Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET. Stor forskel på lønnens betydning"

Transkript

1 Organisation for erhvervslivet 10. november 2008 Tema om Løn LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN STÆRKT UNDERVURDERET AF CHEFKONSULENT JAN STORM THOMSEN, Lønnen udgør reelt op til øre, hver gang en virksomhed producerer for en krone. Der står i skarp kontrast til virksomhedernes egne driftsregnskaber, hvor lønnens betydning ser mindre ud. Forklaringen er, at kun de direkte lønudgifter er synlige i driftsregnskaberne, mens de indirekte lønomkostninger hos f.eks. underleverandører er skjulte. Danske virksomheder har reelt en samlet lønudgift på mellem og øre ud af hver krones produktionsværdi. Lønandelen er størst i serviceerhvervene og lavest i transportvirksomheder, mens den for fremstillingsindustrien udgør øre for hver gang, der fremstilles for en krones værdi. Stor forskel på lønnens betydning Pct Direkte lønudgift som opgjort i virksomhedernes driftsregnskab, Transport Fremstilling Handel Service Samlet lønindhold direkte og indirekte lønudgifter pr. indtægtskrone, Anm.: Service svarer til Danmarks Statistiks kategori forretningsservice m.v. DI-beregninger på grundlag af inputoutput tabeller fra Danmarks Statistik

2 LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN UNDERVURDERES STORT DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 2 Tallene fremgår af en DI-analyse baseret på Danmarks Statistiks inputoutput tabeller. Analysen, der udover den direkte aflønning af egne medarbejdere også medregner lønudgifterne hos virksomhedernes danske underleverandører, viser, at lønudgifterne betyder langt mere for virksomhedernes konkurrenceevne, end man umiddelbart kan læse ud af driftsregnskaberne. At virksomhedernes driftsregnskaber kraftigt undervurderer lønnens betydning som konkurrenceparameter gælder ikke mindst inden for handel. Her viser driftsregnskaberne, at lønnen i gennemsnit kun udgør ni pct. af omsætningen, mens tallet er ca. pct. inden for fremstillingsindustri. DE SKJULTE LØNOMKOSTNINGER Virksomhederne har, udover de direkte lønudgifter der fremgår af driftsregnskabet, også udgifter til køb af forarbejdede varer fra danske underleverandører. Inden for fremstillingsindustrien udgør varekøb fra underleverandørerne i gennemsnit pct. af virksomhedernes omsætning. Inden for handel udgør varekøbet hele pct. af omsætningen. Løn hos underleverandørerne skal medregnes En stor del af virksomhedernes udgifter til varekøb er naturligvis forårsaget af, at underleverandørerne også har afholdt lønudgifter i deres produktion. Men størrelsen af disse indirekte lønudgifter kan ikke aflæses i virksomhedernes driftsregnskaber. Et mere fuldkomment indtryk af lønnens betydning i det samlede omkostningsbillede kan man få ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks input-output tabeller. Når man medregner lønudgifterne hos virksomhedernes danske underleverandører, kommer man frem til, at en stor del af lønudgifterne i virkeligheden er skjulte i virksomhedernes driftsregnskaber. Virksomhedernes øvrige udgifter er vanskelige at påvirke. I mange brancher medgår således et betydeligt input af importerede råvarer og halvfabrikata, som næppe vil kunne anskaffes billigere af danske virksomheder end af udenlandske konkurrenter. Ligeledes vil danske virksomheder ikke kunne aflønne den investerede kapital billigere end i andre lande, hvis der skal kunne tiltrækkes kapital til Danmark.

3 LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN UNDERVURDERES STORT DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 3 PRES PÅ KONKURRENCEEVNEN Danske virksomheder oplever fortsat en forringelse af konkurrenceevnen over for udlandet. Det er resultatet af, at danske lønninger over en længere årrække er steget mere end hos konkurrenterne i udlandet. Lav tysk lønstigningstakt presser danske virksomheder Det samme billede gør sig gældende i. Timefortjenesten inden for de danske fremstillingsvirksomheder steg således med, pct. på årsbasis i. kvartal. Hos Danmarks vigtigste eksportmarkeder var den tilsvarende stigning på, pct. i gennemsnit. Danske lønstigninger højere end i udlandet Procentvis årlig ændring Stigning i timefortjeneste inden for fremstillingsindustri Danmark Udland Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik og egne beregninger Det er især den meget lave tyske lønstigningstakt, der i mange kvartaler har presset den danske konkurrenceevne. På det seneste er der også sket en afdæmpning i lønstigningstakten inden for fremstillingsindustrien i Sverige. Her aftog lønudviklingen til, pct. på årsbasis i. kvartal. Inden for fremstilling i Danmark må der forventes en aftagende lønstigningstakt i de kommende kvartaler, idet reguleringerne ved de lokale lønforhandlinger har været lavere i år end i. Men samtidig vil en fortsat afdæmpning i den udenlandske lønstigningstakt lægge yderligere pres på danske virksomheders konkurrenceevne. REKORDHØJE DANSKE ARBEJDSOMKOSTNINGER Som følge af, at den danske lønudvikling igennem en lang periode har været højere end i de fleste andre lande, er de danske arbejdsomkostninger kommet op på et rekordhøjt niveau. Svensk Näringsliv udarbejder hvert år en statistik for arbejdsomkostningerne inden for fremstilling i en række lande. I den nyeste statistik, der gør status for, ligger Danmark på en andenplads med hensyn til niveauet for arbejdsomkostningerne. Førstepladsen indtages af Norge. Danske lønomkostninger næsthøjest

4 LØNNENS BETYDNING FOR KONKURRENCEEVNEN UNDERVURDERES STORT DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 4 Høje danske lønomkostninger Norge DANMARK Tyskland Finland Holland Belgien Schweiz Østrig Sverige Storbritannien Canada Australien Frankrig USA Irland Italien Japan Spanien New Zealand Singapore Portugal Tjekkiet Estland Beløb i kr Arbejdsomkostninger per time for arbejdere inden for fremstilling,. Løn for arbejdet tid Øvrige arbejdsomkostninger Svensk Näringsliv RELATIV SVAG PRODUKTIVITETSUDVIKLING Den relativt høje danske lønudvikling kunne dække over, at produktiviteten i danske virksomheder er højere end i virksomhederne på de vigtigste eksportmarkeder. Det har imidlertid ikke været tilfældet. Siden er de danske lønomkostninger pr. produceret enhed tværtimod steget med pct., mens de sammenvejede udenlandske enhedslønomkostninger kun er steget med pct. Virksomhederne fra Danmarks to største samhandelsparter, Sverige og Tyskland, har været meget bedre til at få øget produktivitet for lønkronerne og har derfor haft en mere gunstig udvikling i enhedslønomkostningerne. I Tyskland har det siden været muligt at øge produktiviteten pr. udbetalt lønkrone. Produktiviteten har ikke forbedret konkurrenceevnen Stigende danske lønomkostninger Japan Ungarn Norge New Zealand Italien DANMARK Spanien Australien Canada Luxembourg Portugal Slovakiet Tjekkiet Storbritannien Frankrig Holland Belgien USA Sydkorea Finland Sverige Østrig Tyskland Udviklingen i enhedslønomkostningerne siden Anm.: Private sektor, eksklusiv landbrug, sæsonkorrigerede kvartalstal. OECD Pct

5 DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 5 JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER AF KONSULENT ALLAN SØRENSEN, Jo større del af lønnen, der afhænger af de opnåede resultater, jo bedre bliver resultaterne. Både når det gælder virksomhedens overordnede resultater og de enkelte medarbejdernes produktivitet og loyalitet over for virksomheden. Det viser en undersøgelse blandt DI-medlemmer. Virksomheder, der bruger resultatløn i aflønningen af deres medarbejdere, oplever en positiv effekt på både virksomhedens overordnede og de berørte medarbejderes resultater og produktivitet. Mere end otte ud af ti virksomheder angiver, at resultatløn har en positiv effekt på de opnåede resultater og produktiviteten. Bare en halv pct. har oplevet, at brugen af resultatløn forringer produktiviteten. Sådan oplever virksomheden effekten af resultatløn De berørte medarbejderes resultater/produktivitet Virksomhedens overordnede resultater/produktivitet Medarbejdernes tilfredshed Medarbejdernes loyalitet/vi-følelse Virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere Samarbejdet mellem medarbejderne Virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere Positiv effekt Ingen effekt Negativ effekt DI's undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder Medarbejdernes kompetenceudvikling Pct Resultatløn har også en positiv virkning på medarbejdertilfredsheden og evnen til at fastholde medarbejdere. Således oplever pct. af virksomhederne, at brugen af resultatløn har en positiv effekt på medarbejdernes tilfredshed. Omvendt er det kun, pct. af virksomhederne, der siger, at indførelse af resultatløn har forringet medarbejdertilfredsheden. Og seks ud af ti virksomheder angiver, at der er en positiv effekt på virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere ved at bruge resultatløn. 75 pct. oplever større tilfredshed

6 JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 6 Formålet med at bruge resultatløn er at motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats for at opnå nogle ønskede resultater. Resultatløn fungerer ofte som et belønningssystem i form af tillæg til den faste løn. Resultatlønnen afspejler således virksomhedens resultatudvikling eller værdiskabelse. For de virksomheder, der bruger resultatløn, udgør den resultatafhængige del af lønnen gennemsnitligt ti pct. af den samlede løn. Oftest er der ingen garanti for udbetaling af resultatløn. Dette kommer an på, om de opstillede resultatfaktorer bliver opnået i tilfredsstillende omfang. Undersøgelsen viser også, at virksomhederne i højere grad oplever en positiv effekt på resultaterne/produktiviteten, desto større andel af lønnen, der kommer fra den resultatafhængige løn. Jo mere resultatløn fylder, jo bedre er resultaterne Resultatafhængig løn i pct. af samlet løn Under 5 pct. 5 9 pct pct. 20 pct. og derover Virksomhedens overordnede resultater/produktivitet 65,5 83,1 88,9 86,4 De berørte medarbejderes resultater/produktivitet 78,7 89,4 90,9 95,5 Virksomhedens evne til at tiltrække medarbejdere 32,0 52,8 54,1 60,9 Virksomhedens evne til at fastholde medarbejdere 49,1 57,6 61,1 69,6 Samarbejdet mellem medarbejderne 55,6 56,1 48,8 50,0 Medarbejdernes tilfredshed 71,9 80,3 65,1 78,3 Medarbejdernes kompetenceudvikling 33,3 40,4 38,5 50,0 Medarbejdernes loyalitet/ vi-følelse 54,5 63,3 54,3 63,6 Effekt ved brugen af resultatløn/ bonus sammenholdt med størrelsen på den resultatafhængige løn Andel der angiver en positiv effekt. Kun timelønnede medarbejdere DI s undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder. DESIGN AF LØNSYSTEM HAR BETYDNING Designet af virksomhedernes lønsystem varierer mellem medarbejdergrupper og virksomheder. I hovedparten af de lønsystemer, der vedrører resultatløn/bonus, bliver udbetalingen beregnet på baggrund af en til fem resultatfaktorer. Og i cirka pct. af virksomhederne er resultatudmålingen udelukkende baseret på målbare faktorer f.eks. produceret mængde, tidsforbrug, omsætning, spild og dækningsbidrag mens der i de øvrige lønsystemer også indgår vurdérbare faktorer som f.eks. samarbejde, fleksibilitet og personlig performance.

7 JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 7 På timelønsområdet er den resultatafhængige del af lønnen typisk afhængig af gruppens eller afdelingens resultater, mens funktionærer i større grad modtager resultataflønning efter individuelle præstationer eller efter hele virksomhedens resultater. Der kan også være tale om en kombination af de to. Resultater går ofte på en gruppe eller hel afdeling Effekten af resultatløn på de berørte medarbejderes resultater/produktivitet Funktionærer på højt kvalifikationsniveau Andel af virksomheder, der har positive erfaringer med resultatløn Øvrige funktionærer Resultatløn for individuelle resultater Timelønnede Pct Der er tendens til, at resultatløn baseret på individuelle eller gruppens resultater giver en større positiv effekt på de berørte medarbejderes produktivitet, end resultatløn der er baseret på hele virksomhedens resultater. Resultatløn for gruppens/temaets resultater Resultatløn for hele virksomhedens resultater DI's undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder En forklaring kan være, at det ofte kan være svært for den enkelte medarbejder at gennemskue den direkte effekt af egen indsats på virksomhedens samlede resultater. Hele virksomhedens resultater er en sum af alle medarbejdernes performance kombineret med eksterne forhold som f.eks. underleverandører og efterspørgsel. Under en halv pct. af virksomhederne har oplevet en negativ effekt ved brugen af resultatløn, og i alle tilfælde har resultatlønnen været baseret på hele virksomhedens resultater. På tværs af virksomhederne er der variation i de resultatfaktorer, der ligger bag udmålingen af resultatlønnen. På timelønsområdet måles der ofte på den producerede mængde og tidsforbruget, men også faktorer som spild og reklamationer kan indgå. Hver fjerde virksomhed bruger også vurdérbare resultatfaktorer som f.eks. samarbejde og fleksibilitet. Målbare faktorer giver de bedste resultater

8 JO MERE RESULTATLØN, JO BEDRE RESULTATER DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 8 Målbare faktorer står stærkest Der er tillid til beregningerne Medarbejderne er tilfredse med systemet Medarbejderne kender og forstår systemet Er en hjælp til at nå fastlagte produktionsmål Er en administrativ byrde Pct Andel af virksomheder, der svarer i høj eller nogen grad på følgende udsagn for timelønnede Vurdérbare eller en kombination af mål- og vurdérbare resultatfaktorer Kun målbare resultatfaktorer DI's undersøgelse af resultatløn/ bonus, der bygger på svar fra ud af. adspurgte medlemsvirksomheder Ved kun at bruge målbare resultatfaktorer oplever virksomhederne, at det er nemmere at opnå tillid til systemet blandt virksomhedens timelønnede medarbejdere. Medarbejderne kender og forstår i højere grad lønsystemet, hvis der kun benyttes målbare resultatfaktorer, og samtidig er de også mere tilfredse med systemet. Et lønsystem, der er baseret på målbare resultatfaktorer, er nemmere at styre efter, og dermed er det også nemmere at nå fastlagte produktionsmål. Samtidig formindskes den administrative byrde ved kun at bruge målbare faktorer. ARTIKLEN UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH

9 DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 9 RESULTATLØN GIVER HØJERE PRODUKTIVITET AF CHEF FOR LØNSYSTEMER STEEN NIELSEN, Virksomheder, der anvender resultatløn, øger produktiviteten med ti procent i gennemsnit, hvilket svarer til. kroner om året pr. fuldtidsansat. Det fremgår af en undersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. Virksomheder, der anvender resultatløn i aflønningen af deres medarbejdere, har højere produktivitet end virksomheder, der ikke bruger resultatløn. Således skabes der i virksomheder med resultatløn gennemsnitligt en produktionsværdi på godt. kr. om året pr. fuldtidsansat, mens det tilsvarende tal for virksomheder uden resultatløn er godt. kr. Produktivitetsgevinsterne viser sig både, når resultatlønnen gælder for timelønnede og funktionærer. Resultatløn giver højere produktivitet kr Funktionærer Timelønnede Gennemsnitlig produktionsværdi pr. fuldtidsansat Anm.: Baseret på fremstillingsvirksomheder vedrørende funktionærer og fremstillingsvirksomheder vedrørende timelønnede. Oplysninger for. Resultatløn Ikke resultatløn DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik Hos omkring hvert tredje medlem af DI udgør resultatløn i dag en del af den samlede lønpakke. Hensigten med resultatløn er at skabe bedre resultater til fordel for både virksomhed og medarbejdere. Fra virksomhedens synspunkt kan resultatlønnen bruges til at understøtte virksomhedens forretningsmæssige mål og dermed udvikle virksomheden. Det bliver samtidig lettere at fastholde de dygtigste medarbejdere. For medarbejderne består fordelen i større arbejdsglæde, blandt andet gennem et styrket samarbejde om at nå de konkrete mål. Understøtter forretningsmål og fastholder medarbejdere

10 RESULTATLØN GIVER HØJERE PRODUKTIVITET DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 10 Resultatløn går ud på at honorere en ekstra indsats ved at skabe sammenhæng mellem resultater og aflønning. Resultatløn kan være individuel eller omfatte en gruppe af medarbejdere. Traditionelt har aflønning efter resultater været rettet mod produktionsmedarbejdere og sælgere, men i dag er alle typer medarbejdere omfattet af resultatløn. Resultatløn medvirker til at øge forskellen mellem de højeste og laveste lønninger. På virksomheder, der bruger resultatløn for timelønnede, er lønspredningen således gennemsnitligt pct. point højere end på virksomheder, der ikke bruger resultatløn. Det vil sige, at forskellen mellem den bedst lønnede fjerdedel og den dårligst lønnede fjerdedel af medarbejderne er kroner pr. time i virksomheder med resultatløn, mens den er kroner pr. time i virksomheder, der ikke anvender resultatløn. Øget lønspredning Resultatløn til funktionærer øger også lønspredningen, men ikke i lige så høj grad som for de timelønnede. I gennemsnit øges lønspredningen for funktionærer med cirka det halve, sammenlignet med de timelønnede. Højere lønspredning i virksomheder med resultatløn Pct. point Funktionærer Timelønnede Forskel i lønspredning på virksomheder henholdsvis med og uden resultatløn Anm.: Lønspredning er målt som forskellen på smalfortjenesten for øvre og nedre kvartil i procent af medianen. Figuren er baseret på. funktionærer på fremstillingsvirksomheder og. timelønnede på fremstillingsvirksomheder. Oplysninger for. DI-beregninger på grundlag af data fra Danmarks Statistik Andre undersøgelser fra både Danmark og udlandet viser ligeledes, at brugen af resultatløn medfører højere produktivitet. Eksempelvis har professor Tor Eriksson fra Handelshøjskolen Aarhus Universitet dokumenteret, at resultatløn blandt danske ledere øger produktiviteten med pct.

11 RESULTATLØN GIVER HØJERE PRODUKTIVITET DI INDSIGT NOVEMBER 08 SIDE 11 SÅDAN HAR VI GJORT Undersøgelsen er baseret på en sammenkobling af oplysninger om enkeltvirksomheders lønsystemer med de samme virksomheders regnskabsoplysninger. Analysen er foretaget af DI ved hjælp af Danmarks Statistiks Forskningsservice. Lønsystemoplysningerne stammer fra en spørgeundersøgelse blandt fremstillingsvirksomheder. Heraf har virksomheder afgivet oplysninger om lønsystem for funktionærer og virksomheder for timelønnede. Undersøgelsen blev foretaget i november. Regnskabsoplysningerne er indsamlet af Danmarks Statistik. Oplysningerne vedrører henholdsvis produktionsværdi og antal ansatte (årsværk) i. Endelig er beregningerne vedrørende figuren med lønspredning baseret på indberetningerne til DA's Strukturstatistik.

12 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16

Andre veje til produktivitet. 02. nov. 16 Andre veje til produktivitet Anders Søndergaard Larsen Andre veje... 02. nov. 16 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 2 Produktivitet forsimplet p = output/omkostninger 3 Industriproduktion

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danske regioner langt fra Europas førende

Danske regioner langt fra Europas førende D Indsigt Nummer 5 8. Marts 2006 Danske regioner langt fra Europas førende A F Ø K O N O M I S K K O N S U L E N T H A N S U L D A L L - P O U L S E N, h u p @ d i. d k 5 Omkostninger til løn undervurderes

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Nyt om løn, februar 2014

Nyt om løn, februar 2014 Nyt om løn, februar 214 BASERET PÅ 4. KVARTAL 213 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL 213 På DA-området steg lønomkostningerne 1,6 pct. fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 213, hvilket er det samme som forrige

Læs mere

Lønforhandling for funktionærer. 15. apr. 13. Informationsmøde. Oversigt. 1 Konjunkturer. 2 Konkurrenceevne. 3 Lønudvikling

Lønforhandling for funktionærer. 15. apr. 13. Informationsmøde. Oversigt. 1 Konjunkturer. 2 Konkurrenceevne. 3 Lønudvikling Lokale lønforhandlinger for Lokale lønforhandlinger for Underdirektør Sanne Claudius Stadil, scs@di.dk Underdirektør Steen Nielsen, snn@di.dk Aktuelle konjunkturer og lønudvikling 3 Oversigt 1 Konjunkturer

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn, juni 2013 Nyt om løn, juni 2013 BASERET PÅ 1. KVARTAL 2013 1 SVAGT STIGENDE LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 2013 Lønomkostningerne inklusive lønreguleringer og ændringer i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, maj 2016 Nyt om løn, maj 1 BASERET PÅ 1. KVARTAL 1 FORTSAT UÆNDRET LØNUDVIK- LING I 1. KVARTAL 1 Uændret udvikling i lønomkostningerne på DA-området for tredje kvartal i træk. DANSK LØNUDVIKLING LIDT OVER UDLANDETS

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Trim virksomhedens aftaler

Trim virksomhedens aftaler Trim virksomhedens aftaler - Contract governance Danske arbejdsomkostninger i top Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde 1995 og 2008 US-dollar pr. time Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, juni 2015 Nyt om løn, juni 21 BASERET PÅ 1. KVARTAL21 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 1. KVARTAL 21 Lønomkostningerne inden for DA-området er siden 1. kvartal 214 steget med 1,8 pct. Dette er,1 pct.-point mere i forhold

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, august 2016 Nyt om løn, august 1 BASERET PÅ. KVARTAL 1 STABIL LØNUDVIKLING FORT- SÆTTER I. KVARTAL 1 Stabil udvikling i lønomkostningerne på DA-området DANSKE LØNNINGER STIGER MERE END UDLANDETS For andet kvartal

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder

Væksten i udlandet tendere til at være lidt større end i Danmark, hvilket kan give eksportmuligheder NOTAT 16_1206 - POUL - 20.12. KONTAKT: POUL PEDERSEN - PP@FTF.DK - TLF: 33 36 88 48 Økonomiske nøgletal I lighed med tidligere år har sekretariatet i forbindelse med overenskomstforhandlingernes påbegyndelse

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse

Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse Organisation for erhvervslivet December 2009 Forventninger om svag bedring i omsætningen men lavere beskæftigelse Af økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Virksomhederne er gennemsnitlig set blevet

Læs mere

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER

SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 SYGEFRAVÆRET ER PÅ VEJ NED I PRIVATE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Ved at sætte målrettet ind mod sygefravær er det lykkes

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Den 19. juni 2012 Ref. DLOE, CPD Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal Lønudviklingen 1. kvartal 2012 Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var 1,7 pct. i 1. kvartal 2012, og dermed

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING

TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING TILLIDSBREVET KLAR TIL FORHANDLING Forår er lig med lønforhandlinger. Og ligesom den danske vinter er mild, blæser der også lune vinde ind over de danske industrivirksomheder. Eksporten har det godt, og

Læs mere

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen

Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Kontakt Frederik I. Pedersen 29. januar 2018 Danmark ligger i den lave ende, hvad angår manglen på arbejdskraft i EU Alle EU-lande, som det har været muligt at måle på, melder om mangel på arbejdskraft. Helt overordnet ligger indikatorerne

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Virksomhederne venter

Virksomhederne venter Organisation for erhvervslivet 29. april 29 Virksomhederne venter NEDgang i andet kvartal Af Økonomisk KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Danske virksomheder vurderer, at nedgangen i dansk økonomi vil

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere