Business Case. Business Case
|
|
- Mia Andreasen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Business Case Investeringsmodel på sundhedsområdet Forebyggelse af indlæggelser og ambulante besøg blandt borgere 0-2 år ved forebyggelse og sundhedsfremme i et familieperspektiv 1
2 1. Beskrivelse af projekt 1.0 Baggrund og formål I 2018 indføres der aldersdifferentiering af den aktivitetsbaserede afregning mellem kommune og region, som betyder, at den kommunale medfinansiering øges for de 0-2-årige og for de 65 + årige. I den forbindelse har byrådet besluttet, at der skal etableres en investeringsmodel til at forebygge behovet for behandling og indlæggelse for disse aldersgrupper. Dette notat beskriver investeringsmodellen for de 0-2-årige herunder definering af de største potentialer for at forebygge indlæggelser, de konkrete indsatser, samt de forventede effekter af indsatserne. På 0-2 års området har man identificeret potentialer for at nedbringe antallet af indlæggelser indenfor følgende målgrupper: Forældre med lav tryghed i forældrerollen, herunder: o Børn af sårbare gravide o Børn af førstegangsforældre Børn med ernærings- og trivselsproblematikker de første 28 dage Børn med luftvejsproblematikker 0-2 år 1.1 Potentialer og indsatser Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) har i samarbejde med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) samt Borgmesterens Afdeling (BA) gennemført en dataanalyse for årene , samt inddraget resultater fra tværgående audits med Aarhus Universitetshospital (AUH) for at identificere de største potentialer for at forebygge og nedbringe antallet af indlæggelser. Samtidig er samarbejdspartnere fra almen praksis samt AUH blevet inddraget i forhold til at identificere oplagte potentialer Kort beskrivelse af målgrupper og potentialer I det følgende afsnit beskrives i korte træk hvad der kendetegner de udvalgte grupper, og hvor de største potentialer findes. Potentialet er beskrevet i en tabel under hver målgruppe. Tallene i tabellerne er før takststigningen i 2018, mens de forventede gevinster angives i 2018-tal (inklusive en takststigning på ca. 35% jf. bilag 3). Forældre med lav tryghed i forældrerollen I afdækningen af målgrupper for forebyggelse af indlæggelser blev det tydeligt, at et af de større temaer i både kommune og region er forældre med lav tryghed i forældrerollen. Utrygheden betyder, set med den sundhedsprofessionelles øjne, en øget tendens til at oversikre sig og dermed en oftere kontakt med hospitalet enten ambulant eller i forbindelse med en indlæggelse. Tidligere forskning har vist, at førstegangsforældre og sårbare gravide er to grupper, hvor denne utryghed er til stede i højere grad. Idet 50% af fødslerne i Aarhus Kommune er førstegangsfødsler er der dermed et stort potentiale ved en målrettet indsats for at øge trygheden for disse nye familier. Nedenstående tabel viser, hvordan børn af førstegangsfødende oftere er i kontakt med sundhedsvæsnet. 2
3 Tabel 1: Kommunal medfinansiering for 0-årige og heraf børn af 1. gangsfødende for indlæggelser og ambulante besøg Alle 0-årige Heraf børn af 1. gangsfødende Fastholdes 2016-tallene fra ovenstående tabel betyder det en difference i forbrug på ca. 1,5 mio. kr. mellem de to grupper (førstegangsfødende og flergangsfødende). Efter takststigning bliver dette tal til 2,1 mio. kr. Derudover ligger der et potentiale i forhold til øget tryghed til hele populationen, både første- og flergangsfødende, som kan være lidt mere vanskeligt at definere. Et forsøg på kvantificering ses dog i bilag 3, tabel 13, hvor korttidsindlæggelser (0-1 dag) udgør ca indlæggelser (ca. 40%) af det samlede tal. Antagelsen bag beregningerne er, at det er muligt at rykke populationen i positiv retning. Potentialet angives derfor til 2,9 mio. kr. når indsatsen har været fuldt implementeret i et par år. Ligeledes forventes det, at de sårbare gravide er overrepræsenterede i statistikken over forbrug af sundhedsydelser. Forventningen stemmer overens med tidligere analyser og audits af, hvilke særlige målgrupper, som skal have specialiserede indsatser. Det har dog ikke været muligt at få regionens CPR-lister for at lave en konkret og sammenlignelig baseline i forbindelse med opstart af projektet, men dette forventes fortsat muligt i forbindelse med opfølgning på indsatsen. Det vurderes dog at der kan hentes ca. 0,5 mio. årligt, når den specialiserede indsats er på plads. Børn med ernærings- og trivselsproblematikker de første 28 dage Statistikken for medfinansiering viser, at de fleste indlæggelser finder sted i barnets første 28 dage. I denne første, vigtige periode er de hyppigste indlæggelser begrundet med ernærings- og trivselsproblematikker. Ved at koble audit-materiale og data sammen, tegner der sig et billede at et potentiale igennem tættere kontakt til fx sundhedsplejen, samt specialiseret rådgivning om fx Amning. Fokus i de første 28 dage af barnets liv er på de helt basale ting (næring, relationer, tryghed) og en kombination af øget samarbejde mellem sektorer, specialiserede tilbud og bedre tilgængelighed til kommunal hjælp forventes at have en gavnlig effekt på målgruppen og dermed på antallet af indlæggelser. Tabel 2: Kommunale medfinansieringsudgifter for 0-årige vedr. indlæggelser og ambulante besøg Udgifter 0-årige indlæggelser og ambulante besøg Samlet (for alle diagnoser) (Visse) sygdomme, der opstår i perinatalperiode Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen Perinatalperioden er 23. graviditetsuge til 7. dag efter fødslen (WHO) 3
4 Tabellen viser hvor stor en del af de samlede udgifter for 0-årige, der fordeler sig på to diagnosekoder. De to koder dækker bl.a. over for tidligt fødte, ernærings- og trivselsproblematikker. På baggrund af ovenstående antages det, at der er et potentiale på ca. 1,5 mio. kr. på området. Korrigeret for tidligere nævnt potentiale for førstegangsfødende bliver dette til 1 mio. kr. årligt. Børn med luftvejsproblematikker 0-2 år Når barnets første måneder er gået, og ernæring og trivsel er etableret hos det store flertal, så bliver den hyppigste diagnosegruppe luftvejsproblematikker. Her er der naturligvis et naturligt behov ved sygdom for at tjekke/behandle børnene, men tallene peger også på en stor gruppe astmatikere, som både har mange ambulante besøg samt indlæggelser. Tabel 3: Kommunale medfinansieringsudgifter for 0-2-årige ift. luftvejsproblematikker år år år Samlet Tabel 3 viser, at luftvejsproblematikker, i modsætning til en række andre, større potentialer, har den højeste omkostning i 1-års alderen. Desuden viser den en procentmæssig stor stigning fra Erfaringer siger, at der kan være en del usikkerhed omkring medicintagning, samt generel bekymring for barnets tilstand i forhold til mislyde, anfald, omgivelser mv. Her vil kommunen i samarbejde med almen praksis og børneafdelingen på AUH, mulighed for at yde øget støtte og vejledning. Målet er, at flere forældre og børn er trygge ved at være hjemme med sygdommen, når det er forsvarligt. Ved at se på udgiftsniveauerne fra 2014 og 2015 antages det, at et potentiale på 0,4 mio. kr. er realistisk. Øvrige potentialer Ud over tryghed, ernærings/trivsel samt luftvejsproblematikker forventes der en række mindre potentialer, der er fordelt på de mange mindre diagnose-grupper. Disse er for små til at medtage selvstændigt, og vurderes derfor samlet som ét potentiale. Potentialet vurderes derfor simpelt som en procent-andel af den samlede udgift. Andelen vil være lavt sat, da den samlede udgift også indeholder de andre potentialer, som der høstes i andetsteds. Jf. bilag 3 er den samlede omkostning for 2016 med 2018-taksten ca. 32 mio. kr. for 0-2 års området. Et høstet potentiale på ca. 4% vurderes ikke at være for højt sat, hvilket medfører en årlig reduktion i udgifterne på 1 mio. kr. 1.2 Kort beskrivelse af indsatser Potentialerne forsøges i første omgang realiseret ved at udvikle, styrke og samarbejde om bl.a. følgende indsatser: Akutteam MSO har et eksisterende Akutteam med flotte resultater og en god kontakt til både hospital og almen praksis. Den valgte model inkluderer et stærkere samarbejde med Børneafdelingen på Skejby samt ansættelse 4
5 af børnesygeplejerske(r)/sundhedsplejerske(r) i MSO s akutteam. Målet med indsatsen er, at skabe øget tryghed for og derigennem have færre indlæggelser og ambulante besøg. Udviklingen af en akutindsats for børn i regi af MSO s akutteam er nyskabende på landsplan. Der arbejdes derfor i foråret 2017 på at etablere de relevante samarbejdsrelationer til hospital og almen praksis, samt finde den rigtige personaleprofil til en børneindsats. Indsatsen vurderes at reducere indlæggelser ved at arbejde fokuseret med: Tryghedsskabende opfølgninger efter indlæggelser Opfølgning på henvisning fra almen praksis, vagtlæge eller hospital o Kontrolvejning, medicintagning, vurdering af almen tilstand mv. Tilgængelighed for telefonisk kontakt med familien Da der ikke tidligere er erfaringer med akutteam for denne aldersgruppe foreslås indsatsen sat i gang som pilotprojekt i et begrænset omfang. Skulle efterspørgsel og effekt vise sig markant, vil det naturligt indgå som overvejelse at opprioritere indsatsen indenfor rammerne af investeringsmodellen. Sårbare gravide Den sociale ulighed i sundhed betyder, at socialt sårbare har et højere forbrug af sundhedsydelser end ikkesårbare. Sårbare gravide er derfor også et prioriteret område i Sundhedsaftalen Projektets målgruppe er de sårbare gravide, som er på kanten eller i gråzonen af de definerede grupper (udsat ikkeudsat), og som undersøgelser viser profiterer af vejledning og gruppetilbud. De årligt 250 mødre i målgruppen får tilbudt en indsats med bl.a. ekstra besøg også i graviditeten - og kontakt med specialuddannede sundhedsplejersker. Effekten er, at den sårbare gravide og sundhedsvæsnet får mulighed for at reagere mere rettidigt og dermed mindre indgribende over for en række problematikker, der kan opstå som følge af sårbarheden, og den følgende ulighed i sundhed. Dermed nedbringes indlæggelsestiden og antallet af genindlæggelser mindskes. Indsatsens forebygger indlæggelser ved at styrke arbejdet med: Stærkt kendskab og relation til egen sundhedsplejerske Tidligere indsats overfor sårbare gravide Tværgående samarbejde (fx jordemødre/sundhedspleje) (gen)indlæggelser af gravide/spædbørn Brug af praktiserende læge Ekstra ydelser fra sundhedsplejen Styrkelse af sundhedsplejens ammehjælp Sundhedsplejens tilbud rummer en række specialiserede indsatser. Ammehjælpen er et eksisterende tilbud, som oplever stor efterspørgsel, og indlæggelser af nyfødte (0-28 dage) på diagnosegrupperne fejlernæring og dehydrering udgør en betragtelig andel af det samlede antal. En udvidelse af ammehjælpens åbningstid, hvor specialuddannede sundhedsplejersker via telefon eller fremmøde vejleder i amning, formodes derfor at have en effekt. For yderligere at forstærke effekten afsættes tid til en styrkelse af de amme-uddannede sundhedsplejerskers tid til at udbrede viden og metoder i den bredere medarbejderkreds. 5
6 Familieiværksætterne Projekt Familieiværksætterne er et eksisterende, forældreforberedende forløb, der tilbydes par, som venter deres første barn. Der er fokus på styrkelse af viden og tryghed i forældrerollen, som rammer præcist ind i et forventet potentiale, hvor førstegangsfødende forbruger op mod 25% flere ressourcer i indlæggelser/ambulante besøg i forhold til flergangsfødende. Det er derfor forventningen, at en styrket indsats her betaler sig på bl.a. indlæggelser. Det forventes, at projektet vil have en gavnlig effekt ift. bl.a. at styrke forældrenes kompetencer på en række områder: Koordinering af indsatsen på tværs af kommune og region, samt internt i kommunen, således at familierne oplever en klar rød tråd i de tilbud, de modtager Forebygge (gen)indlæggelser af nyfødte ved hjælp af øget viden, robusthed og mestring af pleje af et sygt barn Studier af forebyggende indsatser rettet mod udsatte børn viser, at de effektive indsatser er kendetegnet ved: At være rettet mod forældrene, at være forholdsvis langvarige, at være multifacetterede og indebære hyppige kontakter 2. Hvor projektet i sin oprindelige form primært forventes vise et afkast i forhold til besparelse på sociale udgifter, forventes det, at man ved en række tilføjelser kan forebygge både ambulante besøg og indlæggelser. Dette antages via en styrkelse af: Forældres vidensniveau om identificering og pleje af sygt barn Øget tryghed hos forældre med sygt barn Forbedret viden om sundhedsvæsnets ydelser, som reducerer behovet for eskalering af indsats Idet en betydelig del af indlæggelser og ambulante drejer sig mere om trivsel og ernæring end reel sygdom forventes det, at en generel indsats her vil have en stor effekt. 2 Omkostninger, gevinster/besparelser og samlet gevinst 2.1 Omkostninger Omkostningerne i nedenstående skema relaterer sig primært til løn, og sekundært til kompetenceudvikling. Da flere af indsatserne eksisterer i én eller anden form allerede, er den indledende kompetenceudvikling i flere tilfælde allerede finansieret Nedenstående omkostninger er beskrevet i henhold til de indsatser, der bedst tænkes at kunne høste potentialet for forebyggelse af indlæggelser og ambulante besøg. Tabel 5: Omkostninger fordelt på indsatser (mio. kr.) År 1 År 2 (2017) (2018) År 3 (2019) År 4 (2020) Akutteam - Tryghed - Opfølgning 1, Oldrup og Vitus (2011) 6
7 - Målinger/vejninger - Henvisninger fra AUH/praksis - Sårbare gravide 0,5 0,5 0,5 Styrkelse af Sundhedsplejen - Ammehjælpen 0,2 0,2 0,2 0,2 Familieiværksætterne - Styrkede forældrekompetencer til førstegangsfødende i forbindelse med tryghed ved og viden om sygdom og sundhedsvæsnet 0,4 2,5 2,5 2,5 Omkostninger i alt 1,8 4,2 4,2 4,2 Fordelingen af omkostningerne er lavet ud fra en forventning til, at alle indsatser/projekter viser sig at have den anslåede effekt. Såfremt forholdet mellem potentiale, omkostninger og effekt viser sig at være i særklasse bedre i en enkelt indsats, eller tilsvarende mangelfuld et andet sted, forventes det at midlerne kan flyttes med henblik på at opnå effekt for de investerede midler. 2.2 Gevinster/besparelser De forventede gevinster ved de beskrevne indsatser fordeler sig på følgende områder: Tabel 6: Samlet gevinst I mio. kr. Slutgevinst Førstegangsfødende 2,9 Sårbare gravide 0,5 Ernæring og trivsel 1 Luftveje 0,4 Øvrige potentialer 1 Samlet 5,8 Baggrunden herfor er at indsatserne vurderes at have følgende effekter: Akutteam o Færre korttidsindlæggelser o Øget tryghed i sektorovergange o Færre ambulante besøg til småting Styrkelse af Sundhedsplejen o Færre indlæggelser/ambulante besøg vedr. ernæring/dehydrering o Reduceret indlæggelsestid for bl.a. præmaturt fødte o Færre indlæggelser/ambulante besøg fra sårbare gravide Familieiværksætterne o Tilnærmelse af førstegangsfødende til niveau af hospitalsydelser for flergangsfødende, samt reduceret efterspørgsel efter hospitalsydelser for hele populationen på sigt 7
8 Der er i de valgte indsatser et tredelt fokus, nemlig på bred forebyggelse (førstegangsfødende), specifik forebyggelse (gravide og mødre med mere specifikke udfordringer), samt organisatorisk forebyggelse via udvikling af et tilbud til at styrke kommunens kapacitet på de forebyggelige indlæggelser i overgang og gråzone mellem sektorer. De nedenfor beskrevne beløb repræsenterer et kvalificeret, fagligt skøn, der baserer sig på delvist et identificeret potentiale via data, faglige erfaringer samt audit-materialer og forskning, og delvist de faglige antagelser om effekter, som forventes at kunne realiseres. Eksempel: Akutteamet for ældre havde sidste år kontakt til 1800 borgere, og bestod af 10,3 årsværk. Et konservativt bud er derfor, at et årsværk i denne ansættelsesform kan håndtere mindst 150 borgere årligt. Jf. bilag 3 er der, alene på 0-2 års området, ca sengedage (indlæggelser) årligt. Til en stk.-pris for indlæggelser på kr. skal akutteamet altså blot forebygge 300 sengedage pr. årsværk (ca. 3% af det samlede) for at være en god økonomisk investering. Samtidig medfører indsatsen en styrket, brugeroplevet kvalitet. Tabel 7: Gevinster fordelt på planlagte indsatser (mio. kr.) I mio. kr. År 1 År 2 År 3 År 4 Akutteam 0,2 1,0 1,2 1.4 Styrkelse af sundhedsplejen 0,2 0,9 1,3 1,5 Familieiværksætterne 0,2 0,9 1,9 2,9 Gevinster/besparelser i alt 0,6 2,8 4,4 5,8 2.3 Samlet gevinst Den samlede gevinst ses i nedenstående tabel. Udgifterne når forventeligt hurtigt det planlagte niveau, mens gevinsterne forventes at være længere undervejs. Dette skyldes bl.a. at en indsats som FIV retter sig mod en stor population, og derfor involverer alle medarbejdere. Desuden stiller udviklingen og succes af en ny indsats som Akutteam krav til både tillid, samarbejde og kendskab til ydelsen faktorer der tager tid om at udvikles- Tabel 8: Samlet gevinst modregnet udgift (mio. kr.) I mio. kr. År 1 År 2 År 3 År 4 Omkostninger i alt -1,8-4,2-4,2-4,2 Gevinster/besparelser i alt 0,6 2,8 4,4 5,8 Effektiviseringsgevinst i alt -1,2-1,4 0,2 1,6 Figur 1: Samlet gevinst (mio. kr.) 8
9 Omkostninger i alt Effektiviseringsgevinst i alt Gevinster/besparelser i alt Antagelserne er anlagt med plads til justeringer af eksisterende indsatser. Særligt det brede forebyggelsestilbud anses for at have et stort potentiale, men rummer også en justering/opkvalificering af hele sundhedsplejens tilbud om Familieiværksætterne, hvorfor det antages at være en langsom starter i sin effekt. Antagelserne omkring effekter af investeringerne er, at det fulde potentiale først opnås for målgruppen efter 2-3 år yderligere. Der forventes derfor en positiv udvikling på kurven ud over det i figur 1 viste perspektiv. Den anslåede gevinst i 2020 på 5,8 mio. kr. udgør ca. 18% af de forventede omkostninger på ca. 32 mio. kr. 3 Øvrige forhold og effekter De beskrevne indsatser vurderes at have en stor positiv effekt på andre områder end forbruget af sundhedsydelser. Det drejer sig særligt om: Reduktion af forbruget af sociale ydelser (Familieiværksætterne, Sårbare Gravide) Styrket, oplevet brugerkvalitet (alle) Reduceret ulighed i sundhed i års perspektiv Bedre samarbejde på tværs af sektorer Styrket samarbejde med almen praksis Det styrkede samarbejde med almen praksis har høj prioritet på tværs af indsatserne, fordi de repræsenterer et bindeled til hospitalet, der også visiterer til netop indlæggelser og ambulante besøg. Hvis det kan lykkes at få dem med på vognen i forhold til Akutteam, så har vi taget et skridt på vejen mod en styrket, sammenhængende sundhedsindsats for de 0-2 årige. National og international forskning 3 viser desuden en sammenhæng mellem sundhed og trivsel i barndommen, og sundhed og trivsel senere i livet, både somatisk, psykiatrisk og socialt. Der er derfor stærke samfundsøkonomiske incitamenter for at yde en tidlig, sundhedsfremmende og forebyggende indsats for små børn og deres familier. 3 Bl.a. Bjørn Holstein og James Heckmann 9
10 4 Opfølgning Den primære opfølgning på investeringsmodellen i MBU fokuserer på modellens samlede effekt på indlæggelser og ambulante besøg, korrigeret så vidt muligt for demografi mv. Den vil også indeholde en implementeringsevaluering, som supplerer effektevalueringen, og sikrer det bedst mulige vurderingsgrundlag for både den løbende og den endelige opfølgning. Da flere indsatser forventes igangsat skal det dog også være muligt at følge op på de enkelte indsatser, hvorfor en mere detaljeret opfølgning vil blive udviklet til den enkelte indsats. Denne evaluering vil i højere grad være skræddersyet til indsatsen, og varierer i form og detaljeringsgrad i forhold til de konkrete forhold i den enkelte indsats. Nedenstående skema beskriver kortfattet hvilke områder der foreslås at måle på i de respektive indsatser. Der er stor forskel på muligheden for konkret opfølgning og påvisning af effekt på den enkelte ydelse, hvorfor fx Akutteam som udgangspunktet bliver målt på aktiviteter og kendskab i stedet. Området er derfor et udviklingsområde, mens adgang til data på tværs af sektorgrænser undersøges nærmere. Indsats Indikator Datakilde Akutteam Sårbare Gravide Kendskab til akutteam blandt almen praksis Ydelser leveret af akutteam Brugeroplevet kvalitet 0-6 mnd: Indlæggelser, længden af indlæggelser, trivsel, spise vækst 6-36 mnd: Indlæggelser, længden af indlæggelser Fødselsvægt Termin Brugerundersøgelse Opgørelse/journal Brugerundersøgelse esundhed/køs esundhed/køs Familieiværksætterne Tjekkes af forskere Forskerdata fra AU Førstegangsfødendes (deres børns) forbrug af sundhedsydelser overfor rest-populationen esundhed/køs Styrkelse af Sundhedsplejen Ammehjælp Indlæggelser/indlæggelseslængde vedr. ernæring og trivsel Aktivitetsmål esundhed Journaludtræk/opgørelse 10
11 5 Risikovurdering Kort beskrivelse af rapporterede risici: Gevinster antages høstet to gange o Det har ikke været muligt at krydse alle data, og derved sikre, at potentialerne indenfor den enkelte indsats ikke også figurerer i en anden indsats. Der kan med andre ord godt være førstegangsfødende, der samtidig er sårbare, og som samtidig føder præmaturt, fx Der er derfor lagt vægt på at indsatserne samlet set viser en forventet gevinst, der overstiger investeringen. Implementering i almen praksis o Strukturen for Almen praksis med individuelle, privatejede læger, øger risikoen for, at det er vanskeligt at få alle med ombord på nye tiltag. Dette kan betyde en langsom opstart i forhold til effekt, da det kan tage tid at udbrede kendskab til nye indsatser, og få en eventuel ny henvisningspraksis udbredt. Samarbejde med AUH samt placering af kompetencer og ansvar o Der kan være målgruppe af patienter, hvor hospitalet i højere grad end forventet vil stille krav til procedurer og kompetencer ved kommunen i forbindelse med overdragelse af opgaver. Det er her afgørende, at der findes løsninger, som både kommune og region kan stå inde for. o Særligt med Akutteam kan der desuden være en risiko for at de forudsatte præmisser fra nuværende erfaringer med akutteam ikke viser sig at være realisérbare i forhold til den særlige målgruppe, som 0 2 årige udgør. Tabel 9: Risikotabel Risiko (identificerede og mulige) Konsekvens (angives ved et tal mellem 1 og 3, hvor 1 er lav og 3 er høj) Sandsynlighed (angives ved et tal mellem 1 og 3, hvor 1 er lav og 3 er høj) Risikotal (angives ved at gange tallene for konsekvens og sandsynlighed. Kan svinge mellem 1 og 9) Gevinster antages høstet to gange Implementering i almen praksis Samarbejde med AUH og placering af ansvar Handlinger/ håndtering af risiko Krav om højere gevinst ved vurdering sikrer, at man kan tåle at miste noget til dobbeltgevinster Ved at koble Akutteam-indsatsen sammen med MSO s kan MBU forhåbentlig drage nytte af både kontakter og erfaringer i det eksisterende akutteam Da samarbejdet fungerer på voksenområdet forventes det at fungere på børneområdet 11
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):
Læs mereNotat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer
Læs mereSamarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om fælles gravidteam for sårbare gravide (godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 9. december 2015) Region
Læs mereForebyggelse af ulighed i sundhed
Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereAfrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre"
Dato: 04.juni 2018 Anja Skaarup Tlf. 7844 1801 anja.skaarup@midt.rm.dk Afrapportering på Midtklyngens arbejde med fokusindikatoren "forebyggelige indlæggelser blandt ældre" Jónas Thor Björnsson Tlf. 8787
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereParat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner
Parat til Start en systematisk indsats til gravide i udsatte positioner Som et led i udmøntningen af Mønsterbryderpuljen for børn i alderen 0-6 år har Sundhedsplejen i Frederiksberg Kommune udarbejdet
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereHvad har undersøgelsesfasen givet af resultater og indsigter?
Afrapportering til TF Foreløbigt UDKAST Navn på innovationsproces Sundhedsfremme for familier med børn mellem 0 og 1 år med henblik på forebyggelse af hospitalsindlæggelser. Kontaktperson Projektet er
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereHøringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.
Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan. Overordnet set er udkastet til fødeplanen et flot og gennembearbejdet materiale. Intentionerne med fødeplanen er at give et ens tilbud til alle gravide
Læs mereLægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv
Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs merePerspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn
Perspektiver og udfordringer i samarbejdet omkring de sårbare gravide og deres børn Jens Peter Hegelund Direktør, Silkeborg Kommune Rikke Skou Jensen Konst. Vicedirektør, Region Midtjylland Dagsorden Den
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereBilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs mereOPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN. Den 4. maj 2016
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Den 4. maj 2016 HVAD VIL JEG KOMME IND PÅ? Kort om refusionsomlægningen Hvordan kan der arbejdes med at skabe bedre effekter? og hvordan
Læs mereLedelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation september 2018.
NOTAT Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget Nøgletal for sundhedsområdet Ledelsesinformation september 2018 Indhold Baggrund...2 1. Udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet...3
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen
Læs mereBusiness case Minifleksjob
Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Odense Kommune har erfaringer med projekt "Mini-fleksjob", der har til formål at nedbringe antallet af ledige fleksjobvisiterede
Læs mereLedelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Juni Indhold NOTAT
NOTAT Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget Nøgletal for sundhedsområdet Ledelsesinformation Juni 2018 Indhold Ledelsesinformation Juni 2018...1 Baggrund...2 1. Udgifter til kommunal medfinansiering
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereDet er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereNOTAT. Den 30. november 2011. Ref CHE. che@kl.dk. Dir 3370 3155. Weidekampsgade 10. Postboks 3370. 2300 København S. Tlf 3370 3370.
NOTAT Oplæg om større kommunal inddragelse på svangreområdet KL har taget det indledende skridt til at se nærmere på nye måder at organisere svangreområdet på med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud
Læs mereBILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereKortlægning af akutte somatiske indlæggelser på børneområdet i Glostrup Kommune
Kortlægning af akutte somatiske indlæggelser på børneområdet i Glostrup Kommune 29. juni 2017 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Metode... 6 3. Kortlægning og analyse... 7 3.1. De 6 dyreste diagnosegrupper
Læs mereBusiness Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation
Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereUdrulning af kendt jordemoderordning
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens
Læs mereDer er i budgetforliget 2014 afsat 1,0 mio. kr. årligt i 3 år til sundhedsområdet.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 21. oktober 2015 Det nye Vikærgården 1. Resume Det nye Vikærgården omfatter en samling af akut- og rehabiliteringsfunktionerne samt
Læs mereBilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020
Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Læs mereUDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE
D A G S O R D E N REGION HOVEDSTADEN UDVALGET VEDRØRENDE UDSATTE BORGERE Tirsdag den 14. august 2012 Kl. 15.00-17.00 Regionsgården, mødelokale H5 Møde nr. 2 Medlemmer: Lise Müller (formand) (F) Per Seerup
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Notat til Sundheds- og Omsorgsudvalget: Arbejdet med sundhedspolitikken i Sundhed og Omsorg udmøntning af indsatser og det tværmagistratslige samarbejde Indledning Sundheds- og Omsorgsudvalget har efterspurgt
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Tidlig indsats 0-6 år Investering i tidlig indsats for børn i alderen 0-6 år handler om, at
Læs mereStatus for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereKonferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo
30. oktober 2013 Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo Indledning (knap 10 min.) (GC): Rigtig hjertelig
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mere27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014
Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U
Læs mereledigheden, øge beskæftigelsen og bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet, såfremt der investeres i projektet.
Business case Minifleksjob Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: Personer, som er visiteret til et fleksjob, må ikke blot ende på ledighedsydelse. Odense Kommune gør en stor indsats på området,
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereSundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune
Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen (Hvidovre) Amager og Hvidovre Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 819 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2014. 55 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereSupplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien
Bilag 1: Supplerende aftale mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland om udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien Etablering af tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region
Læs mereNotat Dato: 24. august 2006
VIBORG STORKOMMUNE Notat Dato: 24. august 2006 Journalnr.: 2006/18442 Sagsbehandler: LMR/HL Demografisk udvikling på ældreområdet 2006-2021 med særlig fokus på perioden 2006-2010. Indledning Dette notat
Læs mereSamarbejdsaftale om Familieambulatoriet
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om Familieambulatoriet Revideret juni 2016 1. Baggrund I Sundhedsaftalen 2015-2018 er der fokus på at mindske
Læs mereForebyggelse AF indlæggelser synlige resultater
Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI
05-08-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR BØR- NE-UNGE PSYKIATRI Baggrundsnotat til Sundhedsstyregruppens temadrøftelse om børne-unge psykiatrien den 17. august 2015 Udfordringer og
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereIndledning. Effektiviseringsmodeller. Notat. Dato: 14. august Kopi til: Valg af effektiviseringsmodel
Budget og Regnskab Dato: 14. august 2017 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 14. august 2017 Kopi til: Emne: Valg af effektiviseringsmodel Indledning Notatet beskriver alternative modeller for, hvordan Byrådets
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereHaderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, st tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. oktober Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen Rigshospitalet Spørgeskemaet er udsendt til 1333 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 60 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereBusinesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes i gang via småjobs
Bilag 3 Fra Dato Klik her for at angive tekst. Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstillingen Flere Aarhusianere skal i job eller uddannelse. Businesscase - Kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereStatusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed
Horsens d. 12. september 2016 Statusnotat Familieiværksætterne til udvalget for Velfærd og sundhed Rammen for indsatsen Familieiværksætterne startede op I Horsens Kommune som en del af Kommunens forebyggelsesstrategi
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs mereVelkommen til høring af de specifikke standarder for tandpleje og sundhedspleje i 2. version af DDKM for det kommunale sundhedsvæsen.
Velkommen til høring af de specifikke standarder for tandpleje og sundhedspleje i 2. version af DDKM for det kommunale sundhedsvæsen. IKAS vil med høringen sikre en bred vurdering af standarderne med henblik
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereÅrsberetning for sundhedsplejen 2016
Sagsnr. 81.00.00-P27-1181584-06 Sagsbehandler Grethe Stjernholm 20.10.2016 Årsberetning for sundhedsplejen 2016 Sundhedsplejens målgruppe udgør alle børn og unge i alderen 0-16 år. Sundhedsplejen arbejder
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereKurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Center for Børn og Familier Sundhedsplejen Souschef: Anette Bjerring Jensen Dato: 3. juli 2018/avb Statusnotat vedrørende Familieliv Hvidovre 2018 Indledning Familieliv Hvidovre
Læs mereLUP Fødende Kvinder
Fødeafdelingen OUH Odense og Svendborg Spørgeskemaet er udsendt til 1106 kvinder, der har født på afdelingen i perioden 1. august til 31. oktober 2015. 51 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan
Læs mere