Anmeldelser. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr. Kim Esmark
|
|
- David Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anmeldelser Hexis nyhedsbrev har tidligere bragt anmeldelser af to nyere danske introduktioner til Bourdieu. Da bøgerne fortsat er aktuelle og umiddelbart måske fremstår som konkurrenter har Praktiske Grunde her valgt at genoptrykke anmeldelserne af de to bøger. Lisanne Wilken, Pierre Bourdieu (Roskilde Universitetsforlag, 2006), 118 sider, 140,- kr.! Kim Esmark Mens det internationale bogmarked efterhånden svømmer over med introduktioner til Bourdieu, har det været småt med generelle indføringer på dansk. Staf Callewaerts Kultur, pædagogik og videnskab om Pierre Bourdieus habitusbegreb og praktikteori fra 1992 har længe været alene om at udfylde funktionen, selv om bogen faktisk er en mere fokuseret studie af habitusbegrebet og som lærebog savner et register. Nu er der så inden for den senere tid kommet to egentlige grundbøger, en større én på Reitzels forlag af Annick Prieur og Carsten Sestoft, og en mindre, handy sag fra Roskilde Universitetsforlag af Lisanne Wilken med den enkle titel Pierre Bourdieu. Her skal det handle om sidstnævnte. Wilken er antropolog, lektor og så vidt jeg kan se tilknyttet både Europastudier i Århus og migrationsstudier i Ålborg. Hun har bl.a. skrevet Enhed i mangfoldighed? eurovisioner og minoriteter (2001), bidraget til Europæisk retskultur på dansk, red. Henning Koch & Anne Lise Kjær (2004) og sammen med Anne Knudsen forfattet Kulturelle verdener: Kultur og kulturkonflikter i Europa (1996). Nu præsenterer hun så 32
2 det hun selv kalder en Bourdieu for begyndere (s7). Der er tale om en kortfattet sag på knap 120 sider inkl. register og bibliografi, baseret på et udvalg af Bourdieus væsentligste værker i engelsk oversættelse samt en række engelsksprogede sekundærfremstillinger. Wilken er en dygtig formidler, indleder hvert kapitel med at fortælle, hvad det er vi nu skal høre om, skriver enkelt og klart, og foregriber pædagogisk nogle af de steder, hvor Bourdieu ofte bliver misforstået: felter er analytiske redskaber til systematisering af empiri, ikke faktiske opdelinger af virkeligheden (s48); modellen over det sociale rum i Distinction er en generaliserbar analytisk model, det er de specifikke etnografiske data fra 1960/70ernes Frankrig derimod ikke (s65); det er ikke Bourdieus projekt at syntetisere objektivismen og subjektivismen, men at tænke dem i relation til hinanden (s106); osv. Kernen i Bourdieus tænkning habitusbegrebet og praksisteoriens brud med strukturalismens regeltænkning forklares forbilledlig klart (s23f, 41f) og netop de etnologiske erfaringer fra Algeriet fremhæves af antropologen Wilken (meget rigtigt, synes jeg) som selve nøglen til Bourdieus værk (s19). De mest abstrakte pointer gøres begribelige med levende, konkrete eksempler. De komplekse relationer mellem felter illustreres fx med Grosbøl-sagen (s52ff, det religiøse, politiske og statslige felt), implikationerne af forsøg på at veksle forskellige kapitalformer i bevægelsen fra ét felt til et andet med komikeren Jakob Haugaards mislykkede Christiansborgkarriere (s.49) og det kunstneriske felts eksklusionsmekanismer med debatten om Evaristis guldfiskeblender (s58). Wilkens fremstilling er grundlæggende loyal mod Bourdieus værk og tanker. Den nidkære Bourdieu-læser vil lede forgæves efter nye, egensindige udlægninger og kun finde meget få steder, der provokerer til diskussion. Man kan dog spørge, om Bourdieus begreb om miskendelse virkelig svarer nogenlunde til det marxistiske begreb om falsk bevidsthed? (s72) Og jo, Bourdieu var i sin opfattelse af sprog inspireret af Austins speech act theory (s89), men rejste han ikke samtidig en væsentlig kritik af begrænsningerne hos Austin? (se fx Language and Symbolic Power, s107ff). Med det givne format ligger det imidlertid uden for bogens rammer at forfølge sådanne diskussioner. Små 120 sider levner heller ikke plads til at sammenholde Bourdieu med andre sociologer eller debattere med hans kritikere. Det generer Ole Thyssen, der vist heller aldrig har været nogen stor ynder af Bourdieu. I sin anmeldelse af Wilkens bog i Weekendvisen 29/ udfordrer han derfor bl.a. uddannelsessociologien hos Bourdieu. Når skolen belønner de kulturelt privilegerede elever og ikke bryder hvad Thyssen kalder den sociale arv, så skyldes det ikke at skolerne gør deres arbejde dårligt, eller at lærerne er dumme. Tværtimod, iflg. Thyssen, for hvis kapitalerne nu engang er ulige fordelt, ville det være en dårlig skole, som ikke rustede eleverne til at begå sig i samfundet. Og skal skolerne give afkald på deres faglige indsats, blot fordi nogle børn har været uheldige i deres valg af forældre? Nu har Bourdieu imidlertid ikke hævdet, at skolens bidrag til den kulturelle og sociale reproduktion skyldes dysfunktioner eller dårlige lærere. Det er netop her Bourdieu skiller sig ud fra mange andre kritiske positioner, idet han ser skolens ulige selektion og symbolske vold som dens i sociologisk forstand egentlige mening. Det er ikke tilfældigt, at han i sine uddannelsesociologiske tekster flere steder eksplicit 33
3 sammenligner skolens rolle og funktion i det moderne samfund med kirkens rolle og funktion i middelaldersamfundet. Dertil handler Bourdieus spørgsmål til skolen ikke om, hvordan tingene ud fra en bestemt politisk-moralsk holdning bør være, men om hvordan det er med skolen. Men hvorvidt dét fremgår tydeligt nok af Wilkens fremstilling, afhænger måske også af hvem der læser? Vurderet på sine egne præmisser er der med Wilkens Pierre Bourdieu under alle omstændigheder tale om en vellykket og anbefalelsesværdig første guide til Bourdieus værk og tænkning. Annick Prieur og Carsten Sestoft (red): Pierre Bourdieu - En introduktion Hans Reitzels forlag 2006, ISBN: , 264 sider, Kr. 298,00! Ulf Brinkkjær Denne introduktion til det Bourdieuske tankeunivers på dansk er velskrevet og så nem at gå til som indholdet tillader, og den bygger på hele Pierre Bourdieus forfatterskab, det vil sige. man når godt rundt. Bogen falder, som jeg ser det, i 3 dele. En første del der udgøres af første kapitel om Bourdieus liv, karriere og samtid. En anden del, der rummer noget, man kunne kalde referater eller skitseringer af centrale dele af hans værk, tematisk opdelt i et kapitel om praksisteorien, et om uddannelsessociologien og et om tankerne om socialt rum og livsstilenes rum. Hertil kommer en Tredje del, der også rummer skitseringer af værket, men i en lidt mere diskuterende stil. Denne del rummer et kapitel om feltbegrebet, et om Bourdieus politiske/sociale engagement og et om videnskabsteori og metode. Bogen rummer bidrag fra redaktørerne og fra Kim Esmark, der har forfattet kapitel 3 om uddannelsessociologi og Lennart Rosenlund, der sammen med Annick Prieur, har skrevet kapitel 4 om analyserne i La Distinction. Bogen er en vellykket introduktion for folk uden kendskab til Bourdieus sociologi, så vellykket, at det fremover vil være den, jeg vil anbefale studerende at starte med. Samtidig vil jeg mene, at det er et værk, som danske ikke-nybegyndere bør have læst og bør kende til, fordi den griber bredere i Bourdieus produktion end andre bidrag på dansk, som man har været præsenteret for. Det medfører blandt andet, at der er en ganske god og ajourført bibliografi til sidst i bogen. Som indgang til f.eks. et af Bourdieus hovedværker er bogen derfor velegnet. Man forsynes med et godt overblik over hele Bourdieus værk og nogle biografiske- og karrieremæssige data, samt en god oversigt over pointerne i bl.a. det hovedværk, man står foran. Men en relativt let tilgængelig bog på 260 sider er naturligvis en fattig erstatning for det egentlige værk det ville således være en ulykke, hvis bogen erstatter 34
4 læsning af Bourdieu selv. Det skal derfor understreges, at der er tale om en god introduktion ikke Bourdieu i Pixi-bog. Som det fremgår indirekte af kapiteltemaerne, er bogen gennemgående disponeret som en begrebsintroduktion, hvilket naturligvis rummer en vis ironi, da Bourdieu selv gjorde meget ud af, at: Teori uden empirisk forskning er tom, empirisk forskning uden teori er blind for at plukke et citat som optræder i bogen (side 212), det vil sige, at diskussion af begreber som sådan ikke er så vældig interessant. Det er som værktøj til at analysere empiri, at begreberne bliver centrale. Det trækker jeg ikke frem for at komme med en billig kritik det er et stykke af vejen introduktion-genrens betingelser, men det understreger, at det ikke er Bourdieu i Pixi-bog. Bogen gør generelt meget lidt ud af at drøfte diskussionen/kritikken af Bourdieus værker i den forstand er det i høj grad en introduktion til Bourdieus tænkning på hans egne præmisser, men kun i meget lille grad en indlejring af Bourdieu i samtidens sociologiske positioner. Personligt synes jeg det valg er sympatisk, fordi det har givet mulighed for, at bogen ikke blot er en summarisk begrebsintroduktion, men faktisk formår ganske detaljeret at inddrage mange af Bourdieus konkrete empiriske pointer, hvilket er vigtigt for at kunne 'tænke med', men også er væsentligt i at give bogen sit gedigne præg. Omvendt synes jeg ikke fuldt ud, at bogen i sin tekst står ved det valg. Der refereres ind i mellem få, men dog nogle, af de kritikpunkter/spørgsmål, der gennem tiden har været rejst. Men det varierer meget, hvordan det gøres fra afsnit til afsnit. I et par af de afsnit, hvor det skete, sad jeg imidlertid lidt frustreret tilbage og ønskede, at man enten helt havde ladet være at bringe kritikken/diskussionen ind, og dermed havde erkendt, at det måtte man finde andetsteds, eller havde taget diskussionen lidt mere gennemført. Lad mig give nogle få eksempler: I kapitel 2, der handler om praksisteorien, diskuteres, at selvom sorte i mange år har bekæmpet racisme i USA, er det fortsat de sorte, som er fattige og dominerede. " omkring årtusindskiftet var hver tredje sorte mand i aldersgruppen år i USA underlagt en eller anden form for strafferetslige kontrol, enten i fængsel eller i tilknytning til betinget dom eller prøveløsladelse", men samtidig er sorte delvist trendsættende " i alt fald i musikkens og sportens verden". Denne modsætning mener forfatteren: " i nogen grad problematiserer Bourdieus forestillinger om en stærk homologi mellem mentale og objektive strukturer"(alle side 56). For mig at se er det begrænset, hvad det bidrager blot at nævne, at det problematiserer, især fordi det er et spændende og vigtigt punkt, der samtidig er komplekst. Indirekte rejses diskussionen af i hvilken grad homologi kan tænkes som 'spejl' altså hvor præcist de mentale strukturer skal 'genskrive' de objektive, før tanken om homologi virker retvisende eller griber det som er på spil. Og netop for en bog, der har som ærinde at befordre Bourdieus teoretiske bidrag, som grundlag for det teori-informerede empiriske arbejde vi gennemfører fremover, er det vel en ganske central diskussion? I kapitel 3 anføres, at Basil Bernsteins og Bourdieus arbejder kan fremstå som beslægtede: " men nogle væsentlige forskelle bør fremhæves". Her nævnes så tre forskelle. For det første at Bernstein grundlæggende holder sig inden for rammerne af en strukturalistisk sprogteori, for det andet fastslås med henvisning til Harker og May (1993), at habitus er et mere generelt begreb end Bernsteins kodebegreb og for det 35
5 tredje refereres Bourdieu selv for, at man hos Bernstein savner, at sprogkoden relateres til dens sociale tilblivelsesbetingelser. Der er ikke nogen tvivl om, at Bourdieu havde reservationer overfor Bernsteins arbejder jf. note 16 i anden del af Reproduktionen, der formentlig er bl.a. det, teksten henviser til. Der er imidlertid heller ikke nogen tvivl om, at Bernsteins arbejder samtidig blev noteret som interessante, hvilket bl.a. er illustreret af, at det, så vidt jeg har kunnet finde ud af, var Bourdieu og Passeron, der introducerede Bernstein i Frankrig og det synes jeg ikke rigtigt, bogen giver mulighed for at fornemme. Med det vil jeg sige to ting. 1. Det forekommer mig, at vi med gevinst kunne prøve at genoplive og udfolde Bourdieus reservationer i stedet for blot at gentage den relativt kortfattede konklusion for det er en spændende diskussion. 2. Jeg synes, det er ærgerligt at trække Harker og May (1993) ind i bogen uden at nævne, at netop den artikel faldt Bernstein så meget for brystet, at han faktisk har begået et svar, hvor han godt nok indleder med at sige, at det er en diskussion med Harker og May (1993) ikke med Bourdieu, men hvor han faktisk søger at diskutere kode-begrebet i relation til habitus. Det havde, synes jeg, klædt teksten i alt fald at nævne det. I kapitel 4 om begreberne rum og livsstil informeres vi om, at en figur fra La Distinction er en figur, hvor: "Korrespondanceanalyser af flere datasæt ( ) er sammenfattet. Metodisk set er denne sammenfatning problematisk, da figuren derved får en noget uklar status et sted imellem statistisk nøjagtighed og metaforisk omtrentlighed, og den kan måske bedst betegnes som en teoretisk konstruktion med tilføjet empiri" (side 127). Da den omtalte figur er den figur, alle kender Bourdieu for nemlig diagrammet over det sociale rum og livsstilenes rum fra La Distinction, er det naturligvis rosværdigt at trække det frem. Men man savner nogle mere udfoldede refleksioner vedrørende, hvad det bør få af konsekvenser, for den måde, vi tænker de til figuren knyttede analyser. Der kan findes få yderligere eksempler, men ovenstående rækker til at illustrere min pointe. At den mere objektiverende behandling af relationerne mellem Bourdieus værk og de faglige omgivelser for mig at se har en lidt uafklaret plads i bogen. Det skal dog ikke fjerne et samlet indtryk af, at Carsten Sesstoft & Annick Prieur: Pierre Bourdieu En introduktion er en nødvendig bog, som folk bør bringe sig i hænde, og som vil være et markant løft for de af mine studerende, som erkender, at det ikke er Bourdieu i Pixi-bog. 36
6 Pierre Bourdieu: Den praktiske sans. Oversat af Peer F. Bundgaard, forord af Kirsten Hastrup. Hans Reitzels Forlag, s.! Carsten Sestoft Så er endnu en af de klassiske Bourdieu-bøger kommet på dansk: Le sens pratique fra 1980, kendt af mange som The Logic of Practice (1990). Ligesom Udkast til en praksisteori (1972, da. 2005) præsenterer den både praksisteorien og (endnu) en ny gennemtænkning af Bourdieus etnologiske feltstudier i Algeriet i 1950erne. Et nærmere studium af forholdet mellem de to bøger, deres teoretiske argumentation og empiriske materiale ville uden tvivl være interessant, men ligger uden for rammerne af denne notits. I bogens introduktion sammenholdes de to dimensioner den algeriske empiri og praksisteorien i en slags tilblivelsesfortælling, der handler om det skift i anskuelse, som Bourdieu selv måtte igennem for at forstå de etnologiske observationer bedre: Det er ikke let uden svulstighed og bagklogskab at beskrive det lange arbejde med én selv, som lidt efter lidt fører til omvendingen af hele det syn på handlingen og den sociale verden, som forudsættes af iagttagelsen af disse helt nye kendsgerninger, helt nye, fordi de var usynlige for den tidligere anskuelse: Bryllupsritualet nu ikke længere forstået som en mængde symbolske handlinger, der betyder noget i kraft af deres forskel inden for et system af forskelle (hvilket det også er), men som en social strategi defineret ved sin position inden for et system af strategier, der sigter efter at maksimere den materielle og symbolske profit. (s. 43) Altså den omvending, som førte Bourdieu til at bryde med strukturalismen (samtidig med at dennes relationelle tænkning bevares: Et system af forskelle erstattes med et system af strategier) og formulere praksisteorien inkl. begrebet om strategi. Idet det også må huskes, at Lévi- Strauss og hans strukturalistiske antropologi havde skabt en ny opfattelse af intellektuel aktivitet (s. 22), der fremstod som et dialektisk modstykke til Sartres totale intellektuelle, og dermed også havde været en nødvendig betingelse for, at den unge filosof Bourdieu kunne begive sig ud på samfundsvidenskabens terræn. Uanset om man i sidste ende lader sig overbevise af Bourdieus praksisteori, kan man næppe overdrive vigtigheden af en handlingsteori for forståelsen af mennesket og, ja, dets aktiviteter, dvs. handlinger: Økonomi, historie, kulturel skaben, politik og alt muligt andet bliver forskellige ting i forskellige handlingsteoriers perspektiver. Ikke specielt overraskende, men rigt på følger, der somme tider overasker én. Oversættelsen er, som altid med Peer F. Bundgaard, fremragende, dvs. præget af et rigt og præcist anvendt ordforråd og en storartet evne til at overføre Bourdieus komplicerede sætningskonstruktioner til et forbilledligt dansk. 37
At konstruere et socialt rum. Annick Prieur og Lennart Rosenlund
At konstruere et socialt rum Annick Prieur og Lennart Rosenlund Vort sigte Vise hvorledes vi er gået frem, når vi har konstrueret et socialt rum ud fra surveydata fra en dansk by Aalborg efter de samme
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs merePh.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn
Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereSkriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda
Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereBarnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen
Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereAllan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-
Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereKonkurrence tatens pædagogik
Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mereKonference om Pædagogisk Sociologi
Konference om Pædagogisk Sociologi - for nye kandidatstuderende pa uddannelsen i pædagogisk sociologi Sted: Århus Universitet, DPU, Campus Århus Lokaler: Mandag den 29.8.: Bygning 2117, lokale 315 Tirsdag
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDen foreløbige studieforløbsbeskrivelse
Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:
Læs mereIndledning og problemstilling
Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereNyhedsbrev. For Foreningen HEXIS. Nr. 31. December 2006
Nyhedsbrev For Foreningen HEXIS Nr. 31. December 2006 Nyhedsbrevet er foreningen HEXIS forum for diskussion og faglig udveksling. HEXIS formål er at videreføre den franske sociolog Pierre Bourdieus tænkemåde
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereBemærkninger Fx tværfaglige, tværprof., Type af omlagt undervisning Fagorienteret, praksisrelateret, Praksisrelateringspotentiale
Projektplan for socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Planlagt omlagt angives i skemaet lysegrå kolonner skal udfyldes, mørkegrå kan udfyldes. Opgørelse af omlagt i alt: Ca. antal lektioner 102 Placering
Læs mere2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015
2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet handler om social ulighed i sundhed,
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereLouise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016
Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereComponent based software enginering Diku 2005 Kritikopgave
Component based software enginering Diku 2005 Kritikopgave Nicolas Møller Henschel 17. april 2005 1 Indhold 1 Indledning 3 2 Indhold 3 2.1 Introduktionen.......................... 3 2.1.1 Mangler..........................
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereAARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.
FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereIndhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23
Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,
Læs mereRelationer og ressourcer
TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereRedaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereSE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mere