Hå ndbog for økonomirå dgivere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hå ndbog for økonomirå dgivere"

Transkript

1 Hå ndbog for økonomirå dgivere 1. udgave Udarbejdet af; Økonomirådgivningen, Imagine Horsens

2 FORORD Økonomirådgivningen i Imagine Horsens det boligsociale sekretariat har gennem 2 år opbygget en omfattende vidensbank inden for vores felt. Den viden vil vi gerne dele med andre, og vi har derfor samlet vores erfaringer i denne Håndbog for økonomirådgivere - et digitalt opslagsværk, som konkret beskriver de juridiske rammer om en række forhold inden for økonomirådgivning. Håndbogen er primært tænkt som et funktionelt arbejdsredskab for de erfarne rådgivere og som en god introduktion for nye folk. Denne Håndbog er således udviklet med henblik på erfaringsudveksling for en mindre gruppe økonomirådgivere. Det er vores tanke, at håndbogen skal være i konstant udvikling. Der tages således forbehold for fejl og forglemmelser og vi påtager os intet ansvar ved brug af håndbogen. Vi håber derfor, at vores kolleger i alle økonomirådgivninger fremover vil bidrage aktivt med kommentarer og input til denne nye, fælles vidensbank. Håndbogen er omfattet af Dansk rets almindelige regler om ophavsret. Økonomirådgivningen i Imagine Horsens det boligsociale sekretariat Marts 2015 Imagine Horsens er sekretariat for den boligsociale indsats i Horsens. Det er et forpligtende og koordineret samarbejde mellem Horsens Kommune og alle almene boligorganisationer i Horsens. De otte almene boligorganisationer i Imagine Horsens er: AAB/Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Horsens Andelsboligforeningen Beringsgaard (administreres af BoligHorsens) Andelsboligforeningen Odinsgaard Domea Horsens Andelsboligforening af 1954 (administreres af BoligHorsens) Horsens Sociale Boligselskab (administreres af Bolig Data) Lejerbo Midtjysk boligselskab Side 1 af 115

3 Indhold Overblikket budget... 6 Gældsoversigt... 9 Offentlig gæld... 9 Privat gæld... 9 Konsekvenser af opretholdelse af de forskellige lån Særligt køb på kredit med ejendomsforbehold (typisk billån) Retsvirkninger af manglende betaling af afdrag med køb på kredit med ejendomsforbehold Tilbagetagelse kan være udelukket på grund af trangsbeneficium i retsplejeloven Ved køb på kredit med gyldigt ejendomsforbehold kan rådgiveren tjekke om: Ægtefæller/sammenlevende har særhæften og særråden Forældelse af krav Forældelseslovens anvendelsesområde: Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelsesfristens længde Afbrydelse af forældelse Udsættelsestruede lejere Beboerindskudslån, hjælp til flytning og boligstøtte Beboerindskudslån Procedure for ansøgningen til beboerindskudslån: Hjælp til flytning Boligstøtte Udbetaling Danmark Sådan søges der om boligstøtte: Særligt vedrørende aktivlovens Inddrivelse af offentlig gæld SKAT Overordnet om inddrivelse af offentlig gæld Lønindeholdelse Tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsens 5, stk. 1 Hvor meget lønindeholdes? Særskilt lønindeholdelse 400 kroners-regel Modregning Side 2 af 115

4 Modregning i/indregnet restskat i forskudsregistrering Modregning i overskydende skat: Modregning i børnefamilieydelse af daginstitutioner Modregning i boligstøtte Andre inddrivelsesmuligheder Betalingsevneberegning og rådighedsbeløb Betalingsevneberegningen Hvilke indtægter skal/skal ikke medtages ved opgørelse af nettoindkomst? Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevneberegning? Rådighedsbeløbet - Inddrivelsesbekendtgørelsen Inddrivelse af privat gæld Mødet i fogedretten Udlæg Hvad kan fogeden tage udlæg i/ikke tage udlæg i (Trans beneficiet)? Opretholdelse af et beskeden hjem, jf. RPL 509, stk Visse aktiver med en værdi på under kr. jf. RPL 509, stk Aktiver uden økonomisk værdi Kan lønnen røres? Krav på underholdsbidrag Pensionsopsparing Personskadeerstatning Skyldners ægtefælles aktiver Ting købt med ejendomsforbehold Insolvenserklæring Særligt vedrørende banker Hvad gør rådgiveren/den rådsøgende, hvis banken har taget for meget på kontoen? Renter, rykker- og inkassogebyr Renter (Strafrenter) Hvordan beregnes morarenten? Rykkergebyr Inkasso egen eller fremmedinkasso Debitorregistrering/RKI Generelt om reglerne for kreditoplysningsbureauers Betingelser for at en kreditor kan registrere en skyldner til RKI Side 3 af 115

5 Typer af registreringer Registreringens ophør Gældssanering Betingelser for gældssanering Gældens størrelse og krav om varig forbedring, jf. KL 197, stk Nægtelsesgrunde, jf. KL 197, stk Gældens alder, jf. KL 197, stk Andre omstændigheder, som taler afgørende imod gældssanering, jf. KL 197, stk Gældssanerings virkninger og indhold (Resultatet af gældssanering) Ansøgningsprocessen mv. for en gældssanering Det videre forløb - Indledende møde i skifteretten Gældssanering i konkurs Aftaler med Kreditorer/Tvangsakkord/ Frivillig Stille Akkord Eftergivelse af offentlig gæld Det er synd for reglen Særregel i gældsinddrivelsesloven 13, stk Særligt vedrørende eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper: Henstand Henstand med gæld til det offentlige: Henstand med indregnede restskat Henstand på baggrund af kildeskattelovens 89, stk Henstand på baggrund af kildeskatteloven 73 D Særligt vedrørende pensionister Administration af pension Boligstøtte/Boligydelse Personligt tillæg, varmetillæg, patroleumstillæg, og helbredstillæg Personligt tillæg Varme- og petroleumstillæg Helbredstillæg Licensnedsættelser og fritagelser Sådan ansøger man nedsættelse af licens Ældrecheck (Supplerende pensionsydelse til folkepensionister) Procedure for udbetaling af ældrecheck Særligt vedrørende børnefamilier/ enlige forsørgere Side 4 af 115

6 Børne- og ungeydelse/børnecheck Børnetilskud til enlige Fripladstilskud Økonomisk fripladstilskud Søskendetilskud Behandlingsmæssigt fripladstilskud Socialpædagogisk fripladstilskud Enlig eller sammenlevende? Særligt vedrørende personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Værgemål Værgemålsformer Hvem kan søge om værgemål? Offentlige ydelser og tilskud Tilskud til lægemidler Medicintilskud Enkelttilskud til medicin Kronikertilskud Terminaltilskud Forhøjet tilskud Tandlægehjælp Hvem kan få tilskud til tandbehandling? Hvad skal borgeren selv betale? Procedure for tilskuddet Kiropraktor Fysioterapeut og Rideterapeut Fodterapi Psykolog Andre muligheder for økonomisk støtte fra kommunen Retshjælp Eksempler på skrivelser til kreditorerne Side 5 af 115

7 Overblikket budget Ved første møde med borgeren skal der dannes et overblik over borgerens økonomiske situation. Overblikket fås ved at opstille et budget, således at både rådgiveren og borgeren kan se, hvordan den økonomiske situation egentlig ser ud. Budgettet udarbejdes ved, at man opgør samtlige indtægter og udgifter. Der kan udarbejdes dels et månedsbudget, dels et årsbudget. Rådgiveren skal være opmærksom på at en del indtægter ikke er beregnet hver måned men eventuelt pr. kvartal som eksempelvis børnefamilieydelse. Det samme gør sig gældende for udgifter, et eksempel herpå er elregningen som typisk bliver tilsendt hver tredje måned. For at få det overblik bør budgettet regne gennemsnittet pr. måned ud. Årsbudgettet er især vigtigt, fordi man der kan se den økonomiske belastning pr måned, herunder se om nogle udgifter forsvinder. Dette betyder at det ofte er muligt, at etablere en afdragsordning på fx en husleje og el, evt. ved at rykke rundt på nogle betalinger. (se budget næste side) Side 6 af 115

8 Eksempel på et budget Side 7 af 115

9 INDTÆGTER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TOTALER Løn / Pension (efter skat) Løn / Pension (efter skat) Børnepenge Boligstøtte Overarbejde Bonus / Feriepenge Renteindtægter Indtægter i alt UDGIFTER Ejendomsudgifter Husleje Diverse El Vand Varme Ejendomsudgifter i alt Biludgifter Brændstof Grøn ejerafgift Service og vedligehold Dansk Autohjælp, Falck mv. Bilforsikring Billån Biludgifter i alt Forsikringer Sygesikring Danmark Familieforsikring(Indbo) Ulykkesforsikring Kapitalpension / Ratepension Livs- og krydslivsforsikring Forsikringer i alt Hobby / Husdyr Kontingent Forsikring af dyr Foder, vaccination m.m. Hobby og Husdyr, i alt Andet Mobiltelefon Fastnet telefon Fagforening A-kasse Tog- og/eller buskort Internet TV-pakker Licens Børneopsparing Vuggestue / Børnehave Tandlæge Briller/kontaktlinser Mad Tøj og sko Diverse Andet, i alt Lån og kreditter Kassekredit Kreditkort Banklån Ikano Finans Leasy Marster debit Accept Card Lån og kreditter, i alt Udgifter, pr. måned Indtægter pr måned Over-/underskud pr. måned. Gns udgift pr. måned - Gns indtægt pr. måned - gns. Over/underskud pr. måned - Side 8 af 115

10 Gældsoversigt Foruden et budget skal der også udarbejdes en gældsoversigt, og i denne gældsoversigt kan det være en god ide at opdele gælden i henholdsvis offentlig og privat gæld og ud fra hver gældspost beskrive, hvor høj ÅOP er og andre væsentlige kommentarer. Som nævnt er det vigtigt at se på, hvilke typer gæld den enkelte har. Der findes mange forskellige typer gæld, som der gælder forskellige regler for, og som vurderes på forskelligt vis, hvis man søger hjælp. Offentlig gæld Offentlig gæld er for eksempel, hvis - man ikke har fået betalt licens - man ikke har fået betalt nok i SKAT, hvilke kan skyldes at man ikke har korrekt forskudsregistreret, eller fordi, at man har glemt at oplyse, at man er blevet arbejdsløs/kommet i arbejde - man har glemt at få rettet, at man ikke længere har ret til bestemte typer fradrag - man har fået for meget udbetalt i boligstøtte, som så skal betales tilbage - man har betalt for lidt til daginstitution - man har studiegæld - man ikke har betalt børnebidrag og det offentlige har udlagt børnebidraget - man har modtager bøder, herunder DSB-bøder, parkeringsafgifter eller andre former for afgifter, der opkræves af det offentlige. Privat gæld Privat gæld kan for eksempel være, hvis - man har haft et hus eller andelslejlighed, som er blevet solgt med et tab, og restgæld til kreditforeninger, banker mv. - man har haft en lejebolig, hvor der er efterladt en huslejerestance eller en fraflytningsregning - man har lån til banken, herunder forbrugslån, kassekredit mv - man har haft virksomhed, hvor der en række regninger, som man ikke har kunnet betale, eller man er gået personligt konkurs - man ikke har kunnet betale sine regninger, for eksempel på mobiltelefoner eller andre faste udgifter - man har købt på diverse kontokort, for eksempel magasinkort, H&M kort mv. - man har optaget kvik-lån eller sms-lån, som man ikke har mulighed for at betale tilbage - man har lånt penge fra familie og venner - man er blevet erstatningsansvarlig, hvis man har begået en forbrydelse og er blevet dømt til at betale erstatning til ofret for forbrydelsen - man har lånt penge fra kriminelle og fået dummebøder mv. Side 9 af 115

11 Eksempel på gældsoversigt 1 : Budgethusets gældsoversigt OVERSIGT GÆLDSPOSTER Skyldigt beløb Månedlig afdrag Rentesats i % ell. ÅOP Offentlig sektor: Skatterestance Underholdsbidrag Tilbagebetalingspligtige beløb Studielån SU Bøder Andet Offentlig sektor i alt 0 0 Diverse banklån: Banklån Banklån Banklån Banklån Banklån Banklån i alt 0 0 Dato for udløb Bilag nr. Lån hos finansieringsselskaber: Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Andet Finansieringsselskaber i alt 0 0 Afbetalingskøb/Leasing: indtast her indtast her indtast her indtast her indtast her indtast her indtast her indtast her Afbetalingskøb i alt 0 0 Privat gæld: Familie Venner Bekendte Grå/sorte pengeudlånere Privatgæld i alt 0 0 Evt. andet: Kommende skattegæld Kommende tandlægeregning Andet Andet i alt 0 0 Total gæld i alt Side 10 af 115

12 Konsekvenser af opretholdelse af de forskellige lån I forbindelse med udarbejdelse af gældsoversigten er det foruden opdelingen af offentlig og privat gæld centralt at se nærmere på hvilke låntype der er tale om, især ved gennemgang af den private gæld. For at hindre, at den rådsøgende efter sagsbehandlingen optager flere dyre lån, kan rådgiveren som led i det forebyggende arbejde vejlede den rådsøgende i hvordan man gennemskuer prisen på de forskellige lån. Der findes flere forskellige typer af lån f.eks.: - Forbrugslån 2 - SMS-Lån 3 - Kvik- lån 4 - Banklån 5 - Kassekredit 6 - Billån 7, mv. Når der skal sammenlignes priser på lån, er det bedste værktøj ÅOP de Årlige Omkostninger i Procent. ÅOP tager højde for alle omkostninger på lån både renter, stiftelsesprovision, løbende provision og gebyrer. Derfor gør ÅOP det nemt at sammenligne priserne på forskellige lån. ÅOP er med andre ord kiloprisen på lånte penge. ÅOP skal sammenlignes på lån hvor lånebeløb og løbetid er ens. Og der kan være forskel på ÅOP før og efter skat. 8 2 Et forbrugslån er beregnet direkte til forbrug og altså ikke til et specifikt køb af en større ting, som f-eks. bil eller hus. 3 SMS lån er en relativ nyere betegnelse for lån, hvor man kan ansøge om lån via SMS. Dog kræver det, at man først er blevet godkendt hos låneudbyderen. Det er ikke et krav at man ansøger via SMS, man kan også ansøge online. Lånet kan godkendes hurtigt og udbetalingen kan være på kontoen i løbet af meget kort tid. SMS lånet er typisk lavt i lånebeløb og ligger typisk kr. og skal oftest tilbagebetales på blot en eller to måneder 4 Et Kviklån er små hurtige lån, som man nemt kan låne typisk på nettet. Lånebeløbet er ikke stort og ligger typisk mellem kr. Låneansøgningsprocessen er ofte meget kort og lånet kan derfor udbetales hurtigt, hvis ansøgningen bliver godkendt. et kviklån er typisk et af de dyreste lån. 5 Banklån er et lån i banken, hvor banken har gennemgået økonomien grundigt via ansøgerens årsopgørelser, lønsedler og privatbudgetter og på den måde vurderet ansøgers kreditværdighed. 6 En kassekredit kan fås i banken, hvor låner har mulighed for til enhver tid at låne et givent beløb, hvis låner står og har brug for ekstra penge i forskellige situationer. Banken blander sig ikke i hvad pengene skal bruges til og den kan være god at have til nødsituationer eller sidst på måneden hvor kassen kan være tom. 7 Et billån karakteriseret ved at man låner pengene til at købe bil for, enten til at dække hele beløbet for bilen eller blot for en del af summen. Typisk skal låner have til en udbetaling på købesummen, fx procent og herefter kan resten finansieres via et billån. Ofte kan man låne til et billån enten hos egen eller en anden bank, eller også er der mange bilforhandlere, som også kan tilbyde finansiering. 8 Side 11 af 115

13 Særligt køb på kredit med ejendomsforbehold (typisk billån) Hvis rådgiveren ved gennemgangen af den rådsøgende økonomi kan konstatere, at den rådsøgende har købt en bil på kredit og stadig skylder penge på bilen, - kan det være en god ide, at undersøge forholdene omkring købet, altså læse aftalerne omkring købet og om der er taget ejendomsforbehold i bilen (Se altid i bilbogen om der er købt med ejendomsforbehold). Det kan nemlig være en stor fordel for den rådsøgende, hvis der er taget ejendomsforbehold i bilen og at bilen er mindre værd en restancen i bilen. Nedenfor er beskrevet reglerne omkring kreditkøb og ejendomsforbehold samt retsvirkningerne heraf. Kreditkøb er lovreguleret i kreditaftaleloven. 9 I kreditaftalelovens 4, nr. 15 forstås et kreditkøb som; En kreditaftale med henblik på køb af løsøre, hvorefter a) køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller b) købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren. Dette betyder, at der ved kreditkøb forstås en aftale om køb af løsøre (ting), hvor køber ikke skal betale kontant, men af sælger får henstand med betaling af købesummen eller en del heraf. Kreditkøb foreligger også hvis køber låner købesummen af en tredjemand, som på forhånd har en aftale med sælger om at yde lån til køb af løsøre hos sælgeren. Sidstnævnte situation betegnes som et oprindelig tre-partsforhold og forekommer ofte i forbindelse med køb af biler. De fleste bilforhandlere har nemlig indgået aftaler med pengeinstitutter og finansieringsselskaber om at disse skal yde lån til bilkøbere. I kreditkøb og specielt i forbindelse ved køb af biler, aftales der ofte et ejendomsforbehold. I kreditaftalelovens 4, nr. 16 forstås et køb med ejendomsforbehold, som; Et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser. Som køb med ejendomsforbehold anses også en aftale, der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den. Dette vil sige, at køb med ejendomsforbehold forstås et kreditkøb, hvor det er aftalt at sælger kan tage det solgte tilbage, hvis køber ikke overholder afdragsplanen. Køberen har i visse tilfælde mulighed for at komme ud af sine forpligtigelser, hvis det solgte tages tilbage. Dette vil i det følgende blive beskrevet nærmere. 9 LBK nr 347 af 02/04/2014 Bekendtgørelse af lov om kreditaftaler (kreditaftaleloven) Side 12 af 115

14 De rådsøgende/købere er i langt de fleste tilfælde forbrugere i lovens forstand og i det følgende er det kun reglerne for forbrugerkøb som vil blive beskrevet. Begrebet forbruger er beskrevet i kreditaftalelovens 4, nr. 1, hvor en forbruger er; En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit erhverv Endvidere er et forbrugerkøb defineret i købelovens 10 4 a, hvor det fremgår, at Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb. Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende. Dette vil sige, at et forbrugerkøb er et køb, hvor sælgeren er erhvervsdrivende, som yder køber kredit som led i sit erhverv, og den anden part,(forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv. I forbrugerkøb gælder der nogle betingelser for at det ejendomsforbehold som sælger/kreditgiveren har taget er gyldigt. Disse betingelser er angivet i kreditaftalelovens 34, stk. 1, nr. 1-4, som har følgende ordlyd; Ejendomsforbehold er kun gyldigt, såfremt 1) det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren, 2) det samlede beløb, der skal betales, jf. 8, stk. 2, nr. 7, inklusive den erlagte udbetaling overstiger kr., 3) kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb og 4) sælgeren ved overgivelsen af det købte er fyldestgjort for mindst 20 pct. af kontantprisen. Betingelsen om aftaletidspunktet (KAL 34, stk. 1, nr. 1): Et ejendomsforbehold skal være aftalt senest ved overgivelsen af det solgte til køberen. Sælger skal derved inden overgivelsen af det købte have taget et udtrykkeligt ejendomsforbehold, f.eks. ved at det udtrykkelig fremgår af en skriftelig købekontrakt, at sælger forbeholder sig ejendomsretten Beløbsbetingelsen minimumsbeløb på kr. (KAL 34, stk. 1, nr. 2): Sælger kan kun forbeholde sig ejendomsretten til det solgte, hvis den samlede udbetaling overstiger kr.(inkl. kreditomkostninger). 10 LBK nr 140 af 17/02/2014 Bekendtgørelse af lov om køb (købeloven) Side 13 af 115

15 Reglen er begrundet med, at der kun er et beskedent behov for at erhverve sikkerhed for købesummen, når den samlede købesum er under kr., og at der er forbundet væsentlige omkostninger ved at foretage retsforfølgning ifølge et ejendomsforbehold. 11 Betingelsen om kreditaftale med fast lånebeløb (KAL 34, stk. 1, nr. 3): Der kan ikke tages ejendomsforbehold i det solgte, hvis dette er solgt i henhold til en kreditaftale med variabelt lånebeløb, det vil sige ved køb i henhold til en kontoaftale med eller uden kontokort. 12 Bestemmelsen udelukker selvsagt ikke, at en køber kan indgå aftale om køb med ejendomsforbehold i en forretning, hvor køber måtte have en kontoaftale. I givet fald skal købet blot ske efter reglerne om kreditaftaler med fast lånebeløb. 13 Udbetalingskravet kun i forbrugerkøb (KAL 34, stk. 1, nr. 4): Endeligt er det en betingelse, for et ejendomsforbeholds gyldighed, at sælgeren er fyldestgjort for 20 % af kontantprisen senest ved overgivelse af det købte til forbrugeren. Udbetalingen kan erlægges i penge, men dette er ikke noget krav. Udbetalingen kan også erlægges helt eller delvist ved et andet formueaktiv, f.eks. en byttegenstand (f.eks. den gamle bil), eller ved modregning. 14 Har køberen købt en genstand på kredit med gyldigt ejendomsforbehold til privat brug dvs. til dækning af et privat behov af en erhvervsdrivende sælger, giver kreditaftaleloven en særlig beskyttelse. Hvis ejendomsforbeholdet derimod ikke er gyldigt som følge af at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, vil køberen ikke være ringere stillet, idet det som udgangspunkt er sælgers risiko at sikre sig mod ugyldigheden. 15 Retsvirkninger af manglende betaling af afdrag med køb på kredit med ejendomsforbehold Kommer køberen bagud med afdragene på en købsaftale med ejendomsforbehold, kan sælger ved fogedrettens hjælp (umiddelbart fogedforretning) tage det solgte tilbage, hvis der er taget gyldigt ejendomsforbehold, jf. retsplejelovens kapitel 55, Kreditaftaleret, 5. udgave af Hans Helge Beck Thomsen, side Der kan altså ikke tages ejendomsforbehold i forbindelse med træk på konto i f.eks. et stormagasin. 13 Kreditaftaleret, 5. udgave af Hans Helge Beck Thomsen, side Kreditaftaleret, 5. udgave af Hans Helge Beck Thomsen, side Derimod har et ugyldigt ejendomsforbehold ingen retsvirkning over for køberens aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer. Side 14 af 115

16 For at sælger kan tage solgte tilbage på baggrund af købers misligholdelse, er det en forudsætning for tilbagetagelse, at misligholdelsen er en kvalificeret misligholdelse efter kreditaftalelovens 29, som har følgende ordlyd: Undlader forbrugeren i et kreditkøb at opfylde sin betalingspligt, har kreditgiveren ikke af den grund ret til at forlange betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, tage det solgte tilbage eller gøre anden aftalt særlig retsvirkning af undladelsen gældende, medmindre forbrugeren er udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid og betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk. 2. Det forfaldne beløb skal udgøre: 1) mindst en tiendedel af det samlede beløb, der skal betales, inklusive en erlagt udbetaling, eller 2) hvis der i det forfaldne beløb indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede beløb, der skal betales, inklusive en erlagt udbetaling, eller 3) hele restfordringen. Som det fremgår af bestemmelsen, er det en betingelse, at afdraget er udeblevet i mindst 30 dage og udgør mindst 10 % af det samlede beløb, som køberen skal betale. Hvis køber er bagud med mere end ét afdrag, skal de samlede udeblevne afdrag dog udgøre mindst 5 %. Tilbagetagelsen bør ske gennem fogedretten. I fogedretten skal der ske en opgørelse af kreditors krav og en vurdering af det solgtes værdi på dette tidspunkt. Er genstandens værdi højere end kreditors samlede tilgodehavende, skal køber kun tilbagelevere genstanden til sælger mod at få differencen udbetalt. Er genstandens værdi derimod lavere end sælgers tilgodehavende, må han nøjes med at få genstanden tilbage- dvs.- at køber ikke skal betale sælger det manglende beløb medmindre det lavere værdi skyldes forhold, der kan bebrejdes køber, som f.eks. at køber har vanrøgt det købte. Dette følger af kreditaftaleloven 41, som har følgende ordlyd; Er det solgtes værdi mindre end kreditgiverens tilgodehavende efter 38, har kreditgiveren kun krav på betaling af det overskydende beløb, i det omfang særlige omstændigheder taler derfor, navnlig hvis forbrugeren har udvist forsømmelighed ved brugen eller opbevaringen af det købte eller har lagt hindringer i vejen for tilbagetagelsesforretningen. Det samme gør sig gældende hvis ejendomsforbeholdet ikke er gyldigt, da fogeden som regel vil henvise sælger til at tage det solgte tilbage med samme konsekvens, som lige nævnt Kreditaftaleret, 5. udgave af Hans Helge Beck Thomsen, kapitel 10 Side 15 af 115

17 Tilbagetagelse kan være udelukket på grund af trangsbeneficium i retsplejeloven Det følger af kreditaftaleloven 36, stk. 2, at; Tilbagetagelse af det solgte kan uanset forbrugerens samtykke ikke ske, hvis det efter retsplejelovens 509, stk. 1, eller 515, stk. 2, ville være undtaget fra udlæg. Dette betyder, at tilbagetagelse af det solgte er udelukket, hvis genstanden er undtaget fra udlæg i medfør af retsplejelovens 509, stk. 1, eller retsplejelovens 515, stk. 2. Bestemmelserne har følgende ordlyd: RPL 509, stk. 1: Udlæg kan ikke foretages i aktiver, bortset fra fast ejendom, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand, jf. dog stk. 2. RPL 515, stk. 2: Udlæg kan ikke foretages i hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom. Ved køb på kredit med gyldigt ejendomsforbehold kan rådgiveren tjekke om: 1) Der er tale om kreditkøb 2) Den rådsøgende er forbruger i lovens forstand 3) Sælger eller kreditgiver har taget ejendomsforbehold i det solgte 4) Den rådsøgende har misligholdt afdragene og i tilfælde heraf: a. Om genstande er mindre værd end restancen b. Om køber kan tilbagelevere genstanden mod at få slettet sin restgæld c. Om genstanden er omfattet af reglerne om trangsbeneficium så der ikke skal ske tilbagelevering Side 16 af 115

18 Ægtefæller/sammenlevende har særhæften og særråden I forbindelse med udarbejdelse af gældsoversigten er det også væsentligt i forbindelse med ægtefæller/sammenlevende at undersøge, hvem der er debitor, dvs. hvem der egentlig hæfter for gælden, da mange tror at man i forbindelse med samliv hæfter for hinandens gæld. Rådgiveren kan i den forbindelse forklare de rådsøgende om princippet om særråden og særhæften som der i det følgende vil være en gennemgang af. Når to personer bliver gift og hvis de ikke har aftalt andet ved ægteskabets indgåelse har ægtefæller et almindelige formuefælleskab, jf. retsvirkningslovens 17 15, hvoraf det fremgår, at; Alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse eller senere erhverver, indgår i almindeligt formuefællesskab mellem dem, for så vidt det ikke er gjort til særeje, jfr. 28. Stk. 2. På rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig art, får reglerne om formuefællesskab dog kun anvendelse i den udstrækning, hvori det er foreneligt med de for disse rettigheder særlig gældende regler. Det alm. formuefællesskab bygger således på 3 principper: 1 Særråden: dvs. som hovedregel råder hver ægtefælle over egen bodel, jf. retvirkningslovens 16 2 Særhæften: dvs. at hver ægtefælle som hovedregel hæfter med sin egen bodel og sit evt. særeje for egne gældsforpligtelser, jf. retsvirkningsloven 25 3 ligedeling ved skifte: dvs. at formuefællesskabet ved ægteskabets ophør eller separation deles i to lige store boslodder, jf. retsvirkningsloven 16 (vil ikke blive nærmere gennemgået) Dette understreger ægtefællers økonomiske selvstændighed, der f.eks. indebærer, at de godt kan sælge genstande til hinanden, kautionere for hinanden, eller bliver erstatningspligtige overfor hinanden. 17 LBK nr 1135 af 20/10/2014- Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) Side 17 af 115

19 Princippet om særråden: Princippet om Særråden kan udledes af retsvirkningslovens 16, stk. 1 hvor det fremgår, at; Hver ægtefælle har i levende live rådigheden over alt, hvad han har indført i fællesboet, dog med de indskrænkninger, der følger af reglerne i Dette betyder, at man som hovedregel kun må råde over sine egne ting og sine egne penge. Man har ikke ret til at bruge af ægtefællens penge uden at have aftalt det. Princippet om særhæften: Princippet om særhæften fremgår af retsvirkningslovens 25, og har følgende ordlyd; Enhver af ægtefællerne hæfter med den del af fællesboet, hvorover han råder, og med sit særeje for de ham påhvilende forpligtelser, hvad enten de er opstået før eller under ægteskabet. Dette betyder, at man kun hæfter for den gæld, man selv har skrevet under på. Man hæfter således ikke for ægtefællens gæld uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. En ægtefælle hæfter altså ikke for den anden ægtefælles gæld, medmindre ægtefællen udtrykkeligt overfor en långiver har påtaget sig at hæfte solidarisk med sin ægtefælle for et lån, eller ægtefællen udtrykkeligt har påtaget sig at kautionere for sin ægtefælle. Dvs. at man udtrykkelig skal have påtaget sig denne forpligtigelse. Det mest almindelige eksempel på fælles hæftelse, er, at ægtefællerne/samlevende optager et lån i en bank eller en sparekasse og BEGGE skriver under på et lånedokument, dvs. gældsbrevet til pengeinstituttet. Der er undtagelser fra princippet om særhæften. I det følgende vil der blive nævnt 3 eksempler på, at man kommer til at hæfte for ægtefællens gældsforpligtigelser, selv om der ikke er skrevet under: Eksempel 1 Hæftelse for daglig indkøb og tøj til børnene For det første kan nævnes at der er en særlig bestemmelse i retsvirkningslovens 11, hvoraf det fremgår, at Under samlivet er hver af ægtefællerne i forhold til tredjemand berettiget til på begges ansvar at indgå sådanne retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdnings eller børnenes fornødenheder, som sædvanlig foretages i dette øjemed. Samme ret har hustruen med hensyn til sædvanlige retshandler til fyldestgørelse af sit særlige behov. De her nævnte retshandler anses for indgåede på begge ægtefællers ansvar, hvis ikke andet fremgår af omstændighederne. Stk. 2. En ægtefælle kan uanset mindreårighed selv indgå sådanne retshandler, som omtales i nærværende paragrafs første stykke. Stk. 3. Hvis den, med hvem retshandelen blev indgået, indså eller burde indse, at det, som retshandelen gik ud på, lå udenfor det efter forholdene rimelige, bliver den anden ægtefælle ikke Side 18 af 115

20 forpligtet. Hvis under samme forhold retshandelen er indgået af en mindreårig, bliver denne ej heller selv forpligtet. Dette betyder at gæld, som hidrører fra sædvanlige indkøb til den daglige husholdning eller til børnene kan begge ægtefæller komme til at hæfte for, selvom det kun er den ene som har skrevet under. Dertil kommer, at der fortsat gælder den gammeldags regel om, at en ægtemand hæfter for deres hustrus retshandler til fyldestgørelse af hustruens særlige behov, f.eks. tøjindkøb. Der gælder ikke en tilsvarende regel den modsatte vej. 18 Eksempel 2 Solidarisk hæftelse for tilbagebetaling af særlig støtte efter aktivloven 34 Som et andet eksempel, hvor ægtefællerne hæfter solidarisk kan nævnes, tilbagebetaling af særlig støtte efter aktivlovens 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger. Dette fremgår af aktivlovens 92, stk. 2, som har følgende ordlyd; Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller. Samlevende, jf. 2 a og 2 b, hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., hvis boligen var ejet af begge de samlevende, da hjælpen blev udbetalt, og fortsat er ejet af begge de samlevende på tidspunktet for fastsættelsen af tilbagebetalingskravet. Selvom det ikke fremgår af lovens tekst, gælder hæftelsen formentlig kun for hjælp, der er ydet under ægteskabet. MEN hæftelsen bortfalder ikke ved samlivsophævelse, separation eller skilsmisse, som det gør ved ægtefællers restskatter, 19 jf. nedenfor Eksempel 3 hæftelse for ægtefællens skattegæld: Det tredje tilfælde, hvor hovedreglen om, at man ikke hæfter for ægtefællens gæld, er fraveget, kan nævnes hæftelsen for ægtefællens skattegæld. Bestemmelsen i inddrivelseslovens 12, giver nemlig mulighed for at foretage udlæg hos ægtefællen samt at modregne i skyldnerens ægtefælles overskydende skat. Inddrivelseslovens 12, har følgende ordlyd; Er udlæg for skattebeløb forgæves forsøgt hos den skattepligtige selv, kan udlæg ske i ejendele, der tilhører den med denne samlevende ægtefælle, eller om nødvendigt i ejendele, der tilhører børn, og som er medregnet ved den skattepligtiges skatteansættelse. Dette gælder ikke ved udlæg hos en indeholdelsespligtig for skattebeløb, som denne har været pligtig at indeholde. Stk. 2. Skattebeløb, for hvilke der efter stk. 1 kan foretages udlæg i ægtefællens ejendele, kan modregnes i udbetaling til ægtefællen af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens Side 19 af 115

21 Bestemmelsen i inddrivelseslovens 12, stk. 1 giver adgang til at foretage subsidiært udlæg i ægtefællens, hvor reglen i inddrivelseslovens 12, stk. 2, giver mulighed for at modregne i skyldnerens ægtefælles overskydende skat. Der er 3 betingelser, som alle skal være opfyldt, for at ægtefællens kan hæfte for skyldnerens skattegæld: - Der skal være foretaget forgæves udlæg ved skyldneren selv - Samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen - Gælden skal vedrører indkomstår, hvori samlivet har bestået Der er således ingen risiko for at komme til at hæfte for ægtefællens "gamle" skattegæld, der er opstået i årene forud for det år, hvori ægteskabet er indgået. Hæftelsen gælder endvidere kun, så længe ægtefællerne er samlevende. Endvidere antager man, at formuleringen i inddrivelseslovens 12, stk. 1, om, at udlæg forgæves skal være forsøgt, må forstås sådan, at der enten skal foretages en egentlig udlægsforretning, der slutter som forgæves, eller der skal afgives en insolvenserklæring af skyldner. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens 40, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan gennemføre modregning over for en samlevende ægtefælle, jf. 12, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i op til 6 uger, fra den overskydende skat efter kildeskattelovens 62, stk. 3, er udbetalingsmoden. Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) kan således gennemføre modregning over for en sammenlevende ægtefælle i op til 6 uger fra den overskydende skat er udbetalingsmoden. Ægtefællens gæld i forhold til udregning af betalingsevne Hvis man søger om, at få eftergivet sin gæld eller få en gældssanering eller lignende, så vil der blive stillet krav om, at man ser på hele husstandens betalingsevne. Ægtefællens indkomst og gæld bliver således medregnet i betalingsevnen. Har ægtefællen til gengæld fået en gældssanering, bortfalder hæftelsen for skatten for begge parter. Side 20 af 115

22 Forældelse af krav Formålet Når rådgiveren med forældelsesloven har udarbejdet en er, kreditorliste at bidrage til og at derved fordringer fået afvikles skabt sig inden et overblik for rimelig kan det tid. være en god ide, at kontrollere kreditorkravene, for at se om der er indtrådt forældelse. Her Har skal skyldner rådgiveren en gammel være særlig gæld, opmærksom skyldner på, ikke at man har været ikke i processen i stand til at afbryder betale, forældelsen, risikerer han/hun, at således gamle at der kreditorer kommer når til som at løbe helst en genoptager ny forældelsesfrist. sagen og I søger det følgende beløbet vil inddrevet forældelsesloven på ny. blive gennemgået. Den omstændighed, at kreditorerne regnskabsmæssigt har afskrevet kravene imod skyldner som tabt, er ikke ensbetydende med, at kravene er bortfaldet. Først når kravene er forældede, er skyldner endeligt fri for den gamle gæld. Den 1/ vedtog Folketinget (ved lov nr. 522 af 6. juni 2007) at ændre de hidtidige forældelsesregler og indførte således et helt nyt sæt regler forældelsesregler for de fleste typer økonomiske krav. Den nye forældelseslov har medført en generel forkortelse af de tidligere forældelsesfrister samt at der nu stilles større krav til, hvad fordringshaver (kreditor) skal gøre, for at afbryde forældelsen og derved forlænge forældelsesfristen. Den nye forældelseslov fik virkning fra den. 1/ Den nye lov indeholdt overgangsregler, der har fungeret siden den 1/ Den 1/ trådte den ny forældelseslov endelig i kraft, hvorefter overgangsreglerne udløb. I forbindelse med lovændringen afbrød mange kreditorer, herunder især bankerne forældelsen og ved disse gældsbreve løber en ny forældelse. Forældelseslovens anvendelsesområde: Forældelseslovens anvendelsesområde fremgår af forældelseslovens 1, hvor, at Fordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i denne lov, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse i anden lov. Med mindre det fraviges ved bestemmelser efter forældelsesloven, gælder reglerne for - Fordringer på penge - Fordringer på andre ydelser 20 LBK nr 1063 af 28/08/2013 Bekendtgørelse af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Side 21 af 115

23 Forældelsesloven er beskyttelsespræceptiv 21, jf. forældelseslovens 26, som har følgende ordlyd: Loven kan ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for skyldneren. Stk. 2. Loven kan heller ikke ved forudgående aftale fraviges til skade for en fordringshaver (forbruger), når denne hovedsagelig handler uden for sit erhverv og skyldneren er en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv. Stk. 3. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er omfattet af stk. 2. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, når der er udstedt et dokument for fordringen og skyldneren frigøres ved at erlægge ydelsen til den, der har dokumentet i hænde. Forældelsesloven gælder for alle fordringer også fordringer stiftet før den nye forældelseslov trådte i kraft. Der har således heller ikke betydning for forældelsen om fordringen er ensidig 22, gensidig 23 eller om kreditor har foretaget en sikringsakt. 24 Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt fremgår af forældelseslovens 2, hvor, at; Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Stk. 2. Er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb. Stk. 3. For fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen. Stk. 4. For fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden. Stk. 5. Selv om fordringshaveren på grund af skyldnerens misligholdelse eller i medfør af en særlig opsigelsesadgang kunne kræve opfyldelse før et aftalt forfaldstidspunkt, regnes forældelsesfristen fra det aftalte forfaldstidspunkt, hvis fordringshaveren ikke udnytter denne mulighed. Udnytter fordringshaveren muligheden, regnes forældelsesfristen fra det tidspunkt, til hvilket opfyldelse herefter kan kræves. Dette betyder, at forældelsen begynder at løbe fra: - Det tidligste tidspunkt, hvor kreditor kan kræve at få fordringen betalt (forfaldstidspunktet) ( 2, stk. 1) - Løbedage eller frist udskyder forfaldstidspunktet til betalingsfristens udløb ( 2, stk. 2) - Tidspunktet, ved misligholdelse af kontrakten (ved kontraktbrud) ( 2, stk. 3) - Ved skadens indtræden, for fordringer på erstatning eller godtgørelse udenfor kontrakt ( 2, stk. 4), og 21 En lov eller en lovregel som er beskyttelsespræceptiv, er ofte indført for at tage særlig hensyn til eller beskyttelse af en svagere part, fx som her i forholdet mellem skyldner og kreditor. En beskyttelsespræceptiv lovregel kan ikke fraviges til ugunst for den part som man ønsker at beskytte med lovreglen, som i denne her forbindelse er skylderen. Lovreglen kan kun fraviges, hvis det er til gunst for den svagere part, der derved opnår en bedre retsstilling end foreskrevet i loven. 22 Det er kun den ene part der forpligter sig til at yde, og der er således ikke nogen modydelse 23 Her er der tale om, en ydelse og modydelse, fx A skal levere en vare og B skal betale for den. 24 Den handling der skal foretages for at rettigheden er sikret mod 3 mand, fx ved tinglysning eller denuntiations Side 22 af 115

24 - Ved bevilget henstand udskydes forfaldstidspunktet til udløbet af henstandsperioden ( 2, stk. 4) Forældelsesfristens længde Forældelsesfristens længde fremgår af forældelsens lovens kapitel 3 og 4. De almindelige forældelsesfrister fremgår af kapitel 3 ( 3), hvor særlige forældelsesfrister og tillægsfrister fremgår af lovens kapitel 4 ( 4-14) Side 23 af 115

25 1) Hovedreglen, er således, at alle krav forældes på 3 år fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. Der gælder dog en række længere frister, som er nævnt nedenfor. Fristen suspenderes, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren. I så fald regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. (forældelseslovens 3, stk. 2) 2) Forældelsesfristen er 5 år ved fordringer, som støttes på aftale om udførelse af arbejde som led i et ansættelsesforhold. Fristen suspenderes, hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren. I så fald regnes forældelsesfristen først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. (forældelseslovens 4, 2 pkt., jf. 3, stk. 2) 3) Der gælder en 10-årig frist 1) når der er udstedt gældsbrev for fordringen, 2) når fordringen er registreret i en værdipapircentral, eller 3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Der gælder også en 10-årig frist for fordringer i henhold til pengelån eller ubevilgede overtræk på konti i pengeinstitutter. 4) Der gælder tillige en absolut frist på 10 år - også for krav, der også er underkastet en 3-årig eller 5-årig forældelse, men hvor fristen har været suspenderet. (forældelseslovens 3, stk. 3) Der gælder også en absolut frist på 10 år for krav på erstatning for tingskade uden for kontrakt. Fristen regnes fra tidspunktet for skadens indtræden og gælder ved siden af fristen på 3 år. (forældelseslovens 3, stk.3, nr. 2) 5) Der gælder en absolut frist på 30 år for fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade og for fordringer på erstatning for skade forvoldt ved forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller ved forstyrrelser ved støj, rystelser el.lign. Fristen regnes fra den skadevoldende handlings ophør og gælder ved siden af fristen på 3 år. (forældelseslovens 3, stk. 3, nr. 1) Side 24 af 115

26 Afbrydelse af forældelse Forældelseslovens skelner mellem egentlig og foreløbig afbrydelse af forældelse. Egentlig afbrydelse fremgår af forældelseslovens kapitel 5, og foreløbig afbrydelse af lovens kapitel 6. Egentlig afbrydelse af forældelse: En egentlig afbrydelse indebærer, at den nuværende forældelsesfrist afbrydes og en ny forældelsesfrist begynder at løbe. En egentlig afbrydelse af forældelse kræver enten, at - Skyldneren erkender forpligtigelsen, jf. forældelseslovens 15 eller - Kreditor foretager retslige skridt, jf. forældelseslovens 16 Andre former for afbrydelse anerkendes ikke og får således ikke retsvirkning og fordringen forældes. Ad 1) skyldnerens erkendelse: Af forældelseslovens 15 fremgår, at: Forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse. Forældelse afbrydes således, når skyldner udtrykkelig eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtigelse over for fordringshaveren. At skyldner erkender sin gæld betyder, at skyldner står ved gælden, dvs. at skyldner i ord eller gerninger giver kreditor grund til at tro, at der ikke er tvist om kravet, og at retslige skridt ikke er nødvendige. - Skyldner må ikke have indsigelser mod kravets eksistens eller størrelse - Erkendelsen skal identificere kravet med tilstrækkelig klarhed Eksempler på skyldners erkendelse: - Skyldners indrømmelse af forpligtigelsens eksistens - Skyldners omtale af eller henvisning til gælden i forbindelse med brevveksling eller telefonsamtale med kreditor vil være nok til at erkende gælden. - Et tilbud fra skyldner om delvis opfyldelse af forpligtigelsen - Skyldners ansøgning om gældssanering, eller eftergivelse af gælden. - Betaling af renter i almindelighed vil indebærer en stiltiende erkendelse af gælden, men betaling af hovedstolen/afdrag ikke i sig selv indebærer en erkendelse af skyldige renter Side 25 af 115

27 - Skyldners betaling af afdrag skal fremstå som en afdragsvis betaling af en større gæld, der præciseres i forbindelse med betalingen - Hvis skyldner beder om henstand og denne anmodning imødekommes er der sket afbrydelse. Ad 2) Kreditors retslige skridt: Kreditor SKAL foretage sig noget aktivt, for at opnå en bindende afgørelse. Kreditor kan - Afbryde ved sagsanlæg, jf. forældelseslovens 16 - Afbryde ved universalforfølgning, jf. forældelseslovens Afbryde ved udlæg, jf. forældelseslovens 18 Afbrydelse ved sagsanlæg Kreditor kan afbryde forældelsen ved et sagsanlæg, jf. forældelseslovens 16, som har følgende ordlyd; Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid. Stk. 2. Gøres fordringen gældende ved domstol, sker afbrydelsen 1) ved indlevering af stævning eller betalingspåkrav til retten, 2) når påstand om fordringen nedlægges under retssagen, herunder som modkrav, 3) når fordringen under retssagen bliver gjort gældende til modregning, dog kun i det omfang fordringen dækkes af hovedfordringen, eller 4) ved skyldnerens indlevering af stævning til retten med påstand om, at fordringen ikke består. Stk. 3. Er det aftalt, at tvist om en fordring skal afgøres ved voldgift, eller er anden særlig afgørelsesmåde hjemlet, sker afbrydelsen, når fordringshaveren iværksætter, hvad der fra dennes side skal gøres for at sætte sagen i gang. Stk. 2, nr. 2-4, gælder tilsvarende. Kravene til en egentlig afbrydelse er således, at; - Der er en bindende afgørelse o Dom o Betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, eller o Administrativ afgørelse - Og kravets eksistens og størrelse er fastslået Er disse betingelser ikke opfyldt, er det KUN sket en foreløbig afbrydelse. 26 Forældelseslovens 17 vil ikke blive nærmere gennemgået da denne ikke har så stor betydning for de rådsøgende som henvender sig til en økonomisk rådgivning Side 26 af 115

28 Afbrydelse ved udlæg: Kreditor kan også afbryde forældelsen ved udlæg efter forældelseslovens 18, som har følgende ordlyd Forældelsen afbrydes ved indgivelse af anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Stk. 2. Foretages udlæg af en pantefoged, afbrydes forældelsen ved udlægsforretningens foretagelse. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved 1) indgivelse af anmodning til fogedretten om foretagelse af arrest, 2) fremsættelse af krav for fogedretten om andel i et auktionsprovenu og 3) indgivelse af anmodning til fogedretten om tilbagetagelse af en løsøregenstand, der er solgt med ejendomsforbehold. Stk. 4. Forældelsen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse om indeholdelse i løn m.v. Hovedreglen er således, at anmodning om udlæg afbryder forældelse, selv om denne ikke fører til foretagelse af udlæg, fordi skyldneren afgiver insolvenserklæring. En undtagelse hertil er, i tilfælde hvor anmodningen om afholdelse af fogedforretningen afvises som følge af, at skyldneren tidligere har afgivet insolvenserklæring. MEN, kreditor afbryder forældelsen, selvom der foreligger en insolvenserklæring, hvis formålet med afholdelse af fogedforretningen er, at afbryde forældelsen. Foreløbig afbrydelse af forældelse Foreløbig afbrydelse af forældelse er et udtryk for, at visse retslige skridt ikke afbryder forældelsen helt, men udløser en tillægsfrist på 1 år. Foreløbig afbrydelse fremgår af forældelseslovens kapitel 6 i bestemmelserne, Foreløbig forældelse skal ske inden udløber af den aktuelle forældelsesfrist, ligesom ved egentlig afbrydelse. I tilfælde hvor der er mere end 1 år tilbage af den ordinære forældelsesfrist, giver 1 års fristen ikke nogen forlængelse af forældelsesfristen. Eksempler på, hvornår der kun er sket en foreløbig afbrydelse af forældelsen - Hvis kreditor har foretaget retslige skridt, der ikke fører til forlig eller realitetsafgørelse - Hvis kravet er anmeldt i forbindelse med indledning af en gældssanering, og ikke anerkendes - Hvis der er en sag om fordringens eksistens og størrelse som er afgørende, - Hvis der er indledt forhandlinger mellem skyldner og fordringshaver, og - Hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af hindring, som ikke beror på fordringshaverens 27 Der vil kun være en kort gennemgang af foreløbig afbrydelse af forældelse og derfor ikke en udførlig gennemgang af bestemmelserne. Side 27 af 115

29 forhold indtræder forældelsen tidligst 1 år efter, at fordringshaver fik eller burde få kenskab til opholdssted. (FL ) Udsættelsestruede lejere Hvis rådgiveren ved første møde kan konstatere, at den rådsøgende er ved at blive sat på gaden af sin udlejer, er det særligt vigtigt, at rådgiveren undersøger alle de muligheder som den rådsøgende har, da det kan få meget store konsekvenser for en borger at blive sat på gaden og i sidste ende blive meget omkostningsfyldt for den rådsøgende. Når en lejer har gæld til udlejer, og denne er af væsentlig betydning kan udlejer med hjemmel i lejelovgivningen ophæve lejeaftalen 29. Det kan have store konsekvenser for borgeren og i Danmark kan man som følge heraf blive sat på gaden. Økonomirådgiveren kan råde og vejlede til følgende; 1) Rådgive om muligheden for eventuelt at indgå aftale med udlejer om afvikling af gælden, såfremt udlejer vil være med til sådan en aftale. 2) Undersøge om lejeren får den boligstøtte/boligydelse som lejeren har ret til i henhold til lovgivningen, herunder lov om individuel boligstøtte og aktivlovens 34, jf. også afsnittet nedenfor. Her kan Udbetaling Danmark beslutte, at boligstøtten udbetales direkte til udlejeren. Dette fremgår, af bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte 30 3, som lyder: I tilfælde, hvor boligtageren er lejer, kan Udbetaling Danmark beslutte, at boligstøtten udbetales til udlejeren. 3) Sikre at den fremtidige huslejebetaling bliver betalt, enten via Betalingsservice eller hvis borgeren er på kontanthjælp få kommunen til at administrerer kontanthjælpen og derigennem betaler huslejen forinden kontanthjælpen udbetales. Administration af kontanthjælp følger af aktivlovens 31 90, som har følgende ordlyd; Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis 1) en person uanset vejledning efter 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb, 2) en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen eller 3) en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse Tillægsfristen kan højest forlænge andre frister eller tillægsfrister med 10 år, jf. absolut forældelse og FL 14, stk Dette følger af lejelovens 93, litra a, jf. stk BEK nr 139 af 11/02/2013 Bekendtgørelse om udbetaling af boligstøtte 31 LBK nr 1193 af 13/11/2014 Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) 32 Reglerne om administration af introduktionsydelse findes i integrationslovens 40. Side 28 af 115

30 4) Tage kontakt til kommunen og undersøge muligheder for, at kommunen kan hjælpe. Kommunen har nemlig efter aktivlovens 81 a, mulighed for at yde hjælp til rimelig begrundede midlertidige huslejeudgifter til en familie/borger, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, af familien/borgeren udsættes af boligen. Bestemmelsen i 81 a lyder; Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. 99, stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget. Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. Efter bestemmelsens 2 pkt., kan kommunen betinge hjælpen af, at borgerne indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning mv. - Kommunen skal særligt rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. 5) Hvis den rådsøgende er en ung under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse og som er i en udsat boligsituation, har kommunen ligeledes mulighed for at yde midlertidig huslejehjælp efter aktivlovens 81 b op til 6 måneder. Bestemmelsen har følgende ordlyd; Kommunen kan i op til 6 måneder yde hjælp til huslejeudgifter til en person under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. 99, stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget. Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne og ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje. Ligesom ved bestemmelsen i 81 a, kan kommunen betinge hjælpen af, at den unge indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning m.v. Side 29 af 115

31 6) Endvidere har kommunen efter aktivlovens 81 mulighed for at yde hjælp til rimelig begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold. Bestemmelsen har følgende ordlyd: Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Det er en betingelse, at den pågældende egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad, vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Det er normalt et krav, at den pågældende har været ude for nogle personlige ændringer i sit liv, og at udgiften ikke kan løses på anden måde. Ligeledes skal udgiften være uforudset eller være af helt afgørende betydning for den pågældende og eventuelle familier. Det behøver ikke nødvendigvis være udgiftsbehovet, som ikke har kunnet forudses. Det kan også være likviditetsmæssige problemer, som bevirker, at der er behov for hjælp til enkeltudgifter, som normalt kan afholdes inden for den løbende indtægt. Det er også muligt at yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som er forudsigelse, hvis ansøgeren ikke har haft økonomisk mulighed for ar spare op til udgiften. Kommunen kan som nævnt, efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældende eller familiens livsførelse. Det kan fx være hjælp til betaling af huslejerestance, hvis en familie med børn ellers vil blive sat ud af deres lejlighed pga. restancen. Ligesom ved de øvrige bestemmelser kan Kommunen betinge hjælpen, af at ansøgeren indgår en administrationsaftale, med medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning mv. Side 30 af 115

32 Beboerindskudslån, hjælp til flytning og boligstøtte I tilfælde af at den rådsøgende har for dyr husleje eller er blevet sat ud af sit lejemål, kan rådgiveren undersøge mulighederne for at - finde en anden passende bolig som passer til den rådsøgendes økonomi, - søge om beboerindskudslån, - søge om hjælp til flytning, og - søge om boligstøtte, herunder hjælp til særlig høje boligudgifter (aktivloven 34) Beboerindskudslån Borgeren kan ansøge om et lån til dækning af beboerindskuddet, hvis borgeren flytter ind i et alment byggeri eller bliver anvist en lejlighed af kommunen. Bevilling af lånet afhænger af fx indkomst, formue, økonomi og borgeren må som udgangspunkt ikke have et tilsvarende lån i forvejen. Borgeren kan ikke søge om beboerindskudslån, hvis borgerne skal flytte ind i en almen ungdomsbolig uden eget køkken. Borgeren kan som hovedregel ikke ansøge om lån til betaling af depositum i privat udlejningsbyggeri. Derudover kan der bevilges beboerindskudslån i enkelte andre tilfælde fx hvis borgeren er blevet anvist en bolig af kommunen. Betingelserne for at borgeren kan modtage beboerindskudslån fremgår af boligstøttelovens 33 kapitel 10 11, som kort er gennemgået nedenfor Betingelser for at modtage beboerindskudslån Kommunen vil vurdere ansøgningen på baggrund af: - Husstandens indkomst - Husstandens formue - Husstandens økonomi - Hvor mange personer, der skal bo i boligen - Årsagen til at borgeren flytter - At borgeren ikke har et indskudslån, som ikke er betalt færdigt (se undtagelse nedenfor) - Om boligen er taget i brug efter den 1. april LBK nr 1231 af 29/10/2013 Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) Side 31 af 115

33 Borgerne kan som ikke udgangspunkt ikke modtage beboerindskudslån, hvis - Husstandens samlede indkomst er over kroner (2015), når borgeren ansøger til lejlighed - Husstandens samlede indkomst er over kroner (2015), når borgeren ansøger til værelse o Beløbene bliver forhøjet med kroner (2015) for hvert barn til og med det fjerde barn i husstanden - Borgeren formue er stor nok til, at borgeren selv kan betale indskuddet - borgeren ikke har råd til at betale huslejen (huslejen er mere end halvdelen af husstandsindkomsten) - Lejligheden er for stor eller for lille i forhold til, hvor mange der skal bo der - Borgerens nuværende boligforhold er tilfredsstillende - Borgeren allerede har et indskudslån, der ikke er betalt færdigt. (Boligstøttelovens 55, stk. 2, nr. 3) - Der er dog undtagelser fra denne regel, jf. nedenfor Efter boligstøttelovens 55, stk. 3, er der indført en kommunal pligt til som udgangspunkt at yde et nyt beboer-indskudslån. Selv om husstanden har uindfriet gæld fra tidligere beboerindskudslån. - Bestemmelsen i 55, stk. 3 har følgende ordlyd Stk. 3. I følgende tilfælde kan et lån ikke afslås med henvisning til stk. 2, nr. 3: 1) Hvis en fogedsag er afsluttet med, at ansøgeren udsættes af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse, og ansøgningen gælder den første varige bolig efter udsættelsen. 2) Hvis ansøgeren udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om ansøgerens udsættelse af et beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse og ansøgningen gælder den første varige bolig, efter at udlejerens anmodning er indgivet til fogedretten. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til husstandens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. For lejere, som allerede er blevet sat ud af deres bolig på grund af betalingsmisligholdelse, gælder denne pligt, når ansøgningen om beboerindskudslån vedrører den første varige bolig efter udsættelsen. For udsættelsestruede lejere gælder pligten, hvis der er tale om en ansøger, hvor udlejeren har indgået en anmodning om udsættelse pga. betalingsmisligholdelse, og hvor ansøgningen om beboerindskudslån vedrører den første varige bolig efter udlejers anmodning om fogedretten om udsættelse. For udsættelsestruede lejere er det yderligere en betingelse for den kommunale pligt, at der er tale om flytning fra en bolig med en højere boligudgift, der ikke svarer til husstandens økonomiske formåen, til en almen bolig med en lavere boligudgift https://www.borger.dk/sider/boligstoette-lejere.aspx Side 32 af 115

34 Procedure for ansøgningen til beboerindskudslån: Ansøgningen om beboerindskudslån skal søges på og skal indeholde - Udfyldt Ansøgning om beboerindskudslån - Dokumentation for husstandens indkomster - Dokumentation for husstandens formuer - Lejekontrakt, hvis udlejer ikke har udfyldt punkt B på ansøgningsskemaet. Lånet bliver udbetalt direkte til boligorganisationen eller udlejer Hjælp til flytning Det fremgår af aktivlovens 95, at Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Stk. 2. Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Ifølge bestemmelsen har kommunen mulighed for at yde hjælp til flytning, som kan forbedre ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan yde hjælp til de udgifter, der er forbundet med flytningen, fx; - Udgifter til depositum - Transport af indbo, og - Rejseudgifter for ansøgeren og familien. Den del af flyttehjælpen, der udbetales til dækning af depositum og lignende er ligesom lån til beboerindskud efter boligstøtteloven tilbagebetalingspligtig. Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, der er en boligmæssig forbedring i lovens forstand. Det må tillige kræves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansøgerens samlede situation, herunder ansøgerens muligheder for selv at afholde den fremtidige husleje. Der stilles ikke særlige krav til boligen, dog kan der ikke ydes hjælp til flytning til en bolig, der er ulovlig efter anden lovgivning. I en situation, hvor en lejer er truet af udsættelse af lejligheden, kan kommunen, ud over at vurdere om flytningen indebærer en forbedring af lejerens bolig- eller erhvervsforhold, Side 33 af 115

35 selvstændigt vurdere, om der flyttes fra en forholdsvis dyr bolig til en bolig med en husleje, der passer bedre til lejerens eller familiens økonomi, og efter en konkret vurdering yde flyttehjælp. Ved denne vurdering tages der udgangspunkt i, om ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue som kan dække behovet - det vil sige om de fremover løbende selv vil kunne betale huslejeudgifterne. Dette indebærer blandt andet, at størrelsen af og afdraget på privat gæld normalt vil holdes uden for denne vurdering. Derudover skal kommunen i beregningen tage udgangspunkt i nettohuslejen efter beregning af boligstøtte efter boligstøtteloven. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, anvendelse såvel i situationer, hvor en lejer er truet af udsættelse af lejligheden, som efter udsættelse er sket, og den pågældende er hjemløs. 35 Boligstøtte Udbetaling Danmark Reglerne om boligstøtte findes i lov om individuel boligstøtte. 36 Boligstøtte ydes som hjælp til betaling af den løbende boligudgift. Nogle lejere er ikke selv opmærksomme på, at de rent faktisk er berettiget til boligstøtte. Derfor er det vigtigt for, at rådgiveren som led i et rådgivningsforløb undersøger om lejeren får den boligstøtte, lejeren eventuelt er berettiget til efter loven. Boligsikringens størrelse er afhængig af en række faktorer. De vigtigste er: - Husstandens samlede aktuelle indkomst og formue - Huslejens størrelse - Boligens størrelse - Antallet af personer i husstanden - Antallet af børn i husstanden Der kan som udgangspunkt kun ydes boligstøtte til lejligheder med eget køkken. Sådan søges der om boligstøtte: For at få boligsikring kan lejeren indsende en ansøgning digitalt på Og ansøgningen bliver behandlet af Udbetaling Danmark. Alle over 18 år i husstanden skal skrive under med Nem ID. 35 Ministerialtidende 2010, udgivet den 14. august LBK nr 1231 af 29/10/2013 Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte Side 34 af 115

36 Før der ansøgningen påbegyndes skal lejeren finde - Lejekontakt - Dokumentation for indkomst fx lønsedler, SU-meddelelser, pensionsmeddelelser og årsopgørelse fra SKAT På borger.dk findes endvidere en guide til at ansøge om boligsikring 37 Særligt vedrørende aktivlovens 34 Der kan søges om særlig støtte til personer som har særlig høje boligudgifter efter aktivloven 34. De nærmere betingelser for udbetaling af den særlige støtte efter 34 er fastlagt bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik, 38 som lyder følgende; Personer, der opfylder betingelserne i 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter få en særlig støtte. Stk. 2. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte: 1) Ægtepar og samlevende, jf. 2 a og 2 b, der er omfattet af 13, stk ) Personer, som alene får uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 7 og 8, personer, som alene får uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 9 og 10, personer, som får uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 9 og 10, og aktivitetstillæg efter 24, stk. 3, nr. 6 og 7, og personer, som alene får kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr Personer, der modtager uddannelseshjælp efter 23, stk. 2, nr. 7 og 8, og personer, der modtager kontanthjælp efter 25, stk. 3, nr. 7 og 8, kan dog modtage særlig støtte i de første 3 måneder. 3) Personer, der får hjælp efter 25 a og 27. Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter 36-42, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Stk. 5. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. 37 https://www.borger.dk/sitecollectiondocuments/udbetalingdanmark/boligstoette-guide.pdf 38 BEK nr af 12/12/2013 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) Side 35 af 115

37 Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Den særlige støtte efter 34 bliver som udgangspunkt beregnet som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at skulle betale i boligudgifter (grænsebeløbet) og modtagerens nettoboligudgifter. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en anden rimelig, billigere bolig, jf. aktivlovens 34, stk. 2. En generel forudsætning for at kunne få særlig støtte efter 34 er, at betingelserne i aktivlovens 11 (uddannelseshjælp og kontanthjælp) er opfyldte. Personkredsen, der efter 11 i aktivloven er berettiget til kontanthjælp, omfatter personer, der opfylder betingelserne 1) At ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, 2) At ændringerne i medfør af nr. 1 bevirker, at de ikke har mulighed for at forsørge sig selv eller deres familie, og 3) At behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan få den særlige støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Dette følger af aktivloven 34, stk. 5. Side 36 af 115

38 Inddrivelse af offentlig gæld SKAT Mange rådsøgende som henvender sig i en økonomisk rådgivning er allerede stoppet med at betale af på deres gæld til private kreditorer, men oplever ofte at de offentlige kreditorer har flere muligheder i form af lønindeholdelse, modregning mv. I det følgende vil reglerne for inddrivelse af offentlig gæld blive gennemgået og i kapitel nedenunder gennemgås de muligheder/rettigheder som den rådsøgende har i forhold til deres gæld til det offentlige. Overordnet om inddrivelse af offentlig gæld Der kom i 2005 helt nye regler omkring inddrivelse af offentlig gæld. Inddrivelse af offentlig gæld blev samtidig samlet hos SKAT. SKAT står således for alle former for lønindeholdelse og for al opkrævning af offentlig gæld. De nye regler i 2005 fastsatte, bl.a. hvordan gælden skal inddrives, og hvor stort et rådighedsbeløb borgeren skal have før SKAT må inddrive mv. Disse regler vil blive beskrevet nærmere i kapitlerne nedenfor. Lønindeholdelse Hvis borgeren har en forfalden gæld (dvs. en gæld som skulle have været betalt) til det offentlige, kan SKAT inddrive gælden via lønnen. Det vil sige, at noget af borgerens løn holdes tilbage som en afbetaling på gælden, og borgeren får herved mindre udbetalt, end borgeren ellers ville have fået. Dette kaldes lønindeholdelse og har hjemmel i gældsinddrivelseslovens Det fremgår således, at gældsinddrivelseslovens 10, stk. 1, at Fordringer som nævnt i bilag 1 til denne lov kan med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger inddrives ved lønindeholdelse. I bilag 1 til gældsinddrivelsesloven, fremgår således de fordringer, der kan inddrives ved lønindeholdelse. Det gælder blandt andet: - Alle former for skattegæld, herunder ejendomsskatter, told og moms - Skyldige børnebidrag og ægtefællebidrag - Gæld til Statens Uddannelsesstøtte - Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp - Betaling af kommunale daginstitutioner, f.eks. vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, samt kommunale skolefritidsordninger. SKAT s fremgangsmåde ved lønindeholdelse fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens 8 og lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter en tabel, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens 5, jf. gennemgået nedenfor 39 LOV nr 1333 af 19/12/2008 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven) Side 37 af 115

39 Ved alle former for lønindeholdelse gælder dog den generelle regel, at der altid skal overlades borgeren det nødvendige beløb til dennes og families underhold, jf. også inddrivelsesbekendtgørelsens 8, stk. 3 og 5, stk Lønindeholdelse i sociale ydelser: Af inddrivelsesbekendtgørelsens 12 fremgår det, at Lønindeholdelse efter 8 kan ikke foretages i følgende A-indkomster: 1) Uddannelseshjælp efter 23 i lov om aktiv socialpolitik. 2) Aktivitetstillæg efter 24 i lov om aktiv socialpolitik. 3) Kontanthjælp efter 25 i lov om aktiv socialpolitik. 4) Ressourceforløbsydelse efter 68 i lov om aktiv socialpolitik. 5) Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadesikring. 6) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. 7) Ydelser, som er nævnt under nr. 5, efter i lov om erstatning til besættelsestidens ofre. 8) Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere. 9) Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse. 10) Skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 11) Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til 17 i lov om produktionsskoler. 12) Skolepraktikydelse, der ydes til elever efter 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. 13) Skoleydelse, der ydes til elever efter 66 t, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. 14) Refusionsberettiget løn m.v. efter 7 a, stk. 2, og godtgørelse efter 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. 15) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte. 16) Elevstøtte, der ydes efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. 17) Skoleydelse i henhold til 3, stk. 3, og 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. 18) Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 19) Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. 134 i lovbekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. 20) Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til SU-loven. 21) Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter 52 i SU-loven. 22) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter universitetsloven. 23) Stipendium til dækning af leveomkostninger efter lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om, at der ikke kan foretages lønindeholdelse i andre A-indkomster end de i stk. 1 nævnte. Stk. 3. Indeholdelsespligtige, der udbetaler sådan A-indkomst, rekvirerer et skattekort m.v., hvori indeholdelsesprocenten for A-skat tillagt lønindeholdelsesprocenten for den særskilte lønindeholdelse er angivet separat. Dette betyder, at der normalt ikke kan foretages lønindeholdelse i bl.a. kontanthjælp, i SU og andre ydelser. Udgangspunktet er derfor for disse ydelser, så der ikke kan foretages 40 og Inddrivelsesbekendtgørelsen Side 38 af 115

40 lønindeholdelse, og så må det offentlige afvente, om skyldner får en anden indkomst. Undtagelse hertil, er særskilt lønindeholdelse, jf. gennemgået nedenfor Tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsens 5, stk. 1 Hvor meget lønindeholdes? Såfremt, at skyldneren har en indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, så skal SKAT som udgangspunkt følge en tabel som fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens 5. Af tabellen fremgår, hvor meget man skal betale i procent af sin indkomst, alt afhængig af, hvor høj en indkomst man har. 41 Som ses i tabellen er der forskellige satser afhængig af, om man har forsørgelsespligt overfor børn eller ej Under henvisning til 39 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige meddeles følgende beløbssatser, der pr. 1. januar hvert år reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. 42 Tabellen kan ses på skats hjemmeside www-skat.dk Side 39 af 115

41 Ikke forsørgerpligt over for børn Forsørgerpligt over for børn Afdragsprocent Indkomstinterval per år Afdragsprocent 5 % % 6 % % 7 % % 8 % % 9 % % 10 % % 11 % % 12 % % 13 % % 14 % % 15 % % 16 % % 17 % % 18 % % 19 % % 20 % % 21 % % 22 % % 23 % % 24 % % 25 % % 26 % % 27 % % 28 % % 29 % % 30 % % 30 % % 30 % % Side 40 af 115

42 Hvis man ikke har forsørgerpligt overfor børn, skal man således have en årsindkomst på over kr. efter skat, før der foretages lønindeholdelse. 43 Særskilt lønindeholdelse 400 kroners-regel RIM 44 kan med hjemmel i inddrivelsesbekendtgørelsens 45 9 træffe afgørelse om særskilt lønindeholdelse for en række særlige offentlige krav. Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens 9, stk. 1, at Afgørelse om særskilt indeholdelse i løn m.v. for misligholdte kontrolafgifter med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger for overtrædelse af bestemmelser i færdselsloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jernbaneloven og lov om trafikselskaber samt for medielicens og radiolicens med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed træffes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Dvs. at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse til dækning af kontrolafgifter samt renter og omkostninger, af - Færdselsloven (P-afgifter) - Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (afgift ved manglende tilmelding af licens) - Jernbaneloven (afgift ved manglende billet togbøde ) 0g - Lov om trafikselskaber (afgift ved manglende billet busbøde ) - Samt for medielicens og radiolicens samt renter og omkostninger efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (manglende betaling af løbende licens) Der kan ske særskilt lønindeholdelse i alle A-indkomsttyper, og af inddrivelsesbekendtgørelsens 9, stk. 13, fremgår det, at; Reglerne i 5, 6, stk. 1, 8, 12 og kapitel 6 finder ikke anvendelse på en særskilt lønindeholdelse. Dette betyder, at der kan iværksættes særskilt lønindeholdelse med indtil 400 kr. pr. måned over for de skyldnere, der har en indkomst, der normalt er undtaget fra lønindeholdelse, fx kontanthjælp, SU, ressourceforløbsydelse mv. (Inddrivelsesbekendtgørelsens 12). Ligesom reglerne i kapitel 6 om betalingsevnevurdering heller ikke gælder for særskilt lønindeholde. 43 Gæld, gældsrådgivning og gældssanering for socialt udsatte 44 Restanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) 45 BEK nr 1513 af 13/12/2013 Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) Side 41 af 115

43 DOG fremgår, det af inddrivelsesbekendtgørelsens 9, stk. 9, at Fremkommer skyldneren med indsigelse, vurderer restanceinddrivelsesmyndigheden, om skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan opretholde en beskeden husførelse og levefod. Viser vurderingen, at skyldner, hvis den særskilte lønindeholdelse iværksættes, bliver velfærdstruet, kan der bevilges henstand efter 6, stk. 2. Dette betyder, at da den særskilte lønindeholdelse skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb skal RIM i vurderingen af, om trangsbeneficiet i RPL 509 overholdes, vurdere, om der overlades et beløb, så skyldneren kan opretholdelse en husførelse og levefod, efter at den særskilte lønindeholdelse er trukket. 46 Hvis restanceinddrivelsesmyndighedens vurdering viser, at skyldner udsættes for velfærdstruende omstændigheder, såfremt den særskilte lønindeholdelse iværksættes, kan der bevilges henstand. 47 Modregning Udover lønindeholdelse har det offentlige også mulighed for, at foretage modregning. Rundt omkring i lovgivningen findes der specielle lovbestemmelser om modregning. 48 I det følgende vil nogle af de relevante bestemmelser blive behandlet. Modregning i/indregnet restskat i forskudsregistrering Reglerne om indregning af restskat fremgår af kildeskatteloven s 61, stk. 3, som har følgende ordlyd: Er udskrivningsdatoen for den skattepligtiges årsopgørelse senest den 1. oktober i året efter indkomståret, overføres den del af restskatten med eventuelle skyldige renter efter 63, stk. 1, der ikke overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau) med tillæg af et til den overførte restskat svarende tillæg efter stk. 2, som et yderligere tilsvar for det efterfølgende år, til hvis dækning der opkræves yderligere A-skat, B-skat eller arbejdsmarkedsbidrag for dette år. Skatteministeren fastsætter regler om opkrævningen. De skattebeløb, der er opkrævet for et år, hvortil der er overført restskat m.v., anses for medgået først til dækning af den overførte restskat m.v. Dette betyder, at hvis man skylder restskat til SKAT så bliver denne indregnet/modregnet i forskudsskatten. Det er helt normalt for rigtig mange mennesker, at der bliver indregnet restskat i forskudsregistreringen. 46 Fx I SKM ØLR, hvorefter Østre Landsret fandt, at skylderen havde tilstrækkelig efter RPL 509, da skylderen efter træk af særskilt lønindeholdelse havde et rådighedsbeløb på ca kr. om måneden og kr. uden drift af bil. Modsat SKM LSR, hvor en iværksat lønindeholdelse efter en konkret vurdering blev ophævet, da rådighedsbeløbet på kr. ud fra en samlet vurdering af skylderens forhold ikke blev ansat for tilstrækkelig efter RPL særskilt lønindeholdelse 48 Mange af bestemmelserne opfylder ikke alle de almindelige betingelser for modregning, men udgør en selvstændig hjemmel for modregningsadgang for det offentlige. Side 42 af 115

44 Modregning i overskydende skat: Det offentlige kan foretage modregning i overskydende skat, hvis man skylder restskat til SKAT. Det følger kildeskatteloven 49 62, stk. 3, 3. pkt. at; Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter. Dette betyder, at der skal ske modregning af eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, før der sker tilbagebetaling af overskydende skat. Helt samme regel med samme ordlyd fastslås i kildeskatteloven 62 A, stk. 4, 2. pkt. om udbetaling af overskudende skat ved ændret årsopgørelse. Modregningen må foretages på det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden. Ved udbetalingsmoden forstås, at skatteforvaltningen har sikret, hvilket krav der er til udbetaling. 50 / 51 Endvidere som nævnt under afsnittet om ægtefællens særråden og særhæften, giver bestemmelsen i inddrivelseslovens 12, stk. 2, mulighed for modregning i skyldnerens ægtefælles overskydende skat; Skattebeløb, for hvilke der efter stk. 1 kan foretages udlæg i ægtefællens ejendele, kan modregnes i udbetaling til ægtefællen af overskydende skat med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter kildeskattelovens 55. Modregning må foretages i personskattebeløb med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger. Der må ikke modregnes i ægtefællens overskydende skat for indeholdelsespligtige skattebeløb. A- skatterestancer må således ikke gøres til genstand for modregning i ægtefællens overskydende skat. Det samme gælder restancer af arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter og andre restancearter. Modregning må foretages i ægtefællens overskydende skat tillige med godtgørelse og renter. Modregning må endvidere ske i tilbagebetaling efter kildeskattelovens 55, dvs. i udbetalinger af foreløbig skat, der efter begæring udbetales straks, fordi den foreløbige skat antages at ville overstige slutskatten. 49 LBK nr 1403 af 07/12/2010 Bekendtgørelse af kildeskatteloven (kildeskatteloven) 50 I SKM HR. hvor sagen drejede sig om, hvordan skyldnerens overskydende skat vedrørende indkomståret 2001 skulle modregnes i skyldnerens gæld. Her fastslog højesteret, at det følger af kildeskatteloven 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat. Andre offentlige krav kan først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket 51 Side 43 af 115

45 Som også tidligere nævnt er der 3 betingelser, som alle skal være opfyldte, for at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skattebeløb: - Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv - Samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen - Gælden skal vedrører indkomstår, hvori samlivet har bestået. Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens 40, at Restanceinddrivelsesmyndigheden kan gennemføre modregning over for en samlevende ægtefælle, jf. 12, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, i op til 6 uger, fra den overskydende skat efter kildeskattelovens 62, stk. 3, er udbetalingsmoden. Modregning i børnefamilieydelse af daginstitutioner Det offentlige kan også modregne i børnefamilieydelse af daginstitutionsrestance. Dette følger af lov om børne-og ungeydelse 52, 11, stk. 2, som lyder; I hele ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og de tidligere 29 og 35 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, samt skolefritidsordning, jf. 50, stk. 2, i lov om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig børne- og ungeydelse, jf. 7. Bestemmelsen giver således hjemmel til at modregne i børnefamiliefamilieydelse for institutionsrestancer, hvorimod der ikke med bestemmelsen kan modregnes i børnefamilieydelsen for andre former for offentlig gæld. Dog med undtagelse af hvis nogen mod bedre vidende uberettiget har modtaget børne- og ungeydelse, og beløbet skal tilbagebetales efter lov om børneog ungeydelse 7. Modregning i boligstøtte Der kan ligeledes foretages modregning i boligstøtte, hvis man har modtaget eller for meget social pension. Dette følger af boligstøtteloven 53, 49 og 50. Bestemmelsen i boligstøttelovens 49, omhandler modregning i fremtidig boligsikring, hvorpå; Krav på tilbagebetaling af boligstøtte kan modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse. Stk. 2. Krav på boligstøtte kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Aftaler om sådanne krav er ugyldige. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode Udbetaling Danmark om at fradrage forfaldne afdrag på beboerindskudslån i fremtidig boligydelse eller boligsikring på vegne af kommunen, når kommunen har truffet afgørelse herom. 52 LBK nr 964 af 19/09/2011 Bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse (lov om børne- og ungeydelse) 53 LBK nr 1231 af 29/10/2013 Bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) Side 44 af 115

46 Efter 49 stk. 1, kan krav på tilbagebetaling af boligstøtte modregnes i den fremtidige boligsikring eller boligydelse. Efter stk. 3, kan kommunen træffe afgørelse og derved bede Udbetaling Danmark om at modregne misligholdte afdrag af beboerindskudslån i den fremtidige boligsikring eller boligydelse. Bestemmelsen i boligstøttelovens 50, omhandler for meget udbetalt pension, hvor, at; For modtagere af social pension fra Udbetaling Danmark kan for meget udbetalt pension modregnes i boligydelse og boligsikring. Bestemmelsen giver således hjemmel til at for meget udbetalt social pension kan modregnes i den fremtidige boligsikring eller boligydelse. Dog skal man ved modregning af disse ydelser se på skyldnerens betalingsevne. I tilfælde af at skyldner har en negativ betalingsevne, og ellers er omfattet af trangsbenefiet efter retsplejelovens 509, så kan kommunen eller Udbetaling Danmark ikke foretage ovennævnte modregning. Andre inddrivelsesmuligheder Det offentlige har i øvrigt de samme inddrivelsesforanstaltninger som ved private kreditorer, herunder at foretage udlæg, eller indberette debitor til et debitorregister, som eksempelvis RKI/Experian m.v. Betalingsevneberegning og rådighedsbeløb Betalingsevne er det beløb, som skyldneren efter det offentliges satser bør kunne betale af på skyldners gæld, når skyldneren har betalt dine nødvendige udgifter til at leve og bo. Det offentlige har fastsat et bestemt beløb, som man bør kunne leve for om måneden, når ens boligomkostninger og andre nødvendige omkostninger er betalt. Dette beløb kaldes et rådighedsbeløb. 54 Hvad bruger man bl.a. en betalingsevneberegning til? - Den positive betalingsevne er det beløb som restancemyndigheden må inddrive via lønindeholdelse - Betalingsevnen danner grundlag for en eventuel indledning til en gældssanering - Når offentlige skal beregne afdragsordninger - Ved beregning af eftergivelse af offentlig gæld En betalingsevneberegning er særligt væsentlig, hvis skyldner f.eks. ikke mener at have råd til at betale så meget, som SKAT når frem til, at skyldner skal ud fra tabellen i inddrivelseslovens 5, så kan skyldner bede om, at få foretaget en betalingsevneberegning. 54 https://dingaeld.dk/gode-raad/alt-om-gaeld/hvad-betyder/betalingsevne/ Side 45 af 115

47 Omvendt, hvis betalingsevnen ud fra en betalingsevneberegning viser sig, at være større end det beløb SKAT når frem til ud fra tabellen kan skyldner påberåbe sig, at SKAT skal anvende tabellen og ikke betalingsevneberegningen. Betalingsevneberegningen Når restanceinddrivelsesmyndigheden 55 (RIM), modtager et budgetskema fra skyldner, skal RIM foretage en betalingsevnevurdering. RIM beregner skyldneres betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens 56 kapitel 6. Derefter ser SKAT på, hvor stort et rådighedsbeløb der er tilbage (se rådighedsbeløbet under afsnit). Af dette rådighedsbeløb skal skyldneren både betale mad, tøj mv. men også for eksempel udgifter til almindelig indboforsikring, til telefon, licens mv. altså en række udgifter, som langt de fleste mennesker har, og som man har valgt skal være en del af rådighedsbeløbet. Det månedlige afdrag til betaling af gælden opgøres på baggrund af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst efter inddrivelsesbekendtgørelsens 14, med fradrag af følgende udgifter (inddrivelseslovens 13, stk. 2): - Rimelige udgifter til bolig. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 15 - Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 16 - Udgifter til samvær med mindreårige børn. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens bidragsforpligtelser. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 18 - Udgifter til særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 19 - Udgifter til ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 20 - Et rådighedsbeløb. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 21 - Ydelser på ægtefællens gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 22 - Ydelser på anden gæld. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 23 Nettoindkomsten opgøres separat for skyldneren og dennes ægtefælle, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 14, stk. 1 Det månedlige afdrag kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter inddrivelsesbekendtgørelsen 14, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 13, stk Restanceinddrivelsesmyndighed forkortes til RIM 56 BEK nr 1513 af 13/12/2013 Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) 57 Side 46 af 115

48 Hvilke indtægter skal/skal ikke medtages ved opgørelse af nettoindkomst? Inddrivelsesbekendtgørelsen 14: Indtægt efter skat: Skyldnerens nettoindkomst opgøres som ALLE 58 indtægter med fradrag af: - Skat, AM-bidrag, samt ATP-bidrag - Pensionsindbetalinger, der foretages af arbejdsgiveren, når pensionen er et obligatorisk led i ansættelsesforholdet og når der efter ansættelsesforholdets karakter, herunder ansættelsessted, branche mv. er tale om sædvanelige indbetalinger - Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 550 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og uforudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj (ca. 720) - Kontingent til A-kasse og fagforening - Bidrag til efterlønsordning - Bidrag til anerkendt trossamfund (svarende til kirkeskatten) Hvilke udgifter kan fradrages ved en betalingsevneberegning? Inddrivelsesbekendtgørelsen 15: Udgifter til bolig Rimelige udgifter til boligen må fratrækkes betalingsevnen. Disse udgifter er: - Husleje - Fælles udgifter vedr. ejendom - Ejendomsskat - Ejendomsværdiskat - El, gas, vand og varme - Renovation o. lign. - Bygning og brandforsikring - Boligydelse, boligsikring mv. Der kan alene fradrages det, som anses for at være en rimelig nettoboligudgift. 58 Som indtægt medregnes også: Udbetalinger af skylderens pensionsordninger og udbetalinger af erstatning for tab af erhvervsevne, tab af forsørger og lignende. Side 47 af 115

49 Inddrivelsesbekendtgørelsen 16: udgifter til eventuelle børn: Det er kun nettoudgiften der kan fradrages. Det er alene nettoudgiften til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, der kan fradrages, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Udgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn kan derfor kun fradrages, hvis udgifterne overstiger indtægterne. Hele børnefamilieydelsen skal medregnes som indtægt ved opgørelsen af husstandens betalingsevne, selv om SKAT modregner 100 % til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning 59 Som indtægter medregnes børne- og ungeydelse børnetilskud børnebidrag børnepension andre indtægter, der vedrører barnet og ikke hidrører fra barnets personlige formue eller selvstændige indsats Som udgifter regnes udgifter vedrørende pasning af barnet udgifter til barnets særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen 19 udgifter til barnets ganske særlige behov. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsen 20 et rådighedsbeløb, der afhænger af barnets alder. Nettoudgiften opgøres separat for hvert barn, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 16, stk. 4 Rådighedsbeløbet fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens 16, stk. 3, nr. 4. Rådighedsbeløbet for børn udgør (2015- beløb 60 ): år = kr år = kr år = kr. 59 SKM LSR, hvor SKAT havde modregnet 100 % af børnefamilieydelsen til dækning af gæld vedr. daginstitution og skolefritidsordning. Hele børnefamilieydelsen skulle alligevel medregnes som indtægt ved opgørelsen af husstandens betalingsevne til brug for fastlæggelse af en afdragsordning. 60 Under henvisning til 39 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige meddeles følgende beløbssatser, der pr. 1. januar hvert år reguleres med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Side 48 af 115

50 Inddrivelsesbekendtgørelsen 17: Samvær med ikke hjemmeboende børn: Der kan fradrages rimelige udgifter med ikke hjemmeboende børn under 18 år. Som udgifter til samvær med børn medregnes rimelige udgifter, som en skyldner eller dennes ægtefælle har til samvær med et mindreårigt barn, som ikke har samme folkeregisteradresse som skyldneren. 61 I de tilfælde, hvor der er fælles forældremyndighed over et barn, der opholder sig lige meget hos begge forældre, der, hos den af forældrene, hvor barnet ikke er tilmeldt folkeregisteret, i stedet for udgifter til samvær efter inddrivelseslovens 17, stk. 1, fradrage et beløb der efter en konkret vurdering udgør halvdelen eller mere af rådighedsbeløbet efter inddrivelseslovens 16, stk. 3, nr. 4, jf. inddrivelseslovens 17, stk. 2: Rådighedsbeløbet fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens 16, stk. 3, nr. 4. Rådighedsbeløbet for børn udgør (2015- beløb): år = kr år = kr år = kr. Inddrivelsesbekendtgørelsen 18: Bidragsforpligtelser Bidragsforpligtigelser opstår i forbindelse med skilsmisse eller enlige forældre. Fradrag for betaling af pligtige børnebidrag - Opstår hvis der ikke er fælles forældremyndighed og børnene deles ligeligt Fradrag for betaling af pligtige underholdsbidrag - Opstår hvis den ene part tjener mere end den anden Den del af børnebidraget og underholdsbidraget, der kan fradrages, kan ikke overstige størrelsen af det bidrag, der kan fastsættes i medfør af børneforsørgelsesloven og ægteskabslovgivningen, jf. inddrivelseslovens 18, stk. 2 og 3. En skyldners pligt til at betale løbende børnebidrag og underholdsbidrag fradrages som en udgift, uanset om der rent faktisk sker løbende betaling Landsskatteretten har udtalt, at rimelige udgifter til samvær blandt andet må antages at omfatte transportudgifter og udgifter til mad mv. Modsat udgifter til forlystelser mv. må derimod antages at skulle afholdes af det rådighedsbeløb, der er afsat til skyldneren. 62 I SKM LSR blev det fastslået, at afdrag på gæld efter inddrivelsesbekendtgørelsen skulle fastsættes efter tabellen i bekendtgørelsens 5, stk. 1, og ikke efter betalingsevnevurderingen. Ved beregning af betalingsevne skulle løbende børnebidrag fradrages, selv om de ikke blev betalt. Side 49 af 115

51 Inddrivelsesloven 19 og 20: Særlige behov og ganske særlige behov Nødvendige udgifter til medicin, behandlinger, transport mv. der afholdes på grund af en kronisk sygdom eller handicap hos skyldneren eller dennes ægtefælle kan fradrages. Det beløb, der kan fradrages udgør: - Den afholdte udgift (fratrukket ydelser, erstatninger, tilskud mv. der er ydet direkte til dækning af udgiften) - Ydelser, godtgørelser mv. der er af personlig karakter og må antages, at skulle kompensere for en ikke-økonomisk skade, hvis der åbenbart er årsagssammenhæng mellem det forhold, der har udløst ydelsen, godtgørelsen mv. og udgiften til medicin mv. 63 Rimelige udgifter til ganske særlige behov for skyldneren eller dennes husstand kan undtagelsesvist fradrages. Afgørelsen træffes ud fra et konkret skøn. Inddrivelsesloven 21: Rådighedsbeløbet Læs nærmere om reglerne for rådighedsbeløbet i afsnittet nedenfor Inddrivelsesloven 22: Ydelser til ægtefællens gældsforpligtigelser Anvendes, hvis ægtefællen/sammenleveren 64 har udgifter til afdrag af gæld. Ydelser på gæld, som ægtefællen hæfter for, kan fradrages., i det omfang, afdragenes størrelse ikke overstiger ægtefællens nettoindkomst med fradrag for halvdelen af udgifterne i betalingsevneberegningen. Gæld, der vedrører ægtefællens/sammenleverens nuværende bolig eller transportmiddel, kan ikke fradrages, hvis ydelsen er godkendt, ved opgørelse af udgift til rimelig bolig, eller ved opgørelse af nettoindkomst. Inddrivelsesloven 23: Ydelser til andre gældsforpligtigelser Der kan fradrages for gældsforpligtigelser vedr.: - Ydelser på studiegæld - Tilbagebetalingspligtige sociale ydelser - Ydelser der betales til told- og skatteforvaltningen - Afdragsordninger fastsat af restanceinddrivelsesmyndigheden 63 Efter SKM LSR, kan nedsat syn, der alene medfører behov for anvendelse af briller og/eller kontaktlinser, kan ikke anses som handicap omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens 19. Ligeledes i SKM BR, hvor byretten fandt at skyldners udgift til tandlæge og fodterapeut ikke fandtes at være en udgift afholdt på grund af kronisk sygdom. Byrettens som blev stadfæstet af Østre landsret i SKM ØLR. 64 Med ægtefælle sidestilles sammenlevende, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens 24 Side 50 af 115

52 - Ydelser til lønindeholdelse - Ydelser på gæld vedr. trangsbeneficiet i RPL (se afsnit om trangsbeneficiet) 66 Rådighedsbeløbet - Inddrivelsesbekendtgørelsen 21 Rådighedsbeløbet er det månedsbeløb, som afsættes af det offentlige til alle udgifter, som ikke allerede indgår i en betalingsevneberegning. Dette betyder, at rådighedsbeløbet udgør det beløb, som at skyldneren som minimum har ret til at have til de personlige fornødenheder og andre udgifter. Beløbet revideres hvert år af SKAT. Rådighedsbeløbet skal dække udgifter såsom: - Mad - Forsikringer - Telefon, internet, mv. - Alt det andet Takster for voksne (2015): - Enlige kr. - Par kr. Takster for børn (2015) år = kr år = kr år = kr. 65 Dvs. offentlige gældsforpligtigelser og ydelser vedr. gæld som f.eks. til køb af et køleskab 66 Side 51 af 115

53 Eksempel på betalingsevneberegning Skemaer kan hentes på: Side 52 af 115

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel

Læs mere

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

Lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) Page 1 of 5 LOV nr 522 af 06/06/2007 Gældende (Forældelsesloven) Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1336 af 19/12/2008 11 LOV nr 718 af 25/06/2010

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling. PENGEFORDRINGER I. PENGEFORDRINGER 1. Hvad er en fordring? En erhvervsdrivende kan have tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser. Disse udgør en del af omsætningsaktiverne. Vi taler om pengefordringer.

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Inddrivelse af gæld til det offentlige. v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT

Inddrivelse af gæld til det offentlige. v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT Inddrivelse af gæld til det offentlige v/ Cand.jur. Lars Bach Pedersen - SKAT Indhold af oplægget Generelt om SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed Eftergivelse af gæld Henstand med gæld Forældelse af

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

Side 1 af 6 UDDRAG AF Ministeriet for Grønlands lovbekendtgørelse nr. 99 af 21. marts 1984 Ajourført med ændringer til og med 12. juni 1996. Kapitel 7 Fuldbyrdelse af domme m.v. A. Civile sager 1. Tvangsfuldbyrdelse

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven

Kreditaftaleret. 6.1 Indledning til kreditaftaleret. Kapitel 6. 6.1.1 To typer aftaler omfattet af kreditaftaleloven Kapitel 6. Kreditaftaleret 6.1 Indledning til kreditaftaleret Kreditaftaleloven (KAL) er først og fremmest en forbrugerbeskyttelseslov, der har til formål at beskytte forbrugere i forbindelse med aftaler

Læs mere

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Justitsministeren (Lene Espersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). (Lovforslag

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN 1 Lånets formål 1.1 Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntages virksomhed i overensstemmelse med forretningsplanen som Låntager har fremlagt for Vækstfonden

Læs mere

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01

TotalErhverv Retshjælpsforsikring. Forsikringsvilkår TE-RE-01 TotalErhverv Retshjælpsforsikring Forsikringsvilkår TE-RE-01 Indholdsfortegnelse Hvem er sikrede 1. Hvor dækker forsikringen 2. Hvad dækkes 3. Hvad dækkes ikke 4. Forsikringen dækker følgende omkostninger

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014

Abonnementsvilkår for Mobilaftale. 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 Abonnementsvilkår for Mobilaftale 10. november 2014 1. Aftalen 1.1 Disse vilkår gælder for aftaler om YouSee Mobilaftale 6, 12 og 24. YouSee Mobilaftale

Læs mere

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20110210101 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 24. september 2012 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk

Formueret III. InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Kompendium Formueret III InKlusIve online support og opgaver med løsninger på www.manukurser.dk Morten Frank MANU KURSER A/S KOMPENDIUM I FORMUERET III Kreditorforfølgning SL forlagene Morten Frank Kompendium

Læs mere

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt - 1 Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter regeringens udspil til en kontanthjælpsreform, således som det er offentliggjort på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang Betinget skøde og handlens tilbagegang Køb af fast ejendom Indledning Hvad er et betinget skøde? Skøde TL 6 Ethvert dokument, der overdrager (en del af) ejendomsretten til en fast ejendom, ubetinget eller

Læs mere

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68 50 98 15 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING for erhvervsbygninger Tillæg til forsikringsbetingelser for ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE - ERHVERV Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV

Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV Lokal Forsikring G/S CVR-nr. 68509815 www.lokal.dk Forsikringsbetingelser for RETSHJÆLPSFORSIKRING - ERHVERV i tilslutning til dansk lovgivning om forsikringsaftaler m.v. Indholdsfortegnelse: 1 Hvem er

Læs mere

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 279/2013 A (advokat Jørn Frøhlich, beskikket) mod SKAT (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen) I tidligere instanser er afsagt kendelse

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Ansøgning om gældssanering

Ansøgning om gældssanering Til skifterettens brug Sådan gør du (Link til vejledning): Ansøgning om gældssanering Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, der hvor du bor i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten.

Læs mere

Ansøgning om gældssanering

Ansøgning om gældssanering Til skifterettens brug Ansøgning om gældssanering Sådan gør du (link til vejledning) Ansøgningen sendes eller afleveres til skifteretten, der hvor du bor i hovedstadsområdet til Sø- og Handelsretten. Sammen

Læs mere

ADVOKATERNE FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER

ADVOKATERNE FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER GÆLD, GÆLDSRÅDGIVNING OG GÆLDSSANERING FOR SOCIALT UDSATTE ADVOKATERNE FOLDSCHACK OG FORCHHAMMER GÆLD, GÆLDSRÅDGIVNING OG GÆLDSSANERING FOR SOCIALT UDSATTE Indhold 1. Forord... 5 2. Indledning... 6 3.

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003

Rigsadvokaten Informerer Nr. 1/2003 Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 03.01.2003 JOURNAL NR. 25/2003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer

Læs mere

DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151. Incassobrev... 152-153. Frivilligt forlig... 154

DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151. Incassobrev... 152-153. Frivilligt forlig... 154 DOKUMENTSAMLING: Betalingpåkrav... 148-151 Incassobrev... 152-153 Frivilligt forlig... 154 Vejledning i forbindelse med underskrivelse af frivilligt forlig... 155 Stævning... 156 Købekontrakt med ejendomsforbehold...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 9. oktober 2013 Sag 44/2013 A og B (advokat Jakob Dalsgaard-Hansen for begge, beskikket) mod Realkredit Danmark A/S (advokat Hanne Bruun Jacobsen) I tidligere instanser

Læs mere

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Sag nr. 14/1021 Dok nr. 13.317-14v1 Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Årsberetning 1. januar 2013 31. december 2013. Med vedtagelsen af lov nr. 429 af 6. juni 2005, blev opgaverne

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten

Elevtekst til programmet Afbetal. Indhold af elevteksten Elevtekst til programmet Afbetal Indhold af elevteksten 1. Køb på afbetaling 2. Rentefoden beregnes eller ydelsen beregnes 3. To andre beregninger 4. Pas på gebyrerne! 5. Opgaver 1. Køb på afbetaling Når

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 1. april 2014 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2009-2013. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Separation og Skilsmisse

Separation og Skilsmisse Kirsten Reimers-Lund Separation og Skilsmisse GREENS JURA Indhold Forord 15 Kapitel 1 Betydningen af separation og skilsmisse 17 Forløbet i en separation og en skilsmisse 17 Anke af afgørelser 20 Anke

Læs mere

AIDA - Maj 2015. Forældelse og personskade. v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer

AIDA - Maj 2015. Forældelse og personskade. v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer AIDA - Maj 2015 Forældelse og personskade v/ advokaterne Søren Vagner Nielsen og Christina Neugebauer 2008-loven - Lovens opbygning Kap. 1: Lovens område Kap. 2: Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling

Vejledning i brug af salgsopstilling Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Vejledning i brug af salgsopstilling Prioritetsopgørelsen 1. Kolonne Fordring opgjort pr. auktionsdato. 2. Kolonne Restgæld på hæftelser, der kan forventes overtaget med tillæg af uforfaldne renter. Indeholder

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Blanketten Hvis du vil indlevere et betalingspåkrav, skal du bruge blanketten Betalingspåkrav. Du må ikke ændre i blankettens tekst og opstillingsmåde.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 366/2011 Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S (advokat Peer B. Petersen) mod K/S Rødovre 2000 under konkurs (advokat Henrik Steen Jensen)

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Købsaftale (Sidst revideret: Juli 2010, version 3.1)

Købsaftale (Sidst revideret: Juli 2010, version 3.1) (Sidst revideret: Juli 2010, version 3.1) Undersevne køber: Navn: Adresse: Postnr./by: Tlf/fax/mail: Ventelistenr.: køber herved af undersevne sælger: Navn: Ny adresse: Postnr./by: Ny Tlf/fax/mail: en

Læs mere

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav

Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Vejledning til kreditor om udfyldelse af betalingspåkrav Hvis man som kreditor har penge til gode, kan det være nødvendigt, at gå rettens vej for at få dem. Fra den 1. januar 2005 blev dette lettere og

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.)

Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) Lov om ændring af retsplejeloven og færdselsloven (Tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Kreditværdighed hos Vivus.dk betyder at kunden ikke står registreret i et af følgende skyldnerregistre:

Kreditværdighed hos Vivus.dk betyder at kunden ikke står registreret i et af følgende skyldnerregistre: Lånevilkår 4finance ApS, CVR-nr. 32 55 78 64 1. Information om selskabet og lån Vivus.dk (som er ejet af 4finance ApS) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter kunden ), som er mindst 20 år, er dansk

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede

Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,

Læs mere

Samhandelsbetingelser

Samhandelsbetingelser Samhandelsbetingelser Almindelige samhandelsbetingelser for og KUNDE gældende pr. juni 2011 1. Generelt. 1.1. Nærværende samhandelsbetingelser er aftalt mellem, og tiltrådt af, ANALYSE DANMARK og KUNDEN

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU

Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Regelgennemgang af tilbagebetaling af SU-lån og krav om for meget udbetalt SU Reglerne om tilbagebetaling af studielån og krav om for meget udbetalt SU er beskrevet i SUbekendtgørelsen (bkg. Nr. 792 af

Læs mere

Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom

Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom FINANSTILSYNET - ÅRHUSGADE 110-2100 KØBENHAVN 5. marts 2009 Til [sælgers navn] (sælger) Standardgaranti ved køb af eksisterende fast ejendom Garantien er udstedt på foranledning af (købers navn) ("køber")

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL UDDANNELSES- OG KONTANTHJÆLP S. 1 SÅDAN FÅR DU UDDANNELSES- ELLER KONTANTHJÆLP AUGUST 2015 INDHOLD S. 04 1. FORMER FOR ØKONOMISK STØTTE S. 04 Uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr.

Forsikringsbetingelser. for. Kriminalitetsforsikring. KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. Betingelser nr. 701001 Forsikringsbetingelser for Kriminalitetsforsikring KommuneForsikring A/S Krumtappen 2, 2500 Valby Tlf. 77 32 50 00, CVR-nr. 25 79 25 64 Forsikringsbetingelser for kriminalitetsforsikring

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Ansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling. Medansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling.

Ansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling. Medansøgers navn Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon. Stilling. A Ansøgers Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon B Medansøgers Personnummer E-mailadresse Mobiltelefon Stilling Stilling Adresse Postnummer / By Fastnet telefon Anden telefon Nedenstående dokumenter

Læs mere

Bekendtgørelse af værgemålsloven

Bekendtgørelse af værgemålsloven Kapitel 1 Værgemål for børn og unge Kapitel 2 Værgemål for voksne Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 3 Behandlingen af værgemåls- og værgesager vedrørende voksne Kapitel 4 Værgens beføjelser og pligter

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen

Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Spørgsmål og Svar om Garantiformuen Emne Spørgsmål Svar Udbetaling / behandlingstid Institutter Hvor lang er behandlingstiden for anmodninger om udbetaling af dækning fra Garantiformuen? Tilskrives der

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE

GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE GRUNDEJERFORENINGEN GODTHAABS MINDE - OPTAGELSE AF LÅN VEDRØRENDE ISTANDSÆTTELSE AF PRIVATE FÆLLESVEJE INDLEDNING Grundejerforeningen Godthaabs Minde ("foreningen") har rettet henvendelse til Kromann Reumert

Læs mere

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen

Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Tilvalgsforsikring i DIP Vilkår for forsikringen Gruppelivsaftale 98586 1 Betingelser for at blive omfattet af Tilvalgsforsikringen Stk. 1. Du kan blive omfattet af Tilvalgsforsikringen, hvis du er omfattet

Læs mere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere

Vedtægter for Låneforeningen for lærere. Vedtægter for Låneforeningen for lærere Nuværende tekst Vedtægter for Låneforeningen for lærere 1 Navn Foreningens navn er Låneforeningen for lærere under Københavns Kommune (LfL). Hjemstedet er Københavns Kommune 2 Formål Foreningen har til

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere