Denne artikel har følgende indhold:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne artikel har følgende indhold:"

Transkript

1 Visionær Ledelse Forlaget Andersen 3.3 Virksomhedsetik Af direktør Michael Jensen, Colea Consult Indhold Denne artikel har følgende indhold: 1. Baggrund 2. Virksomheden 3. Kunden 4. Medarbejderen 5. Samfundet 6. Konklusion 1. Baggrund Vi lever i en tid, hvor den private økonomis betydning for millioner af menneskers velbefindende og multinationale selskaber med enorme økonomiske (magt)midler, om ikke truer, så i hvert fald udfordrer, nationalstaternes oprindelige egenskab af magtcentrum og garant for den enkeltes sikkerhed. Ofte består valget, for virksomheden, i om etisk forsvarlig virksomhedsdrift skal forfølges fordi, det er profitabelt eller fordi det er etisk korrekt. 15 års arbejde som virksomhedskonsulent har vist mig, at det ikke er helt entydigt, hvad der motiverer forskellige virksomheder. Dette understreges også af de sidste 20 års virksomhedsskandaler, der viser, at nogle virksomheder er parate til at gå på kompromis med både lov, etik og moral, hvis de kan tjene penge på det. I denne artikel forsøger jeg derfor at afdække hvordan en virksomhed kan ledes sundt, dvs. såvel profitabelt som etisk forsvarligt. I kapitel 1 forholder jeg mig til virksomheden som begreb og størrelse. Formålet er at afdække hvem virksomheden egentlig er, og i forlængelse heraf at afdække, hvilke mål, interesser og formål en virksomhed bør have, herunder giver jeg en overordnet beskrivelse af den gode virksomhed. I kapitel 2 beskriver jeg virksomhedens forhold til kunden, og hvad jeg mener begge parter med rimelighed kan fordre af hinanden og hvad en god virksomhedsetik, i forhold til kunden, er. I dette kapitel sætter jeg specielt fokus på begrebet en retfærdig pris. Kapitel 3.3 Side 1/20. Oktober 2009

2 I Kapitel 3 behandler jeg forholdet mellem virksomhed og medarbejder. Rettigheder og pligter er et naturligt udgangspunkt her, og med henvisning til bl.a. kontraktteori beskriver jeg, hvad der bør kendetegne dette forhold. Ligeledes er det specielle magtforhold mellem virksomhed og medarbejder, interessant at analysere. I kapitel 4 behandler jeg forholdet mellem virksomheden og samfundet. Her sætter jeg især fokus på virksomhedens bidrag til det gode liv, på det rimelige i, en vis grad af, offentlig styring og regulering og endelig på virksomhedens sociale ansvar (CSR). 2. Virksomheden En virksomhed kan defineres som en organisme af interdependente individer, og en organisme, der er afhængig af det omgivende samfund og andre virksomheder for at overleve (McAuley et al.). Virksomhed har rod i det fællesgermanske virke, der handler om at udøve eller udrette noget. En analogi ses til i det engelske business der kommer af busy, dvs. at være beskæftiget med noget. Der er tale om et, på denne måde, dynamisk begreb, som henleder opmærksomheden på virksomhedens driftmæssige egenskaber. Et spørgsmål, der bør besvares er: Hvem er virksomheden egentlig? Virksomheden er, oftest, kendetegnet ved at have en ejerkreds i form af aktionærer, en bestyrelse, en direktion og nogle medarbejdere. Dybest set er virksomheden altså = dens aktionærer, der jo er ejerne. Interessant er det imidlertid, at det, juridisk, ikke er dens ejere, men bestyrelsen og direktionen, der har ansvaret for den daglige drift af virksomheden, og som kan pålægges strafansvar, mens ejerne, i teorien, kunne sidde tilbagelænede og høste frugterne af uetisk virksomhedsdrift. Det er indlysende, at det kan være problematisk, at den egentlige ejerkreds er en række desinteresserede aktionærer, som kun besidder et begrænset økonomisk og juridisk ansvar, og som umiddelbart har et ønske om størst muligt afkast. Dette problem behandler jeg mere indgående i kapitel 4 i dets samfundsmæssige perspektiv. Set fra en anden vinkel er virksomheden imidlertid karakteriseret ved den medarbejder, diverse interessenter møder i hverdagen. Dette er især en opfattelse, der kan opleves hos kunden, som primært vil vurdere virksomheden, herunder dens etiske vandel, ud fra det umiddelbare møde med dens medarbejdere. Det betyder, at virksomheden er en størrelse, som er sværere at afgrænse, end det umiddelbart fremgår. Med denne, ikke entydige, afgrænsning, er spørgsmålet om virksomhedens ansvar en problematisk størrelse, der har skabt nogen debat. Den amerikanske økonom Milton Friedman ( ), var af den opfattelse, at virksomheden ikke kan pålægges ansvar: Kapitel 3.3 Side 2/20. Oktober 2009

3 What does it mean that business has responsibilities? Only people have responsibilities. A corporation is an artificial person and in this sense may have artificial responsibilities, but business as a whole cannot be said to have responsibilities, even in this vague sense. Friedman Hvis Friedman har ret i sin tese, så betyder det, at virksomheden som sådan ikke kan stilles til regnskab for dens handlinger, men at kun enkeltpersoner inden for virksomheden kan stilles til regnskab. Men vi stiller virksomheden til regnskab for dens handlinger, og ikke kun f.eks. dens direktion 1, og ikke mindst virksomhedens interne beslutningsstruktur gør, at dette giver mening som den danske teoretiker Jacob Rentdorf hævder. Samtidig giver det god mening, at virksomheden som et samfund pålægges rettigheder og pligter på linje med andre sådanne, for hvis vi skulle føre Friedman s argument til enden, ville det medføre, at staten som på tilsvarende vis er en kunstig person heller ikke kunne pålægges ansvar, hvilket er absurd. Jeg mener således, at der kan argumenteres for, at det giver god mening at betragte virksomheden som en enhed, der kan pålægges et ansvar, transformeret i en række pligter såvel som en række rettigheder. Det må betegnes som væsentligt for en virksomhedsetik som sådan, at det giver mening at betragte virksomheden som ansvarlig for sine handlinger. Personers og organisationers godhed hænger sammen med de formål og mål de forfølger, og endvidere kan den siges at afhænge af de intentioner, motiver, følelser, overvejelser osv., der ligger bag deres handlinger. Det betyder, at en virksomheds godhed for det første kan bestemmes ud fra de dyder, der ligger bag det formål den er sat i verden med, dvs. de bidrag den ønsker at yde, og hvordan den, i bredest mulig forstand, tilvejebringer, producerer og markedsfører disse. På samme måde er de dyder, der ligger bag defineringen af virksomhedens endemål udtryk for dens godhed. Det betyder, at virksomhedens endemål, og de dyder, der ligger bag deres bestemmelse, skal ses i et større perspektiv end virksomhedens egen sfære. Det bredeste perspektiv er det gode liv. Det betyder, at den gode virksomheds mål videre skal ses i lyset af begrebet om menneskelig blomstring 2. Kapitel 3.3 Side 3/20. Oktober 2009

4 Det medfører, at den gode virksomhed vil tage højde for miljøet, for om dens produkt stiller menneskeheden eller blot kunden bedre end hun ville være stillet uden virksomhedens produkt, at den er ærlig i sin markedsføring, behandler sine samarbejdspartnere ordentligt osv.et sted litteraturen ofte slår ned, når den skal bedømme en virksomheds godhed eller etiske vandel, er på direktionen, og det må da også siges at være et åbenbart dilemma, at mange direktioner, af virksomhedens ejere er sat til at varetage virksomhedens langsigtede interesser, samtidig med, at de forventes at præsentere årlige overskud, som gør det muligt for ejerkredsen at høste udbytter, der som minimum modsvarer lidt over obligations- og bankrenten. Direktørens dilemma består derfor i en afvejning af disse modpoler, hvilket kan komme til at sætte hans integritet under pres. Dette dilemma forstærkes yderligere når direktøren, som en del af sit honorar, modtager en bonus, enten som likvider eller i form af aktieoptioner, hvis størrelse er bundet op på leveringen af kortsigtede resultater. Da litteraturen ofte leverer negative eksempler på direktørens håndtering af dette dilemma, vil jeg give et eksempel på det modsatte: Begivenhederne i USA den 11. september 2001 betød en kraftig trussel mod luftfarten, men modsat mange af sine konkurrenter, besluttede direktionen i Southwest Airlines at håndtere den truende krise offensivt. Således fraskrev den sig i stilhed sit honorar for resten af året. Samtidig tilbød man de kunder, der ikke turde flyve, at tilbagekøbe deres billetter uden omkostninger under mottoet We gave you the freedom to fly. Now we give you the freedom NOT to fly Bragdon Denne gestus og mange lignende i denne virksomhed, der ligger i toppen af det såkaldte LAMP indeks 3, har bl.a. medvirket til, at medarbejderne frivilligt arbejder over og under oliekrisen i 1970 erne donerede penge til virksomheden (Bragdon). Dette kan tages som et godt eksempel på, at de karaktertræk, som kendetegner virksomhedens direktion, kan aflæses direkte i virksomhedens handlinger. Dydsetikken omhandler normalt individers særligt gavnlige karaktertræk, men kan i videre forstand også læses som virksomhedens karaktertræk. Robert C. Solomon ( ) opremsede en række specifikke virksomhedsdyder og dyder for the corporate self (Solomon s. 207 ff.). F.eks. beskriver Solomon de basale virksomhedsdyder som værende ærlighed, fairness, tillid og smartness. Dvs. at den gode virksomhed som minimum skal besidde disse dyder, hvor den sidste, smartness, bl.a. handler om at forstå branchens og spillets regler og en evne til at begå sig i forhold til disse. Kapitel 3.3 Side 4/20. Oktober 2009

5 3. Kunden Ved kunde forstår vi køberen af virksomhedens produkter, dvs. den der betaler for produktet. Umiddelbart kan det synes unødvendigt med denne definition, men i praksis sker det, at virksomheden er i tvivl om, hvem kunden egentlig er 4. Et moderne begreb på konsumentmarkedet er forbruger. Jeg har en indædt modvilje imod dette begreb, idet jeg forbinder det med en hjerne- og viljesløs automat, der desinteresseret lader sig manipulere af smarte reklametricks. Når dette er sagt, er der ikke tvivl om, at nogle virksomheder agerer som om dette var tilfældet. Dette begreb er imidlertid uforeneligt med god virksomhedsetik, og konsekvent bør det være sådan, at virksomheden betragter sine kunder som intelligente individer, med egne præferencer, der bør tilgodeses i både virksomhedens produkter og markedsføring. Virksomheden bør derfor som minimum ikke fremstille og sælge produkter, der stiller kunderne, eller andre, dårligere end de var stillet i forvejen. Dette hensyn tilsidesættes i det øjeblik virksomheden producerer, markedsfører og sælger produkter, der hæmmer f.eks. børns fysiske og mentale udvikling, hvad enten det så er fordi produktionen eller produktet er belastende. Et ekstremt eksempel på, hvordan det kan gå, når virksomheden tilsidesætter kundens præferencer, illustreres af Nick Forster, der beskriver, hvorledes Ford Motor Company, i forbindelse med introduktionen af Ford Pinto i 1960 erne, konstaterede, hvordan bilen ved kollisioner kunne forvandles til brandbomber, pga. en defekt i bilens benzintank (Forster s. 489). Ud fra (kyniske) beregninger kunne Ford konstatere, at omkostningerne ved at rette fejlen (en ny benzintank var udviklet) ville løbe op i $ 110 pr. bil, eller samlet $137 mio. på årsbasis. Omvendt kunne Ford imødese omkostninger i størrelsesordenen $ 50 mio. årligt til erstatninger, på grund af de dødsfald og svære kvæstelser, der opstod som følge af fejlen, hvis man undlod at rette den. Ford valgte den sidste løsning og endte med at tabe et betragteligt millionbeløb, da skandalen blev afsløret, samtidig med, at virksomheden naturligt tabte på den etiske konto. Ford er i øvrigt en virksomhed, der fra en kæmpe succes i starten, hvor virksomheden netop havde ry for at fokusere på specielt kundens interesser (Balkan), i dag har ry for i høj grad, på linje med øvrige amerikanske bilproducenter, at overse både kunde- og især miljøinteresser (Forster s. 489 ff). I litteraturen tegnes et skarpt skel mellem på den ene side en Friedman sk pointering af, at virksomheden har en forpligtelse til at skabe profit, og på den anden den holdning, at det er nærmest uetisk, at virksomheden har til formål at tjene penge på sine aktiviteter. Kapitel 3.3 Side 5/20. Oktober 2009

6 Derfor er det særlig interessant at studere Joseph Bragdon, ifølge hvem der tilsyneladende er entydige beviser i retning af, at det er de virksomheder, som fokuserer på andet end økonomiske endemål, der i den sidste ende er mest profitable. Dette peger i retning af, at der ikke nødvendigvis er en modsætning mellem det at gøre det gode og at profitere deraf. Diskussionen om virksomhedens ret til at profitere af sine ydelser kan spores helt tilbage til antikken og op gennem middelalderen, og må formodes at have eksisteret, i en eller anden forstand, siden mennesker begyndte at udveksle ydelser 5. Den engelske filosof John Locke ( ) forsøgte at vise, hvorledes vi har retten til vores hænders og krops værk, og hvordan vi, gennem bearbejdning, erhverver os retten til de naturskabte ressourcer. Videre hævdede Locke med sin arbejdsværditeori, at det er den mængde arbejde, der er lagt i en ting, der bestemmer dens værdi. Dette argument giver imidlertid ikke virksomheden ret til at tage en pris for sine produkter, der ligger ud over den, der modsvarer omkostningerne ved at producere dem, og understreger en mangel ved denne teori: Det er andet og mere end det arbejde, der lægges i tingen, der bestemmer dens værdi. F.eks. påpegede Robert Nozick ( ), at hvis jeg producerer en vare, der dækker et behov hos dig, er du bedre stillet, end hvis jeg ikke gjorde det, derfor kan jeg godt tillade mig at tjene på varen. Fortjenesten kan altså siges at udligne eller kompensere for den nydelse eller nytte virksomheden bidrager til. Med udgangspunkt i denne argumentation er der fuldt redegjort for, at det er i overensstemmelse med god etik, at virksomheden tjener på sine produkter, for så vidt som disse stiller aftageren bedre end han ville være stillet, hvis ikke produktet fandtes. Fører vi dette argument videre fordrer det, at der tages udgangspunkt i hvad det vil sige at være stillet bedre. Et ensidigt, kortsigtet nydelsesperspektiv, falder på bekostning af f.eks. mere langsigtede sundhedshensyn. Det betyder, at det er uetisk at leve af at producere og sælge produkter, der er sundheds- eller miljøskadelige som f.eks. cigaretter, og visse former for fødevarer. Endvidere bør det indgå i virksomhedens overvejelser om produktet, samtidig med, at det gavner nogle, er skadeligt for andre, f.eks. i kraft af den måde det produceres eller forbruges. Denne minimumsbetingelse om, at virksomheden ikke stiller kunden dårligere end han var uden dens produkter, bør følges op af et krav om, at virksomheden sælger sine produkter til en retfærdig pris. Kapitel 3.3 Side 6/20. Oktober 2009

7 Jeg har allerede med henvisning til Nozick påpeget, at det er retfærdigt, at virksomheden tager sig betalt for den gevinst kunden opnår ved at købe dens produkter, men vil gerne diskutere dette lidt nærmere. Managementprofessoren David Vogel påpeger i denne forbindelse, at der åbenbart er to ting, der skal være tilfældet for at kunden synes det er i orden, at en virksomhed tjener på sine produkter: 1) Indtjeningen skal afspejle omkostningerne, og 2) Indtjeningen må ikke ske på bekostning af andres lidelser (Vogel s. 110). Over for dette anfører Thomas F. MacMahon, at begrebet en retfærdig pris ikke er en rigid sum, men resultat af en interaktion. Et resultat af udbud og efterspørgsel. Vogel påpeger endvidere, at det traditionelt er blevet foragtet, at virksomheden eksisterer med profit for øje. Som tidligere antydet fornemmes denne grundlæggende foragt også at ligge i det mønster litteraturen på området er domineret af. Jeg er personligt af den opfattelse, at der kan argumenteres for det etisk forsvarlige, det retfærdige, i, at den virksomhed, der er drevet at altruistiske motiver, dvs. har en forretningsplan, der udtrykker et behov om, inden for dens område, at bidrage til menneskelig blomstring, og hvis produkter og produktionsmetoder i bredest mulig forstand er etisk forsvarlige, ligeledes, i bredest mulig forstand, tjener så tilpas meget, at dens ejere kan konsolidere virksomheden og således sikre dens overlevelse og endda udvikling på sigt 6. For det første fordi det, som Bragdon dokumenterer, viser sig, at de på sigt vil udkonkurrere andre virksomheder inden for samme branche, der er baseret på dårligere principper, og derfor vil gøre verden til et bedre sted at leve. For det andet fordi det må være i kundens interesse, at de virksomheder, som producerer de sundeste produkter overlever. Disse to konsekvensetiske argumenter kan yderligere underbygges af et tredje, pligtetisk, som med en praktisk formulering af Immanuel Kants ( ) kategoriske imperativ, kunne hedde noget i retning af, at det er ønskværdigt, at alle virksomheder måtte kunne leve og endda leve godt deraf, at de bidrog til menneskelig blomstring og producerede deres produkter på en sådan måde, at de ingen eller intet skadede derved. For det fjerde kan det siges, at det vigtige ikke er, om virksomheden profiterer af sine ydelser, men om den gør det ud fra de rette motiver 7, karaktertræk osv. Et yderligere element, der kan inddrages i dette tilfælde, er det evolutionære synspunkt ifølge hvilket det er nyttigt, som Shawn P. Daly et al påpeger, at balancere virksomhedens profit-behov med mere generelle vurderinger af kundens behov, købekraft osv. idet, det viser sig i praksis, at virksomheder, der evner denne balance, overlever på sigt. Kapitel 3.3 Side 7/20. Oktober 2009

8 Et andet væsentligt område at vurdere, i etisk forstand, er imidlertid den måde, hvorpå virksomheden sælger og markedsfører sine produkter over for kunden. Den canadiske jurist og forfatter Joel Bakan (f.1959) kommer i denne forbindelse med flere udfald imod virksomhedens handlinger. Bl.a. udtaler han sig imod manipulering af børn i reklameøjemed. Ligeledes argumenterer han imod salg af skadelige eller usunde produkter til børn. Bakan går endog så vidt, som til at postulere, at den moderne virksomhed ønsker en egocentreret, hjernetom forbruger, og at virksomheden forsøger at skabe en sådan gennem reklamer osv. Der er to forhold, som er væsentlige at påpege her. For det første bevæger en stor del af de private virksomheder sig på business-to-business markedet, hvor relationen i høj grad kan betragtes som et spil, hvor magt og bluf er væsentlige elementer. På dette afgrænsede område er Albert C. Carr s redegørelse er stort set adækvat, når han hævder, at virksomhedsetikken grundlæggende kan betegnes som en spiletik, på linje med den vi ser i f.eks. poker, hvor alt, undtagen snyd er tilladt. Carr har ganske givet ret, når han hævder, at det at drive en sund virksomhed kræver en speciel strategi, og en forståelse af de rammer den specielle virksomhedsetik har. Men dette bør ikke lede til, at virksomhedens ledere og først og fremmest sælgere skulle agere på anden vis over for kunden end inden for rammerne af, hvad der definerer deres private moralopfattelse, slet ikke, hvis vi vurderer den inden for rammerne af en dydsetisk horisont, for så er der, blot tale om, at et givet karaktertræk finder specielle ytringer og vinkler i den konkrete situation og ikke tale om, at der skulle være helt specielle karaktertræk i spil i virksomhedsverdenen. For det andet, har Bakan givet ret i sin pointe, som må være, at virksomheden har pligt til at tage kunden alvorligt og således må se denne som havende mål og formål i sig selv, og ikke blot som et middel til at opnå højest mulig profit. Dvs. at virksomhedens udgangspunkt bør være, ikke at tjene penge på et givet produkt, men, ønsket om at bidrage til at andres mål kan blive tilgodeset. I praksis vil det medføre principper om, at varedeklarationer er ærlige og ikke blot overholder lovens mindstekrav, der i vid udstrækning er åben for vildledning. Dvs. at f.eks. en pakkes indhold skal svare til beskrivelsen udenpå, og at virksomheden endvidere, bør være forpligtet til åbent at berette, hvordan produktet er blevet fremstillet, såfremt der er etiske perspektiver i produktionen. Dette fordi mangen en kunde sikkert ville fravælge produkter, hvis de f.eks. vidste, at de var blevet fremstillet i såkaldte sweatshops, af børn eller af kinesiske fanger, der levede under kummerlige forhold. Kapitel 3.3 Side 8/20. Oktober 2009

9 3. Medarbejderen Forholdet mellem virksomheden og medarbejderen er et asymmetrisk magtforhold, hvor virksomhedens ledelse pr. definition besidder retten til at lede og fordele arbejdet, og medarbejderen, inden for visse (rimelige) grænser, er forpligtet til at udføre, hvad hun bliver sat til. Adfærden i virksomheden er i vid udstrækning bestemt af regler, nedskrevne og formelle såvel som tavse eller uformelle. Reglerne kan være formuleret i virksomhedens forretningsplan, i form af forskellige kodeks, i ansættelseskontrakter, i form af et værdisæt, og endelig vil den enkelte leder ofte konfrontere sine medarbejdere med sit eget regelsæt, eller fortolkning af de overordnede regler. Selvom reglerne i dag, i det mindste i de fleste vesteuropæiske virksomheder, i højere grad tilgodeser medarbejderens tarv, end tidligere, betyder de ikke desto mindre, at medarbejderen, en stor del af sit vågne liv, oplever en begrænsning i sin autonomi. Som Carr påpeger, kan det medføre, at spændingen mellem de personlige etiske normer og dem, der gælder i forretningslivet medfører, at den enkelte føler en reel trussel mod sine egne livsmål og værdier, hvilket kan virke undergravende på personligheden. Hvis det imidlertid er sådan, at karakteren er den grundlæggende etiske størrelse så handler det ikke om særskilte sfære-etikker, men om, at jeg har en (mere eller mindre reflekteret) etisk grundholdning til det liv jeg lever og denne vil i et sådant tilfælde ikke skifte alt efter, hvilke omgivelser jeg befinder mig i, men min karakter vil finde udtryk i handlinger der afspejler den konkrete situation, målet, tiden, stedet, mine personlige ambitioner og motiver osv. Det handler altså for virksomheden om at bidrage til, at medarbejderne reflekterer over de væsentlige etiske problemstillinger, der eksisterer givet deres job og den branche de befinder sig i, og dermed skabe en åben debat om etiske emner i virksomheden, der samtidig kan benyttes til at slå fast, hvor grænserne for acceptabel adfærd ligger. Et praktisk forsøg på at skabe en relation mellem virksomhedens normer og værdier, og den enkeltes og dermed bygge bro over det gab, der kan være, kan ses i værdibaseret ledelse, der i stigende grad anvendes som ledelsesprincip i virksomheden. Det at der er tale om et magtforhold, hvor virksomheden indskrænker medarbejderens autonomi, medfører, at vi, med fordel kan definere et overordnet princip, som kan sikre, at medarbejderen ikke udsættes for direkte overgreb. Dette princip, er beskrevet i Kants praktiske imperativ, som siger Handl således, at du altid bruger menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, altid tillige som formål, aldrig blot som middel Kant s. 63 Kapitel 3.3 Side 9/20. Oktober 2009

10 Det betyder, at virksomheden er nødt til at respektere sine ansattes egne mål og ikke blot, som det ses med brug af arbejdskraft i sweatshops, og brug af fanger i produktion, tilsidesætte hensynet til medarbejderens egenvilje og helbred. Ifølge Kants princip om viljens autonomi er mennesket kun underkastet sin egen og alligevel almene lovgivning, og er kun forpligtet til at handle i overensstemmelse med sin egen, alment lovgivende, vilje. Det betyder, at virksomheden grundlæggende ikke kan forlange noget af dens medarbejdere, som er dem imod 8. Forholdet mellem virksomhed og medarbejder er beskrevet i en kontrakt, som klarlægger forholdets betingelser i hovedtræk. I dag pålægges virksomheden ved lov at beskrive en række forhold i kontrakten 9. Det er dog et åbent spørgsmål om en kontrakt alene sikrer medarbejderen etisk forsvarlige forhold på arbejdet. Vi kommer nemlig stadig ikke uden om, at der, nærmest pr. definition, er en konflikt mellem den enkeltes ret til autonomi og lederens ret til at lede og fordele arbejdet. En konflikt som gør, at kontrakten i virkeligheden er udtryk for, at medarbejderen, i en eller anden grad, pantsætter sin ret til autonomi, og som altid, med mindre vi indfører en anden virksomhedsstruktur end dem vi kender i dag, vil kendetegne forholdet. Med dette in mente vil jeg diskutere, hvor vidt rettighedsteori kan yde bidrag til sikring af, at forholdet realiseres på etisk forsvarlig vis. Den amerikanske filosof John Rawls ( ), der har haft stor betydning for rettighedsdebatten i nyere tid, hævder med sit fairnessprincip, at man bør gøre sin del som del af en institution når 1) institutionen er retfærdig og 2) man frivilligt har accepteret dens fordele eller udnyttet de muligheder den giver for at fremme ens egne interesser (Rawls s. 111 ff). For så vidt som vi accepterer dette princip, der bygger på kontraktbegrebet, betyder det, at medarbejderen har pligt til at gøre det hun bliver bedt om, og vil finde det retfærdigt, når punkt (1) og (2) er opfyldt. Ifølge Rawls er virksomheden dog nødt til at anerkende, at medarbejderen besidder visse ukrænkelige rettigheder baseret på retfærdighed, som end ikke hensynet til helhedens, velfærd kan tilsidesætte. Det betyder, at der er visse ting virksomheden ikke kan gøre over for, i dette tilfælde, medarbejderen uanset, hvor store fordele den ville kunne høste deraf. Kapitel 3.3 Side 10/20. Oktober 2009

11 Problemet med rettigheder er imidlertid, som Tom Campbell påpeger, at de er grundlæggende selviske, og ofte bruges rigidt over for andre, hvorfor vi bør være varsomme mht. dem, da de ellers risikerer at lede til uretfærdigheder. Denne risiko er især nærværende i og med, at mange af de rettigheder henholdsvis virksomhed og medarbejder hævder, dybest set er udtryk for stillingen i det tidligere omtale magtforhold, og ofte er resultatet af en såkaldt overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter og derfor i nogen grad overser hensynet til den enkelte virksomhed og medarbejder. Jeg ønsker ikke at argumentere imod den danske model, blot at påpege, at den har visse mangler eller uhensigtsmæssige konsekvenser. Mange rettigheder er således ikke universelle og kan fostre uligheder og modvirke udviklingen af en sund virksomhed. F.eks. er en af de største trusler, ansatte kan udsætte virksomheder for, at ville udnytte retten til at arbejde efter reglerne, vel vidende, at det er en trussel fordi det vil gøre virksomheden mindre kapabel til at overholde sine fordringer over for eksempelvis kunder. Ligeledes kan ensidig fokus på rettigheder forhindre medarbejdere i at støtte hinanden, fordi f.eks. opdeling i afdelinger eller snævre faggrænser gør, at fokus på rettigheder kan komme til at modvirke det sociale og i stedet fremelske individuelle og flok-hensyn. Det er således tydeligt, at henvisning til rettigheder alene ikke sikrer, at forholdet mellem virksomheden og medarbejderen, hviler på et sundt etisk fundament og således også, at der ikke er en nødvendig forbindelse mellem rettighed og retfærdighed. Når dette er sagt, mener jeg dog, at specielt tiltag som Global Compact, der fastlægger en række universelt anerkendte principper inden for områderne menneskerettigheder, arbejde, miljø og anti-korruption 10, medvirker til at sikre medarbejderen på verdensplan nogle grundlæggende rettigheder, der er væsentlige. Virksomheden forpligter sig, i denne forbindelse til, ved underskrivelse af en kontrakt, at overholde Global Compact s 10 grundlæggende principper og indarbejde disse i sin strategi, daglige handlinger, årsrapport osv. Ligeledes er der i De Forenede Nationers Menneskerettighedserklæring 11, et godt udgangspunkt for rettigheder, der kan udmøntes i virksomhedens forhold. I den sidste del af dette kapitel vil jeg argumentere for, at en karakteretisk tilgang kan bidrage til et forsvarligt forhold mellem virksomhed og medarbejder. I denne forbindelse hævder Solomon, at god ledelse, i en vis forstand, handler om at bidrage til blomstring hos medarbejderen. Kapitel 3.3 Side 11/20. Oktober 2009

12 Set inden for denne horisont vil dette medføre, at den gode leder formår at skabe en sammenhæng mellem det gode for medarbejderen qua menneske og det gode for virksomheden. Dette medfører en fordring om, at virksomhedens mål og formål er i overensstemmelse med det gode for mennesket, hvor der i denne forstand inddrages refleksioner over, hvordan dette særligt kommer til udtryk i forhold til medarbejderen. Solomon påpeger korrekt, at der er meget andet, ved det at drive virksomhed, hvor etikken er på spil, end bare spørgsmålet om, hvordan, det er muligt at tjene penge på den rigtige måde. F.eks. handler meget om relationerne mellem mennesker i virksomheden, og hvordan disse realiseres. Dette ligger fint i forlængelse af Neo-modernistisk organisationsteori (McAuley et al s. 100 ff), der forkaster den modernistiske tese om, at mennesket kun arbejder for at opnå økonomisk gevinst, men i stedet opfordrer virksomheden til at sætte fokus på, hvordan ledere får medarbejdere til at acceptere deres beslutninger og dermed forpligter sig i forhold til virksomheden, hvilket må betegnes som godt, for så vidt det ikke ender i manipulation. Neo-modernismen hylder en speciel type lederskab, der udtrykker medarbejdernes aspirationer, et lederskab, der ofte er værdibaseret, hvilket i praksis ikke behøver at ligge langt fra det karakteretiske, for så vidt der er korrespondens mellem de værdier en virksomhed bekender sig til og den karakter, man gerne ser hos dens ansatte. Dette medfører også, at den gode virksomhed formår, at give arbejdet mening, typisk ved at skabe en virksomhed, der hviler på nogle høje karakter-etiske idealer, som gennemtrænger hele virksomheden fra top til bund. Kan virksomheden samtidig, som John Dobson beskriver, opnå status af et plejende og udviklende fællesskab, sideløbende med, at den tjener penge, så skabes der en sammenhæng mellem samfund, virksomhed og medarbejder, hvor de tre sfærer gensidigt bidrager til hinanden. 4. Samfundet Forholdet mellem virksomhed og samfund er et forhold, der, i hovedtræk, er kendetegnet ved at eksistere, ikke mellem individer, men mellem, to (typer) samfund, hvor samfund er svært definerbart, fordi dets individer, vil findes inden for begge sfærer, med mindre, den enkelte f.eks. står uden for arbejdsmarkedet eller arbejder i et andet land end det hun er bosiddende i. Forholdets diffuse karakter forstærkes yderligere af, at en betragtelig del, af i det mindste den vestlige verdens befolkning, herunder politikere, i dag er aktionærer i en eller anden målestok. Hvis vi forudsætter, at alle mennesker stræber efter det gode liv, så må vi kunne ønske, at forholdet mellem virksomheden og samfundet bidrager hertil. Dette medfører, at det at drive en virksomhed ikke kan afgrænses til virksomheden, dybest set dens bundlinje, men skal ses som en del af en helhed. Kapitel 3.3 Side 12/20. Oktober 2009

13 Det store spørgsmål i forhold til det gode liv er økonomiens bidrag hertil. Jeg mener, at der er belæg for at antage, at en god økonomi på mange måder gør livet bedre; historien har bl.a. vist, at velstand også medfører velfærd, og at der er en nær sammenhæng mellem de to og demokratisk frihed. Finanskrisen har vist, at samfundet har en interesse i, at virksomheder er veldrevne og har en god økonomi, men samtidig, at virksomhederne, som tidligere omtalt, kan forfalde til at lade sig styre af egoistiske kortsigtede hensyn, der kan få alvorlige samfundsmæssige konsekvenser. Denne krise og en række skandaler inden for erhvervslivet medfører hos nogle et krav om øget offentlig styring og regulering af virksomhederne. Bakan, som er ude i et, mere eller mindre fundamentalistisk, felttog, påstår, at virksomhederne har gjort verden til et dårligere sted at være (Bakan s. 140). Men, at Bakan kan opliste flere virksomheder, der har handlet moralsk uforsvarligt er ikke ensbetydende med, at alle gør det. Bag Bakans argumentation ligger den grundlæggende hypotese, at det er umoralsk at drive en virksomhed med profit for øje 12. Dette får Bakan til at drage den konklusion, at hvis der skal gøres noget effektivt, så skal der gøres op med virksomhedernes mandat til at søge deres egeninteresser, og at samfundet, indtil denne utopi kan virkeliggøres, pålægger virksomheder visse restriktioner såsom øget kontrol, regulering (herunder økonomisk), strafansvar, miljøkrav osv. 13 Bakan understøttes, i denne sidste del af sin argumentation, af Rawls redistributionsprincipper, ifølge hvilke sociale og økonomiske uligheder skal arrangeres således, at de kan formodes at være a) til alles fordel og b) knyttet til positioner og embeder som er opnåelige for alle. Over for dette har vi Nozicks minimalstat, som, ifølge ham, er den mest ekstensive stat, der kan retfærdiggøres. Nozick er imod redistribution styret af staten, og hævder, at den ganske enkelt ikke har denne ret, med mindre, i dette tilfælde, virksomheden, har givet sit udtrykkelige samtykke. Jeg mener dog, at der kan argumenteres for, at en vis grad af både kontrol, regulering og redistribution er det bedste alternativ vi har nu, forstået som midten mellem decideret statsstyring som vi ser det i kommunistiske lande og total liberalisme, hvor virksomhederne har absolut handlefrihed, for så vidt som det er i samfundets interesse, at alle dets individer har udsigt til velstand inden for rammerne af et velordnet samfund. Dog bør en sådan regulering altid være så minimal som mulig, og frem for alt tage udgangspunkt i, at størsteparten af virksomheder er styret ud fra de bedste intentioner. Kapitel 3.3 Side 13/20. Oktober 2009

14 Overordnet må det dog være målet, at virksomheden ejes og ledes af mennesker, der ud fra deres karakter, kan gøre dette uden, at statslig regulering er nødvendig. Spørgsmålet er imidlertid, om det, menneskets svage karakter taget i betragtning, nogen sinde bliver en reel mulighed, og hermed er vi således nødt til at give Bakan delvist ret. Kun delvist fordi, der kan opnås meget ved en løsere regulering, der fokuserer på god virksomhedsetik som det overordnede og altså mere går den vej som er udpeget f.eks. gennem ideen om corporate governance 14, og gennem det tidligere nævnte Global Compact, hvor intentionen er at udnytte den gode vilje. Ligeledes er det væsentligt for forholdet mellem virksomhed og samfund, at magtforholdet mellem de to ikke misbruges af på den ene side multinationale giganter til at opnå urimelige fordele, der alene er baseret på deres mulighed for at presse staterne økonomisk, og på den anden side, at regeringerne accepterer virksomhedernes autonomi, og ikke, som det f.eks. er sket i Venezuela, foretager ekspropriationer. Et tema der, i stigende grad vinder fokus, er virksomhedens samfundsmæssige eller sociale ansvar (CSR). I denne forbindelse argumenterer Friedman, som nævnt i kapitel 1, imod, at virksomheder kan pålægges et socialt ansvar, det er kun noget, der kan tilskrives enkeltpersoner. Friedman påpeger således, at direktører har et ansvar over for deres arbejdsgivere, gående på at opfylde deres ønsker, hvilket generelt vil sige at tjene så mange penge som muligt. Dette ansvar er som regel defineret ved en kontrakt, så hvis direktører har et socialt ansvar, så er det et ansvar, der går imod ejernes interesser. Friedman finder det således umoralsk, at virksomheder skal støtte samfundet; de har én pligt, og det er at skabe det størst mulige udbytte til deres aktionærer, og derved tjener de samfundet bedst. Omvendt argumenterer Bakan for, at CSR er et pligtetisk begreb. Dvs. at virksomheden har et socialt ansvar som den må tage på sig. Når Bakan betoner det tvingende i CSR er det ensbetydende med, at der ifølge ham kan etableres en nødvendig forbindelse mellem det at drive en virksomhed og det at være en socialt ansvarlig virksomhed. Dette kan f.eks. gøres med henvisning til Kants praktiske imperativ, der kan begrunde, at virksomheden ikke blot kan betragte samfundet som middel til opfyldelsen af sine egne snævre interesser, men må betragte samfundet også ud fra dets egne interesser, og således påtage sig sin forpligtelse i forhold til at bidrage til en realisering af disse. Et andet argument for, at virksomheden har et sociale ansvar er, at den har sagt ja til at nyde godt af de rettigheder og goder der følger med det at være etableret i et velordnet samfund. Kapitel 3.3 Side 14/20. Oktober 2009

15 Balkan viser med henvisning til Pfizer, at CSR i praksis ofte drives ud fra virksomhedens egeninteresser, således udtaler Pfizer s direktør, at gennem det at gavne samfundets interesser gavner virksomheden dybest set sine egne, bl.a. fordi den derved tiltrækker den bedste arbejdskraft, og skaber goodwill hos kunden. Denne logik sætter imidlertid visse begrænsninger på virksomhedernes godgørenhed, og gør, at den betragtes ud fra et cost-benefit perspektiv, hvilket antyder, at CSR dybest set kun tages op, i den udstrækning, det gavner virksomheden. Det diskussionen kommer til at mangle, er en etisk vurdering i lyset af de karaktertræk, der ligger bag beslutningen om at udøve CSR. Her kan vi med en kobling af Aristoteles og Solomon pege på, at en sådan beslutning skal være truffet ud fra karaktertræk som godgørenhed, engagement, forpligtelse, altruisme, medfølelse og omsorg, for at kunne kaldes god i etisk forstand. Jeg mener faktisk, at vi i stigende grad oplever en kapitalisme med et menneskeligt ansigt, hvor virksomheden forfølger andre mål end ren profit og i stigende grad fokuserer på at gøre godt i samfundet omkring den, jeg har således i kapitel 2 henvist til den danske virksomhed Innocent, og i kapitel 1 vist, at Bragdons LAMP -indeks er et andet eksempel på, at virksomheden bidrager til det omgivende samfund ud fra sunde etiske overvejelser. Hvor vidt CSR kan pålægges virksomheden som en pligt mener jeg er et spørgsmål, der er uden praktisk betydning, således mener jeg, at ingen virksomhed i dag kan leve uden, i en eller anden grad, at være socialt ansvarlig. Solomon peger således på et område, der ofte overses, når vi taler om CSR, nemlig, at virksomheden allerede i det, den er en kultur udøver en social indflydelse (op cit s. 125 ff), som vil strække sig uden for virksomhedens grænser. Nu er der selvfølgelig ingen nødvendig sammenhæng mellem at have social indflydelse, og at være socialt ansvarlig, så det er essentielt, at virksomheden er sig denne indflydelse bevidst og ser den i lyset af det gode liv. 5. Konklusion Den overordnede konklusion på denne artikel er, at der er en sammenhæng mellem profitabel og etisk forsvarlig virksomhedsdrift. Dog på den måde, at god etik er en nødvendig omend ikke tilstrækkelig betingelse for profitabel drift. Det giver således god mening at hævde, at Bad ethics is bad business. To af de delkonklusioner, der bidrager som præmis i denne overordnede konklusion er, at det er vist, at det er retfærdigt, at virksomheden tjener på sine produkter, og at det er muligt at definere en retfærdig pris, ikke som en rigid sum, men som resultatet af en række faktorer som f.eks. bidraget til kunden, selve interaktionen osv. Jeg har i denne forbindelse argumenteret for, at også etisk forsvarlig markedsføring er en nødvendig betingelse for, at det sidste led i argumentet er tilfredsstillet. Kapitel 3.3 Side 15/20. Oktober 2009

16 For det andet er det en betingelse for, at en virksomhed kan betegnes som etisk forsvarlig, at den behandler sine interessenter, medarbejdere osv. som havende mål i sig selv og ikke blot som midler til opnåelse af størst mulig profit. Jeg har under vejs vist, at karakteretikken leverer den bedste tilgang til virksomhedsetikken, for så vidt som det er en forudsætning for etiske handlinger, at de er foretaget ud fra dydige karaktertræk. Der kan ganske vist hentes støtte og vejledning hos både utilitarismen og pligtetikken, men disses retningslinjer er intet værd, hvis ikke de ledsages af de rigtige indre tilstande hos aktøren. Jeg har ligeledes vist, hvordan henvisning til rettigheder, som ofte mødes i forretningslivet, ikke er uden problemer, fordi de ofte anvendes når de gode argumenter ophører. I denne forbindelse er et af problemerne, at der skabes en (intuitiv) forbindelse mellem mine interesser og mine rettigheder, som ikke er logisk velbegrundet. Jeg ser det således som en nødvendig forudsætning for et godt forretningsliv i fremtiden, at der i en eller anden grad skabes fokus på dette mis-forhold. Når dette er sagt er vi nødt til at medgive, at specielt den globale finanskrise kan tages som udtryk for, hvor galt det kan gå, når kapitalisme bliver til kasino-kapitalisme. Dette er med til at understrege vigtigheden af enten, at samfundet monitorerer det, der finder sted i virksomheden, eller, at virksomheden må være parat til selv at høste de fulde konsekvenser af sine handlinger. Det er således hyklerisk på den ene side at tale for maksimum af selvstyre, og på den anden side at fordre, at samfundet skal træde til, når dette viser sig at have fatale konsekvenser. Dette uanset de konsekvenser, der er samfundsmæssigt ved ikke at træde til med støtte. Den strukturelle opdeling vi i dag har mellem de private virksomheder og samfundet bygger på mere eller mindre reflekterede overvejelser, der med god grund kan siges at være forældede. Jeg nævnte i indledningen, at magtforholdet mellem virksomhed og samfund i dag er udsat for en kraftig forskydning, som bør tages med i fremtidige overvejelser over en virksomhedsetik. Sådanne overvejelser bør forholde sig til spørgsmål som: Hvordan sikrer vi, at samfund og virksomhed arbejder mod samme mål? Hvordan sikrer vi, at det frie initiativ ikke sker på bekostning af den enkelte og samfundet således, at frihedens gode forenes med det gode for samfundet? Er den samfundsstruktur vi har i dag med suveræne nationalstater den bedst mulige? En den samfundsstruktur vi har i dag i stand til at tøjle kapitalismens dårlige sider? Og, hvis nej; hvilken struktur og hvilke principper osv., som samtidig er forenelig med ideen om det gode liv, vil så gøre det? Der kan givet oplistes endnu flere centrale spørgsmål, med de nævnte skulle være nok til at holde filosoffer, politikere, jurister, økonomer, forretningsfolk osv. beskæftiget i en rum tid. Kapitel 3.3 Side 16/20. Oktober 2009

17 Virksomheden som vi kender den i dag har eksisteret i århundreder, men i takt med at vi bevæger os mod en stadig mere globaliseret og teknologiseret verden vil de udfordringer, den og samfundet møder, givet blive større. Om virksomheden, som vi kender den i dag, også vil eksistere om tusinde år, ser jeg som et fælles projekt som nødvendigvis også inddrager hele samfundet. Jeg har i denne artikel forsøgt at formulere nogle muligheder, begrænsninger, veje (og forhåbninger) for at dette kan være tilfældet og håber således at have bidraget til, at virksomheden, som en etisk forsvarlig størrelse, vil vedblive at eksistere. Forslag til yderligere læsning Aristoteles (1976): Ethics. London: Penguin Books Bakan, Joel (2005): The Corporation The Pathological Pursuit of Profit and Power. London: Constable & Robinson Bragdon, Joseph H. (2006): Profit for Life How Capitalism Excels. Cambridge: Society for Organizational Learning Campbell, Tom (2006): Rights A Critical Introduction. New York: Routledge Carr, Albert Z. (2000) *1967+: Is Business Bluffing Ethical i Randall, Clarance B. (ed.) The Executive in Transition. New York: McGraw-Hill Book Company Daly, Shawn P. & Matila, Minna Marita (2000): Darwin and Ethics: Using Natural Selection to Understand Ethical Business and Organizational Behavior. Journal of Business Ethics vol. 5, No. 1 Dobson, John (2004): Applying Virtue Ethics to Business: The Agentbased Approach. Journal of Business Ethics. Vol 8, no 1. Dworkin, Ronald (1977): Taking Rights Seriously. Cambridge, MA: Harvard University Press Forster, Nick (2005): Maximum Performance. Northampton, MA.: Edward Elgar Friedman, Milton (1970): The Social responsibility of Business is to Increase its Profits. New York Times Magazine. September 13, 1970 Gress, David (2007): Velstandens Kilder. København: Borgen Hursthouse, Rosalind (1999): On Virtue Ethics. Oxford: Oxford University Press Kant, Immanuel (1993) [1785]: Grundlæggelse af Moralens Metafysik. København: Hans Reitzels Forlag Locke, John (1993) [1689]: Two Treatises of Government. London: Everyman MacMahon, Thomas F. (1991): A reaction to Vogel s The ethical Roots of Business. Business Ethics Quarterly, Volume 1, Issue I. McAuley, John, Joanna Duberly & Phil Johnson (2007): Organization Theory Challenges and Perspectives. Harlow: Prentice Hall Mill, John Stuart (1993)[1861]: Utilitarianism. London: Everyman Nozick, Robert (1974): Anarchy, State and Utopia. Malden, MA: Blackwell Publishing Kapitel 3.3 Side 17/20. Oktober 2009

18 Rawls, John (1971): A Theory of Justice. New York: Oxford University Press Rentdorf, Jacob Dahl (2007): Virksomhedsetik. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur Solomon, Robert C. (1992): Ethics and Excellence. New York: Oxford University Press Singer, Peter (1993): Praktisk Etik. København: Hans Reitzels Forlag Swanton, Christine (2003): Virtue Ethics A Pluralistic View. New York: Oxford University Press Vogel, David (1991): The Ethical Roots of Business Ethics. Business Ethics Quarterly, Volume 1, no 1 Fodnoter 1. Vi har således set et antal domme over virksomheder i miljøsager, ligesom diverse domme for karteldannelse har vist, at virksomheden som sådan holdes ansvarlig. Til påstanden om, at aktionærer går fri er det værd at tage med, at de i det mindste straffes på pengepungen for ikke at sikre, at bestyrelsen fører ordentligt tilsyn med direktionens handlinger Michael Jensen, Colea Consult. 2. Her lægger jeg intet andet i dette begreb end ideen om udfoldelse og udvikling af de specifikt menneskelige potentialer som individ og som art. 3. LAMP står for Living Asset Management Performance og er skabt i 1996 af Joseph Bragdon, med det formål, at vurdere virksomhedernes evne til at tilgodese den menneskelig faktor. Dette indeks viser, ifølge Bragdon, at LAMP virksomheder scorer højere end gennemsnittet også på faktorer som økonomi (Bragdon s. 84 ff). 4. F.eks. i tilfælde, hvor én person betaler for ydelsen, mens den leveres til en anden. 5. For en interessant behandling og diskussion af det historiske perspektiv kan jeg henvise til Vogel s og MacMahon s artikler. 6. Et eksempel på en sådan virksomhed, er danske innocent, som producerer smoothies, ud fra det overordnede princip, at være verdens mest bæredygtige fødevarevirksomhed. Dette giver anledning til en række underliggende principper som f.eks. ønsket om at sælge sunde produkter uden ikke-naturlige tilsætningsstoffer, men baseret på etiske ingredienser, i emballage, der er miljøneutral osv. (se mere på 7. Således må vi tage skarp afstand fra den virksomhed, der kan leve med at tjene på andres ulykke: Et ekstremt eksempel er den virksomhedsleder, der udtalte, at det gode ved 11. september 2001, at prisen på guld steg, og at således alle i hans virksomhed tjente penge (Balkan s. 111) Kapitel 3.3 Side 18/20. Oktober 2009

19 8. Kant siger ganske vidst at formålenes rige forudsætter, at vi er frie fornuftsvæsner, hvilket til en vis grad er begrænset i virksomheden, dog mener jeg alligevel, at dette begreb giver mening, for så vidt som i det mindste selve ansættelsen er baseret på et frit valg. 9. I det mindste i EU, hvor der siden 1991 har været et direktiv gældende, i Danmark i 2002 udmøntet i Ansættelsesbevisloven ( se lovens fulde tekst på https://retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=31353) Se bl.a Bag denne hypotese ligger den underforståede præmis eller fordom, at den enes rigdom er den andens armod, af David Gress betegnet som Mantaignes (den ældre udgave) eller Lykketofts (den yngre udgave) fejltagelse (Gress s. 35). 13. Et praktisk eksempel på offentlig regulering er The Sarbanes-Oxley Act, som er USA s eksempel på regulering af virksomhederne, og som udvikledes, i al hast, i kølvandet på en række store erhvervsskandaler i USA (WorldCom og Enron bl.a.) se bl.a. banesowley pdf 14. Corporate Govenance beskriver retningslinjerne for god virksomhedsledelse inden for områder som bestyrelsens rolle og sammensætning, åbenhed og gennemsigtighed, risikostyring og regnskabsaflæggelse, (se bl.a. Artiklens forfatter Michael Jensen, Colea Consult. For yderligere oplysninger om forfatteren, se håndbogens forord. Kapitel 3.3 Side 19/20. Oktober 2009

20 Kapitel 3.3 Side 20/20. Oktober 2009

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff

Virksomhedsetik og strategi. Af Jacob Dahl Rendtorff Virksomhedsetik og strategi Af Jacob Dahl Rendtorff I min bog Virksomhedsetik. En grundbog i organisation og ansvar fra 2007 (udgivet på samfundslitteratur) gennemgik jeg virksomhedsetikkens forskellige

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG

PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG PÅRØRENDEAFTEN I LAVUK STJERNEN DEN 26. FEBRUAR 2014 SELVBESTEMMELSESRET OG OMSORG SELVBESTEMMELSESRETTEN OG OMSORG Grundlæggende principper Intentionen i serviceloven Medborgerskab Selvbestemmelse / medbestemmelse

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs

Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 13.12.2010 2010/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om grønbogen om corporate governance i finansielle institutioner (2010/0000(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Er CSR varm luft? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk

Er CSR varm luft? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk Er CSR varm luft? Michael Møller, CBS mm.fi@cbs.dk 1 CSR: Mål eller middel til profitmaksimering? Hvis middel til profitmaksimering (hold kunder, presse og ansatte glade), så er CSR uheldig betegnelse

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change

Corporate Social Responsibility. Taking responsibility is the first step towards a positive change Corporate Social Responsibility Taking responsibility is the first step towards a positive change Energy Cool, 2014 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Virksomhedens ledelse...3 Forhold til samarbejdspartnere...

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere