Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

Transkript

1 Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

2 Indledning... 3 Den samlede klimapåvirkning... 4 Energi... 5 FAKTABOKS MÅL... 5 Klimapåvirkning fra energiforbrug... 5 Klimainitiativer for energi Landbrug... 7 Klimapåvirkning fra landbrug... 7 FAKTABOKS MÅL... 7 Klimainitiativer for landbrug Transport... 8 Klimapåvirkning fra transport... 8 FAKTABOKS MÅL... 9 Klimainitiativer for transport Andre emissioner... 9 Industri... 9 FAKTABOKS MÅL... 9 Klimapåvirkning fra industri... 9 Klimainitiativer for industri

3 Indledning Herning Kommunes Klimaplan opstiller mål for reduktion af klimabelastningen i kommunen som geografisk område. Målene søges opfyldt igennem en række fokusområder, hvortil der er knyttet initiativer, som skal føre til reduktion af CO 2-udledningen. CO2-udslippet sker som følge af forskellige samfundsaktiviteter. Det forventes, at udviklingen foregår langsomt, og at der vil forekomme variationer, som snarere er udtryk for konjunkturudsving end regulære klimaforbedrende ændringer. Dataindsamlingen til kortlægning af CO 2-udledningen er omfattende og tidskrævende. Det er derfor valgt kun at foretage opgørelserne hvert andet år. Dette passer med en status midtvejs og afslutningsvist i forhold til klimaplanens 4-årige periode. 3

4 Den samlede klimapåvirkning Det er Herning Kommunes vision at være blandt de kommuner, der har den laveste CO2- udledning pr. indbygger. Derfor har vi med Klimaplan opstillet flg. reduktionsmål for klimaområdet: MÅL FAKTABOKS 25 % reduktion af CO2-udledningen ( ) 15 % reduktion af samlede drivhusgasser ( ) 35 % reduktion af samlede drivhusgasser ( ) Den samlede udledning af drivhusgasser i Herning Kommune er i 2011 opgjort til tons. Det er 10 % mindre end i 2009, og 12 % mindre end klimaplanens basisår Ser vi på den rene CO2-udledning (dvs. udledningen uden bidrag fra landbruget), er der tale om en reduktion på 17 % siden 2009 og 21 % i forhold til Fortsætter tendensen vil klimaplanens overordnede reduktionsmål for 2015 være opfyldt inden udgangen af Den økonomiske situation har imidlertid stor betydning for produktiviteten i samfundet og dermed for klimabelastningen. Den opgjorte klimabelastning for 2011 svarer til en udledning på 8 tons CO 2 ækv pr. indbygger i Herning Kommune, mod landsgennemsnittet som lå på 11 tons pr. indbygger. Faldet i CO2-udledningen skyldes et lavere energiforbrug og en gradvist mere grøn energiproduktion. I de offentlige institutioner er der sket et fald i forbruget efter indførelse af energimærkeordningen i 2009, hvilket har reduceret CO 2-udledningen. Det samme er sket via den stigende tilslutning til fjernvarme fra individuel opvarmning. Dertil kommer en stigende andel af biomasse og vedvarende kilder i energiproduktionen. Men tendensen er ikke generel. I landbruget er det opdyrkede areal blevet større, og på transportområdet er personbiltransporten øget. For disse to sektorer er udviklingen altså gået den modsatte vej, imod øget CO 2-udledning. Samlede CO 2-udledning [ton CO 2 ækv/år] [%] [%] Lossepladsgas og spildevandsslam Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarmeforbrug Elforbrug Transport Landbrug CO 2 ækv i alt Udledning af CO, SO 2, NO x og partikler indgår ikke i opgørelsen, men behandles i afsnittet om luftkvalitet. 4

5 Energi Energiforbruget består af el- og varmeforbrug. I Herning Kommune er hovedparten af fjernvarmeproduktionen baseret på CO2-neutrale brændsler, hvilket betyder, at CO2- udledningen fra energiforbruget er ret lav. FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområder for energi: 100 % vedvarende energi i fjernvarmeforsyningen inden 2030 Fjernvarmens virkningsgrad min. 95 % og nettab max. 15 % senest 2030 Alle naturgasejendomme skal konverteres til fjernvarme eller anden CO 2-neutral varme inden 2030 Energibesparelser i bygninger skal sikre reduktion på tons CO2 inden 2030 Vindmøllekapaciteten skal øges med mindst 60 MW inden 2030 Klimapåvirkning fra energiforbrug El bidrager med 7 % af den samlede CO2-udledning i kommunen. Forbruget er opgjort på basis af elkundernes målte forbrug 1. CO2-udledningen er beregnet på basis af el produceret i Vestdanmark 2 fratrukket den mængde vedvarende energi (VE), som er produceret i kommunen. I 2011 var CO 2-udledningen fra el ton CO 2, hvilket er 55 % mindre end i 2009, og 60 % mindre end i 2007 (tabel 2). Elforbrug [ton CO2 ækv/år] Togdrift Bygge og anlæg Offentlige institutioner Landbrug og gartnerier Handel og service Husholdninger Industri Elforbrug i alt Tabel 2 Det markante fald skyldes dels at VE nu udgør 84 % af elforsyningen, dels at der de seneste år har været øget fokus på energibesparelser. I 2011 blev der produceret 19 % mere VE end i Affaldsforbrændingsanlægget Knudmoseværket blev lukket i 2009, hvorefter denne del af energiproduktionen er sket på Herningværket. Det overvejende biomassefyrede Herningværket 3, som er hovedleverandør af el til Herning by, har fra 2009 til 2011 øget andelen af naturgas/gasolie fra 27 % til 32 %, mens andelen af biomasse på værket er reduceret fra 71 % til 68 %. Dette har en betydning for, hvor meget CO2 der udledes pr. produceret MWh (tabel 3). 1 Kilde: EnergiMidt 2 Kilde: 3 Herningværket blev i 2009 ombygget til at kunne håndtere en energiproduktion baseret på 100 % biomasse. 5

6 Godskrevet emission fra VE [ton CO2 ækv/år] Affaldsforbrænding Biogas Vindkraft Træ/biomasse VE-elproduktion i alt Tabel 3 Fjernvarmeforbruget bidrager med 5 % af den samlede CO2-udledning i kommunen. I 2011 blev der udledt ton CO 2 fra fjernvarme, hvilket er 14 % mindre end i 2009, og 3 % mindre end i Forbruget har været stigende siden 2007, men CO 2-udledningen fra fjernvarmen er faldet i takt med øget brug af biomasse i produktionen. Fjernvarmeforbrug [ton CO2 ækv/år] Landbrug og gartnerier Industri Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Fjernvarmeforbrug i alt Tabel 4 Individuel opvarmning tegner sig for 6 % af den samlede CO 2-udledning, hvilket gav anledning til tons CO 2 i Det er 37 % mindre end i 2009, og 51 % mindre end i 2007 (tabel 5). Årsagen er øget tilslutning til fjernvarme samt fald i forbruget af procesvarme i industrien. Sidstnævnte tolkes hovedsageligt som et udtryk for lavkonjunktur. Varmeforbruget fra oliefyr er reduceret med 50 % og fra naturgasfyr med hele 79 % siden Individuel opvarmning [ton CO 2 ækv/år] Landbrug Handel og service Husholdninger Industriel procesvarme Individuel opvarmning i alt Tabel 5 4 Σ biomasse, biogas og affald 5 Kilde: 6 Kilde: DONG Energy 7 Kilde: BBR 8 Ved konvertering af data fra klimaplanen til CO 2 -beregneren var det ikke muligt at adskille industriens og husholdningernes fjernvarmeforbrug. Industrien er således tilskrevet samme forbrug af fjernvarme i 2007 som i

7 Klimainitiativer for energi 2011 Studsgaard Biogasanlæg har fået varmeprojektgodkendelse til 50 % udvidelse. Ansøgning om etablering af solvarmeanlæg fra Grønbjerg-Ørnhøj og Feldborg kraftvarmeværker. EnergiMidt har udarbejdet en udviklingsplan for deres forsyningsområde i Herning Kommune, og forholder sig dermed til, hvordan de kan bidrage til, at Herning Kommune når Klimaplanens mål. Planlægning gennemført for vindmølleområder ved Romvigvej, Tiphedevej og Pårupvej svarende til samlet 46 % af målsætningen for ny vindkraft. 17 virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse i projekt Carbon 20 om reduktion af carbon footprint i virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber. Grøn Herning Uge i september. Landbrug Godt 2/3 af kommunens geografiske areal er landbrugsjord. Især husdyr giver anledning til belastning af klimaet med methan (CH4) og lattergas (N2O). Disse bidrag er omregnet til CO2 ækv. Klimapåvirkning fra landbrug I 2011 var CO2-udledningen fra landbruget (når man ser bort fra dyrkning af humusjord) tons, svarende til 43 % af den samlede udledning i kommunen. Det er 2 % mere end i 2009, og 4 % mere i Årsagen er hovedsageligt en forøgelse af opdyrket areal. Opdyrkning af humusjorde indgår ikke i den samlede opgørelse, men de seneste data fra DMU viser, at klimabelastningen fra disse arealer ikke er slet så høj, som tidligere antaget. Det skyldes, at langt fra al humusjord i landbruget er opdyrket. FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområde for landbrug: Landbruget skal reducere klimapåvirkningen fra CH 4 og N 2O med mindst 1 % om året frem til 2030 Landbrug [ton CO2 ækv/år] Husdyr Arealer og afgrøder Opdyrkning af humusjord (ikke medregnet) Biogasanlæg Skovtilvækst Landbrug i alt Tabel 6 9 Samlet emission fra handelsgødning, husdyrgødning og afgrøderester. 7

8 Klimainitiativer for landbrug 2011 Studsgaard Biogasanlæg har fået varmeprojektgodkendelse til 50 % udvidelse. 17 virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse i projekt Carbon 20 om reduktion af carbon footprint i virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber. Transport Alle samfundsaktiviteter er afhængige af transport, og det er en vision i Kommuneplanen, at Herning skal være et regionalt kraftcenter, med fokus på at tiltrække erhverv og skabe vækst. Dette vil alt andet lige give anledning til øget trafik. Bortset fra bybus- og specialkørsel har kommunen ingen mulighed for regulering på transportområdet. Teknologisk udvikling imod mindre forurenende drivmidler må anses at være vejen til reduktion af CO2-udledning fra transport, snarere end færre kørte km. Klimapåvirkning fra transport I 2011 var udledningen fra transport var knapt tons CO2 ækv., hvilket er 3 % mere end i 2009, og 6 % mere end i Udledningen fra transport udgør 36 % af den samlede CO 2-udledning (tabel 7). Transport [ton CO 2 ækv/år] Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik Non road, husholdninger Non road, industri Non road, landbrug Non road, skovbrug Transport i alt Tabel 7 Vejtrafikken alene bidrager med 78 % af udledningen fra transport (tabel 8). Vejtrafik udspecificeret [ton CO2 ækv/år] Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Knallerter Motorcykler Vejtrafik i alt Tabel 8 10 Kilde: Herning Kommunes vejafd tal anvendt pga. manglende data for Demografisk beregningsmodel anvendt i Σ personbiler, varevogne og motorcykler 14 Σ lastbiler og busser 8

9 FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområde for transport: El-/hybridbiler: min. 5 % i 2020 og min. 10 % i H 2-biler: min. 5 % i Biobrændstof: min. 10 % af totalforbrug i 2020 Min. 5 % af privatbilismen skal konverteres til cykel og kollektiv trafik Brændstofforbruget fra transport skal reduceres Klimainitiativer for transport 2011 Igangsættelse af projekt Herning Cykler, der gennem fysiske og adfærdsregulerende tiltag skal få flere til at cykle samt ansøgning om puljemidler til fortsættelse af projekt Herning Cykler efter Handlingsplanen for etablering af busprioritering og signaloptimering gennemført. Gennem samarbejdet med Better Place er der etableret ladestandere for elbiler ved Herningcentret samt udpeget lokalitet til ladestandere og batteriskiftestation hhv. ved Messecentret og på Knudsvej 6. Grøn Herning Uge i september. Andre emissioner Andre emissioner [ton CO 2 ækv/år] Lossepladsgas og spildevandsslam Tabel 10 Industri I Herning Kommune er der ingen industrivirksomheder med særligt klimabelastende produktion, som fx cementproduktion, fremstilling af brændt kalk, ekspanderende lerprodukter, gule tegl, glas, glas- og mineraluld, metalstøberier eller lignende. CO2- udledningen fra industri er derfor opgjort ud fra industriens energi- og transportforbrug. FAKTABOKS MÅL Klimaplanens fokusområde for industri: CO2-udledningen fra industrien skal reduceres min. 1 % om året Klimapåvirkning fra industri I 2011 var industriens klimabelastning knapt tons CO 2 ækv., hvilket er 44 % mindre end i 2009 og 54 % mindre end i basisåret Industriens udledning udgør 6 % af den samlede klimabelastning i kommunen. Virksomhederne har de seneste år fået mere fokus på energibesparelser, men den økonomiske situation har også betydning for udledningen. Industri [ton CO 2 ækv/år] Non road, industri Procesvarme El Industri i alt Tabel 9 15 Demografisk beregnet værdi genanvendt fra 2009 pga. fejl i ny CO 2 -beregner. 9

10 Klimainitiativer for industri virksomheder har underskrevet aftale om deltagelse i projekt Carbon 20 om reduktion af carbon footprint i virksomheder gennem offentlig-private partnerskaber. Grøn Herning Uge i september. 10