SYVENDE KAPITEL NATIONERNE FORSAMLES OG ELEMENTERNE BEREDES TIL GUDS VREDES FRYGTEI,IGE ILD

Transkript

1 SYVENDE KAPITEL NATIONERNE FORSAMLES OG ELEMENTERNE BEREDES TIL GUDS VREDES FRYGTEI,IGE ILD llvorledes og hvorfor Nationerne lorsamles. - Samfundselementerne bsredes til Ilden. - Oohobninsen af RiEdomme. - Fattigdommens Tiltagen, -'De sociale Rivningor vil frenkaldl en Brand. -"Bliver do riee dsmt for hiaartlt? - Selviskhetl i Forbindelse med Frihed. - Hvorfor den uuvmrende Tilsiand ikke kan vedvare. - Maskinerno en vigtig Faktor i Forberedelsen til Ilden. - Den kvindelige Konkurrence. - FornuftiEe oe ufornuftigo Anskuelser fra Arbejdernes Side. - Loien "om Tilbud-og Eftersporgsel er ubojelig ovor for alle. -,Den gule Fareo. - Arbejdersporgsmaalet i EnElanrl. - Minister Chamberlains profetie!.e brtl. - Eerr iiebkuecbt ansaaende rlon sociald og industrielle KriE i Tyskland. - Nsdstilstanden almindeligl menneskelig Hlalp "utilstrekkelig. J-\ nnnon bior naa mis, sieer Herren, Daa clen Das, ies reiser mie til at e?re -Bvttel Thi "min Dom 6i, - a'[ u iis samle"r Eednin"sefolk.- sanker Riger sammen,' utloser niin- Harmo over de-m. al min brand'etrde Vredel tbi ved min Nitlkerhetls Ikl ska.l hele Jortlen bliv forteret. Thi tla vil ieg give Folkene andre. rene Lrber, for at de alle sammsi ik"al paakalde Herrens Navn, for at de sknl tjeno ham ondregtig.< - Zefanias 3 : 8, 9. Nationernes Forsamlen - i Opfyltlelse af clenne Profeti - er en Kenalsgerning, som enhver kan iagttage. Moderne Opfindelser har gjort Jortlens fjerneste Egne til hverandres Naboer. Jernbaner og Dampskibe, Post, Telegraf, Telefon, Verdenshanilel og Presse har i en hidtil ukendt Grad bragt de forskelligo Egne af Verden i Forbindelso med hverandre, hvad Tanke og Handling angaa.r. Det er blevet oodvendigt at opstilie iuternationale Love og traeffe Forholdsregler, som alle Nationer maa respektero. Deres Representanter Bamles til Raadslagning, og hvsr Nation har sine Gesandter 287

2 2s8 Slaget nteil Hsrflageilon eller Representanter hos enhver antlon Nation' Vertlensutlstillingerne er ogsaa en Folge a'f tlelno. Nationernes Narien sig til -hverantlre' Det er ikke lrengore muligt for nogen -Nation at Etenge tle antlre Nationer utle ira sine Eavne' Portene bliver nsilventligvis overalt aabnot Paa vitl Gab og maa forblive aabne'le' Selv Sproghintlringerne kan nu let overvintles' De civiliserede Folk er ikke lrengere fremmetlo paa nosen Del af Jortlen. Deres Skibe og Jernba'nevogns' soi er uclstyret metl al mulig Komfort, bringer deres Kobmantl, Turister og politiske Utlsentlinge- til de--fjerneste Egne, hvorfra ie ventler hiem' fultle af Viclen oq nye fdeer og opmuntrede til uye Planer og ForetugenOe.. Selv de uvidende hedenske Nationer vaagnei op fra Aanhuntlretlers Sol'n, ser metl - Forundring paa dl fremmetle rejsentlo og larer af Fremst"lat. Tit Gengaltl sentler ale nu aleres Reprresentan- -aleres ter til Utllanclet, for at tle kan tlrage Nytte af tleres nye Bekendtskaber. I Salomons Dage blev alet betragtet som noget vidunderligt, at Dronningen af Saba kuntle rejso omtrent f 0O enf. 'trlit for at hsre Salomons Vistl<im og B9-hans Storhei. I vore Dage rejser Tusintler, hvis Navne Olfentligheclen ikke kentler, over hele-vertleri - hvoraf en stor-del dengang var ukendt - for at se tlens ophobecto Rigtiomme og lare af tlens Fremskridt' En Rejso omkiing Jortlen \an nu metl al Komfort gores pa"a mintlre entl 80 Dage' Santlelig, Nationerne er forsamletlc paa en Maadot som m&n ilike havde ventet' og ilog paa tlen eneste It{aailo, hvorpaa tlet kuntlo ske, nemlig i,falles- Interesser og Virkln, men ak, ikke i Broderkrerlighod;,thi Selvisfhetl kentlotegner hvert Trin i tlette Fremskriilt' Foretagsomheclens Aand, i hvilken Selviskhetlon ef tlen b"evregentte Kraft, har fremmet Bygningon ai Jernbaner og Danpskibg Intlforolsen al Telegraf og Tolefon. Selviskheden regulerer llantlelen, tlen inter- El,ementeme bereiles 299 natiouale Eoflighed og onhver anden Enerei os Foreteelse, undtagen Evangeliets Forkyrrdelse o'e O"orettel_ son af velgorende Institutioner. Og selv hei maa man frygto for, at meget af dot, der gores, er inspireret af andre Motiver end ren Karlighetl til Guil og Menneskeslagten. Selviskheden har forsamlct Nalionerne os har etadig lorbereclt dom til aen torudsagte og ni snart indtraffencle Gengaklelse - Anarkiet - dei saa kraftigt beskrivos som,guds Niilkrerheds Ikls eller Yrede, hvori tlen nmrvarende Sa,mfundsortlen - tlerr l'erden, som nu er (2 Peter 3:?) - fulclstendig skal blive fortaret. Guil er megtig til at benytte ;ig af Menneskenes Handlefrihecl, saaledes at han derved opnaar sino vise Hensigter. Medens Menneskene, deres Arbejder og deres Fremgangsmaacter tjener som Redskaber og Midler, er Gud clen etore BefalinEsmanil, som nu samler Nationerne og sanker Rigerno iurrtnr"n fra Jordens ene Ende til ilen antlen foi efter denne Forberedelsesticl at overgive Ilerredsmmet til ham, >hvem Retten tilhsrer< - Immanuel. Profeten fortallor os,'hvorfor Herren gaaledes samler Nationerno:,[for at jeg kan] udose min Ifarmo over tlem, al min brandendo Vretle; thi ved min Nidkerhetls llcl skal hele Jortlen [hele det sociale Samfunc[ blive fortmret.( Dette Buclskab viltle kun brinse os Sorg og,ldngstelse, hvis vi ikke havile den Forsikring, at Resultaterne skal tjene til Bedsto for Verden, k_uldkasto Egenkmrlighedens Regimente og gennem Kristi tusindaa,rige Rige oprette det Retferdigheclsst;,'ro, som cler sigtes til i Profetens Orcl: >Da vil jeg give Folkene antlre, rsne Lreber [tleres Samfuntl med hverandre skal cla ikke hngero vrere egenkarligt, men rent, sandt og krerligt], for at de alle sammen skai paakalcld Eerrens Navn, for at tle skal tjene ham endragtigt.< Nationornes Forsamlen vil ikke alene bitlrage til at gore Dommen Btrong, men vil ogsaa gore det umuligt

3 240 Slaget oed Hatmagedon for nogen at unttfly tlen. Derved vil clen store, Trang- : sel blive en kort, men afgorencle Stritl, som der staa,r, skrevet: >En hastig Gerning skal Herren udfore p,a4." Jorden [eng. Overs.J.u - Romerne 9 :28; Esajas 28 :22. SAM!'UNDSELEMENTERNE BEREDES TIL ILDEN Naar vi ser os omkring, ser vi >Elementerneu blive' berealt til Ilclen - Guds Vretles llil. Egenkarlighetl,, I(undskab, Rigtlom,,lErgerrighetl, Forhaabnin_gerl Utilfredshecl, Frygt og Fortvivlelse or tle Bestandclole,.' hvis GnidninE mod hverantlre om kort Til vil satte Verdens 'vrecle Lidenska.ber i Brantl og foraa'rsage, at. rle forskellige Samf untls-elementer smelter i tlen brmntlende Hetle. Man lagge blot Marke til tle Forandringer, som har fundet Stetl med Eonsyn til tlisse Lidenskaber i Lsbet af det sidste Aiurhundrede og sr,rgere efter deres Rettighetler og beklager sig over tlen lig i Lobet af de sidste 40 Aar. Fortitlens stille Til. frerlshetl har nu forlatlt alle Klasser - rige og fattige': Mantl og Kvinder, oplyste og uvitlentle. Alle er tle' rrtilfredse. Alle griber tle egenkrrligt og stotlse ivritil Folge, at hver }lantls Haancl vil vrere imod hans Ltret, tle lider. Santlt nok, cler fincles Uret, frygtelige Uretfandighetler, som burde rettes, og Rettighetlero som Folket burtle have Lov til at nycle, og som burtle respekteresl men i vor Tiil, cla Kuntlskaben og Uafhangigherlen stadig tiltager, ligger tler nrst n altial Selviskhect til Gruntl for Klagerne og Fordringerno, hvilket gor, at man ikke kan se de antlres Rettighecler Som Profeterne har forudsagt, vil clette til siclst have Naste, hvilket vil foro ttirekte til den entlelige Kata; strofe. Guds Orcl og Forsyn samt tle Larclomme, som" Fortitlen har givet, glemmes pae Gruntl af tlen starke, Overbevisning om egne Rettighetler o. s. v. Dettq hinclrer Folk af alle Klasser i at valee tlen visers. mere motlerate Fremgangsmaatle, som de nu ikke engang kan laa Aje paa, forcli Egenkarligheclen forblin- Elematterne beredes 241 der dem over for alt, hvad der ikke stemmer med deros egne Fordomme. Enhver Klasse er partisk oe Elemmer at tenke paa de andre Klassers Volfard ie"rettigtreder. Karlighedens Lor. tilsidesrttes i Al;1indelighed. Det uvise saavel som det uretfartlige t d.;;; Handlemaade vil snart blive aabenbaret for"alle Kiasser; thi olle Klasser vil komme til at lidc frvsteliqt i denne T!.engsel. Bibelen viser os dog, at cle "rige'vit komme til at litle mest. II:9.1r de.. rige omhyggeligt sammenhober fabelag_ tige Rigdomme i de sidste Dage, river deres Forraaclihuse necl og bygger dem storie, siger til sig selv og deres Bsrn: >Sjall du ha.r mang'e gode Ting'liggende f9.r malgg Aar; slaa rtig til Ro,ipii drik, v"er iy'stig," srger Gud gennem Profeterne:,Du Daare. i denne Nat kraves din Sjrl af dig; men hvem skal cla clet hore til, som du har bereclt?< - Lukas 12: ^^ & du^n,morke Nat, som er forudsagt (Esajas 21 : 12; 28 z -1-2, I3,21,22; Johannes g : 4), narmer'sig med raske Skridt, og som eu Snare skal den komm-e over clen ganske Jord. Hvem skal da disse ophobede Rigdomme tilhsre?,deres Sslv skal de kaste paa Gatle-rne, og rleres Guld $at llernes 1eng. Overs.); deres Solv o! deres Guld skal ikke formaa at redde clem Daa Herrens Vredes Dag;,.. thi et Anstod til lilscernine har det varet dem.. - Ezel<iel 7 :19- OPIIOBNINGEN AF RIGDOMI{E Det er tydeligt, at vi lever i en Titl, cler fremfor allc anclre Ticler karakteriseres ved en SammenhobninE af Rigdomme, ved,yppighed< og ekstravagant L"evemaacle iblandt de rige. (Jakob b : g-b) L;d os hore nogie Vidnesbyrd fra deu moderne Litteratur. Dersom q9fte Punkt bliver tycleligt bevist, bliver clet et nyt Vitlnesbyrd om, at vi lever i den narvzerende Eusholitnings sidste Dage og narmer os ilen store Trangsel,

4 242 Sldaet lted llannagetlon som til sitlst skal swrte elon nprvaentle Samfuntlgotau" i Cto. og inttfoie den nyo Tingenes Orclen untlet Guds Riges Styrelse. Mr. Wm. E. Glaclstono udtalte engang efter at iave henvist til vor Tid som en 'rigtlombproducerende rlo8- alder*: -' rher sidder Mentl foran mig, soln i tleres - t'evetid ltar veret Viclne ^"halr til on Etorre Sammenbobning ai Krgdommo' #;"h"; ruodet Siea i alo fotegaaeitle Tider eiden Julius Casars Dage.. Lree Manke til tlenne Erklering af en af Vertlens beclst -untlerrettede Mand' Den Paastantl, som r 8a& venskelig for os at fatte, nemlig at tler er blevet^eam' menhobel stsrre Rigdomme i Lsbet af de si'lste 50 Aar enal i Lsbet af cld foregaa.encle 19 Aarhuntlretler, b:ir ikke tlesto mindre vecl statistiske Undersogelser vist sig at vane meget motlerat. De nye Forhold,.som dette nar modfort, er bestemt til at spille to -viqti$ Rolle vetl Indfsrolsen af tlen sociale Verdens-Ortlen' gom nu staar for Dsren. >The Boston Globe" for tlen 23de Doc intleholttt folgende om nogle af tle rige Mmntl I De forenetle Stater: 'Do 21 Jernbanekongor, som samleales til -et Msde i ne*lotl i lutndags toi at'diskutere SporgsmaaJst,om J rnbanernes Konkurronce, reprresentereale -en Kapltat. paa 30fi) Millioner Dollars. triend, som nu lever' -k-an- nusro aii fial a* autlkke engang v'ar et halvt Dusin- I\{illio-nrrer i rl"id"i. o.i-iinaei nul aotro Millionerer,- og..l."'u *!,9-17 irc;ii"ir*; eo-riitig -Indt*gt paa over'1 Million Dollars- - Der findos i New York ofter en moderat Lteregnlng o0[ forb-avaentlo Antal af 115? Personer og Ejontlom.4e' som i,;;ii;;;-;'-i uittion ooll. vrrd. Dei er'i. Brooklvn..l62 Personer oe Eieudomme, som hver iszer er mindbt I M lron biii. -o*titl I'de to Bver er der 1319 }lillionarer; men to*oeu "i aut ei Mang"emilliouarer. Do st-ore Tormuer. er itis*f,itti* N"ttr oe'siver ilerfor forskellig Indkometor' b;'fr;r;:"r;; noeie fi de mere fremtradcndo-.faa'r, bs- ;;t;;""i'ffih; ha1 -saaleaes: Johu D'Rocteferlor 6 ft' riiil".w"iaj.t tator 7%, JavGoulds Ejondom,. f.op.b9; stser al forsltellige Korporatiolrer og endnu praktlsx rarr El.ementeme bereiles ZLS gr gq.elt, {.%, Cornetius Vanderbilt 5 fr, og William K. Van_ derbilt 6 %. _ Dersom vi berogner Renterno, som foran tr&vnt. oc lrgger. don_ halvaarlige Rente til Kapitalen,.vil den aa;lis; og da-glige Indkomet i de i det forrig6 navnlo fitielae fiiie som folger: w.w.aetor...,,*fffj'*o"n. m,3#rii"u. John _D. Rockeleller...---*_. 7:6L1,260, Z0,8dB, Jay Goulds Ejendom...-.._ 4040:000, 11:068, Vantlorbilt..._... 4:048:000, , W. K. Vanderbilt B;?9b;000, 10;B9z, Det ovenfor nalrnt er ojensynligt en rimelig Beregning; thi for ikke lange siden lagde man Mnke til. at Johtr D. Rockefellers kvartalsmpssiee Diviclende af Standard Oil Company's Aktier, af f,vilke han eler de fleste, belob sig til 4 Millioner Doll.; og dette er blot eet af de mange Foretagender, hvori han har sine Penge anbragt. >The Niagara Falls Review< betragter det som en stor Fare for tlo amerikanske Institutioners Bestaaen. at tler staclig ophobes saa uhyro Rigclommo paa faa Eander. Vi gengiver folgencle Utklrag fra rlet navnte Blad: >De ni rigeste Mnnd i De forenede Statter (de 5 ovenn*vnte og desuden H. M. Flaeler. J. L. Blair. Russel Saee og C. P. Funtington) ojer tils"amhen?20 Millioner DoIl. (2700 Millioner Kroner), Familien Vanderbilt (8 Personer) ejer tilsammen 254 Miliioner Doll. Nasten alle disse RiEmand lever forholdsvie enkelt, oa det er siensynlis umuliet for dem at opbruee mere end en Brokdel'af derds aarliie Intlkomster, sbm ior hver af dem belsber sis til Millionei. Det tiloversblevno Iagges folgelie til Kapitalon, hvorved diese Pereoners Formuer yderligeio voksei. Stanilartl-Olietruetens 9 eallommer tjento pa,a 20 Aar tilbanmen 325 Millioner DolI. De forenede Stators store Jernbanolinier ejes af Gould, Vanderbilterno oe Euntington, Store Delo ai Grundeiendommeno i New York er i Saces os Astorern s Besidddlse. og disse Grunde vokser Btadif i Vbrdi. De ni rigeste Famlliers samloale Formuor vild; i Lobet al 25 Aar lokse til 2,754 Millioner Doll.. hvoraf 1000 illioner vikle tillaltte W. W. Astor. Dotto Penge-Aristokrati er yderst farligt for

5 244 Sloqet ued H nrntlqedort Samfuntlet. lanet farlieero enil det engelske Aristokrati' som ;il;b; ;;";;'; i:ra s%r' "t i. t Taleut, og som Ame.rik a ne rtre ;il;6t";;;'.k*aur'iri'roi nnglunrl' Del staar -ikke i men- "..li,tii'ttttqt naa fiu'aetig vis-at forhindre, at tlisse nasten ;i;;i;ii?"^k1;#; s"oi'.iinou"' paa nogle iaa lantler, hvilket nsd"vendigvis betlder, at de blivor berovot oe mang 'n FATTIGDOMMENS TILTAGEN Men er det santlt, at cior er fattige og trengentle Folk i tlette rige Lantl, hvor saa mango sammenhober ialetrgtige Rigtlonme? Er det ikke selvforskyltlt, naur i.t"esnsaigtige ueuuesker ikke kan faa nok til It leve af? Viltle-det ikke bidrage til at frernme Fattigvasenet og den usuntle Afhangighed, dersom tle rige "k'ulcle paata'ge sig at ro cle fattige Klasscts Baade? Saaletles spolger mange af de rige, som i -rkke saa iaa Tilfmltte selv- var fattige for 25 Aar sidetr, og!9m husker, at do kuntle alle, som var i Stantl- til og villige til at arbejcle, finde nok at gore. De forstaar ikke, hvilke store Forantlringor der har hrnilet Sted siden ila, og at metlens tleres Formuer er taget til paa en vidunierlig Maatle, er Massernes Kaar blevet Iorvprr"t. **rtiu-i Lsbet af tle siclste? Aar. Sarrdt nok, sksnt LsnninEeine er lavere end tiilligere. er de dog uogenlunclo!ode, iclet tle holcles oppe af- Fagforeningernel rnen dei er mange, sorn ikke kan faa Arbejde' o - 3nlle' som vel har Plidser, arbejtler blot clen halve Tid eller mintlre. Disse formaar knap nok ved Hjalp af streng Sparsommelighecl at leve paa en ordentlig og haderlig Vis. Uu"t 0." kommer serligo Netlgangstider, som f' Eks' t earene , blivor-mange af de arbejdslose a'fhensise af deres Venners Barmhjertighod, og disso sr kiri daarlist i Stand til at bare denne yderligere Byrde. De velnuoloso maa soge til Fattigv.ese-not, som un,ler saadanne Forhold viser sig at vaere helt afmegtigt' Nedgangsperioden i 1893 gik ligesom Bolge hen -en over he-"le ietclen, og ilens tunge Tryl< foltes vidt og Elenetterne bered,es Z4it brodt lange - eftet., skont der for nogle er kommet et.t,usterum. Som Skriftel viser, kommer TranEselel i Bolgeshg_ eller Krampetrakninger _,fier.;;!i erne over de^n _ frugtsommelige< (1 Thessalon-iker b : B) oc :.hiei folgende Krampetrakning vil blive afv;- ligere, indtil den sidste kornrner. De, sdm tever i nieaou, tug Komfort, fintler det ofte vanskeligt at forstaa de iat_ t'ige Klassers Trang, og tlog bliver clisse Klasser, mere og mere,talrige. Elendigheden er saa Etor, at selv saa_ clarure blandt de velhavende og rige, som har Hjerte for tle fattige, indser clet umulfue iai bringe dem nogen _ varig llj:elp. Enhver isar gor derfoi den lille Snule, som han meter at have Evne og Skyldighed -han" til, for dem, der staar ham narmest, med'ens prover paa at betvivle eller glemme de Beretninger om Elen_ dighod, sorn han laser oe Lorcr, Under den Periode af Arbejclsloshed, som indtraf i De forende Stater i 18g8, befatterte hele pressen -af siu rnod de sorgelige Forhold. XIan anslog artafiei al' bejdslose i 119 af Unionens Byer til -over g00,000, af hvis Fortjeueste yderligere 2 jlillioner var afhaneise. I)ertil kommer, at der i Auer.ika ik-ke er nr,, l"uint ITI pa godt sorgot for Hjalp til cle nodlidende, so; Tilfmldet er i Europa. hvor heger.ingernos lauee Er_ faring lidt efter lidt har lart dern, -hvorleclos Aan i nogen Grad kan lindre Nstlen. For ikke mange Aar tilbage pralede en af Unionens betydpligste pridikauter af, at der i vort Land ikke fandioj noeen Fattis_ dom; nu er Fattigdommen her blevet til "et valdilt Problem. Vi hidsatter folgende Uddrag af en Blacludtalelse angaaendo Forholdene i England: "Ber_etningerne om virkelig. Elendlgho_tl, la enrlog Sult, tager uhyggoligt ti.l i Antal hele Englantl oier, oe Stancls. nrngen af Industrivirksombederne Og Uordenen paa Jernnaner,ner ved.at-_adtage on Udstrakning, der bbtvdor en arvorlg natlodlrl Ulykke. Som mau kundo vente. itanmer dette Ira de ubyr Afgifter. som FolTagterne ma-a, erlagge

6 246 Slaget aeil Harmagedon lil tle Ejere, af hvem tle forpagter Minerne..Et boty-deligt Antal Millionarer. hvis Kulprocenter benger ligesom MollG' stene rundt om Mineintlustriens Eals, er ogsaa fremstaaende Adelsmand. os den vrede offentlige Bevidstbed samfterii""ii"i -Ja -'roitriitets" tlisse to -Ting. Radikale-Blade brilger lanee Fortegrelser over Lorderne' Ilisse.! orteg- ;;i;eil s;"i;;get iigner LiEterne over tlo amerikanske t*sgt.' ti..i f e kfmpemassige Indtegter. som tlisse Ilerrer iaar af Landets Djen<lomme. Raa,bet om Brod stiger op fra Byerne;.det f,eseil-"os bojere end i'ogen'sinde; -det lytler ilyb,ere, siiger <ip- -fra eultne Maver 'rird'r.r M"oo' na: og: cvirkkcde svikkede Legemet: Leg6m-er'; det kommer fra Mand' Som 80m "ott ii"e paa -"'Gaaeiue og soger ofter- Arbejde; det rlct kommer fra -Kvinder. som sidder -il;;;o". haablose i de tommer i,",:'ii"il""'"',i,'i'k;;;;'"i; Faa ar dem, som r*sii'idtt.l l,ea6r d;tte: kan t forbtaa. iorstaa, hvad det betyder belyder, ingen Fotle Iode at have. Det er noget 8aa frygteligt' at dot il'ke kan goreb forstas,elist. forstaaelist. Man s-iger: 'Sikkert kan Mennesker -faa at spiso et nok LiYot oppe; noget "i -*"i.". Et eller an"det Sted. uok til at holde Livot oppe; de kan io Eaa til deres Vonner.' Men for de,m, so4 rammgs af noeet-baidant. findes der ikke noget 'et eller andet-steo-' Derei Vennor er i samme Nsd som de selv. Der 9t ltrtltg, ti. it.i" **t teae ai tuanget paa Fode, at de ikl<e vi'lde kunne arbejtle, hvis der blev tilbudt tlem noget at be8tllle'< San-Francisco-Bladet >Examiner< sigerl,evorletles kan tlette vare? Vi har saa megen Fode, at'farmerne klaaer over, at de ikke kan faa noget for-deros Produkter. D-^,t-t,+^- Vi I/i i"ar l'-.. eaa aoo ireget ftadat at qf klade.os LlFdp oe i, i- at -BOmfUdS- og Oq Uldvaverierne maa lukke] fordi der ikke er nog,en'.sop vil kobe deres Produkter. Vi har 8&a meget l(ul, al oe Jetnbaner, som skultle transportere Kullene' g*i.0,19-t--q11 ir6iiii,,iii..-n""4.1. Vi nai saa mange nirsg' $ Mureme "r er '.doir uden Arbejdo. Arhoide- A.lle Alle Livsfornodenheder Livsfornsdenhed r -o$ og.lleky mmel$; tsekyemmelg- heder er saa'rjeelige, tom de nogen sinde har v-elel qol i'vuia""rnistotieoe" i'vi,iai,".niitoii""i" lvkkeligste lykkeligste A;ar. Ai,r. Naar der- i Lantlet Landet ii"i-.-.-iit.tii;it"ust findee tilstrrkkeligt i.t af qsd", Fsde, Kleder, Brands.l tsrfndsel o o-g E$: lause til enhver. hvorfor er Tiderne tla saa ha'ard?. Naturen hnrcr b:erer sieirsvnlict ojensynligt ikke Skvlden. Skvltlen. Hvem eller hvad nyac gor det - da?< Redaktsreu a.f,the Arenan har undsr Titelen >Civilisationens ffelvetleo udtalt folgenclo:,nsclene tlode Eav stiger over sino Bredder' Raaben lra rr"" iii'-i.i:.d. -"i do wede og utilfredso oiiittidst bliver pere mere oq,tn9tg og- more it1919f truende lor iii hvort [iuti'.{"'t Aar s-om.?- gaar. eiri. --n"grrlighedons Begrrlighed -ns -Magt- -Magt- nar har gjorlr g-jort' at tlor er blovet negtot tlon svage Retfardighed' og dewo Elementeme bered,et 247 bar bragt os Ansigt.til A-usigt metl on frygtelig Krise, som truer hole den nolitiske Verden, En Undersogelse, som jeg lotl foretage i New York. viste, at i Lobet af I Aar (1 Sept Sept. 1892) var ikke mindre end 29,?20 Familier blevet 8at paa Gaden paa Grund af manglentle Evns tii at betale Huslejen. En Artikol i nthe Forumc oplyser os om, at 10 Procent al alle Begravelser i New Yoik- finder Stild paa Fattis- Kirkesaarden. Denne Kenclssernins taler et trist SDroe o;!'attigdommen i New York, -naar inan veil, bvilke:n 6vermaade stor Vagt Amerikanerno lreeer paa at kunno hvile i egen Grav. N"aar man ved. hvor'-ensstolie. selv de fa,ttigs-to kamper og la"gger Planer for at rindga"a den frygtede fattig-kirkegaard, kan man trygt slutto sig til, at for hver en, som bliver begravet der, er der to eller tre, som blot med den ytlerste Anstrengelse bar kunnet skaffo sig et eeet Gravsted.- Man kan saaledes regne ud, at foruddn de-10 Procent af Bofolkninsen. som ei fuldstandie uden Midler. 91 der 20 tii 30 Proce;t, iom stadig lrues al Nsd og Armod. Eundreder og Tusintler eer Fattigdommens og FortvivlelseDs Nat nrrme sig. uden at de vet[ hvorledes di skal kunne rtndgaa den. Huslejen stjgor. os Arbojdet bliver stadie daarligero betajt. UdiiEtern-e 6r -sandetie morke. dersd'm der ik-ke snart incltra'dei en radikal okon-omisk F6randring: thi Tilbutlet, af Arbejtlskraft tager aarlig til, langt burtiger-e'end Efterspsraselen ilerelter. Ti kvindeliee AnsoEero til hver ledis Plaas. hvor elendic den end eri- Hundr6rler af unee Pigel odelegger hvert -Aar deres Helbred i sloverlo dg usundo Fabrilker og Varehuse. og dog ankommor der be-- standis nve Skarer ude lra Landot oe Smaabverne til do store Byei for at udfylde de ledigo Phdser. Iiundretler af Familier, som tappert kamper for ot arligt Levebrod, sulter doa langsomtil Dsde. Tusinder ligner hin Mand, som af en Tyian [lov boltlt inrleeparret i en Celle, hvor han daglig saa Vessene flvtte sie n&rmere sammen, intltil han lidt efter lid'i'blev tivkket-til Dsde mellem de'm. I[ett en Udholdonhed oe et - Heltemod. Bom lanet oyersaar Krigerone paa den blodise Slaemark.' arbeitlor tusinde-r al Motlre os bstre Nat os )as ded Srinaateir for at redtle sig selv oi de Ofro, aom- Kad'pen for Tilvarelsen alleretle hai gjort ti-l luvalider, og Bom nu bor sammen med dom i en lav, ueund Kalder. ha-huneersdoden, Aldrie viser Frvsten fra dem. Varten' med Foe:den ved Siden e-taar- bestair-die for doros Fantasi. Frygt -for Sygdom gor bvert vaageni Ojeblik til en Radsel for dem; thi SIgdom viltle gore det rrmuligt for dom at skaffe sig den ringo Nering, som Livet fordrer, Og

7 2J8 Shuel aed Huntugedun l,'rvsten for en mulig ulshhelig Fremtid fortolgor tlem :ll**i*;i,'[f it".3:li:,.t;!:,.13r,';-""-t'.ll';ll'ff; den Das"i Dag. Paa de flcste Ansigler kan man lzese.rre- ;;;il8.' Filtr.en-'u ii,aslaaet ll re"r frrdighed fre-lnkalcler ;;1;;i;;;'''i"ae"-sotet,,iJe ojne ct Clinrt af den.ild' som b'i}:l,.nll"o,r*3i;"?*lflii'oxd'lllloi'f l'3'ill"iil]"fu 'ff I [i';;;..ffi.i' t',,tiis; -n91p-9",1,1,',]1":[-*o3*-t H'if;"t*' l; i'.'fl"" iil. iifl,u, i?si "i'j''l Jll; i ii ;'".,""';,; ;d, n-.' slo,u s t* -aeni ;;;';; ;;ii;; itntcuge rempler' '.o' g*u,u.',loi'-1.t vi're indviet til dcn store Naeara:e,r" der.tie.mtor att r0g,slg fil.fl :"lt"i*ih,l?'x%tlf &1,i3[:1,'':t#tiq',1i*.[:r:g, ft f,q x,'r,rit.;: j[il$\{s.iliiil jffi ' "6k?i#' '';:gg:,1i"rll;;,y.',li*,=,1'1'.-lturp;'"*l:'i,,%"u^l*''*;f iri: Ff ; Retfrrtlishedl f Ir'.\lillionerneu.slsr.i'L:'"i:"ht;;:rT"iifi : fflt'ilil*d..'"{l* il""lol:^'iuli t i'iaud. De urvkreriqe i Lon- ;i" ;dttil'.if tit ae' tndtll gtigo i allc- store Bver paa k*ti"!i'i"t o! i-a.irit a iref;rfslc*rl"trab, som rvster helo Jordon' :1"#i';J#I,:- 300p00 Mennesker paa selve.r toro"oi"i"." n"idj d-eres Ejerte ba-nker af.frygt', Ft'ygton iirrl ii ae skal miste den lille Hule, som de kalder deres li',fr,,rt:-,il.,1't.i'""1i"tli'#,f ff.:f,il"si'i"dll:;t,i,il; v.elkommon ievor dor oier 200,000 Mennegker: endnu dyb le neue,r,r ' tjyg"nin iers f:lil-':w';,1'.t.t,h"?tt"*,i,i'ilil1'"ii'ifl;'"*."1'"',i a';.b.;;';.,1; te""i au $'000 hjemlose, som ilike cngang kan Jti;f"r;.;-i; ;ieotiisste Bol'ig, meri som hver Nat sover i ii,' ae" fi o ta u sgn e ian gs. m ed " ltf 'o'r",i,:l' ""1,Y,11."3$:i iienenale Stetlor, og blandt! si? " c*taet for irn -Lukusartik$'nou.rdreu.ot. Nogle trnker, at dette om blot det halve 6r santlt, er clet gruopvakkendo' UTILFREDSHED, - EAD OG RIVNINGER, DER IIUB'' fier vil HIDF0RE EN SAMTUNDSBRAND Naat tooo soger at torklare for Arbejtlerne' h-vor meeet beahe tler nu or sorget for tlem encl for' fa&r Elententerne beredes Z4g man ofte det ikke urigtige Svar, at de ikke forlaneer at blive Genstand for Fattigvasenets Godgorenhed -el_ Ier at faa fri Pleje i Sygehusene, men at do beearer rut faa serligt Arbejde i deres Ansigts Svecl, og at -ciette Arbejde skal indbringe dem tilstrrkkeligt til, at de kan uuderholde sig selv og deres Fanilie. Arbejrleren lrgger I\lerke til. at han og hans ligestillede bliver trtere og mere afhmngige af andres Naade med Hensyn til at faa Arbejde, og han ser, hvorledes de smaa Kob. mand, Bygmestre og Fabrikanter bliver uudertrvkket af Storkobrnrendene og Storindustrier, at Miliiona. lernes Antal paa samme Tid stadigt oges, og at Kapitalen paa Grund af de moderne Mr.skiner necltrvkket Verdien af det menneskelige Legernsarbejde. IGu vi under saadanne Omstmndigheder unilres over, at Vice- Prasidenten for Handelsfor.eningen verl rleu lbrle Ar bejderkongres i Chicago hilste de delegerede velliommen med folgende satiriske Tale: 'Vj k-un{e onske at bytle eder velkommen til eu bloru strcni'te $lad; men vi kan det ikke. Tingenc er ber. sonr 'le er, men ikke som de skulde vmre. Vi bvdcr edei vel_ kommen i 100 Monopolisters os 50,000 Landsirvsere;-Nan;. her. bvor Mamuou holder Karneval i stor Stil i?aladserne. medens mangfoldige triodro sidder metl knust Hierte. Barn sulter og MFnd forgrves soger Arbejde. Vi bvdei e,lcr -i_ 100,000 arbejdslose Mr utls Navn <ig i dissc Navl, som er indviet til Guds,Ere. men hvis Doro om Afteren er lukkel for de gultne os fattiee- i Pr*sternes Navn, som bliver fede i Guds VinEaartii bg som glommer, at Guds Born er sullne oc ikke har nbsei Stetl at hmlde deres Hoverl til. i deres Na'vn, som er i piiicr Udprossersystomet, i de Miilion:prers Navn. hvis Sirle staar i Fare paa Crund af dores EunEer ehei Guld. i-arbojderes Navn, del sveder Blod, som Siiver slaaet til Gukldukator, i Sindssvgeanstalternes oe FatliEhusenes Navu. der er opfyldte af -Nennesker, eom 11. blev-et vanvittieo ai ljekymring for deres daglige Udkomme i dette rige taud. Vi vil vise eder Ting i-chicaeo. som ikko fan'dtes naa Udstillingen - noget ai Bvens Storhed oe noeet af d'ens Svaghed. I Aften vil vi vis-e eder llundreder af-mand, som liggor paa de kolde Stcne i selve denne Blqnilss G'anqe. uden tsjom og udon Mad - Mand, som h;,n o'g vil ar.

8 960 Slaget tteil Harmaged'on bejde, men for hvem ttor ikke r D-ogq! Arb*jde'. Det er nu nri Tid iia til at goie sore Alarm - Alarm' Alarm, Iordl foidi. en Regering' ftegenng' I nvrb overste Rettifheder overgiv.es til J.ernbanoko.nger.^,11' baroner og spekulanter, endnu raar Lov a[ 6r(.uc 6;di;o 3nd;;nslutniirgsetvrelse, hvis finansiolle Lii*r 'rrlril.*i- i wati Sireet blter europreishe Pengeri"toner-. bit i"i, endnu fortsettes.- Vi venler, at -I vil tago passende Forholdsregler. at I vil gore b-rug -at btemmeietten og styrt de utro Folkete T Denne ialer tager uden Tvivl fejl, p2x,1 h2,n haalor, at disse Ontler viltle blive afskaffet, hvis anclre Personer eller Partier kom til Styret; men alle, som har suncl Menneskeforstand, vil kunne give tleros Tilslutning til, at en Samfundsordning, som. muliggor en sua'ohyt" Forskel mellem fattigo og rige, er usuntl' Alle indrammor tletto, men angaaencls Mictlet til Athjalpelse af Ondet et man ikke enig. Nogle soge-r forgreves i tlen urigtige Retning efter et saatlant -Midtlel, men mange onsker tlesvrerre ikke, at et Mitltlel : skal findes, Isi tle selv har haft Lejlighecl til at clrage" Fordel af de nuvarentle Tilstantle. I Harmoni meil alenne Tanke er folgentle, som blev udtalt ved Vortlens-Arbejderkongressen: >Arbejdorbevegelsen 'ArbeldorbeveEelsen er fstlt- lool til Ill Vertlen veroetr af. &r Sqlt Durt, -,Hlnger- Irurrgl,r etter Fide. Euslv, Varme Klader, Fornojelso. Nutialens Intlustrisvsiem T-;l.stricrreiom ai' ei' orrrndlest qrundlagt naa paa Di:evelens Dj Jernrosel: Jarnrogel: ;nnloet 'Enhvcr ir 6" sig sis selv irrmesc.' irrmesi.' Er tlet tirt uforklarligt Fanomon, at rle, dbm lider mest und-er- dotte Eg nkrerligh.edens oe liesaerlilhedens Regimente, skulde organisero sig for' k-uldk;ste Dja'velens Regeringssystem?. Kan vi undre os ovor saailanne Udtalelser i en Tid' tla Aviserne tit intteholtler Beskrivelser aj den raffinerede Luksus, som tle saakaltlte toverste Lag< i tlot rnoclerne Samfuntl uclfolcler, da tle metlcleler, at tlenqe eller hin Person, som ikke engang horer til cle mest fremragendo, paa et Bal har baaret Smykker til c-n Vrerdi -af ovei 1 Million Dollars, at cler bliver afholtlt uhundeselskaber<, hvor Dyrene laar lrekre, k Retter at 6pise, og hvor Tjenerskatrot maa opvarte El,ementerne bereiles at der er blevet betalt 10,000 Dollars for ot Desertservice, 50,000 for to rosafarvode Vaser, 8b0,000 for en Eost, at en Kvinde i Boston begravecle sin Mand i en Kisto, som kostede 50,000 Dollars, at en anden Dame a-nvendte 5000 paa sin ynt ingshunds negra,velse, at New Yorks Millionarer betaler op til g10,000 for en Lystjagt? - - Kan vi undres over, at alt saadant opvakker Misundelse og Forbitrelse hos dem, som ikke er >nyo Skab_ ninger< og ikke forstaar, at Gudsfrygt mecl Nojsom_ hel( er en stor Vinding - naar de sammenliqner en saadan Odselhed med tleres egen Fattigdomf Disse Fslelser.-af M.is',ndelse og Had vil lede til aabent Opror, hvilket vil frembringe den store Trrengsel, som niu staar for Dsren. "Ss, dette var Sodomas, tlin Sosters, Misgerning: Hovmod; fuklt op aj Brsd og sikker Trygned navje fuo;.: _.. og ilen el,endiges oi fatti.ge$ Eaalnd stgrkeite hun ilske< o. s. v. - Ezekiel 16 :49,50.. Paa_ en!iit, {a 100,000 Minearbejdero i pensylvanien uden Arbejtte og Midlor vandrede langs Lanale_ -v_ejene _ og sogte efter Fode, holdt 144 pengefyrster i New York et Bal, som kostede dem svimlendi Summer. Everken Marcus Antonius eller Kleopatra boltretle sig nogen Sindo i en saadatr Odselhid. Store Formlsr blov givet ud til perler og Diamanter. Ealsbaand af iniltil 200,000 Dollars'VreiAi prydede mange Halse. Et enesto # <Iisse Ealsbaand - kunde sikke"rt havs mettet alle disse Minearbejdere, af hvilke nogle maatte ern&re sig af Katte, modens andre bsgik Seiv_ mord for ikke at ss tleres Born Iicle Nod. D-ette var en aj do store Begivenhetler intlen for on saakaldt kristen Natious Selskabsverclen. >Hvilken Modsatning!< uilraaber Blaclet >Messiah's Eerald<. oos aler gives intet Middel imod dette Onde; saaledes vil dot forblivo, indtil han [Kristus] hommsr.o 26l

9 252 Sktaet ued. Httrtrutlleclon >Indtil han kommero? - Noj sna;rere: >Saaledee skal det vafa,re i, Menneskesonnens Dage<, eller at han er kommet, metlens han samler sine utlvalgte til sig og opretter sit Rige, hvorefter tlet nrrvmrentle Samtunilssystem vit blive sonderknust i en stor anarkistisk Traengsel. (Aabenbaringen 2 226,27; 19 : 15) Ligesom tlet var i Lots Dage, saaledes skal dst \tnre i Menneske' sottnens Dage, Ligesom tlet var i Noahs Dage, saaledes skal tlet veaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaare i Menneskesonnens Neruerelses Dage. - l{atth:eus 24:37; Lukas t7:26'28. BLIVER, DE RIGE DOMT TOR HAARDT? Dt amerikausk Blad siger:,tlr. YV. K. Vanderbilts Dampjagt 'Valiante' kostetle 800,000 Dollars. Dette Bvarer til -Ildbyttet af en Afgrode Daa over t5 Millioner Skapoer Hvede til 60 Conts, oller irsle Prothrktionen fra i dei'mindste 8000 Farmo paa 120 'I'onder Land. Med andre Ord: 8000 Farmero, der repra:-.enterede i10,000 Mennesker, arbejdede i Solskin og Storm for at sa tto Mr. Vanderbilt i Stand til at faa, lrygget ot saadant Lystfarioj, hvis Lige ingen ourop:eisk Fyrste bosicldor.< I uthe Arena" leeser vi folgenclo Utltalelse om de riges hjertelose Ekstravagance: udet forbrvderieke lieeer ikko saa meget i Hjertelosbed som i clen tankelose Ocfubggelse ai LykJre og Liv for at fremmo en selvisk Eolsigt' - At en oilsel Anvenclelse af Risdom til Praleri og Luksus er en Forbrydelse, bliver klirt. naar vi undersoger Sagen. Der vildc ikke va.:re nosei urietiet -som i at bygie en Stald til?00p00 Dollars for sini Eest-e. en M-illioner i Syracuse gjortle, ellor at anbringo el Service til 50p00 Dollars paa Middagsbordet, IiEesod Aetor i New York gjordo, dersom Penge var lige sa-"a frie som Luften og Vanilet; men onhver Dollar repr;es nterer en Gennomsnitsdags Arbejde. Derlor repraseuterer Stald n til?00,000 Dollars 1000 Nands Arbejde i 2 rl Aar, Den l'edrdsenterer ogsaa 700 Monn skolit; thi t06b Dollars dzekk'er Omkostnineerns lor de forsto l0 Aar af et }larns Liv. os OmlostninAerno for de naete 10 Aar bliver fuldt ud 6eta'it ved tlets Arbejde. Luksusstaltlen repr:esert r r derlor det fyeiske Grundlag lor 700 Mennoske- Elernenterne bered,es g5b Iiv o-g viscr altsaa. at Ejcren er,villig til.at (lo, so 700 for at triennesker hans I'orfangelighe,l kan nlive r itrrea ssiiiiei.. ' >The Literary Digestu siger:. "En Prmst i New England sendte. et Blcv til prrsitlentcn Ior den amerikanske Aibejderorganisation oe bad ham'i.r"- Krare,- nvorlor saa mange intelligente Arbejdere ikke i.xirke. e;:lr.ean. fik der'svar, at" een Grunh...idi,i"l*rt Kirkern-e ikke langere er i S'ympati *ea aineia""n#iirur og. Onsker og iktr-e viser Deitaielie for d;;'l-d;;;^ii_ oerser. unten ved prasterde ikke Besked derom, - sacdo ban, eller ogs_aa har de ilks Morl tit fu aer:es Fip.dikes'iole at tate. om -de arbejdendo Millioners RettiEheder oe don uret,.d _trder. De Organi8ationer, som har vpret mest v_irkningslulde i Rerning-af at hiclfdre feare''titiiaone. la. rurkeu set paa mcd rynket pande. Arbojdernes Oomark_ somlred er blevot benledot paa 'dot lrinsides., uden'at der er Drevet taget det mindste Hensyn til de Tilstande. som qpsja-a.r. p{a G,rund af det 'bitre ierva.rende'. Kirken os Gejstlighederr har gjorr'un<tskyldningoi toi or"-ioli"*,ei o.ed yje!. d r e_r blevet begaaet imod Folk ets - I nteresser, slmpett hen fordi Gerningsmrendene de riee'. Da mai spurgte bam, hvilke Midler han vilde foreslaffor at odnaa en,udsoning mellem- K-irkerne og Masserne, anbefalede'harr r\lrren at vende fuldstandigt om fra den narvarende Stilling, Han sluttedo med di5se Ord: 'b",i,,o,-it t "-ru* palis.eref med Arb_ejd,erbevagelsen, den, sonir roliet oe lige_ gylqrgt netragl, r de frygtelige Resultater af de nrrvrren-de olion_omisa-e -o-g sociale Tilstando, er ikke alene en Mod_ stalqer af M enneskeslrgtens Bedste, men en MEDDEL_ AGTIG_i al den Uret, so-m begaas imoo Mand oe X-uina., t_vor 'lid og imod vor Tids Born, som er Fremtidcns Mand os Kvinder.'n trfeclens vi saaledes lmgger Mrrke til tlisse fordommende.udtalelser om tle rige i Almindelighed, og me_ dens vi _ogsaa legger }Iarke til, hvilken Dom og"straf Herren ifolge sit Ord skal lade komme over denne Klasse som et Hele, bor vi dog som Guds Bsrn v*re meget maadeholchie i vor Bedsmmelse af de rige sour Enkeltpersoner. Herren, hvis Dom over hele fthssen er.saa streng, vil dog vare barmbjertig inrod de en_ kelte; og naar han i sin Visdom hai titintetgjort deres Solv- og Guldguder og faaet dem til at slaa ieres hovmodige Ojno ned, vil han vare naaclig og trost og

10 254 Slaget aeil Harmageilon Elernenterne beredes.zbl lmgo saatlanne, som angror tleres Solviskhetl og Stolthetl. Yi har ogsaa kun anfsrt fornuftige Forfatteres rimelige og moderate Udtalelser og ikke Anarkisters og Drommeres yderliggaaentle, og ofto meningslose Fremstillinger. For at kunne viso Maacleholtl i vor Dom er tlet gotlt for os at kommo i Hu, 1) at Udtrykket >rig< er et meget omfattende Utltryk, som ikke alene galder tle umaarlelig rige, men i manges Ojne ogsaa dem, som sa.mmenlignet med clisse kunde betragtes som fattige, 2) at tter iblantlt clem, som tle meget fattige vilde kaltle rige, or mange af de bedste og mest godgorende Mennesker, som er meget virksomne i menneskekrerlige Foreta,gender. Har tle ikke alle utlvist Selvopofrelsc, vilde vel dog ingen, som ikke selv havde fremstillet sig som et levende Offer for at tiene antlre' metl Rette kunne fordomme dem. De, som selv opofrer sig, vetl, hvorletles man skal veralsstte Selvopofrelsens Aantl, hvad enten tlen aabenbarer sig hos fattige eller rige. Man maa heller ikke glemme, at mange rige betalel meg t i Skat til offentlige Skoler, Regering, Fattig" vr sen m. m. og desutlen frivillig bitlrager til tle fattigcs Hjmlp, giver store Gaver til Skolerne, Eospitalerne og de Kirker, som tle anser for de mest vrrtlige. De, som gor disse Ting, tilskyudede af et godt og mrligt Ejerttl' og ikke.(som vi ma,a intlramme, at det under Tiden er Tilfaldet) for at vise sig eller opnaa Ros af Mennesker, skal ikke miste deres Lsn. Alle saadanne bsr ilerfor ogsaa hojagtes paa rette Ma,atle. Millionererne kritiseres meget; men i noglo Tilfaltle bliver tle maaske alt for strengt bedomt. Vi raacler vore Lasere til ikke at domms tlem ubarmhjertigt. Ogsaa tle er fanget i det narvmrentle Samfuntlssystems Arme. Skik og Brug har lanlet tleros Ilovetl og Ejerte. Falsko Opfattelser af Kristendommen, som er blevet nanet af hele Verden - rige saavel som fattige - har i Aarhuntlreclernos Lsb slitlt tle Furer tlybe, atl hvilko deres Tanker har vanclret frem og tilbaeo. De tror, al.ge bandter ret, naar de tigesorn- anare'lrue", oeres rtd og deres Evner i Overensstemmelse m"cd >Forretningsprincipperne<. Dervecl bliver d;;;; i;;- tfgter storre end Arbejdernes. Naar de saaledes har Rigtlommene i cleres Besidclelse. {91..,,du sig forpligret til ikke at lade rtem Hgt;;; Nlstebunden, men anvende noget af ilem tif -Forrtel ossaa f9r andre, enten vert ai beskaftige Arbejdere, stotte filantropiske Foretagender eller o6d ut for*_ stalte alle Slags store Fester, som i deres Ojne maaske synes at vare baade til Fornojelse for dem selv oe deres yenser jb_ en- Ejatp for deies mindro heldig itillede ftgd.* t^ Samfundet. Og er der ikke nogen Sanilhed r detto Synspunkt? En Ba,nket til 10,000 Dollars og en Lystjagt til 800,000 Dollars kommer manse Slae_ tere,.bagere, Blomsterhandlere, Modehandlere. Sverskei ^l;],iuvelerer, Arbejdere af forskeilie Sfrs, til ;"d",,. tens Bemanding bereder endvider6 Lev6brsd f"or et a"tlf- Men-nesker, som er afhangige af deres no"tlenesie.-- Som- Forhold, e_r\e nu er, er det altsaa langt beclre for de,mindro bemidlede og do fattige, at cle iigo lever i Luksus,. end 9m_- de var gerrige. Selv de, der ksber skaffer l]lr.rof:, _ d-a8li8t Brort til Tusincler, som elrers- v de v-lere arbejdsloso. klet de rigo resonnerer p*" dgr. Maade, betragter cle deres Ekstraivagancer som,.barmhjertigherlsgerninger<, og de kan mjaske have trge saa stor Ret dertil som nogle af Mitklelklassen, cler foranstalter Velgorenhecls-Konc-erter, Basarer og FL.io og kalder,det nbarmhjertigbedsarbejden. Vi sig"er ikke, ur oeres _.r remgangsmaade er rigtig, men vil blot paa. Pege, at do riges Sloseri i pengeknippe Tider ikke nod ven-orgvls betyd r, at de helt mangler Medfolelse med de fattige. De forstaar ikke bedre. Mange tnnker som saa, at om de vilde fordele deres daglige Intltagt, kuntte do ikko vrre sikre paa, at tten t<oil iem til ;A;:;;; mest trengte til Hjalpen. Selv at opsoge rlis-se i Stor_

11 256 Sl,aoet aed, Harm,aged'on byernes Fattigkvarterer er man for fin til; man maatte i hvert Tilf:eld6 lade ancire besorge Udtlelingen, og tlisse ' kunile jo findc paa at stikhe en Del af Gaverne i tleres egne L;mmer! F'sr rnan blev rig, snskede man^?ig, maaske R"igtlommen for at hunne gore godt; men Rigdommen, St6ltheden, Egenkrerligheden og oetiketten< kv&ler disse mdlere F61elser, saa at Frugten utlebiver' Dette vrre sagt for at vise, at vi ikke vil tetfardiggore rle riges taabelige Odselhed, for saa vidt som den!lti"u..i"g fra Egenknrlighetl. Ogsaa Skriften forrlornrner clen. (Jakob 5:5) IIen naar man tager art i Betragning, biiver man i Stantl til at danno sig er rona og" rig"tig Mening om Tingene til^at. have Modfolelse teii Jet,.o* odenne Verdens Gudo har tor- -og ftioo.t *.a tleni Gotler, iniltil cleres Dsmmekraft er blevet forventlt. De vil nu snart blive haardt tugtet af Herren. udenne Vertlens Gud< forblinder ogsaa tle fattige, saa at tle soger at forsvare en urig:big Fre-In- ;;"#;;h.. Saaletles- lecler han begge Parter intl i tlen store Strid. I\{en skont vi kan finde nogle Undskyldninger, som taler -Rinao.*.n" til Forsvar {or den ttarvarende SammenhobDing ut i Hrnderne paa nogle faa, skont vi kan si, at nogle a-f de rige, sarlig de mindre rige' e,r ' meeet godgorende, skont den Paastand maasl(e er at "de vinder deres Rigdom under de selvsamme Virkningtr, son galcler tor alle' skont- nogle af Iattige i,f Naturen er mindre goalg-orende og.mit dlbojelige til at vare retfrrtlige end af-cle -nogle og de i'attige, hvis Rollerne blev ombyttet, ofte fso sig mdre haarde og t1ranniskc- end do rige, hlarer Herren dog, at han vil gaa i Rette med ( som besiilder Rigdomme, forcli cle, da tlo saa, h,vor Forhoid, som gjorde dem rige, bar hen, ikko- motl tlt osne Inisressei sogte at afhielpe Misforholdene og iivne den store Forlliel mellem fattige og rige' Elementerne bereiles ZbT Den Tanke, at alle har lige stor Ret til Jortlen. Luften og Vandet, og at Samfundet, hvor Naturens Rigdomme er koncentreret i Handerne paa nogle faa, har Pligt til at give hver enkelt Adgang tii at er_ hverve sig det nodvendige, er udbredt overalt Fslgende Fortalling af en Journalist kan tjene til at belyse dette: ri Brooklyn spurgte en fattig lille piee. som eik i Skole i en eaakaldt Barnehave, sin lnrerind=e - 'Elsker meget' alvorllrt: De Gud?' 'Ja, vist gor jes "- 'Men det.' svare'de denne. det gor jeg ikke,t svare-de Bainet [eftist, - Ieg hatler bam.' L:ererinden bad om en Forklaring heroilc 'Jo'. sagrle Barnet, 'han lader Vinden blase, oi jeg'har ineci varme Kladerl han lador det sne, og der er-hirl"i mine S-ko; han lader det vere koldt. oe der e"r insen Tins i Kakkelovnen bjemme, og han goi os sultnel og M-oder havde ineen Mad til os tii Froko-st.'. Som Kommentar siger Journalisten: >Naar yi betracter Guds fuldkomne Foran-staltninger med Eensyn til materielle Rigdomme paa Jorden, saa ef det svrert, elter at man har last denne Historio, med TaalmodiEhed at betracte do rise Cudsbespotteres Seiviilfredshed. dei Iieesom den- uskvldiee liue Pige skyder Skylden for- Fattigdommens Elentiigh6tl ovor paa Gud.< Man kan imidlertitl ikke vente sig meget af de verdslige; thi Selviskhed er Verdens Aantl. Vi bar mere Grund til at vente noget af tle store og rige Mand, som bekentler sig til at v*re Kristne. Dog, disse ofrer bverken cleres Rigdom eller deres Liv, vrere sig for at tjene Evangeliet eller for at a.fhjelpe Menneskeheclens timelige Bohov. Naturligvis kommer Evangeliet forst. Vi burdo give tlot al vor Tiil, vore Talenter, vor Intlflydelse og vore Midler. Men tlen, for hvem Evangeliet er skjult, og som beherskes af de falske Opfattelser, tler stammer fra en falsk Lare, vildo ilog sikkert finde nok at gore for faklne Medskabninger i Betning af Arbejde for Afhoklssagen, Sa,mfuntlsforbeilringor, kommunale Reformer o. s. v. Det er imidlertid kun faa af de rige, som interesseror sig for noget saadant Dersom blot nogle af Verclens Millionserer besad saa meget af Kristi

12 258 Slaget aeil Harmagedon Aantl, at de paa tlenne Maatle viltle anvende tleres Begavelse, deres Midler, rleros egen og tleres dygtige MetIhjrclperes Tid, hvilke viklo vare glatle for at stotte tlem i dette, hvilko store Samfuntlsref ormer viltle Vertlen saa ikke blive Vidne til i Lobet aj et Aar! Slette Love vilde blive forandret, Offentlighedens Interesser i al Alminclelighed viltlo blive taget i Betragning og blivo beskyttet, og finansielle og politiske >Truster. vikle blive mindre m*gtigo i deres Modstand mod Folkets Interesser. Men at vente saa meget af cle rige Navnkristne er forgavesl thi tle ejer ikke tlen sande Kristendoms Aanil. De snsker hellere at kaldes >Kristne< end >Eedninger< og >Joder<, fordi tlet kristne Navn er populart nu, skont Kristi virkelige L*re ikke er mere popular nu, encl dengang han blev korsfrestet. Dette stemmer ogsaa med Guds Ord, som siger, at ikko mange store, rigo eller vise er blevet urlvalgt af Gucl til at blive Arvinger til hans Rige, men hovoclsagelig tlem, som er fattige og foragtede i denne Vertlen. Ilvor vanskeligt vil tlet ikke vare for dem, som har Rigtlomme, &t komme incl i Guds Rige! Det er lettere for en Kamel at gaa igennem et Naaleoje*) entl for en rig at gaa intl i Guds Rige. - Mattheus 19:23,21. De stakkels rige vil faa frygtelige Erfaringer at gennemgaa. Ikke alene vil Rigdommen hinclre dem fra at vinde 3)re og Eerlighecl i Guds Rige; men allerede under tlen narvarende Verdensordning vil de miste deres Fordele.,Og nu, I rige, gta,d og jamre over tle Ulykker, som kommer over etler.... I har samlet r) Det siges, at >Naaleojet< var Navnet pa^a en lille Port i do o gamle Byors Mure, eom 8om blev brugt efter Solnedgang, traar naar de qe storre Storre Porte rorle ver v&r blevet Drevel lukket tukl(et af ai Frvst Frygt rryet for lor Ansreb Angreb AnEr 0 af Fjender. Den boskrives Bom saa lille, at, 'e-n Kamel )<un kunde gaa tlorigonnem paa sine Kna, efter at Ladningen paa dens Ryg lvs var blevot fiernet. fjernet. Billedet gynes svneg at ind- I'efatte, lrefatte, at do rige maa aflmgge deres Byrder og knale ned, for tle kan befaste deree Kaldolee og Udvalgelse til en Plads i Guds Rige. El,ementerne bereiles 269 Skatle i cle sitlste Dage.< Graaden og Jammeren de fra rige vil blive hsrt oh kort ria. fliarr.a*il" i"e"o. burde fjerne al Misundelse og Begmrtighei-;;r;;;, Ejerter_ og i Steclet for fyldj ae,"' me-a ln.d"*f"" >do.stakkels rlgeu - en Meclynk,.0. oog tk-#;.k; at forandre Eerrens Domme. eftersom ".ro -* u"a. disse Domme vil retlede Ejerterne og *b". Oii.r, ga3 d-em for alt, hvaa der kaides Retfaidiehed ;"K;;- i:tc^-.1uo,ip".l ho.s rige som hos faftige. De rige vit Komme til at fole Dommene saa meget tungeref forrli de for deres Vedkommende vil medfore saa;;;;r;;; og volclsommere Forandringer. _Men hvorfor kan ikke Forholclene blive saalerles forandrel at de gradvis kan merlfsre e, lig.eli; i-;;li;; af Rigdomme og Bekvemmeligheder? "F";di V;; regeres ikke a.f Kaerlighedens Kongelov, men a,f Egenkerlighedens Lov. EGENK,4RLIGHED OG FRIHED _.De kristelige Laresatninger fremmer Ffiheden. oe Frileden leder Menneskene til at tilegne sig Ku;: -r, skaber og Uddannelse. Men Frihecl o{ fo"firf.*n farlige for Menneskenes velfaril, saafimt disse lt<he er lydige over for Knrligberlslo vens Bogstav saavel som dens Aand. Derfor har,kristenherleno, som har taget imod den kristne Frihetl og vundet sig kundskab ujen lj Ttug" Kristi Lov, anvendt sin Fri[ed og Kundskab ut des krattigere at udove sin Egenkarlighal. Derfor er Utilfreilsheden allerstsrst I Navnlristenheden. Andre Nationer er blevet delagtige i Utilfredshedeu o.g dens skade.lige Folger i samme Forhokl, som de hai tilegnet sig Kristenhedens Kundskab og Frihecl uden at tilegre sig Kristi Aand, Karlighorlens iantl. _.-De_t gamle og det nye Testamente har beeunstiqet r rrhedsaanden - ikke direkte, men indirekte. Lo;n paalagde Tjenerne at vrcre deres Eerrer unclerclanige,

13 960 Slaget oeil Earmagedon El,ementerne bered,es Ztl men tmetle ogsaa Herretne metl Straf, tlersom cle hancl' lede uretfaertligt imod tleres Tjenestefolk. I-let 1V-9 T9st9'; Drente gsr detlamme. (Se Kolossenserne 3 z 22-25; 4:l) Men Bibelen forsikrer, at sksnt der er Forskel mellem Monnosker metl Eensyn til Sind' Moral og legemlige Krafter. har Gud tmffet Foranstaltninger til en fuld Clonoprettelse, for at rige og fattige, Trrelle og frie, vise og uvise kan vintle Gutls Guast tilbage paa et fdles Stade. Intut Untlor altsaa, at Joclerne va,r et friheclselskende og oprorsk Folk, som ikke taalte at blive behersket ai antlre, saa tleres Besejrere til sidst kom til tlen Slut' ning, at tler ikke var nogen anden Maade at undertvinge tlem paa end fultlstandig at odelagge, dem som et Folk. Intet Untler beller, at dygtige Statsmmnc (selv lkke-kristne) har intlrommet, at >Bibelen er vor Frihetls Gruntlvoltlo, og at Erfaringen beviser, at hvor Bibelen er blevet brugt, har Frihed, Oplysttirtg og Fremskridt fulgt metl. Da Pavevreldet undertrykte Bibelen, hitlfsrtes dervecl utlen msrke Mitlclelaltleru' Det or en uimotlsigetig Kentlsgerning, at i tle Lantle' hvor Bibslen fintles, raatler tler den storste Frihecl c'g Oplysning, og at jo friere Bibelen kan spretles- -i et Lantl, tlei mere frit, oplyst, tlannet og frematlskridoncle er FolkeL. Mon Navnkristenhetlen har, som'ovenfor bomarket, kun tilegrlet sig Bibelens Frihetl og Oplysning, medens dens Krrlighetlslov (Frihed'ens luldkomne Lots Jakob 1 :25) er blevet tilsitlesat. Tankende Mennesker begynder nu at indse, at Kuntlskab og Friheal i Forening udgor en m*gtig Kraft, som, naar tlen leclos og boherskes af Karlighetten, kan virko meget godt, men som og$aa, tlersom alen benyttes i Egenkarlighetlens Tjenesto, kan forvoltls uondelig meget ontlt. Dotto sitlste har veret Tilfeldet i Kristenheden, hvorfor nu Samfundselementorne hurtigt boredes til >Ilclen< paa Eavnens og Gengaldolsens Dag. _ I Kemlen finder man ofte, at uskartsliee pludselig Stoffer kan blive ril Gift vect "o noruoaiiil nlensrtningen. i'i"^- Saaledes er det ogsaa mea -ae Vel- 1tgn9!ser,, som Kundskab og Frihed Trru,..J.k. n# de blivor ilandet mecl Elenk erligheden. Tii L-; urad har denne Blanding gjort Menneskehsden on stor r;eneste; men den store Forogelse af Kundshaben, som er forekommet i den senere tia, nar i Stedet for at give Kundskaben storre Magt sat Egenkrerlighetlen paa Tronen. Den dominerer og brugel Kund"skaben'og Friheden som sine Tjenere. Den regerer nu Verden og S.?t de gavnlige -:.1-u Elementer, Kundskab og Frihed, til Modstandere af Retfardighed og Fred, kundskaben tjener forst og fremmest egne literesser, og!.rihc_ den bliver til Selvraadighed, som ikke tager nog"et Een_ syn til andres Rettigheder og Friheder. - Undei de nuvarende Omstandigheder udgor derfor Egenkarlie_ heden, Kundskaben og Friheden et flygteligt Triuivuat, som bebersker og undertrykker Kristenheden gen_ nem sine Redskaber og Reprasentanter, cte riee os, mt,gtige. Det vil ikke imindre Gr.ad vare d"t.:";;; onde Triumvirat, der hersker, naar det om kort Ticl. skifter Tjenere og Reprasentanter og antager Folkemasserne som saadanne. Alle Mennesker i de civiliserede Lande _ rise os fattige, lrerde og ularde, vise og Daarer, Mait oi Kvinder - drives med faa Undtagelser af denne vmi_ dige_ Magt til nasten alt, bvad de gor i Livet. Den op_ vakker hos sine Slaver et liclenskabeligt Begar efter Stilliug, Magt. Fordele og Selvophojelsei De" faa hel_ lige, som onskcr andres nuvrrende og fremtidiee Vel. udgor et saa forsvindende Mindretal, al man knin leel ger Marke til dem. De vi.l beller ikke kunne udretie d_et gode. som de langes efter at udrette, farond derei H rre og^ Mcster har ophojot dem og givet dem Magt til :gt -Gu+ Rige at relsigne Verden. Saa lenge de er i Kodet, har de endnu behov at vaage og bedi, for

14 262 Slaget ued Harmagedon at ikke selve deres hojere Kunclskab og storre Frihetl skal blive til Ontler foi dem Yed a,t komme ind under Selviskhedens Eerretlomlne. HVORFOR DE NUV.4RENDE GUNSTIGE FORHOLD IKKE KAN VEDBLIVE Man vil maaske sige, at eftersom rige og fattigo har levet sammen i 6000 Aar' er Faren for, at de rige skal undertrykke og udarme de fattige, eller at de fattige veal Anarki skal tilintetgore ile rige, ikke storre nu end ticlligere. Men tlette er en Fejltagelse. Forholdene er blevet helt igennem forandret. Masserne har smagt Forclelene veil den hojere Kultur og lader sig ikke fratage tlisse. De vilcle heller do end atter lade sig kue' Selve Mistanken om, at cleres Born gik en fornyet Livegenskabets Fremtitl i Motle, vilde lede dem til Revolution. Det er Frygten for dette, som driver Arbej' derne til en stadig starkere Opposition' Mon er tler nogen Gruncl til at frygte noget saatlant? ViI ikke snarere den Fremgang, som har fundet Sted i tle sitlste 100, og sarlig de sidste 50 Aar, vedblive og foroges? Vi tror tlet ikke; vt anser saad&nne Forhaabninger for falske. Fremgangen i tlet sitlste Aarhuntlretle hat ifolge Gucls Vilje (Daniel 12 : 4) vreret den tlirekte Frugt af Folkenes Opvaagnen. Bogtrykkerkunsten, Dampkraften, Elektriciteten og Maskinerne har vnret Red- : skaberne dertil. Eftersporgselen efter Notlventligheclsog Lukusartikler steg plualsetig paa en saa uanet Maado, aa den til at beg]'nde med overgik clet vokpentle Tilbutl. Naar Behovet i et Land var clakket, vaagnede Folket i antlre Lande af sin lange Sovn og forlangte sin DeI af Fremskritltets Velsignelser. En Ticl lang clrog allo Klasser Nytte af dette. Industrien kuntle kun metl Vanskelighetl opdrive den nodventlige Arbojtlskra^tt til Frembringelsen af sine Artikler, til Anlaggelse af Jernbaner, Anskaffelsen af KuI o. s. v', o. s. v. Alt Elementerne bered,es S69 clette. drev Arbojdslonnen op og havde til Folee. Arbejderne at kunde skajfo sig Uedre Frd.;-'Ki;?; Boliger ;" 99 i det hele tagetlndrette -rg,i,"ilj.".t# tabelt. Dette havde atter til Folge, a't a.i'fffi' uma,adelig." Forogelse Sted i Omsrtiinegn pr" Jiu*b*_ ra&fler. Ertersp?rgselen tilskyndede til Opfindelser. l:o 9o" arbe_jdsbesparende Opiindelse "tte. Ouo o"aoj oryr i T.l. Industriens Tjeneste, indtil det nu er vany^..11c! blot loi."of9n ar tjene tit Broctet uden at benyfte moderne Maskiner. Alt dette i Forbindelse med -ff-*.. lia.n_ delen med aodre Nationer lod de arbejdera. finde et rigeligt Udkomme, medens clet har ejort manse a,r Knstenhedens Kobmand og Fabrikantei' fabelagiig rige. trfen nu nrermer i os Afstutni,ngen pa,a denne Frem_ gang. Produktionen er ailerede mange Gange storre end- Eftersporgselen -eller rettere Ksleevnen] Kina,.lapan og.indie.n producerer nu mere enil det dobbelte :1,.nvao_oe rrdlrgere har kobt i Europa og De forenede Drater. Lle sydamerikanske Stater er nesten ruinerecle og indforer nu kun en Ubetydelighecl. Dette maa fore til en Krise. Denne vilde forlanest var_e indlraadt _ i Europa, dersom dets overflodiee ir_ DeJdskratt og Kapitel ikke havde funclet Aflob "til De rorenede Stater, som nu imidlertid trues af en lignende Krjse. Dertil _kommer, at Krigene ha" ty"d;t;;-i-a;: bejdernes Rrekker og vecl derjs Oaelreggelsesvarf. *f.r[t ttyt Behov_for Arbejde. I de sidste 25"Aar ha,r AusuAe" de staaende Here lagt Beslag paa hulclrede Tusilder ar udge n&and og saaledes hindret disse fra ved Kon_ kurrence at skade deres Brodre. Men er llojdepunktet nmet, maa cler folgo en Nedgang,- som, betragtet fra et menneskeligt Standnunkt og i Lyset af Guds Aabenbaring, maa for"e til t;;;;;_ historiens store Krise. Arbejdsfonnen er atter vj at gaa nod trotls alle Anstrengelser for at holcte aen oppe,

15 264 Slaget wil Herrnoged'on Protlukterne bliver billigere og indbringer clerfor mindre. Evad vil Folgerne blive, og bvor snart vil de vise sig'/ Sammenstyrtningen vil blive pluilselig og voldsom' Ligesom en Matros, iler langsomt er klatret op til Toppen af en Mast og pluttselig falder netl, eller ligesom en meget tung Genstand, som Maskinen langsomt har Ioftet [ojt, og som plutlselig faliler netl og i sit laltt forvolcler langt storre Odelaggelse, encl om tlen alclrig var blevet loftet op, saaletles maa Menneskehetlen, efter at Kulturen har loftet den saa hojt, at clen (paa Grund af Egenkmrlighealen) ikke kan komme hojere, forst langsomfs5'nke tilbage og tlerefter - naar Krafterne svigter - fuldstantlig otlelagges vetl et pluclseligt Falcl. Da tlen Frygt, man i Begyndelsen neredo for' at Maskinerne viltle gore Skatle, ikke straks slog til, har mange bildt sig intl, at Maskinerne ikke er Fjencler af det menneskeligo Arbejtte. Det man dog tages i Bebagtning, at Frembringelsen af Maskiner gav mange SyJselsaettelse. Men den Tid vil komme, da ogsaa clenne Intlustri vil gaa tilbage. Om entl Eftersporgselen i ds sitlsto 50 Aar or blevet fem Gange storre, har tlog Maskinerne gjort Produktionen ti Gange starre, og fra alet Ojeblik af, tla Maskinerne holt tlakker Behovet, bliver cle Menneskenes Konkurrenter, selv'om cler ikke blev fabrikeret nye Maskiner, og selv om Menneskenes Antal ikke yclerligere forogetles. I tlenne Kappestriil vil Menneskene snart komme til at ligge untler. tr[askinerne er Sl'aaer af Jern, Staal, Tra, i hvilke Damp eller Elektricitet satter Liv. De kan utlfore mere og beclre Arbejdo encl Menneskeno. De har intet Sjaleliv, som behsver at plejes, cle har ingen onde Tilbojelighetler at kempe imod, ingen Bustruer og Born at sorge for; cle foler ingen -4rgerrigheal; ale tlanner ingen Fagforeninger og forlangor aldrig hojero Lon; de strejker ikke, og tle utlfsrer villig Ovorarbejde utlen ekstra Betaling. De er tlerfor langt mero snskverdige end monneskelige Sla- Elementenrc bered,es Z6b vej, T.}lre sig hvide eller sorte; og cleres Eiore er -blive, meget glade over, at deres Medmennesker saaiedes frie og uafhrengige, saa at de slippor fo, ;t h;;;-a"_ svar og Bekymring for dem. Paa deu anden Side er heller ikhe Arbejilerno blinrle. lje sej, om end uklart, hvortil clet narvarende egenkar_ lrge Nystem, sorn de selv har hjulpet frem, og unclor hvilket de endnu merl eller mod deres Viije "traller, maa_ lede. Dc ser dog cndnu ikke, at Tilstancleno er uundgaaeligc. og at de snart maa brinse dem ned i el elendig Tr.eldom, dra de ikke kan andres; merr de ser, at deres Kamp for at opnaa en piads som clisse Maskinslavers Tjenere bliver bitrere Aar for Aa.r. Som et belysende Eksempel herpaa neevner vi, at Dampkraften alene i Storbritannien og De forenede Stater tiisammerr udfsrer 386 trlillioner Menneskers Arbejde. Pressens Mand behandlcr Sagen ud fra forskelligc Synspunkter. Den ene udtaler sin Beklagelse oo.., it der, til Trods for at Maskinerne vildi kunne befri Mennesket for den storsto Del af dets SIid og Slab, alligevel endnu findes Tusincler, som ikke har T"icl eller Lejlighed til at tanke paa noget andet end dette, hvor_ fra de skal faa deres naste Maaltid. En anden ser i Eiektriciteten den.-lrlagt, som snart vil umuliggore Strejkcr, og som vil gore det muligt at clrive Kulil"ine_ arbejde med en Tiendedel af den Arbejilsstyrke, som nu behoves. Et BIad siger:,.>een [latrd 99 to DreDge kan al]erede nu Eole det Ar_ D9JO, som der for nogle Aar siden behovedes fi00 soindere ur. at go_re. l-on -[Iand udretter nu det Arbojde. som der i hans ledstcfaders Tid behovetles b0 V;;'e;; iiil v".,i srugen at-_uaskiner ved Lastningen og Losningen af Skibe k&n een.mand nu udrette 2000 foanad ArUejaEl eeo llioj r<xd. producere Bomuldstoj nok til at bekl*de 250 Men_ nesker.med, Utdt_oj til 300. Skotoj til 1000, Brsd til 200 uennesr{or.. Ug _dog or der Tusindor, som ij<ke kan kobe orsse Aftl.ttler. l)er maa v:rre noget, som ikke er i Orden. Dctte_ er :rnarkistiske Tilstalde,."or' ui,"u *"'"f f.ij.l ud ai. M6! paa hvilkeu Maad6?< Dr andet eiad' skiiver:

16 266 Slaget oeil Hannageilon 'Vor Titlsalilers store Problom er dette: Hvorledes skal vi saaledes forene vore Krafter og vore Behov, at ingen EnorEi forspiltles og ingen Nod opstaar? Naar tlette Problem- er toet. vil der lkke mere behove at vere nog n trzette. fattiie. sultne Mennesker eller Tiggere. lntot hidtil 'hernkim'nret Forslag til Bodemiddel kan genn-emr,itdi. "a"i'iitiiien -;o. -brins"er kom-.et til a.t lide tjret derved' Den ii;;.i. Lys over detto Problem, vil v*re McnneskeslzegtenS slorste Velgorer.< KVINDDLIG KONKURRENCE I 1880 var ifolge Folketallingslisterne 2,477,157 Kvinrlor beskaftiget metl lonnet Arbejde i De forenede Statsr; i 1890 var Antallet 3',914,771, og nu (i 1897) overstiqer tleres Antal 5 Millioner. Disse bliver imidlertitl ogsaa fortrzengt af'maskinerne. Saaledes har f' Eks. et Kaffebrzendori i Pittsburg for nylig anskaffet to Pakningsmaskiner, som beskrftiger 4 Kvinder, og som aj 56 Arbejdersker har gjort de 52 overfloilige' Ja, Maskinerne befrier Menneskene for meget haartlt Arbejde, men hvem vil vel underholde tlem og tleres Familier, medens ale gaar letlige? FORNU}'TIGE OG UFORNUFTIGE ANSKUELSER OG }.REMGANGSMAADER FRA ARBEJDERNES SIDE For at afverge Lonnedsattelsen har Arbejderne clannet Fagforeninger, der i hoj Grad har bidraget til at beskytte clen enkelte Arbejtlers Selvstrntligheil og hans Interesser i det hele taget. Men tlette har baaret slemme Frugter. Det har l tlet dem til kun at stole paa deres egne Krafter i Stedet for paa Gud og hans i Orclet aabenbarede Raad. Havtle de sogt Guds Veje' vikle han have ledet tlem ret. Men nu tror de ikke paa Gutl; cle mistror ham, ligesom ile mistror Menneskene, og givor sig statlig mere hen til Utilfreclshetl og Egoisme. Saaledes har Foreningerne ofte gjort Arbeiderno mere egenm&gtigo og har gjort tlem fremmede for clen Medfslelse. Bom har behersket ellers gotlhjertetle Elementerne bered,es 267 Mald iblandt cleres Arbejclsgivere, hvilke nu or ved at.komme til den Slutning, at clet er betlst,t oourua" ArbeJderne til deres onde Erfaringer med ForeninEerne, -_.Arbejderne har Ret, naar de paastaar, ut f,fuliaen..v elsrgnetser og Bekvemmeligheder burcle komme alle trge meget til gode, ikke alene clem, som er rige nok til.at skaffe sig Land og Maskiner at tjene pr"u. A._ DeJderne mener, at disse ikke burde beholde hele For_ tjenesten, men dele metl dem. Dette byder Nastekpr_ ligheden. Angaaende dette citerer cle oesaa ofte Gucls Ord. Men de synes at glemme, at medens ile forlaneer af tle rige, at do skal opfylde Nastekmrlighedens Bul, vil de selv gerne forblive untler Egenkarligheilens Eerreforyne, Er det fornuftigt at forlange af en aoden, hvad man selv ikke vil gore mocl ham? Sikkert ikke- I Almindelighed er de, som mest hajrostet forlanger at faa Lov at dele mecl de betlrestillerte, uvillige -til at rlele ud af de Goder, som de allerede selv besldder. tit dem, som er endnu mindre hsldie stillet. _ En anden Ulempe, som Egenkarligherlen forer mecl sig, er den, at Flertallet af clem, som har en sund Dommekraft, er saa helt optaget af deres egne storo Forretninger, at do ikke har nogen Tid at ofre for Arbejdernes Bedste, men ofte oveilader Fagforeningerne i ilaarlige Raadgiveres Hancler. Desuden vikle man nfppe nu mocltage gotle, modera,te Raad, selv om ale blev tilbudt. Arbejclerne har lert at vare mistank- $omme. LOVEN OM TILBUD OG EFTERSPORGSEL ER UBOJELIG OVER FOR ALLE. _ N_utidens Forretningsprincip er, som vi hart set, bla-ndt rige og fattige, snaa og store, karligheclslost, undertrykkende og selvisk. Varer og Arbejrle salges saa dyrt sorr muligt. Deres sande Varili taeis der ilike Eensyn til uden fra et selvisk Synsp,rnkg.-

17 zffi Sl,aget oeil Earrnageilon Virkningerne af Loven om Tilbud og Eftersporgsel kan ingen forandre; den rammer alle under do nu' verend.e Forretningsforholcl. Om en Farmer foresatte sig ikke at selge sin Flvode under 1 Dollar pr. Bushel, hvad viltle saa Folgen blive? I{ans Hvecle vilde raadne op, hans Hustru og Born vilde komme til at mangle Mad og Klader, hans Arbejdere vilde ikke taa,ku-nne tleres ian, og hans Kreditor, som ikke kunde faa sine Penge paa anrien Maade, vilde salge hans Farm.og Hvede og alt, hvatl han havde, for at faa sin Fordring inddrevet. Eller om en Farmer vilde beslutte sig til at latle sine Folk arbejcle kuri 8 Timer daglig for 60 Dollars om Maaneclen, ligesom Byarbejilerne, i Stedet for 12 Timor daglig for 30 Dollars om Maanetlen, saa vilcle Inn snart vare nedsunket i Grtltl. Ja, om alle Farmere hantlleale salrletles og ikke solgto tleres Protlukter til lave Priser, vilde de snart ikke kunre tomme deres Lacler; thi Ruslantl, Indien og Sytlamerika vilde cla srelgo sit Korn billigere end de i De forenede Stater. trnionens store Trang til Kapital paa den Titl' ila dens Jernbaner skulde bygges og dens Storindustrier anlagges, trak tr{iliioner af europaeiske Penge til dette Land (Amerika), og disse Millioner, som blev fordelagtig anbragt, hjalp til at skabe Unionens Blomstring. Men nu er Blomstringstitlen forbi; den daler langsomt; og intet andet end en Krig eller svzere Ulykker i andre Lande vil atter kunoe ophjnlpe Industrien ved at skaffe de fredelige Nationer meget Arbejrle. Saaledes har l. Eks. clen japansk-kinesiske Krig gjort begge clisse Nationer til store Ksbere af Krigsmateriel' og nu anvencler Japan den af Kina erholdte Krigserstatning til at bygge Krigsskibe for. Deite foranletliger' at. ogsaa antlre llagter foroger deres Flaatler. Dervecl biiver der Brug for Arbejde, som kan givo Fortjeneste. HYor meget vi entl hatler Krig, foretrrekker vi clog at se ilisse Krigsrustninger fremfor clen Arbejtlsmangelr sou Elernenteme bereiles 969 udsulter Menneskene. Latl Verclens Gakl blive for_ va-ndlet til Verdipapirer. I den kommencle Trengselstld, som nu narmer sig, vil de vare akkurat liee saa gode som Guld og Sslv. - Ezekiel?:1g; Zefanias-l :1g. - Mange indser, at Konkurrencen er en Fare; derfor bar ogsaa De forenecle Stater sat en Stopper for Kine_ seres og uvidende Europaeres Indvandring. Man sn_ sker paa den Maade at forhindre, at Arbejdslonnen synker ned til det europaiske eller det asiatiske Niveau. Andre mener, at man ved Lov vilde kunne tvinge Fabrikanterne til at satte Lonningerne saa hajt oip, at tle selv kun vikle faa en ringe Fortjeneste. tierved g-lemmer man, at saasnart Fortjenesten utleblev, vikle Kapitalen blive trukket tilbaee for at anvendes andetsteds, hvor Arbejdspriserne var billigere. Hvorledes vil det se utl om 1b Aar, dersom tlet fortsatter paa samme Maade som for narvarende - tlersom Arbejdsudbudet stadig vender sig tlerhen, hvot I snnen er hojest, meilens Kdpitalen trakker sig tilbage derfra, forcli den der ikke mere kaster saa meeet af sig? Maskinerne har rigtignok hidtil hjulpet Kapitalen; men Overproduktion maa dog fsr eller senere incltrrecle, og clen vil trykke Priserne. I Lrengtlen vil selv Trusteme komme til at staa magteslsse heroverfor, DEN GULE FARE Japans og Kinas Opvaagnen skaffer Kapitalen Anvenilelse, men giver ikke nye Lejligheder til Arbejrte. Kapitalisterne kan godt vove at anlagge Jernbaner og Fabrikker hos rlisse Folk; thi cle er ikke viltle; tlen store lllasse af clem er fredsommelige, flittige og meget nojsomme Nlennesker. Evacl vil Folgen blive, om disse l{illioner, som er taknemmeligo for en Daglon paa 2b til 50 Ore, tager Konkurrencen op med de Arbojdero, der betragter en 4 til 8 Gange saa hoj Betaling som Sultelon? Det vil ikke alene merlfore, at 50 Ore bliver betragtet som en gocl Daglon; men da Kina er i Stantl

18 270 Slaqet ued' Earmaged'on til at yde 5 Gange saa megen Arbejtlskraft som D-e forenetlo Stater' vii det ogsaa have til Folge, at 6 Mennesker kommer til at krempe om hver Placls, som betales med en Daslsn paa 60 6rc. Alleretle er der blevet o"u"ffytt.i e?n Somutasfanrik fra Connecticut (i Nordamerika) til Japa.n, og flere vil folge eft r, tiltrukne af tle laiere Arbejtlsprjser og den 'leraf folgentle storre Fortjeneste - - for Fabrikanterne' d;;;" tyske Kejsor ser >tlen gule Fareo sig' -n&rme viser tlet bersmte Billetle, som han tilsentlto Czaren' nei temstitter tle europaiske Magter som bevebneile Kvincler, tler i Lyset af et fra Himmelen ovenover tlem straalentle Kors staar paa en Bjerghojde og efter Anvisning af Engelen Mikael betragter en sort- s-ky' *o. ttig'e. op i kina, og ud fra hvilken skrakkelige sliif.urlut viser sig i flammende Lyn' Untler Billetlet staar Ortlene: oeur-opa, vogt dine helligste, Goder!< Dermetl vil han sige: Europas Nationer, slut edor sammen til Forsvar ior eclers Tro og etlers l{jem! Ikke utlen Gruntl oplortlrer det i Paris utlkommenrle Blad >Economiste Francaiso tlo europaiske Magter iii "t nr"u op med at stritles indbyrdes og-i Stetlet for esre fdles i'ront mod den truentle Konkurrence fra b.t"n. O"" britiske Generalkonsul i Shanghai, Mr' G' Jamison, utltaler aabent, at Guldmontfoilen har gjort aui ".rifigt f or Ostens Folk at kobe cle europaiske V"t"r og" tvunget dem til selv at producere 'let,rrdo"oa[., i h;ilket Arbejtle cle har haft 9l :Pd* Fremgan{, at cleres Varer nu er efterspurgte. alle Yegne' fo'tt eiiag, som hidtil har vreret fortrreffelige Kun' rler. vil saaledes snart v&re tle amerikanske' engelskot tvske os franske Fabrikanters Konkurrenter, iclet tlerer EunstisJre Forholtl tillacler tlem at slaa deres ticlligere Leoeraodot.t af Marken selv pa,a tlisses hiemlige Marketler - - og tage Brotlet fra den hvicle Arbejtler' lrleo?"tiea er tler intet at' g e. Det er en Folge a'f tlen Lov, som vi kaltler Loven om Tilbucl og Efter- Eletnenteme berdiles Z7l sporgsel. Det eneste Midilel til at afhjalpo tlet T!yk, som saa nylig er begyndt at virke, meo ion vil forogls, saa lenge Egoismen hersker, er clet af Gud for_ jrttede tusindaarige Rige med tlets Lov om Nastekar_ lighetl, og Samfundets Genrejsning paa dette Grund_ lag. Naar Europas og Amerikas Befolkning har haft hele Yerclen til Aftager af Maskinor og antlre intlustrivarer, men dog er kommet til et Funkt, hvor Forsyningen er stsrre end Eftersporgselen, og hvor Millioner af Arbejdere forgeves soger Fortjeneste, hvilken Skebne truer da ikke cle hvitle i en npi Fremtitl, naar Producenternes Antal er blevet fordoblet_? EN UDTALELSE AF MINISTEN CEAMBER,LAIN Da en Deputation af arbejdslose Skomagere i London havtle opsogt Minister Chamberlain for at becle ham om at gne sin Indflytlelse galtlencle til Gunst for Oprettelsen af SkomaEevarkstotler rundt om i Byen, udtalte han til dennie, at disse slet ikke elter i hvert Falcl blot nitllertitligt vilcle vare til nogen Iljalp, irlet de kun viltle foroge Overproduktionen og gore et Antal af dem, som nu havde et Urlkomme, brsdlose. Evatl cler vilde hjdpe dem, vilde v ere en foroget Eftersporgsel fra Udlandet. Ilerom udtalte han videre: rdersom vi opoaar det, vil I faa Arbejrle. Vi maa skafle os nye Markeder. Fra de gamle er vi delvis fortrengt ved tlen udenlanrlske Konkurrence. Kan vi ikke foroge Eftersporgselen paa de Marketler, som vi endnu behersker, eller finde nye Markeder, saa vil Sporgsmaa.let om Arbejdsloshetl, som alleretle nu er meget alvorligt, blive absolut kritisk og have uoverskuelige Folger. Dersom altsaa Regoringen bestrrber sig for at utlvide clet Omraade, over hvilket Englanrl hersker, saa gor den det slet ikke af Fjencltligheil moct ard.e, men for at sikre det engelske Folk tilstiekkelige

19 n2 Sl'aget oed, flarmagedon ltlarketler for tlets Proclukter. Hvis clon ikke bestantlig gjorde tlet, viltle tlet Ontle, untler hvilket vi alleretle tru litler, blive enilnu meget mere utaaleligt'< AIle Statsmrntl intlser meget vel denne Fare, og derfor or alle Riger mod betydelig Industri ivr-ige efter at sikre sig -nye Markeder, itlet ile frygter for, at der muligvis snait ikke vil vare flere tilovers for dem. Derfoi omgiver tle sig selv og deres Koloniet metl en Mur af Beskyttelsestoltl og har tlermed f' Eks' Eivet den amerikanske Udforsel til Afrika et tungt itag. Nu bestrrcber ogsaa Chamberlain sig for at bevreie tle hitlindtil aabne britiske Kolonier til at antage Bes'k;'ttelsestoltl, som skal holtle den amerikanske, tyske, franste og japanske Konkurrence meal Mo'Ierlatrtlets Industri ude. Ja, Menneskens taber Motlet af Frygt og- -Fowentning om tle Ting, Bom skal komme over Menneskehert"en, og tlo griber til alle mulige Mitller for at- afverge d;m. Men tlette vil v*re frugteslost' Naar Statimandene bestreber sig for at udvide tleres respektive Rigers Magtomraatle, gor de tlet ikke saa meget - for at skajfe do fattige Arbejdere Beskaftigelse - tlet er kun et Paaskutl - men snarere for at foroge Kapitalen i de storee Hcencler, for at tlisse entlnu mere kan sammenhobe Rigtlomme i tle sitlste Dage' - Jakob 5 :3. DET SOCIALE SPORGSMAAL I TYSKLAND var i Aaret 1896 vecl Arbejilernes Vertlenskongres i London Genstantl for en Samtale mellem en Metlarbejder vetl,daily Chronicleo og tlen bekentlte socialclemokratiske Rigstlagsmanil Liebknecht. Denne etklarotle over for clen engelske Journalist, at clet tyske Folk meget hurtigt viltle blive fultlstanclig tlolt i to Klasser: Proletariatet paa tlen ene Sitle, 'le storo Grunclbesidalere og Kap'italister paa tlen antlen Sitle, idet Mitlcleletantlen vilcle blive tilintetgjort' Naar det Elementerne bered,es Z7g engang var kommet saa vidt, viltle tlet katolske Cen_ inrmsparti- blive splittet og dets Tilhangere Eaa over trl enten de konservative eller de socialtlemokratiske. - Saa vildo det komme til en Afgorelse mettem Aisse. Arbejdernes Nod fsrer Liebknecht tilbage til clen meget raske Udvikling af Industrien. Bonderne sidder i Gald til op over Orene, cle har intet Haab om Forbedring af tleres Forholcl, men vil snart forstarke Arbejclerbataillonerne. Disse. tre Sporgsmaal: Agrar-, Industri- og Kapital-Sp^orgsmaalet, er det, som mere og meri deler Folket i to skarpt adskilte Lejre, og som biererler Vejen for en verdensomfattende irengiel (Revolution og Anarki), der maa gaa forurl for Olretteisen af fusind_ aarsriget Hr. Liebknecht kom som clelegeret til Arbejclernes Verdenskoagres i London Af aen nesotutlon, som der blev vetltaget, anfsrer vi folgende: >,I Betragtning-af. at Freden mellem- Folkene er s,en[ug en vf_ f orud_satning for det ixternationale Brotlerskab det os menneskelige _I-remskrirlt. og at Folkemasiril; oen ;;;;# lrke onsker Krig, da denne hitlfores ved de herskenile Klassers Havesyge ff Egoisme, id;td; dseei;t*"b';i;;a;" :_9:,.:_:S.9_ltuj-"llgl,ldeo, at tase HensJn iil Arbejdernes, e.rkrarer AroeJder- v erdenskongressen i London herved. rt der.metlem Arh-ejderne i de forskellige Nationer slet ikke bemker nogen Strirl, at tleres falles -Fiende er Kapitalist_ og uoosejerk ta.ssen. og at ded et)este Maade at Eore KriEen umurrg_ pac. er rt afskaffe Kanitalist_ og Godsejersysteiret {orrli detto er Roden ril at KrjC. derfor sa+men i -,q,.6e;aerne'ijulteigg dln Eensigt at f; dette stile; il;i;.i;i oet soorallstlsk-e SJStem: en ligelig Fordeline af produk_ liol9:.oc_ nand etsmidlerne. Indtil dette er iket, bor allc $tndighed0r mellem Nationeme udjevnes ved Voldgitts_ tlomstole i Siedet for ved Vaabenmagt NODSTILSTANDEN ER ALMINDELIO, MENNESKELIG HJ.IELP UTILSTR,,/OKKELIG Man vilclo tage fejl, dersom man troede, at Amerika trg Europa var alene om at Iide under cie mislige For. holcl. I Indien er rtet ifolge en kvindelig Misiionars

20 274 Sl'aget aed' Earmagedon Beretninger saa slemt, at den storste Del af Intlva"anerne sjeltlen kan spise sig mat. Guvernoren i Bengalen bekrrfter d tt; fuldt utl' De, som tlyrker Korn, kan ikke mrtte sig slvl tle maa forst bestride 'Ieres Skatter. 10 Millioner Inclere levecle titlligere af Haantlvmveriet; nu har Kyststrdernes Fabrikker gjort denne Forretning umulig for tlem, og ile er henvist uclelukkentle til Lantlbruget' som neppe forskaffer ilem clet notlvendige. I Syclafrika er Millioner blevet sat i Gultlgrubeaktier; men Arbejtlsforholtlene tler er meget sorgelige' I Durban har Byraaclet ansat en lljalpekomitd, som er meget virksom og sin Pligt over for cle ulykkelige fuldt bevitlst. Men er tlet ikke beclroveligt at se, at dannetle Mantl og clygtige Haantlverkero er glaile for af tlenne Komit6 at kunne erholtle 3 Shillings om Dagen for at skovle Sanrl i glodende Solhede? Mange tlriver omkring utlen nogen som helst Fortjeneste; og Durban er it<ke tlen eneste By, tler kan opvise saailanne Forholcl. Vil nu ikke tle fornuftige foretage noget imotl saatlan en Elenctighecl for at forhindre, at deres minclre begunstigetle Metlmennesker blivor knust? Vil ikke atlle Mennesker skaffe Boclemitller? Nej, Flertallet af tle begunstigetle er alt for meget optagle af at tanke paa tlerei egen Profit til helt at kunne fatte tlet farlige i Situationen. De hsrer nok cle ulykkeliges Klager og over ofte megen Velgorenhecl; men ;la ile ulykkoliges Antal hurtig tiltager, marker mange begunstigecle' at tte clog ikke kan afhjalpe Onilet i Almindelighed' De vrenne-r sig til det, glatler sig over deres egne Forilele og soger at glemme tle anclres Ulykke. Nogle faa begunstigetle ser noget klarere, og bla'ntlt disse er mange Fabrilianter, Bjergvnrksejere o' a' De intlser Vanskeligheden og vilde gerne afhjzelpe den; mer kan de deti Nejl D-e kan kun ubetydeligt hjalpe, Elementeme bered,es 275 1ea tf at" forebygge og linclre d.en varste Nstl i cleres egen. ^reds; men det nuvarende Samfundssvstem ka 9J jkt. loranclre, "ia^ ikke skaffe fonf.urr.""1" Yerden. ut Tillige - indser cle, at Konkurreoc*ii*."-irAvendig for at drive de af Naturen hgegylaige iil;;- bejtle, og at den altsaa ikke uden "ia".-u, odl *oi" som_ helst Erstatning, kunde forsvinrle, uclen ut h1j" verden derved vilde licle Skade. Saaledes er det cla klart, at intet Menneske og intet Samfuntl al Mennesker kan forandre a.o nu"i.."a-" Tingenes Tilstancl. Alene Herren kan, som Sk;if;;" viser, ved- sin ifagt.og Visclom gore'detta b; ;; ltu gote det; han vil oprette et fuldkomment Sam_ Iundssystem, hvis Grundlag ikke vil blive Egoisme,,men Sarlighed og Retf ;rlighed. For at djr kau olrve Plads for dette System, maa imidlerticl det nu_ verende.fuldstandig omstyrtes og tilintetgores. Den nye. Yin haldes_ikke i gamle Lederflasker;"heller ikkt se-ttes en ny Klud paa et gammelt Klaclebon. Saa_ ledes^ kan vi da, fultle af Medlidenhed baacle med rise og_ fattige under de kommencle Tlangsler, bed'e:,*91-u tlit Rige; ske din vilje, som'i fiiil;i* saaledes og paa Jordenn, selv om'guds Vredes nd E;;; torud, hvortil Elementerne, saaledes som vi nu har set, allerecle sr forberedte.