Internt arkiv nr. Oversendt fra. Folldal Verk a.s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Internt arkiv nr. Oversendt fra. Folldal Verk a.s."

Transkript

1 Widg 5it Bergvesenet Postboks3021, N-7441 Troridheim Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr 7008 Internt arkiv nr Rapportarkivet Rapport lokalisering Gradering Kommer fra..arkiv Folldal Verk AS Ekstern rapport nr Oversendt fra Folldal Verk a.s. Fortrolig pga Fortrolig fra dato: Tittel Tungmetallmineralindholdet i flodsandprøver fra RogalandNest-Agder, SV-Norge - en undersøkelse i anvendt geokjemi Forfatter Stendal, Henrik Bedrift (Oppdragsgiverog/eller oppdragstaker) Dato... Ar Folldal Verk AS mai 1975 ' Kommune Sirdal Kvinesdal Flekkefjord Fylke Rogaland Vest-agder Bergdistrikt 1: kadblad : kartblad Mandal Fagområde Geokjemi Dokument type Forekomster (forekomst, gruvefelt, undersøkelsesfelt) Ørsdalen Råstoffgruppe Malm/metall Råstofftype Mo,Cu,W,Ti, Ag,Bi amrnendrag, innholdsfortegnelseeller innholdsbeskrivelse ensikten med den beskrevne undersøkelsen var å påvise wolframanomalier ved hjelp av scheelitt, deretter knytte dem til bestemte bergartstyper- eller -tilhørigheter..tungfraksjonen viser seg ha lokal opprinnelse. Det er funnet 9 scheelittmineraliseringer. Ingen av dem har økonomisk betydning. Anomaliene av W fordeler seg i N-S gående drag på bege sider av Sirdalsvatnet. Der det er Mo, er det også W, men ikke omvendt. Det konkluderes med at vaskemetoden som er benyttet er ideel for undersøkelse av motstndsdyktige mineraler, og den avspeiler det geologiske bildet i området.

2 BILAG cj Tungmineralindholdet i flodsandsprøver fra Rogaland/Vest Agder, SV - Norge - en undersøgelse i anvendt geokemi. forelagt som specialearbejde ved Institut for almen geologi, Geologisk Centralinstitut, Københavns Universitet. af Henrik Stendal København, maj 1975.

3 FORORD. Den givne opgave er blevet til på foranledning af dr. H. Urban, Københavns Universitet og med økonomisk støtte fra Folldal Verk A/S, Norge. I 1971 blev indsamlet vaskeprøver sydøst for ørsdalen af Palle Rubæk Andersen, Mogens Lind, John L. Pedersen, Stig Schack Petersen og undertegnede. I 1972 blev vaskeprogrammet flyttet længere østpå, men vaskeprøver fra det sydlige Gurslifelt og det sydøstlige hjørne af specialeområdet blev taget ved samme lejlighed af Nils Frandsen, Lise Holm, Kate L. Stendal, Carsten Sønderskov, Henrik Vårby og undertegnede. juli og august 1973 blev scheelitanomalierne fulgt op af Kate L. Stendal og undertegnede. Som kortgrundlag er benyttet et vaskekort som blev tegnet under feltarbejdet i 1971 af Stig Schack Petersen. Jeg vil gerne takke H. Urban, M. Ghisler, B. Thomsen, J. L. Pedersen og K. L. Stendal for 'værdifuld kritik og forslag til forbedringer af specialet. Desuden en tak til Karin Stendal Jensen, som har været behjælpelig med rentegning af en del af kortmaterialet og Jonna Stendal, som har renskrevet specialet på maskine.,

4 - INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING 1.1: Undersøgelsens formål side 6 2.1: Specialeområdets beliggenhed 8 1.3: Geomorfologi, klima og plantevækst 8 GEOLOGI 2.1: Geologisk baggrund 9 2.2: Bjergartsenhedernes petrografi lo 2.3: Scheelitmineraliseringer og deres bjergartsrelationer : Andre mineraliseringer : Aldersrelationer : Det geologiske kort 22 METODIK, PROSPEKTERINGSREDSKAB, SEDIMENT OG SEDIMENTOLOGISKE UNDERSØGELSER 3.1: Geokemisk redskab, geokemisk prospekteringsmetodik og sedimenttyper 3.2: Laboratoriemetodik 3.3: Udvælgelseskriterier og antal undersøgte prøver 3.4: Undersøgelsesmetoder og sedimentologiske undersøgelser 3.5: Diskussion af mulige fejlkilder ved de anvendte metoder og undersøgelser, MINERALINDHOLDET I TUNGSANDSKONCENTRATERNE 4.1: Non opake mineraler 4.2: Opake mineraler RESULTATER OG DISKUSSION 5.1: Tungsandsfraktionen og tungsandsundersøgelser 5.2: Tungmineralernes afspejlning af lokale geologiske forhold 74 76

5 - 5.3: Scheelitanomalier, scheelita=alikort og scheelitgenese side : Magnetit - ilmenitfraktionen og magnetit/ilmenitkortet : Mineralselskaber : Metamorfoseinddeling og udgangsbjergarter : Vaskeprøvernes renhedsgrad og deres geologiske og prospekteringsmæssige værdi KONKLUSION 98 TABELLER I-X loo LitteraturListe - llo BILAG: KORT I : Vaskekort med røvenumre og stednavne KORT II : Scheelitanomalikort KORT III: Magnetit/ilmenit kort KORT IV Facieskort KORT V : Geologisk kort.

6 ' i v v v v- v v v v v v v v Eger sun Y v vv v v VVVv v v v v V V V v V CZ:DD K cynbro - 5 Ivvvv3 Anortosi! km FIGUI-7 PreDkambriurn.

7 6 1. IIIDLEDNIN 1.1: Undersøaelsens formål. Specialearbejdet er en del af Folldal Verk A/S's ørsdalsprojekt, som ledes af dr. H. Urlan, Københavns Universitet. Projektet er et vaskeprospekteringsprogram, hvis hovedmål var at påvise wolframanomalier ved hjælp af scheelit. Programmet er blevet til på grundleg al teorien om malmforekomsters lagbundethed (URBAN 1971). Der er indsamlet 6o7 prøver, ssm danner grundlag for denne specialeopgave. Det primære formål med undersøgelsen var at påvise W-anomalier (scheelit) ved hjælp af UV-lys. De fremkomne anomalier blev senere fulgt op. Formålet med eftersporingen af ansmalierne var at lokalisere scheelitforekomster og dernest henføre dem til bestemte bjergartstyper eller bjergartsrelationer. Efter denne undersøgelse blev specialeopgaven formuleret. Efter formuleringen blev tungsandsprøverne undersøgt med hensyn til mineralindhold og mineralfordeling. Dette blev gjort ved sedimentologiske metoder og mikroskopering. Ud fra wolframanomalierne, den geologiske opfølgning af anomalierne og undersøgelsen af tungsandsprøverne er forholdet mellem scheelitanomalier, mineralindhold og eventuelle forekomster med bestemte bjergartsrelationer eller bjergartstyper belyst. Desuden er vaskningen som prospekteringsmetodik-vurderet og dens betydning som geologisk redskab bedømt.

8 7 g P. Vest Agder --). Rogc±nd ijcrne- stcdsvotn 0/ :isries ccrisriol 2n C, orn ;ctri v Og Her - vcri N1o to MydLonds) vgtn c I.6 I 7e) -o 0 S ro Net s - -7 I E cg E 18 r veje o z byer 5 10 Km, FIGUR 2.

9 8 er rei =årde, ' 2 I). 0- k forlej fylke T.ed - (2.1.2,2 ogi.t)..2entrale del til. a: ffr::geni s=e.j:ravre: - :-;yd2årdsvaret (:=21 :). 2:0-= erd da2e (5.2ks. afs-2e:er siz dålen). de rcrrt er e: ce :Tange ser af nordst vidner co. Kvar=e eertrerer sog idalsysteme=e. er terrpereret.-r=ærg -2 lig:. D.en store snengie oecd og ko2de fcrårsager en r=ter udelukende :r.ekari:k forvitrirg, hvor der ke..7.iskefor7itrirc trder Plantevækster i orrldt i vårirer ried :-1';'jden. I dalene er lardbrugsjord el Lovedsagels- ;-,r,-esnirlrarealerez lidt overvejere sr5 nge':rne til tioc.- Soo ijde er skiftende try±kst af 1.vtraer eg nletræer. ft plateauerne findes lav 5,15',.vakstog st.r.relyng=åker. På flade strækninger på platea',ierne fir:des Fr,.arger...osestrkninger.

10 9 2. GEDIX.GI 2.1: GeoloFisk bao-urund. Geologisk ligger specialeområdet indenfor det 57-norske grundfjeldsområde. Områdets sydligste begransn'hg er det store Egersund anorthositkompleks (EIG 1). Regionalgeologiske beskrivelser er beskrevet af BA.F.7H& DO::s(196o) og af RARTH & REITAN (1963). Desuden har HEIER (1956) beskrevet ;_lrsdalsområdetog MICHOT (1957) behandet anorthositkomplekset og tilstdende områder, samt flere afhandlinger om anorthositerne siden. I 1365 har TOR: beskrevet den vestlige del af området og KOPEENGARTNER (1972) den ncrdvestlige del af cmrådet. Af nyer-0dato hnr =Ah= et al. (1973) benandlet området som ligger umiddelbart Ost og sydost for området. Den vestlige del af specialeområdet består af prækambrske charncckitiske migmatiter (TOBI 1955), medens den stiige del består af granitiske migmatiter tilhrende Telemens orækambriske bjergarter (TORI 1965). :lineraliseringerhar været ken-fti flere hundre'e.grfra de-rteområde. Umelbart NV for det undersgte område ligger.1"rsdalenmed sin wolframmineraliser4ng bestående af wolframit og scheelit, beskrevet af ADAVSON & ITE=ANN (1952), HEIER (1955) og URBAN (1971). Inden for området findes mange molybdænglansmineraliseringer. Alle observerede mclybdænglanslokaliteter er samlet i en molybdænglansraonort (H=NS 1961). Rapporten indeholder ca. 800 Yso- lokaliteter. En mere detaljeret beskrivelse af molybdanglansforekomsterne er fcretaget af BUGGE (1963) og af URRAN (1974). FOSLIE (1925) har lavet et kort og ind nå det plottet de forskellige mineraliseringer. Han nævner i denne forbindelse W, Mo, Cu og Ni lokaliteter. Til sidst skal nævnes,at umiddelbart sydvest for specialeområdet ligger Tellnes dagbrud med store ilmenitforekomster i noritiske bjergarter. I felten er scheelitanomalierne fulgt op. Hovedopgaven var at finde faststående scheelit og se i hvilke bjergartsrelationer og bjergartstyper mineraliseringer findes i. Næsten alle anomalier (anomali = tungsandsprøve med 10 scheelit -

11 1 9 mere) e: lagger fa:.2 ar-..are.aig Gurslefeltet (Jahn L. ast far 2,jergertse:ehe...:ar at fa et averskaeleg -12S ala=erer.z _ vet.f.caer ear scm aak's (1.5) - g erssaetese=ser. I bastes.te ajerzersty aa bjergarae:s a'aeraskylaes ae-ee s-0-= 2a vslgte bjergartseaeder er gra gaejs kvarts-eldase- gne,.s ag kvar:s-feldspat granulit 4 ) granat-graf it 'aara:.sante'le= 5) amf-m2.s1it - gra gnes er de- f-es- caaredte 'ajer.g. 5ar de.a dersa.gte cmrade. De er en sieget "ared beteg gralagt til gradruat eller gragrs:', falacre- - g baaaede ajergarter. I sts-relse, hvorimad bandir.gea kan veksle ne nee e lyse lag cz Mere ma.rke lag.

12 11 garten b ie ro:, -oerseen, dir eg som acecssor's.-- (nercw.11), Y.E-eTH mirieral L, zir'kcn o seg, ee sauts sere 5L, er CO mellom X' og (01.9). bestr rciay-11-13do falscat, ver Jdg:rar. (biceiegse4.s, nr. 223 eflar diopsid i andre (sr. 2 er b ancira 09 til ), hvor bomergarter er "1.Tyares ro''= nr. 2:2.0E :) er dates mellom olagiokles og. Hfl- vestlge område udviklee _r_ flare em lange og maks1-- indaholdende plade:-,var sbetagnns eieer 1957) Det hyppigste mafiske mineral er Lok.le er -,enne Tfl den n e g ru pp e er også hosr.,gs_ gnajser, d.v.s. bjergarter med et meget seore indhold af kvarts. TABEL X er angivet det opake ovanfor beskr,vne gsejser. Gnejser ooake mineraler: magnetit, tiea: tit, rutil, titanit, leukoxen, magsetkis, pentlasit, zinkblende cg tlyglass. c -31onde pyrit, kcb Y.aErnetitfindes i alle prver med else af 2. Mineralet er dominerende i halvdelen ad prverne. Det optræder som idiomorfe eller hypidiomorfe korn entes som terninger,

13 1 2 doe,,k=edrn&ler oktaedre. Yiner;J.letviscr sjmldent tegn o4 omeannelse, kun i et rar enkelte korn er o5servoret en ganse svag maghemitisering, som 6iver mieralet et blåligt skarr.i magnetiten findps afblan inger df ilmenit og spinel. Tlmenitafblandlngerne Hn--&c.t tt--inor.n7-notil som findes sammen med magnetit og optrmenr i samme former oz samme tilstand. "(jj=flr.* '-t i alle pr.;y.rnr cg er domgnerendn et par af dem. Ilmeniten eanner idiomorfe, hypidiomorfe og xenomorfe korn. De er ofte om-lanner'dt langs sormkker i selve kornet. Omdannelsest-od._:k:n-: n- i 9o% ac t-plenn rubil, medens de resterende lo% udgores af hmmatit, titanit oz Ilmenit fir.desogs= som listn- i sflkatko,nn. kæmatit er ikke sarlig mege-.7ud=red-hmed unr'ta..,:inlse af flr;ve nr (TABEL X), hvor det sammen med titarht e- dominnrenen. ::.ematirenootrader zenerelt ikke som selvsrmndize korn, men som 0m-u-nneiRnscr- -er fra ilmenit. I nr optreder den og titaniten som sreng,ede si.-;katmineralerr.e r'l nr dannelsesprodukt af Ti - holdige mineraler. Af sulfider er uyrit det mest Det findes som terninger og er ofte omdannet ril :::7=7H-.I =1.er,ecr;3verfindes pseudomorfe limonitterninger efter pyrit. Pyrit finees desuden som små indeslutninger i silikatkorn. Pyriten findes ofte i forbindelse med magne:iten og i flere tilfelde ser det ud til, at pyriton e- c'ennetdå bekostning a5 magnetiten (reolacering). Kobberkis er observeret som poikilitiske korn i pyrit og som udfyldning af sprekker. Magnetkis findes i 4 prver og er dominerende i den ene. Den findes som kantede og uregelmessige korn, samt som indeslutninger i silikatmineraler. Typisk for magnetkis er dens sam.menvoksning med pyrit. Pyriten og magnetkisen optreder ikke som en regelmessig afblanding, men som en tilfeldig sammenvoksning. I magnetkisen er observeret Eanske små pentlandifflammer. Magnetkisen viser ofte tegn på omdannelse i form af "zwischenprodukt" (RAMDOHR 1969). Yaokinawit-vallerit er set både i pyrit og i kobberkis. Zinkblende, bl, lans og bravoit findes også som indeslutninger i pyrit. Mol bdæn lans i nr. 223o8 stam.merfra en skjerpe i Lindefjell. Molybdænglansen findes som aflange flazer med takkede basale

14 1 3 ender. :)et viser CCi nå defsr. i po:erorøven ved sine hcjede og "k=kkede" fo=cr, strtiktur). I prøve er er gråligt til grs,vic observeret. Det har stærk reflekticnsclet,-- lyseste stilling en reflektion på ol og i sin :crkeste stilling ca 20%. Samtidig med en nar den kraftige røde indre reflekser. Den cctrader st=g1 iten og kan i hahitus minde meget om moiybdnglac.s C:rrser fra de røde indre reflekser. ==ensen me=et Det er en lysegri til svast rdlig eller =rinlig bjergart indeholdende 1-5 cm stcre kalifeldscatkorn c en finkornet ril mellemkornet grundmasse. De store felisratkorn kan være idiomorfe ril stænglede udvalsede korn. J2egnejsen indeholder ofte biotil som danner mm tykke lag sg '7er hjergarten et folieret udseende. I feiren danner Øj egne 7en ofte en kontinuert overgang til kvarrs-feldsoat gne =ranuljten). John L. Pedersen en et cpakr selskab der nr=sreh eielukkende hesrar af ilr:enir/hrarit afhlonjinger. Granat-brafit horisort eller evras-- orisont er i felten let genkendelig. Den cotrader scm en stærx rustbrun horisont pg følger foliationen i de omgivende gnejser (FOTO 1).

15 1 4 Horisonten findes både øst og vest for Sirdalsvatnet. Den er op til 5o m bred og kan følges over store afstande. Typisk for bjergarten er dens indhold af grafit og granat. Efter egne observationer og tidligere beskrivelser (HOPFEN- GARTNER 1972) og (URBAN 1971/1974) findes følgende mineraler: kvarts, plagioklas, kalifeldspat, biotit, cordierit, granat, sillimanit, opake og akcessoriske mineraler som grafit, monazit, grøn spinel (hercynit) og zirkon og som sekundære ineraler klorit, saussurit og sericit. Bjergarten består af en stor procentdel lyse mineraler (TABEL VI nr , 2232o og 22336). Det vigtigste mørke mineral er biotit. Cordierit og sillimanit er kun beskrevet fra det aller vestligste område (TOBI 1965, HOPFENGRTNER 1972) og ikke observeret i de undersdgte prøver. Den rustne og stærkt forvitrede bjergart giver sig udslag i tyndslib bl.a. ved stærk omdannelse af plagioklas til saussurit og kalifeldspat til sericit samt biotit og opake mineraler til klorit. Følgende opake mineraler er observeret: magnetit, titanomagnetit, ilmenit, hæmatit, rutil, titanit, leukoxen, spinel, limonit, pyrit, kobberkis, cubanit, magnetkis, pentlandit, mackinawit-vallerit, zinkblende, arsenkis, molybdænglans og grafit. Mineralfordelingen fremgår af TABEL IX. Forvitringsgraden gør sig også gældende i de opake mineraler f.eks. er ilmenit mere omdannet end i gnejserne til rutil, hæmatit og Ieukoxen, pyriten er mere limonitiseret og magnetkisen er udpræget omdannet til "zwischenprodukt" med "bird eye" strukturer. Generelt er sulfiderne repræsenteret i større mængde og oxiderne i mindre mængde i disse bjergarter end i gnejserne. Mineraler'som ikke er beskrevet tidligere er cubanit, arsenkis, covelling og grafit. Cubanitenfindes i forbindelse med kobberkisen og danner et typisk afblandingsmønster. Mineralet findes kun vest for Sirdalsvatnet. Arsenkis findes som idiomorfe korn af forskellig størrelse i en prøve fra Rusdal (22333 TABEL IX). Covellin findes som et enkelt korn i nr. 2232o. Grafiten har samme habitus som molybdænglansen. Disse 2 sidstnævnte mineraler er karakteristiske for de netop omtalte bjergarter. Amfiboliterer i felten brugt om mørke til sorte bjergarter, som er lagparallelle med foliationen i de omgivende gnejser. De optræder som bånd og linser (boudiner) og er fra m til

16 m tykke (lokalt 2oo m) og nogle kan følges over store afstande (loo - l000 m). Amfiboliterne består af 2 vidt forskellige bjergarter: den ene med en metasedimentær oprindelse og den anden med en metabasisk oprindelse. Inddelingen i de 2 enheder er gjort på grundlag af tyndslibsundersøgelser. I felten kan de 2 enheder ikke skilles med sikkerhed og er derfor regnet til samme karteringsmæssige enhed, men bliver beskrevet hver for sig i det følgende. De metasedimentære amfiboliter består af følgende mineraler: kvarts, plagioklas, kalifeldspat, hypersten, diopsid, hornblende og biotit og accessoriske mineraler: apatit, granat, opake mineraler, rutil, titanit, zirkon og sekundære mineraler: epidot, klorit, saussurit og sericit. Disse amfiboliter er tydeligt lagdelte og består af cm tykke bånd skiftevis lyse og mørke (22364, TABEL Vi). De dominerende mineraler er grøn til grønbrun hornblende, diopsid, biotit og plagioklas med et anorthitindhold svincende omkring 31%. Forskellen på disse og de grå gnejser er kvartsindholdet. De metabasiske amfiboliter består af samme mineraler som de metasedimentære, men har en helt anden sammensætning. Bjergarten er mørk til sort og kompakt og indeholder en stor procentdel Pyroxener og brun hornblende (2234o, og TABEL VI) samtidig med et forhøjet anorthitindhold I TABEL VIII er angivet de opake mineraler i de metabasiske (38%) i forhold til de andre bjergarter i området. og metasedimentære amfiboliter. Mineralindholdet er følgende: magnetit, titanomagnetit, ilmenit, hæmatit, rutil, titanit, leukoxen, spinel, limonit, pyrit, kobberkis, cubanit, magnetkis, pentlandit, mackinawit-vallerit, molybdænglans, zinkblende og scheelit. Selvom mineralselskabet i de 2 typer ikke varierer stort, så er den kvantitative forskel meget tydelig. De metabasiske amfiboliter (4 første prøver i TABEL VIII) består overvejende af Fe-Ti-oxider og sulfidindholdet træder stærkt i baggrunden med undtagelse af prøve nr a+b, som stammer fra en rig sulfidmineralisering. De metasedimentære indeholder også Fe-Ti-oxider, men deres sulfidandel er langt større og mere kompleks.

17 Ilmenit/hæmatit afblandinger er kun obsærverat i amfiboliter og i begge typer. Scheelit findes ligeledes i begge typer og optræder som idiomorfe til hypidiomorfe korn. Scheelitkornene er karakteriseret ved sin orientering i polerprøven til forskel for de andre opake mineraler. I prøverne 2236o og findes silikatkorn med et netværk af lameller bestående af ilmenit, hæmatit, rutil eller titanit. Det er titanomagnetiten som er omdannet. Omdannelsen kan observeres trin for trin fra titanomagnetit til silikat, hvor magnetiten omdannes til silikat og lamellerne bevares. Efter tyndslibsobservationer er magnetiten i alle tilfælde omdannet til klorit. Pe matiter o kvartsårer: Pegmatiter findes spredt ud over hele området, men aldrig i større mængde cg er derfor ikke narkeret på KORT V. Pegmataterne bestar af et simpelt mineralselskab som hovedsageligt er kvarts og kalifeldspat samt plagioklas, hornblende, biotit og nagnetit. Et par kilometer øst for Rusdal findes 5-lo cm brede pegmatitårer diskordante på foliationen. Disse arer indeholder en meget stor procentdel magnetisk materiale. Polerprøve nr (TABEL X) viser, at den næsten udelukkende består af magnetit. Pegmatiterne viser lokalt skriftganitisk textur. En anden bjergartstype, som heller ikke er markeret på KORT V, er kvartsårer som findes udbredt i gnejser i hele området. Der findes 2 typer: en mælkehvid kvarts- og en grå kvartstype. Den mælkehvide er altid steril med hensyn til andre mineraler. Den findes i kvarts-feldspat gnejser (granuliter). Den grå kvartsåre har betydning da den ofte fører molybdænglans. Dette er observeret ved utallige af de molybdænglansmineraliserede forekomster. Kvartsårene er konkordante med foliationen og måler maksimalt m i tykkelse og har varierende længde. 2.3: Scheelitforekomster o deres bjer artsrelationer. Ialt er der fundet 9 lokaliteter med scheelitmineraliseringer. Disse forekomster er betegnet med et Sx (x = 1-9) på KORT V. Scheeliten er i alle tilfælde observeret i amfibolitiske bjergarter. De scheelitførende amfiboliter ligger i 2 for-

18 fcrskellige bjergartsrelaticner. Den før..ø)te er i amfihdl4t 0jegnejs eller kvarts-felescam gnejs (granulit) og den anden i forbindelse med eller i nærneden af granat-grafit horisonten eller en ren granat horisont. De 9 lokaliteter og deres mineraliseringer vil i det fdlgende hlive beskrevet ganske kort. Det femcifreee nummer i carentes refererer til tyndslib og polerprøver 1 TABEL VI cz VIII. Lokaliteterne Sl- S, og S9 ligger vest for Sirdalsvatnet medens de resterende ligger øst for. Lokalitet S1 (22340) : Lokaliteten ligger umiddelbart syd for Bjørnestadsvatnet. Amfiboliten ligger her i øjegnejs og danner aflange linser (boudiner) a5 2-5o m længde og fra 1-3o m bredde. Scheelitm4nereT4-=erngerne er fundet lc m N for vaskeprøve nr. 429 cg ligzer d en ai de stdrste amfibolitboudiner. Det er den eneste am=hbolitlinse På denne lckalitet, der er konstater=m scheel:tfrende. Under UV-lys er scheeliten i carfier tydei gdelt, den ligger scm cm lange og 1 mm brede lister carallel med den interne or'flnteringi amfiboliten. andre partier ligger scheellten som små firkantede "klumper" scm maksimalt er 1 cm i diameter. Scheeliten er hvid Legul flucresce-ende og findes javnt fordelt over hoved-agelig den ene "side" af amften. Makroskopisk er d=r dkk= cundet =n-'nemalrmmineor Lokalitet S2 (22345) ligger mellem Bjørnestadsvatnet og foregående lokalitet. Denne type er fuldstæneig analcg til S bortset fra at amfibolitlinserne er meget mindre og scheelitmineraliseringen er betydelig ringere og begrænset til et ca halvt cm tykt, grønligt lyst lag, som indeholder plagioklas og diopsid. Laget er diskordant på den interne orientering i amfiboliten. Scheeliten er her blå fluorescerende. Lokalitet 53 (22346) ligger for Hamarsmorksvatnet. Amfiboliten danner her en lukning af en isoklinal fold, hvis fl,nker hurtigt tynder ud. Amfibclitzonen er kun 2 m lang og 25 cm bred i ombøjningszonen. Scheeliten sidder som 1 mm tynde lag i selve ombøjningszonen og følger den interne lagdeling i amfiboliten. Scheeliten er her hovedsageligt gul fluorescerende.

19 18 Lokalitet S4 ligger lige ved HilklanriBro. 1 x 3 m amfibolit i øjegnejs indeholder et 1r fluorescerende scheelitkorn, samt lidt pyrit sgsa er observeret i øjegnejsen. Lokalitet S5 (22357 cg 22355) : Ca. 5oo m øst for Brikland Bro (S4) er en frisk sprængning i en amfibolit. Amfiboliten indeholder en sulfidmineralisering med hovedsagelig pyrit, kobberkis og lidt mclybdænglans. Derudover er amfiboliten scheelitførende med gult fluorescerende scheelit. Amfiboliten er tydeligvis lagdelt med skiftende lyse og mørke bånd af op til 1 cm tykkelse. Scheeliten er lagparallel med denne bånding (FOTO 2) FOTO 2 Flourescerende (hvide og gule prikker), lagdelt scheelit for Lokalitet S. Den findes udelukkende i de lyse bånd og koncentrationen i disse er langt under en procent. Amfiboliten er ca. 3 m tyk, men kun mineraliseret i den nederste meter. I bunden sidder scheeliten og over denne følger sulfidmineraliseringen som ikke indeholder scheelit og omvendt er sulfidkoncentrationen meget ringe sammen med scheeliten. Under amfiboliten er øjegnejs og over kvarts-feldspat gnejs.

20 1 f 7 ca. 2 kn fer fliies en ad de største vaskecinamalier i kvarts-fel5pc:cfl,rece gnejser, der er genne7,sat af I - Is 7o gelærelle strygnir-,;er 40. 0:te ar b,he, fin tfl r:trtilemk-ne blendekrysrallerne er ol4ter: findes pegmatitis r.ateriale, står af feldsrat Sc r n nn hr-n-is:ykkc af en. fic-:korr:et cc rcm st:ce je fluorescerene soheel irkorn. ScheeLner, faridtes ikke sam=ned de 7:.eregrovkon,2= Tr:ds den gode Lokalitet 87 (22364) ligger i er.0):æe nord for lokali: oa. 2 km a.sngc.son cn.krin rfccren.c:e cg Tvoisk for 10.Ka_ :Prfle :en med Deg:T.a:iTlik-E. 11.:et ger her =4nAes n- renn soneelit, LokaLitet So (22372) : Arf ErC bflr,sontr.. Soheeliren. - ince 1 grafit- oar nr st;frrelse og er Tyisk for den orntalte scheel: do-.s tilknytning til amfibolitiske bjergarter. Desudon er den typiske lagd&te værd at be=ke, sant den r e T.1dbredeLseog Tangde Tr.edreget små koneentrationer. Lokaliteterne S, S o :ggnr i netabas'sk0 arfibolirer, nedens de resteron,=e sci:ieelit:llieraliseringer knytter 2.14: Andre minerallseringer I specialeområdet findes mange ::-.olybdæzglansmineraliseringer i form af gamle miner, skjærper, røsker, stoller og synks. Udtrykkene skjærper, r sker, stoller og synks er specielle

21 2 0 norske bjergværksudtryk og dækker følgende: En skjærpe er en større eller mindre sprængning i fjellet gennemsnitlig 1 - lo m2. En røsk er en grøft hugget eller sprængt i fjellet med cm bredde og lo - 6o cm dybde og op til flere hundrede meter lange. En stolle er en minegang, der er sprængt i fjellet med 1-2 m bredde og samme højde og meget varierende længder fra 2 til flere hundrede meter lange. En synk er et lodret firkantet hul i jorden ca. 1 gange 1 m eller større i omkreds, og med forskellig dybde. I felten blev der set efter sådanne forekomster, hvis molybdænglansrapporten (HOLMENS 1961) angav nogle mineraliseringer i det pågældende område, hvor man var. Eventuelle fund blev markeret med kordinater på et topografisk kort (1:5o.000). Kortet findes ikke i denne opgave. Molybdænglansmineraliseringerne sidder hyppigt på de tidligere omtalte grå kvartsårer snm flager direkte på kvartsen eller i sprækkezoner i kvartsen. Molybdænglansmineraliseringerne har i perioder haft økonomisk interesse. Brydningen a5 dette havde sin store blomstringstid under 1. verdenskrig og siden har det ikke været i produktion indenfor det undersøgte område (BUSGE 1963). Orsdalen begyndte også med brydning af molybdænglans i 19o4. Senere begyndte brydningen af wolframit og scheelit. Denne brydning er foregået flere gange i intervaller under forskellige ejere (HEIER 1955). Scheeliten blev først opdaget i Scheelitmineraliseringerne fra specialeområdet er beskrevet i foregående afsnit. Pyrit er sammen med molybdænglans det hyppigste sulfid man støder på. Det findes i alle bjergartstyper, men ikke i nogen nævneværdig koncentration. I granat-grafit horisonten findes det altid og ofte sammen med kobberkis. Et par kobbermineraliseringer bør i denne forbindelse nævnes. Den ene er Kvittingen som ligger et par km syd for HaMarsmorksvatnet (nr , TABEL VI og IX). Her sidder kobberkis og pyrit i granat-grafit horisonten. Koncentrationen af sulfider kan lokalt nå op på 5% med overvejende pyrit. Den anden kobbermineralisering ligger et par km syd for Eikelandsdalen og fører pyrit, kobberkis og magnetkis (nr , TABEL VI og VIII). Magnetkis udgør.hovedbestanddelen af sulfiderne. Mineraliseringen sidder her i en amfibolit som igen sidder i

22 2 1 grc:nat-grafic h:rircnten. er TABE: af basf_sk sarrensætning. Magnetit og ilmenit er ofte ohs,.;rvereti forskeflige bjergartrtyper, men oftest i arfihollten og ce;:råticer. Et Fescm en»nu ikke er nrcnr Erslarli 33). et afsac cå scrkkescner rc8et er. c,r,,,kkezonernesaa it h:riscnten. 2.8: A:dersrelationer. _ der Sk å7:=kfl Ald0-gdacPrirgor fra crrader -ete, men de der Pr vser st,m-kt chvorgers,n-:._aldre E (1970) har på grundlag af kl-cr wh.010 rook linger i den nordlige Ae af det char=ekit,kr, område = _ år cg for chernock'te-nr,s alher tli (1:7?..)rener, at den Dabalend -zennersnic ---- sonh ed, scr. i 57-Sker- 122C, mil år s1-2.enikke har ha'r noen indfbydelse erarnockiterne, er yngre end de af de al:le nd e:ser cg en rranitn,:f. hur 'teflvist en alder på 325 mill år (7:RlllEll 1270), ho kpl h,zn tyder som en sidste fase af den remynele afkling eft er -2.0nr.=lsinr ske tektoncske rermale v ksomhed i gv- S}:andinaYen (Soo - 'coo mill år). DA8-21.' (1253) har en reg_-_a_ :-.:eta=rfcsea".y=er ircr hele orrådet på lco mill år. De hdr målt sar_me eldre cå den ka-hazchale metarorfose ibydrcgaland som den mecotermale i AgdPr på l000 - loso m4'1 a-ver' Rb-Rr whole rcek målinger. Desuden har de målt 7/P5 p; lirkoner, ps F'e-e lokalitete,-.en af disse prver stammer fra d,r sydvestlige del aic området i nrhedon af Su-slreTtot. 7-`evser en ald0- på 1c3c+ 8o mill år. Dernist angiver dp en aldpr For dpn sidste plutoniske virksomhed i cmrådet på 950+ bo mill år. Disse a1dre viser en samtidig rekr..ionalmetarorfose for hele området håde ved Rh/Sr whole rock rålinger og U/Pb målinger D.:7± sirkoner på ca. lo5o mill år. MTCr:CT & PASI=s angivelse af den sidste plutoniske fases alder falder sa=len med den

23 2 2 Dalslandiske terma-le virk:omhed i 57-Skandinavien mill år). 2.6: Det geolchs e kort. 3z7:i CRT V Pr den indtil nu kendte geolc2:3 t er forenklet cg indebolder kun de få beskrevne ka3r ge bjergartsgrupper. Omkring scheelitanoma33erne er lavet geologaske oprteg "ser af de vigtigste bjergartsenheder. enkelte tilf±3de er benyttet luftbilleder (1:15.coo), æen ellers er der 3_33-ek:P på vaskekortet (1:3o.coo, K.ORT?). Optegnelserne fra luftblip»prnp er cverso.rt t 41 YORT 7. cze've opsr=ineen ar an==-..1:prne fo esik ved at u2 forske'l'gr, an=allerne. felien ri-dev's ad prr,:.'ver blev3: unclprstlgr under knr nriersgelse=etchicn f:reg'k 33:P^ h:vehet i en r: :ver et sort laistickt,h3e. '.TJer var den eneste må rækkellgt 333±rke både var Rvær:"gt.»etoden gav d:g rpsutat som frmgår af 1-4t OT, (afsrht 2.3). Det eolcc'ske korr 1) in»eh23»er '23:5 dels geologlske k333- af delcæråder so33.andre På kortet er markeret hvilke delemråder cg hvike rrerflnpr der er tale om. Arnfibcliter, granat-._ horison:er og granarh03-0-._ son:er er ikke arealtro gå Y.ORT 7, men er i de `'n e de for bredt tegnede..=.3±3hol'tcrn.=turen kan cg=,= markere en meget tæt konoentration af disse bjergarter i ---er for gn horisont. Amfiboil:sicnaturen er &,Prs i =tor2 Jtrugt som struktursigna:urer :7.ere end en af de enkelte amfiboliter. Et forhold som gkke har været nwvnt i bjergartsbesrve er en begyndende mig37. Htesering af hjergarterne. gr.ejser og kvarts-feldstat gnejserne viser sådanne t2gn cg især kvarts-feldspatgnejserne sem indenfor Åvedals0mrådet (FIG lo) er granitiseret og kaldt granit af S. W. Andersen (upubliceret). Et Ø-V profil i Åvedals=rådet vlser granit helt ude ved Sirdalsvatnet og går uden skarp grænse cver i

24 2 3 migmatiserede kvarts-feldspat gnejser og øjegnejser og derefter over i de grå gnejser indeholdende amfiboliter og molybdænglansmineraliseringerne (URBAN 1974). På KORT V er desuden angivet strygnings/hældningstegn i de områder jeg selv har undersøgt. Det er kun de generelle retninger som er angivet. De få målinger, som er på kortet, repræsenterer under 5% af de målte strygning/hældninger i felten,

25 2t 3. METODIK PROSPEKTERInGSREDSKAB SEDIMENT OG SEDIMENTOLO- GISKE UNDERS GELSER. 3.1: Geokemiskredskab, eokemisk ros ekterin smetodik o sedimentt er. Den geokemiskeprospekteringi specialeområdeter gennemført ved hjælp af vaskning. Til denne vaskeprocedureer anvendt følgende redskaber: En vaskepande, en lo 1 spand, en graveske,et litermål, en sigte, en tragt, en sprøjteflaske, loo ml plasticflaskermed skruelåg (prøveflasker),en magnet, en lup, et sort plasticklæde,en UV-lampe, en dagbog og en rygsæk til at det hele i. Vaskepandener en bamaapande (MERTIE 1954) (Fig. 3). Panden er fremstilletaf en cm FIGUR 3: Tværsnit af Batea vaskepande aluminiumslegering,som gør panden let og nem at bære i felten,'desuden er den rustfri, hvilket er et stort fremskridt i forhold til de gamle jernpander.vaskepandener fladt kegleformetog måler 46 cm i diameter og har en åbningsvinkel

26 2 5 på 128 (Fig. 3). I bunden af den indvendige kegle er en lille fordybning, hvor det første tunge materiale samler sig. Batea-panden er ikke identisk med den berømte guldvaskepande, som er skålformet og flad i bunden. I den skematiserede FIGUR 4 er vaskeprocessen angivet punkt for punkt og beskrivelsen i det følgende vil følge disse punkter og samtidig nævne anvendelsen af de nævnte redskaber.. Vaske rocessen begynder med at indsamle lo 1 sediment i plasticspanden. Er der på prøvetagningsstedet ikke sediment nok til lo 1, måles den indsamlede mængde med litermålet og volumet noteres i dagbogen. Efter indsamlingen sigtes sedimentet i en almindelig køkkenstålsi, hvis maskevidde måler meget nær 1 mm i diameter. En stålsi af denne type må udskiftes efter ca. 75 vaskeorøver, på grund af rust og buler, hvorved netmaskerne bliver mindre end den oprindelige diameter. Plasticsigter er blevet forsøgt anvendt, men det er meget vanskeligt at ryste sedimentet igennem p.g.a. større modstandskraft end i szllsigten, så derfor blev plasticsigten opgivet. Sedimentet cver 1 mm i kornstørrelse anvendes ikke yderligere bortset fra et kort blik på rullestennene for at se cm der er noget af interesse. I enkelte tilfælde bliver det grove materiale undersøgt med UV-lys. Det finere sediment som går igennem sigten og ned i vaskepanden bliver skønnet volumenmæssigt og noteret ned. Herefter er man klar til selve vaskeprocessen. For at få det bedste udbytte af vaskningen må panden ikke indeholde mere end sediment. Gør den det, kan der meget let ryge for meget af panden ad gangen og heriblandt tungmineraler sammen med det lette materiale. Det betyder, at man maximalt kan komme til at vaske 4-5 pander på et prøvetagningssted. Som første separation roder man med 'Ilåndeni sedimentet, derved sker den første gravitative separation af de tunge mineraler, derefter fyldes panden halvt med vand og sættes i rotation. Rotationsbevægelsen skal være ensartet så vand og de lette mineraler forsvinder ved centrifugalkrafter ud over samme sted på panden for hver rotationsomgang. Når vandet er sluppet op fyldes panden igen halvt med vand cg drejes rundt igen. Panden kan i gennemsnit roteres 8-lo ganze før vandet er brugt op og det kaldes en vaskning..med en fyldt.pande (ca sediment) vil det i

27 26 FELTARBEJDE. VAS7EPROCES. Felttrøve - lo 1. sedim.ent Sigtning <1 mm. - mængde >1 -m bortkastes skønnes Vaskning Makroskopisk undersøgelsemed magnet, lup og UV-lampe. FIGUR k: Skematisk arbejdsprocesvedrørendetunrsandsprøver.

28 2 7 gennemsnit tage 7-lo vaskninger at vaske tunzoant:et keligt rent. Hvornår men skal standse vaskecroce3sen kcn -flegel ses på tun:tsan: atets ferve, is. blev det i de tiente lilililde helt nort p.g.a. af magnetit og limenit og i enkelte t4.1flel:pebeit r'.a. stort granaoindhold. "Tongm'neraernP det med magnet fcr magnetlske mlneraler som maznetit, og magnetkis, med lois for pyrit, kobberkis, me'»o' _ granat og ± nogle tilfo-jde med U7-lys for schee2it og s'rknn. UV-'amoen Pr ikke syztem,etsk anvendt i felten, da ikkp alle vaskere namde scro klartde...:,koncentratet "n.-±clden: sver i en prveflas'xe ved hfllp af en tragt og en sor-e som skvier sedfmentet ned i omrveflasken. ncereres. udven*gt med vandfast carve cg :nde =Cafken kcomes et kontrolno--er. DrY,vPt c iinsvis forc:_a6c ba-kke, derodnver cr der te=re: ved sobredder for mcsenn (fleder) har betydning, da du t store date cs ofte har -- delse med aihyrin;ar. erimod ner e've meget stcr de stcre e:ve oriver - i ofdeel.e. forheles fer det : oå en sådan mace, reor,,,senterer et bestem- afvandim område. Dette cmre har begr=snins ved vandskellet cz sin nedre begramsn'n2 veta,gningsstedet eller sin becr=sn»nz mellem 2 o-tivet-,7,n. steder. For det an±et tages vazke:=overne således, et kar et område oå ca. 1 km2 per prove. Aile orveounkt,,r oå et tc-cgrar'sk 1:5c.eno kcrt cg Senere cvertegnes or-,ivenomrene til et vaskekero (1:5n.0co som kun fndenolder scer, flcder, elve og bækk.e (Yl2T J). r e. n jagtige positfcco fcr vaskenrven angives vcd St sekscifret kocrdirattal samt kortbladets nummer. T cifrede tal ansiver de 3 frste tal abcissen å kontc-cadet de 3 sidste ord maten. Me vaskepr v enumrene er c KORTJ. De akkumulerede sedimenter i elvene stammer fra de bjergarter sem vandet nedbryder mekanisk. Sedimentet er

29 2 S meget forskelligt Lvah krnrnst;rrelse argår. Kornr dækker ni2sten alle sed: enttyi:er.fra sten (2Tc-2Y :T) (2o-2 mm), sand m=) og silt (o,ob-o,002 Akku=lalHonPn af sandec dil find gruset ;:aderiile er indersving af hu2tnf_nger, Lag store sten cg nedonfdr te-nrasse vandfad. Nvis ikke sc:±iannesteder findes er cfte grucmateriale en "brolagt" elv- eller Sedimentafiejrin2er langs s.er er som regel nemme at få fat pa cg ^esnå-r hovedsagelog af sandfraktionen cg isr sandfraktion, I lavlanc og nå flade hr,jjdet,lateauerbest, riderne ofte af stcre mosestrekn±nger. sådanne enråde- er seddmentnransporten dkke stor. Sedi:-Lenterneer de eg består =s±en af sendfra-ctionen. T-2 (L-cr- områder kan n dog cpnå "ldtt" T:lossers0"; planters r;'de_ =flm belr'er gå finsands-og s'_- cnrak:ocnen at ryste seddentet og o k=n derefte," va=.ken frakcion ;ttes :kka,fc-r ("et c'r så finkernet og fcr ten andec fordi den lkke raler af nnvneværdli: n Ved veaknongen untgås kvartære ace fr= sher vedsagc findes dog. 3.2: Eabcrat=ie eto(-:4k. det flgende genne kort det labotorog de. En skematiseret arbejtsproces er vdst Vaskeurverne trres foirst. Denne del er enten sclen eller et J:cm_ur elier ovn på bostedet. Den hurtigste måde at trre store er at hælde dem u» i alcminiumsfoliebakker. 2akkerrie direkte på et varmeegeme eller settes i solen. Efter processen vejes vaskenrverne, hvilket er g:;ort rius 225o præcisicns Calance vagt med hundrededeles n; hed, hvilket er rigeligt til det foreliggende formal. Magnetseparationen er 'et n=ncte 4 cornredelseken. parationen foregår ved bjælp af en indstillelig

30 2 9 LA BORA TCRIEARBE2DE rn erres Vejes MaEnetit + ilienit--"" Vejes Ilejes Polerprøver Magnetseareres )2,93 njcm Yhagnetit/ilmenit-kort Ifejes Umarnetisk 12"]-1ys,scheelit- - 'korn tælles Scheelitanomallkort TunrvæskeseTaratfon < Frøver ud- taetres til analyse Skylles i fortyndetsaltsyre Si:tning >250p, (29J),, Vejes Kornpræparater UV-lys Polerprøver scheelitkorn tælles MikroskopiskunderseEelse FIGUR 5: Skematisk arbejdsroces vedrørendetuncsands;.rev..-tr.

31 3 0 rand e=, D=any. At ' "lig vil sige, t Sen tiltræknings.kraf- 1eres ved at i.l--oneien 0-15 r= ;lan hezynder rned den swizest ru tilkningakraf- (-5 afsand), d.v.s. at le z.agnetiske mineraler se:ae_reres f;rst. Under 0,r benyttet fire af:tande, nez.lig 15, lo, S og 2 De =s isjeste enheder Cle7 se,,areret i en 'sunke cg k1d zeog de minc:'stiraznetise z:ineraler blev kaldt i'-=---. ci at tage z.an, at ikke zraler 'nsanzer.ize11ez.ie :7.agnetiske korn. Daan-a fretgan.,:- :faldeer isa,r vigie, nr der er roger stferkt riaz riale 1 ta:ngsands,tren. allizevel selyse :nineraler f fraki.lon e aen en til. ilz.enftandelen vejes sig cz b'ande, darefaer sea.z. en oz prc"ven er : 2en i=agnetske f -,inda-sc'zes nusehee1i til dett s-r-a- e- anve-a- en :t"neraliznit De enkolte zen:ell-faf.r =æl1es cs den karater.'_s:iske zz eyent'.,e1t relse noteres. Sar::dlg skannes den relative rar kan ned lid, ainelbt eiler :nezet og procentdel. Det lyder rlsko cz.vendt at foretage tungveskese;aratio-e efter scheelitta-,11::nzen, -e, forkdarf,ngen 1izger fc'rste ozgang var at fs".scee1itan=e'lierne lo'aalcseret cl 1- urti,t sorn 'f'tnzvskease.t,a,ationen er lavet zed tetrabrcrfetban z,ed en sfec±fik væztfv1de tunge fraktion brt.igestil videre anal7se, fraktion ike Sefjc=es zere, Alle de fre2ikc-_, er arkiveret et karztekor.t. Et eksempel herpii figur 2. De anvendte syzbo1er den lige na.,vnteflar tar fcr 5;_.:1.gende:

32 3 1 KARTOTEKSKORT FORSIDE 186 ) II: J.I. " 7 sedtsent ScheelitSorn 16 - jule, 7r(15%) tr. r:yrecatnr. (7: Cp,)- r227e ' ra1indho1d:: oy.ake 11 % hornbien'e 10 hyrersten 39 =2i, dio6sid 17% eridot zirson 17 % iresat titanit lien he=attt rutn titen't leukexen -H---,* sf tion ( 12.6), 8,=63cInc )2,5Ck :æirt% 19,0 = 6,2 : 724,5 = 0,0 E. mcdignellt menil urnegn.> 2,93 urnegn.4 2,93 totg; Yo C2 6 6O E % 7( i n fl' FIGUR 6.

33 = Vaskeprvens nummer 712 :II Tonooraf lot: kortnr. (1:5f.,) = kcerafn,ter for var=kegf.,:v = Dato f7e:-.--ke7fte korf T.. P. = Vaskerens inftialer (3. hlå = Vaskerens farvesyebol 050 = Veskerenssrve nr. syslem a felten 10/7 1 sedleent = Do I sedinen: og heraf vasket 7 1 Zr. (15%) = Zfrkon (skgnnet 15%). 3.3: iidvc-e:-elseskrite_lerog antal undersgte PrSvetagnl_gen er sk flere krfferfer: For skal de va gte prgver fa=kke cer4.det nogenlunde det afdet er v= erfe valgt med hensyn til af s:;frsme ansealfer er regri2s terem ved flest m e- eg forholdsvis _err mff»re sehee'ffnd - et trede eåtte s-vean:a ikke blfve fsr simert ---arbe'''2»ngenså v''le m ge underc-1.steg-fver er, s Q5 ; forhold til soheelitanon a lierne: 5: nr/var 2o seheelftkorn eller eere, 3o srever med cfaelz,mkern, lo fr(±ve,,3-9 schee'ilkorn, lo prr,l1vermed 1-2 schee- 14 tker.n eg le ufen,shee1tkern. loo ac der-afte- sgtem i te kercsterrelsesfraktfoner, ef over eg en under 25o1kk. Den esndste fraktion er skyllet i rertyndet saltsyre, medens den greve fraktfon vejes og scheelitkornene telles under Herefter bruges den sfdstfrsvnte fraktfon fkke eere. Tungsandet under 25o, bruges tfl fremstiling a= kornfrgsarater f: }-rug i gefneec,,ifen=e lys og polerprver tfl reflekteret lys. Der er unders.gt ialt 119 kornpræffarater, hvilket E:earer til knap 25% af org7eeaterfalet. Som na=t er der 100gr fra kornfrakfionen under 25-oFA, mens»e resterende er separeret efter kornstfrrelse. 57 kornpraparater er ufdersgt kvantitativt, gedefs resten er skønnet m.h.t. indhold af hovedmineraler. Derudover er undersøgt 69 ifolerprver af tungsandsfro'verne, nvoraf de 8 er prver af den ed/j-

34 3 3 og rezten aaf den =agne'lirke er aerrrc'ver fra rver frakilon (gne±luk - netis-k) tul_t rr:antita, teiens rezten er gennet e ler.tilje 6.9 g e 51 korrrr,t,car cr.._aniersdelzesmetc re sednrolc:r.:ske Zen un:ersdste tdngsands5rektion Lr en. t'neralcrizke =derz;igelse af tr:ngsr, er rjorerage- de crake sct de cr ler. _ -c-rr=,are_erue er gedner.sk:nrelige srt gennerskinnelire korr b."_evettelt ved af tæ_-_inger a5 kcrrene er sr- 7ed ar a-a-et og alle korn rarnrr,. rekrik er benynret ---o'cerranerne. enkle kcarnarater - tæll:rgen _rlarr=get a er talt korn:rr±:rararer r;ver. la 2co. korn har en regelrressig fordelin :r.rarcararer, tiende'rr rrræuararer rege: daak:,:et ird al For at I et indtryk a5, er mineraliordelingen i,rrfrver er rirelig sratistdsk frrdelt er 5 nr-r7ivertalt t,an,ge loo korn. Fordelinen af mineralerne har betydn:rg I et kc-rrrarat bliver -dækket er halv gd.ng halvanden gang. :7 ses rverdan forde:c:rage er rreget ersanten. Zer ste rvige,,e 'nderfcr :onner er fl, rv'tker 2's fra gernerrsnir Vægt5crdelingen af kerrfraktionen under cg c er unders:rgt og acn ::rucentvise andel af de tc kcrulra ner ('25d. cg <25o ) eda angivet i TABEL = cg K. 7n er, at der tindste kornfraktion, sc:n i dette tilfælde ' størst Interesse, svinger fra en rninieur:-ierd 01 5

35 3 4 til en mcx::;: svrdipc'l 25,5 væstprecentande: et tunge fratior,. fi 7 cc's et h'e:_esra7. on Led strerer fordelm:-.genei et bestemt ant' et Leste:at va-gtprocenz±n:erval. ligger inden,-or interv.-tllet50-50"3. Genn= de loo er 52,6 v*gt.procent. Inden separa-honer. i 2 '-- etr-e",e=c-e-ktic-e er frrmstillet 7 kornpralparater. Lisse 7 craparater er cs af TABEL V kan fordelsen af de vistigste mineraler ses corhold til fraktione:-.t:iedre end 25ectk. Af tabellen sed, at de coa:,e -=rsten, cg epidct skifrevis 'nar -er andel i he-le prlver. og i den lille frakrion. Den fordeling afvi:er.4ydspunkt ::ere end 51. 1cr z'rkons vedkcmcendn 0r der en tendens t±1,at den ber et st;irr:-,:hen samlede -C1`.7E: en dver :lser her SI. For Eranat er hold ede -er n et enke,t, 6. Dn enkeite eeheelitk eer.r.eeeer st;!.reelsennoteret scheelite:a 'kke et stort scheelitkorn spa_te 5-1c små korn. Hvis raet-- observer-ees Slev schee-t:: kun talt for et kortt. Anomalifordelingen er scheelitk= eller T.ere er en stor encceh-; eez er :T.erkeret med en rd prik rå-17.0f.7 Det nesthjeste interval,treekker sig fra korn. st3r Set7dning denne ka har, fcr-liller ko eleen af ee:nee'tkernene Den tred'e cra::ppe, af kcrn, hvis den indebolder stcre scheetkern. Den naistsa, pe har 1-2 scheelitkgrn cs den sidste gruppe har ingen betydning Anomallfareere rå kirt Il er :r.edfal.jende So-="0- litantal ri,sren, sor:, gul cg Slank. Efter separationen i 2 kornfraktiener er den grove fr:jktion (>25c,,k)unders9j.gtunder UV-lys og scheelitkornene talte.

36 o 10 = 0 1 rvnr : = =1:: Y H.n 0e outsni_l,t(t = at ntl røver r T : 10'2 (856,5 : 100, 7-1' : I: ca,

37 3 6 rer.fter =r anta2.1fla_ai scheel*tkorn i hver pruarn fla det sa::lede a:.tnl soneelitkorn i de så antallet i den 111 e frakton Lurved er kendt. I 1 og II er soheel't =r bek, sesfraktioner angvet. Ved et gennemsyn af kolonnafne va hurtigt erfare, at i de fleste tflfælde ufgur i den ffne fraktfon langt mere en 2/3 af kosnene. 1-,Odt2/3 er den andel den fine fraktion udgur af den samlede tunø pruve. Man ser cgså a- kun i 1 tilftt-ilde(nr. 118 T:Er IT) er soheeli:mzsngden i den grcve fr=k-hon sturre ena 4 A,n fraktløn. :erudover ffnees kun 7 t"cælde, hvor d=n lille kornstørrelsesfraktfon ikke indeholder det dobbete antal korn af den grove fraktions-, d.v.s. Ligger under 2/3, maen alle tlfælde over halvdeten af det samlede antal ssbee- 1frkorn. Generet er scheelitkcncentrationen i den f'ne kornøraktfan sturre end de godf 2/3 af den sam:ahe osnade Ud fra vægfprocentfss:,o'det af bel'n vaskeøruven fra nr er ikke reøræsentert, da d'sse Pr secarere: unuen re'srbe2^æø,hvor ("er ikke v=r negen væg: :ilrådighed.ker c'n'es kun den sam.'ehe væøt cor hete den æagnat'ske fraktion. Det forudsættes at ==netitandelen høvedsagelig -::»eho'har a.agnetit og eventuelt æ'æanomao.netft, medens ilmlen1tandeflen indeho'der ilmenft cg eventuelt titanom.a=netit. Til at symbolisere fcrholdstallene er følgende intervaller valgt: sturre end en, dvs.prver hvor magnetit udgr mere end 5.f6af mil:er,lerne. Forhe'dsta'ene strækker sig fra 1-314,6 og med :T.edianenpå ca 2. Næste inteval dækker forø.o'dstallene fr= -,5-1. ilm.en' der at ølfve domlnerende i denne grupoe. T n=ste 'nterval er det endnu mere dominerende med forholdstal fra o,l-o,s. de sidste 2 gruoper mangler magnetft eller er kun reuræsenteret i meget lille mængde. Den ene gruupe gc,r fra sturre end o til o,1 og i den sidste gruppe er forholdet o, hvilket er ensbetydende med ren ilmenit. Få kort III er brugt sarme farver som ved scheelit,ncm.a''erne med rr'd

38 37 prik for de højeste værdier qg faldende værdier med grønne, sorte, gule og blanke prikker. 3.5: Diskussion af mulice fe'lkilder ved -de anvendte metoder o undersø elser. Ved tællingen af kornpræparater og polerprøver er 2oo korn valgt som mål, fordi det er den i litteraturen mest benyttede størrelsesorden (bl.a. THOMSEN 1957, LARSEN 1959) med undtagelse af hollandske forskere som næsten altid kun tæller loo korn (bl.a. VAN ANDEL 195o). Ifølge MILNER (1962 s.39o) giver 2oo korn en usikkerhed på lidt under 5%. For at nå en lavere usikkerhed skal man forholdsvis meget højere op i kornantal. F.eks. angiver MILNER (1962 s. 39o) 4549 korn for en sikkerhed på 1% og korn for en usikkerhed på o,1%. Fra et matematisk synspunkt vil det sige, at nøjagtigheden stiger le, hvor n er lig antal talte korn. For at få en usikkerhed på præcis 5% skal der ikke tælles 2oo korn, men 4549:(5)2 = 182 korn, da 4549 svarer til 1%-s nøjagtighed og usikkerheden stiger i dette tilfælde med 5 gange. En anden fejlkilde kan være en forskel i det undersøgte materiale i forhold til den samlede prøve. I TABEL V ses, at den største afvigelse indenfor de to kolonner er 6%, hvil- ligger i eventuel uensartet behandling af materialet. Da ket vil sige 3% fra gennemsnittet. En tredie mulig fejlkilde præparationen og optællingen er udført efter samme retningslinier for hele materialet, skulle denne fejlkilde være minimal. En fjerde mulig fejlkilde ligger i selve vaskningen af prøverne, da der er flere som har været med til at indsamle materialet. Men efter forsøg af THEOBALD (1957) viser det sig, at en erfaren vasker i forhold til nybegyndere stort set vasker ens og at alle nybegyndere eft'eret par dages erfaring også vasker såens, at der ikke er nogen systematisk eller påviselig forskel i det indsamlede prøvemateriale. På dette grundlag skulle denne fejl være uden betydning. Under tællingen af scheelitkornene er kornstørrelsen noteret,

39 3 8 hvis de enkelte korn afveg indbyrdes fra hinanden. Dette har betydning, da store korn meget let går i stykker til mange små på grund af den gcricspaltelighed parallel med (1o1) (MILNER 1962). Hvis der findes begge kornstørrelser i en prøve, er der stor chance for, at de små er fremkommet df de store og kan derfor give vaskeprøven en for høj anomali. Generelt ligger usikkerheden ved alle operationer unden en fejlmargin på 5%.

40 MINERALINDHOLDET I TUNGSANDSKONCENTRATERNE. 4.1: Non opake mineraler. Beskrivelsen er inddelt i grupper i samme rækkefølge som skemaet i TABEL I med amfibol (hornblende) først og derefter pyroxener (hypersten, diopsid), epidoter (pistacit, Mn-epidot), zirkon, granat, titanit, rutil, scheelit, apatit, monazit og grøn spinel (hercynit). Det sidstnavnte mineral findes ikke i tabellen, da det kun er observeret i 2 kornpræparater. Betegnelsen "alteriter" er i det følgende undgået. Begrebet dækker starkt omdannede korn som ikke kan identificeres med sikkerhed. Nogle forfattere (bl.a. VAN ANDEL 195o) sætter alle omdannede mineraler under denne gruppe selvom de kan bestemmes. Som eksempel kan anføres epidot. I det nedenfor beskrevne er selv starkt omdannede (grumsede) epidoter henregnet til epidotgruppen. På FOTO 3 ses et oversigtsbillede af et kornpræparat. AMFIBOLGRUPPEN: Hornblende er den eneste repræsentant fra amfibolgruppen i vaskeprøverne og findes i alle prøver. Indholdet af hornblende varierer fra 1% til 78% (TABEL I). Efter farve kan mineralet inddeles i 2 grupper: brun til grøn blågrøn til flaskegrøn A Denne inddeling er i overensstemmelse med SHIDO & MIYA- SHIRO's (1959) inddeling af metamorfe hornblender.

41 2R0

42 4 1 Under tællingen er der ikke skelnet imellem forr-kelligfarvede hornblender, men kun bemærket og noteret den karakteristiske farve. De brunfarvede findes cveralt, men med den største koncentration i den vestlige del af området og de grønfarvede mod øst. Brune til grønne er langt de mest dominerende og alle mulige overgange imellem disse findes. Der er tydeligvis en kontinuert overgang fra brun-brungrøn-grøn. Til denne gruppe er også medregnet mørkebrune til næsten opake hornblender. Disse udgør under en procent af samtlige hornblender. De blågrønne til flaskegrønne udgør mindre end lo% af hornblendegruppen. 9o% af alle kornene viser pleokroisme: Den brune hornblende viser svag pleokroisme fra blegbrun eller brungrøn (Z) til mørkbrun (X). Den grønne hornblende har kraftigere pleckroisme fra blågrøn (Z) til grøn (X) og i sjældne tilfælde til olivengrøn (Y) (VAN ANDEL 195o TROGER 1959).Generelt kan siges, at den lyse pleokroismefarve er parallel med trådkorsets N-S retning og den mørkeste med ø-v, da polarisatorerne i det benyttede Zeiss Irikroskop svinger i et øst-vest plan. 8o% af kornene er aflange prismatiske korn med en let afrundingsgrad (FOTO 4). Resten er uregelmæssige mere eller mindre afrundede korn. Lysbrydningsværdierne ligger omkring eller lige over clearax (n=1.66). Dobbeltbrydningen er lav med interferensfarver af orden. Udslukningsvinklen varierer fra 5-2o0 og er i meget sjældne tilfælde parallel. Aksebillederne er vanskelige at tage, men 2Vxvarierer fra 6o-800 for de bestemnelige og mineralet er optisk negativt. Ud fra disse data kan følgende sluttes: Den aflange prismatiske form (11 c) skyldes den gode spaltelighed langs (11o) (TROGER 1959). Farvevariationerne skyldes et varierende indhold af Ti (MASON & BERRY 1967). Den brune farve intentiveres med stigende Ti-indhold og stigende metamorfose (RAMBERG 1948, SHIDO & MIYASHIRO 1959). Lysbrydning og dobbeltbrydning stiger med stigende Fe-indhold og Ti-indhold (TROGER 1959), hvorimod 2Vx falder (TROGER 1959) under samme betingelserj

43 4 2 FYROXENER: Pyroxenerne optræder i alle slib og udgør i ca. halvdelen af de undersøgte vaskeprøver hovedbestanddelen af mineralerne. Fyroxenmineralerne er hypersten og diopsid. Hypersten er langt det hyppigste pyroxenmineral. I de enkelte vaskeprøver varierer hyperstenindholdet fra 5-65% (TABEL I). Mineralet er dominerende vest for Sirdalsvatnet og udgør i den vestlige og sydvestlige del hovedkomponenten af samtlige mineraler. Halvdelen af kornene er korte eller lange prismatiske korn med takkede eller afrundede basale ender, medens den anden halvdel er uregelmæssige formede korn med nogen kantafrunding (FOTO 5). Med hensyn til pleokroisme kan hyperstenen inddeles i 3 grupper: Farvede korn med påfaldende pleokroisme som varierer fra rød-rødbrun (X) og grøn-mørkgrøn (Z). Farvede korn med pleokroisme fra gul (Y) til grøn (Z). Næsten farveløse korn med svag pleokroisme. De farvede korn udgør langt den hyppigste forekomstmåde, medens de farveløse er ret sjældne. Denne variation i pleokroisme (fra svag til stærk pleokroisme) skyldes et varierende Fe-indhold (THOMSEN 1957) i mineralet, jo mere Fe der er ind- 'bygget i gitteret, desto kraftigere bliver pleokroismen. Lysbrydningsværdierne ligger lige over clearax (n=1,66) med laveste værdier for de svagest farvede. Hyperstenen viser ) lav til moderat dobbeltbrydning, parallel udslukning og en aksevinkel på So-7o, samt er optisk negativ. Hyperstenen viser ofte Schiller-strukturer, hvilket er små indeslutninger i kornet (FOTO 6). Indeslutningerne er aflange, firkantede eller afrundede "korn", som ligger vinkelret på hinanden. Enkelte korn har kun vist schillerisation i kornets længdeakse. Hovedparten af indeslutningerne er rød- brune, og er rutil, medens de andre er opake og formentlig ilmenit. Udbredelsen af Schiller-struktur er hovedsagelig begrænset til den vestlige del af området. Diskussion af observerede resultater: Mineralets prismatiske form er bestemt af den forholdsvis gode spaltelighed langs (olo) (MASON & BERRY 1967).

44 4 3 HyDersten. 250 um FOTO 6: 111 Schillerstruktur i hypersten (rutilindeslutninc,e-) - 125prn

45 4 4 Fe-indholdethar også betydning (udover pleokroisme)for lysbrydningenog dobbeltbrydningen(troger 1959, MASON & BERRY 1967) - begge stiger med stigende Fe-indhold. Aksevinklen svarer til Mol-% Fe (TRCGER1959) Udviklingenaf den "poikilitiske"textur, hvor små inklusioner dannes sker langs krystalplaner(dana 1932), hvor Tiog Fe-rige opløsningertrænger ind og afsættes.hvor inklusionerne er vinkelrettepå hinanden, sker afsætningen efter vinkelretteplaner. Diopsid er den eneste clinopyroxensom findes i vaskeprøverne. Indholdeti den tunge fraktionvarierer fra 1-39% (TABEL I). Diopsid findes i hele området, men har dominerende status lige vest for Sirdalsvatnetomkring Virak. Ca. halvdelenaf diopsidkorneneer afrundedeog uregelmæssige i form. Den anden halvdel består af dårlige spaltestykker delvist begrænsetaf uregelmæssigekanter som er let afrundede (FOTO 7). Spalterevnerses ofte i kornene. Lysbrydningen ligger tydeligt over indstøbningsmediet(n=1,66). Dobbeltbrydningener høj og interferensfarvern er karakteristisk slørede.udslukningsvinklenligger fra 36o til 42o.. Farven hos de fleste korn er bleggrøn. I enkelte slib findes mørkegrønneog næsten farveløse korn. Pleokroismener svag med grønlige farver. Pleokroismenstiger med voksende intensitetaf den grønne farve. Aksebillederneer som regel gode og viser en aksevinkelhvis krumning svarer til en vinkel på ca. 6o. Mineralet er optisk positiv. Som i hypersten er der også observeret Schiller-struktureri nogle få diopsidkorn.de små aflange poikilitiskekorn er parallellemed længdeaksen i kornet. 9o% af indeslutningerne er opake. Her er formentlig igen tale om Ti-holdigeopløsninger som ilmenit og rutil. EPIDOTGRUPPEN: Epidotgruppenudgør en yderst varierendegruppe. Den er repræsentereti alle slib, og indholdet svinger fra under en procent til 28% af samtlige tunge umagnetiskemineraler (TA- BEL I). Epidot er anvendt som en samlebetegnelsefor beslæg-

46 4 5 Iti; 4"31/4 250Dalft,,, Epidc: rverfic.»e. 7:Ledgrurnset

47 4 6 tede mineraler epidot (pistacit), clinozoizit oz zoizit. Blandt disse udgør pistacit næsten samtlige Puldoter. flinozoizit og zoizit er ikke udskilt fra pisticit, da jet ikke kunne specificeres med sikkered on Her var talp on de pågældende mineraler. Tvivlstilfældene er så få, de aldrig vil komme til at udgøre nogen procentdel af den samlede orøve, så usikkerheden på pistacitens andel i pr;'-vener forsvindende lille. Udover epidot består epidotgruppen af piemontit eller Mn-eoidot. Betegnelsen Mn-epidot foretrækkes anvendt, da hele kornet sjæident udgør den egentlige oienontit, man i de fleste tilfælde kun en del af et epidotkorn = Mn-holdig epidot. Mn-epidoten findes i 6c% af prverne cg indholdet udgør on til 2% af de enkelte pr;iver (TA2EL T). Eoidot (pistacit) optræder i yderst forskellige farver og nodfikationer. Mineralet kan deles i clere grupper: Den første gruope udgør 60-70% af santlige eoidcter og består af grumsede, grnlige, brunlige til mørke korn som er uregelmæssige af form og har ujævne cverflader (EGUO 3).. Den anden grupoe udg;3r3o-4o% cg består af visseno-rjnnetil gulgrønne eller brungrønne korn som optræder som sualtestykker og uregelmæssige fragmenter med en let afrundingsrad, men til tider stærkt afrundede. Den tredie gruppe består af farvelse epidoter, som viser aflange prismatiske soaltestykker og krystalfragmenter med en let afrundingsgrad. Den sidste gruppe består af morkegr nne, stærkt afrundede korn. De farveløse og mørkegr;;,,,nne epidoter udgoeren meget lille del (<1%) af samtlige epidoter. Pistacit er typisk pleokroitisk, men med stærkt varierende intensitet. Den kraftige pleokroisme er udpræget for de farvede ikke grumsede mineraler og varierer fra gul (X) til lysegrøn (Y) eller lys gulgrøn (Z). Hos de andre er pleokroismen svag og mangler i enkelte tilfælde. Fælles for alle epidoterne er: De viser tydeligvis h j lysbrydning i forhold til indlejringsmediet (n=1,66). Udsluk-

48 4 7 ningen varierer fra parallel til 300. Pistacit har neget karakteristiske spillende og kraftige interferensfarver fra 2. til 5. orden. I 90% af alle tilfælde kan mineralet kendes på disse typiske "epidot-interferensfarver". De grumsede og mørkegrønne korn viser kun interferensfarver langs kanten af kornet henholdsvis på grund af det grumsede korn og på grund af mineralets intense egenfarve. Aksevinklen varierer fra 8o-9o0, og mineralet er optisk negativ. Desuden viser epidot dispersion r>v. Kommentar til observerede data: Pistacitens grumsede udseende og den meget uregelmæssige form er udtryk for en mere eller mindre nedbrydning eller omdannelsesgrad af mineralet. Aflange prismatiske korn skyldes den gode spaltelighed parallel med (ool) (VAN ANDEL 195o). Korn beliggende på denne flade viser parallel udslukning (I) b). I alle andre tilfælde varierer udslukningen op til 300. Pistacits forskellige ontiske egenskaber skyldes et variabelt indhold af Fe203 (TROGER 1959). Med stigende Fe203- indhold stiger lysbrydning, dobbeltbrydning, densitet og pleokroisme medens aksevinklen (2Vx) falder. Mn-epidot(piemontit)viser næsten samme optiske egenskaber og samme former som epidot. Forskellen mellem almindelig epidot og Mn-epidot er den tydelige og påfaldende pleokroisme fra gul eller orange (X) til rød eller lilla (Y) eller purpurfarve (Z) hos Mn-epidot. Selvom denne pleokroisme kun er typisk for en lille del af kornet, er kornet medregnet som Mn-epidot. Den"ægte" piemontit er også talt med under Mn-epidot. Til forskel fra pistacit er Mn-epidot (piemontit) optisk positiv. Lysbrydningsværdier og aksevinkel stiger med stigende Mn-indhold (TROGER 1959) Zirkon findes i alle tungsandsprøver, men indholdet er stærkt varierende fra under 1% til 39% (TABEL I). En enkelt af de ikke talte prøver (nr. 5o4) udgør zirkon mere end 90% af den tunge ikke magnetiske fraktion.

49 4 3 Kornene er aflange ideomorfe eller hypldiomorfe af form med prisme eller pyramide eller brudstykker som alle viser nogen kantafrunding (FOTO 9). Kornstørreisen varierer ca. 5op til 400fri lingdeaksens retning, cg er m'n(lreend loor.i den korte akses retning. Generelt er kornene små 1 forhold til de andre mneraler. Farven er skiftende fra farvelds som hos de fleste til Fulligbrun til brunlig. De brunlige er ofte zonerede (FOTO lo). -!ineralethar ofte inklusioner, som er uregelmæssigt fordelt i kornet. Et oar orocent af kornene viser en opsorækning inde i kornet, som om det er ved at slå revner. Kornene viser ofte reknystellisering uden på et oprindeligt idlomorft korn (FOTO 10). Lysbrydningen er meget h - så h0j, at der rundt om mlneralet ses en sort rand. Dobbeltbrydningen er stærk med 1nterferensfarver fra grøn til gråt af ndjere orden. Zirkcn giver et akceptabelt aksebillede i ca. hatvdelen =f de trøvede tilfælde, det er cptisk enakset og cotisk nositiv. Udlukningen er oarallel og god. Yeget svag oleokroisme er cbserveret i nogle korn. Diskussion af observationer: At nogle korn er stdrre end 25op skyldes den aflange prismatiske form som derved på den ene led kan komme 1gennem sigten. De omtalte inklusioner har det lkke været mullgt at bestemme, men efter MILNER (1962) kan inklusionerne være vædsker, glas, apatit eller muligvis xenotim. Onsprækningen i mineralet skyldes (LARSEN 1966) den metamikte omdannelse af mineralet, hvilket vil sige en nedbrydelse af krystalgitteret p.g.a.c4- partiklers hombardement af gitteret, Granat er meget udbredt, og findes i over 8o% af prøverne. Indholdet svinger fra under en procent til 5o% af prdven (TABEL I). 3 typer af granat forekommer: rød-rddbrun farveløs overgangsgruppe mellem de 2 fdrste grupper og som er mere eller mindre lyserdde.

50 urn

51 5 0 Overgangsgruppen udgør ca. 8o% af granaterne, medens de andre fordeles ligeligt imellem resten. Størrelsen af granaterne er varierende, men generelt er de store omkring 200p (især de rødlige), hvorimod de farveløse er mindre end loof,. De farvede granater er uregelmæssige fragmenter, som både kan være kantede og let afrundede (FOTO 11). De farveløse viser til tider idiomorfe korn. Inklusioner er hyppige i alle typer og består ofte af kvarts og opake mineraler. Granat har høj lysbrydning og er optisk isotropt. Ud fra ovenforstående beskrivelse er der sandsynligvis tale om almandin, pyrop eller spessartin (MILNER 1962, MASON & BERRY 1967). Titanit er til stede i godt halvdelen af de undersøgte vaskeprøver fra under 1% til 2% i gennemsnit. Enkelte prøver har et højere indhold, og vaskeprøve nr. 494 har et ekstremt højt indhold med 9% (TABEL I). Udbredelsen viser ikke noget entydigt mønster, men det står klart at de høje indhold optræder sammen med hornblenderige prøver og dermed i den østlige del af området. Kornene er uregelmæssige med nogen kantede eller kantrundede brudstykker eller helt afrundede korn (FOTO 12). Kornene er ofte grumsede på overfladen, og kan være svære at erkende, men den gulbrune farve, svage pleokroisme, høje lysbrydning og meget dårlige udslukning afslører som regel dets identitet. Dobbeltbrydningen er extrem høj (o,134 - MILNER 1962). Aksebilledet viser sig som 2 isogyrer, der til tider ligger så tæt sammen, at de under dårlige betingelser kan forveksles med et enakset mineral. Aksevinklen er lo - 3o0 og optisk positiv. Desuden viser mineralet kraftig dispersion - r>v. Dispersionen er skyld i mineralets dårlige udslukning. Rutil er sjældent, og dets udbredelse er derfor ret begrænset (TABEL I). Kornene er aflange og afrundede nærmest elipseformede. Farven'er rødgyldenbrun til næsten sort (pseudoopake). To korn

52 5 1 - :Jet JerS 2 bevare:le 250 pm FJ,TO 12: 125 rn

53 5 2 viser pleokroisme mørkrød (0) til gyldenrdbrun (E). Rutil bar meget bøj lysbrydning. robbeltbrydnin erkendes, da mineralets egenfarve bevares me' coller. Aksebilledet er i:kkeset. Rut41 f:ndeg»ec små inklusioener i hypersten og diopsid. fl Scheelt er snapsomt repræsenteret ikororr æsara terne (TABEL I). Kornene er afange eller afstumoe-'est>=1tefpagmenter, som både kan være kantede og let afrunder'e(e0.7013). De ortiske egenskaber afs-cejlern:g,jagtigzirkons med undtagelse af,?t srbeetit bap lavere gå belt 1-.edtil 1. ordens intercerensfarver, men er ellers moderate. Disse Parallelle octf_skeegenskaber vil sige meget høj lysbrydning, god og :arallel udslukning, men er aldrig pleokroitisk, samt optisk enakset og optisk tosi:ivt. Aoatit er sjældent foreko=ce i slibene cg vig tativt en meget lille del. Apatt er c.tærkta,-undetcg fa-vel;".s.det ep orte k0prcderet på overfladen. LysbrydnHngen l'gge- l'ge under cle,- rax (n=1,55). Dcbbel-,:brvdnngc-ner meget c,v-gmai 'n-:ers,;- rensfarver -rilgrå af fopste oraen. iineralet er c-t'sk enakset og cotisk negativt. Grunden til den korrcderede cverflade skyldes sandsynligv's syrebebandlingen. Anatit kan cgså belt forsvinde, n 4s sypebebandlingen bliver for intens (T=SEN 1957). Af denne grund er mineralet muligvis underreprasenteret i kornnpæoaraterne. Monazit er kun observeret i ganske få nrver (7..;BEI:). Det kan meget let forveksles med nistacit, da det bar samme farvep: gullige cg hr=gullige med et gr,nt skær. Ecrskellen mellem pistacit cg m:nazit cr en højere lysb'rydn ing og en anden aksevinkel end pistacit. I de tilfælde, hvor aksebi1- lede ikke kunne ses, afbang afgrelsen dels på lysbrydningsværdien og dels på interferensfarverne, som ikke har samme spillende farver som bos epid0t, (pistacit). Monaziten er stærkt afrundet og afspejler bverken krystalform eller spaltefragment (FC2C)14). Den h0je lysbrydning ses af og til som en sort rand uden om kortet. Kornene viser svag pleokroisme fra gulgr,intil gul. Aksehilledet viser sig

54 pm 100prn

55 som 2 tætliggende isogyrer red en aksevinkel cptisk positiv. Grr: spinel ('neroyni-:)er i'kkemedtaget i TAbEL da det kun er observerot som et korn i hver af de 2 pr 182 cg 184. regge prover stammer fra den vetliae del af området. er msrkegr;3nttil nærmes: m-/rk:laskegrøn. Det er let at kende dels på grund af sin farve og dels :å grund af sin optiske isotropi. Kornenes form er urezelmæssige og let afrundede. -_ysbrydningener b-,.3j, men betydelig lavere end f.eks. zirkons. 4.2: mr.akemineraler. De opake mineraler i tungsandsprverne e- tit, titanomagnetit, ilmenit, hæmatit, rutl_ leuaf kcxen, limonit, pyrit, kobberkis, magnetkis mclybdænzlans, kcbber, s;flv, bismuth og Af den magnetiske frak-licner undersost cz talt ver (TASEL 7II). Denne fraktion udgores hovedsag magnetit, titanomagnetit og ilmenit samt cmdanne sproduker ter fra disse mineraler. Af den =agfletlske undersgt 51 polerprcver cg heraf er de tl_s7arende 8 den magne:iske frak-ilontalte (TA2EL VII). denne fraktion er nmenit det altdominerentlemineral. r'et hæmatit og forskellige Ti-mineraler, scm er omdannelsesprcdukter af ilmenit. Desuden findes sulfider cg forskeflige gedigne mineraler. på FOTO 15 ses et overigt=hflie,".e ad en polerpre af den umagnetiske fraktion. T heskr4velsen, som `,»ger nedenfor, vil hvert :Tineralblive beskrevet for sig med efterf5flger.debeskrivelse af afblandinger og omdannelsesprodukter. 2eskrivelsen s-:arterfr.ede magnetiske mineraler og fortsætter med de umagnetiske, som vil blive beskrevet i rækkefl,31gefter faldende hippi;:hedi polerprøverne. Opmærksomheden br henledes ca, at rutil, titanit 0g leukoxen optræder som selvstændige grupper og samtidig under omdannelsesprodukter fra ilmenit, titanomagnetit cg ilmenit/

56 á

57 58 hamatit hæmatit/ilmenit. Under de selvstænet.ge rul.per er kun medregnet heie rutil-, hele titanit- og hele 10,:kcy. -nkorn. L.v.s. at rutil og titait bade kan væra raler og fuldotaindigt cmeannede ine af ilenit. Nagnetit udgr fra af de magnetoske minerler, hvcrimod den i den umagnetiske fraktion ddr ig overst'ger li (L- BEL VII). Nagnetitkornene er kanteee eller uregelmæssige. Ee kanteee er idiomorfe eller hycr._hc=rfe oktaeeer-, doeekaeder- eller terningeflader. De hypidiomorfe korn har ikke helt regelm±ssigt udviklede kryst:alf,ader, men efter de-r-esomrids er der ikke tvivl cm, deres form. Le urege'massige korn er mget forskelligt udviklede cg ct:træder hypoigst. kornene er subangulære til let afrundede, men <-<--,r-ek=n:nr sznees også, i en del NHneralet har variprenif redere =,,rvprne i olie LlIver mere matte og reflo be-jyael /.avere.p.04-tekt'vtoteen er t.tyr'e_ -2lika:- kornene cg b4sjere ene ilmenits, men 1-ety»e'ig lavere end 7=atits (R=21, RANLnER 1969). Nagnet4t hrer til =0:ne:gruDoen cg er cot viser se er ikke observeret. Nineralet viser ingen tegn p,e7, forvitring, hvilket er i overenstemmelse med, at mneralet generelt er res'stnnt r,vercor forvirring ved jordens overflade (RANLOHL 1959). Afblandinger i magnetit. Timentafb'anding i magnetit = titanomagnetit: Titanomagnetit forek=mer mnd co til 191 og ned til under li i den magnetiske frakticn (TALEL VII), Nineralet -nar samme former som m.agnetit. Nagnetit uegr grundmassen af kornet, hvcri der er ilmenitlareller (FOTO nr, 16). Ilmenitlamellerne svarer til beskrivelsen af ilmenit. Ilmenitlamellerne kan varre meget fine og tynde til tykke lameller som fylder op til ca. en trediede' af. fitanamagnetitkornet. Lamellerne kan også have forskellige tykkelser inden

58 for samme korn. Limellerne er cfte parallelle med k.111) (STMFEL 1258, 212= 1967). Spinel I magnetit cg titanomagnetit Yn. es ofte»inelafblandinger. Afb]andingsfænomenet er oftest hijndet til titanomagnetiten, men findes også i rene magnetitkorn cg i hæmatit. Spinellam.ellerne består af små tynde cg kcrte lameller scm er sorte. er næsten altid mindre end ilmenitafblandingerne..lame1lerne er spredt over hele kornet og ligger som carallelle enheder i flere retnnger. Retningerne er i de fleste t-fll'ufl»enarallelle med f'1' (FCTC 27). T He reste-ende tilfælde er soineltamellerne paranel med SL1H. :isse retninger kan sanmenlagt give seks forskellige orienteringsretninger cg ikke 7, da den ene :erningere:ning fader sannenned den ene oktiederretning. 1367). Spinel har ofte ifr're lyse elser ai o(r.tit=n=agnet:t. -g. hyccigste of--lannelseaf titanonionetot i vaskeordverne er cmdannelse ti hanatit, HOn 5.,- kaldte martiliseringsproces. artitiserede mineraler findes såvel i den ::.agnetlskesom u- magnetiske f-raktion. Af TABEL VT1 f-re:fgår,at de oågældende mineraler udgr op til 41% af de umagnetiske og oc til 12% af de magnetiske otake mineraler, gennemsnittet er betydeligt lavere henholdsvis 13% og 6%. Martitiseringen sker langs kanter, sprækker (FOTO 17) og krystallografiske retninger (FOTC 18 og 19). Cmdannelsesgraden varierer fra lidt til fuldstændig martitisering. :1 artitiseringen langs cktaederretningerne i magnetiten er hcmogent udviklet igennem hele kornet, hvorimod langs kante- og sprækker, er den største omdannelsesgrad sket yderst r:ledaftagende martitisering indefter. Fuldstandig cmdannede titanor=gnetitkorn kan kendes, da ilmenitlamellerne stadig er uomdannede eller omdannede til rutil og i sjældne tilfælde til titanit og leukoxen (FOTO 19). Af TABEL VII ses at anden omdannelse af magnetit og titano-

59 pm

60 5 9 magnetit er ringe - maksimalt 2%. Disse omdannelser udgøres af bl.a. maghemit og limonit. Maghemit ses som et svampeformet blålig dannelse på kornene. Omdannelsen giver sig udslag i magnetitens cptiske egenskaber, da den bliver svag anisotropisk. Maghemetisering vil sige en opoxidering af magnetiten til N-Fe203' hvor ferrioxiden bevarer sin magnetisme (PHILIPSBORN 1967). En anden omdannelse, som er observeret i nogle få korn, er limonitisering af magnetiten (FOTO 2o). Limoniten er gråblålig og typisk for sine kraftige røde indre reflekser. Ilmenit: Ilmenit er det hyppigst udbredte mineral i den o- pake tungsandsfraktion (TABEL VII). Indholdet er stærkt svingende fra prøve til prøve fra 6-8o% af de opake umagnetiske mineraler og fra 2-76% af den magnetiske fraktion. Disse procenter gælder for rene ilmenitkorn, hvis derimod mere eller mindre orndannedeilmenitkorn medregnes ligger procenterne for den umagnetiske fraktion fra 14-96% cg for den magnetiske mineralers vedkommende fra 3-81%. Kornenes form er meget forskellige - fra prismatiske over mere eller mindre rhomboedriske til uregelmæssige formede. De er angulære og subangulære til noget afrundede, d.v.s. at nogle korn har fiet slebet de skarpeste kanter af. Afrundingsgraden er ikke så fremskreden som hos de "tunge" silikatmineraler. Farven er grå til brunlig til brunviolet i luft, hvorimod farven bliver mat grålig eller gråbrun i olie, samtidig med at reflektiviteten nedsættes. Reflektiviteten er lidt lavere end for magnetits vedkommende. Ilmenit har reflektionspleokroisme både i luft og olie, men i luft er den meget svag og ses kun tydeligt, hvis ilmenitkornet viser tvillingdannelse. I olie er relektionspleokroismen kraftig og skifter fra rødligbrun eller violetbrun (0) til brun eller gråbrun (E). Ilmenit er anisotropt, hvilket tydeligt ses både i luft og i olie, men i sidstnævnte er virkningen mere levende end grå, gråblå og mørkebrune farver. Enkelte korn er svagt anisotrope eller isotrope, hvilket skyldes et snit nær eller vinkel-

61 ( C> cn) (1), I 4-, 1 I 4., 4 ',1), I 4.' 4-' ;17 " -

62 6 1 ret på den optiske akse. Mineralet viser-ingen indre reflekser. Tvillingedannelse i ilmenit (FOTO 21) er hyppig og ses tydeligt med krydsede nicoller. Tvillingerne forekommer som lameller, der gennemskærer hele kornet. Lamellerne varierer meget i tykkelse fra ganske tynde til en trediedel af kornets. Udover rene ilmenitkorn findes ilmenit som "restit" i omdannede korn, som lameller i titanomagnetit (se ovenfor) og som lister eller poikilitiske indeslutninger i silikatmineraler. Ud fra disse dataer kan følgende sluttes: Den mindre afrundingsgrad i forhold til silikater skyldes ilmenits gode resistens overfor forvitring (RAMDOHR 1969) og korrosion. De mere eller mindre rhomboederformede korn er et resultat af den gode spaltelighed parallel med (1011) (MILNER 1962, RAMDOHR 1969). Ud fra de forholdsvis ens optiske egenskaber, som tillige stemmer overens med andre beskrivelser, må det formodes at ilmeniten ligger nær sin idealsammensætning - FeO.Ti02. Afblandin er i ilmenit: Hmmatitafblandinger i ilmenit eller ilmenitafblandinger i hæmatit er meget hyppige og udgør fra 7-40% af de magnetiske mineraler og fra 5-54% af de umagnetiske mineraler (TABEL VII). Afblandingsfænomenet betegnes exsolution. Størrelsen af afblandingerne er varierende fra meget små aflange linser til brede lameller, som kan fylde halvdelen af kornet. Uregelmæssige og dråbeformede exsolutioner findes også. Typer hvor ilmenit er dominerende overfor hæmatit eller omvendt forefindes lige hyppigt, men alle mulige overgange imellem disse er observeret (TOTO 22). Ilmenit med 2 generationer af hæmatit eller hæmatit med 2 generationer af ilmenit er udbredt lige meget (FOTO 22). Hæmatit er hvid til blågrå og har tydeligt højere reflektivitet end både ilmenit og magnetit, men betydelig lavere end pyrit og magnetkis. Hæmatit har reflektionspleokroisme, hvilket ses både i luft og i olie,men tydeligst i sidstnavn-

63 100 (3,

64 6 3 te. Anisotropien er kraftig og tydelig farvet med hvide, grå og gråblå farver. R,1deindre reflnkser er typsik for hæn.atit, men ikke nær alle hæmatitkorn viser Pisse De fleste afblandinger er crien-euredecarallel:æ (R.A=OHR 1969) og de uregelmæssige exe;olutioner snit mere eller mindre Tparalleltmed (cool). Rn4H1.: Samtidig med hsenatit-excolut'oni ilmemit findes er nns rutilafblandinger, men kun i tilfælde, hvor dcm:- nerer overfor ilmenit (FOTO 23). Rutil optræder her som rette og tynde lameller eller nåle af varierende st23r-relse, få tilfalde ogssåtykke lamefler (FOTO 23). Lamellerne kan cotræde i op tfl C forskellge retn2nger. Cisse retn inge er carallelle ned hh2hl (ST=PFL 1958 cg RA=Ta. 1959). Eeskrivelsen af ruti findes undær ilments cmdannei=esn-ncdukter. ::agneto'nent: :.!agnet_ææ-blændl...ger i 2'menin- nævnes af samnlige referenter er.r.kke31-serveret. Ondannelser af Ilmenitomdannelser er m. _cmc-1,lrede end magnetitomdannelserne. :2menit omdannec til bænan't, titanit og leukoxen. Af TA2EL Vii ses, cc omfannelse af ilmenitnineraler overvejende findes i den iske fraktion fra 8-3o% og i den nagnetiske kun fra 1-9%. Teger man omdannelsen af ilmenit/hænatit afhlandinger ned, er bflledet i flere t-;fa'de omvend, flerer 2-15% cm:lanneti den magnetiske fraktion og ± den unagnetiske fra o - 23%. I de ovennævnte procenttal er inkluderet alle cmdennensesgrader af mineraler fra svag til fuldstændig cmdanne,se. Cm dannelsen begynder på mange måder. Ncgle ko= cmdannes fra den ene rand af ilmenitkornet cg indefter (FCTO 212),medens andre pletvis omdannes på Yielekornet. Der er ikke ob=erveret noget regelnæssigt cmdannelsesnnster f.eks. langs sprækker, krystallografiske retninger eller lignende. Den hyppigste cmdannelse er fra ilmenit til rutil plus bratit, hvor rutil spiller den dominerende rolle. Disse ondennelser omfatter ilmenitlameller i titanomagnetit (DOTO 19)

65 6 4 a:. :e å. e s,:artier). og

66 65 og ilmeniten i gensidige ilmenit/h=atit atbl-sndinger s=t cmdannelse af csrindellgt hcmogene ilmenitkorn. Et andet cmdannelsesrineral, som cfte ses sammen med de andre omdannelsesmineraler, er titanit (FOTO 25). Denne csdannelse er jkke observeret alene, men altid sdmmer red ardre omhannelsesmine-a'er cg altid ksr i små nngder. Titan it crdannelser e- Ykke set j ilsæritlareller i titancr.a2r ten. Leukoxen ses hypsigt scm dele af et orrindelist iimenitkorn (FOTO 25) eller som fildstændig crdannelse a` ilmenit (FOTS 26). Leukoxen ses af TAEL VII at være repræsenteret i den uragnetiske frakticn med heit cs til 7%. Leukoxener cstræjer i reflekteret sem en sbestenelig uregelmæssig majse r.edet hav a= 4ndre gsle c= hvide reflekser under kry-1- sede ETæratit: tungan-ret rra SV - orge er,æse.l. r_lis:gge I a's.,andingerog ssm martit fra ida:bcn af r.--gnet'sc= tit=r==gnetit. Som "jr rævnt dnd es b=tit -0- så scm cs.anrelsesbroduktfra ilmenit. I dl :±15=1-ienr fuldstændis rartitiserede hnatiter cbserveret oå samme råde som i magnetiten (FOTO 27). Ad srimære hærnatitformerer fundet specularit j ca. S% af srj.ve-no.de,3% hærltht (TA3,1="E VTI) i or,jvenr. c72 er hærat4ti 50-= af ssecslarit (PCTIC28). Texturen af denne er tydeligt strålet, c2 rosetforcen kan få stejer erkendes. Pyrit som selystændige korn findes i Sc% af je solerede prve-. Desuden findes pyrit som indeslutninger i silikater, magnetit cg ilmenit. Fordelirgen af byrit er reget jævn fo hele området. Af TABEL VII fremgår det, at pyritirholdet ikke cverstiger I% af de opake mineraler. Pyrjter findes scm idiomorfe og hysidicmcrfe korn cg i sjældnere tijfælde som xeno=fe korn. De idicmorfe pyriter er enten te=ingeformer eller dodekaederformer, og de hypidiomorfe danner brudstykker af disse.

67 Qg til rutil (lysegr.;j), titanit (morkegrå) og eukoxen (hvidgrå og lysende partier). (Olie) oxon.(01ie).

68 6 7 - /- FC:2 :=eller Sa=e F.:TO 3ci2e1- (scr-te) efter (0:ie). it_.4"

69 .68. Reflektivitetener meget højere end Fe-Ti-oxidernes,samtidig er pyriten let at kende på dens hvidgule farver og fuldstændige isotropisme.i enkelte tilfælde har pyriten en brun anløbningsfarve,som giver anledning til anisotropi. Pyrit indeholderofte indeslutningeraf andre mineraler som kobberkis,magnetkis og zinkblende. Ca. halvdelen af pyritkornenehar været udsat for forvitring, hvilket ses af en mere eller mindre tyk limonitrandudenom kornet. I nogle tilfælde er der tale om fuldstændigpseudomorfose af pyrtien til limonit (FOTO 29) Limonitiseringen sker altid fra randen og indefter. Sulfidindeslutniner: Sulfidindeslutningeri silikatmineralereller malmmineraler findes i ca. 9o% af prøverne. Kornene som indeholdersådanne indeslutningerudgør op til 1% af en polerprøve(tabel VII). Indeslutningerneer runde til ovale eller kantede, og størrelsen varierer fra 1/lo - 1/5o af et gennemsnitskornpå loo - 200/A(FOTO 30) Ca. 6o% af indeslutningerneer magnetkis, de 3o% er pyrit, og de resterende er hovedsageligkobberkis og i et par enkelte tilfælde zinkblende.ofte findes magnetkis og,pyrit sammen i samme indeslutningeller pyrit og kobberkis sammen. Zinkblendefindes sammen med pyrit og kobberkis.de optiske egenskaberaf de nævnte mineraler varierer ikke fra de i litteraturenbeskrevne. Indeslutningernefindes hovedsageligi silikatmineralerneog hyppigst i zirkon og granat. I ca. 5% af tilfældeneforekommer indeslutningeri ilmenit eller magnetit. Her er udelukkende tale om pyritinklusioner. Scheelit: I 22 af de undersøgte umagnetiske'tungsandsprøverfindes scheelit. Kun i en prøve findes mere end lo scheelitkorn(nr. 258) og en prøve med 5 - lo korn (o5o) og resten havde alle under 5 korn. Af TABEL VII fremgår, at det altid optræder i koncentrationer under 1%.

70 6 9 etter ecesutneflg silika:korn - rund indes==ing = de mere kantede f:ndeslutn::_rger i centrum = pyrit. (Clie).

71 7 0 I mikroskop er scheeliten vanskelig at se, da den kun h(-ir en anelse h0jere reflektivitet end silikatmineralerne. Anisotropien kan ikke erkendes, men mineralet 'r:are: :y:isk kendetegn i de mange hvide indre reflekser, som ses med krydsede nicoller. En meget sikrere beste=else af 3cheeliten giver UV-lampen. Kornene ses tydeligt i polerverne under UV-lys. Med hensyn til beskrivelse af form henvises til de non-opake mineraler. En af scheelitens vigtigste egenskaber er dens flucrescens under UV-lys. Denne egenskab bliver uddybet lidt nærmere.flgende afsnit: Scheelit er et af de mineraler, som altic fluorescerer under kortbc1get ultraviolet lys (ZESCKE 1954). De fluorescerende scheelitmineraler har forskelig fa-ve fra bla cver hvid til gui. :enne farveforskel skyldes et varierenee indhold af Mo03 i scheeliten (VERMAAS 1952). Scheeliten (Car/OH)danner sammen med cowellit (CaMOC.4)en nuert blandingsserie, hvcri Mo kan reblacere eller Gmvet. Af an*re urenheder kan nævnes Cu (cutroschee7it), Fe og (7FRY=fts 952). Scheelit 5ri for Mo er meget sjælr turen cg replaceringen af Mo for W sker i stc:rrelsesorden fra 1-15% (VFRMAAS 1952). r.en"rene" scheel4t fluo,"esceer blå til Lys bla og med stigende replacering af Mc b''ver scheeliten hvid og senere hviegul til gul. VERMAAS (1952) angver 5,,31geneeresultater for scheelit fra Sydafrika: lys blå til hvidblå fluorescerende scheelit indeholder mindre end o o.o7o vægt% Mo03, hvid fluorescensfarve i en pro.ve med o.54 vægt% Mo03 og gul fluorescerende fra o vægt% Mo03. Ultra-Violet Products, Inc., Los Angeles, Callf. har lavet en scheelitskala (Scheelite Fluorescense Analyser), hvor skalaen fluorescerer forskelligt med forskelligt 4ndhold af Mo (vægt%). Skalaen går fra o - 48% Mo i scheelit. Ved hjala af skalaen kan man direkte se indholdet af molybdæn i de pågældende scheelitkorn. Skalaen viser lys blå fluorescens med et Mo-indhold fra o o.24%, hvid med et indhold på o.34% Mo og gul fra o.24-48% Mc. Farverne danner en kontinuert serie fra blå-hvidblå-hvid-hvidgul-gul. Mol bdæn lans er kun fundet i 2 polerprver (nr. 052 og 253).

72 7 1 Yornene er aflange og har afrundede basale ender. YerE fl er let genkendelge nåieres fo= es kraftige reflektae e'eme. S2,tldne caake m:neraler: I vaskeprverhe er finde: 3 godigne mineraler: Kchbpr i preve nr. c27, rs;fivi Er. e75 og hismuth i nr. c7o og 491. De tre ft-ste pr;:ver nao.er fra det vestlage cg den sidste fra den estlige ded af cmrådet.. Kflb:se-fHndes scm et ntsten kugleru_dt korn. Farven er rdgui til gylden a frisk talstand, men ko-net ans, Tobet af et degn og får en grålag hinde på cverfladen. Reflektavatetsmalinger gaver veerdaer som ligger et par erceent cver den af 27TI::5:CAhd:T & (de71) anvne reflekt2_71_ets- Kurva. Dette skyldes s kehhe-et. ::aneralet er hied-e og indehotder små huller verf-ieden. sse huller to svage anlahnangsfaever ralet til at se anisotront ud, men reflektivatet -erne va=te et tane-,flet er Selv 'es som et arlangt prismatask korn mei ma ævnheder eralet er hvadt og sieset h3t refekteren'e. T- :ten kan akke erkendes ro heder a kornet, scm gaver en masse andre ref:ekser af forskellig t-ar.7e T.,Esmuthontræder c=ismrcn»e ko-n, com også Indebsider u5vnheder på grund af dets range harhed. :1Janeraleter hvadt tal areme, og reflektivitetsmalanger ziver en kurve, scm er parallel med Aen af UvT-PC(T-AARDT & FiLRYT2(1971) angvne, men er gennemsnat 5 lavere. Den lavere reflektivatet skysses de mange uj-±-vnhederog urenheder, i kcrnet. Som det fremgår af den non opake mineralheskravelse 0.7enover og TAKL I er mineralseiskabet simpelt. Det domane-es a= tvpiske metamorfe maneraler scm hornblende, hypersten, diopsad samt granat. De accessoriske mineraler ddgres af sirkon, tatanit, rutil, scheelit, apatit, monazit cg grn spinel, hvoraf zirkon lokalt viser dominans. Epidot regnes som sagt for sekundært dannet, hvorimod er mere daskutabel med

73 1 hensyn til oprindelse. I den opake fraktion er det tydellgt, at Fe-Ti-oxidmineralerne er altdominerende (TABEL VII).

74 RESULTATEROG DISKUSSION. På grundlag af beskrivelsernei de fire første kapitler, vil det følgende vise, hvilke resultaterundersøgelsener nået frem til. Hovedvægtenaf undersøgelsener lagt på tungsandsprøverne. Ud fra sammensætningenaf disse prøver kan udledes flere geologiskeaspekter indenfor et område. Der er selvfølgelig ikke tale om en geologisk detailkortlægningaf området, men snarere en opdeling af området i større eller mindre geologiske enheder. Samtidig med opdelingen i områder ud fra tungsandsprøverne, må man ikke glemme deres primære formål, nemlig som anomaliprøver for wolfram og som eventuelvejviser for andre og sjældnere elementer i området.

75 : Tungandsfraktionen cg tunssan snrdergelser. pen ders;1gtn sed:menler. Erfa elve og bække den st;jrste tungsandbmangde..rr/afl ur det derimod sandfrakticnen, der er rigest. Yoncntr,-er a ser er som regel berrger på tungmineraler. Gom eksempel kan angives, at sasedfmenter flrre har et b;yere indhold end nogen af de tilsrdende elve, hvflker en koncentrering af de ta1f;3rte tungmaneraler. Ud fra tungsandrvernes sammensætning ses, ar 7o - Sol af pr;:verne uds:.fresaf magnerase manera:er (fic. 3), medens de resterend,- udgres af akke m.agnetiske opake og non ocake tungmineraler. le oraae mfnerater 6-r generelt mere kantede end ae tu nge karmineraler, skyldes Tr;:rre resasrens e rosicn og abrasron. AcruncYngsgraden af de non opake tangmaneraler er o7r-r7e ende let tal mcderat. DIETI (1973) "nar exoerfmenreau at bebyndende afrandrnb af o_anat og bornblende samr en bedre afrund4ngsgrad af z'rkon og rut' svarer til en crr_ rransrorrvej i vand*gt nil Trods zirkons SH4rre bårdhed og tenaciter er den mere afrundet end sranat og brrnblflnde. T..etteskyldes, ar granar let brækker a srykker og bornblende spalter let. På denne måde er zirkon cg rutil adsar for abrasion, medens de mere "skre" korn gclr i stykker. få grundlas af afrundingssraden og DIETZ"#(1973) fcrss er det klart, at de anders^:gte tungmineraler genereir har været crenstand fcr en kcrt rransportvej. Epadotgruppen er jen eneste som viser tegn nå, brydning eller omdannelse. Selv relatave ustabile maneraler som :ncrnblende cg pyroxen (COLDICH 1928) viser akke tegn T,"; nedbrydning el-ber cmdannelse. Granat som er m'eger r,3:som overfor fcrvitring (GP.1= 1973) vlser beller ingen tegn på nedbrydning eller ætsning. Generelt må foreliggende mineralers tilstand betegnes scm frisk. Epidots begyndende opl,r3sning kan forklares ved, at forvitringen af Tineralet er gang inden transporten foreg4r. Dette hænger sammen med, at

76 () 7 " - Co II fl fe CA

77 7 6 epidot kun findes sekundært i sprækkedannelser, scm lettere udsættes for forvitring end en kompakt bjergart. Tun sandsundersø elserne er foretaget på kornstdrrelsesfraktionen under 25op. Motiveringen for at anvende kornstørrelsesfraktionsskalaens finsandsinterval til de analyserede tungsandsprøver er, at dette interval ifølge litteraturen almindeligvis fører til det største tungmineralindhold (bl. a. LARSEN 1959). Forsøg har vist, at denne fraktion har en vægtandel på over 2/3 i gennemsnit (FIG 7) og hovedparten af prøverne liggende over 5o vægt% af den samlede tungsandsprøve (FIG 7). Dette er i overensstemmelse med, at kornfraktionen under 25o,uindeholder den største vægtprocentdel tunge mineraler. En anden undersøgelse viste, at mineralfordelingen i den undersøgte kornstørrelsesfraktion (<25op) stort set svarer til mineralindholdet i den samlede prøve. Scheelit optræder dog i større koncentrationer i kornstørrelsesfraktionen under 25ov end i fraktionen over, hvilket skyldes scheelitkornenes nemme spaltning. Trods et forhøjet scheelitindhold i den undersøgte fraktion har det ikke den store betydning, da mineralet under tællingen (TABEL I) altid har koncentraficner under 1 procent, hvilket vil sige, at det ikke forrykker den procentvise fordeling af de andre mineraler i prøven. Da ingen fejlkilder generelt overstiger 5% (afsnit 3.5) bliver resultatet af undersøgelsen, at der er holdepunkt for at antage, at mineralfordelingen i prøverne er karakteristiske for tungsandsprdverne. 5.2: Tun mineralernes afs ejlnin af lokale eolo iske forhold. Det fdrste der må forlanges af tungsandskoncentraterne er, at de er repræsentative for de omgivende bjergarters mineralindhold. Ved hjælp af en skitse (FIGUR 9) illustreres, at granatindholdet afspejler lokale variationer i bjergarterne,det vil i dette tilfælde sige granatholdigebjergartersplacering i

78 7.7 SKI TSE. n`rter M ***** r Grnii hori.c on.ler. 10,50 = cncil 0/0 21 voepr /c>r(). N renspontre': 3 Firis 9

79 7 8 ) \* fcrhold til prøvetagningsstedet. På figuren er desuden angivet granatindholdet (%) i de kvantitativt undersøgte prøver, som viser et meget højt indhold i forhold til baggrunden. De kvalitativt undersøgte granatholdige tungsandsprøver er også markeret. Det forudsættes herefter, at prøverne også er repræsentative for de andre silikat turgmineraler, da de fysiske egenskaber ikke varierer stort fra hinanden. Foruden granat er der andre tungmineraler som fortæi6r noget cm vaskeprøverne lokale oprindelse. Grøn spinel er kun fundet i 2 vaskeprøver, og er ifølge TOBI (1965) begrænset til granat-grafit horisonten, hvilket passer udmærket med de vaskeprøver, der har grøn spinel, da de er taget i vandløb, som gennemskærer denne bjergartsenhed. Men efter tyndslibsobservationer findes det også i en granatholdig grå gnejs (nr ). Trods den sidste observation regnes mineralet alligevel for at afspejle lokale variationer. Gedigne mineraler som Cu, Ag og Bi i vaskeprøverne er sjældne i flodsandssedimenter (HAWKES & WEBB 1962) og å nødvendigvis være af meget lokal oprindelse. Scheelitkornene, som meget let deler sig, transporteres ik-ke ret langt. Det må antages, at m'ange store korn i en prøve tyder på en meget tætliggende forekomst, da kornene ellers meget hurtigt ville nedbrydes til mindre korn under transporten. Som tidligere bevist findes et forhøjet scheelitindhold i den fine fraktion, hvilket skyldes den nemme spaltning. Den korte transportvej gør scheelit til et godt indikatormineral. Den korte transportvej er i modstrid med ZESCKE (1964) som påstår, at scheelit kan transporteres 175o km i Indusfloden, men dette må ud fra foreliggende arbejde meget stærkt betvivles. Afrundingsgraden af mineralerne, de lokale forhold som granat og grøn spinel afspejler (FIG 9), scheelitens lette spaltning og tilstedeværelsen af Cu, Ag og Bi i vaskeprøverne er alle faktorer, som ensstemmende beretter om mineralernes korte transportvej. Ud fra de fundne scheelitmineraliseringer og deres respektive vaskeprøver samt granatindholdet i vaskeprøverne i forhold til granathorisonterne (FIG 9)

80 7 9 er transportvejen i alle tilfælde under 500 m og ofte endnu kortere. Det forhold at scheelit er tungt og viser lokal oprindelse, gør det godt egnet som tungmineral i prospektionsøjemed. Mineralernes korte transportvej er meget vigtig ud fra et prospekteringsmæssigt synspunkt, hvor det lokalt afledte materiale er forudsætningen for den prospektionsmetodik, som er benyttet i denne opgave. Da det nu står klart, at mineralfordelingen er karakteristisk for de undersøgte tungsandsprøver (afsnit 5.1) og indholdet afspejler lokale geologiske forhold, vil de følgende afsnit vise, hvilke resultater undersøgelsen er nået frem til. 5.3: Scheelitanomalier, scheelitanomalikort o scheelit enese. Som tidligere omtalt er de enkelte scheelitkorn i hver prøve talt. Samtidig er den relative mængde af zirkon skønnet. Dette er gjort for at se om scheelitmængden og mængden afzirkon har noget med hinanden at gøre. Da det ikke er tilfældet, vil disse sammenligninger ikke mere blive nævnt. Udbredelsen af de høje anomalier viser ingen distinkt udformning eller mønster, men viser dog en udstrækning af anomalierne i bestemte strøg (KORT II). Groft set findes 3 N-S gående strøg. Det ene ligger i 7 - lo km afstand vest for Sirdalsvatnet og stryger parallelt med søen i hele dens udstrækning. De to andre strøg ligger øst for Sirdalsvatnet. Den ene starter i nord omkring Avedalsfeltet og løber parallelt med søen til dens nedre trediedel, hvorfra det svinger mod sydøst. Det andet felt starter omkring Lindefjell og løber mod syd indtil det forenes med det sidstnævnte strøg. Denne inddeling er meget grov og indeholder flere undtagelser. Avedal og Lindefjell er begge gamle molybdænglansforekomster. Sammenlignes scheelitanomalierne med udbredelsen af molybdænglansforekomsterne (FIG. lo) ses, at hvor der er molybdænglans, er der også scheelit, men scheelitanomalierne breder sig over større områder end molybdænglansmineraliserin-

81 1 Vrsdat r.. ig 4'1A, 041;..:.: :,. e Er.ersurid ir.,,,:. Gursli I, blra! t tory. V f flo- fel ter -ö fn kornnter -3 nu2.3ller 4 st i.ara;fl a 13h 10. I.11C-f'10 : Ud],ta-delsun af scyucl iulnwr ] ;:rnmunlirno rred e- 1yLIftnr,lan:.;;Anuri ]!iey

82 s 1 gerne. 1 de cndersdgte 1 findeade. bl:,?-,via cg cerehde scheelat. Schalatfarverne varierer afte fnden fcr samme ptie.det er akke u.d.aavanlct med it.'iaa It1'i, hvfde og giale -1.soresceende saheellorn a darme.;askepc, -; denne grt,nd er dea ',..analagt at uadale sag om, der er nagen sammenheng mel1em mt,baenandhcide- ' sc:adelate glan3minera1aserfngerne,,30ggrtindsverdaen er valgt tal at vere 2 schee1atkar.3egrandelsen for dette er, at ortrder, scm tctalt man21er.dd'je a- ncmaa et andhold taa.'. OD til 2 scheelatkorn. :::, ernest star det neste ancda1aanterval toc: 3-9 scheelatarn ofte a forbindease med de hdjere ancma1aer, hvcraf s1=tes, at I, de er et rsta -atat af en forhdjet schee1ftkoncentaan a fcrheld tal baggr="sva-h. For ar n anamalf ef vard ss e af, cy,a1 den gge 4-5 gange cver C.azgr da te strste -- r-crier a:-...=,:ii.=ir trul,. lagb ane schee."----akettster tankes dannet submdrint vulkanc-sedamentart (J79a:, 1971, ::.: 2a.. 2.:1R, aical,3 1:51E=23:7Z 1272). 3egrundelsen ar far det fdaste den tydelage lagdelang cg la tparallelle crienterang, scm scheelft cdvfser (:1'72 2). For det andet ffndes de stdrste koneentrationer i de metasedimentere amf'bol'-er. 1-3)c, metah.as1ske amfaboliter kan have faet deres indheld af scheelat fra sedamenterne under deres andtrengen a disse bjerg- I, arter. Dette bestyrkes på. lokalitet S2 (22345), nvor scheeliten er knytdet tal et diopsid- og plagacklasheldagt lag scm maske er af seamenter oprinaelse. (, rsdalsforekamsterne lagger agsa'_ i en amfabolit ('JR3a., 1971), men i en grafitfrende amfaclit, 3:va1ket akke er t11fe1det med ncg1e af schee1atfcrek05s5erne andenfer spe-4,-ecm-det. :2 3'.stragske scheelitforekomster, scm er dannet p, 2, anelog mide, hdrer tfl en bestemt tids:,teriode cg tal en bastetat para:genese HCL: g :_T3.5772:::31-R= 1972). Sammenlagnea med 57-..=,te er de,"-strigske fcrekomsder yngre ()arre Siltire afle(raner). 3.en nevnte paragenese er en Sb.--Hg eller ':-..S.b paragenese. 1'.er er antet i specialecmrdet, hverken 1 bjergarter el1er vaskeprdver, der antyder sar= paragenese.

83 S 2 De forholdsvis få scheelitlokaliteter i forhold til scheelitanomalier er vanskelig at forklare, men årsagerne kan f.eks. være, at mange scheelitmineraliseringer er overset på grund af det vanskelige erkendbare mineral og ihdsatsen fcr at finde dem har måske ikke været effektiv nok, hvilket skyldes et for stort område i et for kort tidsrum. 5.4: Ma netit - ilmenitfraktionen o ma netit/ilmenitkortet. Af histogrammet (FIGUR 8) ses, at den magnetiske andel i gennemsnit udgør ca. 7o vægtprocent af den tunge fraktion. Som tidligere nævnt er kun undersøgt 8 polerprdver af denne fraktion. Den ringe mængde polerprdver skyldes, at materialet forudsættes meget homogent. Ikke homogent red hensyn til fordeling af magnetit og ilmenit, men med hensyn til afblandinger og omdannelser af de pågældende mineraler. Som det fremgår af TABEL VII er den samlede ilmenitmængde langt fra repræsenteret i den magnetiske fraktion, da ilmenit fordeler sig ligeligt i den magnetiske og umagnetiske del. Udbredelsen af magnetit/ilmenit viser ikke noget entydigt mdnster. Men af KORT III ses en tendens til et højt ilmen{tindhold i den nordvestlige del af kortet, medens den dstlige og sydlige del gennemgående har et stdrre indhold af magnetit, men undtagelserne er mange. I det nederste sydvestlige hjørne af kortet ses et hdjt ilmenitindhold, hvor anorthositkomplekset ligger (KORT III og V). Inhomogeniteten i udbredelsen af anomalierne på KORT III fører til, at disse forhold ikke kan bruges i denne opgave. Anorthositkomplekset afspejler sig dog i udbredelsesmønstret, hvilket er tegn på, at magnetit/ilmenitkortet snarere gengiver lokale forhold end store regionale forskelle. Udbredelsen af magnetit og ilmenit er betinget af tryk, temperatur og iltpartialtryk. Når man som udgangspunkt bruger KALSBEEK, GHISLER & THOMSENs (1974) teori om et nogenlunde konstant Ti02 og re-indhold i de oprindelige bjergarter (sedimenter), bestemmer metamorfosegraden variationen og fordelihgen af de opake mineraler. F.eks. er ilmenit stabil under granulitfacies betingelser og som nævnt tidligere titanit under amfibolitfacies betingelser. Fremdeles er magne-

84 83 tit udbredt under en h jere metamorfosegrad og under ldvere metamorfosebetingelser er Fe hovedsageligt bundet til silikat mineraler. Ud fra magnetit/ilmenit kortet er det ovenforstående postulat modstridende, da magnetit findes dominerende både under høj metamorfosegrad (granulit) og under lavere metamorfose betingelser. Samme forhold gør sig gældende for ilmenits vedkommende. Men det er korrekt, at titanomagnetitomdannelser af den Fe-holdige grundmasse til silikat kun er observeret under amfibolitfacies betingelser (nr. 2236o og 22364). Udbredelsen af de forskellige Fe-Tioxid-holdige mineraler ses af TABEL VIII-X. Det forhøjede titanomagnetitindhold sammen med magnetit og ilmenit er i overensstemmelse med tidligere beskrivelser (bl.a. RAMDOHR 1956). Men titanomagnetit findes også i andre bjergarter, på grund af ilmenits opløselighed i magnetit over 400uC, hvilket også ligger indenfor kata - til dels mesotermale betingelser (RANDOHR 1956). Ilmenit/hamatit afblandinger har ubegrænset blandbarhed over l0000c (RAMDOHR 1956). Det er kun fundet i amfiboliter fra området. Problemet er, at afblandingerne findes i begge typer amfiboliter, hvis det kun fandtes i de metabasiske amfiboliter, ville det være lettere at forstå. Det svarer til at KALSBEEK, GHISLER & THOMSEN (1974) kun finder de samme afblandinger i dolorit dykes. Hvorfor findes disse afblandinger ikke i gnejserne, når de findes i de metasedimentære amfiboliter? Svaret er måske ligetil, f.eks. at det undersøgte bjergartsmateriale er for lille et grundlag at bedømme ud fra. JOHN L. PEDERSEN (mundtlig kommunikation) har fundet disse afblandinger i øjegnejsen, men kun i en prøve, hvilket tyder på, at de er mere udbredte end som så. Ifølge (RAMDOHR 1956) kan titanomagnetit under 4000 og samtidig med et usædvanligt højt ilttryk, danne ilmenit/hæmatit blandingskrystaller, dette kan være en del af svaret på ovennævnte sprøgsmål. Omdannelsen af magnetit og ilmenit sker som regel under et forhøjet iltindhold enten under overfladebetingelser eller under metamorfe betingelser (RAMDOHR 1956). Den hyppigste omdannelse under overfladebetingelser er martitisering af magnetit. Omdannelsen af ilmenit er sket under "varmere" betin-

85 8 4 gelser ca. 4000C. (RAMDOHR.1986). Den hyppigste omdannele af ilmenit er til rutil og hæmatit, som sker under oxiderende betingelser. 5.5: Mineralselskaber. De tunge non opake mineraler (hovedsagelig silikatmineraler) viser sig at være værdifulde til brug for inddeling af regionale områder på nogle få karakteristiske mineraler (THOMSEN 1957, KALSBEEK, GHISLER & THOMSEN 1974) f,eks. som i denne opgave hypersten og hornblende. Ud fra udbredelsen af de fire typiske metamorfe mineraler: hornblende, hypersten, diopsid og granat er vaskeprøverne inddelt i forskellige mineralselskaber. For at begynde med en grov inddeling, ses en tydelig opsplitning af hornblendeholdige og hyperstenholdige prøver på KORT IV med hypersten i det vestlige område og hornblende i det østlige og nordlige =råde. Grupperingen er dels lavet på grundlag af den kvantitative udbredelse af de pågældende mineraler (TABEL I) og dels på deres skønnede indhold i prøverne (TABEL II og III) ialt 112 prøver. Efter den grove inddeling er vaskeprøverne inddelt i bestemte mineralfacies. Inddelingen følger stort set TURNERs (1968) facieu opdeling af granulit og amfibolitfacies bjergarter med den undtagelse, at i tungsandsprøverne er kun repræsenteret de tunge mineraler, og i dette tilfælde er der kun tale om de 4 tidligere nævnte mineraler. Området kan mere nøjagtigt deles i 3 store områder: I det første er hypersten dominerende og i det andet er hornblende dominerende, medens den tredie gruppe udgøres af overgangen mellem de to første grupper. I den første gruppe, hvor hyperstenselskabet dominerer overstiger hornblendeindholdet ikke 2o%. For at hornblende, granat og diopsid kan være medlem af en undergruppe skal indholdet af de pågældende mineraler være b- ver 5%. Hyperstenselskabet udgøres af følgende undergrupper: hypersten hypersten - granat hypersten - diopsid hypersten - diopsid - granat.

86 8 5 Sar= Olay nr..veydt for ---orot,-err- -t:drtoet fra at hypnrsten i dette tilfælde skal vi?ro end 2o%. Hornblendesoiskahet består af følgendfl unoe er : a) horto-jende h) hornblende -) h=blende - d*ct:sid d) hornblende - diot:sid - granat. Overgangsgruppen udz.res af mineralselskaber, scg: _kk ind?asses i de cvenforn=te. I denne zrut-o:e alt en 'kke defineret gruooe, hver diossid er do ketro,3venr. 138 cg 139 vest for Grænsen på de 2o% for hypersten og hcrnhlende er g Ja grundlag af (FIGUR 11 'u). På dsse s;?:, st indenfor h7.tersteh=:,.det er hror:-.liendeindhcldet tion---tantned et in og onven't svinle - 2o o '=nb-len-ie=rgoet hoor hyoersten oz. ho'ds»s t-alder og rolige_ et blandisgsi 12). 51 orænsen er v - i overensstenelse ned af hjerzarter inden fcr :Tetcor.ordoetrografi, hvcr =en. Iranden t'' '2et st-,:rrn h7cerstenindho'det end horn'-':=2.-"p4ndholdeti oorof'e-rnfl (Fg3 11 1L) :3*J1Ae st-,ns tflstedevx.r'elcn i de metabasiske amfiboliter. I:tiho1det sv:inzer P.g.a. varierertdo =ngder af disse bjerga:t,-,r. Olende 'ndes b=f-'ni de grx, gno2oebegge ty,oer =fiboliter, det giver herved en nere 42--= ferdeing a= dette Tineral li.denfor oersternrådet enil inaenrwo hornbleltr,flo=ådet. 5.6: -'.0tartorfose±nddel g Af fcregående afsnit freo:zår hevedinddelingen af rådet. Disse zoner afsp:ejler best=te nietamorfe rådet har været udsat fer regional metamorfose :ted katazonale betingelser i den vestlige del af speciale=rådet (NIC:CT

87 riprhbl 144,),d4H wwin, 6r0r..6.? indo, " : 2 :

88 Y:VITT ttr. : tdr s Gr ' Over gang s Arn I. I 1 :.. I '..... :.1 ; 227 4) (4 375 I I I 1 : 196 :) G0't',c /.7 lh : 0,7 1 / :.. t)r.!...

89 á

90 HH"'

91 9 0 basiske 1957) (hypersten, brun hornblende, sillimanit og pladekvarts) og mesotermale betingelser i den østlige (TOBI 1965), hvilket henholdsvis giver granulitfacies bjergarter cg bjer7-3.rter under amfibolitfaciesbetingelser. Hypersten er karakteristisk for en metamorfosegrad under granulitfacies betingelser, da dens forekomst ikke er begrænset til basiske amfiboliter, men også er fundet som hovedkomponent i de grå gnejser. Sammenlignes afsnit 2 og 4 med hensyn til mineralet hornblende, bliver det klart, at den brune hornblende er udbredt i hele området på grund af de metabasiske amfiboliter som findes i hele området, hvorimod den grønne hornblende kun findes i områder med lavere metamorfosegrad end granulitfacies, da hornblenden ellers ville blive brun (SHIDO & MIYASHI- RO 1959). For at placere granulitfacies mere nøjagtig er de Al-rige granat-grafit horisonter meget værdifulde, da de indeholder mineraler som sillimanit og cordierit. Sandsynligvis befinder vi os inden for sillimanit - cordierit subfacies af granulitfacies (TOBI 1965). For at indkredse hyperstenselskabet mod vest er tentative hyperstengrænser lavet af TOBI (1965) og BARTH (1969). Ud fa indholdet i vaskeprøverne og profilerne (FIGUR 11,12 cg 14) er lavet en tilsvarende hyperstengrænse i denne cpgave. Det må være klart, at hyperstengrænsen kun gælder hyperstenindholdet i gnejserne og ikke det indhold som findes i de meta- amfiboliter. Få FIGUR 15 ses alle 3 grænser og på KORT IV kan inddelingen i metamorfe facies af området ses. Grænserne på FIGUR 15 viser stor overensstemmelse i det sydlige område og større spredning mod nord. Hyperstengrænsen følger anorthositlegemet som en aureolegrænse. Indholdet af hypersten falder gradvist væk fra anorthositen, hvilket er illustreret med en overgangszone (KORT IV OG FIGUR 11, 12 og 14). Diopsid viser ikke noget entydigt fordelingsmønster. I overgangszonen mellem granulit og hornblendefacies ses på FISUR 11 et forhøjet diopsidindhold, så højt at det dominerer. Det viser ellers ingen evident variation indenfor nogle af de behandlede faciesområder, hvilket er i god overensstemmelse med

92 9 1 TENTATIVE HYPERSTENGRÆNSER. ull Anorthosi t kompleks TOB I 1965 _._._. BAIR TH 1969 De nne opgave o \ ei ( o rif : s ( 58 \ I v=c? : Lundevaln 0 5 Km. FIGUR 15.

93 9 2 dette minerals brede stabilitetsområde(winkler 1967). Titanit afspejler også forskelligemetamorfe facies. Titanit findes i størst koncentrationi det østlige område crz er meget sparsomt repræsentereti det højmetamorfevestlige område. Udbredelsesmønstretstemmer i specialeområdetoverens med både RAMBERG (1948) og KALSBEEK, GHISLER & THOMSEM (1974).Den første referent skriver,at titanit kun findes i granulitfaciesindenfor et meget snævert stabilitetsfelt, og samtidig findes det kun sammen med typiske Cammineraler scm kalcit, diopsid og scapolit.det sidste fremgår dog ikke af vaskeprøverne(tabel I). Den anden reference postulerer et stigendetitanitindholdfra granulitfaciesbjergarter til amfibolitfaciesbjergarter. Hvilke faktcrer gør forskellemi metamorfosegraden?er det bjergartensom er dannet i et dybere niveau, eller er det et spørgsmålom en bred kontaktaureolebetinget af anorzhcsitlegemet(anorthositkompleks)eller måske en kombinaticr af begge dele? BARTH (1969) hyperstengrænsefølger anorzhcsitlegemetsom en aureole i hele legemets udstrækning.på FIGUR 15 ses kun den østlige del af det store Egersund anorthositkcmpleks,men trods det,kan det alligevel ses, az denne opgaves hyperstengrænseogså følger anorthositlegemez. På grundlag af BARTHs (1969) grænse og den kendsgerning,at metamorfosegradenaftager væk fra anorthositlegemet,hvilkez er illustreretmed en overgangszonemellem granulitfaciescg amfibolitfaciespå KORT IV og i profilerne (FIGUR 11, 12 cg 14), er jeg tilhænger af at tolke granulitområdetdannet i forbindelsemed anorthositlegemetsopvarmningaf de omgivende bjergarter.granulitcmrådetfår herved karakter af en kcntaktaureole. De oprindeligebjer arter stammer fra en prækambriskgeosyrklinaludvikling(urban 1974) og har været arkosiske (kvartsfeldspatgnejs), lerede (granat-grafithorisont), turbiditer og kalkholdigesedimenter(grå gnejs og metasedimentæreamfiboliter)og imellem disse er indlejretbasiske effussive bjergarter. Den sedimentæreoprindelse støttes af grafit, apatit og molybdænglans,som er typsike biogene dannelser (URBAM 197-).

94 03 De metabasiskeamfibolitermangler grafit og molybdænglans. FIGUR 13 viser 2N - S profiler fra det østlige område tegnet ovenpå hinanden. Frefil D-D"liggernærmest Sirdalsvatnet og C-C"liggerøstligere.Profilerne er sammentegnetfcr at se om udgangsmaterialetfor dannelsen af disse bjergarter viser nogen forskel,hvilket skulle kunne ses, da bjergarterne ligger indenfor samme metamorfosefacies.hypersten og hornblendeindholdetvarierer ikke meget fra hinanden. Med hensyn til diopsid og granat er det generelt hg3jerei profil D-D: Dette forhold ses også af KORT IV, hvor profil C-C'kun indeholderhornblendeselskabet,hvorimod granat og diopsid lokalt er repræsentereti profil Forskellenpå profilerne(figur 11-14) er et udtryk for en forskel i det oprindeligeudgangsmateriale.f.eks. er diopsid dominerendei cvergangszoneni FIGUR 11, hvilket tyder på et kalkholdigtudgangsmaterialei det pågældendeområde. Sammenlignesprofil C-C"og D-D-(FIG 13) er udgangsmaterialet lidt mere leret og kalkholdigt (granat og dicpsid) i det vestligste end i det $stligste profil. Titanitdannelsenfra ilmenit sker kun i Ca-holdige bjergarter (RAMBERG 1948 og Rt:_MDOHR 1989) Om omdannelsernetil tttanit er hyppigere i iereca-holdigebjergarter (diops!dholdige) har ikke været muligt at kontrollereheller ikke i meget diopsidholdigevaskeprg3ver,da næsten alle omdannelser og forskelligeomdannelsesgraderer repræsentereti hver polerprøve. Scheelitsvulkano-sedimentæreoprindelseer diskuteret i afsnit 5.3. Granat-grafithorisontenindeholder i det vestlige område Alholdige mineraler (sillimanitog cordierit).udgangsmaterialet til disse'har været Al-holdige pelitiske sedimentermed organisk substans (grafit)og med stærkt reducerendemiljø (sulfidmineraler) Om granat-grafithoråsonten og granathorisontener en eller flere horisonter er der ingen karteringsmæssigbaggrund for at bedømme. Men den ensartede sammensætning,den ensartede opførsel og det faktum at den kan følges sammenhængendeover store afstande tyder på en horisont.

95 : Vaske røvernes renheds rad o deres eolo iske o ros ekterin smassi e værdi. For at få indtryk af vaskekoncentratets renhedsgr2d er fremstillet et histogram (FIG 16). På histogrammet ses forureningsgraden af tungsandsprøverne. Forureningsgraden fortæller, hvor stor en del af vaskeprøven der udgøres af lette mineraler. Få figuren (FIG 16) er angivet, hvor meget let materiale der var i loo vaskeprøver. 76 prøver (76%) ligger under 3o% vægtprocent let materiale. Gennemsnittet er 22,6 vægt% lette mineraler tungsandsfraktionen. Det er hovedsagelig små prøver som indeholder en stor procentdel lette mineraler, hvilket skyldes, at vaskeren er bange for at vaske alle mineraler ud, så prøven ikke indeholder ncget materiale. Alt efter hvilken vaskepandetype man benytter sig af, kan koncentratet vaskes mere eller mindre rent. Den benyttede batea vaskepande viser sig at vaske rdmeligt rent, så tungsandsprøverne ret nemt kan separeres med tungvaske. De resterende godt 3/1.vagtprocent tungmineraler af vaskeproven er det vardifulde materiale som benyttes i geologdsk-og prospekteringsøjemed. De non opake tungsandssilikatmineraler har allerede i tldidgere beskrevne afsndt vist sig at være nyttige td1 en metamorf inddeling af specialeområdet. Scheelit har i denne forbindelse været brugt som prospekteringsmiddel for wolfram anomalier, og efter en opfølgning af disse blev adskillige scheelitmineraliseringer påvist. Det er et direkte bevis nå, at metoden er brugbar, men vdsse forhold bør nævnes: For det første er det en meget lille procentdel af anomalierne, der har ført til mineraliseringer, og for det andet har flere store anomalier ikke givet resultat. For det tredie er de fundne scheelitmineraliseringer meget små både med hensyn til lødighed og udbredelse. 1:lenalligevel har vaskemetoden ført os frem til mineraliseringer og mineraliseringer, som kun findes i amfibolitiske bjergarter. Allerede dette er en hjælp i en videre undersøgelse af samme eller andre områder. Desuden har de fundne scheelitmineraliseringer givet et tip om, at de valgte anomaligrænser har været sat

96 i JOAØJd 81 II o % 001- og 06 - og o og 02, LI OL 09,1 L = % 09-0(_,-,1 g = % C.)7-0. = % OZ : (II :30 I JGAØJI 327T1WC9 jo 170=m-J = (g) lorjjlicalallung n o

97 913 lavt, hvis man er ude efter økoncmisk vigtige forekomster. De opake mineraler fortæller ikke særlig meget om et områdes regionalgeologiske opdeling, f.eks. kunne KORT III (magnetit/ ilmenit kortet),ikke bruges til nogen regional inddeling. De opake mineraler har langt større betydning for den prospekteringsmæssige side af sagen. Igen gør det sig gældende, at de magnetiske mineralers betydning er ringe, på grund af deres store både vertikale og horisontale udbredelse. Den vigtigste fraktion til denne sag er den tunge, umagnetiske opake del inklusiv de non opake som både kan ses i gennemfaldende og reflekteret lys (f.eks. rutil, titanit og scheelit). En væsentlig mangel i vaskeprøverne er forskellige sulfider. Fe-sulfiderne er hovedsagelig repræsenteret ved pyrit. Fesulfiderne oxideres hurtigt under overfladebetingelser og føres bort som kolloider og opløsninger (suspensioner) (KRAUSKOFF 1967). Det mest "resistente sulfid" ser ud til at være pyrit, men samtidig må man huske på, at det også er det mest hyppige og ensartede udbredte sulfid i bjergarterne. Molybdænglans findes lokalt i store koncentrationer i bjergarterne, men det afspejler sig absolut ikke i vaskeprøverne. Generelt kan siges, at sulfider ikke egner sig til denne metode, men må eftersøges ved hjælp af andre prospektionsmetoder. De gedigne mineraler som Cu, Ag og Bi er vigtige til lokalisering af sulfidforekomster (HAWKES WEBB 1962). Cu i flodsandsprøver er ikke usædvanligt, det har før været anvendt i prospektionsøjemed (HAWKES & WEBB 1962). Ag og Bi er sjældne i flodsedimenter og specielt Bi, men deres tilstedeværelse i sådanne sedimenter indikerer en sulfidmineralisering i umiddelbar nærhed (HAWKES & WEBB 1962). Mineraliseringerne skal nok søges i forbindelse med granat-grafit horisonten, som i disse tilfælde ligger i nærheden af vaskeprøvetne med undtagelse af vaskeprøve nr Det er ikke alle mineraler i tungsandsprøverne som er gode ledemineraler, nogle er direkte misvisende. Epidot er et af de mineraler, som kan være misvisende for en tungsandsundersøgelse, hvis man ikke har lidt kendskab til de geologiske forhold i området. I Vestgrønland er mineralet brugt som meta-

98 9 7 raliseringeri morft indikatormineral (KALSBEEK,GHISLER & THOMSFN 1974). I specialeområdetfindes det kun som et sekundærtdannet mineral, hvilket både bekræftes af felt- og tyndslibsobservationer. Det er af denne grund et dårligt ledemineralindenfor specialeområdet. Vaskemetodenkan også bruges til indirekteslutninger.som eksempel skal anføres sammenhængenmellem scheelitanomalier og molybdænglansmineraliseringer(fig lo). Hvor der er molybdænglansmineraliseringer,er der også scheelitanomalier.set ud fra vaskeprøverneskal man være opmærksom på molybdænglansmineraliseringeri anomaliområder,og omvendt under geologisk kortlægningskal man være opmærksom på scheelitmine- Mo-førende områder. Dette gælder selvfølgelig kun indenforområder med analoge geologisketræk som indenfor specialeområdet. Som det ses er vaskemetodennyttig i mange henseender.i specialeområdethar den for det første vist en fordelingaf W-anomaliersom førte frem til nogle scheelitmineraliseringer, hvis genese er tolket. Samtidig hermed er fundet andre mineraler og elementer.for det andet er området inddelt i metamorfe enheder på grundlag af vaskeprøverne.for det tredie. er undersøgelsenet bevis på, at vaskepandenkan bruges som et værdifuldtgeologisk redskab.

99 en valste kornst;trrelsesfrak:icn (<250L,) er fcr tungsandsprøverne som helled. For det fvrste af at fraktionen ir.deh:ider cver 2/3 af tet, og for det andet fordi afvigelsen af mine-ra::ndholdet den samlede prve i forhold til den valgte kerr.fr,kt:= er ringe. For det tredie er alle sedi=ntolcgiske undersp=e1ser og kvantitative tælling er 1,:nder5 i fejlprocent. 2. :et.._inders;stetun=,anh v-7=er oraden af :rineraierne er Let cg granat, grn soi lit samt C9, Ag eg Ei v±ser sig at være transpor Too _ og stnee- 3. Scheelitanc=lie=es fordeingn ster er broget menf:rc.ft set tldstræ':kerdet - e bælier tå, E Yrdalsvatnet. :Pr er fiinr'et9 soheeli:mineraliseringer, hvoraf ingen har 7.,1k0=4,:kbRty-"nng :nefl-:ev-,4modgenet2ck. Alle ge-rne er fondet i amribolitiske hjergarter. De =asedimentare am:hbolgte :no'r'en He tr,t,-[,ste kflnceritrat'cnc-,f scheeog er tydeligvis lagbundne (FCTO 2). De metabasiske amfiboliter ±ndelolder mindre mængder scheelit, men er i et car tilfælde tydeligt lagdelt. Scheelitmine-ra'sernserne er fcrdelt over hele specialeområdet. Genesen toikes scm submar±n vuikano 4, Tungsandskoncentrater indehclder 7o-So% magnetisk meteriale. Ud fra vægtprocentfordennen af magnetit og ilmenit er manforholdet udregnet. De pågældende forhold viste sig at være værdilse til en regional tolkning af området, men det antydes, at de måske kan bruges i lokale tilfælde med en tæt prøvetagning.

100 gr inds:reynrne er ta=rf inddeling De Ler hertil er Ler:: DC ceake -t I.rugkore til fl Licver de des en ringe rnineraler som Cu, ng E. beo:ar i den vestlige del af e sk.ab eg ned ;Sst cg r..ordaf et skab (c=5 Pt CV-arga fl- 2 seles:aber T5.? T7). og.siw-j=21 og fl (Y:RT L_.JrJak. et e=2-6:0,»lders:jr:elsenlar endvidere vist, at tungsandsr 2: f" vaski7er rit SCCit iriciflykaf de Seiv en "7:vi.ntitativog se:-.ikvantitatv af 2o - 2..Y3-= r-e.:eri3let (aa I / 5 k:r.`) fl mel:0- for,jel±ng af for'zkel'4we netanorde Det er klart, at et c;:r.tidestruktur og deta:jerr ke er.":,e'er ne(2. endersgel:uns resl:tater sort kilde er vaskenc el til en gook=i3jk uniers;gelse af resistante og samtidig en "genloglak" ur.dersgelse af et forho:dsvio stort cmråde på kort tid :r.eden prvetæthed Då 1 pr;fve pr. Vaskepanden er et udrnamket geclegisk redskab.

101 f/11011, Vægt96-fordeling Fordeling af Procentvis uf, gnetinkc tungminerdier. 2 5o af tung umagne- anf,t1 scheetisk fråktion litkorn C >25o,.. <28c,, \ <! -) 7 8,6 91, (3 8 45,7 o t 1 S,C ,2 67, ,1 38, gg,9 S3,1 "7H IS 51 o,7 22, ,5 98, ,5 52, b ,3 59, ,o 83,0 21 o 17,7 82, ,3 58,7 23) ,3 84, ,o 81, ,3 85,7 o ) 4 7,6 92, o,1 79, o 32,1 67, G1 2 25,4 74, ,3 SC,7 2c 13,i,), 9,, I 9 1 C u r -, (1, lo bo 1G å , I u

102 2/In. I (fortsat) 1 Vægt%-forde1ing Forde1ing af af tung Innagne- anta1 schcetisk frdktion liukorn 2503A < 250 3, 2bo 4 3o,o 48,7 1461,4 32,2 27,4 24,4 13,5.0 15,2 3 7,3 7 33,7 57,5 '9 17,9 54,0 13,5 28,9 53,8 '6 2o,1 23,5 39,o 3I1 21, ,o 7 140,3 '3 2.9,5 73,4 7o,o 51, 67,8 72,t 75,5 82,1 L6,o E5,E 71,1 46,2 79,9 76,5 61,o 89,0 79,o 62,3) 59,7 50,5 26, o 16 2o :5 25 o 9 o iu 7 17 i/ lo 1 15 Lo E,

103 co N N N N 0, 0> 0, / r), 0, N -LS 0 -C Op ).1) (7, (c) O )0U0)-0)U(r) N)i,'0 0 0) >1.> NUNU i ' 1^.) )0 ) 0C N " > I..11 I cr, t r, 0) 0, IN 1" (..> fl 0) G.> <0 Io r... )1> tr-, (fiflnu(n Cr, 0 (, 0 N <S) >>>, N (11, ) r.) CL) 0, (,) ) 1 I ' LLI Iji L0 L- <7 (Ll 01, CL 0) 01, 0 I 1 >>> )( 0)) (fl 0 N 1) N 1 i I r 0 r 1) r,,r) )r, r.rf N 00)T)0 ^ () ^) 0) I I e(l ) (A,, 1,0 (11 L_L) ) 0 -F ,,,,00 -.,00),H)).,o(),..00,n ,-, 1)- PrVC nr. (J.J N 1+), N I ' 1-1 0) )0) (.1) * i I r " '.: , `,-,1-'--,h,411-fl I 0 N fr, f 0.xiceLanws1.-JELKIM.X CTV,M.ALL,Mri,.41Z1,110,1,1711,10.. V7.-[777,3,1, ,/, LeiMni Iftc9.17MLIWLI fwe wpror , li 1-++ *+++ 4 I )1* ))++-I, 4++I-4- -I- -I ,, 1,, I I- I 14 I + -I- 4- * I F + + i + -I l * I I + + i I + I L ) 0 in

104 103 III: Gko-.net r0e af hovedel,:ref.cer 0 tede tuands::-.2rer. +++, ++,H2 4(5 )Tornrie.:Ueerotcn TA:=Tr'i IV: Trocentvis foruelinn af tunneraler i kjrn:raa-. rater. I = 102 korn, II = 100 korn, ) 7? p, inerale. I T: G I II G I TI G I :T G T G ø Grake , E Pornblen.Lf 4 39 H _,A2 Fyrerste ='; liotsid S EFidot 25 3 C :Tn-eido 1 0 C Zirkon I Granat Titanit - 1 C Putil - - Scheelit C. 0

105 TAREL V: Procentvise fordelingaf tungmineraleri hele tungsandsprøven(ht) sammenlignetmed kornfraktionen under 2501.A.X = <1 %. NR Mineraler HT <250,m HT (2,5op,11T <250» HT 250,m HT (25op PT <250).4 Opake ,, 13 Hornblende Fypersten Diopsid Epidot Zirkon Granat X e k_ 8 1 X 0 kra

106 PET.VI: Skønnet kineralfordelini t ndslib (4, A,t hvg GG GC CC A,S A,S, A 1k A S, A Se lvs merk. A krts ArioklasAn 307,) 5 29 :oldsynt er:3ten ipstd mhlende Atit 10 Anat 5 =0 10 1c : u b ;0 2 _ x 20 x 5( _ 7,fl?n 5 1c. = gr Gnejs, FFC = kvarts-feldspatgnejs, GG = granat-grafiteller granat horisont, A = amfibot, 5 = heelitlokalitet,x = 'dndre end 1 %. og Accessoriskemineraler - apatit, grøn spinel, Mn-epidot (piemontit),opake, titanit cc ekund.rre-lnernler - epidot og "Lccessoriskeminc:rnler- apatit, opnkc,titanit. Sokun(3rre-inernler - epidot, klorit, sausn..11.t or soritit. AccessorisLent:;ernler- oyno, rutil, titnnit ziron. Sekuniiro - oridot, kloril, o: p-

107 71,71FE, VII : Prficentvinforriclnr fifat'hçor«,f -n(-lin,icp (r.) netiflkp PV) nera ' nr. 1 1 ' 0./C V,Incraler r;au,netit 1 1 titan=r;netit 1 mar titiaering 7 1(1, L; ) omdannelse af 1) ori2) I 1 x x -' x x _ x _ 5) ilmcnit»±) »2 ii() ejii.» Lc G) ilmentt/hanatit 22 3? 5 _l))i 20 i 11f E, ) omcannelre af 5? il ( i 8 3 J8 C 36 ii, ) or,-j:annel:-;e af 6) 1(,, To ::::; i 7-9) Luatit - X ) rutil - i - i _. ' - 1 titanit 1-2 _ x _ x _ - Y leu'aoxen 7 _ 3 - i - 2 _ 2 1 limanit - _ x x _ x _ - 1h) yyrit _ - _ x - _ I _ i _. _ - 11,,D:3111f icr:i 1 n er ncneel tt 17) udet 1

108 1.0 rv ts. ) NNPJPJPJ N N N DJ PJ rvdj ln ln r4 lfr4 CN (3 C) 4:- 4:- 4:- PJ '),a.j.1 N cr. + td td IT: Mineral x x x m x x m x x x x x x magnetit titanomagnetit x x x x x ilm./hmm.afbl. x x x x.xx x x x m hmmatit x x x x m x x rutil x x x x titanit x m leukoxen x x sninelafbland. u x x ø x x m x x x x x x x x x x nyrit o si-, x x x x x % % kobberkis ø øm % % %%%%%%>4% % limonit N ubanit ø x x x m x x x x x x.agnetkis i--. ø x x pentlandit o øao x x mackinawit-ial-.., lerit ;-j. m x molybdmnglans g.1 < :4 minl:blende ṛ. m -cheelit AVT.IFOLITER. (B) = metabasiter. mxxxx x x %%%%X%%%% % %

109 og II m FL m m m Mineral : GRAUT x m m magnetit titanomagnetit - GRAFITHORISONT SC X >4 >4 X >4 M ilmenit. x m x >4 hmmatit x m. m x x >4 M rutil GRANATITORIW9T. xxxxmxxx titanit leukoxen spinelafbland. x xxxxxxx limonit x x x x m x x x x r. -vrit x x >4 >4 kobberkis x x cubanit o w p. x o ø x x m x x magnetkis w o ø pentlandit m x mackinawit-valm lerit w - m zinkblende m ø arsenkis covellin x x m molybdnglans x x

110 601 N r1/4) N N N ru rv N - N N N N N N N N N > CD k.r4 LN \ 1/4.n 1/4,1 64 \IL1 0-% 1/4.14 N N 1/ N 03 Vi H. Mineral "o X X N X M X X X narnetit cri x titanomasnetit x x x x x K x ilmenit. XXXXXXXXX x hæmatit x K X M X X 0 04 > - X X M M X X X x rutil x m m m titanit IlidsCrlZa leukoxen X X x spinelafbland. x x x >4 linonit 0. tyrit o x XXXX X l-,. X X M x kobberkis w m w x M X x magnetkis,.., id.v., x m centlandit rm. x bravoit m a 0 x mackinawit-vallerit -.. m zinkblende m o,-1 w x blyslans nolybdænclans

111 ITTERA.TUBL7STv: Adamson, 0. J. H., 1952: Tun cten Norway. N. C. T o. Andersen, S. W. 1971, 1972: Geologisk kcrtla-: Avedalsfeltet, Sv-Ncrge. (Uncbliceret). Barth, T. F. W. & Dons J. A., 1960: Precambrian Norway. I Holtedahl: Geology of Norway. N. G. U. 2c8, 6-67, Barth, T. F. W. & Re4tan, P., 1963: Precr.±ran of I Rankarna.Inzerseience Pab., Barth, T. F. W., 1969: Granuldte Facies Rooks cf cf South Y.crway,Particularly arccn,'a-ren-)a'. de la Terre X.B Eoswel1, P. G. H., On the Ndneralogy of S enta Rocks. Vurhv ICo.. Inndon s PLI^CP C4ssarz, A., 1965: Einflbrung an die al,gemedne on syste:tatlsehe zten1ehre, E. Schweizer± Verlasbuchbar.nl-in: Ezuttgart, 228 s. C'ark, A. H., 1970: Connositional Diffe-rences and Rhcnbohedral ybdenize. Nec. Jahr. ef Clark, A. H., 1971: Yclybdendte 2131, Nolybdenite Jordesite from Carndzal A1to, Atacama, Chile. Am. 56, Clausthal - Ze'lerf.e'dt,7972: Untersuch:ungund Beyert-n= von Lagerståtten der Erze, nutzbaren Minerale und Gezttdne Heft 23, 22o s. Bana, E. S., 1932: A dexzhook of :lneralcgy, John SUoy and Sons, Tnccra York. ChaznHr.and bb-411,hin., London 851 s. Dietz, V., 1973: Experdments on zhe influence cf trannncrt on shape and rcundness of heavy minera1s. Cont dthons to Sedimentolcgy I, 1o Druk,'D., 1954: Handleiding voor het Practicum Niner.00gie en petrografie. Aan ie Landbccwhogesehool te B:aRc 121 s.

112 111 'en, L. dt3n, 0., 1943: Comparative 3a'.e5 ing of :or5e Co= ivy 3.5rd1s. Jeu- 5r Pfltrolozy 15, 9:~2 rds, A. 19L.9: (3:3 Magtite and Nr-Tatite. Am. :lin. 34, Talkum, T., _ The Cnlex og me'*9.1e32hen at Tveit,, -3., 1965: a. trolcgical of thn Precanhrlon :-3,9t.nori:hio. and ignccus and in the Flekkefjord blad Fcs 'e, S., 14. C , 973: 5n large scale tectonic struot -- n ver Fr,a,kaT.brium.2:Ye.73. C. of r5uv-;a1 9eu3_ 33e 5 L & Tarsen, G. forselsen af dannelsefcrncldene Cer.T.ark, m-r53 sand (Y.varta-32).E. C. F. Arsskrift, Gait, R. I &, J. A., 137o: Polytyoes Can. Min. 10, Hsler, & Tho S placers in Le d'strict, :3crth rinarr exa:3.5 n of fne neavy fractions = G. S. U. 43, 15 S. S., 1935 A Study in Reck - 7eal±er 46,,o_L8 Graeser, S., 1964: 3.:.(,r Funde der neuen rh.=1533*: Nodlfikaticn (Y2Ilybdcinit-3R) und vor Tngc:3. Alpen. Petrog. Mitt. LI14, Grimm, 1973: :ec:ise Ledvy mineral Resdual Quartz 53r.J.ve1,Eavarian Molasse (135 Contributions Sedimentology 1,

113 1 1 2 natch, F. H. & Rastall, revised by Greensmith, J. T., 1965: Petrology of the Sedimentary Rocks. 4.ed. Murby, 4o8 s. Hawkes, H. E., 1957: Principles of Geochemical Prospecting. U. S. Geol. Surv. Bull. l000-f, Hawkes, H. E. & Webb, J. S., 1962: Geoschemistry in Mineral Exploration. Harper & Row, 415 s. Heier, K. S., 1955: The Ørsdalen tungsten deposit. N. G. T Heier, K. S., 1956: The geology of the ørsdalen district. N. G. T. 36, Holmens, T. W., 1961: Molybdænglansrapport over molybdænglansforekomster i Vesterlandske distrikt i området Vest Agder fylke samt herredene Lund os Sokn.'ali Rogaland fylke. Vestlandske Bersmesterembede Oslo, 158 s. Hoofengrtner, F., 1972: Geologisshe Untersuchunsn im Bereich zw'schen 7rsA.alund Gyadal (Rcgaland/Vest AsdPr), No wegen. Diplomarbeit am Inst. fur Alig. und Angew. Geol, und Miner. der Ludwig - Maximillans - Universilet, ; n- chen 55 s. 9,311,R., 197o: Scheelitprosoektion und Scheelitvcrkommen im Eundesland Salzburg/Osterreich. Che-ie der Erde, Heft 3/4, 185-2o3., 1971: Scheelitvorkoren in Oszerreich. Erzmetall 24, & Weber-Dienfenbach, K., 1973: Tungstenit - Molybdånit - Mischphasen in der Scheelitlagersfatte Felbertal (Hohe Tauern, Osterreich). Neu. Jahr. Min. Mcnatshefte, Jensen, Å., 1967: Opaque minerals in the heavy beach sand from Rågeleje, Denmark. D. G. F. 17, Kalsbeek, F., 1969: note reliability of point counter analyses. Neu. Jahr. Min. Monatshefte, 1-6., 1971: The composition of sands from the Fiskenæsset region, South-West Greenland, and its bearing on the bedrock geology of the area. G. G. U. 4o, & Thomsen, B. & Ghisler, M., 1973: Mineralogical and chemical composition, heavy mineral content and compcsition of the opaque fraction of sand samples from Fiskenæsset Region. G. G. U. Arkiv, 26 s.

114 1 1 3 Kalsbeek, F., Ghisler, M. & ThoMsen, B., 1974: Sand Analyses as a Method of Estimating Bedrock Compositions in Greenland. G. G. U. Eull. 111, 32 s. Korstgård, J. A., 1973: Zirkonundersøgelseraf Prækambriske granulitfaciesgnejser fra Inugsuk-området,Agto, Vestgrønland. D. G. F. Arsskrift, loo-1o7. Krauskopf, K. B., 1967: Introductionto Geochemistry.McGraw- Hill, New York, 721 s. Larsen, G. & Dinesen, A., 1959: Vejle Fjord Formationenved Brejning.D. G. U. II. række 82, 114 s. Larsen, G., 1966: Rhaetic - Jurassic - Lower Cretaceous Sediments in the Danisk Embayment (A Heavy-MineralStudy). D. G. U. II. række, 122 s fl, 1969: Eovedtræk af tungmineralanalysensresultater i Danmark. D. G. F. Arsskrift, Ludwig, G., 1953: Untersuchungs-und Darstellungsmethodenvcn Schwermineralanalysen.Geologie,Jahrg. 2, Macfayden, J. A., 1973: En mulig forekomst af suprakrustalbjergarter i Austad-området,Sydnorge. D. G. F. Arsskrift, Mason, B., 1952: PrinciplesofGeochemistry.Wiley & Sons, Inc., New York, Chapman & Hall, Lim., London 276 s. Mason, B. & Berry, L. S., 1968: Elements of Mineralogy. Freeman & Co., 55o s Maucher, A., ,R. & Westenberger,H., 1972: Synsedimentary - Diagnetic Cre Fabrics in the Strata- and Time-Bound ScheeliteDeposits of Kleinarltaland Felbertal in the Eastern Alps. Min. Depos. 7, Mertie, J. B., Jr., 1254: The Gold Pan: A NeglectedGeological Tool. Ecoh. Geol. 49, Michot, P., 1957: Phencmenesgeologiquesdans la catazone profonde.geol. Rund. 46, st 196o: La geolgie de la catazone: Le probleme des anorthositesla pa1ingenesebasique et la tectoniquecatazonale dans le Rogaland merional. InternationalGeological Congress WI session Norden, 54 s. Michot, J. & Pasteels, P., 1968: The Prospect of the Rb/Sr

115 and the U/Pb Methods for an ad</ancedgeochronological:nvestigationof the Precambrian'ofSouthern Norway. N , 1968: Etude Geochronologiquedu Domaine Métamorphiquedu Sud-Quest de la Norvege. Anr. Soc. Geol. Belg. 91, 93-11o, Milner, H. B., 1962: SedimentaryPetrography.George Allen & Unwin Ltd. 715 s. Moh, H. & Grover, B., 1969: Phasengleichgewichtsbeziehungen im System Cu-Mo-S in Relation zu natürlichenmineralien. Neu. Jahr. Min. Monatshefte, Moh, G. H., 1972: VergleichendeexperimentelleUntersuchurgen 1-1 am Mo Lybdån- und Wolfram-haltigenSulfidsystem.Forzschr. Miner. 5o, Beiheft 1, , 1973: Das Cu-W-Systemund seine Mineralien scwie ein neues Tungstenitvorkonlmenin Kipushi/Katanga.Einer. Depos. 8, 291-3co. Nickel, E., 1973: Experimentaldissolutionof light and heavy minerals in corlparisonwith weatheringand intraszratal solution.contributionsto Sedimentology,1, 1-E.8. O'Nikons, R. K. & Eaadsgaard,H., 1971: A RadiometricStudy c= Polymetamorphism,in the Bmble Region, Norway. ContrLb. to Min. Petrol. 34, Pauly, H., 1948: Calcize and Skarn Minerals in the Gneisses of the HolsteinsbcrgDistrict, W. Greenland.D. G. F 11, o. Pedersen,J. L,, 1972, 1973: En geologiskkortlægningog malmgeologiskundersøgelseaf molybdænfelternegursli og Sira, Rogaland/VestAgder, Sv-Norge. (Upubliceret). Pedersen, S., 1973: Den sveconorvegiskemagmatiske periede i det nordlige Iveland-Evjeområde. D. G. F. Årsskrift, Petersen, J. S., 1973: Geometrisk analyse af et polyfasehcidez grundfjeldskompleks.d. G. F. Årsskrift, Petersen, R. P., 1973: En intrusiv præ-synkinematiskgranit. D. G. F. Årsskrift, Phiripsborn,H. von, 1967: Tafeln zum Bestimmender Minerale nach åuberen Kennzeichen.Schweizerbart'scheVerlagsbuchhandlung,Stuttgart, 319 s.

116 Ramber, H., 1948: Titinic iron ore formed by of silicates in granulite facies. Econ. Geol. 43, S53-57c. Ramdohr, P., 1956: Die Beziehungen von Fe-Ti-Erzen (iusmagmatischen Gesteinen. Bull. Commis. G6o1. Finl. 28, 173, Hnm obr, P. 1969: nro Minerals and fl,eirinte.r;:rnwihs. Intorn. 9er. cnou. on Larth Sciences. R4chter, W., 1939: Zur Methodik der Schwermineralanalyse von sandigen Sedimenten. Zentralb. Miner., Geol. und Pal. - A, 7o-80. Schneiderhåhn, H., 1952: Erzmikroskopsche Best4minflngstafeln. Anhang. Schweizerbart'sche Verlagshandlung, Stuttgart, 24 Tabellen. Shida, F. & Miyashiro, A., 1959: Bornblende of EJsic Netamorphic Rocks. Jour. Fac. Scien., University cf Tokyo Section IT, XTI, 85-1o2. Smithson, F., 1939: Stastical :ethods in Sedimen:ary Fetraiogy. Geol. Mag. 76, part I o, part II o, part fl Stumpfl, E., 1958: Erzmikroskopische Untersuchungen an Sohermineralien in Sanden. Geol. jahr. 73, Takeauchi,Y. & Nowacki, W., 1964: Detailed Crystal Structure of Rhombohedral NoS2 and Systematic Deduction of Possible Polytypes of Nolybdenite. Schweiz. Niner. Petr0g. Mitt. 44, lo5-12o. Theobald, Paul K. Jr., 1957: The Gold Pan as a Geological Tool. U. S. Geol. Surv. Bull. 1o71-A, & Thompson, C. E., 1959: Gecchemical Prospecting with heavy-mineral Concentrates used o locate a Tungsten Deposit. U. S. Geol. Surv. Cir. 411, Thomsen, B., 1957: Cn Sand Samples from the West Coast of Greenland I. Medd. om Grønland 157 nr. 2, Tobi, A. C., 1965: Fieldwork in the Charnockitic Precambrian of Rogaland (SW Norway). Geol. en Minjnb. 44, Tråger, W. E., 1959: Optische Bestimmung der gesteinsbildende Minerale. Schweizerbart'sche Verlagsbuchandlung, Teil I, 147 s.

117 1 1 G Turner, F. J., :!.etamemphicpetrology, )-"IcGrHil, o Urban, H., 1971: Zur Kenntnis der schichtgebundcnen Wc1fram- Nolybd n-vererzung it,"rsdalen (Rcgalanj), Repcs. 5, & Vacb,e,R., 1972: D e Xupfe,ser73 ven Kupferberg-Wirsberg (Oberfranken) im Licbte neuer Aufschllisse.Geolgica Savarica 65, , 1974: Zur Renntnis der pr;lkambrischen,scbichtgebundenen ).k)1vbdnitvorkommenin Slidnort,:egen. Gecl. 63, o. Uzkut, Ist:et,1274: Seocbe:biedes YclbybeJns.Chlaustba,ler Hefte zur Lagerstttenkunde und Geochemie der schen Rohstoffe, Heft 12, 226 s. Uvtenboaardt, W. & Burke, E. A. J., 1971: Tabdes Yicroscopic Identificaticn o5 cre»linerals.el o s. Van Andel, Tj. Provenance, transpon of Shine Sedimer.ts.H. Veenman & Zonen - Vermaas, E. P. S., 1922, South Affican Scheelbt >lethoesfor Seter7iining:-embersof the dit lite Series. :<in. 37, Versteeve, A. J., 197c: RL/Sr - undersgelser Abstract, Ann. Soc. Go1. Belg. 94, nr. 2, Wevl, R. & Werner, H., 1951: Schwermineraluntersuchungen 2ungterti3r und Altr,s:art.dr Sob1eswig-Holsteins. Frocce of the tbird Intern. Congr. of Sedimentology - Srcni Wageningen, 293-3o3. Williams, Turner & Gilbert, 1954: Petrography - An Tntroduction to Stujy of Recks in Tbin Sections. Freem,n, 405 s. '44ison,j, 5. & Arnis, m, P,, 197: GrnitkomTpleksot ved Farsund, Syenorge. D. G. T. Arsskrift, 66-7c. Winkler, H. G. F., 1967: Petrogenesis of Vietamor::c Rocks. Springer Verlag, 237 s. Zeschke, G., 1959: ):eueund vermutete Wolframlagerst ten im west-himalaya. Neu. Jahr. fur Miner. MonatsheFte, fl, 1961: Prospecting for Ore Deposits by Pann'ng Heavy Viineralsfrom River Sands. Econ. Seol. 55, Zeschke, G., 1964: Prospektion und felemj.bigeeeurteilung von Lagerståtten. Springer Verlag, 3o7 s.

118 - ", ', i, " /k...,...., -, /,,.?, -. r - n, ' /, '1.-,.Y-,k,', ' - ' ' " J:( -1-N..., N f'.4.;-.,,,,-,.f i.,-;:...,.,.; 4.!.., ,.r,.. ' '," j):- ' '.- L.''...:: :. '-, i :.,, i,,,,,. -. ' 1.,1 '.',.... s....,.. 4,c.'.:7' '. g ' ',- :, -.- -\. '-`...I..- rj,' G,..--,J..._ ''. "L> S? - ' :-..,"~' >-.4..,- -,.r. kt... u...p ', 4, < " ' 1, g. Itt, :,. ' 1 3 ' 4-i (r ,,=.#k, 9 --.:,.4 k, I, i ;,t 7 /".4 D fl "

119 t, ' , ' '',... "t.....",, 11,,. i lk '.-- >.. '. t ;.. ' f., N, ;... ' i. J'. '%.; -,...!,... 7::: 1..» '."' ' ", ' "''' r) / # 4 -.3*"' --), ,\ L, /.»...;.; '..,,r,.., ,),,N,y._,,.,,. 172.,. tr,...,, - I - ei t, - I ' - f. 9, 1,.c,...,,j; t4 r '.1.,' ' :. _. 7 + r'. 3. ' ' ' ' k r,, ), $ \...,.?,,i.,:, i.,.,.:.:.. r. -..,,-- )--, ---,,--,.. 7.t. - ','41 i - Y/ f-%' <../. r' rills:. i '')- 7-r-,---, f'r-',--.:~'«1,,,7' \?,:. '.." *--.1.,".',-,-,,,_ : ' I \ _..-?,.. i,, j,..., \.(.i L, 111,t..,,..', , f- lk ',"',,S. I r '. ; '41,......:.,,..'1. "i/' $!,,,', ;.,,,. l '"*,-h. '1, (,,,,,,.2.,,,.f, ' '...,,,..,..,..,,,1..,' r 4'..1 3-,,7.,.f-,,, i I.,,,,f, i 1.1.'..>."...,,,,t, 11,1s!..fp,4 ik,j/4, r. f'f,' -.4..:.,t- i,i ' ',, r -.--/...,,,,r.'r----,wi '. (43 '''.'.7., -;,.e i ',,' S (...e.j. i 0 11.,, /f ''' '''''.-- ' '''.,' ' - /t -.i.' (;4'. ( ^.,...t - ' / 1

120 . \ - `"1111.*" diir4.- ft 4 L }.?,.),,,,,,1-5, -1,t t441-%:".*. t,,.., SI..,! ). A- PåViv../4. *".w.,.., r ;_ht,a 41,::3 i.,,,.., n. fått ', '-,,- i 1., 0..,-:, A j'"?,..,,--1', - i. k. -- L: 1, \,^"`_:'2.,,,. c, Cr' \ '-,1-->i-,-.- i -7-^ø-Iii-- 1 x4 r''',, '., * *..' r i '..-S s k Å,. 4P.4* eler-"' f el?" ;, ri \?.,,.4...i:.'.'t ts,...1, 44,, ;p1> r- ' * 11; 1 `. -N ,(1,-.: f - t I,,, 1), * -, i,...1,-\ cr-n...,, r : h t? -.1,;:,i,,...%,,,. %. (- ce 1t (,\.\t,, _ ' '' -, 4 ". i s :42P... I! r. t;:e ;.*1 si, 1,-It ii o, 1 ) :.4 Ar '../. - 4) t 1 4 ; 'ilil It '.. ' i 1. 7: -\..,,,,, i in, ; g. ai, - *, -Cf#111). 9..,. 0., II- *.. as.41iirp? :i- v ':"." ; -? I. kt, k. * 3 1 f, \. 1.S.,...',,,,,,-1C,.. h..,-it-.5`, i c/1),. gf (3 -, - i'll t.. _. i / I :i. Å, ' S. t.---,...,k. it,. k i ' ', \...-.!, * f,,,..,.,,,a1,-1,,, - 1-;: ilk-r 6.-n -,?- I#.,ig is _i fl : ' 1 " V, r 'k i At:L, *)\ -;./"4 ill ('-i./ ''''. -..s..)... I er}l^:-.)... `tf i 4: ,5*- _ 1., ) 1,?!. 9 '0. X - -- " i, y,., -c..._,----(,,,. -.:r :-. c,,,7-, -1;1.1 `1.:"..! 9i: - 11:1; Iiiii. P..fili 'f 7; e, 1 // f (r`f;.?.1...; r» '. r', 4.1:;* 1-a.ce'''''' /k-/. i ' ' " ' C 1. I. '',\Tr;e:dør,,- f''»r4, ' -:.: S:1( rl- ---'/' s'e, :A ',,f --o,s--4,./- ' i.....,"r \ ' i.), -''»'it:' '''''' :str,,,..,, 7...ii; -,,,,,, ;,,.. 0,,, dr. 4 k /." ' ir.,...%.;,1 111 /...-: p., '-!--- -''' ', - 1..;(*" ilet::::- i - i (. l' i, ' :: / b: S '-'1' i'-'4. ar&1-::::; :;,,,-,- -y, f rf?,. d fi 2.,, t...,.1 1 : 7, - r,) -,. yr_? :, {- -. r,/,?k. kal ;. `.:i :;.; i- : I i.. -14S2l., ( -.. ) - c-!! :' N,, SS-4;A - 1.: t',?i >,,.. i ` 4- i'. i i. t ".'. I ',-,,(..., ', : r.., Qt.J- _. 4, '..., 'n.","---s. -*, 1.t '.-.,. P,j i - t 4 ');ska-s....-, r Ill,lik, ', ii. '"! W. 1, ) L41.."-... 1,.?r9. t W's.., '.. - \"4 i 1L 1 Tb allt 'S, ric, : _ : --{,t_ -...., '-..- ' i 4*, e -i,.4:-.. \? \.L- - ', I.1 I,..4!. -.Lf;; S. i"-e,--1 il ' > r "..r."' /, 1..? tr i,....,. 0 A '. 711 * - f,.. * -;:kif..n. :), i;,,)!i '..- '. Ø i c, () fr.,...",---d.) 4. -,...,_ ( ---'h v-.(3, * ' ' er,.,' *., ,..,"i. - f, I li, L. 1\ I :,... :1:, Cl, 11.4 Se. '. ' r '; 234, lie?tori- '; :::"(J4 n - N. I.- '.1. " ili ' A4 : _,,,.i. ar,.-, t ',., :,,,...,i5,.., 4,,----,::::Sp..::-...., 6,,,,. 4-,,,4,,,...,,,:, - : t;,,,,,r- I. 't tt: ) : 4.."'!1:/"Iiii.(1\ 14:- I - < '1.- 6 ;I; ',.t., -',,. -, ' -,...;...3/4, Ite.s.st.,\ f-s- --. ".1 z., -,-:' -,;,-4,,,,,,.. y.t': -;!\,. -.,,/,r.,3_,,4.; I ',... '\ \.-' :..,. t? r_s tt;i, ' ' j 'N ( - f,....?., 4.1. : ', a),

121 -! y s 9 4. gi. ip ",^ *., ---ras e ina ri 0 - re - - ' at.. I, a ø ø ' 1 i, ø a % 4 *..- " 7 I., fr., :,- : _...» a al ID, ib, I /1( a : >1*. ae It C".., ''" -;"= `' "rc I -

122 á

Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins

Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim. Rapportarkivet. BV3441 Boks nr. 04 Nordland

Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim. Rapportarkivet. BV3441 Boks nr. 04 Nordland Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr Internt arkiv nr Rapport lokalisenng Gradering BV3441 Boks nr. 04 Nordland Kommer fra..arkiv Ekstern rapport

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag:

17 B 17 A 19 B 1 9 C A. Antal boliger: 37 Bolig størrelse: m2. 12 J 7000aa 31 J F 3 31 N 31 M. Tiltag: 000p bb cg u F C D L z C ay ac bt 0af ae bi Nav: Tøreha resse: Søgae tal bolig: olig størrelse: - m 0ao s 0am bq 0p Nav: øgeha resse: Tøre -J tal bolig: 0 olig størrelse: m bl bx H y G br 000ak 0l bk bv

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

EN GEOLOGISK KORTL ÆGNING OG MALMGEOLOGISK UNDERSØGELSE AF MOLY BDENFELTERNE GURSLI OG SIRA, ROGALANDRESTAGDER S V - NORGE.

EN GEOLOGISK KORTL ÆGNING OG MALMGEOLOGISK UNDERSØGELSE AF MOLY BDENFELTERNE GURSLI OG SIRA, ROGALANDRESTAGDER S V - NORGE. EN GEOLOGISK KORTL ÆGNING OG MALMGEOLOGISK UNDERSØGELSE AF MOLY BDENFELTERNE GURSLI OG SIRA, ROGALANDRESTAGDER S V - NORGE. af JOHN LYDERIK PEDERSEN maj 1975 Atleveret som SPECIALE ved Institut for Almen

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement

Dedikeret til Gentofte og Jægersborg Kirkers Børne- og Pigekor. Phillip Faber. Halfdan-suite. For børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkompagnement edikeret til entofte Jægersborg Kirkers Børne Pigekor Philli aber Halfdansuite or børnekor (2 lige stemmer) med klaverakkoagnement til tekster af Halfdan Rasmussen Teksten er benyttet med tilladelse af

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

ÅTOFTENS GRUNDEJERFORENING 20. se p t e mb e r 2006 I h e n h o l d t i l v e d t æ g t e rn e s 4 i n d k al d e s h e rme d t i l ORDINÆ R GENERA L FORSA M L ING t o rsd ag d e n 5. o k t o b e r 2006

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x :

BJB 06012-0018 5. T e l: 050-35 4 0 61 - E-m a il: in fo @ n ie u w la n d.b e - W e b s it e : - Fa x : D a t a b a n k m r in g R a p p o r t M A a n g e m a a k t o p 17 /09/2007 o m 17 : 4 3 u u r I d e n t if ic a t ie v a n d e m S e c t o r BJB V o lg n r. 06012-0018 5 V o o r z ie n in g N ie u w

Læs mere

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO:

DOKUMENT: Dato/løbenummer: TINGLYSNINGSDATO: side 1 ================================================================================ DOKUMENTAKTUELHENT ================================================================================ DOKUMENT: Dato/løbenummer:

Læs mere

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w.

SAMPLE. 1 3Suite over danske folkesange. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j 0 4. j j j 0 4. j j. w w. w w. 1 Sute over dnske olkesnge or blnt kor, oblgt nstrumt klver Instr Klver Rolgt c gto c Π c Arrnet Lsse Tot Erks, 009 S S T 5 5 5 9 9 stl ly ro, hvor r ned, be 1I H 0 r sn bu r h 0 re t bo,, hvor sm sko

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ.

Den Lille Havfrue. Alan Menken/Howard Ashman Arr: Flemming Berg D G G D G. j œ j œ œ. j œ. œ œ œ œ. œ œ œ œœ œ œj G D G G D G. œ œ. Kor og solist en Lille Havfrue lan Menken/Howard shman rr: lemming Berg q=182 mf 5 9 Sø - græs er al-tid grøn-nest I na- bo -ens fis-ke-dam du sir' du vil 14 op på or-den Men det er da synd og skam her-ne

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021

Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 2 - Spildevandsplan 2011-2021 Alle eksisterende ejendomme på følgende matrikler skal separatkloakeres Arninge 4c Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4e Ore By, Arninge 2016-2021 Arninge 4f Ore By,

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus

Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger

ú ø ø ú ú øl øj úø ø ø nø ø ø øl úl øj ú ú ú ø ø ø b ø ø ø { { ø ø ú ø ø ú ú ø ø ø ø ø ø ø ø ø ø ú øl ú øj Østens konger Østens konger Engelsk Christmas Carol 4 Korar.: Uffe Most 1998 Dansk tekst: Johannes Johansen 4 4 4 L úl j ú L ú j 4 ú { L j L j 4 F1) Til en 4) Him-lens lil - le stald på fug - le, mar - kens mar - ken

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

Hvidebæk Fjernvarmeværk

Hvidebæk Fjernvarmeværk Hvidebæk Fjernvarmeværk Prøvegravningsberetning for planlagt etablering af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer 03. 01.09 Matrikel

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE

EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ

Tre korsange til digte af William Heinesen. œ. œ. œ bœ. # œ. j œ re korsange tl dgte a Wllam Henesen ens erg ol og ne oran lt enor as q» I - I - dag er der Lys dag er der Lys oo sost.. O - ver- lod, et.. O - ver - lod et. n b. Lut - syn er er - den, n b. Lut - syn er

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979

LOKALPLAN NR. 8. Fanø Kommune. Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 LOKALPLAN NR. 8 Fanø Kommune Klitarealer i sommerhusområderne Fanø Bad og Rindby Strand. Oktober 1979 2 Lokalplan 8 Fanø Kommune Anmelder: Advokat Chr. V. Thuesen Torvegade 28 6700 Esbjerg J.nr. 260 ct/aj

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM

OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske

Læs mere

Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse:

Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse: : Energimærket er gyldigt i 3 år fra: Ejendommens BBR nr.: Byggeår: Anvendelse: Ejendommens adresse: Fo ru d s æ t n i n ger for beregning af Energi m æ rke t Samlet opvarmet areal: m 2, heraf m 2 opvarmet

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

HF 72O S.METER FORSTERKER

HF 72O S.METER FORSTERKER HF 72O S.METER FORSTERKER S-METER FORSTERKER HF 72O er tenkt anvendt til alle former for modtagere hvor man @nsker at vide hvor kraftig den modtagne station er. Dette er isar aktuelt ved brug af.wal"kie-talkie

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen.

02118.00. Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00. Fredningen vedrører: Ramsing Kirke. Domme. Taksatio ns kom miss io nen. 02118.00 Afgørelser - Reg. nr.: 02118.00 Fredningen vedrører: Ramsing Kirke Domme Taksatio ns kom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 15-02-1954 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time

i tredje brøkstreg efter lukket tiendedele primtal time ægte 1 i tredje 3 i anden rumfang år 12 måle kalender lagt sammen resultat streg adskille led adskilt udtrk minus (-) overslag afrunde præcis skøn efter bagved foran placering kvart fjerdedel lagkage rationale

Læs mere

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED

Årsberetning SK A G E N SK O L E. Skoleåret 1951-52. skolein spektør A age Sørensen FRA V ED Årsberetning i FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Årsberetning FRA SK A G E N SK O L E Skoleåret 1951-52 V ED skolein spektør A age Sørensen Skagen skolekom m

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12

Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning. Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 Herning Kommunalbestyrelse Torvet 1 7400 Herning 21-0 6-2 0 1 2 T I L S Y N E T Vedrørende Herning Kommunes sagsnr. 27.00.00 -G01-1935-12 A og B har den 20. november 2011 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

1A Kolt - Trige/Lystrup

1A Kolt - Trige/Lystrup Ly t Bl up/ åb M Ki æh am a a Hi bæ k ha B bæ om h a b Bi æ k h El ha a t El B t y I hø Ly luk k By tup t Ly tæ C t t Mo up t/ly lu Ra a tup g C t Sk b / Sk y M b Sy oto Ol y S gh of yg u So Palm hu /Ho

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 75 50 5 016 Karsten Juul GRUPPEREDE DATA 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1. Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.1 Eksempel pä ugrupperede data...1 1. Eksempel

Læs mere

F - - F WEATHER DEFENCE. Installationsvejledning

F - - F WEATHER DEFENCE. Installationsvejledning F - - F WEAHER DEFENCE Installationsvejledning WEAHER DEFENCE INSALLAIONS VEJLEDNINGER WEAHER DEFENCE 3 1. INLEDNING n a a r f nc 9 5 mm r d kl c l l br m ndb k l lad l d nd br l b af b r c n. 2. SINIA

Læs mere

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ.

SAMPLE. Potpourri over sange af Carl Nielsen for blandet kor og klaver. œ œ œ j œ J œ. œ œ œ j œ. œ J œ. . j. J œ J œ. œ œ œ J. œ œ. œ œ. œ œ œ. otoui ove sange a Cal Nielsen o landet ko klave Klave Bedt mildt c c n a Lasse Tot Eiksen, 2015 S A T B A 1 Den 2 Så 1 Den 2 Så danske sang e en ung lond ige, hun gå nyn i Danmaks hus, syng da, Danmak,

Læs mere

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ.

Når solen rammer. b> œ œ. Œ. b J œ. Œ J œ j b œ. J œ. A œ œ. b> œ œ œ. œ œ J. œ> œ. œ J œ. œ- œ. Ó Œ Scene. f œ. j œ fl œ - j œ b. Ó Œ j œ. Korartitur orano lgto (q = 108) Når son rammer o Gunge 2012 øren Ulrik homsen 2002 lto enor ass aryton solo b b b 3 b b værste er når so n rammer en bar berkniv og b b 129 133 b b lasken klor hex i din

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej

Vej Nr. Matr.nr. Areal m² Heraf vej Parter Arresødalvej Samlet partsfortegnelse for Karsemosen Landvindingslag Gammel partsfordeling. Opstillet i adresseorden Erik B. Aksig 10. oktober 2013 Parter Parter Gribskov Halsnæs Arresødalvej 79 17 72540 357 357 Birkevænget

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord. Attesten er baseret

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

I,a, ra41. ZataWeserizkoitm5.44.04øn ror' 24411: org nt sade 18,:44.b0P ;!. EXTRAKTucIskrU. 152a2,2,1 Renseaul::s 4»:, Ltangbpl,t by

I,a, ra41. ZataWeserizkoitm5.44.04øn ror' 24411: org nt sade 18,:44.b0P ;!. EXTRAKTucIskrU. 152a2,2,1 Renseaul::s 4»:, Ltangbpl,t by Mtr. nr., ejerlav, sogn: I,a, ra41. (i København kvarter) eller (i de sønderjydske lands- _Horsens by dele) bd. og bl. i tingbogen, OS BOSfl art. nr., ejerlav, sogn. Stempel: kr. øre Akt: Skab nr. (udfyldes

Læs mere

m D Precision Fedt Petro-Ca n a d a ' s M u l ti -f u n k ti on el l e E P- f ed ter er en s eri e h ø j k v a l i tets -, l i th i u m k om p l ek s f ed ter f orm u l eret ti l a t g i v e eg et h ø

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup

Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup Matr. nr. 1aLungholm inddæmning, Olstrup 1e 1a 1a 604024 m² 1r 1aa Tangvej 1n Tegningsnr. : LE34_ 100128-1016_ 2 Ret til at etablere natur (permanent indgreb), jf. 33, stk. 4 1: 3000 15 1q Matr. nr. 1rLungholm

Læs mere

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler

LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL. Skriv en ar ti kel. om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler LOT TE RI E NEC KER, PE TER STRAY JØR GEN SEN, MOR TEN GAN DIL Skriv en ar ti kel om vi den ska be li ge, fag li ge og for mid len de ar tik ler For la get Sam funds lit tera tur Lot te Ri e nec ker, Pe

Læs mere

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n

Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n Å F - I n g e m a n s s o n A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n M e d d e n n e f o l d e r v i l v i i n f or m er e o m I n ge

Læs mere

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss

Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Matematik opgave Projekt afkodning Zehra, Pernille og Remuss Opgave A Sæt de overstående symboler ind i en matematisk sammenhæng der gør dem forståelige. Det kan være som en sætning eller med tal og bogstaver

Læs mere

BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 41

BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET. Byplanvedtægt nr. 41 BYPLANVEDTÆGT FOR NØDEBO-OMRÅDET Byplanvedtægt nr. 41 Byplanvedtægt nr. 41 - for Nødebo-området I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 63 af 20. februar 1970) fastsættes følgende bestemmelser for

Læs mere

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie

K.Nohr@xs4all.nl. ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Studiereis Kopenhagen ma 24 - vrij 28 september 2007 Marnix Academie Het Deense Onderwijssysteem Enkele statistische gegevens Aantallen leerlingen in de Grondschool Aantallen tweetalige leerlingen

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 20-230

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 20-230 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 20-230 FOR ET OMRÅDE MELLEM RISMARKSVEJ - TARUPVEJ - RUGVANG SAMT TILLÆG NR. 1 FOR LOKALPLANENS OMRÅDE B I N D H 0 L D S F 0 R T E G N E L S E AFSNIT 1. Lokalplanens formål

Læs mere

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Indholdsfortegnelse: Om gabbroiske intrusioner 1. Krystallisation af basaltiske smelter i magmakamre: introduktion

Læs mere

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej

Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Ændring af rammeområde 2.B.6 Østbyvej Tillæg 12 til Roskilde Kommuneplan 2013 2.B.6 2.BT.4 0 500 m 500 Forord HVAD ER ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Dronning Dagmar, en mini-opera.

Dronning Dagmar, en mini-opera. Coyright www.dichmusik.dk Sorano 1 Piano, hands layed by singers Allegro molto q=10 11 1 19 Arne Dich. 00 Dronning Dagmar, en mini-oera. Sorano 1, Piano, hands layed by singers 7 Allegretto 1. I Ribe Dron

Læs mere

Afrodites øje . E. " & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O " % O O - . " .

Afrodites øje . E.  & O \ \.. \ \ % O E.. % O O O O O & OO... % O O  % O O - .  . Vocal Pano 1 & O \ \ I 2 & O \ \ Afrodtes ø ar r en bldt Tekst Musk: Pet Spes kjær % O \ \ ja nu knt sne Lang væn ge 4 & O 5 6 & O børn med rø de kn d skøj t rundt Kob b dam so n står lavt Pet % O 7 te

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere