ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014"

Transkript

1

2 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2014 Udarbejdet april 2014 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Tel.: tla@langeanalyser.dk

3 INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING... 5 Periode... 5 Kilder... 5 Indhold... 5 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK... 6 Syv højskoletyper... 6 Kort over højskoler... 8 HØJSKOLERNES AKTIVITET... 9 Aktivitet 2012/ Udvikling i aktiviteten på lange og korte kurser Aktivitet fordelt på højskoletyper ELEV- OG KURSISTSTATISTIKKER FOR DELTAGERE PÅ HØJSKOLER Elever på højskolernes lange kurser (mindst 12 uger) Køns- og aldersfordeling hos elever på lange kurser Kursister på højskolernes korte og mellemlange kurser (op til 12 uger) Køns- og aldersfordeling hos kursister på korte kurser... 20

4 RESUMÉ Årsstatistikken viser, at de senere års fremgang i kursist- og elevaktiviteten er fortsat i 2012/13. Der er tale om, at aktiviteten nu er højere end på noget andet tidspunkt siden år Det samlede årselevtal (åe), for de lange, mellemlange og korte kurser er i 2012/ Dette er en stigning på 2,5 % i forhold til skoleåret Set over de sidste 5 år har den samlede stigning været på 6,1 %. For aktiverede elever (elever omfattet af betalingsloven), er der et fald på 7,4 % til 91 åe. Set i forhold til at elevaktiviteten for aktiverede i 2009/10, hvor den udgjorde 141 åe, er der tale om et ret væsentligt fald over de seneste år. Det er især antallet af elever på de lange kurser (mindst 12 uger), der giver stigningen. Her har stigningen fra 2011/12 til 2012/13 været på 3,4 %. I løbet af de seneste 5 år, er aktiviteten på de lange kurser steget med 18,1 %. I 2012/13 er den samlede aktivitet på de lange kurser åe. Modsat de lange kurser, er aktiviteten på ugekurser mindsket. Her er årselevtallet faldet fra 2011/12 til 2012/13 med 1,0 % til 727 åe. I de seneste fem år er aktiviteten på ugekurserne faldet med 16,6 %. For elever uden kompetencegivende uddannelse er aktiviteten i 2012/ åe, hvilket er 3,1 % mindre end i 2011/12. Side 4

5 INDLEDNING Årsstatistikken er udarbejdet af Lange Analyser, der sammen med Folkehøjskolernes Foreningen i Danmark (FFD), har udvalgt de emner, der er omfattet af årsstatikken. FFD ønsker med Årsstatistik for højskolerne 2014 at dokumentere og udbrede fakta om aktiviteter, elever og kursister. Årsstatistik for højskolerne 2014 bygger videre på statistikkonceptet i Årsstatistik for højskolerne 2013, ligeledes udarbejdet af Lange Analyser. PERIODE Statistikken er udarbejdet i forbindelse med offentliggørelsen af registreringer af højskolekurser og -forløb vedr. skoleåret 2012/13. Statistikken omfatter for de lange kurser og for økonomital tal for skoleårene fra 1997/98 til 2012/13. KILDER Statistikken er udarbejdet på baggrund af data fra FFD og Undervisningsministeriet vedr. højskolernes tilskudsudløsende aktiviteter, samt data fra Danmarks Statistik vedr. de deltagende elever og kursister. 1 I alle statistikker anvendes totaltællinger af den samlede aktivitet ved højskolerne. INDHOLD Årsstatistikken dokumenterer og tilgængeliggør officielle og tilgængelige informationer om højskoleudbud og -aktivitet, samt elever og kursister ved højskolerne. De seneste to år (siden skoleåret 2011/12), er der indsamlet personregistreringer for kursister ved korte kurser på højskolerne. Indberetningerne af personstatistikken for de korte kurser for 2011/12 har imidlertid vist sig at være ufuldstændig, hvorfor Årsstatistik for højskolerne 2014 for de korte kursers vedkommende kun omfatter det seneste skoleår, 2012/13. 1 Da der er diskrepans især i de historiske år mellem aktivitetsopgørelserne fra ministeriet og elev- og kursistaktiviteten registreret af Danmarks Statistik, opretholdes denne kildemæssige sondring i hele statistikken. Side 5

6 HØJSKOLEUDBUD I DANMARK Der er i dag 67 folke- og ungdomshøjskoler, der udbyder korte og lange højskolekurser i Danmark. 2 Folkehøjskoler tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. SYV HØJSKOLETYPER Højskolerne i Danmark er inddelt i syv højskoletyper. I skoleåret 2012/13 var fordelingen følgende: 28 ALMENE OG GRUNDTVIGSKE HØJSKOLER De almene og grundtvigske højskoler er traditionelle folkehøjskoler med alment dannelsesfokus og flere faglinjer, der kan udvælges for sig eller kombineres. De i alt 28 højskoler i denne gruppe omfatter nogle af landets ældste og mest traditionsrige højskoler. Askov Højskole Borups Højskole København Brandbjerg Højskole Brande Højskole Brenderup Højskole Den Internationale Højskole Djurslands Folkehøjskole Egmont Højskolen Grundtvigs Højskole Hadsten Højskole Højskolen på Kalø Højskolen Østersøen Jyderup Højskole Krogerup Højskole Løgumkloster Højskole Nordfyns Folkehøjskole Nørgaards Højskole Odder Højskole Ry Højskole Rødding Højskole Rønde Højskole Rønshoved Højskole Silkeborg Højskole Testrup Højskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Vestjyllands Højskole Vrå Højskole 15 FAGSPECIALISEREDE HØJSKOLER På de fagspecialiserede højskoler specialiseres i et enkelt fagområde, fx musik, drama, kunst, performance, mad el. lign. Højskolerne er typisk oprettet som fagspecialiserede eller har ændret profil til at have speciale i et fagområde inden for de seneste årtier. Bornholms Højskole Den Europæiske Filmhøjskole Den Rytmiske Højskole Den Skandinaviske Designhøjskole Engelsholm Højskole Højskolen Snoghøj Krabbesholm Højskole Kunsthøjskolen i Holbæk Kunsthøjskolen på Ærø Musik og Teaterhøjskolen Oure Højskole Sport & Performing Arts Ryslinge Højskole Skals - højskolen for design og håndarbejde Suhrs Madakademiet Teaterhøjskolen Rødkilde 2 Til de 67 højskoler i Danmark kommer Jaruplund syd for grænsen og Nordiska folkhögskolan i Sverige, der ligeledes er medlemmer af FFD. Jyderup Højskole åbnede i august Jyderup Højskole er en lille almen og grundtvigsk højskole, der udbyder kurser i bl.a. glaspustning og musik. Den fagspecialiserede højskole, Højskolen Performers House i Silkeborg, lukkede efter konkurs i Aktiviteten på Performers House, frem til lukningen, tæller med under Fagspecialiserede højskoler. Side 6

7 10 GYMNASTIK-, SPORTS- OG IDRÆTSHØJSKOLER De 10 gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler udbyder, som navnet fortæller, kurser med gymnastisk, sportsligt og idrætsfagligt indhold. Der udbydes lange kurser og kun relativt få korte kurser. Gerlev Idrætshøjskole Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Gymnastikhøjskolen i Ollerup Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Idrætshøjskolen i Århus ISI Idrætshøjskole Nordjyllands Idrætshøjskole Vejle Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole 6 KRISTNE ELLER SPIRITUELLE HØJSKOLER De seks kristne eller spirituelle højskoler er folkehøjskoler med bibelsk eller spirituelt grundlag. Børkop Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Kolding Internationale Højskole Luthersk Missions Højskole Mariager Højskole Væksthøjskolen 3 LIVSSTILSHØJSKOLER Livsstilshøjskolerne er folkehøjskoler, som har fokus på kost, motion og personlig udvikling. Højskolen Skærgården Livstilshøjskolen Gudum Ubberup Højskole 3 SENIORHØJSKOLER Seniorhøjskolerne består af tre folkehøjskoler, som med en særstatus i højskoleloven er målrettet et ældre publikum og har lov til alene at arrangere korte kurser hele året. Højskolen Marienlyst - for aktive seniorer Rude Strand Seniorhøjskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum 2 UNGDOMSHØJSKOLER (16-19 ÅR) To almene folkehøjskoler er med en aldersmæssig særstatus i højskoleloven rettet til unge årige. Elever skal være fyldt 16 år og må ikke være fyldt 19 år ved højskoleopholdets begyndelse. Egå Ungdoms-Højskole Ungdomshøjskolen ved Ribe Side 7

8 Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Ungdomshøjskoler Højskolerne 2013 Seniorhøjskoler KORT OVER HØJSKOLER FIGUR 1 HØJSKOLER I DANMARK FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Almene og grundtvigske højskoler Fagspecialiserede højskoler Vrå Højskole Nordjyllands Idrætshøjskole Aalborg Sportshøjskole Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Mariager Højskole Bornholms Højskole Ungdomshøjskoler Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals - højskole for design og håndarbejde Seniorhøjskoler Krabbesholm Højskole Livsstilshøjskolen Gudum Gymnastik og Den Skandinaviske Designhøjskole Idrætshøjskolen ved Viborg Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Hadsten Højskole Rønde Højskole Vrå Højskole Højskolen på Kalø Egå Ungdoms-Højskole Djurslands Folkehøjskole Nordjyllands Idrætshøjskole Silkeborg Højskole Idrætshøjskolen i Århus Den Europæiske Filmhøjskole ISI Idrætshøjskole Vestjyllands Højskole Ry Højskole Den Internationale Højskole Højskolen Skærgården Testrup Højskole Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Krogerup Højskole Aalborg Brande Sportshøjskole Højskole Odder Højskole Rude Strand Seniorhøjskole Grundtvigs Højskole Egmont Højskolen Luthersk Missions Højskole Den Rytmiske Højskole Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet Brandbjerg Højskole Borups Højskole Engelsholms Højskole Vejle Idrætshøjskole Bornholms Ubberup Højskole Kunsthøjskolen i Holbæk Børkop Højskole Højskole Mariager Højskole Højskolen Snoghøj Nordfyns Folkehøjskole Seniorhøjskolen Nr. Nissum Skals - højskole for design Askov Krabbesholm Højskole Højskole Brenderup Højskole Livsstilshøjskolen Gudum Kolding Internationale Højskole Gymnastik og Den Skandinaviske Designhøjskole Idrætshøjskolen ved Viborg Rødding Højskole Gerlev Idrætshøjskole Nørgaards Højskole Væksthøjskolen Ungdomshøjskolen ved Ribe Hadsten Højskole Rønde Højskole Ryslinge Højskole Højskolen på Musik Kaløog Teaterhøjskolen Egå Ungdoms-Højskole Oure Højskole Sport Djurslands Folkehøjskole & Performing Arts Idrætshøjskolen Bosei To højskoler, der er medlemmer Silkeborg af FFD, Højskoler ikke Idrætshøjskolen i Århus Den Løgumkloster Europæiske Filmhøjskole Højskole ISI Idrætshøjskole Gymnastikhøjskolen i Ollerup med på kortet og er heller ikke med i statistikken. Højskolen Østersøen Ry Højskole Den Internationale Højskole Teaterhøjskolen Rødkilde Vestjyllands Højskole Højskolen Skærgården Testrup Højskole Dette gælder Jaruplund i Slesvig og Nordiska Højskolen for bevidsthedsudvikling i Rørvig Kunsthøjskolen på Ærø Idrætshøjskolen i Sønderborg Krogerup Højskole Brande Højskole Odder Højskole Rude Strand Seniorhøjskole Grundtvigs Højskole folkhögskolan i Kungälvder, der ikke er omfattet Egmont Højskolen Luthersk Rønshoved Missions Højskole Den Rytmiske Højskole af Danmarks Statstiks dataindsamling vedr. elev- Uldum Højskole Vallekilde Højskole Jyderup Højskole Suhrs Madakademiet og kursistaktivitet. Brandbjerg Højskole Borups Højskole Højskolen Marienlyst - for aktive seniorer Engelsholms Højskole Vejle Idrætshøjskole Ubberup Højskole Kunsthøjskolen i Holbæk Børkop Højskole Side 8 Højskolen Snoghøj Nordfyns Folkehøjskole Askov Højskole Brenderup Højskole Kolding Internationale Højskole kop kop

9 HØJSKOLERNES AKTIVITET AKTIVITETSKATEGORIER: KORTE KURSER: Korte kurser under 2 uger MELL. KURSER: Mellemlange kurser 2-11 uger LANGE KURSER: Lange kurser mindst 12 uger UU M/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser (m. mentorstøtte) UU U/M: Unge uden kompetencegivende uddannelser (u. mentorstøtte) AKTIVITET 2012/2013 De 67 danske højskoler i FFD havde i skoleåret 2012/13 en samlet kursusaktivitet på årselever (åe), fordelt på korte, mellemlange og lange kurser. Der er klart mest årselevsaktivitet på de lange kurser af mindst 12 ugers varighed. Aktiviteten på de korte kurser af under to ugers varighed og den blandede gruppe af kurser med varighed på 2 til FIGUR 2 TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET (ÅRSELEVER) FORDELT PÅ AKTIVITETSTYPER uger udgør til sammen ca. 27 % af aktiviteten på de lange kurser. Elever uden ungdomsuddannelser, kostelever under 18, samt unge under aktivering udløser tillige tillægstakster for i alt 730 årselever. Samlet set udbetaltes fra Undervisningsministeriet tilskud til højskolerne for årselever. AKTIV.: Unge under aktiveringsindsats U18: Kostelevtillæg for unge under 18 på ungdomshøjskole med elevstøtte * * 382 * 254 * Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Aktiv. U18 UU m/m UU u/m Kilde: Højskolerne (FFD) og Undervisningsministeriet. Data for 2012/13. *) Udgør en del af aktiviteten på Lange Kurser. Note: Tilskudsgivende aktivitet for elever ved eksterne kompetencegivende uddannelser er ikke medtaget. Side 9

10 UDVIKLING I AKTIVITETEN PÅ LANGE OG KORTE KURSER Der findes sammenlignelige tal for årselevaktiviteten på højskolerne fra skoleåret 1997/98. Udviklingen er vist i Figur 3. Aktiviteten på de lange kurser i 1997/98 var på årselever. Frem til 2004/05, hvor der kun var årselever, faldt aktiviteten år for år. Siden 2004/05 er aktiviteten på de lange kurser imidlertid steget igen til de årselever i 2012/13. I den samme periode har udviklingen i de korte kurser været meget anderledes. Fra et udgangspunkt med 602 årselever i 1997/98 er aktiviteten øget frem til 2006/07, hvor der var 930 årselever. De seneste seks år er aktiviteten faldet igen. I 2012/13 var der 727 årselever på de korte kurser, hvilket er det laveste niveau i ti år. FIGUR 3 UDVIKLINGEN I ANTAL ÅRSELEVER PÅ LANGE OG KORTE KURSER Lange kurser (mindst 12 uger) Korte kurser (0-2 uger) / / / / / /13 Kilde: Højskolerne (FFD) og Undervisningsministeriet. Data for 1998/ /13. Samlet set er det samlede årselevtal for lange, mellemlange og korte kurser, samt unge under aktivering steget med 2,5 % i forhold til skoleåret Set over de sidste 5 år er det steget med 6,1 %. Side 10

11 Det er antallet af elever på de lange kurser (varighed mindst 12 uger), der giver stigningen. Fra 2011/12 til 2012/13 har stigningen her været på 3,4 %. Siden 2007/08 er aktiviteten steget med 18,1 %. I 2012/13 er den samlede aktivitet på de lange kurser årselever (åe). Modsat, er aktiviteten på ugekurser, mindsket. Her er årselevtallet faldet fra 2011/12 til 2012/13 med 1,0 % til 727 åe. I de seneste fem år er aktiviteten på ugekurserne faldet med 16,6 %. Også aktiviteten på blandingsgruppen af kurser på 2 til 11 uger er faldet. For elever uden kompetencegivende uddannelse er aktiviteten i 2012/ åe, hvilket er 3,1 % mindre end i 2011/12. Dog er niveauet fortsat højere end for fem år siden. TABEL 1. UDVIKLING I ÅRSELEVSAKTIVITET FORDELT PÅ TAKSTGRUPPER ÅR LANGE KURSER MELL. KURSER KORTE KURSER I ALT HERAF AKTIV* HERAF UNGE U. UDD.* 2012/ / / / / / ÆNDRING I PCT. 2011/ /13 + 3,4-7,4-3,1-0,6-1,0 ÆNDRING I PCT. 2007/ / ,1-20,3 + 15,9-33,9-16,6 Kilde: Højskolerne (FFD) og Undervisningsministeriet. Data for 2012/13. Note: *Unge under aktivering og unge uden ungdomsuddannelse er indeholdt i årselevtallet for de lange kurser, men udløser også tillægstakster. For aktiverede elever (elever omfattet af betalingsloven), er der sket et fald på 7,4 % til 91 åe i 2012/13. Set i forhold til at elevaktiviteten for aktiverede i 2009/10, hvor den udgjorde 141 åe, er der tale om et ret væsentligt fald over de seneste år. Side 11

12 AKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Den samlede årslevsaktivitet fordeler sig på de syv højskoletyper som vist i Figur 4. FIGUR 4 SAMLET ÅRSELEVAKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Ungdomshøjskoler (16-19 år) 125 Der var i skoleåret 2012/ årselever (40 % af det samlede antal årselever) på almene og grundtvigske højskoler, årselever (23 %) på gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, årselever (21 %) på fagspecialiserede højskoler, 298 årselever (6 %) på kristne eller spirituelle højskoler og 197 årselever (4 %) på livsstilshøjskoler. På senior- og ungdomshøjskoler var aktiviteten henholdsvis 187 (4 %) og 125 (2 %) årselever. Seniorhøjskoler Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler Fagspecialiserede højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Højskolerne (FFD) og Undervisningsministeriet. Data for 2012/13. Note: Elever under aktivering er ikke medtaget Side 12

13 Målt i aktivitet, er højskolerne i hver af de syv grupper ikke lige store. Der er således variation i den gennemsnitlige aktivitet for højskolerne i de syv højskoletyper. FIGUR 5 GENNEMSNITLIG ÅRSELEVAKTIVITET PÅ HØJSKOLER I DE SYV HØJSKOLETYPER Kristne eller spirituelle højskoler 50 Seniorhøjskoler 62 Klart størst er gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, der i gennemsnit i skoleåret 2012/13 havde 117 årselever pr. højskole. Mindst er de kristne eller spirituelle højskoler, hvor den gennemsnitlige aktivitet pr. højskole i 2012/13 var 50 årselever. Se Figur 5. Ungdomshøjskoler (16-19 år) Livsstilshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Almene og grundtvigske højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler I alt 76 Kilde: Egne beregninger på data fra højskolerne (FFD) og Undervisningsministeriet. Data for 2012/13. Note: Elever under aktivering er ikke medtaget Side 13

14 Langt den største del af aktiviteten på højskolerne sker på de lange kurser, der samlet set står for mere end to tredjedele af al tilskudsudløsende aktivitet på højskolerne. Aktiviteten på korte og mellemlange kurser andrager til sammen 18 % af den samlede tilskudsudløsende aktivitet på højskolerne, mens aktiviteten hos unge under aktivering udgør 2 %. Aktiviteten af elever, der modtager tillægstakst for unge uden kompetencegivende uddannelse og elevstøtte til kostelever under 18 år, udgør samlet set 12 % af den samlede tilskudsgivende aktivitet Ungdomshøjskolerne skiller sig ud på dette punkt. Her udgør tillægstaksterne for unge uden ungdomsuddannelse og elevstøtte til unge under 18 over halvdelen af tilskudsgrundlaget. FIGUR 6 FORDELING AF TILSKUDSUDLØSENDE AKTIVITET FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Lange kurser Mell. kurser Korte kurser Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler (16-19 år) Almene og grundtvigske højskoler Livsstilshøjskoler Kristne eller spirituelle højskoler Fagspecialiserede højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler I alt 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Højskolerne (FFD) og Undervisningsministeriet. Data for 2012/13. På seniorhøjskolerne findes kun korte og mellemlange kurser. Side 14

15 ELEV- OG KURSISTSTATISTIKKER FOR DELTAGERE PÅ HØJSKOLER Mens aktiviteten på højskolerne er opgjort som årselever, hvor elever og kursister bidrager med den varighed og intensitet, de har deltaget med, er elev- og kursiststatistikken en simpel optælling af de deltagende elever og kursister. I de følgende afsnit vises elevstatistikker for deltagere på lange kurser og kursiststatistikker for deltagere på korte og mellemlange kurser. ELEVER PÅ HØJSKOLERNES LANGE KURSER (MINDST 12 UGER) Der var i skoleåret 2012/ elever på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere). Eleverne fordeler sig på de seks højskoletyper som vist i Figur 7. FIGUR 7 ANTAL ELEVER PÅ LANGE KURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Seniorhøjskoler 0 Ungdomshøjskoler 242 Livsstilshøjskoler 553 Kristne eller spirituelle højskoler 643 Fagspecialiserede højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket april Data for 2012/13. Side 15

16 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE KURSER Figur 8 viser den samlede køns- og aldersfordelingen hos eleverne på lange kurser i skoleåret 2012/13. Der er betydeligt flere kvinder end mænd, der tager på lange højskolekurser. Og der er langt flest unge elever. I 2012/13 var 57 % af eleverne kvinder, mens mændene udgjorde 43 %. Totalt set var 77 % af eleverne under 25 år. FIGUR 8 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover år år år år år Andelen af unge elever er steget med to procentpoint siden 2011/ år år år år Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket april Data for 2012/13. Side 16

17 Kønsforskellen er størst på livsstilhøjskolerne. Her var der i 2012/13 74 % kvinder, mens mænd udgjorde 26 %. Andelen af eleverne, der udgøres af kvinder, er steget med et enkelt procentpoint siden 2011/12. På gymnastisk-, sports- og idrætshøjskoler er der i 2012/13 flest mænd, nemlig 51 %, mens 49 % er kvinder. Denne fordeling af uændret siden 2011/12. Kønsfordelingen på almene og grundtvigske, kristne eller spirituelle, fagspecialiserede højskoler og ungdomshøjskolerne ligger tæt på landsgennemsnittet for elever ved de lange kurser. FIGUR 9 KØNSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Ungdomshøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler I alt Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket april Data for 2012/13. Mænd Kvinder 51 % 43 % 42 % 42 % 40 % 26 % 74 % 43 % 49 % 57 % 58 % 58 % 60 % 57 % 0 % 50 % 100 % Side 17

18 Som nævnt, er i gennemsnit 77 % af eleverne på de lange kurser i 2012/13 under 25 år. Kun 5 % af eleverne er mere end 50 år gamle. Men der er stor variation i aldersprofilerne på de lange kurser på de forskellige typer af højskoler. FIGUR 10 ALDERSFORDELING HOS ELEVER PÅ LANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Under 20 år år år år 60 år og derover Ungdomshøjskoler 99 % Almene og grundtvigske højskoler 12 % 67 % 19 % På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, de fagspecialiserede højskoler og de almene og grundtvigske højskoler er andelen under 25 år på henholdsvis 90 %, 83 % og 79 %. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Livsstilshøjskoler 4 % 12 % 11 % 27 % 72 % 78 % 41 % 13 % 14 % 10 % 14 % På de kristne eller spirituelle højskoler og på livsstilhøjskolerne er andelen under 25 år henholdsvis 44 % og 31 %. I forhold til aldersfordelingerne i 2011/12, er der kommet relativt flere unge til på disse højskoletyper. På ungdomshøjskolerne er alle elever ved de lange kurser under 25 år. Kristne eller spirituelle højskoler 41 % 29 % 12 % 16 % I alt 13 % 64 % 17 % 3 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ1, trukket april Data for 2012/13. Side 18

19 KURSISTER PÅ HØJSKOLERNES KORTE OG MELLEMLANGE KURSER (OP TIL 12 UGER) Der var i skoleåret 2012/ kursister på højskolernes korte og mellemlange kurser. Halvdelen af alle kursister på korte og mellemlange kurser var indskrevet på almene og grundtvigske højskoler, mens de fagspecialiserede højskoler, seniorhøjskolerne og gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne hver stod for ca. 15 % af det samlede kursisttal. FIGUR 11 ANTAL KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE KURSER Ungdomshøjskoler 288 Livsstilshøjskoler 769 Kristne eller spirituelle højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Kursisterne fordelte sig på de syv højskoletyper, som angivet i Figur 11. Seniorhøjskoler Fagspecialiserede højskoler Almene og grundtvigske højskoler Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket april Data for 2012/13. Side 19

20 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE KURSER Der er, også på de korte og mellemlange kurser, væsentligt flere kvinder end mænd. I 2012/13 var 29 % mænd, mens 71 % var kvinder. Dette er en stigning i andelen af mænd på et procentpoint siden 2011/12. De fleste kursister ved de korte og mellemlange kurser er seniorer. I 2012/13 var 59 % fyldt 60 år. FIGUR 12 KØNS- OG ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER 60 år og derover år år år år I Figur 12 vises den samlede køns- og alderssammensætning hos kursister på de korte kurser år år år år år Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket april Data for 2012/13. Side 20

21 Der er flere kvinder end mænd på de korte og mellemlange kurser på alle højskoletyper. Mest ulige er fordelingen på senior- og livsstilshøjskolerne (77 % kvinder) og på de kristne eller spirituelle højskoler (76 % kvinder). FIGUR 13 KØNSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler 38 % Mænd Kvinder 62 % Fagspecialiserede højskoler Ungdomshøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Seniorhøjskoler 30 % 30 % 29 % 24 % 23 % 23 % 70 % 70 % 71 % 76 % 77 % 77 % I alt 29 % 71 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket april Data for 2012/13. 0 % 50 % 100 % Side 21

22 I 2012/13 var 59 % af alle kursister ved korte eller mellemlange kurser fyldt 60 år, mens 7 % var under 25 år. Ældst er kursisterne ved seniorhøjskolerne. Her er næsten alle fyldt 60 år. Også på de korte og mellemlange kurser, der udbydes af ungdomshøjskoler og almene og grundtvigske højskoler, er der en meget stor andel (77 %), der er fyldt 50 år. De korte kurser ved gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne adskiller sig fra mønstret på de andre højskoletyper. Her er 58 % af kursisterne nemlig under 50 år, og 22 % er under 25 år. FIGUR 14 ALDERSFORDELING HOS KURSISTER PÅ KORTE OG MELLEMLANGE HØJSKOLEKURSER FORDELT PÅ HØJSKOLETYPER Seniorhøjskoler Ungdomshøjskoler Almene og grundtvigske højskoler Kristne eller spirituelle højskoler Livsstilshøjskoler Fagspecialiserede højskoler Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler I alt 6 % 5 % 11 % 5 % 7 % 15 % 22 % 18 % 7 % 21 % 23 % 33 % Under 25 år år år 60 år og derover 37 % 10 % 12 % 12 % 36 % 22 % 20 % 99 % 16 % 67 % 65 % 16 % 59 % 44 % 43 % 41 % 26 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik: VEUHOEJ2, trukket april Data for 2012/13. Side 22

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2015 Udarbejdet maj 2015 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: 3026 3649 thomas@mbla.dk www.mbla.dk INDHOLD RESUMÉ... 4 INDLEDNING...

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2013 Udarbejdet juli 2013 for FFD af: Lange Analyser Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K Mobil 30 26 36 49 tla@langeanalyser.dk www.langeanalyser.dk Folkehøjskolernes

Læs mere

DANSKE HØJSKOLER. Hvordan har de det? Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter. 10. april Analytiker, Malene Thøgersen

DANSKE HØJSKOLER. Hvordan har de det? Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter. 10. april Analytiker, Malene Thøgersen Idrættens største udfordringer VI, Vejen Idrætscenter 10. april 018 Analytiker, Malene Thøgersen FFD/Ubberup Højskole DANSKE HØJSKOLER Hvordan har de det? DANSKE HØJSKOLER - HVORDAN HAR DE DET? Udviklingstendenser

Læs mere

Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering

Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering Unge uden ungdomsuddannelse på højskole Eksempler på uddannelsesforløb og kommunal finansiering 1 Kære UU, kommune og højskole I denne folder er der samlet eksempler på, hvordan man på forskellige måder

Læs mere

Højskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse

Højskole som genvej til uddannelse. Motiverende indsats over for unge uden uddannelse Højskole som genvej til uddannelse Motiverende indsats over for unge uden uddannelse 1 Indhold Motiverende og forebyggende indsats over for de 16-25 årige... 4 Finansiering... 5 Eksempler... 7 En motiverende

Læs mere

Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv

Flygtninge på højskole i integrationsfasen. Om kommunal finansiering og højskoleliv Flygtninge på højskole i integrationsfasen Om kommunal finansiering og højskoleliv 1 Indhold Kære kommune, sprogcenter og højskole Udlændinge på højskole... 3 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge

Læs mere

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2016

ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2016 ÅRSSTATISTIK FOR HØJSKOLERNE 2016 Udarbejdet juni 2016 for FFD af: Moos-Bjerre og Lange Vartov Farvergade 27A, 3. sal 1463 København K M: 3026 3649 thomas@mbla.dk www.mbla.dk Moos-Bjerre & Lange INDHOLD

Læs mere

Regnskab 2012. Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København. Ledelse Niels Glahn

Regnskab 2012. Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København. Ledelse Niels Glahn Regnskab 2012 Oplysninger om foreningen Folkehøjskolernes Forening i Danmark Hjemstedskommune: København Ledelse Niels Glahn Bestyrelse Helga Kolby Kristiansen, formand Kurt Willumsen, næstformand Peter

Læs mere

DANSKE FOLKEHØJSKOLER

DANSKE FOLKEHØJSKOLER Indsæt billede evt. billede fra rapportforside Folkeoplysning i forandring III Aarhus 12. september 2018 Malene Thøgersen & Henriette Bjerrum Foto: Vallekilde Højskole/FFD DANSKE FOLKEHØJSKOLER Hvordan

Læs mere

Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne

Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne Tid til et pitstop? Hold ind til siden, tag på højskole og genfind energien til studierne 1 Er du gået død i studiet? Selvom du er godt i gang med din videregående uddannelse, kan du stadig få brug for

Læs mere

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk 2015 2-10 måneder Udgivet i november 2014 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45) 33 36 40 40 @: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk Redaktion:

Læs mere

Flygtninge på højskole. - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder

Flygtninge på højskole. - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder Flygtninge på højskole - Lovgivning, økonomi og støttemuligheder 1 Indhold Indledning 3 Hvad er en højskole? 3 På højskole med flygtningebaggrund 4 Integrationsprogrammet 5 Erhvervsrettet forløb 7 Sprogundervisning

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk

#højskole. @hojskolerne. Find din højskole på www.hojskolerne.dk 2016 2-10 måneder1 Udgivet i november 2015 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45) 33 36 40 40 @: kontor@ffd.dk www.hojskolerne.dk Redaktør:

Læs mere

Find det, du er god til - tag på højskole

Find det, du er god til - tag på højskole Lange kurser 2-10 måneder - 2014 KOLOFON Udgivet i november 2013 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K Tlf.: (+45) 33 36 40 40 E-Mail: kontor @ffd.dk

Læs mere

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER 30. august 2018 / ØAC / Ayse Øzel Sag: 18/10 906 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Formål med folkehøjskoleloven... 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser... 3 Grundtilskud...

Læs mere

Lange kurser: 2-10 mdr

Lange kurser: 2-10 mdr Lange kurser: 2-10 mdr. 20191 SAMMENSÆT DIT EGET SKEMA Find det, du er god til - tag på højskole Det kan være, at du allerede ved, hvilken uddannelsesvej du skal vælge, men har brug for at blive fagligt

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

HØJSKOLERNES VÆRDIER. En analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag. Johanne Valbjørn Gydesen & Malene Thøgersen. Notat / Februar 2019

HØJSKOLERNES VÆRDIER. En analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag. Johanne Valbjørn Gydesen & Malene Thøgersen. Notat / Februar 2019 HØJSKOLERNES VÆRDIER En analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag. Notat / Februar 2019 Johanne Valbjørn Gydesen & Malene Thøgersen Videncenter for Folkeoplysning 2 www.vifo.dk HØJSKOLERNES VÆRDIER Videncenter

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2016 /Journalnr.: 001.923.571 / ØAC / Ayse Øzel Indhold Indledning... 3 Formål med folkehøjskoleloven... 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser... 3 Grundtilskud...

Læs mere

DE, DUFTENDE, SVIMLENDE, SUSENDE, SAMLENDE NELÆVD,EDNEGARD 2017: 2-10 måneder 1

DE, DUFTENDE, SVIMLENDE, SUSENDE, SAMLENDE NELÆVD,EDNEGARD 2017: 2-10 måneder 1 DRAGENDE, DVÆLENDE, DUFTENDE, SVIMLENDE, SUSENDE, SAMLENDE 2017: 2-10 måneder 1 Udgivet i november 2016 af: Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Højskolernes Hus - Nytorv 7 1450 København K T: (+45)

Læs mere

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FOLKEHØJSKOLER August 2017 / ØAC / Ayse Øzel Sag: 17/10 923 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Formål med folkehøjskoleloven... 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser... 3 Grundtilskud...

Læs mere

BILAG: HØJSKOLERNES VÆRDIGRUNDLAG. Bilag til notatet Højskolernes værdier. En analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag

BILAG: HØJSKOLERNES VÆRDIGRUNDLAG. Bilag til notatet Højskolernes værdier. En analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag BILAG: HØJSKOLERNES VÆRDIGRUNDLAG Bilag til notatet Højskolernes værdier. En analyse af folkehøjskolernes værdigrundlag Indhold Højskolernes vedtægter... 5 Askov Højskole... 6 Bornholms Højskole... 6 Brandbjerg

Læs mere

Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere

Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse. Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Tilbud til unge uden ungdomsuddannelse Til UU-, erhvervsskole- og produktionsskolevejledere Kære vejledere FFD s kombinationsprojekt er et samarbejde mellem bl.a. UU, erhvervsskoler og højskoler. Projektet

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen 2017 Thor West Nielsen FFD/twn 1 Det særlige ved Højskolen - og Lovgivning bag Ønsket: - At give en FORSTÅELSE af en særlig institutionsform

Læs mere

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen

Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen 1FFD/twn Højskolernes særlige lovgivning Især for nye i administrationen 2018 Thor West Nielsen FF 2 Det særlige ved Højskolen - og Lovgivning bag Ønsket: - At give en FORSTÅELSE af en særlig institutionsform

Læs mere

FOLKEHØJSKOLERNE I DANMARK - HVORDAN HAR DE DET?

FOLKEHØJSKOLERNE I DANMARK - HVORDAN HAR DE DET? FOLKEHØJSKOLERNE I DANMARK - HVORDAN HAR DE DET? Rapport / September 2018 Malene Thøgersen Henriette Bjerrum Johanne Gydesen Videncenter for Folkeoplysning 2 www.vifo.dk FOLKEHØJSKOLERNE I DANMARK HVORDAN

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4

Læs mere

Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler).

Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler). August 2015 Instruks for tilskud til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie fagskoler). 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med lov om frie kostskoler. 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser.

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Flygtninge og asylansøgere på højskole. Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015

Flygtninge og asylansøgere på højskole. Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015 Flygtninge og asylansøgere på højskole Følgende lovgivning er gældende fra 1. oktober 2015 1 Indhold Hvorfor højskole?... 4 FLYGTNINGE PÅ HØJSKOLE... 5 Højskoleophold i integrationsfasen Flygtninge over

Læs mere

Forretningsfører i en særlig skoleform med en særlig tradition TWN

Forretningsfører i en særlig skoleform med en særlig tradition TWN Forretningsfører i en særlig skoleform med en særlig tradition TWN - 2019 Vallekilde Højskole Oprettet af Ernst Trier 1865 E Hvorfor e Ved det 4. nordiske kirkemøde i 1871 udtalte Ludvig Schrøder

Læs mere

Instruks for tilskud til frie fagskoler

Instruks for tilskud til frie fagskoler Instruks for tilskud til frie fagskoler August 2016 /Journalnr.: 001.923.571 / ØAC / Ayse Øzel Indhold Indledning... 3 Formål med lov om frie kostskoler... 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser... 3 Grundtilskud...

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks)

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) August 01 Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 01.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Fælles for alle 3 skoleformer

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig lov om folkehøjskoler. Kulturminister Marianne Jelved Nybrogade 2 København K 18. marts 2013 Kære Marianne Jelved Folkehøjskolernes Forening i Danmark har med glæde noteret sig dit ønske om, at der udarbejdes en ny, selvstændig

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2018

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2018 AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2018 Indhold Ordinære årselever (ikke-aktiverede)... 2 Aktiverede elever... 5 Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1999... 6 Kombinationsforløb...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Instruks for tilskud til efterskoler

Instruks for tilskud til efterskoler August 2015 Instruks for tilskud til efterskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med lov om frie kostskoler. 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL2011 - Og nogle anvisninger

HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL2011 - Og nogle anvisninger HØJSKOLERNES TILSKUD v/ Thor West Nielsen - VILKÅR - PRINCIPPER -ÆNDRINGER -FFL2011 - Og nogle anvisninger Staten yder forskellige tilskud til folkehøjskoler: - Jf. lovens opbygning GRUNDTILSKUD DRIFTSTILSKUD

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

HØJSKOLERNES TILSKUD Kursus for nye forstandere v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER - Og nogle anvisninger

HØJSKOLERNES TILSKUD Kursus for nye forstandere v/ Thor West Nielsen. - VILKÅR - PRINCIPPER - Og nogle anvisninger HØJSKOLERNES TILSKUD Kursus for nye forstandere - 2018 v/ Thor West Nielsen - VILKÅR - PRINCIPPER - Og nogle anvisninger LOV om FOLKEHØJSKOLER - En tilskudslov Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde og virke

Læs mere

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2017

AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2017 AKTIVITETSUDVIKLINGEN PÅ PRODUKTIONSSKOLERNE 2017 Indhold Ordinære års (ikke-aktiverede)... 2 Aktiverede... 5 Udviklingen i ordinære og aktiverede års siden 1998... 6 Kombinationsforløb... 7 Udnyttelsen

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Statistikdokumentation for Voksen- og efteruddannelse - højskoler 2014

Statistikdokumentation for Voksen- og efteruddannelse - højskoler 2014 Statistikdokumentation for Voksen- og efteruddannelse - højskoler 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken er at give en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og

Læs mere

Korte kurser: 1-7 uger 20191

Korte kurser: 1-7 uger 20191 Korte kurser: 1-7 uger 20191 Mere end 1200 korte kurser Indhold BILLEDKUNST DESIGN TEKSTIL FOTO ARKITEKTUR MUSIK TEATER DANS SANG LITTERATUR SPROG FILOSOFI HISTORIE PSYKOLOGI IT POLITIK FILM SKRIVE- VÆRKSTED

Læs mere

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper

Orientering om omlægning af tillægstakster for særligt prioriterede elevgrupper Folkehøjskoler Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler Ungdommens Uddannelsesvejledning Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Formateret: Tlf. 3392 5000 Engelsk (USA) Fax 3392

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler

Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning

Læs mere

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark

Læs mere

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006.

Folkehøjskolerne aflægger regnskab i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1234 af 04/12/2006. 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2013

Folkehøjskolernes regnskab 2013 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Vejledning til folkehøjskolers årsplan

Vejledning til folkehøjskolers årsplan Vejledning til folkehøjskolers årsplan Før skoleårets start godkender højskolens bestyrelse en årsplan, som omfatter skolens 1) tilskudsberettigende kurser, 2) øvrige kurser og 3) øvrige aktiviteter i

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FRIE FAGSKOLER

INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FRIE FAGSKOLER INSTRUKS FOR TILSKUD TIL FRIE FAGSKOLER 23. august 2019 / CIA / Ayse Øzel Sag: 18/10 906 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 4 Formål med lov om efterskoler og frie fagskoler... 4 Grundlæggende tilskudsbetingelser...

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 2009.

Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 2009. Instruks for tilskud til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (FK-instruks) 2009.1 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning... 3 2 Fælles for alle 3 skoleformer...

Læs mere

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene

5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene Beskæftigelsen i IT-erhvervene 67 5. Beskæftigelsen i IT-erhvervene 5.1 Indledning IT-erhvervenes voksende økonomiske betydning medfører også en stigende beskæftigelse inden for erhvervene, især inden

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

N O T A T. Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med

N O T A T. Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med N O T A T Kvartalsanalyse af personer i gruppe 2 i Flere skal med 7. maj 2019 18/14839 AFA EHO Indledning I projektet Flere skal med deltager 88 kommuner, og bruttomålgruppen for projektet udgør ca. 24.000

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Pitstop-undersøgelse 2014:

Pitstop-undersøgelse 2014: Pitstop-undersøgelse 2014: Statusbillede på pitstop-elever på de danske folkehøjskoler fra årgangene E11 til F14 Af Sofie Dragsted og Marie Ørbæk Christensen, FFD 1. Konklusioner Ud fra besvarelser på

Læs mere

Folkehøjskolernes regnskab 2014

Folkehøjskolernes regnskab 2014 1. Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen gennemføres inden for rammerne af et kostskolemiljø jf LBK

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler

Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Indholdsplaner for kurser på folkehøjskoler Inden et højskolekursus begynder, skal der foreligge en godkendt indholdsplan for kurset. Hensigten med udformning af indholdsplaner er, at højskolerne kan godtgøre,

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

FOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2017

FOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2017 FOLKEHØJSKOLERNES REGNSKAB 2017 SKOLER KOMBINERET MED EFTERSKOLER INDGÅR IKKE Indledning Folkehøjskolerne tilbyder voksne elever undervisning og samvær på en lang række forskellige kurser. Kurserne har

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Konkurser og jobtab 2013

Konkurser og jobtab 2013 14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,

Læs mere

Fakta om uddannelser til hele Danmark

Fakta om uddannelser til hele Danmark Fakta om uddannelser til hele Danmark Indhold 1. Professionsuddannelsernes placering i Danmark 2. Optag af studerende i og uden for de fire store byer 3. Tiltrækning og fastholdelse af dimittender 4. Uddannelsesudbud

Læs mere