S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B"

Transkript

1 Aktuel Skat 2. halvår 2013 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang Oversigt, skattelove og lovforslag S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af HLB International - en verdensomspændende netværk af revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

2 OVERBLIK OVER VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I 2. HALVÅR 2013 Udviklingen på skatte- og afgiftsområdet i 2. halvår af 2013 har været meget overskuelig som forventet. Fokus har været på andre politiske dagsordner, herunder kommunevalget. Naturligvis har SKATs problemer med de offentlige ejendomsvurderinger fyldt meget i efteråret. Det er endt med et politisk forlig, som led i finanslovforhandlingerne, hvorefter regeringen får mulighed for at vedtage det foreliggende udkast til overgangsregler. Reelt set vil vedtagelsen sætte hele klagesystemet på hold indtil 2015, hvor der skal være indført et nyt system til fastsættelse af en værdi på fast ejendom. Tilsvarende har de 7 vedtagne lovforslag mere karakter af småjusteringer m.v., som ikke vurderes at ville få bredere betydning for de danske virksomheder i almindelighed: ingen fradrag for bestikkelse, beskatning (og henstand) ved selskabers flytning af ledelsens sæde, værnsregler over for misbrug af regler om kontant udligningssummer ved omstruktureringer (typisk fusion og spaltning) m.v. Det mest iøjnefaldende er givetvis de vedvarende udvidelser af muligheder for at indhente oplysninger om skatteydere, herunder deres udenlandske forhold. Det ses som et internationalt koordineret tiltag til imødegåelse af sort arbejde og skattely m.v. DR s udsendelse om skattely har naturligvis også skubbet til denne udvikling, uanset at dette er en meget lille kreds af useriøse rådgivere, som agerer i dette miljø. Desværre vil det have en negativ indvirkning på alle de andre virksomheder og skatteydere, der følger gældende regler. Bemærkelsesværdigt har der heller ikke på området for udvikling i praksis været epokegørende domme og afgørelser m.v. Der har i store træk været en fortsat udvidelse af området for statuering af arbejdsudleje, hvilket giver danske virksomheder, der anvender udenlandske underleverandører, store problemer. Der er dog ikke noget, der tyder på, at SKAT vil rette ind efter den praksis, der gælder i vores nabolande. Der skal givetvis en sag for EU-domstolen, før end Skatteministeriet og SKAT lemper regler, bl.a. de særegne danske regler for at godkende outsourcing (krav om permanent outsourcing til én fast underleverandør). Selskabsskatteområdet har været relativt stille i halvåret. Der er enkelte afgørelser, som påkalder sig interesse. Generelt er der dog ikke grundlag for at fremhæve enkelte forhold. Afgiftsområdet har fortsat været mest belastet af regler om momspligt ved handel med fast ejendom. Der ses fortsat en række afgørelser med varierende udfald, hvorfor det er vanskeligt at fastslå gældende praksis. Størst opmærksomhed vil indførelse af forsyningssikkerhedsafgiften få. Allerede i den forberedende fase har det givet anledning til stor kritik, men det må forventes, at afgiften vedtages i en stort set uændret udgave, da det er nødvendigt af hensyn til de indgåede forlig om finansiering af vækstinitiativer. Et problem, der ser ud til at øges med tiden, er SKATs digitaliseringsprojekter. Systemerne kan ikke håndtere de belastninger, som nødvendigvis er, når man ønsker, at alle skatteydere og virksomheder skal indrapportere og kommunikere digitalt med SKAT. Det bidrager naturligvis ikke hertil, at SKAT bevidst lancerer alle årsopgørelser m.v. på et tidspunkt, hvor der altid er pres på systemerne alternativet var at placere udsendelser m.v. på tidspunkter, hvor der er mindst belastning (eksempel uden for de tidspunkter, hvor der indrapporteres moms og løn m.v.) Ydermere har man senest i august introduceret Skattekontoen, som på ingen måde var klar til at gå i drift i en virksomhed ville IT-afdelingen være afskediget straks, idet omfanget af børnesygdomme i systemet synes uden øvre grænse. Når så man bemærker, at loven om Skattekontoen blev vedtaget i 2006, synes dette kiks endnu mere uprofessionelt. Når vi ser frem mod 2014, tegner der sig ikke et væsentligt anderledes billede. Der er ikke offentliggjort planer på skatte- og afgiftsområdet, som giver anledning til at tro, at der vil være store ændringer eller politiske tiltag. Sigtet er givetvis allerede valget i 2015, og skatteområdet har antageligt haft rigeligt med fokus i de to år, der er gået. Det er vores håb, at den forventede lave aktivitet på lovgivningsområdet kan føre til, at der kommer styr på SKATs digitaliseringsprojekt, at retssikkerheden bliver løftet, og at virksomhederne får reduceret de administrative byrder yderligere og mere klar praksis at operere indenfor. Det vil alt i alt øge Danmarks konkurrenceevne. I denne publikation har vi som i tidligere år gennemgået ny og kommende lovgivning samt omtalt de domme og afgørelser, som efter vores vurdering har interesse. God læselyst! Skatteafdelingen Januar

3 Indholdsfortegnelse 1. Personbeskatning 5 Lovgivning 5 Beskæftigelsesfradrag m.v. 5 Småpensioner fra tidligere ansættelsesforhold kan samles gratis 5 Indtræden af skattepligt til Danmark 5 Ejendomsværdiskat 7 Pensionsordninger 7 Praksis 8 Sign on fee skattepligtigt 8 Læger anset for lønmodtager på privathospital 8 Læge anset for lønmodtager ved ansættelse som efteruddannelsesvejleder 8 Briller anvendt til markedsføringsaktiviteter 8 Fri bil og stilstandsforsikringer 9 2. Erhvervsbeskatning 10 Lovgivning 10 Ændring af kapitalafkastsatserne Ejendomsvurderinger 10 Skattefri, grænseoverskridende virksomhedsomdannelse 11 Ingen fradrag for udgifter til bestikkelse 11 Udgifter til selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringer 12 Praksis 13 Fri bil luksuriøst præg 13 Hensættelserne til vedligeholdelse 13 Arbejdsudleje 13 Solceller indgår i skattefri virksomhed 14 Virksomhedsordningen 15 Erhvervsmæssig virksomhed 15 Afskrivninger 17 Kommanditselskaber og kommanditister 18 Fradragskontoen 18 Working interest i USA 21 Splitleasing af båd 21 Salg af fast ejendom Aktionærbeskatning 23 Praksis 23 Selskabs salg af lejlighed til hovedaktionær anset for værende ikke fri 23 Fikseret lejeindtægt - ejendom 23 Rådighedsbeskatning - sommerhus Selskabsbeskatning 25 Lovgivning 25 Sammenlægning af vandforsyninger 25 Foreningers skattepligt 25 Skattekreditter 29 Praksis 30 Andelsboligforening 30 Bonus ikke fradragsberettiget 30 Renter og henstand 31 Kursgevinst på fordring 32 Fusion og underskudsfremførsel 32 Omstruktureringer 36 Restskat International beskatning 38 Lovgivning 38 Skattefri omstrukturering 38 Exitbeskatning af selskaber 39 Praksis 40 Kvalifikation af udenlandske trusts 40 Skattepligt 41 LLC - selskaber 42 Fraflytterskat - hovedaktionærnedslag 43 3

4 Indholdsfortegnelse 6. Moms og Lønsum 45 Lovgivning 45 Omvendt betalingspligt for indenlandsk salg af mobiltelefoner m.v. 45 Ejere af private solcelleanlæg kan alligevel blive momsregistreret 45 Lempelse af momskredittider 46 Praksis 47 Moms salg af fast ejendom 47 Skærpede krav til dokumentation ved EU-afhentningskøb 51 Momsfradrag ved bespisning af ansatte 51 Importørregistrering og momsregistrering - præcisering af praksis - styresignal 52 Moms - reguleringsforpligtelse - salg af fast ejendom 52 Momsfritagelse - udlejning af skibscontainere 53 Momsregistrering af vindmøller til brug for et landbrug og et stuehus 54 Momsfritagelse sparekasses døgnboksservice 54 Forening var ikke momsbetalingspligtig ved køb af orgel i Spanien 55 Moms vedr. leasing med forsikringsandel 55 Momspligt vedr. udtrædelsesvederlag 56 Moms af porteføljeforvaltning 57 Udlejning af fast ejendom/tilrådighedsstillelse af sportsanlæg 58 Samarbejde mellem gårdanlæg var ikke momsfrit 58 Moms af kurser i køreteknik 59 Salg af licenser til fotografier 60 Fagforening var ikke omfattet af begrebet virksomheder og institutioner 60 Samarbejde om it-system var ikke momsfritaget 61 Salg af pakkerejser til datterselskab 61 Eksportmomsordningen 62 Efteropkrævning af moms 20 eller 25% Told og afgifter 64 Lovgivning 64 Ændring af elafgifter og brændsler 64 Godtgørelse af afgift på sodavand 65 Afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift 65 Praksis 66 Godtgørelse af el anvendt til drift af serverfaciliteter 66 Fordele forbrugt elektricitet efter fordelingsnøgle 66 Nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger kwh pr. bolig pr. år i elopvarmede helårsboliger i ejerforening med én fælles elmåler for jordvarmeanlæg 67 Fjernvarmeleverance er ikke anset for omfattet af reglerne om overskudsvarme Anden lovgivning 69 Lovgivning 69 Vækstinitiativer 69 Medarbejderselskaber i industrien m.v. 70 Inddrivelse af offentlige krav 70 Pensionsinstitutter 71 Udveksling af oplysninger med USA 71 Kulbrintebeskatning 72 Sager, der skal for Skatterådet 72 Praksis 73 Genoptagelse 73 Henstand 73 OPP-projekt 74 Dødsbo 74 Ansvar mangelfuld selvangivelse - fængsel 74 Udlevering af oplysninger Oversigt over genoptagelsesadgang halvår Oversigt over skattelove og lovforslag halvår

5 1. PERSONBESKATNING Lovgivning Beskæftigelsesfradrag m.v. L103 Det foreslås at fremrykke 2012-skattereformens forhøjelse af beskæftigelsesfradraget i perioden , således at det i 2014 forhøjes til 7,65% stigende til 8,75% i Det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes samtidigt til DKK i 2014 (2014-niveau) stigende til DKK i 2017 (2014-niveau). Det foreslås tilsvarende at fremrykke indfasningen af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, så fradraget får fuld skattemæssig effekt allerede fra Det foreslås således, at det ekstra beskæftigelsesfradrag i 2014 forhøjes til 5,4%, dog maksimalt DKK (2014-niveau). Småpensioner fra tidligere ansættelsesforhold kan samles gratis Der er knyttet en obligatorisk firma- eller arbejdsmarkedspension (overenskomstmæssig pension) til mange ansættelsesforhold. Ved kortere ansættelser er der ofte tale om små beløb, som den ansatte ikke ofrer mange tanker og slet ikke efter ansættelsesforholdet måtte være ophørt, hvor sådanne småbeløb ofte glemmes. Efter flere organisationers oplysninger henstår der mange millioner på sådanne små pensionsordninger til en beskeden rente og store gebyrer, der i sig selv udhuler værdien heraf. Hvis man har en eller flere af sådanne klat-pensioner, kan det være en god ide at samle disse til én pension, eventuelt lægge dem sammen med en ordning, man måtte have i sit nuværende ansættelsesforhold. Brancheorganisationen Forsikring & Pension tog derfor i 2012 initiativ til en ordning, hvorefter sådanne småpensioner gebyrfrit kan overføres fra én obligatorisk firmaeller arbejdsmarkedspension til en anden, når ordningen er omfattet af den såkaldte jobskifteaftale. Det er dog en betingelse, at den eller de inaktive pensioner (fripolice) hver har en værdi på under DKK Gebyrfriheden gælder indtil videre. Forinden eventuelle pensioner samles, bør det dog sikres, at man ikke derved giver afkald på eksempelvis en ellers fordelagtig forsikringsdækning, der måtte være knyttet til pensionsordningen. Er der knyttet gunstige tillægsydelse til pensionen, kan det være en bedre ide at lade pensionsordningen bestå for derved at beholde muligheden for at trække på disse sideydelser. Gebyrfriheden gælder ikke for fripolicer, der er oprettet i privat regi, fripolicer, der flyttes til en privat pensionsordning eller flyttes udenom jobskifteaftalen og fripolicer, der genkøbes uden overførsel til en aktiv police. Indtræden af skattepligt til Danmark Styresignal fra SKAT SKM SKAT SKAT ændrer praksis i forhold til fortolkningen af, hvornår der indtræder fuld skattepligt ved bopæl og ophold her i landet. Ifølge styresignalet må man maksimalt udføre erhvervsmæssigt arbejde i 10 dage inden for en 12-måneders periode, uden skattepligten til Danmark genindtræder. Styresignalet omhandler ikke skattepligtsforhold ved fraflytning. Tidligere praksis For personer, der erhverver bopæl her i landet uden ophold her i landet, indtræder den fulde skattepligt først, når der tages ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. SKAT har i praksis anerkendt, at personer, med en bopæl i Danmark, under deres ophold her i landet kan håndtere enkeltstående arbejdsopgaver eller deltage i enkeltstående møder, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn, uden at det kortvarige ophold mister sin karakter. Fotomodel-dommen Af en meget omtalt dom fra 2012 fremgår, at opholdet ikke mistede sin karakter af ferie eller lignede, selvom en fotomodel havde udført visse erhvervsmæssige opgaver i Danmark. Arbejdsopgaverne havde et omfang, der lå ud over, hvad der hidtil havde været anerkendt i praksis. På baggrund af dommen har SKAT i styresignalet præciseret, i hvilket omfang der kan ske genoptagelse i tidligere skattepligtssager på baggrund af dommen samt præciseret den fremtidige praksis for ophold i Danmark. Det er værd at bemærke, at fotomodellen havde 7 arbejdsdage i Danmark inden for en 12-måneders periode. Det er åbenbart, at SKAT forsøger at indsnævre retsvirkningen af dommen. Det sker ved, at der forsøges lagt objektive regler ind over den praksis, som vi har kendt. Det sker ved at fastætte en øvre grænse på 10 dage, jf. nedenfor. Det er uskønt, og ikke noget der fremmer retssikkerheden på området nærmere tværtimod. Gældende praksis Det følgende beskriver retningslinjer, som SKAT vil følge i fremtidig praksis. Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager op- 5

6 Personbeskatning hold her. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage. Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, jf. senere. Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Skattepligten kan dog indtræde i særlige situationer trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land og derfor opholder sig her i landet i det omfang, den erhvervsmæssige beskæftigelse (f.eks. som pilot, sømand, sælger, kunstner m.v.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark. Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle. Ægtefæller vurderes individuelt ift. indtræden af skattepligt. Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende", indtræder skattepligten ikke. Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning mellem ægtefællerne. Udgangspunktet er fortsat, at man godt kan have en bopæl i Danmark, og under sit ophold i Danmark kan håndtere enkeltstående og sporadiske arbejdsopgaver eller deltage i enkeltstående møder, så længe formålet med opholdet er ferie eller lignende. Det kortvarige ophold i Danmark må ikke miste sin karakter af ferie på grund af varetagelsen af de enkeltstående arbejdsopgaver. Der skal fortsat foretages en konkret vurdering af, om opholdet har præg af ferie eller lignende. Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under ophold her i landet, indtræder den fulde skattepligt som udgangspunkt. I SKM LSR ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuld skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som han indirekte var medejer af. SKAT vælger i styresignalet at fastsætte objektive retningslinjer for, hvornår der ikke længere er tale om ferie m.v.: Der ikke må arbejdes mere end højst 10 dage inden for en 12-måneders periode Arbejdet i de 10 dage må ikke være udtryk for et fast mønster, f.eks. fordi de udføres for en enkelt eller ganske få arbejds- eller hvervgivere. Det er endvidere en betingelse, at den pågældendes arbejde eller erhverv ikke er specifikt eller i væsentlig grad retter sig mod Danmark. Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, s og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn. Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selvom de tidsmæssigt strækker sig ud over 10 dage inden for en 12-måneders periode. Det vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, og at det er ekstraordinært, at arbejdet udføres her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark. Man bør blandt andet lægge vægt på følgende kriterier ved vurderingen af, hvorvidt skattepligten indtræder ved bopæl og ophold her i landet: 1) Opholdets længde 2) Ægtefælle bosiddende Danmark 3) Erhvervsmæssig beskæftigelse 4) Enkeltstående arbejde 5) Besvarelse af s eller lignende. Vær opmærksom på, at opholdet i Danmark ikke må overstige en periode for, hvad der normalt anses for ferie, samtidig med at man under sit ophold i Danmark står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver. I disse situationer gælder ovenstående om maksimalt 10 arbejdsdage ikke. Mulighed for genoptagelse af tidligere indkomstår Styresignalet giver mulighed for personer, der mener, at de med urette er blevet fuldt skattepligtig til Danmark og dermed betalt skat til Danmark, kan få genoptaget deres sag og vurderet forholdene efter ovennævnte praksis. Genoptagelsesmuligheden rækker tilbage til indkomståret 2001, og anmodningen om genoptagelse skal indgives til SKAT senest den 9. april Dobbeltbeskatning Vær opmærksom på, at det er centralt, om Danmark har ret til at ansætte en person af indkomsten. Den endelige beskatning afhænger imidlertid af fordelingsreglerne i en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst. Vores bemærkninger Opmærksomheden henledes på, at man næppe kan ligge til grund, at hvis man blot udfører arbejde i maksimalt 10 dage i Danmark inden for en 12-måneders periode, kan man som udgangspunkt undgå, at den danske fulde skattepligt indtræder. Det er vigtigt, at der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. 6

7 Personbeskatning Styresignalet indeholder alt for stor plads til fortolkninger og giver dermed ikke et klart regelsæt. Praksis er derfor ikke blevet mere enkel tværtimod. Ejendomsværdiskat Lov nr af Efter de gældende regler har kun personer, som har nået folkepensionsalderen, og som er hjemmehørende i Danmark, mulighed for at få nedslag i ejendomsværdiskatten. Der indføres regler, der eksplicit giver mulighed for, at indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension, der ikke har været fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, enten kan udbetales til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensionsordning allerede i det år, hvor indbetalingen er sket. Formålet med disse to ændringer er at opnå administrative lettelser for pensionsopsparerne, pensionsinstitutterne og SKAT. Ved ændringen er denne adgang udvidet, så også personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, får mulighed for at få nedslaget. Adgangen til nedslag er ikke kun udvidet til personer bosat i et andet EU/EØS-land, men generelt til personer bosat i udlandet, når disse betaler ejendomsværdiskat af fast ejendom i Danmark. Baggrunden for forslaget er en henvendelse fra EU- Kommissionen, hvori det gøres gældende, at de eksisterende regler ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Regeringen har efter nærmere overvejelse tilsluttet sig dette synspunkt og har tilkendegivet over for Kommissionen, at man vil søge lovgivningen ændret, således at personer med bopæl uden for Danmark vil kunne få nedslaget med virkning fra og med indkomståret Herefter skal nedslaget gives til alle, som har nået folkepensionsalderen, eller hvis samlevende ægtefælle har nået folkepensionsalderen, uanset om de pågældende er hjemmehørende her i landet eller ej. Reglerne om beregningen af nedslagets størrelse foreslås ikke ændret. Nedslaget vil være betinget af, at personen meddeler de oplysninger om den årlige indkomst, som er nødvendige for at kunne beregne nedslaget. Beregningsgrundlaget vil ligesom for hjemmehørende personer skulle opgøres efter de danske skatteregler. Af kontrolmæssige grunde vil det desuden være en betingelse, at det er muligt for SKAT at verificere personens indkomstoplysninger m.v. via EU s direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Ændringen af ejendomsværdiskatteloven får virkning fra og med indkomståret 2013 Pensionsordninger Lov nr af Der indføres en ordning, der giver en pensionsopsparer mulighed for i forbindelse med indbetalingen til en pensionsordning at få en afgørelse af SKAT om, at indbetalingerne, herunder til udenlandske pensionsinstitutter, ikke har været fradragsberettigede m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 7

8 Personbeskatning Praksis Sign on fee skattepligtigt SKM BR En professionel fodboldspiller blev i sagen anset for at være skattepligtig til Danmark af en sign on fee, som spilleren modtog i forbindelse med et klubskifte fra en tysk klub til en dansk klub. Spilleren ejede, inden kontrakten blev underskrevet, en ejendom i Danmark, og skattepligten til Danmark vil dermed indtræde, når spilleren tager ophold i Danmark. Beløbet blev udbetalt samme dag, som kontrakten blev underskrevet. Det er Byrettens opfattelse efter en samlet vurdering af de faktiske forhold, at spilleren anses for at have taget ophold i Danmark, og dermed er skattepligten indtrådt samme dag, som kontrakten underskrives. Dermed vil beløbet være skattepligtigt til Danmark. Retten har blandt andet lagt vægt på, at spilleren deltog i et pressemøde i forbindelse med, at kontrakten blev underskrevet og sammen med de øvrige faktiske forhold i sagen. Retten er således af den opfattelse, at spilleren har påbegyndt arbejde for klubben samme dag, og dermed indtræder skattepligten til Danmark, uanset at spilleren har overnattet i Tyskland den følgende nat. Læger anset for lønmodtager på privathospital SKM BR Byretten har anset vederlag for arbejde som læger på et privathospital - efter en samlet vurdering - som lønindkomst for de omfattede læger og ikke som indkomst, der kan henføres til deres selskaber. At lægerne benytter privathospitalets faciliteter uden at yde betaling herfor At lægerne i øvrige ikke har godtgjort at have afholdt udgifter, der efter sin art og omfang adskiller sig fra, hvad der er sædvanligt for lønmodtagere. Ligeledes har Byretten lagt vægt på, at arbejdet ikke reelt indebærer en økonomisk risiko for lægerne, idet samtlige økonomiske og administrative opgaver, herunder kontakten til patienter og regioner, patientindtag, koordinering mm., bliver varetaget af privathospitalet, for hvis regning og risiko operationerne bliver udført. Læge anset for lønmodtager ved ansættelse som efteruddannelsesvejleder SKM SR Spørgers hovederhverv er praktiserende læge, hvor hun har drevet praksis siden Hun har ved siden af haft bijob i en region som efteruddannelsesvejleder for andre praktiserende læger i regionen. Det er Skatterådets opfattelse, at spørger skal anses for værende i et ansættelsesforhold til regionen, idet der er aftalt en tidsbegrænset ansættelse med et fast timetal pr. år, herunder et fast honorar pr. måned. Skatterådet er af den opfattelse, at spørger ikke har en reel økonomisk risiko ved det pågældende erhverv, herunder at spørger ikke har afholdt nogen udgifter i forbindelse med udførelse af erhvervet. Privathospitalet har dermed pligt til at indeholde skat og arbejdsmarkedsbidrag ved betaling af vederlaget til lægerne. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på følgende: At kontrakterne er indgået med lægerne personligt og ikke efterfølgende blevet ændret, da de senere stiftede selskaber blev etableret At arbejdsydelsen ikke er begrænset til enkeltstående, afgrænsede opgaver, men lægerne derimod indgik som en løbende og integreret del af hospitalets ydelsesudbud og virksomhed i forhold til hospitalets patienter At lægerne på hospitalets hjemmeside fremstår som fast tilknyttet hospitalet i præsentationen af hospitalets lægeteam At der i honoraret ikke indgår betaling for andet end lægernes personlige arbejdsydelse At honoraret blev udbetalt periodisk på baggrund af hospitalets registrering af udførte undersøgelser og operationer og ikke på baggrund af udstedte fakturaer At selskabets indtægt hovedsagligt består af indtægter fra privathospitalet Briller anvendt til markedsføringsaktiviteter SKM SR Skatterådet bekræftede, at udlån af briller til brug for messer og i forbindelse med markedsføringsaktiviteter kan ske skattefrit til medarbejderne. Det er oplyst, at virksomheden bestemmer, hvilke stel der skal benyttes, og at de kun benyttes kortvarigt i forbindelse med konkrete markedsføringsaktiviteter på messer, markedsføringsevents og lignende. Henset til at brillerne ikke måtte tages med hjem, var det Skatterådets opfattelse, at brillerne udelukkende var stillet til rådighed for arbejdets udførelse og kunne sidestilles med egentlig arbejdstøj, der ikke anses som et personalegode, men et arbejdsredskab. Ovenstående var gældende, uanset om man som medarbejder normalt bruger briller med synskorrektion eller ej. 8

9 Personbeskatning Fri bil og stilstandsforsikringer Der har de seneste år været en del afgørelser vedrørende muligheden for at blive beskattet af fri bil, når bilerne af forskellige årsager ikke er velegnet til vinterkørsel. Samtlige afgørelser følger den nye praksis fra 2009 med, at der skal ske afmelding på motorkontoret for at undgå beskatning af fri bil, og der er sket en effektiv rådighedsberøvelse af bilen. SKM BR I afgørelsen har en hovedaktionær stillet 3 biler til rådighed af selskabet. Bilerne blev vinteropbevaret i selskabets garage. Nøglerne hertil blev opbevaret i en bankboks, som hovedaktionæren havde uhindret adgang til. Endvidere havde selskabet tegnet en stilstandsforsikring på bilerne i perioden. Det er Byrettens opfattelse, at der ikke var sket en effektiv rådighedsberøvelse af bilerne, uagtet at nøglerne var opbevaret i en bankboks, og der var tegnet en stilstandsforsikring. Det var Byrettens opfattelse, at hovedaktionæren på ethvert tidspunkt kunne anvende bilerne til privat kørsel. SKM ØLD I afgørelsen har en hovedanpartshaver haft en luksus bil stillet til rådighed for privat kørsel. Det er aftalt, at bilen ikke må anvendes i vintermånederne pga. påvirkning fra salg og grus. Bilen bliver derfor vinteropbevaret fra november marts på selskabets regning. Der er stillet en anden passende bil til rådighed i vintermånederne. Bilen blev opbevaret hos en forhandler med afmonteret batteri og andre opbevaringsforanstaltninger. Landsretten fastslog, at hovedanpartshaveren på ethvert tidspunkt kunne hente bilen og benytte den til privat kørsel, hvorfor der ikke var sket en effektiv rådighedsberøvelse. 9

10 2. ERHVERVSBESKATNING Lovgivning Ændring af kapitalafkastsatserne Genoptagelse på baggrund af Landsskatterettens afgørelse SKAT offentliggjorde et styresignal i 2011 for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene , da det var konstateret, at kapitalafkastsatsen i virksomhedsskatteloven ved en fejl var opgjort for højt. Denne fejl havde blandt andet resulteret i, at rentekorrektion i virksomhedsskatteordningen var opgjort for højt og den endelige skat derfor også blev for høj for disse personer. I forbindelse med styresignalet fremsendte mange anmodning om nedsættelse af kapitalafkastet eller omvalg i forhold til brug af virksomhedsordningen. Disse anmodninger blev afvist, da de ifølge SKAT ikke var omfattet af styresignalet. Nu har Landsskatteretten i en afgørelse afgjort, at der er hjemmel til genoptagelse i disse situationer. Landsskatteretten har i afgørelsen offentliggjort i SKM LSR underkendt, at SKAT har afvist genoptagelse af skatteansættelsen, hvis der er anmodet om ændring af overskudsdisponeringen på grund af et for højt beregnet kapitalafkast. I og med at kapitalafkastsatsen har været for høj i årene , har dette haft den skattemæssige konsekvens, at en del af virksomhedens overskud ikke har kunnet opspares, da beløbet er blevet beskattet som kapitalafkast i virksomhedsordningen. Det er nemlig ikke muligt at opspare kapitalafkast beregnet på baggrund af finansielle aktiver i virksomhedsordningen. Ved nedsættelse af kapitalafkastsatsen er konsekvensen derfor, at en større del af årets skattepligtige overskud kan spares op i virksomhedsordningen (forudsat det ikke er anset for hævet). SKAT har imidlertid praktiseret styresignalet i SKM SKAT således, at genoptagelse af sådanne situationer ikke har været mulige, da en sådan strider imod reglen om efterfølgende ændring af overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Herudover har det været SKATs opfattelse, at styresignalet ikke har hjemlet en sådan korrektion. De personligt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, har imidlertid disponeret i tillid til, at de fastsatte kapitalafkastsatser for indkomstårene har været fastsat korrekt. Derfor har de ikke haft mulighed for en anden overskudsdisponering. Derfor synes SKATs administration af genoptagelsesadgangen ikke for værende rimelig. Landsskatteretten har da også truffet en anden afgørelse, som bliver støttet af kammeradvokaten. Hvad betyder afgørelsen? Landsskatteretten har givet medhold til klager i, at der kan ske genoptagelse af skatteansættelsen efter SKM SKAT, uanset at der ikke er sket ændring af den skattepligtige indkomst. Det er ifølge Landsskatteretten ikke en forudsætning for genoptagelse, at der sker ændring af indkomsten i virksomheden. Der er i henhold til skatteforvaltningslovens 30 mulighed for at foretage et omvalg i selvangivelsen, både når der foreligger en indkomstændring foranlediget af SKAT eller den skattepligtige selv. Omfattet af denne adgang til omvalg er ifølge Landsskatteretten også den situation, hvor den forkert opkrævede kapitalafkastsats har været af betydning for klageren, da for meget af virksomhedens overskud har været tvangshævet og ikke opsparet. Ovenstående betyder, at der er hjemmel til genoptagelse, da der er sket en ændring af den praksis, som SKAT har administreret efter. Afgørelsen kan ikke anvendes som løftestang for generelle ændringer i virksomhedsordningen, herunder ind- og udtræden. Genoptagelse Alle, der tidligere har klaget over samme type af afgørelser i henhold til styresignalet fra 2011, kan forvente, at der vil blive givet medhold, hvis der er tale om analoge situationer. SKAT bliver pålagt i afgørelsen at foretage genoptagelse af årene udover den almindelige genoptagelsesfrist. I og med at SKAT har dannet egen praksis i forhold til administrationen af SKM SKAT, og denne er blevet underkendt af Landsskatteretten, bør der være adgang til ekstraordinær genoptagelse i henhold skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 7. Herudover er der i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 2 mulighed for genoptagelse indtil den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det betyder, at indkomståret 2010 bliver forældet pr. 1. maj Der er endnu ikke offentliggjort styresignal fra SKAT vedrørende denne genoptagelsesadgang, hvorfor fristen på 6 måneder for genoptagelser løber fra den 15. oktober 2013 til den 14. april Ejendomsvurderinger Overgangsreglerne indtil nyt vurderingssystem er indført Lovforslag vedr. administration af de offentlige vurderinger, i perioden frem til at der er vedtaget og indført et nyt ejendomsvurderingssystem, er sendt i høring den 19. november

11 Erhvervsbeskatning I forbindelse med finanslovsforhandlinger er lovforslaget blevet tiltrådt af de i finansloven deltagende partier, og det kan derfor forventes vedtaget i nuværende form. Lovforslaget vil medføre, at de offentlige vurderinger for private boliger pr. 1. oktober 2011 bliver videreført til 1. oktober For private ejendomme bliver der givet et nedslag i den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2013 på 2,5%. Denne nedsættelse omfatter både den samlede offentlige vurdering, men også grundværdierne. Derfor vil det være de færreste, der opnår en besparelse, da de enten betaler ejendomsværdiskat af vurderingen % eller vurdering 2002, da denne værdi er lavere end den seneste offentlige vurdering. Det vil ligeledes ikke være alle, der opnår en besparelse i grundskyldsbetalingen, da der alene sker en nedsættelse af grundværdien, som man imidlertid ikke opnår nogen glæde af, hvis man betaler grundskyld af grundskyldsskatteloftet. Hvis grundskyldsskatteloftet indtil den 1. oktober 2015 fortsat er lavere end den offentlige grundværdi, vil grundskyldsskattebetalingerne bliver forhøjet årligt med mellem 3-7% (det delvise skattestop på grundskyld). For erhvervsejendomme bliver den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2012 videreført til den 1. oktober Der bliver for nyopførte ejendomme i årene 2013 og 2014 foretaget en ny vurdering. Påklage af den offentlige vurdering Der er ikke mulighed for genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011 for private ejendomme, eller vurderingen pr. 1. oktober 2012 for erhvervsejendomme, før foråret Det vil sige samtidig med offentliggørelse af vurderingen pr. 1. oktober 2015 efter det nye vurderingssystem. Fristen for genoptagelse vil løbe frem til den 1. juli Det samme gør sig gældende for de fremskrevne vurderinger pr. 1. oktober 2013 og 2014 samt for vurderinger af nye ejendomme i samme periode (dog forventes der at blive en særlig mulighed for påklage af vurderinger på nye ejendomme i 2013 og 2014). Nuværende klageadgang suspenderes Med virkning pr. 1. januar 2013 blev der ændret i adgangen til klage og genoptagelse af den offentlige vurdering. Det er alene muligt at påklage den offentlige vurdering frem til den 1. juli i året efter vurderingsåret. Denne påklage gælder alle forhold, herunder også værdiansættelse. Denne klageadgang er suspenderet til offentliggørelse af den offentlige vurdering pr. 1. oktober Adgangen til genoptagelse gælder til og med den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne adgang til genoptagelse gælder alene, hvis der er faktuelle fejl i vurderingen. Det kan eksempelvis være ændrede planforhold, ændring i BBR eller lignende. Denne ekstraordinære adgang til genoptagelse forventes også suspenderet, da SKAT formentligt vil anlægge den betragtning, der er sket suspension af den gennerelle klageadgang. Det anbefales, at der fremsendes anmodning om vurdering efter vurderingslovens 4, hvis der er sket retlige ændringer i grundlaget for den offentlige vurdering. Skattefri, grænseoverskridende virksomhedsomdannelse Lov nr af Med de foreslåede regler udvides adgangen til at anvende bestemmelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse til også at omfatte tilfælde, hvor en virksomhed omdannes til et selskab, der er registreret i et EØS-land (der ikke samtidig er et EU-land), hvis selskabet enten er fuldt skattepligtigt efter selskabsskattelovens 1, stk. 6, som følge af ledelsens sæde eller begrænset skattepligtigt efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, som følge af at selskabet ved omdannelsen får et fast driftssted her i landet. Det er en betingelse, at det pågældende EØS-selskab svarer til et dansk aktie- eller anpartsselskab, og at der mellem Danmark og det EØS-land, hvori selskabet er hjemmehørende, er indgået en aftale om udveksling af oplysninger i skattesager. Der henvises til afsnit , hvor baggrunden herfor er beskrevet nærmere. Ændringen skal have virkning for skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato den 1. januar 2013 eller senere. Det vil sige, at en virksomhedsejer som udgangspunkt vil kunne foretage en omdannelse til et EØSselskab fra og med indkomståret 2013, forudsat at virksomhedsomdannelseslovens betingelser i øvrigt er opfyldt, herunder betingelsen om at omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. Ingen fradrag for udgifter til bestikkelse L47 - vedtaget Reglerne om virksomheders fradrag ændres, således at det direkte af lovgivningen fremgår, at en virksomhed ikke kan fradrage udgifter til bestikkelse, uanset om bestikkelse er lovlig eller ulovlig efter lovgivningen i den stat, hvor bestikkelsen foretages. Ændringen er knyttet til de ydelser, der er omfattet af straffelovens 299, stk. 2. Det er ikke afgørende, hvorledes ydelsen til den private modtager betegnes, f.eks. provision, kommission, konsulenthonorar eller direkte som bestikkelse. Det afgørende er, om ydelsen har en sådan karakter, at den er omfattet af definitionen af bestikkelse i straffelovens 299, stk. 2. Det er tilstrækkeligt for, at ydelsen ikke er fradragsberettiget, at ydelsen ville være omfattet af straffelovens bestemmelser, hvis ydelsen her i landet blev givet af en virksomhed til en privat person, virksomhed, organisation eller forening. Det er efter forslaget således uden betydning, at den foretagne bestikkelse ikke er strafbar efter straffelovens bestemmelse, fordi den er ydet i en fremmed stat, hvor bestikkelse er lovlig. 11

12 Erhvervsbeskatning Samtidig foreslås det, at der heller ikke skal være fradragsret for udgifter til bestikkelse af voldgiftsdommere, der er omfattet af straffelovens 304 a, så begrænsningen af fradragsretten omfatter alle de former for bestikkelse, der er omfattet af straffeloven. Forslaget skal have virkning for udgifter, der afholdes i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere. Udgifter til selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikringer L 103 Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til forsikringer, som dækker driftstab eller i øvrigt er tegnet for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten fra virksomhedens drift. Der er således tale om driftsomkostninger (statsskattelovens 6, stk. 1, litra a). Med virkning fra indkomståret 2015 er der indført fradragsret for selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til præmiebetalinger til frivilligt tegnede syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende egen person. Det er en forudsætning, at der er tale om forsikringer, som er omfattet af sygedagpengeloven eller arbejdsskadesikringsloven. Under samme forudsætning er der med virkning fra indkomståret 2015 indført fradragsret for udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende en medarbejdende ægtefælle. Det er en betingelse, at der er tale om en medarbejdende ægtefælle i skattelovgivningens forstand. Fra indkomståret 2015 er der fradragsret for præmiebetalinger vedrørende en medarbejdende ægtefælle, uanset om præmiebetalingen foretages af den selvstændigt erhvervsdrivende eller af den medarbejdende ægtefælle. Udgifterne kan efter ægtefællernes eget valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos enten den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ligesom fradraget i dag for selvstændigt erhvervsdrivendes indbetalinger til personligt medlemskab af en A-kasse. Det foreslås i L103, at virkningstidspunktet for reglerne om fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikringer fremrykkes, så lempelserne får virkning fra indkomståret 2014 i stedet for først fra indkomståret

13 Erhvervsbeskatning Praksis Fri bil luksuriøst præg SKM ØLR Der skulle ifølge Østre Landsret ske beskatning af fri bil efter de almindelige beskatningsregler, selvom der var tale om en specialindrettet bil. Klageren var tømrermester og havde i forbindelse med denne virksomhed anskaffet en Mercedes. Bilen var specialindrettet, da bagsæderne var pillet ud af bilen, på trods af at det var en femdørs bil. I stedet var der isat reoler i begge sider af bilen. Bilen var indregistreret på papegøjeplader. Det blev til Landsretten oplyst, at klageren alene anvendte bilen i forbindelse med mindre reparationsarbejder hos kunder, gennemgang og justering af tidligere udført arbejde og opsyn med igangværende projekter. I det væsentligste anvendte han bilen i forbindelse med ikke håndværksmæssige opgaver. Bilen var også indregistreret på papegøjeplader, da bilen blev anvendt privat. Østre Landsret vurderede ud fra disse oplysninger, at der ikke var et erhvervsmæssigt behov for indretningen, hvorfor bilen ikke skulle anses for værende en specialindrettet bil. Derfor skulle der ske beskatning efter reglerne for fri bil, hvorefter der sker rådighed af bilen og ikke beskatning af den faktiske anvendelse. Det er helt afgørende, når der bliver stillet en bil til rådighed for en medarbejder, at der er konkret erhvervsmæssigt behov for den indretning/tilretning, der bliver foretaget i bilen. Hvis ikke dette er tilfældet, er der ikke tale om en specialindrettet bil. Derfor skal der ske beskatning af rådigheden, og når bilen samtidig er indregistreret på papegøjeplader, så er det tilkendegivet, at bilen anvendes privat. Dermed sker der beskatning af fri bil for hele den periode, hvor bilen har været stillet til rådighed af arbejdsgiver. Er der derimod et konkret erhvervsmæssigt behov for specialindretning, skal der alene ske beskatning af den faktiske private anvendelse. Dvs. de faktiske kørte ture. Er bilen samtidig indregistreret på papegøjeplader, så pålægger man sig selv bevisbyrden for, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel. Vi ser ofte, at biler ved en fejl er blevet indregistreret på papegøjeplader. Ofte er forklaringen, at dette er en tryghedsindregistrering eller en sikkerhed for, at hvis der bliver behov herfor, så kan bilen anvendes privat. Dette er imidlertid en falsk tryghed, da der som udgangspunkt skal ske beskatning af fri bil. I stedet skal det henvises til, at hvis det er en gulpladebil, så har man mulighed for at købe dagsbeviser og dermed undgå lange og opslidende skattesager. Hensættelserne til vedligeholdelse SKM HR Højesteret anså ikke hensættelser til vedligeholdelsesforpligtigelser i henhold til en leasingaftale for værende fradragsberettigede driftsudgifter. Det var ifølge Højesteret en forudsætning for skattemæssige fradrag for vedligeholdelsesudgifter, at udgifter var blevet afholdt. Et flyselskab havde leaset nogle fly. I henhold til leasingaftalen var der en vedligeholdelsesforpligtigelse, som var en forudsætning for leasingen. Derfor ønskede selskabet skattemæssige fradrag for det afsatte beløb til fremtidig opfyldelse af vedligeholdelsesforpligtigelsen. Højesteret konkluderede, at der ikke forelå en retlig forpligtigelse til afholdelse af udgifterne, før de reelt var blevet afholdt. Derfor kunne der ikke foretages fradrag for udgifterne efter en omkostningsbetragtning. Vi er enige i dommen, og det er derfor korrekt, at vedligeholdelsesudgifter først er fradragsberettigede, når de bliver afholdt. Udtagelsen hertil kan være situationen, hvor man yder en garanti på et solgt produkt, og der i den forbindelse også foreligger en serviceforpligtigelse. Dvs. at man som sælger er forpligtiget til at servicere det pågældende aktiv inden for garantiperiode. Det kunne eksempelvis være ved salg af møller. I så fald vil man på baggrund af tidligere erfaringer kunne foretage en skattemæssig hensættelse til disse serviceforpligtigelser og dermed opnå løbende fradrag i henhold til forventningerne om, hvor store disse udgifter vil blive. Fradragsretten forudsætter, at der er en sammenhæng mellem garanti og serviceforpligtigelsen. Arbejdsudleje SKM SKAT Reglerne for arbejdsudleje blev skærpet med virkning fra 19. september 2012, og vi henviser til publikationen 1. halvår 2013 for en gennemgang af de skærpede regler har været præget af mange afgørelser fra Skatterådet med stillingstagen til, om et givent stykke arbejde er omfattet af de skærpede regler eller ej. SKAT har udsendt Styresignal for fortolkning af reglerne for arbejdsudleje inden for transportbranchen. Vi beskriver nedenfor udvalgte afgørelser vedrørende arbejdsudleje afgørelser, hvor der bliver taget stilling til, om der er tale om et stykke arbejde, der er integreret i den danske virksomheds forretningsområde, og om arbejder kan anses for outsourcet på permanent basis. Ikke integreret i den danske virksomheds forretningsområde SKM SR Afgørelsen fra Skatterådet tager stilling til, hvorvidt det anses for at være en integreret del af det danske forretningsområde, når en konkret opgave hidtil har været løst af et udenlandsk koncernselskab. Det svenske selskab afholder udgifter til svenske vikarer til oplæring af nyansatte medarbejdere i det danske selskab med henblik på, at IT-serviceopgave skal flyttes fra det svenske selskab til det danske selskab. Opgaver har hidtil været løst af vikarer i det svenske selskab, men nu er det meningen, at opgaven overdrages til det danske selskab. Det danske selskab ansætter nye medarbejdere til fremover at udføre opgaven, og de svenske vikarer, 13

14 Erhvervsbeskatning som er betalt af det svenske selskab, skal foretage en oplæring af de nye medarbejdere i op til ½ år. Det er skatterådets opfattelse, at der ikke er tale om arbejdsudleje, idet de svenske vikarer udfører arbejde på en opgave, der endnu ikke anses for en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Der er i afgørelsen henset til, at der er tale om flytning af en ITopgave inden for samme koncern, der har en dansk og svensk virksomhed, og hvor denne IT-opgave ifølge de foreliggende oplysninger hidtil alene har været varetaget af den svenske virksomhed. Det er forudsat i afgørelsen, at den anførte tidshorisont på ½ år svarer til den tid, det tager at få opgaven inkorporeret i den danske virksomhed. Delvist integreret i den danske virksomheds forretningsområde SKM SR Afgørelsen fra Skatterådet tager stilling til, hvorvidt restaurerings- og vedligeholdelsesopgaver anses for at være en integreret del af en udlejningsvirksomheds forretningsområde. Skatterådet bekræfter, at såfremt der er tale om større og enkeltstående restaurerings- og vedligeholdelsesopgaver på bygninger til udlejning til privat beboelse, er det ikke omfattet af reglerne for arbejdsudleje. Når der derimod er tale om løbende vedligeholdelsesopgaver, der er nødvendige som led i at drive udlejningsvirksomhed, er det Skatterådets opfattelse, at der er tale om opgaver, der er integreret i virksomheden og dermed anses for omfattet af reglerne for arbejdsudleje. Integreret del af virksomhedens forretningsområde SKM SR Skatterådet har i afgørelsen truffet afgørelse om, at selvom der oprettes en ny virksomhed, hvor servicemedarbejdere overflyttes til, vil der stadig være tale om arbejdsudleje. Virksomhedens forretningsområde er udlejning og salg af fast ejendom. Der er blandt andet ansat 8 servicemedarbejdere i virksomheden, som varetager den løbende servicering og vedligeholdelse af ejendommene i virksomheden. Disse medarbejdere udfører alene mindre løbende håndværksopgaver på selskabets ejendomme. Ved indgåelse af erhvervslejemål aftales det ofte, at det er udlejer, som er forpligtet til at ombygge lejemålet, således at det passer til lejers behov. Til disse opgaver anvendes altid eksterne håndværkere enten danske eller udenlandske håndværkere. Det er skatterådets opfattelse, at sådanne ombygnings- og istandsættelsesopgaver må anses for at forekomme jævnligt i tilfælde af gen- og ny udlejning af lejemålene og derfor må være et naturligt og nødvendigt arbejde i forhold til udlejningsvirksomheden. Derfor anses disse opgaver for at være en integreret del af virksomhedens forretningsområde, og der vil være tale om arbejdsudleje, når der anvendes udenlandske håndværkere til opgaverne. Da opgaverne lægges ud fra opgave til opgave, er der heller ikke tale om permanent outsourcing, idet det ikke er den samme udenlandske virksomhed, som anvendes til alle opgaverne. Virksomheden overvejer at oprette en ny virksomhed, hvori de 8 servicemedarbejdere overflyttes til. Det vil dog forsat være den nuværende virksomhed, som indgår aftaler om ombygnings- og istandsættelsesopgaver med de udenlandske håndværkere. Skatterådet anser forsat disse opgaver for at være en integreret del af virksomhedens forretningsområde, uanset at virksomheden ikke længere har ansat medarbejdere til at foretage sådanne opgaver. Opgaven anses heller ikke for at være outsourcet på permanent basis, når det fra opgave til opgave vurderes, hvem der skal løse den pågældende opgave. Såfremt de løbende vedligeholdelsesopgaver alene varetages af den nye virksomhed, og de egentlige ombygningsopgaver i forbindelse med indgåelse af lejemål udlægges til den samme udenlandske virksomhed, er Skatterådet enig i, at der er tale om permanent outsourcing. Integreret del af den danske virksomheds forretningsområde SKM SR Skatterådet har i afgørelsen bekræftet, at der også er tale om arbejdsudleje, når et udenlandsk moderselskab udlejer medarbejdere til et dansk datterselskab. Dette er begrundet i, at medarbejderne udlejes til at udføre arbejde i Danmark for den danske virksomhed, og at medarbejderne skal udføre serviceopgaver inden for skov- og plantagevirksomhed, som er det danske datterselskabs forretningsområde og dermed udgør en integreret del af det danske datterselskabs virksomhed. Integreret del af den danske virksomheds forretningsområde SKM SR Skatterådet har i afgørelsen truffet afgørelse om, at en montageopgave ikke anses for outsourcet på permanet basis, idet virksomheden sælger en samlet pakke til sine kunder, der udover produktionsanlæg omfatter selve projekteringen og montagen. Den ene underleverandørs ydelse har ikke den fornødne individualisering og klare afgrænsning fra de ydelser, som virksomheden får udført fra andre underleverandører, da der anvendes flere underleverandører til samme opgave. Derudover udlægges montageopgaven fra opgave til opgave. Skatterådet bekræfter, at såfremt der indgås en eksklusivitetsaftale med en udenlandsk underleverandør, og denne aftale medfører, at der ikke anvendes andre underleverandører til samme opgave, vil opgaven kunne anses for at være permanent outsourcet, og der vil ikke være tale om arbejdsudleje. Solceller indgår i skattefri virksomhed SKM SR En skole, som er omfattet af selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 5, er fritaget for skattepligt. Fritagelsen gælder dog ikke for indtægt ved produktion af elektricitet og varme. Skatterådet bekræftede, at en skole, som anvendte nettoafregningsordningen med årlig afregning, ikke var skat- 14

15 Erhvervsbeskatning tepligtig af produceret el, da der ikke skete et nettosalg til det offentlige net. Producenter af energi fra vedvarende energianlæg (VEanlæg), der er tilsluttet forsyningsnettet (el- eller varmenettet), er som udgangspunkt indkomstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, jf. SL 4. Indkomsten skal opgøres efter de almindelige regler for indkomstopgørelse. Produktion af el fra energianlæg, der ikke er tilsluttet forsyningsnettet, er ikke skattepligtig, jf. Den juridiske vejledning , afsnit C.C.4.5.1, modsætningsvis. Skolen H1 s solcelleanlæg er tilsluttet det offentlig elforsyningsnet. Det skal derfor afgøres efter selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 5, om skolen er skattepligtig af indtægten. Skolen er som selvejende institution fritaget for skattepligt, jf. selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 5. Dette gælder, selvom skolen har aktiviteter i form af produktion af elektricitet og varme, som medfører, at betingelserne i bestemmelsens 1. pkt. ikke er opfyldt, dvs. selvom indtægterne fra disse aktiviteter ikke udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål. Skattefritagelsen gælder dog ikke for selve indtægten ved produktion af elektricitet og varme. Dette gælder ifølge cirkulæret nr. 147 af 6. september 2000, uanset hvem der aftager elektriciteten eller varmen. Lånene havde ikke nogen erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden i øvrigt, hvorfor de ansås for værende en hævning i hæverækkefølgen. Det er alene erhvervsmæssigt begrundede udlån fra virksomhedsordningen, som ikke anses for værende en hævning, når der sker udlån fra virksomhedsordningen. Dette gælder, uanset om der sker udlån til eget selskab, nærtbeslægtede eller 3. mand. Der er praksis for både udlån til eget selskab og nærtståendes lån. Det vil alene være kredit, udlån til hjælp/sikring af leverandør/kunde og sælgerfinansiering, der vil kunne blive anset for værende erhvervsmæssigt begrundede lån og derfor kan op-rettes i virksomhedsordningen uden konsekvenser for hævningerne. Det er i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om et erhvervsmæssigt lån, irrelevant, at man kan opnå et bedre afkast ved udlån til nærtstående eller 3. mand. Pengeanbringelse anses derfor ikke for værende erhvervsmæssige lån. Med højesterets dom er det nu afgjort endeligt, at der skal være en erhvervsmæssig begrundelse for alle lån, der bliver foretaget fra virksomhedsordningen, hvis der ikke skal være tale om en skattemæssig hævning. Ifølge forarbejderne til bestemmelsen er denne indsat for at undgå, at skoler m.v. bliver skattepligtige af alle deres indtægter, når de sælger elektricitet til det offentlige net. Det har således ikke været forudsat, at alene skolens eget forbrug kunne udløse denne skattepligt. Efter SKATs opfattelse har det derfor heller ikke været hensigten, at bestemmelsen i 3, stk. 1, nr. 5, om, at selve indtægten ved produktionen skulle beskattes, skulle føre til beskatning af skolens eget forbrug. Efter SKATs opfattelse vil skolen derfor ikke være skattepligtig af eget forbrug af el fra skolens solcelleanlæg. Det er oplyst, at solcelleanlægget producerer kwh, og at skolens forbrug er kwh. Der fremkommer derfor ikke noget nettosalg til det offentlige net og dermed ikke nogen indtægt til beskatning. Vores bemærkninger Afgørelsen er et udmærket eksempel på administrativt tunge regler, idet samspillet med regler for skattefrie institutioner ikke levner plads til at bortse fra sideaktiviteter (som lovgiver ikke havde for øje, da regler om solceller m.v. blev indført og derfor ikke fik indsat en undtagelse herfor). Virksomhedsordningen Udlån fra virksomhedsordningen SKM HR Klager drev en lægepraksis, hvor der skete beskatning efter virksomhedsordningens principper. I indkomstårene 2001 og 2002 havde indehaveren udlånt henholdsvis DKK og DKK til eget selskab. Selskabet skulle anvende låneprovenuet til investering i værdipapirer. Erhvervsmæssig virksomhed Anerkendt kunstner ikke anset for selvstændig erhvervsdrivende SKM HR En anerkendt kunstner kunne ikke anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der ikke kunne ske modregning af underskud herfra i anden personlig indkomst. Højesteret afgjorde, at afholdelse af udgifterne til kunstnerens virksomhed ikke var en forudsætning for erhvervelse af lønindkomsten som forstander, og arbejdsindsatsen stod desuden ikke mål med afkastet heraf. Klager arbejdede som forstander og havde ved siden af en virksomhed som kunstner. Han havde haft flere udstillinger og var på baggrund af omfanget heraf at betegne som en anerkendt kunstner. Derfor blev der på ingen måde stillet spørgsmål til intensiteten dvs. omfanget af virksomheden. Højesteret bestrider desuden ikke på nogen måde, at klageren både er fagligt kompetent, dygtig og en anerkendt kunstner. 15

16 Erhvervsbeskatning Derimod var der ifølge Højesteret ikke udsigt til, at virksomheden på den korte bane ville kunne blive overskudsgivende, og i et sådant omfang at det ville honorere klagerens arbejdsindsats. Der har gennem de seneste år udviklet sig en praksis, hvor der foretages en samlet vurdering af en virksomhed ud fra kriterierne intensitet og rentabilitet. Det er ifølge denne praksis tilstrækkeligt, at alene en af disse forudsætninger ikke er opfyldt, og der dermed ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Intensitet måles i forhold til primært omsætningens størrelse, hvorfor der er relativt mange virksomheder, der opfylder dette kriterium. Hvis intensiteten er acceptabel, vil der i stedet blive foretaget en rentabilitetsvurdering af virksomheden. Denne rentabilitets vurdering har tidligere bygget på, at virksomheden skal give overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger og før finansielle poster. Var dette tilfældet, ville der være tale om erhvervsmæssig virksomhed. Denne praksis har imidlertid udviklet sig til, at der også skal være en tilfredsstillinde forrentning af den investerede kapital og arbejdskraft. Er dette ikke opfyldt, vil der ikke være tale om erhvervsmæssig virksomhed med de deraf følgende konsekvenser. Højesteret påpeger også i dommen, at normalt vil en kunstners virksomhed udvikle sig fra en ikke erhvervsmæssig virksomhed til en erhvervsmæssig virksomhed. Denne udvikling vil typisk ske i takt med den offentlige anerkendelse af kunstnerens arbejde. Ifølge Højesteret var kunstneren ikke nået dertil, hvorfor der ikke kunne godkendes fradrag for underskud. Stutteri SKM BR Byretten anså ikke et stutteri for værende erhvervsmæssig virksomhed på baggrund af udtalelser fra synsog skønsmanden. Stutteriet havde gennem en årrække givet underskud, og der var ikke udsigt til, at der ville kunne realiseres overskud. Herudover vurderede syns- og skønsmanden, at stutteriet ikke var drevet sædvanligt og forsvarligt. Klageren havde i indkomstårene 2006 og 2007 realiseret skattemæssige underskud ved stutteriet på henholdsvis DKK og DKK Der var sket en opskrivning af besætningen pr. 31. december 2008, hvilket havde resulteret i en forbedring af stutteriets resultat. Denne opskrivning var imidlertid ikke blevet fulgt op af en tilsvarende forøgelse i omsætningen, hvorfor denne ikke blev tillagt betydning. Endeligt var begrundelse for de årlige resultater, at indehaverende havde været syg, og dette var blevet efterfulgt af den finansielle krise. Østre Landsret tillagde ikke ovenstående forhold anført af klageren betydning, men henså i stedet primært til syns- og skønsmandens vurderinger. Da ejendommen ikke var drevet sædvanligt og forsvarligt, og der samtidig ikke var udsigt til overskud, kunne der ikke anerkendes fradrag for underskud. Der er efter ovenstående indkomstår, som har været påklaget, blevet fremsat et styresignal i SKM SKAT, som efter SKATs opfattelse er en lempelse af praksis. Ifølge dette styresignal skal der være en indkøringsfase for stutterivirksomhed, da det normalt kræver en vis periode, inden man har oparbejdet en besætning og en viden, der gør, at virksomheden må kunne forventes at kunne blive rentabel. I den konkrete dom er indkøringsfasen udløbet, og den ændrede praksis var ikke gældende på dette tidspunkt. Herudover kræves det, at man anvender certificerede trænere og driver en professionel avl. Dette var ikke tilfældet, da syns- og skønsmanden vurderede, at stutteriet ikke blev drevet sædvanligt og forsvarligt. Det er overordentligt vanskeligt at drive bl.a. stutteri rentabelt, særligt ift. den skærpede praksis, der har udviklet sig de seneste år, hvor SKAT primært vurderer en virksomhed ud fra intensitet og rentabilitet. Fradrag for tab på valutaterminskontrakter SKM LSR og SKM LSR Der har været nogle afgørelser fra Landsskatteretten omhandlende valutaterminskontrakter/valutaswapaftaler og muligheden for løbende fradrag på disse. Forudsætningerne for løbende fradrag efter kursgevinstloven har i henhold til den gældende praksis været, at der skulle ske afdækning af en erhvervsmæssigrisiko. Ovenstående afgørelser er de eneste offentliggjorte, men der er flere på vej ifølge SKAT. Konklusionen for nuværende er, at der sker et skifte fra en omkostningsminimering til, at der alene skal være tale om en risikodækning. Landsskatteretten har i de offentliggjorte afgørelser lagt til grund, at der ikke er tale om en risikoafdækning. Det er en forudsætning for, at der foreligger en risikoafdækning, af følgende forhold er opfyldt: 1) Indgåelse af terminskontrakter til afdækning af risikoen på valutalån, hvor danske kroner er en af valutaerne, anses for risikoafdækning 2) Terminskontrakter, der er indgået til afdækning af en betalingsforpligtigelse i relation til lånet, anses for værende afdækning af risiko 3) Valutaterminskontrakten må ikke overstige lånet, hvorpå der sker afdækning af en risiko. I afgørelsen i SKM LSR skete der afdækning blandt 2 udenlandske valutaer (herunder euro), og valutaterminskontrakten var ca. 6 gange større end valutalånet. Derfor vurderes det af Landsskatteretten, at der i stedet var tale om spekulation i udnyttelse af rente- og valutaforskelle. I SKM LSR var der sket afdækning af et lån i danske kroner og et lån i schweizer frank. Baggrunden for denne afdækning var ifølge klageren, at han ønskede en minimering af sine finansielle udgifter. Landsskatteretten konkluderede også i denne afgørelse, at det var en forudsætning for fradrag, at der skete en afdækning af en erhvervsmæssig risiko. Et ønske om omkostningsminimering var derfor ikke tilstrækkeligt. Ved indgåelse af en 16

17 Erhvervsbeskatning terminskontrakt i CHF forøgede klageren sin risiko for kursudsving, og derfor var der ikke tale om en risikoafdækning, og der kunne derfor ikke godkendes fradrag for kurstabet. Ovenstående afgørelser er som sagt de første af flere, og der vil helt klart være et behov for, at der sker en opsummering af denne nye praksis. Tilsyneladende tyder alt på, at der alene kan opnås fradrag, hvis der sker en risikoafdækning i forhold til den erhvervsmæssige drift eller finansielle poster. Hvis man på nogen måder opnår en forøget risiko, eller der alene er tale om en begrænsning af udgifter, vil der ikke blive godkendt fradrag, medmindre man er næringsdrivende med finansielle instrumenter. Det er dog vores opfattelse, at henset til at der ikke kan opnås forhøjet afregningssats, vil der fortsat ske en disponering, således at produktionen svarer til det løbende forbrug. Derfor vil muligheden for skattemæssige afskrivninger til modregning i salget af el have en begrænset effekt. Afskrivninger Patentrettigheder SKM SR Der kunne foretages straksafskrivning efter afskrivningsloven på patentrettigheder, der var anskaffet af et moderselskab. Det ændrede ikke på fradragsretten, at den erhvervsmæssige aktivitet i det erhvervende selskab blev gennemført ved leje af arbejdskraft fra det sælgende selskab. Der er følgende betingelser, der skal være opfyldt, hvis der skal kunne opnås fradrag for afskrivninger på immaterielle rettigheder fuldt ud i anskaffelsesåret: 1) Der skal være tale om erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder 2) Købet skal ske i tilknytning til en erhvervsmæssig virksomhed 3) Fradraget skal foretages i det år, hvor udgiften til anskaffelse er afholdt. Skoles investering i solcelleanlæg SKM SR Efter utallige ændringer af reglerne for vedvarende energianlæg er det primært private og fællesanlæg, der er interessante, da de bl.a. modtager en højere afregningspris pr. kwh. Der er dog imidlertid ikke længere tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger på investeringen eller ske anvendelse af virksomhedsordningen. For erhvervsdrivende kan der fortsat foretages skattemæssige afskrivninger på anlægget, hvis det indgår i en erhvervsmæssig virksomhed. Derimod kan der ikke opnås forhøjet afregningssats, og der kan ikke ske tilmelding til nettomålerordningen. Det sidste har stor betydning for effektivitet/udnyttelsesgraden på anlægget. Derfor bør der ske en nøje optimering, således at anlæggets produktion løbende bliver anvendt i virksomheden med henblik på opnåelse af den størst mulige energibesparelse. Derfor er det da også mest interessant for virksomheder, der ikke har fradrag for elafgifter, at foretage investering i vedvarende energianlæg, da de har den størst potentielle besparelse. Skoler har i den forbindelse været interessante, når der bare ses bort fra, at de som oftest ikke er skattepligtige og derfor ikke har mulighed for anvendelse af de skattemæssige afskrivninger. Nu har Skatterådet imidlertid taget stilling til, at sådanne skolers eventuelle salg af el anses for værende erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor der kan ske anvendelse af afskrivninger. Alle disse betingelser blev af Skatterådet anset for værende opfyldt. I den forbindelse havde det blandt andet ingen betydning, at den erhvervsmæssige virksomhed blev drevet ved leje af medarbejdere fra det sælgende selskab. Ifølge Skatterådet var der ikke i forhold til bestemmelsen nogen nærmere afgrænsning af, hvad der forstås ved erhvervsmæssig virksomhed. Dog gælder der ifølge bemærkninger til loven, at i forbindelse med straksafskrivning er det ikke en forudsætning for fradrag, at der sker en erhvervsmæssig anvendelse i aftaleåret. Derfor er der ikke krav om erhvervsmæssig anvendelse i anskaffelsesåret, og det vil også i den forbindelse være uden betydning, om virksomheden drives ved leje af arbejdskraft fra koncernforbundne selskaber. Det er helt afgørende at have ovenstående for øje, da der som udgangspunkt alene er fradrag for driftsudgifter, der knytter sig til den løbende drift, eller fradrag for afskrivninger, når aktivet er leveret til en igangværende virksomhed og indgår i driften af denne. Vindmøller SKM SR Skatterådet kunne bekræfte, at anskaffelsen af to husstandsvindmøller, kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Derfor kunne erhvervelserne indgå i virksomhedsordningen. De to vindmøller skulle anvendes til henholdsvis produktion og salg til el-nettet samt levering af el til stuehuset og forsyning til driftsbygninger i landbruget med salg af overskudsproduktionen. Der var fremlagt budget for møllerne, der viste, at den påtænkte drift var rentabel. 17

18 Erhvervsbeskatning Husstandsvindmøllerne var begge på 25 kw, hvorfor de samlet set ville kunne producere ca kwh pr. år. Skatterådet kunne bekræfte i henhold til svar fra Skatteministeriet, at en husstandsvindmølle, der primært sælger strøm til nettet og alene i mindre omfang leverer strøm til den private bolig, anses for værende fuldt ud erhvervsmæssigt anvendt. Derfor kan der foretages skattemæssige afskrivninger efter den almindelige saldometode, da møllen er på mindre en 1 mw. Den anden husstandsvindmølle kunne ligeledes afskrives fuld ud, da det alene var produktion til driftsbygningerne, og den overskydende produktion blev solgt. Derfor havde denne ligeledes ifølge Skatterådet en udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. Derfor skulle denne ligeledes afskrives sammen med øvrige udelukkende erhvervsmæssigt anvendte driftsmidler. Med virkning fra og med 11. juni 2013 er det ikke længere muligt for virksomheder at opnå en forhøjet afregningspris på DKK 1,30. Det er dog fortsat muligt at opnå skattemæssige afskrivninger, hvis der er tale om et erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel, der er anskaffet af en erhvervsmæssig virksomhed. Hvis husstandsvindmøllen ikke indgår i anden drift, vil den af SKAT kunne blive vurderet som en selvstændig virksomhed. Det betyder, at den skal være overskudsgivende på sigt. Landbrug og vindmølle to selvstændige virksomheder SKM SR Skatterådet kunne ikke bekræfte, at avancen ved salg af en vindmølle kunne modregnes i afskrivningsgrundlaget for driftsmidlerne i et landbrug. Skatterådet vurderede, at der var tale om to selvstændige virksomhed, hvorfor der skulle føres to separate driftsmiddelsaldi. Spørgeren drev henholdsvis et landbrug, som havde drift ved planteavl og svineproduktion. Herudover var der anskaffet en vindmølle på 0,75 mw. Vindmøllen havde været afskrevet på en særskilt saldo efter afskrivningslovens 5C, hvilket imidlertid ikke var korrekt, hvorfor dette ikke havde selvstændig betydning for svaret. Skatterådet udelukker ikke, at der kan være tale om en virksomhed, men oplyser, at der skal henses til bogføringen, afskrivningerne og mulighederne for at afsætte aktivitet selvstændigt. Det har også betydning, om vindmøllen kan fungere ved sig selv, eller det er en forudsætning, at den udnyttes i tilknytning til anden drift. Der bliver af Skatterådet lagt afgørende vægt på, at der af vindmøllens samlede produktion på 1,6 mio. kwh bliver solgt 95% af disse. Derfor er der ifølge Skatterådet tale om en selvstændig virksomhed, og der skal ske afskrivning på en selvstændig afskrivningssaldo. Det betyder også, at når det sidste aktiv bliver solgt, så skal der ske beskatning af negativ driftsmiddelsaldo ophør af virksomhed. I modsætning til SKM SR, så er der her tale om en selvstændig virksomhed. Dette skal ses i forhold til, at der i denne afgørelse var tale om mindre møller, der derfor naturligt indgik i den øvrige drift. Derimod er der her tale om en mølle af en væsentlig størrelse, der dermed bliver anset for en selvstændig virksomhed, uanset at der sker levering af strøm til landbruget. Vi ser oftere og oftere problematikkerne omkring en eller flere virksomheder se indlæg herom under erhvervsbeskatning lovgivning. Kommanditselskaber og kommanditister Værdiansættelse af gæld ved afståelse SKM ØLR I forbindelse med salg af andele i et skibs K/S skulle der ske opgørelse af salgssummen som den kontante afståelsessum tillagt kursværdien af aktivets gældsposter. På trods af at der forelå non recourse betingelser på lånene, skulle der ske kursfastsættelse af den del af gælden, der ikke var omfattet af skibets værdi. Klageren var ikke enig i, at den ikke dækkede gæld i K/S et skulle fastsættes til kurs 79,08. Ifølge klageren var der ikke dækning herfor, hvorfor salgssummen skulle sættes til den kontakte salgssum tillagt den overtagne gæld, der kunne rummes i skibets værdi. Der havde været indhentet erklæring fra syns- og skønsmanden, som konkluderede, at den del af den overdragne gæld, der ikke kunne rummes i skibets værdi, ligeledes havde en kurs. Baggrunden for denne vurdering var, at der på trods af non recourse betingelser dvs. at banken ikke kunne få større udbetaling end pantets værdi så var der ikke sket misligholdelse af lånet. Derfor havde dette fortsat kursværdi, der var forskellig fra 0. I forbindelse med overdragelse af K/S anparterne skulle der ske en avanceopgørelse, hvor salgssummen ifølge afskrivningsloven skal kontantomregnes. Her havde den fastsatte kurs derfor betydning. Gælden, der kunne rummes i pantet, blev derfor fastsat til kurs 100 og resten til kurs 79,08. Da gælden ikke var misligholdt, vurderede Østre Landsret i overensstemmelse med syns- og skønsmanden, at non recourse betingelserne ikke havde nogen relevans, og der derfor skulle ske en fastsættelse af en objektiv kurs. Herudover blev det tillagt betydning, at der var gennemtvunget et salg, hvorfor der efter Østre Landsrets opfattelse ikke var tale om samhandel inden for en kreds af personer, der havde nogen grad af interessesammenfald. Ovenstående dom betyder, at på trods af at man reelt har en negativ egenkapital, så vil der fortsat skulle ske en værdiansættelse ved frigørelse af den gæld, der overstiger pantets værdi. Dermed kan der forekomme beskatning, der ligger udover, hvad der reelt er af værdier i følge regnskabet i virksomheden. Derimod vil der ikke ske en sådan beskatning, hvis lånet er misligholdt. Ovenstående er naturligvis under forudsætning af, at der er aftalt non recourse betingelser i lånene. Fradragskontoen Opgørelse af fradragskontoen giver anledning til gentagne problemer i praksis. Vi gennemgår de to nyeste afgørelser om fradragskontoen. 18

19 Erhvervsbeskatning Generelt om fradragskontoen Der gælder visse fradragsbegrænsninger for kommanditister, der hæfter begrænset i kommanditselskaber og partnerselskaber. Reglerne om fradragsbegrænsning for kommanditister fremgår ikke af lovgivningen, men har udviklet sig i praksis, der er tiltrådt af Højesteret i en dom fra Reglerne går ud på, at kommanditisterne ikke kan få fradrag for bl.a. afskrivninger, renter og driftsudgifter, der overstiger indestående på en såkaldt fradragskonto. På kontoen medregnes på den ene side de beløb, der udgør kommanditistens ansvarlige kapital, og på den anden side trækkes kommanditistens fradrag for afskrivninger, driftsudgifter m.v. fra. Forskellen - saldoen på fradragskontoen - er det beløb, som kommanditisten fremtidigt kan bruge til fradrag ved opgørelsen af indkomsten som kommanditist. Driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, der ikke kan trækkes fra, fordi saldoen på fradragskontoen er udnyttet, kan trækkes fra uden tidsbegrænsning inden for en positiv saldo på fradragskontoen, hvis der i senere indkomstår fremkommer en sådan positiv saldo. Nye afgørelser SKM ØLD Denne afgørelse omhandler spørgsmålet om kautionsforpligtelse, spørgsmålet om kommanditisternes indbyrdes regresret, og sidst men ikke mindst spørgsmålet om rådgiverhonorarer skal fratrækkes fradragskontoen. Som kommanditist i tre kommanditselskaber havde A ikke godtgjort, At han allerede i indkomståret 2006 havde påtaget sig selvskyldnerkautioner At han, for så vidt angik overdækning på kautionsforpligtelserne, havde fraskrevet sig regresretten over for medkommanditisterne, og Følgende beløb medtages på fradragskontoen: 1) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital At afholdelsen af udgifter til mæglerhonorar og udgifter til due diligence reelt var modsvaret af et aktiv for kommanditselskaberne. 2) Købesum for overtagelse af en anpart fra en anden deltager 3) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld i det omfang, forpligtelsen påhviler kommanditisten endeligt, uden regres over for andre deltagere 4) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang, dette beløb forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital 5) Beskattede fortjenester ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i det omfang, avancerne modsvarer afskrivninger og nedskrivninger, der er fragået på fradragskontoen 6) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f.eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang, denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital. Følgende beløb fragår på fradragskontoen: 1) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er trukket fra ved indkomstopgørelsen 2) Skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger 3) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver) i det omfang, beløbene belaster kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag. De omtvistede kautionsforpligtelser, herunder overdækningen og udgifter til mæglerhonorar og due diligence kunne derfor ikke indgå på fradragskontoen. Tidspunktet for påtagelse af selvskyldnerkaution Landsretten statuerede, at det var kommanditisten, der havde bevisbyrden for, at han allerede i 2006 som selvskyldnerkautionist påtog sig en medhæftelse for kommanditselskabets gæld. Købsaftalerne var underskrevet henholdsvis den 16. maj og 29. december Af disse fremgik alene, at kommanditisten som køber påtager sig den hæftelse, der er beskrevet i vedtægternes 6, ligesom det fremgår, at hæftelsen er direkte over for kommanditselskabets långivere, og at disse ofte sikrer sig adgang til resthæftelsen gennem direkte kaution. I vedtægternes 6 er det anført, at kommanditisterne påtager sig en kaution over for kommanditselskabets 2. prioritetslångiver. I udbudsmaterialet, som udkast til vedtægter også var en del af, er det anført, at 2. prioriteten inkl. kassekredit forventes at stille krav om en selvskyldnerkaution. Henholdsvis den 5. februar og 26. april 2007 underskrev A erklæringer om selvskyldnerkaution over for bankerne. På denne baggrund mente Landsretten ikke, at kommanditisten havde løftet bevisbyrden for, at han allerede i 2006, og således før han underskrev selvskyldnerkautionserklæringerne, og låneaftalerne blev indgået, var medhæftende som selvskyldner for kommanditselskabernes gæld. Proratarisk hæftelse på 120% Det fremgik udtrykkeligt af kommanditselskabernes vedtægter, at kommanditisterne ikke havde regresret over for komplementaren. Det fremgik derimod hverken af kommanditselskabernes vedtægter eller af tegnings- og 19

20 Erhvervsbeskatning kautionsaftalerne, om kommanditisterne havde indbyrdes regresret. Der var imidlertid enighed mellem parterne om, at kommanditisterne ikke havde indbyrdes regresret i forhold til hæftelsen op til 100%. I forhold til hæftelse på mere end 100% og dermed hæftelse, der oversteg den enkelte kommanditists ejerandel, fandt Landsretten, at der var indbyrdes regresret mellem kommanditisterne, medmindre andet var aftalt. Idet kommanditisterne ikke havde fraskrevet sig indbyrdes regresret, for så vidt angår overdækningen på 20%, kunne overdækningen ikke medregnes ved opgørelsen af sin fradragskonto i de enkelte kommanditselskaber. Udgifter til mægler og due diligence Der var mellem parterne enighed om, at de omhandlede udgifter hverken var fradrags- eller afskrivningsberettigede. Disse udgifter blev imidlertid aktiveret og tillagt anskaffelsessummen for ejendommen. Den regnskabsmæssige behandling af udgifterne er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt til at godtgøre eller sandsynliggøre, at afholdelsen af udgifterne reelt modsvares af et aktiv for kommanditselskaberne. Dette understøttes af, at det af årsrapporten for 2006 fremgik, at selskabet foretog en værdiregulering af alle aktiverede udgifter, herunder udgifterne til dækning af mæglerhonorar og honorar for due diligence, således at ejendommen blev nedskrevet til købesummen på 305 mio. DKK og værdireguleringen udgiftsført i resultatopgørelsen. Udgifterne skulle derfor fragå A s fradragskonto i de enkelte kommanditselskaber og belastes hans kapitalkonto. Vores bemærkninger Afgørelsen er ikke overraskende, for så vidt angår spørgsmålet om selvskyldnerkautionen og den proratariske hæftelse. For så vidt angår udgifterne til mægler og due diligence erindres om, at disse hverken er fradragsberettigede, afskrivningsberettigede eller kan tillægges anskaffelsessummen ved opgørelse af ejendomsavancen. Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, at disse udgifter tillige skal fratrækkes fradragskontoen. Det forekommer dog ikke at være rimeligt, at praksis er således. SKM SR Skatterådet har i denne afgørelse bekræftet, at akkumulerede ikke tidligere fradragne driftsunderskud kunne fratrækkes efter en gældskonvertering, som bevirkede, at fradragskontoen blev forøget. Skatterådet bekræfter endvidere, at der fortsat vil være adgang til at fradrage det resterende akkumulerede underskud, hvis spørger, efter gennemførelse af gældskonverteringen, fusioneres med komplementaren med spørger som det fortsættende selskab. Baggrund A A/S driver forskellige virksomheder fordelt over hele Danmark. Hovedparten af virksomheden drives direkte fra A A/S, mens en mindre del drives igennem et antal partnerselskaber. Kommanditist i partnerselskaberne er A A/S (99% ejerandel) og A Invest ApS er komplementar (1% ejerandel). A A/S har som kommanditist i partnerselskaberne været omfattet af reglerne om opgørelse af fradragskonti. Konkret har dette medført, at A A/S ikke har haft fradragsret for driftsunderskud fra partnerselskaberne på grund af reglerne om opgørelse af fradragskonto. I forbindelse med de påtænkte omstruktureringer vil der blive foretaget en forøgelse af kommanditistens hæftelse i de tre relevante partnerselskaber, således at den negative fradragskonto vedrørende disse partnerselskaber er nulstillet eller bragt i positiv. Forøgelsen af hæftelsen vil ske ved konvertering af partnerselskabernes gæld til A A/S til yderligere aktiekapital. Som led i ovennævnte oprydning i strukturen påtænkes det at opløse partnerselskaberne. Opløsningen påtænkes gennemført i forbindelse med en skattefri fusion af kommanditisten og komplementaren. Selskabsretligt indebærer en fusion af kommanditisten og komplementaren, at partnerselskabet opløses. Baggrunden herfor er, at det er et selskabsretligt krav, at der til hver en tid er både en komplementar og kommanditist i et partnerselskab. Særligt om udligning af negative fradragskonti i 2012 og 2013 Det er oplyst, at A A/S i 2013 vil foretage en forøgelse af kommanditistens hæftelse i de tre relevante partnerselskaber, således at den negative fradragskonto vedrørende disse partnerselskaber nulstilles eller bringes i positiv. Forøgelsen af hæftelsen vil ske ved konvertering af partnerselskabernes gæld til A A/S til yderligere aktiekapital. Der vil være tale om en én til én konvertering. Der spørges til, om den pågældende konvertering bevirker, at tidligere ikke fratrukket underskud nu kan fratrækkes. Det følger af den juridiske vejledning, at der, som den til anparten hørende hæftelse, kan henregnes indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Det er SKATs opfattelse, at partnerselskabets gæld efter gennemført konvertering udgør ansvarlig indskudskapital. I det omfang der på statustidspunktet (indkomstårets udgang) er dækning herfor på fradragskontoen, vil A A/S kunne opnå fradrag for det akkumulerede - ikke tidligere fratrukne driftsunderskud. Særligt om påtænkt omstrukturering i 2013 Som led i ovennævnte oprydning i strukturen påtænkes det at opløse partnerselskaberne. 20

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE

ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE ARBEJDSUDLEJE DEN DANSKE HVERVGIVERS HÆFTELSE FOR MANGLENDE INDEHOLDELSE Ved advokat Torben Buur - DAHL Herning DISPOSITION SITUATION 1. INTRO SKATTEPLIGT TIL DK 2. HVAD ER ARBEJDSUDLEJE 3. BESKATNING

Læs mere

Fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark kildeskattelovens 7

Fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark kildeskattelovens 7 Fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark kildeskattelovens 7 WWW.SKAUREIPURTH.COM Fuld skattepligt ved tilflytning til Danmark Disposition Indledning Retsstillingen før vedtagelsen af kildeskatteloven

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Ny BoligJobordning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Ny BoligJobordning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sammen med blå blok aftalte regeringen i april 2013 at genindføre den velkendte BoligJobordning med fuld virkning i 2013 og 2014. Grundsubstansen

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Sådan defineres arbejdsudleje

Sådan defineres arbejdsudleje 1 af 6 Leje af medarbejdere fra udenlandske virksomheder En lønmodtager, der ikke bor i Danmark og har en arbejdsgiver fra et andet land end Danmark, som udlejer ham på kontrakt til en dansk virksomhed,

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I VEDVARENDE ENERGIANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler 27.04.2012 Reglerne i det følgende materiale er gældende for investering i VE-anlæg, der udelukkende producerer

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014

TimeTax NYHEDSBREV 47/2014 24.04.2014 07.05.2014 Husleje selskabers benyttelse af kontor eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom Side 1 Husleje selskabers benyttelse af kontor- eller andre lokaler i hovedaktionærens ejendom SKAT er begyndt at

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Udlandsdanskere i Danmark

Udlandsdanskere i Danmark - 1 Udlandsdanskere i Danmark Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet har den 26. april 2011 truffet afgørelse i en sag om skattepligt til Danmark for en udlandsdansker med nær familie

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

International arbejdsudleje. Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch

International arbejdsudleje. Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch International arbejdsudleje Danmarks Skatteadvokater den 14. og 15. maj 2014 v/advokat David Munch Lovregler m.v. Lov nr. 921 af 18/9 2012 Afgørelser, herunder bindende svar Styresignal SKM2013.714 og

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Forældrekøb lejeindtægt udgifter

Forældrekøb lejeindtægt udgifter - 1 Forældrekøb lejeindtægt udgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er blevet udbredt de senere år. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1.

ORIENTERING. om franske forhold. Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i. Département du Var. Nummer 1. ORIENTERING om franske forhold Særlig afdeling vedrørende skatteproblemer i Département du Var Nummer 1. Februar 2012 Kære læsere. Hermed udsender jeg det første nummer af den særlige afdeling af mit nyhedsbrev

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler

INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler INVESTERING I SOLCELLEANLÆG (VE-ANLÆG) Værd at vide om skatte- og afgiftsmæssige regler AFGIFTSMÆSSIGE REGLER FOR PRIVATE (REGLERNE OM NETTOAFREGNING) Investering i VE-anlæg til en privat husstand er omfattet

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014

TimeTax NYHEDSBREV 41/2014 29.01.2014 11.02.2014 SELVANGIVELSE 2013 Ingen papirselvangivelser til SKAT Nyheder i forbindelse med selvangivelsen for 2013 Dette nyhedsbrev vil fortrinsvis fortælle om de nyheder, man skal være opmærksom på når der skal

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed?

Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? - 1 Sommerhusudlejning erhvervsmæssig virksomhed? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Indtægter ved udlejning af sommerhuse har i flere år været i skattevæsenets søgelys. SKAT interesser sig

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13 Skatteudvalget 2013-14 L 80 Bilag 4 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 4. december 2013 Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven H259-13

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S)

Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) Side 1 af 7 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 25.januar 2007 (sag nr. 41-2006-S) K mod statsautoriseret revisor R Ved brev af 29. maj 2006 har K klaget over

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013

TimeTax NYHEDSBREV 26/2013 22.03 11.04 2013 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning Side 1 Aktionærlån lidt klogere på den skattemæssige behandling? Side 2 Kolonihavehus beskatning af andelsbevis og fritagelse for beskatning

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - -

Told- og Skattestyrelsen** 5 0,1 128.075 0,1 25.615 25.615 4 0 91.897 0 22.974 22.974. EF-voldgiftsret - - - - - - - - - - - - Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 351 Offentligt Indberettede udgifter fordelt på instans Bilag 1 Instans 2007 2007* 2008 2008* i alt i alt Skatteankenævn 1.476 38,9 22.116.797 16,0 14.984 14.984 1.072

Læs mere

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve

AP NYT. September 2010. Tilmelding til AP Nyt på www.ap.dk under Nyhedsbreve Side 1 AP NYT September 2010 Velkommen til AP Nyt! AP Nyt er et nyhedsbrev til vores klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)).

D O M. Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Ulla Staal, M. Stassen og Lisbeth Adserballe (kst.)). 18. afd. nr. B-1505-12: A (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet

Læs mere

TimeTax NYHEDSBREV 48/2014 08.05.2014 21.05.2014 SKAT i balance 2014

TimeTax NYHEDSBREV 48/2014 08.05.2014 21.05.2014 SKAT i balance 2014 SKAT i balance 2014 Side 1 Aktiefejl i årsopgørelse SKAT klar med handlingsplan Side 2 Afgørelser skat Afgørelser afgifter Side 3 Side 5 SKAT i balance 2014 SKAT er nu begyndt at sende forslag til en ny

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation

Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation - 1 Offentlige arrangementer med fuld fradragsret, Reklame, repræsentation m. v. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk Skatterådet har i en afgørelse

Læs mere

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet.

H Ø R I N G. Finansrådet deltager gerne i et arbejde med SKAT med henblik på at præcisere dele af styresignalet. H Ø R I N G SKAT Att.: Karin S. R. Rasmussen, Østbanegade 123 2100 København Ø Via email: Karin.SR.Rasmussen@skat.dk og juraskat@skat.dk Høringssvar vedrørende Genoptagelse Forvaltning af investeringsforeninger

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr.

1.1. Iværksætterselskaber. Stiftelse af et anparts selskab med 1 kr. RISSKOV REVISION ORIENTERER Januar 2014 Orientringsskrivelsen er opdelt i to: Generel orientering om skat, jura, regnskab og andre virksomhedsrelevante forhold. Fagligt nyt der også har interesse for bogholdere

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev:

NYHEDSBREV 2006-2. Indhold i dette nyhedsbrev: Indhold i dette nyhedsbrev: NYHEDSBREV 2006-2 Selskabers årsregnskab og selvangivelse Hvad skal med? Skattefri omstrukturering SKAT strammer garnet. Skævdeling af udbytte Opfølgning 60 dages reglen Ny

Læs mere

Ejendomsavancebeskatningslovens 6 A genanbringelse erhvervsmæssig anvendelse - hotellejligheder SKM2011.785.LSR.

Ejendomsavancebeskatningslovens 6 A genanbringelse erhvervsmæssig anvendelse - hotellejligheder SKM2011.785.LSR. - 1 Ejendomsavancebeskatningslovens 6 A genanbringelse erhvervsmæssig anvendelse - hotellejligheder SKM2011.785.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Når firmabilen overgår til privat brug

Når firmabilen overgår til privat brug - 1 Når firmabilen overgår til privat brug Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte vil en dyr bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat, blive placeret i virksomhedsskatteordningen eller

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere