Lever du en andens liv?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lever du en andens liv?"

Transkript

1 Lever du en andens liv? Fra FO/fremtidsorientering 2/2008 De fleste mennesker jagter anerkendelsen i arbejdslivet, men kun de færreste opnår den. Vores virksomheder og organisationer har endnu ikke belønningssystemer, som matcher videns- og udviklingsarbejde. I offentlige organisationer belønnes medarbejderne for at være tro og loyale, mens medarbejdere i private virksomheder først og fremmest anerkendes for driftsresultater, der kan aflæses direkte på bundlinjen. Af Gitte Larsen Den måde, virksomheder og organisationer er organiseret på, halter langt bagefter både medarbejderne og arbejdets karakter. I vores forældede organisationsstrukturer handler det ofte mere om at bevare systemerne end om at belønne og anerkende vidensarbejdere for deres lyst og evne til udviklingsarbejdet. Konsekvensen er manglende motivation, virkelyst og stress blandt vidensarbejdere og ikke mindst en fatal mangel på udvikling af både offentlige og private organisationer. Hvis nogen spørger dig, om du vil leve deres liv, hvad svarer du så? Måske afhænger dit svar af, hvem der spørger, men de fleste vil nu nok alligevel foretrække at leve deres eget liv i stedet for en andens. Alligevel er det ikke det, mange af os vidensarbejdere gør. Vi lever vores forældede organisationers liv, og det forhindrer mange vidensarbejdere i at udføre deres arbejde på en tilfredsstillende måde og blive anerkendt for det, vi kan og vil. Prøv at overveje dette eksempel: Du vil noget mere med dit arbejdsliv end bare at klare driften, og det er også på papiret en del af dit job. Driftsopgaverne er veldefinerede, og der er kunder eller borgere i den anden ende, der forventer kvalitetsprodukter og -services. Udviklingsarbejdet er ofte den del af dit job, du aldrig rigtig har sammenhængende tid til at udføre. Og samtidig er du også engageret i og ønsker at forbedre og udvikle arbejdsgange og organisationsstrukturer på din arbejdsplads. Du ved jo, hvordan tingene kører eller ikke kører, du har masser af idéer, og du mener, at du kan bidrage til at skabe en bedre organisation og arbejdskultur til gavn for medarbejdere, produkter og bundlinje. Du ved, at fremtidens bundlinjer er meget mere nuancerede end den blotte økonomiske. Du ved, hvordan du skal tackle din chef, direktør eller organisation for at få muligheden for at arbejde med den udvikling, du gerne vil, og du går i gang. Der sker bare det, at den virksomhed eller organisation, du arbejder i, slet ikke er gearet til sådan en som dig. Tanken er god nok, men systemet er forældet. De belønningssystemer, man traditionelt bruger, handler mere om at være tro og loyal over for systemet og bevise sit værd på den kortsigtede økonomiske bundlinje. Du bliver målt og vejet på fortidens

2 succeskriterier, og der skal et ualmindeligt højt energiniveau og drive til, hvis det skal lykkedes for dig at føre dine ambitioner ud i livet. Du bremses hele tiden af alt fra passive til kontrollerende ledere eller andre medarbejdere, der faktisk bare ønsker at leve op til de målbare krav, der stilles til dem, så de langsomt men sikkert kan krybe op ad i karrierehierarkiet. Måske bremses du ikke i første omgang, men der er lang vej til anerkendelse for udviklingsinitiativer, der kræver formel opbakning i organisationen af mellemlederen eller direktionen. Det handler om at score For at sige det kort: I et system, hvor du belønnes og anerkendes for at score mål i et veldefineret, taktisk og strategisk spil, nytter det ikke at prøve eller satse på at udvikle selve spillet. Du bliver ganske enkelt ikke 'genkendt' af systemet, så du kan få din berettigede belønning og anerkendelse. Eller også genkendes du faktisk, men det sker som 'brokkehoved' eller 'forræder' eller noget tredje, der hverken er synderligt flatterende, engagerende eller anerkendende. Du står i en situation, hvor du både har et problem og er et problem. I løbet af noget tid sker der det, at du trækker dig. Du koncentrerer dig om at løse driftsopgaverne, men i længden bliver det for utilfredsstillende - både for dig selv og din organisation. Du får nemlig ikke muligheden for at bidrage med det, du kan og vil, og hverken organisationen eller dit faglige arbejde får dermed lov til at udvikle sig. Udviklingsopgaver løses uden for den formelle arbejdstid, hvis vi orker det, og det giver os sjældent sammenhængende tid til at løse disse nødvendige opgaver på en måde, at der er tilfredsstillende for både os selv og vores arbejdsplads. Vidensarbejdere belønnes alt for sjældent for at sætte ord på og opfordre til faglige eller organisatoriske udviklingsbehov. Konsekvensen er, at vidensarbejdere ikke opnår den anerkendelse, de både jagter og rent menneskeligt har krav på - også i arbejdslivet. I stedet for bliver vi genkendt af et forældet system, når vi gør noget rigtigt. Det er min påstand, at det er årsagen til megen stress, mange sygemeldinger og jobskift. Og selvfølgelig også til mistede innovationer, markedsmuligheder og resultater på den økonomiske bundlinje. Systemet, dvs. virksomheden og organisationen, er i den situation ikke sin metier værdig. I stedet for, at det er mennesker, der driver virksomheder, bliver det virksomheder, der driver mennesker - og det endda nogle gange til vanviddet! Systemfejl og motivation Det er ikke er dig, den er gal med, hvis du kan genkende dig selv eller situationen i eksemplet oven for. Det er systemet. Det er den måde, vi har indrettet vores organisationer, virksomheder og business på, der er ved at

3 være håbløst forældet. Mennesker er altid foran systemer, og per definition efterlader det systemerne - i dette tilfælde virksomheder og organisationer - i en tid, hvor penge og maskiner var den vigtigste produktionsfaktor, hvor hierarkiske strukturerer og kontrollerbare kommandoveje virkede, og hvor din effektivitet og dermed resultatet af din indsats kunne måles i kroner på bundlinjer. Vi ved alle sammen godt, at hverken vi eller verden er sådan mere, og vi ved også, at det er svært at ændre strukturer og organisationer, men der er ingen anden vej. Vidensarbejdere er som regel ikke kun drevet og motiveret af at tjene penge, men af muligheder, udvikling og innovation. Og det gælder ikke kun på produktniveau, for her vil mange private virksomheder være begejstrede for nye initiativer, som kan give nye markedsandele og mere profit. Det gælder også indflydelse på og muligheden for at udvikle vores arbejdspladser, vores virksomheder og organisationer. Indflydelse på, hvordan vi organiserer udviklings- og vidensarbejde, og hvordan vi leder den type arbejde. Behovet er stort, og det burde alt andet lige være en fælles interesse for medarbejdere og organisationen, men her støder både mange ledere og medarbejdere igen ind i de gamle og forældede organisationsstrukturer, mønstre og referencerammer. Engang var der en bedre overensstemmelse mellem menneskets behov og virksomhedens formål. Det gjaldt om at tjene penge, og for mange medarbejdere var lønnen det, det gjorde, at de kunne realisere sig selv og deres livsprojekter i fritiden. For vidensarbejdere hænger det ikke sammen på den måde. Vi bruger både vores faglige og personlige kompetencer og talenter i vores arbejdsliv, og mon ikke de fleste vidensarbejdere vil foretrække at arbejde i den virksomhed, der har et ærinde, og som forstår, at medarbejderne er alfa omega? Mange vidensarbejdere har allerede oplevet, at udviklingsmuligheder, selvrealisering og anerkendelse faktisk kan være væsentlig nemmere at opnå uden for arbejdspladsen og virksomheden. Og hvis der samtidig er for mange dårlige oplevelser og omkostninger forbundet med de udviklingsopgaver, vidensarbejdere brænder for, hvorfor så overhovedet ulejlige sig med det? I en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft må virksomheder og organisationer for alvor overveje, hvad de kan og vil tilbyde for at tiltrække og ikke mindst fastholde vidensarbejdere. Talenter efterspørger visionær, effektiv og anerkendende ledelse - og ingen virksomheder eller organisationer kan slippe af sted med at sige, at det er det, de praktiserer. De må gøre det og være det. Det problem, vidensarbejdere har i dag med at blive anerkendt for udviklingsarbejdet, bliver samfundets problem i morgen, fordi det er udvikling og innovation, vi skal leve af i vores del af verden i fremtiden. Dagsordenen for virksomheder og organisationer i dag er altså ikke bare mangel på ressourcer, men en fatal mangel på evnen til at omstille sig til den fremtid, de skal leve i og af - for slet ikke at tale om at være på forkant med udviklingen.

4 Anerkendelse er en relation Fremtidens vidensvirksomhed er et socialt selskab, som prioriterer mennesker. En virksomhed er jo i bund og grund nogle mennesker, der er sammen om at løse nogle opgaver til gavn for andre end dem selv. Et socialt selskab er en samværsform, der bygger på et gensidigt ønske om at forme hinanden i hinandens selskab. Det er et sted, som mennesker er villige til at investere deres energi, engagement og talenter i med håbet om, at det skal vare for evigt. Når medarbejderes behov for anerkendelse erstattes af en jagt efter at blive genkendt, er det bagudskuende. Når vidensarbejdere ikke kan anerkendes, men kun genkendes af systemer og referencerammer, som mest af alt er fortidens og lavet til en helt anden tid og et grundlæggende andet arbejdsmarked, går det galt. Når vi belønnes for at være tro og loyale over for en organisation, der ikke er gearet til udvikling og forandring, eller for at være økonomisk kortsigtede og bundlinjefikserede, så er konsekvenserne alvorlige. Vi ender i en situation, hvor vi er nødt til at slukke for vores inderste ønsker og længsler - for vores opmærksomhed over for fremtiden. Og vores fremtid kan kun blive anderledes og bedre, hvis vi ændrer den måde, vi tænker og forholder os til verden på lige nu. Anerkendelse handler om åbenhed og dialog. Om at se det, der er lige nu og her. Der vil aldrig være plads til dialog i en relation, hvor det på forhånd er defineret, hvad resultatet af den relation skal være. Sagt med andre ord: Anerkendelse er en relationsfaktor, og masser af virksomheder gør en dyd og mere til ud af at være på god fod med fx pressen og aktionærerne. Spørgsmålet er, om de gør ligeså meget ud af at være på god fod med medarbejderne? En arbejdsgiverorganisation udtalte for nogle år siden i pressen, at det kun var cirka 13 procent af sygefraværet blandt danske medarbejderne, der skyldtes forhold på arbejdspladsen. Derfor mente man heller ikke, at virksomhederne nødvendigvis skulle betale for hele sygefraværet. Nu er det bare sådan, at mennesker kun kommer i hele pakker! På et arbejdsmarked, hvor det er mennesker, der producerer værdi og skaber vækst, er det håbløst forældet at prøve at splitte produktionsfaktor nummer ét op i de elementer, der skal bruges på arbejdspladsen og dem, der ikke skal. Det giver ingen mening. Alligevel er det den samme forældede og industrielle tankegang, der præger mange virksomheder og organisationer selv i Mennesker har altid været foran, når det gælder om at skabe fremtiden, og sådan er det fortsat. Den måde, størstedelen af nutidens virksomheder og organisationer er organiseret på, er for længst blevet overhalet af udviklingen. Men virksomheder er vejen frem. Det er dem, vi skal leve af, i og med - også i fremtiden. Vi har brug for dem, og de har endnu mere brug for os.

5 Den gode præstation Hvad er så den gode præstation på fremtidens vidensarbejdsmarked, og hvordan kan virksomheder og organisationer belønne og anerkende den? Det bliver et spørgsmål, som virksomheder, organisationer og vidensarbejdere må arbejde aktivt for at besvare i de kommende år. Måske er det værd at starte der, hvor vidensarbejderne også selv brænder for at bidrage? Mange vidensarbejdere ønsker ikke kun at have indflydelse på og udvikle deres faglige arbejde, men også de organisatoriske strukturer og rammer omkring arbejdet. Behovet er der, og hvorfor ikke bare gå i gang med det samme? Lad os fokusere på, hvad vidensarbejderne ønsker af fremtidens organisation, hvordan de prioriterer drifts- og udviklingsopgaver, hvordan de definerer den gode præstation, og hvordan de mener, den skal belønnes og anerkendes. Mit bud er, at den gode præstation ligger langt før det resultat, der kan måles på den økonomiske bundlinje. Den gode præstation ligger i den proces, udviklingsarbejde er. Udviklingsarbejde handler jo primært om, hvordan vi når målet. Når vi fokuserer på resultatet, får de muligheder, vi har, ikke lov til at udfolde og manifestere sig. Det hænger sammen med behovet for at anerkende den proces, udviklingsarbejde kræver. Anerkendelse sker i mødet mellem mennesker, og hvis vi skal anerkende de processer, der vil skabe væksten i fremtiden, så stiller det krav til anerkendende kommunikation mellem vidensarbejdere og kunder eller borgere, mellem vidensarbejdere og ledere og mellem ledere og direktioner. Det kræver, at vi udvikler de organisatoriske rammer, vidensarbejdere arbejder under, så det matcher arbejdets karakter og vidensarbejdernes evner og kompetencer. For det første ligger det lige for at give udviklingsopgaver samme status som driftsopgaver. Måske skal nogle medarbejdere udelukkende arbejde med udviklingsopgaver eller i det mindste være fritaget for driftsopgaver i længere perioder. Man kan også forestille sig, at vidensarbejdere enten er indholdsudviklere og leverandører eller udviklingsudviklere. Flere og flere driftsopgaver vil sandsynligvis alligevel ikke være en kerneopgave for fremtidens virksomheder og organisationer i vidensøkonomien. For det andet kræver udviklingsarbejdet helt åbenlyst nye og mere komplekse belønningssystemer. De færreste virksomheder kan tjene penge på at ville tjene penge. Det bliver for snævert, og både etiske, sociale og menneskelige parametre er ikke en forhindring for at gøre det. Tværtimod. Inspiration og kilder: Fri os fra dårlig ledelse, af Anita Mac, Frydenlund (2008), Company Karma, af Steen Hildebrandt og Christian Stadil, Børsens Forlag (2007), All dressed up - but nowhere to go, af Gitte Larsen og Thomas Geuken, Gyldendal (2007). Gitte Larsen er cand.scient.pol., fremtidsforsker og redaktør af FO/fremtidsorientering.

6 Om anerkendelse og genkendelse i arbejdslivet Der er stor forskel på at blive anerkendt og at blive genkendt. Alligevel forveksles de to størrelser tit i vores arbejdsliv. Du gør en ekstra indsats i en udviklingsopgave på din arbejdsplads, men 'systemet' eller organisationen har ikke en struktur og en referenceramme, der gør, at den kan anerkende din indsats. At være anerkendt betyder, at du selv og andre mener, at det, du er, siger og gør, er værdifuldt. Du er til i kraft af din historik, og dine vurderinger og handlinger afspejler, at dine aner er kendt. Du fremstår i egen vægt, bliver set og modtager kredit for, hvem du er og for det, du bidrager med. I vores arbejds- og markedskultur mister ordet anerkendt alt for tit sin første del - aner - og tilbage er kun kendt. Ordet anerkendt skifter dermed kraftig betydning, og vores formål bliver at være kendte for at blive genkendt. Et eksempel: Hvorfor er det altid dem, der producerer et nyt produkt, der får belønningen og anerkendelsen? Hvorfor er det ikke dem, der fandt på produktet? Eller dem, der deltog og bidrog i den proces, det var at skabe det nye produkt? Der er mange måde at deltage og bidrage på. Nogle gange kan det fx være den, der evner at lytte, som gør forskellen - men vi anerkender sjældent alle de faktorer, kompetencer og evner, det kræver at skabe succesfuld business. Mangel på anerkendelse giver stress Fra forskning i stress ved man, at en af de vigtigste grunde til stress i dag er manglende anerkendelse. Belønning i form af løn og frynsegoder, karriere og forfremmelse samt anerkendelse og påskønnelse er en af de centrale dimensioner, man arbejder med i stressforskningen, og det afgørende er naturligvis, at ens indsats står mål med den belønning, man får. Hvis den ikke gør det, vil det blive opfattet som uretfærdigt. Uretfærdighed på arbejdspladsen øger risikoen for fravær, søvnbesvær og stress, og uretfærdig behandling giver lavere tilfredshed med arbejdet, mindre motivation, mindre lyst til at involvere sig i arbejdspladsen og flere planer om at sige op. En undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at kun hver anden lønmodtager på det danske arbejdsmarked mener, at de bliver anerkendt for et godt stykke arbejde, og at kun 57 procent mener, at de ansatte behandles retfærdigt. Kilder: Magasinet Arbejdsmiljø 10/2006 og Videnscenter for arbejdsmiljø, Fakta og myter om stress, Tage S. Kristensen, 2007.

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Ledelse i krisetider hvad skal der til for at opnå og bevare et højt engagement?

Ledelse i krisetider hvad skal der til for at opnå og bevare et højt engagement? Velkommen Talsmandsseminar d. 9.10.2009 Ledelse i krisetider hvad skal der til for at opnå og bevare et højt engagement? Ledelsesrådgiver Helle Bruun Madsen Ledelse & Karriere, Ledernes Hovedorganisation

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen

Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen Coaching og mentoring det samme eller noget forskelligt? v/ Kirsten M. Poulsen KMP+ Business Partner of the International Cross-Mentoring Program KMP+ mission og min kæphest! Løfte kvaliteten af organisatoriske

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Krise som brændende platform

Krise som brændende platform Krise som brændende platform Med udgangspunkt i en innovations og ledelses undersøgelse: Konklusion på undersøgelse blandt danske virksomheder Innovation som vækst motor Ledelses stilens indflydelse på

Læs mere

SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN

SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN SYDDANMARK Det Gode Arbejdsliv SUNDE ANSATTE ØGER INDTJENINGEN Klokken ringer ind til motion i VandCenter Syd Guldkorn til at holde på en guldgrube af viden og erfaring 1 intro Tekst: Jens Kurt Jørgensen

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo?

Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Hvordan lever vi som mennesker i dette arbejdsliv med højt arbejdstempo? Work life balance er et af de ord, som vi ofte bruger til at beskrive den rette fordeling mellem vores arbejde og privatliv. Vi

Læs mere

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time!

Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Tænk hvis du kunne flytte dit liv en time! Nutidens samfund: 8-16 samfundet B-samfundet blev stiftet d. 27. december 2006 og har medlemmer i 50 lande. Vi arbejder for et fleksibelt samfund, der understøtter

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk

Trivsel og arbejdsglæde. kursus@thomasmilsted.dk Trivsel og arbejdsglæde kursus@thomasmilsted.dk Kursus@thomasmilsted.dk 31418376 kursus@thomasmilsted.dk Opbygning af samarbejde Helhedsforståelse Evne til perspektivbytte Evne til at problematisere egne

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere