Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck"

Transkript

1 Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1

2 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling af biomasse baserede systemer til bæredygtig produktion af kemikalier, biobrændstoffer, foder, fødevareingredienser og farmaceutiske produkter. Omdrejningspunktet for sektionens forskning er bioraffinaderier. Bachelor og kandidat uddannelse i Bæredygtig Bioteknologi

3 Olieproduktion siden år

4 Olie som råmateriale Brændstof Raffinaderi Råolie Læge midler Plastik Kemikalier Kosmetik artikler

5 Hvilken vej skal vi gå???? Samfund baseret på kul og olie? Bæredygtigt samfund?

6 Transportsektoren i EU bidrager med 20-30% af den totale CO 2 emission

7 Hvilke alternativer findes for olie som råmateriale?? Vindkraft Vandkraft? Solenergi Bioenergi

8 Hvilke alternativer findes for olie som råmateriale? Vindkraft Vandkraft El Solenergi Varme Biomasse Biobrændstof Kemikalier

9 Bioenergi Hvad er bioenergi/biobrændstoffer? Bioenergi = Energi fra biomasse Biobrændstoffer = Brændstoffer fra biomasse (Bio-ethanol, bio-diesel, bio-gas, bio-brint, bio-butanol etc.)

10 Biomasse til bil- og flytransport???

11 Hvor kommer bioenergien fra? Fotosyntese = lysenergi bundet i biomasse Lys 6 H 2 O + 6 CO 2 -> C 6 H 12 O O 2 Glukose Stivelse cellulose hemicellulose lignin

12 Bioethanol 1. generations teknologi Stivelsesbaseret ethanol Biomasse: Majs, korn, sukkerrør 2. generations teknologi Ethanol fra planterester (lignocellulose) Biomasse: Majsstængler, halm, udpressede sukkerrør, træ Mette Lübeck 12

13 2. generations bioethanol fremstilling Udnyttelse af rester fra fødevareproduktion og græsser lignocellulosen På nuværende tidspunkt produceres 2. generations bio-ethanol kun begrænset på kommerciel basis. Mette Lübeck 13

14 Biomassesammensætning - plantevæg Amorph phenolpolymer ic - Lignin Microfibrilles of crystalline cellulose Hemicellulose, binds cellulose and lignin

15 Biomasse til 2.-generations bioethanol produktion Hvede halm Pil Kaffe planter Majs stængler Eukalyptus træ Ris Halm Udpressede sukkerrør Etc

16 Cellulose Planters strukturkomponenter er primært cellulose. Cellulose er en polymer lavet af glukoseenheder. (C 6 H 12 O 6 )n Molekylet er meget langt og stift, og er en vigtig del af planternes cellevægge. Cellulose består af 7,000-15,000 glukose molekyler per polymer. Mette Lübeck 16

17 Hemicellulose Hemicellulose: flere forskellige sukker enheder: glucose, xylose, mannose, galactose, rhamnose og arabinose Hemicellulose er indlejret i planternes cellevæg, bla. i kæder der forbinder cellulose kæder og forbinder pectin og cellulose. Hemicellulose består af kæder på sukker enheder. Derudover er hemicellulose i modsætning til cellulose en forgrenet polymer. Mette Lübeck 17

18 3 væsentlige trin i bioethanol fremstilling 1. Forbehandling der bryder cellevægstukturen 2. Enzymatisk hydrolyse, hvor enzymer (proteiner) bryder kemiske bindinger mellem cellevægskomponenter 3. Fermentering hvor den nedbrudte biomasse ved en mikrobiologisk proces forgæres til ethanol Gælder for både 1. og 2. generations bioethanol produktion.

19 Typisk sammensætning af lignocellulose Lignin Cellulose 5-35% 35-50% Hemicellulose 20-40% primært C5 sukker polymer C6 sukker polymer

20 2.-generations bioethanolproduktion Lignin Hemicellulose 5-35% 20-40% 35-50% Forbehandling primært C5 sukker polymer Cellulose Enzymer C6 sukker polymer glukose Gær Ethanol Specielle bakterier Enzymer xylose, arabinose, galactose, mannose

21 2.-generations bioethanolproduktion 1 ton halm Lignin Hemicellulose 5-35% 20-40% 35-50% Forbehandling primært C5 sukker polymer Cellulose Enzymer C6 sukker polymer 220 L +140 L glukose Gær Ethanol Specielle bakterier Enzymer xylose, arabinose, galaktose, mannose

22 Olie som råmateriale Brændstof Raffinaderi Råolie Læge midler Plastik Kemikalier Kosmetik artikler

23 Biomasse som råmateriale Brændstof Bioraffinaderi Forbehandlet Biomasse Læge midler Plastik Kemikalier Kosmetik artikler

24 Testanlæg i pilot-skala Biogasol koncept: The Carbon Slaughter House Forbehandling Xylose Fermentation LIGNIN BY-PRODUCTS Biogas proces C5 fermentering Distillering Enzymatisk hydrolyse + C6 fermentering

25 Classes of enzymes Several classes of enzymes are needed in a synergistic collaboration for degradation of the plant cell wall. These are: Cellulases Hemicellulases Pectinases (primary cell wall) Ligninases Pretreatment using wet-oxidation of wheat straw removes lignin and hemicellulose from cellulose Wheat straw contains approximately 40 % cellulose, 32 % hemicellulose, 18% lignin and no or limited amount of pectins!

26 Cellulases b-glucosidase Cellobiohydrolase Endoglucanase Cellobiohydrolase Cellulose Cellobiohydrolase b-glucosidase

27 Synergistic action of cellulases

28 Eksperiment: Enzymatisk hydrolyse af forbehandlet biomass (hvedehalm). Tilsætning af tre forskellige kommercielle enzymer (cellulaser) til forbehandlet hvedehalm: Novozym188 - primært beta-glucosidase aktivitet Celluclast - primært cellobiohydrolase og endocellulase aktivitet CellicCTec2 kombination af cellobiohydrolase, endocellulase og beta-glucosidase aktiviteter Hydrolysen skal inkuberes 2-3 dage ved 50 o C, og efterfølgende skal der måles for frigjorte sukre (glucose, cellobiose, xylose og arabinose) vha. HPLC analysis Derefter kan beregnes hydrolyse effektivitet

Bioraffinering og Enzymer. Mette Lübeck

Bioraffinering og Enzymer. Mette Lübeck Bioraffinering og Enzymer Mette Lübeck 04-11-2016 1 Plantebiomasse til bioraffinering Fotosyntese = lysenergi bundet i biomasse Lys 6 H 2 O + 6 CO 2 -> C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 Glukose Stivelse cellulose hemicellulose

Læs mere

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Solfangeren set

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE

Læs mere

Fra halm til alkohol

Fra halm til alkohol 21 Fra halm til alkohol Moderne motorer kan i vid udstrækning køre på alkohol, der er produceret ud fra biologisk materiale. Den stigende efterspørgsel på biobrændstof gør halm interessant som kilde til

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Enzymatisk forflydning af biomasse ved højt tørstof

Enzymatisk forflydning af biomasse ved højt tørstof Enzymatisk forflydning af biomasse ved højt tørstof Muligheden for effektivt at omsætte biomasse til fermenterbart sukker ved højt tørstof er vigtig for fremtidig bioteknologisk udnyttelse af biomasse

Læs mere

Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe

Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe Produktion af lignocellulosenedbrydende enzymer i skimmelsvampe Brugen af kapillarelektroforese kan øge forståelsen for, hvordan enzymproduktionen i svampe påvirkes af vækstbetingelserne. Derved kan man

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark

Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark - med fokus på 2. generations bioethanol T e k n o l o g i r å d e t 2 0 0 9 Hvidbog om perspektiver for biobrændstoffer i Danmark - med fokus på 2.

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Ny viden fra Bio-Value

Ny viden fra Bio-Value Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og

Læs mere

Fra biogas til flybrændstof

Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 Figurer Tema 6 Fra biogas til flybrændstof Bioteknologi 3 ISBN: 978-87-90363-48-2 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer?

Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? Kan sukkerroer være kick-start til bæredygtig dansk produktion of biopolymerer? John P Jensen, Senior Group Advisor, Nordzucker Technology & Innovation Siden mit spæde indlæg på den første konference -

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

46 Nanoteknologiske Horisonter

46 Nanoteknologiske Horisonter 46 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 4 Kemi Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion Uffe Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi Den

Læs mere

Bioethanol i den danske transportsektor Bioethanol in the Danish transportation sector

Bioethanol i den danske transportsektor Bioethanol in the Danish transportation sector Bioethanol i den danske transportsektor Bioethanol in the Danish transportation sector Udarbejdet af gruppe 14, hus 13.2: Andreas Møller-Nybye Anine Svendsen Kimer Glennie Olsen Rasmus Dahl Stine Raith

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 3 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys

Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys Nedbrydning af polysaccharider ved brug af lys NEDBRYDNING AF POLYSACCHARIDER VED BRUG AF LYS JULIANE PLAGBORG BAK SØRENSEN UNGE FORSKERE 2016/2017 Bohrskolen afd. Vita 8. klasse Baggrund for projektet:

Læs mere

Fra biomasse til industriprodukter

Fra biomasse til industriprodukter Fra biomasse til industriprodukter Anne Sophie Vinther Hansen (stud. M.Sc. Biologi-Bioteknologi), Bjørn Øst Hansen (stud. M.Sc. Biologi- Bioteknologi), Theis Brock-Nannestad (Ph.d, Kemisk Institut, KU)

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg

Det Energipolitiske Udvalg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 21 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Biobrændstoffer Den 12. oktober 2006 Ole Brinch-Nielsen Administrerende direktør A/S Dansk Shell Agenda Shells erfaringer

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai DONG Energy Power New Bio Solutions Plantekongres 2012-11. Januar 2012 Benny Mai Agenda Introduktion til Power New Bio Solutions Inbicon Hvad har vi nået og hvad er næste skridt Bioraffinering Hvor går

Læs mere

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk. Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi, det stærkeste kort til Grønne løsninger, Jobskabelse og Udvikling -også i udkants-dk Lene Lange Professor Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomiens potentiale Bioøkonomien kan bidrage effektivt

Læs mere

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol

! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol 1 COWI præsentation Introduktion! Bioethanol -100% rent drikkesprit - Kan laves på stivelse og på sukker! Verdensmarked! Effekter: - CO2 fortrængning - Afsætning af landbrugsafgrøder - Produktion af proteinfoder

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kapitel 4: Affald på tanken. forskerne at gøre det lettere at erstatte fossile brændstoffer og i stedet hælde affald på tanken.

Kapitel 4: Affald på tanken. forskerne at gøre det lettere at erstatte fossile brændstoffer og i stedet hælde affald på tanken. Affald på tanken CASE s tredje forskningsområde handler om at omdanne biomasse til brændstoffer. Metoden er endnu en vej til indirekte at udnytte solenergi og lagre den på kemisk form. Biomasse er imidlertid

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy Bioenergi Strategi Niels Henriksen DONG Energy Aktiviteter i Europa Fuldt ejet gastransmissionsledning Delvist ejet gastransmissionsledning Gastransmissionsledning ejet af andre Langeled LANGELED ORMEN

Læs mere

Fremstilling af bioethanol

Fremstilling af bioethanol Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Offentligt debatmøde 20.02.2008

Offentligt debatmøde 20.02.2008 Offentligt debatmøde 20.02.2008 Foto Bioethanolanlæg 11/2007 i Tyrkiet I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1 Dagsorden 20. 02. 2008 1. Velkomst 2. Danish Biofuels vision v/ Svend

Læs mere

Bioethanol et alternativt brændstof SRP i Kemi og Matematik Af Signe Klinting Frederiksborg Gymnasium og HF, 3x Den 17.

Bioethanol et alternativt brændstof SRP i Kemi og Matematik Af Signe Klinting Frederiksborg Gymnasium og HF, 3x Den 17. Bioethanol et alternativt brændstof SRP i Kemi og Matematik Af Signe Klinting Frederiksborg Gymnasium og HF, 3x Den 17. December 2009 1 Abstract The paper looks at the production of bioethanol and the

Læs mere

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS)

UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum

Læs mere

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? GUDP, 12-OKT-2011 DEN BIOBASEREDE ØKONOMI Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet? Per Falholt, Koncernchef, Forskning og Udvikling, Novozymes

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet

Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Hvad er grøn vækst og hvilke potentialer rummer det? Lene Lange Professor, dr.scient. Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Grøn Vækst er basalt to ting DK (eller danskerne) indfører grønnere løsninger,

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?

Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter? Danmark i et globalt biobaseret samfund vil vi være kunder eller producenter? 2 Juni 2012. Rapporten er tryk på milijørigtigt genbrugspapir 3 InDholDsfortegnelse Danmark i et globalt biobaseret samfund

Læs mere

Biobrændsel et varmt alternativ

Biobrændsel et varmt alternativ Af ph.d. studerende Anne Mette Frey, ph.d. studerende Asbjørn Klerke, ph.d. studerende Johannes Due-Hansen og professor Claus Hviid Christensen Biobrændsel et varmt alternativ Jordens befolkning står over

Læs mere

Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning

Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning 1 Funktioner & fordele Indeholder en unik mælkesyre

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08

Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 www.biotechacademy.dk Christoffer Norn, Simon Guldberg Poulsen. Biotech Academy. Fremstilling af bioethanol fra halm En øvelsesvejledning. Version 5.3 27/5-08 Forord Denne øvelsesvejledning er udformet

Læs mere

Danske kompetencer inden for biobrændstoffer hvordan placerer vi os i forhold til udlandet?

Danske kompetencer inden for biobrændstoffer hvordan placerer vi os i forhold til udlandet? Danske kompetencer inden for biobrændstoffer hvordan placerer vi os i forhold til udlandet? det startede i 1933 med Henry Ford; Lene Lange Forskningschef, Novozymes A/S 2006: Danmark har gode chancher

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Bakterier kan frigøre os fra olie

Bakterier kan frigøre os fra olie 21 Bakterier kan frigøre os fra olie En gammelkendt industriel fermenteringsproces kaldet ABE-processen til bæredygtig produktion af kemikalier og brændstof er blevet aktuel igen. Det skyldes mulighederne

Læs mere

Bioethanol i et fossilfrit samfund

Bioethanol i et fossilfrit samfund Bioethanol i et fossilfrit samfund Semesterprojekt 2013-18- 12 Udarbejdet af Niclas Højgaard Wandall, Mads Knorborg Pedersen og Kristoffer Wolsing Side 1 af 74 Side 2 af 74 Semester: 5 Projekt titel: Bioethanol

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

2. generations bioethanol

2. generations bioethanol 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 2. generations bioethanol - Status og potentiale for dansk forskning og udvikling 1. generations teknologi har været kendt og anvendt siden mellemkrigstiden i 1930 erne og

Læs mere

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark

Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum. Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark Bioøkonomi: en spændende option hvor udkanten kan komme i centrum Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør Aalborg Universitet, Danmark Aalborg Universitet: Et netværk af tre Campus i Danmark Peter

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?

HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne

Læs mere

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning

Læs mere

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM.

Afslutningskonference. Axelborg 24. juni 2013 AGROBIOSAM. Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund AGROBIOSAM. Afslutningskonference Axelborg 24. juni 2013 Anvendelsen af Grønne RessOurcer i det BIObaserede SAMfund Program 13:00 Velkomst, status og resultater i v/ projektleder Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte

Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Gyllebaserede anlæg nu og i fremtiden: Overblik over biomasse, forbehandling, typer, driftsforhold og gasudbytte Henrik B. Møller, Inst. For Ingeniør videnskab, Aarhus Universitet Nomigas projektet AP3:

Læs mere

Den danske situation og forudsætninger

Den danske situation og forudsætninger BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer

Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Miljøaspektet ved brug af biomasse til transportbrændstoffer Grøn transport kan vi, og vil vi? Høring, Teknologirådet Landstingssalen, Christiansborg 5. april 2006 Henrik Wenzel Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard PROGRAM 13:00 Velkomst DONG Energy, Asger Myken 13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard 13:20 Info omkring puljer fra Center for Grøn Transport

Læs mere

Bæredygtig kemi i fremtiden

Bæredygtig kemi i fremtiden Bæredygtig kemi i fremtiden 6 7 Af ph.d. studerende Betina Jørgensen, ph.d. studerende Jeppe Rass-Hansen og professor Claus Hviid Christensen Udviklingen i den kemiske forskning har afgørende indflydelse

Læs mere