Kan man tjene penge på ren luft?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan man tjene penge på ren luft?"

Transkript

1 Kan man tjene penge på ren luft? - danske styrkepositioner inden for teknologier, der reducerer luftforurening Torsten Andersen, Anders Jørgensen, Thomas Alstrup og Jørgen Rosted FORA Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG HOVEDKONKLUSIONER 7 ENGLISH ABSTRACT: 9 1 INDLEDNING RAPPORTENS STRUKTUR DEFINITIONER OG AFGRÆNSNING 11 2 REDUKTION AF LUFTFORURENING KARAKTERISTIK AF LUFTFORURENINGSKLYNGEN DEN INTERNATIONALE ORIENTERING VIDENSNIVEAU SAMARBEJDE OG ØNSKER OM SAMARBEJDE BEGRÆNSNING AF LUFTFORURENING FRA BILER 19 3 RELATEREDE ERHVERVSOMRÅDER BRÆNDEOVNE DIESELMOTORER TIL SKIBE KULFYREDE KRAFTVÆRKER 25 4 RAMMEBETINGELSER OG ANBEFALINGER REGULERING FREMMER MILJØTEKNOLOGISK INNOVATION EN DREJEBOG FOR SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER OG REGULERINGSMYNDIGHEDER EN STYRKET INDSATS FOR AT FREMME SAMSPIL MELLEM VIRKSOMHEDER OG VIDENINSTITUTIONER EN UAFHÆNGIG FACILITATOR SOM KAN SKABE DIALOG OG STRATEGISK FOKUS 31 BILAG A SNOWBALL METODEN 33 BILAG B SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 35 BILAG C AFVIGELSER OG FEJLKILDER 37 BILAG D LISTE OVER INTERVIEWPERSONER 39 3

4 4

5 Forord Denne rapport er en opfølgning på analysen Danske styrkepositioner inden for miljøvenlig teknologi en erhvervsanalyse af klyngedannelse, som FORA udførte for Miljøstyrelsen i 2005/2006. Den tværgående rapport var en del af grundlaget for regeringens redegørelse for miljøeffektive teknologier, der udkom i maj 2006, og som har ført til handlingsplanen for miljøeffektive teknologier, der præsenteres i foråret I den tværgående rapport blev 3 områder udvalgt til nærmere undersøgelse: energi/klima-, kemikalie- og vandområdet. Denne rapport vil på tilsvarende vis lave en uddybende undersøgelse af danske erhvervsmæssige styrkepositioner inden for teknologier til reducering af luftforurening. Rapporten er udarbejdet af et team i FORA bestående af Torsten Andersen, Anders Jørgensen og Thomas Alstrup. Jørgen Rosted har været involveret fra start til slut med kritiske kommentarer, kvalitetskontrol og inspiration. Datamaterialet til rapporten er indsamlet i perioden oktober 2006 til januar Herudover er viden og data fra den oprindelige rapport inddraget, hvor det er vurderet relevant. Data til den oprindelige rapport er indsamlet i perioden september 2005 til januar Se for information om FORA Kontaktperson: Torsten Andersen 5

6 6

7 Sammenfatning og hovedkonklusioner Formålet med denne rapport er at vurdere, hvordan man kan sikre en hensigtsmæssig erhvervsudvikling blandt virksomhederne, som arbejder med teknologier, der reducerer luftforurening. Der er to mål med rapporten: At afdække hvorvidt Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner inden for teknologier, der reducerer luftforurening, og i den sammenhæng give en generel karakteristik af de virksomheder, som beskæftiger sig med reduktion af luftforurening i forhold til beskæftigelse, eksport m.m. At komme med et bud på, hvilke konkrete politiske tiltag der kan understøtte erhvervsudviklingen på området. Hovedkonklusionen er, at den danske erhvervsklynge, der beskæftiger sig med reduktion af luftforurening, består af 37 virksomheder med cirka beskæftigede. De har en årlig omsætning på cirka 6.5 milliarder kr. og eksporterer årligt for cirka 3.5 milliarder kr. 2 Der er tre særlige kendetegn ved klyngen: Det er en internationalt orienteret klynge med en pæn eksportandel. Vidensniveauet er relativt højt og særligt de private F&U budgetter er høje sammenlignet med niveauet i de andre miljøteknologiske erhvervsklynger. En stor del af virksomhederne angiver, at de samarbejder meget med andre virksomheder og videninstitutioner. De ser dog stadig et behov for større samarbejde og en del af virksomhederne ser en rolle for det offentlige i koordinering af et sådan samarbejde. Regulering er den vigtigste drivkraft for virksomhedernes udvikling af nye produkter og løsninger. Hovedparten af virksomhederne på området ønsker strengere standarder for regulering af luftforurening, da det understøtter virksomhedernes miljøteknologiske innovation på området. Samtidig angiver 6 ud af 9 interviewede virksomheder, at de ønsker strengere reguleringsstandarder på netop deres område 3. De mener, at der er rum til at 1 Som i sidste års undersøgelse er det nødvendigt at tage en række forbehold i forbindelse med disse tal (jf. FORA, 2006). 2 Disse tal harmonerer ikke med tal fra sidste års undersøgelse. Se bilag C for en nærmere diskussion af mulige årsager hertil. 3 De interviewede virksomheder er udvalgt på baggrund af referencer fra videnspersoner og virksomheder det vil sige, at de kan ikke siges at udgøre et repræsentativt udsnit af virksomhederne, der arbejder med bekæmpelse af luftforurening. 7

8 forbedre reguleringsstandarderne, og at det vil være oplagt, at den danske regering går forrest på dette punkt. Det er nødvendigt med en dialog mellem virksomheder, videninstitutioner og reguleringsmyndigheder for at undersøge, hvordan denne proces kan gribes an. Rapporten har tre anbefalinger: 1. Det anbefales at udarbejde en drejebog for dialog mellem virksomheder og reguleringsmyndigheder. En sådan drejebog skal sikre inddragelsen af virksomhederne i reguleringsprocessen og kan systematisere virksomhedsinddragelsen i forhold til vurdering af konsekvenser af nye reguleringstiltag. 2. Det anbefales at forbedre samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner om udvikling af nye miljøteknologiske løsninger på luftforureningsområdet. Dette kan gøres ved at tilføre flere øremærkede midler til luftforureningsområdet gennem de eksisterende ordninger for samarbejde omkring innovation som f.eks. højteknologiske netværk og innovationskonsortier. 3. På udvalgte områder bør en såkaldt klyngefacilitator med særlige proceskompetencer benyttes, der kan fungere som neutral part i mødet mellem virksomheder, videninstitutioner og regulerende myndigheder. 8

9 English Abstract: This report is a follow-up to the study conducted by FORA in 2006 titled Environmental Technology Strongholds A business analysis of cluster formation. The aim of the report is twofold: 1) To map the Danish companies and knowledge institutions working with technologies and solutions for reducing air pollution, thus identifying strongholds and providing an assessment of the size and characteristics of the cluster. 2) To consider whether new policy measures are needed to ensure optimal development of such strongholds and the air pollution abatement cluster in general. The main conclusions of the report: Denmark has a subcluster of the environmental technology cluster, which focuses on products and technologies for reducing air pollution. This cluster consists of 37 companies, which employ 11,700 staff in total. The turnover of the cluster is DKK 6.5 billion. The cluster is quite oriented towards international markets. Exports total DKK 3.5 billion and a large share of the companies report that they compete and cooperate internationally. The companies also report that their level of knowledge is level to the best in the world. They spend a comparatively high proportion of their budgets on R&D. 80 per cent of companies indicate that they work with new environmental technology or environmental solutions and 80 per cent of the companies would consider it useful to cooperate regarding new projects. Thirty-eight per cent of the companies see an important role for the public sector in coordinating such cooperation projects. A particularly interesting stronghold is reduction of air pollution from cars, where Denmark has some significant competencies. This stronghold should be further developed through collaboration between companies, knowledge institutions and the authorities. Outside the environmental technology cluster a number of companies exist, which could potentially join the environmental technology cluster. Of particular interest are the production of wood-burning stoves, ship engines and coal-based power plants. In these areas Denmark potentially has an advantage in producing environmentally friendly products. An assessment of these areas and an assessment of the barriers to optimal business and environmental development are presented in chapter three. 9

10 In the final chapter recommendations are made regarding the framework conditions of the air pollution abatement cluster. The main conclusion is that the most important driver of innovation in the sector is public regulation. And a majority of the companies which were interviewed emphasised the need for stricter environmental regulation. To facilitate this process three recommendations are made: 1) A manuscript for consultation should be developed. This manuscript will inspire the dialogue between government and environmental technology companies and facilitate cooperation on environmental standards and regulation. 2) A special effort should be made to improve facilitation of cooperation between companies and knowledge institutions in the air pollution abatement area via the existing programmes that aim to facilitate innovation and knowledge transfer. 3) In some areas, it could be useful to start the process of dialogue and communication by using an external expert a cluster facilitator with competencies related to facilitating cooperation and strategic orientation amongst companies, knowledge institutions and regulating agencies. For further information about the Danish Environmental Protection Agency please consult For further information about FORA please consult For further information regarding this report please contact Head of Section at FORA Torsten Andersen: 10

11 1 Indledning Problemerne omkring luftforurening har stigende politisk bevågenhed. Sygdomsproblemer som følge af luftforurening koster hvert år mange mennesker livet. EU kommissionen vurderer, at der hvert år dør mennesker for tidligt i EU, som følge af luftforurening, heraf størsteparten som følge af partikelforurening 4. Formålet med denne rapport er at give en karakteristik af de danske virksomheder, som arbejder med reduktion af luftforurening, at afdække hvorvidt Danmark har erhvervsmæssige styrkepositioner på området, samt at komme med konkrete politiske forslag der kan understøtte erhvervsudviklingen på området. Rapporten peger desuden på de miljømæssige effekter af en aktiv erhvervsudviklingen inden for miljøteknologi til reduktion af luftforurening. Et stort miljømæssigt potentiale understreger gevinsterne ved udformningen af en offentlig politik på området. Denne rapport er et opfølgningsprojekt på FORAs rapport om danske styrkepositioner inden for miljøeffektiv teknologi (FORA, 2006). Den er udformet med udgangspunkt i den oprindelige rapports resultater og metoder 1.1 Rapportens struktur I kapitel 2 gives en karakteristik af de danske virksomheder, der arbejder med teknologiske løsninger til reduktion af luftforurening. Her vil der særligt blive fokuseret på elementer som vidensniveau, grad af internationalisering og samarbejde for derigennem få en ide om klyngens potentiale. Sidst fremhæves et erhvervsområde, som fremstår særligt interessant, nemlig reduktion af luftforurening fra biler. I kapitel 3 præsenteres en række områder, hvor danske virksomheder har potentialet til at udvikle teknologiske alternativer til luftforurenende produkter, men hvor dette potentiale ikke udnyttes fuldt ud i dag - og derfor ikke kan henregnes til en del af den miljøteknologiske klynge. I kapitel 4 fremlægges en række policy anbefalinger baseret på virksomhedernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen og interview med virksomheder, videninstitutioner og reguleringsmyndigheder. 1.2 Definitioner og Afgrænsning For at finde frem til de virksomheder og videninstitutioner, der arbejder med reduktion af luftforurening er det nødvendigt med en klar definition. I denne rapport er udvælgelsen baseret på nedenstående definition. 4 Tale af Miljøkommissær Stavros Dimas på miljøministerrådsmøde, 23. oktober 2006 i Luxembourg 11

12 Virksomheden skal opfylde mindst ét af følgende kriterier: Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som direkte reducerer luftforurening (ved rensning af luft eller lignende). Virksomheden udvikler og sælger løsninger, produkter eller teknologier, som igennem bedre ressourceudnyttelse reducerer luftforurening. Virksomheden udvikler og sælger løsninger eller rådgivning som gennem optimering og effektivisering af processer reducerer luftforurening. Hvis en virksomhed opfylder kriterium to eller tre, skal det desuden kunne dokumenteres, at virksomhedens innovation og markedsføring er styret af miljøhensyn (jf. FORA, 2006). Denne rapport beskæftiger sig ikke med de aspekter af luftforurening, der særligt vedrører CO2, da dette område blev behandlet i den tidligere rapport under overskriften energi/klima. Rapporten behandler heller ikke området vedrørende lugtgener fra landbruget eller teknologier i forhold til affaldsbehandling, da de definitorisk hører under andre delklynger af den miljøteknologiske klynge. 12

13 2 Reduktion af luftforurening I dette kapitel gives en beskrivelse af erhvervsklyngen inden for reduktion af luftforurening, der kan betegnes som en subklynge under den miljøteknologiske erhvervsklynge. Analysen og kortlægningen af virksomheder, der beskæftiger sig med teknologier til reduktion af luftforurening, er baseret på desk research, en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne samt interviews med virksomheder og videninstitutioner. Med udgangspunkt i det tidligere studie af miljøteknologiske virksomheder udgivet af FORA i april 2006 er en snowball lanceret for at finde frem til virksomheder, der arbejder med teknologier til bekæmpelse af luftforurening 5. I denne proces er der identificeret 37 danske virksomheder, som opfylder minimum et af de tre kriterier, som blev præsenteret ovenfor. De 37 virksomheder har tilsammen en beskæftigelse på cirka årsværk, der beskæftiger sig med reduktion af luftforurening 6, og de havde tilsammen en omsætning på 6.5 mia. kr. i De indhentede tal skal dog tages med visse forbehold, da det ofte ikke er 100 pct. af den enkelte virksomheds omsætning og aktivitet, der er relateret til arbejdet med reduktion af luftforurening. Via spørgeskemaundersøgelsen estimeres denne andel til at være ca. 60 pct. I spørgeskemaundersøgelsen er der opnået en svarprocent på 67 pct., hvilket vurderes at være højt. En høj svarprocent er altid i fokus, men i særdeleshed, når populationen er forholdsvis lille Karakteristik af luftforureningsklyngen Klyngens sammensætning fordelt på virksomhedsstørrelse fremgår af Figur 2.1. Ca. 36 pct. af virksomhederne har over 100 ansatte, 22 pct. har beskæftigede og 42 pct. har under 20 beskæftigede. 5 Se bilag A for en beskrivelse af snowball-metoden. 6 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, december Bemærk at antallet af virksomheder i luftforureningsklyngen er blevet korrigeret sammenlignet med den mere overordnede kortlægning af den danske miljøteknologiske erhvervsklynge i FORA #15 (2006). Se bilag C for en række overvejelser omkring grunden til dette. 7 Det har været muligt at skaffe sammenligneligt regnskabsdata for 33 ud af de 37 virksomheder i luftklyngen. Bemærk at dette tal er uden forsyningsvirksomheder. DONG Energy har alene i 2006 en samlet omsætning på 33 mia. kr., hvor kun en brøkdel kan tilskrives udvikling og salg af teknologier til reduktion af luftforurening. 8 Se Bilag B for nærmere beskrivelse af spørgeskemaets repræsentativitet mv. 13

14 Figur 2.1: Størrelsen på virksomheder, der arbejder med reduktion af luftforurening > 500 ansatte 14% < 5 ansatte 26% ansatte 22% ansatte 22% 5-19 ansatte 16% Kilde: Egen database + Klyngen kan inddeles i 6 områder i forhold til, hvilket miljøproblem virksomheden adresserer. Af figur 2.2 fremgår det, at flest virksomheder beskæftiger sig med teknologier til reduktion af partikler. Figur 2.2. Hvilke(t) miljøproblem(er) arbejder din virksomhed med at reducere? Partikler NOx Kulbrinter (VOC's) Svovl Ammoniak Miljøgifte Andet Antal virksomheder Kilde: Spørgeskema-Luftklynge 2006 Note: Bemærk at den enkelte virksomhed ofte beskæftiger sig med mere end ét område og at det samlede antal virksomheder derfor ikke svarer til summen af delområderne. Der er flest beskæftigede inden for reduktion af NOx, partikler, kulbrinter og svovl, mens der er langt færre beskæftigede i virksomhederne, der arbejder med reduktion af ammoniak og miljøgifte. Der er 18 virksomheder, som angiver, at de beskæftiger sig med Andet end de 6 områder. Andet indeholder eksempelvis teknologier til reduktion af lugtgener og luftbårne bakterier. Bemærk at mange af virksomhederne arbejder inden for flere af områderne, hvilket tyder på, at det giver mening at behandle området som en sammenhængende erhvervsklynge. 14

15 Værditilvæksten pr. beskæftiget er 0,54 mio. kr. for luftforureningsområdet som helhed. Partikelområdet ligger lidt lavere, mens restkategorien Andet ligger en anelse højere med en værditilvækst på 0,57 mio. kr. pr. beskæftiget. Til sammenligning er værditilvæksten 0,63 mio.kr. pr. beskæftigede i den kemiske og plast industrien. Det skal understreges, at det er svært at konkludere på baggrund af tal for værditilvækst, da de blandt andet kan dække over forskellige kapitalkrav. 2.2 Den internationale orientering De 33 virksomheder, det har været muligt at få regnskabsdata fra, havde i 2004 en eksport på 3.5 mia. kr. Samtidig opgiver 52 pct. af virksomhederne, at de eksporterer mere end 60 pct. af deres omsætning. Det vurderes, at miljøteknologiklyngen generelt er vendt mod det globale marked. Sammenlignet med andre miljøteknologiske virksomheder er virksomheder inden for reduktion af luftforurening blandt de mest internationalt orienterede. Således er det den klynge, der har den største eksportandel, blandt de undersøgte erhvervsklynger, jf. Figur 2.3. Figur 2.3. Andelen af virksomhedernes omsætning der stammer fra eksport Pct. af virksomhedens omsætning % % % Luft Energi/klima Vand Kemikalier % 0-20 % Pct. af virksomhederne 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Spørgeskema-Luftklynge Spørgeskema-Miljøteknologiskeklynge 2005 Virksomhedernes orientering mod udenlandske markeder fremgår også af figur 2.4. Over 80 pct. af virksomhederne samarbejder med virksomheder i udlandet, mens 69 pct. af virksomhederne vurderer, at de har betydningsfulde udenlandske konkurrenter. 15

16 Figur 2.4. Den internationale orientering Andelen af virksomheder med væsentlige udenlandske konkurrenter? Andel af virksomheder der samarbejder med virksomheder i udlandet Andel af virksomheder der samarbejder med videninstitutioner i udlandet Luft Energi/klima Vand Kemikalier Pct. af virksomhederne 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Spørgeskema-Luftklynge Spørgeskema-Miljøteknologiskeklynge pct. af virksomhederne samarbejder med udenlandske videninstitutioner, hvilket er på niveau med andre miljøteknologiske subklynger. Samtidig skal det bemærkes, at virksomhederne i interviewundersøgelsen i høj grad fremhæver et fokus på udenlandske markeder og udenlandsk regulering. 2.3 Vidensniveau Det danske videns- og kompetenceniveau inden for teknologier til reduktion af luftforurening vurderes af de danske virksomheder til at ligge på niveau med verdens førende, jf. figur 2.5. Figur 2.5. Vurdering af det danske vidensniveau Verdens førende På niveau med verdens førende Lige under verdens førende Under verdens førende Langt under verdens førende Pct. af virksomhedernes svar 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Spørgeskema-Luftklynge 2006 Ca. 60 pct. af de adspurgte virksomheder vurderer, at der findes danske forsknings- og videninstitutioner, som arbejder med samme teknologi som virksomheden selv. Selvom det er mindre end på andre miljøteknologiske underklynger, så vurderes niveauet at være meget højt i forhold til erhvervsklynger generelt. 16

17 Virksomhederne i luftklyngen har afsat en større del af budgettet til forskning og udvikling end andre subklynger i den danske miljøteknologiske erhvervsklynge jf. figur 2.6 højre diagram. Særligt de små virksomheder har høje F&U-budgetter (hvilket ikke fremgår af figuren) 9. De høje F&U budgetter kan dække over, at virksomhederne er relativt forskningstunge eller, at de i højere grad end i de andre subklynger udvikler produkterne og teknologierne internt i virksomhederne. Figur 2.6. Andel af ansatte med forskning eller videnbaseret baggrund, samt F&U-budget Pct. af virksomhedens ansatte Pct. af virksomhedens budget % % % % % % Luft Energi/klima Vand Kemikalier % 6-10 % Luft Energi/klima Vand Kemikalier 0-20 % 0-5 % Pct. af virksomhederne 0% 20% 40% 60% Kilde: Spørgeskema-Luftklynge '06+Spørgeskema-Miljøteknologiskeklynge '05 Pct. af virksomhederne 0% 20% 40% Kilde: Spørgeskema-Luftklynge '06+Spørgeskema-Miljøteknologiskeklynge '05 Hvad angår ansatte med videnbaseret baggrund, ligger luftklyngen generelt en anelse lavere end andre miljøteknologiske subklynger. Det fremgår af figur 2.6 venstre diagram, at den største andel af virksomhederne i luftklyngen har mellem 0-20 pct. ansatte med forskning og videnbaseret baggrund 10. Danske forsknings- og videnmiljøer Der findes i dag en række danske vidensmiljøer og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med forbrændingsprocesser og partikel- og luftforurening. Det drejer sig bl.a. om DTU (særligt institut for kemiteknik og institut for energiteknik), som har stor erfaring med bl.a. forbrændingsprocesser. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) forsker i omfang og sundhedsmæssige konsekvenser af luftforurening herunder partikelforurening. Herudover arbejder bl.a. Aalborg Universitet inden for brændselsprocesser, ligesom der afvikles særskilte forskningsprojekter primært med fokus på sundhedsmæssige konsekvenser af partikelforurening på flere danske universiteter. 9 Vægtes virksomhedernes svar mht. den enkelte virksomheds størrelse målt i beskæftigelse ligger det generelle F&U-budget primært i intervallet 0-25 pct. af virksomhedens budget. 10 Vægtes den enkelte virksomhed mht. beskæftigelse ses højere andele af ansatte med videnbaseret baggrund, men luftområdet ligger stadig en anelse lavere sammenlignet med andre miljøklynger. 17

18 Hvad angår de mere anvendelsesorienterede videninstitutioner har GTSinstitutterne Teknologisk Institut (TI) og FORCE Technology kompetencer inden for test og afprøvning i forhold til forbrændingsteknologier, filtre og mere bredt i forhold til produkter på området. Det er særligt Teknologisk Institut og DTU, som virksomhederne samarbejder med. Således har hele 33 pct. af virksomhederne samarbejde med Teknologisk Institut 11, og 27 pct. af virksomhederne samarbejder med DTU. 2.4 Samarbejde og ønsker om samarbejde Ifølge spørgeskemaundersøgelsen samarbejder 67 pct. af virksomhederne i luftklyngen med en eller flere danske videninstitutioner 12. Det svarer nogenlunde til niveauet i andre miljøteknologiske subklynger, jf figur 2.7. Figur 2.7. Andel af virksomheder der samarbejder med danske videninstitutioner Luft Energi/klima Vand Kemikalier Kilde: Spørgeskema-Luftklynge % 20% 40% 60% 80% I spørgeskemaundersøgelsen og gennem interviews med virksomhederne blev der spurgt til virksomhedernes planer om nye teknologier og løsninger, der kan reducere luftforurening. Ca. 80 pct. af virksomhederne har planer om at udvikle nye produkter og løsninger, jf. figur 2.8. Samtidig angiver samme andel af virksomhederne, at det er en fordel at samarbejde med andre virksomheder om udvikling af nye løsninger eller teknologier. 11 Det høje tal skyldes blandt andet, at Teknologisk Institut på nogle områder certificerer virksomhedernes nye produkter. 12 Denne andel er større end den andel, hvormed videninstitutionerne arbejder med samme teknologi som virksomhederne. Den primære årsag hertil er formentlig, at nogle virksomheder samarbejder med videninstitutioner uden for luftområdet. 18

19 Figur 2.8: Samarbejde om nye teknologier Andel af virksomheder med planer om nye løsninger eller teknologier Andel af virksomheder der finder en fordel i at samarbejde med andre virksomheder om udviklingen af disse nye løsninger eller teknologier Andel af virksomheder der finder en fordel i at lade det offentlige koordinerer sådan et samarbejde Kilde: Spørgeskema-Luftklynge 2006 Pct. af virksomhedernes svar 0% 20% 40% 60% 80% 100% Samtidig er 38 pct. af virksomhederne positivt stemt for, at det offentlige går foran og koordinerer sådanne samarbejder. Hvilken rolle det offentlige kan spille diskuteres i kapitel 4, der omhandler rammebetingelser og anbefalinger. I spørgeskemaet og gennem interviews er der mere kvalitativt spurgt ind til, hvilke områder virksomhederne har udviklingsprojekter inden for. I de foretagne interviews fremstod et område som et særligt interessant - nemlig begrænsning af luftforurening fra biler. Mange interviewpersoner fremhævede dette som et område med særligt erhvervs- og miljømæssigt potentiale. I det følgende afsnit analyseres området nærmere 2.5 Begrænsning af luftforurening fra biler Et særligt interessant område inden for teknologier til reduktion af luftforurening er begrænsning af luftforurening fra biler. Partikler og NOx udledt fra biler er et stort miljøproblem specielt i byområder verden over. Forureningen kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft 13. I Danmark findes en gruppe virksomheder, der arbejder med filtre, katalysatorer og andre metoder, som kan rense udstødningsgasserne for bl.a. partikler og NOx. Partikelfiltre Et effektivt partikelfilter indeholder groft sagt et mekanisk filter, der opsamler partiklerne og en metode til at afbrænde disse partikler. Inden for begge områder vurderes det, at der eksisterer danske virksomheder i den absolutte topklasse, og at det danske vidensniveau er på et højt niveau. Blandt andet har Dinex nogle særlige kompetencer inden for partikelfiltre. Herudover fremhæves Notox og Purefi. Den offentlige forskning på området er præget af DTU (Institut for Energiteknik, Kemiteknik m.fl.). Herudover er bl.a. Forskningscenter Risø, Teknologisk Institut og Syddansk Universitet aktive på området. Rensning for NOx 13 Se bl.a. og Her præsenteres resultaterne af det omfattende arbejde, der er gjort i de seneste år, for at undersøge sundhedseffekten af partikelforurening. 19

20 I forhold til rensning af NOx er udvikling af katalysatorer centralt. Haldor Topsøe har nogle særlige kompetencer på dette område. De har en omsætning på 2.3 milliarder (2003) og 1600 ansatte, heraf 200 udviklingsingeniører m.v. i F&U (2005-data) 14. En ny metode til rensning af NOx er udviklet af Grundfos og kaldes Grundfos NoNox. De har udviklet et mekanisk system, der kan rense for NOx ved at pumpe urinstof i rette mængder ind i udstødningen. Dette produkt videreudvikles nu i samarbejde med Haldor Topsøe og Dinex Der eksisterer således en gruppe af virksomheder, som arbejder med begrænsning af luftforurening fra biler. Området fremhæves af både virksomheder og videninstitutioner, som et område med et stort erhvervsmæssigt potentiale, hvor danske virksomheder har gode muligheder for også i fremtiden at levere miljøteknologiske løsninger med stort eksportmæssigt potentiale. Det bør sikres, at disse miljøteknologiske løsninger er understøttet af de rette rammebetingelser. I kapitel 4 peges på tre konkrete initiativer, der skal være til at sikre, at den danske styrkeposition videreudvikles. De tre konkrete initiativer koncentrer sig om bedre dialog mellem reguleringsmyndigheder og erhvervslivet, udbygning af samspil mellem virksomheder og videninstitutioner og inddragelsen af en klyngefacilitator i samspillet mellem virksomheder, myndigheder og videninstitutioner. Den erhvervsmæssige styrkeposition inden for begrænsning af luftforurening fra biler bør udvikles ved at lave en strategisk satsning inden for det eksisterende innovationspolitiske system. Der bør etableres såkaldte bløde netværk mellem virksomheder og videninstitutioner på området, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 4. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der er forskel paa disse bløde netvaerk og oprettelsen af nye strategiske og forpligtende partnerskaber af den type, som blev anbefalet i FORAs rapport fra De strategiske og forpligtende partnerskaber har som primaert formål, at skabe konkrete forretnings- og udviklingsprojekter for virksomhederne i netværk, hvorimod formålet med bløde netværk er f.eks. vidensdeling, netværksopbygning og målretning af de politiske rammebetingelser paa området I rapporten fra 2006 blev der fremlagt fire kriterier for oprettelsen af et strategisk partnerskab: 1) At der skal være kritisk masse blandt de eksisterende virksomheder, 2) høj kvalitet i vidensniveauet, 3) et stort potentiale for produktet, og 4) at udviklingsprojektet ikke vil blive gennemført succesfuldt uden ny aktiv medvirken fra den offentlige sektor. Det vurderes at særligt det fjerde kriterium ikke er opfyldt for området, da innovationsprojekter paa området formentligt kan gennemføres uden det offentliges nye aktive medvirken. 14 Ud over bilkatalysatorer arbejder Haldor Topsøe med f.eks. afsvovlning af olie, rensning af røggasser (blandt andet SO2), og fjernelse af kvælstof (DeNOx). 20

21 Opsamling kapitel 2 Alt i alt kan det konkluderes, at en række danske virksomheder arbejder med nye udviklingsprojekter med positive miljømæssige konsekvenser inden for luftforurening. Meget tyder på, at det vil give mening at lave en strategisk satsning inden for det eksisterende innovationssystem for at øge samspillet mellem virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder. Dette gælder særligt for den danske styrkepositioner inden for teknologier til bekæmpelse af luftforurening fra biler. I kapitel 4 diskuteres det, hvordan en hensigtsmæssig erhvervsudvikling på området sikres. 21

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark

Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Kortlægning af miljøteknologiske virksomheder i Danmark Marts 2009 FORA Forord Regeringen med Miljøministeriet i spidsen lancerede i 2007 en handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi. Formålet

Læs mere

J k a o k b o b Maa a g COWI

J k a o k b o b Maa a g COWI Jakob Maag Jakob Maag COWI Analyse af danske styrkepositioner indenfor teknologier, der kan føre til substitution af problematiske kemikalier Jakob Maag Miljøspecialist, COWI 2 Undersøgelsen Analyse udført

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT Et overblik Norddanmark På toppen af IKT IKT kompetencekatalog ikt forum har fra april til oktober 2006 gennemført en afdækning af ikt kompetencerne i Norddanmark inden for

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Kortlægning af danske renluftsløsninger på det globale marked. Miljøprojekt nr. 1578, 2014

Kortlægning af danske renluftsløsninger på det globale marked. Miljøprojekt nr. 1578, 2014 Kortlægning af danske renluftsløsninger på det globale marked Miljøprojekt nr. 1578, 2014 Titel: Kortlægning af danske renluftsløsninger på det globale marked Redaktion: Henrik Hassing, FORCE Technology

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere