Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Transkript

1 Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland ved Grenåens udløb i Kattegat Mod vest afgrænses området af Kolindsund og Lyngby landbrugslandskab, mod nord af Voldby landbrugslandskab og Fornæs kystlandskab, mod syd af Ålsrode landbrugslandskab og Katholm herregårdslandskab og mod øst af Kattegat Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

2 Karakterområde 30 Grenaa. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug 2. Det udparcellerede landskab Hesselager (husmandsudstykning) Fuglsang (husmandsudstykning) 3. Skov Grenå Kommuneplantage Fuglsang Hede Polderrev Plantage 4. Købstad Grenaa 5. Landsby Bredstrup 6. Kystanlæg Grenaa Fiskerihavn Grenaa Færgehavn Grenaa industrihavn Værftsområde Lodshavn/lodsbåd 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding Grenå kalkbrud 9. Industrielt anlæg Industriområde ved havnen og nordøst for Grenaa by. 10. Rekreativt anlæg golfbane sommerhusområde ved Grenaa Strand sommerhusområde ved Fuglsang campingplads naturcenter lystbådehavn naturcenter (Kattegatcentret) 11. Energianlæg 12. Infrastruktur

3 Naturgrundlaget Karakterområde 30 Grenaa omfatter de naturgeografiske områder: Område 39 Hammelev morænelandskab Område 44 Kragsø marint forland Område 45 Grenaa marint forland Område 46 Allelev morænelandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Hammelev morænelandskab er formet under sidste istid og ikke mindst præget af nordøstisens erosion af landskabet, hvad der blandt andet er synligt i tilstedeværelsen af de såkaldte drumlinbakker. Et andet forhold, der geologisk set præger området, er at undergrunden (prækvarteret), der på den nordlige del af Djursland består af Danienkalk, i hele området ligger tæt på jordoverfladen. Kragsø marint forland området er i dannelsesmæssig henseende en del af Kolindsundlavningen, der nu primært anses for at være et resultat af vandløbserosion i perioden efter sidste istid. Grenaa marint forland der strækker sig ned til moræneknolden Havknude syd for Katholm, er hævet marint forland overlejret af klitdannelser. Allev morænelandskab er formet af nordøstisens fremdrift under sidste istid, Weichelistiden. Landskabet er således dels præget af de aflejringer isen afsatte og den erosion af landskabet, som den fremskridende is skabte og som ikke mindst kommer til udtryk i de mange drumlinbakker i området. Terrænet Hammelev morænelandskab er storbakket til bølget. Helt mod syd, oven for Kolindsund, findes eksempler på såkaldte drumlinbakker, der er bakkerygge af form som langstrakte halve ellipsoider. Kragsø marint forland er en flade omkring kote 2,5 stigende til kote 7,5 i den nordøstlige del af området, hvor den ældste del af Grenaa by ligger. Allelev morænelandskab er storbakket. De mange nordøst-sydvestgående vandløbsdale har flere steder ret stejle skrænter blandt andet omkring Lillemølleå og Barnebæk. Grenaa marint forland er fladt med højder omkring kote 2,5-5. Vandløb og søer Nordkanalen, der får navn af Ny Grenaa ved Golfbanen, løber sammen med Sydkanalen, med navn af Gammelå, ved Boholm, og forenes i Grenaaen der løber i Kattegat ved Grenaa Strand. Et netværk af afvandingsgrøfter præger især den vestlige del af området. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Hedeområdet og det tidligere sandflugtsområde Fuglsang Hede er en kommunal plantage med vægt på den rekreative udnyttelse. Fra Grenåens udløb og sydpå strækker sig et klit- og strandområde der ligeledes har vægt på den rekreative udnyttelse. Dyrkningsform I engområderne nord for Hesselager og vest for jernbanen er der landbrugsdrift. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området er helt domineret af Grenaa, der er Djurslands største by og Norddjurslands eneste købstad.

4 Den ældste skriftlige kilde, hvor Grenaa omtales, er fra omkring 1200, men byen er formodentlig ældre. Byen figurerer i Kong Valdemars Jordebog under navnet Grindhøegh, hvor Grind er middelhøjtysk for grus, mens høegh betyder høj. Senere bliver navnet forvansket til Grindøugh og senere igen til Grindw eller Grindu. Navnet har altså ikke noget med åen at gøre. Grenaas placering ved indsejlingen til Kolindsund og i en tilpas beskyttet afstand fra havet indikerer, at byen er opstået som en handelsplads og vokset i kraft af handel og håndværk, som det også var tilfældet for de øvrige gamle danske købstæder. Det ældste Grenaa ligger på en banke umiddelbart nord for åen. På det højeste sted på denne banke ligger kirken og umiddelbart nord for denne torvet. Byens hovedgade Storegade løber mod vest, hvor den følger bakkedraget. Nord for Storegade løber parallelgaden Lillegade, der fungerede som baggade til Storegade og som er forbundet med den via en smøge. Mod nord går Nørregade og mod syd Søndergade med Sønderport. Syd for Kannikegade lå åhavnen som blev besejlet af handelsskibene. Det middelalderlige gadenet er bevaret i Grenaa. Idyl i en af små gader i den ældste del af Grenaa præget af beskedne byhuse. Den ældste del af Grenaa Havn opstod som en selvstændig havneby, der voksede frem fra midten af 1800-tallet omkring Strandgade. Industribyen Grenaa er opstået omkring Grenaa Dampvæveri (1893) og Grenaa Andels Svineslagteri (1904). Svineslagteriet var en afgørende faktor for forlængelsen af Gjerrildbanen med strækningen Gjerrild-Grenaa. I tilknytning til industrien voksede der egentlige arbejderkvarterer frem i Grenaa, og ligesom industrien lå disse i området mellem havnen og den gamle bykerne. I efterkrigstiden er der kommet et nyt stort industrikvater til i den nordøstlige del af byen og omkring industrihavnen. Fritidslandskabet præger hele området syd for byen blandt andet med den store kommunale plantage og Fuglsang Hede, men også med stadion, vandrehjem, campingplads, Dronningens Ferieby og store sommerhusområder. Grenaa Strand blev hjemsted for noget af det tidlige sommerhusbyggeri. De små sommerhuse langs Klitten ligger i første række med havudsigt. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer

5 Middelalderbyen, det ældste industrikvarter og havnen udgør hver på deres måde kulturhistoriske helheder. Tekniske anlæg Industrianlæggene nord for Grenaa er markante tekniske anlæg, hvis skorstene kan ses på meget lang afstand. Grenaa Station der i en periode var gemt er med den seneste renovering igen en markant bygning i gadebilledet. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Områdets karakter af bred, flad flodmunding opleves især fra de lave områder vest for byen. Oplevelsesrige delområder og delelementer De mange bevarede udskiftningsspor i landskabet udgør oplevelsesrige delelementer.