Liber. Læs om Seasteading. Mød en VU er. Bliv klogere på VU s politik

Transkript

1 Liber Læs om Seasteading Mød en VU er Bliv klogere på VU s politik

2 Redaktøren har ordet Indholdsfortegnelse Forside...,1 Indholdsfortegnelse...2 Redaktøren har ordet...2 Landsformanden har ordet...3 Seasteading - Frihed til søs...4 Hvad er frihed for dig?...6 Mød en VU er - Emilie Tang...8 Det internationale perspektiv...10 Hvis jeg havde 90 mandater...12 VU mener...14 Kan vi vinde klimakampen uden atomkraft?...16 Det sker i VU...18 Landsformanden har ordet For et stykke tid siden blev dokumentaren Fattige danske børn - den usynlige arv vist på DR1. Det er altid hjerteskærende, når børn bliver tvunget til at bekymre sig om ting, de skulle være fri for at tænke på. F.eks. om der er mad på bordet i morgen. Derfor ramte udsendelsen naturligvis også mig. Kære læser I dette nummer sætter vi fokus på friheden. Vi beder SUF eren Chris Bay og VU s ideologiordfører, Natasha Thaysen, om at give hver deres bud på, hvad frihed betyder for dem og vi forsøger at blive klogere på en alternativ måde at opnå den på, når Lasse Birk Olesen fortæller os, hvordan seasteading fungerer. Du kan også se frem til Mød en VU er med Emilie Tang, en ajourført VU-kalender og vanligt skarpe kommentarer til den aktuelle politiske debat fra vores ordførere, som vi i dette nummer udspørger om bl.a. atomkraft, værnepligt og integrationspolitik. Som noget nyt skriver Internationalt Udvalg i Det internationale perspektiv om kampen for det liberale samfund udenfor Danmarks grænser. Hvor står slaget, og hvordan ser det ud ved fronten? God læselyst! Isak Krab Koed Redaktør, Liber Isak Krab Koed Redaktør Redaktion Redaktør Isak Krab Koed. Tekst Maria Oien Tekst Martine Høiler Tekst Stine Thomsen Tekst Katrine Faber Layout Aktivitets - og kampagneudvalget. Ansvar Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder redaktør Isak Krab Koed, dog jf. nedenstående forbehold. Holdninger Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt. Kontakt Har du ris eller ros til Libers indhold? En artikel, du gerne vil have bragt? Eller kunne du tænke dig at annoncere i bladet? Skriv til Webredaktionen på vuwr@vu.dk og sig frem! Alligevel sidder jeg tilbage med spørgsmålet: Er det virkelig penge, der er problemet? Lad mig give et eksempel: Børnene siger, de bliver mobbet, fordi der er mug på deres madpakker. Ville det problem forsvinde med en større børnecheck? Svaret er naturligvis nej. Det ville ikke hjælpe at give de familier langt højere ydelser. Som tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig, sagde i Deadline (frit efter hukommelsen): Hos under-danmark bruger man altså pengene anderledes, end de søde og rare socialrådgivere havde tænkt sig det. Dét udsagn rammer plet. Der er nemlig ikke tale om materiel fattigdom hos disse familier. Der er derimod tale om åndelig fattigdom. Når forældrene så tydeligt ikke formår at sætte deres børns behov før deres egne, er det ikke et problem, der kan løses med kolde kontanter. For hvis man giver disse mennesker 1000 kroner mere om måneden, går de altså ikke til madpakker eller fødselsdagsgaver. De går til flere cigaretter og øl. Derfor er det på tide at indse, at flere skattekroner ikke hjælper en pind! Morten Dahlin Landsformand 2 Designfreebies Magazine 3 3

3 place any text here, image description Fakta Lasse Birk Olesen 25 år Uddannet som maskiningeniør Du kender ham sikkert som manden bag Bitcoins i Danmark. or anything you want Lasse Birk Olesen anbefaler Seasteding.org Blueseed.co Man kan også tage derover og arbejde som Men hvorfor så lige seasteading? Kunne man ikke Hvis man leder efter et seasteading-projekt med frivillig for dem. Det har jeg en veninde, som også gøre det på land? politiske motiver, er Lasse Birk fortrøstningsfuld gjorde. Hun er til dagligt studentermedhjælper Seasteading - frihed til søs Nu er det jo så heldigt, at 70 % af jordens overflade består af vand. Og i internationalt farvand ville vi kunne tage ud og etablere diametrale nye hvad angår Seasteading Institute i Californien, hvor han selv har arbejdet. for CEPOS. Hun var i sommers derovre i 3 måneder, hvor hun var frivillig hos dem og arbejdede på deres kontor i San Fransisco. Hun hjalp med Af Maria Oien. Som liberal kan det være svært at overskue det danske velfærdssamfund, og derfor kan det nogle gange være en dejlig tanke at leve i et samfund, der er grundlagt på liberale principper. Det mener Lasse Birk Olesen, der udover at være frivillig ambassadør for det amerikanske Seasteading Institue selv har en stor forkærlighed for det innovative og ikke mindst liberale samfund. lande med forskellige politiske systemer og se, hvilke der virker bedst. Forhåbentlig vil de udvikle sig til rige, velstående samfund i stil med for eksempel Hong Kong. Der arbejder cirka en håndfuld mennesker på fuld tid med at researche på en række seasteading-projekter. De har lige fået doneret et skib på 270 fod, som de regner med at søsætte næste år og leje ud til iværksættere, som gerne vil administrative ting, planlæggelse af en konference - og hun har en juridisk baggrund, som også gjorde, at hun kunne bidrage med meget forskelligt. Næsten uanset ens baggrund er der noget, man kan hjælpe Seasteading Institute med. Hvis man er liberal og godt kunne tænke sig at leve i et ekstremt samfund, så er seasteading måske dén bedste mulighed for at kunne opnå det inden for vores livstid. Hvis man efterhånden har mistet troen på, at man gennem demokrati kan skabe liberale samfund, så er seasteading et rigtig attraktivt alternativ, som har en væsentlig chance for at lykkes. Og som det ser ud i dag, er man godt på vej derhen, hvor det kan lykkes. Lasse Birk nævner blandt andet The World, som ganske vist ikke er et seasteading-projekt i politisk forstand, men snarere en slags krydstogtskib, hvor folk har købt bo og arbejde i internationalt farvand udenfor Californien. Som sagt har Lasse selv både arbejdet og hjulpet til på instituttet, så jeg spurgte ham, hvad man Lasse nævner blandt andet økonomer, som kan regne på forskellige forretningsmuligheder til seasteadsene; statskundskabere, som kan være med til at forske i potentielle politiske strukturer Lasse Birk gør det klart, at der i dag selv i verdens mest demokratiserede lande er en klar tendens til, at de bevæger sig i socialistisk retning. Selv i Storbritannien, hvor Margaret Thatcher en overgang repræsenterede en modtrend med væsentlige indhak i de offentlige budgetter, har politikerne klaret at få udgifterne til at eksploderepå ny og at man derfor er nødt til at opbygget et samfund helt fra bunden. lejligheder for at bo. Skibet sejler blandt andet til Sydafrika, Australien og langs den nordamerikanske vestkyst. Her er der altså tale om en flok rige mennesker, som synes, det er fedt at have en lejlighed på et skib. som ung studerende i Danmark kan bidrage med til et Seasteading Institute. Og han fortalte historien om sin veninde, der ellers er studentermedhjælper i CEPOS. - og selvfølgelig ingeniører, som kan arbejde med den arkitektoniske og tekniske udformning af seasteads. Der er altså god mulighed for at blive en del af den fagre nye seasteading-verden. 4 Designfreebies Magazine 5 5

4 Hvad er frihed for dig? Redigeret af Maria Oien For eksempel er udøvelsen af ejendomsretten begrænset af muligheden for at erhverve sig ejendom, hvorfor ejendomsretten bedst kan beskrives som de fattiges ret til ikke at eje og de velhavendes ret til at eje. 6 I denne udgave af Liber behandler vi forskellige krænker andres mulighed eller rettighed til former for frihed. Derfor har vi fået to mennesker med meget forskellig politisk overbevis- bestemme over egen krop. at gøre det samme, samt muligheden for at ning til at fortælle lidt om, hvad de tænker på, når de hører ordet frihed - og de er måske ikke Jeg betragter rettigheder uden muligheder så langt fra hinanden, som man skulle tro. som tomme og ligegyldige rettigheder. Hvis ikke alle har muligheden for at benytte sig af en Natasha Thaysen, ideologi-, kultur- og religionsordfører i Venstres Ungdom en rettighed. rettighed, er den reelt set et privilegium og ikke Flere af vores såkaldte rettigheder er privilegier. Frihed er heldigvis et af de begreber, som de For eksempel er udøvelsen af ejendomsretten fleste mennesker er enige om at forbinde med begrænset af muligheden for at erhverve sig noget positivt. Ikke desto mindre sætter vi alle ejendom, hvorfor ejendomsretten bedst kan ordet frihed lig noget forskelligt. Det billede, vi beskrives som de fattiges ret til ikke at eje og ser for os, når vi lukker øjnene og tænker efter. de velhavendes ret til at eje. Jeg vil derfor mene, Som liberal er frihed for mig de lige muligheder. at frihed realiseres gennem muligheder for at At være fri for andres og muligheden for at udøve den fremfor igennem socialt konstruerede rettighedsbegreber. tage det frie valg, at være med i en hvilken som helst konstellation, der sikrer de rammer og rummer de værdier, jeg ønsker mig for mit Lige muligheder betyder, at de folk, som ikke frie liv. behersker en bestemt evne fra naturens side, så vidt muligt skal hjælpes til at tilegne sig En forudsætning for frihed er tolerance. Vi skal denne evne. Det kan være noget så simpelt som tolerere folks livsstilsvalg og ikke sætte priserne friheden til uddannelse, der forudsætter ret til på fødevarer kunstigt op med afgifter, fordi vi undervisning i at læse og skrive, hvis den skal synes, det er smartere at spise noget andet. være mulig at benytte sig af for alle. Vi skal tolerere folk, der arbejder mere eller dygtigere, end vi selv kan, og unde dem deres Frihed opretholdes og tilegnes igennem fællesskabet. Denne frihed opretholdes bedst, hvis løn. Vi skal tolerere, at selv om vi plejer at se par som Joachim og Marie, hedder andre par måske alle tildeles lige muligheder for at deltage i Joachim og Martin. fællesskabet på lige fod med hverandre. Af samme grund bliver jeg som frihedselskende Men uanset om man ser frihed gennem de menneske nødt til at forkaste alle institutioner, lige muligheder eller som noget andet, når vi strukturer og diskurser, der skaber, opretholder lukker øjnene, er noget vigtigere. Vigtigst af eller fordrer ulighed. Uligheden indebærer alt er at vi tillægger værdien frihed et absolut altid, at nogle mennesker frarøves deres frihed. begreb. Vi må hverken tage det for givet eller lade os dvæle ved tanken om at nu har vi det Kapitalismen og hele det statsapparat, som jo egentlig meget godt. Frihed bør være, som opretholder den, er for mig ulighedsskabende strukturer, der må afskaffes. Hele systemet moral og idealisme, ikke kun for de velstillede, men for alle mennesker. Vi skal ikke vælge deres bygger på, at nogle mennesker har privilegiet til at fratage andre mennesker værdien af moral eller idealisme, men frihed er når nogle med anden overbevisning tør kæmpe for menneskers frihed, uanset om de deler deres syn på hed kan kun være succesfuld i et kapitalis- deres arbejde. Lad mig forklare. En virksom- det frie liv. tisk system, hvis den skaber profit. Profit er forskellen mellem den producerede værdi og Chris Bay, SUF er uden politisk titel salgsværdien, og fordi markedet i hvert fald i teorien altid vil presse salgspriserne For mig er frihed retten til og muligheden for tættest muligt på produktionsprisen, er at gøre, som det passer én, så længe man ikke den eneste mulighed for at tjene penge Designfreebies Magazine 7 hvis den skaber profit. Profit er forskellen mellem den producerede værdi og salgsværdien, og fordi markedet i hvert fald i teorien altid vil presse salgspriserne tættest muligt på produktionsprisen, er den eneste mulighed for at tjene penge at betale arbejderen mindre i løn end værdien af det, han producerer. Tyveri ved højlys dag! Et liberalt menneske vil sandsynligvis sige, at man bare kan finde sig et andet arbejde, men hvis valget står mellem dagligt tyveri eller sult og hjemløshed, vælger de fleste det første. Staten i det postmoderne samfund regulerer alle aspekter i borgenes liv lige fra hvem man tager med i seng til hvor meget tøj, man har på og hvilke planter, man har i haven. Ja, endda hvad det er tilladt at sige offentligt og hvis idéer, man har ret til at støtte økonomisk. Hvad værre er: man håndhæver disse krænkelser med et voldsapparat, der kan fratage én alle andre rettigheder end retten til at eksistere. For at skabe reel frihed må vi derfor udvikle et samfund, hvor alle igennem fællesskabet tilegner sig muligheden til at udleve deres medfødte frihed. Det betyder, at staten, kapitalismen og alle former for autoritet, man ikke selv har direkte indflydelse på og vetoret overfor, må og skal afskaffes, før alle er frie. Natasha, Chris mener, at systemet bygger på, at nogle mennesker har privilegiet til at fratage andre mennesker værdien af deres arbejde. Kan han ikke have ret i, at det går imod den frie tankegang? Det må aldrig blive et privilegium at fratage nogle mennesker værdien af deres arbejde. Men det system, vi har i dag, bygger på et fælles regelsæt med rettigheder, der sikrer, at alle er lige for den fælles lov, således at ingens værdi eller lykke kan hæves over andres. Retsstatens frihedsprincipper sikrer netop individet de samme muligheder som alle andre ved at give det samme rettigheder og pligter som ethvert andet individ. Hvordan den enkelte forvalter sine muligheder, er heldigvis ikke et politisk anliggende. 7

5 Mød en vu er - emilie tang Redigeret af Stine Thomsen Hvornår og hvorfor blev du medlem af VU? Jeg meldte mig ind i VU Frederikssund & Halsnæs i december nærmere bestemt den 26. december. Jeg havde i en længere periode været uforstående overfor, hvordan et system kan tillade, at borgere kan leve af alle andre skatteborgeres penge, og været træt af gøglerne på gymnasiet, som ikke kunne andet end at argumentere usagligt for deres overbevisning om, at Enhedslisten var det bedste. Det var et tabu på mit gymnasium at være borgerlig, og den opfattelse ville jeg ændre. Hvad er dit ideologiske ståsted? Jeg vil bekæmpe din mening, men jeg vil dø for din ret til at have den. Sådan udtrykker Voltaire sig, og sådan vil jeg også beskrive mit ideologiske ståsted. Jeg kan ikke sætte et præcist mærkat på min overbevisning, men jeg ved, at for mig betyder den personlige frihed mere end noget andet. Frem for alt tror jeg på mennesket frem for systemet. Hvad er dine største politiske mærkesager? Mit primære politiske fokus i VU er uddannelsesområdet. Jeg så meget gerne, at langt flere skoler blev selvejende, og at konsekvens ikke længere var et fy-ord. Kun sådan kan vi skabe et skolesystem, der rummer glade og dygtige elever, og hvor skatteborgernes penge bliver udnyttet til fulde. Hvis du sad med 90 mandater i Folketinget, hvad var så det første, du ville ændre i Danmark? Jeg kan ikke forholde mig til at skulle ændre en ting i Danmark, hvis jeg sad med de afgørende 90 mandater, for jeg ved godt, at en enkelt ting ikke løser verdens problemer. Samfundet dannes via en cyklus, hvori den føromtalte skolereform ville kunne spille en vigtig rolle. For jeg ved, at hvis vi får bedre uddannede borgere, vil Danmarks konkurrenceevne forbedres, og der skabes mere vækst, hvilket i sidste ende ville skabe mit drømmesamfund. Hvis dette skal kunne lade sig gøre, vil en lavere skat samt en folkeskolereform være et godt skridt på vej i den rigtige retning. Hvem er dine politiske forbilleder? Det lyder måske en smule underligt, men for mig er mine forældre mine politiske forbilleder. Fra jeg var helt lille, har de hevet mig med til byrådsmøder på Rådhuset, fået mig engageret og skabt nogle livlige politiske debatter hjemme i parcelhuset. Alt dette har bevirket, at jeg i dag er aktiv i VU. Hvilket af den røde regerings forslag har gjort dig mest harm? Det forslag, der fik mig helt op i det røde felt, var Thor Möger Pedersens forslag om, at SKAT kunne få beføjelser til at krænke den private ejendomsret. Hvad betyder VU Frederikssund & Halsnæs for dig? Det betyder alverden! Jeg har selv været med til at starte foreningen op, og den er efterfølgende gået hen og blevet lyspunktet i min ellers travle hverdag. Hvad er det sjoveste, du har lavet med VU Frederikssund & Halsnæs? Da det er en meget ny forening, har vi endnu ikke afholdt så mange arrangementer. Et hyggeligt arrangement var dog, da vi fik besøg af den kække dreng fra Randers - Jens Husted. Hvordan ser fremtiden ud for VU Frederikssund og Halsnæs? Den ser meget lys ud. Vi startede ved nulpunktet i marts måned og vokser med hastigere skridt for hver dag, der går. Samtidig er mine medlemmer helt igennem fantastiske og meget engagerede! Hvad laver du, når du ikke bruger tid på VU? Jeg bruger meget tid på min skole og er derudover elevrådsformand på Frederikssund Gymnasium. I den resterende tid arbejder jeg et par timer i den lokale Kvickly, så jeg kan tjene penge til at rejse rundt i landet til fede arrangementer med VU. Hvor ser du dig selv om 10 år? Jeg er forhåbentlig færdig med statskundskab og har bosat mig i en lille jysk flække. 8 Designfreebies Magazine 9 9

6 Det internationale perspektiv af sara rønning bæk I de kommende numre af Liber vil Internationalt Udvalg fremover orientere om alt fra det organisatoriske arbejde med internationale samarbejder til konkrete politiske emner, der rører sig på den internationale scene. Denne omgang byder på et indblik i EU-verdenen, hvor du kan blive lidt klogere på nogle af de mange forkortelser for de paraplyforeninger til unge liberale, der findes, og høre lidt om, hvad de unge i EU har tænkt sig at gøre ved ungdomsarbejdsløsheden. Har du selv lyst til at være aktiv i det internationale arbejde, så kan du læse mere om arbejdet på VU s hjemmeside eller kontakte mig på srb@vu.dk. Hvad vil de unge gøre ved arbejdsløsheden i Europa? Af Anders Meilby Hvad ville der ske, hvis de unge i Europa fik ordet og muligheden for at give deres bud på, hvordan vi vender Europas økonomi og bringer unge i arbejde? Det spørgsmål skulle der findes et svar på i løbet af den 6 dage lange ungdomskongres Jouwdelft. Kongressen blev afholdt i Delt, Holland, og jeg var vores mand i felten. De andre kongresdeltagere var primært tilknyttet ungdomsråd fra forskellige lande. Om kongressen var der følgende at berette: Send flere penge! Det blev altså hurtigt klart for mig, at de øvrige deltagere havde en solid mangel på politisk forståelse størstedelen havde i hvert fald en anden ideologisk balast med sig hjemmefra. Kongressen bød derfor ikke på konkrete ideer om, hvordan vi skaber flere arbejdspladser, men derimod en stor lyst til at bruge utrolige mængder penge, som vi ikke har. Det færdige skrift, der skal videresendes til de fine herrer og damer i EU, er således blevet et skribleri om meget dyre programmer, som uden tvivl er sjovt tidsfordriv for unge, men som ikke giver et eneste realistisk bud på, hvordan vi får skabt flere arbejdspladser eller vender den økonomiske udvikling i Europa i almindelighed. Da turen gik hjemad igen, var det i lettere nedslået tilstand. Jeg håber, at nogen snart fortæller EU s unge, at der er brug for kreative løsninger - ikke at så pengetræer i baghaven og ellers bruge tiden på at brokke sig. LYMEC og ALDE hvad er det, og hvad kan det? Af Niklas R. Milthers For nye medlemmer kan det komme som en overraskelse, at VU faktisk har været dybt engageret i internationalt arbejde. Jeg vil kort beskrive to paneuropæiske partier, hvor det er vigtigt, at VU fortsat gør vores indflydelse gældende. Disse to organisationer er Lymec og ALDE. LYMEC er en paneuropæisk liberal og socioliberal sammenslutning af europæiske ungdomspartier, som VU med bl.a. RU, JD og JOVD i starten af 70 erne var med til at etablere. Formålet er at samle den liberale stemme i EU og Europa for dermed at gøre vores indflydelse gældende. Langt hen ad vejen fungerer organisationen på samme måde som VU med et formandskab (præsident og vicepræsident) og et forretningsudvalg (bureauet). Forskellen er, at de er valgt for to år ad gangen. Dernæst er der to årlige landsstævner (kongresser), hvor der diskuteres resolutioner m.m. En gang om året afholder de et møde for samtlige landsformænd og næstformænd i medlemsorganisationerne. Ud over det har de en landskonference, som kaldes Academy. De bliver altid afholdt i Europaparlamentet skiftevis om vinteren og om sommeren. ALDE er ikke meget anderledes end LYMEC. Det en paneuropæisk organisation for samtlige liberale og socioliberale moderpartier, som én gang om året afholder en konference med det formål at formulere en fælles vision for det fremtidige samarbejde. ALDE er ikke kun et pan-europæisk parti for liberale organisationer det er også en af de syv grupper i Europaparlamentet. Derfor har ALDE en stærk stemme i europæisk politik. Det er vigtigt, at VU ikke kun præger den politiske dagsorden i Danmark, men også deltager i de politiske debatter på europæisk niveau de organisationer, vi har et interessefællesskab med. Kan vi præge dagsordenen på flere niveauer, er der større sandsynlighed for, at vores mål lykkes: et mere liberalt Danmark - og et mere liberalt Europa. 10 Designfreebies Magazine

7 Hvis jeg havde 90 mandater Redigeret af Martine Høiler Mads Holger giver her sit bud på, hvad han ville gøre, hvis han havde 90 mandater Hvis jeg havde 90 mandater, ville jeg bruge dem på at sikre Danmarks fremtid snarere end min regerings fremtid. Hvis jeg havde 90 mandater, ville jeg bruge dem på at sikre Danmarks fremtid snarere end min regerings fremtid. Jeg ville sænke skatten dramatisk og derved bruge det eneste reelle middel til at skabe flere arbejdspladser og mere arbejdsvillighed. Når det er sagt, ville jeg være opmærksom på, at økonomi langt fra er det eneste, der får et land til at fungere. Der er bestemt ikke noget galt i at interessere sig for at tjene penge. Problemet opstår, når man kun interesserer sig for at tjene penge. Jeg er ikke liberal, sådan som flere i jeres parti hævder at være det. Jeg mener således principielt, at den evige opgave i politik er at afholde socialisterne fra at overtage landet og at afholde de liberale fra at afvikle landet af frygt for socialisternes magtovertagelse. 12 Designfreebies Magazine

8 må de acceptere det liberale samfunds præmisser eller finde sig et andet sted at bo. Det er ikke racisme, det er derimod en anerkendelse af alle individers naturgivne ret til selvbestemmelse uanset, hvor de er født. Dansk Folkeparti som jeg i øvrigt på mange områder er rygende uenig med har været centrale i at åbne den nødvendige debat om, hvorfor vi ikke bare kan lukke alle og enhver ind. Det fremstår måske naturligt i dag, men for 15 år siden var det helt anderledes: Dengang lå den politiske korrekthed som en klam dyne over enhver debat på området. De eneste, som ikke er kommet videre og har indset problemerne, er korrekthedens profeter, som endnu dirigerer de Radikale. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal stejle som vilde heste, når DF kommer på banen med vanvittige forslag som fx et forbud mod parabolantenner i ghettoer. Sådan et forslag stammer fra en helt anden planet end den, vi liberale befinder os på. Det betyder heller ikke, at jeg mener, at de Radikale ikke kan bruges til glimrende samarbejde på andre politikområder, men når det kommer til udlændingepolitikken, er de Radikale ikke bare på en anden planet, de er i et andet solsystem. På den anden side af galaksen. På trods af, at de ekstreme partier på yderfløjene har haft succes med deres politiske kampagne, formåede Pasok og Nyt Demokrati at genvinde magten, da der var valg den 6. maj. Det højrefascistiske Gyldent Daggry opfattes af en del grækere som et nærmest stuerent parti, hvilket man ikke havde troet ville ske i et EU-land. Hvis eurozonen vælger at smide Grækenland ud af euroen, hvilket en indstilling af redningsforsøgene reelt er ensbetydende med, kan konsekvenserne være fatale. Et nyt fascistisk diktaturregime vil i så fald ikke længere være urealistisk. Hvis man lytter til sit liberale hjerte, vil svaret være, hvad der ikke kan stå må falde. Alligevel mener jeg ikke, at man skal undlade at redde Grækenland fra konkurs. En statsbankerot betyder, at alle samfundsfunktioner ophører fra den ene dag til den anden. En så usikker situation vil resultere i et dramatisk brain drain, hvilket igen medfører, at dem, der skal skabe nye arbejdspladser og genskabe tilliden til landets økonomi, flygter over hals og hoved. Det vil få landet til at synke endnu længere ned i dybet. Kort sagt vil en græsk konkurs indebære en failed state, en diktaturstat eller et fristed for lovløshed og etablering af småstater, der ikke er anerkendt af FN. Ingen af delene er attraktive for resten af det europæiske folk. VU Mener Liber har spurgt nogle af Venstres Ungdoms ordførere, hvad de mener om en række politiske emner. redigeret af Katrine Faber Nicolai Svejgaard: Til LS-mødet i oktober 1. sagde du, at du hellere ville i udlændingepolitisk samarbejde med DF end med De Radikale? Hvorfor det? Jeg foretrækker et udlændigepolitisk samarbejde med Dansk Folkeparti fremfor med de Radikale, da jeg foretrækker at samarbejde med dem, som vil anerkende problemernes omfang og ikke sidder indhyllet i politisk korrekthed. De Radikale mener, at alle integrationsproblemer kan fejes ind under et gulvtæppe kaldet kultur - og man er racist, hvis man ikke bryder sig om det. Forsvaret for liberale værdier omfatter hver eneste person i dette land. Kulturer, der knægter disse, er ikke forenelige med et liberalt samfund. Enten Mads Thomsen: Skal værnepligten afskaffes? 2. I udgangspunktet ville jeg vurdere dette spørgsmål som værende nemt at besvare, men meget har ændret sig. I forbindelse med debatten om effektiviseringer i Forsvaret har flere liberale politikere kastet sig ud i forsvar for værnepligten, hvilket gør det svært at give et entydigt svar på, om værnepligten skal afskaffes. Der bliver ofte argumenteret for, at værnepligten gør en markant forskel for utilpassede unge, der har mulighed for at få en ny start i Forsvaret. Selv om der afgjort er positive sociale effekter, må man dog spørge sig selv, om det er Forsvarets opgave at løse denne opgave, da kommunerne i forvejen bruger mange ressourcer på at motivere utilpassede unge. Som skrevet i VU s principprogram bør værnepligten afskaffes, da der er tale om grov frihedsberøvelse mod individet fra staten. Personligt synes jeg, at værnepligten efterhånden er blevet overflødig, eftersom der er et stort antal frivillige ansøgere og sågar ventetid til flere værn - heriblandt Søværnet. Vi har i forvejen et militær på meget højt niveau, og det må derfor være oplagt at afskaffe værnepligten og i stedet sætte bundniveauet højere, så vi på alle niveauer vi få et militær i absolut verdensklasse. Niklas Milthers: Skal EU redde Grækenland 3. fra konkurs? Hvorfor? Grækenland er i en yderst prekær situation, hvor skylden kan tildeles den dårlige politiske ledelse, og den græske befolkning har ikke længere tillid til det politiske establissement. I sidste ende er det eurozonen, der skal beslutte, hvorvidt de fortsat vil holde liv i patienten, men måske skulle man ændre fokus til genoptræning. Det skal forstås således, at Grækenland skal lære at leve af eksport. Intet land kan overleve i længden, hvis importen er større end eksporten. Dernæst skal Grækenland gøres attraktivt for højtuddannede tilflyttere igen. Det offentlige skal fungere stabilt og uden korruption, og tilliden mellem borgerne og det politiske system skal genoprettes. 14 Designfreebies Magazine

9 Kan vi vinde klimakampen uden atomkraft? Af Bjarke Bonke, VU s transport-, miljø- og - og klimaordfører V i er førende på vedvarende energi og runder i år 50 % VE. Regeringens energiplan med en ambition på 100 % VE i 2050 sætter nye mål for grøn energi. Ved at tvinge den grønne energi frem presser vi energipriserne op. Vi kan forvente, at en husstand vil mere end fordoble udgifterne til varme og el. Det er urimeligt, da vi i forvejen har verdens højeste priser. Konsekvensen er, at vi bliver fattigere og mister arbejdspladser. Vi ser os selv som det grønneste land i verden, og vi mener, at resten af kloden bør se op til os, men vi gør os selv og alle andre en bjørnetjeneste ved at presse vores industrier. Presset betyder, at vi ikke er i stand til at holde på arbejdspladserne - og lande som Brazilien, USA, Indien og Kina har ikke lyst til at følge en model, som vil koste dem deres arbejdspladser. Medmindre de mest CO2-udledende lande i verden hopper med på den grønne bølge, løser vi ikke problemet, og regeringens plan skræmmer andre lande væk fra den dyre vedvarende energi. Den efterlader os uden arbejdsplader, men med en følelse af, at vi gjorde det rigtige. Det er arrogant at vaske blodet af sine egne hænder og skyde skylden på andre, fordi de ikke vil hoppe med på vognen. Et mindre olieforbrug i Danmark vil ikke sænke det globale forbrug, da Danmark er så lille en aktør på markedet, at den olie, vi aftager, pumpes op alligevel. Set på nationalt og internationalt plan er den danske grønne model ikke holdbar. Den eneste måde, hvorpå vi kan vise verden, at man kan være CO2-neutral og konkurrencedygtig på samme tid, er at bruge atomkraft, der vil forsyne os med billig elektricitet og masser af fjernvarme til en lav pris helt uden at udlede CO2. Atomkraft er vejen frem. Med de nye teknologier bliver affaldsmængderne mindre og halveringstiderne kortere. Dertil kommer, at vi snart kan nedbryde affaldet og få energi ud af det. I Kalingrad bygger de store atomkraftværker med det eneste formål at eksportere energien. Omkringliggende lande har mulighed for at købe anpart i værkerne og få endnu billigere strøm. Vi kan ikke vinde klimakampen uden atomkraft. Det er arrogant at vaske blodet af sine egne hænder og skyde skylden på andre, fordi de ikke vil hoppe med på vognen. Et mindre olieforbrug i Danmark vil ikke sænke det globale forbrug. 16 Designfreebies Magazine

10 Det sker i VU Tjek vores kommende arrangementer 19. januar - generalforsamling i VU Haderslev 26. januar - generalforsamling i VU Odense 26. januar - generalforsamling i VU Århus 31. januar - generalforsamling i VU Silkeborg 01. februar - generalforsamling i VU Esbjerg 07. februar - generalforsamling VU Sønderborg 09. februar - LS-møde på sekretariatet 16. februar - Introkursus på sekretariatet 02. marts - generalforsamling i VU Aalborg