Indhold. AVV I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Vest. Forord Administrativt. Ledelsesberetning Kunder og borgerkontakt. Viden.

Transkript

1 Årsrapport 2010

2 Indhold Forord Ledelsesberetning Kunder og borgerkontakt Robotter, kunst og kræmmermarked AVVs hjemmeside version Den Gyldne Skraldespand Sommergæster på visit Sociale medier Miljø Risikovurdering Miljøledelse Udvikling Overgangsplaner og nye kontrolboringer Udvidelse af genbrugsplads Bindslev Ny genbrugsplads på Miljøvej Grenpladser i Agersted, Flauenskjold og Klokkerholm Ny ovnlinie - måske! Ny varmeledning til Hirtshals Administrativt Affaldsplan Affaldsafgifter - verserende sag med SKAT Hjørring Varmeforsyning klager til Energitilsynet Viden AVVs medarbejdere Vi fik ny viden Organisation Bestyrelse og beslutninger Bestyrelsens mødeaktivitet i Medarbejdere hos AVV Hoved- og nøgletal Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Afdelingsregnskaber (segmenter) Noter AVV I/S Affaldsselskabet Vendsyssel Vest - er et interessentskab ejet af Brønderslev Kommune og Hjørring Kommune AVV varetager de opgaver på affalds- og genanvendelsesområdet, der er pålagt interessentkommunerne i miljøbeskyttelsesloven. Interessentskabets gældende vedtægt er godkendt af Statsforvaltningen Nordjylland den 29. november AVVs opgaver er defineret i en overdragelsesaftale som et bilag til vedtægten. Overdragelsesaftalen kan revideres løbende og omfatter ultimo december 2009 følgende: Administrationsopgaver Driftsopgaver Indsamlingsopgaver Opgaver for andre kommuner Kontaktoplysninger: AVV I/S Mandøvej 4, 9800 Hjørring Tlf.nr Fax nr affald@avv.dk Bankforbindelse: Spar Nord Bank A/S CVR-nr.: Stiftet: 1. januar 1988 Hjemsted: Hjørring Regnskabsår: 1. januar december 2

3 Forord Nye udfordringer Gennem de sidste mange år har Folketinget, branchen, politikere og embedsmænd drøftet mulige ændringer i affaldssektoren. Det blev til mange undersøgelser og megen snak. I 2010 trådte en ny affaldsbekendtgørelse i kraft, som får stor indflydelse på organisering og behandling af affaldet fremover. Der sker en øget liberalisering af affaldssektoren. Kommunernes rolle mindskes på visse områder, og der er forventning om, at private virksomheder via markedet kan løse opgaverne. Indsamling og behandling af kildesorteret genanvendeligt affald er ikke længere en kommunal opgave. I løbet af 2011 vil AVV således afvikle ordningen for indsamling af papir, pap og plast fra ca. 300 virksomheder og forretninger. Genbrugspladserne åbnes til gengæld for håndværkere og virksomheder, der har affaldsmængder svarende til en husholdning. Mange virksomheder har taget positivt imod denne mulighed, og det skønnes, at 8-10 % af affaldet på genbrugspladserne i 2010 stammer fra virksomheder. I 2010 og 2011 betaler alle virksomheder uanset om de bruger genbrugspladsen eller ej et fast årligt gebyr afhængigt af virksomhedens størrelse og art. Det forventes, at Folketinget ændrer denne ordning, således at der fra 2012 betales efter en tilmeldeordning og kun for de virksomheder, der benytter pladserne. Organisatorisk sker der også store forandringer i disse år. På Sjælland har flere affaldsselskaber sluttet sig sammen i større enheder med indbyggere som underlag. I Nordjylland har KKR (Kommunernes Kontakt Råd) sat en undersøgelse i gang om mulighederne for ny organisering af affaldssektoren i Nordjylland. De næste år byder på store udfordringer på affaldsområdet. AVV er klar til at tage disse udfordringer op i et tæt samarbejde med kommunerne, andre affaldsselskaber og private aktører. Med venlig hilsen Ole Ørnbøl Bestyrelsesformand I lighed med liberalisering af genanvendeligt erhvervsaffald er der tanker om en delvis afskaffelse af de kommunale forpligtigelser og ansvar for behandling af brændbart affald. Der er tale om, at brændbart erhvervsaffald frit kan køres til forskellige forbrændingsanlæg i Danmark eller udlandet. Ligeledes kan det komme på tale, at offentligt ejede forbrændingsanlæg skal selskabsgøres og ikke underlægges reglerne om hvile-i-sig-selv. Endvidere er der tanker om, at kommunerne skal udbyde forbrænding af det kommunalt indsamlede affald i licitation. Finanskrisen har også sat sine spor i affaldssektoren. Krisen betød et stort fald i affaldsmængderne. Et fald der efterhånden er klinget ud, og hvor der i 2010 på nogle områder igen er tale om stigninger i affaldsmængden, dog kun i moderat grad. Faldet i affaldsmængden har skærpet kampen om affaldet blandt forbrændingsanlæggene. Lokalt giver forbrænding af affald på forbrændingsanlægget i Hjørring billig affaldsvarme og store klimagevinster, da affaldsvarmen som oftest erstatter afbrænding af naturgas. Affaldsvarme til Hirtshals by begyndte at strømme i den nyanlagte varmeledning i oktober Også andre byer Sindal, Vrå og Bindslev har vist stor interesse for at modtage affaldsvarme. 3

4 Ledelsesberetning Årets resultat Vi har opnået et overskud på tkr., imod en budgetteret forventning på 0 kr. Det opnåede resultat skyldes i det væsentlige en bedre indtjening på afsætning af el end forudsat, ligesom lovændringen, hvor de mængdebaserede afgifter på affald leveret til forbrænding blev erstattet af energiafgifter, gav en mindre belastning end forudset. Den forventede stigning i tilførslen af affald til genbrugspladserne som følge af, at erhvervsvirksomheder fik adgang til at benytte pladserne, udeblev. Derfor blev de variable omkostninger mindre end forventet. Forbrændingsanlægget bidrog til det samlede overskud med tkr., som i det væsentlige skyldes en gunstig afsætningspris på el, samt at vi begyndte at levere varme til Hirtshals Fjernvarme i november måned. Driften af genbrugspladserne gav en besparelse for interessentkommunerne på tkr. og resulterede i et overskud på tkr. Dette resultat skyldes besparelse på behandlingsomkostninger og transport. Forventninger til 2011 Det analysearbejde, der p.t. pågår i interessentkommunerne om varmegrundlaget og affaldsgrundlaget for etablering af en ny ovnlinje 4, forventes afsluttet i løbet af 2011, så der kan træffes beslutning om det videre forløb. Arbejdet i Kommunernes Kontakt Råd omkring en ny organisering af affaldssektoren vil også komme til at præge årets arbejde. Der skal i løbet af 2011 aftales ny varmepris med Hjørring Varmeforsyning gældende fra 1. januar Lovændringen om erhvervsvirksomheders muligheder for aflevering af affald på selskabets genbrugspladser skal, når den endelige lovgivning er på plads, planlægges til gennemførelse inden Det er AVVs målsætning, at ordningen skal være meget servicevenlig overfor områdets virksomheder. Der bliver i løbet af 2011 åbnet to nye genbrugspladser, en i Bjergby og en i Aså til yderligere servicering af borgere og virksomheder. Resultatet på miljøanlæggene blev -450 tkr. mod budgetteret -20 tkr. på grund af mindre mængder affald til behandling. De øvrige segmenter har været præget af forventelige priser på pap, papir og jernskrot, hvilket har betydet, at det opnåede resultat, med nogle små afvigelser, er som forventet. Forbrændingsanlægget begyndte i november at levere fjernvarme til Hirtshals gennem den nye 19 km lange ledning. 4

5 Kunder og borgerkontakt Kræmmermarked I forlængelse af åbent værksted holdt vi i genbrugscenteret holdt et stort kræmmermarked. De 60 stande var på forhånd alle reserveret af børn og voksne, der ville sælge legetøj, børnetøj og udstyr. Direktør Poul Berg bød velkommen til alle kræmmere, store som små, inden dørene gik op kl. 15. Godt 800 kunder kom forbi for at gøre en god handel i løbet af de to timer, markedet var åbent. Mange forældre og bedsteforældre fik babyalarmer, badekar og børnebukser med hjem til meget billige penge, og mange børn fik nyt legetøj til mange timers leg. Dagens to arrangementer fik god presseomtale, da vi fik besøg af både journalist, fotograf og tv-hold i løbet af dagen. Nordjyskes medarbejdere snakkede med flere deltagere, og det kom der et fint indslag i 24Nordjyske ud af samt en artikel i Nordjyskes lokalsektion dagen derpå. AVVs hjemmeside version 4.0 Robotter, kunst og kræmmermarked Onsdag i efterårsferien åbnede vi dørene for alle interesserede børn. Mere end 100 energiske børn og forældre samt bedsteforældre foldede sig ud i affaldsværkstedet med skruetrækker, saks og limpistol. Der blev skilt elektronik ad i ledninger, spoler, katalysatorer osv. Det demonterede elektronik blev sammen med legetøj, emballager, tøjrester og andre kasserede materialer sat sammen på mange nye måder, så resultatet blev fantasifulde robotter samt små kunstværker, som efterfølgende blev udstillet på affaldsscenen på den nye genbrugsplads på Miljøvej. Skidt kom til ære, da AVV åbnede affaldsværkstedet i efterårsferien. Mange ivrige små kunstnere erfarede, at affald appellerer til fantasien, og at det meste af det, vi kasserer, kan bruges til noget. Enhver virksomhed eller institution med respekt for sig selv er synlig på internettet og det gælder selvfølgelig også inden for affaldsbranchen. AVVs første hjemmeside så dagens lys i 1999, og der er sket meget siden. Både hvad angår brugernes internetvaner og forventninger, og når det gælder AVVs tilgang til internettet. I 2010 lancerede vi ny hjemmeside (den fjerde version i affaldsselskabets historie), og det skete ud fra nogle konkrete erfaringer og ønsker. Vi ønskede at give AVVs brugere nemmere adgang til vores services og oplysninger via internettet, og vi ønskede at brande AVV positivt via vores hjemmeside. Derudover trængte hjemmesiden til en visuel modernisering, så den blev mere indbydende og tilgængelig. Enkel, overskuelig og involverende Kodeordene for moderniseringen var enkel, overskuelig og involverende. Enkel og overskuelig i forhold til at gøre siden lettere at navigere rundt på og finde konkrete oplysninger, og involverende i forhold til at bruge de digitale services, hjemmesiden tilbyder. På den nye hjemmeside har vi således fremhævet bl.a. siderne med åbningstider og sorteringer, og vi har forenklet de dialogbaserede services som bestillingsformularer til afhentning af storskrald, afhentning af erhvervsaffald, køb af affaldsstativer m.m. Skoleklasser er også en væsentlig målgruppe for AVVs hjemmeside, da mange benytter internettet som forberedelse til skolebesøg hos os derfor udvidede vi menupunktet henvendt til børn med forskellige aktiviteter, bl.a. små film og genbrugstegninger til farvelægning. Vores ønske om at involvere brugerne ligger også til grund for AVVs blog, som vi lancerede i foråret 2010 sammen med et fremstød på de sociale medier Facebook, Twitter og YouTube. Læs indlægget om vores fremstød på de sociale medier på side 7. 5

6 Kunder og borgerkontakt Den Gyldne Skraldespand Skolerne skal have fingre i skidtet Rigtig mange skoleklasser besøger AVV i løbet af skoleåret. Omkring 1500 elever lægger hvert år vejen forbi for at lære om og lege sig til viden om affald. Nu skal eleverne også selv have fingrene i skidtet i hvert fald, hvis deres skole tager imod vores nye tilbud: I efteråret overrakte vi forgyldte skraldespande til Muldbjerg Skolen, Halvorsminde Ungdomsskole, Højene Skole samt Hjørring Ny Steiner, og vi vil gøre en ny forøget indsats i foråret 2011 for at få mange flere skoler og institutioner til at tilmelde sig og i sidste ende få overrakt Den Gyldne Skraldespand. Den Gyldne Skraldespand Den Gyldne Skraldespand er en kampagne udviklet af Carsten Bregnhøj, Grøn Guide i Hjørring, i fællesskab med AVV. Den går ud på, at den enkelte skole arbejder pædagogisk med emnet affald i løbet af skoleåret, har fokus på at indsamle og mindske skolens papir- og papaffald samt indsamle og håndtere skolens farlige affald korrekt. Når skolen lever op til disse krav, har den gjort sig fortjent til at modtage en forgyldt skraldespand og et særligt diplom. De overrækkes af en repræsentant fra AVV og Carsten Bregnhøj. Kampagnen blev markedsført i 2010 med udsendelse af breve til alle skoler og institutioner i Brønderslev og Hjørring kommuner med oplysninger og tilbud om at tilmelde sig. Og i forbindelse med Grønne Dage i september blev der lavet en stor reklameudstilling for Den Gyldne Skraldespand på Hjørring Bibliotek. Halvorsminde Ungdomsskole fik overrakt Den Gyldne Skraldespand i september ved en flot cermoni, hvor alle skolens elever deltog. 6

7 På AVVs blog OplevelserMedAffald.dk er der altid spændende læsning. Ved juletid kunne der bl.a. læses om miljøvenlig og kreativ gaveindpakning. Sommergæster på visit Traditionen tro åbnede AVV dørene for områdets borgere og turister, så de kunne se og opleve, hvordan et moderne affaldsselskab behandler affaldet. På en lun torsdag eftermiddag i august dukkede der således omkring 170 mennesker op, og AVVs genbrugscenter, forbrændingsanlæg og Modtagestation Vendsyssel blev fremvist for de sommerklædte. De fleste gæster var lokale folk og heraf mange bedsteforældre, der havde deres børnebørn med på en rundvisning i affaldets verden. Et godt arrangement, der altid bliver fulgt op af en masse positive spørgsmål, kommentarer og forslag. Sociale medier I juni 2010 kastede vi os ud i de sociale medier med sloganet Oplevelser med affald. Formålet var at udstråle dynamik, åbenhed og gå i dialog med borgerne. Vi oprettede en blog med webadressen en twitter-profil med adressen en facebook-profil med adressen og samt en youtube-profil med adressen oplevelseravv. Information og venner Fra juni måned til slutningen af året producerede vi 268 indlæg, svarende til 18 normalsider. Vi lagde derudover 150 billeder og 18 videoer ud. De tre mest læste indlæg på bloggen blev Genbrugsjul hos AVV, Status for graffitiprojekt på genbrugspladsen og Fremtidsmøbler fra fortiden. Bloggen blev besøgt 4655 gange i alt. Alt i alt blev det til besøg på de sociale medier, 523 venner på facebook-siden AVV Oplevelser med affald, 302 venner på facebook-siden AVV Genbrugsbutikken og 1420 venner på arbejdsprofilen Affaldsformidleren Tue. Interaktivitet Feedback til et opslag kan karakteriseres som kommentarer eller synes godt om (tilkendegivelse af, at man synes godt om et indlæg). Feedback i 2010 fordelte sig således, at der på alle de sociale medier var 985 interaktioner, hvoraf var deciderede kommentarer og respons på indlæg. De sociale medier førte således både til dialog og velvilje ( synes godt om -tilkendegivelser). Internt og eksternt samarbejde Formålet med de sociale medier var også at inddrage viden og ekspertise fra andre områder og præsentere interessante vinkler på temaerne miljø, genbrug og affald. Designeren Gitte Lacarriere og miljømedarbejder Lisbeth Eeg blev inddraget og skrev indlæg på bloggen. Derudover blev det iværksat at finde en kunstner, der også havde lyst til at bidrage. Af vores egne afdelinger er indtil videre inddraget butikken i Dronninglund, teknisk afdeling (teknisk chef inkl.) som forfattere. Alle afdelinger har desuden viderebragt gode historier, som er blevet delt på de sociale medier. Aldersgruppe De sociale medier har haft størst tilslutning hos de årige med en lille overvægt af kvinder. Dog begyndte flere teenagere at tilslutte sig sidst på året, hvor vi lancerede en videoserie om en affaldsformidler, der gav tvivlsomme genbrugsråd en videoserie, som også vakte grin og begejstring hos vores kollegaer i branchen. Vi oplevede en lille tendens til, at budskaber til teenagere har det med at skabe en modreaktion hos de ældre. De 0,3 % negative kommentarer, vi har haft på nettet, har været fra ældre, som ikke kunne relatere sig til teenagebudskaberne. Presse De sociale medier blev omtalt i Hjørring Nyt (artikel, web), Nordjyske (artikel), DR P4 (interview) to gange, DR P3 (interview), Erhvervsbladet (artikel, web), gadekunst.dk (artikel, web) og SkagaFM (interview). En journaliststuderende har skrevet projekt om julegenbrugsrådene. Fortsat udvikling Alt i alt har de sociale medier hos AVV været en stor udfordring, men også en stor succes. At få borgerne til at synes godt om affaldsorienterede emner på facebook kræver en autentisk og personlig tilgang til tingene, som vores medarbejdere har været gode til at opfange hurtigt. Vi er indtil videre pionerer på de sociale medier inden for vores branche, og det vil vi fortsætte med at være i

8 Miljø Risikovurdering Miljøledelse AVVs miljøledelsessystem har til formål at kortlægge, reducere og styre miljøpåvirkningerne fra vores arbejde. Vores anlæg giver, som alle andre virksomheder i drift, anledning til påvirkning af miljøet. Påvirkningerne synliggøres i vores miljøredegørelse. AVV råder over tre deponier. Der stilles krav til deponiernes udformning for at undgå forurening af det omgivende miljø. De to deponier er etableret med lermembran. Regnvandet, der gennemsiver det deponerede affald (perkolat), opsamles og udledes til offentlig kloak. Der udtages regelmæssigt prøver af perkolaten for at følge udviklingen i indholdsstofferne. Det tredje deponi anvendes udelukkende til inert affald, det vil sige ikke vandopløseligt affald. Her beskyttes grundvandet i form af et naturligt lerlag, som leder gennemsivet regnvand til nærliggende bæk. På alle deponier er der etableret kontrolboringer til registrering af eventuel forurening af grundvandet. Vi udtager regelmæssigt prøver, som analyseres. Analyseresultaterne sendes til myndighederne. AVV og Modtagestation Vendsyssel har arbejdet aktivt med miljøledelse i mere end 10 år. Dette arbejde sikrer, at miljø og arbejdsmiljø tænkes ind i alle vores aktiviteter. Vi arbejder systematisk med drift og vedligeholdelse, egenkontroller, uddannelse og træning samt løbende forbedringer. Vi beskriver hvert år vores miljøforhold i en redegørelse. Redegørelsen er tilgængelig på vores hjemmeside og sendes endvidere til offentliggørelse hos Miljøstyrelsen. Vi er miljø- og arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne ISO 14001, EMAS og OHSAS Vi har vurderet, at driften af vores deponier kunne medføre en øget miljørisiko. Derfor har vi valgt at få rådgivende ingeniørfirma Rambøll A/S til at udarbejde en risikovurdering. Miljørisikovurderingen fastslår, at der ikke er nogen risiko på vores behandlingsanlæg udover den, der eksisterer for almindelige virksomheder i drift. 8

9 Udvikling Overgangsplaner og nye kontrolboringer Miljøanlæg Rønnovsdal er et af tre Miljøanlæg, som AVV råder over. Anlægget startede som losseplads i tidligere lergrave. Gennem årene har anlægget ændret karakter fra at være et egentligt deponeringsanlæg til i dag at være et anlæg, der også sorterer, mellemlagrer, oparbejder og behandler en lang række affaldstyper. I fremtiden vil Miljøanlæg Rønnovsdal også spille en stor rolle for det samlede system for affaldsbehandling i området. Målsætningerne for Miljøanlæg Rønnovsdal kan sammenfattes til: Sortere og forbehandle affald med henblik på størst mulig mængde affald til genanvendelse og energiudnyttelse og mindst muligt affald til deponering. Udnytte og optimere lokale ressourcer i form af biomasse (biobrændsler) og bygningsaffald. Samle en række affaldsaktiviteter for at sikre en fornuftig økonomi, skabe lokale arbejdspladser og bevare fokus på lav miljøbelastning. I 2010 købte AVV naboejendommen med tilhørende knap 4 ha jord med det formål at fremtidssikre og videreudvikle samt opfylde miljøanlæggets målsætninger. Omkring det nye areal etablerer vi jordvold og hegn samt planter egnsbestemte buske og træer. Inden vi tager det nye areal i brug, søger vi om en ny miljøgodkendelse for området. Arealet skal sammen med den eksisterende komposteringsplads udgøre mellemlager for biomaterialer. I overgangsplanerne fra 2006 er der stillet krav om, at vi skal etablere flere moniteringsboringer, så vi kan holde øje med forurenende stoffer i grundvandet inden og efter deponiet. I 2010 startede AVV i samarbejde med Rambøll en registrering af de eksisterende moniteringsboringer. Denne registrering dannede grundlag for udarbejdelse af forslag til placering af nye moniteringsboringer på de tre miljøanlæg. Forslaget blev sendt til udtalelse og godkendelse hos godkendelsesog tilsynsmyndighederne. Etableringen startede i november måned 2010 og fortsatte i 1. kvartal Når tilsynsmyndigheden har godkendt etableringen af de nye boringer, kan programmet for prøveudtagning starte. I sne og kulde arbejder brøndborerne på at nå ned til grundvandet. Boringerne skal bruges til at udtage vandprøver fra, så vi kan holde øje med, at grundvandet ikke forurenes. Udvidelse af genbrugsplads Bindslev Genbrugspladsen i Bindslev har i løbet af 2010 gennemgået en større udvidelse og modernisering. Pladsen har eksisteret i mange år under tidligere Hirtshals Kommune, men blev overtaget af AVV i Pladsen er efterfølgende blevet udvidet over flere omgange, men var igen blevet for lille set i forhold til antal besøgende samt antal sorteringer. AVV opkøbte derfor et ca m² stort tilstødende areal mod syd. Der blev udvidet med ca m² belægningssten, hvilket svarer til en fordobling af det befæstede areal. Pladsens befæstede areal er således nu på ca m². Udvidelsen af arealet betyder, at pladsen nu er blevet indrettet med en grenplads, hvilket er til stor glæde for borgerne. Desuden er der blevet opført en 250 m² stor velfærdsbygning med lagerkapacitet samt specielle rum til modtagelse og opbevaring af farligt affald. 9

10 Udvikling Ny genbrugsplads på Miljøvej I sensommeren 2009 blev projekteringen af AVVs nye genbrugsplads på Miljøvej i Hjørring indledt. Årsagen var, at den daværende genbrugsplads på Mandøvej var blevet for lille set i forhold til antallet af sorteringer samt det antal besøgende, som kom på pladsen. Derudover, at arealet i fremtiden skal anvendes i forbindelse med udbygningen af AVVs forbrændingsanlæg. I februar 2010 kunne der afholdes licitation på byggeriet, og i april gik entreprenørmaskinerne i gang. Mandskab og maskiner arbejdede på højtryk for at etablere den m² store genbrugsplads. Helt efter tidsplanen kunne AVV overtage plads og bygninger i oktober Torsdag d. 28. oktober 2010 kunne AVV byde alle velkommen til åbningen af den nye genbrugsplads. Traditionen tro var det AVVs bestyrelsesformand, som bød de fremmødte velkommen, hvorefter der var lejlighed til at besigtige den store plads og de mange nye faciliteter. Her skal specielt nævnes de nedsænkede containere samt AVVs Affaldsscene. Der kunne også opleves stompmusik, som blev fremført på skraldespande og containere. Efter de mange indtryk kunne sulten stilles ved den opstillede pølsevogn eller ved at nyde økologisk frugt. Da dagen var omme, havde over 400 personer været inde på pladsen, og AVV har efterfølgende kun fået positive tilkendegivelser fra borgere og erhverv for den nye genbrugsplads. Grenpladser i Agersted, Flauenskjold og Klokkerholm I forbindelse med Kommunesammenlægningen i 2007 overtog AVV seks genbrugspladser fra den gamle Dronninglund Kommune. Fire af genbrugspladserne (Agersted, Asaa, Flauenskjold og Klokkerholm) var små genbrugsstationer med kun få sorteringer og begrænset mulighed for udvidelse. Desuden var forholdene for personalet samt opbevaringen og modtagelsen af farligt affald ikke optimale. På denne baggrund besluttede AVV, at der fra 1. januar 2010 skulle laves en ny struktur på genbrugspladserne i den gamle Dronninglund Kommune. Årsagen til omstruktureringen var, at myndighederne til stadighed stiller skrappere miljøkrav til genbrugspladser, hvilket de tre små pladser ikke kunne leve op til. Udfaldet blev, at genbrugspladserne i Dronninglund, Hjallerup og Asaa skulle bevares og moderniseres, mens de resterende tre pladser skulle lukkes. Borgerforeningerne i de respektive tre byer, hvor pladserne var dømt til at skulle lukke, rettede henvendelse til AVV med et ønske om at overtage arealerne og selv forestå driften af genbrugspladserne. Borgerforeningerne, Brønderslev Kommune og AVV fandt frem til en løsningsmodel, så pladserne kunne forblive åbne. Aftalen blev, at genbrugspladserne skulle bevares, men kun som pladser til modtagelse af haveaffald. Alle øvrige affaldsfraktioner skulle henvises til en rigtig genbrugsplads. Borgerforeningerne fik stillet arealerne til rådighed og skulle selv stå for bemandingen, åbning og renhold. Ordningen har nu fungeret i over et år til alle parters fulde tilfredshed. Elever fra Bagterpskolen i Hjørring spillede under ledelse af musikpædagog Linette Riber på skraldespande da AVVs affaldsscene på Miljøvej blev åbnet. 10

11 Borgerne på Miljøvej Genbrugsplads bliver mødt af en farvestrålende graffitimur, når de afleverer haveaffaldet. Muren er dekoreret af lokale graffitikunstnere. 11

12 Udvikling Ny ovnlinie måske! AVVs forbrændingsanlæg består af to ovne fra henholdsvis 1986 og Den ældste af ovnene står for en udskiftning. Samtidigt forventes trods et midlertidigt dyk som følge af finanskrisen at affaldsmængden på sigt igen vil stige. Hvis forbrændingskapaciteten skal sikres de næste år, betyder det, at den ældste af de to ovne skal udskiftes med en ny og større ovn. I 2008 sendte AVV en ansøgning til Energistyrelsen om tilladelse til udvidelse af forbrændingsanlæggets kapacitet fra 10 til 16 tons pr. time. Projektet omfattede bygning af ny ovn 4 med en kapacitet på 10 tons pr. time samt ombygning af ovn 3 til forbrænding af biomasse og affald. I sommeren 2010 meddelte Energistyrelsen, at kapacitetsudvidelsen ikke kunne efterkommes. Afslaget var et generelt afslag, som også andre forbrændingsanlæg modtog. Energistyrelsen meddelte efterfølgende, at AVV gerne måtte bygge en ny ovn med den nuværende kapacitet, og at én af de 2 eksisterende ovne kunne bruges til afbrænding af biobrændsler. I efteråret 2010 blev der holdt et møde mellem de to ejerkommuner og AVV. På mødet blev det besluttet at foranledige en uvildig konsulentundersøgelse af udbygningsplanerne og det fremtidige grundlag for affaldsforbrænding i Hjørring, inden der tages stilling til etablering af en ny ovnlinie eller eksempelvis udbygning og renovering af de eksisterende to ovnlinier. Undersøgelsen skal afsluttes 1. maj 2011, hvorefter der tages politisk stilling i ejerkommnerne. Ny varmeledning til Hirtshals Det store miljøprojekt med at erstatte naturgas med affaldsvarme hos Hirtshals Fjernvarmes forbrugere blev afsluttet i oktober Forhandlingerne mellem de 2 selskaber startede i 2006; myndighederne godkendte projektet i 2008, og anlægsarbejdet blev påbegyndt i Den 13. oktober 2010 strømmede den første affaldsvarme fra AVVs forbrændingsanlæg i Hjørring til forbrugerne i Hirtshals. I løbet af oktober blev anlægget justeret ind, og fra november blev en betydende del af Hirtshals bys varmebehov dækket af affaldsvarme fra Hjørring. På årsbasis forventes affaldsvarmen at udgøre % af det samlede varmebehov i Hirtshals. Anlægsarbejdet blev varetaget af 6 entreprenører og blev gennemført til stor tilfredshed. Arbejdet blev afsluttet til tiden og holdt sig rimeligt indenfor budgetrammen på 52 mio. kr. Varmeledningen til Hirtshals er et stort projekt, som alle involverede parter kan være stolte af. Et projekt der giver billigere varme til forbrugerne i Hirtshals, et projekt der sparer miljøet for en masse CO 2 ved ikke at skulle brænde så meget naturgas af og et projekt, der er med til at sikre AVV og dermed affaldsleverandørernes fremtid. 12

13 Administrativt Affaldsplan Affaldsplanlægning i Danmark hører under kommunerne, som hvert fjerde år skal vedtage en ny affaldsplan. På grund af kommunalreformen var der sket en forskydning af planperioden, som denne gang var I lighed med de tidligere affaldsplaner har en teknikergruppe udarbejdet et forslag til den ny affaldsplan. Affaldsplanen består af en fælles del, som dækker begge kommuner, samt separate afsnit for hver kommune, for de områder hvor kommunerne har forskellige ordninger og ønsker. Teknikergruppen bestod af medlemmer fra begge kommuner samt AVV. I april inviterede teknikergruppen byrådspolitikere, borgmestre, kommunaldirektører og teknikere fra begge kommuner til et temamøde, så synspunkter og ønsker til den fremtidige affaldspolitik kunne drøftes og efterfølgende indarbejdes i planen. Hjørring Varmeforsyning klager til Energitilsynet AVV er part i en sag, hvor Hjørring Varmeforsyning for Energitilsynet gør gældende, at AVV gennem de sidste 10 år har opkrævet mere end den omkostningsbestemte varmepris. Kravet er opgjort til 16,5 mio. kr. Sagen forventes afklaret i løbet af 2011, og det er ledelsens opfattelse, at sagen ikke vil have væsentlig indflydelse på interessentskabets økonomiske stilling, herunder stille krav om tilbagebetalinger til Hjørring Varmeforsyning. Der henvises til note 9 Eventualforpligtelse på side 35. Affaldsafgifter - verserende sag med SKAT AVV har en verserende sag kørende mod Skat vedrørende affaldsafgifter for renset olieforurenet jord. Sagen er i 2009 afgjort ved Landsskatteretten, og AVV er dømt til at betale tkr. samt tkr. i renter. AVV er fortsat af den opfattelse, at det er en forkert afgørelse. Derfor er sagen indbragt til domstolene, og forventes behandlet ved Landsretten i Der henvises til note 9 Eventualforpligtigelse på side

14 Viden AVV formidler viden og erfaring til andre. Her trækker vi på de kompetencer, som AVVs medarbejdere besidder inden for bl.a. miljø, projektering, kommunikation og udvikling, En væsentlig forudsætning for vores formidling er naturligvis, at vores medarbejdere holder sig ajour med udviklingen inden for fagområdet. Derfor prioriterer vi deltagelse i kurser og erfaringsudveksling højt, ligesom det interne samarbejde omkring vores miljøstyringssystem er en vigtig kilde til fælles udvikling og viden. AVVs medarbejdere fik ny viden i 2010 Deltagelse i bestyrelser Dansk Komité For Affald (DAKOFA) - bestyrelsesmedlem IDA-Kommunal/Chef - bestyrelsesmedlem Deltagelse i kurser og efteruddannelse Arbejdsmiljøuddannelsen ( 9 kursus) Prøvetagning og testning af affald EU-udbud AB 92 Effektfuld Ledelse Lederuddannelse Effektfuld jobliv Sociale medier Renosam Standardregulativer Kursus i kommunikation Truck kursus Drift af affaldsforbrændingsanlæg Kedelpassercertifikat Deltagelse i seminarer Personaleseminar fysisk og psykisk velvære på arbejdspladsen IT-seminar Erfa-seminar Vølund ABB - Automation seminar Turbine-seminar Deltagelse i konferencer Renosam affaldsdage Dakofa Den nye affaldsbekendtgørelse Dakofa Deponeringsbekendtgørelsens 1 års fødselsdag Dakofa PCB i affaldet Deltagelse i arbejds- og ERFA-grupper Renosam, formandsgruppen Renosam, temaudvalg for farligt affald, formand Renosam, arbejdsgruppe for kurser og konferencer Renosam, gruppe om forbrænding Renosam, gruppe om affaldsplanlægning Renosam, gruppe om genanvendelse Renosam, gruppe om deponering Renosam, gruppe for genbrugspladser Renosam, gruppe for affaldskonsulenter Renosam, gruppe for miljø, arbejdsmiljø og grønne regnskaber Renosam, gruppe for IT Renosam, gruppe for Navision Renosam, gruppe for affaldsdataregistrering Dafonet (Danske forbrændingsanlægs netværk) Forbrændingsanlæg i Nordjylland Affaldsplanlægning i Nordjylland Renosam og Envina dage for affaldskonsulenter Renosam, erfamøde om nye afgifter Renosam, erfamøde i energigruppe Dakofa - Kommunenetværket Erfa-Nord Studietur til Dublin deponeringsanlæg Deltagelse i møder Dakofa årsmøde Renosam årsmøde SAF årsmøde 14

15 Organisation Bestyrelse og beslutninger Affaldsselskabets øverste ledelse er en bestyrelse på fire medlemmer, der vælges af og blandt interessentkommunernes byråd. Bestyrelsesperioden følger den kommunale valglov. Bestyrelsen i 2010 Formand Ole Ørnbøl Hjørring Kommune Næstformand Ole Bruun Brønderslev Kommune Bestyrelsesmedlem Birthe Andersen Hjørring Kommune Bestyrelsesmedlem Henning Sigsgaard Hjørring Kommune Bestyrelsens mødeaktivitet i 2010 Det blev til i alt 10 møder, som AVVs bestyrelse holdt i løbet af året. Blandt hovedpunkterne, som var genstand for behandling og drøftelse i bestyrelsen, kan nævnes: Årsregnskab og Årsrapport for 2009 samt EMAS-miljøredegørelse 2010 Drifts- og anlægsbudget for 2011 Affaldsplanlægningen for perioden Samarbejdet mellem Hjørring Varmeforsyning og AVV Affaldsmængder fra Brønderslev Kommune siden kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 Projektforslag og myndighedsbehandling vedrørende ny ovnlinie 4 på forbrændingsanlægget Projekt fjernvarmeledning og leverance af affaldsvarme fra AVV til Hirtshals Fjernvarme samt finansieringen af ledningen Licitationer i forbindelse med kørselsbistand til genbrugspladserne og opførelse af ny genbrugsplads ved Miljøvej Køb af areal til udvidelse af Miljøanlæg Rønnovsdal Kontrolboringer mm. på miljøanlæggene i forbindelse med gennemførelsen af de nye overgangsplaner 15

16 Organisation Medarbejdere hos AVV (pr. 31. december 2010) Daglig ledelse: Direktør, Poul Berg Administrationschef, Niels O. Larsen Teknisk chef, Torben Nørgaard (stedfortræder for direktør) Ledelsessekretær, Ingelise Christensen Teknisk afdeling: Affaldskonsulent, Lisbeth Sanderhoff Affaldskonsulent, Morten S. Henriksen Informationsmedarbejder, Lene Høg Affaldskonsulent, Dorte Mailandt Nielsen Affaldsformidler, Tue Jepsen * Administration: Overassistent, Solveig Nielsen Assistent, Randi Møgelmose * IT-medarbejder, Jane Gram Hansen Bogholder, Esther Færch Vejassistent, Jette Ehlers Korsgaard Assistent (bogholderi), Lis Nørgaard Vejassistent, Irene M. Mikkelsen Genbrugscenter: Driftsleder, Peter L. Kristensen Specialarbejder, Orla Lund Nielsen Specialarbejder, Tommy Wæhrens Specialarbejder, Helga Bang Specialarbejder, Jette Nielsen Specialarbejder, Tom Ejgild Jensen Specialarbejder, Bo Larsen Specialarbejder, Tommy Pedersen Specialarbejder, Ib Justesen Specialarbejder, Lene Kortegaard Specialarbejder, Anne Marie Mailund Pedersen Specialarbejder, Karen Hansen * Specialarbejder, Karina Christiansen Specialarbejder Jytte D. Jensen Specialarbejder, Hanne Veirum Specialarbejder, Kim Andersen Genbrugspladser: Driftsleder, Thomas N. Thomsen Specialarbejder, Bo Christensen Specialarbejder, Johnny G. Jensen Seniorkonsulent, Kjeld Hansen Specialarbejder, Johnny Haslund Specialarbejder, Kurt Nyeng Larsen Specialarbejder, Arne Hansen Specialarbejder, Karin G. V. Jensen Specialarbejder, Frede Andersen Specialarbejder, Per E. Jensen Specialarbejder, Arne Møller Christensen Specialarbejder, Kaj Thompsen * Specialarbejder, Tommy Christiansen Specialarbejder, Alex Larsen Specialarbejder, Thomas Thøgersen * Specialarbejder, Christian Jensen Specialarbejder, Svend Andreasen Specialarbejder, Ib Andersen * Specialarbejder, Karl Erik Sinding Specialarbejder, Børge Christensen Specialarbejder, Niels Mogensen * Specialarbejder, Rasmus Papendick Specialarbejder, Jørgen Christensen Kørselsafdeling: Driftsleder, Peter L. Kristensen Specialarbejder, Knud Eskesen Specialarbejder, Brian Veirum Assistent, Dorte Nørgaard Specialarbejder, Bent Sørensen Specialarbejder, Michael Kragh Nielsen Specialarbejder, Jens-Boye B. Pedersen Specialarbejder, Henrik Braun Specialarbejder, Henrik Nielsen Specialarbejder, Martin Wulff Specialarbejder, Finn Jørgensen * Specialarbejder, Bo Jensen Specialarbejder, Christian F. Rasmussen * Specialarbejder, Steve Sørensen Specialarbejder, Peter Andersen Forbrændingsanlæg: Driftsleder, Michael Bering Driftsassistent, Torben Skoven Operatør, Peter Filholm Miljøtekniker, Berit Andersen Håndværker, Henning Pedersen Operatør, Niels H. Jensen Operatør, John Brian Hansen Operatør, Søren Hylager Operatør, Preben Frydkjær Operatør, John Kirkegaard Operatør, Morten Kortegaard Operatør, Johnny Worsøe Operatør, Kim Nilsson Operatør, Erling Pedersen Smed, Kurt Brohus Operatør, John Fl. Pedersen Operatør, Henrik S. Larsen Smedelærling, Brian M. Sørensen EL-Tekniker, Benjamin Jensen Miljøanlæg: Driftsleder, Niels Jørgen Kræmmergård Assistent, Ellen Abildgaard Jensen Specialarbejder, Finn T. Frederiksen Specialarbejder, Kalle Jørgensen Specialarbejder, Tonny Jensen * ansat i

17 Hoved- og nøgletal kr Nettoomsætning Resultat før afskrivninger Resultat før finansielle poster Resultat af ordinær drift Ekstraordinære poster Årets resultat Balancesum Samlede gældsforpligtelser Hensatte forpligtelser Egenkapital Afdelingsresultat forbrændingsanlæg Afdelingsresultat miljøanlæg Afdelingsresultat deponi Afdelingsresultat genbrug*): Genbrugscenter Kørselsafdeling Genbrugspladser Øvrige kommunale ordninger Investeringer forbrændingsanlæg Investeringer miljøanlæg Investeringer deponi Investeringer genbrug*): Genbrugscenter Kørselsafdeling Genbrugspladser Investeringer - administration Samlede investeringer Indekstal Omsætning forbrænding Omsætning miljøanlæg/deponi Omsætning genbrug Omsætning total Omkostninger forbrænding Omkostninger miljøanlæg/deponi Omkostninger genbrug Omkostninger total *) Før 2009 blev genbrugscenter, kørselsafdeling, genbrugspladser og øvrige kommunale ordninger opgjort samlet som genbrug Før 2010 blev miljøanlæg og deponier opgjort samlet som miljøanlæg. 17

18 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktør har dags dato aflagt årsrapport for 2010 for Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Årsrapporten indstilles til godkendelse på interessentskabets bestyrelsesmøde. Hjørring, den16. juni 2011 Jens August Borg Direktør BESTYRELSE: Ole Ørnbøl Formand Ole Bruun Næstformand Birthe Andersen Henning Sigsgaard 18

19 Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen for AVV I/S - PÅTEGNING PÅ ÅRSREGNSKAB Vi har revideret årsregnskabet for AVV I/S for regnskabsåret 1. januar 31. december 2010, omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, segmentresultater og noter. Revisionen omfatter ikke budgettal i segmentoplysninger. Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er ligeledes vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Udtalelse om ledelsesberetning Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af AVV I/S s årsregnskab for 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af selskabet. Ledelsens ansvar for forvaltningen Interessentskabets ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved interessentskabets forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet om resultater er dokumenterede og dækkende for selskabets virksomhed i Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om AVV I/S har etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hen- 19

20 Den uafhængige revisors påtegning sigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i rapporteringen om resultater ikke er dokumenterede og dækkende for selskabets virksomhed i Supplerende oplysninger Uden at det har påvirket vores konklusion på den udførte forvaltningsrevision, gør vi opmærksom på, at der fra interessentkommunernes side ikke er stillet krav om rapportering af mål og resultater. Den udførte forvaltningsrevision bygger derfor på interessentskabets egne og vores selvvalgte undersøgelser af forvaltningen. Hjørring, den 16. juni 2011 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Claus Muhlig, Statsautoriseret revisor Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er udarbejdet i henhold til regnskabsbestemmelserne for mellemstore virksomheder (klasse C) i årsregnskabsloven med de tilretninger, der følger af, at interessentskabet er en offentlig virksomhed. Tilretninger vedrører opstilling af resultatopgørelsen og de supplerende afdelingsregnskaber, hvor årsregnskabslovens skemakrav er fraveget. Interessentskabet drives efter driftsøkonomiske principper med den målsætning, at virksomheden over en periode skal hvile i sig selv. Der tilstræbes derfor balance på de forskellige behandlingsområder, genbrugsordninger, forbrændingsanlæg og miljøanlæg (deponering), over tid. Resultatopgørelserne for afdelingerne indeholder intern handel afdelingerne imellem, da disse resultatopgørelser også tjener det formål at sammenligne med det bevilgede budget for året. Den interne omsætning er derimod ikke medregnet i den samlede resultatopgørelse. Der er ikke ændringer i regnskabspraksis i forhold til sidste år. Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, herunder afskrivninger og nedskrivninger. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde interessentskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå interessentskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning eller måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, som eksisterede på balancedagen. Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, der udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Resultatopgørelse Nettoomsætning Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang. Nettoomsætning indregnes ekskl. moms og med fradrag af rabatter i forbindelse med salget. Periodisering Der er foretaget periodisering, så indtægter og omkostninger, der vedrører regnskabsåret, indgår i resultatopgørelsen uanset betalingstidspunktet. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen 20

21 Anvendt regnskabspraksis med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Finansielle poster omfatter renteindtægter og omkostninger, indeksering og amortisering af realkreditlån. Fordeling af fælles administrationsomkostninger Fordeling af fælles administrationsomkostninger foretages i henhold til interessentskabets vedtægt i forhold til de enkelte afdelingers faktiske omkostninger ekskl. statslige afgifter. De enkelte afdelingers andel fremgår af afdelingsregnskaberne. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Interne administrationsomkostninger er indeholdt i kostpris. Der afskrives ikke på grunde. Der afskrives for alle anlægsaktiver efter den lineære metode over forventede brugstider og restværdier, som for de forskellige typer af anlægsaktiver udgør: Brugstid Restværdi Bygninger år 0% Tekniske installationer år 0% Inventar år 0% Kørende materiel år 0% Løsøre år 0% Fjernvarmeledninger år 0% Nyanskaffelser under kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret. Ved større sammenhængende anlægsprojekter aktiveres hele anlægssummen inkl. administration og eventuelle rådgiverhonorarer. Anskaffelser over den nævnte beløbsgrænse aktiveres og afskrives over den forventede brugstid. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen som gevinst hhv. tab ved salg af aktiver. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. I tilfælde, hvor nettorealisationsprisen er lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Tilgodehavender Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris. Værdien reduceres med nedskrivning til imødegåelse af forventede tab foretaget udfra individuel vurdering. Hensatte forpligtelser Hensættelse til reetablering af deponier indregnes i henhold til et skøn over årets stigning i omkostninger hertil, på tidspunktet for ophør med anvendelsen af anlæggene. Gældsforpligtelser Prioritetsgæld måles til amortiseret kostpris. Indeksering af prioritetsgæld betragtes som renteomkostning, som indregnes i resultatopgørelsen. Gæld i øvrigt er målt til amortiseret kostpris, hvilket normalt svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen viser interessentskabets pengestrømme for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrømme fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital. Pengestrømme fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af egenkapital, optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt eventuelle kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Kortfristet indlån fra Modtagestation Vendsyssel I/S fragår i likvide midler. Værdien af ubehandlet affald er ikke opgjort, ligesom der ikke er opgjort en værdi af reservedele og driftsmidler. 21