MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind"

Transkript

1 100 Iltsvind

2 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder både befolkningen og visse erhverv godt af investeringerne. Spørgsmålet er, om man kan opgøre både udgifter og fordele i pengeværdi og derved skabe et grundlag for at vurdere, om indsatsen giver en samfundsøkonomisk nettogevinst. Foto: Ole Schou Hansen.

3 102 Iltsvind Figur 6-1 Fisk flygter, dør eller mister deres føde, når et kraftigt iltsvind slår bunddyrene ud i et havområde. På den måde kan iltsvind blive en direkte økonomisk omkostning for fiskerierhvervet. Foto: Britta Munter. Færre fisk, skader på havbrug, færre arbejdspladser i fiskerierhvervet og færre turister. Det er blot nogle få eksempler på de skader, som iltsvind kan forvolde, og som koster samfundet penge. Ringere livsbetingelser for fisk, bunddyr, ålegræs og fugle og dermed et fattigere liv for os mennesker er andre eksempler, men her er samfundets tab sværere at gøre op i pengeværdi. Siden midten af 1980 erne har der som nævnt i kapitel 5 været gennemført flere nationale handlingsplaner. Handlingsplanerne har været og er fortsat dyre for både landmænd og industri, men også for den enkelte borger i kraft af større offentlige udgifter til f.eks. spildevandsrensning. Vores samfund råder ikke over ubegrænsede midler, og planerne kan blive så dyre at gennemføre, at man må spørge, om det er den rigtige måde at bruge pengene på. For at svare på dét spørgsmål, kan man sammenligne omkostningerne ved planerne med værdien af de gevinster, der er ved planerne bl.a. at iltsvindene mindskes. Nogle af gevinsterne kan man finde en egentlig pris på, fordi de knytter sig til et erhverv (at undgå tabt fiskeri, nedgang i turisme osv.). Andre gevinster, nemlig dem befolkningen som sådan får ved, at natur og miljø ikke forringes, kan det være svært at finde en pengeværdi for, da disse goder jo normalt ikke har en pris. Samfundets udgifter til at beskytte vandmiljøet I midten af 1980 erne kom først NPo-handlingsplanen, der ikke er nærmere omtalt her i bogen. Den blev efterfulgt af Vandmiljøplan I, Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget, Vandmiljøplan II og endelig i 2004 Vandmiljøplan III. Planerne går alle ud på at begrænse tilførslen af fosfor og kvælstof til både grundvand, vandløb, søer, fjorde og åbne farvande. Det er imidlertid ikke kun iltsvindsproblemerne, der skal mindskes planerne har f.eks. også til formål at sikre rent drikkevand. Det er ikke muligt at opgøre omkostningerne ved reduceret risiko for iltsvind isoleret fra de øvrige formål. Prisen er et udtryk for, hvad samfundet har betalt for at forbedre hele vandmiljøet og herunder at mindske risikoen for iltsvind. Finansministeriet og Fødevareøkonomisk Institut har beregnet de forventede årlige omkostninger ved Vandmiljøplan I, Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget og Vandmiljøplan II. Tallene fremgår af tabel 6-1. Landbrugets omkostninger til at opfylde planerne på ca. 1,8 mia. om året er bl.a. gået til at opfylde kravet om at nedsætte

4 Iltsvind 103 Tabel 6-1 Årlige forventede omkostninger ved forskellige handlingsplaner, beregnet af Finansministeriet og Fødevareøkonomisk Institut. Sammenstillingen er baseret på de senest offentliggjorte tal fra udgangen af Både landbruget, industrien og samfundet som sådan har været med til at betale regningen. Samlet kan man se, at der er brugt betydelige ressourcer på at forbedre vandmiljøet. Plan Årlige omkostninger i mio kroner som skønnet gennemsnit Landbrug Industri Offentlige udgifter I alt Vandmiljøplan I Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i landbruget Vandmiljøplan II I alt Procent forbruget af kvælstofgødning til 10 % under det økonomisk optimale. Der er også krav til bedre udnyttelse af husdyrgødning og til, hvor mange dyr der må være pr. hektar, de såkaldte harmonikrav. Ifølge sidstnævnte krav skal der være harmoni mellem landmandens jordareal og antallet af dyr. Endvidere er der krav om, at 65 % af markerne skal være dækket af afgrøder om vinteren. Kravet om nedsat gødningsforbrug har været det dyreste for landbruget efterfulgt af kravene om efterafgrøder og bedre udnyttelse af husdyrgødningen. Industri og kommuner har haft udgifter til investering i og drift af renseanlæg. Industriens omkostninger på ca. 430 mio. kr. om året kommer alene af Vandmiljøplan I, mens de offentlige udgifter, som er omtrent af samme størrelse som landbrugets omkostninger, nemlig ca. 1,8 mia. kr. om året, er en følge af såvel Vandmiljøplan I som - II. Statens udgifter i forbindelse med Vandmiljøplan II omfatter bl.a. de såkaldte arealtiltag, hvor der dels gives tilskud til at genoprette vådområder og dels til at drive et mindre intensivt og mere miljøvenligt landbrug i de såkaldte Særligt Følsomme Landområder. Desuden er der udgifter til skovrejsning og økologisk jordbrug. Endelig har staten haft udgifter til administration af reglerne og til forskning. Sidstnævnte omkostninger er dog ikke med i skønnet i tabel 6-1. Hvert enkelt af indsatsområderne har mange virkninger. Eksempelvis har økologisk jordbrug langt flere virkninger på miljøet end blot det at reducere tabene af næringsstoffer. F.eks. bliver der ikke brugt pesticider i økologisk jordbrug, hvilket bl.a. kan have en positiv virkning på drikkevandets kvalitet. Figur 6-2 Der er krav om, at 65 % af markerne skal være dækket af afgrøder om vinteren. Foto: Ole Schou Hansen.

5 104 Iltsvind Figur 6-3 Ved en pantafgift betaler landmanden en afgift for det kvælstof, der er i indkøbt foder og gødning, og for det kvælstof, som kvælstoffikserende afgrøder binder. Til gengæld kan landmanden modregne det kvælstof, der er bundet i afgrøder, kød eller mælk, som han producerer og sælger. Foto: Irene Paulsen. Omkostningerne til at støtte økologisk jordbrug bør således fordeles på alle de miljømål, som økologisk jordbrug er med til at opfylde. Kunne man have fået mere for pengene? Vandmiljøplanerne har været baseret på generelle regler og krav om, hvad man må og ikke må. Den høje pris på planerne gør det værd at overveje, om der er billigere måder at opnå de samme forbedringer på. I forhold til landbruget har man bl.a. rettet blikket mod økonomiske virkemidler som f.eks. afgift på handelsgødning. Økonomiske virkemidler giver landmændene en mulighed for selv at vælge, hvordan de vil tilpasse sig om de vil betale afgiften eller ændre produktionen. Denne fremgangsmåde rummer imidlertid det problem, at der ikke altid er overensstemmelse mellem forbruget af gødning og virkningen på miljøet. F.eks. har flere undersøgelser vist, at en ensidig afgift på handelsgødning ikke nødvendigvis virker efter hensigten. Ganske vist bliver der brugt mindre handelsgødning, men samtidig vil landmændene sandsynligvis dyrke flere kvælstofsamlende planter, f.eks. ærter, for at spare det dyre kvælstof, og dermed kommer der mere kvælstof ud i vandområderne. Man kan undgå de fleste af den slags uønskede virkninger ved i stedet at lægge afgifter på det kvælstof, der tabes i produktionen en såkaldt pantafgift. Afgiften lægges på det kvælstof, der er i foder, gødning og kvælstofsamlende afgrøder. Landmanden får bagefter en del af afgiften tilbage alt efter, hvor meget kvælstof der er i kød, mælk og de forskellige afgrøder, der produceres. Ideen er at udnytte en række kontrollerbare varestrømme og dermed rette afgiften direkte mod selve

6 problemet: det kvælstof, der går tabt til miljøet. Systemet sigter mod at få landmanden til at holde hus med næringsstofferne, dvs. at bruge dem så effektivt som muligt i produktionen. Ved at ændre den generelle regulering til en pantafgift kan man afskaffe de nuværende regler om f.eks. kvælstofnormer, harmonikrav og efterafgrøder. I stedet indfører man en pantafgift, hvor afgiftens størrelse tilpasses, så man når de miljømål, der er sat. Mange undersøgelser tyder på, at det nuværende system, der direkte opstiller regler for forbruget af kvælstof, er dyrere end økonomiske virkemidler. Omkostningsfordelene ved de økonomiske virkemidler kommer, fordi den enkelte landmand kan tage hensyn til omkostningsforholdene på sin egen bedrift altså opføre sig, så han eller hun slipper billigst muligt i afgift. Undersøgelser har vist, at omlægning af den generelle kvælstofregulering til en pantafgift kan give en samfundsøkonomisk gevinst i størrelsesordenen 0,5-1 mia. kr. om året. Samfundet kan altså spare penge ved at udnytte økonomiske virkemidler og på den måde skabe et samfundsøkonomisk råderum til miljøforbedringer og til at lette byrden for landbrugserhvervet. Et andet problem med den generelle regulering er, at den ikke er egnet til at sikre opfyldelse af særlige målsætninger for sårbare lokalområder, hvad enten det er vandområder (sårbare vandløb, søer og kystområder), drikkevandsmagasiner eller sårbare naturområder. I stedet kunne man bruge en lokal regulering i form af regler, kontrakter eller aftaler. Det er vigtigt at være omhyggelig med udformningen af lokal regulering. Dels skal det være muligt at kontrollere, at de krav, man stiller, bliver opfyldt, og dels skal man sikre, at der ikke opstår tilskyndelser til, at landmændene handler på en utilsigtet måde. Som et eksempel på sidstnævnte kunne man forestille sig en regel, der skal reducere gødningstilførslen i et særligt følsomt område ved at uddele færre gødningskvoter til det pågældende område. Jo mindre gødning man bruger, jo større virkning vil man imidlertid få af selv en lille forøgelse af mængden. Så en landmand, der er udsat for lokal regulering og derfor har relativt få kvoter, vil kunne tjene relativt meget ved at øge gødskningen med f.eks. et kilo kvælstof. Et system med differentierede gødningskvoter vil derfor tilskynde landmænd i det sårbare område til at købe gødning af landmænd uden for det regulerede område, og de vil være villige til at betale en god pris for gødningen mere end hvad de sælgende landmænd kan tjene på selv at bruge gødningen. Iltsvind 105

7 106 Iltsvind Biomasse af løse alger (g tørvægt pr. m 2 ) Figur 6-4 Fedtemøg (brunalger) langs strandene i Køge Bugt plager badegæsterne. Reduktioner i udledninger af næringsstoffer til bugten har reduceret mængden af fedtemøg, gjort vandet klarere og øget områdets rekreative værdi. Denne rekreative værdi kan i princippet beregnes ved at undersøge, hvor langt badegæsterne har rejst, og hvor meget de har betalt for at komme til stranden. Foto: Ole Schou Hansen. Så selv om alle formelt overholder deres kvoter, bliver der en tilskyndelse til grænsehandel mellem generelt regulerede områder og områder med lokal regulering. Dette betyder, at man alt i alt får et mindre forbrug af gødning, men den virkning, man havde forudsagt og måske baseret et tilskud på, bliver mindre end planlagt. I stedet må regler og aftaler for særligt sårbare områder udformes, så reglerne er mulige at kontrollere, f.eks. ved at stille krav eller give tilskud til etablering af vådområder, skove, omlægning til ekstensiv drift (f.eks. græs) eller reduceret husdyrproduktion. Beregningerne til forberedelse af Vandmiljøplan III viste, at etablering af vådområder er forholdsvist billig sammenlignet med f.eks. reduceret husdyrproduktion. Lokale forhold spiller imidlertid ind og har betydning for både omkostninger og miljøeffekter. Befolkningens gevinst ved færre iltsvind For at kunne sammenligne omkostningerne ved at gøre noget ved iltsvind med befolkningens fordele heraf, kan man opgøre fordelen i en pengeværdi. Det kan være svært, men der findes metoder, der i mange tilfælde kan hjælpe på vej. Prissætning er ikke nogen nem øvelse, men der er mange eksempler, især i udlandet, på at man har anvendt metoden. Befolkningen kan for det første have en konkret brugsværdi af færre iltsvind: Lystfiskerne nyder f.eks. godt af, at der er mange fisk, og de badende, sejlere og spadserende kan nyde en ren fjord. Ud over brugsværdi har mange f.eks. glæde af at vide, at der findes et rigt dyre- og planteliv omkring dem, selv om de ikke nødvendigvis aktivt benytter områderne og

8 Iltsvind 107 ser dyrene og planterne. Desuden er der for de fleste en værdi forbundet med at kunne overdrage et sundt miljø til kommende generationer. Disse mere diffuse værdier kaldes ofte eksistensværdier og testamentariske værdier eller med en samlet betegnelse ikke-brugsværdier. Uanset typen af værdi er man nødt til at bruge såkaldte værdisætningsmetoder til at sætte en pris på dem, da miljøgoder jo normalt ikke har en pris. Nogle af disse metoder tager udgangspunkt i de udgifter, som folk har vist sig parate til at afholde f.eks. i form af højere huspriser for en bestemt herlighedsværdi eller i form af rejseudgifter for at besøge en bestemt lokalitet. Man skal dog være opmærksom på, at disse metoder kun måler den brugsværdi, godet har for en del af befolkningen. Andre metoder går ud på at spørge folk, hvor meget de er villige til at betale for at få et bedre miljø eller i andre situationer undgå, at miljøet bliver forringet. Med disse metoder måles både brugsværdi og ikke-brugsværdi, og værdierne kan måles for hele befolkningen. Betalingsvilje målt via huspriser og rejseudgifter Ved en analyse af huspriserne kan man i praksis sammenligne priser på huse, der er blevet solgt før og efter iltsvind, eller før og efter at udledninger fra husholdninger eller landbrug til et bestemt område er ændret. Man kan også sammenligne prisen på huse, der ligger ved kyster med forskellig miljøkvalitet. Ved at tage højde for den generelle udvikling i huspriserne, specielle kendetegn ved husene i områderne og områdernes egenart kan man beregne de økonomiske virkninger af miljøtilstanden. I Danmark er husprismetoden blevet brugt til at undersøge værdien af at bo ved skove eller søer og af de gener, husejere oplever ved at bo i nærheden af svinefarme eller motorveje. I USA er den bl.a. blevet brugt til at beregne værdien af forbedret vandkvalitet. Det amerikanske eksempel stammer fra den store bugt Chesapeake Bay på den amerikanske østkyst (se side 14), hvor husejerne helt kontant satte pris på renere vand. Når antallet af colibakterier i bugten faldt med 100 enheder pr. 100 ml, steg ejendomspriserne nemlig med 1,5 %, og ved en stigning i antallet af colibakterier sås et tilsvarende fald i priserne. På samme måde kan man forestille sig, at priserne på huse i nærheden af fjorde som Limfjorden eller Vejle Fjord påvirkes, hvis antallet eller styrken af iltsvind ændrer sig.

9 108 Iltsvind Figur 6-5 Iltsvind kan påvirke huskøberes lyst til at købe huse i et bestemt område. Det påvirker huspriserne, som derfor kan bruges til at beregne den indirekte pris på miljøkvaliteten. Foto: Ole Schou Hansen. En anden mulighed for at vurdere betalingsviljen er at undersøge, hvor meget folk er villige til at betale for at komme til et rekreativt område. Man beregner her et områdes rekreative værdi ved at opgøre, hvor store transportomkostninger publikum har haft i forbindelse med et besøg. Rejseomkostningerne er altså ligesom huspriserne faktiske beløb, som folk har været villige til at betale for at bruge et miljøgode. I Stockholms skærgård har man brugt metoden til at vurdere den økonomiske fordel ved at reducere mængden af kvælstof med 30 % for at få et bedre havmiljø. Mere præcist har man regnet med en reduktion, der giver én meter større sigtdybde. Undersøgelsen viser, at indgrebet har en værdi på mio. svenske kroner pr. år. Da undersøgelsen samtidig viser, at det højst koster mio. svenske kroner pr. år at nedsætte mængden af kvælstof, så sigtdybden stiger med én meter, er der ret stor sandsynlighed for, at samfundet får en økonomisk gevinst ved reduktionen. Men ved disse beregninger skal man selvfølgelig undersøge, om der også er andre grunde til, at folk er rejst til området, og forsøge at tage højde for dem, før man beregner områdets værdi. Det viser sig, at en stor del af svenskerne i undersøgelsen i virkeligheden ikke har taget turen til skærgården på grund af naturværdierne, men derimod fordi de skulle med forskellige færger i området. Når man tager det med i beregningen, falder den kontante værdi af det bedre havmiljø til mio. svenske kroner pr. år. Umiddelbart kunne det da se ud til, at indgrebet ikke kan betale sig, men da rejseomkostningsmetoden ikke medregner befolkningens ikke-brugsværdier, vil der være et behov for supplerende oplysninger, før der kan træffes en afgørelse om planen. Havde der derimod været et overskud, ville man med ret stor sikkerhed kunne sige, at der ville være en samfundsøkonomisk nettogevinst ved at gennemføre planen. Betalingsvilje målt via interviews Man kan også få en vurdering af et miljøgodes værdi ved at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvor meget de (hypotetisk) er villige til at betale for at få det pågældende miljøgode. Fordelen ved denne metode er, at man både måler brugsværdi og ikke-brugsværdi, og at man kan spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen i hele landet eller det pågældende område. I et forsimplet eksempel kunne et konkret spørgsmål lyde: Er du villig til at betale kroner i ekstra skat pr. år for at undgå iltsvind i Limfjorden, hvis det

10 Iltsvind 109 samtidig forøger fiskeriet med 50 %, giver bedre badeforhold, færre lugtgener osv.? I en nordisk undersøgelse har man brugt denne metode til at opgøre værdien af fritidsfiskeri. Både den værdi, fiskerne forbinder med fangsten, og den, som er knyttet til selve oplevelsen. Undersøgelsen viser, at danskere prissætter værdien af at kunne fiske i kystnære farvande ca. fire gange højere end de omkostninger, der reelt er forbundet med at opretholde fiskeriet (fiskegrej, fiskekort, transportudgifter etc.). Konklusionen er derfor, at der er store samfundsmæssige værdier forbundet med at sikre fritidsfiskere gode fiskemuligheder i havet. En stor interviewundersøgelse fra Sverige viser, at svenskerne er villige til at betale mellem 11,5 og 20,7 mia. svenske kroner om året for i løbet af 20 år at få halveret forureningen af Østersøen med fosfor og kvælstof. Sammenlignet med de faktiske omkostninger ved sådan et indgreb på ca. 5,3 mia. svenske kroner om året giver undersøgelsen et fingerpeg om, at svenskerne er villige til at betale for planen. Undersøgelsen viser også, at svenskerne er villige til at betale i gennemsnit fra til kroner pr. person pr. år for en handlingsplan, der vil reducere forureningen med næringsstoffer til et niveau, Østersøen kan bære. En del af de interviewede var endda villige til at betale op til kr. pr. år i 20 år. Altså en meget høj prissætning af et godt miljø i Østersøen. Figur 6-6 Svenskerne er villige til at betale et større beløb for at få en ren Østersø. Foto: Ole Schou Hansen.

11 110 Iltsvind Man ved ikke meget om værdien af danske vandmiljøområder Bortset fra den nordiske undersøgelse om fiskeri ved man i Danmark desværre endnu intet om den samfundsøkonomiske værdi af at have et godt vandmiljø. Der er ganske enkelt ikke lavet undersøgelser endnu, der værdisætter goderne ved de danske vandmiljøområder. Og det er desværre ikke enkelt at overføre udenlandske resultater til danske forhold, da forudsætningerne kan være meget forskellige. Et specifikt problem er, at netop skadevirkningerne af kvælstof og fosfor afhænger af en række forskellige forhold i det enkelte vandområde. Derudover kan befolkningens ønsker til kvaliteten af vandmiljøet variere meget fra land til land. Skal man have økonomiske analyser af et forbedret vandmiljøs fordele for det danske samfund, må man derfor udføre grundige analyser, der undersøger den værdi, danskerne tillægger vandområdernes miljøkvalitet. Usikkerheder og begrænsninger Opgørelse af huspriser og afholdte rejseudgifter fortæller som sagt ikke hele sandheden om miljøgodernes værdi. Man finder med disse metoder kun den brugsværdi, områderne har for husejerne og de tilrejsende. Måske tillægger de miljøgodet endnu større værdi f.eks. testamentarisk værdi og eksistensværdi. Disse værdier bliver ikke medtaget. Metoderne medtager heller ikke værdien for ikke-brugerne blandt resten af befolkningen. Derfor kan resultaterne betragtes som en slags nedre skøn. Heller ikke interviewundersøgelser af folks betalingsvillighed kan med sikkerhed afsløre værdien af et miljøgode, selv om metoden medtager både brugsværdi og ikke-brugsværdi. For det første findes der nogle etiske grænser for, hvad man på den måde kan prissætte. Der findes miljø- og naturværdier, hvor mange mennesker afviser at sætte en pengeværdi på en forbedring eller forringelse. Nogle problemer er så komplicerede eller ukendte, at det ikke giver mening for folk at tilkendegive en betalingsvillighed. For det andet kan man ikke være sikker på, at folk nu også vil betale det lovede beløb, hvis de i virkeligheden blev bedt om at betale. Der er altså en række usikkerheder forbundet med at opgøre miljøets og naturens værdi i pengeværdier. Det er vigtigt at beskrive disse usikkerheder og at undersøge, hvor meget resultatet ændres, når man tager dem i betragtning og f.eks. være opmærksom på, at nogle af metoderne kun giver et nedre skøn for naturens værdi.

12 Iltsvind 111 Vurdering af miljøplaners gevinster og omkostninger i fremtiden Beregning af miljøets og naturens værdi har til formål at styrke grundlaget for de politiske beslutninger om, hvordan man bruger samfundets ressourcer. Det er værd at huske, at prissætning udføres for på den ene side at sikre, at miljøplaner med store fordele gennemføres, og på den anden side at sikre, at man ikke bruger mange penge på noget, som folk alligevel ikke synes har en samfundsmæssig værdi. Indtil nu har det ikke været muligt at tage vandmiljøplanernes fordele for samfundet ind i de økonomiske analyser af planerne, sådan som man har gjort for tilsvarende miljøplaner i Sverige. Man ved derfor ikke, om omkostningerne ved f.eks. Vandmiljøplan III opvejes eller måske endda overstiges af goderne for samfundet. Det største hul i vores viden omkring samfundsøkonomi og iltsvind, men også mange andre miljøproblemstillinger, er viden om den værdi, befolkningen tillægger de goder, som miljøhandlingsplanerne giver. Der er derfor behov for grundlæggende analyser af den værdi, den danske befolkning tillægger miljøkvaliteten i de danske vandområder. Sammen med en opdateret viden om reguleringsmuligheder og de omkostninger og miljømæssige virkninger, som de medfører, vil denne viden give et solidt grundlag for prioriteringer af miljøindsatsen. Figur 6-7 Et rent havmiljø er til glæde for alle. Foto: Ole Schou Hansen.

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015

Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet

Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Udvidet abstract: Gevinsterne ved implementering af Vandrammedirektivet Tove Christensen 2, Alex Dubgaard 2, Anders Fonnesbech-Wulff 1, Henriette Engel Hansen 1, Berit Hasler 1*, Mitesh Kataria 1, Louise

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering

Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 163 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Nabotjek af kvælstof- og fosforregulering 1 09-12-2015 Analysens elementer En beskrivelse af EU-direktiver,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed

Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000. Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed i:\doer-11-00\kap-2-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 27. november 2000 Kommentarer til DØR's kapitel II: Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed I dette papir resumeres og kommenteres

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Planteproduktion med omtanke

Planteproduktion med omtanke Planteproduktion med omtanke vfl.dk Foto: Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Oktober 2011 Pjecen er gratis og kan bestilles i Netbutikken: www.vfl.dk/netbutikken 2 Handling bag ord Vi er rigtig stolte af

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af fosforregulering i landbruget et empirisk studie Line Block Hansen, Århus Universitet, lbc@dmu.dk Formålet med denne artikel er, at analysere hvordan en afgift

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

Økonomi og Miljø 2015

Økonomi og Miljø 2015 Økonomi og Miljø 2015 Economy and Environment 2015 English Summary Vandrammedirektivet og kvælstofregulering Grundvand, drikkevand og pesticider Økonomisk vækst og miljøet Formandskabet Økonomi og Miljø

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere