SAB-ME-TEKNIK.BILAG-C-B. DRIFTSINSTRUKSER - INSTALLATIONER

Transkript

1 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-B-DriftsInstruksInstallationer ME-BY-OD-SJ SAB-ME-TEKNIK.BILAG-C-B. DRIFTSINSTRUKSER - INSTALLATIONER

2 Side 1 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 0 Indholdsfortegnelse Side: Indholdsfortegnelse 0. Indholdsfortegnelse Introduktion Administration Anlægsbeskrivelse Anlægselementbeskrivelse Driftsbygninger og tunnel Elforsyning Nødforsyning No-break anlæg Dieselgeneratoranlæg Tavler Hovedtavler Gruppetavler Belysningsanlæg Tunnel-ventilation Rampebassin-ventilation, Pumper SRO-anlæg Alarmskabe/nøddøre Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse Telefonanlæg Trafikreguleringsanlæg CO-/ NO-måleudstyr Adgangskontrol i driftsbygninger ITV-anlæg Låse/låsesystem Radioanlæg AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Kommunikationsnetværk Historik/Kronologi Ledelsesværktøjer Trafikal drift Drift og vedligehold Logbog/døgnrapport 6-1

3 Side 2 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 0 Indholdsfortegnelse Side: Betjening Driftsbygninger Elforsyning Nødforsyning No-break anlæg Tavler Hovedtavler Gruppetavler Belysningsanlæg Tunnel-ventilation Rampebassin-ventilation Pumper SRO-anlæg Alarmskabe Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse Telefonanlæg Nødtelefonanlæg Øvrige telefonanlæg Trafikreguleringsanlæg CO-/ NO-måleudstyr Differensmåleudstyr Tyverialarmanlæg ITV-anlæg Radioanlæg AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Kommunikationsnetværk Eftersyn Vedligehold og reparation Elforsyning Nødforsyning Hoved- og gruppetavler Belysningsanlæg Ventilationsanlæg Ventilation, rampebassin Lolland Pumper SRO-anlæg Pc PLC Alarmskabe Brandalarmanlæg / -bekæmpelse Telefonanlæg Trafikreguleringsanlæg CO-/ NO-måleudstyr 6-25

4 Side 3 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 0 Indholdsfortegnelse Side: Tyverialarmanlæg ITV-anlæg Radioanlæg AID-anlæg (Automatic Incident Detection) Kommunikationsnetværk Nødtrømsanlæg Brandslukningsanlæg Øvrige driftsopgaver Materiel og materialer Bilag Bilag hørende til afsnit 1 Introduktion Bilag hørende til afsnit Registreringsdata fra DANBRO Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Adresse- og telefonliste Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Serviceaftaler og rekvisitioner Aftale vedr. drift og vedligehold af elektriske og mekaniske installationer Aftale vedr. drift og vedligeholdelse af transformerstationer (1.7/2) Aftale vedr. Serviceeftersyn på brandalarmanlæg (1.7/3) Aftale vedr. serviceeftersyn på No-breakanlæg. (1.7/4) Aftale vedr. Tetranet Aftale vedr. serviceeftersyn på CO- /NO måleudstyr (1.7/6) Aftale vedr. forebyggende vedligehold af pumper (1.7/7) Aftale vedr. rådgivning på konstruktioner. (1.7/8) Aftale vedr. rådgivning på elektriske- og mekaniske anlæg. (1.7/9) Aftale vedr. serviceeftersyn på ITV-anlæg (1.7/12) Aftale med Storstrøms Amt (1.2/1) Aftale med Nykøbing Falster Politi (1.2/4) Aftale med Brandvæsen Aftale med Farvandsvæsenet (1.2/5) Aftale vedr. skadedyrsbekæmpelse Aftale med BV Electronic A/S Aftale med Global Connect A/S Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Anlægsbeskrivelse tegningsfortegnelse (1.6/1)

5 Side 4 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 0 Indholdsfortegnelse Side: kv anlæg af fabr. NEBB type RGC. (3.4.1/1.2) SEAS-notat vedr. automatisk forsyningskobling (3.4.1/1.3) Disponibel Anlægsdokumentation for nødforsyninganlæg (UPS-anlæg og batterier) Dieselgenerator Beskrivelse af Rigamonti armaturer (3.4.2/3.2) Beskrivelse af Pumpevagt (3.4.2/5.2) Beskrivelse af Niveauvipper af fabr. Flygt, (3.4.2/5.3) Ventilatorer i portalbassin, Lolland (3.5.1/2.0) Bilagsfortegnelse for SRO-anlægget Funktionsbeskrivelse af belysningsmåling (3.4.2/3.3) Datablad for politiets PC-skærm for SRO-anlæget Dokumentation for logudskrivning fra Din fart-viser Anlægsdokumentation for Brandsluningsanlæg i Driftsbygningerne Beskrivelse af Nødtelefonanlæg (3.4.3/4.2) Variable hastighedstavler af fabr. Dambach (3.4.3/5.2) Beskrivelse af CO-udstyr (3.4.3/6.2) Beskrivelse af NO x udstyr (3.4.3/7.2) Beskrivelse af Differensmåleudstyr (3.4.3/8.2) Installation og beskrivelse af tyverialarmanlæg (3.4.3/9.2) Anlægsdokumentation for ITV og AID-anlæg Betjeningsforskrift for impulsventilatorer (3.5.1/1.0) Driftsvejledning for Flygt pumpeinstallationer (3.5.2/1) Anlægsdokumentation - Pumper Anlægsdokumentation Nye pumper 3.1 & Anlægsdokumentation for brandalarmanlæg Nøgle-/låseplan Radioanlæg Forskrift for opbygning og distribuering af alarmer Vejledning i modtagelse af opkald fra nødtelefoner SMS-sender i Næstved Politigård Leverandørdokumentation for bomme, el (Strøm Hansen) Leverandørdokumentation for bomme, mekanik (Polyteknik) Leverandørdokumentation for LED-tavler og vognbanesignaler (Olsen Engineering) Leverandørdokumentation for installationsentreprisen (Bravida) Leverandørdokumentation for lysmåling Leverandørdokumentation for kommunikationsnetværk Dokumentation for højdekontrol 8-6

6 Side 5 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 0 Indholdsfortegnelse Side: Leverandørdokumentation for trafikrestriktioner (BV) Tillæg til Aftale til aftale om levering af transmissionsydelser ; Opgradering Forstærkning ITV (Strøm Hansen) Leverandørdokumentation for LED-tavler og (Bosch) Infotavler, vedligeholdsdokumentation UPS, Lolland, 60 kva, dokumentation Batterikabinet, Adgangskontrol, dokumentation Bilag hørende til afsnit Historik/Kronologi Katastrofeøvelse den i Guldborgsundtunnelen Bilag hørende til afsnit 4 Ledelsesværktøjer Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Trafikafvikling ved driftsopgaver Instruks for overledning af trafik til ét tunnelrør (1.5/1) "Betjeningsvejledning trafik og teknik program samt vedligeholdsvejledning" (2.6.3/1.1) Notat vedr. Særtransporter gennem tunnelen Notat vedr. Afmærkning ved vejarbejde, skærpede krav Bilag hørende til afsnit Trafiukafvikling ved akutte tekniske problemer Bilag hørende til afsnit Trafikuheld og katastrofer "Beredskabs- og alarmeringsplan for Guldborgsundtunnelen Udarbejdet af Nykøbing Falster Politi" (1.2/2) "Beredskabs- og alarmeringsplan for Guldborgsundtunnelen Udarbejdet af Falster Redningsberedskab og Sakskøbing Redningsberedskab." (1.2/3) Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit 6.1- Logbog/døgnrapport Afhjælpnings- / Fejlrapport. (1.9/1) Blanket for skadevolder registrering Bilag hørende til afsnit Betjening Betjeningsvejledning for SRO-anlæg. (2.6.3/1) Samtaleanlæg (2.6.3/2) Betjening at tyverialarmanlæg (2.6.3/3) Fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra højsp.anlæg(3.4.1/1.1) Betjeningsvejledning for Blokering af alarmer. (3.4.1/1.4) Fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra no-break anlæg, (3.4.2/1.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra hovedtavler, (3.4.2/2.1). 8-8

7 Side 6 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 0 Indholdsfortegnelse Side: Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra gruppetavler (3.4.2/2.2) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer, fra belysningsanlægget (3.4.2/3.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra tunnelventilation (3.4.2/4.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra pumper (3.4.2/5.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra SRO-anlæg (3.4.3/1.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra alarmskabe/nøddøre (3.4.3/2.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra Brandalarmanlæg og brandbekæmpelse (3.4.3/3.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra trafikreguleringsanlæg (3.4.3/5.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra CO-måleudstyr (3.4.3/6.1) Betjeningsvejledning for fejlfinding/afhjælpning af alarmer fra NO x -måleudstyr (3.4.3/6.1) ITV-betjeningsvejledning for Nykøbing Politi Betjeningsvejledning for SRO-anlæg - trafikprogram Alarmlister(Total, Teknik, Trafik) Betjeningsvejledning for Nykøbing Politi Quick vejledning (ITV og trafik) Betjeningsvejledning for Sydsjællands og Lolland Falsters politi Politiets håndtering af Højt læs alarm Bilag Quick vejledning for Politiets øveprogram Mirasys NVR 5.4 Brugervejledning Tlf. nr Bilag hørende til afsnit Eftersyn Skema for planlægning af periodisk vedligehold. (4.7.2/1) Checkskemaer Generaleftersynsrapport fra DANBRO Termografirapport GT 18. oktober Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Bilag hørende til afsnit Administration af materiel Kopi af reservedelsliste Infrarød termotester - Datablad 8-11

8 Side 7 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: Introduktion Se dokument GTUI_-fælles 2.Administration Se dokument GTUI_-fælles 3.Anlægsbeskrivelse 3.1 Anlægselementbeskrivelse Tegninger Se tegningsfortegnelse, bilag Alle eksisterende tegninger findes digitalt som pdf-filer. Der findes i tegningsfortegnelsen enkelte tegninger som ikke har kunne fremskaffes. Eksisterende tegninger findes endvidere på tryk i tunnelen samt hos elkonsulenten Driftsbygninger og tunnel Guldborgsundstunnelens to driftsbygninger er placeret på hhv. Lolland og Falster Tunnelen forbinder Lolland og Falster. Tunnelen er højdeopmålt for fri højde jfr. bilag Bilag Bilag Opmåling af fri højde i tunnelrørene Elforsyning Tunnelen forsynes fra 2 stk. 10/0,4 kv transformerstationer ejet af SEAS-NVE. Transformerstationerne udgør en del af driftsbygningerne på henholdsvis Falster og Lolland (se tegn.700). I transformerstationen på Falster, SEAS-nr er der opstillet 1 stk. 630 kva oliekølet 10/0,4 kv transformer af fabrikat ASEA. I transformerstationen på Lolland SEAS-nr er der opstillet 1 stk. 400 kva oliekølet 10/0,4 kv transformer af fabrikat ASEA. SEAS-NVE er driftsansvarlig for 10 kv kabler, 10 kv koblingsanlæg, 10/0.4 kv transformer til 0.4 kv gennemføring på væg. Vejdirektoratet er driftsansvarlig for 0.4 kv anlæg fra gennemføring på væg. Koblingsanlægget på Falster er af fabrikat Siemens.

9 Side 8 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-2 Koblingsanlægget på Lolland er af fabrikat NEBB type RGC, anlægget er beskrevet i bilag El-måling SEAS-NVE fjernaflæser tunnelens el-forbruget på 0,4kV niveau. Tunnelens årlige forbrug er ca kwh (gælder for anlægget før opgradering til motorvej, der må forventes et noget højere forbrug 10 kv kabler i terræn. Føringsveje er vist på tegningerne: Kt 2105, Kt 2112, 51440e, 51514b og 51743a. Tegningerne ajourføres kun hos SEAS-NVE, ved arbejder i nærheden af kablerne skal anvisning på tegningerne følges, hvis der opstår tvivl om kablernes placering skal SEAS-NVE tilkaldes for påvisning på stedet. 10 kv kablet gennem tunnelen er ført via trækbrønde og rør langs midtervægen i sydrøret. Alle 10 kv kabler er 3 x 95mm² PEX-Al. Principdiagram for 10 kv hovedforsyningen, se tegning 001. Automatisk 10 kv omkoblingsanlæg Den ene side (på Falster) af 10 kv omkoblingsanlægget er skiftet i 2007, de udskiftede dele er sat på lager som reservedele for den side der ikke er skiftet. For Lolland gælder SEAS-notat af 6. sept.1988, bilag Spændingsalarm på hhv. Lolland og Falster afgives fra spændingsmålinger på 400V-skinnerne i hovedtavlerne A1 (Falster) og A2 (Lolland). UPS ernes reaktion på spændingskvaliteten afgiver en alarm ved > 184,75 Vac (- 19%) og omkobling til Ø-drift ved spændinger < 184,75 Vac FN (-19%) og > 265,58 Vac FN (+15%). I forbindelse med registrering af dårlig spændingskvalitet afgives alarmen spændingssvigt momentant til SRO anlægget. Omkobling af forsyningen fra én side til en anden vil blive foretaget af SEAS inden 60 sek.

10 Side 9 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-3 Efter spændingssvigt i samleskinne i ca. 1 min. lukkes tunnelen og tunnelbelysningen slukkes for at spare på batterikapaciteten. Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg sætte anlægget i servicemode som betyder at alarmerne går til driftspc og automatisk etablering af trafikrestriktion udebliver. Tegninger Kt 2105 Kt e 51514b 51743a Bilag Nødforsyning No-break anlæg UPS - Uninterruptible Power Supply Det samlede no-break anlæg består af følgende: - Anlægget på Falster er bestående af 2 stk. parallelkoblede UPS, fabrikat General Electric, type SitePro, 40 kva. Begge aggregater er placeret i driftsbygningen. - Anlægget på Lolland er bestående af 1 stk. UPS, fabrikat Mastersys, type Green Power, 60kVA. Selve UPS aggregator med tilhørende bypass tavle er installeret i teknikhus placeret ved siden af driftsbygningen på Lolland. Nobreak tavler er placeret ved de øvrige tavler i driftsbygningen på Lolland. Anlægget i driftsbygningen på Falster består af flg. hovedkomponenter. 3 stk. 125A afbrydere placeret i hovedtavle A1. 2 stk. UPS, hver indeholdende lader, 3-faset inverter og 3-faset statisk switch. Batterianlæg, batterisikringsboks og batterimåletableau. UPS-afbrydertavle, indeholdende 1 stk. afbryder for hver UPS-afgang Manuel serviceomskifter. No-breaktavle A15.

11 Side 10 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-4 Batterier : 2. stk Norbat LFP1250EU, bestående af 32 stk. 12V front-terminal blokke i serieforbindelse. Design levetid 8-10 år. Nominel kapacitet: 50 Ah, C10 v/25 C. 1. stk batteri rack, bestående af 44 stk. long-life batterier med frontterminal. Nominel kapacitet: 40,60Ah, 25kW load, omgivelsestemperatur 20 C. Se bilag Anlægget på Lolland består af følgende hovedkomponenter. 1 stk. 125A afbryder til UPS placeret i hovedtavle A2. 1 stk. 3-faset UPS-enhed. Batterianlæg UPS-by-passtavle i teknikhus, indeholdende 125A afbryder for UPS-til- og afgang samt 100A by-pass omskifter (make before break). Manuel serviceomskifter. No-breaktavle A25. Mekanisk blokering mellem net og UPS forsyning til tavle A25, monteret i tavle A2. Anlægget på Lolland er dimensioneret med hensyntagen dels til anlægget på Falster og dels til de store startstrømme fra motorerne i bommene til lukning af tunnelen. Dette, således at no-break anlægget kan håndtere en lukning af tunnelen, også ved fuld last, i tilfælde af at dieselgeneratorerne mod forventning ikke skulle starte op. Ved eventuel udbyggelse af Guldborgsundtunnelens anlæg, er det vigtigt at der tages hensyn til disse startestrømme i den samlede no-break forsynede last. I modsat fald vil UPS-enhederne lukke ned, og derved vil tunnelen ikke kunne lukkes. Se bilag samt Tegninger 001 Hovedforsyning, strømskema. 070 Driftsbygning Falster, Dispositionsplan 101 Nødstrømsanlæg, Kredsskema for effektkredse, Princip. 102 Nødstrømsanlæg, Driftsbygning Falster, UPS-afbrydertavle (UPS- A), Kredsskema for effektkredse 103 Nødstrømsanlæg, Kabelliste 200 Hovedtavle A1, enstregsdiagram.

12 Side 11 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: Hovedtavle A2, enstregsdiagram No-breakanlæg, gruppetavle A15, Falster, kredsskema No-breakanlæg, gruppetavle A25, Lolland, kredsskema 255 No-breakanlæg, strømmåling, princip, nøgleskema Mobilt No-breakanlæg Der har tidligere været mulighed for tilslutning af mobilt dieselgeneratoranlæg, men dette er ikke relevant at anvende længere, da der er etableret permanente stand-by-dieselgeneratoranlæg på hhv. Lolland og Falster. Funktion. Det samlede anlæg forsyner installationerne vist på tegning og Anlægget forsyner normalt tavlerne A15 og A25 via UPS-afbrydertavlen / UPSbypasstavlen og den manuelle serviceomskifer (tegn.101 / bilag side 64). Ved fejl på hovedforsyningen kobler begge anlæg automatisk over på batteridrift. Anlægget på Falster er konfigureret til at fungere som eet parallelkoblet 80 kva, ikke redundant No-breakanlæg. Vejledningen for dette er indsat i SitePro-manual. (Bilag ). Ved service eller længere varende fejl på UPS-enheden i teknikhuset på Lolland, er det muligt at foretage en manuel omkobling i tilgangen til tavle A25, således at denne forsynes direkte fra hovedtavle A2 (dvs. uden nogen form for backup). Tegninger Bilag Dieselgeneratoranlæg 1 stk. dieselgeneratoranlæg består af: Dieselmotor Olietank Generator Lyddæmpet kabinet

13 Side 12 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-6 Dimensioneringsgrundlag Dieselgeneratoranlægget er udført således at det bl.a. overholder nedenstående funktionskrav: Generatoreffekt: Generatoren er dimensioneret så følgende er opfyldt: Generatorerne er udlagt til at forsyne tunnelen 100% i tilfælde af strømsvigt. De angivende nominelle data gælder for nødstrøms-elforsyning ved variabel belastning i tilfælde af netudfald. Nødgenerator Falster: Effekt: 440KVA / 352 KW ved en cos phi = 0.8, 3x400/230 V. Netfrekvens: 50 Hz Omdrejningshastighed: 1500 o/min Nød-generatoranlæget kan afgive 635 ampere pr. fase og må ikke overbelastes. Generatoren er med PMG (permanente magneter) Nødgenerator Lolland: Effekt: 380KVA / 304 KW ved en cos phi = 0.8, 3x400/230 V. Netfrekvens: 50 Hz Omdrejningshastighed: 1500 o/min Nød-generatoranlæget kan afgive 548 ampere pr. fase og må ikke overbelastes. Generatoren er med PMG (permanente magneter) Teknisk beskrivelse Styring af Dieselgeneratoranlægget: Der opereres med forskellige niveauer for styring af anlægget: Lokalbetjening fra styrepanel på nød-generator anlæggets front. Lokalbetjening fra belastningsomskifteren ATI-panel placeret i hovedtavlen. Automatisk start og stop af dieselgeneratoranlæg via det overordnede SRO-anlæg i forbindelse med testkørsel. I dieselgeneratoranlægget er indeholdt en styring af anlægget under netsvigt. Når den normale elforsyning svigter i kortere tid ved omkoblinger, eller i længere tid ved udfald af forsyningen, skal nødstrømsanlæggene forsyne de anlæg, som det er valgt at no-break eller shortbreak-forsyne. Det statiske anlæg (UPS) overtager momentant forsyningen til de no-breakforsynede tavler, indtil diesel-

14 Side 13 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-7 generatoranlægget overtager. Når spændingen er tilbage på nettet omkobles der efter et stykke tid tilbage til normal drift og dieselgeneratoren standses. Dieselgenerator anlægget starter automatisk op når der har været registreret netsvigt i f.eks. 5 sek. En normal start skal tage under 15 sek., hvorefter dieselgeneratoren bliver koblet ind og overtager forsyningen. Når dieselgeneratoren overtager lasten, kan der opstå problemer, som følge af kritisk fasevinkel. Dette er et problem i forbindelse med ud- og indkobling i minutterne efter af belysningsanlægget. Derfor kobles den del af belysningsanlægget der forsynes fra dieselgeneratoren, først ind 3 minutter af nedudfaldet. SRO-anlægget overvåger spændingerne i det samlede anlæg. Hvis dieselanlægget ikke starter op inden 1 min. efter netsvigt, overfører SRO-anlægget en alarm til politiet, tunnelen lukkes og servicefolk tilkaldes. Tunnelen lukkes i løbet af ca 1 min fra ordren om lukning er givet. På baggrund af dette har dieselgeneratoranlægget 1 minut til 3 startforsøg inden tunnelen lukkes. Herefter må styringen ikke forsøge at starte motoren. Når servicefolkene er ankommet har de mulighed for at lokalstarte anlægget fra tavlefronten. Hvis dieselmotoren har været opstartet lokalt standser motoren ikke hvis tavledelen stilles fra lokalbetjening til automatik, hvis automatikken forlanger at motoren skal køre. Når nettet kommer tilbage efter et kortvarigt udfald, fortsætter generatoranlægget med at forsyne i 1 min. Efter yderligere 3 min standser dieselmotoren. Betjening af anlægget ses under afsnit Testkørsel: Dieselanlæggene vil blive belastningsprøvet under hvert kvartals check. Ved denne prøvekørsel kontrolleres funktioner og alarmer. Opstart og stop af dieselgeneratoranlægget fra det overordnede SRO-anlæg under en testkørsel er mulig. Dette er nærmere beskrevet i SRO-afsnit , og Hvis der opstår netsvigt samtidig med at der køres en automatisk test af dieselgeneratoranlægget nedprioriteres signalet fra SRO-anlægget, prøvelastkontaktoren kobles ud og generatoren indkobles til forsyning af no-breakanlægget i stedet for nettet. Alarmer og overvågning

15 Side 14 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-8 Overførsel af alle alarmer via IP, SNMP-trap og WEB ved hjælp af Netbiter webscade, som for alle tilstande fra dieselgeneratorens styrepanel easygen 1000 via modbus. Yderligere er nedenstående alarmer hårdtfortrådet direkte fra Generator til SRO/PLC. 1, NOT IN AUTO. 2, SHOTDOWN ALARM. 3, GENERATOR RUNNING. 4, GENERATOR COMMON ALARM Når der detekteres et strømsvigt starter generatoren automatisk og forsyner de tekniske anlæg via ATI-panelet. Alarmer fra anlægget til drift-pc og indløber her efter samme principper som for øvrige alarmer fra tunnelen, dvs. pop-up alarmvindue, akustisk alarm, grafisk indikering på tunnelbilledet osv. Der er ikke tilknyttet automatiske restriktioner til alarmerne. Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg foretage følgende betjeninger: Udkoble al alarmer for forsyningsanlægget Fejlmelde de enkelte anlæg SRO-anlægget blokerer automatisk ved følgende situationer fejl i styrespænding. Dieselmotor: Falster: Fuldelektronisk Scania type DC12 59A ref 10-33A. Lolland: Fuldelektronisk Scania type DC12 59A ref 10-32A. Der er placeret et nødstop ved betjeningspanelet på dieselgeneratoranlægget. Dokumentationsmateriale for motoren findes i bilag Reservedelskatalog for dieselmotoren findes som bilag Brændstofsystem: Enheden har indbygget 1000 liter brændstoftank, som er placeret i bundrammen af kabinettet svarende til 12 timers drift med fuldlast. Tanken er forsynet med en elektronisk niveauføler med følgende 4 niveau indikeringer. Yderligere er der placeret en analog tank måler ved siden af påfyldningsstudsen. Stop (tanken er fuld)

16 Side 15 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-9 Lav brændstof mængde til min. 8 timers drift (niveau 1). Bestilling af diselolie skal foretages. Lav brændstof mængde til min. 1 times drift (niveau 2). Stop dieselmotoren (tanken er næsten tom) Alarmen "Lav brændstof mængde til min. 8 timers drift" skal sendes til SROanlægget som tilkalder servicefolk hvis alarmen optræder. Alarmen "Stop dieselmotoren" skal bruges af den interne styring til at standse dieselmotoren inden der kommer luft i brændstofsystemet. Alarmen sendes også til SRO-anlægget. Generator: Falster: Stamford type HCI 434F med PMG, AVR MX341 Lolland: Stamford type HCI 434E med PMG, AVR MX341 Bilag Tavler Alle lavspændingstavler er af fabrikat Løgstrup, type A19 modulsystem. Tavlerne er leveret som selvstændige hoved- og gruppe tavler. Forbindelserne mellem hovedtavler og gruppetavler er udført som kabelforbindelser Hovedtavler. Tavlerne er benævnt A1 (Falster) og A2 (Lolland). Tavlerne har udelukkende til formål at fordele forsyningen til gruppetavlerne. Måler for afregning er placeret i højspændingsrummene. Tegninger 200 A1, enstregsdiagram. 201 A2, enstregsdiagram. 250 A1, klemmerække -X1 251 A2, klemmerække -X2 Løgstruptegninger Tegn. nr. Løgstrup nr: A1, arrangementstegning s A1, stykliste A1, skinnegennemføring A2, arrangementstegning s A2, stykliste A2, skinnegennemføring.

17 Side 16 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: Gruppetavler Gruppetavlerne består af i alt 10 tavler fordelt i driftsbygningerne på hhv. Lolland og Falster. Der er i hver driftsbygning installeret en no-break tavle, samt tavler til forsyning af belysning, ventilation og pumper. Tavlerne indeholder også lokalbetjening af anlæggene. Gruppetavlerne er dokumenteret på følgende tegninger : tegn A15, No-breaktavle Falster, kredsskema tegn A25, No-breaktavle Lolland, kredsskema tegn A11, belysning, Falster, kredsskema tegn A21, belysning, Lolland, kredsskema tegn. 206 A12, ventilation, Falster, eenstregstegn. tegn. 207 A22, ventilation, Lolland, eenstregstegn. tegn. 208 A13, pumper, Falster, eenstregstegn. tegn. 209 A23, pumper, Lolland, eenstregstegn. tegn. 210 A14, lysinstall., Falster, eenstregstegn. tegn. 211 A24, lysinstall., Lolland, eenstregstegn. tegn. 353 A11/A21, belysning, nøgleskema. tegn X11, klemmerække tegn X21, klemmerække tegn. 452 A12/A22, ventilation, nøgleskema tegn X23, klemmerække tegn X13, klemmerække tegn X23, klemmerække tegn. 552 A13/A23, pumper, nøgleskema tegn. 634_Fx Understationer F1-F7, kredsskemaer tegn. 634_Lx Understationer L1-L6, kredsskemaer tegn. 636_x0 Understationer F0 og L0, kredsskemaer tegn. 910 PLC-tegning Falster (vedr. klemrækker) tegn. 911 PLC-tegning Lolland (vedr. klemrækker) Tavlebygger-tegninger : A15, forsidetegning og stykliste A25, forsidetegning og stykliste A11, forsidetegning og stykliste A21, forsidetegning og stykliste A22, arrangementstegning

18 Side 17 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: s A22, stykliste A13, arrangementstegning s A13, stykliste A23, arrangementstegning s A23, stykliste A14, arrangementstegning 2328-s A14, stykliste A24, arrangementstegning s A24, stykliste tegn. 634_Fx_FS Understationer F1-F7, forsidetegning og stykliste tegn. 634_Lx_FS Understationer L1-L6, forsidetegning og stykliste tegn. 634_x0_FS Understationer F0 og L0, forsidetegning og stykliste Tegninger og bilag (SRO-anlæg) PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Bilag PLC-programbeskrivelse tegn. 260 No-break, Rutediagram tegn. 820 El-forsyning, Rutediagram tegn. 870 Lolland, Klemrækker tegn. 871 Falster, Klemrækker tegn. 873 Typer af I/O lister, Skemaer og lister tegn. 910 Falster PLC, Kredsskema tegn. 911 Lolland PLC, Kredsskema tegn. 896 Forklaring til dynamiske komponenter tegn. 892 Forsyning, skærmbillede Belysningsanlæg Belysningsanlægget skal give en belysningsstyrke inde i tunnelen, som er tilpasset det udendørs belysningsniveau, så overgangen ved kørsel ind i og ud fra tunnel bliver sikrest mulig for trafikanterne. Belysningsanlægget er vist på tegningerne 730, 731, 732 og 734, lysmålerne udenfor tunnel er vist på tegning 705 og 706. Armaturkonstruktion Armaturerne er bestykket med højtryksnatriumlyskilder, og er leveret af Bravida ved underleverandør Rigamonti (Schweiz) på grundlag af reflektorkonstruktion som vist på tegning 729. Reflektorkonstruktionen er projekteret i overensstemmelse med NVF-regler for tunnelbelysning. Der er i alt 435 stk. uregulerbare armaturer med 400W lyskilde, og 120 stk. regulerbare armaturer med 150W lyskilde.

19 Side 18 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-12 Lyskilden er f.eks. Philips SON-T Pia Plus (150W: 6600 lm, 400W: lm, E40 Edison gevind) eller tilsvarende fra andet fabrikat. Armaturdokumentation er vist i bilag Armaturinstallation Armaturerne er ophængt under loft i moduler, der varierer i udformning efter deres placering jfr. tegning 730, således at den mulige belysningsstyrke er tilpasset afstanden til tunnelmundinger. I selve tunnelmundingen, under åben himmel, ophænges 4 stk. armaturer på midtervæggen (1 i hver indkørsel/udkørsel). Anlægget forsynes fra gruppetavlerne A11 (tegn.204), A21 (tegn.205) og A15 (tegn.202). Fordeling på grupper og faser fremgår af tegning 732 og 734. Grundtrin samt trin 1 og 1A er nobreak-forsynet, og forsyningen til grundtrin er ført længst muligt i kabelfortov af hensyn til funktion ved brand. Der anvendes 5x2.5mm 2 NOIK-kabel overalt i forsyningen. Belysningsstyring Styring foretages af SRO-anlægget på grundlag af lysmålinger ved begge tunnelmundinger. Lysmåle-enhederne er tilstræbt udformet og placeret, så de måler den luminans, som trafikanterne oplever fra himmel og vejbane, når de kører mod tunnelen. De to tunnelrør styres fra hver sin lysmåler placeret på den side af tunnelen og vejen, som trafikken kommer fra. Virker en lysmåler ikke, anvendes måleværdierne fra den anden lysmåler. Virker begge lysmålere ikke, anvendes en kalenderstyring. SRO regulerer belysningsstyrken som en kombination af kontinuert regulerbare armaturer med et 1-10V-signal fra SRO-anlægget, og trin der indkobles ON/OFF. 1-10V-signalet fordeles fra PLC-understationer til de enkelte armaturer med skærmede signalkabler, så hvert andet armaturmodul er forsynet fra en ny PLC-understation jfr. tegninger. Kontaktorkobling af grundtrinnet er styret med Normally Closed-relæer, så et spændingssvigt i SRO bevirker, at trinnet er tændt. Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg sætte de enkelte anlæg i servicemode som betyder at alarmerne går til driftspc og automatisk etablering af trafikrestriktion udebliver. Betingelsen for kunne sætte dele-anlæg i servicemode er der ikke er dobbeltrettet trafik i pågældende tunnelrør.

20 Side 19 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-13 Vejlys udenfor tunnelmundinger For at forbedre trafiksikkerheden ved ændrede trafikforhold omkring tunnelmundinger er der ved hver tunnelmunding etableret normal vejbelysning af ca. 250m strækning, jfr. tegning 725 og 726. Anlæggene består af Københavner armaturer med masteindsatser, samt 4 tunnelarmaturer placeret på skillevægge ved tunnelmundinger, som er tilsluttet den udendørs belysning. Anlægget er et traditionelt vejbelysningsanlæg, der står stedsebrændende i lygtetændingstiden, styret af SRO. Armaturer og lyskilder er nærmere specificeret af typen: - Philips Københavner armatur SGS 361/100TFST med 100 W højtryksnatrium lyskilde (SON-T+). - Tunnelarmatur er med 70 W højtryksnatrium lyskilde Placering, spejlindstilling og wattager for de enkelte armaturer fremgår af tegningerne. Armaturerne er klasse II-armaturer, og PE-ledere i forsyningskablerne må derfor ikke forbindes til ledende dele indenfor armaturet jfr. Stærkstrømsbekendtgørelsen Tegninger og bilag Tegninger og bilag generelt: Tegn. 705/706 Lysmåleenhed Tegn. 730 Belysningszoner og modulopdeling Tegn. 731 Armaturinstallation, princip. Tegn. 732, 734 Installationstegninger Tegn. 359 Belysningsmåling, Overordnet system Bilag Armaturdokumentation (Bravida/Rigamonti) Bilag Leverandørdokumentation for komponenter leveret under Installationsentreprise (lys- og tavlemaster, underskydningsboreplaner) Bilag Leverandørdokumentation fra ÅFHH vedr. lysmåler PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Bilag PLC-programbeskrivelse tegn. 350 Styring, Rutediagram tegn. 351 Overvågning, Rutediagram tegn. 870 Lolland, Klemrækker tegn. 871 Falster, Klemrækker tegn. 873 Typer af I/O lister, Skemaer og lister tegn. 910 Falster PLC, Kredsskema

21 Side 20 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-14 tegn. 911 tegn. 896 tegn. 891 Lolland PLC, Kredsskema Forklaring til dynamiske komponenter Belysning, skærmbillede Tunnel-ventilation Tunnelen er udstyret med 4 stk. ventilatorer af mærket Novenco, type AFR - 710/300 i hvert rør, bilag Ventilatorerne, der er placeret i indkørselszonen af hvert rør, er reversible og forsynes fra gruppetavlerne A12 (tegn.206) og A22 (tegn.207) Kabelinstallationerne er vist på tegn. 400 (nordrør) og tegn. 401 (sydrør). Klemmerækker i gruppetavlerne er vist på tegn Funktion Ventilatorerne styres normalt af CO- og NO-måleudstyr samt differensmåleudstyret. Ventilatorerne startes ikke automatisk i tilfælde af brandalarm, men kan styres lokalt fra rampepanelerne placeret i umiddelbar nærhed af begge tunnelportaler. CO-, NO - og differensmåleudstyret styrer ventilationsanlægget således: Når der er en gaskoncentration i et tunnelrør på 50 ppm CO eller NO begynder ventilationsanlægget at starte trin for trin med intervaller på ca. 60 sekunder kan justeres efter behov. Så længe gaskoncentrationen holder sig på eller over 50 ppm, fortsættes opstarten til alle fire ventilatorer kører. Falder koncentrationen til under 50 ppm standses opstarten af ventilatorer, mens de ventilatorer der allerede er startet fortsætter med at køre, indtil gaskoncentrationen er faldet til under 25 ppm. Når gaskoncentrationen falder til under 25 ppm udkobles ventilatorerne successivt, hvis gaskoncentrationen igen kommer over 25 ppm stopper udkoblingen af ventilatorer. Hvis gaskoncentrationen kommer over 90 ppm, foretages der automatisk nødstart af alle ventilatorerne. Nødstart vil sige, at de normale tidsintervaller mellem indkobling af ventilatorerne nedsættes. Første ventilator vil indkoble efter 5 sekunders forløb, og de efterfølgende med intervaller på 5-10 sek. Da de fire installerede ventilatorer har en begrænset ydelse styres ventilationsretningen på baggrund af vindretningen i tunnelen, således at der altid ventileres med vindretningen når ventilatorerne kører automatisk. Den automatiske omkobling af

22 Side 21 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-15 ventilationsretningen bestemt af differensmåleudstyret sker kun, når ingen af ventilatorerne kører. Manuel start og stop kan ske fra rampepanelerne ved tunnelportalerne, fra SRO anlægget og fra tavlefronten i driftsbygningerne på Falster og Lolland. Betjeningspanelet i driftsbygningerne på Falster og Lolland fungerer uden om PLC'en. Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg sætte de enkelte anlæg i servicemode som betyder at alarmerne går til driftspc og automatisk etablering af trafikrestriktion udebliver. Betingelsen for kunne sætte dele-anlæg i servicemode er der ikke er dobbeltrettet trafik i pågældende tunnelrør. Principperne for styringen er vist på rutediagrammerne tegn. 450 og 451, samt på nøgleskema tegn Tegninger og bilag (SRO-anlæg) PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Bilag PLC-programbeskrivelse tegn. 450 Styring, Rutediagram tegn. 451 Overvågning, Rutediagram tegn. 870 Lolland, Klemrækker tegn. 871 Falster, Klemrækker tegn. 873 Typer af I/O lister, Skemaer og lister tegn. 868 Rampepanel, Udformning tegn. 866 Rampepanel ventilation, Rutediagram tegn. 910 Falster PLC, Kredsskema tegn. 911 Lolland PLC, Kredsskema tegn. 896 Forklaring til dynamiske komponenter tegn. 890 Ventilation, skærmbillede tegn. 887 Trafikal overvågning (Trafik), skærmbillede Rampebassin-ventilation, Ventilationsanlæg for ventilering af rampebassinet på Lolland. Ventilationsanlægget består af 2 ventilatorer er placeret i hhv. nord- og sydende i inspektionsgangene på nederste platform. Ventilatorerne er af fabrikat Novenco centrifugalventilatorer hhv. CNA-400/R, RD2 og CNA-400/R, LD2. Datablad, se bilag

23 Side 22 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-16 Ventilatorerne forsynes fra gruppetavle A23 som herudover indeholder pumpeinstallationer. Funktion Tunnelbassinet ventileres for at bortskaffe de aggressive svovlholdige dampe, som bidrager til en meget hurtig tæring af udstyr i bassinet. Anlægget er tilsluttet SRO-anlægget der overvåger ventilatorerne. Ventilatorerne styres ikke men kører konstant. Ventilatorerne kan betjenes lokalt fra lavspændingstavlens front. Kontakten auto/lok. stilles i lokal stilling, hvorefter start- og stoptryk kan aktiveres. En lampe indikerer om ventilatorerne er i drift, uanset om der styres automatisk eller lokalt. Bilag Tegninger 460 Kabelplan 209 Hovedstrømsskema 461, 462 Nøgleskema 463 Klemrækketegn Tavleforside (Løgstrup) Tegninger og bilag (SRO-anlæg) PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Bilag PLC-programbeskrivelse tegn. 451 Overvågning, Rutediagram tegn. 870 Lolland, Klemrækker tegn. 873 Typer af I/O lister, Skemaer og lister tegn. 911 Lolland PLC, Kredsskema tegn. 896 Forklaring til dynamiske komponenter tegn. 890 Ventilation, skærmbillede Pumper Der er følgende pumpeinstallationer i tunnelen (se tegn. 500): 1. Pumper i rampebassiner 2. Pumper i portalbassiner 3. Pumper i tunnelbassin

24 Side 23 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: Pumper i inspektionsgange Pumperne i bassinerne Alle pumper er af fabrikat Flygt, flg. typer er installeret (se bilag ): Rampebassin Falster:4 stk. CP MT, 6,7 kw Portalbassin Falster: 3 stk. CP 3126, 6,8 kw Tunnelbassin: 2 stk. CP , hjul 434, 2,0 kw (2005) Portalbassin Lolland: 3 stk. CP 3126, 6,8 kw Rampebassin Lolland: 4 stk. N 3127, 4,7 kw Pumperne i inspektionsgangene Pumperne er af fabrikat Thrige Teknik, type PC D 32 (0,25 kw/220 V/2,5 A). El-forsyning Pumperne i rampe-, tunnel- og portalbassinerne forsynes fra gruppetavlerne A13 på Falster (tegn. 208) og A28 på Lolland (tegn. 209). Pumperne i inspektionsgangene er tilsluttet installation for lys i inspektionsgang (A14/A24, afgang 5) via en drejeafbryder. I hvert af portalbassinerne er der monteret en pumpevagt på en af pumperne. Pumpevagten er af type EL-FI, P2 (se bilag ). Kabelinstallationerne er vist på tegn. 500 (installationsplan), 509 (rampebassin), 510 (portalbassin) og 511 (tunnelbassin). Klemmerækker i gruppetavlerne er vist på tegn. 501 (X13), 502 (X14), 503 (XB1), 504 (XB2), 505 (XB3), 506 (XB4) og 507 (XB5). Tilslutning i SRO tavle og tilhørende fortrådning fremgår af tegn 920. Niveauvipper I bassinerne er ophængt niveauvipper af type Flygt, type ENH 10 (bilag ) som vist på tegning 508. Niveauvipperne er indstillet til følgende niveauer. Portalbassin: Start: Stop: Alarm: "Tømt": 0,8 m til o.k. vippe fra bund af pumpesump (= 0,5 m over gulv) 0,5 m til u.k. vippe fra bund af pumpesump (= 0,2 m over gulv) 1,10 m til o.k. vippe fra bund af pumpesump (= 0,8 m over gulv) 0,15 m til u.k. vippe

25 Side 24 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-18 Rampebassin: Start: 1,10 m til o.k. vippe over gulv (= kote - 4,2 m) Stop: 1,0 m til u.k. vippe over gulv (= kote - 4,3 m) Alarm: 1,50 m til o.k. vippe over gulv "Tømt": 0,15 m til u.k. vippe over gulv Tunnelbassin: Start: Stop: Alarm: Alarm: "Tømt": 0,5 m til o.k. vippe fra bund af pumpesump 0,3 m til u.k. vippe fra bund af pumpesump 0,65 m til o.k. vippe fra bund af pumpesump 0,90 m til o.k. vippe fra bund af pumpesump 0,15 m til u.k. vippe fra bund af pumpebassin I portalbassinerne svarer niveauvippernes indstilling til, at der under normal drift vil være mindst 40 m 3 vand tilbage i bassinerne. Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg sætte anlæg i servicemode som betyder at alarmerne går til driftspc og automatisk etablering af trafikrestriktion udebliver. Betingelsen for kunne sætte dele-anlæg i servicemode er at nordrør er lukket. Styring Principperne for styring og overvågning af pumperne er vist på rutediagrammerne, tegn. 550 og 551, samt på nøgleskema, tegn Installationer i bassinerne er vist på følgende tegninger: Tegn. 509, Rampebassin Tegn. 510, Portalbassin Tegn. 511, Tunnelbassin Klemmerækker er vist på flg. tegninger: Tegn. 501: -X13, tavle A13 Tegn. 502: -X23, tavle A23 Tegn. 503: -XB1, rampebas. Falster Tegn. 504: -XB2, portalbas. Falster Tegn. 505: -XB3, tunnelbas. Tegn. 506: -XB4, portalbas. Lolland Tegn. 507: -XB5, rampebas. Lolland Bilag: Bilag

26 Side 25 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-19 Bilag Driftsvejledning for Flygt pumpeinstallationer Bilag Anlægsdokumentation - Pumper Tegninger Tegninger og bilag (SRO-anlæg) PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Bilag PLC-programbeskrivelse tegn. 550 Styring, Rutediagram tegn. 551 Overvågning, Rutediagram tegn. 870 Lolland, Klemrækker tegn. 871 Falster, Klemrækker tegn. 873 Typer af I/O lister, Skemaer og lister tegn. 868 Rampepanel, Udformning tegn. 866 Rampepanel pumper, Rutediagram tegn. 883 Kontrolboks, Rutediagram tegn. 910 Falster PLC, Kredsskema tegn. 911 Lolland PLC, Kredsskema tegn. 896 Forklaring til dynamiske komponenter tegn. 889 Pumper, skærmbillede SRO-anlæg Styresystemet består af et PLC-anlæg og PC anlæg, hvor pc erne fungerer dels som en integreret det af styreovervågningsanlægget og dels som betjeningsanlæg. Generelt er det plc erne der foretager styring og overvågning af komponenterne tilsluttet ved ind/udgange eller serielle porte på plcerne, men for de variable tavler (LMT tavlerne) er det PC en der står for at sende de nødvendige xml telegrammer til tavlerne. Styringen af hvilke telegrammer der skal sendes ligger i PC erne men det er PC erne der styrer kommunikationen med tavlerne, og sender dechifreret svar fra tavlerne retur til plc en.

27 Side 26 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-20 Hver PC er knyttet til en bestemt af hoved plc erne, og det er kun et komplet sæt der kan have ansvaret for styring og overvågning af komponenter i tunnelen. PLC-anlæg PLC-anlægget er opbygget omkring to hoved PLC er af type Siemens SIMATIC S7 400 installeret med en i hver driftsbygning. Disse benævnes som hhv Falster master og Lolland Master. PLC erne er leveret af Siemens. Master plc erne er forbundet med hinanden for funktionsmæssigt backup og til en række mindre plc er Siemens S7-300 PLCer og RIO enheder som er installeret i understationerne langs vejen. Master PLC erne står for de koordinerede styringer og alarmering til PC erne, mens understationerne står for lokalstyring af bomme, tavler og højdekontrol mm. Desuden er der installeret en S7-300 PLC hos politiet i Næstved, som sørger for aktivering af horn og lampe hos politiet ved trafikale alarmer. PLC-anlæggets opbygning og funktion er beskrevet i bilag Styresystemets opbygning er som vist på tegn. 900 og 902. Tegninger og bilag (SRO-anlæg) PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Bilag PLC-programbeskrivelse tegn. 900 Systemopbygning Driftbygning samt tunnel tegn. 902 Systemopbygning Næstved politi tegn. 904 Lokal alarmering og betjening hos Næstved politi, Kredsskema tegn. 873 Typer af I/O lister, Skemaer og lister tegn. 940 Fiber kommunikation, Oversigtsdiagram tegn. 941 Fiber kommunikation, Konnekteringsplan tegn. 910 Falster PLC, Kredsskema tegn. 911 Lolland PLC, Kredsskema tegn. 912 PLC F6, Kredsskema tegn. 913 PLC F5, Kredsskema tegn. 915 PLC L5, Kredsskema tegn. 916 PLC L4, Kredsskema tegn. 917 PLC L3, Kredsskema tegn. 918 PLC F2, Kredsskema tegn. 921 PLC F0, Kredsskema tegn. 922 RIO F1, Kredsskema tegn. 924 RIO L1, Kredsskema PC er

28 Side 27 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-21 Betjeningsanlægget består af en PC i driftsbygning Falster (drift-pc) og en PC hos Næstved Politi (politi-pc). Drift-PC har forbindelse til PLC-anlægget via Falster-PLC. Politi-PC en har forbindelse til PLC-anlægget via Lolland-PLC. Politi-PC har desuden forbindelse til Farø broerne. Hos politiet er selve PC en placeret i edb rummet i kælderen og forbundet til skærm og tastatur i vagtstuen ved brug af en keyboard extender. I driftsbygningen er PC delen placeret i skab i UPS rummet mens skærm og tastatur er anbragt i betjeningsrummet. Hardwaren til betjeningsanlægget er leveret af B.V.Electronic A/S og består af 2 stk. IBM Rack-PC'ere med Microsoft Windows server 2003 som operativsystem og system 2000 til procesvisualisering. Softwaren til sro-anlægget er udført af B.V. Electronic for software til trafikreguleringskomponenter og af ÅF Hansen og Henneberg for software til øvrige tekniske installationer/anlæg. Drift-PC og Politi-PC er opbygget ens, men fungerer som to uafhængige betjeningspladser. Der anvendes Siemens Simatic Net V6.3 SP4 til kommunikation med PLC via en Ethernet-forbindelse. Hardwaremæssigt er Drift-PC og Politi-PC fysisk ens. Ved ændringer i system2000 er det tilstrækkeligt at ændre programmet i det ene PC og derefter tage backup af system2000 konfigurationen og flytte konfiguration til den anden PC. Seneste Backup af PCerne ligger hos ÅF Hansen & Henneberg under mapperne Kunder\3660\3662\Drift-pc og \3660\3662\Politi-pc navngivet som Total.ååmmdd (for eksampel total , for backup taget 16. April 2008). Tegninger og bilag (SRO-anlæg) PLC-programmet er dokumenteret i følgende bilag og tegninger : Betjeningsvejledning Trafik program Betjeningsvejledning Teknik program tegn. 900 Systemopbygning Driftbygning samt tunnel tegn. 902 Systemopbygning Næstved politi tegn. 887 Trafikal overvågning (Trafik), skærmbillede tegn. 888 Trafikregulering (teknik), skærmbillede tegn. 889 Pumper, skærmbillede tegn. 890 Ventilation, skærmbillede tegn. 891 Belysning, skærmbillede tegn. 892 Forsyning, skærmbillede tegn. 893 SRO, skærmbillede tegn. 894 Anlægsknapper, skærmbillede tegn. 895 Oversigtfelt, skærmbillede

29 Side 28 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-22 tegn. 896 tegn. 897 tegn. 898 tegn. 899 Forklaring til dynamiske komponenter Alarmskabe og nøddøre, skærmbillede Brandalarm samt diverset, skærmbillede Rampepanel, skærmbillede Alarmskabe/nøddøre Der er 8 alarmskabe i hvert rør benævnt AN1-AN8 (nordrør) og AS1-AS8 (sydrør). Skabene er af rustfrit stål med glas af slagfast Plexiglas. Skabene indeholder følgende udstyr: Nødtelefon Brandtryk Håndildslukker Indikeringslamper Nøgleomskifter for afstilling af alarmer 220 V stikkontakt Måleudstyr for CO og NOx Varmelegemer Ovenover skabene og ved siden af nødgennemgange i midtervæg er der placeret symbolskilte. Skiltene er konstant belyst og begynder at blinke, hvis et alarmskab eller en nøddør i nærheden åbnes. El-forsyning Symbolskilte og indikeringslamper forsynes fra No-breaktavlerne A15 og A25 (tegn. 625). Stikkontakter og indvendigt lys i skabene forsynes fra gruppetavlerne A14 og A24 (tegn. 709). Klemmerækker i skabene er vist på tegn. 630 (AS1-AS8) og tegn. 631 (AN1- AN8). Installationer for symbolskilte og endestop for nøddøre er vist på tegn Installation for varmelegemer er vist på tegn 633. Til hvert skab er fremført 2 stk. 10 x 1,5 mm² PVIK-kabler til brug for styring af funktioner i skabet.

30 Side 29 Dokument: SAB-ME-Teknik..BilagC-A-DriftsInstruksInstal Guldborgsundtunnelen 5. Trafikal drift Side: 3-23 Styring Principperne for overvågning af alarmskabene er vist på tegn. 664 (rutediagram) og tegn. 628 (nøgleskema), samt I/O-listerne tegn. 827, 833, 834, 837, 855, 859 og 860. Klemmerækker i styretavlerne A16 og A26 er indsat i bilag (Hardwarebeskrivelse fra Kyhlensø). Derudover kan man i SRO-anlæggets betjeningsanlæg sætte de enkelte anlæg i servicemode som betyder at alarmerne går til driftspc og automatisk etablering af trafikrestriktion udebliver. Betingelsen for kunne sætte alarmskabe i et rør i servicemode er der højre vognbane er lukket. Betingelsen for kunne sætte nøddøre i servicemode er der venstre vognbane i et af rørene er lukket. Åbning af alarmskab Ved åbning af alarmskabsdør afgives alarm til politiet - symbolskilt over skab begynder at blinke - rød indikeringslampe i skab tænder. Alarmen kan blokeres eller forsinkes fra skærmterminalen i driftsbygningen. Når alarmen forsinkes kan skabsdøren åbnes og alarmen blokeres ved hjælp af nøgleomskifteren i skabet. Bilag Tegninger Tegninger og bilag (SRO-anlæg)