Bilag 2. Det kan jo næsten betale sig at gå fuldtidsledig

Transkript

1 30. august 2013 Bilag 2. Dette bilag indeholder to medlemshistorier, der har været bragt i MA s nyhedsbrev MA-Nyt. Den første medlemshistorie handler om problemer ved reglerne for supplerende dagpenge. Den anden omhandler selvstændig virksomhed og dagpengesystemet. Til den første medlemshistorie er vedhæftet et udvalg af andre medlemmers kommentarer. MA-Nyt Det kan jo næsten betale sig at gå fuldtidsledig Der er intet økonomisk incitament på supplerende dagpenge. Tidsbegrænsningen på 30 uger er både urimelig og uhensigtsmæssig, mener cand.scient. i biologi, Søren Egelund. Af Nana Toft, journalist Foto: Stefan Kai Nielsen Søren Egelund mister sine supplerende dagpenge til marts. Så er de 30 uger, han har krav på inden for to år, opbrugt. En urimelig tidsbegrænsning. Det er ikke nok til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mener Søren, der siden august 2011 har arbejdet syv timer om ugen som gymnasielærer i biologi på VUC i Nyborg og i de sidste 14 dage har haft yderligere syv undervisningstimer i jagttegn. Der er absolut intet økonomisk incitament i at være på supplerende dagpenge for mig, siger Søren. Efter skat har jeg godt 800 kroner mere til min familie, end hvis jeg valgte at gå fuldtidsledig. Der er ingen, der ønsker, at jeg skal gå fuldtidsledig. Mindst af alt mig selv. Men hvis man kun kiggede på pengene, kunne det jo næsten betale sig. Hvor er fleksibiliteten den anden vej? Det er godt et halvt år siden, Søren stoppede som konsulent i Dansk Jægersystem og kom på supplerende dagpenge. Siden da har han søgt de job, han skal og mødt op til de møder i MA, han er forpligtet til. Han har søgt bredt inden for stillinger i både det offentlige og det private. Og han har søgt langt væk fra, hvor han bor. Min smertegrænse er tre-fire timers transport om dagen. Jeg har søgt job så langt væk som Nordjylland, og jeg mener ikke, jeg på nogen måde kan klandres for at være ufleksibel. Omvendt efterspørger Søren fleksibilitet i systemet. For ud over at det næsten ikke kan betale sig at arbejde, er Søren underlagt samme krav om at søge samme antal stillinger og møde op i a-kassen, som hvis han var fuldtidsledig. Og i den kontrakt, han har med VUC i Nyborg, kan han opsiges med øjeblikkelig virkning. Når jeg nu er underlagt samme krav som en fuldtidsledig, så er den her tidsbegrænsning på de 30 uger frustrerende for mig der går jo tid med det her. Udsigten til, at jeg om mindre end to måneder står uden supplerende dagpenge gør mig usikker, siger Søren. Reglerne spænder især ben for undervisere Jeg er underlagt et skoleår, hvor min arbejdsgiver kun ansætter hvert halve år. Kontrakterne løber til 1

2 juni, men mine supplerende dagpenge løber jo ud, før skoleåret er slut. Det synes jeg ikke er særlig fedt, siger Søren, der fortæller, at han ud over at søge fuldtidsstillinger har prøvet at skaffe sig flere undervisertimer, både hos VUC Nyborg og ved andre uddannelsesinstitutioner. For som Søren siger, er der jo et større økonomisk incitament i supplerende dagpenge, hvis du har flere end fx de 14 timer, jeg har. Er Søren bare forkælet? Men hvorfor er 30 uger ikke nok for Søren? Er det ikke privilegeret, at det danske samfund overhovedet tilbyder supplerende dagpenge? Er den usikkerhed, Søren og andre oplever, en lidt forkælet holdning? Kunne han ikke skaffe sig flere timer? Kunne han ikke gå tilbage på skolebænken og læse et ekstra fag og dermed blive mere attraktiv for sin arbejdsgiver? Hvor mange timer skal der til? Søren mener, han gør, hvad han kan for at skaffe sig et liv med hvad der svarer til fuldtid, men skolebænken er udelukket. Det har vi ikke råd til. Jeg har en familie nu og et hus, der skal betales. Jeg kunne have læst to fag. Men min drøm var ikke at blive gymnasielærer. Det var at blive biolog, og jeg satsede på, at det at blive ren biolog rent faktisk ville øge mine jobmuligheder, for så var jeg endnu mere specialiseret, forklarer Søren, der heller ikke synes, han er forkælet. Jeg skal selv betale min efteruddannelse Det er fedt at have muligheden for supplerende dagpenge. Men ud over den her tidsbegrænsning, er der fx også en efteruddannelse, man ikke kan få betalt, siger Søren. For som reglerne er nu, er det kun som fuldtidsledig, man kan få betalt efteruddannelse. Personer på supplerende dagpenge skal betale selv. Jeg kunne godt tænke mig at opkvalificere mig selv og øge mine chancer for et fuldtidsjob eller flere timer et andet sted. Men at betale kroner for fx seks ugers selvvalgt uddannelse er rigtig mange penge, fortæller Søren. Hvorfor er der også det benspænd i de supplerende dagpenge? Det forstår jeg ikke. På den ene side vil systemet gerne have mig i fuldtidsarbejde. På den anden side modarbejder reglerne det. Det er træls. Kære Mette Frederiksen Søren forstår godt dem, der vælger at være fuldtidsledige. Især hvis alternativet er en meget lille økonomisk gevinst, og der er de andre forhindringer indbygget i systemet. Men han ville aldrig gøre det selv. For ham er det væsentligt at have noget at stå op til, og selv om 14 timer ikke er meget, er alternativet et stort hul i cv et ikke noget, han tror, arbejdsgiverne ser positivt på. Søren ser to muligheder, når datoen rammer slutmarts. Enten går han fuldtidsledig, eller også lever han af de 14 timer, han har. Han har ikke lyst til nogen af delene. Så.. Kære Mette Frederiksen. De 30 uger er ikke nok. Jeg vil gerne bidrage til samfundsøkonomien og bruge min faglighed. Men lidt færre forhindringer ville gøre godt. MA-Nyt har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. 2

3 Kommentarer til artiklen fra medlemmer Kirsten siger: 2. februar 2012 kl. 15:49 Jeg har været i næsten samme situation, dog på baggrund af en 5-årigidræts uddannelse. Jeg pendlede henv. til et undervisningsjob og et timelønnet konsulentjob uden fast ugentlig arbejdstid alt i alt ikke nok til at nå den nedre ugentlige timegrænse. Det føles som et slag i hovedet at gøre et ærligt ihærdigt forsøg på at få noget på CV og så blive bremset, fordi de supplerende dagpenge ophører. Jeg valgte at gå fuldtidsledig og tage 6 ugers uddannelse, men det var en tam følelse at sige det til to arbejdsgiver, der havde stillet job til rådighed for en. Ligeledes synes jeg minister Mette Frederiksen burde gøre sig den overvejelse, hvad det gør ved vores uddannelsesinstitutioner, når elever skal skifte lærere flere gange i løbet af et enkelt skoleår (i Sørens tilfælde og i mit og givetvis i flere andres også ). I øvrigt gælder det jo for alle arbejdspladser, at det koster at tage nye ind også på deltid. Hvad har de af udbytte i det lange løb, hvis de ved, at grænsen er 30 uger for supplerende dagpenge. Enten finder den arbejdssøgende fuldtid hos en anden arbejdsplads, lykkedes det ikke,er det for mange økonomisk lige så smart at gå fuldtidsledigt er de 30 uger på supplerende dagpenge til trods for muligheden for at øge viden og kompetence i den aktuelle deltidsansættelse. Astrid siger: 2. februar 2012 kl. 16:17 Jeg er også på supplerende dagpenge, dog er der tale om et barselsvikariat der udløber samtidig med min ret til supplerende. Men nu er nogle af mine kollegaer begyndt at tale om, at hende jeg er vikar måske vil forlænge barslen og så er jeg i sammen situation som Søren, Casper og Kirsten. Så jeg er helt enig i at perioden, hvor man har ret til supplerende dagpenge er for kort. MRI siger: 2. februar 2012 kl. 17:23 Hej, Jeg har været i samme situation endda i en sådan at jeg måtte vælge at sige mit gode job op som lovede mig fuldtid til sommer dette var i marts mdr. Jeg vil tro at det er bedre for alle at man har et delvist job end at man intet har. Det koster jo mere at have folk på fulde dagpenge end at f.eks. give dem 20 timer i ugen og lad os ind se at det er meget svært at finde fuldtidsbeskæftigelse i dag. En ting er at man selv skal sige et fint job op en anden er at det ikke passer til arbejdsmarkedet i dag. Jeg har arbejdet meget som ekstern lektor og de stillinger ofte uden fuldtid. I dagens Danmark bliver der flere og flere af den type job fordi man vælger at lade fast ansatte gå på de foreskellige universiteter derfor bliver der flere og flere løst ansatte. At man så straffer folk fordi de ret faktisk gider at have et arbejde tilmed et der ikke giver pension og følger med lønkurverne syntes jeg er skidt. Hvem skal ellers varetage undervisningen? Det tager ca 1 år at komme ordentligt ind i det stof man underviser i, hvis det er et nyt kursus dvs. at disse regler er med til at gøre undervisnings kvaliteten på videregående uddannelser dårligere. Lige som du bliver god til det må du selv sige op hvis du ellers vil kunne klarer dig økonomisk. Hvis man gerne vil have verdens bedste skoler og universiteter må man sørger for nogle af følgende punkter: pengene nok til fuldtidsansættelser, penge nok til forskning, ordenlig løn og vilkår for timelønsansatte inkl eksterne lektore (overenskomsten har ikke været ordenligt forhandlet i årevis og nu presser de 30 uger også), mindre udskiftning i de forskellige fag og af undervisere.. men det hænger lidt sammen med alt det jeg allerede har skrevet. 3

4 Som de tidligere her i diskussionen også har nævnt så bliver man ikke dygtigere af at sidde hjemme og søge arbejde, man får ingen erfaring, kommer ikke i berøring med den virkelige verden og chancerne for at få et fuldtids job daler i takt med tiden man går ledig. Det er jo engang lettere at få et fuldtidsjob eller flere timer, når man er i job. Jeg er idag i den heldige situation at jeg har timer nok til at undgå dagpenge, men det har været svært og det er på et hængende hår for ikke at miste min ret til supplerende dagpenge anden gang før jeg fik det antal timer jeg har idag. Jeg er meget glad for mit job og min arbejdsgiver og ville meget nødigt have mistet dem pga. Supperende dagpenge regler, så jeg var heldig. Jeg ved dog at alle langt fra er så heldige og min søster står i samme suppedas pt. sige jobbet på 20 timer op og gå tilbage på dagpenge eller stoppe dagpengene. Det store problem med det er, hvis hun vælger det sidste og hendes arbejdsgiver så får kolde fødder om hendes timer til september, så kan hun pludseligt ikke få dagpenge på samme sats mere, hvis overhovedet, da hun har arbejdet 20 timer og til lav løn. Hun har desuden børn og det er svært at få tingene til at nå sammen ret økonomisk uden enten supplerede dagpenge. Jeg mener at man skulle være meget mere nuanceret i sine evalueringer af supplerende dagpenge. Jeg ved at der er mennesker der lokerer på de supplerende dagpenge, men det er nok ikke engangen 25% af dem der benytter sig af det dvs. man rammer meget forkert med denne regel og gør livet surt for mennesker der virkeligt ønsker at yde en indsats. Det mener jeg, er meget forkert. Så man man bruge midler på at undersøge de enkelte sager mere nøje og se på økonomiske sammenhænge. Jeg tvivler ærligt på at f.eks. ret mange magistere med studiegæld mm gerne vil være ledige eller på supplerende dagpenge i lang tid, hvis de kunne vælge. Hvad skulle man dog tage lån mm for ellers? 4

5 MA-Nyt A- kasseregler kvæler innovationen Helle Bach Riis er ekstern lektor på RUC og indehaver af virksomheden Kulturbüro. Hendes indlæg har tidligere været bragt på Berlingske.dk, men bringes her i sin fulde længde: Vi skal konkurrere på viden, siger politikerne. Alligevel bliver man straffet for at tage et selvstændigt initiativ. A-kassereglerne er indrettet efter et industrisamfund, hvor vi alle stod ved samlebåndet, og ikke efter det videnssamfund, som ifølge samtlige politikere er fremtiden. Jeg har et deltidsjob, men jeg har også min egen virksomhed. Jeg er højtuddannet og arbejder på at omsætte min specialistviden til konsulentydelser. Jeg gør med andre ord det, stort set samtlige politikere mener, er fremtiden for Danmark: Jeg omsætter min faglighed til business. Alligevel optjener jeg ikke ret til dagpenge. For at optjene dagpengeret skal man have arbejdet 1924 timer inden for en periode på 3 år. Det er fair nok, og det var ikke noget problem, da jeg var ansat i et fuldtidsjob. Problemet er, at jeg nu ikke må tælle timerne fra min egen virksomhed med på trods af at jeg kan dokumentere dem med både fakturaer og omsætning. Hvis jeg fortsat skal optjene dagpengeret, er det altså langt smartere for mig at sætte min virksomhed på standby i nogle måneder og tage et rengøringsjob ved siden af mit job som ekstern lektor end at arbejde kontinuertligt med min virksomhed. Ene og alene fordi kun timer indberettet af en arbejdsgiver tæller! Der er godt nok muligt at være kombinationsforsikret, men den mulighed bliver afskaffet af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg, red.) til nytår, som et led i Væk med bøvlet -planen. Der er nemlig for få, der bruger den. Ja, det tror pokker. Kravene til kombinationsforsikringen er håbløse at leve op til for fremtidens selvstændige videnskonsulenter. Over 15 timer om ugen skal man arbejde i sin virksomhed, før det tæller, og kun uger, hvor man også har lønarbejde, tæller med. Det betyder i praksis: 1) Når jeg i gennemsnit kun arbejder 10 timer om ugen i min virksomhed, ryger de timer ned i et stort, sort hul. De bliver simpelthen ikke anerkendt som arbejde. På trods af, at jeg kan dokumentere dem med fakturaer og omsætning. 2) Som ekstern lektor arbejder jeg kun 10 måneder om året. Det vil sige, at i de to måneder, hvor jeg ikke har lønarbejde og rigtig har tid til at arbejde i min virksomhed, kan jeg ikke tælle timerne med. Derved opretholder jeg ikke beskæftigelseskravet på 1924 timer og mister altså retten til dagpenge. Det forekommer mig fuldstændig urimeligt, at jeg ikke kan regne mit selvstændige arbejde med. Sidste år havde jeg 400 arbejdstimer i min virksomhed. På to år kommer jeg altså til at have 800 arbejdstimer, som tæller ingenting(sic!) i beskæftigelsessystemet. Det ville et rengøringsjob derimod gøre. Det er sørme godt, jeg har brugt fem år og en masse af samfundets penge på at tage en universitetsuddannelse. Jeg vil gerne understrege, at det ikke handler om, at jeg gerne vil på dagpenge. Jeg håber inderligt, at det aldrig bliver nødvendigt, og jeg gør alt for at forsørge mig selv. Jeg vil bare gerne have mit selvstændige arbejde anerkendt som arbejde. Jeg er klar over, at argumenterne handler om, at dagpenge ikke må blive skjult erhvervsstøtte. Den er jeg med på, men jeg kan jo dokumentere mit arbejde. Jeg er også med på, at der altid har været en risiko forbundet med at springe ud som selvstændig. Men hvis regeringen vil have sin strategi for uddannelse i 5

6 entreprenørskab til at udmønte sig i flere selvstændige iværksættere, skal samfundets institutioner herunder a-kassereglerne følge med og støtte den udvikling. Springet fra fastansat til selvstændig indebærer i forvejen en stor usikkerhed, fordi man går fra fast til varierende indtægt. Når det også indebærer den usikkerhed, at ens arbejde ikke længere tæller som arbejde i a-kassen, er det potentielt en barriere for at springe ud som selvstændig. Så kære beskæftigelsesminister, hvis du virkelig vil af med bøvlet, så afskaffer du ikke kombinationsforsikringen, men forenkler kravene til at leve op til den, så alle altid kan tælle deres selvstændige timer med i beskæftigelseskravet. 6