Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Transkript

1 Notat Dusager Århus N Danmark T F CVR-nr Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. 05 maj 2010 rev. 22. september 2010 Projekt: Til Fra : Odsherred Forsyning A/S : Henrik Sjøstedt Vedlagt : Kopi til : Sascha Boserup 1 BAGGRUND I forbindelse med udarbejdelse af Masterplan for Ny spildevandstruktur i Odsherred er det besluttet at kloakere alle sommerhuse grundet generelle problemer med nedsivningstilladelser, nedsivningsproblemer, diffuse udledninger (Blå Flag) mv. Sommerhuse er her planlagt tilsluttet et nyt renseanlæg (Tengslemark). Dog vil der i en periode være behov at anvende det eksisterende renseanlæg i Højby. I forbindelse med udarbejdelse af et tillæg til gældende spildevandsplan, tillæg 5, har Odsherred Kommune vedtaget, at der skal laves en miljø/konsekvensvurdering af Tillæg 5. Fastsættelse af udledningen fra sommerhuse med nedsivning er her afgørende for, at kunne vurdere påvirkningen af recipienten. For at Odsherred Kommune kan godkende Tillæg 5 skal der, ud fra en Miljø/konsekvensvurdering, kunne redegøres for at der netto tilføres Sejerø Bugt (habitatområde nr.135) mindre næringsstoffer som følge af kloakeringen. Et forhold der nu problematiseres ved at udkast til vandplan, udkommet marts. 2010, ikke indeholder udledninger fra sommerhuse. Nærværende notat er Forsyningens bidrag til denne redegørelse. D M E simon.grunfeld@grontmij-carlbro.dk

2 Side 2 Målet med notatet er: At lave en redegørelse der tydeliggør at kloakering af sommerhusene netto fjerner næringsstoffer samt reducere risikoen for E.coli i nærmiljøet. At udfordre antagelse gjort i udkast til vandplan (Miljøcenter Roskilde marts 2010) om at bidraget fra ikke-kloakerede sommerhuse er 0 er en forkert forudsætning eller bare en forglemmelse. Notatet tager udgangspunkt i kloakering af de sommerhusområder der følger Tillæg 5 til Spildevandsplanen Højby Lyng Ellinge Hegn Vig Lyng Hønsinge Lyng Oplandene forventes kloakeret med tilslutning til Højby indenfor de næste 4 år. Højby har udløb til Gærde Å som fører vandet videre til Korevlerne der er en del af Sejerø Bugt. Efter 2014 påregnes Højby nedlagt og rensningen flyttes til det nye renseanlæg ved Tengslemark, som får en direkte udløbsledning mod nord i Kattegat, mellem Lumsås og Klint. De nævnte 4 sommerhusområder svarer til kloakering af ca sommerhuse over 4 år og det forventes at Højby kan rense spildevandet uden at blive overbelastet. 2 PROBLEMSTILLING Der er generelt ikke konsensus i Danmark vedr. hvilke forudsætninger der skal bruges til bestemmelse af udledninger fra nedsivningsanlæg. Ved pejlinger i geotekniske boringer i Højby Lyng i sommeren 2009, er grundvandsspejlet konstateret ca. 1 meter under terræn i de fleste boringer, hvilket er meget højt for en sommerperiode og indikerer at der ikke forefindes egnede nedsivningsforhold for spildevandet, således det over tid udsiver til Korevlerne. I Masterplan for ny spildevandstruktur er der tidligere estimeret på mængden af næringssalte der udledes ud fra nogle generelle betragtninger. Der er her brugt eksempler fra Danmark hvor udledninger gøres op, kombineret med tekniske skøn ud fra de oplysninger der findes i BBR. Det er vurderet at udgifter til måleprogrammer mv. for at kunne lave en eksakt opgørelse ikke vil bidrage til konklusionen om, at rensning på renseanlæg vil reducere udledninger betydeligt.

3 Side 3 3 OPGØRELSER Der regnes med en årlig belastning pr. sommerhus på 0,75 PE, svarende til 16,4 kg BI5, 3,3 kg kvælstof og 0,75 kg fosfor, fratrukket en procentdel svarende til rensegraden for det registrerede afløbsprincip fundet i BBR. Ved dimensionering af nye afløbssystemer regnes med en årlig belastning på 1 PE pr. sommerhus, således at der tages højde for en stigende udnyttelse af sommerhuse udenfor sæsonen. Sommerhusområderne langs Sejerø Bugt er blandt Odsherred Kommunes ældste, og derfor forventes der en begrænset belægning uden for sommersæsonen. Ligesom for stofbelastning, regnes der også med en reduceret hydraulisk belastning, så de 40 m³ der anvendes ved dimensionering reduceres til en årlig vandmængde på 30 m³ pr. sommerhus hvilket giver maks. 7 l/s i ekstra tilledning til renseanlægget i forhold til i dag. 3.1 Udledning fra Højby For udledning af renset spildevand fra Højby, regnes med renset til udløbskravet, som er BI5: 6 mg/l, Total-N: 8 mg/l og Total-P: 1,5 mg/l. Det skal her bemærkes at afløbskontrolværdierne for Højby i 2008 var 2,2 mg/l for BI5, 2,9 mg/l for Total-N og 0,3 mg/l for Total-P. Her er således tale om et meget konservativt estimat. 3.2 Udledning fra sommerhuse Af overskuelighedshensyn er afløbsprincipperne valgt grupperet i 3 hovedgrupper i forhold til Masterplanen. Dette vil blive anvendt fremadrettet. Tabel 1: Anvendte rensegrader ved estimering af status for diffus udledning. Afløbsprincip Antal Rensegrad BI5-N-P Afløb til offentligt eller fællesprivat renseanlæg tilsvarende 49 eller samletank. Højby-krav Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg, med tilladelse (Lever op til SOP-krav) %-90%-90% 1 Øvrige %-66%-67% 2 1: Jf. Miljøstyrelsens SOP-krav (Skærpede krav til fjernelse af organisk stof og fosfor) 2: Middel for udledning af spildevand i det åbne land, jf. Punktkilderapport 2003, Århus Amt. Der er registreret 49 ejendomme med afløb til offentligt eller fællesprivat renseanlæg eller samletank. Udledningen fra disse få ejendomme vurderes at være uændret ved en samlet kloakering. Det antages, at de 978 nedsivningsanlæg der er registreret som Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg, med tilladelse opfylder Miljøstyrelsens krav til skærpet udledningsniveau for organisk stof og for fosfor (SOP), som er 95% fjernelse af organisk stof, og 90% fjernelse af total-kvælstof og totalfosfor.

4 Side 4 De resterende ejendomme, er sandsynligvis langt over 30 år gamle (fra før BBR). Dette sammenholdt med højt grundvand, oplysninger om driftsproblemer (jf. Strukturplan for renseanlæg marts 2008) mv. antages nedsivningsanlæg ikke at kunne leve op til SOP-krav. Antagelsen understøttes i øvrigt af Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Vejledning fra Miljøstyrelsen 1999 pkt Uddrag fremgår af Bilag C I mangel af bedre anvendes således et gennemsnitstal fundet for udledninger fra ejendomme udenfor kloakeret opland, jf. Århus Amt punktkilderapport fra Her blev overordnet fundet en rensegrad på 74% for organisk stof (BI5), 66% for kvælstof og 67% for fosfor. Det vurderes uden formål at diskuterer hvor præcis denne antagelse er. Der redegøres nærmere for dette i det efterfølgende. Resultatet af beregningerne er vist som Figur 1a-c.

5 Side 5 Figur 1a-c Estimeret status for diffus udledning til Korevlerne/Sejerø Bugt fra de 4 sommerhusområder, der planlægges kloakeret i perioden , sammenlignet med plansituationen for perioden frem til 2014, hvor spildevandet renses på Højby inden udledning til Korevlerne/Sejerø Bugt, og plansituationen efter 2014, hvor spildevandet pumpes til det nye Tengslemark, som udleder til Kattegat. For Højby er med sort vist udledning af den aktuelle vandmængde med koncentration som realiseret på Højby, og med gråt er vist den yderligere udledning der kan finde sted, såfremt udledningen sker med koncentration svarende til Højby s udledningstilladelse. Udledning til Korevlerne/Sejerø Bugt - Organisk stof (BI5) kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år 0 kg/år Status Diffus udledning Plan 2014 Rensning på Højby Plan 2015 Rensning på Tengslemark Figur 1a Udledning af organisk stof (BI5)

6 Side 6 Udledning til Korevlerne/Sejerø Bugt - Kvælstof kg/år kg/år kg/år kg/år kg/år 500 kg/år 0 kg/år Status Diffus udledning Plan 2014 Rensning på Højby Plan 2015 Rensning på Tengslemark Figur 1b Udledning af kvælstof. Udledning til Korevlerne/Sejerø Bugt - Fosfor kg/år 600 kg/år 500 kg/år 400 kg/år 300 kg/år 200 kg/år 100 kg/år 0 kg/år Status Diffus udledning Plan 2014 Rensning på Højby Plan 2015 Rensning på Tengslemark Figur 1c Udledning af fosfor.

7 Side 7 Med de anvendte data, viser beregningerne at udledningen af organisk stof (BI5) kan reduceres med ca. 90% ved ændring fra decentral nedsivning til rensning på Højby. Kvælstof og fosfor forventes at kunne reduceres med ca. 75% beregnet ud fra udledningskravet til Højby. Højby overholder sine udledningskrav med stor margin, så den potentielle reduktion er endnu større. Ved kloakeringen af alle sommerhusene i de 4 områder (ca stk.) vil den hydrauliske belastning ved indløbet til renseanlægget maksimalt stige med 7 l/s. Den maksimale udledning fra Højby der er ca. 80 l/s, vil ikke ændre sig ved tilslutning af sommerhusene og det skal bemærkes at der, udover udledning fra renseanlægget, vil være belastning fra overløbsbygværket i Højby. Denne er reduceret væsentligt efter delvis separering af Højby, men der kan stadig ske overløb. 4 PERSPEKTIVERING Der findes ikke videnskabeligt redegørelser for effekten af nedsivningsanlægs i DK (der er ikke forsøgt at finde det i udlandet). Alene at sætte forhold som nedenstående i perspektiv og i øvrigt henvise til at anvende forsigtigheds princippet forventes det tilstrækkeligt til at konkludere antagelserne i udkastet til vandplanen om 0 udledning fra sommerhuse er forkerte eller en forglemmelse: Miljøstyrelsen har tidligere, uden held, forsøgt at redegøre for virkningen af septiktanke jf. Spildevandsforskning nr. 16, Septiktanke Der er i flere områder af DK fra ca til i dag sket en stor stigning i kloakering af sommerhuse. Dette formodes være gjort med god grund og kan ikke være undgået de tidligere amters opmærksomhed. Tages der udgangspunkt i selv den mest optimale forudsætning at alle sommerhuse har nye nedsivningsanlæg efter SOP/OP standard og med optimale nedsivningsforhold vil kloakering stadig reducere udledninger væsentligt. Målinger taget i drænsystemet i et sommerhus område på Djursland i forbindelse med planlagt kloakering viser ekstremt store koncentrationer af N og P (se vedlagte tabel 2). Nedenstående tabel viser således, at der blev målt op til 2000 gange højere koncentrationer af fosfor og 70 gange højere koncentrationer af kvælstof i drænsystemet sammenlignet med hvad der under danske forhold normalt findes i grundvand og vandløb.

8 Side 8 Tabel 2: Målinger taget i drænsystemet ved Gjerrild sammenlignet med gennemsnitskoncentrationer fundet i grundvand (se vedlagte Bilag B). Samt værdier for vandløb med og uden belastning fra punktkilder, jf. DMU, faglig rapport nr. 516 Vandløb 2003 under NOVA Kilde Reference Total Kvælstof [mg/l] Total Fosfor [mg/l] E. Coli pr. 100 ml Grundvand Århus Amt 2001 < 5 0,01-0,02 0 (nitrat) Naturvandløb DMU ,19 (0,68) 0,05 (0,03) 0 Vandløb med DMU ,64 (2,16) 0,16 (0,08) punktkilder Drænprøver Nørre Djurs ,7 fra Gjerrild Kommune, 2001 ( (5-320) (0,16-78) Nordstrand (Bilag B) ) Tabel 3: Resultater af vandundersøgelser i oplandet til Korevlerne, beskrevet i notatet Sommerhusområder ved Sejerøbugten/Korevlerne, Vandkvalitet og analyser af 17. September Kilde 5 KONKLUSION Total Kvælstof [mg/l] Total Fosfor [mg/l] E. Coli pr. 100 ml Grundvand, Højby Lyng 5,2 0,8 60 Gærde Å 3 0, Fuglebæks Å 3,6 0, Korevlerne 1,7 0,12 80 Ud fra en sammenligning af Tabel 2 og Tabel 3, ses at Korevlerne og de tilledende vandløb, er væsentlig påvirkede. Indholdet af E.Coli og fosfor ligger væsentligt over typiske niveauer for grundvand og vandløb. Også indholdet af kvælstof afviger fra det typiske i naturvandløb. Kun Gærde Å er belastet af renset spildevand fra et renseanlæg, men begge vandløb løber igennem sommerhusområder. Da Fuglebæks Å er mere påvirket end Gærde Å, vurderes det derfor at påvirkningen stammer fra de sommerhusområder som vandløbene løber igennem. Opgørelse af recipientbelastningen ved nedsivning i sommerhusområderne sammenlignet med efter rensning på Højby som beskrevet i Tillæg 5 til Spildevandsplanen viser jf. ovenstående tydeligt at Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor, kvælstof og organisk materiale ved realisering af tillæg 5. Ved kloakering fjernes samtidigt risikoen for høje koncentrationer af E.Coli ved Sejerø Bugts mange badestrande med Blå flag. Når Højby Lyng renseanlæg nedlægges og spildevandet føres til Tengslemark vil belastningen med fosfor og kvælstof til Sejerø Bugt fra sommerhusområderne helt forsvinde. Det må på baggrund af ovenstående samtidigt konstateres at udkastet til vandplanens forudsætning om at sommerhusenes nedsivningsanlæg ikke belaster Sejerø Bugt er en forkert antagelse eller ganske enkelt en forglemmelse.

9 Side 9 6 ANBEFALING Grontmij Carl Bro anbefaler på det foreliggende grundlag, at der optages dialog med Odsherred Kommunes miljøafdeling om, at den planlagte kloakering beskrevet i Tillæg 5 til Spildevandsplanen, kan gennemføres, således det fremmer en entydig forbedring af vandkvaliteten i både vandløb, Korevlerne og Sejerø Bugt samt grundvandsforholdene i området. Såfremt det bliver nødvendigt i den videre dialog, kan andre kommuner/forsyninger måske støtte med tilsagn mv. der underbygger dette. Lydfil fra P1 om forhold i Mariagerfjord vedlagt notat.

10 Side 10 7 BILAG Bilag A - Forurenende septiktanke Bilag A Beskrivelse af indslag fra P1 s hjemmeside Gamle og dårlige septiktanke lukker store mængder menneskeligt slam direkte ud i naturen. I Mariagerfjord Kommune har man for første gang undersøgt, hvordan det står til med septiktankene. Op mod 70 procent af tankene levede ikke op til lovens krav. Ifølge danske kloakmestre er der intet der tyder på, at det kun er et problem i Mariagerfjord Kommune. Medvirkende: Hans Peter Laursen, ejer af en gammel septiktank; Verner Kristiansen, formand for danske kloakmestre og Jes Vollertsen, professor, Aalborg Universitet Indslag fra P1, 26. marts 2010 Bilag B Analyseresultater for prøver af drænvand fra sommerhusområdet Gjerrild Nordstrand ved Grenå. Bilag B Bilag C Uddrag af Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Vejledning fra Miljøstyrelsen Nedsivningsanlæg tæt på vandløb, søer og havet Mindre end 25 meter Bestemmelserne i dette kapitel om udledning finder også anvendelse, når et nedsivningsanlæg ønskes placeret i afstand til vandløb, søer eller havet på mindre end 25 meter, jf. bekendtgørelsens 16, stk. 1. Dette skyldes, at anlæg, der er placeret tæt på et vandløb, må forventes at have reduceret renseeffekt i forhold til andre nedsivningsanlæg. Der er dermed intet til hinder for at placere et nedsivningsanlæg tæt på f.eks. et vandløb, men administrativt set behandles en ansøgning herom som ansøgning om udledning og ikke som en ansøgning om afledning af spildevand til jorden efter bekendtgørelsens kapitel 12. Nedsivningsanlæg, der er placeret tæt på et vandløb, vil dog typisk medføre væsentlig bedre rensning af spildevandet end ved en direkte udledning via en bundfældningstank.