Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse
|
|
- Christina Johansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter - en lokal forløbsbeskrivelse
2 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Frederiksberg Sundhedscenter... 3 Formål & målgruppe... 4 Henvisning til rehabiliteringstilbud... 4 Teambaseret rehabiliteringsindsats... 6 Indhold... 6 Koordinator, samtaler og handleplan... 6 Opfølgende samtaler... 7 Fysisk aktivitet ved fysioterapeuterne... 7 Fysisk aktivitet i lokalområdet... 7 Træning ved ergoterapeut... 8 Individuel vejledning ved motionsvejleder... 8 Vejledning ved klinisk diætist... 8 Rådgivning ved socialrådgiver... 8 Psykosocial støtte og omsorg... 8 Patientundervisning... 9 Dokumentation... 9 Snitflade mellem rehabilitering og palliation Effektmål Referencer Bilag Bilag
3 Indledning Dette er en beskrivelse af tilbuddet om rehabilitering til borgere med kræft på Frederiksberg Sundhedscenter (FSC). Forløbsbeskrivelsen er en beskrivelse af baggrund, formål, tilbud og aktiviteter på FSC. I forløbsbeskrivelsen bruges både ordene borger med en kræftsygdom og kræftpatient om den aktuelle målgruppe. Baggrund I Frederiksberg Kommune bor ca borgere, og det anslås at ca borgere i kommunen lever med eller har en kræftsygdom, og hvert år nydiagnosticeres 584 antal borgere med kræft. Godt 50 % af borgere, som rammes af kræft bliver i dag helbredt eller lever længere end tidligere med deres sygdom, og derfor er det vigtigt med en støttende og struktureret indsats med fokus på den enkelte borgers livskvalitet i hverdagen med kræft. I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen det første nationale forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, og på den baggrund har Frederiksberg Kommune udviklet og kvalificeret tilbuddet til borgere med kræft i kommunen. I 2013 er der efterfølgende nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som har udarbejdet en samlet implementeringsplan for indsatsen i Region Hovedstaden på tværs af sektorer, som herefter skal implementeres i kommunerne. Målet er, at arbejdet med rehabilitering og palliation indskrives i næste sundhedsaftale for Frederiksberg Sundhedscenter FSC har haft adresse på Stockflethsvej siden Sundhedscentret har fokus på forebyggelse, genoptræning og rehabilitering til alle borgere på Frederiksberg. I huset kommer både borgere med kræftsygdom og andre borgere til træning, vejledning, undervisning og støtte til hverdagens udfordringer. FSC er organisatorisk placeret under Social, Sundheds-og Arbejdsmarkedsområdet (SSA) og huser forebyggelse og ambulant genoptræning under samme tag. Forebyggelsen er et tværfagligt team, som arbejder med borgerrettede forebyggelsesindsatser såvel som patientrettede indsatser. Den ambulante genoptræning & rehabilitering består af et tværfagligt team af fysioterapeuter og ergoterapeuter, som arbejder med genoptræning og rehabilitering af borgere. 3
4 Formål & målgruppe Formålet med indsatsen er at fremme borgerens mulighed for at bevare et selvstændigt og meningsfuldt hverdags- og arbejdsliv trods de forandringer, som kræftsygdom og behandling medfører. Forløbsprogrammet tager udgangspunkt i WHO`s definition af rehabilitering. Det betyder, at FSC har fokus på at borgeren med kræftsygdom: Genvinder tidligere funktionsniveau eller opnår bedst mulige funktionsniveau i situationen. Får viden og opnår forståelse for kræftsygdom, behandling og bivirkninger. Formår at forebygge senfølger på bedste vis. Oplever kvalitet i hverdagen og færrest mulige begrænsninger. Bliver i stand til at leve livet med sygdom og håndtere arbejdsliv og hverdagsliv på bedste vis. Der er stor forskel på kræftpatienter. Alder, diagnose, sygdomsstadie og behandling, fysisk og psykisk multisygdom samt personlige ressourcer, sociale forhold og kompetencer spiller ind. Sigtet med rehabilitering kan derfor være af forebyggende såvel som genoptrænende og behandlende karakter. Det er ikke alle patienter, der har lige stort behov for en rehabiliterende indsats og det er vigtigt at finde frem til de patienter, der har det største behov og tilbyde en differentieret indsats. Målgruppen for indsatsen i forløbsprogrammet er alle, der rammes af en kræftsygdom samt de pårørende og efterladte. Borgere kan henvises til rehabilitering på FSC såfremt : Borger har en kræftdiagnose og behov, der knytter sig til sygdom og/eller kræftbehandling Bor på Frederiksberg Er fyldt 18 år Pårørende inddrages og inviteres naturligt i sundhedscentrets tilbud. Henvisning til rehabiliteringstilbud Kræftpatienten kan henvises til rehabilitering og genoptræning på FSC på 119 eller 140 i Sundhedsloven. Hospitalet og almen praksis skal anvende REF01, når der er vurderet et behov for en kommunal rehabiliterende indsats i overensstemmelse med forløbsprogrammet. ( 119) Hospitalet henviser på genoptræningsplaner (GOP), når der er et lægefagligt begrundet behov for genoptræning på basis af funktionstab. Ved specialiseret genoptræning sendes GOP til relevant hospitalsafdeling, og ved almen genoptræning sendes GOP til hjemkommune. ( 140) 4
5 Kræftpatienterne har mulighed for at ringe direkte til kræftkoordinator på FSC, som altid vil være behjælpelig med at få henvisningen i hus ved behov. 5
6 Teambaseret rehabiliteringsindsats Rehabiliteringsindsatsen på FSC varetages af et tværfagligt team bestående af en sygeplejerske/kræftkoordinator, fysioterapeuter, ergoterapeut, klinisk diætist og socialrådgiver. Teamet har et tæt samarbejde i hverdagen og FSC tilbyder et koordineret og sammenhængende forløb til den enkelte borger. Fysioterapeuterne og kræftkoordinatoren mødes til visitationsmøde hver 14. dag med mulighed for at drøfte aktuelle problemstillinger og status på kræft & motionsholdet. Ligeledes afholder teamet tværfaglige patientkonferencer hver 2. måned, hvor der er mulighed for at videndele og sparre omkring de komplicerede patientforløb med det formål at sikre et sammenhængende patientforløb. Her er der mulighed for at invitere relevante samarbejdspartnere med fra eksempelvis hjemmesygeplejen, hospice eller andre. Kræftkoordinatoren deltager ligeledes i netværksgruppe med andre kommunale kræftkoordinatorer i Region Hovedstaden og i en tværsektoriel netværksgruppe med repræsentanter fra Rigshospitalet og Center for kræft & sundhed i København. Indhold Når FSC modtager en henvisning, kontaktes borgeren telefonisk indenfor 2-5 hverdage. Borgeren har mulighed for at ringe direkte til kræftkoordinatoren på FSC, som gerne vil være behjælpelig med at få henvisningen i hus ved behov. Borgeren tilbydes en individuel og afklarende samtale med kræftkoordinatoren, hvorefter forløbet på FSC planlægges. Indsatsen koordineres af kræftkoordinatoren og der henvises til relevante fagpersoner afhængigt af problemstillingen. Et rehabiliteringsforløb på FSC kan indeholde fysisk træning, kostvejledning, rådgivning ved socialrådgiver, vejledning ved motionsvejleder og deltagelse i kursusforløb for kræftpatienter. Tilbuddene kan kombineres med psykosociale støttetilbud i Kræftens Bekæmpelse, patientnetværk og andre relevante tilbud på FSC som ex rygestopkurser, kurset Lær at tackle kronisk sygdom eller besøg af udkørende sundhedsrådgivere ved ældre borgere. Koordinator, samtaler og handleplan Kræftkoordinatoren er kræftpatientens første kontakt til FSC. Patienten inviteres ind til en afklarende samtale på centret, hvor formålet er at afdække patientens behov for en rehabiliterende indsats. Kræftkoordinatoren fungerer som kontaktperson for kræftpatienterne henvist til FSC. De borgere, der går direkte til træning ved fysioterapeuten, har altid mulighed for en opfølgende samtale med kræftkoordinatoren i forløbet. Der sættes en time af til samtalen og de pårørende er velkomne til at deltage. Kræftkoordinatoren har også mulighed for at besøge patienten i hjemmet. Samtalen med kræftkoordinatoren tager afsæt i kræftpatientens egen oplevelse af sin livssituation og har fokus på at afdække fysisk helbredstilstand og/eller funktionstab efter kræftbehandling, ressourcer, evner for egenomsorg, behov for forebyggende støtte og motivation. 6
7 Kræftkoordinatoren informerer om og henviser til psykosociale støttetilbud ved Kræftens Bekæmpelse, patientnetværk, psykolog, kursusforløb og andre aktuelle tilbud. Kræftkoordinatoren og patienten lægger i fællesskab en plan for interventionen, hvorefter forløbet starter. I samtalen bruges samtaleredskabet Livet med kræft som er et tværsektorielt redskab, der skal sikre den gode dialog om hverdagslivets muligheder og begrænsninger i livet med kræft. Opfølgende samtaler Alle opfølgende samtaler med kræftkoordinatoren foretages efter en individuel vurdering og foregår ofte telefonisk. Der er mulighed for personlig opfølgende samtale ved behov. Formålet med de opfølgende samtaler er at sikre et koordineret og sammenhængende patientforløb og yde støtte til kræftpatienten i forløbet på FSC. Patienterne ringes op efter 4-6 uger efter opstartet forløb og herefter planlægges det individuelt. Afsluttende samtale planlægges i forbindelse med afsluttet træningsforløb på FSC med fokus på fremtiden og fastholdelse af nye vaner. Fysisk aktivitet ved fysioterapeuterne Formålet med genoptræning er at øge kræftpatientens fysiske formåen eller afhjælpe funktionstab relateret til sygdom og behandling, så vedkommende kan fortsætte sit hverdagsliv på bedst mulig vis. Alle kræftpatienter henvist til genoptræning ved fysioterapeut får lavet en individuel undersøgelse ved start og ved afslutning af træningsforløbet. Fysioterapeuterne har mulighed for at starte træning op i hjemmet og/eller tilrettelægge individuelle forløb og træning på hold i kombination afhængig af patientens behov. Terapeuten og patienten udarbejder i fællesskab mål og handleplan for træningsforløbet. Patienten har mulighed for at deltage på kræft & motionsholdet, hvis denne selvstændigt kan følge et træningsprogram. FSC tilbyder holdtræning x 2 om ugen på hold med andre kræftpatienter. Der vil altid være 1 fysioterapeut tilstede under holdtræning. Holdet har løbende tilgang og patienterne får ved holdstart udleveret 1 klippekort med 10 klip til brug indenfor 6 måneder. Det er nødvendigt med en fleksibel ordning, idet mange kræftpatienter går til træning på FSC, imens de får kræftbehandling og derfor forventeligt har flere afbud relateret til bivirkninger til behandlingen. Se bilag 1 for holdbeskrivelse. Fysisk aktivitet i lokalområdet Udover træning på FSC har kræftpatienten mulighed for at deltage i aktiviteter i lokalområdet arrangeret af fysioterapeuterne og motionsvejleder på FSC. Tilbuddet er på tværs af diagnoser og har til formål at inspirere borgere til motion og motionsmuligheder i lokalområdet og hjælpe til netværksdannelse i patientgruppen i mødet om en fælles interesse. 7
8 Træning ved ergoterapeut Formålet med ergoterapi er at træne patienten til at klare dagligdagen i hjemmet og på jobbet på bedst mulig vis ved at træne dagligdagsaktiviteter, kognitiv træning og funktionstræning. Ergoterapeuten på FSC har derudover en særlig rolle i forhold til behandling af bivirkninger og senfølger til kræftbehandling ved patienter med kræft i hoved/halsområdet. Behandling hos ergoterapeuten er individuel. Individuel vejledning ved motionsvejleder Motionsvejledning er et tilbud til alle voksne borgere i kommunen, som ønsker at blive mere fysisk aktive. Målet med motionsvejledning er at inspirere til motion i hverdagen, henvise til rette tilbud i Frederiksberg Kommune og støtte og fastholde motivationen for et mere aktivt liv. Tilbuddet bruges aktivt i kræftrehabilitering og kræftpatienterne opfordres til samtale med motionsvejleder ved afslutningen af genoptræningsforløbet ved behov. Vejledning ved klinisk diætist Kræftpatienten og de pårørende har mulighed for at få individuel rådgivning og vejledning i kost og madvaner ved den kliniske diætist på FSC. Formålet er at give patienten viden om den sunde kost og vejledning i forhold til bivirkninger eller senfølger ved kræftbehandling. Rådgivningen tager udgangspunkt i nuværende madvaner med fokus på at ændre vaner og efterleve sunde anbefalinger for kostens sammensætning til patienter med øget appetit, nedsat appetit, vægttab eller risiko for at tabe sig. Rådgivning ved socialrådgiver Socialrådgiverens arbejde er primært rådgivning til kræftpatienter og deres pårørende med sociale problemer ved eksempelvis sygdom, familie, arbejde, økonomi, boligmangel eller lignende. Det drejer sig om individuelle samtaler, vejledning og konkret intervention til kræftpatienter, der under rehabiliteringsforløbet har problemer af psykosocial, erhvervsmæssig eller økonomisk karakter. Socialrådgiveren kan desuden rådgive patientens arbejdsplads og kan bidrage med viden og konkret planlægning af patiens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Socialrådgiveren er tilknyttet sygedagpengeafdelingen i Frederiksberg Kommune til hverdag, men er at betragte som en uvildig og neutral rådgiver i denne funktion. Psykosocial støtte og omsorg At få diagnosticeret en kræftsygdom medfører at man stilles overfor mange problemer af både psykisk, social og eksistentiel karakter. Kræftsygdom rammer ikke kun den enkelte patient, men har konsekvenser for familie, pårørende og omgangskredsen også. Kræftpatienter og deres pårørende har mulighed for at søge støtte ved kræftrådgivningen ved Kræftens Bekæmpelse, som deler adresse med Center for kræft & Sundhed i København. 8
9 Huset har en åben cafè, rådgivning ved psykologer/terapeuter og flere støttegrupper til kræftpatienter, pårørende og efterladte. Huset lægger også lokaler til møder i de diagnosespecifikke patientnetværk. Kræftpatienten og de pårørende kan få en eller flere afklarende samtaler ved rådgiver i Kræftrådgivningen og der er ingen ventetid på samtaler. Derudover har kræftpatienten mulighed for at henvisning til 12 samtaler hos privat praktiserende psykolog via praktiserende læge, hvor der ydes tilskud til egenbetaling. På FSC har man fokus på psykosocial støtte til både kræftpatienten og de pårørende. De pårørende inviteres naturligt til den første afklarende samtale med kræftkoordinatoren, men er også velkomne til at deltage i de individuelle vejledninger ved fagpersoner i huset. Pårørende og efterladte har også mulighed for individuel samtale med kræftkoordinatoren. Ligeledes tilbydes gruppen af pårørende forskellige psykosociale støttemuligheder, som planlægges ud fra gruppens behov og efterspørgsel. FSC har et godt samarbejde med lokalforeningen fra Kræftens Bekæmpelse på Frederiksberg, brystkræftgruppen fra Kræftens Bekæmpelse og i samarbejde arrangeres der kræftcafè, foredrag og workshops til kræftpatienterne og deres pårørende i lokalerne på FSC. Patientundervisning FSC har udarbejdet en fælles pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifik patientuddannelse, som sikrer at patientunderviserne på FSC har en fælles forståelse, sprog og tilgang til patienterne på uddannelserne. Patientundervisningen for kræftpatienter på FSC er et tværfagligt kursustilbud på tværs af diagnosegrupper med kræft. Kursus for kræftramte er tilrettelagt som et gruppebaseret tilbud med 8 undervisningsgange à 2-3 timer. Kurset løber over 7 sammenhængende uger med et opfølgende møde efter 3 måneder. Formålet med kurset er, at kræftpatienten bliver i stand til at håndtere sin sygdom i hverdagen, undgå yderligere funktionsnedsættelse eller senfølger samt øge eller bevare livskvaliteten. Indholdet består af en introduktion, relevante temaer samt en afslutning. Undervisningen har et tværfagligt fokus og varetages af fysioterapeuter, ergoterapeut, klinisk diætist, socialrådgiver m.fl. Se bilag 2 for yderligere beskrivelse. Dokumentation I Frederiksberg Kommune dokumenteres der i et fælles elektronisk system - CARE. For at sikre fælles fokus og dokumentation på tværs af faggrupper, dokumenterer alle fagpersoner i den fælles funktionsvurdering og udarbejder individuelle handleplaner med patienten, som dokumenteres i CARE. 9
10 Snitflade mellem rehabilitering og palliation Borgere med kræft kan henvises til rehabiliteringstilbuddet på FSC fra diagnosen med kræft er stillet, under behandlingsforløbet og efter afsluttet behandlingsforløb. Behandlingsforløbene for kræft er ofte langvarige og gives både med kurativ sigte, i forbindelse med livsforlængende behandling (uhelbredelig sygdom) til den terminale fase. På FSC har vi fokus på den rehabiliterende del af forløbet og er der behov for palliativ indsats, bør der henvises til palliativ regi ved praktiserende læge eller speciallæge. Teamet på FSC har viden om de specialiserede palliative afdelinger og hospice i hovedstaden og derved mulighed for at vejlede og informere kræftpatienten om mulighederne i palliativ regi. FSC har ligeledes et godt samarbejde med hjemmesygeplejen på Frederiksberg, som har tilknyttet sygeplejersker med palliativ uddannelse. Effektmål I FSC er det valgt at måle på kræftpatienternes livskvalitet ved hjælp af EORCT European Organization for Research and Treatment of Cancer Quality of Life Questionnaire (EORTC QLQ-C30). Dette er et selvevaluerende spørgeskema, som er målrettet patienter med kræft. Skemaet udleveres ved første samtale på FSC og udfyldes igen ved afslutning på forløb. Hvis patienten starter på kræft & motionsholdet, vil slutevalueringen planlægges efter 3 måneder, hvor skemaet udfyldes. Kræftpatienten på kræft & motionsholdet får ligeledes lavet en fysisk test BORG15 ved træningsopstart og tilsvarende test BORG15 ved afslutning på træningsforløbet. Kursusforløbet for kræftramte evalueres løbende under kurset af deltagerne på kurset på indhold og relevans samt på deltagernes forventninger til kurset. 10
11 Referencer 1. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af et samlet forløbsprogram for kræft. Sundhedsstyrelsen Samlet plan for implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for hospitaler, kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden Idekatalog til kommunal kræftrehabilitering sammendrag af erfaringer fra 11 kommunale projekter. Kræftens Bekæmpelse og Kommunernes Landsforening Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse Pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifik patientuddannelse i Frederiksberg Sundhedscenter Nøgletal Kræftens Bekæmpelse, 2012 ( 11
12 Bilag 1 Frederiksberg Sundhedscenter Genoptræning & Rehabilitering Stockflethsvej Frederiksberg Målgruppe Kræft og motion Patienter/borgere henvist på baggrund af en cancerdiagnose. Formål med holdtilbuddet At øge patientens/ borgernes fysiske funktionsevne således, at de opnår færdigheder ud fra deres individuelt opstillet mål efter ICF rammen. Henvisningsprocedure Henvist efter sundhedsloven ( 140 og 119- (rehabilitering)) eller servicelov ( 86.1 og 86.2) Patienten/borgeren vurderes individuelt af fysioterapeut inden holdstart og/eller ses i individuelt behandlingsforløb. Inden holdstart udarbejdes et individuelt tilrettelagt program. Kørselsmulighed Som udgangspunkt er der ikke behov for kørsel til denne gruppe. Inklusionskriterier Patienten/borgeren skal: Selvstændigt kunne følge et træningsprogram Selvstændigt indstille og anvende styrketræningsmaskiner Være holdegnet. Dette indbefatter bl.a., at de kognitivt, sprogligt og smertemæssigt ikke må udvise særlige behov for hjælp. Eksklusionskriterier (Markante bevægeindskrænkninger) (Restriktioner for træning ved rekonstruktioner) (Lymfødem som kræver lymfødembehandling) Svære bivirkniger ved kemo- eller strålebehandling Mål for patienten Patienter med ovenstående problemstillinger kan tilbydes individuel træning/behandling. Ved 1. vurdering opstilles individuelle målbare mål indenfor ICF rammen. KFA-komponent: At øge konditionen At øge generel styrke At nedsætte evt. smerter og bivirkninger fra kemoterapi via træning At øge relevant bevægelighed i forhold til diagnose Minimere graden af træthed 12
13 Aktivitets- og deltagelseskomponent: Opnå habituelt fysisk niveau Disponere ressourcer i hverdagen, og kunne overskue flere daglige gøremål socialt såvel som fysisk og psykisk At højne den enkeltes livskvalitet At informere om videre træningsmuligheder Tid og varighed Holdtræning 2 x ugentlig i op til 3 uger, hvorefter borgeren overgår til selvtræning på holdet i alt 10 gange indenfor en 6 måneders periode ( klippekortsordning ) Onsdag kl Fredag kl Holdstørrelse Deltagerantal: ingen begrænsninger Procedure for afbud Se adm. procedurer. Undervisere 2 fysioterapeuter Samarbejdspartnere Koordinerende onkologisk sygeplejerske på Frederiksberg Sundhedscenter Henvisende hospital Lymfødemterapeuter fra Frederiksberg hospital Egen læge Hjemmeplejen Motionsvejleder på Frederiksberg Sundhedscenter Kræftens bekæmpelse Center for kræft og sundhed, København Indhold Start/Afslutning 60 min træning efter individuelt tilrettelagt program Der er løbende tilgang til holdet. Patienten/borgeren startes/afsluttes med en individuel vurdering af vurderende- eller holdfysioterapeut. Der udfyldes altid funktionsvurdering og handleplan i fællesjournalen. Lokaler/ træningsudstyr Dokumentation i forløbet /Test Fysioterapeuten skriver slutvurdering, som efter behov kan rekvireres af egen læge og patienten. Træningen foregår på Frederiksberg Sundhedscenter, Stockflethsvej 4, stueetagen, sal 3+4, cykelrum. Individuelt træningsprogram SKS-registreringen sker i CARE 13
14 Informationsmateriale til patienten. Evt. Visioner for udvikling Kontakt Test: Borg 15 (kondition) EORCT QLQ-C30 (livskvalitet) Information og øvelser efter brystoperation udarbejdet af fysioterapeuterne fra cancer mamma gruppen, Frederiksberg sundhedscenter, Genoptræning & Rehabilitering. Kontakter for Kræftpatienter og pårørende (udleveres efter behov). Ved spørgsmål kan henvendelse rettes til funktionsleder Benedicte Fenger tlf Referencer Knutsen L et. Al. Maximum physical capacity testing in cancer patients undergoing chemotherapy: qualitative findings from an exercise program. Scand J. Med Sci. Sports 2006;16: Quist M. et al. Safety and feasibility of a combined exercise intervention for inoperable lung cancer patients undergoing chemotherapy: A pilot study.lung Cancer 75 (2012) Aaronson NK et al. The European Organization for Research and Treatment of Cancer QLQ-C30: a quality-of-life instruments for use in international clinical trials in oncology. J. Natl Cancer Inst 1993;85: Quist M. et al High-intensity resistance and cardiovascular training improve physical capacity in cancer patients undergoing chemotherapy. Scand J Med Sci Sports 2006: 16: Kirsten R. Tørsleff. Øvelsesprogram for brystopererede Hæftet kan rekvireres fra eller ved skriftlig henvendelse til Danske Fysioterapeuter. 14
15 Bilag 2 KURSUS FOR KRÆFTRAMTE PATIENTUNDERVISNING FORMÅL Formålet med den sygdomsspecifikke patientuddannelse er at fremme kræftpatientens egenomsorg i livet med sygdom ved at udvikle handlekompetence gennem viden om sygdom, behandling, forebyggelses- og sundhedsfremmende muligheder samt ved træning af praktiske færdigheder. Patientuddannelsen inddrager hverdagslivet og bygger på sundhedspædagogiske og læringsmæssige overvejelser. MÅL Målet for patienten på kurset er, at: Opnå kompetence til at drage omsorg for sig selv og pårørende fysisk, psykisk og socialt. Tilegne sig viden om kræftsygdom og behandling og opnå kompetence til at håndtere symptomer og følgevirkninger under og efter forløbet med kræftsygdom og behandling. Tilegne sig viden om KRAM faktorer og opnå kompetence til at forankre gode vaner i hverdagen på bedst mulig vis. Få viden om følelsesmæssige og identitetsmæssige forandringer i livet med sygdom og evne til at håndtere forandringerne på bedst mulig vis. PRINCIPPER Kursus for kræftramte på Frederiksberg Sundhedscenter (FSC) er et tværfagligt kursusforløb, hvor sygeplejerske og kræftkoordinator fungerer som gennemgående kursusleder. Undervisere på kurset er sygeplejerske, fysioterapeut, psykoterapeut, mindfulnessinstruktør, klinisk diætist og socialrådgiver. Der er mulighed for at inddrage motionsvejlederen på kurset ved behov. Patientundervisningen er for patienter med kræft og på tværs af kræftdiagnoser. Pårørende deltager ikke på kurset. Kurset er tilrettelagt som holdundervisning med maximalt 12 deltagere på holdet. Der er undervisning 1 gang om ugen i 2-2 ½ time. Kurset løber over 7 sammenhængende uger med et opfølgende møde 3 måneder efter. Kurset afholdes onsdag formiddag for at imødekomme patienter, der træner på kræft & motionsholdet efterfølgende. Kurset udbydes 2 gange om året med start i april- og septembermåned. Der serveres kaffe, te og let forplejning på kurset. Deltagere medbringer selv frokost ved behov. METODE Undervisningen tager udgangspunkt i de erfaringer og problemstillinger, som kræftpatienterne har med sig fra deres hverdag. Underviserne på kurset arbejder ud fra den pædagogiske referenceramme i FSC, som er udarbejdet på teoretiske begreber som sundhedspædagogik, læring og hverdagsliv. På kurset arbejder underviserne med øvelser fra Stenokassen og andre sundhedspædagogiske metoder. 15
16 I løbet af de planlagte undervisningsgange får deltagerne mulighed for at forholde sig til en hverdag med og efter kræftsygdom og behandling og tid til at reflektere over fysiske, psykiske og sociale problemstillinger knyttet hertil. Deltagerne får mulighed for at erfaringsudveksle med andre kræftpatienter i samme situation og mulighed for at danne netværk og skabe kontakt til andre kræftramte. Nedenfor angives indholdet i de enkelte temaer. INDHOLD Uge nr: Dagens emne og indhold i undervisning 1 Introduktion til kurset og hinanden / ved kræftkoordinator Indhold for dagen er introduktion til kurset, præsentationsrunde, forventninger og indhold til kurset ud fra deltagernes ønsker og erfaringer. 2 Krop & kræft, fysisk gener under og efter kræftbehandling og introduktion til motion i hverdagen / ved kræftkoordinator og fysioterapeut Undervisningen er delt i 2 seancer, hvor sygeplejersken starter dagen og fysioterapeuten varetager undervisningen efter pausen. Sygeplejersken har fokus på generelle fysiske gener, bivirkninger og senfølger til kræftbehandling såsom træthed, kropsændringer, føleforstyrrelser, smagsforandringer, synkebesvær, K/O, mundtørhed, åndenød, slimhindeproblemer og lignende og skaber rum for dialog, vidensdeling og erfaringsudveksling i gruppen. Der er afsat 1 ½ time undervisningen. Fysioterapeuten har viden om nedsat muskelkraft, bevægelighed, fysisk funktionsniveau og ADL nedsat funktion og begrænsninger i udførsel af daglige aktiviteter i hverdagen. Fysioterapeuten har fokus på effekt ved fysisk aktivitet under kræftbehandling, efter afsluttet behandlingsforløb og Sundhedsstyrelsen anbefalinger fremadrettet. Deltagerne udfører under vejledning 3 fysiske øvelser rejse/sætte sig, intervaltræning på kondicykel og gangdistance for at styrke fornemmelse af egen krop og udholdenhed samt opnå praktisk erfaring med øvelser, som kan udføres i hverdagen. Der er afsat 5 kvarter til undervisningen. Deltagerne udarbejder en individuel handleplan på fysisk aktivitet, som evalueres ved afslutning på kurset. 3 Psykiske reaktioner ved kræftsygdom / ved psykoterapeut Psykoterapeuten har fokus på angst, depression, handlemuligheder og behandling. Relationer til familie og andre pårørende. Manglende anerkendelse fra omgivelser. 16
17 Tomhed, skyld og skam. Ensomhed og manglende accept af ændret identitet, livsomstændigheder og udsigter. Psykoterapeuten inviterer deltagerne til at byde ind med erfaringer fra eget liv og skaber et trygt rum til dialog og erfaringsudveksling i gruppen. 4 Introduktion til Mindfulness / ved Mindfulnessinstruktør Psykoterapeut og mindfulnessinstruktør introducerer til metoden og deltagerne får mulighed for at prøve to øvelser i praksis vejrtrækningsøvelse og bodyscanning. Formålet er at give deltagerne viden om mindfulness som metode til at håndtere angst, uro og bekymring og samtidig mærke effekten på egen krop. 5 Kost og kræft / ved klinisk diætist Den kliniske diætist har fokus på anbefalinger og viden om den sunde evidensbaserede kost til kræftpatienter. Diætisten medbringer forskellige fødevarer, frisk frugt og grøntsager til bordet. 6 Sociale problemstillinger / ved socialrådgiver Socialrådgiveren har bred viden fra socialområdet og lægger op til dialog om emner, som er relevante for gruppen. Det kan eksempelvis være sygdom og arbejde, fastholdelse af jobbet, og forsørgelsesgrundlag. Sygdom og pension. Anden økonomisk hjælp legater etc. Hvad er min ret og hvad er min pligt? 7 Afslutning /ved kræftkoordinator & motionsvejleder Deltagernes handleplaner for træning evalueres og der er mulighed for at udarbejde en ny handleplan for de næste 3 måneder. Deltagerne skriver afslutningsvis et postkort til dem selv, som de får retur på opfølgningsmødet. Kurset evalueres skriftligt og mundtligt på dagen. 8 3 måneders opfølgning efter forløbet / ved kræftkoordinator Fokus på siden sidst, erfaringsudveksling og evaluering af handleplan hvis relevant. Kræftkoordinator sikrer, at alle bliver hørt. 17
18 REFERENCER Patientuddannelse teoretisk grundlag og pædagogisk praksis. Region Hovedstaden KPU, Patientundervisning en handleplan, Anne Hvarregaard Mose. Kræftens Bekæmpelse Pædagogisk referenceramme for sygdomsspecifik patientuddannelse i Frederiksberg Sundhedscenter Sundhedspædagogik i patientuddannelse - en litteraturbaseret gennemgang af udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse. Steno, Region Syddanmark, Udarbejdet af kræftkoordinator Anne Rindholm Friis, Juli
Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse
Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter - en lokal forløbsbeskrivelse Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Frederiksberg Sundhedscenter... 3 Formål & målgruppe... 4 Henvisning til rehabiliteringstilbud...
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereErfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft
Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereLivtag med kræft. Gladsaxe Kommune. www.gladsaxe.dk/kraeftehabilitering
Livtag med kræft Gladsaxe Kommune Erfaringer fra Gladsaxe kommune Gladsaxe Kommune har en størrelse på ca. 65.000 indbyggere Ifølge cancer.dk vil en kommune på denne størrelse have ca. 390 borgere som
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereSOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereKvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse
1 Kvalitetsstandard for træning til borgere med kræft efter sundhedsloven 119 sundhedsfremme og forebyggelse Lovgrundlag 119 i Sundhedsloven Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereLivet efter kræft. et kursusforløb
Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereRehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København
Rehabilitering af patienter med kræft Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København Case 1: 54-årig mand med leukæmi For 3 år siden hårcelleleukæmi Har ikke responderet
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereKræftrehabilitering.
Kræftrehabilitering Lektor, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet dgilsaa@health.sdu.dk Fem forskningsgrupper Rehabilitering
Læs mereAftaler om IT understøttelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereCenter for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereBeskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereHenvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte
1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereEr der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?
Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereNotat. Forord Generelle oplysninger
Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereErfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann
Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereKortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017.
Kortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017. 1 Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 77 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk Baggrund Forebyggelsesrådet i Fredensborg
Læs mereTilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013
Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Center for Ældre og Omsorg 6 Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse med
Læs mereKvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2
1 Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning til voksne efter serviceloven 86, stk. 2 Lovgrundlag 86, stk. 2 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereKronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1
1 Kvalitetsstandard for genoptræning af voksne efter serviceloven 86, stk.1 Lovgrundlag 86, stk. 1 i serviceloven Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereVejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte
Læs mereHAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?
Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereRehabiliteringsforløb
Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål
Læs mereSyddjurs Kommunes værdigrundlag:
Kvalitetsstandard Ambulant Genoptræning Syddjurs Godkendt af byrådet d. 27. februar 2019 1 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikrer vi
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mere