Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst"

Transkript

1 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst

2 ISBN-nummer: Udgivet af: Den Danske Europabevægelse & Europa Kvinders Pris 2008 Produktion/design: HJ Grafik 2 Tidligere udgivelser: 2008 GMO og EU's fremtidige fødevareproduktion EU som sikkerhedspolitisk aktør 2007 Europæisk energipolitik - den nødvendige debat 2003 Euroforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i euroen Forsvarsforbeholdet - baggrund og argumenter for deltagelse i EU's forsvarspolitik Forbeholdet overfor retlige og indre anliggender - baggrund og argumenter for fuld deltagelse 2002 Grundloven og EU - problemer forude?: 2001 Guide om Nice-traktaten Demokratisk Union Visioner for Europa - forslag til en mere demokratisk og effektiv Europæisk Union 2000 Derfor euro Fire erhvervsledere siger ja Norge - et hemmeligt EU-medlem Nærhedsprincippet - hvad skal EU bestemme? Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: , hjemmeside:

3 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst 3 Udgivet af Den Danske Europabevægelses tænketank Ja til Europa

4 Ja til Europa samler forskere, politikere, erhvervsledere, kommentatorer og kulturpersoner med et grundlæggende positivt syn på EU-samarbejdet. Med løbende produktion af debatoplæg og bøger vil Ja til Europa arbejde for en mere konstruktiv og fremadrettet dansk Europa-debat. Synspunkter som udtrykkes i Ja til Europas udgivelser, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Ja til Europa eller Den Danske Europabevægelse. Formand: Erik Boel, Landsformand, Den Danske Europabevægelse Rådgivende komité: Lone Dybkjær, medlem af Folketinget (R) Uffe Ellemann-Jensen, tidligere udenrigsminister (V) Niels Due Jensen, Bestyrelsesformand, Grundfos Annegrethe Rasmussen, redaktør, Berlingske Tidende Tøger Seidenfaden, Chefredaktør, Politiken Niels Thygesen, professor, Københavns Universitet Asger Aamund, Direktør, Neurosearch Redaktion: Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Kontakt: Tlf: Hjemmeside: 4

5 Indholdsfortegnelse Danmarks afskæres fra kampen mod menneskehandel Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette Frobenius, stand-up-komiker Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur Aggression og seksualitet Birgit Petersson, psykiater og lektor ved Enheden for kvinde- og kønsforskning, KU ikke altid to sider af samme sag Inge Dahlgaard, formand, Europas Kvinders Pris Vi skal kunne genkende os selv i debatten Susanne Møller, formand, Sexarbejdernes Interesse Organisation Bekæmpelse af fattigdom er nøglen til bekæmpelse af menneskehandel Ulla Tørnæs, udviklingsminister (V) Det handler om menneskesyn og menneskerettigheder Yildiz Akdogan, medlem af Folketinget (S) Mere grænsekontrol vil dæmme op for menneskehandel Marlene Harpsøe, medlem af Folketinget (DF) Det handler om mennesker Linda Kristiansen, kandidat til Folketinget (RV) Menneskehandel er et humanitært og samfundsmæssigt problem Line Barfod, medlem af Folketinget (Enh) Menneskehandel er også et problem for EU Britta Thomsen, medlem af Europa-Parlamentet (S) Dansk politis indsats mod menneskehandel Bent Isager-Nielsen, politiinspektør, Vestegnens Politi Hvad gør Europa-Kommissionen for at hindre menneskehandel? Jan Høst Schmidt, repræsentationschef, Europa-Kommissionen

6 Introduktion - Danmark afskæres fra kampen mod menneskehandel Rina Valeur Rasmussen, sekretariatschef, Den Danske Europabevægelse Menneskehandel er et internationalt problem, der kræver internationale løsninger. Det er de fleste enige om. Enigheden ophører til gengæld hurtigt, når diskussionen drejer ind på, hvilke midler man skal bruge for at nå målet. Hvor og hvordan skal man sætte ind, så menneskehandel bliver et unødvendigt valg for mennesker i risikozonen? Hvad skal man stille op med de mennesker, der bliver identificerede som handlede? Og hvordan undgår man, at skubbe det illegale marked for menneskehandel længere ned under jorden, så bagmændene bliver endnu sværere at få fat på? Det er nogle af de spørgsmål, der melder sig i debatten. 6 Den svære balancegang Et aspekt ved menneskehandel, der er delte meninger om, er sammenkædningen mellem menneskehandel og prostitution. Man kan dog ikke benægte, at en stor del af de mennesker, der bliver handlet rundt om i verden, havner ufrivilligt i prostitution. Derfor er et relevant spørgsmål at stille, om det er prostitutionen, der fører til menneskehandel eller omvendt? Et andet spørgsmål, som man ikke kan komme uden om, er om vi som samfund bør acceptere, at man kan købe et andet menneske? Her står to grupper over for hinanden i den danske debat. Den ene gruppe ønsker et totalforbud mod prostitution som et vigtigt redskab i bekæmpelsen af kvindeundertrykkelse, da det stadig er en stor overvægt af kvinder, der sælger en ydelse, og en stor overvægt af mænd, som køber dem. Den anden gruppe er imod kvindehandel og tvangsprostitution, men er i et rettighedsperspektiv imod et totalforbud. Med udgangspunkt i respekten for kvinders ret til at bestemme over eget liv og egen krop ønsker de derfor at bevare retten til at sælge seksuelle ydelser. Lovgivningen om prostitution varierer meget i de europæiske lande. Alene i de nordiske lande er der stor forskel på lovgivningen på området. I Sverige har det siden 1999 været forbudt at betale for sex, og i Norge blev der den 1. oktober 2008 vedtaget et forbud. I begge lande er det kunden, der kriminaliseres. I Danmark blev straffeloven ændret i 1999, men i modsat retning af den svenske: Prostitution blev afkriminaliseret ud fra en betragtning om, at prostitution skal ses som et socialt problem og ikke som kriminalitet. Som flere af bidragyderne i publikationen kommer ind på, er prostitution dog en gråzone, når det kommer til arbejdsmarkedsrettigheder. I Danmark er der et retligt skel mellem at købe sex af en handlet kvinde og af en almindelig prostitueret. Førstnævnte sidestilles med voldtægt, mens sidstnævnte er lovligt. Politiet har dog endnu ikke rejst sigtelse mod nogen for at have købt sex af en handlet kvinde. Man må formode, at ikke alle prostitutionskunder interesserer sig for pigernes baggrund og det er vanskeligt at bevise, at kunderne bevidst har købt seksuelle ydelser af en handlet kvinde. Og det er netop her, at koblingen mellem menneskehandel og prostitution bliver tydelig. For hvilket ansvar, om noget, har prostitutionsmiljøet for at gribe ind over for ufrivillig prostitution, når det foregår? Og hvilke konsekvenser kan lovændringer på prostitutionsområdet have for politiets samarbejde med prostitutionsmiljøet, når jagten på menneskehandlens bagmænd sættes ind?

7 Som det fremgår, er der to hovedspor i den diskussion, som publikationen her lægger op til: Et om menneskehandel og et om prostitution. De to ting sammen, men kun til en vis grad. Man må nemlig ikke være blind for, at der også finder menneskehandel sted, som intet har at gøre med prostitution, og at der finder prostitution sted, som intet har at gøre med menneskehandel. Det kan gøre balancegangen i debatten svær, da de involverede parter ikke altid diskuterer ud fra samme præmisser. Det kan være med til at forplumre debatten og være medvirkende til, at man taler forbi hinanden. Det har vi forsøgt at komme ud over i denne publikation ved at lade bidragyderne selv forklare, hvilket udgangspunkt de kommer med, og hvordan koblingen mellem menneskehandel og prostitution ifølge dem ser ud. Danske undtagelser skader kampen mod menneskehandel Publikationen har som formål at bringe debatten om menneskehandel og prostitution op på et internationalt og især europæisk niveau. Ofte kan det store billede blive glemt i den hjemlige debat, som har tendens til at fokusere på de konsekvenser, menneskehandlen har i og for Danmark. Det står imidlertid i skærende kontrast til menneskehandlens iboende grænseoverskridende karakter. Der er kommet en større grad af fri bevægelighed i EU på grund af blandt andet Schengensamarbejdet. Nogle ser dette som en oplagt mulighed for, at menneskehandlere kan få endnu nemmere ved at udføre deres lyssky forretninger. Andre fokuserer i stedet på, at EU samlet set har fået mulighed for at sætte mere effektivt ind over for menneskehandlen ved at kunne følge dem på tværs af landegrænser og retsforfølge dem i flere lande. Dermed afspejler EU's muligheder nu bedre de grænseoverskridende udfordringer, som menneskehandel skaber. Desværre er der udsigt til, at Danmark vil blive kørt ud på et sidespor i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel i Europa. Årsagen er de danske EU-undtagelser: Undtagelsen på området for retlige og indre anliggender (RIA) og forsvarsundtagelsen. Hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget, får det store konsekvenser for Danmarks muligheder for at deltage i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet. For det første vil politisamarbejdet med Lissabon-traktaten blive flyttet fra mellemstatsligt samarbejde til overstatsligt og Danmark ikke længere kunne være med i Europol. Det er ikke kun ødelæggende for et dansk ønske om at bidrage til at få bugt med organiseret kriminalitet, det er også usolidarisk over for de andre medlemslande, fordi det potentielt kan blive lettere for organiserede kriminelle at gemme sig i Danmark, når først de er kommet ind i EU. Endvidere betyder den danske forsvarsundtagelse, at vi ikke kan bidrage til at sende EUstyrker til uroramte og fattige lande. Stabilitet er en forudsætning for, at velstanden i et givet land kan vokse, hvilket igen giver en mindre risiko for, at befolkningen lader sig friste af menneskehandlernes lokkende ord om bedre vilkår i en rigere del af verden. Men dette arbejde er Danmark også afskåret fra at være med til pga. undtagelserne. 7 De ændringer Lissabon-traktaten vil medføre især i forbindelse med politisamarbejdet giver anledning til at tage en fornyet diskussion om de danske EU-undtagelser. Det er mere end 15 år siden, de blev indført, og meget har ændret sig siden - både i EU-samarbejdet og i danskernes holdning til, hvad EU kan og skal bruges til.

8 Hvor debatten hidtil har gået mest på, at undtagelserne er skadelige for Danmarks indflydelse i EU, bliver det med Lissabon-traktaten klart, at de også er med til at svække kampen mod organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel. Derfor vil en afskaffelse af undtagelserne sende et stærkt signal om, at Danmark tager kampen alvorligt ved at stå sammen med de andre europæiske lande i forsøget på at komme både årsagerne til menneskehandel og selve den aktive handel med mennesker til livs. Behov for international koordination Som noget relativt nyt er den 18. oktober blevet udnævnt til officiel anti-trafficking-dag i EU. Formålet er, at sætte fokus på metoder til bekæmpelse og forebyggelse af menneskehandel på både nationalt og internationalt niveau. Europa-Kommissionens ekspertgruppe om menneskehandel har eksempelvis udarbejdet retningslinier for, hvordan myndigheder i EU's medlemslande identificerer og hjælper ofre for menneskehandel. Det er et kærkomment tiltag, som bør kunne rykke diskussionen om menneskehandel længere op på den politiske dagsorden. Det er positivt, at de europæiske lande samarbejder om at løse et fælles problem. Vi står over for et problem, som landene kun i ringe grad kan løse hver for sig og der er brug for en fælles europæisk indsats. Ud over samarbejdet i EU kræver effektiv bekæmpelse af menneskehandel også en samlet indsats fra de mange internationale organisationer på området: FN, Det Internationale Kontor for Migration (IOM), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet. Hvis vi ikke laver en koordineret indsats, kan konsekvensen blive, at problemet med handlede kvinder skubbes rundt mellem landene. Dermed vil national lovgivning, hvor god den end måtte være, ikke have nogen gavn i den overordnede kamp mod menneskehandel. 8 Det er en stor debat at tage hul på, og holdningerne er mange. Som denne publikation viser, er der mange forskellige bud på, hvordan man skal komme menneskehandel og tvangsprostitution til livs. Der er ikke noget entydigt svar på problematikken. Til gengæld er denne publikation en samling af holdninger, som når ud i mange kroge af debatten, og som derfor vil vække eftertanke. Rigtig god fornøjelse med publikationen.

9 Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette Frobenius, stand-up-komiker Jeg har længe været en del af debatten om prostitution, og jeg er ikke så lang i spyttet: Jeg mener, at vi aktivt skal arbejde med en holdningsændring, fordi det er absurd, at vi stadig i 2009 kan købe os adgang til et andet menneske. På en konference om menneskehandel og prostitution, som blev afholdt af Europabevægelsen, Europas Kvinders Pris og Europa-Kommissionen, havde jeg fornøjelsen af at være ordstyrer. Det var en spændende - men krævende - opgave. For det var lidt af et hyr at adskille meninger, holdninger, politiske anskuelser og menneskesyn. Uden at træde på nogen. Og der er desværre ingen facitliste. Trukket hårdt op var der på den ene side modstandere af prostitution generelt. Ud fra argumentet om, at hvis der er et marked for købesex, vil der også være en efterspørgsel efter handlede kvinder, der kan tjene (endnu flere) penge til bagmændene. På den anden side stod fortalerne for sexarbejderne, som gerne ser en hårdere sondring mellem - ifølge dem selv - frivillig prostitution og prostitution som følge af menneskehandel. Det sidstnævnte er noget, de også gerne vil være med til at stoppe. Og der er sørme lang vej til enighed, skulle jeg hilse og sige. Os, der gerne vil bekæmpe prostitution generelt, bliver ofte skudt i skoene, at vi ikke kan udtale os, fordi vi ikke har prøvet det selv. Hvad er det for noget fis? Jeg har også en holdning til spirituskørsel, hustruvold, rygeregler, værtshusslagsmål og lussinger til børn. Selvom det ikke er noget, jeg selv praktiserer. Og jeg vil til enhver tid kæmpe for mine synspunkter. Også offentligt! Jeg kan især godt lide at bringe emnet prostitution op til middagsselskaber. Fordi det er så langt mere interessant at tale om end pensionsopsparinger. Og det giver mere krudt ved bordet. Så jeg starter gerne med at sætte spørgsmålstegn ved myten om, at prostitution er "kvindens ældste erhverv". For den køber jeg simpelthen ikke. På neandertalstadiet havde vi med sikkerhed travlt med andet end at kræve betaling for seksuelle ydelser. For eksempel bare at overleve som art. Derfor - efter min bedste overbevisning - var kvindens ældste erhverv nok jordemoder! Eller kok. Eller pædagog eller SOSU-medarbejder eller konsulent eller coach eller garver af huder og skind. Eller rengøringsmedarbejder eller skraldedame eller sågar pelsbeklædt kaospilot. Eller hjemmearbejdende hustru, frugtavler, dyrepasser eller en, der bare var rigtig god til at lave suppe. Men prostitueret - nej. Pengene var i øvrigt ikke engang opfundet dengang. Så meget kan vi vel blive enige om? 9

10 Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur. Samfundets regulering af prostitution har vekslet i historiens løb og veksler stadig fra samfund til samfund. Historisk har tre former for retlig regulering af prostitution været dominerende. De samme tre reguleringsformer genfindes i dagens Europa. Reglementering af prostitution betyder, at der er en statslig regulering af prostitution, så den kan foregå inden for visse rammer, f. eks. offentlige eller private bordeller eller regulerede offentlige områder. Der kan være krav om, at prostituerede skal lade sig registrere og regelmæssigt gennemgå lægeundersøgelser og betale skat. Samtidig opnår de prostituerede visse rettigheder, som gør dem mindre udsatte for udnyttelse. Hverken den prostituerede eller kunden anses som kriminelle. Ni af Europarådets 47 lande, bl.a. Tyskland, Grækenland, Holland og Østrig, har en reglementering af prostitution (jf. Europarådets Parlamentariske Forsamling: Document 11352, 9. July 2007: Prostitution - which stance to take? ). 10 Abolitionisme. En abolitionistisk regulering er den mest udbredte reguleringsform i Europa, idet mere end 20 lande har en sådan tilgang, herunder Danmark. Trods store variationer i landenes lovgivning er det fælles sigte at afskaffe ikke blot udnyttelse af prostituerede ved alfonseri eller rufferi, men prostitution som socialt fænomen. Denne type regulering kriminaliserer ikke den prostituerede, men er repressiv over for prostituerede som gruppe. Samtidig ses de som ofre eller potentielle ofre for udnyttelse, og rufferi er da også strafbart i de fleste europæiske lande. Neoabolitionisme er en betegnelse, der anvendes om kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Den neo-abolitionistiske regulering sigter mod at afskaffe prostitution ved at gøre det strafbart at købe seksuelle ydelser for derved at begrænse markedet. Denne form for regulering af prostitution har hidtil kun været anvendt i Sverige, men vil fra 2009 også blive indført i Norge og har også bred opslutning i det danske Folketing. Prohibitionisme. En prohibitionistisk regulering betyder, at såvel køb som salg, fremme og udnyttelse af seksuelle ydelser er strafbart. En sådan regulering forekommer i dag kun i nogle enkelte europæiske lande, bl.a. i Albanien og Ukraine. En række lande har dog en delvis prohibitionistisk lovgivning, idet det er strafbart at annoncere for salg af seksuelle ydelser. Synet på prostitution og den retlige regulering af den er således meget forskellig i de europæiske lande, og det er næppe sandsynligt, at en fælles europæisk retlig regulering af voksnes (frivillige) prostitution - i modsætning til menneskehandel - vil blive aktuel i en nærmere fremtid. Der er dog i Europarådets Ministerråd enighed om, at køb af seksuelle ydelser hos unge under 18 år bør bekæmpes på grundlag af en nultolerancepolitik.

11 Den retlige regulering af prostitution i Danmark Med ophævelsen af straffelovens bestemmelse om løsgængeri ( 199) i 1999 blev prostitution afkriminaliseret. Det betød, at det blev straffrit for en person helt eller delvis at forsørge sig ved prostitution. I forarbejderne til lovændringen blev det dog fastslået, at selv om prostitution (salg af seksuelle ydelser) anses som en lovlig aktivitet for den enkelte, var det ikke hensigten at anse prostitution som et lovligt erhverv. Det er dog tvivlsomt, om det faktum, at der skal betales moms og/eller skat af prostitutionsindtægter, er tilstrækkeligt til at anse prostitution som et legalt erhverv. Mens det er lovligt at købe seksuelle ydelser hos en voksen kvinde eller mand, er det i Danmark som i det øvrige Europa strafbart som kunde at have samleje med en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling, jf. straffelovens 223. Der er almindelig enighed om, at et barn eller en ung under 18 år ikke har kapacitet til at samtykke til prostitution, og betalt seksuel udnyttelse af børn på denne måde derfor bør forhindres. Bestemmelsen har dog haft begrænset anvendelse i praksis, idet der er set få fældende domme for denne forbrydelse. Det er også strafbart at udnytte voksne personer i prostitution på forskellig vis. Ifølge straffelovens 228 stk. 1 er det blandt andet strafbart at forlede nogen til kønslig usædelighed med andre eller at afholde nogen, der driver erhverv ved prostitution, fra at opgive dette for vindings skyld. Ligeledes er det ifølge 228 stk. 1 nr. 3 strafbart at holde bordel. Disse handlinger straffes som rufferi med fængsel op til fire år. Også mellemmandsvirksomhed for vindings skyld og værelsesudlejning til erhvervsmæssig utugt kan være strafbart, jf. straffelovens 229. I modsætning til bordelvirksomhed er det lovligt at drive en massageklinik. For at være strafbar bordelvirksomhed må udnyttelsen af prostitutionen have et vist omfang, være forretningsmæssigt organiseret og ledes af den, der tiltales for bordeldrift. Eksempelvis kan nævnes en sag, hvor tre kvinder i fællesskab havde en massageklinik, deltog i arbejdet og delte overskuddet. Her fastslog retten, at der ikke var tale om bordeldrift. Modsat kan nævnes en dom, hvor to personer blev dømt for bordeldrift. De havde ført tilsyn med de kvinder, der var på to massageklinikker, og havde dagligt hentet penge hos kvinderne. Det er altså politi og anklagemyndighed, der i den konkrete sag skal føre bevis for bordeldrift. Og det er domstolene, der afgør, om der er tale om strafbar bordeldrift. På den baggrund kan det undre, at Rigspolitiet i Strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd fra 2006 nævner, at der findes ca. 700 organiserede bordelvirksomheder i Danmark. Politiet har de seneste år styrket sin indsats mod prostitutionens bagmænd, og det kan da også konstateres, at der har været flere sigtelser og fældende domme for rufferi i de senere år. Prostitueredes retsstilling i Danmark Regeringens handlingsprogram Et andet liv fra 2005, der bygger på grundlæggende socialpolitiske værdier som selvbestemmelse og værdighed, betragter prostituerede som en socialt udsat gruppe i samfundet. Og i hvert tilfælde en stor gruppe kvinder i prostitution er socialt udsatte (jf. Christensen, G og Barlach, L.: Prostitution på massageklinikker, København 2004). De befinder sig en i livssituation, der er svær at styre til egen fordel, og som gør, at de er i overhængende risiko for decideret udstødelse. Flere faktorer fremmer risikoen for udstødelse. Kvinder i prostitution er som gruppe stadig udsat for samfunds- 11

12 mæssige stempling og har ringe adgang til social anerkendelse. Individuelt udsætter kvinderne sig blandt andet for at blive koblet af sociale netværk og familierelationer, fordi de ser sig nødsaget til at leve et dobbeltliv. Prostituerede har ligesom andre borgere ret til gratis rådgivning hos kommunen efter serviceloven. I praksis gennemføres opsøgende socialt arbejde blandt andet på massageklinikker som et tilbud til kvinder i prostitution af den centrale institution Kompetencecenter Prostitution i Servicestyrelsen. Enhver der opholder sig lovligt i Danmark og opfylder aktivlovens betingelser har ret til hjælp til forsørgelse - kontanthjælp - fra kommunen. Betingelserne er blandt andet, at personens forhold har ændret sig, så den pågældende ikke kan forsørge sig selv og sin familie, og at ansøgeren ikke kan få sine behov dækket gennem andre ydelser. Borgeren har pligt til at give oplysning om sin (og evt. ægtefælles) formue og indtægter, for at sagsbehandleren kan vurdere, om hun er berettiget til at modtage kontanthjælp og for fastsættelsen af den (jf. Lovbog nr af 24/10/2005 om en aktiv socialpolitik med senere ændringer ). Kvinder i prostitution skal således også oplyse om deres prostitutionsindtægter. Opfylder en kvinde ikke sin oplysningspligt undlader hun at give kommunen nødvendige oplysninger, eller modtager hun mod bedre vidende uberettiget ydelser - skal kommunen, ligesom for andre borgere, afgøre, om hun skal betale hjælpen tilbage. Efter omstændighederne kan kommunen anmelde hende til politiet for groft uagtsomt forsætligt socialt bedrageri (jf. retssikkerhedsloven 12 b eller straffeloven 279). Kommunerne har imidlertid forskellig praksis med hensyn til at rejse sag mod prostituerede, som ikke har oplyst de indtægter, de har haft ved siden af kontanthjælpen (det ses for eksempel i Socialrådgivere forskelsbehandler prostituerede, Information (301008). 12 For at modtage kontanthjælp skal ansøgerne, herunder også prostituerede, modtage tilbud om aktivering i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, eller ansættelse med løntilskud (Jf. Loven om aktiv beskæftigelsespolitik 22). En kvinde, der søger hjælp til forsørgelse ved prostitutionsophør, vil oftest få tilbudt aktivering i en af de nævnte former. Hvis de opfylder de helbredsmæssige betingelser, kan kvinder efter ophør i prostitution også komme i revalidering eller få førtidspension. Ligeledes kan prostituerede opnå sygedagpenge under samme betingelser som andre borgere. Mens prostituerede socialpolitisk ses som socialt udsatte, behandles de (med få undtagelser) i skatte- og momslovgivningen som erhvervsdrivende. En indehaver af en massageklinik betragtes skattemæssigt som en liberal erhvervsdrivende og skal betale skat (jf. Østre Landsrets dom i Tidsskrift for Skatteret , som fastslog, at indtægter ved prostitution er skattepligtige) og moms, hvis omsætningen overstiger kr. om året (Jf. momsloven og Landsskatterettens afgørelse af 30. oktober 2002). Indehaveren af en massageklinik har også en række fradrag for driftsomkostninger i overensstemmelse med reglerne for liberalt erhverv. Og indtægter fra prostitution betragtes i lighed med alle andre indtægter som skattepligtige. Skattevæsnet og de sociale myndigheder gennemfører jævnligt kontrolbesøg på massageklinikker for at sikre, at der ikke arbejdes sort og begås socialbedrageri. Politiet samarbejder også med skattevæsnet om at gennemføre razziaer på massageklinikker som led i sin indsats mod prostitutionens bagmænd. At prostitution kun i skattemæssig henseende betragtes som et erhverv betyder, at kvinder i prostitution er afskåret fra at opnå ydelser, som forudsætter, at man har tilknytning

13 til arbejdsmarkedet eller har status som selvstændig erhvervsdrivende. Prostituerede kan ikke optages i en arbejdsløshedskasse eller modtage dagpenge ved arbejdsløshed. De er også udelukket fra orlovsydelser og adgang til efterløn. Der er dog intet til hinder for, at en kvinde i prostitution opretter en privat pensionsordning eller lignende sikring. Retligt set kan kvinder og mænd, der har lovligt ophold i landet, således legalt prostituere sig i Danmark. Prostituerede er ligestillede med andre borgere, både social- og skatteretligt og i andre retlige henseender. De kan dog som nævnt ikke opnå arbejdsmarkedsrelaterede ydelser, da prostitution ikke er anerkendt som et erhverv eller arbejde. Menneskehandel De centrale retskilder i indsatsten mod menneskehandel i Danmark er FN's Konvention om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, den tilhørende protokol om bekæmpelse af menneskehandel (Palermoprotokollen), EU-lovgivningen mod menneskehandel (især Rådets direktiv 2004/81/EC af 29/ om opholdstilladelse til tredjelandes borgere, som er ofre for menneskehandel og Rådets rammeafgørelse af 19/ om bekæmpelse af menneskehandel), straffelovens 262 a om menneskehandel og Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel (nr. 197). Straffelovens bestemmelse bygger på Palermoprotokollens definition af menneskehandel. Efter 262 a skal der være foretaget en handling (rekruttere, transportere, overføre, huse eller efterfølgende modtage en person), hvor der anvendes eller har været anvendt en af de former for strafbar tvang, som er nævnt i paragraffen, og formålet skal være udnyttelse for at opnå økonomisk vinding. Udnyttelsen kan ske ved rufferi efter straffelovens 228, ved tvangsarbejde, ved slaveri eller slaverilignende forhold eller ved fjernelse af organer. Hvis den person, der udsættes for menneskehandel, er under 18 år, kan der straffes for menneskehandel, selv om der ikke har været anvendt de nævnte tvangsmidler. Det er tilstrækkeligt, at der er tale om en af de nævnte handlinger. Straffen for menneskehandel er fængsel op til otte år. Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker fastlægger en bredspektret indsats mod menneskehandel og tilbud til potentielle og identificerede ofre. Tilbuddene, der koordineres af Center mod Menneskehandel i Servicestyrelsen, omfatter blandt andet op til 100 dages ophold i et krise- eller beskyttelsescenter, hvis personen samarbejder om forberedt hjemsendelse. Under opholdet kan personen få kortere kompetencegivende kurser, sundhedstilbud i form af læge-, tandlæge- og psykologbehandling og om nødvendigt hospitalsindlæggelse. Derudover kan personen få information om sine rettigheder, juridisk rådgivning og evt. advokatbistand. Hvis en (voksen) person samarbejder om forberedt hjemsendelse, sker det i samarbejde med organisationer i hjemlandet og omfatter blandt andet informationer om mulighederne i hjemlandet, udfærdigelse af rejsepapirer, evt. ledsagelse på rejsen, modtagelse af en organisation/ngo i hjemlandet, hjælp til ophold, behandling og igangsættelse af alternativ forsørgelse og reintegration i hjemlandet. 13 Hidtil har den danske indsats mod menneskehandel overvejende rettet sig mod handel med kvinder (og børn) til prostitution. Derfor findes der ringe viden om eventuelle andre former for menneskehandel til Danmark.

14 Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel Europarådets konvention om indsats mod menneskehandel ( Council of Europe Treaty Series - no. 197 ) er det første retligt bindende instrument, som anerkender menneskehandel som en menneskerettighedskrænkelse og som en forbrydelse mod personers værdighed og integritet. Konventionen omfatter alle ofre for menneskehandel. Det er således den eneste konvention, der definerer ofre for menneskehandel som enhver person, der er udsat for menneskehandel som defineret i konventionen, uanset om offeret har givet samtykke til udnyttelsen eller ej. Konventionen omfatter alle former for udnyttelse herunder seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri og fjernelse af organer. Europarådets konvention omfatter både national og transnational menneskehandel, uanset om den er eller er forbundet med organiseret kriminalitet eller ej. Europarådets konvention rummer den mest vidtgående pligt til at beskytte (potentielle) ofre i en konvention. Den fastslår, at stater, der har ratificeret den, må anerkende ofre for menneskehandel som sådanne og ikke behandle dem som illegale migranter eller kriminelle. Den giver ofre for menneskehandel ret til en minimum 30 dages refleksionsperiode til at tage stilling til, og de vil samarbejde med myndighederne. Hvis deres personlige situation nødvendiggør det, eller hvis de vil samarbejde med myndighederne i forbindelse med en straffesag mod menneskehandlerne, kan de få forlænget deres ophold. Konventionen fastslår også ofres ret til medicinsk og psykologisk bistand og støtte, lægehjælp, rådgivning og information og ophold under sikre former med respekt for offerets privatliv samt beskyttelse under retssagen og ret til kompensation. 14 Konventionen stiller endvidere krav til staterne om at foretage oplysnings- og holdningsdannende kampagner for at forebygge menneskehandel og tilskynder til samarbejde mellem stater, NGO'er og civilsamfundet om bekæmpelsen. Et uafhængigt monitoreringsorgan skal sikre, at konventionen gennemføres effektivt i de stater, som har ratificeret den. Indtil udgangen af november 2008 har 19 lande (herunder som nævnt Danmark) ratificeret konventionen, og 21 lande har underskrevet den - en principiel, men ikke bindende opbakning. Man kan håbe, at alle Europas lande, og andre lande - idet konventionen også er åben for ratifikation af lande uden for Europarådet - vil tilslutte sig konventionen. Det ville give mulighed for en samordnet og menneskerettighedsbaseret bekæmpelse af menneskehandel i hele Europa.

15 Aggression og seksualitet Birgit Petersson, psykiater og lektor ved Enheden for kvinde- og kønsforskning, KU Når prostitution har været diskuteret og henholdsvis legaliseret og forbudt gennem årtusinder, er det givet fordi, det rammer noget dybt i mennesker. Det vil jeg komme ind på i det følgende. Jeg vil ikke komme ind på den mandlige prostitution i dette indlæg, fordi hovedtemaet er trafficking, dvs. handel med mennesker hen over landegrænser. Da det fortrinsvis kvinder og halvstore piger, der handles til prostitution i de nordiske lande, skubbes de prostituerede mænd i baggrunden. Men i relation til prostitution, er det vigtigt, at de ikke glemmes i øvrige sammenhænge. Det er også vigtigt at huske, at både prostitution og menneskehandel ikke kun er et europæisk, men et verdensomspændende fænomen. Menneskehandlen til prostitution foregår dels for, at mænd kan få deres seksuelle behov tilfredsstillet, og dels fordi, der er mange penge at tjene for bagmændene. Fotograf: Jo Selsing Årsager til handel med kvinder Ud over behovet for seksuelle ydelser er en af de bagvedliggende årsager til, at denne handel finder sted, fattigdom. Blot fra de senere år findes der dokumentation om sammenhæng mellem fattigdom og prostitution fra så forskellige lande som Kina, Nigeria, Indien, Botswana, Swaziland og de skandinaviske lande (f.eks. Fang X. et al.: Profile of female sex workers in a Chinese county: does it differ by where they came from and where they work?, World Health Popul 2007; 9:46-64). Desuden øger fattigdom risikoen for, at kvinderne lader sig købe til sex uden beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme. Prostitution medfører også andre skader, både fysiske og psykiske: Angst, depression, følger efter vold, graviditeter og aborter, blot for at nævne nogle få (f.eks. Van Wesenbeeck I, et al.: Professional HIV risk taking, levels of victimization, and wellbeing in female prostitutes in the Nederlands, Arch Sex Behav 1995; 24:503-15). Det betyder ikke, at der ikke er enkelte kvinder, der overlever psykisk og fysisk med prostitution som erhverv. Men for mig er det vigtigt at pointere, at alene det, at man ikke åbenlyst kan være sit erhverv bekendt og må skjule sin identitet, er et klart tegn på, at det er en sårbar situation for selv de stærkeste af kvinderne. Den mandlige socialisering og sexkøb I dag er vi i en situation, hvor mange unge mænd i årsalderen angiver, at det er i orden at købe sig til sex. I en af de nyeste undersøgelser angav 23 pct. af drengene, at de syntes det var i orden at gå til en prostitueret, mens 30 pct. angav, at det overvejende er i orden at købe sex (Velfærdsministeriet, København 2008). Andre undersøgelser viser, at ca. 14 pct. af danske mænd oplyser, at de har haft sex med en prostitueret. 15 Gennem mit forskningsarbejde om kønnenes adfærd og kønsrolle stereotypier har jeg været nødt til at stille dette spørgsmål: Kan der være en sammenhæng mellem, hvordan den mandlige socialisering og seksualitet beskrives og udøves af nogle, og det, at der findes købesex? En kønsrollestereotypi er et karikeret billede af henholdsvis en mand og en kvinde. De stereotype forventninger, som vi alle er prægede af, går altså begge veje.

16 Forventningen til en mands seksualitet er, at han er potent, uanset virkeligheden. Wulff og Morgenthaler havde for nyligt et lille eksempel på det i deres tegnede kommentar til livet i Politiken. De lod lidt kætterisk Gud sidde på en sky og græmmes over, at han ikke kunne få rejsning. Han siger til sin kone: Hør, skatter Det kan ske for alle mænd. Måske, svarer hun, men du er Gud. På denne måde får de indflettet, at det ikke alene er begges forestilling om den potente mand, men at manden, også i hendes øjne, er ophøjet over kvinden - eller rettere, set med Wulff og Morgenthalers øjne. Der findes efterhånden er del undersøgelser i Norden om socialisering (f.eks. Nielsen HB, Rudberg M.: Historien om piger og drenge. Gyldendal, København 1992), men langt den største kilde til information er fra amerikanske undersøgelser. Selv om der er forskelle mellem kulturerne, er der ingen tvivl om, at vi er meget påvirkede af den amerikanske kultur. Derfor er den meget langt hen ad vejen også dækkende for den europæiske kultur. Blandt andet har det danske samfunds deltagelse i krige i det tidligere Jugoslavien og nu i Mellemøsten og Afghanistan vist et billede af socialiseringen af mænd, som i en række sammenhænge er sammenfaldende med den amerikanske (Arcel L.T.: War violence, Trauma and the Coping Process. Armed conflict in Europe and survivor response. Rehabilitation Center for Torture Victims. Copenhagen 1998). Den socialisering, der finder sted, skriver blandt mange andre Eileen Zurbriggen, opmuntrer mænd til en adfærd, der gør, at de uanset klassetilhørsforhold kan blive potentielle udøvere af en aggressiv adfærd og overgreb på andre. Dette inkluderer: 1) opmuntring til dannelse af hierarkier og hakkeorden, 2) opmuntring til at tegne et billede af andre, her kvinder, som de svage, 3) hindring af mulighed for empati og det at udtrykke andre følelser end vrede samt 4) at aktion og udadrettethed fremmes frem for refleksion og dermed introspektion. 16 Denne karakteristik kan vises i mange sammenhænge. Den er ikke mindst tankevækkende i laboratorieforsøg, som nu er blevet udført mange gange, med normale, veluddannede unge mænd. I løbet af kort tid bliver de undertrykkere, som ofte udøver vold mod den eller dem, de undertrykker. Undersøgelserne er kun lavet på mænd. For at opsummere: Det stereotype billede af manden er, at han skal have den udadfarende kraft, have en stor potens og ikke en seksuel lyst, men et behov, der skal tilfredsstilles her og nu. Denne stereotypi forbindes ofte med fantasien om testosteronbomben og manden med hår på brystet. Intet er mere forkert, for jo højere den normale testosteronproduktion er, desto mindre er potensen og desværre ofte også intellektet. Stereotyperne lever ikke op til virkeligheden Mange usikre mænd søger at leve op til det stereotype billede af den potente mand ved at bruge anaboliske steroider. Så hvis aggressionen ikke allerede var der som en følge af et højt testosteronniveau, så kommer den som den mest kendte bivirkning af steroiderne. En parallel til dette er rockerne, der bestemt ikke er særlig mandige, når man har dem på tomandshånd, men som søger at undslippe usikkerheden ved at få en stor krop, påberåbe sig retten til at slå ihjel samt ved at være en del af en gruppe, som ikke mindst tjener til at understøtte deres image som rigtige mænd. Dette stereotype billede svarer bare ikke til den virkelige verden. Ikke desto mindre synes det som om, at der netop nu er talmæssigt flere, både unge og lidt ældre, der er usikre på

17 deres kønsidentitet. Og igen er det oftest det stereotype billede af manden, som den usikre vælger at identificere sig med: Den, der tilsyneladende har magt over situationen. Udsagn som disse får ofte mennesker til at gå i forsvarsposition og benægte, at forholdene er som beskrevet. Man ønsker kun at se det politisk korrekte: At kvinder og mænd er ligeværdige, og at vi i vores del af verden har ligestilling fuld ligestilling. Men laver man forskning, hvor man iagttager adfærden, tegnes der et helt andet billede af forholdet mellem kønnene. Det er let at være politisk korrekt, når man taler om adfærden, i handling er det langt sværere. Skuespilleren Søren Fauli kom for nylig til at sige tingene lige ud i en kronik i Politiken (301008). Han anfører bl.a. at han ikke kun er træt af ligestillingen - han er vred. Et andet sted anfører han manden ønsker ubevidst, at kvinden skal være lidt afhængig af ham, for så kan han holde på hende. Derfor er det vigtigt for manden at tjene gode penge. Hun skaber liv, han skaber rammer. At der er en stigende usikkerhed hos grupper af ikke mindst unge i disse år er ikke mærkeligt. Balancen mellem kønnene har nemlig forskubbet sig, efter at kvinder er blevet økonomisk uafhængige af manden. Vi ser usikkerheden hos kvinderne i forekomsten af spiseforstyrrelser, som er en parallel til misbrug af anaboliske steroider hos mændene. Rigtige mænd skal fylde, rigtige kvinder skal ikke fylde. Usikkerhed og aggression Flere forskere, bl.a. den tyske seksualforsker Gunter Schmidt, har i sine undersøgelser vist, at der er en stor usikkerhed hos unge, ikke mindst mænd, i forhold til seksualitet (Schmidt G. har skrevet en lang række bøger og artikler på tysk, hvor enkelte er oversat til dansk f.eks. Hvad skete der med seksualiteten? ). I usikkerheden ligger angsten for ikke at kunne gennemføre et samleje, især når der er følelser involveret. Nogle unge mænd bruger en anden ung pige end hende, han er forelsket i, til det første samleje. For i forhold, hvor det virkelig gælder, og hvor der er følelser på spil, er det svært ikke at skulle være en rigtig mand; ham med potens. En anden løsning på usikkerheden er, når den unge vælger at gå til en prostitueret. Det underbygges også af idealiserede beretninger om den prostituerede, som den, der uddanner den unge til at være et seksuelt væsen. Men problemet er, at det netop er usikkerheden, der skal kunne rummes og løses, ellers bliver man drevet til den stereotype løsning: Manden som aggressor. Endnu et eksempel på konsekvenserne af usikkerheden end det ovenfor skitserede, er det alt for store og helt unødvendige forbrug af potensmidlet Viagra blandt ganske unge (Lægemiddelstyrelsen, København 2005). Det forhold, at der er penge mellem den prostituerede og brugeren, gør måske usikkerheden lidt mindre, men ikke aggressionen. Det er en kendt sag, at man får en ejerfornemmelser over for det, man køber - og køber man på grund af usikkerhed, er aggressionen erfaringsmæssigt stor. Jeg kan ikke lade være med at trække en parallel til husmoderen, der var økonomisk afhængig af ægtefællen og betalte ved at lade sig bruge med de mange problemer, det medførte. Vi kender det fra romaner af hjemlige forfattere f.eks. Tove Ditlevsen, men en af de bitreste, men desværre også meget realistiske beskrivelser af dette, finder vi i nobelprismodtageren Elfride Jelineks roman Lyst. I ægteskaber, hvor kvinder er økonomisk afhængige af manden, bliver kvinder i mange tilfælde verden over, uanset social klasse, udsat for vold og udnyttelse med mange fysiske og psykiske lidelser i kølvandet. Det er forhold, som først er ved at blive ændret, efter at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Men selv her er det svært. 17

18 I forhold til den prostituerede er det også vigtigt at pege på, at volden kommer fra mange kanter. Den engelske forsker Tim Rhodes og hans medarbejdere har for nylig påpeget vold, ydmygelser og krav om seksuelle ydelser, der forekommer fra politiets side (Rhodes T, et al.: Police violence and sexual risk among female and transvestite sex workers in Serbia. BMJ 2008;337:560-63). Deres undersøgelse er fra Serbien, men der er ingen grund til at tro, at det er et lokalt fænomen. Kriminalisering af sexkøb er ikke vejen frem Når vi taler om prostitution, er vi derfor nødt til at inddrage socialiseringen af mænd og mænds seksualitet på godt og ondt. Men seksualiteten mellem ligeværdige mennesker er meget mere nuanceret, end den, som vi får indtryk af gennem medierne. Ikke mindst gennem pornografien, som mænd i usikre situationer tyr til. Vil man se en fremragende beskrivelse af seksualiteten set med mænds øjne, kan man igen gå til Elfriede Jelinek, nemlig til hendes roman Spillelærerinden, hvor hovedpersonen har fået ødelagt sin følelse af identitet af et alt for tæt forhold til moderen og derfor må gå ud i verden og opleve, hvad seksualitet er. Det sker bl.a. gennem pornofilm. Men i modsætning til pornoens aggressive seksualitet indeholder seksualiteten mellem ligeværdige ømhed, lyst, intimitet, kærtegn, nysgerrighed, respekt, venskab, tiltrækning, usikkerhed, fasthed, tillid, seksuel tilfredsstillelse og meget andet. Den kan også indeholde voldsomhed, men ikke uden gensidig respekt og tillid. 18 I nogle lande har man valgt at kriminalisere køberen af seksuelle ydelser, men jeg mener ikke, som man måske allerede har forstået, at det er vejen frem. Ikke alene i hvert fald. Det er socialiseringen af manden som aggressor, der skal ændres. Ligesom det er vigtigt at arbejde på, at det skal være socialt tilladt for både mænd og kvinder at være usikre. Usikkerheden er netop god at bruge i en modningsproces. Tilbage står, at man er nødt til at gøre noget ved prostitution. Den er ydmygende for den prostituerede, selv om jeg ved, at mange vil forsvare den. Ikke mindst de, der er vendt tilbage til prostitutionen, fordi det var lettere eller måske endda kun muligt at opretholde en rimelig levestandard gennem prostitution. Det er og bliver sociale løsninger, der skal på dagsordenen. Prostitution medfører samlet for mange skader. I disse tider med fokus på det psykiske og fysiske arbejdsmiljø ville enhver adgang til prostitution blive lukket fra samfundets side på grund af helbredsskadende virksomhed, hvis man tog det, man siger om arbejdsmiljø alvorligt. Når det kommer til menneskehandel, er det ikke en løsning enten at sende kvinderne hjem eller tilbyde dem et kortvarigt ophold i Danmark, som det regelmæssigt sker. Det skete for nyligt med 13 Nigerianske kvinder (Politiken ). Der er nemlig ikke noget at vende tilbage til. Angiver de, hvem der fik dem hertil, slipper de aldrig ud af bagmændene greb. Så selvfølgelig kan de ikke det. Men her er det også vigtigt at huske, at de økonomiske bagmænd er både mænd og kvinder. Mænd er ikke de onde, og kvinder er ikke de gode. Økonomisk udnyttelse og kriminalitet findes hos både kvinder og mænd, selv om mænd fører talmæssigt an. Menneskehandel er et socialt og menneskeligt problem, der skal løses. Det haster.

19 - ikke altid to sider af samme sag Inge Dahlgaard, formand, Europas Kvinders Pris Europas Kvinders Pris er en europæisk organisation, der hvert år vælger en kvinde, som modtager Europas Kvinders Pris. Fokusområdet i år er handel med mennesker, ikke mindst kvinder og børn - også betegnet trafficking. I Danmark blev modtageren af prisen i 2008 filminstruktøren Anja Dalhoff. Det var indlysende i år at give prisen til en kvinde, der foruden at have levet op til de fundamentale kriterier for at modtage prisen også har ydet en indsats for at sætte fokus på menneskehandel. Og det har Anja Dalhoff. Modtageren af Europas Kvinder Pris 2008 I sine film sætter Anja Dalhoff fokus på menneskehandel. Ikke blot i Danmark men også på europæisk og globalt plan. Hendes arbejde falder godt i tråd med Europarådets konvention mod menneskehandel, der trådte i kraft den 1. februar Konventionen er en omfattende traktat, der sigter på at forebygge menneskehandel, beskytte ofre for menneskehandel i henhold til menneskerettighederne og retsforfølge menneskehandlere. Anja Dalhoff har i samarbejde med det britiske film- og produktionsselskab Journeyman Picture lavet en udvidet udgave af sin film Når månen er sort. Filmen fik navnet Trapped. Her ser vi stærke - for ikke at sige uafrystelige - billeder af ofre for menneskehandel i København, Spanien og Nigeria. Journeyman Picture sagde om denne film: Hvis du kun skal se én film i år, så se denne. Og filmen er blevet set af mange. Den er blandt andet blevet vist på CNN i serien Worlds Untold Stories, og derudover er den solgt til norsk, finsk, hollandsk, italiensk og polsk TV. Filmen har også været på filmfestival i Göteborg og Estland, og den er blevet vist for 300 baltiske politifolk på en konference i Finland. En anden bemærkelsesværdig film om menneskehandel, som Anja Dalhof har instrueret, er Natasha is not for sale. Hvor Trapped fortæller, hvordan det kan gå handlede kvinder, er Natasha is not for sale en forebyggende film, som viser, at det er muligt at få hjælp, inden man falder i menneskehandlernes kløer. Filmen vises nu i Ukraine, Hviderusland og Moldova, som alle er lande, hvor menneskehandel florerer. Den bliver vist af frivillige ude i landsbyerne, og den giver de unge dér nogle redskaber til at gennemskue, om eventuelle jobtilbud er falske eller rigtige. Den bidrager også til at bevidstgøre de unge om, hvilke risici trafficking indebærer med hensyn til tvunget arbejde i landbrug, byggeri, tiggeri og prostitution. Via sit medium, dokumentarfilmen, fortæller Anja Dalhoff stærke historier, som kan nå andre målgrupper end det er typisk muligt at nå med det skrevne sprog. Der er mange mennesker i verden af i dag - også i Europa - som har svært ved at læse, men billederne kan de forstå. Og det er særligt disse mennesker, som er i risikogruppen for at blive menneskehandlet. I den forbindelse er det værd at nævne, at Anja Dalhoff undgår en forenklet fremstilling af menneskehandel. Hun har forståelse for, at det er et dybt kompliceret problem, som ikke har lette løsninger, og at de løsninger, der skal findes, skal gå på tværs af nationale grænser. 19

20 - ikke altid det samme Menneskehandel kan i visse tilfælde kædes sammen med prostitution, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at prostitution ikke altid sker under tvang. Derfor bliver man nødt til at adskille debatten om menneskehandel fra den generelle debat om prostitution. Man må på den anden side heller ikke være blind for, at prostitutionsmarkedet er et af de store afsætningssteder for menneskehandlere. Derfor er især to spørgsmål vigtige at stille i debatten om menneskehandel og prostitution. Det første er, hvilke berøringspunkterne der er mellem menneskehandel og prostitution er. Det andet er, om prostitution kan forenes med nutidens danske og europæiske menneske- og kvindesyn. I den danske debat bliver menneskehandel og prostitution ofte gjort til to alen ud af et stykke. Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Menneskehandel er normalt knyttet til organiseret kriminalitet. Derfor indeholder FN's konvention mod transnational organiseret kriminalitet fra 12. december 2000 den såkaldte Palermo-protokol, der har til formål at bekæmpe menneskehandel. Protokollen definerer menneskehandel som det at rekruttere, transportere, overføre, udskibe eller modtage personer ved hjælp af trusler, brug af magt eller andre former for tvang, bortførelse, svindel, skuffelse, magtmisbrug, eller misbrug af sårbarhed, afgivelse eller modtagelse af betaling eller andre goder for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person med henblik på udnyttelse. Udnyttelse inkluderer som minimum udnyttelse til prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvunget arbejde eller tjenesteydelser, slaveri, trældom eller fjernelse af organer. 20 Hvad kendetegner prostitution? Hvad er så kendetegnende for prostitution, og hvilke forhold adskiller prostitution fra andre seksuelle forbindelser? Hovedkriteriet for prostitution er ifølge Margaretha Järvinen, Helsingfors, at der er tale om et kommercielt fænomen : Uden et økonomisk element kan man ikke tale om prostitution. Margaretha Järvinen stiller desuden følgende kriterier op: Promiskuitet - kønsligt samliv i flæng. Men især siden 1970'ernes seksuelle frigørelse er dette ikke kun forbeholdt prostituerede. Ikke-selektivitet. I denne tankegang er det kun kundens vilje og evne til at betale, der er afgørende. Meget peger imidlertid på, at mange prostituerede er særdeles selektive, f.eks. i forhold til etnicitet, seksuelle præferencer, socialt tilhørsforhold, udseende eller lignende. Samme former for selektivitet kan desuden tillægges kunderne. Så megen prostitution vil faktisk være præget af en stor grad af selektivitet. Tilfældighed/kortvarighed. Dette kriterium kan imidlertid kritiseres, fordi mange prostituerede har stamkunder. Prostitution kan også række ud over den tid, den seksuelle forløsning kræver - f.eks. i form af betalte restaurationsbesøg og/eller rejser. Megen gadeprostitution er dog kendetegnet ved netop dette kriterium. Mangel på følelsesmæssigt engagement. Dette kriterium for prostitution kan også tilbagevises. Forholdet mellem den prostituerede og kunden - særligt i forbindelse med stamkunder - kan være forbundet med ægte følelser: Omsorg, varme, forelskelse - både fra den ene og den anden parts side. Man kan altså påpege flere problemer i forbindelse med de traditionelle kriterier for prostitution. Men det kommercielle kriterium kan man ikke komme udenom. De øvrige fire kriterier er dog ikke uden betydning i og med, at de præger diskursen om prostitution og den sociale virkelighed, som mange prostituerede befinder sig i, ligesom de influerer både forskning og politik. Man kan altså konkludere, at begrebet prostitution er relativt, samtidig med

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION

AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION 1 AMNESTY EN MANDERETTIGHEDSORGANISATION Tirsdag den 11. august 2015 vedtog Amnesty International at arbejde for at dekriminalisere alle aspekter af sexarbejde på globalt plan. Man mener, at denne politik

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Danmark. 1. Generelle oplysninger

Danmark. 1. Generelle oplysninger Danmark 1. Generelle oplysninger Danmarks politik til bekæmpelse af menneskehandel har traditionelt set været fokuseret på seksuel udnyttelse af kvinder, som det fremgår af handlingsplanen til bekæmpelse

Læs mere

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014

Ofre for menneskehandel Statistik 2013 Center mod Menneskehandel, 11. februar 2014 Ofre for menneskehandel Statistik 0 Center mod Menneskehandel,. februar 0 Nærværende er en opgørelse over personer officielt vurderet at være ofre for menneskehandel i 0. Opgørelsen er sammenfattet af

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET

ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET ET SIKKERT EUROPA GRÆNSE- OVERSKRIDENDE KRIMINALITET Kl. 15.44 sætter du dig ind i toget på Københavns Hovedbanegård, og kl. 20.16 ankommer du til Hamburg. Undervejs har du dårligt registreret, at du har

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex

Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex 1 Effekter af den svenske lov om forbud mod køb af sex Faktaark af 8. marts-initiativet, november 2012 www.8marts.dk INDLEDNING Sverige gjorde forbudt at købe sex i 1999 som det første land i verden. Loven

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 11. februar 2014 Sag 234/2013 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T1 T2 (advokat Hugo Steinmetz, beskikket for begge) T3 (advokat Manfred W. Petersen, beskikket) T4

Læs mere

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere)

134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Statistik 2011 1. Kontakter Politi Opsøgende indsats* 134 (der er her tale om unikke personer) 750 (der er så vidt muligt sorteret for gengangere) Langt de fleste kontakter var til udenlandske kvinder

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri

Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Forældrene modtager et her og nu beløb og flere penge, når barnet tjener penge på for eksempel prostitution eller tyveri Af Sara Sjölin og Thomas Søgaard Rohde Menneskehandel. De er på vej hjem til hans

Læs mere

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning

Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemøde onsdag 30. april 2008 i Kvindernes Bygning Pressemeddelelse 28-04-2008 12:01:00 Tilbud om beskyttelse og uddannelse til ofre for menneskehandel Ny privat organisation vil give udenlandske sexslaver

Læs mere

RIGSPOLITICHEFEN AFDELING A Polititorvet 14-1780 København V Telefon 33 14 88 88 - Telefax 33 43 00 06

RIGSPOLITICHEFEN AFDELING A Polititorvet 14-1780 København V Telefon 33 14 88 88 - Telefax 33 43 00 06 RIGSPOLITICHEFEN AFDELING A Polititorvet 14-1780 København V Telefon 33 14 88 88 - Telefax 33 43 00 06 Rapport om Rigspolitiets fact-finding mission i november 2000 til de baltiske lande vedrørende kvindehandel

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Slutrapport. Implementering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Af Ann Maskell, Annelise Pawlik og Frederik Sigurd

Slutrapport. Implementering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. Af Ann Maskell, Annelise Pawlik og Frederik Sigurd Slutrapport Implementering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel Af Ann Maskell, Annelise Pawlik og Frederik Sigurd Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte VFC Socialt Udsatte

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

MENNESKE- HANDEL STATUS 2013

MENNESKE- HANDEL STATUS 2013 MENNESKE- HANDEL STATUS 2013 MENNESKE-HANDEL STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over. Høringssvar vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser.

K O M M E N T E R E T O V E R S I G T. over. Høringssvar vedrørende Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser. Retsudvalget 2012-13 L 141 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 5. februar 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2012-731-0024 Dok.: 581616 K O M M E

Læs mere

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer?

Præsentation og indledende bemærkninger til høringen. 1. Skal Danmark fastholde transseksualitet på listen over sygdomme og helbredsproblemer? INVITATION TIL EN HØRING OM TRANSKØNNEDES FORHOLD I DANMARK CHRISTIANSBORG MANDAG D. 14. MARTS 2011 kl. 12.30 17.00 arrangeret af LGBT Danmark og Trans-Danmark Høringen har til formål at belyse en række

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2009

Beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd i 2009 31. MAJ 2010 POLITISTABEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 4515 0006 E-mail: Web: politiafd@politi.dk www.politi.dk Beskrivelse af politiets indsats mod prostitutionens bagmænd

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel December 2002 REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF KVINDEHANDEL Udgivelsesår: December 2002 Udgave, oplag: 1. udgave, 1000 stk. ISBN 87-91292-05-0

Læs mere

MENNESKE- HANDEL STATUS 2014-15

MENNESKE- HANDEL STATUS 2014-15 MENNESKE- HANDEL STATUS 2014-15 MENNESKEHANDEL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge.

Takketale. Og stiller ikke spørgsmålstegn ved mænds ret til seksuel udløsning uanset prisen hvor som helst, i hvem som helst, kvinder piger og drenge. Takketale Der er situationer hvor mennesker kun mener, at de har deres krop tilbage at handle med, eller der er situationer hvor kroppe er den eneste efterspurgte vare. Det være sig som reservedel for

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere