DIÆTETISK BEHANDLING AF KRONISK NYREINSUFFICIENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIÆTETISK BEHANDLING AF KRONISK NYREINSUFFICIENS"

Transkript

1 FAKD S R AMMEPLANER DIÆTETISK BEHANDLING AF KRONISK NYREINSUFFICIENS 3. udgave maj 2008 Revideret af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Ulla Jakobsen, Mette Edelberg Kristensen, Jette Thomsen Fabricius, Eva Aggernæs og Anne W. Rasmussen.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund for diætbehandling Udskillelse af affaldsstoffer Forhøjet calcium og fosfat Svigt af nyrens regulerende rolle i salt- vand og syrebasereguleringen Forhøjet kalium Endokrin funktion Malnutrition Bedømmelse af ernæringstatus Inklusionskriterier Dataindsamling Diætprincipper Energitilførsel Protein Protein ved konservativ behandling af uræmi Protein ved dialysebehandling Fedtstoffer Kulhydrater Alkohol Væske Fosfat og kalium Fosfat Kalium Salt Vitaminer og mineraler Kosttilskud Måltidsmønster Vejledningsforløb Opfølgende samtaler efter behov Antal samtaler Diætprincipper ved diabetes-uræmi diæt Patientmateriale Kilder Bilag Rammeplan for diætetisk behandling af kronisk nyreinsufficiens. Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister. 3. udgave maj 2008 Revideret af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Ulla Jakobsen, Mette Edelberg Kristensen, Jette Thomsen Fabricius, Eva Aggernæs og Anne W. Rasmussen. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rammeplan eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Alle rettigheder forbeholdes.

3 FORORD Antallet af patienter med kronisk nyreinsufficiens har været stigende gennem 90 erne, til et forholdsvis stabilt niveau i 2006 (1). Der er stadig mere fokus på, at ernæring har stor betydning som en del af behandlingen hos nyresyge. Derfor er brug af fælles fastsatte retningslinier for diætbehandling hos alle kliniske diætister i Danmark nødvendig. På landsplan er der imidlertid kun få diætister med nefrologi som speciale. Da patienter med diætkrævende nyresygdom også indlægges på almen medicinske og kirurgiske afdelinger, er det vigtigt at have et materiale med lettilgængelig viden og retningslinjer. Rammeplanen for behandling af diætetisk nyreinsufficiens er nu revideret for 3. gang. Diætprincipperne er justeret efter de nyeste internationale guidelines og der er tilføjet flere facts. Vi håber dermed rammeplanen er blevet lettere tilgængelig og mere brugbar for kliniske diætister, uden specifik kendskab til diætbehandling af nefrologiske patienter. Anbefalingerne i rammeplanen tager udgangspunkt i retningslinier fra EDTNA (2), Espen guidelines (3), DOQI guidelines (4), EBGP (5) samt gældende praksis i Danmark. Hvad der er gældende praksis har været diskuteret såvel imellem forfatterne som gruppen af kliniske diætister nefrologi. Vi takker overlæge Søren Ladefoged for gennemlæsning af rammeplanen samt relevante kommentarer. Ulla Jakobsen og Anette Damsgaard Koch Kliniske diætister 3

4 1 INDLEDNING Antallet af patienter med kronisk nyreinsufficiens har været stigende gennem 90 erne. Dansk nefrologisk selskab udgiver hvert år en rapport med landsregistrets opgørelser for antal patienter i aktiv behandling for kronisk nyresvigt samt deres behandling. Heraf fremgår at der i 1991 i alt var 1977 patienter i aktiv terapi for kronisk nyresvigt, i år 2000 var tallet 3417; mens tallet i 2006 var steget til 4321 patienter(1). Antallet af patienter med diabetes, som starter behandling for kronisk nyresvigt, har været stigende indtil 2002 siden da har antallet ligget på %(1). Kronisk nyreinsufficiens kan stadie inddeles alt efter omfanget af nyre-insufficiensen. Man kan således tale om let, moderat samt svær nyrefunktionsnedsættelse. Sidst nævnte betegnes ofte som terminal uræmi (End Stage Renal Disease (ESRD). Uanset grundsygdommen kan den kroniske nyreinsufficiens progrediere fra det ene stadie til det andet. Progressionen forløber meget forskelligt fra patient til patient. Såfremt der ikke gribes ind med aktiv behandling i form af dialyse og/eller nyretransplantation vil terminal nyreinsufficiens medføre døden (6). Let nyrefunktionsnedsættelse: Reduktion af nyrefunktionen indtil ca. det halve af det normale, uden det giver anledning til kliniske symptomer (6). Moderat nyrefunktionsnedsættelse kan defineres ved en reduktion af den samlede nyrefunktion indtil ca. 20% af den normale glomerulære filtrationsrate (GFR) d.v.s ml/min (GFR se bilag I). En del af patienterne vil primært være præget af træthed og herud over begyndende uræmiske symptomer som nedsat appetit, kvalme, opkastning og hudkløe (6). Terminal uræmi defineres ved GFR mellem 5-10 ml/min. Disse patienter vil ofte være præget af ovennævnte uræmiske symptomer. såfremt der ikke behandles med dialyse eller tranplanteres, kan livet kun opretholdes i kortere tid (6). 4

5 2 Baggrund for diætbehandling Ved alle stadier af nyrefunktionsnedsættelse er det nødvendigt, at den kliniske diætist, i samarbejde med lægen, vurderer nyrernes funktion/dialyse-behandlingen, effekten af den medicinske behandling og ud fra dette diætbehandler patienten. Flere årsager ligger til grund for behovet for diætbehandling ved nyreinsufficiens. Det skyldes nyrens 3 hovedfunktioner: Udskillelse af affaldsstoffer. Svigt af nyrens regulerende rolle i salt- vand og syre- baseregule-ringen. Endokrine funktioner. 2.1 Udskillelse af affaldsstoffer Hos patienter med moderat til svær nedsat nyrefunktion ophobes der en uhensigtsmæssig mængde metabolitter i kroppen. Affaldsstoffer som kreatinin (nedbrydning af muskelprodukt), carbamid (nedbrydning af protein) og fosfat der normalt udskilles renalt ophobes. Dette forårsager i hovedsagen den uræmiske intoksikation. Det har ikke været muligt at fastslå, at en enkelt eller nogle få af de substanser, der ophobes, er det uræmiske toksin (6) Forhøjet calcium og fosfat Adskillige abnormaliteter i mineral metabolismen opstår ved nedsat og ophørt nyrefunktion. Der kan udvikles hyperfosfatæmi, nedsat vitamin-d produktion, hypocalcæmi, sekundær hyperparathyreodisme og nedsat optagelse af calcium fra mave-tarmkanalen. Normalt fungerende nyrer udskiller overskydende fosfat fra kosten. Ved nedsat og ophørt nyrefunktion ophobes fosfat i blodet og der opstår hyperfosfatæmi. Dette fører til sekundær hyperparathyreodisme med øget indhold af PTH i blodet, førende til renal osteodystrofi. Ved hyperfosfatæmi over en længere periode ses også kardiovaskulære calcifikationer. Hjerte-karsygdomme er den hyppigste dødsårsag hos nyresyge (7,8,9). Det er derfor vigtigt at holde fosfatindholdet i blodet hos kroniske nyresyge i niveau. Fosfatniveauet skal for nyresyge før dialyse (GFR < 60 ml/min) være 0,85 mmol/l - 1,50 mmol/l. For nyresyge i dialyse 1,15 mmol/l - 1,80 mmol/l. Dette er de danske retningslinier for fosfatbehandling, der er i overensstemmelse med de amerikanske K/DOQI guidelines (7,8). Diætetisk begrænsning af fosfatindtagelsen; samt medicinsk behandling med fosfatbindere og D-vitamin analoger medvirker til at normalisere knogle- og mineralmetabolismen hos såvel nyresyge før dialysebehandling som patienter i dialyse (7,8,9). Der findes forskellige former for fosfatbindere, calciumholdige samt produkter fri for calcium (8). Det er vigtigt at fosfatbinderne tages i forbindelse med måltider, der indeholder fosfat (19). Når fosfatværdien og den medikamentelle behandling vurderes, er det vigtigt også at vurdere calcium og PTH (7,8,9). Serum fosfats øvre normale grænse er 1,5 mmol/l (10). 2.2 Svigt af nyrens regulerende rolle i salt- vand og syre- basereguleringen. Ved terminal uræmi har nyrerne nedsat evne til at udskille et væske-overskud. Overhydrering er særlig farlig, da det kan medføre lungestase (6). 5

6 Endvidere kan der opstå metabolisk acidose. Ved terminal uræmi mister nyrerne deres evne til udskillelse af ikke-flygtig syre og der ses en faldende standard bicarbonat, (svarende til faldende ph). Hvis der ikke gives natriumbicarbonat (base) eller startes dialyse udvikles dyb og frekvent respiration, samtidig med den terminale uræmiske bevidstheds-sløring (6). Nyere studier har klart vist, at acidose er en betydningsfuld katabol faktor og ved nyreinsufficiens kan selv let acidose lede til øget urinstof-produktion og forværring af uræmisymptomerne (5) Forhøjet kalium Nyrernes svigt i regulationen af salt-vand balancen kan medføre hyperkaliæmi. Medikamenter f.eks. ACE-hæmmere kan også give hyperkaliæmi og nødvendiggøre diætbehandling og/eller skift til andet medicinsk præparat. Metaboliske tilstande som acidose og stort cellehenfald frigør kalium fra cellerne. Ved svær nyreinsufficiens medfører dette en betydelig risiko for akut livstruende hyperkaliæmi (6). Blodtransfusion kan også give hyperkaliæmi (6). Hyperkaliæmi medfører både kardielle påvirkninger og neuromuskulære symptomer. De kardielle påvirkninger er karakteristiske EKG-ændringer og risiko for hjertestop. Neuromuskulære symptomer er først og fremmest træthed og kraftesløshed (6). Øverste referenceværdi for P-kalium kan variere fra 4,7 mmol/l (10) til 5,0 mmol/l (6). Hos nefrologiske patienter er den øvre grænse ca. 5,5 mmol/l (6). Gældende praksis er, at der iværksættes diætbehandling ved et kaliumniveau på ca. 5,0 mmol/l. P-kalium > 6,0 mmol/l skal medføre terapeutisk indgriben (6). Værdier > 7,0 mmol/l må betragtes som akut livstruende (6). Værdier > ca. 9 mmol/l er dødelig (10). Til behandling af akut hyperkaliæmi bruges intravenøs indgift af glukose tilsat hurtigt virkende insulin. Samtidig med den akutte behandling bør der indledes en behandling med kaliumfrie resiner (resoniumnatrium eller resoniumcalcium (Resonium*), disse produkter fjerner kalium fra organismen (6). 2.3 Endokrin funktion Når den endokrine funktion svigter, medfører det anæmi og osteodystrofi. Årsagerne er faldende erytropoitinproduktion, samt mindre renal syntese af 1,25 (OH) cholecalciferol. Nyrernes evne til at nedbryde insulin falder, det gælder både endogent og eksogent tilført insulin. Diabetikere i insulinbehandling, der nærmer sig terminal uræmi, skal derfor ofte have reduceret insulindosis (6). 6

7 3 Malnutrition Uanset behandlingen er protien-energi malnutrition (PEM) hyppigt forekommende hos uræmiske patienter (11). PEM er en stor risikofaktor for både mortalitet og morbiditet hos dialysepatienter (11). Årsagen til PEM er multifaktoriel, dog spiller insufficient næringsindtagelse, acidose og øget katabolisme den største rolle (11). Herudover er erfaringen, at psykosociale forhold spiller en rolle. Årsager til protein-energi malnutrition ved kronisk nyreinsufficiens (12,13): Utilstrækkelig kostindtagelse: Manglende viden om hensigtsmæssigt kostvalg Utilstrækkelig diætetisk vejledning og støtte Uræmisk kvalme, opkastning og appetitiløshed Ringe væskeindtagelse Smagsforstyrrelser Mundbetændelse (stomatitis) Gastoparese Intraperitoneal dialysevæske Appetithæmning via glukoseabsosprtion fra peritonealdialysat Nedsat madlyst under hæmodialyse Øget katabolisme: Infektioner Steroidbehandling Metabolisk acidose Andre konkurrerende lidelser Ændret stofskifte: Øget insulinresistens Nedsat lipoprotien lipase-aktivitet Tab af næringsstoffer: Proteinuri Proteintab via dialysatet Blodtagning ved prøvetagninger og hæmodialyse Gastrointestinale blødninger Protein indtaget nedsættes spontant ved progressiv nyreinsufficiens. En undersøgelse har vist at prædialyse patienter har et proteinindtag svarende til mindre end 0,7g/kg/dag (5). For patienter i hæmodialyse (HD) gælder især, at kvalme, opkastning og træthed under og efter dialyse, kan resultere i insufficient ernæring(12). En undersøgelse har vist at kostindtaget på ikke dialysedage var 10 % større end på dialyse dage (5). Der tabes endvidere aminosyrer og glukose til dialysevæsken og den intermitterende kontakt mellem blod og dialysemembran kan være årsag til en katabol inflammatorisk reaktion, som leder til proteinnedbrydning (14). Dialysehyppigheden viser i flere undersøgelser at have stor betydning for proteinindtaget, flere dialyser giver typisk øget proteinindtag (5). Ved peritonealdialyse (PD) tabes kontinuerligt aminosyrer og protein til dialysevæsken (5). 7

8 For peritonealdialysepatienterne kan der desuden være problemer med abdominalt ubehag. Hvis dialysevæsken trykker på selve ventriklen kan det medføre mæthedsfornemmelse. Peritonitis kan resultere i malnutrition, både pga. selve infektionen, men også pga. stort proteintab over peritoneum. De glukoseholdige dialysevæskers energiandel kan bidrage væsentligt til mæthedsfornemmelse og dermed resultere i insufficient ernæring (12). Flere epidemiologiske undersøgelser tyder på, at dialysepatienters levetid både er bestemt af ernæringstilstanden og af effektiviteten af dialysebehandlingen. Foreløbig kendes den ideelle balance mellem ernæring og dialyse ikke med sikkerhed (14). Pga. ovenstående bør patienter i både hæmo- og peritonealdialyse opfordres til at indtage tilstrækkelig energi og protein. Ved mistanke om et utilstrækkeligt indtag af mad og drikke, kan tilskud af et ernæringspræparat anbefales (5). Hvis energi- og proteinbehovet ikke kan tilgodeses gennem kosten og/eller ernæringspræparat, må det overvejes, om der bør gives enteral eller parenteral ernæring (3,5). Når intensiv diætetisk vejledning, tilskudsdrikke og enteral ernæring ikke er tilstrækkelig, anbefaler EBPG guidelines at man bør forsøge et forløb med parenteral ernæring. Intradialytisk parenteral ernæring (IDPN) anbefales kun til underernærede patienter, som selv kan indtage >20 kcal/kg /dag og 0,8 g/kg/ dag ellers bør der gives total parenteral ernæring (TPN). (5). En ny prospectiv randomiseret undersøgelse konkluderer dog, at intradialytisk parenteral ernæring (IDPN) hos patienter der samtidig blev suppleret med orale ernæringspræparater ikke forbedrede 2 års overlevelsen, indlæggelsesfrekevensen, BMI, laboratorieværdier eller Karnofsky score (evnen til at udføre daglige aktiviteter) (15). Men selv om man ikke fandt afgørende fordele ved at tilføje IDPN til oral supplement, er dette det første prospective studie der påviser, at forbedring i prealbumin ved ernæringsterapi associerer med en nedgang i sygelighed og dødelighed hos hæmodialysepatienter (15). En review- og metaanalyse om brug af tilskudsdrikke og sondeernæring til hæmodialysepatienter viste, at dette bedrede protein- og energiindtaget og øgede s-albumin. (16) Ved intensiv ernæringsterapi skal der behandles efter de samme principper som hos andre patienter i ernæringsterapi, dog under hensyntagen til aktuelle serumværdier af kalium og fosfat; samt væskebalance. Man skal være opmærksom på at dialysebehandlingen i nogle tilfælde må intensiveres (5) 3.1 Bedømmelse af ernæringstatus Regelmæssig vurdering af ernæringstilstanden hos nefrologiske patienter er vigtigt, da de i særlig grad er i risiko for at blive underernærede. EBPG anbefaler screening hver 6. måned for patienter <50 år og hver 3. måned for patienter >50 år eller patienter der har været i dialyse i >5 år (5). I Danmark er der praksis for, at ernæringsscreene dialysepatienter hver 3. måned. Det er svært at finde en enkel måde til bedømmelse af ernæringsstatus. Til bedømmelse af dialysepatienters ernæringsstatus er SGA (Subjective Global Assessment) blevet vurderet til at være et pålideligt værktøj (4,5). Her foretages en subjektiv bedømmelse efter en anamnese af vægt, højde, vægtudvikling, kostvaner og symptomer fra mave og tarm; samt fysiske undersøgelser. Der henvises i øvrigt til bilag 2. 8

9 Albumin, BMI og vægtanamnese ser ud til at være en sensitiv metode til at identificere patienter som har risiko for udvikling af malnutrition (5). I praksis anvender man de fleste steder Sundhedsstyrelsens vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko (17) eller et ernæringsscreeningsskema der er tilpasset patientgruppen. Her ses der fx på s-albumin og der lægges vægt på: S-carbamid, S-creatinin, S-fosfat og npcr (kan indikere malnutrition). Normen for de fleste parametre kan afvige meget fra normale reference-værdier. Hos hæmodialysepatienter har man fundet, at lav serum albumin er den stærkeste predictor i forhold til mortalitet (18). For hæmodialyse patienter er s-albumin et validt og klinisk anvendeligt mål for proteinenergistatus.(4) 9

10 4 Inklusionskriterier Voksne hvor diagnosen kronisk nyreinsufficiens er stillet. Progressionen af kronisk nyreinsufficiens er som før nævnt meget forskellig, ligesom symptomerne og dermed også behandlingen. Behandling af kronisk nyreinsufficiens: Konservativ behandling (ved moderat nyrefunktionsnedsættelse eller hvor dialysebehandling er fravalgt) Hæmodialyse (ved terminal uræmi) Peritonealdialyse (ved terminal uræmi) Transplantation Det er lidt forskelligt, hvornår behandling påbegyndes og hvilke referenceværdier der gælder for de forskellige behandlingscentre. Der kan derfor ikke opstilles eksakte inklusions-/eksklusionskriterier 10

11 5 Dataindsamling I gruppen af nefrologiske diætister er der konsensus for, at nedenstående skal være gældende klinisk praksis. Sygehistorie Sociale data Kostanamnese Sekundære diagnoser Antropometriske data: Højde, vægt (obs. væskeophobning), BMI og vægtudvikling Ernæringsscreening: Sundhedsstyrelsens vejledning om screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, screeningsskema der er tilpasset patientgruppen eller SGA. Medicin: Antihypertensiva, diuretika, fosfatbindere, kaliumtilskud, fosfatbindere, vitamin-mineraltilskud, calciumtilskud, lipidsænkende medicin, jerntilskud, Etalpha og EPO Blodtryk Tabel 1 Vejledende laboratoriedata. Standard P-kreatinin P-carbamid P-kalium P-fosfat PTH P-ioniseret calcium CRP Supplerende P-cholesterol HDL-cholesterol LDL-cholesterol S-triglycerid P-natrium P-bikarbonat S-ferritin Hæmoglobin Supplerende data Kt/V, PCR og npcr (se bilag 1). 11

12 6 Diætprincipper 6.1 Energitilførsel Skal sikre at normale værdier for BMI opnås og/eller opretholdes. Tabel 2 Anbefalet energitilførsel (2) Behandlingsmetode kj (kcal)/kg/døgn Præuræmi/konservativ 150 (35) Hæmodialyse 150 (35) Peritonealdialyse 150 (35)* * inklusiv energi tilført fra dialysatet. Udgangspunktet er altid patientens tørvægt dvs. vægt uden overskydende væske. Det er svært at udregne mængden af absorberet glucose fra dialysatet. Praksis er, at vurdere patientens energiindtag og vægtudvikling/status. Ældre (personer > 60 år), der har mindre aktivt væv og patienter med mindre fysisk aktivitet, anbefales en 5-10 % lavere energiindtagelse, svarende til kj/kg /døgn (2,3,4,12). Vedr. udregning af energibehov for adipøse, er Agreed Best Practice ifølge EDTNA at benytte vægten svarende til et BMI på 25. For undervægtige fastsættes energibehovet ud fra en vægt svarende til et BMI på 20 (2). For transplanterede gælder de samme anbefalinger som for andre syge og raske (13). Den medicinske behandling kan indirekte medføre overvægt på grund af øget appetit, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på energitilførslen (19). 6.2 Protein For at sikre den bedste udnyttelse, bør proteinet være af høj biologisk kvalitet og fordelt over dagens måltider (14). Tabel 3. Anbefalet proteinindtag. Behandlingsmetode protein g/kg Præuræmi/konservativ 0,8 Hæmodialyse 1,0-1,2 Peritonealdialyse 1,2-1,5 For transplanterede gælder de samme anbefalinger som for andre syge og raske uden nyresygdom (13). 12

13 6.2.1 Protein ved konservativ behandling af uræmi Når GFR kommer under ca. 30 ml/min kan det anbefales at kontrollere proteinindtaget (6). Det lavere proteinindtag medfører god symptomatisk lindring idet kvalme, opkastninger og anoreksi ofte bedres og i øvrigt recidiverer ved diætbrud (6). En Cohrane review konkluderer at ved en proteinbegrænsning kan renal- death reduceres med 31 %, i forhold til et højere eller et ikke begrænset proteinindtag. Renal death defineres som behov for dialyse, patientens død eller transplantation. Hvad der er det optimale proteinindtag kan dog ikke bekræftes ud fra de pågældende studier (20). Den positive effekt ved proteinbegrænsning er ikke vist for diabetikere, her skal der flere undersøgelser til (21). EDTNA anbefaler 0,6-1,0 g/protein/kg/ legemsvægt /døgn (2). ESPEN anbefaler at når GFR er < 70 bør proteinindtaget kun være 0,55 0,6 g/protein/kg/ legemsvægt /døgn (2/3 høj biologisk værdi) (3), mens DOQI først anbefaler en begrænsning når GFR er <25, her anbefales 0,6 g/protein/kg/ legemsvægt / døgn. Men op til 0,75 g protein/kg/legems-vægt/døgn kan anbefales til patienter, der ikke kan opretholde et tilstrækkeligt energiindtag (4). Det bør imidlertid fremhæves, at patienten ved udtalt proteinrestriktion, kan komme i en ernæringstilstand, som er under middel, og som i sig selv medfører øget morbiditet og mortalitet. Det er således et tveægget sværd, dersom patienten indtager meget lave mængder protein/kg legemsvægt. I Danmark er det derfor praksis at anbefale 0,8 g protein pr. kg legemsvægt (12,14). Det giver færre gener for patienten og denne er dermed bedre i stand til at indtage sufficient ernæring (6). Til sammenligning var danskernes gennemsnitlige proteinindtag i 1995 på 84 g. I 2000/2001 var det faldet til 71 g for voksne mellem 15 og 75 år, her var frekvensen af underrapportering høj, hvorfor det reelle indtag må antages at ligge højere (22) Protein ved dialysebehandling Dialysepatienters proteinomsætning er dårligere end raskes, det diskuteres desuden om behandlingen er direkte katabol. Ved dialyse mistes protein. (12). HD patienter taber ca g protein pr. dialyse (4). PD patienter taber ca g pr dag (3,4). Ved peritonitis øges tabet væsentligt op til 70 % gennem infektionsperioden (2) Hvis der kun skulle kompenseres for ovenstående tab, ville en væsentlig lavere anbefaling for protein være tilstrækkelig. Men udover dette tab af protein, diskuteres hvorvidt der er en direkte proteinkataboliserende virkning af dialysebehandlingen og studier viser at proteinindtaget skal op på 1,2 g/kg/døgn før neutral proteinbalance opnås (12). 6.3 Fedtstoffer Uræmipatienter har en overdødelighed på ca. 50 % pga. hjertekarsygdom (23). Hos dialysepatienter dør 16-36% af kardiovakulær sygdom og 30-40% har iskæmisk hjertesygdom. Der 13

14 skal derfor tilstræbes anvendelse af umættet fedtstof ved planlægning af diæten. Fedtenergiprocenten anbefales at være < 35% og max 10 % mættet fedt (12). I praksis kan dette være svært at implementere i uræmiske patienters kost. Patientens ernæringstilstand skal altid vægtes højest. I praksis betyder det, at det ofte er lettere for, især malnutrierede, uræmiske patienter at indtage mættet fedt frem for umættet og energiprocenten for fedt vil ofte ligge over de 35. På baggrund af den høje prævalens og incidens af iskæmisk hjertesygdom hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, tilrådes p-ldl-cholesterol på <2,6 mmol/l.(2,4,12). Der er dog ingen studier der dokumenterer en gunstig effekt af lipidsænkende behandling på kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hos patienter i dialyse, men flere undersøgelser er i gang. Foreløbig ved man til gengæld at hypocholesterolæmi kan være en markør for dårlig ernæringstilstand, mens moderat høj P-cholesterol kan være prædiktor for god ernæringstilstand (5). 6.4 Kulhydrater Kravet til kulhydratkvaliteten er den samme som i NNA (24). I vejledningen bør det altid være hensynet til patientens ernæringstilstand der vægtes højest. 6.5 Alkohol Alkohol er tilladt under hensyntagen til patientens P-kalium samt væskebalance. I øvrigt gælder Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser for alkoholindtagelse (25). 6.6 Væske Det anbefalede væskeindtag er i praksis lægeordineret. Hvor meget væske det er hensigtsmæssigt for patienten, at indtage afhænger af restnyrefunktionen. Patienter med moderat eller svært nedsat nyrefunktion, som ikke er påbegyndt dialysebehandling, har yderst sjældent behov for væskerestriktion. I praksis vil et væskeindtag på 2-3 liter i døgnet ofte forhindre dehydrering og dermed en prærenal komponent oveni den kroniske nyreinsufficiens. Ved hæmodialysebehandling ordineres vanligvis et væskeindtag på 800 ml + egendiurese. Hvis patienten har en egendiurese på min. 2 liter er vores erfaring at væskerestriktion sjældent er nødvendig. Patienter i peritonealdialyse bevarer ofte deres egendiurese længere end patienter i hæmodialyse. Samtidig er peritonealdialyse en mere kontinuerlig dialyseform og praksis viser at væskerestriktion sjældnere er relevant. Hvis patienten overskrider det anbefalede væskeindtag, kræver dette stort væsketræk under dialysebehandlingen, hvilket kan medføre blodtryksproblemer, lægkramper, hovedpine (6). I praksis betyder ovenstående at hos en hæmodialysepatient, der skal have flydende kost/sondeernæring eller TPN og ikke indtager mad, kan der lægges ml til de 800 ml. 6.7 Fosfat og kalium Anbefalinger for kalium- og fosfatindtagelsen bør afstemmes efter patientens aktuelle serumværdier og medicin. 14

15 I praksis kan anbefalingen for fosfat/ kalium være for høj, for patienter på kg og der kan i særlige tilfælde være behov for nedjustering af anbefalet indtag af kalium/fosfat Fosfat Tabel. 4. Retningslinjer for daglig maksimum indtagelse (8). Behandlingsmetode mg/fosfat mmol/fosfat Præuræmi/konservativ Hæmodialyse Peritonealdialyse mmol P = 31 mg fosfor I levnedsmiddeltabeller angives fosfat som fosfor. Til sammenligning indeholder den danske gennemsnitskost for voksne 1339 mg fosfat, heraf kommer 25 % fra mælk, 11 % fra ost og 22 % fra brød (22). Den ønskede fosfatreduktion bør ikke øge risikoen for malnutrition (8). Tilskudsdrikke kan bidrage med en del fosfat/ kalium. Der findes kalium- og fosfatbegrænsede tilskudsdrikke på det danske marked. Får patienten fosfatbindere vejledes i det mest hensigtsmæssige tidspunkt at tage disse på. Der kan være behov for at tage fosfatbindere til tilskudsdrikke som drikkes uden for måltiderne samt til mellemmåltider. Tidspunktet for indtagelse af jerntilskud og fosfatbindere bør forskydes, således at fosfatbindere tages til hovedmåltiderne og jerntabletter til mellemmåltiderne (26) Kalium Tabel. 5. Retningslinjer for daglig maksimum indtagelse (2). Behandlingsmetode mg/kalium mmol/kalium Præuræmi/konservativ Hæmodialyse Peritonealdialyse mmol K = 39 mg kalium. 15

16 Til sammenligning indeholder den danske gennemsnitskost for voksne gennemsnitlig 3500 mg kalium, 26 % kommer fra grøntsager, 13 % fra frugt, 16 % fra mælkeprodukter og 17 % fra drikkevarer (22). Vores erfaring er, at hyperkaliæmi ikke er så hyppigt forekommende hos patienter i peritonealdialyse som i hæmodialyse. Kaliumindholdet i kartofler og grøntsager kan reduceres væsentligt ved skrælning, itu skæring og kogning i rigeligt vand (27). 6.8 Salt Det er dokumenteret i flere internationale studier, at der er sammenhæng mellem saltindtag og hypertension (28,29,30). Endvidere øger et højt saltindtag tørstfølelsen (31), hvorfor det bør anbefales nefrologiske patienter at begrænse saltindtaget. De europæiske anbefalinger fra EDTNA/ERCA foreslår et natriumindtag på mg/dag for såvel konservativt som dialysebehandlede patienter (2). EBPG foreslår et indtag på mg/dag (5) og ESPEN guidelines anbefaler indtag på mg pr dag (3). På baggrund af de udenlandske anbefalinger anbefaler vi et indtag på 5-6 gram salt/dag, svarende til mg natrium/dag, idet natrium delen udgør 40 % af vægten af natriumchlorid (22). Molvægten for natrium er 23 mg. Til sammenligning spiser gennemsnitsdanskeren 3700 mg natrium/dag, hvilket svarer til ca. 9 g salt. Heri er ikke medregnet den salt der tilsættes ved middagsbordet, det faktiske saltindtag må derfor formodes at være højere (22). NNA anbefaler til sammenligning et indtag på 6 g salt/dag for kvinder og 7 g salt/dag for mænd (24). I vejledningen bør der være fokus på, at langt størstedelen af patienternes saltindtag (ca. 70%) kommer fra industrielt fremstillede fødevarer. Især brød, pålæg, snacks og færdigretter er store bidragydere til natriumindtaget (32). Salterstatninger hvor natrium er erstattet af kalium frarådes. 6.9 Vitaminer og mineraler Patienter i dialyse mister nogle vandopløselige vitaminer i forbindelse med dialyse; tabet er størst med high flux filtre. Kosten kan endvidere være insufficient pga. diætrestriktioner og madlede (5). I praksis anbefales patienter i hæmo- og peritonealdialyse mange steder: Tablet B-combin Forte x 1 daglig Tablet Ascorbinsyre 50 mg x 1 daglig Tablet Folinsyre 5 mg x 1-3 ugentlig Ordination af multivitaminpræparat bør undgås, da den renale insufficiens giver risiko for ophobning. (5). Fedtopløselige vitaminer: D-vitamin: Nyreinsufficiente kan ikke selv danne 1α-hydroxy vitamin D og vil få dette ordineret se nærmere under fosfat. A-vitamin: Fjernes ikke under dialyse og er forhøjet hos patienter med kronisk nyresygdom. Bør kun gives hver anden dag til patienter i total parenteral ernæring. E-vitamin: Påvirkes ikke af dialyse. 16

17 K-vitamin: Ingen tegn på, at dialysepatienter er i underskud (5). Mineraler: Calcium: Max mg daglig inklusiv fosfatbindere. Sporstoffer: Zink og Selen bør kun gives som supplement i kortere perioder (3-6 måneder) om nødvendigt. Magnesium frarådes, da patienterne ofte har et forhøjet niveau i blodet af dette (5). En dansk oversigtsartikel (33) sætter spørgsmålstegn ved praksis for anbefalinger af folinsyre, B6 og B12-vitamin. Derfor kan andre retningslinier blive gældende fremover Kosttilskud Diverse kosttilskud frarådes generelt, da disse kan have et højt kalium indhold. Om calcium - og fiskeolietilskud kan anbefales må bero på en lægelig vurdering Måltidsmønster For at sikre sufficient næringsindtag og den bedste udnyttelse af næringsstofferne bør et måltidsmønster med 5-6 måltider tilstræbes. 17

18 7 Vejledningsforløb Indhold og mål for de enkelte samtaler er individuel og afhænger af patientens aktuelle laboratoriedata, diurese og ernæringstilstand. Der er derfor ikke udarbejdet noget egentligt vejledningsforløb, men det er inddelt i emner, som der kan vejledes efter enkeltvis eller kombineret. Målet med diætbehandlingen i forbindelse med første vejledning er, at patienten når overlevelsesniveauet. Målet på længere sigt er at patienten når self-care niveauet og senere integrationsniveauet. Emne: Konservativ behandling. Mål: At patienten opnår kendskab til anbefalinger for protein- og energiindtag Delmål Delemner Materialer At pt. kender og forstår sammenhængen mellem proteinindtag og nyrefunktion. At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler, der indeholder meget protein. At pt. forstår sammenhængen mellem energiindtag og ernæringsstatus. At pt. kender og forstår diætprincipperne. Præsentation. Kostanamnese. Hvad er protein. Hvilken funktion har proteinet i kroppen. Sammenhængen mellem proteinindtag og nyrefunktionen. Hvilke levnedsmidler har et højt proteinindhold. Hvilke proteinholdige levnedsmidler har en høj biologisk værdi. Hvor meget protein kan der anbefales i kosten. Sammenhængen mellem protein- og energiindtag samt ernæringsstatus. Hvor mange måltider anbefales. Fedtstoftype og mængde Diæt ved nyresygdom Protein ved præuræmi (LEO PHARMA) Pjece om diæt ved diabetes og nedsat nyrefunktion (Diabetesforeningen). 18

19 Emne: Dialysediæt. Mål: At patienten opnår kendskab til anbefalinger for protein- og energiindtag. Delmål Delemner Materialer At pt. kender og forstår sammenhængen mellem proteinindtag og dialyse. At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler, der indeholder meget protein. At pt. kender og forstår diætprincipperne. At pt. forstår sammenhængen mellem energiindtag og ernæringsstatus. At pt. får kendskab til forskellige fedtstoftyper. Evt. får kendskab til protein og energitilskud. At pt. kender og forstår diætprincipperne. Præsentation. Kostanamnese. Hvad er protein. Hvilken funktion har proteinet i kroppen. Sammenhæng mellem protein, nyrefunktion og dialyse. Sammenhæng mellem protein og ernæringsstatus. Hvor findes protein. Hvilke levnedsmidler har et højt proteinindhold. Hvilke proteinholdige levnedsmidler har en høj biologisk værdi. Hvor stort er behovet for protein. Hvordan kan proteinet indgå i kosten, både i hoved- og mellemmåltider. Hvor stort er behovet for energi. Hvordan kan anbefalingerne for fedtstof praktiseres. Evt. protein- og energitilskud Diæt ved nyresygdom Dialysebehandling (LEO PHARMA) 19

20 Emne: Kalium. Mål: At patienten kender og forstår sammenhængen mellem kaliumindtag og S-kalium. Delmål Delemner Materialer At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler, der har et højt kaliumindhold og hvordan kaliumindholdet i kartofler og grøntsager kan reduceres. At pt. kender og forstår diætprincipperne. Evt. få kendskab til Resonium. Præsentation. Kostanamnese. Hvorfor skal kalium begrænses. Hvor findes kalium. Hvilke levnedsmidler kan spises frit, i moderate mængder eller bør undgås. Hvordan tilberedes kartofler og grøntsager så kaliumindholdet reduceres. Evt. orientering om Resonium og hvordan dette indtages. Diæt ved nyresygdom Kalium (LEO PHARMA) Pjece om kaliumbegrænset diæt (Nyreforeningen) Pjece om diabetes og kaliumbegrænset diæt (Nyreforeningen) Evt. pjece om Resonium. Emne: Fosfat Mål: At patienten kender og forstår sammenhængen mellem fosfatindtag og S-fosfat. Delmål Delemner Materialer At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler, der har et højt fosfatindhold. At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler det er bedst at spise hvis proteinindtaget skal øges. Protein/fosfat ratio. At pt. kender og forstår diætprincipperne. Får kendskab til fosfatbindere, hvornår de skal indtages, evt. i forhold til jerntilskud. Præsentation. Kostanamnese. Hvorfor skal fosfat begrænses. Hvor findes fosfat. Hvilke levnedsmidler kan spises frit i moderate mængder og bør undgås Herunder hvordan fosfatholdige levnedsmidler kan udskiftes med fosfatfattige. Fosfatbindere. Diæt ved nyresygdom Fosfat (LEO PHARMA) Pjece om fosfatbegrænset diæt (Nyreforeningen) Pjece om diabetes og fosfatbegrænset diæt (Nyreforeningen) 20

21 Emne: Salt Mål: At patienten kender og forstår sammenhængen mellem salt og blodtryk samt for dialysepatienter tørst og overhydrering. Delmål Delemner Materialer At pt. kender og forstår sammenhængen mellem salt og blodtryk. At pt. kender og forstår sammenhængen mellem salt, tørst og overhydrering. At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler, der indeholder meget salt. Hvordan begrænser man indtaget af salt. At pt. kender og forstår diætprincipperne. Præsentation Kostanamnese. Hvilken funktion har salt i kroppen. Hvorfor skal salt begrænses. Hvilke levnedsmidler indeholder meget salt. Hvor meget salt kan accepteres i kosten. Pjece om saltbegrænsning (RH) Emne: Væske Mål: At patienten kender og forstår sammenhængen mellem væskeindtag, nyrefunktion og overhydrering. Delmål Delemner Materialer At pt. kender og forstår sammenhængen mellem væskeindtag og nyrefunktion At pt. får kendskab til hvilke levnedsmidler, der indeholder meget væske. Hvordan begrænser man tørst. At pt. kender og forstår diætprincipperne. Præsentation Kostanamnese. Hvilken funktion har væske i kroppen. Hvorfor skal væske begrænses. Hvilke levnedsmidler indeholder meget væske. Hvor meget væske kan accepteres i kosten. Opmåling af væske. Begrænset saltindtag for at undgå tørst. Pjece om væske (RH) Pjece om saltbegrænsning (RH) 7.1 Opfølgende samtaler efter behov Da patientens situation hurtigt kan forandres og dermed diætbehandlingen, er det vigtigt med hyppige opfølgende samtaler; herunder evaluering, repetition, afklaring af spørgsmål; samt uddybning af tidligere gennemgåede emner. 21

22 7.2 Antal samtaler Afhænger af progression i nyresygdommen samt behandlingsmetode og evt. tilstødende sygdomme. En undersøgelse fra 16 dialysecentre i USA viser, at tidsforbruget steg med 18 minutter pr patient/måned fra Således var tidsforbruget i ,1 time pr. patient pr. måned (34). Tidsforbruget i dag må forventes at være øget yderligere, idet gennemsnitsalderen i populationen er steget og flere er diabetikere. I den amerikanske National Kidney Foundations retningslinier er der en generel opfattelse af at diætister skal være ansvarlige for den ernæringsmæssige behandling. Det anbefales at der en fuldtidsansat klinisk diætist pr. 100 patienter og maksimalt 150 patienter pr fuldtidsansat diætist, når dialysepatienter indgår i patientgrundlaget (35). 22

23 8 Diætprincipper ved diabetes-uræmi diæt Ved kombinationen af diætprincipperne ved diabetes og uræmi bør diætprincipperne ved uræmi prioriteres højest. Der skal dog i videst mulig omfang tages hensyn til, at indholdet af simple kulhydrater ikke bliver for højt. Det anbefales, at der måles hyppige blodglukoseprofiler, da nyrernes evne til at nedbryde insulin falder samtidig med den faldende nyrefunktion, hvilket kan indebære at insulindosis skal reduceres (6). Desuden ændres diætprincipperne i behandlingsforløbet, hvilket kan have konsekvenser for diabetesregulationen. Herudover indvirker dialysebehandlingen også på regulationen. I HD taber diabetikeren meget sukker alt afhængig af blodglukoseniveauet ved dialyse start. Der er forskellige retningslinier for, hvordan blodglukosen reguleres under dialysen. I PD vil blodglukosen påvirkes af det glukose, der optages fra dialyse væskerne. På baggrund af ovenstående kan det endvidere anbefales at HbA1c måles periodisk (23), almindelig praksis er hver tredje måned. For de fleste diabetespatienter vil overgangen fra diabetesdiæt til diabetes- uræmi diæt være vanskelig, da tidligere vigtige principper må til sidesættes. I vejledningsforløbet er det vigtigt, at man pædagogisk har dette med i sine overvejelser. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen officielle anbefalinger, hvorfor praksis er: Energitilførsel Samme anbefalinger som for uræmi patienter. Protein Samme anbefalinger som for uræmi patienter. DOQI har anbefalinger for præ-uræmi patienter: 0.8 g pr./kg/dag, % bør være af høj biologisk værdi (36). Fedtstoffer Samme anbefalinger som for uræmi patienter. Da diabetikere har en højere incidens for forhøjede serum lipider, er det ekstra vigtigt at tilstræbe en begrænsning i fedtindtaget til de anbefalede 30 E % samt at fedtstofkvaliteten er optimal. Småtspisende bør kun lægge vægt på kvaliteten (4). Kulhydrater Det kan være vanskeligt at sammensætte en diæt, hvor kulhydrat E% er 55-60, som det anbefales for diabetikere. Mængden af simple kulhydrater bør dog så vidt muligt følge diætprincipperne for diabetes, men det kan være nødvendigt at acceptere et højere indhold. Kalium og fosfat Samme anbefalinger som for uræmi patienter. 23

24 9 Patientmateriale Rasmussen Winsnes A,Fabricius Thomsen J, Jakobsen U. Mad der smager. 1. oplag, Nyreforeningen Honoré K, Finne U, Andersen K, Tauber-Lassen E, Jakobsen U, Rasmussen Winsnes A. Nyreforeningens diætvejledningspjecer rev Fosfatbegrænset diæt, Kaliumbegrænset diæt, Kalium og fosfatbegrænset diæt, Diabetes og fosfatbegrænset diæt, Diabetes og Kaliumbegrænset diæt, Diabetes og kalium fosfatbegrænset diæt. LEO PHARMA, PHARMA Nordic Diæt ved nyresygdom: Almen information, Protein ved præuræmi, Dialysebehandling, Fosfat, Kalium. Pjece om diæt ved diabetes og nedsat nyrefunktion. Kan downloades på Diabetesforeningens hjemmeside. Albrechtsen Junge S, Rasmussen Finne U, Jakobsen U, Righshospitalet (RH). Spar på saltet. Jakobsen U, Righshospitalet (RH). Væske. Artikler vedrørende mad og ernæring i Nyrenyt (bladet udgives af Nyreforeningen og udkommer løbende). www. Nyreforeningen.dk. 24

25 10 Kilder Alle kilder er evidensvurderet, evidensstyrken er angivet i parentes efter hver kilde Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister for patienter i aktiv behandling for kronisk nyresvigt. Rapport for Danmark (D) European Guidelines for the Nutritional Care of Adult Renal Patients,- EDTNA/ERCA. Dietitians Special Interest Group October (D). pdf ESPEN guidelines on Enteral Nutrition: Adult Renal Failure, N. Cano, E. Fiaccadori et al, Clinical Nutrition (2006) 25, (D) NKF K/DOQI GUIDELINES 2000 Clinical Practice Guidelines for Nutrition in Chronic Renal Failure. (D) EBPG Guideline on Nutrition, Fouque D et al, Nephrol Dial Transplant (2007) 22 (suppl 2) ii45 ii87. (D). Hansen N E, Haunsø S, Schaffalitzky De Muckadell O B. Medicinsk Kompendium. Nyresygdomme Forstyrrelser i elektrolytbalancen. 16. udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, 2004 bind 2: (D). National Kidney Foundation. K/DOQI clinical practice guidelines for bone metabolism and disease in chronic kidney disease. American Journal of Kidney Disease 2003;42: (D). Daugaard H, Heaf J, Joffe P, Lewin E, Madsen S, Rix M, Ølgaard K, Forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom, Guidelines for diagnostik og behandling, KDOQI guidelines konverteret til danske forhold, Dansk Nefrologisk Selskab 2005 (D). McCann L, K/DOQI Practice Guidelines for Bone Metabolism and Disease in Chronic Kidney Disease: Another Opportunity for Renal Dietitians to Take a Leadership Role in Improving Outcomes for Patients With Chronic Kidney Disease, Journal of Renal Nutrition, Vol 15, No 2 (April), 2005: pp (D). Fahmy P, Knudsen Bygum T. Blodprøver, 1. udgave, Munksgaard Danmark (D). G. Toigo, M. Aparicio, P-O. Attman, N. Cano, B. Gianciaruso, B. Engel et al. Expert Working Group report on nutrition in adult patients with renal insufficiency (part 1 of 2). Clinical Nutrition 2000; 19 (3): (D). Dialyse: Eidemark I og Bro S, Dialyse, 2. udgave, FADL s forlag (D). G. Togio, M. Aparicio, P-O. Attman, N. Cano, B. Gianciaruso, B. Engel et al. Expert Working Group report on nutrition in adult patients with renal insufficiency (part 2 of 2). Clinical Nutrition 2000; 19 (4): (D). Ernæring og nyresygdomme. Red, af Ib Hessov. Klinisk ernæring. 4.udg. København: Munksgaard, 2003: (D). Noël J.M Cano et al.: Intradialytic Parenteral Nutrtion Does Not Improve survival in Malnourished Hemodialysis Patients: a 2-year Multicenter, Prospective, Randomized Study. Journal of the American Society of Nephrology 2007, 18: (A). Stratton RJ et al. Am J Kidney Dis 2005; 46: (D). Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko, Sundhedsstyrelsen, 4. oplag, 2005, København. (D). G. Akner, T. Cederholm. Treatment of protein-energy malnutrition in chronic nonmalignant disorders. Am J Clin Nutr 2001; 174: (D). Medicin.dk 2008, In fomatum A/S. (D). Cochrane-rewiews: Fouque D, Laville M, Boissel JP. Low protein diets for chronic kidney disease in non diabetic adults. Cochrane Database of Systematic reviews 2006, Issue 2 (D). Cochrane-rewiews: Robertson L, Waugh N, Robertson A. Protein restriction for diabetic renal diseasei: Cochrane Database of Systematic reviews 2007, Issue 4 (D). 25

26 Danskernes kostvaner Hovedresultater. København: Danmarks Fødevareforskning afdeling for ernæring, udarbejdet af N. Lyhne m.fl. april (D). Kopple J.D., Massry S.G. Nutritional Management of Renal Disease.Williams & Wilkins (D). Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4.th edition, Nordic Council of Ministers,Norden, (D). Sundhedsstyrelsen(D). aspx?lang=da Callahan C. Question and answer. Journal of renal Nutrition, 1996; 6 (3): (D). Finne U, Jørgensen L, Ærenlund Jensen H. Kalium og kostproblemer. Näringsforskning (Scandinavian Journal of Nutrition). 1993; 37 (1) : (C). Blaustein, Mordecai P. et al: How does salt retention raise bloodpressure?, American Journal of Physiology Regulatory, Integrative and Comparative Physiology, 2006, 290: R514-R523. (A). Altun, Bulent og Mustafa Arici: Salt and Blood Pressure: Time to Challenge, Cardiology 2006; 105:9-16. (A). Kilcast, David og Fiona Angus: Reducing salt in foods practical strategies, Woodhead Publishing Limited, England, (D). Charra, Bernard og Charles Chazot: The Neglect of Sodium Restriction in Dialysis Patients: A Short Review, Hemodialysis International, vol. 7, issue 4, p , oktober (A). Ovesen, Lars: Sundhedsmæssige virkninger af salt, Bagsværd: DMA og Dansk Industri, 2007SGA. Bedømmelse af ernæringsstatus hos dialysepatienter. Educational services. Baxter Healthcare Corporation (D). Birn H.: Skal patienter med kronisk nyresvigt behandles med folinsyre, B6 og B12-vitamin. Ugeskrift for læger, 170/11 : (D). Daines M.M, Wilkens K., Cheney C. Comparison of 1983 and 1992 Renal Dietitian Staffing Levels With Patient Morbidity and Mortality. Journal of Renal Nutrition 1996;6 (2): (D). Blake P and Daugirdas J. Quantification and prescription general principles cap. 24. Winchester J F et al eds. Replacement of renal function by dialysis. Kluwer academic publishers, fourth edition (D). American Journal of Kidney Diseases. 2007,Vol 49, no 2 suppl, S95-S107. (D). Relevant materiale: Journal of Renal Nutrition Dialyse ved kronisk nyresvigt kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

27 11 bilag Bilag 1 GFR (Den glomerulære filtrationshastighed). Er et mål for nyrenes funktion vurderet ved en clearancebestemmelse, målt ved opsamling af døgnurin (creatininclearance) eller ved en 51Cr.-EDTA clearance. Clearance = Udskilt mængde pr. tidsenhed Plasmakoncentrationen Kt/V er et mål for den samlede renselse af organismens carbamid i løbet af et tidsinterval. Kt/V er en dimensionsløs størrelse, og består af følgende 3 elementer, nemlig K = den samlede clearance bestående af den renale clearance af carbamid samt enten den peritonale (for PDpatienter) eller den kunstige nyre-dialysatorens clearance af carbamid (for hæmodialysepatienter). t = behandlingstid, beregnes normalt som en 7-dages periode. V = fordelingsvolumet af carbamid = normalt 58% af kropsvægten. PCR (protein catabolic rate) er en måling på patientens standardiserede proteinindtagelse pr. kg legemsvægt. npcr (normal protein catabolic rate) er en måling på patientens proteinindtagelse pr. kg legemsvægt. (25). 27

28 Bilag 2 SGA klassificerer patienten som: A. Velernæret B. Let underernæret C. Svært underernæret Patienten placeres i en af disse kategorier efter en subjektiv bedømmelse indenfor de to store områder: Anamnese (60% andel) og fysiske undersøgelser(40% andel). Anamnese: Vægtforandring: Vægtudvikling inden for de sidste 6 måneder: øgning -vægttab på < 5% (A) Vægttab på 5-10 % (B) Vægttab på > 10 % (C) Ændring de sidste 2 uger: Øgning (A) Ingen ændring (B) Tab (C) Kostvaner: Hvis patienten fortsat spiser godt, eller tidligere har spist dårligt, men nu forandret sig i positiv retning (A). Hvis patienten nu spiser dårligere eller der ingen forandring er (B). Hvis patienten nu spiser meget dårligt eller der er en forsat forværring (C). Mave/tarmsymptomer: Har der været nogen vedvarende mave-/tarm symptomer? - Daglige mærkbare symptomer i mere end 2 uger, defineres som vedvarende symptomer. Kortvarige eller tilfældige problemer er ikke nødvendige at notere. De vigtigste symptomer er: Kvalme, opkast, diarré og anoreksi. Patienten skal kategoriseres efter hvor alvorlige symptomerne er. Fysisk kondition: Er der forandringer i muligheden for at udføre den daglige aktivitet (nedsat styrke eller udholdenhed forårsaget af underernæring). Mærkbar forværret (C), ingen ændring (B), forbedring (A). Fysiske undersøgelser: Der undersøges for tab af underhudsfedt og muskelvæv på forskellige steder på kroppen. Desuden registreres ødemer og acitis (kun for HD), der kan være tegn på underernæring. Der henvises i øvrigt til vedlagte SGA bedømmelsesformular (15). 28

29 29

30 FAKD S R AMMEPLANER Foreningen af Kliniske Diætister Landemærket 10, 6. sal 1119 København K Telefon: info@diaetist.dk

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Når du skal behandles for nyresvigt

Når du skal behandles for nyresvigt , er der mange ting, du skal vide og holde styr på. Det gælder både undersøgelser, prøver og behandlingstyper. Her kan du læse mere om nyrernes funktion, hvilke undersøgelser der udføres, og hvad du kan

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom

Forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom Forstyrrelser i knogle- og mineralomsætningen ved kronisk nyresygdom Guidelines for diagnostik og behandling K/DOQI guidelines konverteret til danske forhold Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase

Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Kronisk nyreinsufficiens og prædialysefase Sygeplejerske Mette Morsing Klinik P, RH. klinik P 2016 1 Program Anatomi/Fysiologi Behandlingsforløb i klinik P Årsager til nyreinsufficiens/nyresvigt Behandlingsmuligheder

Læs mere

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH Retningslinjer og instrukser for sondeernæring National guideline ernæring til kritisk syge patienter

Læs mere

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn.

Forord. Denne pjece er udarbejdet i samarbejde med Professor, dr. med. Henrik Birn. Ny med nyresygdom Forord Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle banditter. Hvis de ikke

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter

Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Livet med nyresvigt Hæmodialysepatienter Guidet Egen-Beslutning til hæmodialysepatienter 2015. Finderup, Bjerre, Søndergaard, Zoffmann. 1 Forløbsoversigt og ark til Livet med nyresvigt Dit liv med nyresvigt-

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring PARENTERAL NUTRITION Patientinformation Parenteral ernæring HVORFOR ER ERNÆRING NØDVENDIG? Ernæring indeholder energi og næringsstoffer, der er livsvigtige for, at cellerne i kroppen kan leve, fornyes

Læs mere

Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

10 gode grunde til at blive medlem

10 gode grunde til at blive medlem Dette hæfte er udarbejdet i samarbejde mellem Diabetesforeningen og Nyreforeningen Diabetes og nyrer Diabetisk nyresygdom eller diabetisk nefropati 10 gode grunde til at blive medlem Nyreforeningen er

Læs mere

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet

Kalium og fosfat. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Kalium og fosfat Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium og fosfat i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium og fosfat i blodet, og derfor bør være

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Forord. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom.

Forord. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Diabetes og nyrer & Forord Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Idekatalog til nyreskole

Idekatalog til nyreskole Idekatalog til nyreskole Indhold Hvorfor har vi udviklet et idekatalog? side 3 Psykosociale aspekter af nyresygdom side 4 Medicinske aspekter af nyresygdom side 6 Kilder side 8 2 Hvorfor har vi udviklet

Læs mere

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Type 1 diabetes patientinformation

Type 1 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Introduktion er en kronisk sygdom, der opstår ved, at kroppen danner antistoffer mod de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin. Årsagen til type 1 diabetes er endnu ikke

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

Tilsat fosfat i fødevarer. Added Phosphorus in Food

Tilsat fosfat i fødevarer. Added Phosphorus in Food Et overset fokusområde i den diætetiske behandling af hæmodialyse patienter med hyperfosfatæmi Added Phosphorus in Food An Overlooked Area of Focus in the Nutritional Treatment of Hemodialysis Patients

Læs mere

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital

MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet

Kalium. Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Kalium Diæt til nyresyge og andre, som har for meget kalium i blodet Forord Denne pjece indeholder gode råd til dig, som har for meget kalium i blodet, og derfor bør være ekstra opmærksom på, hvad du spiser

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder

Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Patient Undervisningsprogram Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Om nyrerne Hvad gør raske nyrer Dine to nyrer arbejder mere end du er klar over. Nyrerne

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen. J.-A. Brillat-Savarin s V aforisme i Smagens Fysiologi

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende

En guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme

Læs mere

TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard

TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008. Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard FAKD VIDEN TERMINOLOGILISTE FOR KLINISKE DIÆTISTER 2008 Revideret af Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup & Karen Søndergaard Udarbejdet af kliniske diætister Anette Damsgaard Koch, Michael Ejstrup og

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Efter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet.

Efter2 til 4 Ugers behandling. * Hos patienter med risiko for nedsat nyrefunktion, eren hyppigere monitorering af nyrefunktionen påkrævet. ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER PÆDIATRISKE PATIENTER MED HBV, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 1-diabetes Kort fortalt Type 1-diabetes Hvad er type 1-diabetes? Type 1-diabetes er en sygdom, hvor dit immunforsvar ødelægger raske celler i bugspytkirtlen, så din krop ikke længere kan producere det livsvigtige

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1

ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 ANBEFALINGER VEDRØRENDE NYREBEHANDLING OG DOSISJUSTERING FOR SUNDHEDSPERSONALE, DER BEHANDLER VOKSNE PATIENTER, SOM TAGER TENOFOVIRDISOPROXIL 1 [Dette undervisningsmateriale er obligatorisk som en betingelse

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud

Notat. Det Sociale Udvalg. 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Notat Til: Fra: Notat til sagen: Det Sociale Udvalg Malene Herbsleb 20100414 - Status på ernæringsstatus i Fleksibelt madtilbud Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Baggrund

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

Nyresygdom. der kræver handling

Nyresygdom. der kræver handling Nyresygdom der kræver handling Forord Ved en del nyresygdomme er der et vedvarende fald i nyrefunktion over tid. Dette kan over år føre til betydelig nyrefunktionsnedsættelse, og for nogle indebærer det

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital

3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Nyremedicinsk klinik og Dialyseklinikken Aarhus Universitetshospital 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere