Velkommen til Tårnby. (Kilde: Tårnby Kommune).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Tårnby. (Kilde: Tårnby Kommune)."

Transkript

1 Tårnby guiden 1

2 Velkommen til Tårnby Tårnby Kommune ligger midt på Amager og grænser op til Dragør Kommune i syd og Københavns Kommune i nord. Kommunen består af tre store byområder, Kastrup, Tårnby, Vestamager samt af landsbyerne Tømmerup, Ullerup og Viberup. Hertil kommer Kalvebod Fælled (inddæmmet område), Københavns Lufthavn og Saltholm. Kommunens samlede areal er på km2 og har ca indbyggere. Tårnby Kommune har udviklet sig fra en typisk landkommune med landbrug og gartneri til en moderne og aktiv bykommune med de fleste arbejdspladser inden for transport- og serviceområdet. Københavns Lufthavn er selvfølgelig en betydningsfuld arbejdsplads med ca ansatte samt ca i virksomheder med tilknytning til denne. Den nye Terminal 3 - i daglig tale»papirflyveren«er tegnet af arkitekterne Vilhelm Lauritzen A/S, som også har tegnet lufthavnens ældste terminal fra Denne gamle terminal er bevaret, da den anses for et hovedværk i den nordiske funktionalisme og internationale modernisme. Den befinder sig i dag i den vestlige del af lufthavnen ved Maglebylille. Tårnby Kommune har dels med Øresundsforbindelsen til Sverige og dels med en lufthavn i europæisk sværhedsklasse fået en central placering i det europæiske, skandinaviske og baltiske område. (Kilde: Tårnby Kommune). 2

3 Kastrup Kastrup er en bydel i Tårnby. Mod syd slutter Kastrup med lufthavnen, mens den mod nord grænser op til Sundbyerne og mod vest til Tårnby. Kastrup er kendt for at lægge areal til Københavns Lufthavn og som landfæste for Øresundsbroen. Kastrup Station blev (gen)indviet som del af Metroens 3. etape. I Kastrup ligger også jernbanestationen Københavns Lufthavn, Kastrup Station. Navnet Kastrup er afledt af drengenavnet Karl, der var meget udbredt som personnavn i ældre dansk. granit og er kunstnerens hidtil største værk. Kastrup Strandpark tilbyder mange oplevelser både i, på og nær vandet. Der er gode muligheder for boldspil, solbadning og picnic på de store grønne plæner. Der er både restaurant, ishus, toiletbygning, legeplads og fritløbsområde for hunde. Med afsæt i Københavns Kommunes anlæggelse af Amager Strandpark opstod ideen om renoveringen af den nordlige del af Kastrup Strandpark. I blev Søbadet, også kaldet Sneglen opført, designet af White Architects. Det nye søbad blev nomineret til en pris ved Mies van der Rohe Award I 2009 tildelte den Olympiske Komité, anlægget en bronzemedalje i kategorien svømmeanlæg og anlægget fik også tildelt en udmærkelse af den Paralympiske Komite for at være et Forbilledligt projekt, der tilbyder adgang og oplevelser for handicappede i udfordrende omgivelser. I årene blev havnepromenade, cykelparkering og terrænændringer anlagt med afsæt i landskabsplanen udarbejdet af Opland Landskabsarkitekter. I parken kan man se skulpturen, Uden Titel af Søren Georg Jensen, købt af kunstmuseet Louisiana i juni 1981 og skulpturen Kolossen af Jørgen Haugen Sørensen fra Kolossen er en gave fra Ny Carlsbergfonden og er 7,2 meter høj og består af 69 tons 3 Lystbådehavnen

4 Udstillingscentret Plyssen Udstillingscentret, der begyndte i 1996, er en blanding af lokalhistorie og kunstudstilling, hvor lokale kunstnere udstiller deres værker eller lokale samlere udstiller deres samlinger, er beliggende på Amager Strandvej 350, 1. sal. Plyssen er en tidligere fabriksbygning, hvor Dansk Plys- og Møbelstoffabrik havde hjemsted. Centret drives af frivillige, ulønnede medarbejdere, der har interesse i lokalhistorie i samarbejde med Tårnby Stads- og Lokalarkiv. Centret har åbent hver lørdag og søndag i tidsrummet kl Der er gratis adgang til udstillingerne. Udstillingerne kombineres ofte med andre kulturelle arrangementer som musik, dans, foredrag m.m. Plyssens udstillinger og arrangementer omtales på under Aktuelt samt i Tårnby Bladet, som udkommer den sidste weekend i hver måned. Kunstudstillingerne vil som hovedregel vare 3-4 uger, hvorefter der skiftes, medens de lokalhistoriske udstillinger er permanente - dog med lidt fornyelse nu og da. Den Blå Planet Den Blå Planet er et udstillingsakvarium, der blev indviet af Dronning Margrethe og Prins Henrik den 21. marts 2013 og åbnede for offentligheden dagen efter. Anlægget er m2 stort inkl. udearealer og indeholder i alt dyr, heraf nyindkøbte, fordelt på 450 arter. De største fisk er hammerhajerne, der bliver over 3 meter lange, når de er udvoksede ca. i Den samlede akvarievolumen er på 7 mio. liter. Den Blå Planet er opdelt i en række områder, hvoraf de største udgøres af Oceaniet, Amazonaz Den sunkne skov, Koralrevet og Afrikas Søer. Årligt besøgstal ca. 1,1 mio. gæster. Bryggergården Kastrup Værk blev anlagt i 1749 af stenhugger og arkitekt Jacob Fortling. Værket blev i begyndelsen primært brugt til fremstilling af stentøj og fajancer, desuden blev der fremstillet mur- og tagsten. Værket blev senere overtaget af Martin Pedersen, der i 1838 tilførte værket et hvidtøls- 4

5 bryggeri (heraf navnet Bryggergården). Martin Pedersen fik i de samme år bevilling til at drive et værtshus, som gennem tiderne har haft en del (øge)navne, som fx Tutten, Havnecafeen og Kystens Perle. Kastrup Værk, der er fredet, har gennemgået en meget stor restaurering, der blev afsluttet i sommeren Kastrup Værk s officielle navn er nu Bryggergården. Den oprindelige Kastrup Kirke er fra 1884, hvor den var annekskirke for Tårnby Kirke. I 1918 blev Kastrup et selvstændigt sogn. Kirken blev i ombygget. Kastrupgård Broforeningen Havnen blev anlagt i 1845, hvor ti fiskere gik sammen i en broforening. Fiskerne var egentlig husmænd, der supplerede deres indkomst ved fiskeriet. Fangsten var sild, rejer og ål, der blev afsat på Gammel Strand i København. Rejerne, der var meget efterspurgte, blev fanget i ruser ved Saltholm. I dag er der kun enkelte erhvervsfiskere tilbage. Kastrup Kirke 5 Kastrupgårdssamlingen er Tårnby Kommunes Kunstmuseum. Museet er beliggende på Kastrupgård, som er et landsted fra midten af 1700-tallet, bygget af den kongelige hofstenmester Jacob Fortling. På initiativ af Amager Kunstforening besluttede Tårnby Kommune i 1968 at oprette en kunstsamling bestående hovedsagligt af grafik. Man ønskede at supplere samlingen med henblik på senere at kunne etablere den som kunstmuseum. En naturlig ramme herfor var Kastrupgård. Efter restaurering af Kastrupgård åbnede samlingen som museum i Siden da er museet blevet udvidet i flere omgange. I 1983 blev den sydlige sidefløj inddraget til ny udstillingssal og i 1988 blev to sale i hovedbygningen indrettet til udstilling og café. I 2013 har Tårnby Kommune med støtte fra Realdania stået for en omfattende nyindretning og ombygning, således at der nu er museum i alle anlæggets fire fløje. Foruden forbedrede forhold for kørestolsbrugere og gangbesværede har museet fået ny foyer og café, samt udvidet udstillingsarealet med godt og vel 270 m2. I de nyindrettede udstillingslokaler vil blive vist skiftende udstillinger

6 med museets store samling af moderne grafik. Derudover præsenteres ca. fire årlige særudstillinger, som fokuserer på billedkunst fra det 20. århundrede, både dansk og udenlandsk. Kastrupgårdsamlingen huser desuden de permanente udstillinger: Theodor Philipsens malerier og keramik, samt de to Lokalhistoriske Samlinger: Midt på Amager og Kastrup Glas. mellem den øvrige del af verden og de mange nationale og regionale lufthavne i Skandinavien samt området syd for Østersøen. Lufthavnen Københavns Lufthavn blev grundlagt i 1925 som en af de første civile lufthavne i verden. De første år var præget af pionérånden, hvor flyvning kun var for de priviligerede. Lufthavnen var en attraktion i sig selv også for de mange, som ikke havde mulighed for at komme på vingerne. En søndagstur til græsmarken i Kastrup, hvorfra de store fugle fløj, blev hurtigt en attraktion for københavnerne. Netop som der for alvor var kommet gang i flyvningen og Vilhelm Lauritzens nye lufthavnsterminal stod færdig i 1939, brød 2. Verdenskrig ud og satte midlertidigt en stopper for lufthavnens udvikling. Men da krigen sluttede i 1945, var Københavns Lufthavn klar til en forrygende udvikling indenfor luftfarten, og siden er det gået rigtig stærkt. Fra starter og landinger i 1932 til knap i Lufthavnen er den skandinaviske hovedlufthavn, dvs. transferlufthavn for flytrafikken 6 Korsvejskirken, bygget Sognet er udskilt fra Kastrup Kirke. Det startede med en indsamling i lokalområdet i 1948 for at skaffe midler til en kirke. Dette resulterede i nedsættelse af en komite i 1953, som i 1966 opnåede byggetilladelse. Arkitektopgaven blev overladt til Holger Jensen, hvis særprægede pyramideagtige kirkebygning vakte en vis opmærksomhed. Byggeriet stod på i , hvorefter kirken blev taget i brug. I 1982 opførtes desuden et klokketårn. Tårnby Rådhus Rådhuset der er tegnet af arkitekt Halldor Gunnløgsson blev taget i brug 14. december 1959, men først den fandt selve indvielsen sted. Byggeriet kostede 5 millioner kr. I takt med forøgelse af kommunens servicefunktioner og opgaver blev der behov for udvidelse af rådhuset, der fandt sted i 1973/74 med en udvidelse på etagemeter fordelt på 3 etager, i den såkaldte B-bygning. Den største udvidelse af rådhuset skete i , hvor C-fløjen blev bygget ud mod Østerlarsvej. Begge udvidelser blev tegnet af rådhusets arkitekter Halldor Gunnløgsson og Jørn Nielsen. I 1994 blev rådhuset fredet. Begrundelsen for fredningen var at rådhuset var et af ho-

7 vedeksemplerne inden for modernistisk stil, og samtidig præget af japansk byggestil bl.a. ved et»svævende«tag over rådhushallen. Byparken ved Vandtårnet I forbindelse med etablering af den nye motorvejsforbindelse til Sverige via Øresundsbroen blev en del af den hidtidige motorvej mellem vandtårnet og lufthavnen nedlagt. Tårnby Kommune besluttede derfor i foråret 1999 at etablere en bypark, der skulle have sammenhæng med den såkaldte overdækning (af motorvejs- og jernbaneforbindelsen). Målet med parken var at skabe en bypark for hele kommunen med attraktioner og aktivitetsmuligheder for en bred målgruppe både alders- og interessemæssigt. De bærende elementer i parken er markante beplantninger, en kanal, der slynger sig gennem hele parken, og en gennemgående sti. Derudover indeholder parken mange delområder som blomsterhaver, et asfaltareal til boldspil, bakkelandskab til større børn, frugthave, labyrint med sanseoplevelse, byhave, rulleskøjte-/skateboardområde og naturlegeplads. Byparken blev officielt indviet i august

8 TÅRNBY Imellem de nuværende villakvarterer strakte sig åbne marker, der blev drevet fra gårde beliggende dels i to rækker nord for Tårnby Kirke på begge sider af Englandsvej og dels spredt i området langs Tårnbyvej og Amager Landevej. Når man betragter et nyere kort over Tårnby og omegn, tænker man ikke på den lange proces, som har skabt nutidens mønster af huse og veje. At Amager er flad som en pandekage, er som et ordsprog, som i modsætning til anden ondsindet tale om øen ikke kan modbevises, da det højeste sted er otte meter over havet. Men netop fordi landskabet er så fladt, var selv små forskelle i terrænet af afgørende betydning for jordens dyrkning og bebyggelsernes placering i oldtiden og middelalderen. Tårnby nævnes første gang i de bevarede skriftlige kilder i 1135, hvor Erik Emune skænkede et bol, som er en jord-vurderingsenhed, til domkirken i Lund. Valdemar den Store forærede biskop Absalon København og bl.a. Borgby på Amager, og før 1186 overførte Absalon disse besiddelser til Roskilde Bispestol, hvorunder øen snart blev samlet. Tårnby hørte altså i middelalderen under Roskildebispen, og i jordebogen fra 1370 findes den første samlede beskrivelse af sognet. Vi får her at vide, at fæstebønderne i Tårnby, Kastrup, Maglebylille, Tømmerup og Ullerup og Viberug landsbyer (samt det senere forladte Rågård [Vtlundæ]) tilsammen gav biskoppen 30 stk. kvæg og 80 lam, samt at han desuden modtog 1 gås og 4 kyllinger fra hver gård i landgilde. Sognet med kirken overgik i 1416 til kronen. Tårnby bestod af fire bol, hvor et lå til bispens ladegård, et til Tårnby Landsby, et til Ladegården og et til Præstegårdsjorden. Den sidste strakte sig mellem kirken og Amager Landevej og mellem Gammel Kirkevej og en linie parallelt med Astridsvej, 8 medens Ladegården (senere Løftegården) optog resten af området mellem Astridsvej og byskellet til Tømmerup ved en gård mellem Brønderslev Alle og Højskole Alle. Det vil sige, at Tårnby Stadion ligger på gammel præstegårdsjord, og hvor den gamle travbane lå, er også en del af jorden til Roskildebispens ladegård. Her ligger nu Amager Hallen og plejehjemmet på Løjtegårdsvej. Hollandsk koloni På opfordring af Christian den 2. indvandrede en mindre hollandsk koloni til Amager omkring De bosatte sig i St. Magleby og fik her en række privilegier. Dette fik afsmittende virkning på danskebybønderne, der efterfølgende ikke havde status af almindelige fæstebønder. De undgik vornedskab og stavnsbånd, men skulle stadig betale landgilde og fæsteafgifter. I midten af 1700-tallet blev det slået fast, at de selv ejede deres bygninger, men skulle betale en afgift ved ejerskifte. Denne godkendelse af ejendomsretten var medvirkende til, at mange af gårdene efterhånden blev splittet op i mindre dele. Den hollandske kolonis varemærke var grønsager, som blev afsat til kongehuset og hovedstadens befolkning. Disse afgrøder fik også stor betydning for danskebyerne på Amager. Sandsynligvis blev den mandskabskrævende grønsagsdyrkning intensiveret fra midten af 1700-tallet, hvor ejendommene blev mindre, men flere i antal. Samtidig gav et stigende befolkningstale Københavnsområdet øgede afsætningsmuligheder. Landsbyen blev ret sent udskiftet (efter 1805) og bestod i 1830 af 16 gårde, 3 huse med jord og 48 huse uden jord, foruden kirke og præstegård, skole, enkescede og fattighus. Det vil være en overdrivelse at kalde Tårnby landsby for meget velbevaret for så vidt angår bygningsmassen, idet en voldsom brand hærgede byen 1858, og den almindelige byudvikling har taget sin del.

9 perioder kro og senere købmandsbutik. Grunden, som huset ligger på, har givetvis oprindeligt tilhørt præstegården, og må være blevet solgt fra denne i slutningen af 1700-tallet. Hallinggården, på hjørnet af Englandsvej 326 og Vestre Bygade, er en af Tårnbys bedst bevarede gårde. Den er opkaldt efter degnen Michael Halling, der døde i 1787, før huset kunne tages i brug. Hans ugifte søster, jomfru Ane Birgitte Halling, flyttede ind i huset og boede her til sin død i Herefter overgik gården til Just Michael Aagaard, der var urtekræmmer og konditor i København og desuden major i borgervæbningen. Gården blev drevet med grønsagsdyrkning og landbrug langt op i 1900-tallet. Halllinggården, der en tid var ejet af Øresundsforbindelsen, er nu privat beboelse. Over porten og midt på huset findes denne inskription. Det har ikke været muligt at efterspore, hvorfor netop årstallet 1788 er anført. Det fine hus, der i 1987 blev stærkt restaureret, er i sin nuværende form opført efter branden 1858, og var i lange Fra begyndelsen. af 1800-tallet blev huset benyttet som kro. Beliggenheden var unægtelig også god: Mellem de to veje i (Vester Bygade og Englandsvej) og tæt ved kirken. Den første kromand, der nævnes i kilderne, hed Michel Pedersen, og han optræder også i folketællingen 1801 sammen med sin familie. I årene mellem 1811 og 1816 synes kroen at have været genstand før en hidsig spekulation. Den blev handlet mange gange, og som man kan se af salgspriserne i skødelisten, også med gode fortjenester for sælgerne, men inflationen omkring statsbankerotten i 1813 må tages i betragtning. Det var også en j ganske stor bygning, der i 1812 beskrives at have 3 hænger: Mod øst 17 fag, mod nord 7 og mod vest 5 fag. Ved Jens Madsens salg i 1811 siges der udtrykkeligt at være et keglebord i kroen, men da brændevinsbrænder Peter Ingerslev i 1815 solgte ejendommen til bager og marketender Christian Faxøe i København, omtales den som»det sted, hvor der i ældre tider har været kro«. I 1827 købte Rasmus Hansen Honum ejendommen, og han drev i hvert fald»høker- eller spækhøkerhandel fra huset. Huset brændte den 1. marts 1858, og selv om Rasmus Honums enke tilsyneladende boede alene i huset med en tjeneste- 9

10 pige, lykkedes det for hende at få huset genopført, så det var færdigt i sommeren 1859, stort set i dets nuværende form. I 1872 gik ejendommen over til familien Schiolte, hvor køberen: Jens Christian Schiolte egentlig var hjulmand, så det er sikkert hans kone Sidse, der drev virksomheden som spækhøker videre. Købmandsbutikken fortsatte i huset lige indtil omkring 1965 Vestre Bygade kaldet»tinggården«er den bedst bevarede gård i Tårnby Landsbyen. Den er bygget i 1700-tallet og var fra tingsted for Tårnby Birketing, mens birkedommeren Christoffer Kindler ejede den. Dengang som nu var den trelænget. Tårnby Stræde 4 Det lille hus nævnes første gang i 1789, da jomfru Anne Birgitte Halling, søster til den kendte degn Michael Halling, solgte»christen Jensens tidligere hus«til sin tjenestekarl Niels Svendsen for 160 dlr. courant. Michael Halling havde lånt penge ud til mange mennesker i Tårnby, så det er sikkert på grund af gæld, at jomfru Halling har erhvervet huset. Niels Svendsen blev klokker, og det er interessant at se, hvordan huset gik i arv gennem generationer, og at næsten alle ejerne var klokkere eller gravere. Det var et lille hus, der i 1840 blev forøget med et lille udhus. På Smedekærsvej ligger flere ældre ejendomme, der kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet. Nr. 2, 4-6, 9-11 undgik alle tre en stor brand i 1858, men er gennem årene renoveret. Gadekæret blev genetableret af beboere i Tårnby Landsbyen i 90-erne. 10

11 Den gamle skole i kirkebyen Tårnby var fra 1819 og aldeles nedslidt og utidssvarende og trængte i allerhøjeste til en erstatning. I starten af det nye århundrede lykkedes det at skabe økonomisk basis for bygning af en ny skole i Tårnby på den gamles sted på hjørnet af Englandsvej og Sneserevej. Under nedrivningen af den gamle skole måtte førstelærer Petersen flytte undervisningen til Tårnby Kirkes konfirmandlokaler, men med udsigt til de bedre lokaliteter, som stod færdige i 1907, har det vel været til at holde ud, selvom han efter sigende havde mellem 50 og 60 elever. Samme år gik man over til at have undervisning hver dag for alle eleverne, og der blev ansat en andenlærer og en lærerinde, så der nu var tre lærerkræfter ved Tårnby Skole. I den nye skolebygning alene knasten ud mod Englandsvej var der gymnastiksal i kælderetagen, to klasseværelser i stueetagen og to klasseværelser på 1. sal, de sidste to med skrå vægge og vinduer. Og - selvfølgelig var den kakkelovnsfyret. Oprindelig var Tårnby Skole sognets hovedskole. Ganske vist var den bare en landsbyskole på linje med de andre 6 skoler i sognet 11 men dens placering i selve kirkebyen og der af følgende fortrinsret til at stille med kirkesangeren gav den en forrang. Dertil kom, at den i lange perioder var størst og havde flest elever. I den sidste del af 1800-tallet blev presset på Sundbyskolerne større, men da var sognet delt, og i 1895 blev Sundbyerne udskilt fra Tårnby Kommune i en selvstændig kommune, som dog i 1906 blev, ligesom det var tilfældet i resten af kommunen, steg børnetallet i Tårnby Skoles distrikt kraftigt i starten af tyverne. Der ansattes yderligere en lærerinde og i 1926 påbegyndtes den første udvidelse af skolen. To nye klasseværelser og et lærerværelse blev det til i første omgang. Men allerede i 1928 var man igen i gang med at bygge. Nu kom der førstesal på de to nye klasseværelser, og desuden blev der indlagt centralvarme, så man slap for at fyre i de mange kakkelovne. Det må virkelig have været en forbedring, der kunne mærkes. Selvfølgelig måtte skolen udvides, og der blev da også opført en ny skolebygning i Der var yderligere to klasseværelser og som noget helt nyt også et lærerværelse med køkken. Da man måtte forvente yderligere vækst, blev der kun lagt fladt tag over, så man senere kunne bygge ovenpå, men de gæve mænd havde ikke været særlig forudseende, for allerede efter ét år var skolen for lille, så taget måtte rives ned, og der blev føjet et par etager til. Den næstsidste udvidelse af Tårnby Skole nåede lige at se dagens lys inden verdenskrigens udbrud. Fra midten af 30 erne var presset på skolen så stort, at der måtte gøres noget, og i skolekommissionen blev skolens snarlige udvidelse et tilbagevendende dagsordenspunkt fra efteråret November 1938 anbefales de udarbejdede planer og godkendes i sognerådet. Ikke desto mindre går der endnu det meste af et år, før de på mødet i kommissionen d. 19/ endeligt godkendes, og yderligere frem til 11/1 1940, før planerne godkendes af skoledirektionen, så byggeriet kan gå i gang. Skolen havde dengang ca. 200 elever og ni lærere. I de følgende år steg børneantallet igen meget stærkt, i visse klasser havde man

12 over 50 elever, og der blev undervist fra kl. 8 om morgenen til kl. 17 om eftermiddagen. Først forlængede man den bygning, der var bygget i 1926 og -28, så den blev dobbelt så lang, dernæst byggede man 2. sal på det hele, så man i alt fik otte nye klasseværelser. Foruden de nye klasseværelser blev der bygget en gymnastiksal (den nuværende festsal), og den ældste bygning fra 1907 blev rettet op, så man slap for de skrå vægge i de øverste klasseværelser. Skolen bestod nu af 16 normalklasseværelser, en gymnastiksal og et skolekøkken, der var indrettet i den ældste bygnings kælderetage, desuden var der kontor, lærerværelse og visse specialrum. På grund af faldende elevtal var der allerede i 1983 politisk ønske om at nedlægge skolen som folkeskole. Dette ønske faldt ikke i god jord - hverken blandt forældre eller lærere. Ved en afstemning i skoledistriktet var 70% da også imod en skolelukning, men i 1984 ændredes loven, og kommunalbestyrelsen fastholdt beslutningen. Tårnby Skole blev nedlagt i Skolen fungerer nu som Voksenuddannelsescenter (VUC) ligesom aftenskolernerne AOF og FOF anvender lokalerne. Knasten ud mod Englandsvej anvendes af Tårnby Teater, Tårnby Bladet og Foreningernes Fælleskontor. Løjtegården»Løjte«betyder lade på hollandsk, og gården blev netop udstykket fra den gamle ladegård i Tårnby i 1780 erne. En ny hovedbygning blev opført 100 år senere og eksisterer stadigvæk. Den fungerer nu som kommunal SFO. De gamle bindingsværksbygninger blev revet ned i 1950 erne. 12

13 Lad det være fastslået med det samme, at Tårnby Kirkes tidligste historie kun i begrænset omfang bygger på dokumenterede oplysninger, men derimod på formodninger. Nogle gæt går ud på, at Tårnby Kirke er bygget af Absalon i begyndelsen af 1100-tallet, men det er en umulighed, idet Absalon er født omkring året 1128, og det vides, at han i sin tidligste ungdom rejste til Paris for at Kirken bestod af et skib, et smallere kor i studere. En kilde mener, at det er Absalons øst med halvrund apsis og et dobbelttårn i farfar, Skjalm Hvide, der har bygget kirken vest. Af den oprindelige kirke er kun dele af tidligt i århundredet. skibets mure tilbage. Skjalm Hvide var kongens ombudsmand på Kirken har formentlig haft et bjælkeloft og Sjælland, og det fortælles, at han ejede en små rundbuede vinduer, der ligesom dobbelttårnet er forsvundet. del jord og således kunne betragtes som en»stormand«. I tiden er der blevet indsat hvælvinger i kirken. Samtidig er murene blevet Byggetidspunktet kan passe meget godt med, at man netop på den tid byggede gjort højere. mange stenkirker rundt om i Danmark, men det er sådan set også det eneste spor, der Nordlige våbenhus kan underbygge denne kilde. Forud for anlæggelsen af den faste forbindelse over Øresund, blev der, som tidligere nævnt, i området omkring Tårnby Torv udført en række arkæologiske udgravninger. Ingen af disse peger direkte hen mod et bygningsår for Tårnby Kirke, men i en bog om udgravningerne,»tårnby: Gård og landsby gennem 1000 år«, skriver redaktøren, Mette S. Kristiansen, at det er meget muligt, at man må revurdere kirkens formodede datering så tidligt som o. 1100, idet en opførelse i er mere sandsynlig. Hvis det er korrekt, hvad vi nok aldrig får at vide, så kan Absalon godt have været bygherre, men Tårnby Kirke kan ikke mere på- 13 beråbe sig at være»storkøbenhavns ældste ibrugværende bygning«, idet kirken må dele»æren«med Hvidovre Kirke (formentlig bygget ca. 1150) og Brønshøj Kirke (bygget omkring 1160). Bygningshistorie Den arkæologiske udgravning i 1945 afslørede bl.a., at den oprindelige kirkes mure var af kløvede marksten. Tårnby Kirke

14 Først i 1300 erne blev det nordre våbenhus føjet til kirken. Lige under gesimsen på våbenhusets østmur løber en frise med firkløverfelter. Sydlige våbenhus Kirkens sydlige våbenhus består af en anseelig tilbygning, der er opført i to afsnit. Den befinder sig syd for kirken, og den nederste del stammer fra samme tid som det nordlige våbenhus. Ca. 100 år senere er murene forhøjet med kridtkvadre. Kirketårnet Tårnet er opført efter de tre nævnte tilbygninger. I murværket ses bælter af kridtkvadre. I øverste stokværk er dobbelt glamhuller i alle verdenshjørner og et stort antal blændinger. Sakristiet Den tredje tilbygning er sakristiet, der er tilføjet, mens det oprindelige kor endnu stod. Alle tre tilbyinger såvel som tårnet er opført i munkesten. Østgavlen Omkring år 1600 er det gamle kor og apsis blevet nedbrudt og erstattet af en forlængelse af skibets mure til den nuværende glatte østgavl. 14

15 Dåbsfade Kirken ejer to dåbsfade, det ældste, fra omkring 1550, af messing, har i bunden drevet fremstilling af det habsburgske våben og på randen hjorte og hunde. Fadet har i dag en utæthed, der indebærer, at det er nødvendigt med et andet fad ovenpå. Dette fad er af forholdsvis nyere dato. Pengeblok fra 1600 erne Den jernbundne pengeblok er fra erne. Den har to svære låse og over pengetragten en bøjle, som skulle hindre tyve i at fiske de indsamlede penge op, fx ved hjælp af en stok med beg på. Alteret Alteret er samtidigt med østforlængelsen. Det er muret med munkesten dækket af en kalkstensplade. Det er nu beklædt med træ, hvorpå er anbragt en blå tekstil med hvide striber. Altertavlen er et maleri signeret J. Roed 1844 i en samtidig forgyldt ramme. Billedet forestiller kvinderne ved graven. Døbefonten er det ældste stykke inventar. Den stammer fra romansk tid og er af granit med en kraftig tovstav foroven og rundstav ved overgangen til den spinkle keglestubformede fod. 15

16 Alterbordet Kalkmalerier Kalkmalerierne på de middelalderlige hvælv stammer fra første halvdel af 1300-tallet. Af særlig interesse er de fire evangeliesymboler på foden af gjordebuerne. Her Johannes. På alterbordet står to store stager fra De har rigt profileret skaft og hviler på tre løver. Alterbordet prydes også af en 1800-tals udgivelse af den oprindelige Chr. III-bibel fra 1500-tallet. De tre østlige hvælvingsfag er udsmykket med kalkmalerier af Thomas Skovgaard efter faderen, Joakims, skitser. I den østlige hvælving finder vi på ny de fire evangeliesymboler i Skovgaards udformning. - Her Mattæus. 16

17 Prædikestolen Prædikestolen er udført i 1629, hvilket kan ses af det reliefskårne årstal på et af himlens topstykker. Stolens fire fag har relieffer forestillende Jesu fødsel, Korsfæstelsen, Opstandelsen og Himmelfarten. Døren, der endnu i 1748 stod i flugt med nordre stolerække, krones af topstykke med Jesu monogram IHS, der er en forkortelse for Jesus (IHSOUS på græsk) men fortolkes også som en forkortelse af Iesous Hominum Salvator, Jesus menneskernes frelser. ombord på orlogsskibet en Prægtige, og som til minde eller ære for skibet har givet sin model dette navn. Han har så foræret skibsmodellen til kirken i sit hjemsogn. Det andet kirkeskib er Fregatten Jylland. Et Kirkeskibe I kirken er ophængt to kirkeskibe, det ældste er ophængt i Skibet bærer navnet en Prægtige, et velegnet navn til et kirkeskib. Der har hersket usikkerhed omkring identificeringen af dette skib, men navnet hentyder sammen med ophængningstidspunktet til orlogsskibet Den Prægtige, som eksisterede på denne tid. Det formodes, at skibet er blevet udført af en sømand, der har været i tjeneste 17 skib, der endnu huskes som det sidste store træskib bygget umiddelbart før krigen Det er i dag det mest benyttede træskib her i landet. Modellen er ophængt i mere end 20 kirker. To veteraner fra Fregatten Jylland, der var med i slaget 9. april 1864, jordbruger Fritz Wilhelm Reiersen og skatteopkræver, der blev hhv. 91 og 97 år, er begge bisat fra Tårnby Kirke af sognepræst Mogens Strunge. Det var Mogens Strunge, der tog initiativ til ophængningen af kirkeskibet til minde om de to veteraner fra krigsskibel, der er bygget af fhv. skibsbygmester Gorm H.C. Clausen, Marstal. Ophængningen fandt sted 29. juni 1941.

18 Præstegården Der har formentlig ligget en præstegård i Tårnby siden begyndelsen eller midten af 1300-tallet, idet der flere steder skrives om præstegårdens jorder. Der er så vidt vides ingen synlige rester af denne præstegård. Den nuværende præstegårds ældste del er fra 1761, medens hovedparten er bygget i 1791 af Lambert Daniel Bruun, der var sognepræst i Tårnby i perioden Bruun forsøgte ifølge en notits i Liber Daticus (Kaldsbog hvori sognepræsten indfører beskrivelser af vigtige begivenheder i præstekaldet, oplysninger om kirkernes tilstand og om sognets præster og andre kirkelige embedsmænd) at få en liden Erstatning (for) den store Bekostning jeg blev nødsaget til at gøre..., men fik øjensynlig ingen penge, for han skriver videre: jeg byggede derpaa en grundmuret Bygning, som kostede mig over 2000 Rdl., hvorved jeg blev sat i stor gæld. Han fik vist aldrig pengene, for han skriver senere En Erstatning blev mig nægtet, og de, som burde mig opmuntre til at opfylde min pligt at sætte præstegården i forsvarlig stand, sagde, jeg kunne have ladet være med at bygge. Vi skal nu helt frem til 1935, hvor Tårnby Kirke overgik til en selvejende institution og i den forbindelse frasolgtes den sidste store del af præstegårdsjorden til kommunen, som tilplantede den og omkring 1950 anlagde Tårnby Stadion. I forbindelse med embedsskiftet i 1981 gennemgik præstegården en omfattende restaurering. Ikke blot blev den bygget om, den fik også ændret sin status. Tidligere havde den alene været præstegård i bogstaveligste forstand, dvs. det var sognepræstens bolig, og han kunne frit disponere over alle lokalerne, idet han alene havde brugsretten. Allerede ved embedsledigheden i 1979 var der røster fremme om, at man skulle nedlægge præstegården som præstens bolig og lave den om til sognegård, men det færdige resultat blev både - og. Præstens bolig blev reduceret, vaskehuset blev nedrevet, og konfirmandstuefløjen blev sammenbygget med hovedbygningen. I den del af præsteboligen, der blev skilt fra, er der nu kontorer 18 til kordegn, kirkegårdsleder, kontordame og menighedsråd, og tørreloftet er blevet til mødesal for menighedsrådet. I den nye mellembygning er toiletter, omklædnings- og baderum til kirkens ansatte, samt køkken. Det betyder, at præstegården i dag består af en tjenestebolig til sognepræsten, der nu hedder: Sognepræst, kirkebogsfører og begravelsesmyndighed, idet alle præster nu tituleres sognepræster, og af kontorer og mødelokaler, der administreres af menighedsrådet. I det gamle kordegnekontor er der nu et konferenceværelse, idet kontoret blev lagt sammen med præstens garage. I det tidligere fyrrum er der et handicaptoilet og fremdeles er der to konfirmandstuer, der dog kan slås sammen til et stort rum ved at åbne en foldedør. Denne ændring, der blev effektueret, da pastor Andreas Woller tiltrådte i 1981, har selvfølgelig umiddelbare fordele, selvom der også er ulemper. Al kirkens og kirkegårdens administration er nu samlet i et hus, hvilket er en stor fordel for brugerne, sognets beboere. Derfor er der stor aktivitet i præstegården både dag og ofte også aften. Ulempen er bl.a., at når kontorerne er lukkede, så ringer man på hos præsten, og mange er uforstående over for, at deres problemer ikke kan løses der. Så selvom præstegården er gammel og har ændret status, så er der stadig behov for dens forskellige funktioner, og den vil være fuld af liv, lige så længe som folkekirken består.

19 Fra Tømmerup til Ullerup blev Amagers ældste spor efter oldtidens plov, arden, afsløret. Naviar Alle Vi begynder turen gennem Tømmerup ved en af de få minder, der er tilbage fra den gamle landsby Maglebylille nemlig ved Naviar Allé tidligere Tømmerup Stationsvej, hvor Maglebylillestenen står. Denne sten lå tidligere ved gadekæret i Maglebylille og blev kaldt for storkestenen. Overtroen sagde, at trådte en pige over denne sten ville hun få barn inden årets udgang. Stenen blev, efter ekspropriering af gadekæret, rejst som mindesten over befrielsen, først i Maglebylilles centrum og siden flyttet til sin nuværende plads. Tømmerupvej 13 Svenningsen maskinfabrik var oprindelig en smedje, der blev grundlagt i 1861 af smed Andreas Svenningsen. Smedeboligen er stadig intakt på Tømmerupvej 13 og benyttes i dag til kontor m.m. Forinden du fortsætter ad Tømmerupvej, kan du tage en afstikker til slutningen af Amager Landevej. Her finder du Flyver Grillen med en lille udsigtsbakke, hvor folk samles for at se flyene starter eller lander. Tømmerupvej 3 På Tømmerupvej 3 ligger Helgeshøj opført i På gårdens jorder har der ligget to bronzealderhøje, Broderhøje, der forsvandt i løbet af 1800-tallet. I 1970 blev der foretaget en spændende udgravning ved de tilbageværende sten. Her Tømmerupvej 37 Tømmerup Skole, Tømmerupvej 37 er opført 1908 som erstatning for den gamle Tømmerup-Ullerup Skole, Tømmerupvej 157. Sko- 19

20 lerne var tegnet af arkitekt J. P. Bacher. I kælderen var der indrettet en gymnastiksal, i stueetagen var de 2 klasselokaler og på 1. sal havde førstelæreren en lejlighed. Skolen blev nedlagt i 1943 og anvendt først som fabrik og siden som privat beboelse. Gadekæret ved Tømmerup Stræde, blev først og fremmest anvendt som branddam, men var også legeplads for børn. Om sommeren fangede de haletudser, om vinteren løb de på skøjter. Tømmerup Stræde Kør ned ad Tømmerup Stræde og fornem det gamle landsbymiljø her. Vejenes forløb, Tømmerup Stræde, Ugandavej og Høgsbrovej er som for flere århundrede siden. De resterende gårde fra den gamle gårdrække er nu i grundmur, men flere længer har stadig stråtag. Birkegården Ved gadekæret ligger Birkegården, tidligere tiders vel nok største gård i Tømmerup. Gården var udsat for to brande i begyndelsen af 1900-tallet. Bygningerne er blevet renoveret gennem tiden. Gården var ejet af samme familie gennem tre generationer, men er overtaget af Tårnby Kommune. På vejen tilbage til Tømmerupvej køres ad Høgsbrovej, der tidligere hed Tømmerup Kirkevej. Vejen gik fra Tømmerupvej mod nordvest til Løjtegårdsvej og svarer nogenlunde til nuværende Høgsbrovej. Den gamle Tømmerup Nordre Vej var en del af nuværende Tømmerup Stræde. Tømmerup Stræde - Nordrehøj Nordrehøjs stuehus brændte omkring 1900 men blev genopbygget, her har samme familie levet i flere generationer. Gadekæret Tømmeruphøj var ligesom naboen en af de mindre gårde i landsbyen. Den næste gård, Højgård, brændte fuldstændig ned i 1839, blev genopbygget på stedet, men allerede året efter udbrød der igen brand på gården, hvor der skete stor skade på bygningerne. 20 Sæll Vertu Tilbage på Tømmerupvej kommer man forbi et sælsomt udseende hus med et lige så særpræget navn Sæll Vertu. Bygherren var ejeren af Kirstinehøj, Niels Knudsen, hvis kone Kirstine ifølge flere kil-

21 der, stødte på navnet i en roman. Ordet er islandsk og betyder noget i retning af velsignet være eder. Huset er opført i Foto: Kurt Pedersen Den efterfølgende gård Nybo er nyopført i 1901, de tidligere bygninger var fra første halvdel af 1800-tallet. Tømmerup Kro Hjørnegård På Tømmerupvej op mod Englandsvej ligger yderligere et par ældre gårde på højre side, Hjørnegård, der stammer fra 1700-tallets midte. Lykkebogård Dobbeltgården Lykkebogård fra midten af 1800-tallet og Isakgårdens stuehus fra slutningen af 1800-tallet, længerne er dog ældre. Foto: Kurt Pedersen Tømmerupvej 65 På venstre side af Tømmerupvej i nr.65 var der gennem flere generationer karetmagerværksted, hvor gårdenes vognhjul blev fremstillet og repareret. Bagved denne ligger en mindre ældre ejendom. På samme side inden Englandsvej er en statelig bygning bedre kendt som Tømmerup kro. Kroen blev bygget i 1898 og var oprindelig indrettet til høkeri. Efter et par år fik huset også funktion som kro. Udenfor kroen blev der i mange år afholdt tøndeslagning, og om aftenen varmede man sig inden døre på kroen med rompunch og en svingom. Krovirksomheden er erstattet af en erhvervsvirksomhed. I 1957 skulle lufthavnen endnu engang udvide. Det medførte store vejomlægninger og anlæggelse af nye veje blandt andet lufthavnsmotorvejen. I Tømmerup blev Englandsvej forlænget helt ud til Dragør til erstatning af Amager Landevej, der blev standset i sit forløb ved Tømmerupvej. Foto: Kurt Pedersen 21

22 Tømmerupvej 72 På denne del af Tømmerupvej ligger en lang række gårde, den første på hjørnet har oprindeligt været en temmelig stor firlænget gård. Så følger Ugandavej, der i gamle dage hed Tømmerup Strandvej, men blev omdøbt til Marokkovej i 1930 erne. Efter mange protester fra beboerne i Tømmerup blev navnet ændret til Ugandavej i På Tømmerupvej 100 kommer Skjeldgård opkaldt efter ejerlavet, en af de ældre gårde, der er blevet bygget om. På Tømmerupvej 72 ligger Tømmerupgård. Den ældste del af gården er fra 1700-tallet. Tømmerupvej 85, der er opført i midten af 1800-tallet. Stuehuset i ejendommen nr. 84 er bygget i For enden af Rytterstien ligger Bakkegården, hvor et moderne parcelhus fungerer som bolig, mens den oprindelige gård anvendes til andre formål. Skelgårde Kør ned ad Skelgårdsstræde, en af de gamle veje i Tømmerup med det oprindelige forløb. Her kan man opleve et helt anderledes miljø. Der ligger en lang række mindre men maleriske ejendomme, der oprindelig har været husmandssteder. For enden af vejen ligger en ridehal. Heste og ryttere præger i høj grad miljøet i både Tømmerup og Ullerup. Fædres Gave og Rønnegård Fædres Gave i nr. 108 er fra anden halvdel af 1800-tallet. Rønnegård på vejens venstre side har tidligere været et stort gartneri, og blev grundlagt i 1927 af Albert Lindgreen og stadig beboet af samme familie. Foto: Kurt Pedersen Tømmerupvej 157 Kør samme vej tilbage til Tømmerupvej og nyd Skelgårdes lille branddam med andefuglene. Overfor ligger Luthersk Missionsforenings forsamlingshus, der har været rammen for nogle af de få fornøjelser for børnene i Tømmerup. Tilbage på Tømmerupvej kommer vi til Skelgårde, hvor gården ved nr. 92 kan føres tilbage til 1700-tallet og indtil for få siden var ejet af en af de gamle amagerslægter. Nr. 96 er opført i slutningen af 1800-tallet. 22 På Tømmerupvej 157 ligger den gamle Tømmerup-Ullerup Skole, der blev opført i 1832 men afløst af to ens skoler i de to landsbyer i Efterkommere fra skolens sidste lærer, Godtfred Thybo, bor stadig i huset.

23 Viberup På den modsatte side af Nøragersmindevej ligger Strandgården, der er opført i midten af 1800-tallet. Viberup er ikke en egentlig landsby men et lodsejerlav, der tidligere har haft fælles foged med Ullerup. Viberup var oprindelig kun en stor gård, som efter et sagn er opført som bolig for en elskerinde af Christian IV, fru Vibe. Det kan dog ikke være fru Vibe, der har lagt navn til Viberup, da dette stednavn kendes tilbage til Ullerup I Ullerup lå de 6 gårde inden udskiftningen lå på vestre side af Tømmerupvej. Gårdnumrene startede fra syd. Gårdrækken fra nummer et til seks er bevaret, de efterfølgende gårde var oprindeligt husmandssteder, der i slutningen af 1800-tallet i folketællingerne fik betegnelsen gårde. På den østre side af Tømmerupvejen dukkede den første ejendom foruden Rågård op i midten af 1800-tallet. Beboerne holder stadig som de eneste i Tårnby Kommune fastelavnsridning med tøndeslagning. Tømmerupvej 199. Her blev der opført en smedje i slutningen af 1880-tallet. Smedjen blev kaldt for mellemsmeden, da den lå mellem smedjerne i Tømmerup og Ullerup. Tømmerupvej 194 er opført i slutningen af 1800-tallet. Tømmerupvej 212 På Tømmerupvej 212 ligger Viberupgård. De nuværende bygninger er fra , men der har ligget en gård her tilbage i 1700-tallet. Fortsæt ned ad Ullerup Stræde. Her lå tidligere flere gårde, der blev eksproprieret til fordel for lufthavnen i 1969/70. Strædet går over i Frieslandsvej, der tidligere hed Ullerup Strandvej. Frieslandsvej 38 er opført i 1842 og i 1853 blev der indrettet et smedeværksted ved siden af boligen. Smedjen fungerede indtil Frieslandsvej 40 A er opført i midten af tallet Ejendommen var i 1903 rammen om et mord på en gammel aftægtsmand på stedet. Mordet var genstand for en skillingsvise fra samme år. Frieslandsvej 40 B er bygget i 1868 af bindingsværk og taget belagt med strå, det sidste er nu erstattet med mindre brandbar materiale. Fortsæt tilbage og drej til højre ned ad Fægårdsvej. Denne vej blev tidligere anvendt til at drive fæ på græs på fælleden. Fæ er et gammelt udtryk for kreaturer. Granathuset, Fægårdsvej har fået sit navn efter en granat, der blev fundet omkring 1900 på en mark i nærheden og senere opstillet foran huset. Det er det ældste husmandssted i Ullerup og kan spores tilbage til slutningen af 1700-tallet. Huset var oprindelig opført i bindingsværk men har undergået flere renoveringer gennem tiden På Fægårdsvej 48 ligger byens forsamlingshus, hvor beboerne holder fester og fejrer fastelavn. Fægårdsvej 56 er opført i Her boede byens vægter, Vilhelm Olsen, i begyndelsen af 1900-tallet. Lindegård Tømmerupvej 249 ligger oppe på marken godt gemt af vejen men med adresse på Tømmerupvej. Hvis man kører hele vejen igennem, kommer man til St. Magleby. Gården var den første, der blev bygget så langt fra landsbyfællesskabet. Familien, der opførte ejendommen, var som en af de få i landsbyen ikke født på Amager og havde måske derfor ikke så meget imod at bo så langt ude. Lindegård, Tømmerupvej 244 er fra tallet. Ejendommen blev ombygget i løbet af samme århundrede og fik tilføjet en længe, og blev dermed firlænget. Gårdens navn opstod i 1930 erne, da der blev plantet en allé af lindetræer fra Tømmerupvej ned til gården. Dengang blev jorden drevet som frilandsgartneri. Tømmerupvej 253. Denne gård er opført i 1882 på Skansens jord. Det var da også en søn herfra, der blev den første ejer.

24 Ullerupgård Ullerupgård, Tømmerupvej 248 stammer fra 1800-tallet og var oprindelig en trelænget bindingsværksgård. Den blev ombygget i perioden Stuehuset og den østre og vestre længe blev genopført i grundmur og en ny lade blev tilføjet i syd. Foto: Kurt Pedersen Skansen, Tømmerupvej 252 var oprindelig firlænget med stuehuset mod nord. I dag står der kun stuehus og lade tilbage. Bindingsværket i stuehuset er delvis udskiftet. Overleveringen fortæller, at en skillingsvise fra ca. 1868, skrevet af Julius Strandberg om et bryllup i Ullerup, skulle have foregået på Skansen. Den handler om en noget uheldig brud, der forsvinder fra gildet ud i loen, ikke med sin mand, men med en ganske anden. Tømmerupvej 260 er en gammel bindingsgård, hvis bygninger sandsynligvis er ca. 300 år gamle. Gården var oprindelig trelænget. Gårdens historie går tilbage til 1500-tallet. Ejendommen er ombygget flere gange, så ingen af de oprindelige bygninger står tilbage. Den første større ombygning startede i 1852, hvor 2/3 af stuehuset blev genopbygget i grundmur. Som i 1700-tallet var der her en storstue med kælder under, på Amager kaldes storstuen ofte på kælderen. Gårdens bomærke kendes fra en gammel gravsten, opbevaret på gården. Bomærker kendes fra middelalderen som et ejermærke, man satte på redskaber og kreaturer. Dette var bl.a. nødvendigt, når man sendte kvæget på græs og fælleden, eller som her på Amager også til Saltholm. Denne gård har gennem ca. 200 år været beboet af den samme slægt, fra begyndelse af 1700-tallet til Jansens Minde, Tømmerupvej 265 er opkaldt efter den første ejers far, Henrik Jansen, der ejede Maglegård. Gården blev opført i Slægten ejede gården i mere end 100 år. Hvidgård Tømmerupvej 266 Maglegård Tømmerupvej Hvidgård, er den ældst bevarede gård i Ullerup og menes at stamme fra år Gården var gennem 200 år beboet af den samme slægt. I 1934 overtog Oli Albrechtsen gården efter sin far og etablerede sig som gartner. Han dyrkede bl.a. tulipaner, en produktion, der tidligere frydede øjet på Amager, men som nu for længst er forsvundet fra øen. Hvidgårds navn er af nyere dato og stammer fra Carsten Hvidgård Poder, der ejede gården for nogle år siden. Foto: Kurt Pedersen

25 ning af grovere grøntsager. Men efter nogle år gik han over til intensiv gartneridrift. I 1970 blev gården solgt til læge Peter Ehlers, efter hvem gården har fået sit navn. Rågård Tømmerupvej 301 Dortheasminde Tømmerupvej 268 Dortheasminde, var omkring år 1800 en firlænget, stråtækt bindingsværksgård. Da Peter Jacob Sally overtog gården i 1838 var den stærkt forfalden, og jorden havde ikke været dyrket længe. Gården er opkaldt efter Dorthea Lafrentz, der var gift med møller Frederik Sally i Kastrup. De fik 9 børn, hvoraf Peter Jacob Sally var den ene. Efter forældrenes død i 1836 og 1837 muliggjorde arven, at Peter Jacob Sally kunne købe gården og renovere den. Et nyt stuehus blev bygget i 1839 og længerne blev efterhånden også genopbygget i grundmur. Gården forblev i familien Sallys eje indtil ca Petersgård Tømmerupvej 272 Petersgård, er opført før 1800, men der er intet tilbage af den oprindelige trelængede bindingsværksgård. Stuehuset vendte dengang mod nord. Mellem blev bygningerne gradvis genopbygget i grundmur. Axel Sally købte gården i 1919 og drev først amagerbrug, der er en kombination af almindelig blandet landbrug og frilandsdyrk- Gårdens historie går tilbage til 1500-tallet, hvor slotsskriver Peder Villadsen fik gården overladt afgiftsfrit af kongen. At der også senere var velhavende folk, der boede på Rågård, viser et skifte fra 1677 efter gårdmanden Jacob Jansen, der ved sin død efterlod sig en formue, som i dag ville svare til 20 millioner kroner. I 1852 blev gården flyttet lidt nord for sin oprindelige plads overfor den gamle vej til Kongelunden. Man genanvendte kampesten fra længerne til de nye, mens det nye stuehus blev opført i grundmur med tegltag. Rågård brændte i 1914 og Ved branden i 1914 blev længerne og al avlen flammernes bytte, mens stuehus og dyr blev reddet. I december 1927 galede den røde hane igen, alle 3 længer stod i et flammehav. Kun et stykke af den nordre længe, der var skilt med en brandmur, blev stående. Foto: Kurt Pedersen Nøragersminde Nøragersminde blev bygget for ca. 200 år siden. Gården er opkaldt efter vognmand Niels Nørager fra København, der i ca.1817 lod gården opføre. Han havde allerede 10 år tidligere købt et stykke jord på 250 tdr. land på Tømmerup Fælled. Dette skete med meget dramatik lige omkring udskiftningen af fælleden. Nørager havde købt jorden af St. Magleby. 25

26 Denne by mente, at da man ejede så meget hartkorn i Tømmerup, havde man krav på netop dette stykke jord og dermed de 2300 rigsdaler, som Nørager skulle betale for jorden. Men dette ville Tømmerup ikke finde sig i, så de gik rettens vej, og fik i 1810 dom for, at St.Magleby skulle tilbagebetale dem de 2300 rigsdaler. Gårdens historie hænger desuden tæt sammen med anlæggelsen af Kongelunden, da vognmand Nørager netop transporterede planter og frø fra de kongelige planteskoler ud på Amager til beplantning af skoven. Gården bestod dengang kun af et stuehus i bindingsværk med stråtag, der var to stuer, et spisekammer og et køkken. Folkeholdet var stort i 1817, der var ansat 9 tjenestefolk. Måske har tjenestefolkene hjulpet til ved anlæggelsen af skoven, hvor der var ansat mand. Eller de har måske sørget for bespisning af skovarbejderne, eller inddæmmet det stykke jord ved Kalvebod Strand, som Nørager havde fået tilladelse til et par tidligere. Nørager var den første til at dyrke korn på fælleden, der hidtil kun havde været anvendt til græsningsarealer. Da Nørager døde i 1828 blev gården solgt til gæstgiver Niels Andersen. I 1971 købte Tårnby Kommune gården Nøragersminde, og her blev der i 1973 på initiativ af kunstneren Knud Jans indrettet en kommunal kulturinstitution. Hermed var gårdens landbrugsmæssige epoke ovre og en ny æra på vej. I dag fungerer bygningerne som Kulturhus for børn og unge med bl.a. kommunens musikskole, og har fået navnet Kulturzonen. Skelgårdskirken - Sindingvej 9 Skelgårdskirkens første spadestik blev taget 10. maj 1988, og kirken blev indviet 30. juli året efter. Kirkens fem grundsten blev nedlagt 16. september 1988, og de fem sten kom fra henholdsvis Tårnby Kirke, Vestamager Filialkirke, Kastrup Kirke, Korsvejens Kirke og Store Magleby Kirke. Grundstensdokumentet blev indmuret i en blykapsel i kirkerummets østvæg til venstre for alteret sammen med et sæt hovedtegninger af den nye kirke og to sæt gangbare mønter fra 1988, skænket af Amagerbanken. Foto: Jan Rasmussen 26

27 Vestamager Naturcenter Amager Granatvej Kastrup Familieudstilling med aktiviteter og undervisning. Hvert år ny udstilling med masser af spændende aktiviteter. Offentlig åbent alle weekender, helligdage og ferier. Gratis oplæg for skoler ogpå tirsdage, onsdage og torsdage. Friluftshuset udlejer cykler og forskelligt udstyr til naturaktiviteter og friluftsliv. Læs mere om Friluftshusets åbningstider, priser m.m. på Ponyridning lige syd for naturcentret. Ridning med islandske heste også tæt på naturcentret. Traktørstedet sælger mad og drikke samt is. Se nærmere på Oversigt over offentlige arrangementer, bookning af lejrpladser m.m.,udinaturen.dk. Himmelhøj naturlegeplads - Et sted for de små Himmelhøj er et tilbud til børnefamilier med små børn og i høj grad også til børneinstitutioner. Arealet er spækket med små»baser«, hver med sin bålplads og læmulighed, så der kan være mange uafhængige grupper ad gangen. Himmelhøj består af 4 baser med hver sit tema og udtryk, som lægger op til forskellige lege og aktiviteter. Himmelhøj ligger mellem Granatvej og Kalvebod Sti. Læs mere på Naturstyrelsens sider. Her er bl. a. et kort over, hvordan man kommer til Himmelhøj. Tårnby Naturskole - vi arbejder i naturen Ture og aktiviteter på Tårnby Naturskole er ettil alle folkeskoler i Tårnby Kommune I samarbejde med lærerne planlægger og afholder vi aktiviteter i naturen. Aktiviteterne er et supplement til undervisningen på skolerne. Vi arbejder med alle folkeskolens fag og arbejder altid ude under åben himmel. Vores faglige kompetencer spænder fra viden om natur, naturvidenskab, friluftsliv, kulturhistorie og ikke mindst samspillet mellem mennesker og natur. Naturskolen drives af Tårnby Kommune. Vandretursfoldere du kan se pånaturstyrelsens hjemmeside Kalvebod Fælled Vestamager Kongelunden Mere om Vestamager Mere om Kongelunden 27

Kastrupgård - Kastrup. Tårnby Kirke. Hjørnegård - Tømmerup. Gadekæret i Ullerup

Kastrupgård - Kastrup. Tårnby Kirke. Hjørnegård - Tømmerup. Gadekæret i Ullerup Kastrupgård - Kastrup Tårnby Kirke Hjørnegård - Tømmerup Gadekæret i Ullerup Udgivet af Tårnby Kommunebiblioteker - Lokalhistorisk Samling - 2005 Tekst: Inger Kjær Jansen Lay-out: Vicky Bonde Copyright

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have.

Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Odense Rådhus ligger på Flakhaven. Flak betyder faktisk flad = den flade have. Rådhuset er bygget i 1881-1883. Men der har været rådhus på pladsen i 400 år. Bag facaden er den nye tilbygning fra 1950 erne

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning)

OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning) OM GRØNBJERG SKOLES HISTORIE. Ved: Skoleleder emeritus Henning Bülov Møller (tekst) og Mogens Ballegaard (opsætning) Den første skolelov Den første egentlige folkeskolelov kom i 1814 under den enevældige

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Holme rundt i ældre billeder

Holme rundt i ældre billeder Holme rundt i ældre billeder Den midterste af Bakkegårdene Stuehuset til den miderste af Bakkegårdene: Gården brændte i 1920. Den unge pige var i færd med at bage pandekager. Der gik ild i fedtet på panden,

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Et besøg på Håndværktøjsmuseet

Et besøg på Håndværktøjsmuseet Et besøg på Håndværktøjsmuseet Vi benyttede søndag den 15. juni til et besøg på Håndværktøjsmuseet i Hørsholm. Når det lige blev den dag, er årsagen den, at den 3 søndag i juni er Mølledag overalt i landet,

Læs mere

Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken

Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken Den fredede marskgård, der fremover skal danne ramme om en madlejrskole for elever fra hele landet, er opført i 1823 og var for år tilbage

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Industriens vugge i Brede

Industriens vugge i Brede Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Arrangør: PI-Køge. Niels Juel løbet. I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august

Arrangør: PI-Køge. Niels Juel løbet. I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august Arrangør: PI-Køge Niels Juel løbet 2011 I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august Dansk Politiidrætsforbund Niels Juel Løbet 2011 På vegne af Køge Pi vil jeg byde alle velkommen til Niels Juel Løbet

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

I skole i billeder. af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum

I skole i billeder. af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum I skole i billeder af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Den danske folkeskole har de sidste par år fået en del opmærksomhed. Ikke kun på grund af den meget debatterede skolereform, der trådte i

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889.

Jens Peter Hansen. Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Jens Peter Hansen Jens Peter Hansen blev født i Råby den 27. juli 1889. Hans forældre var Hans Peter Hansen født den 16. maj 1864 og Sidse Kirstine Hansen født den 14. november 1854. De flyttede lidt rundt

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård

Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfruklosters gods i Vindinge: Tornagergård og Stålmosegård Roskilde Adelige Jomfrukloster blev oprettet i 1699, men gårdenes historie går meget længere tilbage. I 1200-tallet kom dominikanermunkene

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE

BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og

Læs mere

06 Carl Joseph Uttenthal og hans barndomshjem 2 Om Realgade 11/Storgade 11

06 Carl Joseph Uttenthal og hans barndomshjem 2 Om Realgade 11/Storgade 11 06 Carl Joseph Uttenthal og hans barndomshjem 2 Om Realgade 11/Storgade 11 Otto Uttenthal bor med sin familie i Realgade 11-13 hvor Borgerskolen ligger. Den gade hed indtil 1880 for Realgade. Følgende

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling

Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling www.christiansbjerggrundejerforening.dk www.facebook.com/grundejerforeningenchristiansbjerg Medlemsorientering 2 2019 Grundejerforeningen indbyder hermed til generalforsamling torsdag den 11. april 2019

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie. Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen

Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie. Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen Gårslevbogen Spredte træk af sognets historie Tekst samlet og skrevet af Preben Mikkelsen Layout og billedredaktion v. Finn Thybæk Børkop Lokalhistoriske 2005 Arkiv GARDnr.3, "Enghavegård", Nebbegårdsvej

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Grønholtvej 14. Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer

Grønholtvej 14. Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer Grønholtvej 14 Bakkegård, tidligere Orendrupgård? Matrikelnummer Matr. Nr. 3a, 3m og 3n Grønholt by, Grønholt sogn. Ejendommen hed oprindelig Orendrupgård og det gamle nummer var gård nr. 7, men hedder

Læs mere

GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER

GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER GUIDE TIL SALTHOLM STADS- OG LOKALARKIV TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER GUIDE TIL SALTHOLM Udgivet af Stads- og Lokalarkivet Tårnby Kommunebiblioteker 2016 Når du besøger Saltholm, oplever du en enestående

Læs mere

E Svenstruplaug. Lokal udviklingsplan Historie Fokuspunkter Handling

E Svenstruplaug. Lokal udviklingsplan Historie Fokuspunkter Handling E Svenstruplaug Lokal udviklingsplan 2016 2025 Historie Fokuspunkter Handling Indledning... 2 Historie... 2 Fokuspunkter:... 4 Handlinger:... 4 Afslutning... 5 Indledning Med denne udviklingsplan ønsker

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner.

Gl. ager 14.4.59. Kære Brevduevenner. Gl.ager14.4.59. KæreBrevduevenner. Ja,nuerjegvedatværeovredetmedinfluenzaen,iPåskenvarjegnuikkemangesure sildværd,jegholdtmigiroogkomingenstederihelepåsken. Jegharlavetmegetforskelligtsiden1.April,jegharjoværetløsarbejder:Jegharkørtfor

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Informationstavlen KRÆ BANKS HYW. KRÆ`BANK HAR ANLAGT DENNE HØJ VED AT BÆRE JORDEN SAMMEN I ET LÆRREDSFORKLÆDE.

Informationstavlen KRÆ BANKS HYW. KRÆ`BANK HAR ANLAGT DENNE HØJ VED AT BÆRE JORDEN SAMMEN I ET LÆRREDSFORKLÆDE. Kræ Banks Hyw Når man kommer kørende med Ølgodvej ved Bounum Smedje og drejer ind med Bounum Skolevej, kommer man lige før den gamle Bounum Skole til denne sten med påskriften Kræ Banks Hyw. Vis man så

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ÅLE PRÆSTEGÅRD HEDENSTED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 16.09.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2011-7.82.07/766-0001 Kommune: Hedensted Kommune

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling

Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling 1 Beretning til Lokalhistorisk forening for Brøndby Strands 10. generalforsamling Da dette er Lokalhistorisk forenings 10. generalforsamling vil beretningen blive anderledes end tidligere års beretninger.

Læs mere

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne kan ses på: http://www.motionsklubbenamager.dk søg Motionsklubben Amager Mellemholdet

LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET. Løberuterne kan ses på: http://www.motionsklubbenamager.dk søg Motionsklubben Amager Mellemholdet LØBERUTER TIL MELLEMHOLDET Løberuterne kan ses på: http://www.motionsklubbenamager.dk søg Motionsklubben Amager Mellemholdet Tirsdage / torsdage september 2015 november 2015. Mellemholdet er delt i to

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018

BYTUREN Sommerkonkurrence for børn juni 25. august 2018 BYTUREN Sommerkonkurrence for børn -------- 15. juni 25. august 2018 Tag børn eller børnebørn i hånden og prøv Middelfart Kultur & Biblioteks gå-det-selv-tur i Middelfart. Følg ruten, svar på spørgsmål

Læs mere

Udbygning af kirkecenter og nyt provstikontor. Idéforslag

Udbygning af kirkecenter og nyt provstikontor. Idéforslag Udbygning af kirkecenter og nyt provstikontor Idéforslag I det følgende gennemgås et forslag til udvidelse af kirkecenteret med et provstikontor. Forslaget tager udgangspunkt i de krav og ønsker der er

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nebbegård Visionen for området

Nebbegård Visionen for området Nebbegård Visionen for området Nebbegård, Hørsholm Fra herregård til ny bydel Nebbegård tilhørte oprindeligt en bonde, men blev i 1740 overtaget af etatsråd Johannes Valeur. Han lod hele gården ombygge,

Læs mere

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km

Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Den danske Pilgrimsrute Østsjælland 1-1 Kastrup Lufthavn Ishøj 22 km Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Oplev Skagen sammen med

Oplev Skagen sammen med Oplev Skagen sammen med Rejseforeningen Senior Tours og Sørens Rejser 13. og 14. maj 2014. Grenen Den Tilsandede Kirke Skagen Odde Naturcenter Skagen er en 600 år gammel købstad og fik det privilegium

Læs mere