Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst"

Transkript

1 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst

2 ISBN-nummer: Udgivet af: Den Danske Europabevægelse & Europa Kvinders Pris 2008 Produktion/design: HJ Grafik 2 Tidligere udgivelser: 2008 GMO og EU's fremtidige fødevareproduktion EU som sikkerhedspolitisk aktør 2007 Europæisk energipolitik - den nødvendige debat 2003 Euroforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i euroen Forsvarsforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i EU's forsvarspolitik Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender - baggrund og argumenter for fuld deltagelse 2002 Grundloven og EU - problemer forude?: 2001 Guide om Nice-traktaten Demokratisk Union Visioner for Europa - forslag til en mere demokratisk og effektiv Europæisk Union 2000 Derfor euro Fire erhvervsledere siger ja Norge - et hemmeligt EU-medlem Nærhedsprincippet - hvad skal EU bestemme? Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: , hjemmeside:

3 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst 3 Udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa

4 Ja til Europa samler forskere, politikere, erhvervsledere, kommentatorer og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatoplæg og bøger vil Ja til Europa arbejde for en mere konstruktiv og fremadrettet dansk Europa-debat. Synspunkter som udtrykkes i Ja til Europas udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. Formand: Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse Rådgivende komité: Lone Dybkjær, medlem af Folketinget (R) Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V) Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, Grundfos Annegrethe Rasmussen, redaktør, Berlingske Tidende Tøger Seidenfaden, Chefredaktør, Politiken Niels Thygesen, professor, Københavns Universitet Asger Aamund, Direktør, Neurosearch Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: Hjemmeside: 4

5 Indholdsfortegnelse Danmarks afskæres fra kampen mod menneskehandel Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette Frobenius, stand-up-komiker Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur Aggression og seksualitet Birgit Petersson, psykiater og lektor ved Enheden for kvinde- og kønsforskning, KU ikke altid to sider af samme sag Inge Dahlgaard, formand, Europas Kvinders Pris Vi skal kunne genkende os selv i debatten Susanne Møller, formand, Sexarbejdernes Interesse Organisation Bekæmpelse af fattigdom er nøglen til bekæmpelse af menneskehandel Ulla Tørnæs, udviklingsminister (V) Det handler om menneskesyn og menneskerettigheder Yildiz Akdogan, medlem af Folketinget (S) Mere grænsekontrol vil dæmme op for menneskehandel Marlene Harpsøe, medlem af Folketinget (DF) Det handler om mennesker Linda Kristiansen, kandidat til Folketinget (RV) Menneskehandel er et humanitært og samfundsmæssigt problem Line Barfod, medlem af Folketinget (Enh) Menneskehandel er også et problem for EU Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S) Dansk politis indsats mod menneskehandel Bent Isager-Nielsen, politiinspektør, Vestegnens Politi Hvad gør Europa-Kommissionen for at hindre menneskehandel? Jan Høst Schmidt, repræsentationschef, Europa-Kommissionen

6 Introduktion - Danmark afskæres fra kampen mod menneskehandel Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Menneskehandel er et internationalt problem, der kræver internationale løsninger. Det er de fleste enige om. Enigheden ophører til gengæld hurtigt, når diskussionen drejer ind på, hvilke midler man skal bruge for at nå målet. Hvor og hvordan skal man sætte ind, så menneskehandel bliver et unødvendigt valg for mennesker i risikozonen? Hvad skal man stille op med de mennesker, der bliver identificerede som handlede? Og hvordan undgår man, at skubbe det illegale marked for menneskehandel længere ned under jorden, så bagmændene bliver endnu sværere at få fat på? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig i debatten. 6 Den svære balancegang Et aspekt ved menneskehandel, der er delte meninger om, er sammenkædningen mellem menneskehandel og prostitution. Man kan dog ikke benægte, at en stor del af de mennesker, der bliver handlet rundt om i verden, havner ufrivilligt i prostitution. Derfor er et relevant spørgsmål at stille, om det er prostitutionen, der fører til menneskehandel eller omvendt? Et andet spørgsmål, som man ikke kan komme uden om, er om vi som samfund bør acceptere, at man kan købe et andet menneske? Her står to grupper over for hinanden i den danske debat. Den ene gruppe ønsker et totalforbud mod prostitution som et vigtigt redskab i bekæmpelsen af kvindeundertrykkelse, da det stadig er en stor overvægt af kvinder, der sælger en ydelse, og en stor overvægt af mænd, som køber dem. Den anden gruppe er imod kvindehandel og tvangsprostitution, men er i et rettighedsperspektiv imod et totalforbud. Med udgangspunkt i respekten for kvinders ret til at bestemme over eget liv og egen krop ønsker de derfor at bevare retten til at sælge seksuelle ydelser. Lovgivningen om prostitution varierer meget i de europæiske lande. Alene i de nordiske lande er der stor forskel på lovgivningen på området. I Sverige har det siden 1999 været forbudt at betale for sex, og i Norge blev der den 1. oktober 2008 vedtaget et forbud. I begge lande er det kunden, der kriminaliseres. I Danmark blev straffeloven ændret i 1999, men i modsat retning af den svenske: Prostitution blev afkriminaliseret ud fra en betragtning om, at prostitution skal ses som et socialt problem og ikke som kriminalitet. Som flere af bidragyderne i publikationen kommer ind på, er prostitution dog en gråzone, når det kommer til arbejdsmarkedsrettigheder. I Danmark er der et retligt skel mellem at købe sex af en handlet kvinde og af en almindelig prostitueret. Førstnævnte sidestilles med voldtægt, mens sidstnævnte er lovligt. Politiet har dog endnu ikke rejst sigtelse mod nogen for at have købt sex af en handlet kvinde. Man må formode, at ikke alle prostitutionskunder interesserer sig for pigernes baggrund og det er vanskeligt at bevise, at kunderne bevidst har købt seksuelle ydelser af en handlet kvinde. Og det er netop her, at koblingen mellem menneskehandel og prostitution bliver tydelig. For hvilket ansvar, om noget, har prostitutionsmiljøet for at gribe ind over for ufrivillig prostitution, når det foregår? Og hvilke konsekvenser kan lovændringer på prostitutionsområdet have for politiets samarbejde med prostitutionsmiljøet, når jagten på menneskehandlens bagmænd sættes ind?

7 Som det fremgår, er der to hovedspor i den diskussion, som publikationen her lægger op til: Et om menneskehandel og et om prostitution. De to ting sammen, men kun til en vis grad. Man må nemlig ikke være blind for, at der også finder menneskehandel sted, som intet har at gøre med prostitution, og at der finder prostitution sted, som intet har at gøre med menneskehandel. Det kan gøre balancegangen i debatten svær, da de involverede parter ikke altid diskuterer ud fra samme præmisser. Det kan være med til at forplumre debatten og være medvirkende til, at man taler forbi hinanden. Det har vi forsøgt at komme ud over i denne publikation ved at lade bidragyderne selv forklare, hvilket udgangspunkt de kommer med, og hvordan koblingen mellem menneskehandel og prostitution ifølge dem ser ud. Danske undtagelser skader kampen mod menneskehandel Publikationen har som formål at bringe debatten om menneskehandel og prostitution op på et internationalt og især europæisk niveau. Ofte kan det store billede blive glemt i den hjemlige debat, som har tendens til at fokusere på de konsekvenser, menneskehandlen har i og for Danmark. Det står imidlertid i skærende kontrast til menneskehandlens iboende grænseoverskridende karakter. Der er kommet en større grad af fri bevægelighed i EU på grund af blandt andet Schengensamarbejdet. Nogle ser dette som en oplagt mulighed for, at menneskehandlere kan få endnu nemmere ved at udføre deres lyssky forretninger. Andre fokuserer i stedet på, at EU samlet set har fået mulighed for at sætte mere effektivt ind over for menneskehandlen ved at kunne følge dem på tværs af landegrænser og retsforfølge dem i flere lande. Dermed afspejler EU's muligheder nu bedre de grænseoverskridende udfordringer, som menneskehandel skaber. Desværre er der udsigt til, at Danmark vil blive kørt ud på et sidespor i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel i Europa. Årsagen er de danske EU-undtagelser: Undtagelsen på området for retlige og indre anliggender (RIA) og forsvarsundtagelsen. Hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får det store konsekvenser for Danmarks muligheder for at deltage i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. For det første vil politisamarbejdet med Lissabon-traktaten blive flyttet fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt og Danmark ikke længere kunne være med i Europol. Det er ikke kun ødelæggende for et dansk ønske om at bidrage til at få bugt med organiseret kriminalitet, det er også usolidarisk over for de andre medlemslande, fordi det potentielt kan blive lettere for organiserede kriminelle at gemme sig i Danmark, når først de er kommet ind i EU. Endvidere betyder den danske forsvarsundtagelse, at vi ikke kan bidrage til at sende EUstyrker til uroramte og fattige lande. Stabilitet er en forudsætning for, at velstanden i et givet land kan vokse, hvilket igen giver en mindre risiko for, at befolkningen lader sig friste af menneskehandlernes lokkende ord om bedre vilkår i en rigere del af verden. Men dette arbejde er Danmark også afskåret fra at være med til pga. undtagelserne. 7 De ændringer Lissabon-traktaten vil medføre især i forbindelse med politisamarbejdet giver anledning til at tage en fornyet diskussion om de danske EU-undtagelser. Det er mere end 15 år siden, de blev indført, og meget har ændret sig siden - både i EU-samarbejdet og i danskernes holdning til, hvad EU kan og skal bruges til.

8 Hvor debatten hidtil har gået mest på, at undtagelserne er skadelige for Danmarks indflydelse i EU, bliver det med Lissabon-traktaten klart, at de også er med til at svække kampen mod organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel. Derfor vil en afskaffelse af undtagelserne sende et stærkt signal om, at Danmark tager kampen alvorligt ved at stå sammen med de andre europæiske lande i forsøget på at komme både årsagerne til menneskehandel og selve den aktive handel med mennesker til livs. Behov for international koordination Som noget relativt nyt er den 18. oktober blevet udnævnt til officiel anti-trafficking-dag i EU. Formålet er, at sætte fokus på metoder til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel på både nationalt og internationalt niveau. Europa-Kommissionens ekspertgruppe om menneskehandel har eksempelvis udarbejdet retningslinier for, hvordan myndigheder i EU's medlemslande identificerer og hjælper ofre for menneskehandel. Det er et kærkomment tiltag, som bør kunne rykke diskussionen om menneskehandel længere op på den politiske dagsorden. Det er positivt, at de europæiske lande samarbejder om at løse et fælles problem. Vi står over for et problem, som landene kun i ringe grad kan løse hver for sig og der er brug for en fælles europæisk indsats. Ud over samarbejdet i EU kræver effektiv bekæmpelse af menneskehandel også en samlet indsats fra de mange internationale organisationer på området: FN, Det Internationale Kontor for Migration (IOM), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet. Hvis vi ikke laver en koordineret indsats, kan konsekvensen blive, at problemet med handlede kvinder skubbes rundt mellem landene. Dermed vil national lovgivning, hvor god den end måtte være, ikke have nogen gavn i den overordnede kamp mod menneskehandel. 8 Det er en stor debat at tage hul på, og holdningerne er mange. Som denne publikation viser, er der mange forskellige bud på, hvordan man skal komme menneskehandel og tvangsprostitution til livs. Der er ikke noget entydigt svar på problematikken. Til gengæld er denne publikation en samling af holdninger, som når ud i mange kroge af debatten, og som derfor vil vække eftertanke. Rigtig god fornøjelse med publikationen.

9 Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette Frobenius, stand-up-komiker Jeg har længe været en del af debatten om prostitution, og jeg er ikke så lang i spyttet: Jeg mener, at vi aktivt skal arbejde med en holdningsændring, fordi det er absurd, at vi stadig i 2009 kan købe os adgang til et andet menneske. På en konference om menneskehandel og prostitution, som blev afholdt af Europabevægelsen, Europas Kvinders Pris og Europa-Kommissionen, havde jeg fornøjelsen af at være ordstyrer. Det var en spændende - men krævende - opgave. For det var lidt af et hyr at adskille meninger, holdninger, politiske anskuelser og menneskesyn. Uden at træde på nogen. Og der er desværre ingen facitliste. Trukket hårdt op var der på den ene side modstandere af prostitution generelt. Ud fra argumentet om, at hvis der er et marked for købesex, vil der også være en efterspørgsel efter handlede kvinder, der kan tjene (endnu flere) penge til bagmændene. På den anden side stod fortalerne for sexarbejderne, som gerne ser en hårdere sondring mellem - ifølge dem selv - frivillig prostitution og prostitution som følge af menneskehandel. Det sidstnævnte er noget, de også gerne vil være med til at stoppe. Og der er sørme lang vej til enighed, skulle jeg hilse og sige. Os, der gerne vil bekæmpe prostitution generelt, bliver ofte skudt i skoene, at vi ikke kan udtale os, fordi vi ikke har prøvet det selv. Hvad er det for noget fis? Jeg har også en holdning til spirituskørsel, hustruvold, rygeregler, værtshusslagsmål og lussinger til børn. Selvom det ikke er noget, jeg selv praktiserer. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for mine synspunkter. Også offentligt! Jeg kan især godt lide at bringe emnet prostitution op til middagsselskaber. Fordi det er så langt mere interessant at tale om end pensionsopsparinger. Og det giver mere krudt ved bordet. Så jeg starter gerne med at sætte spørgsmålstegn ved myten om, at prostitution er "kvindens ældste erhverv". For den køber jeg simpelthen ikke. På neandertalstadiet havde vi med sikkerhed travlt med andet end at kræve betaling for seksuelle ydelser. For eksempel bare at overleve som art. Derfor - efter min bedste overbevisning - var kvindens ældste erhverv nok jordemoder! Eller kok. Eller pædagog eller SOSU-medarbejder eller konsulent eller coach eller garver af huder og skind. Eller rengøringsmedarbejder eller skraldedame eller sågar pelsbeklædt kaospilot. Eller hjemmearbejdende hustru, frugtavler, dyrepasser eller en, der bare var rigtig god til at lave suppe. Men prostitueret - nej. Pengene var i øvrigt ikke engang opfundet dengang. Så meget kan vi vel blive enige om? 9

10 Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur. Samfundets regulering af prostitution har vekslet i historiens løb og veksler stadig fra samfund til samfund. Historisk har tre former for retlig regulering af prostitution været dominerende. De samme tre reguleringsformer genfindes i dagens Europa. Reglementering af prostitution betyder, at der er en statslig regulering af prostitution, så den kan foregå inden for visse rammer, f. eks. offentlige eller private bordeller eller regulerede offentlige områder. Der kan være krav om, at prostituerede skal lade sig registrere og regelmæssigt gennemgå lægeundersøgelser og betale skat. Samtidig opnår de prostituerede visse rettigheder, som gør dem mindre udsatte for udnyttelse. Hverken den prostituerede eller kunden anses som kriminelle. Ni af Europarådets 47 lande, bl.a. Tyskland, Grækenland, Holland og Østrig, har en reglementering af prostitution (jf. Europarådets Parlamentariske Forsamling: Document 11352, 9. July 2007: Prostitution - which stance to take? ). 10 Abolitionisme. En abolitionistisk regulering er den mest udbredte reguleringsform i Europa, idet mere end 20 lande har en sådan tilgang, herunder Danmark. Trods store variationer i landenes lovgivning er det fælles sigte at afskaffe ikke blot udnyttelse af prostituerede ved alfonseri eller rufferi, men prostitution som socialt fænomen. Denne type regulering kriminaliserer ikke den prostituerede, men er repressiv over for prostituerede som gruppe. Samtidig ses de som ofre eller potentielle ofre for udnyttelse, og rufferi er da også strafbart i de fleste europæiske lande. Neoabolitionisme er en betegnelse, der anvendes om kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Den neo-abolitionistiske regulering sigter mod at afskaffe prostitution ved at gøre det strafbart at købe seksuelle ydelser for derved at begrænse markedet. Denne form for regulering af prostitution har hidtil kun været anvendt i Sverige, men vil fra 2009 også blive indført i Norge og har også bred opslutning i det danske Folketing. Prohibitionisme. En prohibitionistisk regulering betyder, at såvel køb som salg, fremme og udnyttelse af seksuelle ydelser er strafbart. En sådan regulering forekommer i dag kun i nogle enkelte europæiske lande, bl.a. i Albanien og Ukraine. En række lande har dog en delvis prohibitionistisk lovgivning, idet det er strafbart at annoncere for salg af seksuelle ydelser. Synet på prostitution og den retlige regulering af den er således meget forskellig i de europæiske lande, og det er næppe sandsynligt, at en fælles europæisk retlig regulering af voksnes (frivillige) prostitution - i modsætning til menneskehandel - vil blive aktuel i en nærmere fremtid. Der er dog i Europarådets Ministerråd enighed om, at køb af seksuelle ydelser hos unge under 18 år bør bekæmpes på grundlag af en nultolerancepolitik.

11 Den retlige regulering af prostitution i Danmark Med ophævelsen af straffelovens bestemmelse om løsgængeri ( 199) i 1999 blev prostitution afkriminaliseret. Det betød, at det blev straffrit for en person helt eller delvis at forsørge sig ved prostitution. I forarbejderne til lovændringen blev det dog fastslået, at selv om prostitution (salg af seksuelle ydelser) anses som en lovlig aktivitet for den enkelte, var det ikke hensigten at anse prostitution som et lovligt erhverv. Det er dog tvivlsomt, om det faktum, at der skal betales moms og/eller skat af prostitutionsindtægter, er tilstrækkeligt til at anse prostitution som et legalt erhverv. Mens det er lovligt at købe seksuelle ydelser hos en voksen kvinde eller mand, er det i Danmark som i det øvrige Europa strafbart som kunde at have samleje med en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling, jf. straffelovens 223. Der er almindelig enighed om, at et barn eller en ung under 18 år ikke har kapacitet til at samtykke til prostitution, og betalt seksuel udnyttelse af børn på denne måde derfor bør forhindres. Bestemmelsen har dog haft begrænset anvendelse i praksis, idet der er set få fældende domme for denne forbrydelse. Det er også strafbart at udnytte voksne personer i prostitution på forskellig vis. Ifølge straffelovens 228 stk. 1 er det blandt andet strafbart at forlede nogen til kønslig usædelighed med andre eller at afholde nogen, der driver erhverv ved prostitution, fra at opgive dette for vindings skyld. Ligeledes er det ifølge 228 stk. 1 nr. 3 strafbart at holde bordel. Disse handlinger straffes som rufferi med fængsel op til fire år. Også mellemmandsvirksomhed for vindings skyld og værelsesudlejning til erhvervsmæssig utugt kan være strafbart, jf. straffelovens 229. I modsætning til bordelvirksomhed er det lovligt at drive en massageklinik. For at være strafbar bordelvirksomhed må udnyttelsen af prostitutionen have et vist omfang, være forretningsmæssigt organiseret og ledes af den, der tiltales for bordeldrift. Eksempelvis kan nævnes en sag, hvor tre kvinder i fællesskab havde en massageklinik, deltog i arbejdet og delte overskuddet. Her fastslog retten, at der ikke var tale om bordeldrift. Modsat kan nævnes en dom, hvor to personer blev dømt for bordeldrift. De havde ført tilsyn med de kvinder, der var på to massageklinikker, og havde dagligt hentet penge hos kvinderne. Det er altså politi og anklagemyndighed, der i den konkrete sag skal føre bevis for bordeldrift. Og det er domstolene, der afgør, om der er tale om strafbar bordeldrift. På den baggrund kan det undre, at Rigspolitiet i Strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd fra 2006 nævner, at der findes ca. 700 organiserede bordelvirksomheder i Danmark. Politiet har de seneste år styrket sin indsats mod prostitutionens bagmænd, og det kan da også konstateres, at der har været flere sigtelser og fældende domme for rufferi i de senere år. Prostitueredes retsstilling i Danmark Regeringens handlingsprogram Et andet liv fra 2005, der bygger på grundlæggende socialpolitiske værdier som selvbestemmelse og værdighed, betragter prostituerede som en socialt udsat gruppe i samfundet. Og i hvert tilfælde en stor gruppe kvinder i prostitution er socialt udsatte (jf. Christensen, G og Barlach, L.: Prostitution på massageklinikker, København 2004). De befinder sig en i livssituation, der er svær at styre til egen fordel, og som gør, at de er i overhængende risiko for decideret udstødelse. Flere faktorer fremmer risikoen for udstødelse. Kvinder i prostitution er som gruppe stadig udsat for samfunds- 11

12 mæssige stempling og har ringe adgang til social anerkendelse. Individuelt udsætter kvinderne sig blandt andet for at blive koblet af sociale netværk og familierelationer, fordi de ser sig nødsaget til at leve et dobbeltliv. Prostituerede har ligesom andre borgere ret til gratis rådgivning hos kommunen efter serviceloven. I praksis gennemføres opsøgende socialt arbejde blandt andet på massageklinikker som et tilbud til kvinder i prostitution af den centrale institution Kompetencecenter Prostitution i Servicestyrelsen. Enhver der opholder sig lovligt i Danmark og opfylder aktivlovens betingelser har ret til hjælp til forsørgelse - kontanthjælp - fra kommunen. Betingelserne er blandt andet, at personens forhold har ændret sig, så den pågældende ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at ansøgeren ikke kan få sine behov dækket gennem andre ydelser. Borgeren har pligt til at give oplysning om sin (og evt. ægtefælles) formue og indtægter, for at sagsbehandleren kan vurdere, om hun er berettiget til at modtage kontanthjælp og for fastsættelsen af den (jf. Lovbog nr af 24/10/2005 om en aktiv socialpolitik med senere ændringer ). Kvinder i prostitution skal således også oplyse om deres prostitutionsindtægter. Opfylder en kvinde ikke sin oplysningspligt undlader hun at give kommunen nødvendige oplysninger, eller modtager hun mod bedre vidende uberettiget ydelser - skal kommunen, ligesom for andre borgere, afgøre, om hun skal betale hjælpen tilbage. Efter omstændighederne kan kommunen anmelde hende til politiet for groft uagtsomt forsætligt socialt bedrageri (jf. retssikkerhedsloven 12 b eller straffeloven 279). Kommunerne har imidlertid forskellig praksis med hensyn til at rejse sag mod prostituerede, som ikke har oplyst de indtægter, de har haft ved siden af kontanthjælpen (det ses for eksempel i Socialrådgivere forskelsbehandler prostituerede, Information (301008). 12 For at modtage kontanthjælp skal ansøgerne, herunder også prostituerede, modtage tilbud om aktivering i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, eller ansættelse med løntilskud (Jf. Loven om aktiv beskæftigelsespolitik 22). En kvinde, der søger hjælp til forsørgelse ved prostitutionsophør, vil oftest få tilbudt aktivering i en af de nævnte former. Hvis de opfylder de helbredsmæssige betingelser, kan kvinder efter ophør i prostitution også komme i revalidering eller få førtidspension. Ligeledes kan prostituerede opnå sygedagpenge under samme betingelser som andre borgere. Mens prostituerede socialpolitisk ses som socialt udsatte, behandles de (med få undtagelser) i skatte- og momslovgivningen som erhvervsdrivende. En indehaver af en massageklinik betragtes skattemæssigt som en liberal erhvervsdrivende og skal betale skat (jf. Østre Landsrets dom i Tidsskrift for Skatteret , som fastslog, at indtægter ved prostitution er skattepligtige) og moms, hvis omsætningen overstiger kr. om året (Jf. momsloven og Landsskatterettens afgørelse af 30. oktober 2002). Indehaveren af en massageklinik har også en række fradrag for driftsomkostninger i overensstemmelse med reglerne for liberalt erhverv. Og indtægter fra prostitution betragtes i lighed med alle andre indtægter som skattepligtige. Skattevæsnet og de sociale myndigheder gennemfører jævnligt kontrolbesøg på massageklinikker for at sikre, at der ikke arbejdes sort og begås socialbedrageri. Politiet samarbejder også med skattevæsnet om at gennemføre razziaer på massageklinikker som led i sin indsats mod prostitutionens bagmænd. At prostitution kun i skattemæssig henseende betragtes som et erhverv betyder, at kvinder i prostitution er afskåret fra at opnå ydelser, som forudsætter, at man har tilknytning

13 til arbejdsmarkedet eller har status som selvstændig erhvervsdrivende. Prostituerede kan ikke optages i en arbejdsløshedskasse eller modtage dagpenge ved arbejdsløshed. De er også udelukket fra orlovsydelser og adgang til efterløn. Der er dog intet til hinder for, at en kvinde i prostitution opretter en privat pensionsordning eller lignende sikring. Retligt set kan kvinder og mænd, der har lovligt ophold i landet, således legalt prostituere sig i Danmark. Prostituerede er ligestillede med andre borgere, både social- og skatteretligt og i andre retlige henseender. De kan dog som nævnt ikke opnå arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, da prostitution ikke er anerkendt som et erhverv eller arbejde. Menneskehandel De centrale retskilder i indsatsten mod menneskehandel i Danmark er FN's Konvention om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, den tilhørende protokol om bekæmpelse af menneskehandel (Palermoprotokollen), EU-lovgivningen mod menneskehandel (især Rådets direktiv 2004/81/EC af 29/ om opholdstilladelse til tredjelandes borgere, som er ofre for menneskehandel og Rådets rammeafgørelse af 19/ om bekæmpelse af menneskehandel), straffelovens 262 a om menneskehandel og Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel (nr. 197). Straffelovens bestemmelse bygger på Palermoprotokollens definition af menneskehandel. Efter 262 a skal der være foretaget en handling (rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterfølgende modtage en person), hvor der anvendes eller har været anvendt en af de former for strafbar tvang, som er nævnt i paragraffen, og formålet skal være udnyttelse for at opnå økonomisk vinding. Udnyttelsen kan ske ved rufferi efter straffelovens 228, ved tvangsarbejde, ved slaveri eller slaverilignende forhold eller ved fjernelse af organer. Hvis den person, der udsættes for menneskehandel, er under 18 år, kan der straffes for menneskehandel, selv om der ikke har været anvendt de nævnte tvangsmidler. Det er tilstrækkeligt, at der er tale om en af de nævnte handlinger. Straffen for menneskehandel er fængsel op til otte år. Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker fastlægger en bredspektret indsats mod menneskehandel og tilbud til potentielle og identificerede ofre. Tilbuddene, der koordineres af Center mod Menneskehandel i Servicestyrelsen, omfatter blandt andet op til 100 dages ophold i et krise- eller beskyttelsescenter, hvis personen samarbejder om forberedt hjemsendelse. Under opholdet kan personen få kortere kompetencegivende kurser, sundhedstilbud i form af læge-, tandlæge- og psykologbehandling og om nødvendigt hospitalsindlæggelse. Derudover kan personen få information om sine rettigheder, juridisk rådgivning og evt. advokatbistand. Hvis en (voksen) person samarbejder om forberedt hjemsendelse, sker det i samarbejde med organisationer i hjemlandet og omfatter blandt andet informationer om mulighederne i hjemlandet, udfærdigelse af rejsepapirer, evt. ledsagelse på rejsen, modtagelse af en organisation/ngo i hjemlandet, hjælp til ophold, behandling og igangsættelse af alternativ forsørgelse og reintegration i hjemlandet. 13 Hidtil har den danske indsats mod menneskehandel overvejende rettet sig mod handel med kvinder (og børn) til prostitution. Derfor findes der ringe viden om eventuelle andre former for menneskehandel til Danmark.

14 Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel ( Council of Europe Treaty Series - no. 197 ) er det første retligt bindende instrument, som anerkender menneskehandel som en menneskerettighedskrænkelse og som en forbrydelse mod personers værdighed og integritet. Konventionen omfatter alle ofre for menneskehandel. Det er således den eneste konvention, der definerer ofre for menneskehandel som enhver person, der er udsat for menneskehandel som defineret i konventionen, uanset om offeret har givet samtykke til udnyttelsen eller ej. Konventionen omfatter alle former for udnyttelse herunder seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri og fjernelse af organer. Europarådets konvention omfatter både national og transnational menneskehandel, uanset om den er eller er forbundet med organiseret kriminalitet eller ej. Europarådets konvention rummer den mest vidtgående pligt til at beskytte (potentielle) ofre i en konvention. Den fastslår, at stater, der har ratificeret den, må anerkende ofre for menneskehandel som sådanne og ikke behandle dem som illegale migranter eller kriminelle. Den giver ofre for menneskehandel ret til en minimum 30 dages refleksionsperiode til at tage stilling til, og de vil samarbejde med myndighederne. Hvis deres personlige situation nødvendiggør det, eller hvis de vil samarbejde med myndighederne i forbindelse med en straffesag mod menneskehandlerne, kan de få forlænget deres ophold. Konventionen fastslår også ofres ret til medicinsk og psykologisk bistand og støtte, lægehjælp, rådgivning og information og ophold under sikre former med respekt for offerets privatliv samt beskyttelse under retssagen og ret til kompensation. 14 Konventionen stiller endvidere krav til staterne om at foretage oplysnings- og holdningsdannende kampagner for at forebygge menneskehandel og tilskynder til samarbejde mellem stater, NGO'er og civilsamfundet om bekæmpelsen. Et uafhængigt monitoreringsorgan skal sikre, at konventionen gennemføres effektivt i de stater, som har ratificeret den. Indtil udgangen af november 2008 har 19 lande (herunder som nævnt Danmark) ratificeret konventionen, og 21 lande har underskrevet den - en principiel, men ikke bindende opbakning. Man kan håbe, at alle Europas lande, og andre lande - idet konventionen også er åben for ratifikation af lande uden for Europarådet - vil tilslutte sig konventionen. Det ville give mulighed for en samordnet og menneskerettighedsbaseret bekæmpelse af menneskehandel i hele Europa.

15 Aggression og seksualitet Birgit Petersson, psykiater og lektor ved Enheden for kvinde- og kønsforskning, KU Når prostitution har været diskuteret og henholdsvis legaliseret og forbudt gennem årtusinder, er det givet fordi, det rammer noget dybt i mennesker. Det vil jeg komme ind på i det følgende. Jeg vil ikke komme ind på den mandlige prostitution i dette indlæg, fordi hovedtemaet er trafficking, dvs. handel med mennesker hen over landegrænser. Da det fortrinsvis kvinder og halvstore piger, der handles til prostitution i de nordiske lande, skubbes de prostituerede mænd i baggrunden. Men i relation til prostitution, er det vigtigt, at de ikke glemmes i øvrige sammenhænge. Det er også vigtigt at huske, at både prostitution og menneskehandel ikke kun er et europæisk, men et verdensomspændende fænomen. Menneskehandlen til prostitution foregår dels for, at mænd kan få deres seksuelle behov tilfredsstillet, og dels fordi, der er mange penge at tjene for bagmændene. Fotograf: Jo Selsing Årsager til handel med kvinder Ud over behovet for seksuelle ydelser er en af de bagvedliggende årsager til, at denne handel finder sted, fattigdom. Blot fra de senere år findes der dokumentation om sammenhæng mellem fattigdom og prostitution fra så forskellige lande som Kina, Nigeria, Indien, Botswana, Swaziland og de skandinaviske lande (f.eks. Fang X. et al.: Profile of female sex workers in a Chinese county: does it differ by where they came from and where they work?, World Health Popul 2007; 9:46-64). Desuden øger fattigdom risikoen for, at kvinderne lader sig købe til sex uden beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme. Prostitution medfører også andre skader, både fysiske og psykiske: Angst, depression, følger efter vold, graviditeter og aborter, blot for at nævne nogle få (f.eks. Van Wesenbeeck I, et al.: Professional HIV risk taking, levels of victimization, and wellbeing in female prostitutes in the Nederlands, Arch Sex Behav 1995; 24:503-15). Det betyder ikke, at der ikke er enkelte kvinder, der overlever psykisk og fysisk med prostitution som erhverv. Men for mig er det vigtigt at pointere, at alene det, at man ikke åbenlyst kan være sit erhverv bekendt og må skjule sin identitet, er et klart tegn på, at det er en sårbar situation for selv de stærkeste af kvinderne. Den mandlige socialisering og sexkøb I dag er vi i en situation, hvor mange unge mænd i årsalderen angiver, at det er i orden at købe sig til sex. I en af de nyeste undersøgelser angav 23 pct. af drengene, at de syntes det var i orden at gå til en prostitueret, mens 30 pct. angav, at det overvejende er i orden at købe sex (Velfærdsministeriet, København 2008). Andre undersøgelser viser, at ca. 14 pct. af danske mænd oplyser, at de har haft sex med en prostitueret. 15 Gennem mit forskningsarbejde om kønnenes adfærd og kønsrolle stereotypier har jeg været nødt til at stille dette spørgsmål: Kan der være en sammenhæng mellem, hvordan den mandlige socialisering og seksualitet beskrives og udøves af nogle, og det, at der findes købesex? En kønsrollestereotypi er et karikeret billede af henholdsvis en mand og en kvinde. De stereotype forventninger, som vi alle er prægede af, går altså begge veje.

16 Forventningen til en mands seksualitet er, at han er potent, uanset virkeligheden. Wulff og Morgenthaler havde for nyligt et lille eksempel på det i deres tegnede kommentar til livet i Politiken. De lod lidt kætterisk Gud sidde på en sky og græmmes over, at han ikke kunne få rejsning. Han siger til sin kone: Hør, skatter Det kan ske for alle mænd. Måske, svarer hun, men du er Gud. På denne måde får de indflettet, at det ikke alene er begges forestilling om den potente mand, men at manden, også i hendes øjne, er ophøjet over kvinden - eller rettere, set med Wulff og Morgenthalers øjne. Der findes efterhånden er del undersøgelser i Norden om socialisering (f.eks. Nielsen HB, Rudberg M.: Historien om piger og drenge. Gyldendal, København 1992), men langt den største kilde til information er fra amerikanske undersøgelser. Selv om der er forskelle mellem kulturerne, er der ingen tvivl om, at vi er meget påvirkede af den amerikanske kultur. Derfor er den meget langt hen ad vejen også dækkende for den europæiske kultur. Blandt andet har det danske samfunds deltagelse i krige i det tidligere Jugoslavien og nu i Mellemøsten og Afghanistan vist et billede af socialiseringen af mænd, som i en række sammenhænge er sammenfaldende med den amerikanske (Arcel L.T.: War violence, Trauma and the Coping Process. Armed conflict in Europe and survivor response. Rehabilitation Center for Torture Victims. Copenhagen 1998). Den socialisering, der finder sted, skriver blandt mange andre Eileen Zurbriggen, opmuntrer mænd til en adfærd, der gør, at de uanset klassetilhørsforhold kan blive potentielle udøvere af en aggressiv adfærd og overgreb på andre. Dette inkluderer: 1) opmuntring til dannelse af hierarkier og hakkeorden, 2) opmuntring til at tegne et billede af andre, her kvinder, som de svage, 3) hindring af mulighed for empati og det at udtrykke andre følelser end vrede samt 4) at aktion og udadrettethed fremmes frem for refleksion og dermed introspektion. 16 Denne karakteristik kan vises i mange sammenhænge. Den er ikke mindst tankevækkende i laboratorieforsøg, som nu er blevet udført mange gange, med normale, veluddannede unge mænd. I løbet af kort tid bliver de undertrykkere, som ofte udøver vold mod den eller dem, de undertrykker. Undersøgelserne er kun lavet på mænd. For at opsummere: Det stereotype billede af manden er, at han skal have den udadfarende kraft, have en stor potens og ikke en seksuel lyst, men et behov, der skal tilfredsstilles her og nu. Denne stereotypi forbindes ofte med fantasien om testosteronbomben og manden med hår på brystet. Intet er mere forkert, for jo højere den normale testosteronproduktion er, desto mindre er potensen og desværre ofte også intellektet. Stereotyperne lever ikke op til virkeligheden Mange usikre mænd søger at leve op til det stereotype billede af den potente mand ved at bruge anaboliske steroider. Så hvis aggressionen ikke allerede var der som en følge af et højt testosteronniveau, så kommer den som den mest kendte bivirkning af steroiderne. En parallel til dette er rockerne, der bestemt ikke er særlig mandige, når man har dem på tomandshånd, men som søger at undslippe usikkerheden ved at få en stor krop, påberåbe sig retten til at slå ihjel samt ved at være en del af en gruppe, som ikke mindst tjener til at understøtte deres image som rigtige mænd. Dette stereotype billede svarer bare ikke til den virkelige verden. Ikke desto mindre synes det som om, at der netop nu er talmæssigt flere, både unge og lidt ældre, der er usikre på

17 deres kønsidentitet. Og igen er det oftest det stereotype billede af manden, som den usikre vælger at identificere sig med: Den, der tilsyneladende har magt over situationen. Udsagn som disse får ofte mennesker til at gå i forsvarsposition og benægte, at forholdene er som beskrevet. Man ønsker kun at se det politisk korrekte: At kvinder og mænd er ligeværdige, og at vi i vores del af verden har ligestilling fuld ligestilling. Men laver man forskning, hvor man iagttager adfærden, tegnes der et helt andet billede af forholdet mellem kønnene. Det er let at være politisk korrekt, når man taler om adfærden, i handling er det langt sværere. Skuespilleren Søren Fauli kom for nylig til at sige tingene lige ud i en kronik i Politiken (301008). Han anfører bl.a. at han ikke kun er træt af ligestillingen - han er vred. Et andet sted anfører han manden ønsker ubevidst, at kvinden skal være lidt afhængig af ham, for så kan han holde på hende. Derfor er det vigtigt for manden at tjene gode penge. Hun skaber liv, han skaber rammer. At der er en stigende usikkerhed hos grupper af ikke mindst unge i disse år er ikke mærkeligt. Balancen mellem kønnene har nemlig forskubbet sig, efter at kvinder er blevet økonomisk uafhængige af manden. Vi ser usikkerheden hos kvinderne i forekomsten af spiseforstyrrelser, som er en parallel til misbrug af anaboliske steroider hos mændene. Rigtige mænd skal fylde, rigtige kvinder skal ikke fylde. Usikkerhed og aggression Flere forskere, bl.a. den tyske seksualforsker Gunter Schmidt, har i sine undersøgelser vist, at der er en stor usikkerhed hos unge, ikke mindst mænd, i forhold til seksualitet (Schmidt G. har skrevet en lang række bøger og artikler på tysk, hvor enkelte er oversat til dansk f.eks. Hvad skete der med seksualiteten? ). I usikkerheden ligger angsten for ikke at kunne gennemføre et samleje, især når der er følelser involveret. Nogle unge mænd bruger en anden ung pige end hende, han er forelsket i, til det første samleje. For i forhold, hvor det virkelig gælder, og hvor der er følelser på spil, er det svært ikke at skulle være en rigtig mand; ham med potens. En anden løsning på usikkerheden er, når den unge vælger at gå til en prostitueret. Det underbygges også af idealiserede beretninger om den prostituerede, som den, der uddanner den unge til at være et seksuelt væsen. Men problemet er, at det netop er usikkerheden, der skal kunne rummes og løses, ellers bliver man drevet til den stereotype løsning: Manden som aggressor. Endnu et eksempel på konsekvenserne af usikkerheden end det ovenfor skitserede, er det alt for store og helt unødvendige forbrug af potensmidlet Viagra blandt ganske unge (Lægemiddelstyrelsen, København 2005). Det forhold, at der er penge mellem den prostituerede og brugeren, gør måske usikkerheden lidt mindre, men ikke aggressionen. Det er en kendt sag, at man får en ejerfornemmelser over for det, man køber - og køber man på grund af usikkerhed, er aggressionen erfaringsmæssigt stor. Jeg kan ikke lade være med at trække en parallel til husmoderen, der var økonomisk afhængig af ægtefællen og betalte ved at lade sig bruge med de mange problemer, det medførte. Vi kender det fra romaner af hjemlige forfattere f.eks. Tove Ditlevsen, men en af de bitreste, men desværre også meget realistiske beskrivelser af dette, finder vi i nobelprismodtageren Elfride Jelineks roman Lyst. I ægteskaber, hvor kvinder er økonomisk afhængige af manden, bliver kvinder i mange tilfælde verden over, uanset social klasse, udsat for vold og udnyttelse med mange fysiske og psykiske lidelser i kølvandet. Det er forhold, som først er ved at blive ændret, efter at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Men selv her er det svært. 17

18 I forhold til den prostituerede er det også vigtigt at pege på, at volden kommer fra mange kanter. Den engelske forsker Tim Rhodes og hans medarbejdere har for nylig påpeget vold, ydmygelser og krav om seksuelle ydelser, der forekommer fra politiets side (Rhodes T, et al.: Police violence and sexual risk among female and transvestite sex workers in Serbia. BMJ 2008;337:560-63). Deres undersøgelse er fra Serbien, men der er ingen grund til at tro, at det er et lokalt fænomen. Kriminalisering af sexkøb er ikke vejen frem Når vi taler om prostitution, er vi derfor nødt til at inddrage socialiseringen af mænd og mænds seksualitet på godt og ondt. Men seksualiteten mellem ligeværdige mennesker er meget mere nuanceret, end den, som vi får indtryk af gennem medierne. Ikke mindst gennem pornografien, som mænd i usikre situationer tyr til. Vil man se en fremragende beskrivelse af seksualiteten set med mænds øjne, kan man igen gå til Elfriede Jelinek, nemlig til hendes roman Spillelærerinden, hvor hovedpersonen har fået ødelagt sin følelse af identitet af et alt for tæt forhold til moderen og derfor må gå ud i verden og opleve, hvad seksualitet er. Det sker bl.a. gennem pornofilm. Men i modsætning til pornoens aggressive seksualitet indeholder seksualiteten mellem ligeværdige ømhed, lyst, intimitet, kærtegn, nysgerrighed, respekt, venskab, tiltrækning, usikkerhed, fasthed, tillid, seksuel tilfredsstillelse og meget andet. Den kan også indeholde voldsomhed, men ikke uden gensidig respekt og tillid. 18 I nogle lande har man valgt at kriminalisere køberen af seksuelle ydelser, men jeg mener ikke, som man måske allerede har forstået, at det er vejen frem. Ikke alene i hvert fald. Det er socialiseringen af manden som aggressor, der skal ændres. Ligesom det er vigtigt at arbejde på, at det skal være socialt tilladt for både mænd og kvinder at være usikre. Usikkerheden er netop god at bruge i en modningsproces. Tilbage står, at man er nødt til at gøre noget ved prostitution. Den er ydmygende for den prostituerede, selv om jeg ved, at mange vil forsvare den. Ikke mindst de, der er vendt tilbage til prostitutionen, fordi det var lettere eller måske endda kun muligt at opretholde en rimelig levestandard gennem prostitution. Det er og bliver sociale løsninger, der skal på dagsordenen. Prostitution medfører samlet for mange skader. I disse tider med fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø ville enhver adgang til prostitution blive lukket fra samfundets side på grund af helbredsskadende virksomhed, hvis man tog det, man siger om arbejdsmiljø alvorligt. Når det kommer til menneskehandel, er det ikke en løsning enten at sende kvinderne hjem eller tilbyde dem et kortvarigt ophold i Danmark, som det regelmæssigt sker. Det skete for nyligt med 13 Nigerianske kvinder (Politiken ). Der er nemlig ikke noget at vende tilbage til. Angiver de, hvem der fik dem hertil, slipper de aldrig ud af bagmændene greb. Så selvfølgelig kan de ikke det. Men her er det også vigtigt at huske, at de økonomiske bagmænd er både mænd og kvinder. Mænd er ikke de onde, og kvinder er ikke de gode. Økonomisk udnyttelse og kriminalitet findes hos både kvinder og mænd, selv om mænd fører talmæssigt an. Menneskehandel er et socialt og menneskeligt problem, der skal løses. Det haster.

19 - ikke altid to sider af samme sag Inge Dahlgaard, formand, Europas Kvinders Pris Europas Kvinders Pris er en europæisk organisation, der hvert år vælger en kvinde, som modtager Europas Kvinders Pris. Fokusområdet i år er handel med mennesker, ikke mindst kvinder og børn - også betegnet trafficking. I Danmark blev modtageren af prisen i 2008 filminstruktøren Anja Dalhoff. Det var indlysende i år at give prisen til en kvinde, der foruden at have levet op til de fundamentale kriterier for at modtage prisen også har ydet en indsats for at sætte fokus på menneskehandel. Og det har Anja Dalhoff. Modtageren af Europas Kvinder Pris 2008 I sine film sætter Anja Dalhoff fokus på menneskehandel. Ikke blot i Danmark men også på europæisk og globalt plan. Hendes arbejde falder godt i tråd med Europarådets konvention mod menneskehandel, der trådte i kraft den 1. februar Konventionen er en omfattende traktat, der sigter på at forebygge menneskehandel, beskytte ofre for menneskehandel i henhold til menneskerettighederne og retsforfølge menneskehandlere. Anja Dalhoff har i samarbejde med det britiske film- og produktionsselskab Journeyman Picture lavet en udvidet udgave af sin film Når månen er sort. Filmen fik navnet Trapped. Her ser vi stærke - for ikke at sige uafrystelige - billeder af ofre for menneskehandel i København, Spanien og Nigeria. Journeyman Picture sagde om denne film: Hvis du kun skal se én film i år, så se denne. Og filmen er blevet set af mange. Den er blandt andet blevet vist på CNN i serien Worlds Untold Stories, og derudover er den solgt til norsk, finsk, hollandsk, italiensk og polsk TV. Filmen har også været på filmfestival i Göteborg og Estland, og den er blevet vist for 300 baltiske politifolk på en konference i Finland. En anden bemærkelsesværdig film om menneskehandel, som Anja Dalhof har instrueret, er Natasha is not for sale. Hvor Trapped fortæller, hvordan det kan gå handlede kvinder, er Natasha is not for sale en forebyggende film, som viser, at det er muligt at få hjælp, inden man falder i menneskehandlernes kløer. Filmen vises nu i Ukraine, Hviderusland og Moldova, som alle er lande, hvor menneskehandel florerer. Den bliver vist af frivillige ude i landsbyerne, og den giver de unge dér nogle redskaber til at gennemskue, om eventuelle jobtilbud er falske eller rigtige. Den bidrager også til at bevidstgøre de unge om, hvilke risici trafficking indebærer med hensyn til tvunget arbejde i landbrug, byggeri, tiggeri og prostitution. Via sit medium, dokumentarfilmen, fortæller Anja Dalhoff stærke historier, som kan nå andre målgrupper end det er typisk muligt at nå med det skrevne sprog. Der er mange mennesker i verden af i dag - også i Europa - som har svært ved at læse, men billederne kan de forstå. Og det er særligt disse mennesker, som er i risikogruppen for at blive menneskehandlet. I den forbindelse er det værd at nævne, at Anja Dalhoff undgår en forenklet fremstilling af menneskehandel. Hun har forståelse for, at det er et dybt kompliceret problem, som ikke har lette løsninger, og at de løsninger, der skal findes, skal gå på tværs af nationale grænser. 19

20 - ikke altid det samme Menneskehandel kan i visse tilfælde kædes sammen med prostitution, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at prostitution ikke altid sker under tvang. Derfor bliver man nødt til at adskille debatten om menneskehandel fra den generelle debat om prostitution. Man må på den anden side heller ikke være blind for, at prostitutionsmarkedet er et af de store afsætningssteder for menneskehandlere. Derfor er især to spørgsmål vigtige at stille i debatten om menneskehandel og prostitution. Det første er, hvilke berøringspunkterne der er mellem menneskehandel og prostitution er. Det andet er, om prostitution kan forenes med nutidens danske og europæiske menneske- og kvindesyn. I den danske debat bliver menneskehandel og prostitution ofte gjort til to alen ud af et stykke. Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Menneskehandel er normalt knyttet til organiseret kriminalitet. Derfor indeholder FN's konvention mod transnational organiseret kriminalitet fra 12. december 2000 den såkaldte Palermo-protokol, der har til formål at bekæmpe menneskehandel. Protokollen definerer menneskehandel som det at rekruttere, transportere, overføre, udskibe eller modtage personer ved hjælp af trusler, brug af magt eller andre former for tvang, bortførelse, svindel, skuffelse, magtmisbrug, eller misbrug af sårbarhed, afgivelse eller modtagelse af betaling eller andre goder for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person med henblik på udnyttelse. Udnyttelse inkluderer som minimum udnyttelse til prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvunget arbejde eller tjenesteydelser, slaveri, trældom eller fjernelse af organer. 20 Hvad kendetegner prostitution? Hvad er så kendetegnende for prostitution, og hvilke forhold adskiller prostitution fra andre seksuelle forbindelser? Hovedkriteriet for prostitution er ifølge Margaretha Järvinen, Helsingfors, at der er tale om et kommercielt fænomen : Uden et økonomisk element kan man ikke tale om prostitution. Margaretha Järvinen stiller desuden følgende kriterier op: Promiskuitet - kønsligt samliv i flæng. Men især siden 1970'ernes seksuelle frigørelse er dette ikke kun forbeholdt prostituerede. Ikke-selektivitet. I denne tankegang er det kun kundens vilje og evne til at betale, der er afgørende. Meget peger imidlertid på, at mange prostituerede er særdeles selektive, f.eks. i forhold til etnicitet, seksuelle præferencer, socialt tilhørsforhold, udseende eller lignende. Samme former for selektivitet kan desuden tillægges kunderne. Så megen prostitution vil faktisk være præget af en stor grad af selektivitet. Tilfældighed/kortvarighed. Dette kriterium kan imidlertid kritiseres, fordi mange prostituerede har stamkunder. Prostitution kan også række ud over den tid, den seksuelle forløsning kræver - f.eks. i form af betalte restaurationsbesøg og/eller rejser. Megen gadeprostitution er dog kendetegnet ved netop dette kriterium. Mangel på følelsesmæssigt engagement. Dette kriterium for prostitution kan også tilbagevises. Forholdet mellem den prostituerede og kunden - særligt i forbindelse med stamkunder - kan være forbundet med ægte følelser: Omsorg, varme, forelskelse - både fra den ene og den anden parts side. Man kan altså påpege flere problemer i forbindelse med de traditionelle kriterier for prostitution. Men det kommercielle kriterium kan man ikke komme udenom. De øvrige fire kriterier er dog ikke uden betydning i og med, at de præger diskursen om prostitution og den sociale virkelighed, som mange prostituerede befinder sig i, ligesom de influerer både forskning og politik. Man kan altså konkludere, at begrebet prostitution er relativt, samtidig med

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

paradis Notat fra Cevea, 15. december 2009

paradis Notat fra Cevea, 15. december 2009 15.12.09 Topmødets skyggeside menneskehandlens paradis Cevea Teglværksgade 27, 2100 København Ø Tlf +45 2296 9949 ad@cevea.dk www.cevea.dk Notat fra Cevea, 15. december 2009 Skyggesiden. Det er ikke alene

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2007/2263(INI) 19.3.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om prostitution og sundhedskonsekvenserne for kvinder i medlemsstaterne (2007/2263(INI))

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

DEFINITION & IDENTIFIKATION

DEFINITION & IDENTIFIKATION DEFINITION & IDENTIFIKATION NOVEMBER 2010 2 DEFINITION & IDENTIFIKATION SERVICESTYRELSEN 2010 3 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. STATUS FOR HAN- LINGSPLAN

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag.

Hermed følger til delegationerne en revideret udgave af formandskabets rapport om ovennævnte direktivforslag. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 2. juni 2010 (03.06) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2010/0064 (COD) 10335/1/10 REV 1 DROIPEN 57 JAI 493 CODEC 493 NOTE fra: formandskabet til: Coreper/Rådet

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 182 af 1999 om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Beskæftigelsesministeriets bemærkninger er anført med kursiv Bekendtgørelse af ILO-konvention

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

MENNESKEHANDEL STATUS 2012

MENNESKEHANDEL STATUS 2012 MENNESKEHANDEL STATUS 2012 MENNESKEHANDEL 2012 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade 56 DK-1401 København K Tlf. 32 69 88 88 www.menneskeret.dk Institut

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion?

Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Migrantsexarbejde trafficking En brugbar analytisk ramme eller en misvisende distinktion? Maibrit Gamborg Holm Med udgangspunkt i nigerianske kvinder i prostitution i Danmark diskuterer teksten anvendelsen

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

MENNESKER TIL SALG. »Prostitution er kvindens ældste erhverv« »Prostitution er kvindens frie valg«

MENNESKER TIL SALG. »Prostitution er kvindens ældste erhverv« »Prostitution er kvindens frie valg« »Prostitution er kvindens ældste erhverv«mennesker TIL SALG»Prostitution er kvindens frie valgder er forskel på tvungen og frivillig prostitutionprostitution forhindrer voldtægthandicappede mænd har også

Læs mere

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik

Informationsfolder. Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Informationsfolder Randers KFUM håndbold og pædofilipolitik Randers KFUM håndbold vil med denne informationsfolder fortælle om pædofili og klubbens holdning til dette område, der kræver særlig opmærksomhed.

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser)

LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober (Seksualforbrydelser) LOV nr 633 af 12/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 1. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-731-0024 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1028 af 22/08/2013

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET Kl. 15.44 sætter du dig ind i toget på Københavns Hovedbanegård, og kl. 20.16 ankommer du til Hamburg. Undervejs har du dårligt registreret, at du har

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 20.4.2012 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0572/2011 af Sarah Bonafont, britisk statsborger, om beskyttelse af børn i Ukraine 1. Sammendrag

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer.

Jeg har her sat begrundelsen for forslaget ind. Det med fed og kursiv er begrundelsen og det med almindelig er mine kommentarer. Stop en halv Jeg har just set, at der er kommet et udkast til et resolutionsforslag om at forbyde køb og salg af seksuelle ydelser. Til alt held er det kun et udkast, så jeg håber meget, at det bliver

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Revision af direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11

NOTAT 4 juli 2011. Notat til Folketingets Europaudvalg /MFR. Sags. nr: 296/11 Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 512 Offentligt Patent- og Varemærkestyrelsen NOTAT 4 juli 2011 /MFR Sags. nr: 296/11 Notat til Folketingets Europaudvalg Afgivelse af skriftligt indlæg vedrørende

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS RAMMEAFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS RAMMEAFGØRELSE DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til Bruxelles, den 25.3.2009 KOM(2009) 136 endelig 2009/0050 (CNS) RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere