Norges officielle Statistik, Tredie Række,

Transkript

1

2 Norges officielle Statistik, Tredie Række, (Statistique officielle de la Norvége, troisième séries) No. 1. Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports nsulaires.) - 2. Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'êtat.) - 3. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) - 4. Norges Handel (Tableaux du mmerce.) - 5. Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) - 6. Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) - 7. Norges Postvæsen (Statistique postale.) - 8. Strafarbeidsanstalter 1883/84. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) 1. Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) - n Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Norges Skibsfart (Tableaux de la navigation.) De offentlige Jernbaner 1884/85. (Rapport aur les chemins de fer publics.) Norges Fiskerier (Gran des pêches maritimes.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret (Rapports n Norges Handel (Tableaux du mmerce.) Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'atat.) - 2. Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Fattigstatistik 1882 og (Statistique de l'assistance publique.) sulaires.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) Norges almindelige Brandforsikrings-Indretning for Bygninger (Statistique de Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Strafarbeidsanstalter 1884/85. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénés.) l'institution générale des assurances des bitiments ntre l'incendie.) Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) - 3. Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Sundhedstilstanden og Medicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) De offentlige Jernbaner 1885/86. (Rapport sur les chemins de fer publics.) Norges Skibsfart (Tableaux de la navigation.) Skiftevæsenet (Tableaux des successions et faillites.) Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) Fortsættelse: se Omslagets 3die Side.

3 MEDDELELSER FRA DET STATISTISKE CENTRALBUREAU. FEMTE BIND KRISTIANIA. I KOMMISSION HOS H. ASCHEHOUG &

4 TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

5 Indhold. Meddelelser og Notitser. Side. Norges Landbrug i og 13 Telegrafkorrespondancen i Aa-rene 1885 og Intrader ved de norske Postanstalter i de 3 første Kvartaler 1885 og Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning den Site December Civil Retsstatistik Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene Bygningssted og Bygningsaar for de norske Dampskibe.. 42 Udvandringen fra Norge i Midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene Summarisk Oversigt over Indførselen og Udførselen i Formue og Indtægt efter Skatteligningen for Postforsendelsen i Aarene 1885 og Fældede Rovdyr og Rovfugle i Norges Sparebanker i Brændevinssamlagene i 1885 og og 128 Beretning til Indredepartementet fra Direktør Kiter om den internationale hygienisk-demografiske Kongres i Wien i Indførsel fra Danmark af toldhare Varer i Aaret 1886 med Angivelse af beregnet Toldbeløb 154 Antal udenlandske Reisende ankomne til Norge i Sommeren 1886 og Den norske Handelsflaade iste Januar ben norske Skibsfart paa London i Tabel over de gjensidige Skibsassuranceforeningers Virksomhed i Tabel over de norske Søforsikringsselskaber i Aaret 18$6 176 Gayer i almennyttige Øiemed ydede af Rigets Sparebanker i Aarene Nogle statistiske Oplysninger om Kristianias Handel og Skibsfart 18 Opgave over Salg af faste Eiendomme i 1886 samt over Skyldmarkens Gjennemsnitsvterdi i 1886 og Maanedlige Opgaver. Opgaver over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i 1887, sammenlignet med forrige Aar. Foreløbige Opgaver over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Norges Trælastudførsel i Januar December 1886 til Januar November Rigets Toldintrader i Brændevins- og Malttilvirkning samt Afgift deraf December 1886 November 1887.

6 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse November 1885 Januar 1887 til Oktober 1886 December Jernbanernes Indtægter i November 1886 til Oktober Korrespondance ved den norske Statstelegraf Januar til November Skibsfarten mellem Norge og Udlandet Januar til November Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland Januar til November 1885, 1886 og Konkurser anmeldte for Skifteretterne Januar til December 1886 og Tillæg. No. 1. Norske Indso-, Kanal- og Floddampskibe i No. 2. Tømmerflødning i de norske Vasdrag i Aarene No. 3. Skov- og Flødningsforhold i Glommens Tømmerdistrikt. Rettelse. Tillæg No. 1. De i Fortegnelsen over norske Indsø-, Kanal- og Floddampskibe i Overensstemmelse med de modtagne Indberetninger meddelte Opgaver over Hestekræfter udtrykke ifølge senere til Bureauet indkomne Oplysninger for de fleste Dampskibes Vedkommende ikke deres effektive, men deres nominelle Hestekraft.

7 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No. I Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Jannar 1887 (Side 1). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Januar 1887 (Side 2). 3. Norges Trælastudførsel Januar December 1886 (Side 3). 4. Rigets Toldintrader i Januar 1887 (Side 5). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i December 1886 (Side 6). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse November 1885 Januar 1887 (Side 7). 7. Jernbanernes Indtægter i November 1886 (Side 7). 8. Norges Landbrug i 1886 (Side 8). 9. Telegrafkorrespondancen i Aarene 1885 og 1886 (Side 16). 1. Intrader ved de norske Postanstalter i de 3 første Kvartaler 1885 og 1886 (Side 16). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Januar Maaned 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: Januar Sild.. Tdr Tran Lever - - Rogn Tørfisk kg.159g Klipfisk Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg. - Fust. Tdr

8 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i i Januar Maaned 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Artikler. rcs te a g Januar I Smør 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 1. Tobaksblade Indførsel. 11. Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524). 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner Værdi af ovenanførte Artikler Kr. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild 5. Smør 6. Bomuldsgarn 7. SaalelEeder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast Udførsel. (Norske Varer.) 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalm,) 21. Nikkelmalm') Værdi af ovenanførte Artikler 1) Herunder ogsass endel Skjærsten. kg. hl. Kr. kg. hl. - kg. - kg. hl. 1 r -t - kg. Kr

9 3 N di N -714 NCN 1_ L"-- N C.,/ CY', i--,11 N O.71, CS) di 1 Cd1 Cr, - c7, N r C 1 i'... C) CD..,i,,. 6, cq.4.;.. In.-- C? C,/ CT, r-i -,t1 C.,2 R c c -, o 7) N "+' LO t C ,' N 9--4 GO1 s.; C- 1 t4 d o P 1-4 ',73 A o,i, Cl),-1.4 CT, -,. C',2 t-- C9 di C. 4.. N ;.I C". ri c,14 Gq 1'.7t, co t- C", r1 7t, - 6) LO G',2 CA C C 4-.4,t1 wri MMCCA 1 C C vo di CV 1,t1 C I"- ("N2 C,/ ", d, di l'.44 1 cn,41.1 cq t N -,N r4 C 71., 1. I"- Cq Cr. C7'. t- I"- C", o.1* es.) 6", r- 1 z.c) CT, 4-4 t- di.4,14 Cn t-4 GO..4 T-4 N Cq C", r Cfp C C9 11 ',C) II I $ C1 OED C LO CQ 1*-- N.',"?.rti rri 1".,1.4 C IC- C) r:,/ C:7', - Cl C", 1 ", N CT, p-4 r. rrl 1-14 r-. C". P I,f4 C,11, Ca 1 CT, Cn "714 C - t "711 r. Z'" Ck) P-.4 r. I C.,.1 4 i',... C,/ C", OD c.4 1 t4- ;-; C2 c't LO Cl C 1 1 N C", C. LO 1 C) Z- 'It, N o C di C C 2 C C',/ 44--, cq di 1.1 or4 L. 1 (::;:) C,1.4 - N C", 'di di di 1 C,) 1 N di CS, - do N.414 di,t,,1.1 N d, N N N di C '- 4 r.. C::)..,t1.. C2 O2 C',2 v I 6, di 4,e14 (1,2 di t- di CT. C.5, 1-- rli di -.7ti N rd er) u, -44 c, c,. a) (x) oo CD ;.. ri ri. ri ri ri PI rt t.) CD t.)1 A.,.., F.. - EFi ie4 E. a). Pr-i 4 1 t -1, 'C.)) IIIII cd.. a). g a) bt - s., rt ci, tx,,-, +a, ' Ai c) rg g 1-_, g cd ca c.) tvo ct åc,--, rd O.''., i..1.2,) 2 )4 g ' g ca,.. ca 7..,, cd.t1. :17i Z elp g g, -- - It,.1. cd cd i. 74,- ;.4 CI lc :;L. )' 'C'ti 71) c2, ;' <1.) s. p, p c4-,-d - cn A H E-I g "Ich' (::' (4 ;,..1 cn a., H,4 i.4 4 1*

10 4:,,_, 3 H CZ l- en.-.4go ---, CZ OD i C:, OD Cq.rt4... r--. M G,2 C).1, GN2 Cg GO GN/,f1 r-i t.r...,... t"..c.) r-i r-4 C", Cri C4 i.. en,14,i, CZ G2 in N. -, CZ ca ", OD i-- CT, ri,g-j. a, ",H C) in,---. CC, r, CZ, "-4, GNI en Cr, C.C) CA kn GO N,-4, N as. C.,/ C.... C., C.-4 GO Cn,t4 CZ,t4 Ot '14C'14,."14P, '14.-4 C.C) "cf g" ci; CZ CD GO GO,t4 i. N N N C", N cz C. N C) C. CL,CL, rd N G", C,I r CC, kt M r-f,i, CZ GN2 in GIs CZ C,2 N C,2..14 C.,/ =in= t... C,/,:n1C.,1,/c,t41.,--4,t1 C,/ Cli Cl r, P:) r'' P.. rf. o,8/...4,:.,1'11 Ntc,2 r. r- NN r-4 N -4. r-4 y) aa. P, 2 -ai ill t> cd ;2) tg 7:3 T3 PI 2 $.4 d cu pc1 o cm 1-1 c cz,., cn,,ii C,,f,.--. t in C", Cq CA,-.4 NM CT, C 2 'l GO,f, c.t c c,,, ko c:q co N M,..., t,..,,t,N C),-4 GO N cq r-.1 C r. C7J C. 1., Cn,t, }i r.- in vo,t1cz..-4 r--4 C-, G'q N,...4,-4. C,1, N r. N C'', CD.rf., --4Cc..,ti CD C,,14 C7, C/D CD Cn 1--- GO CC r-4.11 CC, k.cd M cq... C,1 ',il 1--4 C,2 vn Cn,, M V r-4 VIONVC/...,14 (n.--.ngogomc7,nr- 4 Vr-4 'tiv GO C", (7,2 CD oq C) V vt'd cn Cn V 1 1--r.C.ONNICD,-. "..711,14,t4,VV c.,11 VD vcd...14", 4-4 t... Cl r-4?-4 in t--,ti 1--,X) r--. C7',.--, in C:, N (7, 1"- -. CD CD r, C...,11 g 1-..: PI.' cd d A,-4 4 a, d t, I s 1 s. e C I,:ti,-.1 I I I CD LO c_c),ti I s In c.,/,ii cn,o oo -,r4 N Gr3...GNIC,/ Wc. N -,,,,,,n,-isisto.s.c.s:),...s.a.. i-- ko i-- v-.4 i'..- N r, r-.1,:t1 r-i N 4--4 cq GO.-i,,p4 t- (= r-,4,w,-, c.) (n. b.ö GO LCD.C.,,...,11 VN C.,..., cti.cs, s a I I. s. (Ni...t OMMCM r--i C....4= N cn P.,..., iç,. 4.)46 r-a34,5,).,,, 7, P4 cn i C3 I i C.,/ tf3 V c? 4..4 r-4...:14 -ti ao cz) N 8.. I. CC,. C,2 C'D NN...44 i' i., (I)..c,14.c)..7,-./...- N 4-4..rj4 r-4 C.,/ '..,)4.,-.,-,. PI " lik co N r--,r--. GO i"... r. GO CZ,±I GO GN2 in,-4, C", CS, en in,--. GNI GN2.-, r-.. CZ C,/,cD.rti cn cm c9 '11 r-,...4"14,t4c.idcm11. M r-4 r-4 v-i r-4 -,-ti LO r-.1 '9i.r-1 P., Cf),o kö,..., i C,C.Or. Gt r-i N V,-.4 Cs,.rii c, o,-..14 t.. s.. s I,--t 1- C,/ i". i". 1,/ C D C.C) vi'd,14 N i'--,-..,.. H.4 - C) Gli al. 2 ifi c'. In C,-, to -i cr, 1/4. -N ril,...,,k, C) C CC) 1L M..11 to Cn V I_CD CC) --4r--4vt, Cn c,t cz or, C ' r-4 C..,,....= Ne.DCZNCID,... r-i..1.4 C 1. g.. ti-ur.!.): en in in N CZ in P--, Cn GO N r-- v r-4 co cr) In 1--. t-,..i 1--,--4V M..-. (7) an i*-- CrJ e g V,t1 C O,I1 C:3' =..zt,r.-. r... GO r-4 G O Al f,4,. 1 1"-- N t- N GO CD r itti N di LCD VD CTJ r-i C:n L-- Cf, N V GO cl ce gl :::: Fal,t, VD Z". Cf.! '14 L-- L'-- krj eq,,t1 C) V 4. -,-1 c' ca.i r-,,-.., -.4 r-i G,1,-I a) 5.1 Xi P; r--4 t- Z-- M,--4.. cp,,..; 7.4,1 ta g 4 ko... t. - N.4,1' 1 (MC,/,14 cq... t...e. cqm cq-1,-.4 N di in a,i4 (n LOV) C> L--- I-- r...4 =.--1 -,t4).,-. c oo cn cq...,--, ca... H $.1 ci) c., A... rd rd rd... rd.... Pt g k 74 _,e g ca <i> 41 ' '''' '2 gel 4 1 -,4 c,1 r,z,,,,,,,.,,,. ca ca,-.,ncl AI -..1,'I')ct..,,g.-, istm..2,-...m. ill 1:1 i 4.1,PI.),.., p. 'C,'."4 i...4,w..... C' +.' Cd Cd 74 4:1 11:1 r 'g,,43 th. g g si.i rcs.p.,,,,,w1...2,.rt.m..1.,dr.'ww. a3. c. tw c., rd g ci, 12,,:, g E 4:. -. $!..1 -,, ct ,,kwm...p.,=,...,,,, 44 P.1 'CZ X tx1 A g E-I a) a M Pi Pq W Cs El <4 a W X H X

11 a) co Cn C 1 CID C:D Cn CC rt4 -Kt Cn r. in N c",,14 C5' -41 C,t1 N Co,CJ iö C-,,-,,-.4,-t, O i-- cq O C) r--4,t1 N 'di / , CT, CS) N Cr, OD to C-) (-1 ce 5 ifd to Cn C to Co C N ce Ce in 1 C. C.J C d4 N N C ) 1 Cr, GO F CT. cs:, N CY',,t+ to C -714 r- C Go OD G GO "CS a) E Cr:, (-,tcloc,2 C p C,2 (-Nt ce, N GO C\I CC> C CC 1 1 "41 N to N C C a) E E cts Co Co N N `,..t, rh r. C.,/ C) 1 C.,/ N (n ',II Cr, r, GO v-4 GO N Co oo o Co,c-p Go N -rti 're 1. C v--1 r-4c LCD GO C,1 to Co CT, (7, C C.) N N CD to to N to C CM 1 C.C) C", C r. r. N:. N C`,1 Co x,t1 ce c:q to i N C Co ccq,t4 in in cq C C cc) to o x C r. ct; Co to Go.414 Co to r.1 %- as 11, c.c> r-i to C C c,t ce Co C Co to N OD C C.,/ 1-C.) CC) GO C.N2 to MI o ti l l t14 IIIII CC

12 ,1.1 CC ko to v.. v. N Cn CT, N GC) C N N C,1 1-4 Z--. ct C c:5 cc, C ) t- c6 4= CC Cq C.,/ N CM r.n2 C'D CD CC, CC C,'" GO GO C2 Cq LCD ca GO C", C", CC CC r-4 E-- N CC CC Cq CC CD CC LC'D C. C\2 CcD -7f, CZ, N C. ", OD CY, N CCD CT, C7, ck.z CA in CCD CC C. C9 Cq r-4, CA CC 1"- C., 2.L-11 CV CC, CC r-.4 N CC CC GO C", CC CCD CN? is -cti -- CT, tr, N C' GO v t CC' CC kc.) c.,/ CD Co C,2 GO C) N C 2 CA C. t--4 Cr. CC r CD GO -4 GO LCD Cq CC C c*a,t1 CCD C\2 OD.7H -7ti CD CD CD G2 C,2 cc, c6 CC gd cq CM In GO LCD Cq CD VD LCD C2 cti GO G,2 GO 71., C", C 2 G,) CC in r-4 Cq -- ird C cq CC' C7, CC C7, E-4 gi

13 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse November Januar Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. November December Januar Februar 'Marts April Mai Juni Juli August September Oktober S November December Januar Jernbanernes Indtægter i November Maaned Bane r. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Persontrafik. Gods- Øvrige Tilsammen. Ind- trafiktægter. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristi.ania-Drammenb Drammen-Ski enbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotban.en StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jmderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum

14 8 8. fr Norges Landbrug i Om Udsigte rn e for Høst en har Landbrugsdirektøren under 14de September 1886 afgivet følgende Beretning til Indredepartementet : Efter de fra Rigets Amtumnd modtagne Beretninger, der er givne i Tiden fra 19de Juli til 28de August sidstleden, har Direktoriatet den Ære at meddele Følgende angaaende Udsigterne for indeværende Aars Høst: I bele den sydlige og vestenfjeldske Del af Riget forsinkedes Yaaraannen af raat og koldt Veir, som, med Undtagelse af enkelte varme Dage med Nedbør i Mai, ogsaa varede udover Forsommeren. I det Søndenfjeldske holdt Temperaturen sig ogsaa i første Del af Juli Maaned lav især om Nætterne, saa Potetesgræsset fleresteds tog Skade af Frost i Nætterne omkring 1de Juli. Væksten sattes herved i det Hele tilbage, men den senere indtraadte Varme rettede tildels herpaa paa Østlandet, hvor man i det Hele i Kristiania og Hamar Stifter har havt gunstigt Veir under Høbjergningen og en varm Eftersommer. I Kristianssands Stift havde man Tørke og Blæst til langt ud i Juli. I Stavanger Amt og i det Bergenske har vedholdende Regnveir under Sommeren været til Skade. I Romsdals, de Trondhjemske Amter og i Nordlands Amt indfandt Yaaren sig til vanlig Tid og i Tromso Amt kom den endog usædvanlig tidligt, men udover Forsommeren var Veiret kjøligt og fugtigt, hvilket satte Vegetationen adskilligt tilbage. I Tromso Amt har derimod Vejret, naar undtages nogle kolde Dage sidst i Juni, i det Hele taget været godt med usædvanlig Varme og i det Hele taget tilstrækkeligt Regn. I Finmarkens Amt, hvor ogsaa Vaaren kom tidligt, var Varmen af og til paa Forsommeren ganske stærk, men med lidet Regn. Høavle n, hvis Høstning ved Beretningernes Afgivelse ikke var tilendebragt over hele Lantlet, synes i det Hele taget i det Sønden fj eldske at ville blive noget under et Middelsaar, kun i enkelte Distrikter lover den at ville give et Middelsaars Udbytte. Specielt i Akershus Amt viser Høhøsten et tilfredsstillende Udbytte, forsaavidt angaar andet og tredie Aars kunstige Enge, medens ældre saavelsom naturlige Enge gav kort og tyndt Græs. Første Aars Enge, især Kløver, gav heller ikke godt Udbytte. Høet antages saaledes ikke at ville give bedre Udbytte end et Middelsaars, tildels endog under et saadant. I Smaalenenes Amt, hvor Udsigterne fra Vaaren lovede. en god Høhøst, bliver Hømængden efter det langvarige kolde og tørre Veir ikke lidet mindre end i de sidste Aar og altsaa under et Middelsaar. For Hedemarkens Amt turde Udsigterne være lysere ; Høsten saa ogsaa der ud til at blive under et Middelsaars Udbytte, men det drivende Veir i August turde dog have rettet adskilligt derpaa, og Høet er bjerget under gunstige Yeirforhold. I Kristians Amt stod Engene efter det kolde Veir i hele Sommeren tynde, men efter det indtraadte gode Indhøstningsveir lyder Beretningerne lovende fra Totens samt Hadeland og Lands Fogderier, hvorimod Udbyttet for den øvrige Del af Amtet antages noget under et Middelsaar. I Buskeruds Amt venter man i Buskeruds Fogderi et Micldelsaars Udbytte,

15 - 9 inden Ringerike neppe saa stort, som Aar om andet er det vanlige. I Numedal og Sandsvær menes lloavlingen efter den sene og kolde Yaar, langvarig Vaarbeitning og tildels Isbrand at give betydeligt under et Middelsaars Udbytte. I Hallingdal saa det endog længe ud til, at man kunde frygte Uaar paa Foderavlingen, men Varme og Nedbør i Midten af Juli har rettet endel paa Forholdene, uden at dog Udsigterne kan siges at være lovende. Navnlig stod Sætervoldene enkeltvis endog saa slet, at det ikke antoges værd at slaa dem. I Jarlsberg og Laurviks Amt naar Udbyttet neppe et Middelsaars. I Bratsbergs Amt har Græslandet tildels lidt Skade af Isbrand. Saavel paa Fjeld-, Heie- og Myrslaatter vil Høavlingen gjennemgaaende blive under og paa mange Steder endog langt under et Middelsaars. 1 Nedenws Amt ventes Høhøsten at blive under et Middelsahr i den største Del af Nedenws Fogderi ; i Sætersdalens Fogderi haabes derimod Avlen at ville naa op til en Middelshøst undtagen i Bygland, hvor der var lidet Græs og ringe Udsigter baade paa Hjemmarkerne og i Heierne ; hertil antages Vaarbeitningen paa Hjemmarkerne væsentlig at have medvirket. I Lister og Mandais Amt vil ogsaa HOavlingen blive ringere end i et Middelsaar, især klages der fra Siredalens Øvre Del over, it Engene har taget Skade af Isbrand. I det V e ste nfj eidsk e antages Høhøsten inden Stavanger Amt i Ryfylke Fogderi at ville naa op mod et Middelsaar, medens den i Jeederen og Dalerne vil blive ikke lidet under et Middelsaar. Særlig giver Fjeld- og Udslaatterne i Dalerne et daarligt Udbytte. Ugunstigt Veir under Slaatten har bevirket, at adskilligt Ho har taget Skade under Indbjergningen og derfor vil blive mindre godt Foder. Efter den kolde Forsommer og det vedholdende regnfulde Veir falder Beretningen fra Søndre Bergenhus Amt bedre, end man kunde vente. Man haaber paa de fleste Steder, at HOudbyttet skal blive nogenlunde godt, dog i Regelen ikke bedre end i et Middelsaar, for Fjeldgaardene noget under et saadant. I Nordre Bergenhus Amt antages Høavlingen ikke at falde ringe. I Romsdals Amt er Udsigterne meget lovende, og Høavlen antages der paa de fleste Steder at give endog rigt Udbytte. I bele det Norden fj eldske tegnede Høhøsten meget godt, i Guldal og den største Del af Fosens Fogderi af Sondre Trondhjems Amt endog til et ualmindelig rigt Hoar. I Nordre Trondbjems Amt giver Hoavlingen antageligen et Middelsaars Udbytte. I Nordlands og Tromso Amter haaber man en meget god Avling. I Finmarkens Amt haabes et godt Middelsaars Udbytte i Strøgene ude ved Havet, paa Udmarksslaatterne og paa myrleendt Jord ; paa Hjemmejorderne i de indre Distrikter vil den give under et Middelsaar, dog undtages Varanger og Altens Fogderier, hvor Udbyttet antages at blive et Middelsaars. Paa Grund af det kjølige Yeir langt ind i Sommeren har Fjeldhavnegangene været mindre gode, saa det er at frygte, at Afkastningen af Sæterbruget overalt bliver mindre tilfredsstillende. Vint ers æden lover i det Hele taget et almindelig godt Udbytte. I enkelte Distrikter, saaledes fleresteds i Smaalenenes Amt og inden Laurviks Fog-

16 1.deri, staar dog Agrene ujævne og tynde ; i Bamble Fogderi af Bratsbergs Amt tegner ogsaa Vintersæden mindre godt. aarsæden lover i det Hele taget i det Sønden fj eldske at ville give et Middelsaars Udbytte. Enkeltvis har der været Mangel paa paalideligt Sædekorn. I Hedemarkens Amt, især i de søndre Fogclerier, har Agrene været temmelig tynde, tildels blandet med Ugræs, saa Udbyttet her tegnede til at blive under Middelsaar. Det senere indtraaclte varme og drivende Veir antages for en Del at have rettet herpaa Inden Kristians Amt er Udsigterne lovende i Totens og Hadelands Fogderier, men i de øvrige Dele af Amtet antages Udbyttet i det Hele taget at ville blive noget under et Middelsaars. I Hallingdal var Agrene betydeligt tilbage i Udvikling. I de nedre Dele af Bratsbergs Amt venter man ikke at faa et Middelsaar,. medens man i de Øvre Distrikter, undtagen for Fjeldgaardenes Vedkommende, herom tildels gjør sig mere Haab. I Nedences Amt, hvor Kornet er hjulpet frem ved den senere Tids drivende Veir, staar Ageene næsten overalt lovende, tildels udmærket; herfra gjør dog Bygland en Undtagelse, da Skin" mangesteds skal have ødelagt Væksten. I Lister og Mandais Amt vil man neppe faa et Middelsaar. I det Vestenfjeldske var Udsigterne ved Beretningernes Afgivelse taaleligt lovende. Fra flere Distrikter i Stavanger Amt klages dog over, at Ugræs er tilstede i Agrene i større Mængde end sædvanligt, hvorhos der fra et Par Herreder klages over, at Insekter har gjort nogen Skade. Udsigterne synes alligevel at være til et Middelsaar. Ogsaa i Søndre Bergenhus Amt haaber man et Middelsaars Udbytte ; kun undtagelsesvis udtales Frygt for, at Kornet ikke skal naa frem til Modenhed. I Nordre Bergenhus Amt vil Kornhøsten afhænge af, hvorvidt Veiret i Eftersommeren bliver gunstigt. I Romsdals Amt er Udsigterne lovende, dog meldes fra flere Steder, at Agrene er fyldte med Ugræs. I det No fj eldske haaber mati i det Hele taget paa, et Middelsaars Avling. I flere Distrikter af Søndre Trondhjems Amt, saaledes i Strinden og Selbu Fogderi, i Rennebu og Opdal og Dele af Fosens Fogderi, staar Agrene mindre godt tildels som Følge af, at man har havt mindre godt Sædekorn, dels klages ogsaa meget over Ugræs i Agrene. I andre Dele af Amtet som i Orkedal og Meldalen, i Guldals Fogderi, i Ørlandet og Bjugn, er Udsigterne derimod meget lovende. I Nordlands Amt er Agrene tildels bievne kuede og er fulde af Ugræs, men med gunstigere Veir udover Høsten antages de at kunne give et almindelig godt Udbytte. I Tromso Amt tegner Kornet sig godt. Poteterne stod ved Beretningernes Afgivelse i det Hele taget lovende og antages at ville give et godt Udbytte. Om Sygdom paa Poteterne er der ikke meldt nogetstedsfra. I Akershus Amt snertedes fleresteds Potetesgmsset, som bemærket, af Natfrost i Juli. Det samme har ogsaa været Tilfældet i Ostmarkens Anneks til Vinger, i Lunde i Telemarken og i Soknedalen i Guldalen Blandt de Distrikter, hvor Potetesagrene staar bedst, er Rotnsdals Amt, hvor man venter sig en rig Avling. Mindst godt tegner de i Buskeruds

17 - 1 1 Amt, hvor de i Numedal og Sandsvær samt i Hallingdal neppe vil give et Middelsaars Udtytte. T r æ fr ugt avl en tegner daarlig og antages ikke at ville give synderligt Udbytte. I Søndre Bergenhus Amt maa den paa de fleste Steder antages som rent mislykket, og i Nordre Bergenhus Amt bliver Frugtavlen ubetydelig. Bærhøsten lover almindeligt Udbytte. Navnlig er Udsigterne lovende for Multebærhøaten i Finmarkens Amt." Om HO st en s Ud fal d har Landbrugsdirektøren under 18de December 1886 afgivet følgende Beretning til Indredepartementet : Efter de fra Amtmændene i Rigets Amter med Undtagelse af Finmarkens Amt modtagne Beretninger, der er givne i Tiden fra 4de Noy/ember til 9de December, meddeles Følgende angaaencle Udfaldet af indeværende Aars Høst : Veiret var i den sydlige Del af Riget udover Høsten mildt, tørt og særdeles gunstigt saavel for Vegetationen som for Indbjergningen. Av-lingen, som her næsten overalt er kommet godt i Hus, har derfor her endog overtruffet de gode Forventninger, man havde. I det Vestenfjeldske og i det Trondhjemske derimod vedblev Vejret ogsaa udover Høsten at være regnfuldt, hvilket ligeledes var Tilfælde i Nordlands og tildels ogsaa i Tromso Amt. Dette vanskeliggjorde Bjergningen og tildels ogsaa forringede Avlingens Godhed. Aaret tør i det Hele antages at have været et godt Middelsaar for det Søndenfjeldske, det Trondhjemske og Tromso Amt, henimod et Middelsaar for det Vestenfjeldske, og for Nordlands Amt adskilligt under et Middelsaar. H oh ø sten har i det Sønden fj el dske faldt noget forskjelligt, men Or i det Hele antages at have givet et Middelsaars Udbytte navnlig under Hensyn til, at Kvaliteten overalt er udmærket og saaledes opveier den mindre Mængde i enkelte Distrikter. Halmfodret er dertil godt og rigeligt. Fra det Søndenfjeldske betegnes saaledes Høhøsten under et Middelsaar i de østligste Bygder i Smaalenene, i et Par Herreder af Nordre Østerdalen, saaledes i Tolgen og i Kvikne, i hvilket sidste Høaaret endog blev ganske maadeligt. Under et Middelsaar er ogsaa Udbyttet i Nordre Gudbrandsdalen, i Valders og i faa Herreder af Kristians Amt udenfor disse Fogderier, fornemmelig i Søndre Fron, ligeledes i Numedal og Sandsvær, Ringerike og Hallingdal samt i Øvre Telemarken, i sidstnævnte Distrikt dels paa Grund af den sene Vaarbeitning paa Hjemmeslaatterne og dels fordi Myr- og Fjeldslaatterne som Følge af Isbrand og Kulde slog feil. I Bygland og tildels Veigusdal i Nedems Amt var Udbyttet noget under, og adskilligt ringere end et Middelsaar i Spangereid Sogn og Nordre Undals Herred af Mandals Fogderi, ligeledes i Listera Fogderi. Paa Heiegaardene i Siredalen mislykkedes endog Høavlingen. Høaaret betegnes som henimod et Middelsaar i Laurviks Fogderi, som et jævnt Middelsaar i Dele af Kristians Amt, i Buskeruds Fogderi,

18 12 -- i Bamble og Nedre Telemarkens Fogderier, i det Hele i Nedenws Amt og i Mandals Fogderi. Et godt Middelsaars Udbytte eller derover har man havt i den større Del af Smaalenene, i Akershus Amt, med foranberørte Undtagelser i Hedemarkens Amt, i større Distrikter af Kristians Amt, i Jarlsbergs Fogderi og i enkelt Distrikt af Bratsbergs Amt, nemlig Saude. I det V esten fj eldske er Høavlingen med Hensyn til Kvantitet som i et Middelsaar i Stavanger Amt, paa de dyrkede Enge maaske noget over, som et godt Middelsaar hvad Mængde angaar næsten overalt i Søndre Bergenhus, som et Middelsaar i Nordre Bergenbus og henimod et Middelsudbytte i Romsdals Amt. I de tre førstnævnte Amter blev dog Avlingen paa Grund af det daarlige Vejr stadigt Regn beskadiget under Indbjergningen og staar derfor med Hensyn til Næringsværdi under det almindelige I Romsdals Amt bevirkede ogsaa det mislige Veir under Høstningen, at Høet for nogen Del blev mindre godt bjerget, men nogen nævneværdig Skade antages det dog ikke at have lidt. I det Norden fj eldske bar Høhøsten for de Trondhjemske Amters Vedkommende, uagtet det raa og kolde Vejr udover Sommeren, i det Hele taget været meget god og givet over Middelsaars Udbytte. Kvaliteten antages heller ikke at være forringet ved det uheldige Veir under Indbjergningen undtagen for Fjeldslaatternes Vedkommende i Nordre Trondhjems Amt. I Guldals Fogderis nedre Distrikter har Høavlingen endog været særdeles rig og Opdal i Orkedals Fogderi samt Overhalden i Namdals Fogderi bar endog havt et Kronaar. I Nordlands Amt blev Høhøsten for den største Del af Amtet mislig. Græsvæksten var paa de fleste Steder stor, tildels rig, men Bjergningen vanskeliggjordes i den Grad ved det vedholdende Regn, at indeværende Aar i saa Maade staar som et Meerkeaar. Paa Gaarde, hvor Slaatten tidligst blev begyndt, fik man Høet nogenlunde velbjerget i Hus med et Udbytte som i et 1Vliddelsaar ; men der, hvor man udsatte med Slaatten i Paavente af bedre Veir, saavelsom der, hvor man ikke disponerede over tilstrækkelig stor Arbeidsstyrke til hurtig Bjergning, er meget H bleven liggende ude at raadne paa Marken, forsaavidt det ikke er taget ind i bedærvet Tilstand ; mangesteds er Høet bleven staaende uslaaet paa Marken. I Fjorddistrikterne i Søndre Helgeland befrygter Fogden, at Fodermangelen vil blive stor, og fra Nordre Helgeland meldes, at der allerede er foretaget Indskrænkning i den sædvanlige Kreaturbesætning. For Salten og Lofoten er Høavlingen ligeledes under et Middelsaar, og kun Vesteraalen danner en Undtagelse med et Udbytte som i et Middelsaar. I Tromsø Amt, hvor ogsaa Græsmængden var stor, er Høavlingen bleven meget forskjellig. Tidtil Midten af August var Veiret godt, men fra den Tid af regnede det uafladeligt. Paa de Steder, hvor Høhøsten var fuldendt inden denne Tid, er Udbyttet blevet meget godt, medens man paa andre Steder, hvor Slaatten ikke var begyndt eller fuldendt, da Regntiden begyndte, har faaet den storste Del bedærvet. Dette var fornemmelig Tilfælde i Udslaatterne. Man træffer maaske for det hele Amts Vedkommende det Rette ved- at sige, at omtrent Halvdelen af det rigelige Græs, som fandtes,

19 13 blev godt bjerget, medens den anden Halvdel bedærvedes og kom ind i - meget daarlig Tilstand. I Trondenws blev allerede i Host en Mængde Kreaturer udbudte tilsalgs paa Grund af Frygt for utilstrækkeligt Vinterfoder. Priserne vare derfor meget lave. Det opgives saaledes at have været vanskeligt at faa 35 A, 4 Kroner for en voksen Ko, og at gode høstbære Melkekjør har været solgte for 45 A, 5 Kroner. Turnips har, hvor den dyrkes, saaledes i Akershus og Stavanger Amter, slaaet godt til. Sæter afk a s t ni ngen har iaar i det Hele ikke fuldt givet det sædvanlige Udbytte navnlig paa Grund af Kulden i Juni og Juli. Fra Hedemarkens Amt lyder dog Beretningerne paa et Udbytte som i almindelige Aar. Sæterbruget har ogsaa været nogenlunde tilfredsstillende i Søndre Trondhjems Amt, hvor Fjeld- og Markslaatterne var gode, naar undtages nogle af Kystherrederne i Fosens Fogderi. Vintersæd en har givet et godt Middelsaars Udbytte. I enkelte Distrikter af Smaalenene, saaledes i Glemminge, Aremark, Id, Berg og Varteig, blev dog Udbyttet noget mindre end vanligt, Jarlsberg og Laurviks Amt, hvor forøvrigt Udbyttet i det Hele betegnes omtrent som i et Middelsaar, slog den paa enkelte Steder tildels noget feil, især i Tjødling. Kvaliteten er overalt god, i enkelte Distrikter endog meget god. Amtmanden i Akershus bemærker forøvrigt, at der Dyrkningen af Rug er meget aftaget, fordi den Pris, som derfor erholdes, ikke staar i Forhold til Produktionsomkostningerne, og at Avlingen derfor ikke vil være tilstrækkelig for Behovet. Vaarsteden har i det Søndenfjeldske i det Hele givet et godt Middelsaars Udbytte og Kvaliteten er særdeles god, mangesteds fortrinlig. I Nordre Gudbrandsdalen samt i enkelte Herreder af Søndre Gudbrandsdalen og Valders saint i Listers Fogderi, hvor Udbyttet faldt noget ujævnt, naar man dog kun et Middelsaars eller knapt dette. Den Forandring i de tidligere uheldige Veirforhold, der indtraadte i den sidste Del af Sommeren og vedvarede gjennem Resten af denne og udover Høsten, medførte i det Hele et gunstigere Udfald af Høsten, end Forholdene tidligere lod formode. Det er kun undtagelsesvis, at Kornet er bleven skaaret uden at have naaet fuld Modenhed, saaledes som i Ostre Slidre, hvor Kornet dog ansees tjenligt til ethvert Brug, selv til Sæd, enkelte Fjeldgaarde i Bykle og endel Gaarde i Iveland i Sætersdalen. Frosten meldes at have gjort Skade paa Havren i et enkelt mindre Sogn af Ringerikes Fogderi. I Mjøsstrandens Annex i Bratsbergs Amt er Høsten omtrent mislykket, idet man næsten intet Korn har faaet. For det Vest e nfj eldskes Vedkommende lyder Beretningerne ikke saa gunstige. I Stavanger Amt kan dog Kornhøsten sættes til et Middelsaars. Modningen faldt paa Grund af den kolde, fugtige Vaar og Sommer sent, og paa høit liggende Gaarde maatte Kornet skjæres temmelig gront. Under selve Indhøstningen var Vejret godt, asa Avlingen i Almindelighed kom velbjerget i Hus. I de Bergenhusiske Amter har Kornavlingen derimod givet

20 14 6 betydelig under et Middelsaars Udbytte. I begge Amter maatte Kornet paa flere Steder. i Nordre Bergenhus Amt især i de ydre Distrikter og paa høiere liggende Gaarde skjæres grønt. Kvaliteten er heller ikke god, da Kornet i Regelen er blevet let. I Romsdals Amt naaede Havren paa flere Steder ikke til Modenhed, hvorhos Afgrøden tog nogen Skade under Bjergningen dels paa Grund af Storm og dels ved manglende Tørveir. Udbyttet antages dog at kunne sættes til henimod et Middelsaars. I det N ord en fj eldske har Kornavlingen for Søndre Trondhjems Amt givet et godt Middelsaars Udbytte især hvad Bygget angaar. Havren saa det daarligt ud med paa Grund af det langvarige Regnveir navnlig i Kystdistrikterne. Noget af den blev slaaet grøn af Frygt for Frosten. Noget tog ogsaa Skade af Frost, som i Soknedalen og paa nordre Skog" i Rennebu ogsaa gjorde Skade paa Kornavlingen i det Hele taget. I Opdal har man havt et Kornaar ogsaa hvad Kornavlingen angaar. I Fosen gjorde Stormen paa enkelte Steder Skade paa Bygagrene og Havren maatte tildels skjæres grøn, men viste sig dog bedre og mere moden, end den saa ud til, og tjenlig baade til Sæd og til Føde. I Nordre Trondhjems Amt forsinkede langvarigt Regn og kjøligt Vejr udover Høsten Kornets Modning og vanskeliggjorde Indbjergningen. Dog antages Bygget overalt at være naaet til Modenhed, hvorimod Havren paa enkelte Steder især i Namdals Fogderi maatte bjerges i tildels umoden Tilstand. Kornhøsten antages dog at kunne anslaaes til et Middelsaar og' er for et enkelt Distrikts, Overhaldens, Vedkommendé endog betegnet som rig. I Nordlands Amt led Kornsæden ogsaa under det kolde Regn i Forbindelse med stadigt Stormveir. Avlingens Mængde kan gjennemgaaende betegnes under et Middelsaar og Kvaliteten derhos som mindre god. I Lofoten og Vesteraalen opnaaede Sæden ikke fuld Modenhed, og selv for Nordre Helgelands Vedkommende betvivles det, at Kornet er smdført. I Tromso Amt indtraf vedholdende Regnveir under Skuraannen, som for en Del bedærvede Kornet paa Støren. Da der imidlertid over Midten af September igjen indtraf Tørveir, kom dog adskilligt Korn godt ind og Udfaldet maa i det Hele betragtes som et godt Middelsaar. Potetesavlen har i hele det Sønden fj eldske givet et meget godt Udbytte. Høsten har i næsten alle Amter været som i et godt Middelsaar eller derover. Sygdom har hidtil kun vist sig paa meget faa Steder, sasledes enkeltvis i Akershus, Smaalenene og Lister og Mandais Amter, dog uden ialfald hidtil at have foraarsaget videre Skade. Som Distrikter, hvor Udbyttet ikke er naaet op til et Middelsaars, nævnes Spydeberg i Smaalenene, Tolgen og Kvikne i Nordre Østerdalen. Høsten var ogsaa mindre tilfredsstillende i Gudbrandsdalen og den nordligste Del af Valders samt et Par Herreder i Lister og Mandais Amt. I Mjøsstrandens Sogn fik man hoist ubetydeligt af Poteter. Mere end almindelig rigt Udbytte har man derimod havt i Solør, i Jarlsbergs og Sætersdalens Fogderier. I det V e st en fj e 1 d- s k e har Poteteshøsten i Stavanger Amt i det Hele taget givet som i et Middelsaar ; i enkelte Herreder dog under, i andre over et saadant. Tørraaddenhed

21 15 har vist sig i Were Grad og større Udstrækning end i det sidste halve Snes Aar. Stærkest har Sygdommen nu herjet KarmOen og Haugesundegnen samt flere Herreder i Indre Ryfylke og nogle Herreder paa Jæderen. Champion- og Magnum bonum-poteter, der nu dyrkes i større Udstrækning paa Jæderen og begynder at trænge ind i Distriktet forøvrigt, har holdt sig ulige bedre mod Sygdom end de ældre Potetessorter. I de Bergenhusiske Amter har Poteterne været lidet foldrige, Avlen er som henimod et Middelsaars og klages der fra flere Steder over Torraaddenhed. I Romsdals Amt angives PoteteshOsten i Søndmøre og Nordmøre Fogderier gjennemsnitlig at have givet et Middelsaars Udbytte, i Romsdals Fogderi noget under. Hist og her viser Frugten ogsaa her Tegn til Torraaddenhed. I Søndre Trondhjems Amt har Poteterne overalt givet en god og rig Host med Undtagelse af Fosens Fogderi, hvor Avlingen har været ringe 3--6 Fold men uden Tegn til Sygdom undtagen i Ørlandets og Froiens Thinglage, hvor Torraaddenhed har vist sig. I Nordre Trondhjems Amt naar Avlingen paa de fleste Steder op til et Middelsaar. Dog klages der fra adskillige Kanter over Torraaddenhed, som er bemærket i Ovre Stjørdalen, Frosten, Aasen og Skogn af Stjor- og Værdals Fogderi samt i Flatanger Herred af Namdals Fogderi. I Nordlands Amt har Poteteshosten i de indre Fjorddistrikter været særdeles god, ja tildels rig (op til 15 Fold og derover), medens der fra Kystdistrikterne meldes om misligt Udbytte, der ikke naar op til et Middelsaar (fra 3-7 Fold), ligesom Kvaliteten i disse Distrikter betegnes som mindre god. I Neesne skal endog en Del af Frugten være raadnet i Jorden. I Tromso Amt gav Poteterne i Almindelighed meget godt Udbytte. Enkeltvis, fornemmelig ude ved Havkanten, fik man kun 5 Fold, andre Steder, især inde i Fjordene, fra 12 lige op til 16 Fold. I Almindelighed kan Foldigheden anslaaes til 1. Poteter solgtes inden Tromso Amt i Host for 3 Kr. pr. Td., men Prisen sank senere lige ned til 2 Kr. pr. TOnde. T r eefrugt avl en har i det Hele taget været daarlig, og kan paa Vestlandet, hvor den for flere Distrikter spiller en betydelig Rolle, iaar betegnes som rent mislykket. Søndenfjelds og i det Trondhjemske gav dog Kirsebærene godt Udbytte. Bærhøsten har forøvrigt givet almindeligt Udbytte. For Dverberg Herred af Nordlands Amt har Mill tebærhosten givet et Udbytte af omkring 3 Tdr., der betaltes med 3 Kr. pr. Td.; i Tromso Amt var den i Almindelighed ikke videre god. I Sogndal og i Underdal i Sogn har der ogsaa iaar været dyrket Tob a k. Sidstnævnte Sted sælges Aar om andet for ca. Kr. 1 6,."

22 16 9. Telegrafkorrespondancen ved den norske Statstelegraf i Aarene 1885 og a) Oversigt over Antallet af taxerede Telegrammer. Maaned. Afsendte til Indlandet Afsendte til Udlandet. Ankomne fra Udlandet Januar. Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Tilsammen I I b) Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Maane d Maaned Januar Februar Marts April Mai Juni Kroner Kwner Juli August September Oktober. November December Kroner Kroner Tilsammen I Intrader ved de norske Postanstalter ') i de 3 forste Kvartaler 1885 og Iste Kvartal. Kr Kr det die Kr Kr ') Opgaven er ikke fuldstændig, da der mangler flere Afregninger med fremmede Poststyrelser for 3die Kvartal Ringvolds Bogtrykkeri.

23 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. I No In dho 1 d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Februar 1887 (Side 17) Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Februar 1887 (Side 18) Norges Trælastudførsel i Januar 1887 (Side 2) Rigets Toldintrader i Februar 1887 (Side 22) Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Januar 1887 (Side 23) Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse December 1885-Februar 1887 (Side 24) Jernbanernes Indtægter i December 1886 (Side 24) Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning den 31te December 1885 (Side Civil Retsstatistik 1885 (Side 28) Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene (Side 32) Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Januar 1887 (Side 32). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Februar Maaned samt Januar-Februar 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: Februar Sild Tdr ,5 Tran Lever - - S- - - Rogn Torfisk kg i Klipfisk. ) Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. - - Tdr Jantiar-Februar Sild Tdr Tran Lever :. Rogn Tørfisk kg Klipfisk I Stkr : 278 Anden i Fartoi saltet Fisk kg. - - Fust. - Tdr

24 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. g g X Februar Sm Indførsel. 2. Rug Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 1. Tobaksblade. 11. Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524). 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt). 18. Stenkul 19. Maskiner Værdi af ovenanførte Artikler. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udførsel. (Norske Varer.) 5. Smør (Margarin- og andet) 6. Bomuldsgarn 7. Saalelæder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobberm aim's) 21. Nikkelmalm') Værdi af ovenanførte Artikler. Herunder ogsaa endel Skjærsten. kg hl Kr Kr kg hl kg hl kg hl r -t kg. s Kr

25 Februar Maaned samt Januar-Februar 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Februar ' i *

26 4 '734 I-4 rd-^ ci) '8 4 4::, g.44 '.. E cn W PI. P4 2 I cq GO - CC, C.: l-- C)._n,..t4,:" N 4 t--- c: 2 CD TO C,I,t, X 74 c.t..,--,,n NOD to,...r t- -di CT, C2,,t1 (X) t- ---, N C O N <t+ to N....,ti t-r C G1 N C1, ,..,... e b_c") di CD 6:. C:3", G''' 1".. i".. 1"- Cr, + Cg e-4 r-4,t4 r..". I. I t- cq t- is-- OD co t- t,... 3 cq r-..t., t... cs:, e::7,..c.j GO -71,In -...ci,.2,'...i I. Û'l -,. i I II.. I. I i i i i i I,-.1 In en..- co,--. c) 5 rcs ras 4 c,t to N In e::., I-- t.-- = L-- in cg co pl f!), co r-4 r-1 N -,11 l':?' P.... cc) e 8 s I c_c, ci CD Co CC).. P.4 'al,, 4 4:n _ +.; r C% cs;), i- N -rti t- cr, 4,..., r. r-4,n Co cq g I 1. r co C:p :...s.11 PI. cd.'.*. A 4 :-. o., c; 4 tg +.. f-: I,, -NI c) -.a... ci) Q -a gi I co c.c) cz,z cr., cq r.--cvad...,ti I.n.rti io t-.i...4 CNI I I I CD I i II I I I 1 I i i In cq c,2 Co Co c C.C) M J.- kn,- GN7 cȧ' I i Z". i i II I II II 11 C:1) r, 6 41,...,11 Pc1 74 7) ') '1 4 ''' '4 i c) z.-- cq vo r-i I a, ct.4 PI E..., -.) 41..:, s. to... et s s 1 ted to,... OJ c D C) co in c.c,od C,t c..4d 1n CC O = t- X..4 ci, 4 4, cn s:, i.-- a I N N.... C9.,t1.14 F. co c.,?.11,t. cq ti;,"?-1 ai.p?i I C:, (-11 II C,/ CV (= Co "li C,1 CC -4 +;.. O CD /.. r,... r. v. C9 v... 1.:i.- tir 6 II II 1 CI,J.1/ i...n =.. e", Cn -TM Q.:.; ev pi Ii.)4. -et. Cq r- 1 ir..4 C1 LC) tå ci. '''. Ḷ.) P... (n C.:, C.C.) N '14 r.,ti (,) C),,, Cd PI, rd. C,/ N kcj... In ICJ t-cd a/ ig fa 4 4. a, 4.; v. tli 4 14 IN.N 11C (O, N LCD i... CNI C,/..P.14 -,t,.c..d Gqc..=.-.. c.. in.14 CT, 1--- l- CX) l'. ILCD Cn. Cl, rz:1 PI. rzl t Ot cp oo oo CA OD GO CX) OD g,-, r4 rf v-i,-1 til,. g tk,..,. PI,e..4.) CD Pr., Cf, 54 2 ca 1-1,... cl F=.1,z to.....,..w I, I I 1 I. g 4.W ow TA.,-, p, t. 1 g.<2, Q.- g 3 ''4 c3 '-' 8.- PI '''.), gk 41_4, to g 44 "'. ;14 x pti c d.,,,,..73, t) PI Cd::7/1 to ti, Ili "-f cq c3.+, ".41, t ca -b.' no d,-,,,, cl, t-i p., o..,t cd.-i CL A 14 E-1 14 M Pli i:4 Ç.T.4 CL a, ::. <4.4 ;:c1..,d C,2 r-i I

27 1 41 T' d H '.4; (1) "tt ra g :44 4.., ea " g P ci)..44 :(:), +., p,.. D.. cd V) ',,-,4 d,:l rt 5,4ẕ. fel o cr, i-i 2 1 Cg i CS, inc g.,- t Co (;) c,.di r-s et./ I, 1... s,r, ---. = cq CT, c"..,? C -,t,c / C.C,.--, C> t- CT, C> if,,,, C t,......,14 C...i en2 ag N GYD CD CD N N CC,t,C. s-cd M L''. Cl r r. I-4 C 1 r-i 11.. I cq I I I I I C:,) :1,1.. c../ -,11 I I I I j GO GO 1 -- t... C) c,c) i c) c::, CT, N clto, , V C,1 C,1 C7 j...,-, ci1d,i4 kn I ei e e e e i-- e e e e e er, e e e e e e e e e e e oo i--...,ii,.. cn CD in. t- tö G Cs) C, in c... 1". v ,,M Do -4 gm dd A 4 :1 -F: o In M o s... v a, v 4..,-4 C, CI) o... (:).C.4) e II... cq,-.. r-4 C1 tc) VD al-i,w.46 a,,i,, p':2 ins is a sliscqe.s.ts I is. es se.-i GN2cl ,14 e 74 g E -..,. r-411 e,-4 e C)C9,14er:t sa) C. 1-- i-- GO r-i "14,i'D CD t,,t, C.,-, tn ' ti; f:1 P4 CD t- I I..1,14 t...,t1 ki.sa Ta il":7 GO csd cn2,i4 t-.-4 ',I., s s G2... t-.--. tfz.71,,...,t+,--.,--., c,/ ez v..,...,-- Cfl''C.; r 1, _.' g. cd.g"-et4 'd.w )-4 dd ' 4 CI)Fr, P P.44i i'.... =. t... CD 1 C:T.J I, GO i. P... CD Cq to c,z o,...,.11,_., N i'... Cl - -. CS) -. 4 LO 4.: t>.., 4 C) I314 OC)Cni el s le i i s 1 t',.. -i kacq 1 ICJ ettl,t, C 1CD ,--,... ca H -i <1.) Pq..... rd rt rti. rd 74.Le Pi 71 'ci,* '.. rcl rn PI irg'4"1w.1,t,!z!,,dri,,,,.p,.w,-nic) '1)rni-1,9,,M,,,, ID.rn..?'"L'ct...7'In14 T.' Tji ''';',. 41 E '''' p2 `81 ''',* t,, :14 ti 1:: 12r.`,g til g.`pli c's ',.=' F,,i, rtl TS p, ri, V, E E. rri.. a,.,, t*,i, rt' PI E cl)1 1 PI E ',,l o " -81 ggô " Ici P., m 1 a., a,,-) bel en tl ;-.4 7-,-, i_n,-, a, nn Y,..,..e! ro, :1 Y c., P-,..,e,

28 (5, /:, CZ c ì co N N c- N C, Co CZ -,11 - N N CSD Cl N C.C:, N r.q LO C.C. Co Co CZ N CD N N - Lez Z.1\1 C:q CT,.,,:t4 v GO GO c c4d C) - Co O 1.,14 N CC) 1 1C, I Co LO LO LO LO r- r-i,-, i-- 1 t''j GO. c.,..,., -..,-. If.,L N N N "Tt4 C.C.) N.CD I. N.--. Z... r-4z... En.11,t, En 1...' 1.-4 C., r i-- -7h1 C 1 CoN N N N -t+ c 1 C.C) C", Co CT, LO : In..1.4 Cq C C Cr, C En En i''''' ",...,--, N In C", N L N Co r...,-.4 r-, 1 -, N.-.1 C., aq N Co GO N N N N N Co LO G", tr) 1 LOLON Co C5, C) V', _r, N cq,t1 rh, CD i- C c\j r, LC" 1 -ee C", LO 1, c.4 CA Co,4 r, - N..., Co (5, 1 C", ",.7ts Co C", v Co Co LO OcOGOGOC,N, e, N r-.4 C', p- r-4 v-4 eti Co o a pr-,

29 C C CC C. in -,14 C C,2 CP. = C. v. r e:) pf, GO 1CS C7, C.C, GO,t4 t c.i vti CC, C,1 et, OD e") CC tr.; CC GO c r". r-1 Cq ICD CC 4 c C,1 4.4 CD C I ("2,/ CD C) (.9 ") C-- C 2,t4 L- cc) GV C CJO V e-4 (X) C) c L- 1- cc C- - CD 4. cc) ; -44 cr, C,1 cñ,t4 CC CA v..41 i". CC N? CY) Cq tö i- C5', CT, i--,, in t- Z.D,t4..,14 C LO.14 C;;;;) (..r. cc) C,2 GO C. ct, x es) k.c" ce CC ICJ GO to r-4 C5') C') ro c./ r. CrJ "d! r. G2 C.) C,t C,1 CT) ct, Go GO OD cn CD C,1 OD C:) cq cr, r-4 / (5') C., in e..71., VD c,,t4 r. CC -et+.) In di C1 ord -.`E I to gi

30 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse December 188 '5-Februar Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob : Deraf i Bankens Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober -.., November -., December Januar Februar ,.., Jernbanernes Indtægter 1 December Maaned Baner. Indtægter i Maanedens Lob. pr. Dag og Banekm. Trafikeret Længde. Persontrafik. Gods- tkafik- Øvrige Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. I a 1 t. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Dr amm en-ski enb an en Drammen-Ra,ndsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhj em-s tørenb an en Merakerbanen Jtederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum

31 Opgave over Forsikringssummerne i den almindelige Brandforsikringsindretning den 3Ite December 1885 sammenlignet med Kjøbstad- Land- Tilsammen.Tilsammen afdelingen. afdelingen. 31/ I/ I. Bovedoversigt. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Byerne Bygderne Riget Byerne. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss Son Hølen Hvitsten Drøbak. Kristiania Kongsvinger Hamar Gjøvik.. Lillehammer Honefos Kongsberg Drammen Holmsbo. Svelvik Holmestrand Horten.. Aasgaardstrand Tønsberg Sandefjord Laurvik Skien.. Porsgrund. Brevik. Stathelle Langesund Kragerø Osterrisør. Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand liristianssand Mandal.. Farsund Flekkefjord Sogndal. Ekersund Sandnæs

32 26 (Forts.) KjObstad- Land- Tilsammen Tilsammen afdelingen. afdelingen. 31/ / Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Stavanger Skudesnæshavn Kopervik Haugesund Bergen Florø Aalesund Molde Kristianssnnd Trondhjem Levanger Stenkjær Namsos Mosjøen BodO Troms Hammerfest Vardø Vads I III. Bygderne amtsvis. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken I IV. Bygderne fogderivis. Idde og Marker Moss og Tune Rakkestad Aker og Follo Nedre Romerike Ovre Romerike

33 27 (Forts.) Kjøbstad- Land- Tilsammen Tilsammen afdelingen. afdelingen. 31/i / Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. i Vinger og Odalen Solør Søndre Østerdalen Nordre Østerdalen Hedemarken Toten Søndre Gudbrandsdalen Nordre Gudbrandsdalen Hadeland og Land Valders 63 5 Hallingdal Numedal og Sandsvær 4 9 Ringerike Buskerud Jarlsberg Laurvik Bamble Nedre Telemarken Øvre Telemarken. Nedenaas Sætersdalen Mandal Lister Jæderen og Dalerne 42 9 Ryfylke Søndhordland Hardanger og Voss Nordhordland Sogn Sønd- og Nordfjord Søndmøre Romsdal Nordmøre Orkedal 3 95 Guldal Strinden og Selbu Fosen Stjør- og Værdal inderøen Namdal Søndre Helgeland Nordre Helgeland Salten Lofoten og Vesteraalen Senjen og Tromsø Alten. Hammerfest Tanen Vardø Varanger Sum

34 Civil Retsstatistik A. Opgave over Antallet af de ved Forligelseskommissionerne =11111= Sager, som henhøre under det almindelige For- No. Antal Deraf blev : Sager, Afgjort ved Forligelseskommissionens Kjendelse i Distrikter. foretagne Forligt, Henhold til L. 8 Mai 1869, kfr. L. 29 Mai 1879, ved 1 a, 1 b, 3 og 4, samt L. 17 Juni 188. Forligel- hævet seskom- eller L L L L L. 17/6 Tilmissio nerne. - afvist. 1 al) ). 3 3). 4 4) ). sammen. I. Oversigt. i Riget Rigets Landdistrikter Rigets Kjøb- og Ladesteder II. Anderne.. i Smaalenene Akershus Kristiania t He demarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken i 1-88 Ill. Landdistrikterne amtsvis. Sum Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland I ) Indstevnte udebliver, skjønt lovlig varslet. 2) Forpligtelsen erkjendes, men Skyldneren uvillig 4) Erstatning til Indklagede for spildt Møde ved Klagerens Udeblivelse. ) Efter Granskning paa Aastedet.

35 og Underretterne m. v. i de forskjellige Landsdele behandlede private Sager ! I t 19 I 2 I 21 ligelsesvwsen. 2. Sager, 3. Politisager, forsaavidt de kunne forliges. 4. Gjæsterets- og Søretssager. som efter at være Deraf blev : Deraf blev : paakjendt Samlet Samlet ved Kom- Til For Antal Antal missio- Forligt Forligt Retten Retten nerne fore- Paa- fore- Paa- Udsat. ere indankede for dømt. eller Udsat. eller Udsat. hen- anhæn- tagne tagne vist. giggjort. Retten6). Sager. hævet. sager. hævet. domt. No j I til Forlig eller Parterne uenige om Bipunkter. 3) Parterne overgive Sagen til Kommissionens Voldgift. e) Overensstemmende med Lov 8 Mai O

36 3 (Forts.) Sager, som henhøre under det almindelige For- No. Distrikter. Antal Deraf blev : Sager, Afgjort ved Forligelseskommissionens Kjendelse i foretagne Forligt, Henhold til L. 8 Mai 1869, kfr. L. 29 Mai 1879, ved 1 a, 1 b, 3 og 4, samt L. 17 Juni 188. Forligel- hævet seskom - eller L L L L L. 17/s Til - missionerne. a f v ist. 1 a') ) ) ). sammen Troms Finmarken Sum I I I IV. Nob- og Ladestederne amtsvis. Smaalenene Akershus Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg NedenEes Lister og Mandal. Stavanger Bergen. Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordlsnd. Tromsø Finmarken V. De storre Byer. Sum i i i I Fredrikshald Fredriksstad Moss Kristiania Drammen Kongsberg Tønsberg Laurvik Skien Krager. Arendal Kristianssand Stavanger. Bergen Aalesund. Kristianssund Trondhjem Troms I) Indstevnte udebliver, skjont lovlig varslet. 2) Forpligtelsen erkjendes, men Skyldneren uvillig 4) Erstatning til Indklagede for spildt MOde ved Klagerens Udeblivelse. 5) Efter Granskning paa Aastedet.

37 ligelsesvcesen. Udsat. Til Retters henvist. For Retten 13 MINIM anhængiggjort. 3. Politisager, forsaavidt de 2. Sager, kunne forliges. som efter at være Deraf blev: paakjendt Samlet ved Kom.- Antal missionerne fore- Paa- Forligt ere indan -1 tagne eller Udsat. kede for domt. Retten 6). I Sager. hævet Gjæsterets- og Søretssager. Deraf blev : Samlet Antal foretagne Forligt PaadOmt. eller Udsat. Sager. hævet. No I 12I I 4I til Forlig eller Parterne uenige om Bipunkter. 3) Parterne overgive Sagen til Kommissionens Voldgift, 5) Overensstemmende med Lov 8 Mai

38 -- 32 Civil Retsstatistik B. Opgave over Antallet af de ved Stiftsoverretterne i 1885 behandlede private og offentlige Sager. Retterne. Tilbagestaaende fra tidligere Aar. Kristiania 1 ste Afdeling den Afdeling.. 72 Kristianssand.. 96 Bergen 49 Trondhjem 86 Suni I 416 Private Sager. I Aarets Lob Sum. I I Aarets L13 paadømte eller hævede inkaminerede. "--"enstaa, ende ved Aarets Udgang. Tilbagestaaende fra tidligere Aar. Offentlige Sager. I Aarets Lob inkaminerede. Sum. I Aarets LOb paadømte eller hævede. Henstaa - ende ved A arets Udgang I Hyrebeløb opsparede af norske Sømænd i Aarene Ifølge Opgave fra Indredepartementet er der gjennem en del af de forenede Rigers Konsulater af norske Sømænd i Tidsrummet fra Mai 1869 indtil Udgangen af Aaret 1886 indbetalt følgende Belob af opsparede Hyrer : 1869 af 51 SOmEend Kr af 349 SOmænd Kr G Tilsammen er der i ovennee vnte 18 Aar af SOmoend opsparet Kroner, der efter Sømændenes Hjemsteder fordele sig paa følgende Maade : Kristiania Kr Bergen Kr Smaalenene Søndre Bergenhus Akershus 2 2 Nordre Bergenhus Buskerud Romsdal - 27G73 Kristians 85 Søndre Trondhjem Hedemarken Nordre Trondhjem 7 33 Jarlsberg og Laurvik Nordland Bratsberg Tromsø 2 42 Nedenæs Finmarken 954 Lister og Mandal Stavanger Tilsammen Kr II. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Januar Maaned 1887, sammenlignet med forrige Aar. Januar Maaned A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Ringvolds Bogtrykkeri.

39 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No In dh ol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Marts 1887 (Side 33). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Marts 1887 (Side 34). 3. Norges Trælastudførsel i Februar 1887 (Side 36). 4. Rigets Toldintrader i Marts 1887 (Side 38). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Februar 1887 (Side 39). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Januar 1886 Marts 1887 (Side 4)., 7. Jernbanernes Indtægter i Januar 1887 (Side 4). 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Januar og Februar 1887 (Side 41). 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar og Februar 1885, 1886 og 1887 (Side 41). 1. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Februar 1887 (Side 42). 11. Bygningssted og Bygningsaar for de norske Dampskibe (Side 42). 12. Udvandringen fra Norge i 1886 (Side 46). 13. Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene (Side 48). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Marts Maaned samt Januar Marts 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: , -.. Marts. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk. i Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg /lust. Tdr Januar Marts. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk. I i Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. Tdr

40 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler I Artikler. Marts Indførsel Smør 551 kg Rug By Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 524) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt).. hl Stenkul Maskiner Kr Værdi af ovenanførte Artikler. Udforsel. (Norske Varer.) Tørfisk 98 kg Klipfisk Fedsild hl Anden Sild Smør (Margarin- og andet).. kg Bomuldsgarn Saaleleder Rogn Tran Fiskeguano Havre Is Trælast Træmasse, vaad 16. tør 17, Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalml) 21. Nikkelmalm') Værdi af ovenanførte Artikler Herunder ogsaa endel Skjærsten. Kr. kg Kr.? I '

41 Marts Maaned samt Januar- Marts 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Marts k ' i ' G G is e ii Y ' O is G ??? , i ?? ' is n O ?? ? 1?? SOO *

42 _ H rcr r.,^,i; ct, ci, pcs I>,c, $1 -.)......,,.., ;,24 cn X Pci t> cd 45 Ci5 fei rcs rcs. P. 7..(1),.....a' P-1 'cli t. rd o cs, +3 ; in CID.-4 C.C, r.i g i -...zta i d,.--4 in cm Cg d,,-.. Cq i".. N CD I s s CD I to N Cn,..4,Ii Cn. i -,t+ di.-1 i CTJ s:"o co.cti r-i C 2 Cn.--. GO it s.-4 c= 4-4 G:77,.44 CT, d,cd i"-- t CD (X) =...4,}4 vil )n, : :3'', CC C\I t"- CZ, Cq CC, cn,t1 N N krd CZ C::::) CS)... N -. cq cn c,/ i-- s..... a.4 c,t i---. di 'M.--i N GO i--,t, Cn a-.1 N C.N2 Cq N I. I. 11 to j-.. <:::, 1 i v-4 Cq, i--,...,... +: _ 1. a.. I. -.di's I a a s,9...i (...,/..- c.1... CM,..,1 Cr, C., c),o i-- t- C',2.-4 i.. c v-4 v r-4 v...4 v-4 a a e a s i di C2 r...t vj Z.- di C.N2 C 2 a CZ tw s Z-... I 8 8 o o Z--. C,/ 4-1 Cr, cp v = in V di. 4-1 r cd d a.: A q '4 a) 6 kg -.. )-:... o i.,, C c, 1 i. 1 ii 1 t,r G.,/ P. C>.ef4 41 r-4 ce H. '---. z.-- i.-- c..," t N 4.,ti '' V 1...,..., 1 I I 1 1 I I 1 1 in.--. Z o +3.= Cn G.,/ +.)...) r. 4. CM,-.1 Cf).,-; v..,..., p.41 c6-, ; 14. r., 6 cd4w P:1 cf) p ) l..: '1 I ii'. uiiii iiisi,14 in i- di in CM di Cn i- a--. OD a-..-..,i1,...,,:. P., E19,..... s. esi.4 L-- cra,., e C19,14C.C),,,C,-41Cq G2.-4 C) N N c.; z- c::, cn.,--,.--.,--, c,/ GN1 G1 ii e e i i cp a ism MtC t... Z-- GO 711t G',/ r. 4-1 a a-; rn ti... li j---.. vn, 4 i vl s -7t4 GO G.,/.--.,O cz,-44 N N l' in.,-. di i"-- (73 Cn ie g v-.4.41, 1 I-4 i. C2 'PEI' PI.a.:1-a,-.4,,,, Z 4 Iİv'').S1. - cd PI 1:2, rt:s A i-q,4 d 8 X P.4 Pq pq.41.. ' Cq i im,--.1,... W C,,k. G',1,1.^.1r..., '1 LO N i ii,,.., ic, e -44c.-41,..,.. 1. r.,/,--d C:M r...4 in in x. 4 r -...,f4 ' ,-, cq.- N +. cy _a 5,T, 15/ III 4 4.; a.; cq. II II. r.- di di,--, di C',2 eq a a O a a C;) O i*--- 1 d, r, r.,--4 Cq M O''', C in 1-- C,2 in in 1 C,/ r9 cn -...1,...,-.,--. Cq (,1 N.. rd t- u,..t. cy, c.1 oo oo oo oo oo oo Co oo r ri,4 1.1 r+1 rd a.. il cd RI cd o,.,_, st p,. cp ril... a,. ras pi.. p tki ca,,pi H s-.,r4 ein.... lil... I iiii.,,, o.. 14 g CD. cd PI i ti,c2 rp., o ;:a 4....,, -in'g a', I -..,, -,;:i!?, 4 4..,.. pi ċ d cd c t33 ḋ Fr:4 d ca C) 1-2, g O. o,..;.. :..... te Pl cd 1-4 ;:v, p. X Z?- A. E-4 C.. ri P4 (::, o,-,1 cd ad r. 61'.4 al cd,.., p o ci) a... z... ;- q... Pk cd ca T. a aa...,, 44

43 ...; Tai H rd-,., ^ c; (2.) ci) rd t po g... r. E ri) '''It=1 P4 P4 C.: ca +a Cf) ti ) d' rci 7: d ce.rc, b c:,) 37-1 ) 1-- CT, C.C5 CD C 2,11,14 CD N I,. N r d'i (X) r. C.% ts -.. C 2 C.,/ GO CQ If", Cq GN2 CT, Tts..ti, '..14GO '14L' CD -. C2,- ) It'D C2 C.C) 444 ) )- cq x,... c'..i---,t,t-,--. ko cev.-. Lo ko c9 C.C) 1--- C,/ C,2 e cn 1. C 2 s.cd 1 ) C.C>,t4 Cq,.. C,1 scnc./..--cq cq 'mil.,f1 Cr, --i N C.C) CT, i". C...,11GNI CT,,... i C,2 r C,/ r. 4 Cq 4 C) CZ 1 OD ^^.1 CZ 4... zt. GO 1 IC, In (7, cq :- ' N v-i..14,7.,/ ) C r+ r-i CY, r. Co C2 C.,/ pi c.,z -,,,I, Lo CT, = N11.11.CN/ ) ) C,2 CT', t... N GN/ Cq.., 1 C.,1,--. c:n -... GC). Cr, r...1 C.,1 Cq Cr, L---,..., r-4.44,.., t.,m u2 -+. d rn Rm P4 r...6 io.. d. i-z... -w c.)...) rn a> e e e e e a Nos oesees see ei-.11 e se x,..,..,,11, anczaccs... c> C7,... C,/ C I t.... a) cp Go (5, 4,...,,,,,7 ana I a a a a ac,/..., -,..,,... ) 46 cp -,, t,::,.i. cg P 4',-4 in. e e a e c/cncs:),ocn,f4.1---,-...,14, a CZ t'; r.,,, c,z t--.-- o.1.,-... LCD N,11i--,t,t,C.ID GO SNZ C7', E r I.444 C.,1 N 1,-, - t... ko -- i:'- (5-, ti ;!--1 P. Cf) tii 7.7., e '6'7 II. ii-4 I 11II. II.44= 4. 1., , il,t4 s cz... G.,/ Go a s ma C2 1 C", N,.. '.GI to,... C,1 N N...-. N r-4 r--4 r..,11 N CD 'I, PI t..7 vi-c.; -og c;73't.'li.2.), I A t-4 c", 44 '4 4) 5:41 Pci pc4 C. 1 N G,./ ---, ---. e',2.., CD GO -4 an o,-- CD i-- (Nt -,ti,.../-. QC) - cm cs, to CD, i-- -,t,cvcd r-4,) r-4 G./ C.4 CC) N ) r. 1-4 r. 1,--4 `41 1 ',X) 1,.."D v.1... cu,.-.. 'C. 4 ao Z... an t... Z... In C: a a a a a a a a a C.C, CD 1,-.., N GO -CD CC N G,2 G G.,Z N.... c., 2 ' a.-4 CD C) ),..,-... cd, a, P-. ;:cl rd rd..... rd PI t. rc c rd PI cd Ft t. es E...c'Plil ba,..,. P., gl,s1 k rd rd rg 4.) rd ww,..,.e,...,,.1',1-1,2. gi t,2,mt. r., T, 4112g41-4,.-gF,,. rtircitee.rd,i.wt'dp154.dpie Ția c'ils'.,...,s,,,sce,..,1ok. rn,-.4,-, :-.... cd. cd g 44 cn W gl H cp,-1 CI) a, pp X cl E-1 <46.LcIHX<4

44 cl) CT, GO N GO -44 N 'rt. CD N ci4 in N N b. c.c> C).rt, CD X CC N p -, N N GO GS', N. t N in N N LO in CD in GO cc N CD "Of, in i---. C7, cc L--, l-- r....,-j4,t. N N GO CD cc..,,t GO.-.1 a, r-4 az r--4 CD N CD N X LO I-. CZ OD CC) cc C.J GO C", o ō 41 GO GO CC; GO r. t-- CD o ct.4 GO r-1 to to to t. -4 r. t- C O N di C) N N..,14 CD CD CD in to in -44,t1GO N tc) to P. 1- C O X CD.44 cc x -.14 cm cq cc o o cs;) cz to e.,./ t- cc c9 1- o r. Cq r. o C\1 GO o Cr, o N CZ o CZ Cr, in CD in CS, "-I CS, in in N CD CT, C-J cc r-1 cc C. o o cc CD CD 44 il) - L.."J -, CT, C-J CD..71, ird N r-4 GO o C.T.Z C. M tc to C.C) GO C", N r. 11 Cq o GC) - CYZ o oo cc N (17-,.rfi CD CA CD -,71,,-t4 CD az N CT,CD C) CD i CD CA GO GO e't' C:;) C:3' C N in 1- in N CC) r-4 o o CD CD N N M GO N GO C:n in N LO C.) N N CC, cc GO o 1,4 I I I I I "E:41

45 cc) C. ) Cr, c Co k7, Cr, eti cç Cq 1 œ CrJ r-4 C:n t tc'j,t1 39 O 'LS C> Cq to r. (1) LO in to r. C,2 e-4 to Cq L- C' C3i Cq cri r-4 C.) r-4 r. C. GC) r. Ad, LO L". Ad, cit c C 2 en gdi 1- N O N Co CD CD CD CC, L- L-.,}4 OC') v-4 Op P...1 C74 d4 C,2 CZ) OC", CX) ln C,),1 r-4 OD tt'l O Cep 1-4 cr, O O CD v-i C') CC' CD C2 L- r. Cl v-4 /". 1". t"..1,14 r. LO CD 4e.D (15' C.C) C:n Cq kt"d (;) CC, OD C 2 LO LO LO OD OP OD CD 1 OD 'Of a, - cz, L- CD O C 2 to v-4 - c 4 c Lo ). t - t.14,14 C:::) r-4 cri O c. I'. in r-4,14 r-4 LO ",t1 OP C.SJ OP C,) c. k..zt. OD Co b-cd O to en Go c,1 - c N LOO LO CN1 C.O 1) c. L- es: to,;14 od CD OP N GO CC) C.. OP C*, CD r-4 OOD of Go CD CN c.o cz OD O C,2 1.4 O to - LO c LO r-4 C 2 LO (X) -4 C", c.c3 C,1 1". C.rJ N OD di C 2 OD o tt.).:t4. Cr, r C. Co OP Co to C.CD P.4 ;P4

46 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Januar I886--Marts Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Januar Februar Marts April Mai ^ Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts Jernbanernes Indtægter i Januar Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens L13. Persontrafik. Gods- Øvrige trafik- Indtægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. O. Kr. Ø. Kr. O. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum

47 41 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet I Januar og Februar Maaneder Ankomne Fartøjer. Afgaaede Fartøjer. Ladte. I Ballastede. Ladte. Ballastede. Januar Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt: Dampfartoier. Seilfartøier Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier o Tilsammen Februar 1887 Ialt: DampfartOier Seilfartøier Tilsammen Heraf Norske: DampfartOier Seilfartøier Tilsammen Januar Februar Ialt: Dampfartøier Seilfartoier 282' Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Tilsammen Õ Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar og Februar 1885, 1886 og 1887.*) Ankomne Fartøiers Tonnage. Afgaaede Fartøiers Tonnage Januar Februar Tilsammen *) Meddelt af de forenede Rigers Generalkonsul i London.

48 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Februar Maaned samt Januar Februar 1887, sammenlignet med forrige Aar. Februar A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Januar Februar. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter. Kr II. Bygningssted og Bygningsaar for de norske Dampskibe. Af efterfølgende Tabeller, der vise Bygningssted og Bygningsaar for de norske Dampskibe, vil det sees, at af de 51 Fartøier, hvoraf vor Dampskibsflaade bestod den 31te December 1885, er mere end Halvdelen eller 293 bygget i Norge, 15 i Sverige, 72 i Storbritannien og Irland, 25 i Tyskland, 3 i Danmark, 1 i Rusland, medens der for 11 mangler Opgave. Det vil endvidere sees, at af vore Dampskibe er bygget: for Aaret i Aarene Opgave mangler for 21 Tilsammen 51 Af disse 51 Fartøier er 245 eller ikke langt fra Halvdelen under 1 Ton, 213 er mellem 1 og 5 Ton, 37 mellem 5 og 1 Ton og kun 15 over 1 Ton. Af Fartøierne under 1 Ton er 3/ 4 eller 181 bygget her i Landet, af de mellem 1 og 5 Ton ikke langt fra Halvdelen eller 97 og af de mellem 5 og 1 Ton 1/, eller 12, medens ved Fartøierne over 1 Ton dette kun er Tilfælde med 1/ 5 eller 3, og er disse 3 først bygget i de sidste Aar, nemlig 2 i 1884 og 1 i Af Fartøierne over 1 Ton er 34 eller 9 bygget i Storbritannien.

49 43 -- Tabel 1. By gningsste d. -...,...,... Tonnage. Storbri- Russisk tannien Østerso. g havn. Irland. Andre tyske Havne. Norge. Sverige.- Danmark. Hamburg. Bremen' Uopgivet. men. Under 1 Ton over 1 Tilsammen Bygningsaar Uopgivet Tilsammen _. _ ' "' '

50 r. ca F.4 I 4.: PI CI, o f,.. 71,,, U r- C.3' C-- In -t,r L.,- Lo i---,-... C,1 C) C2 v-1 1 I 1 u, r4 1 di 1-.4 G,t r. r. '1881 to,,t. cq cq ord,:ti v.. r-.1 '8881 co),--4 csz CC,h,..-. g8si r- N t-..1.1c5' r-ttt C 2,t4 G.,/ to i Cn.--1 'Ill ' 1881 GO 2 i".. C 1 r. C Cq r-, (= CC '..1.,N Go.--. tv r _ C.5. C,Z VI in r. C":,C. C.,1 P...,. oc, 4 C. 1 r. ii. s s /... cq a li e. 71, r-4 1 v..cti r-i v. v. cq I I I. cq,o.--,. 'Oc./,-... r- 1 I cti C, ,-.4. N,..1 il ii,,ti,f. N N,... 1 CeD C,2 r, G.,/ s csd s cs:, r-i 1-4 cq.. r. r-4 r...1 Ir. I '881 C.,Z..11 N r-4 c c,.,-.,-4 cq o. r-4 s i. '6L8I,...,-. -.R,-, r-i T4 4 r- C.T. Cq I 1.-- tfp '8L8 1 'LIST '9LST CT, rri r.4 Co,--4 r--4 cc>,-....-a,.. /. r.. t". r-4.--,. F-.,... c-, c../. 1 r-1 N r- Cn,ti,, r r-4 c.s v.. s. C),-4.. s C,/ r, '11 1. v. e I II, Cq 'VLSI cq,t,cq cq..-, --4., r-- C,2 N N C,2,--, c.2,--4...,,--, i t.c3 c S 'tlst.-4,--t Cq C,/.,t4... r-i 'CL8I ',V in,t4,14 r-,ut N _ gl8i i" r. r- -11 v.1 I r '4,14 N CYO.-1 r.. _ v--i C,/ r., v--.1 C,/..71H P. C,.., C,/ t- t-4 p-i G,1 s CV r I g--4 r-4 p i..--, Cq,11 CC, c-) 'ILSI ingo C,2 Cq r. t.- c,z 'OLST cy-, tz..,11..--, f c./,-.4 G1,4-,,...14 c I c.-i 1"-- C\1 GO ii s i C 2 v.,.. 1. LC. v... '698T ) cq.--. to,... s 8 ii. c_c) I cc r-4 Cg...4 _-- CZP-1161t. s r-4 r.i C\ 'L98I cq cq r". VD C,/ -4 C,1 vv. a CNI.. v..,i4... ii..., '9981 cs-j.. s. c., C.C:),.. s e oc,z 9 p--i '598T t9st '898I ' Z ÇST '88T 9f18I r-4 "ggst '1798T CSIST '81,8T tt.,. c./ 'Co. cq,,,c,.. it it.., (./ c../... r..... o I r, I I... I c..t. rt t lo c./... c...t ckl ii e e t. cq r-4 r ,-... r--4 I I it,-.1 I I I r, I r--i II -4 I p.4 I - s I... r-4 I,-....I II. ti.,- I I o r-.1 I O I I r-4 ii I ii. s o o 7,3 to I I I I

51 . r. r-4 p-4 Cat r. OMLCDOM y I I-4 Ir. r-4 C 2 1" ,--1 r. "14 r. CD CC r. r. N li N N a a I (:)..., 11. r. I I I ID II a, a a a a cq a *, a 1 a r. a r. r. a--4 a a...4 a ced a II p-4 )..c-z a a a a a a a a a c..1 a a a N a a I a a C,2 a a I a r, C./ at" a e a v--1 a r I v-4 LC) a GO I a I a a 11,411 11r. MỊ a a a I I II v-4 I 1 r. r. I a a I a r. a CN/ a I 1) a a a 111 a I a a e 1111 II II I 1 1 I a 1 I r v-4 r a I a e a CN/ a r I a...,ti *--1 a 11 p-4 a a r. a v-4 I r-4 r-4 II r I.14 a r. a a.4 a a II a 1 v. a a I...4 a a a..,j4 a a a aaaaaaa a Ilia a a a v. I N y-4 r-.4 )LCD a a a a a a a I 1 Cqr.1 1"...* I ,-- a r cq a,-4 a II I ii 1 a I 1 p. r-4 a a a C..2 a,f4 a a II I I I a I a _ I t 1 I a a s I I a I a a I r.1v a 1 a a.-4 a a a a,..., a a a a a r- - 4 N a a c e CZ) a a r-4 I a a 's a p Iv-4 I P-4 a I I I I II I I a a a a a a a a a ealia I _ e il a I v.-4 a a a e s r-.1 a a a I a a a r I I a v I I I. II a a r. a a a It III I e , 1111 a c I a a a a a C1 a a a aaaa,aa a a a r. v-4 li a N a a a a III r-4 11 a I a I a r I I II a _ Is 1 I I I r r o a, :71 4

52 Udvandringen fra Norge i I Lighed med de i tidligere Aargange meddelte Oplysninger om Udvandringen (se senest Fjerde Bind ; Side 54 og 55) hidsættes nedenstaaende Tabeller over: a) den samlede norske Udvandring i 1886, amtsvis, fordelt efter lijon og Alder ; b) den samlede Udvandring over Norge i s. A., fordelt efter Maaneder, Nationalitet, Indskibningshavne ni. v. a) Den norske Udvandring i 1886, amtsvis, fordelt efter Kjøn og Alder. Amter. Samlet Antal norske 'Udvandrede. Deraf var: De Udvandredes Alder : Mænd. Kvinder Aar. :l5-3 Aar Aar. 65 Aar og derover. uopgivet. Smaalenene. Akershus. Kristiania Hedemarken. Kristians. Buskerud. Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal. Stavanger. Søndre Bergenhus. Bergen Nordre Bergenhus. Romsdal Søndre Trondhjem. Nordre Trondhjem. Nordland. Tromso Finmarken $ Bygderne Tils. Byerne. Riget '

53 ,:l E,.. F.! 4) sg d 43..-,,--, cn 4.,.4 rw '4 E cd A,`'.4),-: rcs cp PI,,, "` 14.,--, E-I 47 ss c../ L-... r. e9, t.. t... cm.-.4 c:3-).--4,ti kn CD L... CZ. = CA N GO GO CT, GO GO... N tr, GO Z. N t- cs2 C: i-- c,... cq r.,-4 cn,t4,--, t--. GO,-4 c,z i-- i--. to..-4,--. i".- Cq Cn N N kn r v--4 NinOONCnenCC7,N 2 CV,.. - e..c) '444N N r. 4 I-- r. N kn CZ) N C, In In krd 7, NOcC7Dc N r.,:h1 t N k-d 'di rq GO N %...,... N c1/42 G-,2 CD.M N In t- t- N e ll Cn gull N,..., Cn,44.-4 C,2 C.C, C),1, tn In C:r, c,2, ,--.4 G,2..,t,CC in -,14 cp,_, +2 cp g CD,, tl) k et. I-.--4 N VD N., N N L N G',2 in.11,c2,... CC...,-q I-- -zti z N GO..,11 CT, C- CA.1. Cn L---,-q,4 N c N r. F-1 CD. bl). r, p,:$ pi ct rt P w. ti t2) d I> cd (12 pi `-`1 r.' 4a.;$4 fg CD Cq VD...l. P.. t... N Cn r...,t N.14 1 c c VD -,:ti.44f. " c.1 4 Lo CNI kfj GO C'D cs:) c.cd (M,-4 di o ko -./. -ct. N..I. 2 r-. P-. r...,-. C. In CZ,-- r. L-- r. N,f, -4 r. - LcD N co. in C2 t- C.V CSJ r-1 v--1 p--4 C'Nj v-4 r-4 C.... C) t F.. r- r v. r...-1 r-4 r. Cti.E1 c C,,1 '',14CC, a) C,Z `./1 r.. Cq CY,.- r-a -cli In C. r. CI CP."' C C.C) -.1,--4 i". C) r-i e-4 r... CZ IX) V, r-1 r-.4 C.,C) '-'.11 CrJ C;) M 1. G.,/,t1C,/ CD C2 N tn.1.1c.- kn,t4 ol.1, CD GO Ce a,,f4 GO kn, r. v-.4 r-1 r-.1. t. GO N L'' etl 1. N s CeD r., t4 cs,) c. 1 r-4 Cr.1 c.. krd I-- GO 1'.3t r^1 rt:1 ir. r. Pi..4, /41 r4,,..2 q).; to.rti LCD kn c.cd N c. N r. r. (x) CD rn. r-. N,i'l in,..., r. 'TS N C1, r,,,,...,..,,.. CD In kr3 z- In r. t- GO -:fl tr,in 41. c C:7) t N 11 c -di C3' 1... e. Cq 1)...4 iȯ C(.3 r-4 r, r-i Z O r-.1 N G C).-,-., In 1:4) r c n C 2. szt. N,4 C., CD 1.C" r N C O C 1 N.--. CD t.-.4. CD N W I.. i- 4 c:7, t.... CY, GNI Ct,.4. N VD.-4 r. ol V N N t3,, tlo ci;.,e1 `1,,)Z4', (2 71 O ':'..,14 Cn <Y5 C7).-I cr, cv...14 ud cn I -- c. CV c= ago GO r. N,Z) CD i-- V ti V L.. r. : N 1..1 r.,t, C"/ i N In N... C:r, N.4,t4 GO r. GO Cq r.. 4 t a) kn, t4 r N c.2 N tc, cc c c p c cc) ri rszd.15 t; ',-, 4,..,_.,..c, rc, I.. tå cd 4:2 a),..., E :1 E. a,p ''. cu ci.)..- to Pi x' C-4 '4, g -;4 V,h1 o a) 1-1 4: x.4 A 1, 4 cn A

54 Opgave over midlertidige Nationalitetsbeviser udstedte i Aarene I Aarene er der bleven udstedt midlertidige Nationalitetsbeviser for følgende Antal i Udlandet indkjøbte Skibe: Antal Fartøier Deraf D amp skib e Indkj 13 et er skeet i følgende L a n d e: Sverige Danmark Storbritannien og Irland Tyskland Rusland Holland Belgien Frankrige Spanien Amerika Fartøierne fordele sig paa følgende T o 1 d s t e d er: Kristiania Drøbak Moss Fredriksstad Sarpsborg Fredrikshald Drammen Holmestrand Horten Tønsberg Sandefjord Laurvik Langesund Porsgrund Skien Brevik Kragerø Osterrisor _ Tvedestrand Arendal Kristianssand Mandal Farsund Ekersund Stavanger Haugesund Bergen Kristianssund Andre Toldsteder Ringvolds Bogtrykkeri.

55 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i April 1887 (Side 49). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i April 1887 (Side 5). 3. Norges Trælastudførsel i Marts 1887 (Side 52). 4. Rigets Toldintrader i April 1887 (Side 54). 5. Brcendevins- og Malttilvirkning etc. i Marts 1887 (Side 55). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Februar 1886 April 1887 (Side 56). 7. Jernbanernes Indtægter i Februar 1887 (Side 56). S. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Marts 1887 (Side 57). 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Marts 1885, 1886 og 1887 (Side 57). 1. Korrespondan.ce ved den norske Statstelegraf i Marts 1887 (Side 58). 11. Summarisk Oversigt over Indførselen og Udførselen i 1886 (Side 58). 12. Formue og Indtægt efter Skatteligningen for 1886 (Side 59). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i April Maaned samt Januar April 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands til Finmarkens Ialt: og Troms Amtskommune. Amtskommuner A p r-il. Sild.. Tdr. 3 81S Tran Lever Rogn Tørfisk kg t - Klipfisk Stkr Anden i Farti saltet Fisk kg Fust. Tdr Januar April. Sild Tdr Tran Lever Rogn Torfisk kg Klipfisk Stkr Anden i FartOi saltet Fisk kg SOO Fust. Tdr

56 5 2. Foreløbig Opgave over IndfOrsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. rt sg 4 Pd g X April Smør 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 1. Tobaksblade Indførsel. 11. Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524). 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner kg. hl. Kr Værdi af ovenanførte Artikler Kr TOrfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udfarsei. (Norske Varer.) 5. Singh' (Margarin- og andet) 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tor 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalm,) 21. Nikkelmalm') Værdi af ovenanførte Artikler kg. hl. kg. kg. Kr G I) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

57 April Maaned samt Januar-April 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-April i ! is ii G t S ?? G S2 274G G G is ii ?? *

58 '1'44 C GV de _4 In GO 7'4 52 e CV C> vn C) I cn en CA r N 1-- in c.o N N d, d, N No r-4 - N N ro.r) i-- ro Q) te kr3 c,/ cs:, (X),t4 C9 C) CV CV CV C.C> C3.) eo t ti 1 C") C.C) CV CV en 14 - G") 4.; t'- r r N C GNI r r. Cq N C. CC C, 7t 1. g v 4 gcn t1.1 rd rd Q c'e4 r o (Y) 1 to f- M N e N r-i Q) r e C) r-4 r-4 Cip ro CN I"- cn GN1.- cz) GO C.C, CV C) CC) "t4er) CV L.ṙ") CD 11 N CID CS) d, r. N N N C\1 CD GO CC, r`.. CV C'q C 2.-4 r. Gr) Q) C O N N C. d, C. r--4 4:1 4? en C. G) to r- CV CS) r en GO r-- r- ',11 im (.1,1 v--4 CI), E g e-4 e GO r-4 CQ t - ' -4 N. CZ 1 -f, u'd C.C> to N d, wt g Z). rd C7) G') - CD -.1i G") C) M r-4 CZ. kr) GO CV e C," LO CS') r- IO r--i (. 2 C') LCD t-- Ce; vt-j N.. C... N N -g v r-4 r-4 r-4 XD,t1 CC),t1 v-4 r-4 - N in 1-- v-4 r-4 C.', en ---, e 1 O"J e to GO C.C. -C c=). 1(.. CS, 2 ev oo ecti c.o N tr:, Cr, d, CV 1... in --fi r. c'') C.C) GO Cr, 71 -c3k NI c.o in r-.4 t- c1l op cs) i-- cd c,/ CC) N 1 r-4 ks. GO C.,S) Cr) C.S> is- C7) 1".. C. CS) d, C) IO in. rd,... CD,f, et,ci (...,1 Go GO GO CD GO CI) 1, PI rd, 1-1 r-i ri ri ri. e-i. g. gl 4. - cd. "r: i P- Q fe cd 4., ri. P..1 e4q IDA I O cd g.,hci g,' I-C ci> ;;Ej'. +4 rn g.51.4) g c1 ' g r.,,, -a 'CI t,,:l?. g C'd ca to rct ce Pl ca., r-, ô 'T.', PI ca.,-, Ce g Ce r:.-- ".11't'e - 4-,,D CS.:,..,-,. 1 ei g -,..,1 "ii). r. rw <-1.i) -1- t t. edg 71 rea ; 8 r-i rn A 1-4 E-4 4 ci "' v:' i., p., (;) 4-1 Cq' CS c_12 P P F=.1 cn ill,-, -,1 4 P4 -,4

59 ...; "c-d 1-4 Tr i.7 CZ a.) a) rz:5 t-..i.a rd - g,-,.',' 2,, '-4 ''') Pq cn U, P.1 ;`:-. 41 *. P, ; cd C7) t1,4 rd,:i..j 2,.i. rt om r. cd C, C.C)... C co r- r.-4i-- C7, (19 u GO CD 4,14 t- I-- C,2 P-4 ` L-- ) CD C7, V -V C7.. 1 CD C) G,2..,t `1,..,:t4r.,/ v-- C',1 C,2 CM t... 1,--4 e c-, e cnz.-4 i---. -("J c.c) G, 1, C C) C), tf G 2 * V C,2-1 r- G,2,-ti "r+4 CD CD GO 1. i--,z1, -.1,CD..--4 V r-4 r-4 C---,cO V 1,ilt... C7, CD CZ 1. f-, V P.-. ). V tt.4,--. i'. tn tn V v-4 r-4 r-4 L-...rhs en CS, t-- i-- -,,t,,-1 ) CD erz r-- C,.4ctt --4 co CD i--- '-, C5, C', CD,--4 p.-4-1c' t 1 C.5" C.C) (1,2 c-, L". r-4 CT, L-. 1.,:f4 r-4-7t, i-- --,t,,-. crj,4 CI", tn di Cn,I, v-4 -,11,ti CD,, ). C. (X). e GO CD C.C) I-- V ud cq in -- t-- c-, cq... cs:, 1..., ao L'... cc> o-, c =.. -",i, ). V C', V r-.1 I.-4 r-. c.c) CD e s t - c V C.",.,/ I Cq e..., co L-- ). r-r.-+ srj,i, o C,2 C I Cr) t-,-.. i-.. ILO t- L i-. e e I.-I.--4 CD V 4C3" CD t,-.) CD Ṿ rti CD,-. t- '7...4 GO crj C,1... cd GO,--.4,.., ,s1,. -1. g. ct cs A '4 4 a) ,W cia. Ism e se ii 'is toic,c).1 co CN2...,,,, cc, s i.. ot to e e e acqcose,-,... in I.. sro GO a C:3" Cr, C,2 -./, tn 1..c-J p... CC)... CZ,tai e.cn Cn V -- (:) cn i.--. ot s e e e e ii -- CY', c.n2,t4 c9.- a> ',ṇ., 6 r-i Q., a,.4.7 cs -,i, PP cn P' 1 ti g E ;74 E o, -4. s. co co e e P-4 ). C,2...,..,t1e 1 I C.C) r Cq V 1. V e CIO C) t... LCJ en L-- eo <V c. C,2 CD.-. cl -,---4 CD ).,M C7, v V e e en I e C74 Cn V V 'r14 L--- N CT, L-- CD C-,,14 1. C, t... c.. e e (X) L-- : V CD,--, r... C -14 r-4 vo GO,--4 -.,.. CT, g a>.--1 Pi U2. e s sr-4 e e sap sg,44 G,2 L- 'di p r. e s a e.1. e e cm).rt4 L--..-4,..1,I, 14 oz V,-.4. i 1 r-4 1..,}4 C., CC) V ) ckt V...71 C:T.,,..., 3 -,-V cd N. C::, it C,2 e..-4 e cc, e e L.- c) e e e OD C,2 c)..,t4 r-4 - ii'l PI s-i r; c.; C4s t.' " 4.2,_ -4 " ct ct _i - i-t.w 4 ",'''' ci) ',..1A Xi C. N CT,..,. p-, c,z) -d,t1 N CZ> 4.-4 GO cr, cs, --4. CID C 1 C 1 In et-j. N,,,.,.. G io ), c., Go,in. N.,t,GO scj,-,.. -- CD,P,-+ C i in 1 cq cn,--t r-i N Cl V t- kn t M 1"--.. L ,t, C-, CD i--. V c./ t-- in..., -4-, Ti.-, VI,1S ''' 4 It... CT, Cl In m e 1-4 ot e C",,--f,e e e c: 2 c.c) CC, e e CD,..., Lo O> c.- e,-. 1,,--. CC> ) P-I e e e e e e e e,4 e cr) CD...1 CI, in , ca ;.:... (a, rd p,:i r-d Fcs :., -.. g ;-, '-c-al.v, g,t1 g ca ca. XI e'd -...»_,,,, glit.,, ,-W,,,,Sk al --. '-' ct g g,_,..,-,.,-,.,..c) os E 4... r! 64 F-1 to...,c,.) P r rt.1rt, ',1:2, rg -. rfl E,,..- rd s.. 'tzfe*srdgewvi"i:iert-ii,54v L'W4gCl., t447.4t4 M lf F--1

60 1 C.. C3", CV kra CY, CD cr, LC t.'...,t4 I"...,±4 v. rt,...i, 1 CR C Cq C).--1 CY, Co 1--- IC) 4.4 C.) N 1--.4,t4 ( 4-) N (N2 CC, LC) c:?,t1 54 CX),f4 4.1 CS) CT, Cr3 C C CD CD 'S L".L" C CD CD Cr, to i-- C:r, "-+ L:'- CT,,t1LO,t4,t4 C:!),t4 G,/ Cr, Cn v-4 C,t4 CD CD e r. r-4 C>.44 CZ,,t4 4-4 t CV C:5", CD C"...%) C3) 1 CS) C ). C) `ei4 t r-4 r- '11 r-4 r-4 1 CV C. ro C,) CS", C,1 Ckt )ô C",.rti CV ).,11 I". C7, ko )4) `14 OD C.C,,±4 -cts CY) 711 `,t. Cr,,f4 4:5) C;) 1 r-. CP cq kn enc. t.i.,:n CV j".4. ',14 L - t.i. " CZ) C7, N 1` t... L'... LO d4,-.4 C C N Cr, L:- C C:3) t- CV CV ). I n..11 GO t w.-4 v i-- C,::::, (:::) C,/ C., Ce CD CD CV CD i'.. 1, I-4 C,/ 1 v. r-4 p-4 C5', CV CT, CS, t- -,1.1 LC) /". 1 r-4 C. 1-4 LO r-4,i4,m r- C).--4 r4 C) C. C.C, -14 CN,t,..- CS) ) P-4 C-, e--. tr) i.-- -et+,--4 r. CC> ) In C ) CT, C C", ci),-14 N N t- in CV r. Cq I 1 I it tit 7.4 7L cd 4 FR

61 GO 6 V Cr) c- c -, I-- to GO ì. to Co r-4 to Cri, '" C4' V CD CD kci O, GO "-- C42 CI Co Co,t4 j". r-1 Co Co Co Co Co -1 Co Co kn kn CD -14 (1,) C,1 L' C7J r`.,t4 Co CD -44 a/ -44 e.) O r, C,1 r-4 r O Co C t- cn ut al az C2 C*3 C*, C,2 L. a) O GO t- In In to Co O -1 C", C43 In V In 6 In in i-- Co V.14 CC:) r-4 O kn -4 Cr, CD L. "cs cuo ca ca a) L. o 4- C:3 a) E a) o. C37 o cu E E ca kn r-4 C,2 1 i' r. 2 in Co GO i,-, V Go c. v,..,-, to V t- oo to ).rd Co cr) Co 1-CD 6 O to CD t Co Co r-4 Lc, O o-- Dt r-1 CC) o-4 C,1 r-4 cc) cc) O CD co C) Co r-4 Co C4 r- Ct Co In,/ Co -1 kr3 to 6 Co O.4 Co O Co Co LC) O Co O to C kö 1 O, 'O..:14 r".. Cq r-i r-4 CC) Co t.- O,.14 CD O C.C) G 2 1 o o r.4 E 4 E o 4 ca

62 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i Februar 1886-April INIMENIIINI Ved Udgangen af,.. Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Paa Deraf Samlet Deraf Metalfondet kan udstedes Metalfond. Extrafond. Sedler i Bankens i Cirkulation. til Beløb:Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr S ' Jernbanernes Indtægter i Februar Maaned M1 Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens L1.). Persontrafik. Gods- Øvrige Tilsammen. Ind- trafiktægter. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. O. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Jlederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum /

63 57 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Marts Maaned samt Januar Marts Ankomne Fartøier. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Marts Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt : Dampfartøier Seilfartoier Heraf Norske: Tilsammen DampfartOier Seilfartøier Januar Marts Ialt: Tilsammen Dampfartoier SeilfartOier Heraf Norske: Tilsammen Dampfartoier SeilfartOier Tilsammen e 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar Marts 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartøier Afgaaede ladte FartOier Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Februar Marts Tilsammen

64 58 -- ID. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Marts Maaned samt Januar Marts 1887, sammenlignet med forrige Aar. A. Marts Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet *) Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Januar Marts. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Summarisk Oversigt over Indførselen og Udførselen i Indførselens samlede Vægt udgjorde Ton og dens Værdi Kr ; Udførselens Vægt Ton til en Værdi af Kr Til Sammenligning hidsættes nedenstaaende Opgaver for de foregaaende Aar: Indførsel af fremmede Varer. Ton. Varemængde. Værdi. Udførsel af norske Varer. Ton. Udførsel af fremmede Varer. Ton. Indførsel af fremmeda Varer. Kroner. Udførsel af norske Varer. Kroner. Udførsel af fremmede Varer. Kroner *) I den Side 16 meddelte Opgave var Aiitallet af Telegrammer fra Udlandet for Marts Maaued 1886 feilagtig opgivet til

65 Formue og Indtægt efter Skatteligningen for Nedenstaaende Tabel indeholder Opgave over den antagne Formue og Indtægt i Landets samtlige Byer og Herreder efter Skatteligningen for Opgaven er, som bemærket ved tilsvarende Tabeller i foregaaende Aargange af Meddelelserne, kun foreløbig, hvorfor den endelige Tabel, der vil blive indtagen i Kommunalstatistiken, vil være noget forskjellig fra nærværende. Den samlede Formue og Indtægt var: Byerne. Bygderne. Riget. Antagen Formue Kr Kr Kr. Antagen Indtægt Landsdele. Antagen Antagen Formue. Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Byerne. Fredrikshald Fredriksstad Sarpsborg Moss. Son. Hølen Hvitsten Drøbak Kristiania Kongsvinger Hamar Gjøvik Lillehammer HOnefos.. Kongsberg Drammen Holmsbo Svelvik Holmestrand Horten A asgaardstrand Tønsberg Sandefjord. Laurvik Brevik Porsgrund Skien Stathelle Langesund Kragerø OsterrisOr Tvedestrand Arendal Grimstad Lillesand Kristianssand Mandal Farsund Flekkefjord Sogndal Ekersund. Sandnæs Stavanger Kopervik Skudesyceshavn Haugesund Bergen. Florø Aalesund Molde Kristianssund Tiondhjem Levanger Stenkjter Namsos Mosjøen Bodø Tromsø Hammerfest Vardø Vadsø Tilsammen Herrederne. Smaalenene. Id Aremark Berg Skjeberg Hvaløerne Borge Varteig Glemminge Tune Ons Raade Rygge Moss Landdistrikt Vaaler Haabøl

66 GO (Forts.) - Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Rakkestad. ROdenaes Trygstad Eidsberg Askim Skibtvet Spydeberg Tilsammen Tønset 'folgen Kvikne Romedal Løiten Stange Vang. Noes Ringsaker Akershus. Vestby Hvitsten) Kraakstad Aas Fron.. Næsodden Aker Bærum Asker HOland Urskog Enebak Fet Sørum Skedsmo Nitedal Noes Eidsvold Ullensaker Gjerdrum Nannestad Hurdalen Feiringen liedemarken. Eidskog Vinger Søndre Odalen Nordre Odalen Brandvold Grue Ho f. Aasn Vaaler Elverum Tryssil Aamot Storelvedalen Øvre Rendalen Ytre Rendalen. Lilleelvedalen. Tilsammen Kristians. Ostre Toten Vestre Toten Vardal Bind Oier Ringebu Sollien Søndre Fron Faaberg. f)stre Gausdal Vestre Gausdal Nordre Fron Dovre Lesje Vaage Loin Skiaker Jevnaker Gran Søndre Land Nordre Land Søndre Aurdal. Nordre Aurdal. Ostre Slidre. Vestre Slides. Vang.. Næs. Gol. Aal Hol Sandsvær Flesberg Rollag Nore Hole. Norderhov Buskerull. Tilsammen Tilsammen

67 61 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt.' Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Aadalen Sigd al Modum Øvre Eker Nedre Eker Lier Røken Hurum ( Holmsbo) Laardal Mo Vinje Rauland Nissedal Fyresdal Tilsammen Tilsammen Jarlsberg og Gamvik. Strømmen Skoger Sande Hof. Botne Vaale Borre Soem Rammes Andebu Stokke TjOin. NOter Sandeherred Tjølling. Hedrum Lanrdal Brunlanms Fredriksværn Bratsberg. Tilsammen Nedentes. Søndeled Dybvaag Holt Vegarsheien Gjerestad Østre Moland Barbo Tromø Oiestad Hisø Froland Aamli Mykland Fjære Eide Landvik Heirefos Vestre Moland Hoivaag Birkences Evje Veigusdal Hordmes Iveland Bygland. Valle , Eidanger Gjerpen Slemdal. Bamble Sandøkedal Skaat Drangedal Solum Hollen Saude Hiterd.al Lunde BO Grandsherred Hovin Tinn Hjertdal Silgjord Hviteseid Tilsammen Lister og Mandal. Tyet.. Odderntes. Vennesland Øvrebø og Ilmgland Søgne Halsaa og Hartmark Aaseral.. Holme Øslebø og Løvdal. Finsland. Bjelland og Grindem. Søndre Undal.. Nordre Undal. Lyngdal li-)

68 62 (Forts.) =IV Landsdele. Antagen Antagen Formue. Indtægt. Landsdele. Antagen Antagen Formue.Indtægt. Hmgebostad Herod Vanse Kvinesdal Fjotland Noes og Hiterig Bakke Siredalen Stavanger. Tilsammen Sogndal Lunde. Heskestad Helleland Birkrem Ekersunds Landdistrikt Ogne Haa Time Gjtesdal Klep Høiland Haaland Hetland Hole Fossan Strand Aardal Hjelmeland Fister Jtelse Sand Saude Suledal Rennesø Mosterø Finn Nerstrand Sjternerø Vikedal Bukken Tysvær Skjold Skudesntes Avaldsnfes Torvestad Skaare. Tilsammen Kr. Kr Sondre Bergenbus. Sveen Fjtelberg Etne Skonevik Kvindherred Stordøen Valestrand Finnaas Fitje Tysntes Strandebarm og Varalds ItOldal Ullensvang Ulvik Vikør Jondal Vossestranden. Voss Evanger Oa Fuse Fane Sund Østervold Fjeld Askøen Aarstad Haus Bruvik Hammer. Alversund Hosanger Manger Her1 Lindaas Masfjorden. Tilsammen Nordre Bergenhus. Lærdal Borgund. Aardal. Lyster Hafslo Sogndal Aurland Jostedal Lekanger Balestrand Vik.. Kltevold Kr. Kr

69 63 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Ladvik og Brekke. Evindvik. Utvær Hyllestad Askevold. Ytre Holmedal. Indre Holmedal Vefring. Førde Jølster Kinn Bremanger. Daviken Gloppen Bredeim Indviken Stryn Eid.. Hornindal Sel Romsdal Tilsammen Vanelven Volden Orsten Hjørendfjord Stranden Norddalen Sunnelven Sandø Hero Ulysten Borgund Ørskog Søkelven Skodje Harham Vestnæs Eid Vold Gryten Veø Næsset Bols Akerø Sandø Frænen Bud Kvernms Fredyi Ore Tingvold StrOmsncesset Øksendalen Sundalen Stangvik Halse Surendalen Rindalen Edø Tustern. Aure. Sondre Trondhjem. Orkedal Meldalen Rennebu Opdal Melhus Flaa Hoilandet Horg. Støren Budal Soknedalen Singsaas Holtaalen Aalen Røros Børsen Budviken Bynæsset Leinstranden Kl vebbu Selbu Strinden Hevne Stadsbygden Rissen. Hiteren Fillan Frøien Orlandet Bjugn Aafjord Bjørnør Tilsammen Tilsammen Nordre Trondhjem. Nedre Stjørdalen. Hegre Meraker Frosten Aasen Skogn Levanger Landdistrikt Værdalen

70 64 (Forts.) Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Landsdele. Antagen Formue. Antagen Indtægt. Kr. Kr. Kr. Kr. Leksviken Ytterøen Mosviken og Verran Inderøen Sparbu. Skei Stod Egge Snaasen Beitstaden Namsos Landdistrikt. Overhalden. Grong Li erne Fosnaes. Flatanger Kolvereid Nver.. Vikten. Lek.. Bindalen Nordland. BrOnn Velfjorden VegO Tjøtt Alstahaug Iler Vefsen Hatfjelddalen Naesne Hemnws Mo. Lur Træl-len Rød Me1 Gildeskaal. Beieren Bodø Landdistrikt Skjerstad Saltdalen Folden Stegen Hammerø Lødingen Tysfjorden Evindnves Ankenæs Værø Flakstad Buksnws 1) Tilsammen , Borge Gims Vaagen Hadsel Sortland B Oksnres Dverberg Tromso'. Kvaedfjord. Trondenms Sand.. Ibestad. Salangen Tran. Berg Lenvik. Hillesø Maalselven. Bardodalen. Tromsøsundet Balsfjorden Malangen Karls. Lyngen Skjerv Nordreisen Kvuenkngen Finmarken. Tilsammen Tilsammen Loppen og Oksfjord Talvik Alten Kautokeino Hasvik. Hammerfest Landdistrikt Kvalsund Maaspi Kjelvik Kistrand Lebesby Tauen Karasjok Naesseby Vardø Landdistrikt Vadsø Sydvaranger Tilsammen 1) Opgave mangler for 1886, hvorfor Tallene for 1885 her ere anførte () Ringvolds Bogtrykkeri.

71 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No Indb old: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Mai 1887 (Side 65). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Mai 1887 (Side 66). 3. Norges Trælastudførsel i April 1887 (Side 68). 4. Rigets Toldintrader i Mai 1887 (Side 7). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i April 1887 (Side 71). G. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelinasse Marts 1886 Mai 1887 (Side 72). 7. Jernbanernes Indtægter i Marts 1887 (Side 72). 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i April 1887 (Side 73). 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i April 1885, 1886 og 1887 (Side 73). 1. Korrespondance. ved den norske Statstelegraf i April 1887 (Side 74). 11. Postforsendelsen i Aarene 1885 og 1886 (Side 74). 12. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Maanederne Januar til Mai 1886 og 1887 (Side 75). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Mai Maaned samt Januar Mai 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift: til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: M a i. Sild.. Tdr Tran Lever ' Rogn Tørfisk kg '285 i - - Klipfisk.? Stkr Anden i Farti saltet Fisk kg. - Fust. Tdr Januar Mai. Sild. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk. i Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Fust. Tdr a

72 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel at enkelte Hovedartikler i Artikler. ep a) g o X (1) M a i Indforsel. 1. Smør kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade H. Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld :3 14. Hamp Uldvarer (Tarif-No. 524) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskiner Kr Værdi af ovenanførte Artikler. Kr Udførsel. (Norske Varer.) 1. Tørfisk kg Klipfisk Fedsild hl Anden Sild Smør (Margarin- og andet). kg Bomuldsgarn ' S aalelteder Rogn hl Tran Fiskeguano kg Havre hl Is r -t Trælast Træmasse, vaad kg tør ( Fyrstikker Apatit Svovlkis Kobbermalm) Nikkelmalm Værdi af ovenanforte Artikler. Kr I) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

73 Mai Maaned samt Januar-Mai 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Mai ,

74 .;..., cd 1.-1 r,:r...? '''') rd..4, g, 4:::, E Cn ''' Pq,j4-4.:,...1 r...-.,t,.; i "--... cq.,-;, t. r-, A-..., CC to C 2 CT, 68 GO C', C,2 1 t... C) c::) N,..C, r, C4 C,2 C2 - C-, GO ',:q. Cq i' Cr.:,n Go c,--4 CT,... ii-i G,7 CT, ',III Z-- G,2 cm. -. C. \Z L'' ',II t-1 r-e,t4 -, C2 G,/.k.t, in Lo t"-- C,Z CZ CZ.--. r 1 GO N C ' i`. 't4 CS,, t, CT, C,2 -cts t'.",2 CC -., C::5 Lo Lo cr, c t,,t,- C,/ C'', Ln oo cr, r. r. v.. r. /...1 s- C6 ate L. ctt 111, r. Pi Fii) 4-4 C.: cd t. d '''g rc.$ g,..., g I2). rt' a, -, 4 CS:5 G',2 C...,1,4...:.... CT, 1 n..= C,1 CT', 7 Ne-4,t, C-C) ".. s g r-4 11 ir.,11 8,... C',1 cq C.,/,.., i' r. t...et!...i /... s 1 in r II I C:::, GN2 OD,t.,-. g g o g s Ñ,--o *--4 Cq ti t CoaZ,= GO..11. C2. - OD o r...1 r. -q..,--4 k-14 / ill CI', i i' t.-.. Z.,t4,t4C::, C,/ C? Co s I g g g o I e i"... I-- GO CZ C-, CV C.. Co i-- N -di C'', r. r. r. CN1 CN/ r. g I t In g g C g 1 g a s. g g g c I LC, c9,... cs:, c,c)....' -4 i' r-4 CS, Co Co in CrJ PI ci) L' r-4 cz cd d c ' A.1 I.--4 ci... erd. g... o cf) cl, rz-, p-, 4 '' c,.> r" ;Li cd r-4 Pq cn PI 6, c'...: s.: 4; ;:, i-- 4,f, 4 1..,... Co G t- in C., Co o VD 1. Co Co eri..zti,... Co r. Co.Pti N N --J, e, e-1 g s * to Cr, s g g s C:, VD C.N C', C. CT, CC) Cq,cD L-- C i----,t,. cl, P. In in.til ri4 C, 1-,.,-.4 Co :!.., i, (= CC,Co CD,--. C1' ICJ.-. C.. Co. -, c 2 Co", c.. Co,--. r- CT, 'TS -. Co M Cn Crz in... ("D Co tr.., CoCo,-4 r- 1,.. E +: ::i E 2Sk..-, e e e e I-- e 1 M I e e e 1 I C..S <=, cc)... c, 44 C") -rt.,,t, C7',,CJ CZ C) r. Co in.-.1 p. K... t,11 i'..1.' Z".,14C,/ In,I.4LC.) LCD... '.. 4 ':: P, g) 41 gi I, I 1 iri i. I I. li.,:.. i4 Co Co =C,/ Co Co CT, - N,Co N L.-. CC)..-4,i.- Co Co e--. L.- C., Co 4...) Ta ifl.4 g --4 ri,,4 r. IC) C) Cr.) Crz cc,..7t4 1, Co... r. Co Co, e in C",,t, Co e9 LC C7:, -i Co G9. C,2,... f aq... CN2 _I a pal 'c'e 8 g 1..," ur 6 a) a) g -48 '..' ta,-. cd g ''' rzi vj P, Pq pr F4 4 Co t4 in in. 4 Co ' 1 4 Co - Co i' CD Cr, Co,---. so CC, Co Co N 7t, Co,rti 44 Co Co Co Co Co Co i-.. Co CT, ---. CZ. L''. r. C.7,. CT. Co 1."...-. Co C, N N Co CC, N N N 1. Co Co Co r. fr., r. r-1 V...e' Co t Co Coi'... 1"-- C", Co ch, N CT, CC> N,t, CZ C Z Co --. Co CT,,t4 Co Co r-4-1,... u-z c:, Lcz Co -..- Co Co e. Co CT, Coc="J,-, ko r-. r-, Co L--- Co CY', (7, - a) P. a) PI Pcs fij (1., ,$), PI -1.',L1 a,.. P.,.... P.», r,:$ ea ca tcti q PI * fr.4, to... I ca. cs. 4,s1?) '',' a) ;-E14 bc.-.4 in Pi,.. ''' cd ci,,',' PI,I1 ;-, :41 g -.,.., PI c'd tno, Ti 41. r4 cr,. CD.,1.. EZO Pi Ct -44 ;..., C,!, g pw V,,:-,, 5 pi 'å,5,.2.), :.., i-, TA -,,. 74, d ca,., 7,4,,.. Pk ce rid 7,-, n, tii r.., ea oo oo oo oo oo oo oo ao ri ri. ri ri ri I 1 I I 1

75 41... cd H 'CS- t..7 a; a).) mt... '''' g.,. PS 83 Th '' 4. P, F, P., -p.,- PH Ct...N,-.4 =1.t ONMI..NM,=C"..1,14 1. C-C, CT, Z-... c.,t.-i cso -1i cq..- œ 1.?-4,I, i-. In.1,i--.,t,C2 -Te CT.,.-i,..,2 GO.- C C,/ kn N xn in NClN c.r) c., oo.c.d c.,z -,ti.--,.--. c./ -,1.4,t1 c,/ V.-,-4,-.4,-.4,-4,... N N.-.. 4= t. N N --, CD GO, t4-, -- 1 '-- i"--. in v-4 GO tn N N In -di L-- N M GO C) '-"". LO in P---..,-,,t4C N' P-4,11 in v.-4,11n p... r-.4 r. r-4 r r.,..,,,..,,,...._. C) 1... in in,m s,,ti e.3 C:) C", CS) 1 CID i C) N CI, -7S, -41 C.C) u'd N N : d C.-..".. "..) NN,11,-.4 - _ - di,-. CD N,-. rf in CD , M C., tg kn t... CV I. -,ti GN2 In LO,}4 C,2 GO ''... In GO CZ)..rt. C:n,t, rttrd (7., C 1 C\I..- GO v.-4 C2,... L 1 CT, g f.d 3-4,--4.-4di.'., r-. N N t N e..., N,4 F. a, rz,s o cn r^1 CD", N Cr, "... s GO C',,-4in ' a) -. '.'t N (.7, 2 'CM Cq C. C..).11 Cr, Cr,,--..i--M Cr,,o LT,,i, C:n V,-- C.4. -CD......C,1,-,,--, t-..-4 C,1 r-i vto In i"-- c,/ C) N GO d4 p-.4 te,/ N,I1 i- N N r. Mt; g... cd "3 P I-4 I I S I I I I I II I I. N 1_ C.C, CT, Cr.: d, 2:- t--,...,...d.1 4, C1/42 s s I r-i I I I GC) i,:n 1- CD in ïn c-, r.,t1-'4 æ c t r.i o. r.,-z N M c-,,.^e.m.. c3..,.4.2 c I) o CV C.C), CC... t-...,...4 MC',... M N,t,N N 17. Z--- C.., s s.c.,n C....., _,.., z -w (1) `4,.;.., c:. c.--. u- cn.-4 '74..., wcd V,,o c.c) N Cn cq -- C.OcIp se O MG,-, P-4MNLO M N C O..-J1 GO CZ). 4 In, co N M..t4 d, N.-. i:- d, "kti r-ilo 31nOVr"... V cq V VV,...V,... t...,--, I"- i i di *-- ti.'-' - P., C/) rt, I--- N N..CD N- C N.H. N r-i N CZ CT: is... C t I':..W re.p7e1' CD t- Cr, C3') C.C) l'-.. :,/,--. C N s,n2 GO 9-4 ") 4 Cn N N C:,:n N t... p -ch. GO In Cq,..., c.o.vi In C) r. Z S.4. Ur 6 (1,..a,. 2 %I +.)' '", ) - al g, rt W,-4 dc' 8 C/) g PC1 p4 ---, cr, In In GO -.71,, r. (X)..,1.1 air:, Sn 1.-. C).-. N,.. C.C, 1. Ce GO..7P N C.N2 in,t, GO In (n r. N cg r. C - o C C? r-i c::, C) CC C C,- cnz i.--- c-, cq C 1 CC) in In LCD,11 In C2 N,--. (X)...11 p. Cn CSD CM 4. (X)aP.C. C C,C) (:::::, lill II 8 OD. Is...M 'lit'....,t4,14p-4 GO, f21-4,,cd C.1= I... V. 1 N.-4 g 4 Cq C.4) P-4 N i C) ,., 7si rd.ti.rd rd..... Fd.. g,, dd g C d Æ ", 4 -oe4c.tk.92 m F2,Isc mat.' OP "",m,". r4 Ti i...5, c'') :2ti) l * I;'g.6,,t4 -,:: i.,,, rt '7:1 P, C,L)If, El El. rd '.. C. ti,..1;'ti' t> r''' g fil C. +CA 71 g,,j4, - -k. r t '. -d 14,t4(rt.; g eì _'..,... d1 L'W,P.,-'74,-'61 A.>_,' _t1 rt7,' 7 ;4k: 4 _-1,,.>1 3

76 Ç -: oo cd oo cọ 4.6 a) oọ.4 OD QD CD OD CQ...3,t, u.d,v QD OD C4) CD,4,V V) OD,V,V 4-4 CD,-.4,14 V) OD V) t- f- Q) QD CD ) V) V) OD f.- CC) f CD V) in C ) V).4 I1 d'i , t4 eq V) QD CD.4C in.4 CN C) 4:),t4 Lo,4).4.4,14,V V) V).4.. CD OD V) V) QD C) Cq QD Cq QD f 4-4,4 OD QD V) 7 t.: oo I 4.4:; E., I r., i cọ f.- ) 1- CD QD CD OD.4 OD vn 2 CQ,V V) CD --, f--.4 f-... CQ CD V) CD v-4 C) C) C) CD C) ) CD,...4 CD CD CD C) OD OD,..., c:::) CD CD C) OD OD : oo oọ cs:7 oo oọ it-3. oọ C) V) QD,14 r-.1 CD QD f f.- C) 4-, QD,V V) f- CD CD CD,V CQ V QD OD V) C) C),,,V.4.,,,,-.,..t.,,..11 f.,, CQ Cq C),cD V) OD...D,r ) QD OD v) v),t, OD QD V) -. OD QD V) CD V) t.- v).4 V).4,I4 o...,. OD,.., - In,CD C7, CD v),v f- OD,V -. Cq Ci OD QD V) CD QD C) v) V) OD f OD OD C) 4-4 CD.4,±4 -- cc).4 '-.. V) V) Q ) ) v) CD.4 Cq -.,t4 f OD o r.,1 OD CD QD '...1 (.)... o Cq,,,, Œ Go, CD Q) v) OD CD V).4,14 QD ),./.4 -. OD CD CD CD V C) OD,V,V,, CD.4 ï).4 V) "I.4 C) V) C1/42.4 c,..d QD,t1 oo 1 c, oo QD Q) CD CD c.,/,-.4 CD C) CD CD o,-.. OD 4.4 Q. a) r" 4-. CD OD CD P.. CQ CD CD V) f-.4 C),V QD QD CD,±4 f- QD V) V) CQ -14 f. QD OD CQ.4 V) VD V) V) f r-. CQ..4 OD, CD, r Z.-. CD. o Œ Gip,-,......i.,,-. Cq C) f- CD V V), I.t t- f- V),, VD CD.4 QD V) CD )..4 v-4 op C V) CD QD. cf; (x) I,.., oo oọ CD CQ C) CD OD.4 CD CD CD C CD CD OD,-.4 c.8' oc, Go. r.st 4-,.. CD CD ("4 CD QD,±4,V QD OD f- OD t- V) f. - V) f- V) v) V) OD C ID...D Go,--+ r-. V) V) 71, f-.4,,,f, CD CQ Q) ch,t4 C)... P-4 CQ f CD -V OD CQ -4., C) i".- G'' -,14 C 1 -,-t,z- CD 4. OD CD ) Cq QD CD,14 CD CD QD CD i-- CD CQ QD V OD OD ci CD CD QD C) C),V CQ CD Co c,./ CQ V) QD,. QD.4 ) (x),f4 oọ o,-, t- I CD CD ci -4,14 v) f- t- CD OD i-- ko. cq,4,4 Q,4 oọ QD,1 4-4 V).,1.4 CQ,4 OD V) OD V) f- OD r-i cct v. 4-4,... '7 t,v CQ OD C OD,-.4 Tti 24 GO (x), OD f-,cq CD V) CD,V CD OD 1 OD CD QD f- t- QD In V),1.4,4 V) f- CD V) v-4 - Cr., CD QD,t, Cr) QD. oo I o GO GO r4 M QD f- Q D '71, CQ V) CD CD CD QD OD '4 OD ck,. QD,14 f- CQ,11 V) V) 4. OD v) CQ CD OD Q D,14 OD ) CD QD QD V) OD CD V) v-. i."...,..., CrJ C4,C) r-4.-4 CQ QD.4 OD,-4 ) CD,V.4 OD g P-1 4,4 c liii 4 g 4 g 4 giiiii 4 g,4ġce a ',,g H.4. P. crå. ;c5 <1 ed rcs 4.). g 4.) be 4. 2 E.! QS ND ". 4.,. 4. rd cd 1 '4,1 rd d, I-I eri r. "8. t fr., ḃl) 4 6 i, 74, u) """ ;-,,-, ba..7 '''- 2.f.i2 TA 4. TS r'i 7,4 4 ;1)3 g 8 t.-d...,..z Çr.4 g cu E E at u,.,, E-I....) i d.4.. to rd. P:1 44 '4 a a 4.4,..4. ItO rd rd 41, Z pi pq cd a. rg -P -21/ ) -8, -.I, 4. ;.,..,. c4-, 1.; r.c$ a ce 1-4,_,.. az..e g. 4.2,... E. 5. rd g. i t. rd a,.4., it.... g.3 P... t; a,,, / E-, ce..,.., -, C,t y_, tk.. 4. I'd gji,. to m g 7:1 TS Ti,-4, Cd H '8 wp w to 4 8 i, i: tc't,.--..'1 c; % A G. $-, ti) t'"'. '''.n, 4. i.4 3 t) i-', g Si.1 E at. :,7, 1 E,

77 CC" Co GO CNZ C C. 1CD C,2 CC t- CA CT,,cS CC) cl C. Lo cc Cr, c CT, C. 41 N CS) Cr, CZ a) C cc C,Z C. Cc * In N cc N (7. c,/ c. C7. Lo,c) co N C.C) p-, CC cc cc cc cs, cl r.1 r.1 c./ cc ent r? cc C. cc cc GO CZ, GO C, C\1 t t.6 ci CC, C,D cc t c,/ C.. G',2 C", cc cc cc cc e cl ce 9-4 c,1 C.C) C: -7F1 cl C C.. Lo cc cc cc cl. 6, Cr, C7, C., C.;) CNZ C", CC cc co cc. Ice) Lo c cl c./,11 cc k". -711,711 1., LC) ", C,2 P1 1 C7) o cd T1" P24

78 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i Marts I886-Mai Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Belob : Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Jernbanernes Indtægter i Marts Maaned Baner. Trafikeret Person- Mengde. trafik. Indtægter i Maanedens Lob. Gods- Øvrige Til- Indtrafik- tægter. sammen. Km. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Kr. Ø. pr. Dag og Banekm. Kr. Ø. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-DramMenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen StOren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Ja3derbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum

79 73 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i April Maaned samt Januar April Ankomne Fartøier. Afgaaede Fartøier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. April Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. I alt: Dampfartøier. Seilfartøier Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier. Seilfartøier Tilsammen õ Januar April Ialt: Dampfartøier. Seilfartøier Tilsammen Heraf Norsk e: Dampfartøier Seilfartøier Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar April 1885, 1886 og 1887, Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte Fartøier Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Februar Marts April Tilsammen b

80 74 1. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i April Maaned samt Januar April 1887, sammenlignet med forrige Aar. April A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Januar April. A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr II. Postforsendelsen i Aarene 1885 og Afsendte til Indlandet. Afsen cite til Udlandet. Ankomne fra Udlandet Breve: Private Antal heraf rekommanderede Portofrie..... Antal heraf rekommanderede i Værdibreve: Private Antal Værdi.. Kr. Portofrie Antal Værdi.. Kr Brevkort.. Antal Aviser & Tidsskrifter Antal Exemplarer

81 Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Maanederne Januar Mai 1886 og Blandt de Symptomer, der kunne tjene til Belysning af den økonomiske Tilstand til et givet Tidspunkt, hører Antallet af Konkurser ikke til de mindst vigtige. De ere jo de mest ligefremme Udtryk for daarlige økonomiske Tilstande, saa at deres tiltagende Antal maa pege i Retning af Tilbagegang og deres Aftagen i Retning af Bedring. Dette er dog saaledes at forstaa, at Konkurserne i Regelen fremtræde som Resultatet af en gjennem nogen, oftest endog gjennem en længere, Tid fortsat økonomisk Tilbagegang, saa at Anmeldelserne mere pege tilbage paa den foregaaende Tid, end de vise samtidige Forhold. Imidlertid synes det klart, at Iagttagelsen af deres voxende eller faldende Antal forsaavidt er vel egnet til at belyse ogsaa den nærværende Økonomiske Tilstand, som Konkurserne i sit Mon bidrager til at indskrænke Virksomheden, ligesom de vel i Regelen staa i Forbindelse med de økonomiske Forhold i den nærmest forudgaaende Tid. Vi have derfor troet det nyttigt at optage i Meddelelser fra det statistiske Centralbureau regelmæssige Opgaver over de i hver Maaned anmeldte Konkurser og skulle nu til en Begyndelse offentliggjøre Resultaterne af en i den Hensigt efter Norsk Kundgjørelsestidende" foretaget Optælling for de fem første Maaneder af 1886 og Det samlede Antal Konkurser, der anmeldtes i nævnte Tidsrum, udgjorde : Maaneder. Riget. Byerne. Bygderne Januar Februar Marts April Mai Ialt Saafremt man tør gaa ud fra, at Antallet af Konkurser er jævnt fordelt paa Aarets samtlige Maaneder, hvad der ikke er ganske sikkert, skulde til de for de fem første Maaneder opgivne Tal for det hele Aar svare 797 Konkurser i 1886 og 862 Konkurser i Dette er for begge Aar et meget stort Antal, da Gjennemsnitstallet for Aarene var 492 og for aarlig og 1887 staar omtrent ved Siden af de hidtil største Konkursaar, 1878 og 1879, da Antallet var henholdsvis 742 og 911.

82 Dog maa herved mærkes, at der i Mai d. A. synes at være indtraadt en Bedring i heromhandlede Forhold, ihvorvel det endnu maa ansees som usikkert, hvorvidt den vil blive af Varighed. Konkursernes Fordeling paa de enkelte Amter i de fem forste Maaneder af 1886 og 1887 vil sees af nedenstaaende Tabel Antal af Konkurser anmeldte Januar Mai 188c og A in t e Riget. Byerne. Bygderne , Smaalenene Akershus 5 7 i2 Kristiania Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenws Lister og Mandal Stavanger Søndre Bergenhus Bergen Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Finmarken Sum I flere Amter har Konkursernes Antal i de fem forste Maaneder af 1887 været store end i 1883 og 1884 for det hele Aar ; navnlig gjælder dette Hedemarkens, Jarlsberg og Laurviks, Nedences, Smaalenenes og Sondre Trondhjems Amter. For Smaalenenes Vedkommende gjælder dette Landdistrikterne i ikke mindre Grad end Byerne. Ringvolds Bogtrykkeri.

83 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No Indb ol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juni 1887 (Side 77). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Juni 1887 (Side 78). 3. Norges Trtrlastudførsel i Mai 1887 (Side 8). 4. Rigets Toldintrader i Juni 1887 (Side 82). 5. Brwndevins- og Malttilvirkning etc. i Mai 1887 (Side 83). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse April 1886 Juni 1887 (Side 84). 7. Jernbanernes Indtægter i April 1887 (Side 84): 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Mai 1887 (Side 85). 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Mai 1885, 1886 og 1887 (Side 85). 1. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Mai 1887 (Side 86). 11. Antallet if Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Juni 1886 og 1887 (Side 86). 12. Fældede Rovdyr og Rovfugle i 1886 (Side 87). 13. Norges Sparebanker i 1886 (Side 9). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juni Maaned samt Januar Juni 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: Juni. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Torfisk kg Klipfisk Stlg Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. Tdr Januar Juni. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfiskkg Klipfisk. I i Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Fust. Tdr

84 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler Artikler. rcs Fas g 2 ci? Juni SmOr 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 1. Tobaksblade Indførsel. 11. Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524). 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner Værdi af ovenanførte Artikler. kg. hl. Kr. Kr Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udforsel. (Norske Varer.) 5. Smør (Margarin- og andet) 6. Bomuldsgarn 7. SaalelEeder Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalm 1) 21. Nikkelmalm') Værdi af ovenanførte Artikler kg. hl. kg. kg. Kr ) Herunder ogsaa endel Skjærsten.

85 Juni Maaned samt Januar-Juni 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Juni 'i ,

86 - 8 - Cg di C", 1-. N.. VD Z-- +: 71,. Co cõ r. GO Cg ci Co.. N -11 C,1 "Tri C\1 o d t o o m m '4 o p'41 V'D.. (X) - di -.1 CT, 1 Co Cg CD cc C. ccd. Cg Cg oe. CD CSD. cq t- 1. C,. Cg c cc cq Cg. (;) s. C 2 ) c. cc r-t Co Co Co Cg cc. di Cg? Cg Co d. C) 1 Co. CT, Cg 71,. de di t- C Co.. CD Co Co cn t- cg (2,. Cg CQ Cg Cg Cg Co Cg t- Co Cg Co Co t- Cg r-4 t. di I-- Cg t-. r. C",. 7 71, t. N G eg Cg 1 di Co CV Cg di Co f^i Cg Cg C", Co 74, di 71, d. Cg Cg Z2, o t- 1. r-4 Co Co Cg cc CT, el, N di C7, Cn Cg di di -41 c.; C Co C cc Co.? cc r. Cg Co N Co N ce 4, 4 6 cn s Co di. r.4 el 1 r. (27, o- 1_..tt, Co Cg '14 (fi E g '711 Cr, t--1? c./ L-ji I CD C,/.11 sn CNt 't o r.") Co C,/ in oo C,/ r. 4 C Cr, cc Co Cg Cg VD C 1 r. r-. trd LO Cg Co Co Co Co Co Co Cor. r. N N 1 Co 1 Co C", r. Co Co 1.. di Cg +.: 7r. W. -. CD,-. VD VD g. i'... Cg VD Cg Cg O./ p. CC t- cc cc r. Cg Cg 1--. d. Cg Co? cc cg. "I+ -11 in n,,n v di Cg Co t--... Co di -*I CT,. 1-- CT, t- Co ", +.: di ",i. di Co Cg C7J C C g,--. VD VD Cg Cg r...4 C) '-cr. C..; r. Cg CC) ±. - cc -? cc rd 1--. tr, et. O2. GO GO GO GO GO 4,... Co GO C/D T-I r-i T. v-i r-i rd '4 a.). S=1 Pi 4.) Tit -4 $., E43 tå g I r.tri 1,..,on. te o '44 -: g,-,1 to,:i. ',El tt),--1. O PI 2)4 rd.a cl,, O ',74 to rd cd PI 1.1 g d cc 8 -,:::. O.a.,,m. 2.,..) tx ct 1,id "Cli E 5. w 74 "-ra z 4,, d P., ;2 T'D 5. `4, 8 74 ct:: "' ; cn A,4 ra E.1 cg (7) g Pq P.1 cn P.1. :4 Pq

87 ..-, d H rzt-t..1-a; a> a, Ts?_,- 4. P a i., "4P4-81 Hi M CV 'TS r LC) CD cn in in ---, oo cn c.o o cc, cv,--4 o-.. cx) oo - i CV di C CS, di Cr, C) LO.:hi ir) CV 4-4C.OdiC7)NG5)diC.4,,-4 (7)NMCDCV5.= C51-CC,CACSDCVNN,VdiMOCZd..CSOMCC,k CV.4, lvnn NN N N Ir. t... GO c) s c. C CV C,2 M.-. CV H4 Ha j-.. kn eq tn cej cyd tr)...,-.. in In c1,2 t-- 5. c':? 'di Cr, M in co ;ti,-.9 H N LC') 5 C) LC) CV LC),--4 lo N r. r. i...4 r. v-.4 r. v-4 r, OCT.-CN C/3 C5')CV C)CMMH : CVCVCCNLON N GO --.4 oo (...,z Go Cr, "1i 9 Cq LCD LO..14r. CT, GO CV,tS:,5 CD N CV -4. P4 2 -F-)4... P Cn td g.,--i 5-4 d 1...,-1 N di r-4.,..., - C,14t...,...,t4NCIDWC,/Mr-4C.,14=.-48/,...W N CY) CV CC --4 GO -. di 4-) N kr) GO..,t, C7) CID GO co 5.CVdlIONMCV,tie)LOCVX,t, LOM,-N is. 5-5VC5- di 4-. N C 1 C.ID N N N,,_.., cq, c75-,...-. L.-- to GO C', Hi to CV CV 4-4 s GO..t4.-* c I /- (N di C O -4 di C5) C3) GO N d i Cr, N C CV r- CD C,1 1...C.Or, 1 C.,1 GO N N cv ' C 5. di r...4.,14 #- c,..., 4--, 1 C,/ ---t-c CrJ r. N N 1 GO,H N N r gm cad A c:, ol cs..) 5S (:::) em cr.: N VD 41 GO M C.O C).r.j4 SSSSSSS,j4 I e (n ii C9 Ti 1 CD CD C2,Zi - "2 CrD 7t1C,1 CP,..., r-.4 L.. v.. C;) Ir., 7t, A4,--, c.) -p 4. V) a) StOex) 4.-I Ho I cl) di CV C5).--4 CV CD C.O N CV Cr, u5",_ la, s 1 1 1_.. 1 L e I 1 1 CT, W. ili c.; GO H4 M i-- r.-4 CD C C/D r, di CS) C. C,Z r, P4 'E 1 CZ).,... C:) C.17.,1.. N M CT, in GO C5) CV N di 1., 4 Le-D 1-4 CC) r. 711C. t. Cr, i-- CV CV CV r-4 1- CV ci) 1; op, t,cq to in c.o r-i o-,i, c..-,c"' p. g c,t,/ i--- i--- cq.--. c:- GO r-4 di N Cn CV C.,1 'a) -,t-i cn ,...4Cr,9 9 9 CV CV C.O CV IC) -di O. cl cli --4 CS) CV N CZ, N...4C N GO...,1, - ; -w 73.P?1 g G 4-,i7 c.; I. ), -.. '' ) a, Vs ct cl.r, rt,w -4,-- ' cn p-, f4 p4 o c,1,--4.. z.c, tt C O ,-.,2 CC, GO t C.C1,-4,2 GO 1. CS, CV M C7) GO CV CV 4-4 M kn C- cc, GO GO GO 4-71i - G, -4 M M to en 4--4 GO i.-- t.- GO k- t- GO i cv Z CC) cv C) 4-4 CV C) 1.-- CV --i N GO CD") LC) C. C) GO M Cl Cr, Cr, C7) M t- C Cr, t- M LC)..,t, - N 5. rii N CC) di LC') C.- di Cr, 4-4,... C.,,,--, -,14 i N 5r) (7),..4 -p.34 i CS, s e r-4c s s s,lcdeo s s t s I s I s s GO 4 MM M GO di GO VD L-.- IC) LC) C GO di CV i r-4 "-IN tsp M CYD Cr,.., PC4 *************** *.... Ft f-d et n:j,--, Ft ;1 $.4 cac, PI Pc1 s:1 ca 4.4;1 ''''' M P1V4 boi. rt t,' Z43 rtrtt '1) Fi a, ww,,.5,..1 1,p,m $,E.1 rn ct, o tk , cd PI s.1,-, :.p, al PI T.1 T.', -. `,1 E. :2 cri; T.' F.' -W ål 7.,' rt V, g. ;.'i c,,., F,, cl, rt zs c;12,, cf,', ta E E c,firt J. g tg 3' bio ti, rc,pi cl' 11, rtd PI FE1 4:1 '22;gT4,1"8%,g82,11 2. F4..r.12.g a., a, r, tt1 cl bi P-I rn 1J rn a. cm.n. F-1..,d 6a Lsi F-I X -ed Ga. -4-, ċa

88 C 2 4 CYD CZ C. OD N vcd CCD C 1 CC) to CC N CZ cc) C) CD -.4 c GNI LCD C CoD C,2 "711 Co C2 C`7P4 C Cr, et. CH CZ CZ An, CC, l ) LCD r-4,-, -cti.,.., N. N N in C'J v-4,t, v.. C) r-o C.) kn,-..,-.1 N,I1 Cr)N r ) LCD CD LCD LCD LCD u" t LCD r-4 GO LCD 1 t- N. CZ eq ClCD CD ) - CD CZ -cll1...- LCD C. di In ÌC- LO) C CZ P...,}1 t. C:n p. Cie CC C i" C.. C.:::, GV ÌC- t'.. v..,.. C 1 In Cn..±, CZ) OD Do..-. r. til = CLd r-4,...4 C1 ) - G\I ) LCD.-1 (.. CC) GO N CT D U. ),t i r-4.--, '?' LCD CZ 1... C., (X) C r-4 C,1 r-4,t4 -.,I1 (X) r-4,-( 1... 't, (. ) r..4 C. C,1 C.C,,-, C\I.-.4 M ) CZ 3:- t- c..c, -..,--,,11 F. Lt-D -l Lo CC r. GO CvD C2 ) CD r-1 xr) C,2 N. LCD CD to C.C.) CD Cn 1- CC)Ccl '711 CC GO CZ cn in -,t+ GO LCD LCD LCD CZ CZ LCD (NI cv? LCD r-4 LCD L O) r-4 C 2. r. cn 4 CN/ CY', CZ -I, c"... C., (;) C.--4 N. C. i.--,...1 F.. Co) C 2..1, 1 CD ) )r. LCD f) C,2 LCD - CD ) ICD LCD 'cr+ CD P.-. CC N C.9 LO) N. CD Ln c...c) (7) 1-4 VD.r1.4 CNt CC C 2 <1, CD ) GN/ ) Ln r-4 r-4 CC,-.4 Z... G,2 N,-..-. ko) GN.4 in CD "-I 1 ) CZ (n r-4 C,Z u'd.-4 )r-4 4, 4 org E-(

89 tr, kn Cq 'CH, "Pti c:;) kn -, CSD Cr, CID C, GO C, GO cc cc G6 di LO (y) 1Ci et, t- t6 1"- Cq Co 6,1 Ol LO O LO cc Co.44 t -to Ol C) CD CD LO kt'd vc, to Gn LO LO ce C) Cq, h4 'TV i. rr., CD CD CA.eri Co Co Lc, Ol Ol CD r-4 in C, c.714 CD cc c5, -11 Ol (7.4 Co cc Ol GO 1 Ol C.,/ CD.-4 Ol Cn CN LO CD cc Ol e i 11.J ad to Co 1 C) CrJ C) OD LO C) C) C) ce L)- LO Co oo i"- C,2 1" LO Cq i' Ol LO L)- Co 71., Ol ied LO Gd Ol P-'1,f4 cc GO to OD ì- (N Cq Co e-d Cq Ol LO s') Ol CD V. GO 1 rn H Ti s

90 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i April Juni Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til BelOb : Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.. April Mai Juni Juli _ August September Oktober ' November December Januar Februar Marts April Mai Juni Jernbanernes Indtægter i April Maaned Trafi- Indtægter i Maanedens LOIL Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Baner. keret Længde. Persontrafiktrafiktægter. Gods- Øvrige Tilsammen. Ind- Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. O. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. O. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen { Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum

91 85 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Mai Maaned samt Januar Mai Mai Ialt: Dampfartøier. 199 Seilfartøier I 282 Tilsammen I 481 Heraf Norske: Dampfartøier 119 Seilfartøier 154) Tilsammen I 273 Ladte. Ankomne Fartøjer. Ballastede. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage : i Antal I ' I 559 Afgaaede Fartøier. - Ladte. Ballastede. Tonnage. Tonnage Januar Mai Ialt: Dampfartøier 855 Seilfartøier 975 Tilsammen I ; Heraf Norske: Dampfartøier 554 Seilfartøier 528 Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar Mai 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartøier Ton. Ton. Ton. Januar Februar Marts April Mai Tilsammen , 1 Afgaaede ladte Fartøjer Ton. Ton. Ton

92 86 1. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Mai Maaned samt Januar Mai 1887, sammenlignet med forrige Aar. Mai A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr I Januar Mai. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr. I II. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Juni 1886 og Riget. Byerne. Bygderne Juni Januar M ai Januar-juni Kristiania. Bergen. Trondhjem. Juni ' Januar Mai Janilar Juni Byer i Jarlsberg og Stavanger. Drammen. Laurviks samt Nedenæs Amter. Juni Januar Mai Januar Juni

93 Fældede Rovdyr og Rovfugle Antal Præmier udbetalte for dræbte Rovdyr og Rovfugle har i 1886 sammenholdt med Aarene ) udgjort : Amter. Bjørne. Ulve. Gauper. Jærve. Ræve. Ørne. HOnsehOge. Smaalenene Akershus ) Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg 2 21 ' Nedenæs Lister og Mandal ) Stavanger Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Søndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Tromsø Finmarken Ialt i J I efternævnte Amter er derhos ifølge derom af vedkommende Amtsformandskab fattet Beslutning udbetalt Præmie for folgende Rovfugle : Hubroer Smaalenene Akershus Lister og Mandal. 13 Stavanger Sondre Bergenhus Nordre Bergenhus I) Oplysning om de i foregaaende Aar udbetalte Præmier findes i tidligere Bind, senest i 4de Bind, Side ) Heraf 8 Falke. 3) Heraf 4 Falke.

94 88 Ravne. 1) Søndre Bergenhus Nordre Bergenhus : Romsdal Troms Kraaker og Skjærer. 2) K. S.K. S. K.S.K.S. Akershus ) 52 3) 12 3) 5 3) Kristians Jarlsberg og Laurvik , Søndre Bergenhus ) Nordre Bergenhus Romsdal Af foranstaaende Tabeller sees : Af Bjørne er der i 1886 fældet ikke fuldt saa mange som i 1885, derimod flere end i de nærmest foregaaende Aar. Bratsberg og Nordre Bergenhus Amter staa Wiest med 2 Stkr. hver, dernæst kommer Nordre Trondhjems Amt med 18. I 1885 var de tilsvarende Tal resp. 34, 18 og 17. Efter de Bureauet af Amtmændene velvillig meddelte Oplysninger ere Bjørnene inden de respektive Amter fældede paa følgende Steder: Hedemark ens Amt, Nordre Østerdalens 'Fogderi: 1 i Spekedalen, Rendalen, og 1 paa Fjeldet Elgaahagnen østenfor Fæmundsjøen i Roos Prmstegjeld. Kristi an s Amt, Valders Fogderi: 1 paa Gjedekampen paa vestre Side af Helevaudet, omtrent 1 Kilometer fra Vangs Kirke, og 1 paa Søndre Haugsruds Eiendom i Btegndalen, Søndre Aurdal. Busk eruds Amt, Hallingdals Fogderi : 3 i Noes Herred (Liasætmarken, Rukedalen 1, Aavestrudmarken, Flaa 1, Garnaasmarken, Noes Sogn 1) og 1 i SangstOen, Hol; Numedal og Sandsviers Fogderi: 1 i Sandsvær; Ringerikes Fogderi: 2 i Lunder Sogn, Norderhov, og 1 i Aadalen; Buskeruds Fogderi: 1 paa, Gaarden Ramstads Grund, Sigdal, og 1 i Ringnæs Skov, Krødsherred. B rat sb er gs Amt, Bamble Fogderi: 1 i Drangedal og 1 i Gjerpen; Nedre Telemarkens Fogderi: 1 i Valebø, Hollen, 1 i Lunde og 1 i Saude; Øvre Telemarkens Fogc.Leri; 4 i Grandsherred (Jondalen 1), 5 i Silgjord (Aamotsdal 1, Flatdal 2, Svartdal 1), 4 i Nissedal (Treungen 2) og 2 i Fyresdal. N e de næs A in t, Nedenws Fogderi: 1 i Froland og 1 i Aamli; SEetersdalens Fogderi: 1 i Byglaud og 3 i Valle. St av an ger Amt, Ryfylke Fogderi: 1 paa (laarden Førre, Hjelmeland. No rdre B ergenhus Amt, Sogns Fogderi: 2 i Lærdal, 1 i Gaupne, Lyster, 2 i Hafslo og 11 paa Høifjeldene mellem Sogndals, Lekanger og Balestrands Herreder; Sønd- og Nordfjords Fogderi: 1 i Førde, 1 i Bremanger og 2 i Gloppen. 1) Efter 1883 udbetales der ikke Præmie for Ravn i Romsdals Amt. ) Efter 1883 udbetales der ikke Præmie for Kraake og Skjære i Jarlsberg og Laurviks samt Romsdals Amter og efter 1884 heller ikke i Akershus, Kristians og Søndre Bergenhus Amter. 3) Fældede før 1886, men Præmie først senere udbetalt.

95 -- 89 Romsdals Amt, Søndmeire Fogderi: 3 i Urkedalen, Hjørendfjord; Romsdals Fogderi: 1 i Mandalen, Vold, og 1 i Tolaasmarken, Bolo; Nordmøre Fogderi: 2 i Bratset og Østbøens Udmark, Surendalen, og 1 paa Gaarden Flaa's Indmark, Øksendalen. Søndre T r on dhj ems Amt, Fosens Fogderi: 4 i Stadsbygden og 1 i Aafjorden. Nordre Trondhj ems Amt, Stjør- og Værdals Fogderi: 1 i Ftersdalen, Meraker, og 2 i Vuku Sogn, VEerdalen, den ene skudt ved Haveren i Nærheden af Hermansnasen; Inderøens Fogderi: 1 i Stod og 2 i Beitstaden (Aas 1, Solberg og Malmo 1); Nainclals Fogderi: 4 i Grong, 2 i Lierne, 1 i Flatanger og 5 i Kolvereid. Nordlands Amt, Søndre Helgelands Fogderi: 1 i Bindalen, 2 i Velfjorden og 4 i Vefsen; Nordre Helgelands Fogderi: 1 i Mo; Saliens Fogderi: 1 i Gildeskaal og Beieren, 1 i Saltdalen, 1 i Folden og 2 i Lødingen. Tromsø Amt: 1 i Tranø, 2 i Øvrebygden, Maalselven, og 1 i Bardodalen. Finmarkens Amt, Altens Fogderi: 1 i Altens Herred; Varanger Fogderi: 1 i Sydvaranger. Af Ulv e er der fældet dobbelt saa mange som i 1885 og flere end noget af de - nærmest foregaaende Aar med Undtagelse af 1884, da Antallet var usædvanligt stort. Af det samlede Antal, 37, falder ikke mindre end 27 paa Finmarkens Amt mod 12 i 1885 og 59 i Ulvene ere efter de af Amtmændene meddelte Oplysninger fældede paa følgende Steder inden de respektive Amter: Hedemark ens Amt, Nordre Østerdalens Fogderi: samtlige i Skovtrakten Brænden, der*ligger mellem Gaardene Sæter i Tufsingdalen og FEemundsjøen. Finner med sine Renhjorde opholdt sig i Nærheden af nævnte Gaarde i Slutningen af 1885 samt Vaaren og Sommeren 1886 og man antager, at Ulvene have søgt derhen for Rensdyrenes Skyld. Nordre Trondhjems Am t, Inderøens Fogderi: samtlige i Snaasen. Tromsø Amt,: 1 i Nordreisen. F inm ark ens Amt, Aliens Fogderi: 16 i Kautokeino; Tan.en.s Fogderi: 4 i Karasjok og 1 i Messeby; Varangers Fogderi: 7 i Sydvaranger. Antallet af fældede G au p e r er betydeligt mindre end i de tidligere Aar, bortseet fra Bratsbergs, Romsdals og Jarlsberg og Laurviks Amter staa høiest med respektive 21, 1 og 7 mod 25, 8 og ingen i I Søndre Trondhjems Amt, der i 1885 opviste det høieste Antal, nemlig 26, er der i 1886 kun fældet 5. Af Jærve er der, ligesom af Gauper, fældet betydeligt færre end i 1885 og tidligere Aar, dog 1883 undtaget, da Antallet var omtrent det samme som i Finmarkens Amt staar som sædvanligt høiest, nemlig med 23, hvilket imidlertid ikke er halvt saa mange soin i 1885, da Antallet udgjorde 53. Dernæst kommer Tromso og Nordlands Amter med resp. 7 og 4 mod resp. 8 og 6 i Antallet af dræbte Rzev e er gaaet ned til under Halvparten af hvad det var i 1885 og er mindre end i noget af de tidligere Aar med Undtagelse af Sammenholdt med 1885 er der Nedgang i samtlige Amter med Undtagelse af i Søndre Bergenhus Amt. Nærmere Oplysning om Forholdet findes i nedenstaaende Tabel, der viser Antallet af Præmier udbetalt for Ræv i de 5 sidste Aar. 6b

96 9 Amter I Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger SOndre Bergenhus Nordre Bergenhus Romsdal Sondre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Finmarken B Ialt Af ø rn e er der fældet færre end i 1885, af IT on sehoge derimod betydeligt flere Det største Antal Orne falder nu, som i tidligere Aar, paa Nordlands Amt, nemlig 31 mod 42 i Dernæst kommer Nordre og Søndre Trondhjems Amter med resp. 112 og 17 mod 18 og 97 i Af Hønsehøge ere de fleste fældede i Søndre Bergenhus, Smaalenenes og Nedenæs Amter, nemlig 552, 548 og 47 mod i 1885 resp. 345, 364 og 349. Med Hensyn til Præmier udbetalte for Hubro er, Rayne, Kra ak e r og S kj ærer henvises til foranstaaende Tabeller, hvoraf det vil sees, at i Akershus, Kristians, Jarlsberg og Laurviks, Søndre Bergenhus og Romsdals Amter udbetales der ikke mere Præmie for Kranke og Skjære, og i det sidstnævnte af disse Amter heller ikke mere for Ravn. M. 13. Norges Sparebanker i Af Indledningen til de nylig udgivne Tabeller vedkommende Norges Sparebanker i Aaret 1886 hidsættes Følgende : Ved Udgangen af 1886 havde vort Land ialt 335 autoriserede og i Virksomhed traadte Sparebanker, hvoraf 64 i Byerne og 271 i Landdistrikterne '). 1) Akers Sparebank er ligesom tidligere henregnet blandt Landsparebankerne.

97 91 Det samlede A nt al af In d skydere eller rettere af Indskudskonti 3 : Sparebankbøger var ved Udgangen af 1886 i Bysparebankerne og i Landsparebankerne , tilsammen i alle Sparebanker Sammenholdt med Folketallet stiller Forholdet sig saaledes, at der gjennemsnitlig i det hele Rige kommer 25 Indskydere paa hvert 1 Indvaanere, særskilt i Landdistrikterne derimod alene 16, men i Byerne 548, altsaa over 5 Gange flere. Herved maa imidlertid erindres, at Byernes Sparebanker i stor Udstreekning søges af det omliggende Ilanddistrikt, medens det neppe er mange Landsparebanker, der i nogen nævneværdig Grad benyttes af Bybefolkningen. Indskydernes samlede Tilgodehavende udgjorde ved samme Aars Udgang Kr. mod Kr. i Der viser sig altsaa en Tilvæxt i Aarets Lob af Kr., men da de Indskyderne godskrevne Renter imidlertid udgjor Kr., er der i 1886 udtaget Kr. mere, end der er indsat. Hvorledes dette Forhold har stillet sig i Lobet af den nærmest forudgaaende Periode, vil sees af folgende Tabel, der for hvert af de sidste 15 Aar viser for det forste Indskudskapitalens aarlige Tilvæxt og dernæst de to Faktorer, hvoraf denne Tilvæxt er afhængig, nemlig Renteafkastningen og Forholdet mellem de indsatte og de udtagne Kapitaler. Indskudskapitalens Tilvvext (+) eller Formindskelse Belobet af de Indskyderne godskrevne Renter. Mere indsat end udtaget (+) eller mere udtaget end indsat (--;--) IL I Aarene 1885 og 1886 vise en betydelig Nedgang, idet der i 1885 er udtaget Kr. mere, end der er indsat, eller et B'elob, der modsvarer 2/3 af den hele Renteafkastning, og i 1886 endog Kr. eller over 5/6 af den hele Renteafkastning. Som Folge af den store Udtagning er Indskudskapitalens Tilvæxt i 1886 betydeligt mindre end nogensinde for, naar bortsees fra de ovenfor anførte særligt uheldige Aar 1878 og 1879, i hvilke Indskudskapitalen endog formindskedes. Undersøger man Forholdet særskilt for By og Land, vil det af nedenstaaende Tabel sees, at Nedgangen saavel i 1885 som i 1886 udelukkende falder paa Byerne, idet Overskudet af de i disse Aar udtagne Belob over de indsatte endog er større end hele Renteafkastningen, medens der for Landets Vedkommende derimod er et lidet Overskud.

98 By.. i Land. 5 By.. Land. Indskudskapitalens Tilvtext (+ ) eller Formindskelse (-:--) Belobet af de Indskyderne godskrevne Renter Mere indsat end udtaget ( + ) eller mere udtaget cud indsat ± Da Antallet af Indskydere i 1886 var og deres samlede Tilgodehavende Kr., faar man ud, at der giennemsnitlig paa hver Indskyder (eller rettere paa hver Sparebankbog) kommer et Belob af 42 Kr. mod i Kr. Den tilsvarende Sum var i Kr., men i Kr. og i Kr. Særskilt for Byerne var Gjennemsnitsbelobet 426 Kr. i 1886 mod 443 Kr. i 1885 ; i Landdistrikterne var det 49 Kr. mod 412 Kr. i 1885 Sparebankernes egen F ormue udgjorde ved 1886 Aars Udgang ialt ' Kr., hvilket, naar det tænkes ligeligt fordelt paa samtlige 335 Indretninger, giver omtrent 67 Kr. paa hver. Bysparebankerne er dog betydeligt rigere end Landsparebankerne ; disses gjennemsnitlige Formue var nemlig ca Kr., hines derimod omtrent 23 Kr., altsaa næsten 6 Gange saa meget. Beregner man imidlertid Forholdet mellem Sparebankernes Formue og deres Indskudskapital, vil man finde, at for hvert 1 Kr., der tilhørte Indskyderne, udgjorde Formuen i Bysparebankerne 12.6 Kr, i Landsparebankerne 14.4 Kr. og i samtlige Sparebanker overhovedet 13.3 Kr. --- Den hele Sum, der benstod under yore SparebankersForv al t n in g, det vil altsaa sige : de indskudte Kapitaler med Tillæg af Sparebankernes egen Formue samt undtagelsesvis og for en liden Del optagne Laan, udgjorde ved Udgangen af Kr., der var anbragt saaledes : Udlaan mod Sikkerhed i fast Eiendom 1 ) Kr. eller 14.5 pct. - andet Pant eller Depositum _ Vexler _ Vexelobligationer eller andre Gjældsbreve, sikrede ved Borgen eller Kaution andre Udlaan Stats-, Kommune- eller Hypothekbankobligationer eller Aktier i Norges Bank.. ' andre Aktier eller Værdipapirer faste Eiendomme og Inventarium andre Banker Renterestancer og forskudte Omkostninger Kontanter Tilsammen Kr. 1. pct. ') Herunder er opført ikke alene Pantobligationer, men ogsaa andre Gjældsbreve, naar der til Sikkerhed for samme er stillet Pantobligation eller Skadesløsbrev med Sikkerhed i fast Eiendom. Ringvolds Bogtrykkeri.

99 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No Indho 1 d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juli 1887 (Side 93). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Juli 1887 (Side 94). 3. Norges Trælastudførsel i Juni 1887 (Side 96). 4. Rigets Toldintrader i Juli 1887 (Side 98). 5. Brændevins- og Malttilvirkning etc. i Juni 1887 (Side 99). 6. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Mai 1886 Juli 1887 (Side 1). 7. Jernbanernes Indtægter i Mai 1887 (Side 1). 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Juni 1887 (Side 11). 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Juni 1885, 1886 og 1887 (Side 11). 1. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juni 1887 (Side 12). 11. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Juli 1886 og 1887 (Side 12). 12. Norges Landbrug i 1886 (Side 13). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Juli Maaned samt Januar Juli 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: Juli. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg I Klipfisk i Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. Tdr Januar Juli. Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg _ I Klipfisk Stkr Anden i Fartoi. saltet Fisk kg Fust. Tdr

100 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. bf.) va rtz (1) Juli Smør 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 1. Tobaksblade Indførsel. 11. Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524). 16. Petroleum, Paraffinolie 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner Værdi af ovenanførte Artikler. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udførsel. (Norske Varer.) 5. Smør (Margarin- og andet). 6. Bomuldsgarn 7. Saalelceder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit Svovlkis 2. Kobbermalm). Pl. Nikkelmalm,) Værdi af ovenanførte Artikler. kg hi Kr Kr. kg. hl. - kg. hl. - kg. hl. 1 r -t - kg. Kr ) Herunder ogsaa endel Skjærsten.2) o : m3 beregnet efter Forholdet 2.1 m31 Reg.-Ton.

101 1, Juli Maaned samt Januar-Juli 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Jantiar-Juli I i io ii G i ?? G G G io. 141G ii ) ??

102 .41 1-cd H C', s. C..44.e.: in,t4.4.) :,--.. v. rt:t pr,2; N CI,, q::, `CS Gq tz 4....: GO.. r. a3., N 74 ' ul tx1 1:4 ;a: cd. -, C/1 12 i.e fai til 't rcs 2 rai ti, _ o a., rt.14, UP - ;- v-4 P.4.4;' P c.c) e,t4. 96 CD,,,-, c. o c> ,M C.,/ C.C> a, Cr, 1-.. s- CD C. r-i = C. r-4 incedt 4C,/ C. / v-4 (74 i--, x.-.4 i--- s i...n v. r. 'Id, t.. LO CD 1 Cq Cti N 1-.-.,1.4 C'J I N C,2 c : ),_o CZ, CrJ Cq Cq...t Cli t.. CZ:,.41 v. CD C,/ p.. Cn. M Z".. s..... cd itp.11 E..- v. C,/ CC) to cn/ t s s ii s. to N CD CD N It'D v. CD GO.41 I--..- C', Cg t.. C.,/ N ILO C,/,t1 t. CC, CD N sed,i,.= Cn i Cr, 4 LO r in Cg Cg GO r- = C.C) ,}4 cti di 1 s. ONM N C.44 -dia)c-ocnc,/ N CD di C1 cr3 NNtONN N,i4 C CD c Cg 'et, N..44 in t-.--, C1 N,-- CM OD CD.J 1.- C) C.:, cv'd CT,.,= t". `14C3CS, `44 ' In "'di.1, Cg CT, CZ c n.- c o i.o - CA I"- Cq ',14 C:.) iö N N co N g ':4 A 1-4 '4 Q c.; ti....z. I, vcd 41 C.C, CC> 4 v s il C) e, 1 il -4...,tt t- c) c:7).--, a N,LO Cr, L--,-4 o.--4 cg / a) Cg,I,I-- s it, Cg N in,i4 CA t.. c,1c:7, Lo c;" lo *-... N CD 1- -W... o 4-) -4.) Cn. -4 P:. c ut,', C I, b1 ci, : e. CD 5..) I Cd r-e XI cn P4 l':' P" s..-4 v-4 v-4 i s-4,14 r--4,t,,-.. c;) bo II.. C) x o tc) W.1.1v. Cg v IV ci.) Cn In 'rt.,t4 cr) C", JO CD CrO.1., t.. t , Cn N C'', co -di,--i r cf., N c,1 CS', GO ICJ 1. CC C;),t. CV r. v. e PI A g.- E se, -...) 4.; v-4 ' C,I "ill v. ln s_, T-- eder3 ). 'di i.--4 CA CD Z. CM T.., = CD.. Cn 1.".,t, 1. t ;" 4 rn s CV Cg s s s s,---4 Lo... C Cg a),t cn c:s, Lo -d+ Lo c:,'),... oo -di -di N,... I. 4:::n N ti al 'E"' *PrEi N,4 T od,f4. t. di I.- ir3 N N t- CD.-4 2,14,..., r. v. T- CS., C C,/ N di Cn.-.,... S..--. Cg CSD '4, C3*,.4, 1 1CD r4 v. N Cg 4' ur' 6 c t. - cn cn c./ ed I ex),t4 s-4 cy5..:.; ci, g... Cg C c.,*, CD,t4 Cg it-j CM,m a,..? c-j oo Cc( -4 cz) L-- CD,-.. a.c" '1 -tt rd,4 44 ca c, ;,,,, 1. i'.. v i:' oo cq Pi N 1 N M ;a-'4 A 'if) C1.14 V t-- N - s C I,.,--, CT,, CM 2 1 o r c) C,--. Cg "... LO I'- r r-4-4 r-4... CD 4..4' 5 r,,sk 4 4 t' GO.44.4',.; Ln Lo cn..--. C) l' CD C. 1CP N,-- i k CC t N N N Lo..,.. t Cg Cg -, N t..... p-4 Cl - r. v-4 co.--4cd s.. Cg Lo W 1.-- ent VD CD 1 Cg,11 C,/ v. le. - v. v. a, rc$ cd 1-1 rd....,... tc,..,.. cf, cl.,od OD CA a) P. o oo oo OD r-4 e-4 I-1 v-i r, r-i TS $2... pl TA %St -....,,_, cd.. a) p,. p... p.,... 5, 83 ce,_.., 1.1 P4..i g:41: 2 I IIIII sa o e!of) CD.f., g 1,. 7, :4, rd.-,.e,2!) ETt, c's rel ce 8.Z PI g '.?,,,I.274 ',..1 E $.1 ;:h1 -;',, X *. '' 1E1..,m ce :71 _,,-,. a, cd rio rn 8 "8,Ell' cd cd r4 74 T' ra re. t,.. ce.-4 1,..,.). a c' 4-4 ca,-, rn GI Z5, F. Cd ;1;1 It a., rn to.., Lt," ed, 1 eri

103 c a ca 1-1 rcf k- a;!!. 4 P.7.4" 4,2 7:24 4 g Pi 42 W P p*. ca t.) 7:1 rd PI P -4 s. ro d P- o c:s., , t..44 CD L-- In en GO t- erat-cf, -14 cc CD e-. en.-- v.ttl.14 Co CD en L-- d. r-i -14 i--- cd 1-- CT,.414 p-e r-s GO r... t...,t4 In Cn Cq e-o C2 '-4 cc c,/ LC) C.,/ ci 1-- G,2 G.,/,t4 C.,2 C,t L-- CZ C't en VD LCD e Ms-. e I t- cc CD.-. c.z di P-i t- -.4 e- cc G',2 s i'". 1. en L'- cc en di G2 en en ', CZ.--, Gq -.4,.. CD,ti p-4 e e CD cc.44 -rt,to CZ C d4 e.c> C,2 c::, i ,-.4 t- a) C,/ L--- C7).. GO "II 1 tö G 1 rni CC, t- C,/ en LCD Cq.--4 *--. C) CT, di P-e L-- CD CT, Cq.14 C,2 CC i GO i- c. c,1 t- C,2 C2 Cq C,/.--4 C2,t4 CD.-- en Cn cr. N e..-4,:n P-4 xra cid ODinL--C1/42.,,,, e eqe.,..., t. in.--, di d4 d. L-- di s--. GO GO CD LC"J CD Cn e--1 C. C,2...--icr. r.,,..., C/D GO Cq,-.4 C 2 I-- ti'd e--, Z'', '44 d4,..cd M LO. (2) en GO G'''', CD 1 CD Cq Cq O VD P-4 ICJ ' - GO.--s en t- CT', is....44ci i". CD 1. cicc C,2.--1 Lc CT, CYJ r4 is- V cccc e--, I-- c,--. ktd az ',J.,.14 ill, Cq CM r. L'... V di r..41 O ci e'd r-. r-, --4 I.CD e e e. di C,2 e C> Cn GO r. t e-s c. di t.- GO,--, cr, G,2 i'.. C..9 Cq 1. Gq di cc, CD CD Cq rbtl, C -.. e e e e I e e e e e,1 CS) e VD CNI to pi. r-4 l'....44,--. Cn r c, cd r. -4 'It Cn A 4 P., El'21 +ad.. I-D g,-, c., +a +a cn a,,,c. PW. Z4 a; 74 4'. cp P '141 II e II r..rti e CD r-4 to,--4,t4 OCID en R r-4 II Cn 44 cì CD e--4 1 II I 1 r. c c, CC) e II I G,I 1 cq ci cq C,1 e-,. li 1...C.. C., 8 c4 C,1,......q er-losese e VD GO C, e--e CD e e e e cz CD r. Cq V,d4 rti. ci cr., e e se e - e e e en 4:n L--,..., o v. V cn/ m ecd, ' -4 '4 h) g -k ek2 CD e P-e P-4 di... Cr3 cc /--- p-4 a', GV e e e CD d4 Ln CD CID GV,}1 i-- C 2 Cn CT, C, i-- GO di CD Cn CD C,t CD s-4 cc Lc.41,ti d4 t- coodcgc,i en VD p-4 d4 I-- e-4 e d4 di 'LL-J i- CS, vn LI'D C14, -!, P. U) II e e <::::, CD GO C 2 tr.,e e e C 1 1LO.41 a2 Cq,--.--.,11 CD a) CD CA e e e ICD CN2, e ' tn ciṫ, g c isf; en s-. e 1 CD cn. ct, cq e I a) 1CD cc GO *-4 r. C7',,t,,I4 di di d4 C.C. en Cr, di op di e c,./ en.-4i"-- CD..,t1 cc e Cc CA r-4 e e e j--. cc tv 1,.. en v e s.,.1-c.; 'c,1 ' c, :;) ca ''' c., 1,.4' pd g,-4 ''',', ' (J) F', pa P d, --.4 `,14 CT, Cl'',.,., c:., Go c,,, t...,. GNZ GO,t1 GO e-i CD CD ct1 C,2 t- C", Lc ist-j en GO. o In GV s--s dl cc CD ci GO VD di di t Cr, Gq i*". C 2 kc CD dl ',hi cq tcd Cc GNI p-i Gra di 1-- di.14 p--. s--, r-i r. Lc a', s--i -.14 CV C,I,1-- CD CD r e--i d 4 C Cq ". +a,t, +, g3 tk 4 c 3-, a,,.-4 C) en to ego C,1 44 r-4 ee e cn ril eq ci e O.,11 CT, 1-- r-4 e I e e e e e e...if Cq.44 v. cf4,44 c. cc C2,--, r-4,4.. P , cd :4 rd _., 74. rci PI i-i 71. Pi Ti Pi Cd E (:', r. rn LT..c, 1,4tv, r.4.. rt,,,,.. ti 2, 4 st,' 4 rdrd u,a ct, e rn. i. 9,,..,4 'Gs rn -w.,-w o -..., 7,,i4ca PI s:3,_, -:',.. P -c1, '''' ifn. 4-1 ci),f2 4c rt,,., - ce.c4 c'' Æ'5 o w,- cl r tlp, '14 V, E E. i- d t w. tr: 'x å I, 's ''' g c 3V, rc' a, a, ;.4... Ce '. g g..'.),,-,. Ce 4_,,,_,. RI PIgi til ;-.4,. (:)sekctsct rw...'..4, CII1. Cd g W rn X W A 1 E-i x a v/ a, P W CI E-I.1b a W X H 7 a

104 o Z.-- '7M e- r-s kc C.C) r-4 C,Z C. Cr3,I., r4 Ir. CS, in di v., C,/, t, C...I.D i". (X, ri C in æ,--, GO Cr,,--4 GO,t4 r-4 CV Cq r..i 98 CC) G,1 N in C7') CT., GO -ct. CD, N N In CT, co N N C) r-s - c? r-4 N C9 in in C- di C 2,t+ CD Cr) tt") CD in CD GO ","11,t4 r-4,k1.4 CV C:7 Cr) C:31: r-4 a) cs) -cs a) E N (7, G t C.C) C,2 GN2 CS) tr) (5) tn r- to r I 4 ez CSD C5') C,2 CT,,t G2 41 N P. CT,,t1 kc r...,t4 1:'- w G N GO C,2 CD N Cq CC) N GO C CT, if) C% C", Cn GO u-) GO C.C) N G - c.c;) LC C 2 Cq.14 C.C:,C. CC C.C) Cr, in CD GO Cq CY) E E CX) in C.C) ao c,, oo C.C) 1. Z.. I...7t, w CZ) C.:) C'1iC C:7 r-4 cq "C3 CI) -t4 C C.C) "di.41 C t c c", GN2 GO C,t tr.4 LC c5", CC) - 41 : Cqc CV cq C.N2,t4 - C C7, CZ) CC, r-4 tf) CD 11. CD G.,/ cc 4 c. CZ "i f) W CC),11 GC) in 7..,t CI.k-1, G\L GO Cf7)7 C C c, C 14 c?7,,/ t- ',11 N CDO- Cq N C,2 r-4 ird cq `14 Cq CS fb. v-4 r-4 r-4 tro IIIII 1, cc c4c ca

105 ,1 GO In,J4 C.,,CS 4 r-4 v-4 GNI 4-4 OZ,14 O. CT,,e,14 O. p-s Cri CA %, O. O. Cri O. 1 in N GO GO -izt, GO N GO GO C", O. GO C'J C cs; CTZ r-4 r-4 O. O. GO O. O. CrJ O. CC) ICD,t4 GO N C C O. C 1 Gq r-4 r-4 ") Cq (x) CZ (X) CeD tr.) GI) to r-4 cr) 4 GO r-4, 714 CM '4 to O. in :14 G,2 C ) O. O. Cq,14 C.C) CA, f4 6 CM In 4 1_ r-4 In,t4 to Cr3 CC) cq CC) GI) Cq i".." r C2 r-4 to."14 6 C; O. to v-1 GO -44 OD t- xt'd CC) N to N Pi

106 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i Mai 1886-Juli Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Mai Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli Jernbanernes Indtægter i Mai Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Persontrafik. Gods- Øvrige Tilsammen. Ind- trafiktægter. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalensban.en Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-StOrenbanen Merakerbanen Rederbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner / I samme Tidsrum

107 11 8. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Juni Maaned samt Januar Juni Ankomne Fartøier. Afgaaede Fartøier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Juni Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt: 36 Dampfartøier Seilfartøier Heraf Norske: Tilsammen Dampfartoier Seilfartviier Tilsammen ' Januar Juni Ialt: Dampfartoier Seilfartoier Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar Juni 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartoier. Afgaaede ladte Fartoier Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Februar Marts April Mai Juni Tilsammen

108 12 1. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juni Maaned samt Januar Juni 1887, sammenlignet med forrige Aar. Juni A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr ' Januar Juni. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr II. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Juli 1886 og Riget. Byerne. Bygderne Juli Januar Juli Kristiania. Bergen. Trondhjem. Juli Januar Juli. I Stavanger. I) Drammen. Byer i Jarlsberg og Laurviks samt Nedenyes Amter. Juli Januar Juli I) Opgaven Side 86 omfatter ved en Feiltagelse samtlige Byer i Stavanger Amt.

109 Norges Landbrug ). Om iløstens Tilstrækk elighed har Landbrugsdirektøren under 2den April 1887 afgivet følgende Beretning til Indredepartementet: Efter de fra Rigets Amtmænd med Undtagelse af for Finmarkens Amt modtagne Beretninger, der er givne i Tiden fra 25de Januar til '21de, Marts d. A., skal Direktoriatet meddele følgende angaaende Tilstrækkeligheden af forrige Aars Høst. Efter de foreliggende Beretninger kom Vinteren temmelig sent, hvorfor Høstbeitningen navnlig paa Vestlandet og i Nordlands og Tromso Amter kunde fortsættes tildels langt udover i November. Vinteren har ogsaa i det Hele været mild med lidet Sne. Foderforbruget har derfor ikke været saa stort som almindeligt ; desforuden har man god Støtte i Aarets betydelige Udbytte af Halm. 11 avlen antages i det Søndenfjeldske i det Hele at ville blive fuldt tilstrækkelig for Behovet. Vistnok vil som sædvanligt i enkelte Distrikter trænges Tilførsel, saaledes i Hurdalen i Akershus Amt, Glemminge og Hvaløerne samt Varteig og Ons Herreder i Smaalenenes Amt, i SolOrs og Søndre østerdalens Fogderier, i Lilleelvedalen og Tolgen af Nordre østerdalens Fogderi, ligeledes i nordre Valders, samt inden Bratsbergs Amt i MjOsstranden og i enkelte Skovdistrikter med større Hestehold. Ligeledes vil man i flere Herreder af Nedences Fogderi trænge endel Tilførsel af Fourage ; i Bygland og Valle i Sgetersdalens Fogderi ere Beholdningerne noget knappe i Forhold til Besætningerne, saa at man der ikke er uden Frygt for. Vaaren. Paa den anden Side haves i større Distrikter i det Sondenfjeldske endogsaa temmelig betydelige Kvanta Fourage tilsalgs, navnlig saaledes i Akershus og tildels i Smaalenenes Amt, samt i Hed emarkens og Totens, Buskeruds og Ringerikes Fogderier. I Stavanger Amt, hvor HOhøsten saavel f Kvantitet soin Kvalitet var under middels, falder Foderet knappere end sædvanligt. Foderkjøb vil tiltrænges særlig i Dalernes Opdrætsbygder og i endel af Ryfylkes Herreder, medens dog Flertallet af Herrederne antages at have tilstrækkeligt. De fleste Herreder paa Jmderen vil formentlig kunne afse noget Foder tilsalg, dog mest Halm. I de Bergenhusiske Amter blev 11ets Værdi ligeledes meget forringet paa Grund af det ugunstige Veir under Høstningen. I Søndre Bergenhus Amt, hvor Storfæet i det forholdsvis milde Vejr udover Høsten fik nytte Haabeitet, og Faarene ogsaa senere udover en større Del af Vinteren kunde bjerge sig ude, vil med den Hjælp, man har i en hel Del god Halm, ikke frygtes nogen større Fodermangel, om end Kjøb af Kraftfoder og maȧ ske ogsaa HO vil tiltrænges. I Nordre Bergenhus Amt frygtes derimod Fodermangel paa flere Steder, navnlig dersom Vaaren skulde komme sent. I Romsdals Amt, hvor det langvarige gode Hostveir ligeledes tillod at have Kreaturerne længere ude end sædvanligt, antages HOavlingen og rigeligt Halmfoder overalt at ville blive 1) Se nærværende Bind, S. 8 fgg.

110 14 nogenlunde tilstrækkeligt for Behovet, forsaavidt Veirforholdene udover Vaaren ikke stiller sig altfor ugunstige. I de Trondhjemske Amter betegnes Høhøsten i det Hele som tilstrækkelig, i de fleste Distrikter inden Fosens, Orkedals og Guldals Fogderier endog som overflodig, Opdal ligesom de øvre Bygder i Guldalen udførte ogsaa i sidste Høst mange Tusinde Voger Smør og Ost og Opdal specielt flere Hundrede Stykker Slagtekvæg og endel Ungheste og Føl. I Nordlands Amt er Udsigterne for Foderavlingens Tilstreekkelighed langt gunstigere, end man efter Indhøstningens Udfald skulde vente. Kommer ikke Vaaren ualmindelig sent, antager man i de fleste Distrikter at undgaa egentlig Fodernød. Kun i enkelte indre Fjordbygder er der Frygt for Bunød tilstede. Denne forholdsvis gunstige Stilling skyldes vistnok en gjennemgaaende og betimelig Indskrænkning i Kreaturholdet, men ogsaa Veirforholdene, der tillod langvarigt Høstbeite; dels afgav Sildefisket mangesteds en Mængde Smaasild, der uafsættelig som Handelsvare i stor Udstrækning blev benyttet som Kraftfoder. I Tromso Amt, hvor vistnok Høet paa endel Steder blev mindre godt indbjerget, ansees det Indhøstede dog i det Hele taget tilstrækkeligt til Fremfodring af Kreaturerne. I de Egne, hvor V int errug dyrkes, slog Avlen nogenlunde godt til, men paa, Grund af lave Priser indskrænkes Dyrkningen, saaledes i Akershus Amt, hvor der vil tiltrænges Indkjøb. Det samme tiltrænges ogsaa i endel Herreder i Jarlsberg og Laurvigs Amt. V a ar sædens Udbytte i Kristiania og Hamar Stifter tilfredsstiller i det hele ikke alene Behovet, men giver ogsaa ikke ubetydeligt Overskud til Salg, dog til lave Priser. Kun i enkelte Distrikter tiltrænges som sædvanligt TilfOrsel, saaledes i Feiringen og Hurdalen af Akershus Amt og i Glemminge og Hvaløerne af Smaalenenes Amt, i Solors og de Østerdalske Fogderier, hvor der navnlig maa kjøbes en Del især af de finere Melsorter, i Sondre Osterdalens Fogderi dog mindre end sædvanligt. I Nordre Østerdalen med Undtagelse af Rendalen, hvor Avlingen var tilstrækkelig -- tiltrænges derimod noget større Forsyning udenfra end i almindelige Aar. I Hallingdals Fogderi vil Kornkjøbet neppe blive større end sædvanligt. Det samme gjælder ogsaa enkelte Distrikter af Buskeruds Fogderi, hvor Befolkningen for en væsentlig Del ikke er Jordbrugere, nemlig Hurum og Eker. I Bratsbergs Amt maa som sædvanligt kjobes ikke saa lidet Korn. Kun i nogle enkelte Herreder af Nedre Telemarkens og Bamble Fogderier er der avlet tilstrækkeligt Korn til Behovet. I Mjøsstrandens Sogn mislykkedes Kornhøsten fuldstændigt. I et Par Herreder i Nedenees Fogderi har Kornhøsten været tilstrækkelig for Behovet, medens den i de øvrige som sædvanligt kun delvis dækker dette, i flere Herreder kun for en Halvdel ned til en Trediedel. I Sætersdalens Fogderi tiltrænges sædvanligt Indkjøb undtagen i Valle, hvor man trænger mindre. I Mandals Fogderi tiltrænges noget mindre Kjøb af Korn, i Listers Fogderi noget mere end sædvanligt, I Stavanger Amt klages der over, at Kornet under Tærskningen falder lidet og let. Det betydelige Overskud af Kornavlingen paa Jæderen vil dog

111 15 være mere end tilstrækkeligt til at dække det ikke uvæsentlige Behov i de fleste af Ryfylkes Herreder og tildels i Dalerne. I de Bergenhusiske Amter slog Kornhøsten saagodtsom feil. Meget Korn kom ikke til Modenhed og maatte skjæres grønt, og det, der blev modent, blev let og lidet kjernefuldt. Som Følge heraf vil der iaar kræves større Kornkjøb end nedvanligt saagodtsom i alle Søndre Bergenhus Amts Herreder og i Nordre Bergenhus navnlig i Sødistrikterne, hvor man dog i Vinter har havt et betydeligt Sildefiske, hvilket forhaabentlig har mere end erstattet det daarlige Høstudbytte. I Romsdals Amt blev Hornet især Havren heller ikke moden. Større Kornkjøb fra fremmede Distrikter end vanligt trænges for samtlige Herreder i Søndmøre med Undtagelse af Dale og Orskog og af Nordmøre Fogderi for Herrederne Kvernæs, Gimnees, Aure og Ed. I Søndre Trondhjems Amt er Kornavlen fuldstændig tilstrækkelig for Behovet, navnlig var Høsten god i Orkedals og rig i flere Herreder af Guldais Fogderi. Mangelen i enkelte Herreder, hvor Korn.og Melvarer som sædvanligt maa kjøbes, opveies ved Overflod fra Amtets øvrige Herreder. I Nordre Trondhjems Amt giver Kornavlen i Stjør- og Veerdals samt. Inderøens Fogderier flere Steder noget tilsalgs. I Namdals Fogderis Sødistrikter samt i,herredet Lierne tiltrænges maaske større Kjøb af Korn og Melvarer end sædvanligt. I Nordlands Amt var Udbyttet af Kornavlen gjennemgaaende misligt og kun for et enkelt Herred betegnes den som tilstrækkelig for Behovet. For Melvarer vil følgelig være større Behov end almindeligt. I. de Dele af Troms Amt, hvor Korn avles i nogen Mængde, gav Høsten et godt Udbytte og der vil saaledes ikke blive Mangel paa Sæd til *Vaaren. Po te t avlen har iaar i det Hele slaaet godt til og er Udbyttet over den største Del af Riget tilstrækkeligt til at fyldestgjøre Behovet. I det Søndenfjeldske har Poteterne holdt sig meget godt i Kjælderne. Om Sygdom, men kun af Eden Betydning, høres alene fra et Par Herreder i Akershus Amt, Lier Herred i Buskeruds Amt samt Silgjord i Bratsbergs Amt. I Kristians Amt er som sædvanligt større Mængder afhændede til Brænderierne. Mangesteds har man paa Grund af de lave Priser benyttet noget af Overskudet til Kreaturfoder. Af denne Grund er saaledes Kvægholdet forøget fleresteds i Akershus. Overskud haves forøvrigt i de fleste Herreder af Smaalenenes Amt, i Hedemarkens Fogderi samt i Kystdistrikterne af Mandais Fogderi. Kjøl3 trænges kun enkeltsteds, saaledes i Glemminge og Hvaløernes Herred i Smaalenenes Amt, i flere Herreder af Hedemarkens Amt, i Mjøsstrandens Herred i Bratsbergs Amt, i nogle Herreder af Nedenws Amt samt i flere af Listers Fogderis Kystdistrikter. I Stavanger Amt optraadte Tørraaddenhed flere Steder paa Jæderen og tildels temmelig stærkt i enkelte Dele af Ryfylke. I Ryfylke, hvor Sygdommen ogsaa fortsatte i Kjælderne, vil der saaledes i flere Herreder tiltrænges Kjøl3 af Poteter. Jæderens Overskud vil dog være betydeligt større end det udækkede Behov i andre Dele af Amtsdistriktet. I Søndre Bergenhus Amt viste 7 b

112 16 Poteterne i Regelen liden Foldrighed. Torraaddenhed sporedes ved Optagelsen og har i Vinterens Lob i ganske betydelig Grad indskrænket Beholdningerne. Kjøb af Poteter vil fornødiges omtrent i Halvdelen af Amtets Herreder, medens den anden Halvdel antages selvhjulpne. I Nordre Bergenhus Amt er der af Poteter blevet en Del Overskud i de indre Fjorddistrikter, navnlig i Indre Sogn, i Kystdistrikterne ma der derimod kjøbes. Over Raaddenhed klages fra Stryn og Indviken i Nordfjord. Romsdals Amt har tilstrækkeligt baade til Husbrug og til Udsæd; herfra gjør dog et Par Herreder i Sondmøre en Undtagelse. Tegn til Toraaddenhed har forøvrigt vist sig, efterat Frugten er kommet i Kjælderen, dog har Sygeligheden ikke noget Sted taget Overhaand. I de Trondhjemske Amter vil Avlen være tilstrækkelig. I Nordre Trondhjems Amt sporedes udover Hosten Tegn til Sygdom, men har den senere vist sig ikke at være af nogen Betydning. I Nordlands Amt overtraf Avlingen Forventningerne for Lofoten og Vesteraalens Vedkommende. Den befrygtede Skade er ikke indtruffet og Beholdningerne vil saavel her soin i Saltens Fogderi være tilstrækkelige saavel til Husbrug som til Sæd. Kun de ytre Fjorddistrikter i begge de Helgelandske Fogderier er ugunstigere stillede og vil tiltrænge Forsyning andetstedsfra. I de Distrikter af Tromso Amt, hvor man dyrker Poteter i nogen Mængde, har Avlen slaaet godt til og der vil saaledes ikke blive Mangel paa Sæd til Vaaren." Meddelelser fra det statistiske Centralbureau" udkommer regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trrelastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Jernbanernes Driftsindtægter m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Af handlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Nuniere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 sextensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke. Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co. Det statistiske Centralbureau, August Ringvolds Bogtrykkeri.

113 Meddelelser fra bet statistiske Centralbureau. Femte Bind. No Indh o 1 d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i August 1887 (Side 17). 2. ForelObig Opgave over Indførsel og 'Udførsel af enkelte Hovedartikler i August 1887 (Side 18). 3. Norges Trælastudførsel i Juli 1887 (Side 11). 4. Rigets Toldintrader i August 1887 (Side 112). 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Juni 1886 August 1887 (Side 113). 6. Jernbanernes Indtægter i Juni 1887 (Side 113). 7. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Juli 1887 (Side 114). 8. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Juli 1885, 1886 og 1887 (Side 114). 9. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juni 1887 (Side 115). 1. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i August 1886 og 1887 (Side 115). 11. Brændevinssamlagene i 1885 og 1886 (Side 116). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i August Maaned samt Januar August 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner. --- til Finmarkens Amtskommune. Ialt: August. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Torfisk kg K lipfis k I ? Stkr Anden i FartOi saltet Fisk kg Fust. Tdr Januar August. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk. I ' Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. Tdr

114 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte, Hovedartikler Artikler. Au rti gu s t ho 4:1 83 Pi X Q Smør 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup lødførse l. 1. Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524). 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner Værdi af ovenanførte Artikler. 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udførsel. (Norske Varer.) 5. Smør (Margarin- og andet) 6. Bomuldsgarn. 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis.. 2. Kobbermalm I) 21._ Nikkelmalm 3) kg. hl. ' Kr. Kr. kg. hl. - kg. hl. kg. hl. 1 r -t - kg % ' Værdi af ovenanførte Artikler Kr I) Herunder ogsaa endel Skjærsten. o m3 beregnet efter Forholdet 2.1 m3 =-- 1 Reg.-Ton.

115 August Maaned samt Januar-August 1887, sammenlignet med tidligere Aar. -! Januar-August S I ) lk I

116 -.; -. Y H Tr,..,^ ci; a),,,, rd,' P e4 a., PI ea cn tx1 Pq,11.4I 1!:...,I:, -t t.o.-4.i. k 'zt4.1 N CZ t... etl N CD,t.,.., N l' 1 t di C", N N N Cq Cl ',T.', "kt G.,/ -4, Cg N en N V '41 cd CD en In N en t,en 1. XJ ap GO N gzti C,2 C. C., t.. -zti,-, cti c. co cti..,4, cq 7ti., as.. r... T. CC) c>,,t4,-4 LCD C: +: cs ph 1... N CM i ' ),7,,..., aa =,-- ål PI i 11: A,--1,c2,,. c./ L'.. N C,t, 7t4.--. l cc:, cc, v.. r. 7 r. _..;. 7ti 7t4 NONt-., ',-,)4, riq _ o c,,-, --,,4 N t- M C.. en C',,PI lt N - CD In P... C:Z 1 Cr, C7, -. en r-4 1"-,-.,f4 GO CJ, 4.``' 1 1 CID CC GO,-. C. 1 C. M t, 2 N 1,t C \I C) CD... r.. i-- C i- N tc D V C,1 Go,t...-4 CD.- co..et, N CD kn kn c.. c) o.-a kn er) cn NNG,INN, c.,c). Go t.. e e e e e o,11 N CD ed. +:. g,11 in,:t4 i'.. r. di L'..- Co IC.) L- *-1 a t C 2 N 14C,2 GO 714 CTa kn In en CD kn krd C5t N 1 N N /- CZ N N o Q cs-, o e. ii.,., O k.o CGo..,t4 Ck2 1, <::n r. C,1 C.) LO VD e:, cq N.41 kn kn co. 14 p e e II II 1,-4. II II is i- CX) r...: r-. C. CYJ,-4 O1 i". i CT,,11 ill) CD i' CD Q 4 r-. 1-D di 1--- i-- IC., c. r-- ko O zzi GO cq e.,t. cst.,-, -W Q "+ N,-.4 71, 1 C", L-- L en G',2. en I,- M CD l'.ti; g en kn,ti --. kn h,n - vr.s CD V to,t1 c en,14.. I CD N 1.1 N in... NI Q cr., kn.--4 C:5-J N.-. cs., OD M 74'''., '+' Q,.: ,--., cr, r-4 N PI Fil P4 cq,..., i.-,ji,-4 LC) N I a, 1).',Ei ''' EO...e...; g M rti..,t,_, GO en t i-- C r, en t en -41 t- i-- o O i-- p.-+.ci l CD N en kn kn t L--, P., rn -a 4 (, / I. 4 c,/ e. e i r.. CC. o di e g-4 r.,h1 C.C).71.,1-O i... lk.',-... CD i--.rj cd zd 1M C,1,--4 c::) ti..w Ta.på.,.;,4 N 1 F-4 c,./ in C,2 e- cz k n O cm - cr) C 1--,t1N GO t -,t1 GO Ct GO CD kn cd... e-4,t N ( koc,1,-,,_,, (n. c./ N N C i gl g. &. 6 cr, N bn. a, pi -.) N C,2 O.-.4 c:;) <::) i-- L.cD p-4 1 C7:,CZ O t r- Cr, c) 1-- kn,-1.1 r a, ("D...; i--- --, i--- L-- O N N Cr, CD CD N - N N,g ca gl _If rzt,.., p4 ca 8 CI5-41 X, '. p,.,,..., O r, CN/,... C,1 v. (7, oll C) -ti -, cr, i- c3-, I tz; I r. 1-4 r r ,-.m,htnocrzo p t-coc7tcdgo 11 4.;..., r-.4 N t zt. --4 'j4 CSt en,t,t krz T.'.,HOOC=CnenNr-,N t- ts 't k 1 N e-( N.- In In en kn CD '1+. P.,:$ g Cd 14 rt:! '''') a, g t)4. -,1,,, L., tf) (.1 k"-' P Q RI F cd cn A 'F.s 2 et rd g c a ' ' 41 rt g._1 g or, E-1 ġ cd _1) 7'. "-EẒ C4 ". c', rf) '-' 7'.4, _ rd g,5, H..... to... III o. CD...Z.' -4-; Ft g.)'' pl 74 T.: El a) ykq to g as +a,..,,:v., t51) 44 g +,...,,--, 4,.. `" *. -- ''..,w c'd 7') `k!, a k74 4.1,å1 ra "h Z Xi 44 rn cf., zt1 4, *. 71 rn Z', GO. -1.,4 5 PT -4 I z F4 ce. cn,d U, Y C 2. GO (X) GC) GO GO GO. r. ri v-i I I I I I

117 In - - N C) *.-4 ' N r. GN2 ca C/) vc) CQ CD N N,C) 1 6 ) N CS) 1 C) kr) C N N C) CQ N vf) 1 i-- Ce -4 Cr, Cr, N r CD N G y-. d.. (7, - d4 O ",t, N CYD CS'D in i r.-4 - CD di CD cn oo a: i.- N 1 OD e. CT, Ln,N N N N N N /- - in N i CD N f CD in O'D cd O s 4 n CD CD i c N r. Co r-4 N Ir) N c.cti C) 1 C. e. qttl GO Cr, in CD d', r..14 N N c.r.) -1.4 tt) 1 N xf) r-+ c. dl di d4 ji c C.C) C) di v-. CD C.,/ ì CrJ Cr) v. xf) N c(dococdcdcyjcidind,n CD N et) r. C,1 dl.-. CQ N r-4 y-4 N OC.,-4 C),ti CT, di CS, i LI',. I C) N C> in,ti ttl N -+ N N d,dhl in,-.4..,i, in CQ.--, CD CQ.-- CQ N N cti N r r. CD C) I.C) Co Co _ CD 1 r". I". Co C. r-i CC in r-4 C CT, I.- C ) Co 6) i N to o4-4 r-4 CSD rti c tt) tr, ceo N N r. Co tf) pc4 C5D I Cr, 1CD C Z.C) CD r.4 c. 1 CT, C N? N CD r...t14 C in i O C di tl, C.C, C e-i N CDCDCDCDCT, MCDVDCDMi in in CD 4 C'D NCANNO", oo x C", Co ko O CQ CD f... CQ f Co 1,N r...4 "Cil... t... CD CQ y-4 VD OC Cf) r-4 v-4 u-j e-4 4 (n,:n CD Tti C3-', i`.... in in d, I-- CD -. i i t,h CD CD i 'dl d4 i-...1 r--. in dl N v-4 ko r. O 1-7 rṅ- g ca Tt o rt:j d PI cn P pp CD in 4 GO CS, in in f ko M i-- 'cti f CD CD di CD i in in rtii cr, GO to CD in CD i- C. in aj in cd di CD C. d4 C C-,.4 CD CD ICD CD inko d+ 6, (.-4 C. -.4 Co -. t... C r C) C) In ":14 in Cr, C, --4 '-' C'b r-4 4--i C,C) r-4..-j,14 r-4.. d rd.o PI. éi.. ca. * rd5 rd PI ca,4 t;,_,d. ro.5! PI.E.' ed),t1 rd ai; ; rd r?.' 1 v, r. 4 -g.4.4 ca $4ėi tg r4 r,:$ rpc:, T:1. g.. - (g.. rj E t E rt) `42.1. r d,.. i $1 E 1.?t,ir=i)gY.,)-rril' 2 -E g ii 1 44 '1'' 4 4 cl 11 Åd 1-18 Ei ci 3 Eil 4 på t:4 Z, 4 c. A g X gi.4

118 t.: Go ri.ri.ce CT', Ce Ce.---+ GNI 1"-- LC) Cq cr, VD V V L-- ÏCD u'd CD --, V c,!,--, V 1r,,..., C t...c,1 C c) cl-,.--. cr, CD VD Lc) dt, ci cs.)?... ïc'd r-..,-. r-4 C,I di,-,,-., )6 cọ V) V).--. cq Z.-,t,,-.. C) V ', ch t CDVaDVI-- M C) ,-... nil r- C) V VD,-,,...14 di I-- In GO,--i o Go C., )1'") ( cs) --4 Tti (X) VJ cc; 7 1. /...: (x) I,-, cs; I a) r-, in Ċ) CZ 4. -Ji C',2 C., CD VD N krd V cc) r- di c),.. CD C c) C) C:D CD CD C) Go,-. : oo v-i cc; -. id oo r..--4 N cz C.C, t- GO i'-cocc,oz--v L--.., ce),t1 V V,- V,-.,11 r, CNI,ti 1... v. C) eq 1. C) i--.--, -t+ -,ti r- u-d u-) CD u") cf,) V t-- ed,-h. u"d in C'',,..,--4,-. di CD di, I-,.-,.-,-. di cz),-, c::).-. GC) C' C) V OVVVt-- in CT, i*-- CC in j---..;i1,-, cq,-,,}1 C;;) di r...4 r-4 N æ CD.., C, cd -,r4 V CD cr.: 1,-4 CD..-4 i... CD C,1 V) C,1 CZ.-4 ',I.! V) C: r, C",1 C 7, CC..,N. C) di,--s C-,,FI C.C) c:,1 -,t7,t,, ) in V,-, c(*) v., C) )-CD V..d4 LC), Lc.; oo I oo 1-1 C Cr,,I1 CD C) r-*,:ti C C) c,:, r-4 -:1; oo GO,-, 1-.. V CD CD.--.,t,Cq 1- t- (X) C,2-1.1 a, L--- t- N Ce) I-- CC c.,--.,--.4 CI.--4 Vj i- r. r. c:,' I-- C") (= v...1 Ct;,-, C.7 P.. i'--.rt,d4,--.. i-- N -ti v3 d4,t1 C) --J, VD C.C:, v--1 CD...,-, r-4 CD ',II,--, GO cq r, in -7 I a),-, V.11 -I, VD c=> C) CD,-.. r-i C`8'... in,-. trj c,-, cq oo a) C) VD L--,i4 C1 CD in VD csd -,±1 L , In C) l t-,-, v--4 ïo V) Cq (X) C. C.,1 C.) eq Cr).4 1 ".7N oo CC) C,2 in cr,,.c..,-. I-- in c4, 4dI r-i..-.4 šn - Cl V V cc) -, r, Cn C. V.-.4 Cq In c., oo I GO GO v. (ID GO C) 1-- GO C) C) 1 GO I.. c4 GO. C,2 --4 di,--. C-, V C,2 Cq Cq CT, V Cq,t, LC) CC) VD v c..c) VD N C) CZ..-.,... GN/ CD r-. 1 r. r. C-.) CC VD CC) r. T-7 oo 1-1 CCD CZ C) v--. i... r-, VC 2,--(c,c),--, V 1--.c'D t- C ') VD.1..,C /,--1 k2 di,-. ::,2 C,2 ir, CX:, cr,,--., (2) r..1 kr) cki I. GO a) ri 1 w CC) 1.C.) c) C) in Ckl...-,-.7 oo.. Vj C.C, t. Cc,.--, *--. VD VD C) V N ko o C) CC) di t. C') c CT, Cr) Cq V C",,..C) r...1 r. CN/ in.c,2 CC),f,,...4,-.., r...,2, If) V CD, s..1 JJJJI W W W W 4 JIIJI bn. g E, d.,-i ) - rd cd. 5 a)... g cp.... d to a) rcs ca rt.. g. 4 Ta' o.... -ia,.. to o.... d Z s.1 d..... rti $.4. t..1 t 1.. rt 'ti z t-it ra 17:$ 4-,..1 cd l'4' PI.,-... ca a). 7.4 t") cd.. ;E., cd,52, cq "g i ti t-i ;7.1 ''' c4-1 t 1 4 H ci,-.1 c5. E-I ce -, e.. 4. ta) -. a),. c..., rt:1 Ca c z c..., 'EL'I c'd pl '''' (L)..,. c4-,... r-1 Ce tx cd pl 4-1 i-i I'd CD rd 4-1 M!. '8 '8 rcn, PZ4,,,,,.) rd,--, -P "8 T., Pz q. u2 - GNI 49, tv) '. 4) e,.5.n., two ;_ a,L,, (7,!,.a Q, 4 6 i, i o 74.),,, q??) tx rccce. -, ig -Csi,, u) a).w ca A c.5. t4 ;..,,( to. -,.. c.o. rcs rt:' g "4 cl 8 rd rg -4,I C,'. 1.-i 4 fr.4 g 4 FT., 4 W cl, E cd -.-1.

119 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i Juni I886-August Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August Jernbanernes Indtægter i Juni Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens Løb. Persontrafik. Gods- Øvrige Tilsammen. trafik- Indtægter. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. pr. Dag Ialt. og Banekm. Km. Kr. Ø. Kr. O. Kr. Kr. O. Kr. O. Kr. O. 58 Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb. Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb. Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen I Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner / I samme Tidsrum Sa

120 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Juli Maaned samt Januar Juli Ankomne FartOier. Afgaaede Fartøjer. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. Juli Antal. Tonnage. Antal.Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt: Dampfartøier Seilfartoier Heraf Norske: Tilsammen Dampfartøier Seilfartøier I Tilsammen Januar Juli Ialt: Dampfartøier Seilfartøier Heraf Norske: Tilsammen Dampfartøier Seilfartøier Tilsammen ' Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar Juli 1885, 1886 og I Ankomne ladte Fartøier Afgaaede ladte Fartøjer Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Februar Marts ' April Mai Juni Juli Tilsammen

121 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juli Maaned samt Januar Juli 1887, sammenlignet med forrige Aar. J u 1 i A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtcegter Kr Januar Juli. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i August 1886 og Riget. Byerne. Bygderne August Januar August Kristiania. Bergen. Trondhjem. August Januar August Byer i Jarlsberg og Stavanger. Drammen. Laurviks samt Nedenæs Amter. August Januar August

122 116 Bra3ndevinssamlagene i 1885 og Indtil Juli 1887 er der i Henhold til Lov af 3die Mai 1871 meddelt Approbation paa Vedtægter for Brændevinssamlag i ialt 5 Kjøbstæder og Ladesteder. Af Byer med særegen Kommunebestyrelse*), og hvor Brændevinshandel foregaar **), er der saaledes nu kun igjen 4, der mangle Brændevinssamlag, nemlig: Son, Hølen, Lillehammer og Stathelle. Af de anførte 5 Broendevinssamlag var i i Virksomhed (se de i 4de Bind No. *2, S , indtagne Notitser angaaende Bmndevinssamlagene i nævnte Aar). I de to paafølgende Aar, 1883 og 1886, er 4 nye Samlag kommet til, nemlig i 1885 Moss og Sogndal og i 1886 Kristiania og Vadsø. Videre er der ved list. Resol. af 13de Juli 1886 meddelt Approbation paa Vedtægter for et nyt Samlag i Svelvik, der traadte i Virksomhed den lste Januar Nærværende Undersøgelser, der skulle beskjatftige sig med Brændevinssamlagenes Virksomhed i 1885 og 1886, vil i Henhold til foranstaaende komme til at omfatte for og for Samlag. Til Oplysning om Samlagenes Omsætning hidsættes følgende Tabel, der for Aarrækken angiver dels det samlede Forbrug af Brændevin i hele Riget, saaledes som dette kan beregnes efter Produktion, Indførsel -og Udførsel, dels det Kvantum, der er solgt af Samlagene : Samlet Forbrug Solgt af i Riget. Samlagene. Procent. Liter. Liter o Vil man af Samlagenes Omsætning opgjøre sig en Mening om Gangen i Landets Brændevinsforbrug, kan man selvfølgelig ikke uden videre lægge de her meddelte Opgaver over de samlede Salgsmængder til Grund, men man maa undersøge, hvorledes Forholdet 'stiller sig, naar man fordeler Samlagene i Grupper efter den Tid, hvori de under uforandrede Vilkaar have virket. Idet man til nærmere Forstaaelse heraf henviser til en i lste Bind No. 7, S. 11 indtagen Opsats om Breendevinssamlagene, indskrænker man sig her til at hidsætte følgende Tabel, der viser Omsætningen i Aarene for 7 forskjellige Grupper af Samlag : Hvitsten og Holmsbo udgjøre ikke særskilt Kommune. *9 I Sandnæs, Kopervik, Skudesneesbavn, Haugesund og Flow foregaar for Tiden ingen Brændevinshandel, da Adgangen dertil er knyttet til kongelig Bevilling, og saadan ikke er meddelt. Derimod er der i Sandnæs, Kopervik og Flor oprettet Samlag for Handel med Ol og Vin m. m.

123 117 A. 15 Samlag ældre end Samlag fra Samlag fra Samlag fra Samlag fra Samlag fra Samlag fra 1884 og Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter. Liter t Z Betragter man i den første af de meddelte Tabeller særskilt Forholdet mellem de tre sidste Aar, vil det sees, at det samlede Forbrug i Riget fra 1884 til 1885 viser en Stigning af 1 Liter eller 1 5 Procent, medens det fra 1885 til 1886 viser sig at være aftaget med 9 Liter eller omtrent 13 Procent. For Samlagenes Vedkommende viser derimod Forholdet sig ganske omvendt, idet Salgsmængden fra 1884 til 1885 er gaaet ned med 4.6 Procent, men fra 1885 til 1886 tiltaget med omtrent 12 Procent. Med Hensyn til den sidste Stigning maa det imidlertid bemærkes, at der i 1886, som foran nævnt, er kommet to nye Samlag til, hvoriblandt Kristiania, hvilke repræsentere en samlet Salgsmængde for Aaret af omtrent 287 Liter. I Virkeligheden har der saaledes fraregnet disse to Samlag fra 1885 til 1886 fundet en ubetydelig Nedgang Sted, nemlig fra til Liter. Betragter man specielt de fire første af de i den sidst meddelte Tabel opførte Grupper, hvilke indbefatte de ældste Samlag, viser der sig en mærkelig Overensstemmelse i Forholdet mellem Salgsmængderne i Aarene , idet de for samtlige Grupper ere jevnt aftagne fra det ene Aar til det andet.. Som oven antydet, er det samlede Forbrug i Riget beregnet ved at sammenstille Aarets Produktion med Ind- og Udførsel i samme Tidsrum. Denne Beregningsmaade vil imidlertid altid blive meget ufuldkommen, idet man ikke kjender Størrelsen af Landets Brændevinsbeholdning ved Aarets Begyndelse eller Udgang. Der har derfor ogsaa, som i tidligere Notitser omhandlet, i flere Aar været adskillig Uoverensstemmelse mellem det paa denne Maade beregnede Forbrug og Samlagenes samlede Omsætning, der støtter sig paa fuldkommen paalidelige Opgaver. Som det sees, er der heller ikke fuld Overensstemmelse i de to Aar, hvorom der her handles, 1885 og Dog kan man, som i tidligere Meddelelser anført, vistnok i det hele betragte de fra Samlagene modtagne Opgaver som en temmelig sikker Maale-

124 stok for Brændevinsforbruget i det hele Land, og man synes derfor berettiget til at slutte, at Konsumtionen inden Riget saavel i 1885 som i 1886 er gaaet tilbage. Efter den første af de meddelte Tabeller udgjorde Samlagenes Omsætning i og i Procent af Rigets Forbrug. Fraregnes de i 1885 og 1886 tilkomne 4 nye Samlag, bliver Procenten henholdsvis 31.3 og Ifølge de indsendte Opgaver er der af Samlagene i 1885 og 1886 afhændet i Partier paa 4 Liter eller derover henholdsvis Liter eller omkring 1/17 og Liter eller vel 1/21 af den samlede Omsætning. I belob Salget sig til 1/16 og i 1883 og til vel / i Partier har saaledes i de senere Aar været noget i Aftagende. Med Hensyn til Omsætningens Fordeling paa de enkelte Samlag i 1885 og 1886 henvises til de som Bilag meddelte Tabeller, der tillige give Oplysning om Samlagenes Bruttoindtægt, Udgifter samt Overskud for de nævnte Aar. Tabellerne udvise som Samlagenes : samlede Bruttoindtægter Kr Kr Udgifter altsaa igjen som Nettooverskud Kr Kr deri indbefattet, hvad der er afskrevet til Reservefonds samt paa faste Eiendomme og Inventarium. Overskudet var saaledes i 1885 lidt større og i 1886 betydeligt større end i 1884, da det androg til Kr Fraregner man ogsaa her de 4 senest tilkomne Samlag, bliver Nettooverskudet : i Kr Af Udgifterne i 1885, Kr , og i 1886, Kr , udgjorde, som det sees : Kommuneskatter Kr Kr Brændevinsafgift og Vinskat Tilsammen Kr Kr eller henholdsvis 33.8 og 32. Procent af de. samlede Udgifter. I 1884 var Procenten 33.2, i og i 1882 og De hernævnte Udredsler have saaledes ikke varieret meget fra det ene Aar til det andet, idet de specielt i det sidste Aar have udgjort ganske den samme Procent som i 1881 og (Fortsættes i næste No.) Ringvolds Bogtrykkeri.

125 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. I No Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i September 1887 (Side 119). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i September 1887 (Side 12). 3. Norges TrtelastudfOrsel i August 1887 (Side 122). 4. Rigets Toldintrader i September 1887 (Side 124). 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Juni 1886 September 1887 (Side 125). 6. Jernbanernes Indtægter i Juli 1887 (Side 125). 7. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i August 1887 (Side 126). 8. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i August 1885, 1886 og 1887 (Side 126). 9. Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Juli 1887 (Side 127). 1. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i September 1886 og 1887 (Side 127). IL Brændevinssamlagene i 1885 og 1886 (fortsat fra No. 8) (Side 128). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i September Maaned samt Januar September 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: September. Sild. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Kl ipfi s k i Stkr Anden i Farti saltet Fisk kg Fust. Tdr Januar September. Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg i Klipfisk i Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Fust. Tdr

126 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler I Artikler. CD,11 tio cp 4:1 ea ;4 X ) September Indførsel Smør 26 kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 624) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskiner Kr Værdi af ovenanførte Artikler. Udførsel. (Norske Varer.) Tørfisk 178 kg S. Klipfisk Fedsild hl Anden Sild Smør (Margarin- og andet). 6. Bomuldsgarn 7. Saaleleeder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalm 1) 21. Nikkelmalm') Kr. kg. hl. kg. hl.. 1 r.-t. kg Værdi af ovenatførte Artikler. Kr ) Herunder ogsaa endel Skjærsten. : m, beregnet efter Forholdet == 1 Reg.-Ton.

127 September Maaned samt Januar-September 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-September , , , ? ? I b

128 73 I-4 zr g.,i; Q,,, rcs.t., ro g..,.:. E 5,,., cn t4 P, 2 P4 G.'. ce EZ ti rd rri PI c.3 `1) mg o cs, 4-, cc) -.ell in -a 4,2 L.--,Ị.7 1 vcd v.. N c.. C) 1.- +; k- A I-- c,/ c.o. a ,2,-, c4) a.tti +,' ' P.: a a i- C) CA i- Z G',1 GV i- in i- i- in in,,,1 -,-t a)..4 1:` In 2 OD CD N Tt, ,t4 1". L I.CD 1 C). zti d'i LC) s."2 scd GO C) Cq di GO di M M M i-...- N a', I.- CA C", t',/,,--4 r-4 2 a a t... a c. L I M in M Cq..di,--4 a a a r.. a a a a a eq v., t1, di LC3 C,/ i'..., c) v cr).ezli i- - Cn N e di cc a a in.-.4 4,2 C,2. t- t- di GO t,t' CD in i.. to '-,14 cr) c,/ s--,cd 1" -.. C CD so (3..,.-4..,14 CA,t1 M M r--,... i n N r.... r-,t4 ', In C', CD 1".. t' (7J,-.1 CD *--, C 1/4 2 C,1 C2 C.C) CD,11 di t- O di Cr, C, 1 I.-,-.4,/, "-a 9.-4 ttid 1., in L.- i".- t- Q LCD 7 Z.- C,J,t, cm c,m g c..4. ca ce A 1-4,,) ;-, ci,,.; -P c', )-D g,.., c) 4-,4-, Cf) CD r.-.,.w a) z.;,.;,--. a.) ), cd (-.4 P c'' It It'D.4 v 4....*. a C:!) s s a... I--,fi v--1 1 N r...-1.cti i- r. in I a a a 2 in..cti +; 1 co Z.-,-11 4 in CD r-4 N,..; to,-.1, k C) :14 di.--. CS::, an,-±1,t, 4,2 =,-.1 2 G',2 a, M C.) in a a C,2 di I-- i'... -,t4-4 1 M c., cq ;14,.. C,2 p-,,ti CID 2 L C.C) CC) i"-- Cr. CD.., i'... t- M CD `,14 is 1"... CD 1- C,/ L-- G,2 C 2 CC,,-.C 2 in t"..... r:::, "-I,f1 t`... is.. v 1 v. C.CD,--4 C 2 = C) c= co N LO di N,-,,.). 4 X.' E -4-, - a a r-4 M i-- -,t1 `1 v-4,,_,.n,--4 iö di t- Cn t- 1,- v Gq u", cq t- C9 GO - C'', ;-: 2,..( P.. rn.*%; s4 4-4 C;) ti CnN..., di ( `rti 1--NOCDC) di M t- Cq CT. 1 CD N 'tzti P,.4,-,4 4 a),- 4.; 1 ',-1 ea -.4 tier L',2 di C5', 1 Cq a ad 4,2 I-- 4I i- L.- N P.,..4 a a cq in 1 N,-R t.. eq /... I.-,}4 G,1 C,1..,ti. 1 I'D C, 2 Itti 'CH r. N,11,ti pi" ofr 6 a) a) g +' s' tå g..) (1) cg ct, -4 rti,m 4,.-4cd ct cn.1.4 P pg t 1 C,2 -a t- lo r. PI 4..4 eq r-4, w Cti 1". C,1 a t-,-, C) -.. t- at-d I-- i".. C) 1. N N,ti P.. - N t.--. C 1 CD - C* i--- di.14 v--4 trj 1.-4, C,7 tomom.... r-.1 / r Q V, 4 III 4 Po a,14 - r-4 p-, "di v--i ri a ko C,2G,2MM 'N i..- di -4 cti t'.. i- ) in,-- r-.14 I.. r-4 M,--1 CM,ti '1,11 Z ,11.,14 C 2C:),t i-- di a-4 'di to 1. t i' C.C,. rcs 1.1 ca 14. CD f41.,st a. 2 r.4 (1,1 t gij il rd j., t rn A... - TS a) D.. D ca I'd,zi,_.1,.., ',:'. E-I, 1;.5 ; g +), -- tc,),', rn ; 4,.., C,,, 'CS pi F.4. pl )-1,.., to....22) o Cd...4 rt,...,. t,d r- ta'.-,,, cd 11 g 7) _yk. tio ct 1:: r.., ,.. o.,..,.,.. P4 1-1r?. cd Cd +) ;4)., *454 C' CD 24 p., 8 ce 4-4 Cd l' al cn A4 :4 <4 a. CD,74.,.. eg t.4 a2 1". Ut et. O2 GO GO CX,. CA (X) r.4 r4 i to I I. (-4 cd Cd i..,..., 14 44

129 .;.-c'd M...1"...MCSDNOtIOWMCD=VOCID...M...C,2Ct...C,2 c:;,i, c. C> co N --. M co cs, co.-4 GO -4,14 (n GO kn kn N N az,14,.: L--- ct:, N L' N. C, (n C", Go C.,C).4 C 1 1 cn c / c..', -., GO -4C..7k1,-4,4C N kn co GO Cti t- N... N ard a rci-,.,- a; 4..TZ C) a M GO I- - G O - N N CD.-- N *4OC GO a) 'LI N,t1N N i-. GS) I- N C c.,---, _,.; V CZ P. 42 g GO Ca ap r- co LO N N.I CD t e. r...4 N "-IN r-.nn NN "-I , rd a., c,4p4 kn z--- cn cq ai a.41 (... a.,t,in a a a C),I.,C. 'di G9 ',P,.71, 1>,t, C'', N 1 (n œ C) in co.7t, ce "fi N N,ti - Ln t.- N GO C. Cn : r.4 r-4 i---,-.5,-,...a i.7) r-.4 LII td rd rd Pl " c, C.7Plt...3C,2,MOONint.../ WC.CM/"...,...,..C...MaD.N',NC,N,t4M.14C:GO.--.cO(nOc.,:n Cn- N 1 Op ird 2 1,1,*--. CT, t 4in it.cn, a-,t CM,ti r.. an C,2).n4=,-..,-...:1N...-.4, 4 CN2 Cl ::C),...,,...,,--4 GO vn,-, N C N In. C'', ' 4 N efi r- to C, C) P.4 - d -.1 N In C-, C, eq -. -,ti C,/ -4 O N Cn o cn T-,,../,..c, CD C,1 4-4 GO L... V t"... r-.4 4,ti ON ION...,-.--,,ti r-4 CD k.cd CT, L.-- = V In.-4 N N p- wt.: 4 cd c' A 4 2, (n 4 :.. 1-z,hd.. c.;...., MW cz ,ti C:::) 5 CZ N.-- C., o +: C.Ttie-if...,MC. a-4,4,m s-1,...,.. c). e toc..vs IS (7, 5 5 cv.a tn..44 i- - ClC4-4 O an "Z g,..., r N 14 t- i*-. in vn N. 4.: N / 1 1" N N i Cn r- N v-4,-; 1 / r-s C.,1.-1,t4 t- N cx) Cn tt") N ". t- r,r,,bil ci,,4 c.; 175 ') -4. "t,3 XI,i,'4 c, r-i I.41 I.44,C S e.4.: `,I4 2 in,- C"*,,..., I i, 1.k,..I C1 N kn '' 4-4 cn. 4 c./ cn kn z-- CT, N C co I.- izti TH in c. CD CT, (7,, cx), r., ps,-.4 o'd ge -a ',14pH,:t. 1 GO CT, tn kn In N GO (X) 2 V C:7 r,...4 ;.;.."-' ị C... t3 a4. E, cn tii OI". C.q=t=.11ON,t,Oaaaa.CD.aatnl'....; N in P... L C:n 2,-.X.,-. In 4 1 di e.omom..sm,.mr.t--mt--..o.s.,-.n trj in ";1'1 A V r-4...w ctin.-4 ed ifi CC kn -4, *,i, CA,--, 2 CD M t..,1.4 a- +.; 1. in (7),t1 GO C. di t- kn CD Cs1 s:1 4- r; C; cl, a./ g -4,.! V,,M ca c' s' -:-' rt,g ct '. C12 p4 P:4.., cr, cc> to r.....,14-4 ïö -4-4, cn cv kn cn c5-', GO 11.7 N r-4 ell - C', N GO N CD (n (n GO - 4.: Cn i- (T, /. (X) ca N N r..4 Cn C t... Ct1 C.C) t= v..4 C.,/ i.-4 c.. CD c..i--1. tcttn3--4c =Ns-rt. 44, r-4 N O N kn -4..,--, rn 4,, k-4 N,-.4., c.., c., I.-. i e ,ti - c= 1....d. N i"-- I--..:14 N...ttl.-..,..; CD - N N In N,I cn az N,-.4.,i4,-.4,--, ^ PH '- r-1 kn r, ),-4 cd H a.,, A.... rd 7-1'd rd. ;.4 ca Z, PI Ti cd,.. Z., '. d. g f- i' to. rd, - k, ca p., C a> -4-' s, --, Is,,+ r.dzstg... %as,,, f.1 g g :R IL?,mEt'4"-77'1.,-,. *k.,'.. -.,E..g.',14,-.1. rt,:s p., ',2 12 E.. rd,, ci., u) a, rgg E `1> -t,2' g,.., g E rti (14? #4 '-'. '' ss V 48.,.,4 o44 44,,,,-,,, 7-4,.. s ,3 C 44 4i c4 W A g E-( w,-4 cn a a; V, t:). E-1 -'4 a E-I,'4 -,1

130 C)tc C.C>,t4 C,") C", (::) 1C) C.CD v. (X) V /-4 v-4 I... CZ) C 1. r, cc C.7) LO C C2 r. GNI c C9 LC) C,2 `,11..7t, G2 I-- CC r-i r-'4 tr. Z 1 C. cs::) (C 'rt GO r,,t1,11. cc CS) cc CS) GO.2 cc 1 CIO t".,t1 = cnt r. C.C.) v--4 C5' -, CC Co C Co...ICo r. CNI C Ln i-- x P-.1 'It ",r1 C e.c) ",i',',,- Ir. 4'o, C C L cn 1 v-4 v.,14c.;*,t.i. i'... I-4 r-4 cr, Co 1 C7) Co Co Ca CY) C) CC, v--4,11 v-4 Co In CC Co LC) Co C I-- ìo Ct'D c... cc,-. cc r-.4 CN Co r-i Co v-4 CC in C.,1 C:7) r-4 C) CN2 kf) C r, CN2 'rd.( CN2 "1 C c',2 Co ev L- C 7 ) cc c LO in 1Cr,.`,14 r. C7, LC) r. CC) ir) C) C7) `11 t, cc CC) `ti r-4 ). Tti r-4 C Co C C CS) C. M cc, C,1, ) C W LC) ccr-4.n -4 -t, C LO CS) CT, C)s, r. C,2 r, C cc Co Cr: CS) Co r. L--- C... "*, In r-.1 GO in Co.1.1 r-4 v-i ral o a.) o,,- a,.7i. a, g ii s3 'al c3 c3 bn C. E. ed cd.2 r o i-ci cq ft..: rt' r, '-c4 C, rd MI '-' I-1 rt,--, -51 =,..,..,-, C3. CD P tip,bp tc; -8.;. ai CI '' '-4, 'a c`å ';,) i-i o r 4 r4 i

131 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i Juli I886-September Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Juli August September Oktober - ' November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Jernbanernes Indtægter i Juli Maaned Baner. Trafikeret Længde. Persontrafik. Indtægter i Maanedens LOb. Gods- Øvrige Tilsammen. Indtægter. trafik- pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. O. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetban.en Grundset-Aamotbanen Storen-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen f Jæderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner / I samme Tidsrum

132 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i August Maaned samt Januar August Ankomne Fartoler. Afgaaede Fartoier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. August Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt: Dampfartøier SeilfartOier Tilsammen I G O Heraf Norske: Dampfartøier SeilfartOier 154) Tilsammen I I I Januar August Ialt: Dampfartøier SeilfartOier Tilsammen Heraf Norske: DampfartOier SeilfartOier Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar August 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartøier. Afgaaede ladte FartOier Ton. Ton. Ton. Ton. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August Tilsammen Ton Ton

133 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i August Maaned samt Januar August 1887, sammenlignet med forrige Aar. August A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Jan.uar August. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter A, Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i September 1886 og Riget. Byerne. Bygderne September Januar September Kristiania. Bergen. Trondhjem. September Januar September Byer i Jarlsberg og Stavanger. Drammen. Laurviks samt Nedenws Amter. September 11 2 Januar September

134 128 II. Brandevinssamlagene I 1885 og (Forts.) Den af Samlagene for 1885 og 1886 betalte Brændevinsafgift svarer (efter 13 1/3 Ore pr. Liter) til et Kvantum af henholdsvis og Liter. Da den hele Omsætning i Detail kun androg til henholdsvis og Liter, maatte altsaa Samlagene i Virkeligheden erlægge Afgift i 1885 af Liter og i 1886 af Liter mere, end de havde solgt. Betragter man de 41 ældste Samlag for sig, vil det findes, at Forskjellen mellem det Antal Liter, hvoraf der betaltes Afgift, og det virkelig stedfundne Salg i Aarene var følgende : i Liter, Om end Forskjellen stadig er aftaget til og med 1884, bar den dog, som det sees, i de folgende Aar igjen steget, især i 1885, da den belob sig til Liter, der svarer til en Brændevinsskat af Kr. Ved at sammenholde Ind.Mgt og Udgift i 1885 og 1886 med de i de samme Aar afhændede Kvanta Brændevin, udkommer som gjennemsnitlig Bruttoindtægt pr. Liter henholdsvis Kr..96 og 1.1 og som Udgift Kr..61 og.64, altsaa Nettooverskud pr. Liter henholdsvis 35 og 37 Ore. I 1883 og 1884 var Indtægten 88 Ore, Udgiften henholdsvis 57 og 55 Ore og Nettoudbyttet henholdsvis 31 og 35 Ore pr. Liter. Ogsaa om man betragter de 41 'ældste Samlag for sig, viser Nettooverskudet sig at have været i jevnt Stigende, idet Forholdet for disses Vedkommende i de 6 sidste Aar stiller sig saaledes : Bruttoindtmgt pr. Liter. Nettooverskud Liter. 3 pr Liter. 555pr.Li 69 61/42g 11 it feot. r e Ore øre / Som ovenfor anfort, udgjorde det samlede Overskud Heraf er til Reservefonds afsat henholdsvis Kr og , samt afskrevet paa faste Eiendomme og Inventarium henholdsvis Kr og 52 94, tilsammen Kr Kr ' Resten af Overskudet Kr Kr er enten allerede disponeret til almennyttige øjemed eller vil senere erholde

135 129 saadan Anvendelse, idet Midlerne i saald ere henlagte til dertil bestemte Fonds eller forøvrigt henstaa ubrugte. I udgjorde de tilsvarende Beløb: Afsat til Reservefonds Kr Kr Kr Kr Afskrevet paa faste Eiendomme og Inventarium Anvendt eller afsat til almennyttige Øiemed Tilsammen Overskud Kr Kr Kr Kr Ved til det nys anførte Overskudsbelob for 1885, Kr , at Inge de Kr., der, som oven nævnt, af Samlagene er erlagt i Kommuneskatter samt i Brændevins- og Ølafgift for Aaret, udkommer i samlet Sum Kr , der udgjør det Beløb, som i 1885 er kommet vedkommende Byer tilgode af Samlagenes Bruttoindtægt. For 1886 udgjør det tilsvarende Belob Kr For Aarene var de paa lignende Maade beregnede Belob følgende i 1881 Kr , i 1882 Kr , i1883 Kr og i 1884 Kr Beløbene have altsaa, som det sees, stadig været i stærkt Stigende. Tilsammen for de 6 Aar udgjør de ovennævnte Beløb Kr eller i Gjennemsnit over Kr. 1 aarlig. Om den specielle Anvendelse af den til almennyttige Øjemed disponerede Del af Samlagenes Overskud er der for 1886 endnu ikke modtaget fuldstændige Oplysninger. Derimod hidsættes nedenfor en Opgave, der gjælder Overskudene for 1884 og Som ovenfor anført, udgjorde disse : for 1884 Kr og for 1885 Kr Foruden disse Summer er i Opgaven medtaget endel fra tidligere Aar gjenstaaende udisponerede Overskudsbeløb, tilsammen henholdsvis Kr og Kr , saaledes at det hele Beløb, hvorfor der i nedenstaaende Tabel er gjort nærmere Rede, udgjør : for 1884 Kr Kr = Kr , og for 1885 Kr Kr = Kr De hernævnte Belob er uddelt i 1884 af 42 og i 1885 af 43 af de i vedkommende Aar virkende Samlag. De øvrige henholdsvis 3 og 4 Samlag have henlagt sine Overskud til Reservefonds eller afskrevet dem paa faste Eiendomme eller Inventarium. Det uddelte Overskuds Anvendelse var følgende : Indremission en Kr 4 65 Kr Kirkebygninger Andre kirkelige eller religiøse Formaal VIuswer, Samlinger samt andre videnskabelige Øiemed Bibliotheker, Læseværelser, Læseselskaber Skolebygninger Skolevæsenet iøvrigt Husflids-, Haandgjernings- og Husholdningsskoler Stipendier for, Haandværkere m fl " a

136 Børneasyler, Børnehjem, Opdragelsesanstalter Kr Kr Magdalenehjem Ynglingeforeninger Afholdsforeninger, Afholdssagen Arbeiderforeninger, Arbeiderhjem etc Sømandshjem m. v SOmands-, Haandvterker- og andre Foreninger Offentlige Sygehuse Diakonisser Syge- og Understøttelsesforeninger Fattighuse Fattiges Understøttelse, Pleie, Bespisning Skytterlag Gymnastikvæsen Badehuse Tegneskoler Theatre, Festivitetslokaler, Forlystelsessteder etc Musikvæsen, Sang Andre kunstneriske Formaal Jernbanebidrag Oparbeidelse af Gader og Veianiteg Andre Bidrag til Kommunikationsvæsenet Gadebelysning Vandværker, Vandledning, Kloakvæsen - 78 ' Brandvæsen Offentlige Parker, Træplantning m. v Læger Politi Andre Formaal Henlagt til Bidragsfond eller henstaaende ubrugt Tilsammen Kr Kr Blandt de Formaal, der har været Gjenstand for Understøttelse af Samlagenes Overskud, indtager, som det sees, Skolevæsenet ubetinget den første Plads, idet der til Skolebypinger" og Skolevæsenet iøvrigt" tilsammen er bidraget for Kr. og for Kr. Medregnes hertil endvidere Husflids- og lignende Skoler samt Tegneskoler, stiger Beløbene til henholdsvis Kr. og Kr., hvorhos det er at mærke, at de under Musceer og Samlinger", Bibliotheker" og,,gymnastikvæsen" opførte Bidrag ligeledes delvis vedkommer Undervisningen. Alt i Alt er der saaledes til Skolevæsenet ydet i og i Procent af det samlede Bidragsbeløb, hvorhos næsten samtlige de bidragsydende Samlag have deltaget heri. Som mere væsentlige Forinaal kommer dernæst Vandværker o. s. v." med henimod 12 Procent i begge Aar, ydet af 18 Samlag, videre Oparbeidelse af Gader og Veianlæg" med henholdsvis 6 Procent, ydet af 16, og 7 Procent, ydet af 2 Samlag. Endvidere er der, som det sees, til Børneasyler" samt _ Offentlige Parker" bidraget ganske betydelige Beløb. Til Afholdssagen er der i 1884 af 37 Samlag ydet Kr. eller vel 3 Procent og i 1885 af 35 Samlag 2 17 Kr. eller ikke fuldt 3 Procent af de samlede Bidrag.

137 Tabel over Brcendevinssamlagenes Omsætning i Samlag. Omsætning af Brændevin. Kommuneskat. Bruttoindtægt. Samlede Udgifter. Brændevinsafgift. Deraf var: Øl- og Vinafgift. Netto- Overskud. Liter. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1. Kristianssand 2. Fredrikshald. 3. Laurvik.. 4. Tønsberg. 5. Porsgrund.. 6. Sandefjord. 7. Langesund. 8. Ekersund.. 9. Flekkefjord. 1. Mandal Kragerø. 12. Stavanger Fredriksstad. 14. Tvedestrand. 15. Lillesafid. 16. Grimstad. 17. Arendal. 18. Osterrisør 19. Brevik 2. Drammen. 21. Farsund 22. Drøbak 23. Bergen 24. Namsos 25. Kongsvinger. 26. Troms 27. Kristianssund 28. Hamar 29. Levanger. 3. Gjøvik Horten 32. Holmestrand. 33. Stenkjær. 34. Mosjøen Hammerfest. 36. Vard 37. Body% 38. Molde 39. A asgaardstrand 4. Aalesund. 41. Skien 42. Tiondhjem 43. Sarpsborg. 44. Kongsberg 45. HOnefos. 46. Moss 47. Sogndal ' i ') ) ) , Tilsammen ) Inkl. Brandkontingent. 2) Inkl. Vandafgift. 3) Inkl. Brandkontingent og Vandafgift.

138 - 13'2 Tabel over Brændevinssamlagenes Omsætning i S a rn 1 a g. Omsætning af Brændevin. Bruttoindtægt. Samlede Udgifter. Deraf var : Kommuneskat. Broendevinsafgift. Ol- og Vinafgift. Netto- Overskud. Liter. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. I 1. Kristianssand ') W Fredrikshald Laurvik Tønsberg I Porsgrun.d Sandefjord Langesund Ekersund Flekkefjord ) Mandal Kragerø Stavanger Fredriksstad ; f Tvedestrand Lillesand Grimstad ''' SOO Arendal Osterrisør Brevik Drammen Farsund DrObak Bergen Namsos Kongsvinger Tromsø Kristianssund Hamar Levanger Gjøvik Horten Holmestrand Stenkjær Mosjøen Hammerfest Vardø Bodø Molde Aasgaardstrand Aalesund Skien Trondhjem Sarpsborg Kongsberg HOnefos Moss Sogndal Kristiania Vadsø Tilsammen ) Inkl. Brandkontingent. 2) Inkl. Vandafgift. 3) Inkl. Brandkontingent og Vandafgift. Ringvolds Bogtrykkeri.

139 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Oktober 1887 (Side 133). 2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Oktober 1887 (Side 134). 3. Norges TrtelastudfOrsel i September 1887 (Side 136). 4. Rigets Toldintrader i Oktober 1887 (Side 138). 5. Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse August 1886 Oktober 1887 (Side 139). 6. Jernbanernes Indtægter i August 1887 (Side 139). 7. Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i September 1887 (Side 14). 8. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i September 1885, 1886 og 1887 (Side 14). 9. Korrespondance ved den norske Statstelegrafi September 1887 (Side 141). 1. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Oktober 1886 og 1887 (Side 141). H. Beretning til Indredepartementet fra Direktør Kiter om den internationale hygienisk-demografiske Kongres i Wien i 1887 (Side 142). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i Oktober Maaned samt Januar Oktober 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner, til Finmarkens Amtskommune. Ialt: Oktober. Sild Tdr Tran Lever Rogn Torfigk kg i Klipfisk i Stkr linden i Farti saltet Fisk kg l Fust. Tdr Januar Oktober. Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk i Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. Tdr. 8,`,

140 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler Artikler. CL) rci te 4.1 Oktober Indførsel Smør 396 kg Rug Byg Malt Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 524) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskiner Kr Værdi af ovenanførte Artikler Udforsel. (Norske Varer.) 15. Træmasse, vaad 16. tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalml) 21. Nikkelmalm) Kr Tørfisk kg Klipfisk Fedsild hl Anden Sild Smør (Margarin- og andet).. kg Bomuldsgarn Saalelteder Rogn hl Tran Fiskeguano kg Havre hl Is r -t Ö Trælast kg ? Værdi af ovenanførte Artikler. Kr ) Herunder ogsaa endel Skjærsten. 2) : m2 beregnet efter Forholdet , Reg.-Ton.

141 Oktober Maaned samt Januar-Oktober 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-Oktober , I i io ii i G G ?? io ii '-) l ?? ,-21.

142 136 e41 CC N N N N b- In d4 r.y p-1 O cr) C7., N N L. cn N GO cq ).CD N N Cq CC) N 1,1 c= GO r- OGO di.4.; CrJ GO G.,2 N c.c:) c.. N, O,:n.c":, N kr.) GO,-.. c,2 di cq OD,:- 4 N -,,-.4 N r o d CD di cc O c5 (Mcq r-4 C,Z 1 1 'et n a GO co CT, C7, to a-.1 In Co ko C) 1 T.- eh, Co b- GO t- N Co et. O Co kn CC ut di an Co O b- Co C52 Cq Co Co Co Co O Cn cn Cn : GO (A N,LO Gn Co xn O-, Cn et, Ce:, et, et, oi) et.3 A,4 11 C.) a 4-4 I 1,44. ii an ' 4.-4 a 41 O - r-1 c.3 CZ Cn PI. r.-4 O Co GO O Co O L'- k O r".- to GO to GO,t4 to.- O- GO Co )," I-- t-, a Ca cr, co, GO u-z GO b- cq a N Cr, a a.4 an a--1 GO In a.; O Co Co O 4-41 a GO a /... a c3., a u...,t,,-,,±1 v-a E -44 x,±4 O to Hi -44 Hi O co T 4-4 C toccnn GO r-a Q.)a-4 to to Co N Co..44 r-4 r-4 GP, N O C ). GO G,2 wri GO Co O.) GO to Co ar) O 1-L') C) LI) Co a CD an b44 a f '"Z ao t-- et, I"- OMO Cn Co c:7", In Co T.- 1 O I-- Cn c..o O cr, Co in <4., a r-.4 a L'. t.. 1,t,Co... Ocncn.,11-14 t-.--4 i...-.tti,-,..d.. an 4 a-4 -it,-.. GO Hi r. In Co,--, I--- g r-i,--4 t. in,t4 O N , /...4 -,14 GO an O co LO..tt. C:O O GO r-4 r-i r-4.1 r-4.:$ Is co V, et, C, 4,2 CD,,. s, ri ri r-i ri ri ri 7:$ rl i a) a) g CL5 -, T.., a, cp. ti 4 o+ ti ca A ro,t., E..1 bp -. 2, I I I I I -',!! sra -W ai a, cn.w,.., 7:1 gi) g 3 a, -! E -7,; 1, g Eol g g.45,.,`-';) -; ca ce cn 1-1 E. g P.1 h.4

143 ,-, ce 137 N - In..- N N N C', CC) N C cq CT, N i-- t- C.C, N C, -71 In,--4 1.,14 /-- to m N Ca...4 di N CC,,,t, Z-- In LO a.c) el,.-4, N i--..all L-- GO CT", el.!. z... i ,n '- I-- II t- et C) el.. M CC VD -, CD. Lo --, '- CD C7, co r..,2 co,-- GO N r-.4 (;) rcr C) `" a; C.). GO N C. M GO c.c),..d i-- i-- CC N Z--.-- C) a, a, ra$, Z-- OD u" r-4 (7, to v"i i-- - I-- N c.n c..c. /,t CC,,.. et., 1.:,.. g + C) CT*, N CC) -.ail cri 1-- N N Cr, - C.C) tn,.4,--4,,p Eia I..--. N,-- N N N N N --4 N,-.., tl2 m t: ce (L'.4 ta. d,cs rt RI -,14 Z-- c... GO -71. *.C) I CC, H I I I C)...3 z-- C, et4 c../ GO,t C. vri t- N GO CY,,ti..,t, C) -47' GO N N 441CD...ZS:it- 1--M 1... r- eti,...,-; r-4 r-.4 r-4 C..1,...1,-4 N... cy,..,h 4,t4 N,--.4CV.-4...,1...,ni-c-,..-j, c,-. s pc. il 5 C,1., Crj CTJ C 2 N C ", VD Crl,CrJ N In,1 t (19 In N in CT, N... N C.C) " II -7 i--- Iri C,2 cs::,p-, C',,--, cq a.,,..., m,..., cc p N.,1.1 (35 4 CC) C,IC..C.DVDT-4,-.C7Z,,3-.41.n,11,-.1.n == N 4.2 'a 4.. N P, -, d flc',2 ci,rct. C) Cri to M CZ vri,-, eli ot s i,... ud s e GO r--4 CS, c cq o,--.4 -,ri cq -,,ti ïö cq c:r -1 o o i.-- cs).---, a> i-- cq t--,--, c) M...,..., c\1 CS) (7,1 N N,..,--, I et C, CT, - *- kn,i4 :M- i-- i- tn..w.. cn..t. g. dce A,4 4 i-d CP -4 A '41.4 rn ca, -..; g.. o 1, 1 e C.. ) s s e s i -...,..1. i i C: ) 1 C, C. C,..,} 4 C O C.C,C. In,-, 1 CD t,-1,-.4,.....zt, cr, i ic. ii i i z-- i i c9 c. i, i i c., 5...; in c-, z-- N.-.., in,...4 N e-. t-4 ICJ CX F.; N N c", 14 Z--- 1"- cri i-- s '( :.,t. N co CC c-o e..,/ N 1`... CS, I"-..zi,,-.4,:..--. N N,-.4 ip-1 C...2 C-J C,1.,i4 1- ln N 1-- N CS3 ri7.,..., ci, V? C3.4., a,, s s W C.. s s s,11 s,.l.d s cz, s C.3 s s..,t1 * M ::C, T.,,--1 C., N CX) i (n U-J,,t4 C. N N 5-4 N t...1 -zti..., CrJ r-i...4 I.r.'1 Cq CD I,...4 r..,i I I s Cn u oo cc) c--, i--.ti N cc V:\ "zt4,-.4,-,,...-,..go-1,mmoni-- -rf,c*,.,..;, 5-I O N G,---.,c-J CD C-3 1"- in 1--- et4 N ',hi c:5-n N.--i,:14,--4 C v--4 F-1 r-.4 r-i,.. C) 4'., P., VI ON.,41"...c...Z--.NNOCIDM.so,-11.vom : c'1,...,...m,i, C', N -4 j-- v-1 ti, 4 r4 In N GO C-, C5, -,,, I r- I-- c s 4 c\i C) s s s CS, cf,", - - II t. -,..1,1---OMMZ- &C D 1,t,. 1LN O N CZNG,,,J1,.''-) -,-; '''C 1:' i"... CDC. 73 c,..., v.-4,t, r--,--4 In N,-.4 GO -, c,/ P g g- c."' c;,,.. c,,.,..) +.' -w `1). c s c' g :t...)' d cn 5.1 XI p`ei,n o,..1,-. c., cr, cs),-. i- t4 GO *-4 Cn Ck) Z... GO C_C) i--4, l.--o C) c.s CNi-",N M u" cr, --- i-,..c- a-- cq -tt, a-- m c).--, 4.; c..,, cv-j c... cz, cq...:,/ oo Lc.. u--.),..n/. et,1. c.c,cit- oo N N N i' '- i-- Nt,.. C.1.MG,1=,I.IN...1.1, r Ir. r-.4 5-I N i"-- r.. +.) '2)4 -..' c In GO a s C..C) i'... s s i_c-j e s di 1..,t4...,M C- C,2 c.,7,--,..zt4 G9..,J., _i.; 'CI.' (;) C,t,.....ti CC CD.,..., 1T.C:) Cn G,21.,.. CD,..., z,. C1..:11,--. t r Ct.... F. (I, P d Ft 1,:j r.,,,,.1.':' g J. d.4_, TS g d E. p. i., 41gilm,-.4-1 I'D.-1 rt rcs 'c' 'I 2 a, T.: go T.: i..', E md. if ça,"..1g-'1, :W ti. F.' ci, rt --m g 4.1 ce,';' () (1, 1 - CS F,:l g, :2, 1 ci 2 '. ri '- ' Cf?'. tl' tl o k... 'tpie ci)v 7:1 Zil M7-1,1 g Z... rti 2,---, cd `-',-1 $-,-,,S, ct cd,w o c',-,.,...;11*. W.1.1,-,,1 cd2 cdg a., rn Cs! A E-i r,h, a, = za F-( 44 c.t iz t4 E-1 X -, 9 b

144 k-: Go. N Cn CD N -:t., "..7, cra tr'd e.c) CD M N In i's.. i.---.,--, st, cq ri C) C',1 I-- r. vs ett a) CsE, oo, tc3 or, -, l'... L". i Cn r t- in st,,-. C;),ti.-4 r-i 4-4,-i C,/ C) r-4...di,r) ce) oo i CD ti C) 1"--,--,, r..., r, 'II r, r, r- 4.l Ca N N ) CD LC'J C,2 1- C? 't,- r--, GO C.C) C,ti «3 ap I cic,, /-: I r-, cd I oo Go,-, 1-.- N,.-4 u'd,i4 C.,? C,2 GO CD Ca 1 sti,t' N C., CD c) C) C D C) C) C) Ca.-4 CD CD C) icr),-4 r-:.,--, cs; oo,...,.-3 -, N N OD to CD C) sti IC) N CD t- )..r) cs) cc, in M t- cr) z--.--.cra-icra--4,t1 r. CD -.11 CD.1 Ca t- i-s- tra C. LC C1.C., t CD j-- - in N,-. 1 kn,r) CS) LC CYD Cn,--., GO.,,, i--- -,...,:.o 'TS tat 1 ic. sti C-- C.r.") Ca Zs- ts- sti C) cs) es).-+ N -i,14 r-i -,14 Ca,t4 i... r.4.-4 IC, (X).-+ N N Ca sett 1"-- 'TO " ) Cn) 41 LC) Isin cz Ca CT)...4 1:73 i"..,= C,2 C) t`.. "di C).4;t4 /"..... C.) CD Z" C., co CD,-i CZ) CD E In Ca (;:n.,t7 in r--. M In i--- w E sti N CD c,.; I--,I4 C:n In c... t-...ti r. r, Go C) I 1 C.)..ti L.... cts r4,14,-, r-4 op. a),-i,-, 1CD 1,t4 N oo -4 1" N:. C, c) CD... c.i Go oo -, v4 x. In P-4In C.C) (7,2 *rti C- I-- st,in C. I--.-4 Cr) N GO GO u) 4.-I,11 1 N r. '-I mil Cr) CD In Csc) di -,1, N C-2, r.:nt 1 GO.1,2 1 cq. 714 G,2 N,-; Cl, L4,-,,11 in r. CC) - cr3 M Cr) CT) r.,i4 krd N c..,f4._.,.. 2 ''... - c...; i 1-4 c4, I.. ri "a 47: C.C)1 rti GO c. u''' C c.. C),r, sti N s 1, C C) Cra i--. C) *-sr-on,--.l... c) u.5 1"-...4, CD -I,,-, 1.- C, t.4 CD -H r, --$ N 1"- Cr),,O C Ce E C3.),..., 1 i ri C) kr.3 (1).-4 r, r. r-4 GO,-. r-4 1 oo, ±1,-- Ira 1.C'D d.1 CD 'II. CrJ r. ir-4 r. C2 N,-, GO i'... M i... C) c) c C) C> C) in e? r-4,i., v-i L' Cra i-s N i"-- cn CD c. C),z1, cn,,,,.,.... 1CD C) C) C:,,-, C53 r-i CD,... ',pi P. --, GOM-, VD M.--. N C),-. c Cz C'D..,H,.. GO c) t-.,,ii c) --, CC) "--i )-C.) 41 j"..,14 r-.1...i CD Cr) N C.) C C\I C,i CD sr.. cr, CD *-4 CD C,2,V GO N cm 1 C., r. s- o p- a) CC PC; cv ca ca ;.: W I I I I I.. s. <i) : -4.. OS '4)1 '8 M 7:1 ;.. pi.,.. Vt) ei E-1 ca -1._, Ed iti',-. 4-,,...,.,_, cd ita cd g,.,-, c4i li,-, rt,.., ct, -..,T, 4 to ;-, z-,,,,l,f:4 2 t3) '..) f.;. tt. 72 c.o.,...2, g g, cd,.., o ).4 P.4 t4 1=4 a 'E) E cd 4._ E-I,-7 4 W W -. &) +, cd.,- to Pq 1;3, c. cd cd...,i cl, et. r, rt:5 Z Q.) g g4 M d 4 rg <i).4,... i.i 7$,St <4.., i-i,2 <i) 17:1.,',3 I-4 c, g P:1 <1 4 I 1 I I I ti..... o. oe Z.' ri., a, 7:$.. a, s.,.. rt,..7 CD Pt -4.. CD CD C3 Q.). g t Ct cd T8 1..i... g. 4.,IA E-1 ce.i....4 cq 4c-i d 1 4. t,13 -.,-, ci-, Fd ta Cd pl Cii, ci)?zs F, o. o,, p=1a r...i 7., 52' A El 1,.,_,,s, c p 7:1 7:$ "4 ',14 8 o,--, o,4 P., s..: W a E cd,_,.,-. E-I

145 I Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i August 1886-Oktober Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. August September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober Jernbanernes Indtægter i August Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOb. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Persontrafiktrafik-tægter. Gods-Øvrige Tilsammen. Ind- Ta pr. Dag 1 t. og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Smaalen.sbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jæderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum :32

146 14 7. Skibsfarten- mellem Norge og Udlandet 1 September Maaned samt Januar September Ankomne Fartgiier. Afgaaede Fartøier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. September Antal.) Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt: Dampfartøier. Seilfartøier ' Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier J Tilsammen Januar September Ialt: Dampfartøier Seilfartoier Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartøier Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland 1 Januar September 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartøier MINIM 1 Afgaaede ladte Fartigier Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September. Ton Ton Ton Ton Ton Ton ' Tilsammen

147 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i September Maaned samt Januar September 1887, sammenlignet med forrige Aar. S eptemb er A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Januar Sept ember. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i Oktober 1886 og Riget. Byerne. Bygderne Oktober Januar Oktober Kristiania. Bergen. Trondhjem. Oktober Januar Oktober Byer i Jarlsberg og Stavanger. Drammen. Laurviks samt Nedenws Amter. Oktober Januar Oktober

148 142 II. Beretning til Indredepartementet om den Internationale hygieniskdemografiske Kongres i Wien i Da jeg i Henhold til Kongelig Resolution af 1ste Juli sidstleden har fremmødt paa den internationale Kongres for Hygiene og Demografi, der afholdtes i Wien fra den 26de September til den 2den Oktober, og deltaget i sammes Forhandlinger, forsaavidt angaar Kongressens demografiske Sektion, har jeg den Ære herom at indgive Beretning. I den demografiske Sektion deltog i det hele omtrent 2 Medlemmer, blandt hvilke selvfølgelig østerrige var stærkest repræsenteret. Fra andre Lande var der fremmødt Statistikere fra Ungarn, Schweiz, Frankrige, Belgien, Holland, Tyskland, Rusland, Norge, Serbien og Ægypten. Modet, der saaledes var ret godt besøgt, vilde vistnok i international Henseende have været fyldigere repræsenteret, dersom der ikke i April Maaned samme Aar allerede havde været et internationalt statistisk MOde i Rom. Blandt de under WienermOdet behandlede Gjenstande skal jeg tillade mig særlig at nævne følgende: 1. Forslag fra Direktor Körösi i Budapest angaaende en i Henseende til visse Opgaver ensartet Bearbeidelse af Folketællingsmaterialet. Dette Forslag, der forøvrigt ogsaa var bleven drøftet ved det internationale Instituts Mode i Rom og der i alt væsentligt vedtaget, blev med nogle Modifikationer ligeledes anbefalet af den demografiske Kongres i Wien. 2. I et særskilt Mode af Delegerede fra østerrigske Stæder besluttedes en aarlig Fortsættelse af en østerrigsk Bystatistik, af hvilken første Aargang fremlagdes for Kongressen omfattende en Række af Oplysninger vedkommende de større Byer i østerrige. 3. Foredrag af Professor Dr. V. John (Czernowitz) angaaende Befolknings-., theoriens nyeste Udvikling. 4. Foredrag af Professor Dr. Böckh, Berlin, angaaende statistiske UndersOgelser om Virkningen af den forskjellige Maade, hvorpaa Smaaborn ernæres, paa Dødeligheden blandt disse, en Gjenstand, med Hensyn til hvilken der for Staden Berlin i de senere Aar er bleven foretaget omfattende Undersøgelser. 5. Foredrag og Diskussion angaaende Statistiken over uægte Born, Referenter: Bertillon (Paris), Pilat (Lemberg). 6. Ligeledes angaaende Livsstillingens Indflydelse paa Sygdoms- og Dødelighedsforholde (Referenter : Professor Juraschek og Dr. G. Mayr). 7. Foredrag af Undertegnede angaaende Folkemængdens Bevægelse i Europa i de senere Aar. Samtlige ovennævnte Gjenstande bleve behandlede i den demografiske Sektions særskilte Moder. Desuden holdt denne Sektions Præsident, Hofrath v. Inama-Sternegg, i det for den hygieniske og demografiske Kongres fælles

149 143 Slutningsmøde 'et med meget Bifald modtaget Foredrag angaaende Udviklingsgangen i Europas Folkemængde i de sidste 1 Aar. Paa Grund af Oprettelsen i 1885 af det internationale statistiske Institut blev det Spørgsmaal bragt paa Bane, om den i 1878 i Paris stiftede demografiske Kongres, der i Regelen har havt et MOde hvert 3die Aar, herefter skulde indstille sin Virksomhed. Man var imidlertid enstemmig af den Mening, at samme burde fortsættes, idet Tilværelsen af det statistiske Instituts sluttede Selskab ikke gjorde den paa en friere Maade organiserede demografiske Kongres overflødig, ligesom man ogsaa ansaa det for heldigt i Henseende til Udbredelsen af den statistiske Videnskab og af den statistiske Methode, at den demografiske Kongres holdtes i Forbindelse med den hygieniske. Man anbefalede derfor, at der i Tilslutning til den til 1891 berammede hygieniske Kongres i London ogsaa bliver at afholde en demografisk Kongres, og opnævnte i dette Oiemed en permanent Kommission bestaaende af Repræsen- tanter for hvert af de største Lande. Som antydet i min Skrivelse til det kongelige Departement af lste Juni sidstleden angaaende min eventuelle Deltagelse i den internationale Kongres i Wien, har jeg benyttet Anledningen til underveis at opholde mig nogle Dage i Dresden og Berlin, for at gjøre mig bekjendt med de i de derværende Bureauer befulgte Arbeidsmethoder m. m. Denne Undersøgelse, der fornemmelig angik Handelsstatistikens og Skibsfartsstatistikens Bearbeidelse saint Bibliothek-ernes Indretning m in., blev mig i hoi Grad lettet ved mine Kollegers Forekommenhed. Med de i Kongressens hygieniske Sektioner forte Forhandlinger havde jeg ikke Anledning.til at gjøre mig nærmere bekjendt, da jeg var fuldt optaget af de demografiske MOder. Idet jeg desangaaende maa indskrænke mig til at henvise til de trykte Forhandlinger, der dels ere, dels i sin Tid ville blive offentliggjorte, skal jeg alene nævne, at Kongressen overhovedet yar meget talrigt besøgt og at der under samme blev fremført og diskuteret flere Spørgsmaal, der synes at maatte være af fremtrædende Interesse. En Forhandlingsgjenstand, nemlig angaaende Midlerne til at bekjæmpe de skadelige Følger af Misbrugen af Spirituosa, blev indledet af Direktør Flood fra Norge. Som en for Diskussionerne heldig Foranstaltning skal jeg tilsidst omtale, at de fleste paa Bane bragte Spørgsmaal forelaa i trykt Referat allerede i nogen Tid forinden Modets Afholdelse. Kristiania den 21de Oktober A. N. Ricer.

150 Meddelelser fra det statistiske Centralbureau udkommer regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trælastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Jernbanernes Driftsindtægter m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som Tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udgjøre et Bind paa omtrent 12 sextensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke. Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug & Co. Det statistiske Centralbureau, November Ringvolds Bogtrykkeri.

151 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No. II Indhol d: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i November 1887 (Side 145). -2. Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i November 1887 (Side 146) Norges TrtelastudfOrsel i Oktober 1887 (Side Rigets Toldintrader i November 1887 (Side 15) Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse'September 1886-November 1887 (Side 151) Jernbanernes Indtægter i September 1887 (Side 151) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Oktober 1887 (Side 152) Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Oktober 1885, 1886 og 1887 (Side 152) Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Oktober 1887 (Side 153) Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i November 1886 og 1887 (Side 153). - H. Indførsel fra Danmark af toldbare Varer i Aaret 1886 med Angivelse af beregnet Toldbeløb (Side 154) Antal udenlandske Reisende ankomne til Norge i Sommeren 1886 og 1887 (Side 158) Den norske Handelsflaade iste Januar 1887 (Side 16). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift 1 November Maaned samt Januar -November 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: November. Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk ) Stkr Anden i Fartøj saltet Fisk kg Fust. - - Tdr Januar-November. Sild.. Tdr ,. Tran , Lever Rogn Torfisk kg Klipfisk. i Stkr Anden i Fartoi. saltet Fisk kg Vust. - Tdr a

152 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i Artikler. to 41 a November SmOr 2. Rug 3. Byg 4. Malt 5. Ris 6. The 7. Kaffe 8. Sukker 9. Sirup 1. Tobaksblade Indførsel. 11. Brændevin og Spiritus paa Fust 12. Vin paa Fustager 13. Bomuld 14. Hamp 15. Uldvarer (Tarif-No. 524) 16. Petroleum, Paraffinolie. 17. Salt (Kogsalt) 18. Stenkul 19. Maskiner Værdi af ovenanførte Artikler 1. Tørfisk 2. Klipfisk 3. Fedsild 4. Anden Sild Udførsel. (Norske Varer.) 6. SmOr (Margarin- og andet). 6. Bomuldsgarn 7. Saalelteder 8. Rogn 9. Tran 1. Fiskeguano 11. Havre Is 14. Trælast 15. Træmasse, vaad 16. -tør 17. Fyrstikker 18. Apatit 19. Svovlkis 2. Kobbermalm) 21. Nikkelmalm kg hl Kr Kr. kg hl kg hl kg hl r -t kg Værdi af ovenanforte Artikler. Kr ) Herunder ogsaa endel Skjærsten.2) o : m3 beregnet efter Forholdet 2.1 m Reg.-Ton.

153 November Maaned samt Januar-November 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-November ] )

154 k-- t 1 CZ di,--) 4; en Z-- t _i,-. 2,- "- Cl N 148,.. -. Cs, s...1 2,...4 IC i:- C. C",,--, (X) v--) CZ Cr, :4. C", r. N cq..,s ---,P C.,-4. CZ di N )- ce -)f,--4, CZ en LO k- r+,3 g c\t C1 o 2 o C cn di C),--) I,. N..-4 C:* sozìooc),sa.+; CZ N GO r-4 r-4,t1 c,1 s /- r- CZ Cr) N 1--- i-- 1. r-i )- r-, -,14-44 *-4,-.,', -, C7, 2 44 Cn li GO cz) 1,.Oc :;. di k" N N Lt'D b.o -cd cs) r. di N t- -,t) N _--- 7N 2 1, N CD N 1. ed- t- CD - N N Cr,, C", CD LO di Cq 7t4 N 2 ti CD toqtoo (.` di N t Cr., ",t1-it ). di. / di Q-r- )-D -),H cn N r-4 en CZ C", CZ N 1. di GO CD CD I GO (D C7, -1 rj C", N o, N v v CZ t., ce. t.--t di I-- r.11 In CS, v C:rJ '.44. cc 7, '11)4 ``) 1.OL N di 7t1 CrZ v-4 k- 1 ) Cr, i--- CD OO O 711 " -ti ed- kr--1-- r-4 r-4 (7) cz) cr, GO 1r3 r-f to CD N Cr, 7ti CD N v-4 r-t C2 GC) ts-. N r-4 C 2 r-4 - cr) N di cn C. )- )_ N N 2!) 1 1 "44 in o 4,2 = énd 4 cd CD CZ) OD t". r-4 v-4 r-4 r-, C., N o co r-f co "11 CD t i N LC) GO r-4 )- N C. r-4 Cq 1 r-4 di N N 2 to C-DO L(-.) 1 GNI ce CD to GO Cn C73,t4 GO OD CV CV ICJ NNNN. -I.14 C1,71.1 1`..MG,/CDC',14 I 1-. v di di r--) 1. ", 4 r -4 k. NNLOUON,H N r-f r-4 C? i". g CD *--. N N - r-i g C", c:q M CZ N di di 1. C5, C", r-4 v-4 2 v-4 NNNNN 27$ c,./ GO GO GO (3) 1; r-i 1-1 ri rt:s. g r: 1: c4 to C, I I I,b4 "rzi g c'd '21 1, +' PI 74,3 4., r4, ca ce Ct to cd cd dg 3: 1 rn gi2-1:4fzicnc:4444.',4 :74 P.4

155 4. cd H '1CC,11C,2CCMMWOOCDOMMInt M*VIO i---ci C.C),..t-.MCDMOMON,L=,14.4W,t4r.1"...-.MM,..411,--4CtInM(Mk-11CM1,..t...t..1.,o z... r.. CQ c> Lo,...-. c>,.. / C, Cq c.. cn 1.,14 CD OD.N,...r-gi"..,== "riga-dr...i= = =,-.4,,,rD 1-.. ud r4.-,-.,,; in e CD C:5D (:) CD CD GO CD s t..-, M CD Cll 7:1 -, t- C3'-, r-4 C,/ I-4t- 'et,t- co ko co N.et CCD ell 4 1 C.,t,C2 g T--4 C1'.C,1,t1 Gq C\1 v. to In.. t 2 1. s--1, rti G 2 s---4 ced Gq = =GN,,,...c.,2-4,..., r-, 4 4,f. Go t-...,,../ o 1.-- cq.44 a a kö,t4 in. t- ell CT, -, t- t- CCD GO CD e,il 'el.! 1). VGOGOVaD,t1,11 cd /1". GO= () r,--i ell,-.4 N v. v. T.C,/, C,1 M p-, r-i te rt rt C.,14 CLOCC,2C1...CD,...'.CDC...S 1-4., C.7 C',2 GO,h, 1 G.,2 t- 1 CD M,t4 Cq 1 (n 1 I. l' t 1.CD cn/.41 VD,ti cyd 'ell e- tcd C,2 to GO OD eti IC et,v. VD _ Lo c./ a c) an I c:::,a-4 a.,.. ci c:: r.c cm r--.11 c).-4 P eq OD,,,, Cr, G, CD VD C) C) C).rtg,ig 'rig Cq -1-,' C,2 C. t- C.,, etf kcd t-,.,-, CeD g LCD o cs) -, N --, t- N N Cl,-, --, O'D IrD C>,14 ell W u. C'D CD', t- M,14 g. d d A 14 r..,..; co ktti -+7; e e e e e e CC e t- ell,-4c> e et,m C%,t4 e MW 11-1,t4C7JJ'`. r...v,-.4 c. i F-1 v1 e C3",. e t- C\1 CC e cz s op -- C,2,--4O 1 v. v. r.1 C,1 C,2 cg + ; 1 1 I g 1 p. c./ v.-.41 OD to,. c.5 CID W, g., r., 6 cp -t, ç4. Fi).' cn,lle e-. e e,, CYDeCq N s s ils CT, --:,H cc, Lo Go a) cg t... cs::, C7D 1-4 i"... gr. GN2 cc- r-i v. v. I fr,r, v. 'ell i.c.3 'j4.. II..,±4 C:r4.4.; -44 GO ::. e-e eo CD V.C7z t CD N v.,v 9-4 N 1 eq I g o.1.),.e ',,.1. tk. N cz, -,}i m. i Mwr z C:7'4 W cs) c c, N "14 ",ti C1 r...s. c. c D71.1,14G=1--V,,-.4t- s.--4 +;',I1,t,). VW3-... t,..41=1..., PWO C CD et, N CD d4 CYJ CI,t4 -, --e g v. r. t- cq,...4 t". : -,' P4 cn MCqr-4,--1Q),.11,14V,i1WW=.1..-4, zi.cdc,2 CD 1CD CT,,,,..o,t-D,..., c) ko, -, Ni ,... "14 4 r. 4 -rtim s m, s i in c..1"-cz Nin N na.4.;(1,,i, 1--, er,v1, C, r.,1 I)...cti,21/41.) C) Z"...=,lit-.N W i'`. '1781 A v-4 v. ",t,1... 1,.. 1 r-4 GO 1 Cq e,..; cv w pi -.-.,,,, "t",)4," a,. cd d,,,gi-it rd I-4 1.,t4 CD Cq C,-C. -, en,, c lc t- -4 t-,t4 DC,/ (73 cv '-ckt en2 CS) G1 Z-- in W In In.--i Z-- i--- t- i-- C) CD -, +; 1,4"D,-, In t- CS> G2 N eil cm L--- oz at D cc v D cq 1. In i"...z"...,.. k"..c.dc,/ 1V=,..4 r... fr.,. r. r.. N - - VD t- M p c L... L.-- L--. Go o s s. s s s s rtf GO C) ċi.). -it,-+ G.,2 r. c.c,,z1.4 N, ,..;, Z. O CD -CD C2 eli W, CC MM NICD,-.,-., '' s---i 4 V.rti r. Cn, a 1-ed H......,. :..,-, cl, rcird rd rd. 1:1 g. 74 d PI -i-pi rd d P ti) ':' 14,g rn to PM 1.4 WMP PI. S,,,, rd 'CI ct) Cll,, ggc) Wt,9-,,11 sel...74mggro.p.'"1..., /.., s., rg,..,...',,ice=, M m,..., % ,,,w tee--,.. 4:,,m.,,,,EgEP 22,,, ),.2tgii212F2,-12.5.=1,,, 2,,r2 C. a, r n..-. M GI u., P.4 r r,, r rl,a cin Ld c,,i... r.-, -_, &I tr.,i tr....i

156 t--: oo r., cc; oo -, i8 ċo -4 in C*4 Cq.7ii CD CD r-4 N N C", C.O in..ti P.-, GC)..-.4in N N %..,-,,di,.. if) c... ',n en in,ti cn.4 Go N 1- W in in in... in t N " c:::),., in... N 1-- N N,n crj t... -c,14 N I.- i--- Cr, cm CD,-4 i... N ", r. cti r-4 c"..,/ CS, C, C, CD erz cc t- in in in CD 15 cc; I r.: oo I -, tc; oo I GO Cs, in... CM )..,..ti in.d.i I-- CJ.:±i C", C', Cr, C) C) CT, c) C r,,..., W ri 1- oo oo -, c.4 u; ao oọ V C.,/ i- CM CD C, L--,..t, 1 GO -di V GO CD.714 in i- cd N -d., C", - C,-.4,- c I,-,,..ti,--, -4,11 CD r. CZ G1 N GO r. CD C:, i-- i--,-....di V.rti Co.nc3-,,-4c,--,,t4 C., r-.,...,, c2n ",t1,--, I-- N C t i--..di i.-- i-- CD CM CD inct,p.-iic D OD,-iinr.,ti C,,ti i-- r. v-.1.,14,--, in CM GO t- N c,/,..., CM t- 1.- az C", Cn v 'tfl C-4...zt4 cm..di in i'... `,T4 CD.714 in I-- t- N N t-,--.incd in in in u; I"... C) M,--i CD di.4...,ti CD '- C) r. C, -,t+ cd C. GO GO N N, 1.9.,jl Go r-, GO OO.--i t..14 P. CD GO v-1 LCD C..),t, GO c I-I C) r.-4 r. r-.1 r. L''' C,1,c.9,,-.., r-4 CD N a) E E N. c.,.; æ -. -di cq cn -4 I.- cf) -et,in,ii N i...- N GO di C...d, "... i.- C. N,l r4 in N in CD..,t7 oo ji 1-1 in t- r-4 C",..:11 C) T-1 cr; oo oo r..--. la,i C. C,1 CC) CC, in N,--,..c:ti CD Cn,i'l 1--. LCJ,t1 t-..i r 1. in..,t, j N GO CD Cr, T3 a) s. 3 oo r-1 C,/ Z. C..),... i"--. 'et. N...t1 in --i CM M.--. i CD r-,1-- in,-.,.411,... 4 in -4 CD c.c.; 1 GO GO v-1 C,..cli C.,,..., c4 oo v-, CD 1...-J C4 -. co CD I-- in N to -14 x c.c,cc,,--,,-, C", in CD in M c::,'d C,,-, GO r-4 in CS) "4 C.C) r-4 r-4. i-- X in - r-4 ic Ea) CrJ C'J C:, N r-4 GO,-. C,.2 -tli N N CID t.c* = ci oo -i -7.. i-... r. I a) r. in..:±4..eti in in.. 4, p CD t- oo in N r-4..,t, rl P. a) = Ct i--. 2 C., in,-,1,-.. C.) c)..,t, if) GO C, CM..,±' N i-- in in N in C,t in W in CM C,2 CM GO,d4 t- --, r-i CD in N i-..,.. o a) ca CC r8 ai PI cd ct X tb4 oz,-, W a) D c 4-,... Z H rcle'. I),-, 74 i r... pl tat H cs <4...,... = it.'i to -P.-c4-4 rt:s te ce p4 cig i..,,.., cri 1-1, rt,..., +4.2,,,,T et cl),li n,f3,.--, to,-,... o ii pl r., tbi,,,,.:.,,.., rts rd o -4 gs' 8 i1 tgl PI CD E E cd -i,-1 H 4 4 W ti:i,.4) ca...,i.) to rd. z Pq ca,. c. ca,.. ts) a) rzl rd z Ṗi Pq cd cd,1; 4 CD ). 4 rt `.. '...,,..,.-, <L),, rd c,, c;':1 Pci XI(II1 CI) r. E. C., Z.. E ci) rd pi. a, rd a) r rri. ci) cd 51, S=1 ca ïki s., r. pi ='il -... T:71) ce cr. E-I cl +a.. g8 X c4-4 ek... Cli, ::$ c z to ca pi r-4 PC1 't,' '', ,--,,n r.,..... bh. 4, 6 4. i b' ::-.1. A rn bp cli c... ),...,,:1 c.. E -,S)7 rd rz',.,, 74 ct3 81 }-7.,4 Ç PI Cl.) E E cd H

157 Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse i September I886-November Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. September Oktober November December Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August Septemb er Oktober November Jernbanernes Indtægter i September Maaned Baner. Trafikeret Længde. Persontrafik. Indtægter i Maanedens Lob. Gods-Øvrige Indtrafik- tægter. Tilsammen. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. pr. Dag og Banekm. Km. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalensbanen Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarbanen Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotban en StOren-Aamotbanen Trondhjem-Størenbanen Merakerbanen Jmderbanen Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I samme Tidsrum

158 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i Oktober Maaned samt Januar Oktober Ankomne Fartøjer. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. I Ballastede. Oktober Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Antall Tonnage. Ialt: Dampfartgiier. Seilfartøier. Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier. Seilfartgiier Tilsammen Januar Oktober Ialt: Dampfartgiier Seilfartøier Tilsammen Heraf Norske: Dampfartøier Seilfartgiier Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar Oktober 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartoier.IAfgaaede ladte Fartøjer I Januar Februar Marti April Mai Juni Juli August September Oktober Tilsammen Ton Ton Ton. I Ton Ton Ton

159 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i Oktober Maaned samt Januar Oktober 1887, sammenlignet med forrige Aar = / Oktob er A. Antal af taxerede Telegrammer : Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr J an u ar Okt o b e r. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter.. Kr Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i November 1886 og Riget. Byerne. Bygderne November Januar November Kristiania. Bergen. Trondhjem. November Januar November Stavanger. Drammen. Byer i Jarlsberg og Laurviks samt Nedences Amter. November Januar November b

160 II. Indførsel fra Danmark af toldbare Varer i Aaret 1886 med Angivelse af beregnet Toldbeløb. Tarif-No. Vareslags. Indførte Mængder. Beregnet Told deraf. Toldsats. Kr. Kr. 23 Blyantspenne etc 529 kg Blæk og Blækpulver Bomuldsgarn, ufarvet ande{ Bomuldsvarer: Seildug etc Fiskegarn Tøier, hvoraf m i D veier 1 g. eller mere Baand, Bændler etc Dreil, Damask etc Trikotage Blonder, Bobbinet etc andre klare eller aabne trykkede flerfarvede, ikke trykkede helt ensfarvede eller blegede ublegede Brevtasker etc. af Skind, Voxdug ell. Lærred Brændevin paa Flasker eller Krukker Fust.: tilsat med Sukker 97 kg under 5 pct Spiritus Lugtende Vande etc. (spiritusholdige) Brød af Hvede Rug Cacaomel og Cholade Couleur til Brændevin etc POlser og Tunger Flesk, røget Kjød Edike etc. indtil 1 /, paa Fustager Etuier med Barbersager etc Blyhvidt og Zinkhvidt Malerfarver, revne i Olie Lys af Stearin etc Fernisser, Tørreolier, Politur Sengefjær, Pennefjær og Dun Fjær til Pynt Frugter, friske: Appelsiner, Citroner etc Vindruer Æbler og Pærer andre samt Bær % i

161 Tarif-No. Vareslags. Indførte Mængder. Beregnet Told deraf. Toldsats. Kr. Kr. Frugter, tørrede 98 : Blommer og Svedsker Flere Numere I Flere Numere Korinter Figen og Figenost. - Rosiner andre Frugter og Frugtskaller i Sukker etc. K an arifrø Gjær Glas og Glasvarer Deraf: Glasvarer: andre Gummielastikum ogguttaperka iarb.: ellers Haar i Arbeide : Gulvtepper etc.. Dame- og Barnehatte af Silke eller pyntede Andre Hatte eller Huer af Filt etc. Andre Hatte eller Huer Havevækster etc., friske Hovedkaal Kaalrabi etc - andre.. Havevrexter eller Markfrugter : andre. Honning Humle Instrumenter : musikalske Pottemagerarbeide, almindeligt : andet Fajance Porcelain eller Biscuit Kaffe Kaffe, brændt etc Kager Asparges, Meloner Klæder og Pynt, gjennemtrukne af eller overstrøgne med Olie etc Andre 194 Klæder o. Pynt af Silke alene ell. bl Bomuld Lin, Hamp etc Uld Knapper, ikke overtrukne Kork i Plader Kornvarer, uformalede : Byg - andre Tøier. - - Bønner, Erterog Lindser - - Hvede - - Mais - 28 Malt Rug 32 2 kg I Stkr kg Forskjellige Toldsatser Forskjellige Toldsatser % % % % pr. 1 kg pr.1 kg.

162 Tarif-No. areslags. Indførte Mængder. Beregnet Told deraf. Toldsats. Kr. Kr. 21 Kornvarer, formalede : Gryn af Boghvede Byg Hvede Mel af Boghvede Byg Rug Hvede Koste og Børster af Ris, Siv ete.. Flere Numere Kryderier, malede og umalede Lakrissaft Lamper 234 og Lampedele etc.: forgyldte etc andre Legetøi Flere Numere Lin-, Hampe- og Jutegarn Deraf: 241 Lin-, Hampe- og Jutegarn, ufarvet. Flere Numere Lin-, Hampe- og Jutevarer Deraf: 252 Wier, blegede, hvoraf, J2 m. i (.3 veier 11 g. eller mere 254 Dreil, Damask etc. 262 Andre, ublegede 271 Madvarer i hermetisk lukkede Kar : andre 273 Maltextrakt etc. 274 Mandler og Mandelklid Flere Numere Metaller i Arbeide Deraf: 295 Guld, Sølv etc. i andet Arbeide 346 Mjød 351 Nudler ete. 352 Nødder etc 354 Olier, fede: Bomolie 355 Hampolie etc. 355 Linolie etc 362 Harpixolie etc 364 Ost 366 Papir: Skrivpapir ete. 371 Tapeter etc 372 Spillekort indbundet eller heftet andre Arbeider af Pap etc Paraplyer og Parasoller af Silke etc andre Tøier 388 Possementmagerarbeide: af Silke ete. 389 andet Reiseposer og Reisekufferter ete. 399 Risengryn og Rismel 1 kg Z hg. 683 kg Bpi! 1 2 kg Skr kg pr.1 kg Forskjellige Toldsatser Forskjellige Toldsatser..3 Forskjellige Toldsatser Forskjellige Toldsatser

163 Indførte B eregnet Tarif-No. Vareslags. Told To ldsats. Mængder. deraf. 47 Saft 48 Sagogryn 413 Sait: raffineret Bordsalt etc Kogsalt 418 Silkevarer: Blonder, Bobbinet etc.. andre Siv i andet Arbeide 428 Skind og Huder uden Haarbedækning : Saalelæder etc. Skind etc. i Arbeide : Handsker... ellers - Skomagerarbeide af Toi, Saffian etc.. - andre Slags Skind: med Saaler af Træ - ellers. - Sadler etc.. - og Huder uden Haarbedtekn. i Arbeide, ikke andetsteds anført. Skind etc. i Arbeide : Bundtmagerarbeide Speile Stivelse og Stivelsegummi - Potetesmel Sukker i hele eller sønderslaaede Toppe etc. - andet Sirup, almindelig og Melasse Sukkerti Svampe Sværter, alle Slags etc Sæbe: GrOnswbe etc. - anden The Tobak. Blade, usaucede og Karotter. - Cigarer og Cigaretter - Rog- og Skraatobak etc kg hl. 32 kg Trævarer : ægte og uægte forgyldte Stænger 597 etc Lister, Rammer etc Rokkedreierarbeide Kunstdreierarbeide etc Snedkerarbeide af Valnødtræ etc Furu ell. Gran etc Bog etc Stayer, forarbejdede Kr / andet BOdkerarbeide Vs, Vardo & Vadsø 6 /o 497 Tøier, spartlede etc. : Gulvtepper etc kg Voxdug etc Kr Kr..265 Ois so Vo

164 158 Tarif-No. Vareslags 'Mire : Lommeuhre i Kasser af Guld. - - SOlv.. Uldgarn, ufarvet farvet 517 Uldvarer: Gulvtepper etc 518 Trikotage, grov 519 anden 52 Baand, Bændler etc. 521 Blonder, Bobbinet etc..522 andre klare eller aabne. 524 ellers 526 Vin indtil 21 pct. paa Fust pct. Flasker. 528 over 21 pct. indtil 25 pct. paa Fust pct. 25 pct. - Flasker 549 1, alle Slags, etc.: paa Flasker anden Emballage 551 Broderier, paabegyndte.flere Numere Andre Varer Sum IndfOrte Mængder. 736 Stir kg kg kg. 3 7 Kr. Beregnet Told deraf. Kr Toldsats. Kr OA Forskjellige Toldsatser. 12. Antal udenlandske Reisende ankomne til Norge i Sommeren 1886 og Nedenstaaende Tabeller ere tagne fra de i Poststyrelsen udarbejdede statistiske Opgaver over til Norge ankomne udenlandske Reisende henholdsvis i Sommeren 1886 og Sommeren Opgaverne ere meddelte Poststyrelsen ved beredvillig Imødekommenhed af Jernbanerne og de paa Udlandet i fast Rute farende Dampskibe samt for Lystfartoiernes Vedkommende af Toldvæsenet. 1. Med Dampskibe ankom: Nationalitet. Juni. Juli. August. Septbr. Juni. Juli. August. Septbr. Tilsammen. Tilsammen. Svenske'). Danske Tyske Franske Belgiske. Engelske. Amerikanske. Norsk-Amerikanske Andre Nationer ' Tilsammen Med Dampskib Olava" er der i Ruten Stromstad Frèdrikshald befordret af Svenske i 1886: i Juli 4, i August 236 og i September 76 Passagerer, samt i 1887: i Juni 24, i Juli 31, i August ca. 1 og i September 25 Passagerer, der imidlertid ikke ere medregnede.

165 Med Jernbaner ankom: Nationalitet. Juni. Juli. August. Septbr. Juni. Juli. August. Septbr. Tilsammen. Tilsammen. Svenske Danske Tyske Engelske Andre Nationer Tilsammen G Nationalitet Merakerbanen. Smaalens og Sunnaniibanen. Kongsvingerbanen. Smaalensbanen. Sun- nand,- banen Kongsvingerbanen. Merakerbanen Tilsam- Tilsammen. men. Svenske. Danske. Tyske. Engelske.. Andre Nationer Tilsammen Med Lystfartoier ankom: Nationalitet. Passagerer. Passagerer. SOfolk. SOfolk. Danske 2 2 Franske 5 37 Engelske Andre Nationer 3 6 Tilsammen

166 16 4. Ialt ankom af Reisende:') W Nationalitet. Med Dampskib Med Jernbane Med Lystfartøier Tilsammen Svenske Danske Tyske Franske Belgiske Engelske Amerikanske Norsk-Amerikanske Andre Nationer Tilsammen Den norske Handelsflaade Iste Januar Den norske Handelsflaade havde ved Udgangen af 1886 følgende Størrelse Antal. Drægtighed i Ton. Sejlskibe Dampskibe Tilsammen Da Handelsflaaden den 31te December 1885 talte Fartøier med en Drægtighed af Ton, er den altsaa i 1886 formindsket med 22 Fartøier og Ton. Paa Seilskibene, der i Antal er gaaet ned fra til og i Drægtighed fra til Ton, falder der altsaa en Formindskelse af 212 Fartøjer og Ton. Dampskibenes Antal er gaaet ned fra 51 til 52 og deres Drægtighed fra til Ton, altsaa en Formindskelse af 8 Fartøjer og 973 Ton. Denne Nedgang i Dampskibsflaaden er, forsaavidt Fartøiernes Antal angaar, imidlertid kun tilsyneladende, idet. nemlig 16 Dampfartøier, drægtige 59 Ton, der i 1885 regnedes med, ere udelukkede. fordi de ere sysselsatte i Fart paa Kanaler, Elve og Indsøer og derfor ikke bør medregnes blandt søgaaende Skibe. Derhos har man i 1886 udeladt, soin ikke længere hørende til Handelsflaaden, et til Staten solgt Dampfartoi paa 147 Ton. Sammenlignes Opgaverne over Handelsflaaden ved Udgangen af 1886 med de tilsvarende Tal for 1878, viser der sig følgende Resultater : 1) De med Lystfartøierne ankomne Søfolk ere ikke medregnede. Opført under andre Nationer. 3) Antagelig opførte under Engelske.

167 161 Seilskibe. Dampskibe. Tilsammen. Fartøjer.Tonnage.Fartøjer. Tonnage. Fartøjer. Tonnage. 31 Dear. 1878: : Seilskibene ere altsaa i Løbet af disse 8 Aar blevne formindskede med 1 Fartøier og Ton, Dampskibene derimod forøgede med 196 Far- Wier og Ton. I det Hele viser der sig en Formindskelse af 84 Fartøjer og Ton, hvilken Formindskelse dog mere end opveies af, at Fartøiernes Effektivitet er steget paa Grund af den forøgede Dampskibstonnage. I Aarene øgedes denne gjennemsnitlig med Ton pr. Aar. I Aarene var Tilvcexten i Dampskibstonnagen kun Ton aarlig, men i Aarene derimod Ton. Handelsflaadens Tilgang og Afgang i Aaret 1886 sees af nedenstaaende Opgave : Sejlskibe. Antal. Ton. Tilgang : Ved Nybygning her i Landet Indkjøb fra Udlandet Tilgang ialt Afgang : Ved Salg til Udlandet Forlis Ophugning Tilgang : Ved Afgang ialt Altsaa Netto-Afgang b) Dampskibe. Nybygning her i Landet Indkjob fra Udlandet Tilgang ialt 18 '2 492 Afgang : Ved Salg til Udlandet Forlis Afgang ialt Altsaa Netto-Tilgang 7 Netto-Afgang 64 Tilgangen af Seilfartøier ved Nybygning her i Landet var i de sidste fem Aar : Fartøier, dr Ton,

168 Indkjobet af Seilfartoier fra Udlandet viser Nedgang baade med Hensyn til Antal og Drægtighed, nemlig 5 Fartoier, dr Ton, i 1886 mod 76 Fartoier, dr Ton, i 1885, 96 Fartøier, dr Ton, i 1884 og 113 Fartoier, dr Ton, i Gjennemsnitsdrægtigheden er i 1886 mindre end i de sidste Aar, nemlig 534 Ton mod 616 Ton i 1885, 57 Ton i 1884 og 546 Ton i Det indenlandske Dampskibsbyggeri, der i 1884 var paa sit høieste Punkt, har senere været i Aftagende. Ved Landets Værksteder er der nemlig i de sidste fem Aar bygget følgende Antal maalte Dampskibe : Dampskibe, dr Ton, G Som det heraf vil sees, er der i 1886 bygget færre Dampskibe end i de foregaaende Aar. Gjennemsnitsdrægtigheden er derhos betydeligt lavere i 1886, nemlig 111 Ton mod 214 Ton i 1885, 28 Ton i 1884 og 236 Ton i Af den samlede Drægtighed i 1886 falder ikke mindre end 72 Ton paa et i Trondhjem hjemmehørende Dampskib og bliver saaledes Gjennemsnitsdrægtigheden for de Øvrige 13 ikke fuldt 66 Ton. Indkjøbet af Dampskibe fra Udlandet har ligeledes i de senere Aar været i Aftagende, idet der i 1886 alene indkjobtes 4 Dampskibe, dr. 937 Ton, mod 7, dr Ton, i 1885, 19, dr Ton, i 1884, 23, dr Ton, i 1883 og 33, dr Ton, i Ringvolds Bogtrykkeri.

169 Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. Femte Bind. No In dhol el: 1. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i December 1887 (Side 163). -2. ForelObig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler i December 1887 (Side 164) Norges Trælastudførsel i November 1887 (Side 166) Rigets Toldintrader i December 1887 (Side 168) Brændevins- og Malttilvirkning etc. i September, Oktober og November 1887 (Side 169) Norges Banks Metalbeholdning og Seddelmasse Oktober 1886-December 1887 (Side 17) Jernbanernes Indtægter i Oktober 1887 (Side 17) Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i November 1887 (Side 171).- 9. Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i November 1885, 1886 og 1887 (Side 171) Korrespondance ved den norske Statstelegraf i November 1887 (Side 172) Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i December 1886 og 1887 (Side 172) Den norske Skibsfart paa London i Aa,ret 1887 (Side 173) Tab el over de gjensidige Skibsassuranceforeningers Virksomhed i 1885 (Side 174) Tabel over de norske SOforsikringsselskabers Virksomhed i Aaret 1886 (Side 176) Gayer i almennyttige Øiemed ydede af Rigets Sparebanker i Aarene (Side 178) Nogle statistiske Oplysninger om Kristianias Handel og Skibsfart (Side 18) Opgave over Salg af faste Eiendomme 1886 samt over Skyldmarkens Gjennemsnitsveerdi i 1886 og (Side 182). I. Opgave over Fiskepartier, hvoraf der er betalt Medicinalafgift i December Maaned samt Januar-December 1887, sammenlignet med forrige Aar. Fiskepartier, hvoraf betalt Medicinalafgift : til Nordlands og Troms Amtskommuner. til Finmarkens Amtskommune. Ialt: December. Sild Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg Klipfisk I ) Stkr Anden i Farti saltet Fisk kg Fust. - - Tdr Januar-December. Sild.. Tdr Tran Lever Rogn Tørfisk kg i Klipfisk i Stkr Anden i Fartoi saltet Fisk kg Fust. - Tdr

170 Foreløbig Opgave over Indførsel og Udførsel af enkelte Hovedartikler Artikler. bo gø (1) December Indførsel.. 1. Smør kg Rug Byg ' Malt , Ris The Kaffe Sukker Sirup Tobaksblade Brændevin og Spiritus paa Fust Vin paa Fustager Bomuld Hamp Uldvarer (Tarif-No. 524) Petroleum, Paraffinolie Salt (Kogsalt) hl Stenkul Maskirier Kr Værdi af ovenanførte Artikler Kr Udførsel. (Norske Varer.) 1. Tørfisk kg Klipfisk Fedsild hl Anden Sild SmOr (Margarin- og andet) kg.? Bomuldsgarn Saalelæder Rogn hl Tran Fiskeguano kg Havre hl Is r -t Trælast Træmasse, vaad kg Fyrstikker Apatit Svovlkis Kobbermalm) Nikkelmalm 1) Værdi af ovenanførte Artikler Kr Herunder ogsaa endel Skjærsten. 2) o : m3 beregnet efter Forholdet 2.1 m31 Reg.-Ton.

171 December Maaned samt Januar-December 1887, sammenlignet med tidligere Aar. Januar-December i ' is ii is i ?? J io ii ) ( O ?? is

172 I -a,-, al r. '14,t, r' t. N N t 1 r. rr, C', --,i4 4,1 N to CM N rti,t. CM Ci, r. r N C',,--.,14 to GO GO in.14 GO c in I--C.', N N N C 2-4 N cp ko In CC 4 ).o N C. ICJ --4 c::) oo CZ C. Z-- c',2 c L- `II (X) N N u"' In C.C, 1`. - 'di t- i`.. cq C.,--. cl i--- o CT, M rt; g.j ' 14 N. s CD ("2 s.-4 s. s s II..-.1 ell... CM C).-. +:.t4 p. di C,2 M I...,.. 2 c),-- cq.. 74 s. -4 al 14 {A Cd: -P u) C14 t s --+ ck/ c s. s 8 to s CM trz N N,.. u-3 r-..: v C5', Cr, 4 CM - in cq CS) s r.. r. 8.4,14 'rt.( C,..-1 Pcs its +I VD Do 7..;,-..1,2,- P..,'?.,) P..,. c o. C c.c. c./ 1--..,,, Pi '8 lj...,--4 cq - e, _ r. I-- 7.: cr, CT, -4 r-4 C:, C2 CT, 'di CC Cr, C.,, r t-..,11 v-,./..., - /... to CM c C:::),f1 ti 1,... t". CZ CT, N to L' CD N -zt N CD rt4 GO GV GO..r14 In CT,NCMN M CZ GO 1`.. m `tt4 44,ti N - Cr,,k I N' it'd,11 in G.,2 to -,t4 GO c I-- MNMC7DM ',J., p-i... Z... C) C5',,-..4 to M kf'd IC J Cr, Cl C,2 t: --4,ti sn 7t4"rhi -4 r. -I- 1=1 r. ce d CA ICJ Cn li s s s s s I o 8 4i -i Cq CM r-s r-i 4 cq cq r-4.. L--. c.--4 in /* N '1,t4 CM,t. t". is". i-i. afig) c4. C) 1... r. 4 C) s s 1.41,tS C) GO r.,-.4 N C.C) s v.,,t,,-.4 In G2 CC Z... C.C. cc ;IQ OD,:n N N --4 N C,1,i.,M t CA c s ".711CC Co CA rw 4; l'.. N ' ) Cl-) Co.,, CrJ ur, rncd N,) - c cn ko cz, r" c' ) ":1 6...; u. r...4 c.,1 N Cq gd XJ r-.4 r-4 e "I' s P; IFI5 P4 " c..rtl N / GO ---s p-4 in co.--i ''.1GO N --4 C 7 t' --i,t, N r-, t efi C l i"-- CT, sn ',14 GO -1 c.. GO 1,--i s s C) C., I I s s s s s t,-; -,,ii ;A '4.4., r..4 C I r ITL E I-- ia - t.---. CZ cti I.- C:r,,ti CZ, - -i'd I"- N,ti in N C'J 1. if:', c= t-- GO r- r.4 V, r".4 r-4 '1.44 r-4. 1"..C,C Ck/ s,... c't *.t*" - CC '.). +; x,-.4.,...vtz P4 4 rn CZ,t1 r-i CD cq M C.") C:n Gq cnot-no c,t4 i*-- co v-i 1.7 N CA cc t c -s CZ c/d s -i LC GO,ti N 4-; a', =,--4 c 7-g t 2 F.; co N N N (Z' r..--. to,t4 G,? GO 1*- N to t- r-i ID n C --4 G',2 M N tn :t4 in g Pr cir lc Nin,-..d. cc NVLn..-4N cv g 4Qa N CA C4 C. GO C.C) C:, C5', 2 an GO - CD, i 4,-,', g. 4i t In C,2 C,2 t 1. k g 3 El :tt r=3 s--4,14 t 1 GO e-i c.1,w A r-i c r3 P.k s--4 r. 1,.....,11cc ul P.4 P; pq CT, Co...41Cq rhi C, M C,2,}1 --i.--. -,H,- C5',,ti rl i - GO In C,/ -..; - `II c. tne--1.un on,--. 7:1-ii r. r-4 Cn C r-4 Pi N r r C.,1 r.,_,,t1 C., o Cr., I GO GO C. c,.1 NCT, '.-A4r--4 N,f4,ti In tn ti N "Tti Cq...1 N N N N 1"-- 1 in rti GO CT, in GO -,M,Lo --. GO r.-4 cs) N ',II N NNNNN rt$ c.-. u, -II c, a) c4) oo oo oo oo. a) 1:- ao oo oo oo cx) -i ri ri ri ri ri rd g. C.) CD fll r4.. d a)... a) 7:... c. rct 2 ed l'e' 1-.1 fi E F4.. N.1:4,,:lto... cs). 14. I I I I 1 te ta c,.. o. g o 1-4 '.11 tnrd "rtil i g :`,L.), X,,, 14 o g..ktp,.4 rcs g ;ḅ.-f pi ce. cr3. :,..,,-, 1 bp d.. Pi '. PI il 1. ": X P' 441 ii, 1 i k g,,r A,diII o t.. d 7,4 1, e e SIV, sg, '6' 74 4:71 tå 4 ;.1 ;' 4 cn f::1 H E.4 A 'rz g P; Pi cn 1:6+,..t1 eti a P; 4ti

173 .. i-i rd-,.7 cs; 13!" rsz g..r.: r. 2 7, p,,,,- PP ts2 P4 c cd -c7) 1 ti rd r,:$, g, Cr, CS",. in rm t-,-, c,.) Ï,.i..,..; CD l --.,I, in C:q '-i. ".,'.--. ;4 Cq ',Ill,-.4., ti t-- Ct 4; In In,..; cr,,--4 i-..:14 G,2 - Cq,...,-...,. N 1"-., '''' Cq kn G.,/ a) ta L'... v GO CD C C7*, CS, in v-i ril in I GO Cr, CD.--4 LO r.,i4,14 Cq G 2 C", cq i-- CD GN2..4+,t, v C2 c.c) Cr, - v-4... GO,--1 i- -. ol CC, C7, co,-. Cq cti cn C;) cq L-.,,, N,.ri,,t1 csi G:) 1: cz in -, r.',/ ti 4., r.. r.. p-4,ti Cq -. i' C) C1'D I.... In In r. ci cm GOGOCC, CP3 C) CC in in C.C),-.1.,71,Cq :t1,v C,2 N v. p-i C./ --. C:7-,,I, /-- --, CD "- cq Cq. Cq i".. in CD CA,t, () CD /... r. Cq Cq,t, v-.4 in.cti " in,q -.. 1:-..,t4 (X) Cq.. CD Cq Cr''' LO c. r... = to c.1 cn1 c:, in Z-- C, 'TM C. in CD C5', c...2.d4 CX,. /--t-o (1,2 1 i, CZ,t4 Cq v-1 v..1 krd,- c,1 ex) i-cd - Ci.,-. c,/ Cr,..1.1 C:, C 1 C C,t,... Z- GO C ",ti "ct, CD Cn i... r-,f,.-- M N --, di' i--,..., 1 CM.,11 in C D v r. in,t4, 2.C.--4Locqcm -.e.' cnc,/ c:dtv-di 4,:.,),-..,.,:, Si...; mi--- cq GO t i.ct, - C.C", cn z--- M -di o s Cs",,..,14,t1 Cl N CD r-4..d i v-,n t... v- 4 v a t cn 4 LO N N - ("NI N,,-.4 - C3"" C,2 '- GO N 1--. i...,f4,-,,.-.4 z. C*, d. cd 6 A P 4c; CI, /..D.. 41,:..4 F-1.. s. GO v-4 - ko o i".. C',1. i.- cht N In et, CTZ CTZ 1,t4 CD r.,1,c7, i-- r.. Cq.-.. CY",,t,-., icn. c Cq 4,-4 N r... ri C,1 CC (::::) LO s a,, in C' Cr, Cq CNI vw,-,....4 (12, 6' a) r., c; 5- i'. + 2 pq V) Pr M.' _.. CV. V.-4,:n v -4, 1. " - ' r-4 CC -, /-.. C\1 in C. o.-4,,.,. C CD -C,I,...I C'4 In r-i C,1 -.4 ncr, C.,/.r7,2 f... 1 i.,ti C') cn cz C 2 r. r v... r..,,... in.-4 e g, ch).,-.., -4-,.4 -q, g c / CZ,,,,t4 L" -,t, t, -C.D C. In CD GOCr,Inc.2,14c) Otn, -4C Cq 1 --Cq,./".. Cq GO,--. 1 i- - 4 CD Cq 1 C'D C:2) C,.. well -4 r,_, C r-4 v-4 4,... c,2,-.1 C.. i-. 4 CD 11 tii.!:g (n.4, c./ +; L-- Cq 1,..., F v-4,.. in -di c../ c=, c., CT,... Cq CD LO N -4 L...v.-4 4.=, ko.-4. tt, c o CD Q 7-'ll E ',i4 C3'', r,2 4CD r-i :4 (5.,,r,,i1 r....4 r1..d, G t Cn 1,t4 CD CD 'di LCD C,Z I4.-.1 In Z... v-4 CD GO tn CT, )... in CD M 1,-4 i- L-- cc) rt, - 6 l)1.. t ;':1-1-,/,' 4 cu. el 6g ra rd,m,.4,,, s.., r/2 Fa', A,..,,, 4.),54...: r, 'a g 4 r-, Q PC1,P4 rti.4.: I.in,t4 ;-, T. r-i tr, t.. c,t C ' v cm p-4,t, 1 i-- CS, cc) ine DM Cr, c.c, i- cid in in ri v4 c) r- - o cq r ,11 3 cq.44 C Z).--4/ v,1 4 c: 2 i-- t cs) 1 GO C.G,2 1 CT, i-- L-- c.c) i-- ack(x) cr,..,),,t, In C,1 )... r.4 r". i-- 1-4, CD, 1,-.MG,2, M 1 i--,--. Cq... k r. in,t, t C.,2 -. GO v-4.-.., i. ii 1i 11 -,t, GO CS, i"-,..,.... rd rt rd g... rci...7:1 g 44. to ce PCS. rn al P. g Z. ' ind P.1-9, ' c?4 rti O ġ 4:1) +:1 k.5; -sl,e1 'es c. -. '-' ct T.: *V.' 1,. g, E "`",..". '5 r-1,w t T,' g3 4 - r d rz:' p., rg **4- w E E. rd,-, t', -.' to P rd yd a', a,) o 1.-,,c,-8 PI o...d, 7.,'..3,'),,,.,3,...,4c,,.., P. -,,.., t`xj ai rn StJ n ti p., r,-,, ri, cl, n v-,.t r,, v-4... rd. g. cis E rd. (1) g g.-1 ''' m,.,, ct r.. "..r., P ce,.., Ct, Lel P-1 7_: - Cq.,14,t, CSD CD Cr,, C. C'l. +2,..., cd,. c, pq ci, rd g.?

174 t-: T-I.--)..-4 ICJ ( i' N Cg 1 )_C'J,-,.-4 i-- r. T-4 T-4 r-4 CV 1. CD N 4-4 C),t4 r-4 In r. L... CD,i, C) ICJ C.,.. t 1 ",14 GO..11 V cc; Cg /- CS) r-,n.,11 oo oo N.-.4. r-4 ' C. ). <11 CZ) In r-- CC in in 168 a; I GO,-. c-: I GO. 1,P4 1 t.". CD Cr, GO,--, Cg,t, C 1 C.. Cj C) t.: C.),) ri CZ o CD C) cs; C:::, C oo 4 CJ Cg ) -4 LO CD,}1 N N CT, ICJ 1 CV ) C.) C T-4 c...z,-,,1 4 r-4 (n.rt1 CD,--4 C", -.1., GO c) in CD C, CZ ) i' Cg C'J c- CC) -41`. 1. C74 t4 zt, -..,}-, 1 C,,, Z"....,.. i'.- C, c) C.' GC) ) Cg CZ t. C7, Cr: s.: Ect a) cs) "c :17+ a> E u; oo oo,-t. T-4, ,--4 ccd c... cm c.,) t--- C;) C,1 LCD CC),ti cr),-4 1. eg r-4 C O r-4 t.. C Z... t.. ' P. C.C.C7J T-4 CJ N N CD i--, p- 1 r-4,... = , r". T-4.71., In ci oo I oo. oc) ici GO. -, Cn r-4 Ṇ..,f4,-.. r-.4,t4 T-4 i".. In C) r-41 (2) Ci p GO... C C C) C) Co T-4 u; oo r-,..,t7 GO T-i ---- Z---,-.. G2 C) CD,14 Z.-4. CV t... t C", CZ ICJ 1--- CD i-- in in k GOOOCZ,--4c.Cr- 44,ti N..4 T-4 In..J, in M CS:, GO N N Cg 1. N 1. N -,H.--. i-- "r}4 (X) = Ti Cn r-4 ) C..44 GO,--4 r.4 cm /CD Cg t CZ C7D 4-4 -, C> CrD ip-i C\1 C a) E ci) cọ e-i (..) r. Cn Z... C1/42 C", ifj N Cg CZ) krj '1, z. ICJ ICJ ICJ.71,,--, -.. ',14,-.4 Cg C",..,il c N Cq,t, In,t; oo, I Op. ',S.,,.. -7, c C) C) T-4 T-, u;. T-4 r, CZ C C C", CZ N..ot, CD,... Cn i-itl.,. N,ti 1. r-4 C. ). i-- C.C, 4-4 t...r. I n in. 4,11 t"...., r-4 _._ N CZ Cn C.C).C.,--, a) E C4 oo r4 1- C., (1.) Cn..cf, ICJ..11 Cg..,t4 CZ cr.,.--4 T-4 V C4 '.44 CI, v--i 1 r-4 p N.11 c..2,ti ) C, In c,; T r-4 v.,ti CZ.cti CZ C (=, C.) C) T-4 c 4 ou a). tr-4 CD 1 t- CZ CZ t.- ) co "-II r-4 Cr: 1:--,--.,--. -,l'' --. ir:,.. 1 Cg t. N CJ,-. p-i VD C.C),14 r-.i T-4 f-4 --, C)..,ri ''... r-1 E a)..,-.4 oo,-,,-)c5jedn af,") in 4 ez -41,ir3 V,t1 c. r-. = Cr, ' di,4 -. kcj Cg -ti r-i cm N r.4 I. GO T. C",,f1.1, Cg V r-4 Cn C) ICJ 1 r-4 r-7 a) oo r..'4c.c) C-, CC Cg GO -, IO CC) C3', --, 1.1,1. -71, kn C.., C. C..,..-, --.,-.., 1 f-4 N.44,I4 r-+ r-4 t.- C r- 1n ç, c..d r-4 o 1 4 I I I I I rci cd cd X.,. Ei c.). 'N... Q.... 4). i c ed rcs ).., g -4,to.4 E, ci, c.-_, 2 c,-. iit,.., 4-, tx -P rd QItA cd RI t,il, rt, o -p o 1" to ',Z,.'tID. '-' r114 r8 r--1 5)A. en a, F4 F. ej, 4.7,, Isi scs , 4. c..., c ,-,:, ri L/2,I rci P.4 ed g 4,.; 141 W W g EI. El ca '., 1,,.1 H. ca... to rd. c. cis cd zw a, rz,j rci o. XI c, ca,..1), ' Q 4 cl) 4., l'n <1),, k c.,2 li3 rci ca,.., Cd,_, 'tfl P4.4 ti rg,7, IIIII a) c.) c.) A a, rd PI... k. a) ' rcl... iii,..-- o -,... P-o r... ''' 2 - t" pi cd rg 'd k so. 44 rid cd H cd,-. 2 X cr. to -.. c- rd Qto ced 1 cd g T-I rd,j,,,, 1-1 (1),-, 7:t) " pr.1 <2, ro o a., to I-1 -, c., ci) o r. o p,,,, ty) CD 724 F.4 ek 1..,72 6 c4. rd,,, P.. cd.., W g g 'cål. Ḣ

175 Co -. /".. I-- oo (5) z- oo oo,t4 IC) cc) cc c.1 C.-- GO Cr) C\1 4-4 oo e.,2 ' trd ' Z-- (X) 1 7ii GO 7 tt-d,i'l 1" N 169 Tt, c-.4 a) o -7t4 LCD r, xf) N CT) 16 GO LcD G.,1 k c Tt, p-t es5 1.CD N CD L.CD CD N C, CD 'it Cr) r-4 p-4 GD GD 1,» (X) GD C; N Cei CX) GD C") (X) LCD L.CD (X) GD co k- s,1.4 N CD GD N N 1. GD LCD GO Cr) xcd C.r) co GO GO -di N GD LC) N C`,2 Tr LO CtD LCD GO. u.). N. GO rti Lt? GD GD ts. 1CD N (53 C.C, CYD N ID-..-4 r-i t- N in CD 71., C;) N P-4 Cq Cr) v. C5) c..6 N 6) ',:t GO r-4 or) I-- i'.- CD...,--4 Til GO Cn 'et., k.- C\''J N LCD,M C,? N G\2 1r, r cö u-d G,1 N,"- p-4 c, 6 CG a) N ID- GO CD N CTJ r-4 L.CD C") LCD ) O ct *C- ca H 4:1 pa 11 b

176 Norges Banks Metalbehojdning og Seddelmasse i Oktober 1886-December Ved Udgangen af Samlet Metalfond. Deraf Extrafond. Paa Metalfondet kan udstedes Sedler til Beløb: Deraf i Bankens i Cirkulation. Kasse. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Oktober November December Januar 1887 ' Februar Marts April Mai Juni Juli August September Oktober November December Jernbanernes Indtægter i Oktober Maaned Baner. Trafikeret Længde. Indtægter i Maanedens LOD. Persontrafik. Gods- Øvrige Tilsammen. Ind- trafiktægter. Indtægter fra Driftsaarets Begyndelse. Ialt. Pr. Dag og Banekm. Km. Kr.. Kr. Ø. Kr.Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Smaalensbanen : Kongsvingerbanen Kristiania-Drammenb Drammen-Skienbanen Drammen-Randsfjordb Eidsvold-Hamarban.en Hamar-Grundsetbanen Grundset-Aamotbanen Støren-Aamotbanen Tron.dhjem-Størenbanen Merakerban.en Jwderban.en Bergen-Vossbanen Hovedbanen Samtlige Baner I / I samme Tidsrum

177 Skibsfarten mellem Norge og Udlandet i November Maaned samt Januar November Ankomne Fartøjer. Afgaaede FartOier. Ladte. Ballastede. Ladte. Ballastede. November Antal. Tonnage. ' Antal. 1 Tonnage. Antal. Tonnage. Antal. Tonnage. Ialt: Dampfartøier. Seilfartoier Tilsammen Heraf Norsk e: Dampfartøier Seilfartøier Tilsammen I , I Januar Novemb er Ialt: Dampfartoier Seilfartøier Tilsammen i Heraf Norske: Dampfartoier Seilfartoier Tilsammen Norske Skibes Fart paa Storbritannien og Irland i Januar November 1885, 1886 og Ankomne ladte Fartøjer. Afgaaede ladte FartOier Januar Februar Marts April Mai Juni Juli. August September Oktober November Ton Ton. Ton. Ton. Ton. Ton ( Tilsammen

178 Korrespondance ved den norske Statstelegraf i November Maaned samt Januar November 1887, sammenlignet med forrige Aar. Novemb er A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr Januar November. A. Antal af taxerede Telegrammer: Til Indlandet Udlandet Fra Udlandet Tilsammen _ B. Telegrafstationernes Bruttoindtægter Kr II. Antallet af Konkurser anmeldte for Skifteretterne i December 1886 og Riget. Byerne. Bygderne December Januar December Kristiania. Bergen. Trondhjem. December ' Januar December Byer i Jarlsberg og Stavanger. Drammen. Laurviks samt Nedenws Amter. December Januar December

179 Den norske Skibsfart paa London i Aaret Gjennem de forenede Rigers Generalkonsulat i London har man modtaget nedenstaaende Opgave over den norske Skibsfart paa London i Aaret 1887, sammenlignet med de fem foregaaende Aar. Opgaven, der i Formen er forandret af Bureauet, indeholder desuden Oplysning om, at der i 1887 er indkjobt for norsk Regning 17 Fartøier, dr Ton, samt solgt og kondemneret 9 norske FartOier, dr. 5 '247 Ton. 1. Ankomne Fartoier i Hvorfra ankomne. Med Ladning. I Ballast. Ialt. Antal. Ton. Antal. Ton. Antal. Ton. Norge Sverige Andre Lande Tilsammen Deraf Dampskibe Afgaaede Fartøier i Med Ladning. I Ballast. Ialt. Hvortil afgaaede. Antal. Ton. Antal. Ton. Antal. Ton. Norge Sverige Andre Lande Tilsammen Deraf Dampskibe Ankomne og afgaaede Fartøier med Ladning i A a r. Ankomne. Afgaaede. Antal. Ton e Antal. Ton

180 Tabel over de gjensidige Skibsassurance- Egne Indtegninger. Overtagne Afgivne Beholden Ind- Foreninger. Antal Skibe. Forsikringssum. Reassurancer. Reassurancer. Forsikring. Afsat fra f. A. Præmier (--: Reass. og Ristorno). Kr. I Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Første Norske Stavanger 55/ Arendals Drammens Bergens Agder Vestfoldske Norske Lloyd Østlandske Kragerø Kristiania Protector Grimstads Bergens Jagtass.; Reform BergensDampsk.ass Nora Tønsbergs I I I Tilsammen An m. Opgaven over Risikoen gjælder for Drammens, Kragerø og Kristiania Foreninger samt Reform og Forholdet i August Maaned. For de øvrige Foreninger gjælder Opgaven Forsikringssummen i Aarets

181 175 foreningers Virksomhed i tægter. Udgifter. Overskud af Andre Indtægter. Tilsammen. (Netto.) Erstatflinger. Administration. Andre Udgifter. Afsat til n. A. Tilsammen. Indtægter. Udgifter. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr i ' ' ' D ii Bergens Dampskibsassuranceforening Forholdet, saaledes som det stillede sig ved Aarets Udgang, og for Østlandske LOb.

182 Tabel over de norske Søforsikrings - No. Selskaber. Indbetalt Grundfond pr. 31 Decbr. Reservefonds pr. 31 Decbr. Brutto. Forsikringssum. Netto. Afsat. Aar, hvori oprettet. Ind- Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 1 Bergenske Kristiania Nordenfjeldske, T.hjeml) Neptun, Bergen Porsgrunds Arendals Stavangers NjOrd, Bergen lus, Bergen Krager Union, Bergen Poseidon, Kristiania Alliance, Stavanger Trondhjems SOndenfjelds ke, Arendal Arendals Fragtforsiki Tilsammen Total ? I I) Regnskabet gjælder for Tidsrummet '/, / ) Inklusive Ristorno. 3) Deraf Kr., Tab i Konkursboer.

183 selskaber i Aaret tegter i Aaret. Udgifter i Aaret. Aarets Overskud. Præmier. Renter m. V. Ialt. Henlagt til Reservefonds. Erstatninger. Omkostfinger. Afsat. Ialt. Udbytte. No. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr ± ) ) , ± a

184 Gaver 1 almennyttige Øiemed ydede af Rigets Sparebanker i Aarene Efter de til det statistiske Centralbureau indkomne Uddrag af Sparebankernes Regnskaber meddeles nedenfor endel Oplysninger om de i almennyttige Øjemed af Bankerne i Aarene uddelte Gaver. Beløbene udgjorde: i 1886 : Kr. eller 4.61 pct. af Bruttoindtægten, : : : : hvilket i aarligt Gjennemsnit giver omitreut 416 Kr. eller 4.6 pct. af Bruttoindtægten. Gavernes Fordeling amtsvis samt for Amternes Byer og Landdistrikter fremgaar af nedenstaaende Sammendrag: Amter Smaalenene A Akershus Kristiania Hedemarken Kristians 5 Land.. i By Land.. By.... By... 1 Land. By... Land.. 1 By.... I Land. Buskerud.... By.... Land... Jarlsberg og Laurvik.. ti I Land... Bratsberg By Land... Nedentes By... Lister og Mandal I Land.. By.... I Land.. Stavanger By... Søndre Bergenhus. Land.. Bergen.... By... Nordre Bergenhus.. Land... I Land.. Romsdal By.... I Land.. Søndre Trondhjem. By Land.. Nordre Trondhjem... By... I Land.. Nordland By.... Land.. Tromsø ) By... 1 Land. Finmarken By... Land.. Ialt I By... Riget Kroner Kroner Kroner Kroner Kroner I

185 179 Af Rigets 335 autoriserede Sparebanker har i ydet Bidrag til almennyttige øjemed. For 64 Bankers Vedkommende er Belobet under 1 Kr., 36 have ydet mellem 1 og 5 Kr., 11 mellem 5 og 1 Kr. Folgende 1 Banker have i 1886 ydet 1 Kr. og derover, nemlig : Bergens Sparebank Kr. Molde Kristiania Trondhj ems Akers 826O - Kristiania Haandværkeres Sparekasse 12 - Drammens Sparebank Porsgrunds Fredrikshalds Kongsvinger eller tilsammen Kr., eller ikke langt fra 3/5 af samtlige ydede Bidrag. For de 11 Banker, der have ydet mellem 5 og 1 Kr., udgjør det samlede Belob Kr. eller ikke fuldt 1/6 af Totalsummen. De uddelte Gavers Anvendelse i 1886 fremgaar af nedenstaaende Tabel : By- L andsparebank er. sparebanker. Ialt. Kirker, Bedehuse og andre kirkelige eller religiose Formaal Kr Kr Kr. Musceer, Samlinger samt andre videnskabelige Formaal _ Bibliotheker, Læseværelser Skolebygninger 1 - _ 1 - Skolevæsenet iøvrigt 29" Tegneskoler Husflids-, Haandgjernings- og Husholdningsskoler Børneasyler, Børnehjem, Opdragelsesanstalter m. v Ynglingeforeninger _._ Afholdsforeninger, Afholdssagen Syge- og Understøttelsesforeninger Andre Foreninger Fattiges Understøttelse, Pleie m. v Gymnastikvæsen, Skytterlag Badeanstalter Musikwesen, Sang Lateris Kr Kr Kr.

186 18 Transport Kr Kr Kr. Andre kunstneriske Formaal Vandværker, Vandledning, Kloakvæsen _ Gadebelysning Brandvæsen Oparbeidelse af Gader, Veianlæg Telegrafvæsen Offentlige Parker, Træplantning in. v Landbovsesen Fiskerier Læger Til Disposition for Kommuner Andre Formaal Tilsammen Kr Kr Kr. 16. Nogle statistiske Oplysninger om Kristianlas Handel og Skibsfart.. 1. Omsætningens Værdi. A ar. IndfOrsels- werdi. Norske. Varer. UdfOrselsværdi. Fremmede Varer. Ialt. Samlet Omsætning. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner. Kroner '2. Hjemmehorende Handelsfartoier. Dampskibe. Sejlskibe. Ialt. A a r. Antal. Ton. Antal. Ton. Antal. Ton *

187 N,f4 tb ci) in C.. GC (5) Cn c C5) C N.71.1 cn t- C) GO cn cs, in 1Ccf) t- CT, CS) CsO GN2 CC) M c,c) C5', es:) Cq to Nti Nti ZS) 1. CC) "r l N - GNI,t 1 r- c C2 CM in H N C. Cr,4f) Cr) VC-Z N N c", Gg GO lif) o N (7) tr)ko ii") GC) N N 1. 1 tr) N, C Gq,-. N CZ) C.N2 CY) CS) M CZ N CZ) CN M ir) if) in GN2 CC lcz GNI M N v N N -,t4 Cn in t 1 G',2 C O co crj r-4 r-4 r-4 cq cq r-i r-i r-4 r-4 r-4 Cs- C) C) C C:7J,14 CD W c,/ Go CS)14 41 ic) CC GN2 4-4 r-4 c. - M GN/ N4 Cn - Cn "71, r-4 r-4 C t r-4 ŒD j- - CC, 1. c. N11 (5) C. in CM CSD DC C -44 t- C. ") GO G'q GN/ GN2 an. c- ", N N co,}1 GN1 I"- 1 N Ntti GO --+,p4 cc, c.c GO if).4") CNI CN2 GN2 IC),k1 ir) C. N. C in Cr, ir) ir) C. if) M C 2 CD CN2.14 GO M - r-4 Cti l 1. GO C3') in N711 if:, GN2 C:7) r-4 ri cr3 GN7 di GO r-t C. u-3 co to co C:r,,M c.cd r-4 e-4 Cs- bo (:) Co c (7) r.,/ -,t r I r-4 I to c) c,/ <7, (n cq 14 if) GNI -714i-- 41 bol-- GV C) CD 1 GNI C e C- ic) N N I c.c) C:7) C:;) 71.4 a) N N N GNL cti a) ri CD a) a, E cd bei g 4...'1 <4,,. r- 4-1 G...-4 e. ' ' e. ri. V., r, IN. ri CS) ri CD. I GO r4 'et,,}1 LC, U., c. c- c- ov ca cr, it, it, to c. c- It- co GO GO X) GO CA GO GO r-i rf ri ri r4 4-1.:12, co rf ri ri rl ri rf r-i ri rf r, rf rf 1-1 ri ri

188 Opgave over Salg af faste Ejendomme 1886 samt over Skyldmarkens Gjennemsnitsveerdi i 1886 og Amte r. Antal Samlet Salg. Skyld. Kjobesum. Gjennemsnitsværdi beregnet pr. Skyldmark. Gjennemsnitsværdi beregnet pr. Skyldmark. Skylddaler. Kroner. Kroner. Kroner. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenws Lister og Mandal o Stavanger SOndre Bergenhus Nordre Bergenhus. ) Romsdal SOndre Trondhjem Nordre Trondhjem Nordland Troms Tilsammen I o Ringvolds Bogtrykkeri.

189 Norske Indso-, Kanal- og Floddampskibe (Tillæg No. 1 til Meddelelser fra det statistiske Centralbureau", 5te Bind.) R ettelse. De i nærværende Fortegnelse overensstemmende med de modtagne Indberetninger meddelte Opgaver over Hestekræfter udtrykke ifølge senere til Bureauet indkomne Oplysninger for de fleste Dampskibes Vedkommende ikke deres effektive, men deres nominelle Hestekraft.

190 RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

191 Norske Indso, Kanal og Floddampskibe i Den i det følgende meddelte Fortegnelse over norske Indsø-, Kanal- og Floddampskibe er bygget paa de i Forbindelse med Femaarsberetningen angaaende den Økonomiske Tilstand indhentede Opgaver fra Fogderne, tildels supplerede ved Hjælp af Opgaver fra Tilsynskommissionerne for Dampskibe samt enkelte andre Kilder. Da kun de færreste af disse Fartøjer er maalte, er Opgaverne over deres Tonnage usikre i det enkelte og har i flere Tilfælde været forskjelligt anført fra forskjelligt Hold. Resultatet i det hele tør dog ansees nogenlunde rigtigt, da der i Regelen er et vist Forhold mellem Tonnage, Besætning og Hestekræfter. For de Fartøiers Vedkommende, der er maalte, er deres Tonnage angivet med to Decimaler. Hvor der har været en særegen Grund til at drage Opgavens Paalidelighed i Tvivl, er et Spørgsmaalstegn tilføjet. 1 Fortegnelsen er Dampskibene først anført i alfabetisk Orden og dernæst efter Vasdragene. Et Sammendrag for de enkelte Amter viser følgende Resultater : Amter. Samlet Antal. Samlet Tonnage. Besætning. Hestekræfter.. Smaalenene Akershus Hedemarken Kristians Buskerud /2 Jarlsberg og Laurvik Bratsberg Nedenæs Lister og Mandal Stavanger /2 Nordre Bergenhus Romsdal /2 Sondre Tronclhjem V2 Nordre Trondhjem Tilsammen *

192 o 121 ce ; ca be br gip 4"i 4 4 al 4.; n =,. o,1 O ri F.1,,,, ri., a) g a) g tn gz.) bk,111 ce. bi c,,,.,,,g g;,..,. %.7,. xl *g cl) bio Z), s...,- c;;"! c be -,..,^ be O cz 6 6 ;z te g) ce ce rc ) s... 2 ce,..-= r '...- z, ',) bo 2. 2 t5 asa).., a) p.., ;...- bir :1 be - ;- be e. '2 g cd be a) ce be ct E-, MI w fa, Ot, OD bp M M, 172 Ce P.1 nz g sl ci gi; cu tt, be as ^i -- ho ce ;4 as, rt rci ca ce gq rt:$. w ce ;- Fo ca -6 g 83 g a) Q),s1,,,I XI p--, g ci)..-1 "c"p ---- P. be :--,r4 1t. c c,. P-. cn on r= e., ;1.),..., '" IS r. "- ca." ;::).,. rc5 ".,-,,--. CfJ ct,-cl Z ce c) rg..) Z ct),:_41,_w. i,", e... r, CD E.; rc,., r-c't a) r.., ;-, cia cd ;.T..4 O ce. Z ;4 O rc, O ce be O ce ce cn pg. cis i*,r1,w Cf) g :774 rn Q) ce ce CI) CI; cn ce pg -c47i ce r6 o 74 rc$ ce (I) i;f.4 OQ ti) g s-/ E be'd C\1 v- Co c. I F,, di in : LC) r. C)3 c. ko eo a', eo C ce OC.LCD in.14c.n2 F-1 C.) to C1 OD OD 1- LCD C,t4 C e'd,4 LCD Co N N -44 di In C\1 CTJ G2 C.C) G 1 C; CNt to vn C I ce cf3 opolocc:::)t-o C Z C,Z C) C- C- - O bo bo O psz 2 hn - g g a) m (Id 1st o :1=AAAA O O be O O ra.... g. E cd OD MI) DC9 7,1) (1 : ce. O LT-1 '44 ;Li 4-4 ;Li C.D o co ko crp GO N Co 1 in CD GO C:n ce d4 Cq N N ce C 2 C,2

193 5 be -4-= rcl a) s-, tat) t. t:$ a) C. 1,:,,..; rat P.,,. ti,.: c -,-;.4, a i, c,, a) c t 4 ; aq ct) ''' E1,-.) = a ) u, W 4, cu...- cz s. $. c, CD, A-. e.9 ;-.r. S. cd s. ;.. ;- ct cd. ;4 ce cd ce cv 3,-... cd cd cd r.. "g 7,4,... cv '-- -,4 ' ' i;.- & It/ cg ''''. as UD a) be ;.,c1) cd2 bi, ct; bp T., E-4 ete tt o c'). bk c bp $-, bic tat E--, E, tan bo h c. a) cci o P4 a,. T., o. cd pp,...,, o ;-. *2 ti ht C-I t,.':: c... E -, 4, c) 6 ci,),,.., ;..4 a) c- a) '' al m 4.4 r- c.) ;-, r.:1 ; hic ;- bk ;.., c - ;-.. a4 ;-4 a) gl 'ta, '4;3' -W 'el) ce 1:: a, hic CI) a) a) C.. ; bit 1) 9) bi a' CD u. r.4 b' ret '',^ s.., E-', Z-AD t)t, 7..4 Ce,. Ct (1) CS =... a),...) t, er) g b4 t.)1a) a) ;- be b A = c:' bd. PC) h ho be to 6 bt T.', bo ht c C.4 CA 4, cz at ii-2,..., al at = ct cs as t:i., r/) rsz cr) ce., cj,,,3 r C ct,$). ( 7) u) cad). c.,. hp 1714 tc'e' 2 c,. o " ' I.: w. bf, u) ti). a). P.4 CD 4., c.,a3csmz es cz ct cd P-1 P-i P4 :-. bt PA n ''-' '14 go E-4 = f4...--, fil Ci ce ti a, al r-w t. ct rc. rc ca. f:1.cc cz C. C a) Piz ct) a) C) bk ;.-, C.:...z ;4 ao.), E 1, v, en cl,151. '',= 'CS, '17'..,..-i-e,,Z,',...x e i--, '''' a, i., e'-', r-.,_z c c, a,...na -4-,,-, ;4 '.' -c, a) r-i g cd be C C. C). C a) a) i-cl rci rt i-c, cc c ti, R ho ;,-, s... I, tu,z,--,.-z en.- cn...- i'...4 4:7' r-c7c3 4,1) t ra i... ". ' a) 'CI ' 5C3 'C. CL, w ti, ri a, r, (2) g r-,--..,,... Z a. = ce Ce --4 :4 ;q.., cd t; (24 P4 (1.) ce rt:1 Z 1-4 ce Z4-7 5,) ci ci ci ca ;.4 ci ci -44 p-w ;-4 as 4- r-c; cz cn c.n td" -42,,-.4 4 al a) a, a; p14 rzzi = rc.,--._. a). a, at,-. o 2 g.', 1' z..-,,-,,,- cf), E4-'7 C) '11-44 c c. --, C7, -rt,.- c..e..- )_o -i4 c c, c c c o c _.,. v c, I 1-44 cp c, "" ''' kn c: kn CI),J, :-..V GO 1' CV CV r-, N,..-.,-- c.sd '- CV,:,1 G, J - CC C:) ced CC N CV CV c 4 cti C C CC,2 ;74 -,1.1 Cr., 1 C'. r- cr, cr,,t+ c Lc, C CC 6 o o CC crs c9 C kö c. c,1 oo CC , t!..) r CV C.3 c-...4 C) bp. * at,... o a, ;.... a). cz 74) di ;, at bo bc. rcs C) = ;4 P ---- Z w ILT),:tz' ct clp., C..) cu -4-. Z 7:1 'CI...WCt. L.' be ila C ;,-% '-' rt,z T) T, E z t; g C) Q..) CV. r, - 1, - ;.., hild r. tx r= = cl, t";:,..., 7./ i-:, (1) (1.) W.....W be CU 73 Q.),513,.,..,, ci c.. Z,-W a3 ct Is,.4, = =,;-,. ho. s....-w,, L4 ce a) a), o ;., s... r.. cl) o di Isl,s1 LI:. a.). o C). ct o ;. ct,--, = = ' Cb =,4 P7-4 Z Z P-I P-4 g CC N M Cl rti in N G", CV CC c.,v D C CV,N CV CV V. CC C. 14 t, "11 4,1.1 1 Ct in in in..

194 -, ba bb 61),-; O ta a; g. ba.. i"..1 ci; a) = 7:5 T.,.,4 ca 1, bn a) rzs '1=1 ' ca cu F.:, z: i-cl,,, j4: 4 w Cd. st o ca z.,,-, _,. o w = :-.4 bc ct a) a), v, a) F..,.-cp bç,. bf) s. a) bp.'44 c) ti, O C.. p..z., bc ra a) cc3,34 V, -- ct g CZ:1 7:1 ;-,. ct 4:Z XI., c..,...,- (-v.., - r:-1,.:. tcf,' E, 1"-,) tab bi, tf CI> cd bl..., t.,.., bebi 2 et 4-' b cn - (1). 'I be r,-, s-: = o z.,,-,...4, "" a),--, O C /C a) N. s,.. a) -.4 P-i,),,, ct E..., ;e' c,'.., cd ci,. r-. = s. a).4 '4- cu cd r-" c, a) -,.., 6 PI ---' -,c) t. cd :.),,, J,, --8 c J._' t' ' 2 - '2 D, E ca..,'' c' ct c''' t.-.1 ' w g 14:1 g),d t) g', cp 'cc-3..-,..-- -,,,L,' -+7; tt (8.'L 2 _, cl.) cr2 - bc a) - g F_, = ;. ct ZX,, r, Z ;-.4 r. a) tli3 Qk CD r..- gcl a) 4,,, ) P..i _-, '-o..,-itlogct -4' z:- :4) t). 4,, '2' '','T 2 %-.,. E.',d'' i i cf cu a, rci ci:., v, bp s. a) v,. cd??, cis a). v, cd. is...,i, tao bi,, w rc, c%) E-1 cd cd,-,. c,3 n. (..1,. ba 4.4. cd rn P-i rcs cd w P4 g4. P-1 w z., ca ca cu c... P-4 cria) %...-,, , P-4 ' rd cd bl) ba, CID cd,... ;.. '. T t i w 'CI ca ti ca,,s, s,.,.. w. a.) a). -;"., o. 'iz, ',-,? r.... c.2,, ct -, = cp a) s.,-,= zi CI g ci) J. ',-., 4. a) a) cd i'",) T.,' cd '",1 ;-.4 ",-/-;) c 2 a) - 3 7:3 C 12 "), v, S. O o c,,. 1 _-,1) M ---' 7:5 r-c. r,sa rci pti a.) s...,a a.),..-,, CI c(i' ti,.. o,..., "' t& r. r. f-'4, f. 7*,, T.: C),-, E-. z z., QL., g w 1,, 17; ::: 5L ;,..''',-,.,,,t 12 -,4 g E-, H,..., cn > CD E" -4.- rrj. r. "1.,..E',-.,-,-4 r= ji; a) r 1 f-d ; 4% 44 ce cf, a) O bk a). O...1 rzi,s1 cd ;. 4,--... CC P4 r'- ī' ct ct r=..,., -8. _4_, E rd. o. 4.-, z 4 CI) - 3 b1) 4 v, c.) a) -c; v; bo...: a).4 -- r-c.; o 4_3 o.,i, -7, 7:5 -c l.. be w c,,.-i v,. ia_i r-i ad cz 4. -:: H i,, g.--. r" c2' Ei "7:5 r...,4 :,..T4 rc-.1 g a) a),_ 'ZS,,,.,,7:: rc»: '''') ;..., '...- r, "4 rc) a) ''''," ", 4-.L.4. c f " 4 ) r. -:.. g C n O Cf)...s1 r"-j c' 54 cn ca Et, S '''' h.. cq,..4 ca a.) p-c) ---- c.. --z w rcs 2 LT-1,,,-- '-' 177' r-cl v,- g 7,).T-, g o o.,-,.-, ci.) tac,--, CC,..,..-, -, e-_, ; 7:1 rn...4 C)..) a., C4 VV../ N LC) CNI op c I r- e-4 C.) En C.,/ En in Co O -i - i _3,11 in N,t1 N.41 di C.C, C Cn,t4,:t4 N -,t1 CS) Cl) 31 o, o E, z 4 C4 r., ^i C. C; 1-,6 c:3 c::) -4 4 a 1 r, LO C,1,,1 OC) r. C - 7:",) o. z r8 r7:1 O ;4 (2). g g.,..... a). a). a) a), - 5 a) c4-,. --'4 z., ;.., CC. r'c. E ct -77, ca T'a li,-, r-c:11 ca ca ca w r-t a3 a,. w "i-1. g to c's rz:3 (1).-W ;. : Z a) P -,_,. `, g 7. a. 4. Hi o c 1. ) xis. - W : ri, 3,,E, o -i `-,g.,. 4.. ;.1. L- '+c. 7. L- ) I, : 8: r-, ct c.) ;.. C).r.,--a,la -..., -, -al 7),-.4 -). p.,4 Cn Co cp cn ci) r.rn CID Cn cn H F.-4 E-4 Er-, H H E-4 E. E--4 E-, = Prs - cs, LO C. N C.', C C,/ -d LO CZ) N GO C7, C r,,-11 1_ C. N C C. CDC C.C) C C. CC, C. i"-- i' l. L-- L-- L--

195 E ct5 Is' rci E-4. rci cp P bi 2 c1 bn o :- b., w, k...:.., ed o cd -sz ṛ.;-! = rtj T4 7:1 CD,, "11.,;.4; P P o PLi 4. c, ' 4 cu s... ;.-, -a cd cd cd od p.. ;.4 -i:j -4-' 6) a.) t,i) o ;. bp c';'bi. ṖI c) o T. b I).' ttf) C)e g.) Z''21. o 4 al f...4 o PL 4 CT3 2 :4', -4-', (3.):-I a).....c) n,,..., r- PLI C,2 ;.., gi bjd ba bp b. (1...) ; -, ci) c cl rci a> P ;., g" a> ho --,_, bic rsf1 ca H P cp o cl) pq bi, bo pq bebo ca ca.e rn. a> wp C) cd a> w ca., ci, p.., b c p bp fil PC ;..4 Q) ;.., c.) bo ri> cd P-4 E - S.: Q) E c2) bid to g =1 q cd I:,..,S1 a) cd. E-4, ca w bp bp '-' o PP I:: two o fr.1 OD wl r -_,. '- citca ca cn 'GI cd CT C E.. ' P.I ct P-1 P-4 rz; Z rg..,, ----,--7. rc.-- 1,:-_- ',I..w.--. " ,.., -.. cd cd rcl CD rop EE o cd,._:j. cd c> a) Ot. rd. S...., W. F ;-. r=,- 7j rci. C:4cil,.., K...,. r,,4 E,1,4, s... r-.. = r.c L -4-; -i.l..... r"j 7:1 ri..... r.., , cn a> ;:7 4, CD CD CI) CD CL) ' P C). P 4 fr P , r,-, r P,..412 rz:: -54 -Y cd cu al cp ci.) 7. "I ;-. o 2 ta4te-1 cd c),... o o CD P 44 g rcs.61 ti-; tr, r-i r-. r, a> 1St s.., 7.4 P g , , :.4 Ii3 '7,' :113c'cl,-4 go 7' 1'.,, a, ed. P rw..'l ti (1) 4 1', O (-) C) C) 1,t4 (7) C) C) C.2) (i..) C) In.f r-i v-i r-t r- 4 t. e--4,..".. r" 1" 4 t--i C... C". 1 C. tk,-.: -4-1:. g g.17,1to s., cl, 44r, S4.. rla E.. tl) -- rp cd. 2, O Īf. pi a, o to E-I - :1 pi C.C),11 ',Pi C,2 C,) -7f4 r.,2 c) in to c -,r.,.,1,_..,,_,, rti,..c) csi) c. c ce) M I--.--,,--... CT> ) cq v--4 r-i cc),--, t-..,ts -44,-,.-.,-, C. C. o-. c, in N b.-, cs t ' c c,i o c, bra c%1 r-1 w-i r-.1 r-.1 b;, a) cd,...,... r.n cn,14..-n4 cd. VD. CD. -,, 4./... _... 1".` C.C) CD C) CZ &. rci rd r--.. ;.., as... o..,-. e4 ' c4 a>. o &. a> z. a) d.,...,w E a> rci,..., cn g 1 s.4 cz. E P cd a) ci) Q) a) o -(1) a) g E o I'd, (,).- P-»_, bo rcl rt 4 bo T. c... E Z.), ist,,,,,..,,, r..., g ;-, cd, :1).4 i-4. 2.) C) _f_-; :71 '8' :11 o 2 o CD P.4 rz1 -,-1 CCu) 4.4 C2 (S? c.. ci) 4.4 E-4 E E '11 ICJ C. r-.-4- o c.ca N

196 -6.: k -,1 t'., tl3 o ri',4 ct Et1 b.f) g r-i = CI; a3 -cs, _, c44 ṗm 41) ) a). a) c, ;-. ;. cd E F. d P. cd GI ZDE ;-, k-.ho 2 ho C) CD bi... (1) Ce Zi5 r. ce F.4 a), a) ål te4 cul, E ;_, E ;.., cd 'al &))tc,),o eto bi) cd ' ' cd ca cd.,n. ;-. u),4-4 cd.) 1) Cd,T$4., p.4 P-1 o oo's C.. r c CD Q) bo cd ''' dwc P L CD be rc3.3.3,... ca,, cg s. T. ce a) E E.4 t;), 1) Li rz:, F., e cd tat an o,=. T:4 g a). eva r-. o ci, PP P-1 '-."6 F21 CI) Id P S-4 r- CD (:,.) ±.,... hip. c,.. 4 c a ce ;.. cp,4..4 a) s. (::14 ;-, cd bt bi3 cd o b PCS bk,. t. '-. ca,1) s. P 734 = c3 ;"' ;..6 ; ;-, 24) a) E... ci) a) bn tip cd,.... cd ca C? S. cd b6,741cd -4 gp.4. ;... ;-. ) o CD p., to l. g PP ce ;-. E--I ;..., ) ;., cd - taa a) s. a) bo ct c. cd P-1 rd cp -. il.g 4 a) a, +2 rd rd Z,,m f. i. g --. o ca c r. E-4 t. E..., -ts,.,. - la a) ---4 ro ro cs rci r-, r... ç..,-, r4 = CD C... "1".'Pr4 PA 1.1 ri t:st,4 pi a) E 5 ca ;4 g:4 5 ai = = rd rd a) a) cci al a).m pm 14 4 pm cd - cd cd g g a) a) g c- e. 2- rta, rl a3 :::. 1..Z )...4,, 1...Z cn cn a) 74 ra ca '1 +.,.., (2 :,- ;.,,.) P 7,4 p. -1) -4 to.,.,..,i,2 (4). PI,.+w' ol!..i a) 4,1 a) ta g "9' g. 124 to ce E-4,:. +. '3, g k to a>. E. --- o lt +6' Z, -, `4),:,2,t1 C) In -4 C),--4 b. r-, C. ',V CP, C:n,ti C., -,t,,ti 1.-- c i-- r. r-1 c,- C. n u-) _ o N C:) N c. I ri C. in c- kf') 4,- b...,-tc'') c,/ c'z O GO r-i N,_, c..i... t-,ti di,h..., C, vc) u") C',,-... v-4 C. i-- b.c),14 a') CD 1. kr3 N,i, c3 c i Z r. ii E ca A ç' ;,4 i.)z k..., 4; o CD. t) ,-c,. p. rtig.3 '' g.l cdoo fli,zz, sl p-nti ri e. -, I-, CD J., r-, ILI g'.4 F-4 14 P-4 c... Q) ps:2.11 v) r CP n c.... = 3.' el. a.4 ce CD 1 4 g, eciv L., o--. E... ti... ) rt:$ a)...) r. $4 c... E-4 a),..a pm rn C,1 5. %:1 ir..2 - tc, - -, -. =.,.... c:, e s ;-,, ca c4. ma3.. z,,e 1,-.1 = I-: o.--4 g cl? ;., 17:1 pi CD ;'. E.4 s wcu cd cd (1), g,c2,.., C. Ce IS), `" r-i = FA o a) rw cn C.C, 5.) 4. bi) e :2 ars = 4". --i--. --,. n,7.' IṬ ev.-ts, ed ca o b a3,x1 C.C) t*". C5.) r-.4 r-4 r-i N `14 L CD

197 1 i 9 ' 6 s.:.. F.:,:, C. ; s:. s.; Q) a) Q) Q) a, Wr, a.; ;. s... bl) :' ct ct ct... =..,..,_ ''' C4 OW en!dc tit) 2' tit tit P b.( w,,3 C o F_-: c I: el) c,..7, bc (itlet.4.. i... cl) ;., a.),,, on ;-, a., a.) t:,,, ;.. cl; el) '-' a). '7' C: ci,ua) Q) 7-1 i.. i. be '`L' sa, to p., <1.) a) = a),,,, := Co c. to to P4 to A:1 be. cz Cl) ca CD CD GO ċo,. Cn (7).., ce ct ca w S. bi tr..,--, Z C ;... a en et, ta 't = C:4 = s: s:.) a.) ;... et et '-' a) ;I 4 CI, a) to ti. Ce Ct c. c. ci, ce gli C:1-, d.. Q) _%:. c/3 s-,, ci; a) E,...,..,... o c. 28 = = :i CC Ce rt rk PC '... 'i CL) ;I,,, Pil Ct = '. i...4 a z = z g ;--, =. z c = = CL) a.) CI, CL) CI) CI) C.),,.., CI, e.,.., CI) CI, ::_.... gi :1,:. - i :_ g ; If L.. i :41a.., r- Q.,,4 :1;1 7) cl) V) cl) cl) cf) C/) 51 C/ Cl).,-,... C rt ta r-4,-, cf) C c.i.,:,......ea c I c r-4...z kn r-i o?-4 oo - o o kö kn :.!.../ o o kn oo c./ in Cq c 1 c I, ,--, c i---,..., 6,-. kn N c-,- i-- c,1 N,t1 ced cyd cr) c.cd I-- c. CD.41 1,t,.41 itg..di ki''3 GO..t., ck, v Q:::> C:, in,-... C- CD t.". C2) r... v-i - i'`. CNI Cs-. In C).."1 CNI kn..1. Q) Coo-..] c.-,,k c> On c::,on c:,un,-.1,t,.,:s on c,. C') CID e) 6 c; kn c.i c4 ; cc C C., C,1 f-.... v-i w-.1. 4", in CD <:::,...-4 c; v--i N r..... CD.-CZ W Cn E z CFI.... Cl.) pz,-...w 7) V '' = CI).Z:,-ti 7).. GN1 CI). c; g Q (1)....4 =. 41 rt:1 C; gc). g Isl & Ce 4... C e 4 g CD r.,:i cs '&7?. E.." a) rt,-, ';-.1r-. i-_-:.. Cl.) ' r'.,--1 o 7:1 a), c).. 19, (1) WO ct,.., -4-, r:4 >.,.....,,,.. i.,...t) rg cd = z,. F.:: a).-. ;-. "".-. i--. r-i -.1--,Ce 7),--, Z -4 P:1-1 W cn rf) I ) ;14 E,.. =. -7? = CD 4) i..-z C/D N g." = :- "R cl) C\I C,1 C14 ö t`... r-4

198 1 CC ce 7:1-43 rt,.. a).---, a) r-. r. E-.4 r. o 41 E", Co C,1 - c- Co CoOiC1 ice -41 CNI o C.) CX5 v-4 CNI c. ko C)`44 CD. C. CI CNI 1.CD C.6 C\1 r-4 In nii C) a ) bi) i-ltl Co ces cn... ed. Lcz 74);.: = 4 es s.. C:N2 nit = E = cw eg W.. E =I.- "i; cv C),, e 7, tad. -z..., m.4 ",:l CD W 7".. ed = r CC c., cz, WI E. Ị 11 = i &I. =. bi) d CL) t..: '. "SI 7,1.... ca..1 7St' ca --:- 6,..., Nt 7,3' c.4,,..1,-w ho rcs cag E C) rtz - bi4-4 E.._. ca ce a., (1). r. Cd r4 CC ;.., ;:l...7-,. ;4 PA i-1 - CI) F.-, F.4 o C) CI) Cie ;6 (2)TS')..' Z 44 a4 E-4 Z A z E--I E--4 r-4 P. o Co In v-4 2 r-4

199 i b Eri 144 d c i b c d P4 i 11 o c,f, o o E-i rrcsn o rrcsn o scft ca,t) r:-. ii,14,1.tt, CSD C'2 6 1:3 g ce3 ca k. k`. C1 1,1 6 6 'CS c- c- QQ.44,14 o 11.4 F. E o -8 - o E fil.,m o E tq ct) cr, ct) c, cr, 1 pi - cl) T: cgt =4= ca P4 O 4, E 17:1 2 2.QQO tip :-42,c7,4 ô4,. ô4 44," 4," M r... = VI ed, a:-.1...tt =. C4 = --, 1.7",' a),... gelatqlg 4,1 44 cu g G4 ei c, 4 4:4 (1) g I,: 44 cl C16 -, IS e* -5 3 ;-.,i g gi-4wwa gig a) ;-4 ei g (1),-.N4 "t" 4,71.. Cqt ba be e* cu C4 r", ;.. E s-w Ce rw., C.) = CL) '7:1 a' Ei3 s.4 m r..' T' st br,.., 7d r.-4 a) Z PA A Z CI) o A cn E-1 P v-4 4 r-4 r-4 r-4

200 Tommerflodning i de norske Yasdrag i Aarene (Tillæg No, 2 til Meddelelser fra det statistiske Centralbureau", 5th Bind.)

201 RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

202 Tømmerflødning i de norske Vasdrag i Aarene (Af Forstkandidat A. IC. Myhrvo 1 d.) Dels paa Grund af enkelte senere foretagne Berigtigelser i Opgaverne for i neerv. Meddelelsers 3die Bind og dels for Sammenlignings Skyld ere Flødningsopgaverne for Femaaret ogsaa medtagne i nærværende Oversigt. 1. Tryssilelvens (Klara) TOmmerdistrikt omfatter omtrent Halvdelen af Tolgens Herred (Narbuvolds Kapeldistrikt samt Størstedelen af den til Herredet hørende Del af Røros Prxstegjeld), den østlige Del af Rendalens Herreder og den større Del af Tryssil (Hovedsognet). I Femaaret er ifølge Opgaverne aarlig fremflødet i Gjennemsnit 2 6 Tylvter i gjennemsnitlig 15 4 Tylvter -- Tømmer til Sverige ; Længde M. ( Alen), Top Cm. (8-13"). For Tiaaret hidsættes følgende opgivne aarlige Kvanta : Tylvter Tylvter Til Glommensvasdraget (til Osas Distrikt) opgives at være fremfløde følgende Mængder i , nemlig : Tylvter $ eller i Gjennemsnit aarlig ca. 5,18 Tylvter. Nedslagsdistriktets Areal, med Fradrag af Indsøer større end 1 Km 2 udgjør 5 42 Km 2, hvoraf omtrent Halvdelen antages at ligge over Skovgrændsen, der i Tolgen sættes til 784 M., i Tryssil til M. o. H.; dets høieste Punkt: 1 79 M. o. H. (kfr. Dr. O. J. Broch: Statistisk Årbog , S. 559, og Loitnant Nysom : Hydrografisk Kart over det sydlige Norge efter hvilke tvende Kilder ogsaa de i det Følgende anførte Arealopgaver ere beregnede). 1*

203 2. I Enningdalselven (gjennem den svenske Indso Bullaren), hvis Tommerdistrikt paa norsk Side omfatter den sydligste Del af Aremark, Enningdalens Anneks til Id samt den Østlige Del af sidstnævnte Hovedsogn, foregaar ogsaa Aar om andet lidt Flødning af Pitprops og Smaalast, og hvoraf en Del ogsaa kommer fra svensk Side; Fællesflødning finder dog ikke Sted. Af Props, der flødes i kappet Stand og med 2V2 6 ", er opgivet i 1885 at være fremflodet antagelig ca bende Meter. 3. Predrikshalds Tømmerdistrikt omfatter Tistas Vasdrag samt de til Grændsesøen Stora Le (fra Norge) lobende Vasdrag, hvorfra aarlig en store Mængde, væsentlig svensk, Tømmer ved Otteid. ødemark) kommer over i Tistas Vasdrag. En Del Tømmer fremkjøres desuden ogsaa til og skjæres ved de langs Vasdraget liggende Sagbrug ; Hovedmassen af det fremflodede Kvantum udskibes fra Fredrikshald, en Del fores ogsaa til Fredriksstad. I Vasdraget har i Gjennemsnit for Aarene aarlig været fremflødet Tylvter Tømmer med en antagelig middels Dimension 6.25 M., 23 Cm. (2 Fod 9") Top mod i forrige Femaar i Gjennemsnit aarlig Tylvter. Heri er dog ikke medregnet den gjennem vestre Otteid Kanal saint over Gjosbu (Hestejernbane) kommende Last. I de enkelte Aar af Tiaaret er i selve Hovedvasdraget folkende Kvanta blevet fremflødet: Tylvter Tylvter Af nedenstaaende Opgave sees, hvilke Kvanta der desuden er fremflødet dennem Otteid Kanal i det samme Tidsrum : Tylvter Tylvter l eller i Gjennemsnit aarlig i Femaaret : Tylvter og i Fernaaret : Tylvter. Hertil kommer det Kvantum Tommer, der i sidste Fernaar er kommet over GjOsbu og som udgjorde : ' Tylvter. Af s k a a r e n Last er endvidere i Vasdraget fremflødet følgende aarlige Kvanta i :

204 Tylvter Tylvter (6 637 M 3?) (499?) '2816 M O O Af Props opgives at være freinflødet i 1881 og 182 respektive og 184 løb. M. og i Aarene respektive : 56, 13 og 68 Moser" *)-. Ved Skulerud Lændse i Høland, strax ovenfor Anits.grcendsen, sker Optælling af det Tømmer, der kommer fra det Ø s tu i g e Va'sdrag : Skjærvangensjø (gjennem Soots Kanal), Sittensjø, Mjærmensjø og Mjærmenelv (Distrikterne : Eidskogens sydligste Del, Sitskogens Annekg og en Del af Hølands Hovedsogn) med gjennemsnitlig i sidste Femaar aarlig Tylvter frem- %Met Tømmer samt fra det v e s tli g e Vasdrag : Birkelangensjø, Holandselv saint Ygderen eller Hemnæssjø (med Distrikterne Urskog og Holand samt en Del af Trøgstad Hovedsogn) med et gjennemsnitlig aarligt Kvantum i Femaaret af Tylvter Tømmer mod i Femaaret respektive ca og ca. 6 5 Tylvter. Ved selve Lændsen er optalt i Tiaaret følgende Kvanta : Tylvter Tylvter ' eller i Gjennemsnit aarlig i begge Fernaar henholdsvis og Tylvter Tømmer. Det gjennem Soots Kanal i sidste Femaar passerede Tømmerkvantum beløb sig til i: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 8 6 Tylvter. I det sy dlige Vasdrag (nedenfor Skulerud Lændse) gjennem Rødenæs- Odemark-Aremarksjøerne, Skotselven, Aspernsjø, Stenselv, Femsjø og Tistedalselven, omfattende Distrikterne Rødenoes med Rømskogens Anneks (Bielven Risenelv) ødemark, Aremark samt en Del af Berg (Bielven MedbOelven) og Id (Bielven Ganselven) tilligemed de til Stora Le 1bende Vasdrag er (dog fraregnet Tømmeret over Otteid) i Aarene gjennemsnitlig aarlig *) Ved Mose" forstaaes en Flaade af sammenlagt Trsevirke, afpasset efter Slusernes Dimensioner: Længde 8 Fod, Bredde 18 Fod og Dybde 5 Foci; den opgives at indeholde med Tømmerets nuværende Dimensioner ca. 17 Tylvter it 75 lgibende Fod Pitprops.

205 fremflødet 9 47 Tylvter, hvoraf 3 6 er leverede til Vasdraget indtil Orje Sluser og 5 87 Tylvter nedenfor samme. Igjennem den nævnte Risenelv nedflødedes i Fetnaaret i Gjennemsnit aarlig Tylvter. Af det i Vasdragtet flødede Tømmer optoges til Forædling ved (4) Sagbrug ovenfor Tistedalen kun alt i alt Tylvter i Femaaret Det hele Distrikts Areal med Fradrag af større Indsøer ca Km Glommens TOmmerdistrikt Norges største omfatter næsten hele Hedemarkens Amt, begge Gudbrandsdalens Fogderier, Totens Fogderi, Ovre Romerikes Fogderi, den største Del af Nedre Romerikes og af Rakkestads Fogderier saint Dele af Moss og Tune og Idde og Markers Fogderier. I det hele Vasdrag er i Femaaret fremflødet følgende Kvanta: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter ; midlere Længde 7.5 M Cm. Top. A n m. Ved Eidsvold optages en stor Del af det fra Mjøsen og Gudbrandsdalen kommende Tømmer for at føres paa Jernbane ; af Tømmer, der flødes over Storsjøen i dalen, optages af Vasdraget ogsaa en Del, der da fra Skarnæs og Steterstøen Stationer føres videre pr. Jernbane. Forøvrigt fremføres ogsaa direkte til Distriktets forskjellige Jernbanestationer langs Kongsvingerbanen Trælast saavel større og mindre Rundlast som forædlet Last samt Brænde. Af den i ovenstaaende Opgave anførte samlede Mængde er i Femaaret ca. 17 % leveret til Sagbrug ved Lillestrømmen til Forædling og videre Fremførsel pr. Jernbane. Angaaende Tømmerflødningen i Glommen med Bivasdrag henvises til en af nærværende Forfatter udarbejdet særskilt Afhandling, der antagelig om foie Tid vil blive udgivet af det statistiske Centralbureau og udførligere omhandler Skov- og Flødningsforhold vedkommende Glommens hele Tømmerdistrikt, hvorfor man her alene meddeler følgende Hovedopgaver: Ifølge de aarlige Generalrapporter over Tømmerflødningen i Glommen, afgivne af Fællesflødningens Bestyrelse, er i Tiaarsperioden opgivet s o in ni ær k e t fo r Flo dni ng i Glommens Hovedvasdrag med samtlige Bivasdrag indtil Øieren, -- dog fraregnet Gudbrandsdalslaagen og Mjøsdistriktet indtil Minne følgende Hovedkvanta: Tylvter Tylvter

206 Ved Fetsund LEendser er optalt: Tylvter _ Til Gudbrandsdalslaagen og Mjøsen med Bivasdrag opgives i samme Tidsrum som mærket for Flødning følgende aarlige Kvanta : Tylvter Tylvter Følgende aarlige Mængder er fra Laagens Vasdrag optalte ved Lillehammer Lændse: Tylvter Tylvter Femaarets ( ) Hovedkvantum skal være bleven fordelt paa følgende Maade mellem Brug ved Lillestrømmen oo. Brug ved Sarpsborg og i Ilredriksstad : Til Sarpsborg- og Lillestrøm-Brug. Fredriksstad-Brug Tylvter Tylvter Rosseelvens Tømmerdistrikt med et antageligt Areal efter Fradrag af større Indsøer af 66 Km 2 omfatter en Del af Enebak og af Spydeberg, Kraakstad Herred, endvidere Haabøl Herred, Vaaler Herred samt Dele af Raade, Rygge, Moss Landsogn og af Tune. Bivasdrag : Haabølelv fra Mjærvandet til Vansjø, Vaalerelv, Svindalselv og Krogstadelv. I Gjennemsnit for Aarene er af Tømmer med antagen 5 M. '21 Cm. (16 Fod 8') Top Gjennemsuitsdimension aarlig fremflødet til Moss ca. 7 7 Tylvter mod 6 56 Tylvter i foregaaende Fernaar (8 1/2 " Top). Desuden fremkjøres direkte til Moss til Forædling en Del Tømmer, hvorhos ogsaa Tømmer flødes inden Distriktet udenfor Fællesflødningen ligesom ogsaa en Del Smaalast. I de enkelte Aar af Perioden er fremflødet følgende Mængder efter Flødningsbestyrelsens Opgaver -- væsentlig fra Herrederne i

207 Moss og Tune Fogderi : Haabøl, Vaaler og Rygge ; Enebaks Herred antages i det hele at have leveret ca. 3 2 Tylvter til Vasdraget Tylvter Tylvter _ Af Kvantumet for er gjennemsnitlig aarlig nedflodet Tylvter gjennem flaabølelv og ca. 3 6 Tylvter gjennem Vaaler- og Svindalselve samt i det hele til Vansjø fremfort 1 1 Tylvter. 6. I den ved Ladestedet Son i Kristianiafjorden faldende H Olenelv, hvis Ovre Del fører Navn af Laaska -V asdraget, foregaar ogsaa fra Garder Anneks til Vestby og Kroer Anneks til Aas Tommerflodning, der dog ikke er af noget større Omfang. 7. I Oppegaards- eller Ljanselvens Vasdrag med Gjersøen og Hvidebjørnselven, hvis Distrikt omfatter Ski Anneks til Kraakstad, Nordby Anneks til Aas, Oppegaards Anneks til Næsodden samt den sydligste Del af Ostre Aker er i Femaaret fremflodet i Gjennemsnit aarlig 373 Tylvter (5 M. 23 Cm.) mod 582 Tylvter (5 M. 29 Cm.) i Femaaret Fra de nævnte Distrikter er fremflodet efter de foreliggende Aarsopgaver for Tiaaret : Tylvter Tylvter I Nordmarkens (Oiungelvens, Skjærsoelvens og Akerselvens) Vasdrag (Vestre Aker) er fra privat Skov af Hadelands Almenning i Jævnaker og fra Skove i Nordmarken i A.arene fremflødet i Gjennemsnit aarlig ca. 1 2 Tylvter Tømmer (5 M. 26 Cm. og 6.25 M. 25 Cm.) og 1 57 Favne Stokkeved (A, 7.4 M. fast Masse) mod i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 89- Tylvter TOmmer og 2 7 Favne Stokkeved. De aarlige Kvanta opgives i Tiaaret at være følgende : Aar. Tgimmer. Stokkeved. Aar. Tyimmer. Stokkeved Tylvter 4 Favne Tylvter Favne I Lysakerelven med den i I3ogstadvandet faldende Sørkedalselv, der igjen dannes ved Sammenlobet af Heggelielven og Langelielven, fremflødes ogsaa Tommer hovedsagelig fra Vestre Aker (Sørkedalen) samt en Del fra Ringerike og lidt fra Ostre Bærum. I Vasdraget er nedflødet (dog ikke ind-

208 9 -- befattet 4.4.avirke fra Ostre Bærum) i Femaaret i Gjennemsnit aarlig Tylvter TOmmer samt 264 Favne Stokkeved alt af samme Dimension som under foregaaende Vasdrag (8) nævnt, i foregaaende Femaar nedflødedes i Gjennemsnit aarlig 1 24 Tylvter Tømmer og 2 13 Favne Stokkeved. Lgendse ved Bogstadvandet. Aarsopgaverne for ere følgende : Aar. Tommer. Stokkeved. Aar. TOmmer. Stokkeved Tylvter Favne Tylvter '285 Favne _ I Sandvikselven (i Bærum), der væsentlig dannes af Isi- og Lommeelv, fremflødes hovedsagelig Tømmer fra Ringerike ; den herfra gjennem denne Elv saint gjennem den ovenfor nævnte Lys'akerelv fremflødede Tømmermængde anslaaes i Gjennemsnit aarlig at udgjøre tilsammen ca. 1 5 Tylvter (5.65 M. 23 Cm.). Specialopgaver mangle. 11. Lierehens Vasdrag omfatter Lier og den mellem dette Dalføre, Tyrifjorden og Drammenselven indesluttede Fjeldmasse, der væsentligst har sit Afløb gjennem Glitreelven fra Glitrevand og Solbergelv til Lierelven. I Gjennemsnit for Aarene er der fremflødet og optalt ved Linnws Lgendse ved Elvens Ud113 i Fjorden aarlig 2 2 Tylvter Tømmer og Smaalast mod ca. 2 Tylvter i foregaaende Femaar. Topmaal i Femaaret 16-2 Cm. Smaalasten udgjorde i Femaaret tilsammen kun ca Tylvter. I Tiaaret er efter Opgaverne fremflødet : Tylvter Tylvter Areal ca. 27 Km Draismenselvens Tømmerdistrikt, der i Størrelse er Norges andet, omfatter Valders, Hadeland og Lands, Ringerikes og Hallingdals Fogderier, Herrederne Sigdal, Modum og Eker i Buskeruds Fogderi samt Hof Herred og en Del af Botne i Jarlsbergs Fogderi. Arealet med Fradrag af større Indsøer anslaaes til ca Km 2, hvoraf 1/3 antages at ligge over Skovgraandsen. Fraregnet det Kvantum Tømmer (Sagtømmer og Sliberilast), der er optaget enten til Forædling ved Randsfjorden eller til videre Transport derfra pr. Jernbane, og over hvis samlede Størrelse der for Nærværende ikke er forhaanden nogen speciel Opgave (i Aaret 1886 er det antaget alene fra Kristians Amt til Drammensvasdraget at were leveret ca. 2 Tylvter

209 -- 1 Grantømmer til Træsliberierne sammesteds) antages den øvrige i Femaaret i Drammensvasdraget flødede Tømmermængde at kunne anslaaes til mindst ca. 138 Tylvter aarlig i Gjennemsnit. Af de for dette Vasdrag foreliggende Specialopgaver hidsættes følgende: Efter TOmmerdirektionens Opgaver er gjennem hele Feellesflødningsdistriktet eller Dele af samme til forskjellige Brug ovenfor Stenberg, til Jernbanen ved Krøderen Station og til Stenberghængslet fremflødet : I Gjennem snit aarlig. Tylvter Heraf er opflaadet ved Stenberg (iberegnet lidt Krabassamt Indløsningslast) Af Underafdelinger af Vasdraget er åt mærke : a Ran dsfj ord en s Vasdrag (Randsfjorden, Etna, Leppa, Dokka, Synna, Livandselven, Gjæra, (Gjervikelv, Gjermundelv), Lomsdalselven, Ostre I3joneelv, Faldselven, Augedalselv (Røkenelv) eller Jahrenelv, Randselven eller Hadelandselven). I Randsfjordens nordligste Ende ligger Tingvold eller Skippersto Leendse, ogsaa kaldet Landshængslet", hvor Optælling af Tømmeret fra Valders og Nordre Land gjennem Etna og Dokka med Tilløb finder Sted. I Femaaret er optalt gjennemsnitlig aarlig Tylvter, eller i de enkelte Aar: 1b Tylvter Gjennemsnitsdimension antagelig : 6 M. 21 Cm. (9 1/2 Alen 8") Top, naar 1/3 af Kvantumet henregnes til Smaalast. I Femaaret samledes ved nævnte Lmndse i Gjenneinsnit aarlig 9 85 Tylvter liftmen Fra Søndre Aurdal opgives gjennem Etna at være fremflødet: Aar Tylvter Gjennemsnitlig aarlig Tylvter. Randsfj orden haves desuden Lomsdalsbængslet og Bjonehængslet. Som indmærket" ved Randsfjorden, ved Hadelands Vasbund og ved Randselven til Fællesflødning" er opgivet : Aar. I Gjennem snit aarlig. Tylvter _

210 1 1 Inden Søndre Land antages i Gjennemsnit aarlig ca. 19 Tylvter at være fremdrevet (til Randsfjorden). Af sidstanførte Aarsopgaver leveredes i 1881 : 4 Tylvter til HOnefos Brug, og i 1884 : 3 5 Tylvter til Embretsfos Træsliberi. I Femaaret fremflodedes i Gjennemsnit aarlig 31 Tylvter i Randsfjordvasdraget. Opgave over, hvormeget der er optaget af Randsfjordslasten dels til Forædling dersteds, dels til videre Transport pr. Jernbane, foreligger for Nærværende ikke. b. Bægna-Aad al s elv ens Vasdrag omfatter den største Del af Valders, Aadalen i Ringerikes Fogderi, lidt af Hadeland og Land samt Hallingdal. Bivasdrag blandt andre : TOsjeelv (eller Tesleielv?) og til Spirillen Urulaelv (fra Hedalen og Hallingdal). I Vasdraget antages i Gjennemsnit aarlig i Femaaret at være flødet ca. 37 Tylvter, hvoraf formentlig en storre Del er optaget af Vasdraget ovenfor Heensfos til Forædling (tilsammen fra ca Tylvter aarlig (?)). Gjennemsnitsdimensionen antaget til 7 M Cm. Top. Ved Molvaldhængslet ovenfor Honefossen, forbi hvilken Tømmeret rendes" Wenner") Hønefos Tømmerrende, er opgivet at være optalt: I Gjennem snit aarlig. Tylvter ' ' Hertil en Del Sliberilast. Aar. Som leveret fra Sondre Aurdal til Bægna er opgivet : I Gj ennem suit aarlig. Tylvter Hvoraf dansk Last (under 8").. 5 ' I den ovennævnte Bielv TOsjeelv er i Femaaret fra samme Herred fremflodet tilsammen Tylvter. Som indmærket" til Fællesflødningen er for Aadalsvasdraget opgivet: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 17 8 Tylvter ; i Femaaret flødedes i Gjennemsnit aarlig Tylvter. Ved Bægnas Udløb i Spirillen ligger Valderslmngslet", ved Urulas Udlob Urulhængslet, hvilket sidstnævnte antages at passeres af ca. 5 Tylvter i Gjennemsnit aarlig. I selve Hovedelven eller Storelven, som Drammensvasdraget ogsaa kaldes efter Sammenlobet af Randselven og Aadalselven, ligger ovenfor Udløbet i Tyrifjorden : Storhængslet. Aar. Aar.

211 -- 12 C. Sogne dal en s Vasdrag omfatter Sognedalen, en Del af Krødsherred Anneks til Sigdal og Flaa Anneks til Næs samt Lunder Anneks til Norderhov. I Vasdragets nederste Del ligger : Bjerkehængslet. I Vasdraget antages at være flødet: Tylvter ca ca ca ca ca eller i Gjennemsnit aarlig ca Tylvter Tørnmer, hvoraf ca. 1/2 Del antages at have havt en Gjennemsnitsdimension af 6 M. 21 Cm., den øvrige Del : Smaalast. Som indmærket" til Fællesflødningen er opgivet for nævnte Vasdrag: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter. I Femaaret fremflødedes i Gjennemsnit aarlig ca Tylvter, d. Bundt Ringerik s fj ordene og ved Henaaen (Henaahængslet) er opgivet som indmærket" til Fællesflødningen: Aar Tylvter l eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter. e. Hallingdalselven med Snarumselv en omfatter den største Del af Hallingdal, en Del af Krødsherred og Snarums Anneks til Modum. Følgende Opgave angiver hvad der alene i dette Vasdrag er opgivet som indmærket" til Fællesflødningen: Aar. Aar. Aar i Hallingdal og ved Krøderen til dennes Bund (hvor Glesnehængslet er beliggende) ved Snarumselven... ca eller i Gjennemsnit aarlig henholdsvis : Tylvter (iberegnet ved Krøderen Station optaget Last) og eller for det hele Vasdrag tilsammen i Gjennemsnit aarlig Tylvter; i Femaaret flødedes ca. 13 Tylvter i Gjennemsnit aarlig. Ved Krøderens nordre Ende ligger Gulsvikhængslet". Af Bielve blandt andre Hemsedalselven. For Krødsherreds Vedkommende opgives Lasten at holde i Gjennemsnit 5,5 M. 21 Cm. Top. f. Sigdals eller Simo as Vasdrag omfatter Sigdal med Eggedals Anneks og Nykirke Anneks til Modum. Ved Sigdalselvens tidløb i Soneren : Solumshængslet ; af Bielve blandt andre Eggedalselven.

212 13 Som alene indmærket" til Fællesflødningen er opgivet: Aar Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 1 67 Tylvter, iberegnet Indtag til Kongssagenes Træsliberi Crjennemsnit aarlig ca Tylvter) ; i Femaaret flødedes i Gjennemsnit aarlig ca. 7 1 Tylvter. For den ovennævnte Eggedalselv foreligger følgende Opgave for : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter (6.9 M Cm. (22 Fod 7 fl 8") Top). Mærkes kan her, at af de i de ovennævnte Underafdelinger a f" anførte til Fællesflødningen aarligen indmerkede" Tommerkvanta anslaaes som Mink" (væsentlig Synkning) g. Til Pings- eller Sk ots e lv e ns Vasdrag er opgivet som indmærket" til Fællesflødningen : Aar , Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 1 9 Tylvter. h. I Ho v edelven fra Vikersund og fra Snarumselvens Udløb af antages i Gjennemsnit aarlig at være fremflødet under Fællesflødningen ca. 2 4 Tylvter saint derhos fra den nederste Del af Vasdraget men udenfor Fællesflødningen i Gjennemsnit aarlig antagelig 1 3 Tylvter Tømmer, hvilket sidstnævnte Kvantum væsentlig angiver Last, der i Flaader føres forbi Stenberghængslet direkte til Drammen. I Femaaret fremflødedes fra Tyrifjorden og fra. Hovedelven i Gjennemsnit aarlig ca Tylvter. Nedenfor Vikersund ved Bergsjøens nordre Ende ligger Bergsjøhzengslet". i. V e stf o s e lv med Ekern- ogliliskumvand med Tilløb omfatter Hof, Eker, Fiskum samt den nordlige Del af Botne i Jarlsberg. Over Vestfossen og udenfor Fællesflødningen er opgivet at være fremflødet : Aar Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter mod i foregaaende Femaar ca. 1 7 Tylvter. 13. I Sandeelvens Vasdrag er der efter Optælling ved Hertsgaardens" Lcendse ved Elvens Udløb i Revaafjorden i Aarene tilsammen nedflødet 3 33 Tylvter TOmmer og Bjælker (5 M. 2 Cm.). I Femaaret belob det samlede Kvantum sig til 3 78 Tylvter Tømmer samt Tylvter Smaalast (3.7 M Cm. (12 Fod 3-6 ") Top). Distriktet omfatter Skoger og Sande, fra hvilket sidste Herred Tømmeret hovedsagelig er kommen. Ovenmevnte Mængder fordeles saaledes i de enkelte Aar af Tiaaret : Aar. -

213 Tylvter Tømmer og Tylvter Smaalast I Aarene 1881 og 1882 opgives desuden at være nedflødet tilsammen 1 16 Tylvter Props. I Bielvene Klevjerelv og Bremsaelv er inden Skoger Herred opgivet at være flødet tilsammen ca. 6 Tylvter TOmmer, hvoraf antagelig dog kun en Ubetydelighed er nedflødet til Hovedvasdraget. Areal ca. 19 Km Annehens Vasdrag, der væsentlig dannes af Ramnæselven og Mærkedamselven, omfatter den sydlige Del af Botne, den største Del af Vaale, Ramnæs med Vivestad, den østlige Del af Andebu (11igjord Anneks), den største Del af Arendals Anneks til Stokke samt en Del af Sams Herred. Gjennemsnitlig i Femaaret har der efter Optælling ved Ilene Skillebom aarlig været fremflødet Tylvter Tømmer (6-1 ") samt Tylvter Smaalast (gjennemsnitlig 3 1/21 mod i Femaaret respektive ca. 1 7 og ca. 4 4 Tylvter; for sidste Fernaar ( ) antages en Gjennemsnitsdimension (sams) af 3.14 M..16 Cm. (5 Alen 6 ") Top. Af den i samme Tidsrum fremflødede Last antages over Halvparten at være fremdrevet fra Ramnæs Herred Tylvter Tømmer og Tylvter Smaalast ' Areal ca. 35 Km Numedahlaagens Tømmerdistrikt omfatter Numedal og Sandsværs Fogderi, den østlige Del af Grandsherred (Ovre Telemarken), Laurdal, den største Del af Hedrum og Tjølling Herreder samt Dele af Andebu og Sandeherred. Distriktet er delt i to Underafdelinger, øvre og nedre Numedalslaagen ; begge er igjen inddelt, den første i 6, den sidste i 5 Roder.

214 15 a. I øvre Distrikt, fra øvre Ende af Paalsbufjord til Stadshængslet ved Kongsberg, er i Femaaret gjennemsnitlig aarlig fremflødet 2 22 Tylvter Tømmer, hvoraf dog ca Tylvter Smaalast samt M 3 Ved (Lægterved) mod i foregaaende Femaar Tylvter TOmmer og ca. C) 47 M 3 Ved. Ved Kongsberg ottages Veden tilligemed den største Del af Tømmeret. Efter Flødningsbestyrelsens Opgaver fremflødedes i Tiaaret følgende Kvanta: Tylvter Tylvter , Tømmerets Gjennemsnitsdimension for sidste Femaar opgives til 6.5 M. 22 Cm.' Top. Af sidste Fernaars Kvantum er i Gjennemsnit aarlig Tylvter fra Flesberg, 7 65 fra Rollag og 7 27 fra Nore og Opdal. Gjennem Stadshængslet er opgivet at være stukket" til VidereflOdning Tylvter i forrige Femaar udgjorde det hele Tylvteantal ca b. I nedre Distrikt, søndenfor Kongsberg, er til Laagen med Bielve opgivet at være mærket, indbefattet den fra Numedal kommende Last: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter, af hvilket Kvantum ca. 1/3 er Tommer med over 16 Cm. Top og 2/3 er 16 Cm.s Tømmer, Smaalast og Juffers. Gjennemsnitsdimensionen antages at være 6.3 M. 16 Cm. (2 Fod 6"). Af ovenstaaende Kvantum er i Gjennemsnit aarlig indtaget ved Labro Træsliberi Tylvter, Resten er nedflødet til Laugerøens Hængsle ved Laurvik. Ved dette Hængsle optaltes, indbefattet fra foregaaende Aar gjenliggende, senere nedflødet TOmmer: Aar Tylvter I Fetnaaret fremflødedes i nedre Laagen i Gjennemsnit aarlig Tylvter, hvoraf 37,2 Tylvter Smaalast, iberegnet det gjennem Kongsberghængslet kommende (kfr. Amtm.s Femaarsberetning). Begge Distrikters samlede Areal med Fradrag af større Indsøer ca Km 2, hvoraf ca. Halvdelen antages at ligge over Skovgrændsen. Aar.

215 Farriselvens Vasdrag omfatter den sydlige Del af Flesberg, Slemdal, lidt af Gjerpen og Eidanger, den vestlige Del af Hedrum samt Tjose Anneks til Brunlams. Ifølge nedenfor anførte Specialopgaver antages det i Vasdraget aarlig frem. flødede Kvantum i Gjennemsnit for Femaaret at have udgjort ca. 5 6 Tylvter større Last (Bjælker, Battens og lidt Langved) og ca. 8 4 Tylvter mindre Last (6 " og dansk Last), tilsammen ca. 14 Tylvter Last. For Femaaret antages at være fremflødet i Gjennemsnit ca Tylvter Last (hvoraf antagelig ca. 5 Tylvter Smaalast). I de enkelte Aar er, uden Hensyn til Dimensioner, fremflødet til Farrisvandet følgende Mængder i Tiaaret : Tylvter Tylvter I selve S1 emdals Vasdrag, der udmunder i Farrisvandet, er opgivet i Perioden at være fremflødet til Slemdals Lmndse : Tylvter Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig i hver af Femaarsperioderne ( og ) henholdsvis 7 82 og Tylvter Tømmer. Af sidste Femaarskvantum er i det hele Tylvter opgivet at være fra Bratsbergs Amt. For sidste Fernaar opgives en Gjennemsnitsdimension af 6.3 M. 21 Cm. (2 Fod 8 "). Af flodbare Bivasdrag, der udmunder i Farrisvand, kan mærkes den paa Grændsen af Slemdal og Gjerpen og gjennem sidstnævnte Herred, Eidanger og Brunlances lobende Skifjeldelv. Areal med Fradrag af større Indsøer ca. 47 Km Skiens TOmmerdistrikt omfatter den største Del af Ovre Telemarken (med Undtagelse af Skafse Anneks til Mo, Vraadals Anneks til Hviteseid, Fyresdal og Nissedal), hele Nedre Telemarken samt Eidanger, Gjerpen og Bamble Herreder. Efter nedenstaaende Opgaver er der i Gjennemsnit i Femaaret aarlig fremflødet for den allerstørste Del gjennem Sluserne ved Løveid*) til Skien tilsammen Tylvter Last : saavel Tømmer (18-24 Fod ( M.) 8-9 " (21-23 Cm.) Top) som Langved (24 Fod 7" (18 Cm.) Top og derover), Smaalast (dansk Last) 24 Fod 7 " og 16 Fod 8 " (5 M. 21 Cm.) til 24 Fod 4" (1 Cm.) og 16 Fod 5 " (5 M. 13 Cm.) -- og Props : under 24 Fod 4 " eller 16 Fod 5 a og 12 Fod 9 *) Af TOmmeret passerede i Aarene aarlig kun ca. 1 Tylvter Skotfossen; fra og med 1884 gaar alt Tømmer gjennem Sluserne ved Løveid.

216 17 (3.7 M. 23 Cm.); i foregaaende Femaar fremflødedes i Gjennemsnit aarlig Tylvter Last. De aarlige Kvanta for Tia,aret er følgende: Tylvter Tylvter Desuden er nedflødet væsentlig fra Sagbrugene ved Ulefos og Fossum Gjennemsnit af1ig i Femaaret : Tylvter og i : Tylvter skaaren Last samt derhos en Ubetydelighed af huggen Last tilligemed en Del Lægterved, i Gjennemsnit aarlig ca. 7 Lægter. I ovenstaaende Opgaver er ogsaa iberegnet den forholdsvis af mindre Betydning værende Forøgelse, sop finder Sted nedenfor Sluserne og Fossen samt gjennem Falkumelven. Af Specialopgaver hidsættes følgende efter Optællinger ved Vasdragets større Lcendser: a. Ved Ti nn elvlændsen (ved Tinnelvens Udløb i Hiterdalsvandet) er for Tinnelvens Vasdrag, der omfatter Mjøsstrandens Anneks til Rauland, Tinn, den største Del af Grandsherred og Lilleherreds Anneks til Hiterdal (med Bivasdragene : Tessungelv, Maarelv, Gjøsdalselv, Ma,aneelv, Fuldøla, Skjærva, Rauaa (samtlige -ud i Tinsjø), og Tinnelven med Kaala), optalt 1881, Tylvter Tømmer, hvoraf Tylvter dansk Last og Props i 1883 i eller gjennemsnitlig aarlig Tylvter Tømmer, hvoraf Tylvter dansk Last og Props. Derhos er i Femaaret nedflødet tilsammen Lægter (8 Fods) Ved. Lastens Gjennemsnitsdimension opgives til 6.3 M. 21 Cm. (2 Fod 8 "). b. Ved II æ g s 1 mil dsen (siden 1882) ved Udløbet al Hiterdalsvasdraget (Hjertdøla og Heddøla med Gjuvaa, Tveitaa, Koveaa, Hovdeaa og Skogsaa), omfattende Hjertdal og Hiterdal, er optalt: Tylvter, hvoraf Tylvter dansk Last og Props eller gjennemsnitlig aarlig 7 3 Tylvter, hvoraf Tylvter dansk Last og Props. Lastens Gjennemsnitsdimension opgives at være 9.4 M. 21 Cm. (3 Fod 8 ") Midtmaal. C. For J uk se elv en s Vasdrag (til Hiterclalsvandet) er ved Jukseelvens Lændse (dels af fra Saude og dels fra Hiterdal fremflødet Last) optait: 2

217 Tylvter, hvoraf Tylvter Smaalast ' eller i Gjennemsnit aarlig 2 91 Tylvter, hvoraf 2 2 Tylvter Smaalast. Middelsdimensionen opgives til 6.3 M. 18 Cm. (2 Fod 7 ") Midt ; i forrige Femaar fremflødede.s i Gjennemsnit aarlig 3 15 Tylvter Tømmer og (ca. 1/3) Smaalast. d. IBOelv e n s Vasdrag, omfattende Silgjord, BO og lidt af Saude (Nees) med Bielvene Fladdøla og Valleraaen, Bygderaaen, Silgjordvand og -Elv, Juvsaa, Hørteelv og Boelv, opgives at være nedflødet i Aarene følgende Kvanta: Tylvter. Heraf Tylvter dansk Tylvter. Last og Props , , ; E I Gjennemsnit aarlig i Tylvter og 4 1 i Middelsdimension 26 Fod 8 " (8.15 M. 21 Cm.) Midtmaal. Nedflødet i Femaaret er desuden ialt ca. 2 Lægter Ved. Optælling finder siden 1884 Sted ved Gvarv Lændse ved BOelvens Ud11). e. Det vestfjeldske" Hovedvasdrag (Songa med Bandaks-, Hviteseid- og Flaavand og Tilløb), fra Tokevandet til Ulefos i Hollen (Nordsjø), omfatter Rauland, Vinje, Mo, Laardal, Hviteseid, Luna, lidt af Silgjord og B, Hollen og en Del af Solum. Ved Eidselvens Lændse straks ovenfor Ulefos er der opgivet i Tiaaret at were optællet nedenanførte Mængder Last eller i Gjennemsnit aarlig i Tylvter Langved, Tylvter 'Umber og Tylvter Last og i Femaaret respektive : 7455, og 6 62 Tylvter: Tylvter. Langved. TOMMer. Last

218 -- 19 Inden sidstnævnte Hovedvasdrag (e) kan mærkes : 1. Tokeaaens Bivasdrag (med Vinjeelv, Rokkelv og Dalselv), omfattende Dele af Rauland, Vinje, Mo og Laardal ; ved Elvens Udløb i Bandaksvandet er ved Dalslændsen optalt : Af Langved og Tømmer Tylvter Last og Stub (under 1 ") Tilsammen _2 491 Tylvter. Af den hele Mængde antages ca. 45 at være fra Vinje ; Reston omtrent lige fordelt mellem de 3 øvrige Herreder. 2. Ved Bandaks- og Hviteseidvandet er opgivet at were modtaget af Flødningsvmsenet fra Hviteseid, fra Rauland (Ødefjeld) og Laardal (Hoidalsmo) følgende Mængder : Last 21 Fod 7". Heraf er, 96l Tylvter optalt ved Sundkillændsen (ved Udløbet af Dalelven med Tilløbet Ofteaaen) nordvestlig i Hviteseidvandet. 3. Af WA nedenfor Rør- eller Flaavand, hvori fra Nord Kileelv, haves, ligeledes fra Nord, Eikaelven, hvorigjennem fra B Herred antages at være fremflødet i Femaaret ialt ca. 9 5 Tylvter Last, samt fra Syd Dorholtelven ; til denne nedre Del af Vasdraget antages Lunde Herred at have leveret i tilsammen ca. 4, Tylvter og Hollen Herred ca. 12 Tylvter ; -- en mindre Del Last er leveret fra Silgjord til dette Vasdrag. Ved Eidselvens Lænse foregaar Udsortering af Tømmeret til Ulefos Sagbrug, og ved den ved Elvens Udløb værende Ulefos LEendse ligesaa af Tommer til Hollen Sagbrug ; det nedflødede Tømmerkvantum formindskes derved omtrent med 1/2-1/3 om Aaret. Ved sidstnævnte Lmndse finder ligesom ved de ovenfor nævnte nordenfor i Vasdraget liggende Hoveikendser Flaadeleegning i saakaldte Kanalklubber" Sted af den Last, der skal sydover til Løveid. -- Fra Strandene ved Hiterdalsvandet og ved Nordsjø er i sidste Feinaar nedflødet 1 A, 12 Tylvter am Aaret. Nedenfor Løveid Kanal tilføres, som ovenfor nævnt, Tømmer dels fra Strandene og dels gjennem Falkumelvens Vasdrag, hvilket sidstnævnte med Bielvene Moelv, Lindalselv og Boelv omfatter den nordlige Del af Gjerpen, hvorfra i Pemaaret antages at være fremdrevet aarlig 6 à 7 Tylvter, hvoraf i den største Del gik til Fossum Værk. I det ogsaa til Skiens Tømmerdistrikt henhørende Lerkupelvens Vasdrag fra Børsesjø, omfattende den sydlige Del af Gjerpen, foregaar ogsaa endel Flødning af nogle Hundrede Tylvter om Aaret ned til Porsgrund. Skiensvasdragets Distrikt med Fradrag af større Indsøer ca. 1 2 Km 2, hvoraf 2/5 antages at ligge over Skovgrændsen. '2*

219 Herre- eller Bolvikselvens Distrikt omfatter Kilebygdens og Mælums Annekssogne til Solum, en Del af Hollen, (Drangedal) og Bamble. Vasdraget, der udmunder i Frierfjord, er delt i to Afdelinger et Astre" (Kilevandets, hvori Veiaaen fra Hollen) og et,,vestre' Vasdrag. Nedenstimende Opgave udviser, hvad der i Femaaret er fremflodet i begge Afdelinger af Langved (og Bjælker), Tommer og Last samt Props; til Langved regnes 24 Fod 7 " og derover, til Tommer hvad der holder 24 Fod 5 " Top og derover og til Props 24 Fod 4 " Top. Ostre Vasdrag. Tylvter. Vestre Vasdrag. Tylvter. Tømmer etc. Hvoraf Props. Tømmer etc. Hvoraf Props Af ovenstaaende Kvanta antages i Gjennemsnit aarlig for det hele Vasdrag ca. 1 2 Tylvter at udgjore Langved, ca. 2 Tylvter Tommer og Last og ca. 8 Tylvter Props, eller tilsammen ca Tylvter Last mod Tylvter i Femaaret Areal med Fradrag af storre IndsOer ca. 246 Km I Aabyelv eller 13jerkesetelv fra Bamblevand i Bamble er efter foreliggende Opgaver fremflodet i Femaaret tilsammen 835 Tylvter Langved og Bjælker, 75 Tylvter Tommer og Last samt 2 2 Tylvter Props og Juffers ; i Tiaaret fremflodedes i Gjennemsnit aarlig 25 Tylvter Tommer (24 Fod, Top 7 ") og 1 Tylvter Smaalast (24 Fod, Top 4 "). De opgivne Aarsopgaver for sidste Tiaar ere uden Hensyn til Dimensioner folgende: (Angaaende Dimensioner se ovenfor under No. 18.) Tylvter Tylvter ' En Del Last leveres ogsaa langs Strandene antagelig 1-2 Tylvter aarlig i Tiaaret I Bakkevandenes Vasdrag med Tilløb sydligst i Bamble Herred, er fremflodet: Tylvter Tommer, hvoraf 2 19 Tylvter Smaalast eller i Gjennemsnit aarlig 1 24 Tylvter TOmmer og 1 56 Tylvter Smaalast. (Angaaende Dimensioner se ovenfor under No. 18.)

220 I belle Vasdrag, der kommer fra Hulsvandet og udmunder i Hellefjord, er der i Tiaaret opgivet at være fremflødet følgende Mængder (dog mest mindre) Last fra Sandøkedal samt lidt fra Bamble og Skaato Herreder : Tylvter Tylvter , eller gjennemsnitlig i Femaaret og Femaaret henholdsvis ca. 1 og ca. 1 1 Tylvter aarlig. 22. Kragero Tømmerdistrikt (Tokevasdraget) omfatter Drangedal og en Del af Sandøkedal med UdlOb gjennem Kammerfoselven i Kilefjord ved Krager. I Gjennemsnit for Femaaret er (efter Mærkningsopgaverne) aarlig gjennem nævnte Ely fremflødet Tylvter, hvoraf 1/3 Del opgives at være Smaalast (indtil 4 1; Tømmerdimension: 21 Fod 7 " hollandsk Maal. I Femaaret fremflødedes gjennemsnitlig aarlig 32,35 Tylvter Last. Ca. 1.5 Km. fra Søen ligger en (øvre) Lændse, Stortekst", hvor Indtag til de saakaldte Kammerfosbrug finder Sted, nedenfor denne ligger i Niveau med Søen den nedre" Lændse, hvor Opflaadning foregaar. De aarlige Opgaver for Tiaaret er følgende: Tylvter Det sidste Femaars Tylvteantal fordeles haandenværende Specialopgaver : Tørisdalselvens Vasdrag med Bjaarvand Drangedals Vasdrag Kammerfoselv Aar paa følgende Tylvter Maade efter for- Gjennemsnitlig aarlig ' Areal med Fradrag af store Indsøer ca Km Gjerestadelv og Søndeledelv omfatter Gjerestads Herred med en Del af Vegarsheiens. Herred samt en mindre Del af Søndeled. I Gjennemsnit for Aarene skal aarlig være fremflødet 14 3 Tylvter Tømmer og Smaalast mod 6 3 Tylvter i Femaaret Nedenstaaende Aarsopgaver omfatte sams" Last, hvoraf Smaalasten antages at udgjøre tilsammen omtrent 3/4 af den hele Mængde. I de enkelte Aar inden Tiaarsperioden fremflødedes

221 Tylvter Tylvter Tømmerdimensionen opgives til 26 Fod 8" Top, Smaalasten til 24 Fod 4" Top. Af den samlede Mængde Last i blev over 1/3 udskilt ved Tangen" Bom (i den Øvre Ende af Gjerestadvandet ved Trydalselvens Udløb) og i tilsammen 14 3 Tylvter Rundved og Tømmer samt Tylvter Smaalast Juffers og Props. Areal med Fradrag af større Indsøer ca. 44 Km Vegarsheiens Vasdrag eller Nwsværkselven omfatter den største Del af Vegarsheiens Herred samt en større Del af Holt Herred. I Vasdraget kommer ogsaa, omend kun i ringe Mængde, Tømmer fra Gjerestad og Aamli. Det er inddelt i 4 Roder : 1) H1 til Hauglandsvand, 2) Hauglandsvand til Ubergsvand, 3) Ubergsvand til Bergehølen og 4) Bergehølen til Sunddals Boni i Holt. De væsentligste Bivasdrag er Espelandselv, Songeelv eller Rjukanelv, Skjærkeelv og Nærestadelv. I Aarene opgives at være fremflødet som Fællesflødning i selve Hovedvasdraget følgende kvanta : Tylvter l eller i Gjennemsnit aarlig 7 35 Tylvter, hvoraf ca. 3/4 antages at være Smaalast. I Rjukanelv er i Femaaret tilsammen fremflødet 8 18 Tylvter Last mod ca. 4 3 Tylvter i Femaaret især fra Vegarsheien samt endvidere i Skjerke- eller Aaselv i Gjennemsnit ca. 6 Tylvter og i Nærestadelv i Treaaret tilsammen 4 86 Tylvter, hvoraf ca. 6 6 Props og Minetømmer, Reston: Tømmer med en antagen Middelsdimension af 28 Fod 8" (8.78 M. 21 Cm.) Top.. I Femaaret antages at være fremflødet i Gjennemsnit aarlig ca. 9 Tylvter, hvoraf ca. 5 4 Tylvter Smaalast 24 Fod 4" Top ; Tømmerets Dimension antages da at være 25 Fod 7" (7.8 M. 18 Cm.) Top. Optælling finder Sted ved Sunddals Bom. Den største Mængde af TOmmeret er fra Vegarsheiens Herred.. Der flødes ogsaa fra den nedre Del af Distriktet en Del Tømmer aarlig i seerskilte" Flødninger udenfor Fællesflødningen, antagelig ca. 2 Tylvter. Areal med Fradrag af større Indsøer ca. 435 Km 2. = 25. I Ostre Molands Herred fremflødes gjennem Molandsvandet og dets Aflob til Neeskilen i TromOsund i Flaader en Del Last, hovedsagelig dog Smaalast, Minetømmer og Props ; i Femaaret antages i Gjennemsnit at were fremført ca. 1 8 Tylvter Last. 26. Arendals Tømmerdistrikt dannes af Nisser- eller Nidelvens Vasdrag.og omfatter den største Del af Skafse Anneks til Mo, Vratulals Anneks til Hviteseid, Nissedal og Fyresdal i Ovre Telemarkens Fogderi, Bratsbergs Amt Aar.

222 ( det Ovre Vasdrag"), samt af Nedences Amt: Aamli, Froland, Øiestad, Rio og Dele af Fjære samt Landvik Herreder ( det nedre Vasdrag"). Areal med Fradrag af større Indsøer ca Kin 2. Da der for Nærværende ikke foreligger fuldstændige Specialopgaver over Flødningen i Vas. dragets enkelte Underafdelinger eller Distrikter, hidsættes her kun folgende Aarsopgaver over hvad der er udtaget ved Messel og Asdal Bomme og hvori er indbefattet Tommer fremflodet saavel fra Hovedvasdraget soin fra Tverelvene. Aar. Gjennemsnitlig aarlig. Tylvter hvoraf Smaalast F Af det hele Kvantum er til Grimstad gaaet Til Smaalast regnes Tømmer, der ikke holder over 7.5* M. (24 Fod) i Længde eller over 16 Cm. (6") Top. 27. Af mindre Flødningsvasdrag, der ikke ere direkte Bivasdrag til sidstnævnte Vasdrag, kan mærkes følgende: a. Gur eboelv. fra Vikelandsvand, der har Udløb til Rorevandet, der igjen staar i Forbindelse med Nidelvens Hovedvasdrag. b. S ki ft enæsbæ k, der har UdlOb i Sønlevand, der staar i Forbindelse med Rorevand. C. Birkaase lv, der ligeledes udmunder i Sønlevand i Landviks Herred ; det gjennem samme flødede Tommer foes især over til Grimstad. 28. Af andre mindre Flødningsvasdrag vestenfor Grimstad kan mærkes : 1. A akr eel v, i samme Herred, fra. Redalsvand og Landviksvand, med Udløb til Strandfjorden. Specialopgaver over de i dette og de under No. 27 nævnte tre Smaavasdrag fremflødede vistnok ogsaa mindre betydelige Tommerkvanta foreligge ikke. 2. G rimevandene i Vestre Molands Herred der ved Kalveldelven (eller Grimeelv) staar i Forbindelse med SOen ; gjennem nævnte Ely skal der i Femaaret tilsammen være flødet Tylvter Last. 3. Ligeledes fremflødes der fra nævnte Herred gjennem Mo e lv e n, der har Udløb straks ost for Lillesand en Del TOmmer, der i Femaaret udgjorde tilsammen Tylvter Last. Omtrent Halvdelen af det gjennem de to sidstnævnte Elve fremflødede Kvantum antages at være Smaalast (18-24 Fod, 6,8" Top) og Resten Skurlast (12--2 Fod, 9" Top). Disse tre Vasdrags samlede Areal udgjør ca. 138 Km I Hoivaags Herred findes flere Smaaelve, Wennem hvilke der aarlig er fremflødet fra 3 til 1 Tylvter TOmmer i Femaaret; i Herredet antages i Gjennemsnit aarlig at were fremflodet ca. 3 Tylvter Tommer (12-18 Fod, 5-14" Top). 29. Topdalselvens Vasdrag til Topdalsfjorden omfatter Lille Topdals Anneks til Aamli, med lidt af Hovedsognet tilligemed Herrederne Mykland

223 Heirefos, Birkenres, Veigusdal, en Del af Iveland og af Evje samt en større Del af Tvets Herred i Mandais Fogderi. Vasdraget er delt i 3 Distrikter, nemlig : ste Di s trik t, fra Rjukan i Lille Topdal til Flaksvand i Birkenres, inddelt i 7 Arbeidsddistrikter med samlet Længde af ca 1 Km. Af større Bielve haves her Uldalselv, der igjen har flere flødbare Bivasdrag og som falder ud i HeirefOsfjorden. 2det D is trik t, fra Flaksvand til Sandnæsevjen i Tvet, ca. 11 Km Bielv Flakselv. 3die Dis trikt, fra Sandnwsevjen (Drangholt) til Renneklev, ca. 3 Kin. I Flaksvands nedre Ende ligger Vasdragets Hovedltendse, Flaksvands Bom" ; ved Sandniesevjen udskilles Last til Boen Sagbrug fra den Last, der skal ned til Kristianssand ; denne sidste flødes ( stødes") forbi Boens Fos gjennem en Flødningsrende, opfanges i en Lændse, udsorteres, flaadeltegges mærkevis og fores til de respektive Bestemmelsessteder. I Vasdraget er ifølge nedenstaaende Specialopgaver i Femaaret i Gjennemsnit.aarlig fremflødet Tylvter Tømmer mod Tylvter foregaaende Femaar. Lastens Længde varierer fra 12 Fod og opover. Tømmerets Gjennemsnitslængde antages at have været 25 Fod. Den aarlige Fremflødning i Vasdraget af Tømmer har efter de foreliggende Flødningsopgaver udgjort : Tylvter Tylvter l Hertil kommer desuden for begge Femaar henholdsvis tilsammen ca Tylvter og ca Tylvter Smaalast (16 Fod 5" Top og derunder) samt for sidste Femaar ca. 3 3 Tylvter Last, der antages at være flødet udenfor Fællesflødningen. Af de anførte Mængder Tømmer og Smaalast er i Femaarsperioden følgende Tylvter for,,fællesflødningen": udtaget af udskillet i opflaadet ved Flaksvands Bom : Sandnwsevjen: Renneklev: ' Udtaget af Flaksvands Bom beløb sig i tilsammen til Tylvter Last. Til Boons Sagbrug afgik i Femaaret tilsammen Tylvter, hvoraf 1 32 Tylvter Smaalast; i Femaaret indtoges her tilsammen Tylvter, hvoraf ca. 2 Tylvter Smaalast. Af de i 1 ste Distrikt efter Fællesflødningsopgaverne i sidste Femaar tilsammen fremflødede Tylvter antages ca. 36, eller det samme Kvan-

224 25 turn som i foregaaende Femaar, at were fra Hovedvasdraget ovenfor Heirefosfjorden (Heirefos, Mykland, Lille Topdal og tildels Aamli), ca. 42 (mod 54 i ), fra Uldalselven (Heirefos, Mykland og tildels 'Veigusdal) og ca (mod 9 5 i ) fra Heirefosfjorden og nedenfor (Heirefos og Birkenæs). I 2det Distrikt leveredes til Flakselven tilsammen 13 8 Tylvter Last i Femaaret mod ca. 11 i og til Flaksvandet 6 65 Tylvter mod ca. 2 6 Tylvter i foregaaende Femaar samt forøvrigt til Hovedvasdraget 7 53 Tylvter (i Tylvter). I 3die Distrikt er leveret særlig i saakaldte Smaaføller" i sidste Fernaar tilsammen Tylvter (mod Tylvter i ). I Tvet, der antages at have leveret til Vasdraget ca Tylvter, fremføres ogsaa Last direkte til Udskibning fra flere Strandpladse. Distriktets Areal med Fradrag af større Indsøer ca Km 2, hvoraf ca. 1/1 skal ligge over Skovgrændsen. 3. Otteraaens eller Torrisdalselvens Vasdrag omfatter de sætersdalske Herreder: Valle, Bygland, Evje, Hordnees med en Del af Iveland samt, af Mandals Fogderi, en større Del af Øvrebø og Htegland tilligemed Vennesland og Odderms: Vasdraget er delt i følgende 8 otte Flødningsdistrikter: lste Distrikt: fra øverst i Dalen til Sarvfos (i Bykle) med en Længde af ca. 18 Km. 2det - Sarvfos til Flaarenden (i Valle) 135 3die - Flaarenden til Strømmen (i Bygland) 19 4de Strømmen til Senum Hordnees) 68 5te - Senum til Faret 56 6te - Faret til Kile (i Heegland) 36 7d e - Kile til Venneslands Bom (ca. 16 Km. fra Udløbet) 16 8de - Venneslands Bom til Strai Boni (i Odderms) 6 Fra ovennævnte Distrikter med Undtagelse af lste Distrikt, hvor ingen Tømmerflødning har foregaaet er efter Flødningsbestyrelsens Opgaver fremflødet i Aarene følgende aarlige Mængder: 2det 3die 4de 5te 6te 7de 8de Sum Distrikt. Distrikt. Distrikt. Distrikt. Distrikt. Distrikt. Distrikt. Tylvter ' õ ' '268 Gjennemsnitskvantumet i Fernaaret bliver saaledes Tylvter aarlig og for sidste Femaar Tylvter Tømmer og Sinaalast

225 6 aarlig ; denne sidste udgjorde tilligemed Props i Femaaret tilsammen Tylvter og i Femaaret : Tylvter i det hele, den største Del heraf leveret inden 5te, 6te og 7de Distrikt. Foruden de anførte Kvanta flødes ogsaa en Del, særlig Smaalast og Props, udenfor Fællesflødningen. Opgave over Gjennemsnitsdimensionen i Vasdraget foreligger ikke ; for Valle Herred opgives : 1G-18 Fod (5 5.6 M.), 8-1" (21-26 Cm.) Top, for Iveland: 16 Fod 8" Top, for Hordmes : 2 Fod (6.3 M.) 6" (16 Cm.) Top ; fra Byglands Herred flødes indtil 6 Fods (18.8 M.) Længde. Ved Vennesland ligger Vasdragets Hovedlændse, hvor Tømmer udskilles til Sagbrug og Træsliberi, og hvorfra det til Kristianssand bestemte Tømmer nedflødes ( stødes") til Oksi og Strai Bomme, hvor den videre Udsortering og Flaadelægning finder Sted. Ved Venneslands Bom passerede : Tylvter, hvoraf Tylvter Smaalast Ved Oksi og Strai Bomme udtoges: Tylvter, hvoraf Tylvter Props ' G Areal med Fradrag af store Indsøer ca Km 2, hvoraf 1/3 antages at ligge over Skovgrændsen. 31. Sogneelvens Vasdrag omfatter Øvrebø og Hæglands Herred, en Del af Finsland samt Søgne Herred ; det er delt i 3 Distrikter. I Femaaret fremflødedes i Gjennemsnit aarlig beregnede Tylvter A 24 Fod, i Femaaret i Gjennemsnit 8 48 Tylvter (18 Fod 6'/2 " Top) aarlig. Optælling finder nu Sted ved Føreid Bom, ca. 1 Km. fra Udløbet. Der er nedflødet : Tylvter Tylvter Omtrent Halvdelen af ovenstaaende Kvanta antages at være Minelast og Props. Areal 18 Km 2. Foruden det gjennem Søgneelven fremflødede Tømmer fremføres o'gsaa Last direkte til Udskibningsstederne. 32. I Lundeelven i den sydvestlige Del af Søgne Herred skal i Femaaret aarlig være fremflødet over 1 Tylvter Tømmer ; for sidste Femaar foreligger ingen Opgave.

226 landalselvens Va,sdrag med flere flødbare Bivasdra,g (Korselv, 14.1inseelv, Høiee1v) omfatter Dele af følgende Herreder : Aaseral, Bjelland og Grindem, Finsland, Øslebø og Løvdal, Holme, Halsaa og Hartmark saritt Hordnees Anneks til Evje. Areal med Fradrag af større Indsøer 173 Km 2, hvoraf 1/lo antages at ligge over Skovgreendsen. Af Tømmer er i Femaaret i Gjennemsnit fremflødet Tylvter aarlig mod Tylvter aarlig i foregaaende Femaar. I de enkelte Aar er fremflødet: Tylvter Tylvter O Desuden fremflødedes af Bord ved Særflødning tilsammen i Fetnaaret Tylvter _samt i Aarene 1881 og 16:82 efter hvilken Tid Aer ikke længere flødes Bord tilsammen Tylvter. Halvdelen af det opgivne Tømmer antages i sidste Fernaar at have hav en gjennemsnitlig Længde af 3.75 M. med 18 Cm. Top. Optællingen har fundet Sted, ved Lindlands Bom eller Lændse, ca. 6 Km. fra Mandal ; 8 Km. ovenfor nævnte Bom ligger i Holme Birkenæs Bom. 34. Undaiseivens Vasdrag. omfatter en Del af Bjelland og Grindems saint af Nordre og Søndre Undals Herreder (Konnesmo og Valle Sogne) tilligemed en Del af Ekens Anneks til Hægebostad. Efter Optællinger ved Hage Bom og ved Skoftelands Bom er i Femaaret gjennemsnitlig aarlig fremflødet 3 '291 Tylvter 3,75 M. Top 18 Cm., og i Femaaret : Tylvter., Aarsopgaverne udvise for Tiaaret : Tylvter Tylvter l Areal med Fradrag af større Indsøer 44 Km Lyngdalselvens Vasdrag omfatter Hægebostad Herred og en Del af Lyngdal. I Femaarsperioden antages efter nedenstaaende Aarsopgaver at være fremflødet gjennemsnitlig Tylvter aarlig med midlere Dimension 3.75 M. 23 Cm. Top og i Femaaret 188F-85 : 791 Tylvter aarlig med samme Længde som nævnt og 18 Cm. Top. Ved Berge Bom i Lyngdal opgives at være optalt i Tiaaret folgende Kvanta : Tylvter Tylvter

227 28 Areal med Fradrag af større IndsOer 66 Km I Kvinaelven, der gjennemløber Fjotlands og Kvinesdals Herreder, er antaget i Femaaret aarlig at være flødet i Gjennemsnit '2 à 3 Tylvter Tømmer, fra M. Længde med Cm. Top. Areal med Fradrag af større Indser 1 56 Km I Gylandselven eller Feddeelv foregaar ingen egentlig Tømmerflødning ; der fremdrives fra Gylands Anneks til Bakke Herred kun en ubetydelig Mængde Tømmer baade stor og smaa Last der skjæres til TOndestav. Opgaver mangle. Areal med Fradrag af større Indser 24 Km. 38. I Siredalens Vasdrag Sireaaen der omfatter Siredalens Herred, Bakke Hovedsogn og Del af Hiterø Anneks til Flekkefjord, har i Femaaret ingen væsentlig Flødning fundet Sted ; Distriktets -- særlig Siredalens Skove skulle forøvrigt ikke kunne afgive Tømmer til Udførsel. Lidt Hustømmer og Tømmer til TOndestav fremdrives fra Bakke. Areal med Fradrag af større Indsøer 1 87 Km 2. Inden Stavanger Amt foregaar Flødning kun i S ul e d al sl aag en, omfattende (Røldal), (Roldal), Suledal samt en mindre Del af Sand. I Tiaaret er freinflødet og optællet ved Sands" Boni: Tylvter ca. 1 Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter og i ca. 1 Tylvter større og mindre Tømmer, deriblandt Spirer à 32 til 76 Fods ( M.) Længde og 5 1" (13-26 Cm.) Top. Areal med Fradrag af større Indsøer Km 2. I V os se elv e n, det eneste nævneværdige Flødningsvasdrag i Sondre Bergenhns Amt og soin væsentlig dannes af Rundalselv og Opheimselv, der begge forenes ved Vangsvandet, flødes kun ubetydeligt. I Aarene antages fra Vos Herred (Vangen og Evanger Sogne) i Gjennemsnit aarlig at være freinflødet 168 Tylvter (14-72 Fod ( M.), 5-2" (13-52 Cm.) Top), hvoraf ca. 2/3 er fremført til Vangsvandet (og for en Del opskaaret ved Sagbrug) og ca. 1/3 er sluppet i Vasdraget nedenfor nievnte Vand. Flødningen i Nordre Bergenhns Amt er af ringe Betydning ; der fremflodes lidt fra Lærdals Herred samt fra Aardals fra det sidstnævnte fra 2 til 4 Tylvter Aar til andet i sidste Femaar. Inden Romsdals Amt foregaar Flødning hovedsagelig Surendalens og Rindalens Vasdrag (Surna med Bivasdrag, bl. a. Rinna og Folla). I Femaaret er opgivet at være fremflødet tilsammen ca. 6 Tylvter Tommer og i Femaaret tilsammen ca. 2 4 Tylvter Tømmer (1 Fod (3.14 M.) 9 1' (23-26 Cm.) Top). Gjennem B æve r el v og U 1 v un d el v fremdrives ogsaa Aar om andet Tømmer, dog kun i ubetydeligt Omfang.

228 29 I D riv a eller Sund al s elv e n (Sundalen samt Opdal i Søndre Trondhjems Amt) er der opgivet at være kommen fra Sundalen ialt ca. 45 Tylvter Tømmer i Femaaret I de tre sidstomhandlede Amter tilvirkes aarlig en Del Tøndestav samt Tøndebaand, der for en Del ogsaa udføres. Af større og mindre Flødningsvasdrag inden Sondre Trondhjems Amt (hvorfra der forøvrigt kun foreligger ufuldstændige (o: lidet detaillerede) Flødningsopgaver, ligesom Tilfældet ogsaa er for de øvrige fire nordlige Amters Vedkommende), kan foruden den allerede nævnte Driva mærkes følgende : a. He vne Vasdrag i Fosens Fogderi. igjennem Fjelnaelv og Ngeselv med Svanumselv er opgivet i Femaaret tilsammen at være fremflødet ca Tylvter Tømmer, hvoraf ca. 9 5 gjennem førstnævnte Ely ; Gjennemsnitsdimensionen er angivet til 5.65 M. 23 Cm. (9 Alen 9") Top. b. Ing dal s elv en med UdlOb i Trondhjetnsfjorden ; dels fra Børsen eller Viggens Herred og dels fra Stadsbygdens Herred er i Aarene nedflødet gjennem nævnte Elv ialt 1 4 Tylvter Tømmer hvoraf Størstedelen 5 M. 26 Cm. (8 Alen 1") Top til videre Transport til og Forædling ved Sagbrug i Orkedalen. C. rk 1 a el v en med Bielve : Inna, Byna eller Gisna, Svorka med Skolda m. fl. ; Vasdraget omfatter den største Del af Kvikne Herred (Inset Anneks i Hedemarkens Amt), Herrederne Rennebu og Meldal, den største Del af Orkedals saint en Del af Høilandets Herred. Som hovedsagelig hugget i Inset Annekssogn og nedflødet til Orkedals- Oren (optaget i Nærvik Lændse), er opgivet følgende Tømmerkvanta i Femaaret : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 2 95 Tylvter ; af det hele Kvantum antages ca. 2 Tylvter at udgjøre Smaalast 5 M. 1 Cm. (8 Alen 4") Top, Resten Tømmer fra M. (7-16 Alen) med Cm. (6-15") Top. d. B u dvik elv en, der 1ber ud i Budvikfjorden, en østlig Arm af Orkedalsfjorden ; i Nasdraget er som kommende fra Høilandets Herred, opgivet at være frernflødet i Tylvter Tømmer. e. Gula med Bielve: Hesja, Holta, Forra, Bua, Sokna med Hauka og Igla, Suma m. fl. ; Distriktet omfatter Herrederne : Aalen, Holtaalen, Singsaas, Støren, Budal, Soknedalen, Horg, Flaa, Melhus saint lidt af Høilandet. I Femaaret antages i Gjennemsnit aarlig at være flødet i Vasdraget ca. 3 5 A, 4 Tylvter Tømmer, hvoraf i Gjennemsnit aarlig 17 A. 1 8 Tylvter fra Størens og 7 A 8 Tylvter fra Singsaas Herred. Til Sundet og Øisandens" Lændser ved Guloset er efter foreliggende Opgaver nedflødet i Femaaret : Tylvter

229 Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig ca Tylvter 7.5 M. 22 Cm. (12 Alen 8V2 ") Top. Af det samlede Kvantum var kun ialt ca Tylvter Smaalast. I Femaaret indbjergedes ved nævnte Lændser, hvor i Almindelighed 1 Mand ere sysselsatte, i Gjennemsnit aarlig 4 2 Tylvter Tommer. Fra Gulas Tømmerdistrikt foregaar ogsaa direkte Trælasttranport (saavel af rund soin af forædlet Last samt af Brænde) pr. Bane nordover til Trondhjem. f. Nidelven, hvorigjennem Flødning foregaar fra Selbu med Tydalens Anneks, Klaabbu og en Del Strindens Herred : Efter Optællinger ved Hyttefossens" Lændse og for en mindre Dels Vedkommende ved Nordset Lzendse antages der i Femaaret Gjennemsnit aarlig at være fremflødet i Vasdraget ca Tylvter TOmmer fra 2-7 M. Længde og 1-4 Cm. Top., og hvoraf antagelig omtrent 2/3 er fremdrevet fra Selbu med Tydalen (Selbusjø, Nea, Garbergelv, Reaaelv). g. Strinde ns Vasdrag: Vigelv, samt Humlaelv med Folsjøens Tilløb, hvilken sidstnævnte Elv har sit UdlOb ved Hummelviken. I Femaaret er ialt til Folsjøen fra Mostadmarken fremdrevet 2 47 Tylvter, i Vigelv er sluppet 58 Tylvter og i Humla er flødet 1 3 Tylvter; Tømmeret af forskjellige Dimensioner (fra 4 2" Top). I Humla er for 1885 desuden opgivet at være flødet 52 Favne 5 Alens Celluloseved. h. I Aafjordens Herred foregaar en ubetydelig Flødning i det saakaldte A a fj ordens Vasdr ag, der dannes af Norddalselven og Stordalselyen, samt i den søndenfor disse lobende Oldenelv ; tilsammen i de nævnte 3 Elve er i Femaaret flødet i Gjennemsnit aarlig ca. 3 Tylvter dels Bygningstømmer af 9-1 og 12 Alen og med 5 à 6" Top, dels Sagtømmer af 4-6 og 7 Alen og med 1 à 12" Top. Anm. I Herrederne Ørlandet og Bjugn skal der ogsaa være foregaaet Tømmerflødning i Femaaret, dog kun af forholdsvis ringe Betydning; i førstnævnte Herred har Skov været solgt til Udhugst. Angaaende Flødningen inden Nordre Trondhjems Amt i Femaaret hidsættes folgende Oplysninger: a. S tj Ø r d al selv ens Vas dr ag med Bielve : Forra, Tevla, Dalaaen, Torsbjørkaaen ni. fl., omfatter Herrederne Hegre, Meraker og Nedre Stjørdalen. Ved Hovedelvens Udløb ligger Tangen" Bom. I Femaaret er følgende aarlige Kvanta nedflødet: Tylvter Tømmer Desuden finder ogsaa lidt Optagning af en Del af den fra de ovre Distrikter fremflødede Last Sted langs Vasdraget. Gjennemsnitsdimensionen ansættes til 5 M. 18 Cm. (8 Alen 7 11 ) Top.

230 31 Fra dette Distrikt fremføres ogsaa endel Last, særlig Brænde, pr. Bane til Trondhjem. b. I Aasens Vasdrag : Stormovandet, Hoklingvandet, Fossingelv, Hammervandet og Hoplenelv til Aasenfjorden er i Femaaret opgivet at være i det hele fremflødet ca Tylvter TOmmer 7.5 M Cm. Top, for den største Del fra Skogns Herred ; fra sidstnævnte Herred antages forøvrigt i Femaaret at være fremdrevet til Vasdrag alt i alt ca. 3 Tylvter, deraf ca. 1 6 Tylvter til Byvandet. c. I Værdalens Vasdrag V æ r d alis hvorigjennem der kun bliver flødet Skovprodukter fra Værdalsgodsets Skove, er opgivet at være flødet i Gjennemsnit aarlig '2 Tylvter Udskibningslast" og 4 Tylvter Ved- Wilmer og Smaalast". d. For F igg a el v eller Leksdalselv (Sparbu) foreligger for Femaaret ingen Opgaver: i Aarene fremflødedes her tilsammen 2 7 Tylvter. e. Stenkj ærelven eller Byelven, der dannes af den fra SO kommende Ognaelv samt af Snaasenvandets Afløb, Snaasenelv : Distriktet omfatter Snaasens og Stods Ilerreder samt lidt af Beitstadens og Sparbu Herreder. Fra Snaasenvandet til Stenkjær ledes Flødningen af en i 1882 dannet Flødningsforening ; Optælling af den nedflødede Last finder Sted ved Heggebommen (Lcendse); efter foreliggende Opgaver er her optalt : Aar I Gjennemsnit Af Tømmer Tylvter - Planker, Cm (2 3 ") Bord, Cm (I a //2") Stokkeved, M. (4 A, 5 Alen) Favne. I 1881 antages at. være fremflødet et omtrent lignende Kvantum som i Gjennemsnitsdimensionen for Tømmeret, hvoraf Halvdelen Rodlast og Halvdelen Toplast, antages at have været 5.6 M. 21 Cm. (8 Alen 8 ") Top eller 6.3 M. 18 Cm. (1 Alen 7 ") Top. Af Specialopgaver for dette Vasdrags Vedkommende forøvrigt kan mærkes følgende : Bielven Ogn a opgives at være fremflødet (fra Skei Anneks til Sparbu): Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 693 Tylvter 3.76 M. 21 Cm.'s (6 Alen 8 "s) Tørnmer ; af det hele Femaarskvantum antages omtrent Halvparten at være nedflødet til Stenkjær.

231 32 I Snaasens Herred antages i Femaaret at være dels nedkjørt direkte til Snaasenvandet og dels necifiødet gjennem flere mindre i dette Vand faldende Elve (bl. a. Granaelṿ, Jørstadelv, Hammerelv, Brovoldelv) tilsammen i Gjennemsnit aarlig 2 1 A, 2 '2 Tylvter TOmmer, hugget dels i offentlige og dels i private Skove. f. Bagna- eller B onga e lv. I Femaaret er til Bangdalsbrugets Lmndse i Bangsund opgivet at være nedflødet ialt ca. 6 8 Tylvter Last fra Bagnas Dalføre (Beitstaden og Namsos). Af dette Kvantum skal ca. 1/4 have været Smaalast ; forøvrigt 21 Cm.'s Last. g. Nams enelv, der omfatter Grong, Overhalden samt en Del af Snaasens og Liernes Herreder. Fremflødet til og optalt ved Homstad Lændse, der ligger ca. 19 Km. ovenfor Namsos Ladested, er : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig : Tylvter dels Hustømmer 18 Fod (5.6 M.) og dels Sagtømmer Fod ( M.). Til dette Vasdrag er fra Liernes Herred gjennem Bielven Sanddølaelv fra Sandsjøen, Laksjøen, Bratlandsvandeti Skjelbredvandet og Ottarsjøen fremflødet : Aar Tylvter Fra sidstnævnte Herred er desuden flødet til Sverige dels gjennem Sørliens Vasdrag, der dannes af Holdensjø, Lenglingen, Ulssjøen og Rengvandet med Afløb til Indalselfven, og dels gjennem det nordligere liggende Vasdrag, der dannes of Kvetlisjøen og Murusjøen med Afløb til Ångermanelfven, følgende Kvanta: Aar Tylvter ! eller i Gjennemsnit aarlig 4 57 Tylvter. Gjennemsnitsstørrelsen af det fra Liernes Herred flødede Tømmer opgives til 6.3 M Cm. (1 Alen 11 "). h. Af mindre betydelige Vasdrag inden dette Amt, gjennem hvilke Flødfling forøvrigt ikke foregaar hvert Aar, kan her desuden anføres Vetterhusbottens Vasdrag fra Ekornvand (Ekornvandselv) i Namsos, Flatanger Herreds Vasdrag : Storvandet, Dalevandet og Lasnmelv (hvorigjennem i Aarene tilsammen er fremflødet Tylvter, hvoraf 821 Tylvter Hustømmer, Resten 5 M. 23 Cm. (8 Alen 9 "s) Sagtømmer) Moldelven i Beitstaden (i 1883 og 1885 tilsammen flødet 1 9 Tylvter) ; endvidere Overgaardselven (i Aas Sogn) i samme Herred, hvori ialt i Femaaret 4 9 Tylvter (1 Alen 7 ") er flødet, samt Oploelv med Lyelv og Mjøsundelv i Kolvereids Herred, fra hvilket antages at være flødet 2 à 3 Tylvter i Gjennemsnit aarlig. Aar.

232 For Nordlands Amts Vedkommende foreligger følgende Flødningsopgaver for Femaaret : a. I Bind ale n s Vasdrag (Aaelv, Eidelv) er opgivet at være flødet tilsammen ca Tylvter Tommer 5.6 M. 13 Cm. (9 Alen 5 ") Femaaret fremflødedes her i Gjennemsnit aarlig Tylvter. b. I V e lfj or d ens Vasdrag (Nepaaselv, Bjørgeelv) er ialt flødet ca. 1 7 Tylvter TOmmer. c. I Tj øtt ø Herreds Vasdrag (Sæterelv, Lakselv, BOnaaen) er ialt fremflødet 565 Tylvter mest Smaatømmer (til Husbrug, Skur og Brændsel). d. Det i V e fs ens med H atfj eldd al en s Vasdrag i Femaaret fremflødede gjennemsnitlige aarlige Tømmerkvantum anslaaes til ca Tylvter (mest i 1883, mindst i 1885); Gjennemsnitsdimensionen opgives til 5 M. 21 Cm. (8 Alen 8 ") ; denne antoges i Femaaret at have været 7.5 M. 23 Cm. (12 Alen 9"). Som særlig fremdrevet fra Hatfjelddalen er opgivet: Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter Tømmer. Ved Vasdragets Udløb ved Mosjøen er ved Halsøbrugets Lændse optalt Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 16 Tylvter ; i de to foregaaende Fernaar og optaltes her henholdsvis 16 2 og Tylvter i Gjennemsnit aarlig. e. I Hem nw s Herreds Vasdrag (Luktvaselv eller Elvfjordelv der 1ber mod Syd og udmunder lidt nordenfor Vefsenelvens Udløb Rydsaa- eller Wisely og Bjerkadalselv eller Bjerkaelv) flødes Aar om andet 3-5 Tylvter Tømmer af 4-8 M. Længde dels til Skur og dels til Brændsel. f. I R an en elv med Langv at s a a en (Mo Herred), hvori der i Femaaret blev fremflodet tilsammen ca. 85 Tylvter, fremflodedes i sidste Femaar ialt 685 Tylvter, hvoraf omtrent Halvparten gjennem Hovedvasdra.get fra Dunderlandsdalen. g. Gjennem B eierelv en (Beierens Herred) er nedflødet tilsammen 389 Tylvter (5-7.5 M.) Hustømmer. b. I Saltdalselyen (Saltdalens Herred) er opgivet at være fremflødet dels fra privat Skov, dels og væsentligst fra Statens Skove i Femaaret: Tylvter

233 Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 35 Tylvter mest Sagtømmer (6 M. 25 Cm.) af det samlede Kvantum er ca. 4 Tylvter opgivet at være Hustømmer (6 M. 15 Cm ) og ca. 2 Tylvter Smaalast". I sidstnævnte Herred skal der desuden være hugget ca. 1 Tylvter TOmmer aarlig fra en ved Søen liggende Privatskov, hvilket er forædlet ved Sagbrug. I Tromso Amt er M a al selv e n, der, som bekjendt, dannes ved Sammenlobet af Bardoelv og Divielv, det væsentligste Flødningsvasdrag af Bielve kan forøvrigt mærkes Rostaelv, Tagelv, Tamokelv og lejeldfroskelv. Som fremflødet i Femaaret dels fra Statsskove og dels fra private Skove er ialt opgivet : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 563 Tylvter dels Bygningstømmer (6 9 M., Cm. Top) og dels Sagtømmer A, 5 M., 28 Cm. Top). Af det samlede Kvantum er ca. 1 5 Tylvter fra Statsskove. Fra Statsskove er ogsaa de gjennem Rei s e ne lv fra Nordreisen (Skjervø Herred) i Femaaret (i Flaader) fremflødede 34 Tylvter Bygningstømmer (7--8 M ) og 313 Tylvter Sagtømmer (4-6 M.), tilsammen 653 Tylvter Tømmer. Som i Tromso Amt foregaar der ogsaa i Finmarkens Amt, som i Meddelelsernes 3die Bind (1885), Side 84, omtalt, en hoist ubetydelig Tømmerflødning selv i de større Vasdrag som Altenelv og Tanaelv. Af Udskibningstømmer afhændes intet. I det førstnævnte Vasdrag er kun opgivet at were flødet gjennem Bielven liabyelv (Alten Herred) ialt 1 38 Tylvter (5 M., 18 Cm. Top). I Kistrands Herreds Vasdrag er tilsammen i Aarene fremflødet: gjennem Stab ur selv 63 Tylvter, gjennem Lakselv 25 Tylvter, og gjennem Brwi n d elv 72 Tylvter eller tilsammen 34 Tylvter Tømmer med 3-1 M. Længde. Gjennem Tan aelv en fremføres fra Karasjok -- antagelig ca. 1 Tylvter Tømmer aarlig ; gjennem dette Vasdrag skal der ogsaa fremføres lidt Tomner fra det finske Nabosogn titsjok. Fra Pasvikdalen (Sydvaranger Herred) er der gjennem Pa s vik elven fremført i Aarene ialt 424 Tylvter Tømmer med M. Længde. An m. I de Herreder, der i den ovenstaaende Oversigt for de sidste 9 omhandlede Amters Vedkommende ikke er nævnt, foregaar der efter de foreliggende Opgaver ingensomhelst Flødning.

234 Skov- og Flodningsforhold i Glommens Toffilllerdistrikt, (Tillæg No. 3 til Meddelelser fra det statistiske Centralbureau", 5te Bind.)

235 RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

236 Skov- og Flodningsforhold i Glommens Tømmerdistrikt.. (Af Forstkandidat A. K. M yhrv ol d.) Glommens Tømmerdistrikt, der er Norges største og betydeligste, omfatter i store Træk : 1) 1. af Søndre Trondhjems Amt: Røros Herred i Guldals Fogderi. (Den Del af Røros Prmstegjeld, der henhører til Tolgens Herred i Nordre Østerdalens Fogderi (Elgaaens Kapeldistrikt) hører med næsten hele Fæmundsjøtrakten til Tryssilelveng Distrikt.) 2. samtlige Herreder i Hedemarkens Amt, dog med Undtagelse af: a. den større Del af Kvikne Herreds Hovedsogn tilligemed Inset Anneks (henhørende til Orkla Distrikt), b 2). omtrent Halvdelen af Tolgens Herred (særlig Narbuvolds Kapeldistrikt), C 2). en Del af Øvre Rendalens Herred (væsentlig Drevsjø Kapeldistrikt), d 2). en Del af Ytre Rendalens Herred (særlig Engerdalens Kapeldistrikt), e 2). næsten hele Tryssil Herreds tiovedsogn af samme Navn, f 3). en Del af Vinger Herred (særlig østmarkens Anneks) samt g 3). en større Del af Eidskogs Herred. 3. af Kristians Amt: Nordre og Søndre Gudbrandsdalens Fogderier, Totens Fogderi samt den østenfor Vandskillet mellem Mjøsen og Randsfjorden liggende Del af Hadeland og Lands Fogderi (væsentligst. Dele, af Her- S.rederne Gran og kevnaker samt af Torpen Annekssogn til Nordre Land). 4. af Akershus Amt : samtlige Herreder i Ovre Romerike's Fogderi milt af Nedre Romerikes Fogderi Herrederne : Nitedal, Skedsmo, Sørum og Fet tilligemed en.d61 4) af Enebaks, Herred samt Blaker Anneks til Urskog. 5. af Smaalenenes' Amt Herrederne i Rakk6stad, Heggen og Frolands Fogderi (med Undtagelse af Rødenoes Herred, der henhører under det Fredrikshaldske eller Tistas Tømmerdistrikt), endvidere af Idde og Markers Fogderi : Varteig Herred tilligemed Dele af Borge og af Skjeberg, saint endelig af Moss og Tune Fogderi : Herrederne Tune, Glemminge samt Dele af Raade og af Ons. 1) Kfr. Dr.. J. Broc h: Statistisk Arbog for Kongeriget Norge Side 561 fgg. 2) b e hører til Tryssilelvens Distrikt. 3) f og g høre for en Del til de svenske Grændsevasdrags Distrikter; desuden hører Eidskog ogsaa for en Del (den sydlige) til Tistas Distrikt. 4) Af Enebaks Herred kan en Del (den sydvestlige) henføres til Mosseelvens Distrikt.

237 Til dette Distrikt kan ogsaa henføres de større Skovtrakter, der omgive de saakaldte Svenskevasdrag", hvilke fra Store Finskogen i det nordlige Vermland gjennem Vermundsjøen og Flisenelv i Aasnæs Herred i Solør staa i Forbindelse med Glommenvasdraget, til hvilket gjennem Aarrækker betydelige Kvanta Tømmer herfra er fremført til Forædling etc. paa norsk Side. Størrelsen af Glommens Nedslagsdistrikt udgjør ifølge Løjtnant Nysom's hydrografiske Kart over det sydlige Norge (1882) ialt 4 43 Km 21), hvoraf er dækket med Indsøer større end 1 Km 2 et Areal af 1 22 Km 2. Selve Hovedvasdragets Længde er 6 Km. ; dets øverste Kilde, der kaldes Vigelniptjernet, beliggende i den østlige Del af Tydalens Anneks til Selbu, ligger 1 16 m. o. H. ; Nedslagsdistriktets høieste Punkt ligger 2 56 m. o. H. Ved Næstangen paa Romerike, hvor Hovedvasdraget forener sig med Vormen, har det en Længde af 436 Km 2 og et Nedslagsdistrikt af Km 2, hvoraf 325 Km 2 er dækket af Indser større end 1 Km 2 ; ved Udløbet i Øieren er Hovedvasdragets Længde 471 Km. ; det samlede ovenfor : nordenfor liggende Distrikt, Flødningsdistriktets nordlige Del" (Hedemarkens, Kristians og Akershus Amter), anslaaes, med Fradrag af Indsøer, til ca Km 2, hvoraf dog igjen over 1/4 eller over 9 1 Km 2 antages at ligge over Skovgrændsen 2), der forøvrigt alt efter Lokaliteten og Træarten inden dette Distrikt kan antages at variere mellem m. ( ') o. H. I Hedemarkens Amts nordligere Dele antages Birkegrændsen i Gjennemsnit at kunne sættes til ca. 941 m. (3 1), Furugrændsen- sammesteds til m. ( ) og Grangrændsen til m. (2 8-3 ') 3) ; i Kristians Amt gaar Birken m. (1--6') høiere og Furuen naar 94 indtil 125 m. (3-5 I) højere end i det østlige. Naboamt; (paa Dovre stiger den sidstnævnte til m. ( ) 4); Granen derimod bliver gjerne her i Almindelighed m. (3-4') under sin HOidegrændse i Hedemarkens Amt. A n m. Af de forovrigt kun sparsomt foreliggende Specialopgaver over Skovgrtendsen kan her for Kristians Amts Vedkommende hidsættes folgende i den kgl. gudbrandsdalske Almenningskommissions Indberetning af 3te April 1882 anforte I Hirkjolens Almenning, i Ringebu, states Birkegmendsen til 1 66 m. (3 4') o. H., i L er- og Bæverdalens Almenning, i Lom, sættes samme til m. ( '), Barskovgrændsen Furu og Gran til m. (2 9-3 '); i Grimsdalens Almenning, i Dovre, sættes Furugrændsen til 941 m.; i Dalsidens Almenning, i Lesje, til m.; i Setningens og Atnedalens Almenninger, i Ringebu, til m. Fra det ovenfor soin Flødningsdistriktets nordlige Del" betegnede Distrikt, der altsaa efter Fradrag af det over Skovgrændsen liggende Areal skulde udgjøre ca à 27 3 Km 2, er det da nu egentlig, saaledes 1) 1 = 1 Hektar h 1.16 n. E Maal. 2) Kfr. Broch: Stat. Årbog, Side 319 og ) Kfr. Major Vibe: Hoidemaalinger 189. Efter Prof. S eh ü bele r: Norges Væxtrige", Side 376.

238 5 som det ogsaa nærmere vil fremgaa af de i det Følgende meddelte Opgaver', at Hovedmassen af det i Glommenvasdraget flødede Tømmer kommer, og da igjen væsentlig fra dette Distrikts østlige" Del, der indbefatter de osterdalske og solør6ke Skovtrakter ; den vestlige" Del kommer da til at omfatte Kristians Amt samt de til Mjøsen stødende hedemarkenske Skovbygder tilligemed Dele af Akershus Amt ; sidstnævnte Amt bliver da ogsaa for en Del og sammen med den større Del af Smaalenenes Amt at henføre til Tømmerdistriktets sydlige" og mindre betydelige Del, altsaa fra og med Øieren med I.,erelvens og Nitelven.s Tilløb ned til Hovedvasdragets Udløb ved Fredriksstad, ialfald med Hensyn til Leverance af Skovprodukter til Flødningsvasdraget. Til en saavidt muligt nærmere Bedømmelse af den antagelige Størrelse af det Skov ar e al, der kan blive at henføre til det her omhandlede betydelige Glommenske Flødningsdistrikt, hidsættes efter de af Hr. Forstmester Scheen meddelte, i Meddelelser fra det statistiske Centralbureau", Bind II, S. 93 fgg. 1) indtagne statistiske Oplysninger om Norges Skovareal nedenstaaende Opgave over den antagne Størrelse af Skovarealet ( reduceret Skovflade") for de Fogderiers Vedkommende, der helt eller delvis ere tømmerleverende til Glommen med Bivasdrag : Idde og Markers Fogderi Rakkestads Moss og Tune Km tilsammen for Smaalenenes Amt 2 96 Km 2 Nedre Romerikes Fogderi Km 2 Øvre af Akershus Amt 2) r- Vinger og Odalens Fogderi 1 88 Km 2 SolOrs Hedemarkens Søndre Østerdalens Nordre (hvoraf 7 96 Løvskov). tilsammen for Hedemarkens Amt Hadeland og Lands Fogderi 2 38 Km 2 Totens 933 Søndre Gudbr.dalens 87 Nordre 65(?) af Kristians Amt 3) Det samlede Skovareal for ovennævnte Fogderier udgjør altsaa Km 2, et Areal, der, som det vil fremgaa af den S. 3 anførte Fortegnelse, dog ikke I) Kfr. Den norske Forstforenings Aarbog for 1885, S. 126 fgg. Amtets hele Skovareal Km'. 3) Amtets hele Skovareal Km', hvoraf 28 / LOvskov.

239 i sin Helhed bliver at henføre til det egentlige Glommenske Tømmerdistrikt, og som saaledes maa reduceres yderligere. I en i Sth. Prp. No. 46, ) (ang. Bevilgning til Jernbaneanlæg fra Kongsvinger til Elverum) Side 92 anfort Tabel (2) 1) over Størrelsen af det Skovareal (reduceret), der antages tilnærmelsesvis at kunne henføres til enkelte af de større norske Flødningsvasdrag, er for Glornmenvasdragets ovenfor omtalte nordøstlige Del, eller, som denne ogsaa kaldes, det egentlige. Nordflødningsdistrikt" (her i det Følgende for Kortheds Skyld benævnt Distrikt A), beregnet et Skovareal, stort 9 51 MO; for Gudbrandsdalslaagens Vasdrag tilligemed Mjøsdistrikterne til Eidsvold findes sammesteds opgivet et Skovareal, stort Km 2. Ved at sammenholde disse sidstnævnte Opgaver med de foran fȯ gderivis anførte Skovareal-Opgaver samt med andre foreliggende lignende, om end kun tilnærmelsesvis rigtige, Opgaver for enkelte til Glommendistriktet hørende Herreders Vedkommende, antager man, at Størrelsen af det Skovareal, der mast blive at henføre til det egentlige Glommenske Tømmerdistrikt (reduceret produktivt Skovareal) maa tilnærmelsesvis kunne anslaaes til : for Distrikt A ca. 1 Km 2 B ca. 4 6 (: den nordvestlige Del) og for Distrikt C. ca. 2 5 (: den sydlige Del) alt i alt ca Km 2 Det hele til Glommenvasdraget henførendes Tømmerdistrikt skulde saaledes efter dette udgjøre ca af Nedslagsdistriktet. Paa Grund af hele dette Tømmer- og Flødningsdistrikts store Udstrækning det danner paa en Vis et langstrakt, ulige bredt Bælte af Landet med en Længdeudstrækning fra Nord mod Syd, omfattende ca. 3 1/2 Breddegrad (59 12' og 62 4' n. B.), og med en Bredde af fra ca. 2 Km. op til det 6 à 7- dobbelte kan der selvfølgelig ikke gives nogen nærmere og mere almi n- d elig, det hele Distrikt omfattende Beskrivelse af sammes Skovforhold, dertil er nemlig de paa disse indvirkende Forhold, særlig Klimatforhold og Høideforhold, saa afvexlende og forskjelligartede selv endog for engere Lokaliteter og desuden foreligger der endnu kun altfor faa paa virkelige Undersøgelser byggede Opgaver vedkommende Vækstforholdene og Allastningsevnen, til at der deraf endog blot tilnærmelsesvis skulde kunne uddrages Gjennemsnitsværdier, hvoraf bl. a. Forholdet mellem Distriktets nuværende Produktion og dets virkelige Produktionsevne kunde erfares og derved igjen faaes et mere bestemt Holdepunkt for Skovhusholdningen. I det Følgende er der derfor for disse Forholds Vedkommende i sin Meddelt i de som Underbilag No. 14 trykte "Momenter vedk. Spørgsmaalet om Trælasttransport paa Jernbane delvis i Sammenligning med FlOdning", samlede og bearbeidede ved Veidirektørens Foranstaltning.

240 Almindelighed under de til Distriktet opførte specielle Underafdelinger kun meddelt enkelte kortere, hörom foreliggende Oplysninger og da væsentlig i Tilslutning til det om de samme Forhold (1861-7) i Statistisk S. 563 fgg. anførte. Det bør maaske ogsaa rettest her paa dette Sted forinden man gaar over til den nærmere Behandling, gjøres opmærksom paa, at det ved. nærværende Oversigt eller Fremstilling af Glommendistriktets Flødningsforhold m. m. væsentligst haves til Hensigt saavidt muligt at samle de forhaandenværende spredte Oplysninger og statistiske Opgaver, der antages at kunne være af nogen mere ahnen Interesse og som ved senere samlede fuldstændigere og mere absolute Opgaver skulde kunne bidrage sit til at belyse Tilstanden for en af Landets vigtigste og uundværligste Herligheder, nemlig Skovene og Skovbruget. Forinden en nærmere Omtale saavel af Flødningsdistriktets Hovedafdelinger som disses specielle Underafdelinger finder Sted, hidsættes først i Korthed følgende for det hele Vasdrag gjældende Oplysninger med Hensyn til Flødningens Ordning og Ledelse, Inddeling i Flødningsdistrikter, Flødningens Art og Gang, Flødningsomkostninger, LændSeanlEeg, flødede Hovedkvanta etc. Som bekjendt, foregaar der og har der allerede gjennern Aarrækker foregaaet Direktions- eller Kjøbmandsflødning i selve Glommens Hovedvasdrag med enkelte Bivasdrag. Den foregaar for Glommens Fællesflødningsforenings Regning og tager sin Begyndelse for Hovedvasdragets Vedkommende ved Steibroen i Lilleelvedalen samt indbefatter foruden Hovedvasdraget indtil Furuholmens Lændser i Varteig i Smaalenene en Strækning af ca. 44 Km. de større Bivasdrag : 1. Renavasdraget fra og med Lombnæssjøen (i Ytre Rendalen), 2. Søndre Osa (og Osensjø), 3. Flisvasdraget fra Halsjøen (i Elverum), nær Rigsgrændsen, 4. Kynnavasdraget fra den saakaldte Kynnadam ligeoverfor Kynfaldene Aasnees) samt 5. Vormen. I de til disse nævnte Vasdrag horende Bivasdrag saavelsom i de øvrige i Hove.dvasdraget udmundende Bivasdrag paaligger det Tørnmerleverandørerne selv at sørge for Flødningen, der forøvrigt her er ordnet i Overensstemmelse med Flødningsloven af 26de August Kjøbmandsflødningen er delt i to Dele, nemlig : 1. Nordflødningen (til Fetsund Leendser i Fet) eller Distrikt A (se Side 6) tilligemed Vorinen samt den saakaldte Oierflødning (ned til 11/Orkfos) og Strømsflødning, (op til Lillestrømmen). 2. Flødningen nedenfor MOrkfos gjennem Lændserne ved Buskelsrud (beliggende paa Glommens østside i Eidsberg) og Næs (paa Glom.mens Vest-

241 side i Skibtvet) ned til Furuholmens La3ndser tilligemed Flødningen herfra ned til Brugene ved Sarpfos, Glengshølen, Sande og So de to sidstnævnte beliggende ved Glommens vestre Hovedløb. Flødningen fra Furuholmen ned til Vistens bendse i Borge og ned til Freclriksstad sorterer siden 187 under Tømmerdirektionen i nævnte By., Nordflødningen" er igjen fortiden delt i følgende seks Distrikter, nemlig: lste Distrikt : Glommen fra Steibroen (og ovenfor samme) til Ophus Storelvedalen samt Rendalsvasdraget indtil søndre Ende af Storsjøen. 2det Disir ikt : Glommen fra Ophus til Eigfos i Vaaler, søndre Rena samt Osvasdraget. 3die Distrikt : Glommen fra Eigfos til Fliso.set i Aasnces samt Flisvasdraget. 4de Distrikt : Glommen fra Flisoset til Gjølstadfos i Brandvold. 5te Distrikt : Glommen fra Gjeilstadfos til Bingsfos i Sørum samt Vormen. 6te Distrikt : Vasdragene i Nordre Odalen. Flødningen i hvert af disse Distrikter bestyres af en. Flødningsfuldmægtig, der sorterer under Kristiania Tømmerdirektion, der i Henhold til de for Flødningen i Glommens Vasdrag vedtagne Bestemmelser") bestaar af 5 Nedlemmer ; heraf er der en lønnet, administrerende Direktør, der ikke maa drive Trælasthandel, de øvrige fire Medlemmer, hvoraf to skal være bosiddende i Kristiania og to i Fredriksstad eller Sarpsborg, vælges for 2 Aar ad Gangen af og blandt Foreningens Medlemmer, hvis Antal i 188 var : 126, i 1885 : 132. Af de fire Direktører udtræder der aarlig en fra Kristiania og en fra en af de to andre nævnte Byer. Antallet af de til Nordflødningen" henhørende større og mindre flodbare Bivasdrag 2) udgjør ca. 15 ; under de nedenfor nærmere omhandlede specielle Underafdelinger vil en udførligere Opregning af dem finde Sted, hvorhos i Parenthes desuden tilnærmelsesvis er angivet det aarlige Kvantum Tømmer 3), der er fremflødet i det omhandlede Fernaar , dog kun forsaavidt dette Kvantum har udgjort 4 Tylvter eller derover. Som Flødningsvasdrag betragtet, ansees det Glommenske i sin Helhed for et af vort Lands bedste og greieste ; Flødningen gaar i Almindelighed let, raskt og sikkert for sig, hvilket er at tilskrive saavel den heldige Ordning, en rationel Drift, som de naturlige Forhold, hvilke sidste, naar Hensyn tages til Distriktets Udstrækning, ikke frembyde synderlige Vanskeligheder. Det er kun i forholdsvis faa, væsentligst af de Øverst i Distriktet værende, Bivasdrag, at det hænder selvfølgelig bortseet fra ugunstige Vejr- og Flomforhold - at alt det for Aaret i Vasdraget slupne TOmmer ikke kommer sikkert frem til sit Bestemmelsessted det første Aar. I 188, der som Vlødningsaar i dette Distrikt skal have været et af de vanskeligste, der kan mindes, belob det som indeliggende" opgivne Kvantum sig til lidt over Disse Bestemmelser ere ikke approberede. 2) Kfr. Halek: Beskrivelse over Glommen Ely med samtlige dens Bielve og Vanddrag, ) Efter Femaarets Generalrappo rter over FlOdningen i Glommen.

242 3 96 1). I Gjennemsnit for Femaaret beløber det indeliggende Kvanturn iberegnet Synketømmer sig til ikke fuldt Som Mink" o : Tab, Brækage, regnes for det hele Vasdrag V pr. Aar ; af det TOmmer, der passerer Sarpfossen, skal Aar om andet beregnes 1 96 i Brækage ; ved de Reguleringsarbeider, der til en Omgaaen af nævnte Fos ere projekterede og ogsaa nu blive at udføre i nærmeste Fremtid, vil imidlertid Flødningstabet beregnet for hele Glommen blive meget formindsket. Selve Kjøbmandsflødningen paabegyndes, saasnart Is- og Vandstandsforhold tillade det i Regelen i første Halvdel af Mai Maaned, dog ogsaa sidst i April og varer gjerne indtil sidst i August Maaned, eller først i September, under ugunstige Omstændigheder -- saaledes lidet Flomvand, de større Spiers sene Isløsning om Vaaren og senerehen paa Sommeren stærk og langvarig Modvind over disse dog ogsaa lige til medio Oktober. I Tverelvene gaar under gunstige Forhold, som anført, ogsaa ialmindelighed Flødningen raskt fra Haanden ; den gaar i Regelen i disse ud inden hvert Aars St. Hans, saaledes at Mængden af Tømmeret kommer til selve Hovedvasdraget til en Tid, da dette fører tilstrækkeligt Flødningsvand ; den sidste Termin, inden hvilken Tverelvflødningen forøvrigt skal have naaet til Kjøbmandsflødningen, er ifølge Bestemmelsernes '27 den 15de September. For saavidt muligt at hindre Tverelvflødningsarbeidet fra at forsinkes, hvilket let kan ske ved, at større Tømmermasser binder sig ( Vaser"), er det efter 29 her ikke tilladt at Ode større Længder end 7.5 m. (12 Al.), ialfald ikke samtidig med den egentlige Hovedflødning. Flødningens almindelige Gang vil nærmere bedst kunne sees af følgende derom til Glommens Fællesflødnings Generalforsamling i Februar 1884 af Direktionen afgivne Indberetning for Aaret 1883:» Arbeidet begyndte omtrent samtidig i hele Vasdraget, idet nogle Dages mildt Veir i de sidste Dage af April gjorde Glommen isfri og satte TverelvflOdningen foreløbig i Gang ; men først omkring den 8de Mai begyndte den egentlige Vaarflom 2). Allerede i Begyndelsen af Juni var Flødningen i alle Bivasdrag udgaaet, idet Bagenden fra Rendalsvasdraget kom i Storsjøen den 12te Juni og fra Svenskevasdragene i Flisen den 8de. Den første og egentlige Bagende af Glommenflødningen kom til Bingsfos den 3die August. Den lste Liste fra Fetsund udfærdigedes den 8de Mai og udviste 3 3 Tylvter, hvoraf 2 9 i Born. Den 8de Liste fra Do. udfærdigedes den 25de Juni og udviste ) Tylvter, hvoraf i Bom. Den 13de Liste fra Do. udfærdigedes den 3te Juli og udviste ) Tylvter, hvoraf ) i Bom. Kfr. Norges Trtelastudffirsel og Markeder", Forstforeningens 4arbog 1881, S ) Af Flomme regner man i Hovedvasdraget gjerne 3: Vaar- eller Hjemmeflommen (i Regelen sidst i Mai), Sommer- eller Heggeflommen (ved St. Hans) og Høstflommen eller Efterft ommen (sidst August eller først i September). 3) Her anforte i afrundede Tal.

243 1 Hovedlisten fra Fetsund udfærdigedes den 19de Oktober og udviste ) Tylvter, hvoraf i Bom. Den lste Liste fra Buskelsrud og Naas udfærdigedes den.12th Mai og udviste Tyvlter. Den 8de Liste fra Do. udfærdigedes den 3te Juni og udviste ) Tylvter. Den 13de Liste fra Do udfærdigedes den 6te Aug. og udviste ) Tylvter. Hovedlisten fra Buskelsrud. og Næs udfærdigedes den 29de August og udviste ) Tylvter. Flødningen mellem Fetsund og Buskelsrud og Næs har saaledes ogsaa ga,aet jevnt, saa at sige Haand i Haand med Nordflødningen". Til Øieren kommer forøvrigt ialmindelighed det første TOmmer i den første Hplvdel af Mai og skal da under gunstige Omstændigheder kunne were ved Fredriksstad omtrent en Uge efter. Til Flødningens Lettelse er der i Glommen med Bivasdrag i Løbet af de sidste 3 Aar foretaget Arbeider, hvis Kostende i det Hele anslaaes til ca. 1/2 Mill. Kroner 2) ; til Flødbargjørelsesarbeider alene, altsaa fraregnet Lændseanlæg, Lændseflytning o. lign., er der i Distrikt A nordenfor Bingsfos i Aarene begge inkl. i det hele anvendt ca Kr., hvoraf ca Kr. i Tidsrummet , og nedenfor Mørkfos, hvor der i selve Hovedvasdraget har været mange og tildels betydelige Hindringer for Tømmerflødningen, og hvor der er foretaget saavel Mineringer som Forbygninger 3), er der anvendt i Aarene begge inkl. ca Kr. Udgiften til disse og lignende nødvendige Arbeider i Vasdraget dækkes ved Afgiften paa det flødede TOmmer. I Tverelvene eller i deres TillOb er der alt efter Behovet bygget større og mindre Damme Stemmedamme eller Slippedamme, i de fleste Tilfælde kun ganske enkle, tømrede, med og uden Stenfyldning og at aabne dels med Luger, dels med Naale og dels med Planker. Paa nogle faa store Dambygninger nær er Opførelsen og Vedligeholdelsen af disse Tverelvedamme Direktionsflødningen uvedkommende. I samtlige Flødningsvasdrag foregaar kun den saakaldte LOs- eller Stokflødning (13tning) med Undtagelse af Fremflødningen over de store Indsøer, som Lombnæssjo, Storsjø (begge i Rendalen) og Osensjø, over hvilke Tømmeret føres i større og mindre Ringbomme dels ved Seil, dels ved Varpning og Dræg. Over Øieren til lidt ovenfor Mørkfos trakkes Tømmeret af Dampskibe i Ringbomme paa indtil 5 Tylvter ; et Dampskib trækker igjen flere Ringbomme --- eller 1-5 Tylvter ad Gangen. Over Øieren kal i roligt Veir bruges omtrent 24 Timer.,Flødningen nedenfor Mørkfos vil findes omtalt i det følgende under Lændseanlwggene (og væsentlig efter Norges Land og Folk", I. Smaalenenes Amt, S. 98). Over Mjøsen føres Tømmeret ogsaa i Almindelighed ved Hjælp af Dampskibe ; fra Lillehammer Leendse trækkts saaledes 1 A, 1 5 Tylvter ad Gangen i I) Her anførte i afrundede Tal. 2) Kfr. Kommunikationskommissionens Betænkning angaaende en Plan for Kommunikationsvæsenet, Juni 1886, S. 197, samt Tømmerdirektionens Indb. Febr ) Udførligere herom se Norges Land og Folk" ved Direktør K i æ r, I, S. 11.

244 1 1 Flaader eller Sopper" paa ca. 1 Tylvter ; Tømmeret fremføres desuden, ogsaa i særskilte mindre Flaader eller ogsaa i Bomme til sit Bestemmelsessted, i Tilfælde helt ned til Minne, hvorfra TOmmeret for on!del f1.des løst ned igjennom Vormen til Fetsund. For al Tømmerflødning. paa Strækningen fra Minne til Eiasvold Sundfos 'er der forøvrigt af Hensyn til den herværende af det Offentlige. bekostede og opførte Naaledam med Sluse Ail Regulering af Vönnen approberd et særskilt Regiment (ved kgl. Resol. af 13de Juli 1855 med senere Tillægsbestemmelser af 27de Juni 1857 og 1 lte Februar 1866). Ifølge Reglementets 2 og 3 maa saaledes ingen Bom være paa mere end 1 Tylvter almindeligt Sagtømmer, eller af anden -Last i Forhold hertil ; Flaa,dernes (eller Flagernes) Maximumsstørrelse maa ei overstige 28.2 m. (45. Al.) i Længde og 3.1 in. (1 Al.) i Bredde samt ikke stikke dybere end 1.57 m. (5 Fod), hvorhos de skal være forsynet med Mandskab og Styreredskaber. Transporten af Tømmeret over Mjøsen foregaar i de senere Aar oftest for Kjøberens Regning ; den underligger dog forøvrigt,ikke direkte Kristiania Tømmerdirektion. For Tømmerflødningen ved Mørkfos ligesom i Glommen med Bivasdraget Nitelven paa Strækningen mellem Jernbantbroerne ved Fetsund og Lillestrømmen et. der ogsaa approberet Reglementer henholdsvis ved kgl. Resol. af 27de Mai 1865 og 7de November Bortseet fra selve Tverelvflødningen og fra, at der for det fra Osvasdraget frentflødede Tømmer samt for større Dimensioner som Master erlægges en Extraafgift, fordeles Fællesudgifterne for Kjøbmandsflødningens Vedkommende paa alt det til Fetsund nedflødede Kvantum efter samme Regel for det h e 1 e Vasdrag. I Femaaret belob Fællesflø. d.ningsomko'stningerne, altsaa fra hvilketsomhelst Punkt i Glommen ovenfor Øieren.til Fetsund, sig til 94 Ore pr. Tylvt og i Femaaret til gjennemsnitlig 65 Ore pr. Tylvt, eller saaledes til ikke fuldt 5 1/2 Ore pr. Stok; for det hele Tiaar bliver det saaledes for Nordflødningen" i Ojennemsnit 79.5 Ore,pr. Tylvt. For hele Glommen 3 : til Fredriksstad, beløb Flødningsudgifterne pr. Tylvt' i nævnte Tiaar sig i Gjennemsnit til Kr ). Af større betydeligere Lændseanloeg 4) bar Glom tnenvasdraget følgende fein : 1. Lændserne ved Bingen i Sørum, ca. 5 Kfti. ovenfor Broen. ved Fetsund, hvor alt Tømmer fra Distrikterne A og B midlertidig optages eller magasineres i Beholdningslændser, hv'orfra det efterhaanden slippes 'Tied til 2. Arbeidslændserne ved F e t..s. n d; her Toregaar da den egentlige Optælling og Udskillen 5) af det Tommer, der skal videre over Øieren og og sydover Vasdraget, samt af det, der enten skal til Brug ved 'Oieren (blandt 1) Hertil er af Statsmidler anvendt Kr Kfr. Kanalvæsenets Historie III, S. 76 fgg. Kfr. Momenter 'vedkommende SpOrgsmaalet o. s. v." (se Note 1, Side 6), Bilag 13 til Plan for Kommunikationsvæsenet 1886, S. 258 (i det Følgende for Kortheds Skyld kun benævnt Momenter 1886"). 4) Kfr. Norsk Skovlexikon af M. S axlund, Tillæg til Forstforeningens Aarbog ) I Aarene i Gjennemsnit aarlig 228 Tylvter.

245 12 andet Nordby, Gahn) eller til Brug 'tied Lillestrømmen;.dette, sidste bliver mærkevis sorteret i Sopper og Flager, Tømmeret til MOrkfos bliver, som før nævnt, trukket i Bomme: Ovenfor Mørkfos, hvor der for den derværende, til Regulering 'af Vandstanden i Øieren siden 1857 anbragte Dams Skyld er udlagt Ledningsleendser, hugges", eller aabnes Ringbommene og TOmmeret undertiden ikke sjelden 3 Tylvter pr. Dag -- gaar derpaa løst (passerende 13 større Fossefald) omtrent 23 is 24 Km. en Strækning," der i Regelen tilbagelægges paa 1/2. til 1 Døgn, under gunstige Forhold paa 6 Ai 8 Timer indtil 3. Sorteringslændserne ved Buskels rud ognæ s 2), nedenfor Grønsund; her sorteres efter Mærker og Dimensioner og foretages Opflaadning eller Opflagning af det Tømmer, der skal direkte ned til Brugene ved Sarpsborg, til Glengshølen, til Sande og Solli Brug, og som flødes løst med Strømmen; Fredriksstadlasten bliver stukket sams" i Bomme, der føres af Strømmen og styres ved Vindespil og Trosser ned til 4. F ur uh olm e n s Lændse i Varteig, 38 Km. fra Glommens Udløb af Oieren. *Her tømmes Ringbommene og Tømmeret bliver derefter ved Hjælp af en saakaldet. Sop. pemaskine", der drives med Damp, opflaadet sams" eller uden Udsortering af Mærker i Smaaflaader eller Sopper" i 6 7 Lag paa 6 à 8 Tylvter, der flødes ned til Bytangen, hvor de slippes paa den 22 m. høie Sarpfos, for derefter igjen at Opsamles og opflaades ved 5. Vistens Lænds e. Her ved Sannesund udsorteres, opflaades og afflødes da tilsidst de enkelte Mærket hver for sig til alle nedenfor værende brug. Foruden disse bendseanlæg, hvoraf altsaa de to førstnævnte ligge i Akershus Amt og de tre sidstnævnte i Smaalenenes Amt, er der paa forskjellige Steder i Vasdraget særlig i dets Sydlige Del udlagt de nødvendige Ledelændser og foretaget større Forbygninger dels for at undgaa Bagevjdr og dels for at hindre Vaser". Udførligere at omtale dette og lignende Slags Reguleringsarbeider vilde 'dog her blive for vidtløftigt. Den ved Lændseanlæggene i den travleste Tid beskjæftigede Arbeidsstyrke Benholdere, Bomdragere, Bomflødere, Flaadelteggere og FlaadeflOder'e beiber sig ved Fetsund i Almindelighed til 26 3 Mand, mellem MOrkfos og Buskelsrud og Næs, hvorfra der daglig kan expederes ca. 3 Tylvter, tilsammen til ca. 1 Mand, ved Furuholmen, med et dagligt expederet Kvantum indtil 2 5 Tylvter, til ca. 7 Mand og ved Vistens Lændse, med efter Forholdene 1 it 2 expederede Tylvter pr. Dag, til Mand. I de enkelte Bivasdrag antages Arbeidsstyrken at variere fra 3 A. 5 til 1 Mand ; hertil kommer da selvfølgelig de langs ilovedvasdraget beskjæftigede Renholdere" og Flødere. Forinden man gaar nærmere over til at meddele de foreliggende Flød-,) I Gjennemsnit aarlig anslaaet til j, af det til Fetsund nedfiødede Kvantum. 2) Anlagte i 1851 istedetfor en tidligere højere oppe i Vasdraget, ved Lindhol, benyttet, nu nedlagt, LEendse.

246 13 ningsopgaver m. ni., hidsættes følgende Oplysninger med Hensyn til den flødede Lasts Dimensioner. Af nedenstaaende her meddelte periodiske Oversigt over Tømmerets Længde vil det da sees, at der nu i de senere Aar i Glommen fremflødes større Længder end tidligere i 185- og 6-Aarene ; af de aarlige TOmmerkvanta val.') i: % under 5.33 in. (8'/2 Al.) og 31 % af 5.33 m. og op til 7.5 m. (12 Al.) Længde, % af 7.5 m. og derover, _ l4 - _ Efter 1876 viser det sig igjen, at af det længere TOmmer særlig 13- Alens" (8.16 ni.) TOmmer er i Stigende, paa samme Tid som Topdimensionen, ligesom ogsaa i den foregaaende 5-Aars og efterfølgende 1-Aars Periode, er i Tilbagegang; i 188 udgjorde 13-Alens" og derover 1 é af Aarets Kvantum, i 1884 allerede næsten For Tiaaret er (i Stat. Årbog, S. 561) opgivet en Gjennemsnitsdimension af 6.9 in. 21 cm. (11 Al. 8") i det følgende Femaar antages den at være sunket til 6.3 in. 21 cm. (1 Al. 8"), væsentligst paa Grund af den store Prisstigning i 1874 og 1875, hvorved der særlig fra de sydligere Distrikter blev Anledning til at afhænde ikke ubetydelige Kvanta af de mindre Dimensioner ; for Femaaret er antaget en Gjennemsnitsdimension af 7.5 m cm. (12 Al. 7 1/2 ") 2), der ogsaa formentlig paa det nærmeste svarer til det foregaaende Femaars (1876-8). Efter nedenstaaende Tabel I, der udviser, hvad der aarlig er fremflødet i hele Glommen i de femten Aar , er der i hver af de anførte tre Femaarsperioder, , og , i Gjennemsnit aarlig flødet respektive : Tylvter, Tylvter og Tylvter Tømmer, hvilket sidstnævnte Gjennemsnitskvanttim antages at kunne beregnes til ca. 149 Kommercelmster eller til m83) (eller under Forudsætning af, at der heraf erholdes 67 1/2 skaaren Last, til ca Register-Ton 4)). Tabel Is) Tylvter, Tylvter, Tylvter, Stik, Spirer og Props flødes ikke i Glommen. I ovenstaaende Aarsopgaver er medregnet Tømmer, der fra svenske Skove kommer over i Glommenvasdraget, og som for Flisvasdragets Vedkommende for sidste Femaar kan anslaaes til i Gjennemsnit aarlig ca. 1 Tylvter, i Tiaaxét til ca Tylvter. Kfr. Cirkulærskrivelse af December 1884 fra Kristiania TOmmerdirektion. 3) En Tylvt 12 Al. 7'/2" er i det Følgende regnet = m3 fast Masse. 3) 1 Kommerceltest 165 n. Kubikfod 5.1 m3; 1 m Kbfd. 4) Jfr. B ro eh, Stat. Arbog, S. 559; 1 K.-L.= 2.1 Register-Ton. Kfr. Momenter 1886", S. 259.

247 14 Den hele Flødningsmtengde er, som det af Tabellen sees, i Aaret 1885 gaaet ned til omtrent det halve af Leverancen i 1874, i hvilket sidstnævnte Aar det fromflødede Kvantum naaede den største Høide hidtil ifølge de siden 1852 foreliggende Aarsopgaver; et saa lidet Kvantum som det for Aaret 1879 opgivne er derimod paa et Aar 1854 nær ikke flødet siden 1852, da Flødningskvantumet beløb sig til 9 88 Tylvter ; 1854 Aars Opgave udviser Minimumskvantumet for Glommen, nemlig Tylvter. Man skal dernæst gaa over til at omhandle de Side 6 anførte Hoveddistrikters specielle Underafdelinger, hvorved, er at mærke, at der for Distrikt A's Vedkommende benyttes den samme Inddeling, som i Bind III af Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau" (1885), Side 23 fgg. (ved Opgaverne over Tømmerflødningen i Glommen ) er anvendt i Overensstemmelse med Stat. Årbog S. 563 fgg. (for ); derved tilstedes formentlig ogsaa en noget bedre Oversigt over de mere lokale Skov- og Flødningsforhold om hvilke det her forøvrigt kun kan være Tale at meddele kortere Notitser, end om den S. 7 og 8 anførte Distriktsinddeling helt ud skulde bibeholdes. SOM specielle Underafdelinger henhørende til Distrikt A er der at mærke følgende : a. Glommen til og med F ol I a. Denne den nordligste Underafdeling, med et Areal, fraregnet Indsøer, af ca. 5 7 Ki-n2, hvoraf det Halve antages at ligge over Skovgrændsen indbefatter omtrent Halvdelen af Røros, Kvikne og Tolgens Herreder, TOnset Herreds Hovedsogn samt Foldalens Anneks til Lilleelvedalen. Store Strækninger her er Snaufjeld og skovløs Mark ; TOrnmerskoven væsentlig Furu findes kun i Dalførerne, Granen, der findes strøgvis og afbrudt indtil Tunuaelvens Udløb 1), forsøger at trænge sig ind. Skoven er jevnt over sentvoksende os kortstammet, i Tolgen og Tonset i Almindelighed med en Tilvækst af 1 indtil 18 Aar 2) pr. 2.5 cm. (1") og ofte derover. Af Skovdale kan for Røros's Vedkommende særlig mærkes den ca. 3 Km. lange Haadal paa begge Sider af Feragselv og dens Fortsættelse Hahelv eller Dalselv, med anseelige Strækninger af Furuskov undtagen i den nederste Del, nær Glommen, hvor den tidligere derværende Furuskov er ganske forsvunden eller findes i spredte Rester mellem Birkeskoven, der ellers i de nordligere her i Betragtning kommende Dele af Herredet er overveiende 3) fornemmelig paa Højderne over Dalbunden. Fremdeles kan mærkes den saakaldte Ferags- eller østre Røros Almenning et ca. 22 Km. langt, ca. 69 m. o. H. liggende og forholdsvis bredt Strøg fra Aursuensjøens sydøstlige Ende sydover omkring Rørag- og Feragsjø og ned til Ffemundsjøens Nordende der er Herredets største og værdifuldeste tilbageværende Skovfelt med tildels kraftig Vegetation" 4). Det her med værdifuld Naaleskov bevok, sede Areal anslaaes til ca. 18 Km 2. *Forstm.G 1 ers en: Vestlandsgranen og dens Indvandringsveie. Forstforeningens Aari)og 1884, S ) Prof. S ç h üb eler: Norges Vcextrige, S ) I de Øvrige af Glomm.endistriktets Underafdelinger, der henhøre til Hedemarkens Amt, optræder Birken hovedsagelig i Blanding med Barskoven, og maa den forøvrigt her vel i det store Hele nærmest blive at betragte som et underordnet Træslag. 4) Jfr. Røroskommissionens Indberetning af 6 Marts 1879, S. 17.

248 15 Til ROros Værk, der for en Del forsynes med TOmmer fra Trakterne om Fæmundsjø, leveres der i denne Afdeling flere tusind Læster Kul, og har denne Kulleverance i tidligere Tider bidraget i væsentlig Grad til Skovens Tilbagegang, ja endogsaa ødelæggelse, saaledes som Tilfældet for en stor Del er i Tolgens Herred; dog leveres der fra dette Herred, omend kun liden Udstrækning, Kjøbmandslast til Glommen, i sidste Femaar i Gjennemsnit aarlig heraf fremdrevet ca. 5 Tylvter (6.27 m cm. 1 Al. 9 1") ; fra Kvikne og Røros leveres ingen saadan. Tønset Herred leverer Salgslast i noget større Omfang end Tolgen, i Gjennemsnit aarlig ca. 3 7 Tylvter, der leveres déls til denne Afdelings Flødningsvasdrag og dels til Renas Vasdrag. Dette Herreds Skove ere stærkt udparcellerede og siges ogsaa at være i Tilbagegang. Fra Tolgen og TOnset afhændes en Del Brændeved (særlig Birkeved) dels til Roos, dels til Trondhjem pr. Bane. Brændeved er dette Distrikt paa det nærmeste selvhjulpet med, Behovet af Bygningsvirke skal derimod ikke helt kunne tilfredsstilles inden samme ; Tønset er dog ogsaa i denne Henseende selvhjulpen. Fraregnet Roos Herred, hvor den meste Skov er enten Værket tilhørende eller er det Offentliges, saint den saakaldte Kronskog" i Tolgen, er Skoven næsten udelukkende paa Herredernes Selveieres hænder 2). Af større og mindre flødbare Vasdrag i denne Underafdeling foruden Hovedelvene er her at anføre følgende, hvorhos.samtidig bemærkes, at de Bivasdrag inden Hoveddistrikt A, hvori der næsten aarlig foregaar Flødning af Salgslast, i det Følgende ere fremhævede med spærret Tryk. Paa Glommens Østside haves : Haaelv eller Dalselv, der danner Afløbet fra Feragensjø, der igjen ved i sin Tid for Tømmerflødningens Skyld gravede Kanaler, der endnu aarlig benyttes, staar. i Forbindelse med Fæmundsjøens nordlige Ende, hvorfra nævnte Ely saaledes ogsaa har Tilløb ; i denne Bielv, der er det nordligste Flødningsvasdrag til Glommen, er i Aarene 1881 og 1882 samt 1884 fremflødet, dog ikke længere end til Gjøsvigen (Røros Værks Tonmeroplagssted), i Nærheden af Bergstaden, i det Hele og hovedsagelig kun benyttet af Værket 845 Tylvter (6.27 m. 23 cm. Top) endvidere : Nøren samt Telaaen (der er usikker) 3). Paa Vestsiden haves : Vandgrøften Elv (der dog ikke har nogen Betydning mere som Flødningsvasdrag), T unn a, Faaen eller Faadalselv, Seve 11 a og Sevellen Sjø (usikker), F oil a (2 ) gjennem Foldalen med Tilløbene Gri ms a med Myrbaikken,. Kakela, Einund a, Høsta og S 1n a (den sidste tildels 4) usikker). Det i hele ovenomhandlede Underafdeling gjennemsnitlig aarlig fremflødede Tømmerkvantum antages at udgjøre ca. 5 5 Tylvter (anslaaet til 18 m 3) ; i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 4 2 og i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 7 9 Tylvter. Hvor intet andet Tidsrum er angivet, menes her i det Følgende altid Femaarsperioden ) De ovenfor og i--det Følgende meddelte Oplysninger om Salg af Trævirke o. s. v. inden de enkelte Herreder støtte sig væsentlig til de af de respektive Lensmænd gjennem Amtet indsendte schematiske Opgaver vedkommende Skovdriften for Tiaaret o: til første Aars Udkomme. o: i den øvre Del af Vasdraget.

249 16 -- b. Glommen fra Folla til ovenfor Renas UdlOb. Denne Afdeling indbefatter den søndre Del af Lilleelvedalen, hele Storelvedalen, en Del af Øvre Rendalen, en mindre Del af Aamot samt Solliens Herred i Søndre Gudbrandsdalen. Arealet med Fradrag af Indsøer anslaaes til ca. 3 9 Km 2, hvoraf ca. 2/5 antages at ligge over Skovgrændsen. Den nordlige Del er kun skovfast i Dalbunden med Snaufjeld ovenfor paa begge Sider; i den søndre Del Snaufjeld kun tildels oppe paa Hoiderne, medens der delvis er skovfast Mark ligetil Vandskillet, fornemmelig paa østsiden. Furuen er overveiende 1 ) særlig i den no.rdlige Del fra Atnas Udløb i Glommen, Granen dels i blandet Bestand, dels indtrængende. Skoven ogsaa her i det store Hele sentvoksende 18-2 Aar for Maalstømmer (7.5 m. 21 cm.) delvis tilbagegaaende, især med Hensyn til Dimensioner, dog ogsaa med forholdsvis god og villig Reproduktion. Distriktet har til eget Behov saavel af Bygningstømmer som af Brændeved, af hvilken sidstnævnte der ogsaa afhændes en Del. Af Salgslast fremdrives i betydeligt Omfang særlig fra Storelvedalen og Aamot, hvor der endnu findes større tømmerrige Privateiendomme ; Forædling til Salg finder ogsaa Sted her omend ikke i noget betydeligt Omfang. Størst er Tømmerproduktionen til Salgs) i Storelvedalens Herred, i Gjennernsnit aarlig ansat til ca Tylvter; for hele Lilleelvedalens Herred anslaaes den til gjennemsnitlig aarlig 5 1 og for Ovre Rendalen, hvorfra ogsaa noget Tømmer fremdrives dels til Tryssileli, dels til Osvasdraget og dels til Rena, antagelig til ca. 1 Tylvter gjennemsnitlig aarlig. Fra Solliens Herred er til dette Distrikt opgivet i Femaaret at være fremflødet (gjennem Atna med Setningen) tilsammen ca. 5 Tylvter 7.5 in. 16 cm. (12 Al. 6") tilligemed ca. 3 Tylvter Smaalast" (ikke under 1.5 cm.) (4"). Af flødbare.bivasdrag haves her : paa Østsiden : Tresa (tildels usikker) med Ro kk a (45, ligesaa) Tr oms a, Nettenaa (1, tildels usikker). paa Vestsiden Aum a (tildels usikker), Te gnin g a a, N e a, Ostre og vestre, Atn a, nordre og søndre (4 5) med Setningen (4), Storbækken samt Hir a (1,' Tømmeret udsat for Beskadigelse), Trya (usikker), Imsa (2 ), Ela a en, nordre og søndre (7, tildels usikre, i E. n. lidt Brud af Tommer), S ekunn a (5, tildels usikker, lidt Brud af Tømmer), Stenbækken, H ovd a (tildels usikker) med Himla, Svartbækken, Sk y nn a (tildels usikker). Det i Underafdeling b" i (Jjennemsnit aarlig fremflødede Kvantum anslaaes til ca Tylvter (beregnet til ca m 3), mod gjennemsnitlig 19 7 Tylvter i Femaaret og 28 8 Tylvter i c) Re n av as drage ts. Distrikt. Dette indbefatter Tyldalens Anneks til Tonset, den største Del af Rendalens Herreder, en større Del af Aamot tilligemed lidt af det nordlige Elverum. Arealet, med Fradrag af indsøer, ca. 2 7 Km 2, hvoraf 1/5 antages at ligge ovenfor Skovgmendsen. Skoven : Gran og Furu i Dalene, den første endog overveiende i Rendalsstrøgeti), samt Birke- G 1 er s e n Vestlandsgranen.

250 17 skov Fla Hoiderne, sellers store Snaufjeld samt storre Myrstrækninger. Saa*el i Aamot som i begge Rendalens. Herreder siges Skoven i det Store taget at være endog meget i Tilbagegang, særlig fremhæves Skovene paa V andskillet mellem _Rena og Tryssilelven 1). Distriktet har forøvrigt tidligere lidt stærkt af Skovbrande. Væksterligheden omtrent som i foregaaende Distrikt b" ; de skovrigeste Trakter findes langs Storsjøen samt søndre Rena, hvor der ogsaa kan paatrteffes ret frodigtvoksende blandede Bestande (Gran og Furu, tildels indspteengt i forholdvis større Mængde med Asp). I Ytre Rendalens Herred antages gjennemsnitlig aarlig at være fremdrevet ca..1 Tylvter, deraf en mindre Del til Tryssilelven og til Osvasdraget. Skovene i dette ligesom i foregaaende Distrikt hovedsagelig paa Indenbygdsboendes Hænder.. Distriktets Flødningsvasdrag er :. Bryn (usikker), Speka (ligesaa), Lilleaaen. (ligesaa), Y æ raaen (6), Finstadaaen (1 2), Neka (usikker), Undsetaaen (14), Tysla nordre (45), Tysla søndre og R en a nordre (2 3), Harrena, L o mbnæ s sj ø (2 ) med Akerstrømmen, Mistra nordre og Mistra søndre (1 3, i M. s. for en Del Brud) med Gr ø n a (5), Nøgleaabækken,.Fugaa, Rødaa samt n o r dre Rena a, Storsjø (75 Km. 1., 7 ), hvori fra Ost falder Flena.(1 1, Tømmeret udsats. for Beskadigelse) med Renaa søndre, Mora, Rena ytre (5 ), Løssetaa, Deia samt Julu s s a (4 5) med ROta og Rings a a s- bække n, de tre sidstnævnte syd fra Elverum. I Distriktet er i Gjennemsnit aarlig fremflødet ca Tylvter (beregnet til m 3) ; i Femaaret 1876 i Gjennemsnit aarlig 2 1 og i Aarene i Gjennemsnit aarlig 32 4 Tylvter. d) Osas Distrik t. Dette indbefatter Nordre Osen Annekssogn til Aamot, den sydlige Del af nævnte Herreds Hovedsogn, samt af Tryssil Herred væsentlig hele.søndre Osen Annekssogn. Arealet med Fradrag af Indsøer ca. 1 3 Km 2. Ister i Distriktets nordlige Del mest Snaufjeld, hvoraf ogsaa strøgvis mellem Storsjøen og.sensjo samt Osa og Tryssilelvens Vasdrag. Skoven dels Gran, dels Furu, sentvoks.ende og tilbagegaaende ; af Skovarealet antages 1A c, at eies af Udenbygdsboende. Af Brænde sælges en Ubetydelighed. Tømmerproduktionen til Salgs for hele Aamot Herreds Vedkommende til Glommen, Rena og Osa. antages at kunne anslaaes til. ca. 19 Tylvter i Gjennemsnit aarlig ; fra. Tryssil leveres.gjennem Osvasdraget i Gjennemsnit aarlig 5 2. Flødningsvasdragene er : Osensjø (2 6) med Tilløb : fra Syd af Næringen, fra..ost - af Lektningen,..Ulvsjøerne.(4), Tverena Med. BrOtt og Ena (4) ; fra Nord af: Osa nordre (1 2, med. i den øverste Del ovenfor Tarven Sjø sen Flødning og ikke sikker til Iste Aars Udkomme) 111ed. Villa og. Blikaaen, Se (2 ) med Lueaa og Knubaa ; paa Søens Vestside ved Valmenviken (hvor den saakaldte store Osdam er bygget) Ud- Jfr. Skovdirektfirens Indberetning , S. 61.

251 18 1bet: s ond r e Osa (3 3, et af de vanskeligste Flødningsvasdrag) med Ara østre (5), Æra vestre (usikker) saint.lilleulvaaen (9). 'Fra Distriktet i Gjennemsnit aarlig fremflødet ca Tylvter (beregnet til m 3) Mod i.femaaret og henholdsvis 11 9 og 18 6 Tylvter. 6) Glommen mellem Renoset og Flisoset eller til Flisenelvs Udløb i Aasnws. Til dette Distrikt regnes Pele af Aamot, Elverum, Vaaler og Aasnæs (samt Dele af Gudbrandsdalen, Ringsaker, Vang og Loiten af Hedemarkens Fogderi) ; Arealet, fraregnet Indser, ca. 1 7 Km2. Menem Aamot og Hedemarken Snaufjeld samt større Myrstrækninger, bl. a. Endeløs- Myrene" syd for Aastaelv paa Grmadsen af Ringsaker og Vang, samt Glæsmyren. i Vaaler, hvorhos her ogsaa, kan 'mærkes deri ca. 22, Km. lange, med Mose og Myrer bedækkede golde Fjeldstrækning eller Fjeldryg, der paa Vestsiden af Glommen i Vaaler Herred under Navn af Blaaengen" med nogle Afbrydelser strækker sig sydover til Mikkelsberget" i Grue. Distriktets Skove er Gran og Furu med middels Væksterlighed, dog for det meste til-; bagegaaende, særlig med Hensyn til Dimensioner. Af Herredernes Skove er kun en forholdsvis ubetydelig med Undtagelse af Aasnæs Herred, hvor indtil 1/4 Del opgivet at væra paa udenbygds Hænder. Øier Herred og de iavnte hedemarkenske Herreder ere af liden Betydning, hvad angaar Leverance af Salgslast direkte til selve Glommenelv. I størst og i betydeligst Omfang leveres Kjøbmandslast fra Elverums Herred, hvorfra i Gjennemsnit aarlig antagelig ca. 23 Tylvter, hvoraf ca. 6 i Gjennemsnit aarlig gjennem Flisvasdraget. Af Brændeved levéres en forholdsvis ubetydelig Del sydover til Hamar pr. Bane. Foruden Hovedelven haves FlødningsVasdragene : paa Vestsiden : A ast a (fra Øier, gjennena Ringsaker og Vang, 9). med Dypenaa (ovenfor hvis Os Aasta er 'usikker), Øxna, Terningaaen, No r d e r aa en. (1 3), B ronkaaan (1 1) med Halsjizien, Sotten, Sotaaen, Sætersjøen, Lillebronken, Torpaaen og.storbronken, M agnæs aaen (1 ) samt T ve r a ae n (5) ; paa Østsiden: L ekj erna (8), J Ø m n a (1 9) med Ho rna (4), Røa og Ag aa en, (1 2), S o r ma v e str e (5), H a sl a, nordre og søndre eller store (4 ), med Bjua, Dypen, Østertjern, Tanlitjern, Tanliaa og Je s a a s- sï. mad Sky at., (75). Grjennemsnit aarlig fra Distrikt e" flødet ca Tylvter (beregnet til m 3).mod i Perioden og respektive ca. 1.9'3 og ca Tylvter.. f) Fl i si is D i s:t r i kt Dele af Elverum, Vaaler og Aasnws tilhøre ogsaa dette Distrikt, hvortil endvidere bliver at henføre de tidligere (Side 4) nævnte Skovtrakter.i det nordlige Vermland., hovedsagelig beliggende ved og omkring de saakaldte Svenske-Vasdrag". Det hele Areal anslaaes, fraregnet et forholdsvis ubetydeligt Areal Indsøer, til ca. 1 6 Km 2, hvoraf i Sverige ca. 3 Km2. Det omfatter dog store Myrstrtekninger, bl. a. den store Juskjølen" i Elverum, mellem Ulvaaen og Flisen. Skovene er Gran og Furu, den sidst-

252 19. nævnte Træart især i stor Udstrækning langs de større Vasdrag paa deres mægtige Sandmoer, hvor saavel værdifulde som ogi.saa væksterlige Skovtrakter findes. Væksterligheden jævnt over forovrigt middels, og Skoven i nogen Tilbagegang, særlig nævnes i Vaaler. -- Af Skovprodukter afhændes kun Kjøbmandslast og det i betydeligt Omfang ; for hele Vaaler Herred anslaaes Produktionen til mellem 13 t 14 Tylvter i Gjennemsnit aarlig og for hele Aasnoes Herred i Gjennemsnit aarlig til mellem 16 it 17 Tylvter, hvoraf 8 1 9é opgives at være Smaalast hovedsagelig af Top" til Minetømmer. Til Vasdragsforbedringer i Flisenelv og Kynnaelv er i Perioden i det Hele anvendt ca. 11 Kr., i Tiaaret ca. 5 5 Kr.; i Vasdraget er desuden ogsaa til Flødningens Lettelse og for Fællesflodningens Regning bygget flere store Slippedamme som Graslandsdam, Kynnadam, Kjelaasfosdam in. fl. Flodningsvasdragene ere: Ulv a a e n, store (3 8) med Renaaen og Lill e- fu e n, H al a a en, Øvre og ytre (delvis fra Sverige), med Enebergbækken, B ar sjobæ kk e n (fra. Sverige, 7) og H a lsj ø e n (3 2), hvori Svartbækken, Storflisen (11) med Lindaaen (8), Krokaaen (fra Sverige, 9), Jeeraaen, K ynn avasdraget (5 6, delt i øvre, mellemste og ytre) med Silkaa en (5), Bølaaen og Fløi aaen (7) med Haukbækken, er mund sj Ø e n (1 ) og Vermundaa, Tysk aae n (2 4) med Gransi- bækken, A 1 unb ækken (4), Sorma ostre (2 2) med Sorma øvre, Husubækken eller Kanalen samt Vgeltetjernet, Nya (1 4) samt de saakaldte Svenskevasdrag" : Rangen Sj Ø og Aa med Afvundsaa Sj Ø og Afvundsaa, Borangtjern og Borangsaa, Dypaaen med Dypensjø og Midtskogsa a (der falder i Vermundsjoen). I det egentlige Flisvasdrag ( f i") antages i Gjennemsnit aarlig at være fremflødet ca Tylvter (beregnet til m 3), hvori dog er iberegnet TOmmer fra svenske Skove gjennem de ovennævnte Grgendsevasdrag, men fraregnet det gjennem de egentlige Svenskevasdrag" ( f 2") fremflødede Kvantum, der anslaaes til ca. 8 7 Tylvter (beregnet til 29 7 m 3) ; i Femaaret fremflødedes i de to nævnte Vasdrag henholdsvis 29 3 og 8 3 Tylvter, i Femaaret henholdsvis 42 9 og 1 1 Tylvter. g. Glommen fra Flisoset til Gjolstadfos,iBrandvold. Denne Underafdeling indbefatter Hof Herred saint en større Del af Grue og Brandvold. Arealet, med Fradrag af de forholdsvis faa Indoor, ca. 78 Km 2; af Myrstrækninger findes derimod flere ikke ubetydelige; som Snaufjeld kun særlig at nævne Rafjeldet" paa østsiden af Glommen, i Brandvold. Granen overveiende; Skoven forøvrigt væksterlig og skal den i de sidste Tiaar ikke have gaaet noget tilbage ; Skovbunden i Almindelighed, især i Lierne, meget god for Reproduktionen. Denne sidste paa sine Steder endog yppig dog paa Vestsiden af Glommen mindre produktive Trakter end paa østsiden af.samme. Furuens Vækst sættes i Gjennemsnit til 6 à 9 Aar pr. 2.6 cm. (1") I), hvilket i Almindelighed vel ogsaa kan siges at gjælde for hele Solør og Vinger; for Granens Vedkommende regnes 2 à 3 Aar mindre ( : raskere Vækst). 1) Prof. Sehitbeler:,Norges Viextrige", S

253 2 Af Distriktets Skove er en ikke ubetydelig Del paa Udenbygdsboendes Hænder for Grue Herred opgivet til 1/7 A 1/8 og for Brandvold Herred til ca. 1/4. Andet Aavirke end Salgslast afhændes ikke, men heraf i betydeligt Omfang fra Herrederne ; fra Hof leveres antagelig i Gjennemsnit aarlig ca. 7 Tylvter, fra hele Grue Herred ca 13 Tylvter og fra Brandvold Herred 12 Tylvter. Fra Distriktets sydlige Del fremføres ogsaa direkte en Del TOmmer til Forædling ved Sagbrug ved Kongsvingerbanen. Foruden Hovedelven haves her Flødningsvasdragene : paa Vestsiden : Vestaaen fra Eigsmangen med Snaraaen, Fjeldaaen, Vaalmangen, Mellem... 'men, Aasmsmangen samt Fj eldaaen (Vestaa med Fjeldaa, 2 4), Hukusjøen og Ostaaen, D o ni in a (7), Agnaaen (2 2) med Sahlbækken og Gjedaaen ; paa Østsiden : Gjeraaen, Navnaaen med G r aut aaen (1 8) og Navnsjø, Tj ur aaen (55) fra Fryssjøen med Fryssjøaaen, Tyssjøen, Ga ar d - sjøen samt Vebergsaaen (55). I Gjennemsnit aarlig er fra det hele Distrikt fremflødet 11 1 Tylvter (beregnet til m 3) eller det samme Aarskvantum som i foregaaende Femaar ; i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 15 4 Tylvter. h. Sk a d sv as dr ag et s Distrikt, der indbefatter (tilnærmelsesvis de centrale og østlige) Dele af Grue og Brandvold (Finskogen) med et Areal, med Fradrag af Indser, anslaaet til 27 Km 2. Ingen Snaufjeld, men derimod Myrstrækninger ; Skovaasernes midlere Høide ca. 3 m. o. H. 1). Væksterlige Gran- og Furuskove med tildels endog meget god" Reproduktion (forøvrigt kfr. foregaaende Afdeling). Til ovennævnte Vasdrag overføres ogsaa en Del af det Tømmer, der flødes i de østlig i Grue (Grue Finskog) liggende Grændsevasdrag med Afløb gjennem Vermland til Venern : Røgdensjøerne hvortil ogsaa fremdrives TOmmer fra svenske Skove samt den sydøstlig i Herredet over Rigsgrændsen til Frykensjø lobende Rotnaelv, der har sit Udspring i Hof; det herhen hørende Areal, med Fradrag af Indsøer, anslaaes til ca. 45 Km 2. Til det egentlige S k a ds va sdr ag, der har en Længde af over 4 Km., hører: Skadskekken, Skadsen, Gravsj øen, Garsj øen, Jersjøen, Digncestjernet, Veltsjøen, Tullereien, Hornet, Stenereien, Auraa en, Bureien, HomsjObtekken, A.afloen, Skadsaaen samt Nu eren, hvilken sidstnævnte SO gjennem det saakaldte Noret har UdlOb (ca. 9 Km. ovenfor Gjølstadfos) i Glommen. Det gjennem Skadsvasdraget i Gjennemsnit aarlig fremflødede Kvantum ansættes til ca Tylvter (beregnet til 55 4 m 3), hvoraf ca. 7 Tylvter i Gjennemsnit aarlig antages at være fremdrevet fra svenske Skove. I det foregaaende Femaar fremflødedes i Gjennemsnit aarlig 1 6 Tylvter, i Femaaret et lignende Kvantum som i Femaaret i. N ord re Od alens Vasdrag med Udløb til Glommen gjennem Ouselven fra Storsjøen, eller 6te Flødningsinspektionsdistrikt, indbefatter Dele af 3) Efter Bro c h : Stat. Irbog, , S. 193.

254 ,--- 21,--- Romedals og Stanges respektive Annekssogne Tomter og Tangen, Nordre Odatens Herred samt Opstad Anneks af Søndre Odalens Herred tilligemed en mindre Del af nævnte Herreds Hovedsogn nied et samlet Areal, fraregnet Indoer, af ca. 75 Km 2. Snaufjeld af liden Udstrækning, derimod større Myrstrækfinger. Skoven, hovedsagelig Gran, noget tilbagegaaende, særlig hvad a,ngaar Dimensioner, hvilke her nu i Regelen ere under den for det hele Vasdrag (S. 13) opgivne Gjennemsnitsdimension, dog væksterlig og med god Reproduktion. Fra Nordre Odalen foregaar Salg af Kjøbmandslast i betydeligt Omfang; det fra dette Distrikt nedenfor angivne udflødede Kvantum Tømmer er for den væsentligste Del (ca Tylvter i Gjennemsnit aarlig) fra nævnte Herreds Skove, hvoraf 1/3-1/2 befinder sig paa Udenbygdsboendes Hænder. En mindre Del af Salgslasten udsorteres fra Storsjøen og nedflødes til Skarnæs og Sæterstøen til Forædling. Desuden er i sidste Fernaar fremdrevet til Træsliberier og Sagbrug ved Storsjøen og Glommen ca. 5 Tylvter Smaatømmer aarlig. Tilsammen fra Romedal og Stange antages i Gjennemsnit aarlig at være fremflødet Ca. 2 2 Tylvter. Fra tilgrgendsende Skove i Solør (Hof og Grue) samt i Eidsvold kan ogsaa overføres Tontiner til Nordre Odalens Vasdrag. Skaaren Last og Brændeved afhændes kun i ringe Omfang fra dette Distrikt. Flødningsvasdrag, i hvilke dog den egentlige Direktionsflødning ikke finder Sted er foruden S tor sj ø en med Udløbet O u s - eller Op sta de lv (4 5) fra Ost mod Vest : Kuggerudaaen (4), Bergs a a eller Ø s t - vandsaa (15), Juraaen eller 1VIoaaen (6) med Tandaa, Gasvandsaa (fra Hof) og Gr yt a a (65), Fjeldaaen II au gs aa eller S t y g- aa en (1 3) med Gransjøbækken, Faldaaen (1 ), Maalevandene, Malungtjernet, Bundtjernet, Gaukaa en, R a s ensj ø ern e, Rasenaa, Sætersjøen, Trøftaaen (85) med Gjedvandet, Raasensj og Sand ' sjø samt Løvsetaa (85) med Mork aae n (1 ). Det hele i Gjennemsnit aarlig flødede Kvantum anslaaes til pa Tylvter (beregnet til m 3) ; i samt fremflødedes i Gjennemsnit aarlig henholdsvis 13 3 og 2 5 Tylvter. k. Glommen forøvrigt fra Gjølstadfos til Bingsfos i Sørum. Distriktet omfatter en mindre Del af det sydlige Brandvold, den større Del af Vinger, af Søndre Odalen Hovedsognet og Ullern Annekssogn, den større Del af Næs, Blakjer Annekssogn til Urskog Herred samt den største Del af Herrederne Sørum og Fet. Arealet indtil Oieren anslaaes til ca. 1 5 Km 2 ; det har flere større Myrstrækninger samt afskovede Flader. Skoven, Gran og Furu, er veeksterlig og med god Reproduktion, dog i større og mindre Grad tilbagegaaende og seerlig ogsaa her med Hensyn til Dimensioner. Med Undtagelse af Herrederne Næs og Sørum, hvilket sidstnævnte Herred forøvrigt ikke har hverken Bygningstømmer eller Brændeved tilstrækkelig til eget

255 22 Behov, leverer dette Distrikt i betydeligt Omfang Salgslast til Vasdrag, saaledes km, Sondre Odalen i Gjennemsnit aarlig antagelig ca. 8 8 Tylvter, heraf ca. 9 Tylvter fremdrevne til Storsjøen ; for Vinger Herreds Vedkommende anslaaes Salgstømmerproduktionen i Gjennems. nit aarlig til ca. 12 Tylvter, hvoraf dog neppe mere end 1/6-1/5 helt fremflødes i det her omhandlede Glommenske Vasdrag, samt til aarlig ca. 7 Tylvter Props og StØr ; RodtOmmerets Gjennemsnitsstørrelse opgives for dette Herred til 5.65 ni. 21 cm. (9 Al. 8"), Toptømmerets til 5 m. 16 cm. (8 Al. 6"). Fra Næs Herred antages her at være leveret ca. 2 6 Tylvter Salgslast i Gjennemsnit aarlig. Den større Del af det særlig i Distriktets sydlige Del huggede TOmmer navnlig Smaalasten fremføres til Jernbanen ; til Aabogen Station er fra Vinger Herred opgivet at være fremkjort henved 1 Tylvter TOmmer aarlig ; til Blakjer Station fremkjøres Smaalast fra Urskog. Af Brændeved afhændes lidt i Fet ; i betydeligere Omfang derimod fore.. gaar Salg heraf saavel fra Vinger som Sondre Odalen samt ogsaa i noget Omfang fra Noes. Bygningsvirke have Herrederne paa Sørum nær til eget Behov. Af Kul og Tjære skal afhændes en Del fra Vinger Herred. Med Undtagelse af Skovene i Sørum Herred skulle Distriktets Skove for en betydelig Del i Fet Herred endog for Størstedelen tilhøre Udenbygdsboende. Foruden Hovedelven haves FlOdningsvasdragene : paa østsiden : Pr æ st e - g a ar ds tj ern et (7), ølungen, Digeren sj ø, Skinderbølaa eller Ø s tb ølaa og Vingersjø (6 til Glommen), IVIangaaen, S æ teraaen (3 8), S a g - stuaaen (1 2) samt Fosaaen (og Varaaen); paa Vestsiden : Værksaaen, D 1 en sj e n med Sloaa ell (9), Stenerudsvætten, Dystaaen (7), Uv en a a eller Faldaaen med K amp aaen (75). Det aarlige Gjennemsnitskvantum i dette Distrikt r k" beløber sig til ca Tylvter (beregnet til m 3) mod ca Tylvter i Femaaret og ca Tylvter i Femaaret Omend strengt taget ikke ganske henhørende til det ovenfor hidtil omhandlede Distrikt A, antages det dog rettest her at medtage følgende korte Meddelelser vedkommende Vinger og Eidskog, hvilke to Herreder, som tidligere nævnt, kun for en Del kunne henføres til det egentlige Glommenske Tømmerdistrikt. Som ovenfor angivet, fremdrives der fra Vinger Herred kun en forholdsvis ubetydelig Del af det der huggede Tømmer direkte til Flødning i Glommenvasdraget ; den største Del derimod fremdrives enten kun til Vingersjøen (hvortil i det Hele i Femaaret antagelig i Gjennemsnit aarlig ca. 6 TSiivter), hvor det optages til Forædling, eller ogsaa for Smaalastens Vedkommende til direkte videre Forsendelse pr. Bane, eller der fremdrives Last i nævnte Femaar anslaaet til ca. 5 4 gjennemsnitlig aarlig til de i det østlige og sydøstlige af Herredet (hovedsagelig i østmarkens Anneks) værende Vasdrag: Varildsjø, Møkernsjø, Fagernæssjø og Udgaardssj, hvilke samtlige, indbyrdes forbundne, have Afløb til Venern i Sverige. Til disse sidstnævnte Vasdrag overfores der ogsaa Tømmer fra Skove paa svensk Side.

256 23 Fra Eidskogs Herred 1) leveres ogsaa i betydeligt Omfang Salgslast, i Gjennemsnit aarlig i Femaaret it 1 Tylvter med en Gjennemsnitsdimension af 5 m. 21 cm. (8 Al. 81, ligesom der ogsaa herfra afhændes meget baade Smaalast og Brændeved, hvortil der desuden ved Jernbanen er rig Anledning. Salgslasten optages dog ikke i nogen væsentlig Grad af Glommen (i saa Tilfælde overført til Digernsjø og derfra til Vingersjøen fra Herredets nordlige Del), men leveres enten til de til Sverige lobende, nedenfor nævnte, Grændsevasdrag, eller (fra Herredets sydlige Del) gaar til det Fredrikshaldske Vasdrag gjennem den fra Skjærvangen Sjø (ved Vælta Lændse) førende saakaldte Soot's Kanal, gjennem hvilken der passerede følgende Aarskvanta i Femaaret: i Tylvter, eller i Gjennemsnit aarlig over 8 Tylvter. Herredets Skove,. der ere middels væksterlige 2), siges at være i Tilbagegang, og antages ca. 1/3 af dem at tilhøre Udenbygdsboende. I efternævnte til Sverige lobende Vasdrag er opgivet i Gjennemsnit aarlig at være fremdrevet følgende Kvanta i hver af de to Femaarsperioder 1876 SO og : Tylvter. Tylvter. I Billingsaa (fra nordre og søndre Billingensjø).. ca. 1 3 ca Veksaaen (danner Udløbet fra Nwssjø og forener sig paa svensk Side med Vrangselv) B ørruda a eller Børjeaaen (Bielv til Vrangselven) Nord fj eldaa (Bielv til Børrudaa) Bueelv 5 2 Samtlige disse Vasdrag med Tilløb tilligemed de ovenfor nævnte Varildsjø m. fl. antages at omfatte et Areal, der, med Fradrag af de større Indsøer, kan anslaaes til ca. 96 Km 2 3) nedensta,aende Tabel II, der er et Sammendrag af de i de over Tømmerflødningen i Glommen aarlig udfærdigede Geheralrapporter meddelte Opgaver, er angivet de aarlige TOmmermrengder, der i Femaaret er mærket til Flødning og sluppet i Vasdrag inden de ovenomhandlede 1 Underafdelinger, der henhøre til Hoveddistriktet A ( : Nordflødningsdistriktet med Fradrag af Yorm en). Med et Skovareal, med Fradrag af IndsySer og de enkelte storre Myretrækninger, anslaaet til 634 Bin', jvf. Momenter 1886", S ) Gjennemsnitstilvreksten er anslaaet til 5.7 Kubikfod pr. Maal (svarende til 18 ni' pr. Km'). Kfr. Momenter 1886", S Kfr. Br oc h: Statistisk Årbog, S. 268.

257 24 Distrikter. a. Glommen til og med Folla b. Fra Folla til ovenfor Rena C. Renas Vasdrag d. Osas Vasdrag e. fi. f. g. h. 1. k. Tabel III) Aar Glommen mellem Rena og Flisa Flisas Hovedtillob Svenskevasdragene Glommen fra Flisa til Gjølstadfos Skadsens Vasdrag Nordre Odalens Vasdrag Glommen fra Gjølstadfos til Bingsfos , Sum Ifølge denne Tabel (II) er der fra Distrikt A i Gjennemsnit aarlig fremdrevet ca. 2 6 Tylvter Tømmer 2). Dette Kvantum er da paa Tylvter nær kommet fra Hedemarkens Amt og hovedsagelig fra østerdalske og solørske Skove. Størrelsen af den Tømmermængde, der igjen af det nævnte Hovedkvantum gjennemsnitlig aarlig er leveret inden Fogderierne Nordre og Søndre Østerdalen, kan anslaaes med et rundt Tal og i Overensstemmelse med Flødningsopgaverne til 1 Tylvter, hvoraf 3 9 falder paa Nordre Østerdalen 3) og 7 paa Søndre Østerdalen 4). I de her tidligere (Side 6, Note 1) citerede Momenter 1882" er det samlede Skovareal, der antages at kunne henføres til Iste og 2det Flødningsinspektionsdistrikt (se Side 8), og som hovedsagelig omfatter Østerdalen, ans1aaet til Km", i hvilket Areal imidlertid en Del af Vaaler Herred i Solør er iberegnet, men lægges igjen til anførte Areal den Del af Elverum Herred, der henhører under Flisenelv eller 3die Inspektionsdistrikt. samt endvidere den Del af Tryssil Herred, der maa blive at henregne til Glommens Tømmerdistrikt, og som formentlig ikke er indbefattet i den sidstnævnte Arealopgave, antages, naar man derhos forøvrigt lægger de senere (nyere) offentliggjorte Skovarealopgaver til Grund for den her forsøgsvis gjorte omend nærmest skjønsmæssige Beregning, at det Skovareal, der for Nordre og Søndre Østerdalens Vedkommende kan henføres til Glommen. distriktet, kan anslaaes til ca. 6 Km 2, eller noget over 71 Vo af Fogderiernes samlede Skovareal, der ifølge de Side 5 anførte Opgaver ialt udgjør Km2. 1) I Opgaverne er ikke indbefattet det TOmmer, der bliver indeliggende Aar om andet. 2) I Tiaaret fremflodedes fra det samme Distrikt i Gjennemsnit aarlig 24 8 Tylvter. Kfr. Flødningdopgaverne i Meddelelser fra det statistiske Centralbureau" Bind III, S. 26. Herfra fremfividedes i tilsammen Tylvter (med en Nettoafkastning af 16, Kr. pr. Tylvt) og i tilsammen Tylvter (med en Nettoafkastning af 2 Kr. pr. Tylvt). (Femaarsberetningerne.) 4) Herfra fremflodedes i tilsammen 95 4 Tylvter (med en Nettoafkastning af 16, Kr. pr. Tylvt) og i tilsammen 56 Tylvter (med en Nettoafkastning af 2, Kr. pr. Tylvt). (Femaarsberetningerne.)

258 25 1 Forbindelse med ovenstaaende Bemærkninger vedkommende det til Glommen i Ø s te r.d al e n henførendes antagelige produktive Skovareal hidsættes ogsaa følgende Meddelelser angaaende Distriktets (o: Østerdalens) Forbrug af Trævirke og antagne Afkastningsevne. Efter de af den sidste Skovkommission samlede og i dens Lovudkast af 1879 meddelte Opgaver, forbruge de to Fogderier, Nordre og Søndre Østerdalen, tilsammen aarlig m 3, eller 13.8 m3 (445 Kbfd.) pr. Individ efter et samlet Indvaanerantal af ca (1875) til Brænde og anden Gaardsfornødenhed, fraregnet Bygningsvirke. Ansættes Indvaanerantallet for det her mere specielt omhandlede Glommendistrikt, hvis Skovareal ovenfor er anslaaet til ca. 6 Km2, til ca. 27, hvorved altsaa er at mærke, at saavel for Skovarealets som for Indvaanerantallets Vedkommende Kvikne og Dele af Tolgen, Rendalen og Tryssil ikke ere medregnede (jfr. Side 3) bliver det ovennævnte aarlige samlede Forbrug at reducere til ms; hertil bliver da at lægge det til Nybygning" nødvendige Trævirke, der efter et aarligt Forbrug af ' (26.6 Kbfd.)t) pr. [Individ udgjør ialt samt derhos at foie Kubikindholdet af det ovenfor nævnte fra Distriktet leverede aarlige Salgskvantum, 1 Tylvter, der, da Tommerets Gjennemsnitsdimension for disse nordlige Skovtrakters Vedkommende og for sig alene betragtet antages at maatte states til 7.5 m. 21 cm. (12 Al. 8") A, (12 Kbfd.) pr. Tylvt, udgjør Alt i alt skulde der saaledes efter dette aarlig udtages af det her omhandlede østerdalske Distrikts Skove til eget Forbrug og til Salg. 767 m3. Hertil maa man dog, for ialfald omend tilnærmelsesvis at kunne angive den virkelig anhuggede Bestandsmasse, yderligere lægge den som Top og Affald efter Tømmerhugsterne i Regelen i Skoven tilbageliggende og oftest som værdiløs betragtede Træmasse, der i dette Tilfælde efter de ovenopførte 1 Tylvter anslaaes til ca 232 5, idet Affaldet efter 1 Tylvt Tømmer med 21 cm. (8") Top i Henhold til de af Forstmester Hørbye i sin Tid foretagne Maalinger er regnet til 1 1/2 Favn -= 75 Kbfd. = 2.3 M32). Den totale i Distrikta aarlig huggede Masse skulde saaledes udgjøre ca m3, til hvis Deekkelse der, forudsat, at det af den forhaandenvaerende Trækapital eller Bestandsmasse kun er Renten o: Tilvæksten, som udtages Aar om andet, fordres en aarlig Gjennemsnitstilvfekst af mindst 1.66 M3 pr. ha. eller 5.3 Kbfd. pr. Maal, en Tilvækst, der altsaa paa det nærmeste svarer til den af Skovkommissionen ansatte Gjennemsnitstilveekst pr. Aar i de norske Skove, nemlig 5 Kbfd. pr. Maal eller 1.64 m 3 pr. ha. - Antages det imidlertid, at en Del, og da vel i det allerhoieste en Halvdel, af de som Affald etc. opførte m 3 eller m3 anvendes til at dække Gaardsforbruget, vil altsaa den ovenfor fundne aarlige afvirkede totale Masse formindskes til m 3; til at dække denne aarlige Etat eller Hugstmasse vilde da en aarlig Gjennemsnitstilvwkst af 1.47 M.3 pr. ha. eller 4.7 Kbfd. pr. M.aal være tilstrækkelig. Hvorvidt nu disse her paa indirekte Maade fundne nødvendige Tilvtekststørrelser, respektive 5.3 og 4.7 Kbfd. pr. Maal, komme de virkelige Forhold nær eller ikke, tør man selvfølgelig ikke udtale noget bestemt om, dels fordi der, som ogsaa tid- ') Hvilket er det anslaaede Gjennemsnitsforbrug for hele Hedemarkens Amt. 2) Kfr, Forstfunktionærernes Indberetninger , I, S. 135.

259 26 ljgere anført, ikke toreligger, ialfald offentlig, saadanne Tilveekstundersøgelser i tilstrækkelig Mængde, dels ogsaa fordi de ovenfor benyttede Størrelser for Skovarealet og Forbruget jo heller ikke kan betragtes som absolute". Det antages dog i Almindelighed selv af lokalkjendte Mænd, at der i det store Hele betragtet for de østerdalske Skoves Vedkommende er et Misforhold mellem Forbrug og Produktion, ligesom det erkjendes, at Skoven har været for stærkt angrebet, hvorhos man heller ikke er tilbøielig til her at sætte Skovenes Gjennemsnitstilvækst jævnt over saa høit som den for de norske Skove antagne Gjennemsnitstilvækst. Til Støtte for det sidst anførte kan bemærkes, at der ved foretagne Tilvtekstberegningeri) i en større privat Skov i Storelvedalen er fundet i en Høide af 3 og 46m. o. H. en Gjennemsnitstilvtekst pr. Maal af henholdsvis 3.9 Kbfd. (Furu) og 3.2 Kbfd. (Gran og Furu) svarende altsaa til og.99 m3 pr. ha. Som Bevis for, at der paa, den anden Side ogsaa findes Skovtrakter, der kan. fremvise en større Tilvækst, kan nævnes, at der af Forfatteren til disse Meddelelser ved Julussa, i det nordlige Elverum, i en 9-aarig Bestand Furu og tildels Gran er fundet en aarlig Middeltilvækst af 12.1 Kbfd., svarende til 3.86 m3 pr. ha., en Tilvækst, der, omend forholdsvis stor, dog i Sammenligning med andre foreliggende Tilvtekstberegninger nærmest kun kan blive at henføre til 3die Bonitet. 2) Den Antagelse, at der er gaaet endog temmelig stærkt ind paa Tømmerforraadet i Forhold til Distriktets Produktionsevne, synes forøvrigt heller ikke at were saa meget uoverensstemmende med de virkelige Forhold, naar man sammenholder de Side 24 meddelte Opgaver over, hvad der i de sidste femten Aar er afhændet af Salgslast bl. a. fra Søndre Østerdalens Skove, med følgende i Hoved- skylddelingskommissionens Indstilling af 9de Septbr. 1882, Side 8 anførte, her ordret citerede Bemærkning: Ifølge Herredskommissionernes Protokoller udgjør det Kvantum Tømmer, der uden Skovens Forringelse i Søndre Østerdalen aarlig kan hugges til Salg, kun 11 3 Tylvter." 3) Det inden Distrikt A fra Skove i Solors Fogderi til Glommen fremdrevne aarlige Kvantum Tommer antages at udgjore ca. 63 Tylvter 4) og at være leveret fra et Skovdistrikt af ca. 2 2 Km 2's Størrelse ; det gjennem Fogderiet fra svenske Skove fremflodede Kvantum anslaaes til ca. 11 Tylvter i Gjennemsnit aarlig. 5) Under Forudsætning af, at der i det nævnte Fogderi aarlig medgaar (efter Skovkommissionens Tabeller) til Gaardsfornødenheder ea og til Nybygning ca samt at der ved Salgshugsterne ialt (Affald iberegnet) udtages ca udgjør den aarlige Etat ca m 3 Til at dække denne aarlige Ydelse vilde en aarlig Gjennemsnitstilvækst af mindst 2.65 m 3 pr. ha. eller 8.5 Kbfd. pr. Maal være nødvendig, selv om man, saaledes som det her er gjort, lægger næsten hele Fogderiets Skovareal eller ca. 26 ha. til Grund for Beregningen, der forøvrigt er udført i Lighed med den oven for Osterdalen anførte. I Tilfælde af, at man ogsaa her kan benytte Halvdelen af Affaldet" etc., Af Hr. Skoveier og Forstkandidat O. Evenstad. 2) Jfr. TilvEekstberegninger af Forstkandidat Th. S t al s b erg, Forstforeningens Aarbog 1882, S. 142 fgg. samt Forstmester M ej d ell: Om hvorledes Barskov forrenter sig", Almanak 1879, S ) Udhævet af Referenten. 4) I Femaaret fremdreves tilsammen 257 Tylvter med eu Nettoafkastning af 16, Kr. pr. Tylvt og i Femaaret tilsammen 355 Tylvter 1 Kr. 2. Netto. (Femaarsberetningerne.) 5) I Femaaret tilsammen 56 7 Tylvter, i Femaaret tilsammen ca. 6 Tylvter. (Femaarsberetningerne.)

260 27 vilde der finde en Besparelse Sted af ca m3 aarlig, hvilket igjen kun vilde nødvendiggjøre en Tilvækst af 235 in pr. ha. eller 7.5 Kbfd. pr. Maal. Ifølge Momenter 1886", S. 212 sees Gjennemsnitstilvæksten for de solørske Skove at være opgivet til 6.4 Kbfd. pr. Maal eller altsaa 1.1 Kbfd. lavere end den ovenfor sidst beregnede nødvendige Tilvækst, ved hvilken, ifald den stemmede overens med de virkelige Forhold, der altsaa skulde kunne were Ligevægt mellem aarlig Produktion og Afvirkning; men er Gjennemsnitstilvæksten ikke Mere end de nævnte og formentlig kun anslaaede 6 4 Kbfd., eller altsaa noget over den antagne Gjennemsnitstilvtekst for de norske Skove vilde foruden den nødvendige Benyttelse -af det halve af Affaldsmassen ogsaa en end yderligere Besparelse af over 9 m3 svarende omtrent til ca. 27 Tylvter Salgstømmer være paakrævet for Distriktet. Som et Exempel paa, hvor vekslende forøvrigt Tilvtekstforholdene i Almindelighed ere og hvor vanskeligt det som Følge deraf som og allerede tidligere paapeget er at kunne angive en bestemt absolut Gjennemsnitstilveekst for et helt Distrikt, kan her for Solørs Vedkommende anføres, at der ved Tyssjøen i Grue er fundet (af Meddeleren heraf) en aarlig Middeltilvækst af 2.8 Kbfd. pr. Maal (eller 6.6 m3 pr. ha.) for en 8-aarig Granbestand; i Hof PrEestegaardsskov er af Forstvæsenet beregnet en aarlig Tilvækst af 5 5 Kbfd. pr. Maal eller 1.7 m3 pr. ha. Af det for Distrikt A Side 24 opgivne Hovedkvantum antages der fra Vinger og Odalens Skove at være leveret 11 it 11 1/2 96 1). Fogderiets totale Træforbrug beregnes til Ill s. For hele Hedemarkens Amts Vedkommende (d. e. hovedsagelig for Distrikt A) var Produktionen af Udskibningstømmer ifølge Amtmandens Indberetning i Femaaret O i Gjennemsnit aarlig 18 Tylvtbr og i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 255 Tylvter ; for sidste Femaar er Træproduktionen til Udførsel for nævnte Amt af Forstmester Scheen (se Almanak 1887) beregnet til gjennemsnitlig 481 m 3. Man gaar dernæst over til at omhandle Hoveddistrikt B eller Gudbrandsdalen og Mjøsegnene samt Vormens Distrikt, hvilket sidste for Flødningens Vedkommende egentlig som ogsaa tidligere anført tilligger Nordflødningen". Til Hoveddistriktet henhører da Fogderierne Nordre og Søndre.Gudbrandsdalen med Undtagelse af de Trakter, der ligge vestenfor Vandskillet mellem Glommen og Gudbrandsdalslaagen, hvilket her paa sine Steder gaar endog ikke saa ubetydeligt vestenfor Amtsgrændsen, og omfatter Dele af Herrederne Dovre, Sollien, Ringebu og Øier (med Vasdragene Grimsa til Folla) Atna med Setningen og Hirn, Imsaa med Eldaa samt Aasta) hvilke nævnte Dele saaledes strengt taget maa henføres til Glommendistriktet, ligesom den sydlige Del af Vestre Gausdals Herred i Søndre Gudbrandsdalen maa blive at henføre til Drammenvasdragets Distrikt (Dokka) ; endvidere hører til Distrikt B Totens Fogderi, næsten hele Hedemarkens Fogderi samt af Øvre Romerikes Fogderi Herrederne Feiringen, Hurdalen og Eidsvold tilligemed en Del af Næs (Fenstad Annekssogn). Det samlede Areal, med Fradrag I) I Femaarene og leveredes tilsammen respektive 24 3 og Tylvter TOmmer. (Femaarsberetningerne.)

261 28 af Indsøer, anslaaes til ca Km 2, hvoraf 95 Km 2 falder paa Vormendistriktet, der forøvrigt som en særegen Underafdeling senere vil blive omhandlet for sig. I de gudbrandsdalske Fogderier ligge store Strækninger over Halvdelen af Arealet over Skovgrændsen, der her i det store Hele sættes til m. (2 8-3 ') o. H. 1) Desuden er ogsaa Distriktet stærkt afskovet, navnlig dets nordligste Fogderi ; Størrelsen af det afskovede Areal i Nordre og Søndre Gudbrandsdalen er saaledes lavt regnet anslaaet til mindst 14 norske [1] Mile eller ca. 1 8 Km 2. Af Træslag optræder i de nordlige Trakter særlig Birken og af Bartræerne Furuen ; Granen gaar i Laagens Hoveddalfore ikke ovenfor Sel i Vaage samt forekommer ikke i de Øverste Sidedale til Bielven Ottas Dalføre 3) ; i den sydlige Del af Distriktet og da væsentlig i de egentlige Mjostrakter samt søndenfor er Granen derimod den overveiende, og er ogsaa her Væksterligheden og Reproduktionen storre end i de nordlige Trakter, hvor det dog heller ikke mangler paa villig Reproduktion og lovende Ungskove, selv under mindre gode Jordbundsforhold, naar blot den nødvendige fuldstændige Fredning kan finde Sted. Distriktets Privatskove befinde sig dog i Almindelighed i større og mindre Tilbagegang ; mest mærkbar skal denne Tilbagegang være for de paa Mjøsens Vestside i Faaberg, Bind og Vardal liggende Skove, der efter Sagkyndiges Mening endog hurtig gaa sin Undergang imvide, særlig paa Grund af forceret Hugst af Sliberitommer 4). Om Distriktets Salg af og Forsyning med Trævirke bemærkes i Korthed. folgende : Fra det skovfattige Nordre Gudbrandsdalens Fogderi, hvis egentlige Skovareal efter de tidligere anførte Opgaver skulde udgjøre ca. af Fogderiets samlede Areal eller belobe sig til 2.8 ba. eller 28.5 Maal pr. Individ 5), og hvor der kun, findes faa store Privatskove 6), afhændes der nu meget ubetydeligt af Udskibningstommer, der forovrigt heller ikke kan henføres til de store Dimensioner. I Fernaaret er fra Lesje og Dovre Herreder intet Salg foregaaet ; fra Lom, Vaage (Hedalen) og Nordre Fron, der rigtignok henregnes til de skovmanglende Herreder, samt fra Skiaker er derimod afhændet mindre Kvanta, hvortil enkelte Almenningsskove, f. Eks. Skiaker Bygdealmenning og Stordalens og Langmarkens Statsalmenfling have leveret en Del ; det nævnte Hedalens Annekssogn har i Aarene leveret tilsammen over 5 Tylvter. Bygningstommer kjobe Herrederne Lesje, Dovre og Lom i storre og mindre Omfang ; Brændeveden særlig Birk ligesom forovrigt det nødvendige Bygningsvirke maa for Størstedelen Loin Herred kjober egsaa udenfra erholdes fra de i 1) Kfr. Bro c h: Statistisk Årbog, S Kfr. Forstmester B arth: Nogle Ord om Norges Afskovning", Forstforeningens Aarbog 1881, S. 4 fgg. 3) Efter Forstmester Gløersen: Vestlandsgranen". 4) Ved Gjøviks Cellulosefabrik skal konsumeres ca. 3 Tylvter TOmmer aarlig; ved Vardals Træsliberi forbrugtes i Tylvter TOmmer, dets Produktion af Træpap udgjorde samme Aar 2 9 Ctr. 5) I Kristians Amt falder pr. Individ 4.8 ha. (48.8 Maal). Kfr S ch e e n: Norges Skovareal". 6) IfOlge SkovdirektOrens Femaarsberetning udgjor det produktive Skovareal i Statsalmenningerne ca. 414 Km2 og i Bygdealmeniiingerne ca. 26 Km2.

262 '29 Fogderiet liggende Almenninger, der tilsamm. en skal være belastet med ca. 3 1 Brugsberettigede til Husbehov og Sæterbrug. Fogderiets Forbrug af Trævirke til Gaardsfornodenhed og Nybygning anslaaes -- efter Skovkommissionens Opgaver -- til ialt over m 3 aarlig. Af Herrederne i Sondre Gudbrandsdalens Fogderi, hvor Skovarealet anslaaes at udgjø. re 18 A, af det hele Areal, eller 3.6 ha. (36.5 Maal) pr. Individ, er det hovedsagelig Vestre Gausdal samt Faaberg, der af hænde saavel Tømmer som Brændeved i noget nævneværdigt Omfang ; fra Vestre Gausdal opgives saaledes i Femaaret tilsamnien at være fremdrevet som Salgslast 5 Tylvter, mest 7.5 m. 23 cm. (12 Al. 9"), Tomuer ; i ringe Omfang (1 A, 15 Tylvter aarlig) leveres dog ogsaa Salgslast fra de Øvrige Herreder, saaledes ogsaa fra Øier, der er det eneste af Fogderiets Herreder, der regnes for egentlig skovmanglende. i Ostre Gausdals Herred. skal dog kjobe denfra baade Bygningsvirke, Brændeved og forædlede Trwmatenaher for at dække sit fulde Behov. Af Fogderiets hele Skovareal er omtrent Halvparten Privatskov 2), der ligesom i Nordre Gudbrandsdalen for det meste er pa'a, Indenbygdsboendes Hænder. Det totale. aarlige Forbrug af Trævirke inden Søndre Gudbrandsdalens Fogderi anslaaes til ca m 3. I Mangel af specielle Opgaver over det fra de gudbrandsdalske Herreder aavirkede Salgstømmer hidsættes følgende Opgave over det aarlige Tommerkvantum, der er optalt yed Lillehammer Lændse, der opsamler al den fra Laagen med Bivasdrag nedflødede Last, og hvor det Tømmer, der skal videre over Mjøsen, flaadelmgges. Ved nævnte Lmndse, hvor der beskjæftiges 7 A, 8 Mand, optaltes saaledes : Tylvter tilsammen altsaa Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig ca. 9 '2 Tylvter; dette Aarskvantum antages herefter og vistnok for en længere Tid at ville blive yderligere formindsket dels som en Folge af Mangel paa til Udskibningslast skikket Tømmer og dels af NØdvendigbedshensyn for at kunne tilfredsstille Bygdernes eget Behov inden Laagens Tømmerdistrikt ; (dettes Størrelse er i Momenter 1882" anslaaet til ca. 2 2 Km 2, hvilket Areal dog ikke staar i Forhold til det for begge de gudbrandsdalske Fogderier (se Side 5) efter de sidste Opgaver antagne Skovareal 1 52 Km 2). I det foregaaende Tia.ar beløb Mængden af det gjennem Laagens Vasdrag nedflødede Kvantum sig til 13 Tylvter i Gjennemsnit aarlig ; af det fra Laagen kommende Tommer i sidste Femaar blev ialt ca: 32 8 Tylvter fremført over Mjøsen til Minne ; i Femaaret udgjorde Tømmerpartiet herfra til Minne ca Tylvter aarlig. Resten af det i Femaaret fra Laagen kommende Tommer, Kfr. SkovdirektØrens Femaarsberetning, S ) De i Fogderiet værende Statsalmenninger anslaaes til et samlet skovfast Areal af ca. 425 Km' (Skovd. Femaarsberetning).

263 3 ca. 13, er optaget til Forædling dels ved Lillehammer (ca. 8 Tylvter) og dels (ca. 5 Tylvter) fort til søndenfor liggende trækonsumerende Ankeg (Bjørnstad, Gjøvik). Medens Skovarealet, saaledes som det af Forstmester Barth over Kristians Amt udarbeidede Skovkart ogsaa viser, inden de gudbrandsdalske Fogderier og inden disses enkelte Herreder igjen, med særlig Undtagelse af Lesje, Vaage og Faaberg, i det store Hele taget er forholdsvis lidet samlet, men gjerne er spredt, eller mere og mindre, navnlig langs Dalsiderne nordover, strøgvis fordelt, kan i Modsætning hertil Fogderiet Totens Skovareal, der efter de foreliggende Opgaver skulde udgjøre ca af det hele Fladeindhold, paa det nærmeste betragtes som en stor sammenhængende Strækning, væsentlig kun afbrudt af et centralt beliggende opdyrket Bælte i Vestre og Ostre Toten. Inden sidstnævnte Fogderi er det dog kun i dets to nordlige skovrigere Herreder, Bind og Vardal, hvor al Skov forøvrigt paa en Ubetydelighed nær er Privateiendom 1) og paa Udenbygdsboendes Mender, at der foregaar nogen større Skovdrift; Skoven her skal dog, som tidligere anført, were stærkt angrebet ved Hugst, saavel af Tømmer som af mindre Dimensioner, i de senere Aar. Nogen nærmere Opgave over Størrelsen af den samlede Tømmerproduktion foreligger dog ikke, hvorfor her kun kan henvises til de nedenfor meddelte Opgaver over den gjennem Herredernes Vasdrag nedflødede Tømmermængde. Salg af Brændeved, hvoraf en Del til Gjøvik og Hamar, er kun af ringe Betydning for de nævnte Herreder som for Fogderiet i sin Helhed. Fra Vestre Toten afhændes endel Asp til Fyrstikfabrikation. Hvad sidstnævnte og Ostre Totens Herred forøvrigt angaar, er disse for Størstedelen og saavidt muligt henvist til at faa det nødvendige Trævirke fra sine Bygdealmenninger, der har et. samlet Skovareal af ca. 25 Km2; af disse er det igjen kun den saakaldte Østalmenning, der har kunnet afse noget Tømmer til Salg og da særlig dens Lod No. 3, hvorfra der i Femaaret er solgt fra ca. 3 op til ca. 6 Tylvter Tømmer om Aaret, ialt tilsammen Tylvter, hvortil kan føies yderligere 1 65 Tylvter fra de to Lodder No. 4 og 5 ; de til Vestre Totens Almenning hørende Lodder No. 1 og 2 tilsammen ca Km2 ansees for utilstrækkelige til Bygdens Behov. Hovedmassen af det opgivne TOmmerkvantum fremdrives gjennem Hurdalsvasdraget til Vormen. Af Salgslast fra Toten til Mjøsen skal forøvrigt kun mindre betydelige Kvanta være leveret Aar om andet. Trods sin forholdsvis store Skovrigdom og sine ikke ugunstige Vækstforhold, kan det vel dog være et Sporgsmaal, om der ikke for det totenske Fogderis Vedkommende allerede og maaske endog i længere Tid har fundet en ikke ubetydelig Overafvirkning Sted, selv om ikke Misforholdet mellem Forbruget og den aarlige Produktion er fuldt saa stort, som følgende paa foreliggende Opgaver byggede Beregning udviser. ') Under Forstvæsenets Forvaltning staa et Par mindre Embedsgaardsskove med et samlet skovproduktivt Areal af ca. 5 Km2.

264 31 Til Dtekkelse af Fogderiets totare Forbrug af Trævirke til Gaards- 1) og Hus behov skal efter Skovkommissionens Opgaver medgaa m 3 Ansættes den aarlige Gjennemsnitstilvtekst inden Fogderiet til 2.5 m 3 pr. ha. eller 8 Kbfd. pr. Maa1 2), bliver den totale aarlige Tilvtekstmasse Forbruget alene overskrider altsaa efter dette Produktionen med 7 48 m 3 ; hertil kommer da den Træmasse, der dels afhændes udenfor Fogderiet og dels medgaar til de inden samme i Gang værende trækonsumerende industrielle Anlæg. Efter Amtmandens Iremaarsberetning for skal den i Fernaaret fra sidstnævnte Fogderi dels som Rundlast og dels til Forædling ved Sagbrug og Træsliberier anvendte Mængde Tommer i det Hele have udgjort 5 7 Tylvter, hvoriblandt dog adskillig Smaalast", for sidste Femaar antages at kunne regnes som anvendt paa lignende Maade som ovenfor angivet mindst et Kvantum paa. ialt 4 Tylvter. I Forbindelse hermed rnaa dog mærkes, at der paa Toten foregaar en ikke saa ubetydelig Torvdrift. Til de vestlige Mjøstrakter hører da foruden Toten ogsaa Feiringens Herred, hvorfra Leverance af Salgslast i sidste Femaar skal have været af forholdsvis - megen Betydning (i Gjennemsnit aarlig 15 it 1 6 Tylvter) ; ligesom ogsaa en Del Tømmer, særlig Smaalast, afhændes til Eidsvold til Forædling ved Sagbrug etc. Ogsaa Brændeved sælges i ikke ubetydeligt Omfang fra Herredet, af hvis Skove forøvrigt kun en Del er paa Udenbygdsboendes Hænder. Fra Mjøsens østtrakter eller fra de hedemarkenske Bygder foregaar Afhændelse af Salgslast kun i forholdsvis ringe Omfang antagelig Tylvter aarlig i de senere Aar fra Privatskove dersteds ; i Vang og Løitens Herreder kjøbes omend i mindre Grad -- saavel Brændeved som andet Trævirke. Af Hedemarkens Fogderis Skovareal, der anslaaes til ca af dets hele Fladeindhold, antages Privatskovene at udgjøre omtrent 1h eller ca. 5 Km2 ; af største Betydning for de tætbeboede og meget træforbrugende Herreder, der tilsammen have et Totalforbrug af Trævirke ansat 3) til m 3, bliver derfor de til hvert enkelt af dem hørende store Bygdealmenninger, der i en større og mindre Afstand fra Mjøsen som et stort sammenhængende Skovbælte omgiver Fogderiets 6 Herreder ; af disse Almenfinger, hvis samlede Skovareal med Fradrag af uproduktiv Mark anslaaes 4) til 943 Km 2, er det hovedsagelig kun Stange og tildels Romedals Almenning, som afhænder Salgslast, der da for Stanges Vedkommende kan fremdrives dels til Mjøsen og dels til Vasdragene i Nordre Odalen, hvorimod Tømmeret fra Romedals Almenning fremflødes gjennem de sidstnævnte Vasdrag ; fra Stange Almenning er opgivet som fremdrevet gjennemsnitlig aarlig 1 Tylvter Salgslast (7.5 m. 23 cm.), fra Romedals tilsammen i Femaaret ca. 9 Tylvter (7.5 m. 26 cm.). Fra hele den hidtil omhandlede Del af Hoveddistrikt B eller Gudbrandsdalens og Mjøsens TOmmerdistrikt er ifølge de førnævnte General- 1) Det aarlige Gjennemsnitsforbrug alene af Brændeved inden Fogderiet ansættes pr. Individ til 11.3 m3, hvilket er 5 in3 mere end Gjennemsnitsforbruget for det hele Land. 2) Efter Skovdirektørens Femaarsberetning , S. 171 og ) Efter Skovkommissionens Opgaver. 4) Efter SkovdirektØrens Femaarsberetning.

265 -- 32 rapporter" opgivet som mærket og fremført til Mjøsen med Bielve" nordenfor Minne ialt i Femaaret 81 6 Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig ca Tylvter Tømmer (beregnet til over 54 5 m 3); i Femaaret blev 1 ) over Mjøsen fra Kristians Amt ialt fremført 41 8, i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 28 7 Tylvter Tømmer. Af dette Tømmerdistrikts Flødningsvasdrag er da først specielt at nævne den allerede tidligere omtalte Gudbrandsdalslaag. For samme er dog ikke oprettet nogen Ftellesflødningsforening ; Lasten modtages enten leveret paa Stranden eller betinges leveret ved Lillehammer Leendse eller ved Minne. Vasdraget er ikke reguleret for Flødning ; dets paa flere Steder lave Bredder samt, under Mangel paa tilstrækkeligt Flomvand, dets mange Sandører, navnlig i Losna, lægge derfor ikke ubetydelige Hindringer iveien for Lastens hurtige og sikre Fremflødning. Af flødbare Bivasdrag af nogen Betydning kan mærkes : fra Vest: Ott a elv (Skiaker, Lom og Vaage), Si oaelv med Muruelven (Vaage, Hedalens Anneks), V i ns tr a (Nordre Fron, Kvikne Anneks) og G a us a eller Jør a med Svatsumelv (Vestre og Ostre Gausdal, Faaberg) ; fra st: F ry a (Søndre Fron, Ringebu, Venebygden), lira (Ringebu) og Tr om s a (Ringebu, Fodvang Anneks). Af andre Flødningsvasdrag med Udløb paa V e stsid en af Mjøsen er at nævne : Rind e n elv (gjennem Saksumdalen i Faaberg) ; kun fremflødet en mindre Del Salgstømmer. Vis in un delv (Bidd) ; fremflødes ogsaa lidt Tømmer fra Faaberg samt Torpen Annekssogn til Nordre Land. Ved den ved Bidd Glasværk liggende ',tends, der beskjæftiger 3 Mand, er optalt følgende Kvanta, hvori indbefattet en Del antagelig i Gjennemsnit aarlig ca. 4 Tylvter Smaalast indtil 4.4 in. 13 cm. (7 Al. 5") : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig 2 68 Tylvter med, for det større Tømmers Vedkommende, en Gjennemsnitsdimension af 7.5 m. 22 cm. I Vasdraget er der i de senere Aar foretaget Reguleringsarbeider. Til Mjøsstranden i Bind opgives i Femaaret at være fremført i Gjennemsnit aarlig 3 Tylvter. S t o kk e - eller Snertingdalselven (Bind, Snertingdalen) ; Elven let flødbar ; ved dens Udløb ligger Stokke Lændse, hvorfra der i Femaaret pr. Dampskib 1 er ført over Mjøsen ca. 7 8 Tylvter ; Flødningsopgaver foreligge ikke. I) Efter Amtmandens Indberetning.

266 33 Hun elven (Vestre Toten, Vardal) fra Enasjøen ; let flødbar ; i Vasdraget foregaar Fællesflødning ; Lændse ved Gjøvik, hvor Optælling finder Sted ; der er fremflødet : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter ; Halvdelen af den optalte Last ansættes til 7.5 ni cm. (12 Al. 7"-8") den øvrige Del er større Dimensioner. I et vestenfra i Vardal kommende mindre Vasdrag : Vesetelven, der har Udløb i Skumsjøen, der ved Konglestad- eller Ringstadelv igjen staar i Forbindelse med Hunelven, opgives at være fremflødet i Aarene tilsammen 2 28 Tylvter, hvoraf 2/3 med en Gjennemsnitsstørrelse af 7.5 m. 18 cm. og 1 /3 derover. Paa Mjøsens Ostside foregaar der Flødning i følgende mindre Vasdrag, men har denne forøvrigt kun været ubetydelig i Femaarsperioden ; Vasdragene, der ikke ere regulerede for Flødning, benyttes kun i den korte 1. Brumune lv e n (Vang, Ringsaker), hvorigjennem der i Femaaret fra Ringsaker Bygdealmenning er bleven fremflødet til Furnæsfjorden tilsammen Tylvter 5 m. 26 cm. (8 Al. 1") Salgstømmer. 2. Flag st ad e lv en (Vang) med Udløb i Akersviken ; i 1883 og 1884 er opgivet at være flødet ikke fuldt 1 Tylvter 7.5 m. 21 cm. Tømmer. 3. Sv art e lv e n med Fura (Løiten, Romedal, Vange, Stange), ligeledes med Udløb i Akersviken ; i enkelte Aar fremflødet et Par hundrede Tylvter Tømmer. 4. Viks- eller Lin cl e rud el v en (af Romedal Tomter Anneks, af Stange Tangen Anneks) falder ud i Korsødegaardsviken ; i Gjennemsnit aarlig antages fremflødet ca. 2 Tylvter. Hertil kommer da for Mjøstrakternes Vedkommende det Tømmer, der fremføres direkte til Strandene og derfra enten pr. Dampskib eller i særskilte Flaader føres til Minne, men hvorover der, som ovenfor bemærket, ingen specielle Opgaver foreligger. Derimod hidsættes Aarsopgaverne for Femaarsperioden over de til Mjøsen med Bielve" mærkede Tømmerkvanta (efter Generalrapporterne", kfr. Side 32) , Tylvter Til den til Hoveddistrikt B regnede Underafdeling: Vormen dis t rikt et, henhører da den sydlige Del af Ostre Toten, Herrederne Hurdalen og Eidsvold samt Dele af Nannestad (Bjerke Anneks) og af lices (Fenstad Anneks). De herværende Skove overveiende Gran siges i det store Hele taget at være i Tilbagegang; dog har Hurdalen betydelige Skove, hvoraf større Skovstrækninger paa Udenbygdsboendes Hænder, med god Reproduktion og med en aarlig Tilvækst af indtil over 6.3 Ir1 3 pr. ha. eller 2 Kbfd. pr. Maal 1 ). 1) Efter Skovkommissionens Indstilling af Mai 1879, Side 12.

267 34 Dette Herred afhænder da ogsaa i betydeligt Omfang (i Femaaret i Gjennemsnit aarlig ansat til ca. 8 Tylvter) Tømmer, dog af forholdsvis smaa Dimensioner; i noget Omfang foregaar ogsaa herfra Salg af Brændeved. I Eidsvolds Herred, hvor det flodede Salgstømmer i Gjennemsnit aarlig skal have udgjort Tylvter 6.27 m cm., (1 Al. 7 1/2 ") Tømmer 1) skal Afvirkningen i ikke ubetydelig Grad overstige Skovenes aarlige Gjennemsnitstilvækst, hvis Størrelse er anslaaet til ca. 2.8 M 3 pr. ha. eller 9 Kbfd. pr. Maa1 2). Fra sidstnævnte Herred er der desuden ogsaa pr. Bane fra Stationerne Eidsvold og Dal sendt i Femaaret gjennemsnitlig aarlig (ca Ton) Trælast og Breende 2). Jernbanen optager forøvrigt i det Hele taget en væsentlig Del af Distriktets Skovprodukter, saavel TOmmer som Smaalast, Props og Brænde ; af det nordenfra kommende, over Mjøsen fremdrevne Tommer bliver ogsaa en Del optaget her og sendt sydover pr. Bane, fra Eidsvold Station saaledes i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 4 1 Ton. Fra V o rm e n med Bielve er til Nordflødningen" flødet følgende aarlige Tømmerkvanta: Tylvter eller i Gjenneinsnit aarlig 3 6 Tylvter Tømmer (beregnet til m 3); i de to foregaaende Femaarsperioder og fremflødedes henholdsvis 1 9 og 6 6 Tylvter i Gjennemsnit aarlig. Af de anførte 3 6 Tylvter er som særskilt mærket til Vormen at opføre ca. 1 5 Tylvter (aarlig) ; i Tiaarsperioden blev mærket til Nordflødningen" i Gjennemsnit aarlig 1 6 Tylvter. Af flodbare Bivasdrag haves den paa Vormens østside fra Morskoven kommende L y s sj O a a samt den paa Vestsiden faldende Andel v, der, som bekjendt, danner Afløbet for Hu r dals sj ø e n ved dennes sydøstlige Ende. Over nævnte S flødes betydelige TOmmermængder saaledes i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 9 Tylvter 5 m. 23 cm. (8 Al. 9") Tømmer (beregnet til 27 9 m. 3) -- og i Femaaret i Gjennemsnit aarlig ca. 9 5 Tylvter. Hurdalssjøens store flodbare Tilløb ere : 1. fra Nord Hur d al selv en, der dannes af det fra det sydlige af Ostre Toten kommende Høvrenvasdrag saint den noget østligere fra kommende Stensjoelv ; 2. fra Vest : Sk ruk k eli vas draget med dets Fortsættelse Gjødingelven, samt 3. H egg ael v ; der ligeledes kommer fra Vest fra den paa Grændsen mod Grans Herred (Hadelands Østalmenning) liggende Oiangensjø, til hvilken So der fra nævnte Almenning i Aarene begge inkl. blev fremdrevet ialt Tylvter Salgslast. Ved den ved Hurdalssjøens nordligste Ende, ved Hurdalselvens Udløb, liggende Knain Lvandse er optalt: Tylvter I) Efter Amtmandens Femaarsberetning. 2) Kfr. Momenter 1886", S. 223.

268 35 Følgende Opgave angiver, hvilke Kvanta der aarlig ere flødede over Hur-. dalssjøen i Femaaret, nemlig : Tylvter Fra Hurdalssjø med Ande'lv er dog til Nordflødningen" kun opgivet at være leveret (efter Geneiialrapporterne") : Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig ca. 1 4 Tylvter mod i Tiaarsperioden i Gjennemsnit aarlig 2 6 Tylvter. I den ovennævnte Bielv Lyssjøaa, i Eidsvold, er i Femaaret flødet fra 5 indtil 1 3 Tylvter om Aaret i Gjennemsnit aarlig ca. 7 Tylvter til Nordflødningen". - Det fra Hoveddistrikterne A og B eller fra Glommen og Laagen Vormen fremflødede Tømmer bliver nu, som Side 11 fg. omtalt, optalt ved Landserne ved Fetsund, hvortil ogsaa 'roamer fra Lerelvens og fra Nitelvens.Vasdrag flødes, og udsorteres her i to store Hovedpartier, hvoraf det ene ekspederes *op til Lillestrømmen og til andre Brug ved Oieren og det andet, Hovedkvantumet, over Øieren og sydover. Nedenstaaende Opgaver (Tabel III) udvise det Tylvteantal, der aarlig i Femaaret er optalt ved de nævnte Lændser, samt det Kvantum heraf, der fra samme er ekspederet til Lillestrømmen, tilligemed det Tømmer, der er opgivet at være bommet over Øieren til Mørkfos. Tabel Optalt ved. Ekspederet til Bommet over Aar. Fetsund Liendser. LillestrOmmen. Øieren til MOrkfos , eller i Gjennemsnit aarlig ) Det til Lillestrømmen i Femaaret ekspederede Kvantum udgjorde saaledes ca. 17 vo af den i hele Glommen (cfr. Tabel I, S. 13) i samme Tidsrum fremflødede Tømmermængde ; i de foregaaende Femaarsperioder og afgik der sammestedshen henholdsvis 31 7 og 7 5 Tylvter. Efter i de to næstforegaaende Afsnit i Korthed at have meddelt de væsentligste Oplysninger angaaende Skov- og 141dningsforholdene for Glommenvasdragets nordøstlige og nordvestlige Dels Vedkommende, skal man gaa over til paa samme Maade som hidtil at omhandle Vasdragets sydlige Del (Hoveddistrikt C, se Side 4 og 6), hvortil da mere specielt her henregnes Lerelvens og Nitelvens Distrikt, Trakterne omkring Øieren samt de af Glommen berørte smaalenske Herreder. 1) Heri er indbefattet det foregaaende Aars i Vasdraget indeliggende TM:timer. 3

269 36 -- Ler- og Nitelvens samlede Distrikt, hvis Størrelse anslaaes til ca. 1 Km 2, omfatter den sydøstlige Del af Grans Herred og af Jævnakers Herred (Lynner Anneks), Nannestad Herred med Fradrag af næsten hele Bjerke Anneks, Gjerdrum, Dele af Ullensaker (Hovind Anneks), endvidere Nitedal med Hakedals Anneks, Skedsmo Herred samt Dele af Sørum (Frogner) og af Fet (Relingens Anneks). De herværende Skove siges ogsaa i Almindelighed at være i Tilbagegang særlig med Hensyn til Dimensioner Vaalisterlighed. og Reproduktion dog god; for Herrederne Nannestads, Ullensakers og Nitedals Skove har man 1) antaget, at der kan regnes den samme aarlige Gjennemsnitstilvækst som ovenfor under Eidsvold Herred nævnt ; i Ullensaker er der forøvrigt fundet den samme Maximumsgjennemsnitstilvsekst som i Hurdalens Herred, nemlig indtil over 6.3 m 3 pr. ha. En Gjennemsuitstilvækst af 2.8 m 3 pr. ha. eller 9 Kbfd. pr. Maal antages dog ikke tilstrækkelig til at kunne dække saavel Afvirkningen til Salg som Distriktets store Forbrug forøvrigt ; det aarlige totale Forbrug af Trævirke inden de to Fogderier Ovre og Nedre Romerike er saaledes anslaaet til henholdsvis m 3 og m 3. Af de nævnte Herreder er det dog kun Nannestad og Nitedal, der nu i noget forholdsvis betydeligere Omfang levere saavel større som mindre Last, hvoraf en Del gaar til Lillestrømmen og en Del videre til Oieren, over hvilken der i Femaaret herfra antages at were fort tilsammen ca Tylvter, -- mest i 1882: over 3 5 Tylvter, mindst i 1884 : vel 9 Tylvter. Fra Gjerdrum, der, naar bortsees fra Statsalmenningen, i det Hele kun har ubetydeligt af Skov, skal der ikke foregaa Salg af Last af noget Slags. I Ullensaker, hvis Annekssogn Hovind er den skovrigere Del af Herredet, er ingen Salgslast bleven fremflødet, hvorimod dette Herred ligesom særlig ogsaa Nannestad pr. Bane afhænder en Del af sine Skovprodukter 2). For Gjerdrums, Ullensakérs og Skedsmos Vedkommende finder dog ogsaa Kjøb saavel af Brændeved (særlig i Gjerdrum) som af andre Trwmaterialier Sted. Skedsmo Herreds meste og betydeligste' Skov ligger i Annekssognet Lørenskogen. Fra Nitedals Herred, hvis Annekssogn Hakedalen har betydelig Skov, leveres ikke ubetydelige Kvanta Brændeved til Salgs. Af Skovene i Nannestad og Nitedal er en betydelig Del og for Skedsmo Herreds Vedkommende kun en mindre Del paa Udenbygdsboendes Hænder. Den offentlige og kommunale Skov udgjør 3) i Nedre Romerikes Fogderi 17.1 Km 2 og i Ovre Romerikes Fogderi Km 2 ; Skoven er saaledes i dette, Ler- og Nitelvens, TOmmerdistrikt næsten udelukkende Privatskov (kfr. S. 5). Af Flødningsopgaver for sidste Femaar foreligger kun følgende: I Lerelv e n s Vasdrag, der har Udløb i Nitelven, er opgivet at være fremflødet Momenter 1886", S ) Ved Trøgstad og Dal Stationer skal der fra de ntevnte to Herreder blive afsendt gjennemsnitlig aarlig ca. 5 7 m3 eller over 3 4 Ton Trælast (kfr. Momenter 1886", S. 224). 3) Efter Forstmester &been.

270 Tylvter eller i Gjennemsnit aarlig Tylvter Tømmer med en Gjennemsnitsdimension af 6.25 m cm. (1 Al. 8 9") ; desuden er aarlig fremflødet 8 9 Tylvter Smaalast, der for en Del finder Anvendelse soin Props og Ved ; i de anførte Aarsopgaver antages at være indbefattet ialt Tylvter Salgslast, der er fremdrevet fra Hadelands Østalmenning. Nogen Ltendse, hvor Optælling af Tømmeret finder Sted, findes ikke i Vasdraget; derimod er d er udlagt Lændser ved Volloug, Hombledalen og Krogfos. Af Bielve kan særlig nævnes Rotua i Nannestad fra Raasjøerne paa Grændsen mod Nitedal. I Nitelv en eller Hakedalens Vasdrag skal der i Femaaret tilsammen være fremflødet over 5 8 Tylvter TOmmer, heri indbefattet Tylvter fra ovennævnte Bygdealmenning, der desuden ogsaa skal have leveret den betydeligste Del af den i Vasdraget nedflødede Mængde Stokkeved (3.3 (5 14 Al.) 1.), der i det Hele i Femaaret skal have udgjort ca. 3 2 Favne mod ca. 4 3 Favne i det foregaaende Femaar Af Akershus Amts Herreder s. taar tilbage at nævne som omend kun for en Del hørende til Glommendistriktet Enebak, der nemlig ogsaa er at henføre til Mosseelvens Tømmerdistrikt. Herredet, der er vel forsynet med Skov, leverede tidligere større Last i forholdsvis betydeligt Omfang ; i de senere Aar afhændes særlig Smaalast, hvoraf en Del i forædlet Stand, samt Brændeved. Af Tømmer er opgivet at være leveret til Mosseelvens Vasdrag tilsammen i Femaaret antagelig ca. 3 2 Tylvter ; til Glommen skal intet væsentligt være leveret. Af Brændeved er der fra Herredet leveret i Femaaret i Gjennemsnit aarlig 1 Favne til Salg. Af Herredets Skove, der dog ogsaa i det store Hele taget siges at være gaaet noget tilbage i det sidste Decennium, skal omtrent en Halvdel være paa Udenbygdsboendes Hænder. Af hele det Kvantum Udskibningstømmer, der aarligaars produceres inden Smaalenenes Amt i Gjennemsnit for Femaaret anslaaet 1 ) til 88 ms leveres der kun en meget ringe Del til Glommen ; den Forøgelse, som det fra Fetsund sydover ekspederede Hovedkvantum erholder ved Tilførsel af Tømmer fra Mørkfos og nedenfor, skal saaledes i almindelige Aar i det høieste beløbe sig til et Par Tusind Tylvter. Paa Strækningen fra den nedre Del af Oieren og til Leendserne ved Buskelsrud og Nees er ifølge Generalrapporterne" opgivet som mærket til Flødning i Femaaret tilsammen ca. 5 Tylvter. Denne ringe Forøgelse har da sin væsentlige Grund dels i det forholdsvis ringe Areal af Skov, der her egentlig henhører til Glommens Tonmerdistrikt 2), dels ogsaa i, at de Bygder, der her helt eller delvis ere at henføre til Glommenvasdraget, i det stère Hele taget nu efter 1) Af Forstmester Schee n: Almanak 1887, Side 4. 2) Glommens Nedslagsdistrikt i Smaalenene udgjor m 2, jfr. Norges Land og Folk" I, S. 21.

271 38 tidligere vidt drevne Hugster saavel til Eksport som til eget Forbrug ere daarlig forsynede med Skov, hvoraf flere endog neppe have tilstrækkeligt til eget Behov, saaledes som Tilfældet skal være i større og mindre Grad med følgende af Rakkestads Fogderis Herreder: Trygstad, Askim, Eidsberg og Skibtvet, endvidere med Borge Herred i Idde og Markers Fogderi samt med Herrederne Tune, Raade, Onsø og Gleaming af Moss og Tune Fogderi ; af samtlige disse nævnte Herreder har Trygstad, Eidsberg, Skibtvet og Tune fra 1 1 /2-3 Km 2 Skov pr. 1 Indvaanere, de øvrige under 1 1/2 Km 2 pr. 1 Indvaanere 1). De tre Herreder Raade, Ono og Glemminge maa i større og mindre Grad kjobe baade Bygningstømmer og Brændeved. Som forholdsvis mere skovrige med 3-5 Km 2 Skov pr. 1 Indv. 1 ) regnes i Rakkestads Fogderi Spydeberg, hvor dog ogsaa mange Gaarde ere uden Skov, saint Rakkestad tilligemed Skjeberg og Varteig i Idde og Marker. Angaaende Salg af Skovprodukter inden det heromhandlede smaalenske Distrikt hidsættes forøvrigt efter de foreliggende Opgaver følgende yderligere Oplysninger. Fra Trygstad er der i 1885 leveret til Fredrikshald gjennem Holandsvasdraget 4 A, 5 Tylvter Tømmer ; fra samme Herred sælges for- Ovrigt en Del Aspetømmer i Femaaret saaledes i Gjennemsnit aarlig 4 L 5 Tylvter ; fra Askim er leveret til Glommen i 1885 henved 2 Tylvter Tømmer (5 in. 26 cm.); i Eidsberg er til Lekumelven opgivet at være mærket i Femaaret i Gjennemsnit aarlig ca. 5 Tylvter. Fra Spydeberg er i Femaaret solgt fra et Par til Udhugst bortforpagtede Skove antagelig 8 à 1 Tylvter Tømmer samt Toptømmeret (4 m cm /2 Al. 4" 9" 121 efter samme ; Lasten er dog forædlet paa Stedet og ikke flødet i Vasdrag ; Rakkestad Herred har i det sidste Tiaar afhændet Kjøbmandslast i noget Omfang" og Tune Herred ikke ubetydeligt af Brændeved. Varteig Herred afhænder ogsaa lidt Salgslast, Spirer og Smaalast. Det aarlige Forbrug i Rakkestads Fogderi, hvis betydeligste Skovbygd, Rødenms, tilhører udelukkende det Fredrikshaldske Tømmerdistrikt, anslaaes ialt til M 3 2); Fogderiets Skovareal skal udgjøre ca af Fladeindholdet. Med Undtagelse af Herrederne Trygstad, Askim og Skjeberg, hvor Skoven i det sidste Tiaar skal have gaaet noget frem, er Skoven, der her overveiende dannes af Granen af Bartræerne, ellers i Almindelighed inden dette Distrikt i niere og mindre Grad gaaet tilbage ; Skovens Væksterlighed her er forøvrigt ogsaa ringe, ligesom de til Glommen stødende Trakter i Gjennemsnit høre til de mindst gunstige inden Amtet, og regnes desuden for disse Trakters Vedkommende neppe mere end 1/3 af Arealet som skovbevokset, hvorhos det ogsaa kan mærkes, at Skovene her nu heller ikke, mod hvad tidligere skal have e,) Norges Land og Folk" I, S. 284 og ) Efter Skovkommissionens Opgaver.

272 39 været Tilfældet, have nogen betydeligere Udstrækning, hvortil Grunden da for en stor Del maa være at søge i Skovens og Skovgrundens Mishandling og Forringelse ved tidligere paa flere Steder stedfunden uvorren Hugst og stærkt udbredt Braatebrænden. ) Kun i Tune Herred er en betydeligere Del af Skoven paa fremmede Hænder, ellers er næsten al Distriktets Skov privat Eiendomsskov. Af flødbare Bivasdrag til Glommen i Smaalénene er kun at mærke Lekumelv eller Eidsbergelven (Trygstad og Eidsberg) ovenfor Buskelsrud og Næs Lændser saint Rakkestadelven (Rakkestad) ovenfor Furuholmens Lændse, i hvilke begge der dog kun finder en ubetydelig Flødning Sted. Ved Siden af Hovedvasdraget benyttes inden Smaalenenes Distrikt ogsaa Jernbanen til Fremførsel af Trælast, saavel rundt som kantet 'Timmer, Skurlast og Brændeved. I følgende Tabel IV er sammenstillet det Tylvteantal Tømmer, der i Femaaret aarlig er ekspederet fra eller samlet ved de i Smaalenene liggende 3 Hovedlændser (se S. 12). Tabel IV. Fra Buskelsrud og Næs Lcendser ekspederet til Ved Ved Sande, Solli Brug ogfuruholmens Visten Lrendse Brugene ovenfor Fiedriksstad. Lændser oparbeidet. Sarpfos. oparbeidet eller i Gjennemsnit aarlig Fra Lændserne ved Buskelsrud og Næs er saaledes tilsammen (og omtrent med en Halvdel paa hver af dem) i Femaaret i Gjennemsnit aarlig ekspederet Tylvter, hvoraf af det til Fredriksstad ekspederede Kvantum skal være udsorteret aarlig ca. 1 9 Tylvter dansk Last (indtil 6 3/4") ; i Tidsrummet skal herfra være ekspederet i Gjennemsnit aarlig Tylvter, mest i 1874 ( Tylvter), mindst i 1879 ( Tylvter) ). A nm. I Anledning af Tabellerne I IV er at mærke: Sammenholder man de i Tabel III (S. 35) og IV anførte Laandseopgaver" saavel med hverandre indbyrdes som med de i Tabel I (S. 13) og II (S. 24) meddelte Opgaver, viser det sig ved nærmere Betragtning af samtlige disse Hovedopgaver, at der er større og mindre Uoverensstemmelser mellem dem indbyrdes. Disse Uoverensstemmelser maa da antages at skrive sig fra, at der dels er medkommet i Flødningen Tømmer, der ikke har været opgivet for Aaret som mærket", at der dels er bleven fremflødet 1) Kfr. Topografisk Journal, 17de og 18de Hefte: Forsgig til en Beskrivelse over ROdenæss, Schibtvedt og Bachestad Przestegjelde" ved H. B a s e. 2) Kfr. Norges Land og Folk" I, S. 99.

273 4 mellem de enkelte Lamdseankeg mindre fra foregaaende Aar indeliggende Tømmerpartier, og endvidere fra, at en Del Tommer enten er sluppet gjennem ( stukket under") eller ogsaa er bleven flødet forbi Lændserne og saaledes enten ikke er bleven optalt eller først er bleven optalt længere nede i Vasdraget, desuden maa her ogsaa det ved Mink", Brækage etc. foraarsagede Tab samt den Forøgelse, der finder Sted ved Tilførsel af Last inden Smaalenenes Amt eller af den saakaldte nedlandske" Last, og hvorover, som nævnt, kun ufuldstændige Opgaver foreligge, blive at tage med i Betragtning.

274 Fortsættelse. (Suite.) No. 36. Norges kommunale Finantser 1881, 1882 og (Finances des mmunes.) Den norske Statskasses Finantser (Finances de l'état.) Skolestatistik (Statistique de l'instruction publique.) Norges Bergvterksdrift 1E (Statistique des mines et usines.) Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigors Konsuler for Aaret I-II!. (Rap. Kriminalstatistiske Tabeller (Statistique de la justice criminelle.) ports nsulaires.) Strafarbeidsanstalter 1885/86. (Rapport sur les établissements pénitentiaires.) Norges Handel (Tableaux du mmerce,) Norges Sparebanker (Statistique des caisses d'épargne.) Rekruteringsstatistik (Statistique du recrutement.) Den norske Statstelegraf (Statistique des télégraphes de l'état.) Norges Postvæsen (Statistique postale.) Sindssygeasylernes Virksomhed (Statistique des hospices d'aliénée.) Norges Fiskerier (Grandes pêches maritimes.) - 5. Norges indenrigske Skibsfart (Mouvements du cabotage.) Sundhedstilstanden og hledicinalforholdene (Rapport sur l'état sanitaire et médical.) Folkemængdens Bevægelse (Mouvement de la population.) Kommunal Folketælling i Norges Byer (Recensement dans les villes.) Jordbrug og Fædrift (Agriculture et élève du bétail.) De offentlige Jernbaner 1886/87. (Rapport sur les chemins de fer publics.) Hos H. Aschehoug & Co. erholdes ligeledes tilkjobs folgende af det statistiske Centralbureau udgivne Værker: Statistique internationale: Navigation maritime. I. Jaugeage des navires. Christiania II. Les marines marchandes. Christiania III. A. Jaugeage des navires. (Renseignements mplémentaires.) B. Les marines marchandes Christiania International Skibsfartsstatistik: Tabeller vedkommende Handelsflaaderne i Aarene Kristiania Hefte. Statistisk Aarbog for Kongeriget Norge. Sjette Aargang ( ). - Annuaire statistique de la Norvége. Sixième Année ( ). Kristiania Hefte. Meddelelser fra Det statistiske Centralbureau. FOrste Bind ( ), Andet Bind ( ), Tredie Bind (1885), Fjerde Bind (1886), Femte Bind (1887). Kristiania (Journal du Bureau central de Statistique.) Oversigt over Kongeriget Norges geistlige, civile og judicielle Inddeling med Angivelse af Folkemængden efter Folketællingen 31te December Kristiania Hefte. Med Tillæg udgivet Site Marts Januar os

275 Meddelelser fra det statistiske Centralbureau udkommer regelmæssig med et Numer hver Maaned, indeholdende maanedlige Opgaver over Ind- og Udførsel af de vigtigste Artikler med detaillerede Opgaver vedkommende Trælastexporten, endvidere over Toldintrader, Brændevins- og Maltproduktion samt Afgift deraf, Jernbanernes Driftsindtægter m. v. Hertil vil i den Udstrækning, som.tid og Omstændigheder tillade, slutte sig statistiske Afhandlinger eller mindre Meddelelser angaaende forskjellige Forhold, der kan antages at have en mere almindelig Interesse, navnlig saadanne, der ikke omhandles i den officielle Statistik. Hver Aargang (12 Numere) vil udg,jøre et Bind paa omtrent 12 sextensidige Ark. Prisen pr. Aargang er 2 Kr. Enkelte Numere sælges ikke. Subskription modtages af D'Hrr. H. Aschehoug Sz Co. Det statistiske Centralbureau, Januar 1888.