Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!"

Transkript

1 Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget yverbetændelse, ved at undgå at koens patter og yver bliver forurenet med gødning først og fremmest ved at sørge for et rent og tørt leje og et godt staldklima. Køer med en hygiejne-score på 4 har store områder med gødning og skorpedannelse på ben og yver. Antallet af nye tilfælde af yverbetændelse afhænger nemlig af, hvor rene dine køer er. Hvad er for beskidt? Du kan nemt vurdere, om dine køer er rene ved at give køerne en hygiejne-score fra 1 til 4, afhængig af hvor beskidt yver og ben er. Hvis andelen af hygiejne-score 3 og 4 stiger fra 5 til 30% kan andelen af nyinfektioner fordobles fra 10 til 20%. Du bør derfor ikke have mere end 15% køer med hygiejne-score 3 og 4. Beskidte køer hvad er galt? Yver yveret kan blive beskidt foran fra beskidte ben, når koen ligger ned og/eller beskidt bagpå fra halen og/eller fra et beskidt leje. Bagben beskidte bagben er et tegn på beskidte gangarealer. Du kan vurdere, om dine køer er rene, ved at give dem en hygiejne-score fra 1-4. Lår og flanke beskidte lår og flanker kommer oftest fra gødning på haler. Beskidte lår er tegn på, at lejet er beskidt.

2 Tjek selv Er køerne rene ved malkning? A) Hvis andelen af køer med en yverhygiejne-score på 3 og 4 er mere end 15%, er køerne ikke rene nok. B) Hvis mere end 10% af køerne har gødningsrester siddende på en eller flere patter, er køerne ikke rene nok. Bruger du mere end 20 sekunder pr. ko på at gøre patterne rene inden malkning? Hvis det er tilfældet, kan det være et tegn på, at køerne ikke er rene, når de kommer til malkeren. Er der gødningsklatter i mere end hver femte bås, når du skraber ned? Hvis det er tilfældet, kan det være tegn på, at båsen er dimensioneret forkert. Er koens leje omkring yveret rent og tørt? Et rent, tørt og velstrøet leje er det ideelle for en malkeko. Mange bakterier i køernes lejer giver mange bakterier på patterne og derved større risiko for yverbetændelse. Bliver køernes lejer rengjort mindst to gange dagligt? Den daglige pasning er afgørende for at nedsætte mængden af bakterier i koens nærmiljø. Anvender du 500 gram strøelse pr. bås pr. dag? Der skal altid anvendes strøelse uanset lejebelægning. Som strøelse anbefales halm, savsmuld eller spåner. Er køernes haler rene og klippede? Gødning fra koens hale kan forurene yveret. om køerne er rene ved malkning, eller om der er noget, der kan gøres bedre. Er gangarealerne rene? Gangarealernes renhed har stor indflydelse på yversundheden. Spaltegulve skal også renholdes. Undgår du, at køerne lægger sig den første halve time efter malkning? En halv time efter malkning er pattekanalen åben, og derved også åben for at bakterier kan trænge ind. Er der plads nok? Der skal være en sengebås pr. ko. På dybstrøelse skal der være mindst 6,5 m 2 pr. ko af stor race eller 5 m 2 for Jersey. Alle køer skal kunne ligge ned på samme tid. OK? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på hygiejnen.

3 Malkning en afgørende del af yversundheden Med aftørring og formalkning har du de bedste muligheder for at starte en god malkning men også en risiko for at begå de største synder Rene bomuldsklude er bedst til aftørring af patterne. Aftørring Aftørringsmetoden inden malkning er afgørende for antallet af bakterier på pattehuden efter aftørring. Malkeren har et stort ansvar i den forbindelse. Det er metoden mere end midlet, der er afgørende for, hvor mange bakterier der sidder tilbage på pattehuden efter aftørring. Kogevaskede og centrifugerede bomuldsklude er den bedste løsning. Brug et rent hjørne til hver patte. Vend kluden, så der er et rent stykke til aftørring af hver pattespids. Brug ca. 20 sekunder til aftørring. En grundig, men nænsom aftørring stimulerer koen til malkning. Er der indtørret jord eller gødning på en eller flere patter, kan der med fordel sprayes eller dyppes med et godkendt snavsopløsende middel. To til tre stråler udmalkes i kontrolmål. Formalkning 2-3 stråler udmalkes i kontrolmål. Den første mælk indeholder flest bakterier. Luk derfor godt af ved patteroden, så du ikke presser mælk tilbage i yveret. Kontroller mælken inden påsætning af malkesæt. Fra forberedelse til påsætning Den optimale tid er sekunder. Højtydende køer, der står væsentlig længere end 2 minutter, kan være vanskelige at malke rene, og malketiden bliver forlænget. Påsætning af malkesæt Et let knæk på slangen forhindrer luftindslip. Brug en fri finger til at styre patten ned i pattekoppen. Let og elegant påsætning uden luftindslip, og uden at der byttes hænder, kendetegner en dygtig malker. Brug en fri finger til at styre patten ned i pattekoppen. Find mere information om emnet på

4 Tjek selv om malkningen fungerer godt i din besætning! Bruger du et rent hjørne af kluden til hver patte? Ved at bruge et rent hjørne undgår du at flytte bakterier fra én patte til en anden. Bruger du 20 sekunder til aftørring? En grundig, men nænsom aftørring stimulerer koen til malkning og fjerner eventuelle bakterier. Bruger du et godkendt snavsopløsende middel til meget beskidte patter? Hårdhændet aftørring af køer med indtørret jord eller gødning giver urolige køer. Kontrollerer du formælken? Formalkning i et kontrolmål er en god måde at følge den enkelte kos yversundhed. Reagerer du med det samme på pattekopslubren? Slubren giver de absolut største variationer i vakuum på pattespidsen. Malker du med tørre hænder? Hvis hænderne er våde af inficeret mælk, er det en smittekilde. Skyller du hænderne under malkningen? En spand med lunkent vand tilsat et desinfektionsmiddel til at skylle hænderne i under malkningen kan nedsætte smitteoverførsel. Er du opmærksom på en kirtel, der føles eller ser unormal ud? Hvis en kirtel føles eller ser unormal ud, skal den malkes ud og undersøges med CMT. Koordinerer du malkerutiner med eventuelle andre malkere? Hvis der er flere malkere, skal malkerutiner koordineres. Det sikrer en ensartet kvalitet i arbejdet. Er hårene på yveret klippede? Lange hår ved patteroden gør det vanskeligere at holde patter og yvere rene og øger risikoen for, at urenheder smutter med i mælken. OK? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på malkning og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

5 Styr på fodring og celletal Fodringen har indflydelse på køernes yversundhed og celletal Foderrationen skal være afbalanceret. En sund ko har et stærkt immunforsvar Med et velfungerende immunforsvar kan koen effektivt bekæmpe yverinfektioner. Sunde køer får du kun, hvis foderrationen er afbalanceret med energi, næringsstoffer, fylde og struktur. Du skal især sikre, at køerne ikke kommer i for stort energiunderskud, at vommiljøet har det godt, og at de er velforsynede med vitaminer og mineraler. Køerne skal fodres efter ædelyst. Foderet skal vække koens appetit Foderet skal være appetitligt, og du skal sikre, at den enkelte ko får den ration, den var tiltænkt. Hvis du fodrer med fuldfoder, skal blandingen være godt blandet, uden at strukturen er ødelagt. Du skal udfodre blandingen efter ædelyst, og køerne må ikke kunne sortere i den. Kig på gødningen Gødningen afspejler, hvordan koens vom og tarmsystem fungerer. Gødningens konsistens har stor betydning for hygiejnen i staldmiljøet og dermed smittetrykket i stalden. Tynd gødning giver et fugtigt miljø og forurening af leje og yver. Årsager til tynd gødning kan være for lidt struktur i foderrationen eller overforsyning med sukker, stivelse eller protein. Gødningens konsistens har betydning for hygiejnen. Foto: Dansk Kvæg Pas på koen omkring kælvning Der er tre vigtige perioder i koens liv, når det gælder fodring og celletal: Kælvekviens overgang til laktation Goldperioden Koens start på ny laktation. Find mere information om emnet på

6 Tjek selv om du har styr på fodringens indflydelse på celletallet. OK? Er ensilagen og fuldfoderblandingen fri for varmedannelse og svampevækst? Hvis foderet varmer bliver det uappetitligt, og køerne æder mindre. Det giver også stor risiko for vækst af sundhedsskadelige mikroorganismer. Forurenet foder er en belastning for koens vommiljø og dermed koens immunforsvar. Er grovfoderets fysiske struktur i orden? Det er ikke nok, at foderplanen viser tilstrækkelig tyggetid. Grovfoderet skal også have en tilstrækkelig fysisk struktur (partikelstørrelse og træstof). Er der fri adgang for alle køer til foderbordet mindst 20 timer i døgnet? Fri adgang til foderbordet og én ædeplads pr. ko giver mindre konkurrence mellem køerne. Det får køerne til at æde flere små måltider, hvilket er bedre end få store. Fodrer du køerne efter ædelyst? Fodring efter ædelyst med ensilage eller fuldfoder giver den mest stabile fodring. Undgår du, at køerne sorterer i fuldfoderblandingen på foderbordet? Hvis køerne sorterer i blandingen, vil nogle køer få en energirig og strukturfattig ration, mens andre køer vil få en fyldende og energifattig ration. Er køernes gødningskonsistens i orden? Hvis mange af køerne har tynd gødning, tyder det på ubalance i fodringen. Tynd gødning giver et fugtigt og uhygiejnisk miljø i stalden. Undgår du, at køerne har for stort huldtab efter kælvning? Huldtab på mere end 1,25 point, 8 12 uger efter kælvning, øger risikoen for sundhedsproblemer. Huldtabet belaster køernes immunforsvar, og evnen til at bekæmpe infektioner bliver mindre. Bliver kælvekvierne tilvænnet de malkende køers staldsystem og foderration før kælvning? Kælvekvierne har behov for at lære de malkende køers opstaldningssystem og fodring at kende før kælvning. Derved sikrer du kælvekvien en mindre stressende overgang til laktationen. Bliver goldkøerne optrappet og tilvænnet produktionsfoder inden kælvning? Goldkøerne har behov for 2 3 uger til at vænne sig til produktionsfoderet. Husk at goldkøerne har et specielt mineral- og vitaminbehov. Kontrollerer du jævnligt køernes fodring og produktion? Foderrationens sammensætning bør kontrolleres med max. 1 2 måneders mellemrum. Endags foderkontrol og ydelseskontrol er vigtige og gode hjælperedskaber. Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på fodring og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

7 Hold malkeanlægget i orden og cellerne væk! Malkeanlægget skal altid fungere perfekt. Vakuumsvingninger, for eksempel, kan være årsag til, at der trænger bakterier direkte op i pattekanalen. Der er tre væsentlige punkter, du skal være opmærksom på som daglig bruger af malkeanlægget: Tjek regelmæssigt malkesættet for utætheder og revner 1. Er anlæggets vakuumniveau indstillet korrekt til din besætning? Det korrekte niveau er individuelt og afhænger blandt andet af besætningens ydelsesniveau, malkerutine, automatisk aftager og malkesættets vægt og pattegummiets størrelse. 2. Er den automatiske aftager indstillet til korrekt aftagningstidspunkt? For sen aftagning betyder: For megen overmalkning Unødvendig lang malketid Udkrængning af pattekanal og øget risiko for at bakterier trænger ind Flere tilfælde af yverbetændelse. Malkesættet skal sidde korrekt uden skvævvridning. 3. Hænger malkesættet korrekt uden skævvridning? Hos køer med fire velplacerede kirtler i ens højde, skal malkesættet hænge vandret. Hvis der ikke er ens vægtfordeling vil det betyde: Længere malketid Dårligere renmalkning Øget patteslupren Øget arbejde med at sætte pattekop på plads Flere tilfælde af yverbetændelse.

8 Tjek selv 1. Er pattespidsvakuum korrekt? Et korrekt pattespidsvakuum ligger på kpa under mælkeflow. 2. Ser du ofte udkrængning af pattekanalen? Hvis det er tilfældet, er pattespidsvakuum for højt. om malkeanlægget fungerer perfekt i din besætning, eller om der er noget, der kan gøres bedre. 3. Er der ofte pattekopslip? Hvis der er pattekopslip, kan det betyde, at pattespidsvakuum er for lavt. 4. Er pattekopgummiet i orden og fri for belægning? Pattgummiet skal udskiftes med passende intervaller, ellers bliver det ru og uelastisk og vanskeligt at holde rent. 5. Skal du ofte sætte pattekop på plads? Hvis det er tilfældet, sidder malkesættet forkert i forhold til pattestillingen. 6. Sidder pattekopperne parellelt med yverbunden? Skævvridning / skævtræk vil altid have en negativ indflydelse på malkningen. 7. Er der for megen overmalkning? Hvis der er tomgangsmalkning på alle kirtler, er omkoblingsniveau på den automatiske aftager indstillet for lavt. 8. Er luftindtaget i mælkecentralen rent og i orden? Hvis luftindtaget er tilstoppet, eller hvis luftindtaget er for stort, bliver pattespidsvakuum ustabilt. 9. Er pulsatorluftslanger uden revner og utætheder? Utætte luftslanger har samme negative indflydelse på malkningen som dårlig pulsatorfunktion. 10. Suser vakuumregulatoren hele tiden under malkningen? Hvis der ikke er tilstrækkelig luftreservekapacitet, vil vakuum være ustabilt under malkningen. OK? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på malkeanlæg. Find mere information om emnet på DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

9 Hold mælkens kvalitet i top og tjen flere penge! Dårlig mælkekvalitet giver lavere indtjening. For det første bliver den leverede mælk ikke afregnet til den højst mulige pris. Dernæst skal mælk af dårlig kvalitet holdes tilbage og sidst, men ikke mindst, giver køer med højt celletal og / eller mastitis mindre mælk Tabel 1. Manglende kvalitetstillæg og påførte fradrag kan betyde meget for bedriftens økonomi. Klasse Celletal / ml Ant. Mælk, kg. Kval.till./-frad., Kr., mistet uger leveret % af råv.værdi mælkeindt. 1E < % % B % % 3 > % Tot Tabel 2. Sæt kr. og øre på hvor meget det koster at holde mælk tilbage. Produceret mælk, kg A Nødvendigt mælkeforbrug til kalve, kg Ant. kalve x mælkeperiode, dage B x mælkeforbrug pr. kalv pr. dag Mælkeforbrug i husholdningen, kg C Maximal leverancemulighed, kg A-B-C Leveret mælk til mejeriet, kg D Mistet mælkeindtægt pga. uudnyttet leverancemulighed, kg (A-C) x mælkeprisen, kr. pr. kg E Sparede omk. til kalvefoder, kr.: ((A-C) / 4,21 kg pr. FE) x 2 kr. pr. FE* F Mistet indtjening fordi mælk holdes tilbage, kr. E-F * Prisen pr. FE kalveblanding Kvalitetsfradrag og -tillæg Brug mejeriafregningerne til at fortælle hvor meget du har mistet i mælkeindtægt de seneste 12 måneder som følge af dårlig mælkekvalitet. Tabel 1 giver et eksempel på hvor mange penge, det kan dreje sig om. Tjek selv hvad det koster at holde mælk tilbage Kig på din mælkeproduktionsopgørelse. Den viser, hvor meget mælk du har produceret de seneste 12 måneder, og hvor meget mælk du har leveret til mejeriet i samme periode. Kig dernæst på din nøgletalsudskrift. Den viser, hvor mange kalve der er født i din besætning de seneste 12 måneder. Når du kender disse tal, kan du lave regnestykket vist i tabel 2. Sænk celletallet og producer mere Køer med højt celletal giver mindre mælk. Det fremgår af mange undersøgelser. Figur 1 viser en undersøgelse fra 1999, hvor 1. kalvs køer med over celler / ml ydede 350 kg EKM mindre end køer med under celler pr. ml. Samtidig havde førstnævnte gruppe køer knapt 10 procent større risiko for at blive sat ud. Tab i koens 305 d. mælkeyd., kg EKM < Mælkeydelsen Udskiftningsprocent > Ændring i udskiftningsprocent Celletal Find mere information om emnet på

10 Tjek selv om indtjeningen på mælken er optimal i din besætning! Har du i løbet af de seneste 12 måneder mistet kvalitetstillæg og / eller fået kvalitetsfradrag for den leverede mælk? Hvis det er tilfældet har du ikke opnået den højst mulige mælkeindtægt under den nuværende afregningsmodel. Ja? Er dit tankcelletal ofte over celler pr. ml? Vær opmærksom på, at du efter den 1. oktober 2003 får: ca. 2 øre mindre pr. kg for mælk med mellem og celler pr. ml. ca. 8 øre mindre pr. kg for mælk med mellem og celler pr. ml ca 20 øre mindre pr. kg for mælk med over celler pr. ml. Den ændrede mælkeafregning kan betyde, at din indtjening falder i forhold til nu, hvis ikke du forbedrer yversundheden og demed mælkens kvalitet. Holder du mere mælk tilbage end kalvene har behov for? Hvis du holder mere mælk tilbage end kalvene har behov for, har du mulighed for at øge indtjeningen på din bedrift ved at forbedre yversundheden og dermed mælkens kvalitet. Har en stor andel af dine køer et celletal over det normale? Se på celetalsopgørelsen. Har en stor andel af dine køer et celletal på over det normale? Er andelen høj, kan du med stor sandsynlighed øge køernes mælkeydelse og dermed bedriftens indtjening ved at forbedre yversundheden. Sætter du mange køer ud på grund af et højet celletal? Hvis du sætter mange køer ud på grund af et højet celletal, kan du mindske udsætteromkostningerne ved at forbedre yversundheden. Udsætteromkostningerne svarer til forskellen mellem værdien af en kælvekvie og en udsætterko. Hvis du har svaret ja på et eller flere af spørgsmålene, kan du med stor sandsynlighed øge indtjeningen ved at forbedre yversundheden! Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på økonomi og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

11 Undgå varme stress og hold celletallet nede Søger køerne overbrusning? I varme perioder og især i lummer varme kan køerne lide af varmestress. I sådanne perioder kan køerne afgive op til 30 liter sved pr. døgn og op til 4 liter spyt pr. time. Allerede ved forholdsvis lave temperaturer (22-23 o ) kombineret med høj luftfugtighed (over 80-85%), begynder højtydende malkekøer (over 30 kg mælk) og goldkøer 1-2 uger før kælvning at lide af mild varmestress Synlige tegn på varmestress Kan strøelsen opsuge køernes sved? Ændret adfærd hos køerne: Bliver dovne og dvaske Søger skygge, også inde i stalden Søger brise Søger overbrusning (evt. fra vandingsanlæg) Drikker luft i portåbninger og lignende Hurtig vejrtrækning, over 60 pr. minut Taber spyt og mister herved natrium-bikarbonat og salt. Følgesymptomer på varmestress Er der 10 cm drikkekar pr. ko? Fotos: Jens Tønnesen, Landsbladet Foderoptagelsen falder Fedtprocenten falder Dagsydelsen falder Celletallet stiger Flere tilfælde af yverbetændelse Svagere brunsttegn og hyppigere omløbninger Færre besøg/malkninger ved AMS. Find mere information om emnet på

12 Tjek selv om køerne kan undgå varmestress! OK? 1. Drikkevand Er der rigeligt med rent drikkevand, max. 8 grader? Er der 10 cm frit vandkar med en bredde på minimum 40 cm pr. ko? Er der under 200 meter til nærmeste drikkested på græs? Kan køerne gå direkte til drikkested efter malkning? Lugter vandet frisk? 2. Afkøling Køernes lejer Kan strøelsen opsuge køernes sved? Overbrusning (med dråber og ikke forstøvning) Kan køerne overbruses ved indgang fra mark til stald? Kan køerne overbruses på opsamlingspladsen? Kan køerne overbruses ved indgang og udgang fra malkestald? Ventilation Har du stort luftindtag i stalden / malkestalden? Er eventuelt vindbrydende net rent eller fjernet? Er eventuelt gardin indstillet til maksimalt luftindtag? Kan det mekaniske ventilationsanlæg yde minimum 350 m 3 pr. ko pr. time? Kan du skabe mekanisk luftcirkulation i vindstille vejr? Opsamlingsplads Opdeler du køerne ved malkning, så kun halvdelen af køerne står på opsamlingspladsen ad gangen? 3. Foder Tildeler du foderet på de køligste tidspunkter af døgnet? Natafgræsning eller udfodring efter kl og inden kl Blander og udfodrer du to gange i døgnet? Kompenserer du for tab af salte? Især Na-bikarbonat og salt (NaCl) Kompenserer du for større træk på immunsystemet? Især E-vitamin Fastholder du energioptagelsen? Du kan opnå højere energikoncentration ved at øge andelen af lettere fordøjelige cellevægge eller mættet fedt, hvis køerne fodres med fuldfoder og rationen kan bære det. Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på varmestress og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

13 Udvælg de rigtige køer til behandling og få valuta for pengene! En nyinfektion i yveret ender ofte som en kronisk tilstand, hvis den ikke bliver behandlet rigtigt og i tide. Det er svært at komme under 3-5% nyinfektioner om måneden. Det er den naturlige, biologiske baggrundsstøj i næsten alle besætninger. Nyinfektionsprocent Nyinfektionsprocenten viser de køer, der stiger fra celletalsværdi 1 til et højere niveau. I gruppen af køer med Akut forhøjet celletal på udskriften Celletalsopgørelse medtages alle dyr, der stiger 2 celletalværdier (CTV) altså også de køer, der stiger fra 3 til 5. Akut forhøjet celletal er derfor højere end nyinfektionsprocenten. Hvis en ko har en celletalsværdi på 2 over længere tid, er det ofte allerede en kronisk infektion, og behandling med antibiotika kan være nytteløs. Behandling bør følge nyinfektionsprocenten Du bør ikke behandle alle køer med akut forhøjet celletal. Når du udvælger nyinficerede køer, som har haft et lavt forudgående celletal, til yverbetændelsesbehandling, målretter du indsatsen mod de rigtige køer. Undersøg behandlet yverbetændelse Dyrlægens dyrkninger af alle behandlede tilfælde, udgør besætningens bakteriologiske profil af synlige yverbetændelser. Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, om det er den rigtige medicin, der bliver anvendt i de enkelte tilfælde. Men det er vigtigere at beskrive, hvilken type bakterier, der hyppigt er årsag til yverbetændelse i din besætning. På den måde kan du fastsætte den rigtige strategi til forebyggelse. Undersøg også kronisk yverbetændelse Køer, der har forhøjet celletal over længere tid (kronisk yverbetændelse), har ofte en anden type bakterier i yveret end de køer, der angribes af akut, klinisk yverbetændelse. Det er vigtigt at finde årsagerne til et højt tankcelletal, da der ofte ligger mange kroniske tilfælde bag. Du kan finde ud af hvilke bakterier, der er skyld i de kroniske tilfælde ved at udtage og undersøge mælkeprøver af et passende, repræsentativt udsnit af dine køer. Find mere information om emnet på

14 Tjek selv om din besætnings behandlingsstrategi er den rigtige! Ved du hvilke køer, der bidrager til den sorte søjle på celletalsopgørelsen? Der bør være få unge dyr i gruppen. Ofte opnås det bedste resultat ved at behandle de køer, der stiger fra celletalsværdi 1 til et højere niveau. Ja? Er det behandlingsegnede dyr, der bidrager til den sorte søjle? Hvis ikke, er det ofte udtryk for et problem med kronisk yverbetændelse. Kælver dine kvier og køer med et rask yver? Du bør ikke kunne finde nykælvede kvier eller køer i gruppen af Akut forhøjet celletal på celletalsopgørelsen. Ved du hvilke bakterier, der er årsag til yverbetændelse i din besætning? Strategien for at forebygge yverbetændelse i din besætning bør være baseret på dyrkninger af behandlede tilfælde. Kender du årsagen til de kroniske yverbetændelser i din besætning? Ofte er Staf. aureus skyld i kroniske, skjulte tilfælde af yverbetændelse. Får dine køer yverbetændelse på grund af bakterier fra miljøet? eller er det de smitsomme former for bakterier, der huserer i din besætning? En bakteriologisk profil kan give dig svaret. Afspejler behandlingen de bakteriologiske forhold i din besætning? Strategien i din besætning bør afspejle de bakteriologiske forhold. Bliver de behandlede dyr helbredte? Den behandlede ko bør senest 21 dage efter behandling have en lavere celletalsværdi end før. Vurderer du den enkelte kos forhistorie inden den bliver behandlet? En række forudgående celletalsværdier på 3, 4 og 5 hos køer, som behandles, tyder på, at du udvælger de forkerte dyr til behandling. Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på behandlingsstrategi og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

15 God komfort i sengebåsen betaler sig og hjælper køerne på vej til bedre yversundhed Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier God kokomfort i sengebåsen har betydning for yversundheden. Hvis koen ligger blødt og tørt og kan rejse og lægge sig uhindret, har den de bedste betingelser for en god yversundhed Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Bredde *, min., m 1,10 1,20 Totallængde (for række mod væg), min., m 2,40 2,60 Totallængde (for række mod række)**, min., m 2,25 2,45 Nederste frontrør, højde over leje: -enten, min., m 0,70 0,80 -eller, maks., m 0,10 0,10 Brystplanke fra bagkant***, ±0,05 m 1,65 1,75 Nakkebom fra bagkant, ±0,05 m 1,60 1,70 Nakkebom højde, ±0,05 m 1,05 1,10 Fald på sengebåseleje, %, ±1% 5 5 Lejets højde over gulv i gangareal****, m 0,20-0,25 * = I sengebåse mod lukket sideadskillelse skal bredden øges med 10%. ** = Forudsætter to rækker imod hinanden uden generende adskillelse. *** = Kan være nødvendig ved fald på lejet under 4%. **** = Angiver højde over gulv på lejet inklusive eventuel måtte eller madras. Komfort i sengebåsen kan nemt vurderes Du kan nemt se om komforten er god i sengebåsestalden. Gå en tur i stalden en time før malkning og tæl de køer, der står op i sengebåsen. Sæt tallet ind i formelen for sengebås indekset: Sengebås indeks Antal køer, der står op i sengebåsen eller halvt oppe x 100 Antal køer i sengebåse i alt Tallet må ikke være over 15%. Optimering af sengebåsen Lejet skal forme sig efter koen. Overfladen i sengebåsen skal være blød, tør og skridsikker. 15 cm sand eller tykke madrasser er gode løsninger. Båsen skal være tilstrækkelig stor. Målene skal opfylde anbefalingerne vist i tabellen. Koen skal kunne rejse og lægge sig uden gener Når en ko rejser sig, har den en fremadrettet bevægelse Jersey Stor race med hovedet på cm. Hvis der ikke er plads nok foran koen, skal der være plads til siden. Der må ikke være forhindringer i området 10 til 80 cm over underlaget. Nakkebommen skal sikre, at båsen holdes ren og placeres som vist i tabellen. Rigtig placering får koen til at træde et skridt tilbage, når hun rejser sig for at gøde, derved undgås klatter i lejet. Blankslidte rør er tegn på forkert placering! Passende højde på båsens bagkant forhindrer gødning og ajle i at sprøjte op i lejet og forhindrer, at køerne bakker ind i båsene. Sengebåse skal skrabes ned og strøes dagligt for at holde køer og lejer tørre og rene. Find mere information om emnet på

16 Tjek selv om du har styr på kokomforten i sengebåsestalden! Ligger køerne godt? Mere end 80% af køerne i hvileområdet skal ligge i sengene, når der er ro i stalden (Kokomfort indeks). Ja? Har mere end 10% af køerne trykninger på haserne? Trykninger på haserne er tegn på for hårdt underlag i sengebåsene. Tages sengebåsen i brug inden for fem minutter efter koen er trådt op i sengen? Går der længere tid tyder det på, at sengen forhindrer koen i at lægge sig uden gener. Kan køerne rejse og lægge sig naturligt? Køerne skal uhindret kunne rejse og lægge sig i én glidende og sammenhængende bevægelse. Hvis ikke er sengebåsenes størrelse eller indretning forkert. Er der blankslidt inventar? Blankslidt inventar er tegn på, at køerne går imod, fordi inventaret sidder forkert. Er lejet rent, blødt og velstrøet? Der skal skrabes ned to gange dagligt og strøes med 500 gram pr. bås pr. dag. Er der mindst 5% fald i lejet? Hvis der er mindre end 4% fald, vil koen, når hun ligger i båsen, glide fremad og efterfølgende have for lidt plads foran sig til at rejse sig naturligt. Ligger mere end hver femte ko på skrå i sengebåsen? Hvis det er tilfældet, kan det skyldes nakkebommens placering og / eller sengebøjlernes udformning. Er lejet blødt nok? Check med en knætest. Lad dig falde på knæ i sengebåsen gør det ondt, er lejet for hårdt! Har du redt sand-sengen i dag? Båse med sand skal jævnes dagligt med fald mod bagkanten og efterfyldes efter behov. Har sengebåsene en god komfort? Maks. 15% af det samlede antal køer i sengebåsene må stå op eller halvt oppe i båsene en time før malkning (Sengebås indeks). Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på kokomfort og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

17 Goldning og kælvning Pas godt på køerne i perioden det er vigtigt for yversundheden Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier Problemer med yverbetændelse opstår ofte når miljø og staldsystem giver bakterier frit lejde. Risikoen er størst i perioden omkring goldning og kælvning, hvor køerne skifter miljø, fodring og opstaldning Nyinfektionsraten Goldning Kælvning Goldperide Laktation Goldning Risiko for en infektion i yveret er størst i perioden omkring goldning og kælvning. Gode forhold for køer omkring goldning og kælvning er: opstaldning af goldkøer i to grupper, så køerne kan få foder og mineraler i forhold til kælvningstidspunkt og huld en separat kælveboks, så koen/kvien får ro omkring kælvningen. Smittepresset er også væsentligt mindre for såvel ko som kalv. et tørt og hygiejnisk miljø, der giver lav bakterievækst og rent yver og patter uden overbelægning, som både giver stress og dårligere hygiejne. Brug pattedyp og pattesalve omkring goldning og kælvning Når koen er gold, går der 7 til 16 dage før pattekanalen er lukket af en keratinprop. Brug af desinficerende pattedypningsmidler i perioden forhindrer bakterier i at trænge ind i pattekanalen. Pattehuden på nykælvere er ofte sart og gødningstilsmudset, og der kan let opstå små revner med risiko for infektion. Brug pattesalve en gang dagligt eller pattedypning 1-2 gange dagligt med en god hudplejende effekt i de sidste 1-2 uger før kælvningen og indtil yverødemet er væk. Udvælg kun egnede køer til goldbehandling Du bør udvælge egnede køer sammen med dyrlægen, for eksempel: Køer med celletalsværdi over 3 de seneste laktationer Yverbetændelse inden for de seneste 3 måneder. Bakteriologisk positive kirtler / køer. Køer efter klinisk vurdering ved goldningstidspunktet. Goldbehandling har ingen effekt på nyinfektioner omkring kælvningen. Brug af pattedyp har en positiv effekt på yversundheden. Foto: Dansk Kvæg God malkning / malkningsprocedure omkring kælvningen er: Malkning med en rengjort spandemaskine Hvis spandemaskinen / separatmalkeren også anvendes til mastitiskøer, skal den rengøres imellem malkningerne. Malk med skånsomt vakuumniveau og undgå overmalkning. Anvend et pattegummi, der tilgodeser pattehuden hos nykælvere Udmalk køer, som har mælkeløb før kælvningen. Find mere information om emnet på

18 Tjek selv om du har styr på perioden omkring goldning og kælvning! Er der mange yverinfektioner i goldperioden og blandt nykælvere? Hvis det er tilfældet bør du kigge nærmere på opstaldning, fodring og management af goldkøer og køer omkring kælvning. Opstalder du goldkøerne i to hold (vedligehold og optrapning)? Goldkøer skal tildeles foder og mineraler i forhold til kælvningstidspunktet og huld Kælver køer i kælvningsboks? Kælvningen bør altid foregå i en ren kælvningsboks, der ikke også anvendes til syge dyr. Er hygiejnen i goldkoafsnit og kælvningsboks god? Hygiejne skal være så god, at køernes yver og patter altid er rene så undgår køerne yverinfektioner fra miljøet. Holder du øje med goldkoens yver 1-2 gange dagligt især i de første 1-2 uger efter goldning og den sidste uge før kælvning? Opsyn er vigtigt, hvis du skal opdage en eventuel infektion i tide. Anvender du pattedypningsmidler i perioden omkring goldning og efterfølgende 1-2 uger? Pattedypningsmidler nedsætter antallet af bakterier på pattehuden og ved pattekanalen så infektionspresset bliver mindre. Anvender du pattedypningsmidler / salve fra den sidste uge før kælvning? Nykælvende køer har ofte yverødem og sart hud, som skal beskyttes, desinficeres og holdes intakt. Har du diskuteret en goldbehandlingsstrategi sammen med dyrlægen? Det er vigtigt at vælge de rigtige køer til goldbehandling og følge op på de rutiner, der foretages i besætningen. Malker du nykælvere med en rengjort spandemaskine / separatmalker? Malkning med rengjort spandemaskine / separatmalker giver en mere skånsom malkning og lille infektionsrisiko. Rengør du spandemaskinen / separatmalkeren, hvis du bruger den til køer med yverbetændelse? Hvis du bruger den samme spandemaskine uden at rengøre den, kan du risikere at smitte nykælvende køer. Ja? Kontakt din mælkekvalitetsrådgiver, kvægrådgiver eller dyrlæge sæt fokus på goldning, kælvning og celletal. DANSK KVÆG s celletalskampagne 2003

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA

DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler

Besætning A. Sengebåse med Green Stall og alm. jernbøjler Besætning A. Sengebåse med og alm. jernbøjler Liggeadfærd i sengebåsene Tabel 2. Liggende køer i sengebåse med eller alm. jernbøjler. Alm. jernbøjler Lå lige 8 32 Lå på skrå/under bøjlen 9 4 Liggende køer

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

AMS - fra til i tankcelletal

AMS - fra til i tankcelletal AMS - fra 200.000 til 120.000 i tankcelletal Holdopdeling v/specialkonsulent og dyrlæge Jørgen Katholm Nyinfektion v/kvalitetsrådgiver Snorri Sigurdsson Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Danske kvægbrugere har de seneste år bygget mange moderne staldanlæg med

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer.

SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. SOP-Goldning SOP-Goldning beskriver de arbejdsgange, der sikrer en god afgoldning af dine køer. Blandt emnerne er: Udvælgelse med anvendelse af huld- og kirtelprøver Processen omkring afgoldning og den

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse

Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse Inspiration og ideer til indretning og forbedring af økologiske Sengebåse sengebåse Tekst og foto: Anja Juul Freudendal, Kirstine Lauridsen og Jens Chr. Skov Layout: ph7 kommunikation www.ph7.dk Tryk:

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation

Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Færre halte køer med bedre kokomfort. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Færre halte køer med bedre kokomfort Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan Weary Undervisningsog

Læs mere

Reducer smittespredningen ved robotmalkning

Reducer smittespredningen ved robotmalkning Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH). Reducer smittespredningen ved robotmalkning Ilka Klaas Lektor Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) Reducer smittespredning ved robotmalkning

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge Landborup, Djursland S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Lisbeth og

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Anne-Mette Søndergaard Kvægrådgiver Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Mobil 21492615 E-mail: AMS@landbonord.dk 50 besætninger (25 jersey) Kendetegn på

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver Tekniske målinger og fejlfinding på AMS 11 Område 2 4 stk. A 3 Lely-robotter 250 malkende køer - et hold - fri kotrafik 3 Revne på pulsatorslange ved studs Tjekkes normalt

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 41 2009. Sengebåse til ungdyr. Indretning og funktion KVÆG FarmTest Kvæg nr. 41 2009 Sengebåse til ungdyr Indretning og funktion KVÆG Sengebåse til ungdyr indretning og funktion FarmTest nr. 41 september 2009 Forfatter Anne Marcher Holm Anja Juul Freudendal, DLBR

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003

karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Dansk Kvæg Kongres 2003 Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Dansk Kvæg Kongres 2003 Rene køer til malkning Rene og tørre gangarealer Tørt, rent og velstrøet leje

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme

Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Godt fodringsmanagement forebygger fodringsbetingede sygdomme Tema 8 Sunde køer er vinderkøer Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Fodringsbetingede sygdomme Foderplanen er vigtig for sundheden Det tildelte

Læs mere

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Milking Time Test i Praktiken

Milking Time Test i Praktiken Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Kvæg nr. 33 2005. FarmTest. Malkestalde og -karruseller

Kvæg nr. 33 2005. FarmTest. Malkestalde og -karruseller Kvæg nr. 33 2005 FarmTest Malkestalde og -karruseller Malkestalde og -karruseller Af Jan Brøgger Rasmussen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik, Lars Kurt Laugesen og Henrik Abildgaard

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

Gældende fra Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 29.04.2016-02.09.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 2 // 2016 Stain and water resistant Bliv klædt godt på i DeLavals nye, professionelle arbejdstøj Bliv klar til lov om hold af malkekvæg

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk

Koens tidsforbrug. FarmTest Kvæg nr. 89 2014. vfl.dk farmtest.dk Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 2014 vfl.dk farmtest.dk Side 2 FarmTest, Kvæg nr. 89 Køernes tidsforbrug 2014 Koens tidsforbrug FarmTest Kvæg nr. 89 December 2014 Forfattere Anne Marcher Holm, VFL

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning

Læs mere

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland

Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland LØSDRIFTSFORENINGEN Løsdriftsforeningens efterårsmøde i Midtjylland Tirsdag den 4. november 2014. Refereret af Kaj Hansen. Der var bedriftsbesøg på I/S Kuhr, ved Henry Kuhr og sønnerne Michael og Heine

Læs mere