Springsektionens organisation og struktur et debatoplæg til områdemødet

Transkript

1 Springsektionens organisation og struktur et debatoplæg til områdemødet I dansk udspring har vi tradition for at arbejde med en struktur der fordrer enighed eller flertalsbeslutninger omkring stort set alt. Det er den demokratiske måde, som vi er vant til at arbejde på. Ulempen ved altid at anvende denne metode er, at den ofte kommer til at virke som en møllesten omkring udviklingen i organisationen/sektionen, og dermed også udviklingen i sporten. Strukturen er det man kalder for en lukket og lineær struktur, idet strukturen får organisationen til at lukke sig omkring sig selv. I stedet for at kigge udad, ser man indad, og handlinger er ofte baseret på vurderinger af fortiden i strukturen, frem for på visioner om fremtiden for sporten. Organisationer med en lukket struktur er ofte handlingslammede i forhold til begrebet udvikling, idet strukturens formål netop er, at reproducere sig selv. Strukturen i sig selv er ikke afgørende for om vi får succes eller fiasko med vores forehavende. Det er forståelsen af, hvilke vilkår/muligheder der eksisterer i strukturen, der er afgørende for udviklingen i organisationen. I dansk udspring har der i mange år været et kriterium om enighed omkring udvikling, hvilket i årtier prægede sporten, eller ligefrem fik uheldige følger. Seks til otte mennesker skulle, ved flertalsbeslutninger, bestemme alt over en kam. Det siger næsten sig selv, at uenigheden var stor, og at denne uenighed skabte et krav om enighed. Rigtigt var ikke længere et spørgsmål om, om det modsatte var forkert, men handlede kun om at tælle til flest stemmer. Dansk udspring var dit og mit, men i virkeligheden burde det have været vores udspring. Man kan lidt firkantet sige at denne enighed om alt struktur, mere inviterede til at fokusere på enighed og uenighed, frem for på udvikling. Det betød igen at de vilkår der herskede i de forskellige sektioner og springudvalg, dikterede de muligheder der var for udvikling. I dag er tiden en anden, lige som sektionen og sporten har ændret sig. Hvis vi vil følge med og konkurrere om børnenes gunst, er vi nødt til at finde/opbygge et (nyt) koncept for sporten, og en struktur der understøtter dette koncept. Konceptet skal være væsentligt mere rummeligt end tidligere, og det betyder igen, at også organisationen skal være mere åben og rummelig. En rummelig struktur opstår ofte på en rummelig kultur, hvor der er plads til f.eks. nytænkning, fejl, innovation og anderledes måder at se og gøre ting på. Det er menneskerne i organisationen der udgør kulturen i organisationen, og altså også dem der skal være mere rummelige og give mere plads til hinanden. I stort set al moderne organisationskultur, ved man at det er det sprog der tales i organisationen, der i sidste ende er afgørende for organisationens succes i forhold til udvikling og tilpasningsevnen til ændrede vilkår. Mange af sektionens møder har f.eks. drejet som om landshold, elitesamlinger, økonomi omkring eliten, udvikling af eliten etc. Møderne har derfor i høj grad været dikteret af en elitær diskurs eller retning, og under disse vilkår er det dem med den største viden om elite, der har magten på 1

2 møderne. Magten skal ikke ses som noget man kan holde i hånden eller besidde, men noget der bliver givet til personer, fordi de har den største/bedste viden. Pointen er, at når man ensidigt har det elitære eller eller for den sags skyld bredden, eller noget helt tredje, for øje, så skaber man også en bestemt måde at se løsninger på. Her er det altså både muligt og vigtigt at skabe åbenhed og rum i strukturen ved at udforme en dagsorden for, hvordan vi i organisationen tænker og taler om dansk udspring, og hvordan vi handler via strukturen. En måde kunne f.eks. være, at det er udvikling der er i fokus. Udvikling af eliten, udvikling af DM er, udvikling af træneruddannelse etc. Der vil altså stadig blive talt om elite og bredde, men det vil være i en udviklingsdiskurs; hvor står vi med vores elite i dag, og hvor vil vi gerne være om 1,2,5 og 10 år? Hvor mange springere vil vi have med til trip trap og DM? Hvor mange nye klubber skal der være om 10 år etc.? Der er altså tale om en politisk styring, hvor vi bliver enige om nogle reelle mål for udvikling af de forskellige områder i dansk udspring. Hvordan vi så når de forskellige mål er ikke op til flertallet, men bestemmes af de personer der har ansvaret for opgaven. Vi kender strukturmodellen, hvor alle i sektionen er valgt ind og sidder med hvert deres ansvarsområde og stemme. Vi kan bruge den model som basis, men gøre den mere åben i forhold til, hvem der laver hvad og hvordan de gør det. I dansk udspring er vi ikke ligefrem overrendt af frivillige; faktisk er vi en lille sluttet kreds af mennesker, der sidder med hver vores forhold til sporten; en sport der har brug for hjælp på forskellige områder. Vi skal hver især spørge os selv om, hvad kan jeg bidrage med, hvad er jeg god til, hvordan kan jeg evt. hjælpe de andre etc.? Som før omtalt er en struktur med ansvarsområder et udmærket udgangspunkt. Ansvarsområderne kunne f.eks. se ud som følger i en projektorganisation. Sektionsleder (formalia) - Bredde Elite Uddannelse DM er Kommunikation. Denne struktur ligger ansvaret og beslutningerne i få hænder. Breddeområdet er f.eks. et stort område, og vil kræve meget arbejde af en person. De mange indsatsområder i bredden vil idemæssigt sandsynligvis komme til at mangle input, hvis det hele hviler på en person. Vi kan derfor forsøge at udvide strukturmodellen, og i stedet for ansvarsområder, kan man have ansvaret for en opgave, enten alene eller sammen med andre. Opgaverne kunne f.eks. se ud som følger: Kommunikation: Intern Ekstern Hjemmeside Elite: Landshold Elitesamlinger, udvikling af eliten Bredde: Trip trap Tumlelejr Udformning af nye tiltag sammen med breddesektionen og konsulenterne 2

3 DM er: Nye regler - mere/nyt koncept, udvikling af DMér til en springfest Nye klubber: Hvem, hvad, hvor og hvordan? Uddannelse: Trænere Dommere Der er mange opgaver og måder at se dem på, og der er endnu flere måder at strukturere dem på. Her kan vi så vælge en meget åben model, hvor den eller de der løser en opgave, har ansvaret og retten til at bestemme, hvordan de vil løse opgaven. Den ansvarlige kan også frit involvere andre i opgaven eller ansvarsområdet. De ansvarlige på de enkelte områder udgør sektionsledelsen. Vi skal være politisk enige om at opstille nogle rimelige mål for de forskellige aktiviteter og sportens udvikling generelt, men hvordan vi vælger at nå målene, behøver der ikke nødvendigvis at være enighed om. Denne struktur er meget åben. Den klare fordel ved denne struktur er, at den inviterer til deltagelse i organisationens arbejde, men på egne præmisser så at sige. Organisationen er kun interesseret i, at nå de opsatte mål for sporten; hvordan man når disse mål udliciterer man til de mennesker, som bliver valgt til at løse opgaven. I en sådan struktur vil kommunikation selvsagt være et centralt omdrejningspunkt, men det burde ikke være et problem at koordinere handlinger. 3

4 Økonomi Omkostningsfuktioner: Indtægtsfunktioner: Elite Trip Trap Uddannelse DM Svoem.dk Tumle-lejre Nyhedsbreve Træningslejre Klubopstart Administration Øvrige sociale aktiviteter Hvert område har som nævnt en ansvarlig. Om det er den ansvarlige der varetager alle opgaverne indenfor området, er fuldstændig op til den ansvarlige selv. Uddelegering af arbejdsopgaver skaber større og bedre netværk og man bliver ikke overbebyrdet. Vi opfordrer hermed til at løfte i flok. Sektionen udarbejder i fællesskab koncepter og overordnede minimums tiltag for de enkelte områder, eller hvor det findes nødvendigt. Sektionen når til enighed om hvorledes midlerne fordeles til de enkelte områder. Den ansvarlige på det enkelte område udarbejder selv en plan for hvorledes man vil køre sit område. Ingen blander sig. Den tillid som sektionen giver de enkelte ansvarlige må ikke misbruges. Alle arbejder økonomisk ansvarligt, med klare koncepter og en klar målsætning. 4

5 Således vil det stå klart for den øvrige sektion samt vores omverden, hvad der sker i udspring og hvor vi vil hen. Alt skal gøres og køres professionelt. Det er vigtigt at pointere at der er væsentlig forskel på om man er ansvarlig for en omkostningsfunktion eller en indtægtsfunktion. Hvorledes man ønsker at adskille elite og bredde er selvfølgelig op til sektionen. Det er dog mest nærliggende at betegne landshold og DM som elitefunktioner, hvorefter resten må være bredde. Herved starter budgettet således for de enkelte funktioner. Vigtigt: Budgetrammerne skal gerne afspejle hvilke funktioner vi anser udspring skal fokusere på, med de udfordringer dansk udspring står overfor pt. Betragt de indtægtsgivende funktioner som profitcentre. Gør vi dette vil vi udover, at arbejde med vores medlemstal på landsplan, begynde at tjene penge, og måske også mange penge. Med de øgede midler kan de enkelte funktioner forbedre deres kvalitet og nye/gamle ideer kan blive realiseret. Eks. Hold DM, Hold trip trap, event samlinger med øvrige vandsportsgrene osv. På bilag 1 - vedhæftet) er opstillet modeller, der beskriver hvorledes en forventning om et stigende deltagerantal, kombineret med en stigende omsætning, øger overskuddet. Det gode består i, at et øget overskud er ensbetydende med flere koncept-kroner til deltagerne; bagsiden af medaljen er, at der måske er et par børn der må undvære den næste McDonald s menu, eller gå forbi Fætter BR, uden at faktisk gå derind og få mor til at købe noget! Modellen tegner en støt og jævnt stigende omsætning og er meget let at justere undervejs. Modellen fortæller også noget om en udvikling, og det tempo den foregår i. (Bilag regneark med økonomi modeller er vedhæftet) Den stigende omsætning er til gavn for deltagerne, der også forventes at stige i antal. DM erne trænger til et ansigtsløft á la det der er beskrevet for Trip-Trap (TT), og reglerne gavner ikke længere udviklingen i dansk udspring og trænger måske til en revision. Stævnet er for snævert, fordi det er meget elitært tænkt. I gymnastik kører man med en A- og B-række - var det noget for os? Vi kan ligeså godt udnytte al den tomme plads ved DM erne til noget fornuftigt. En fast stævne-t-shirt ville ikke være noget problem; den kan fås i samme gode kvalitet og til samme lave pris, der hvor alle de (vores) andre T-shirt trykkes. A-rækken får forbundets medaljer og B-rækken får en anden medalje med. Overordnet økonomi. Vi har kr. plus det vi selv kan tjene. Det er jo et udmærket udgangspunkt, når vi skal forsøge at skabe mere omsætning. Det er vigtigt at lægge mærke til ordet omsætning, der opstår med udgangspunkt i flere medlemmer, bedre stævner, mere hygge, flere muligheder og mere udvikling. Vi skal altså sælge, for at skabe et overskud, så vi kan realisere den udvikling vi ønsker. Kræver udviklingen T-shirts, kørselspenge, nyt kamera, ny printer, et trænerarrangement, flere ture for landsholdet, en klovn på tumlelejeren mv. så har vi det overskud, der skal til, for at skabe den udvikling, og dermed også det næste overskud. Økonomien forudsætter følgende tal: kr til bredde, kr til elite. Men det kunne vel være en diskussion værd at det var omvendt? Det koster penge at tjene penge! Bredden tjener vi på, men eliten er en omkostningstung post. Lige nu er vores elite ikke så bred, men vi må 5

6 forvente at den bliver bredere med årene i henhold til vores målsætninger for sporten. Derfor er vi nødt til at prioritere og fokusere på bredden (indtjeningen). Om nogle år kræver landsholdet måske 2- el kr., og så er det meget rart, at der er en god bredde man kan læne sig op ad? Omkostningsfunktionerne vil få en anderledes, men måske en mere væsentlig rolle for vores umiddelbare situation i DK. Vi er en organisation med knappe ressourcer, og derfor er det nødvendigt at vi bruger disse korrekt og tør tage de beslutninger, som vi mener, er rigtige, og så følge dem til dørs. Kommunikation. Kommunikationsfunktionen har flere formål, hvor et formål er at kommunikere sektionens arbejde ud til de rigtige steder. Det vil f.eks. være i forhold til breddekonsulenten og de forskellige ansvarsområder, hvor både TT, Tumlelejr, den ansvarlige for nye klubber, træneruddannelse m.m. har berøringsflader. Man kan sige at den kommunikationsansvarlige er den hånd, der ved hvad alle de andre hænder foretager sig, og kan kommunikere i mellem disse. Kommunikationsfunktionen skal også være linket mellem organisationsarbejdet og den øvrige omverden, hvilket i høj grad vil sige en super hjemmeside på men også diverse udad søgende arbejde i forbindelse med f.eks. nye klubber og nye initiativer. Kommunikationsfunktionen vil således være ansvarlig for hjemmesiden, nyhedsbrevene og øvrig kommunikation omkring, hvad der sker og skal ske i udspring. Rekruttering af flere medlemmer breddeansvarlig. Et nyt og mere attraktivt TT format, kan være med til at flere springerne kan og vil være med til stævnerne, og det kan også være med til at springerne (og deres forældre) bliver længere i klubben, men det skaber ikke flere medlemmer. Rekrutteringen af nye springere er og bliver en opgave, og et ansvar, der påligger de enkelte klubber. Når det er sagt ville det jo være en god ide, hvis klubberne udnyttede de muligheder der ligger i, at lade organisationen udforme et fælles rekrutterings-/præsentationsmateriale (flotte farve billedfoldere, tyggegummi med klor(ophyl)- smag, posters, 100 koners rabat ved sign-on-now, nye badebukser når indbetalingen er gået ind, hjælp til selvhjælp og opsøgende arbejde m.m.). Dansk udspring skal ha et godt tilbud. Derudover skal vi også rekruttere nye klubber, hvilket også bør få en høj prioritet, f.eks. i form af en startpakke med fut i. Og sådan en kunne f.eks. se ud som beskrevet nedenfor. Startpakke. Startpakken skal gøre det let at formidle alt hvad en ny klub kan have brug for at vide, samt adgang til nogle ressourcer, der kan hjælpe med opstart af en ny udspringsafdeling. Hvad pakken skal indeholde er op til sektionen, men det skal selvfølgeligt være afstemt i forhold til et reelt behov, - og så skal det være attraktivt! Det betyder at vi skal bruge mange ressourcer i form af fodarbejde og penge. Vi kan med glæde præsentere et lille udvalg af forslag til startpakke og vi kan konstatere at der er plads til endnu flere ideer i pakken. Breddekonsulenten og/eller et sektionsmedlem tager pakken med ud i klubberne Pakken skal indeholde informationer om hvordan man starter op med udspring, kontaktpersoner som kan komme og hjælpe til med at starte udsprings træning op Hotline til sektionens kommunikationsansvarlig og løbende opfølgning 6

7 Hotline til nærmeste træner/klub og løbende opfølgning Hjælp til diverse klubarrangementer 25 T-shirts med den nye klubs logo 25 vaskeskind (evt. TT. skind) TT stævne i klubben i første sæson Tilbud om træneruddannelse Tilbud om teknisk knowhow omkring vipper Diverse tilbud til den nye træner (invitation til næste DÅM på sektionens regning, mappe med al relevant info om sporten i DK, smart trænertaske, m.m.) Dette er kun eksempler på ideer, men kernen i det hele er igen, at vi har et produkt vi gerne vil gøre de andre interesserede i og sælge til dem. Derfor kommer vi til at bruge en del penge på, at gøre potentielle brugere interesseret i vores produkt, så vi kan skabe ny omsætning og større overskud. Trip-Trap (TT) TT er udspringssportens bedste udstillingsvindue. Stævnet bærer pt. tydeligt præg af, at ambitionsniveauet for arrangementet er uhyggeligt lavt. Hvis udspring skal tiltrække flere medlemmer, skal TT konceptet forgyldes. Stævner er altid spændende for børn, uanset hvilken sportsgren der er tale om. TT stævnerne kan og skal gøres mere attraktive. Er der mangel på interesse i dag, hvis der f.eks. skal køres langt, og hvilke andre årsager kan der ligge til grund for manglende interesse? Hvad kan f.eks. klubberne gøre for at ændre på dette? Sektionen kan vælge at tage en politisk beslutning om, at deltagerantallet skal stige, konceptet skal forbedres og økonomien skal forbedres/krav om overskud. Hvordan overlader man så til den ansvarlige for TT? Det er en selvfølge at alle kan komme med gode råd og ideer, men i sidste ende er den ansvarlige der definerer det nye koncept. Det kræver jo så, at der er en plan, så alle kan se, hvad det er der skal ske/kommer til at ske. Vi kommer her med vores bud, men selvfølgelig vil vi ikke udelukke, at der kan være andre spændende ingredienser involveret i planen. Konceptudvikling: Nye regler (afpasses med DM)? Nye nålekrav? (Guld-, sølv- og bronzemærke uddeles til alle som opfylder krav) Dansk Svømmeunions udspringsmærker? Indmarch - Der skal laves flotte skilte med klubnavn på og musik Speaker Der skal bare mere gang i speakningen Diplomer til alle deltagere for placering (vigtigt/god printer) Medaljeceremoni Medaljer og præmier til tre i hver gruppe/køn. Præmie til nr. 4-8 eller 4-12 Præmier for bedste spring (dreng og pige) + sjoveste spring (1, 2 og 3?) Holdpokalen Flest point ved alle TT. Bod - Kaffe/vand/kage/frugt/? - T-shirts - Vaskeskind Caps? T-shirts med TT. logo - Vaskeskind med TT. logo - Andet? TT-hjemmeside på - med alt om TT. i går, i dag og i morgen. Links til klubber (svenske), og andre sider med f.eks. crashtapes m.m. Videoer, dvd klip af de 7

8 forskellige spring/især for begyndere. Billeder (fotograf) fra stævner (næste dag!) Resultatbørs Regler? Lydanlæg Karakteranlæg Sponsor til TT konceptet på omkring kr. (national bank?) Det er vigtigt, at konceptet gøres sjovt og videretænkes ude i klubberne. (Banner med klublogo, en happening ved indmarch/præsentation, kampråb mv.) Behov: 1) Logo tegnes (5, 7½ og 10/c, b og a) 2) Maskot tegnes 3) T-shirts m. tryk (logo/maskot/andet?) forhandles 4) Vaskeskind m. tryk (logo/maskot/andet?) undersøges 5) Diplomer m. logo/maskot undersøges 6) Nye medaljer (1,2 og 3) og præmier ( alle) undersøges 7) Pokaler for dit og dat undersøges 8) Nåle (bronze, sølv og guld) undersøges 9) Indmarchskilte undersøges 10) Medaljeskammel undersøges 11) Lydanlæg undersøges 12) Karakteranlæg undersøges 13) Hjemmeside muligheder undersøges. 14) Foto/reporter til hjemmeside. 15) Stævne-pc-bærbar. 16) Traktement m. kaffe/te/vand/saftevand/kage/frugt mv. (Klubben?) 17) Sponsor indover masser af eksponering. TT har helt sin egen økonomi og drives som en forretning, der gerne skulle skabe et overskud. Cirka halvdelen af omsætningen går retur til springerne (udgift), mens den anden halvdel går til konceptudvikling (logo/maskot/medaljer/nåle/t-shirts/vaskeskind etc.) og opsparing. Opsparingen bliver i første omgang i TT konceptet, men når der f.eks. er opbygget et økonomisk råderum for konceptet, kan overskud overføres til andre områder. Regler bestemmes i samråd med klubberne, men skal, for springseriernes vedkommende, føre frem til og afstemmes med DÅM (DÅTM), hvor konceptet og reglerne f.eks. ændres i forhold til udviklingen i DK. Antallet af stævner, samt tid og sted, bestemmes i samråd med klubberne. Der er en begrænsning i antallet af stævner, idet sæsonen består af reelt 7-8 måneder, lige som antallet af klubber, frivillige, booking af haller etc. kan påvirke stævneaktiviteten. Hvis f.eks. Øst afvikler 6 stævner (3 beg/let øvet + 3 øvet/elite) pr. sæson, kan en begynder i f.eks. Greve Udspring være med til Juleafslutningen + sæsonafslutningen + klubmesterskabet + 3 stævner +1 tumlelejr, og dertil måske endda et sponsorstævne, et Regionsmesterskab og et DÅM. Seks stævner betyder cirka to til hver klub - kan de det? Vil Odense og AGF have fire eller seks stævner? Skal de nøjes med fire og så evt. komme til Øst, og skal der evt. ydes støtte til bropenge? (Broen er det store økonomiske problem for at samle landet til trip trap. Breddekassen kunne eksempelvis sponsorere to biler over broen pr. klub hver gang. Det vil sige, hvis Sjælland skal til Fyn/Jylland koster det kr. og omvendt Fyn/Jylland skal til Sjælland koster det pt kr. 8

9 Det vil sige TT stævner i hver landsdel vil koste ''breddekassen'' kr pr. år. Det vil betyde, at der kan komme 24 deltagere fra Sjælland til Jylland/Fyn hver gang, og 16 deltagere til Sjælland fra Jylland/Fyn hver gang, med kompensation. Dette er en politisk beslutning, der ikke vedrører budgettet i T.T.) Afrunding. Vi håber at vi skabt et grundlag for debat og vil igen gerne pointere, ar det hele er forslag, og at flere forslag er mere end velkomne. Som det fremgår af oplægget er der især lagt meget vægt på økonomien i en strukturering af sektionen og diverse forslag. Sektionen og sporten kan naturligvis bruge væsentligt mere end kr. og sektionen skal derfor finde ud af, at sælge varen for eksempelvis kr. Så er der kr. i overskud + de næste kr., hvilket giver grundlag for større omsætning og overskud. Det er ikke urealistisk at vi, på breddeområdet især, kan få to kroner igen, for hver krone vi giver ud. Sporten har masser af potentiale og vi har heldigvis kr. i startkapital hvert år indtil videre, men fortsætter den nuværende udvikling, kan det tilskud næsten kun blive mindre. Kan sektionen derimod skabe grobund for en udvikling, der over en årrække producerer stigninger i medlemstal, omsætning og overskud, er der ikke tvivl om, at vi vil blive bedre stillet økonomisk, end vi er i dag. Dennis Nybro, Dan Jacobsen, Ronni Meyer og Pia Holmen 9