Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup

Transkript

1 Landsbyplan for Hunderup-Sejstrup

2 FORORD Indhold For ca. 2 år siden valgte lokalrådet i Hunderup-Sejstrup at arbejde med en mere overordnet plan for området. Grunden var, at vi ønskede en plan som skulle danne grundlag for, hvordan vores lokalområde kunne udvikle sig fremover. Alle lokalrådets idéer er flettet ind i de mange gode ideer, der er kommet fra borgerne på et borgermøde i foråret 2008, og har dannet grundmaterialet til denne plan. Visionen er, at vi ønsker at være 100 borgere mere om 5 år. For at denne vision kan gennemføres har vi behov for nye udstykninger, rekreative områder, attraktive pasningstilbud, skole, sportsfaciliteter, købmand og ikke mindst et godt image, så vi kan tiltrække nye borgere, alt sammen noget som planen har taget højde for. Målet med denne plan er at skabe et attraktivt sted at bo og samtidig sikre en udvikling, hvor vi er klar til fremtiden. Det har været vigtigt for lokalrådet at bevare de værdier vi har og lave en plan som ikke endevender hele området. Landskabsarkitekt Helene Plet har i en blanding af inputs fra borgerne og egen research udarbejdet et godt materiale som vi ved, vil være et brugbart værktøj for den videre udvikling. På et borgermøde i marts 2010 vil planen blive præsenteret. Vi håber fra lokalrådets sid,e at alle borgere vil få ejerskab og inspiration i planen. Planen er en visionsplan som skal danne grundlag for de tiltag, der kan gøres fremadrettet. Vi håber og tror på, at vi hermed har et værktøj, som kan være med til at styre byen mod et bedre sted at bo. Fra lokalrådet vil vi gerne ønske alle tillykke med den nye plan, og vi håber det vil glæde og gavne området i rigtig mange år. Med venlig hilsen Lokal rådet Hunderup-Sejstrup Landsbyplaner Denne landsbyplan er én ud af i alt 21 landsbyplaner lavet for Esbjerg Kommunes større landsbyer. Landsbyplanerne er et ønske Byrådet har haft om at få samlet alle de idéer og visioner, som man går med i landsbyerne, i en form for idékatalog, der fremover kan danne baggrund for en videre fysisk og æstetisk planlægning og udvikling af landsbyerne. Det er meningen, at landsbyplanerne skal afspejle byernes udviklingsmuligheder på baggrund af det omgivende landskab, landsbyens kulturhistorie og særegne karaktertræk, så en fortsat udvikling kan ske i respekt for den enkelte landsbys helt særegne præg. Landsbyplanerne rummer ønsker og forslag til større byudviklingsprojekter af en mere langvarig karakter, og mindre mere konkrete forskønnelsesprojekter som er lige til at gå til her og nu. Der er ikke fra politisk side bundet en efterfølgende økonomi op på planerne til en realisering af de mange idéer, men man håber på, at landsbyerne selv med planerne i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til en realisering af nogle af idéerne. Der er bagerst i planen oplistet nogle af de fonde, som man måske vil kunne ansøge om tilskud. Det er et af hovedmålene med landsbyplanerne, at der hermed bliver sat mere fokus på de lokale styrker, herlighedsværdier og udviklingsmuligheder som ligger i Esbjerg Kommunes landsbyer, både for at øge interessen for landsbyerne blandt egne indbyggere som blandt kommende tilflyttere, men også af hensyn til landsbyernes fortsatte fremtidige udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Landsbyplanens planmæssige konsekvenser Landsbyplanerne er ikke et plandokument og har ingen direkte planmæssige eller politiske konsekvenser, men for de større og mere overordnede visioner er det tanken, at landsbyplanerne i kommunens videre langsigtede planlægning vil kunne tages op og indgå som konkrete forslag til de næste revideringer af kommuneplanen. For eksempel er der i planen peget på mulige byudviklingsområder, som ikke er med i den gældende kommuneplan. Om de så kommer med i senere kommuneplaner vil til den tid bero på en vurdering af blandt andet behovet for flere bolig- og erhvervsområder og om der er en sammenhæng imellem let adgang til offentlig transport, gode veje, jernbaner, skoler, butikker og om grundende har en så attraktiv beliggenhed, så de kan forventes solgt. I forbindelse med kommende budgetlægninger og planlægningen af nye drifts- og anlægsopgaver vil det også være helt naturligt fremover at se på, hvad der er foreslået i landsbyplanerne og om muligt tage højde for dette, Landsbyplanens opbygning Hver landsbyplan rummer først en analysedel, hvor landsbyens historie, landskabet, særlige karaktertræk ved byen, bindinger i forhold til fredninger, naturbeskyttelsesloven og gældende kommuneplanbestemmelser bliver beskrevet. Derefter følger en samlet overordnet indsatsplan for byen, hvor forslag til forbedringer og nye tiltag præsenteres; og endelig til sidst er nogle, af Lokalrådet udpegede, indsatsområder nøjere og mere detaljeret beskrevet og visualiseret. Disse mere detaljerede forslag til indsatsområder er udformet, så de direkte bør kunne anvendes af landsbyen i en konkret ansøgningssammenhæng. Landsbyplanerne er blevet til i et udviklingssamarbejde med den enkelte landsbys lokalråd, kommunale planlæggere fra Planafdelingen og Vej & Parkafdelingen samt eksterne konsulentvirksomheder. 4 Karakteristik 6 Beskyttet natur 8 Bindinger 10 Landskabsanalyse 12 Infrastruktur 14 Byanalyse Hunderup 16 Indsats Hunderup 20 Byanalyse Sejstrup 22 Indsats Sejstrup 24 Fællesindsats Hunderup Sejstrup 29 Støttemuligheder 2

3 Hunderup Sejstrup 3 Luftfoto: COWI HUNDERUP SEJSTRUP Landsbyplan 3

4 Karakteristik Karakteristik af Hunderup Sejstrup Hunderup Sejstrup ligger smukt placeret i landskabet omkring dalstrøget ved Hunderup Bæk. Hunderup Sejstrup har en meget central beliggenhed i Esbjerg Kommune med kun 5 km til Bramming, 15 km til Ribe og 22 km til Esbjerg. Landsbyen har ca. 775 indbyggere og ca. 170 husstande. Landsbyen består af 2 bydele Hunderup og Sejstrup. Bydelene er forbundet med Kirkevejen, der løber gennem den grønne kile med dalstrøget omkring Hunderup Bæk. Hunderup og Sejstrup er første gang nævnt i Landsbyen/erne er typiske i den forstand, at stederne er valgt ud fra placeringen ved dyrkbare marker i et fladt landskab omkring vandløb. Hunderup Kirke blev påbegyndt i 1200-tallet, og i 1500 tallet blev Riber Kjærgårds opførelse påbegyndt. I 1800 tallet blev der opført skoler i både Sejtrup og Hunderup, Købmandsgård i Sejstrup, Hunderup Andelsmejeri og Sejstrup forsamlingshus. I 1946 blev Hunderup Brugs opført og fra 1960 erne har byerne udviklet sig med nye boligudstykninger. Senest i 2006 med parcelhusgrunde på Møllevænget i Hunderup og i 2008, hvor der er udstykket jordbrugsparceller på Nørlundvej i Hunderup. Vejnettet omkring landsbyen sikrer hurtig til- og frakørsel og der er gode togforbindelser med timedrift mod Esbjerg og Ribe/Tønder fra Sejstrup Station. Derudover er der telebus fra Bramming og gode cykelstiforbindelser mod både Bramming og Gredstedbro samt mellem Hunderup og Sejstrup. I landsbyen er der både ejer- og lejeboliger, og der er flere grunde til salg. Erhvervsmæssigt er der både store, mellemstore og små landbrug krydret med mange små erhverv samt Sydvestjyllands Landbrugsskole,Riber Kjærgård, som ligger sydvest for Hunderup. Trods landsbyens størrelse er der muligheder for en lang række kernefunktioner lige uden for døren. Midt i Hunderup ligger kirken, skolen, børnehaven, SFO og dagligvarebutikken. I Sejstrup ligger forsamlingshuset. Der er dagpleje i både Hunderup og Sejstrup. I tilknytning til skolen ligger idrætsfaciliteterne med boldbaner, tennisbaner samt kultur- og idrætscentret, der rummer 5 badmintonbaner. Hunderup Sejstrup er en landsby med meget engagerede borgere, og byen har et rigt foreningsliv og mange traditioner. Musik- og teaterlivet blomstrer. Der afholdes fastelavnsfest, juletræsfest, landsbyfest, Sct. Hans fest, kirkearrangementer samt mange andre enkeltarrangementer. Der er tilbud til alle aldre. Der udgives et månedligt husstandsomdelt blad Landsbyposten. På hjemmesiden ligger alle informationer om aktiviteterne. Karakteristiske indtryk fra Hunderup og Sejstrup. 4

5 Jernbane 1m kurver Se jst Grænse for lave områder Grøn rygrad rup ve j vej e Rib Kjærgår dsvej 5m kurver Skov Sø og vandhuller Landsbyerne Hunderup Kirk Sejstrup eve j S j ove br ten Dammosen Hollænderskoven Riber Kjærgård Landbrugsskole 5 Landsbyplan HUNDERUP SEJSTRUP Vilslev Mose 1:10.000

6 beskyttet natur Beskyttede naturtyper Enge, moser, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. De udpegede områder med beskyttede naturtyper ligger alle sådan, at de ikke har indflydelse på de to byers udvikling. I området findes enkelte små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. En eventuel udbygning af Hunderup mod nord vil komme tæt på/vil ligge inden for skovbyggelinien. Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinier har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinien er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Sø- og åbeskyttelseslinierne får ingen betydning for Hunderup og Sejstrup. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabselementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Indenfor byggelinien må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. 6

7 Beskyttet natur Jernbane Beskyttede diger Beskyttede vandløb Beskyttet natur - mose Beskyttet natur - eng Beskyttet natur - sø Værdifuld landskab Naturområde 2016 Skovbyggelinie Skov Fredskov Hunderup Sø og vandhuller Sejstrup Dammosen Hollænderskoven 7 Vilslev Mose 1:10.000

8 Bindinger I Hunderup-Sejstrup og omegn er der en lang række bindinger, som eksempelvis drikkevandsinteresser, fortidsmindebeskyttelse og afstandskrav til husdyrproduktion, der skal tages hensyn til i planlægningen af området. I det følgende vises nogle af de bindinger, der skal tages højde for i området, men det fulde overblik over aktuelle bindinger fås i kommuneplanen. Fredede fortidsminder Fortidsminder, f.eks. gravhøjen ved Riber Kjærgård, må ikke ødelægges eller fjernes. Inden for 2 m fra fortidsmindet må der heller ikke jordbearbejdes, gødes og/eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinie For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i det åbne land, er de pålagt en beskyttelseslinie. Der må ikke foretages ændringer inden for denne linie. Det vil sige, at der heller ikke må plantes skov på disse arealer. Pleje af gravhøje Gravhøje bør plejes, så de ikke forsvinder. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gravsystemer kan ødelægge en gravhøj fuldstændigt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes ikke trækkes op. Exner-fredninger Omkring kirker er der tinglyste fredningsaftaler for de helt nære omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger. Fredningerne er sket for at undgå skæmmende byggeri eller lignende lige op ad kirken. Hvis man ønsker at foretage ændringer inden for disse områder kræver det Fredningsnævnets godkendelse. Kirkebyggelinien Kirker er ud over Exner-fredninger også sikret mod bebyggelse, der kan skæmme kirken, inden for en afstand af 300 meter. Her må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 meter. Kirkeomgivelser / kirkeopland Kirkeomgivelser omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og det åbne landskab, hvor kirken er en markant bygning. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal man først høre de kirkelige myndigheder. Herved sikres det, at der inden for kirkeomgivelserne ikke sker ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Det meste af Hunderup og landskabet imellem Hunderup og Sejstrup ligger inden for kirkeoplandet, hvilket kan sætte begrænsninger for større tiltag i Hunderup. Bevaringsværdigt miljø Bevaringsværdige bebyggelser og harmoniske helheder, pladser, torve, grønninger og tofter skal fastholdes som historiske miljøer. Inden for det bevaringsværdige miljø må der kun udføres byggearbejde og anlæg, der bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe det bevaringsværdige miljø. Både Hunderup og Sejstrup er udpegede som bevaringsværdige miljøer. Nye tiltag i byerne skal derfor udføres med stor forståelse og respekt for byernes særegne karakterer. Afstand til dyrehold For at undgå unødige gener fra erhvervslandbrug er der i Husdyrloven vedtaget en lang række kriterier for, hvor tæt på byzone og samlet bebyggelse, der må opføres/udvides en husdyrproduktion. Loven skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven tilsigtes det særligt at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt at begrænse lugt-, lys-, støv-, støj- og fluegener fra husdyrbrug, herunder fra produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning m.v. Ud fra en given husdyrproduktions størrelse og karakter vurderes en respektafstand, der skal holdes mellem husdyrproduktionen og byzone. Det betyder, at husdyrproduktioner nær byzonen kan begrænses i deres udviklingsmuligheder, ligesom en udvidelse af byzonen kan medføre fremtidige begrænsninger af eksisterende husdyrbrug. Der ligger naturligvis ejendomme med dyrehold omkring Hunderup-Sejstrup. For Sejstrups vedkommende vil det betyde at en byudvikling i sydlig retning besværliggøres og tilsvarende vil en udvikling af Hunderup i Nordlig retning også skulle overvejes nøje. Vandværkets kildepladszone Arealer inden for kildepladszonen ligger så tæt på vandboringen, at der er stor risiko for, at boringen kan blive forurenet af sprøjtemidler, olie eller andre uønskede stoffer. Kildepladszoner er højt prioriterede områder med hensyn til beskyttelse af grundvandet, fordi en forurening umiddelbart vil kunne få alvorlige konsekvenser for vandforsyningen. Der gives normalt ikke tilladelse til ny bebyggelse inden for zonen. Vandværkets indvindingsopland I vandværkets indvindingsopland findes drikkevandsinteresser, som søges beskyttet, for at vandværkerne fortsat kan levere rent drikkevand. Arealer inden for vandindvindingsopland kan kun bebygges, hvis en konkret undersøgelse viser, at drikkevandet ikke er i fare for at blive forurenet. En mulig udbygning af både Hunderup og Sejstrup i nordlig retning vil komme til at ligge inden for vandindvindingsoplandet. 8

9 Bindinger Jernbane Fredet fortidsminder Fredet fortidsminder, 100m beskyttelseslinie Vandværk Afstand til dyrehold, geneafstand til byzone Bevaringsværdigt miljø Kirkebyggelinie Højspændingsledning Naturgas Hunderup Indvindingsopland vandværk Sejstrup Kirkeopland Skov Sø og vandhuller Dammosen Hollænderskoven 9 Landsbyplan HUNDERUP SEJSTRUP Vilslev Mose 1:10.000

10 Landskabsanalyse Landsbyerne Hunderup og Sejstrup ligger i et flot landbrugsland på hver sin side af Hunderup Bæk det lavtliggende nord-syd gående område omkring bækken udgør en grøn rygrad, som er bindeledet mellem landsbyerne. Det grønne bånd forsætter mod vest med de mindre skove og de grønne arealer omkring Landbrugsskolen. Landevej 11 og 24 udgør barrierer i forhold til færdsel for de bløde trafikanter. Det markante, grønnne bånd er både af landskabelig og biologisk betydning. Arealet omkring bækken er behæftet med bindinger, som gør at den også i fremtiden vil være stedets markante landskabelige element. Den opleves flot både fra Kjærgårdsvej og jernbanen og gennemskæres kun af Kirkevej og Stenbrovej. Landbrugslandet er nærværende i de to landsbyer og flere steder kiler agre sig helt ind i landsbymiljøet. Den visuelle kontakt fra landsbyerne til landbrugslandet et kendetegnede tema, som bør styrkes. Mindre skov og grønne områder ligger i landsbyernes umiddelbare nærhed, disse områder fungerer som lokale udflugtsmål og de fleste kan nås ad mindre veje. Adgang til arealerne omkring bækken og generelt til det åbne land kan med fordel styrkes og ved få tiltag, kan der etableres et mere eller mindre sammenhængende stisystem rundt i området. De mange levende hegn er med til at give dybde i landskabet og er med til at understrege de mange flotte kig. Nogle steder udgør hegnene en visuel barriere for oplevelsen af det store landskab her bør det overvejes at fjerne dem. I landsbyerne findes mange flotte gamle vejtræer, som er karaktergivende. Et tema der bør sikres. I de private haver findes mange steder enkle solitære blodbøg, der også styrker landsbyernes visuelle fremtoning Fint indrammet kig fra byen mod landskabet. 2. Hegnene giver en dynamisk landskabsoplevelse. 3. Agrene løber flere steder helt ind til landsbyerne. 4. Hunderup Bæk i det lave dalstrøg

11 Landskabsanalyse Jernbane 1m kurver 5m kurver Skov/Hegn Flottet kig Højdepunkt i landskabet Visuel barrierer Hunderup Sejstrup Agerland møder landsbyen Støjbelastet område Støjbelastet område Dammosen Hollænderskoven 11 Landsbyplan HUNDERUP SEJSTRUP Vilslev Mose 1:10.000

12 Infrastruktur og rekreative områder Primære veje De primære veje i Hunderup Sejstrup er Kjærgårdsvej i Hunderup, Ribevej i Sejstrup og Kirkevej som forbindelse mellem de 2 byer. Der løber fine cykelstier langs vejene, dog undtaget inde i Hunderup. Krydsningspunkterne ved Kjærgårdsvej/Kirkevej og Kirkevej/Ribevej er vigtige krydsningspunkter, som kræver en indsats*, så de bliver mere synlige og forbedrer trafiksikkerheden. Stier Det har været et stort ønske at få koblet de eksisterende cykelstier og mindre veje sammen med nye stianlæg, så det bliver muligt at cykle uhindret rundt i området. Med denne indsats forbedres adgangen til de rekreative områder. og man kan løbe en rute uden at skulle vende om. Med et sammenhængende stinet skabes der et forløb i det attraktive landskab omkring Hunderup-Sejstrup. Flere af stederne kræver en særlig tilladelse, da de forløber over privat grund eller i naturområde eller beskyttet natur (mose). Rekreative områder Hollænderskoven med tilstødende naturskole er et skønt og meget benyttet naturområde. Derudover er der skoven omkring Riber Kjærgård og området vest for Kjærgård. Yderligere ligger landskabet med moser og engdrag. Et sammenhængende stinet i området omkring Hunderup Sejstrup vil styrke det attraktive i at bo i så unik et landskab. *Se indsater under Hunderup og Sejstrup. Dammosen er et af de naturområder, der gør det attraktivt at bo i Hunderup-Sejstrup. Kjærgårdsvej. Et eksempel på, hvor stor effekt store træer i private haver kan have på den grønne karakter i landsbyens rum. Sti i Hollændeskoven 12

13 Infrastruktur og rekreative områder Jernbane vej 1m kurver trup 5m kurver Se js Eksisterende cykel- og gangstier Ønskede stier Skov eve Krage lundve Rekreative områder Sejs trup vej Primære veje Rib Kjærgård svej Mindre veje som bruge i forbindelse med stisystem j j Sø og vandhuller ej Puggårdsv Hunderup Nørl Kirk eve undv ej j Kirkevej Sejstrup ej vej Ribe brov Sten Str årdsv ej atv Kjærg Dammosen ej Hollænderskoven Riber Kjærgård Landbrugsskole 13 Landsbyplan HUNDERUP SEJSTRUP ovej Stenbr Vilslev Mose 1:10.000

14 Byanalyse hunderup Generelt om Hunderup kan bemærkes, at det stærke element i landsbyen, rygraden, er Kjærgårdsvej. Kjærgårdsvej har et fint svunget forløb, bevaringsværdige træer, miljøer, landskabet der møder byen og de meget markante store træer i de private haver. Kjærgårdsvej er identiteten i byen. Langs Nørlundvej og på Kjærgårdsvej fra Kirkevej og nordpå falder byen fra hinanden, og der mangler træer/ græsrabatter. Området ved Kirken og Skolen er et markant rum i byen. I landsbyen er der markante bygninger som kirken, dagligvarebutik, den gamle skole og nogle rigtig fine gårde. Agerland møder by Det er meget karakteristisk, at agerlandet møder landsbyen flere steder. Landskabet kiler sig ind i byen og skaber den særlige landsbykarakter, hvor kontakten mellem landsby og landskab er intakt. Lukkede hegn Flere steder lukker levende hegn af for kigget ud til landskabet, hvilket skaber en lukket og ensartet karakter, der ikke hører landsbyen til. Byporte Ankomsten til byen markeres af byporte, i hver ende af Kjærgårdsvej, i form af bøgehække med træer på hver side af et bump. Byportene mangler identitet. Grønne rum Byen har 3 grønne rum. Det ene rum er det store parklignende anlæg v. Kjærgårdsvej 48. Det er et smukt anlæg, dog lukker hækken af mod vejen, så anlægget fremstår som et privat anlæg. Det andet store rum er i boligområdet ved Kirketoften. Området fremstår rodet, og det udnytter ikke det potentiale, det har. Det tredje rum er privat ejet, og ligger på hjørnet af Kjærgårdsvej og Kragelundvej. Området ligger som et tomt rum. Bevaringsværdige miljøer Kjærgårdsvej er byens sjæl og meget bevaringsværdig i sit forløb enkelthed med asfaltens forløb og græsrabatterne. Der er flere steder, hvor der er grusrabatter, hvilket ikke styrker vejens miljø. Belysningen er forkert i design og skala og falder dermed helt uden for den unikke karakter vejen har. Miljøet omkring skolen og kirken er meget markante, dog flyder skolens forplads ud i vejrummet og grusrabatten langs kirkemuren virker forkert. Ligeledes er det forkert med den markante hvide stribe, der adskillter cyklister fra biler et element der hører til i større byer. Med de bevaringsværdige miljøer peges der på miljøer, der er med til at styrke landsbykarakteren som gårdspladser, bygninger og haver i smukt samspil med byens veje. Se under afsnittet Idékatalog til styrkelse af landsbymiljøet. Bevaringsværdige træer Langs Kjærgårdsvej står der en fin række Seljerøn, hvilket er et fint træk, der giver en særlig karakter til gaden. Nogle af stederne er træerne sløret af buskbeplantning i bunden. Træerne står smukkest på et græstæppe. Storparceller Langs Nørlundvej er der udstykket storparceller, som er et fint indslag i forhold til at tiltrække tilflyttere. Der er ikke skabt rum til, at landskabet flyder ind mellem parcellerne. Boligområder De gamle bevaringsværdige miljøer er alle knyttet til byens oprindelige vejstruktur. De nye områder ligger ud som typiske parceludstykninger i enhver by. Boligområderne mangler den særlige karakter, der styrker Hunderups identitet og sjæl. Gode elementer i byen Asfaltvejen og græsrabatterne er fine elementer i landsbyen. Det er ligeledes karakteristisk med gårdene og deres gruspladser, der åbner sig mod gaderummet. Rønnetræerne er ligeledes markante i byen. Generelt binder de grønne elementer som græsrabatter og træer byen sammen til en helhed Bevaringsværdige miljø langs Kjærgårdsvej. 2. Bevaringsværdige miljø langs Kjærgårdsvej. 3. Bevaringsværdigt miljø omkring kirken v. Kirkevej Bevaringsværdigt miljø v. daglivarebutiktorv Bevaringsværdigt miljø v. Kjærgårdsvej Fint parti med grusvej langs mindre huse. 6. Bevaringsværdigt miljø v. Nørlundvej

15 Analysekort Hunderup 24 Byen falder fra hinanden Hunderup Skole Kirke 1 2 Byen falder fra hinanden B 86 Markant rum i byen Kirketoften Kjærgårdsvej Jernbane Bevaringsværdige træer Vigtigt kryds 1. Agerland møder by langs Kjærgårdsvej 2. Grønt fællesrum ved Kirketoften med en rodet karakter 50B Hunderup Storparceller Cykelstier Lukkede hegn Agerland møder by Eks. på belysning ude af skala og karakter 4. Kjærgårdsvej med de karakteristiske røn. 5. Kjærgårdsvej med de store træer, der giver vejen en særlig grøn karakter 6. Kjærgårdsvej med det karakteristiske snoede forløb og græsrabatter. Bevaringsværdige miljøer Grønne rum Skov Sø og vandhuller 15 1:7000

16 INDSATS hunderup Med indsatser i Hunderup fokuseres der på at styrke det miljø, der er i dag styrke de gode elementer, der kendetegner byen så som græsrabatter, bebyggelsesstruktur, landskabet der flyder ind og møder byen, træer langs veje m.m. Der arbejdes under overskriften: hvor lidt kan vi gøre, tilført i et enkelt formsprog med et enkelt materialevalg, der er med til at styrke byens identitet. Der arbejdes med følgende indsatser: Grønne rum 1. Kjærgårdsvej 48. Det parklignende rum v. Kjærgårdsvej 48 integreres i byens rum ved enten helt af fjerne hækken eller lave brud i den og klippe den lidt lavere på denne måde fremstår rummet mere offentligt. 2. Kirketoften. Det store grønne område ved Kirketoften gøres mere attraktivt ved at rydde op i plantning og supplere med nyt, så det bliver et smukkere og mere venligt at opholde sig i. Vigtigt er det at få tilført nye aktiviteter, så det bliver et aktivt rum i byen. Det kan være aktiviteter som: bålhus, beachvolley, bedre petanqueområde, en interessant og udfordrende legeplads for de små, en klatrevæg, mulighed for de unge at campere under festugen(tilføre vand), permanente grillpladser mv. Skabe et sted hvor generationer kan mødes på tværs. 3. Kragelundvej/Kjærgårdsvej. Hvis det lille anlæg på hjørnet af Kragelundvej og Kjærgårdsvej erhverves, så kan der anlægges et lille fint haveanlæg til ophold og som tilskud til byens grønne profil en rhododendronhave med en fin udstilling af sorter fra Hekland, hvor der dyrkes rododendron. rønne træer slynget grussti magnolia træ blomstrende træ bord og bænke sæt rhododendron bede græs med blomsterløg 3. Kragelundvej/Kjærgårdsvej Forslag til lille haveanlæg Rhododendronhaven Kragelundvej ophold hæk Kjærgårdsvej bænk integreret i beplantning petanque Kirketoften område med Tarzanbane eks. træer opstammes og står i langt græs bålhytte kælkebakke pile buske plads til boldspil beach volley bålplads pile buske bærbuske Det grønne område ved Kirketoften som det ser ud i dag. 2. Kirketoften Skitse til indsater i grønt område ved Kirketoften. træer i langt græs med små høje 16

17 Indsatskort Hunderup 4. Nye udstykninger der arbejdes meget bevidst med at bygge videre på den oprindelige struktur i landsbyen. Der bygges langs vejene samtidig med, at der gives plads til, at landskabet(agerland) kan flyde helt ind i landsbyens rum. Dette er så stærkt et element, der er så karakteristisk for de fine landsbyer i Danmark, og som er en del af vores kulturarv. Der udlægges grundstykker langs Kragelundvej på hver side, på Nørlundvej overfor storparcellerne og på Kjærgårdsvej overfor Nørlundvej. Placeringen er valgt ud fra, at samle byen og bygge, hvor der i forvejen er bygget på den ene side af vejen. Grundene er tænkt, så de kan udnyttes enten som storparceller, opdeles til mindre grunde eller, at der kan bygges en nytolkning af gården, som er et stærkt element i Hunderup. I den nye gårde kan der indtænkes oldekolde, anddelsboliger eller ejerlejligheder. Grundene indrammes af beplantning mod landskabet. Se principskitser under afsnittet: Fællesindsater Hunderup-.Sejstrup. Eventuel ny bebyggelse skal kun opføres som mindre enklaver med respekt for landsbymiljøerne og det omkringliggende landskab. Lokalisering af nye udstykninger skal endvidere sikre, at temaet med de grønne agre i byen fortsat er kendetegnende for landsbyerne. 8. Nye træer der hvor der i analysen er peget på, at landsbyen falder fra hinanden, der plantes der seljerøn, som er så karakteristiske. I udkanten som f.eks langs Nørlundvej kan der plantes eg, da byen her møder landskabet og egen er meget karakteristisk for landskabet omkring Hunderup. 9. Skolen Skolen ligger med den karakteristiske åbne gårdsplads i grus, hvilket er et fint og karakteristisk element i byen. Der tilføres 2 nye store træer af samme type som langs kirkens parkeringsplads. Træerne plantes i et hævet græsbed kantet med stål. På denne måde bliver rummet mere markant, hvilket styrker den grønne identitet med græsrabatter og store træer. 10. Kirken Langs kirkemuren sås der græs for at binde rummet sammen med kirkens parkeringsplads på den modsatte side af Kirkevej Brugs Skole 10 Kirken P-plads 2 5. Ny sti gennem byen Fra krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej markeres der et stiforløb frem til Kjærgårdsvej nr. 21. Langs den vestlige side af Kjærgårdsvej markeres der en linje med brosten. Inden for linjen etableres der et asfaltspor med et tilslag af majs, så det får udseende som en grussti. En karakter der matcher byens materialer. På den anden side af vejen bevares/anlægges et vigespor i stenmel. Det er vigtigt, at asfaltvejen ikke bliver bredere, da det ikke matcher skalaen i byen. 1 6 Jernbane 6. Brud i hegn Der etableres brud i tætte læhegn for at skabe kontakten til agerland og kig ud i landskabet. Nye træer Agerland møder by Kirkebyggelinie 7. Græsrabatter der hvor, der i dag er grusrabatter, ændres disse med tiden til græsrabatter for at styrke den grønne identitet og skabe sammenhæng i landsbyen. Ny sti Hegn udtyndes Forslag til nye udstykninger Forskønnelse :7000

18 eks. asfalt brostensspor asfalt tromlet med majs for at skabe udtryk som grussti eks. asfalt eks. seljerøn bolig 12. Området ved dagligvarebutik Dagligvarebutikken er et vigtigt omdrejningspunkt i byen og fungerer som Hunderup Sejstrups centrum. Dette bør markeres, og det kan gøres meget enkelt ved at arbejde med spor i brosten. Spor der lægges ude i den eksisterende belægning. Derudover kan rummet markeres med nogle lave betonpullerlter (inspireret af de hvidmalede store sten, der tidligere blev anvendt i landsbyerne til markering). Foran dagligvarebutikken kan der, for at markere rummet og forskønne, plantes et par store træer i f.eks. et hævet græsbed. Det er vigtigt, at det holdes enkelt og ukrukket for at styrke den rolige forløb gennem Kjærgårdsvej. asfalt tromlet med majs for at skabe udtryk som grussti brosten Kirkevej Røn eller eg i græsbed kantet med stål, hævet 10 cm dagligvarebutik græsrabat brosten betonpullert ca. 30x30x60 cm asfalt tromlet med majs for at skabe udtryk som grussti eks. belægning eks. asfalt græsrabat grusspor eks. seljerøn bolig Detaljer af mødet mellem torv og fremtidig sti langs Kjærgårdsvej Kjærgårdsvej 11. Krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej Der foreslås en markering af dette vigtige kryds i landsbyen, linket til Sejstrup. Her krydser mange børn, så det er ligeledes vigtigt, at hastigheden sænkes. Der skal ikke arbejdes med hævede flader, men i stedet kan det være en bearbejdning med brosten og asfalt. græs eks. belægning tank grusspor Forskønnelse af torvet ved dagligvarebutikken i Hunderup Indsatser på Kjærgårdsvej 48, Kirketoften og Kragelundvej/Kjærgårdsvej samt området ved skolen, ved kirken, brud i hegn og græsrabatter er alle initiativer, der kan sættes igang uden dialog med Esbjerg Kommune. Plantning af træer, ny sti gennem byen, krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej og området ved dagligvarebutik er alle initiativer, hvor Esbjerg Kommune skal involveres, men der kan søges midler uden om Kommunen. 18

19 Visualisering af torvet ved dagligvarebutikken. 19 HUNDERUP SEJSTRUP Landsbyplan 19

20 Byanalyse sejstrup Generelt om Sejstrup kan bemærkes at landsbyen på ingen måder virker samlet. Stort set samtlige veje deler byen, så den falder fra hinanden. Især er det meget markant omkring Ribevej. Landevejen skaber en markant deling af byen, så den gamle del af Hunderup ligger forladt mod øst. Hvor der i Hunderup er en markant grøn karakter, er der nærmest ingen træer i Sejstrup. Haverne er ikke fyldt med store træer. der bidrager til den grønne karakter. Sejstrupvej er det smukke vejforløb med et bevaringsværdigt miljø. Det markante bygningselement i byen er forsamlingshuset, men rummet omkring flyder ud i vejen, og det markerer sig ikke som et rum i byen. Krydset over Ribevej mellem Kirkevej og Puggårdsvej er helt ude af proportioner med landsbyskala. Ud over vejen, der deler byen, er jernbanen ligeledes et element, der deler samtidig med, at det er et vigtigt punkt for byens kontakt udadtil. Generelt er byens belysning ude af skala med landsbyens proportioner og helt uden designkvaliteter, der styrker landsbyidentiteten. Infrastuktur Ribevej(landevejen) er landsbyens kontakt mod syd og nord for både biler og cyklister. Vejen deler Sejstrup i 2 dele. Kirkevej er forbindelsesvej mellem Hunderup og Sejstrup og langs vejen er en fin cykelsti. Krydset Krikevej/Puggårdsvej over Ribevej er et vigtigt krydsningspunkt. Sejstrupvej er det bevaringsværdige strøg, der har en fin skala i forhold til landsbyen. Agerland møder by I Sejstrup er det,som i Hunderup, et vigtigt element at agerlandet møder byen flere steder, så der er den fine kontakt til landskabet. Dog er der flere steder, hvor der er lukket med tætte hegn. Lukkede hegn Langs hele Kirkevej er der et markant lukket hegn mod syd. Det slører det store landskabstræk omkring hunderup bæk, som er landsbyens landskabelige rygrad. Også langs Ribevej er der flere steder lukket af med grønne mure. Bevaringsværdige miljøer Det mest bevaringsværdige miljø i Sejstrup er omkring Sejstrupvej med det fine forløb i landskabet og agerlandet, der løber helt frem til vejen. Langs vejen ligger bl.a. Sejstrup gamle Skole og et par andre fine boliger, der er med til at give stedet en særlig karakter. Derudover er der nogle få enkelte bygninger og nogle sammenhænge, hvor flere boliger i sammenhæng udgør et bevaringsværdigt miljø. Omkring Forsamlingshuset er der et særligt miljø, men potentialet er ikke udnyttet rummet flyder ud i vejen og det lille fine hus vest for banen er gemt bag en alt for høj hæk. Bevaringsværdige træer Der står en række røn langs med Puggårdsvej, som er smukke og bevaringsværdige. Derudover er den fine allé langs Kirkevej bevaringsværdig. Boligområder Den oprindelige struktur med boliger langs vejene er stadig tydelig. Flere steder er der tilført nye boliger langes vejen. Derudover er der et større sammenhængende og nyere boligområde fra 1960 erne med typisk parcelhus-karakter et område der ikke styrker Sejstrups identitet som landsby. Erhverv Som et meget stort element ligger DLG placeret med en stor silo og store haller, men gemt bag plantning. Gode elementer i byen Det gode element i Sejstrup er Sejstrupvej med det smalle profil af asfalt og græsrabatter samt træerne langs med Puggårdsvej. Generelt binder de grønne elementer som græsrabatter og træer byen sammen til en helhed Byporte Ankomsten til byen markeres af byporte i hver ende af Ribevej, i form af bøgehække med træer på hver side af et bump. Byportene mangler identitet

21 Analysekort Sejstrup Sejstrup Sejstrupvej Området er hægtet af byen Forsamlingshus Trinbræt DLG Byen falder fra hinanden Forarealet flyder ud i vejen Gl. skole Sejstrup Jernbane Bevaringsværdige træer Byen falder fra hinanden 75 6 Vigtigt kryds Landevejen deler byen i det smukke kig over landskabet, når man forlader Hunderup og kører ad Kirkevejen mod Sejstrup.s 2. Forsamlingshuset med forareal der flyder ud i vejen. 3. Bevaringsværdigt miljø langs Kirkevej - 10 Fine landskabelige kig Cykelstier Markant erhverv 4. Bevaringsværdigt miljø langs Ribevej Den samlede husrække i lille skala skaber miljøet. 5. Bevaringsværdigt miljø langs Ribevej Agerland møder by Lukkede hegn Agerland møder by Bevaringsværdige miljøer 7. Bevaringsværdigt miljø ved Sejstrup gamle skole langs Sejstrupvej 3 Grønne rum 8. Kirkevej i Sejstrup v. Ribevej. Vejen er for bred og byen falder fra hinanden. Skov 9 9. RIbevejs bredde deler Sejstrup i 2 dele. Sø og vandhuller 21 1:7000

22 INDSATS sejstrup brosten byport: 4 egetræer og et bånd af brosten egetræ Med indsatser i Sejstrup er der fokuseret på at skabe et link til Hunderup og få tilført Sejstrup noget af den stemning og den grønne identitet, som Hunderup har. For yderlig at understrege sammenhæng arbejdes der med de samme materialer i begge byer. Derudover er det tanken at styrke elementet med landskabet, der flyder ind mellem boligstrukturen. De nye boligudstykninger placeres, så de samler byen. Der arbejdes med følgende indsatser: A. Forsamlingshuset Ved forsamlingshuset flyder forarealet ud i vejen og her anbefales det, at der arbejdes med at markere et rum, der knytter sig til huset. Ved parkeringspladsen er der den karakteristiske åbne karakter som ses flere steder i Hunderup med grusgårdspladser, der åbner dig ud i vejrummet. Her flyder pladsen ud i vejen og det kan strammes op med at der plantes 2-3 store træer i et hævet græsbed kantet med stål. B. Nye udstykninger Der arbejdes meget bevidst med at bygge videre på den oprindelige struktur i byen. Der bygges langs vejene og samtidig gives der plads til, at landskabet(agerland) kan flyde helt ind i byens rum. Der udlægges grundstykker langs Kirkevej, langs Puggårdsvej og langs Sejstrupvej. Placeringen er valgt ud fra at samle byen, så der bygges, hvor der i forvejen er bygget på den ene side af vejen. Efter de samme principper som i Hunderup. Der udlægges et særligt område til blandet bolig/erhverv til småerhverv som murer/tømrer. Området ligger ved DLG og bygger på de samme principper som ved udstykning af boligudstykninger. Se principskitser under afsnittet: Fællesindsater Hunderup-.Sejstrup. C. Brud i hegn Langs med Kirkevej opfordres til, at hegnet skal fjernes, så man får suset af det store landskabstræk mellem Hunderup og Sejstrup. Langs med Ribevej anbefales det også, at der etableres brud i læhegnet, så landskabet kommer ind. Hvis der etableres brud i læhegn vil det medføre en vindpåvirkning af arealerne langs området. D. Græsrabatter I dag er det mere grus end græs, der dominerer Sejstrup. Det anbefales, at der etableres græsrabatter, hvor det er muligt. Græsrabatterne styrker den grønne identitet og samler byens rum. E. Nye træer Alle de steder,hvor byen falder fra hinanden, plantes der træer. Der plantes røn langs Kirkevej i begge sider og langs Puggårdsvej i den ene side. Langs Sejstrupvej plantes der eg i den ene side og langs Ribevej plantes der en lang egeallé. Træerne er det store markante element der kan skabe en fin sammenhæng i Sejstrup. Indsatser som græsrabatter, brud i hegn og arealet omkring forsamlingshuset er alle initiativer, der kan sættes igang uden dialog med Esbjerg Kommune. Plantning af træer, krydset Kirkevej/Puggårdsvej/Ribevej, Ribevej og Kirkevej er alle initiativer, hvor Esbjerg Kommune skal involveres, men der kan søges midler uden om Kommunen. Forskønnelse og trafikregulerende indsats på Ribevej, planudsnit. 2. Ribevej Ribevej bør indsnævres, så den får karakter af en landsbyvej uden midterstriber. Asfalten skæres ind og der etableres stenmelsspor i siden (alternativ udlægges der et lag majs så det fremstår som en grusspor og giver signal af en smal vej). Langs vejen plantes der træer i begge sider gerne eg, da træerne skal blive store for at samle rummet. cykelsti græsrabat spor af majs grus tromles i asfalten i begge sidder af vejen eks. asfalt hvor midter striben fjernes cykelsti græsrabat egetræ brosten Puggårdsvej Forskønnelse og trafikregulerende indsats i krydset Ribevej, Kirkevej og Puggårdsvej i Sejstrup, plan. eks. asfalt Kirkevej Ribevej 1. Krydset Kirkevej/Puggårdsvej/Ribevej Der arbejdes med en markering af dette vigtige kryds i byen, så det markerer sig og virker som et samlende element samtidig med, at det virker trafikdæmpende. Der skal ikke arbejdes med hævede flader, men i stedet en bearbejdning med brosten og asfalt som ved krydset Kirkevej/Kjærgårdsvej. Visualisering af en indsnævret Ribevej med rumdannende egetræer i begge sider 22

23 Indsatskort Sejstrup eks. grus eks. grus græsrabat nye seljerøn eks. asfalt eks. cykelsti privat Forskønnelse af Kirkevejen i Sejstrup, planudsnit. 2 Sejstrupvej B E 3. Kirkevej Det foreslås at Kirkevej, på den bymæssige strækning, samles ved at plante seljerøn i hver side og at grusrabatterne ændres til græsrabatter. Disse elementer vil bidrage til en fin landsbystemning. Cykelstien, er markeret med en hvid stribe på. På strækningen inde i landsbyen kan der lægges et spor ned af brosten, så markeres vejen smukt som et smalt forløb og cyklisterne har fred bag sporet. Hvis det skal gøres helt korrekt og matche landsbyens karakter, kan der tilføres et lag majs i overfladen, så får det karakter af en grussti, der afviger fra vejen og gør rummet bedre proportioneret. Forsamlingshus A B C E 3 E 1 B B B Jernbane Nye træer Agerland møder by Ny sti Hegn fjernes Visualisering af Kirkevej med græsrabatter og de for byen karakteristiske seljerøn i begge sider Forslag til nye udstykninger Forslag til nye udstykninger bolig/erhverv Forskønnelse :7000

24 fællesindsats hunderup sejstrup Idékatalog til styrkelse af landsbymiljøet I arbejdet med forskønnelse og udbygning af Hunderup - Sejstrup, er der generelt arbejdet med at bevare den sjæl, der er i landsbyen og dermed bygge videre på de gode elementer. En ting er, at der arbejdes bevidst med landsbyens rum, en anden ting er, de private rum. Det er vigtigt, at der, blandt byens borgere, er forståelse for, at forskønnelsen med alle de indsatser, der her er beskrevet, ikke gør det alene. Forskønnelsen og styrkelsen af det unikke landsbymiljø kan i høj grad også komme indefra, med en indsats fra borgerne i byen. Nedenstående er forslag til indsatser i Hundeup og Sejstrup offentlig såvel som privat. Forhaver Det er ligeledes meget vigtigt, hvordan rummet omkring huset tager sig ud i forhold til vejene. Forhaverne er af overordentlig vigtig betydning for landsbykarakteren. Det er vigtigt, at forhaven får en grøn karakter for at understøtte den grønne karakter i byen. Når det drejer sig om gårdspladser, et det vigtigt, at disse fremstår som enkle rum for at styrke kulturmiljøet i landsbyen. Det er et særligt træk, at gårdspladserne ligger som åbne rum mod vejen med en enkel grusbelægning. Se illustrationer og foto. Bygninger Det er op til de enkelte boligejere at renovere deres huse, så de bevarer deres oprindelige arkitektoniske kvalitet med de rigtige vinduer, døre, tage og proportioner. Der kan hentes vejledning og støtte hertil hos Esbjerg Kommunes Byfond se faktaboks. Når der bygges nyt, så anbefales det, at der bygges i en moderne nytolkning af det bygningsmæssige volumen, der kendetegner landsbyen, så landsbykarakteren understøttes og bevares. seljerøn græsrabat vejen græsrabat åben forhave Bolig Åben forhave bidrager ikke med samme frodighed som den halvåbne og grønne forhave græsrabat vejen græsrabat halvåben forhave Bolig Halvåben forhave med grøn karakter der bidrager med frodighed til landsbymiljøet Fine eksempler på smukt renoverede bygninger hvor hus og have er i finti samspil med det offentlige rum og bidrager med til den grønne karakter i landsbyen 24

25 udkig græsrabat grusplads asfalt Udstykninger Der er 3 måder at angribe udstykningerne på. Princip 1:Grunden opdeles i 2 udstykninger, hvor der etableres storparceller. Princip 2: Grunden opdeles i 3-4 parceller med mulighed for villagrunde/storparcel. Princip 3: Grunden bevares som 1 grund med mulighed for at bygge en moderne gård, der kan indeholde ejer- lejereller andelsboliger. Fælles for principperne er, at de lægger op til at bygge videre på de principper, der er smukke og/eller karakteristiske elementer i landsbyen. Elementer som den åbne grusforplads eller den halvåbne forhave med grøn karakter. Alle udstykningerne har kontakt til landskabet omkring og landskabet trænger ind på begge sider af udstykningen. Princip 1: 2 storparceller udkig udkig centralt træ udkig udkig Princip 2: 4 parceller udkig Princip for den åbne gårdsplads mod vejen udkig Eksempel på gårdsplads med grus, der åbner sig mod vejen Princip 3: 1 moderne gård 25 HUNDERUP SEJSTRUP Landsbyplan 25

26 De bærende elementer i bymiljøet er græs, grus, røn og eg.- elementer der bygges videre på i fremtidens forskønnelse af bymiljøet. Karakteristiske og enkle elementer i samspil græs og asfalt Eksempler på belysning på landsbyniveau - Kilde: landsbyens udelys af Gunver Hansen & Bjarne Schläger - udgivet af SOPHUS FONDEN Materialer i byens rum I dag er der få materialer, der markerer sig i landsbyens rum græs, grus, asfalt, røn samt eg i landskabet. Disse elementer er med til at styrke landsbykarakteren og der bør bygges videre på disse, så karakteren bevares. Se skitsetegning på plantning af træer på pladser/forarealer som f.eks. v. Torvet og Skolen. Det ene nye materiale der tilføres i byen er brosten, som anvendes på særlige steder som f.eks. ved Torvet, kantning langs stier og ved byporte. Det andet nye materiale der tilføres byen er majs små sten der tromles ned i asfalten, så det ligner grus, men er en fast belægning, der er velegnet til cykel- og gangstier. Belysning I dag består landsbyens udelys af en standardiseret trafikbelysning med kedelige tekniske vejarmaturer på høje galvaniserede master, uden at der er taget hensyn til landsbyens skala eller kulturhistoriske kvaliteter. Det anbefales, at derudarbejdes en samlet lysplan for belysningsindsatsen i fremtiden. En simpel plan med få og enkle belysningsprincipper, der understreger byens kvaliteter. Byudstyr og skiltning Generelt skal man undgå markante skiltninger. Skiltninger skal være nedtonede i landsbymiljøet og udføres i samspil med byens skala og materialekarakter. M.h.t. byudstyr er holdningen ligeledes, at det skal nedtones, så det ikke fremstår som markante elementer i landsbyens rum, hvilket gælder både belysning, bænke, affaldsspande m.m. græsrabat grusspor brosten asfalt grusspor nye ege træer Byporte I dag er byportene markeret med bump, bøgepur og træer. Forslag til fremtidens byport er at ændre bumpene til en brostensbelægning. Det er visuelt meget stærkere og smukkere samtidig med, at det tilfører en særlig identitet. Bøgepurren fjernes, så træerne står i en bund af græs, så græsrabatten starter ved byporten og fortsætter ind gennem byen. Røn græsrabat Princip for Byport græs stålkant Ved skolens åbne grusplads kan træer i et hævet græsbed være med til at skabe karakter og rumdannelse i forhold til Kirkevejen. Træ i græsbed 26

27

28 Billeder af liv og aktiviteter i Hunderup Sejstrup. 28

29 støttemuligheder LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud på til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Ansøgningsfrist: Ikke oplyst for 2010, men februar, maj, august og november i Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. lag-esbjerg.dk eller Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, film, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om flytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fire områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. trygfonden.dk Esbjerg Kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder også gratis konsulentbistand til istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder, hvor råd og vejledning måtte ønskes. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Yderligere støttemuligheder kan findes på som er en ny og meget omfattende database på Internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Esbjerg Kommune overvejer at etablere en nedrivningspulje i det kommunale budget. Puljen kan anvendes til at støtte nedrivning af tomme ubenyttede bygninger, der skæmmer kommunens lokalsamfund. Lokalrådene er derfor blevet bedt om at udarbejde lister over de bygninger, der kan komme på tale. Man skal være opmærksom på, at bygningerne kan være behæftet med bevaringsinteresser. I forbindelse med nedrivningssager kan der også være mulighed for at søge byfornyelsesstøtte. Esbjerg Kommune vil i de konkrete sager vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at benytte sig af byfornyelse. HUNDERUP SEJSTRUP Landsbyplan 29