Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Transkript

1 Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6 Aftegn på benene...8 Ponyens signalement...9 Pony- og hesteracer...9 Pasning og pleje...11 Sådan strigler du...13 Hestens fodring...14 Regnskab...15 Stalden...16 Staldarbejde...18 Ponyens adfærd og hvordan man omgås den H-dyrskuer eller stævner...22 Vejledning i mønstring...24 Ridehjelmen...25

3 FORORD I dette hæfte skal du fortælle om dine oplevelser med heste ved at tegne, klippe, klistre og skrive. Du behøver naturligvis ikke at eje hesten for at kunne være med. Når du passer og rider en hest, føler det sikkert som var det din egen. Siger du min om den hest, du bruger? At eje Hvis du ønsker dig en hest, skal du vide, at det er et meget stort ansvar at have en hest. Tænk dig godt om inden du køber eller får en hest. Det er et stort dyr, som skal have vand og mad hver dag. Den skal børstes og ordnes hver dag, og der skal også muges ud hos den hver dag. Er du sikker på, at du vil bruge så meget tid, så er en hest et dejligt stort og varmt dyr. HUSK: - Du skal have lov af dine forældre. - Du skal have en god stald til hesten. - Du skal passe din hest hver dag. HVOR STOR SKAL DIN HEST VÆRE? - Skal det være en pony eller en hest? - Hvor gammel skal den være? - Hvad skal den være god til? Få en voksen, der ved meget om heste, til at hjælpe dig med disse spørgsmål og med at finde ud af hvilken pony/hest, der passer bedst til dig. Det er bedst at begynde med at gå til ridning og hjælpe med at passe en hest, inden du selv får en. Det er den bedste måde at finde ud af, om du virkelig har lyst til at få din egen hest. Måske finder du ud af, at det alligevel er for omfattende at skulle passe en hest hver dag.

4 Fortæl og tegn om den hest/pony du passer. Hvis du selv har en hest så fortæl, hvordan du fik den.

5 HESTENS MÅL Man måler en hest med et stangmål. Når den er over 148 cm høj, er det en hest, ellers er det en pony, og i resten af bogen vil vi kalde den pony. MIN PONY Min pony hedder: Min pony måler: Min pony er født: Min pony-race hedder: Her har du en tegning af en pony, der er ved at blive målt. Farv den, så den kommer til at ligne din pony, og hvis du ikke har en pony, så farv den så kommer til at ligne en pony, du kender. Farv også manden, der måler.

6 BETEGNELSER PÅ HESTENS YDRE Når man har en pony er det praktisk at lære, hvad de forskellige dele hedder på ponyen. Sæt de rigtige benævnelser på billedet af denne pony. Kender du flere benævnelser, må du gerne skrive dem på. Farv begge heste.

7 PONYENS FARVE OG AFTEGN Der er mange forskellige farver på ponyer, og mange har aftegn. Aftegn er hvide områder, og de findes mest i hovedet og på benene. De mest almindelige farver er: Brun, rød, sort, gul, skimlet og broget. En brun hest kan være mørkebrun, mellembrun eller lysebrun, men den har altid sort hale og man. En rød hest kaldes også sommetider for fuks. Den har aldrig sort hale og man. En sort hest skal være sort omkring de naturlige åbninger, mule, øjne osv. En gul hest har tit en sort stribe i manen, langs ryggen og i halen. Striben i manen hedder midtstol, striben hen ad ryggen hedder ål og striben i halen hedder halefjer. En skimlet hest har lyse og mørke hår mellem hinanden og de mørke hår på en skimlet fortæller om den er brunskimlet, rødskimlet osv. En broget hest har store felter med hvide hår. En plettet hest har små pletter af mørke hår, eller er mørk med små lyse pletter. Farv hesten så den bliver broget.

8 Der er mange forskellige aftegn, her ser du nogle af dem. Stjerne blis snip strimmel blis Farv hovedet så det får både stjerne og blis.

9 AFTEGN PÅ BENENE Aftegn på benene er altid hvide. Hvid krone Hvid sok fod Hvidt ben Farv benene så det ene får sok og det andet, så det får hvid kode.

10 PONYENS SIGNALEMENT Hvis du taler om ponyens signalement vil det sige, at du fortæller om, hvordan din pony ser ud. Hvad er din ponys signalement? Køn (hoppe, hingst, vallak): Farve og aftegn: Størrelse: Alder: Brugstype: Nu har du fortalt noget om ponyens signalement. PONY- OG HESTERACER Der er mange forskellige pony- og hesteracer, de er alle blevet avlet, fordi de skulle være gode til nogle bestemte ting. Fx er den jyske hest god til at trække tunge læs og lave markarbejde. Fuldblodshesten er god til at løbe stærkt. Araberen er god til at løbe stærkt og kan bære en rytter i mange timer.

11 I dag bruger man tit at krydse de forskellige racer for at få lige netop de heste, man har brug for. Min pony er en: Den er god til at: Kender du flere racer? Hvad er de gode til? Sæt et billede ind af en af ponyracerne.

12 PASNING OG PLEJE Det er meget vigtigt hver dag at strigle sin pony. Hver gang du strigler den, lærer I hinanden bedre at kende. Du skal bruge: 1. Strigle 2. Kardæsk 3. Stiv børste 4. Man-kam 5. Svamp 6. Klud 7. Hovrenser 8. Spand 9. Halmviske Sæt tal på de rigtige ting.

13 Find nogle udklip eller tegn dine egne strigler på denne side.

14 SÅDAN STRIGLER DU Du skal først bruge striglen på kroppen. Det masserer huden og fjerner snavs og løse hår. Så børster du den med kardæsken, som du stryger af på striglen. Du børster med hårene. Børst meget forsigtigt i hovedet og hold en hånd over ponyens øjne. Benene børster du først med en stiv børste, derefter med kardæsken. Manen børster du godt fra begge sider med en børste. Til sidst kan du bruge mankammen. Halen må du aldrig rede eller børste, så mister hesten for mange hår og det varer meget lang tid inden de vokser ud igen. Halen skal du altid skille med fingrene, og det skal du gøre hver dag. Husk at rense hovene hver dag. Sådan løfter du venstre forben. Stå på højre side af ponyen, lad højre hånd glide ned af benet på en fast og bestemt måde. Hovrenseren bruges med venstre hånd, som vender væk fra ponyen. Husk altid at rense væk fra ballerne.

15 HESTENS FODRING Ponyens mest naturlige foder er græs, men vi har ikke græs hele året, og så må vi give den noget andet. Den skal have forskelligt foder. Du kan jo heller ikke leve af ene rugbrød. En pony kan æde mange ting. Havre, byg, gulerødder, hø og halm, melasse, klid, foderblandinger til heste og meget andet. Hvad får din pony at æde? Morgen: Middag: Aften: Prøv at veje foderet. Lån køkkenvægten. Skriv hvor meget det vejede. En pony kan godt lide slik, lige som du selv, men lad være med at give ponyen sukker - giv den hellere sund slik - en bid rugbrød, et stykke gulerod eller en renvasket roe.

16 REGNSKAB Det koster mange penge at have en pony. Fortæl hvor mange penge, der bliver brugt på din pony. Du må have en voksen til at hjælpe dig med regnskabet.

17 STALDEN Det er ponyens natur, at gå ude på nogle store marker i flok med andre heste. Derfor skal du altid tænke på, at den skal have det godt i sin stald. Stalden er ponyens hjem, der skal være rent og pænt, så ponyen har det rart. Stalden kan være lavet med en boks eller et spiltov. Står din pony i boks eller spiltov? Lån en tommestok og mål din boks eller spiltov. Skriv målene her.

18 Tegn din ponys stald.

19 STALDARBEJDE Du skal hver dag muge ud hos din pony - den kan ikke lide at ligge i sit eget møg. Du skal også strø med rent halm. Fej til sidst gulvet, så der er rent og pænt over det hele. Ponyens krybbe, vandkop og høhæk skal altid være ren. Farv tegningen pænt og skriv hvad de forskellige redskaber hedder. Tegn dine egne redskaber.

20 Fortæl om, hvordan du gør rent hos din pony. PONYENS ADFÆRD OG HVORDAN MAN OMGÅS DEN Ponyen er et flokdyr, den bryder sig ikke om at være alene. Det behøver ikke nødvendigvis at være en anden hest den skal have som staldkammerat. En kalv, et får en ged, en hund, en kanin eller lign. kan også være ponyens ven. Husk at være sammen med din pony hver dag. Jo mere du er sammen med den, jo bedre kender den dig, Des mere glæde har du af den. Ponyen har en lille hjerne, men den har en fantastisk god hukommelse. Det skal du tænke på, når du opdrager den. Du skal huske at rose din pony, når den gør noget rigtigt.

21 Hvis du bliver hidsig og slår den i utide, så husker den det meget længe. Hvis du fx straffer den, fordi den bliver bange for et eller andet - det kan være en traktor - så husker den kun at det gjorde ondt, da den så traktoren, og så bliver den også bange næste gang. Hvad er din pony bange for? Hvad gør du når den er bange? Ponyen er et vanedyr, og den vil meget gerne have mad til bestemte tider. Hvornår fodrer du din pony?

22 Fortæl om en sommerdag med din hest. Tegn et billede af en hest på græs.

23 4H-DYRSKUER ELLER STÆVNER Det er meget spændende at være med til et dyrskue eller et stævne. Hvis du har prøvet det så fortæl, hvordan det gik. Hvis man er med i et 4H-dyrskue, vil dommerne ofte gerne have, at man mønstrer ponyen. Her har du mønstringsreglerne: 1. Formålet med mønstringen er at fremføre ponyen til dens størst mulige fordel, samtidig med at trækkeren viser god optræden og holdning. 2. Ponyen skal være velpudset og have pålagt trense (udstillingsnumret skal være på venstre side). Evt. kan der være et nummerskilt til hver side. 3. Mønstringsbanen skal være meter lang. 4. Når ponyen føres frem til mønstringen, trækkes den i skridt og trækkeren skal have tøjlerne i højre hånd. Hesten stilles op 3-5 meter foran dommerne og på det efter trækkerens opfattelse bedst egnede sted. Ponyen stilles op i naturlig stilling, hvilende på alle fire ben, så vidt muligt lidt højere med forbenene end med bagbenene aldrig det modsatte. Efter endt opstilling samles tøjlerne i venstre hånd og trækkeren træder et skridt ud til højre.

24 5. Når dommeren siger "skridt" vender trækkeren sig om, og fører med tøjlerne i højre hånd ponyen lige frem i "jordvindende" skridt til cirka halvdelen af banens længde og vender. Ud for dommerne i cirka 4-5 meters afstand fra disse vendes igen, og der traves gennem hele banen. Ponyen "tages op" og vendes, og der traves mod dommerne. Ved banen slutning opstilles ponyen som angivet under pkt Der mønstres lige ud fra og lige tilbage mod dommerne. Ved opstilling og vending skal hesten være 3-5 meter fra dommerne. 7. Vendinger, som altid skal være i skridt og højre om, må ikke være for store højst 2-3 meter. 8. I skridt behøver trækkeren ikke at være i takt med ponyen, men skal gå i naturlig gang. I trav skal trækkeren derimod helst være i takt med ponyen og se lige frem. NB. Har du ridehjelm, skal den benyttes (og det har du selvfølgelig). RIDEHJELMEN Du skal have strigle, børste, hovrenser osv., hvis du har eller passer en pony. Du skal også have en ridehjelm, hvis du bruger ponyen til at ride på. Du må aldrig ride en tur uden hjelm. Selv den mest rolige og rare pony kan blive forskrækket, så man falder af. Det er ikke dumt at falde af, men det er dumt at slå hovedet, fordi man ikke har hjelm på. En godkendt ridehjelm, også kaldet sikkerhedshjelmen, er afprøvet og mærket med "DS". Denne hjelm koster ca. 400 kr. Det er en nødvendig udgift.

25 VEJLEDNING I MØNSTRING MØNSTRING 1. Ind ved B i trav. Optagning til skridt og opstilling med hestens side mod dommerne. 2. Efter besked fra dommerne skridt på en lille trekantsbane og opstilling igen. 3. Efter besked fra dommerne trav på stor trekantsbane og opstilling igen. 4. Efter mønstringens afslutning trav ud ved A. Hesten skal vises i trense. Tøjlerne nedtaget og samlet i højre hånd. Fatningen i tøjlerne bør være cirka cm fra biddet. Trækkeren går/løber på venstre side af hesten ud for dens forben og højre hånd frem mod hestens hoved. Trækkeren må aldrig hænge i tøjlerne; hesten skal have fuld frihed til at strække hoved og hals lige frem og nedad. Hesten skal være i god kondition og velsoigneret. Trækkeren skal være velsoigneret og passende påklædt, kan evt. føre ridepisk i venstre hånd. For at få hesten til at vise sine rene og naturlige gangarter er det meget vigtigt, at hesten vises i den naturlige holdning og for meget let tøjle og følsom hånd.