Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. 2) Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Anbefalingerne er som det ses delt op i to, da de er forskellige på en række punkter. Groft sagt kan man skrue på 3 knapper, når man justerer den fysiske aktivitets omfang i idrætsaktiviteter: a) hvor ofte man er fysisk aktiv (frekvens) b) hvor længe man er fysisk aktiv af gangen (arbejdets varighed) c) hvor hårdt det er at være fysisk aktiv (arbejdets intensitet) Intensitet er et udtryk for, hvor hårdt der arbejdes, altså hvor meget man skal anstrenge sig for at udføre arbejdet. Et udtryk for intensiteten fås let ved at måle pulsen (dvs. hjertefrekvensen,antal hjerteslag pr minut) under aktiviteten. Pulsen fortæller, hvor hurtigt hjertet må slå for, at kroppen kan imødekomme arbejdsbelastningen, og pulsen stiger jævnt med arbejdsbelastningen. Eksempelvis kræver det en højere puls at løbe 13 km/t end at løbe med 10 km/t. Pulsen fortæller således noget om, hvor hårdt kroppen er anstrengt lige her og nu. Høj intensitet svarer til, at man føler sig forpustet og kun kan tale i korte sætninger, pulsen kommer højt op, og man vil føle aktiviteterne anstrengende (se skema nr. 1 nedenfor). 1

2 Ved moderat intensitet kommer pulsen også noget op, man bliver lettere forpustet, men man kan tale mere ubesværet i sætninger, og aktiviteterne føles kun let anstrengende. Ved moderat intensitet, skal der for de fleste udføres et arbejde, der i anstrengelsesgrad minimum svarer til rask gang, eller lege i skolegården. Varighed beskriver længden af den fysiske aktivitet (dvs. arbejdstiden), mens frekvens udtrykker hvor mange gange fysisk aktivitet, der udøves ugentligt. Analyse (se skema 2) Går vi tilbage til anbefalingerne ses det, at anbefaling nr. 1 skal udføres dagligt, og man kan derfor sige, at frekvensen er høj. Man skal også være i gang i mindst 60 minutter, så der kræves altså forholdsvis lang varighed. Intensiteten behøves dog kun at være moderat til høj, så aktiviteterne vil ikke føles særligt anstrengende at gennemføre (jf. skema 1). Modsat skal aktiviteterne i anbefaling nr 2 kun udføres to gange ugentligt og dermed med lavere frekvens. Varigheden er med mindst 30 minutter noget lavere, og dermed behøves man ikke være så længe aktiv af gangen, men det vil føles anstrengende at gennemføre aktiviteterne, da intensiteten skal være høj. I skema 2 nedenfor er de to anbefalinger sammenlignet ud fra intensitet, varighed og frekvens. 2

3 Effekt af at følge anbefaling nr. 1 Forskellene i de to anbefalinger betyder naturligvis også, at påvirkningen eller effekten af de to anbefalinger på kroppens fysiske sundhed er noget forskellig. Ved at følge anbefaling nr. 1 opnås god metabolisk fitness, mere populært også kaldet stofskiftekondition. God stofskiftekondition (eller metabolisk fitness) betyder, at stofskiftet er rimelig godt. Kort fortalt bliver man bedre til at forbrænde fedt (fedtstofskiftet forøges) i musklerne både i hvile og arbejde. Effekten er lavere risiko for livsstilsygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes type II med flere. Det skyldes bl.a. en positiv indflydelse på forhold som blodtryk, HDL-kolesterol, blodsukker, fedtaflejring i blodbanen m.m. Den træningsfysiologiske baggrund for effekten af anbefaling nr. 1 Baggrunden for den højere fedtforbrænding i musklerne er, at den mere langvarige, regelmæssige fysiske aktivitet med moderat belastning bevirker ændringer i og omkring musklerne. Disse ændringer som kaldes tilpasninger sker på celleniveau ude i og omkring musklerne og kaldes perifere tilpasninger. Disse perifere tilpasninger er især: flere små blodkar (hedder også kapillærer) omkring muskelcellen flere og større forbrændingsenheder (mitokondrier) i cellerne mere aktive transportører af fedt og sukker (kulhydrater) i muskelcellen og høj enzymaktivitet i muskelceller Når fedt og sukker skal transporteres til de arbejdende muskler for at blive nedbrudt til energi, bevirker flere små blodkar omkring muskelcellen, at fedt og sukker lettere kan komme frem til de arbejdende muskler (se tegning 1). 3

4 Fra inaktiv livsstil. Til aktiv livsstil! og sukkermolekyle Fremme ved muskelcellen vil de mere aktive fedt- og sukker-transportører transportere mere fedt ind i muskelcellen og helt ind i de mange og større forbrændingsenheder (mitokondrier). Her kan mere fedt og mere sukker nedbrydes til energi til musklernes arbejde, fordi de mange små blodkar, giver muskelcellen en bedre forsyning med ilt. For ilt er nødvendigt, for at man kan nedbryde fedt til energi. Denne nedbrydning foregår som en række kemiske processer, der kan øges i hastighed, hvis bestemte enzymer er mere aktive. Tilsvarende vil også sukker forbrændes i forbrændingsenhederne (mitokondrier). Samlet set betyder de nævnte perifere tilpasninger, at en større del af den energi der skal bruges til muskelarbejdet kommer fra nedbrydning af fedt. Så den sundhedsfremmende effekt er primært, at mindre fedt (og farligt kolesterol) vil befinde sig i og blive aflejret i blodårer (dvs. forfedtning af blodårer mindskes), og at mindre sukker vil befinde sig i blodårerne, hvorved risiko for hjertekarsygdomme og diabetes mindskes. Af væsentlig betydning for anbefaling nr. 1 er, at den ene af de nævnte tilpasninger nemlig at enzymer bliver mere aktive er kortvarig. Tilpasningen mistes hurtigt igen, med mindre man er fysisk aktiv igen kort efter. Altså skal der jf. anbefalingen foregå en del moderat fysisk aktivitet regelmæssigt, dvs. helst dagligt for at fastholde god stofskiftekondition. 4

5 Forskning viser, at fysisk aktivitet med lav intensitet dvs. hvor man kun bliver svagt forpustet ikke er tilstrækkelig til effektivt at opnå disse perifere tilpasninger. Det er også vist, at de daglige, moderate aktiviteter sammenlagt skal udgøre mindst 60 minutter for at have tilstrækkelig effekt for børn og unge. De 60 minutters fysisk aktivitet behøver dog ikke at være sammenhængende, men kan deles op i flere bidder i løbet af dagen for at opnå den metaboliske fitness. Metabolisk fitness har vist sig at være en god markør for sundhedstilstanden, men det er vanskeligt at bestemme størrelsen af en persons metaboliske fitness. Derfor kan man ikke måle metabolisk fitness på samme måde, som man via konditallet måler konditionen. Effekt af at følge anbefaling nr. 2 Begrebet kondition er velkendt som et udtryk for evnen til langvarigt fysisk arbejde, dvs. hvor udholdende et individ er. Men teknisk set er kondition et udtryk for evnen til at optage og transportere ilt i blodbanen og forbruge det i musklerne under maksimalt muskelarbejde. Kroppens samlede optagelse af ilt under maksimalt arbejde altså hvor man arbejder meget, meget hårdt kaldes derfor den maksimale iltoptagelse og anvendes som et mål for konditionen. Høj maksimal iltoptagelse (eller god kondition) har vist sig som et godt mål for individets evne til langvarigt fysisk arbejde (dvs. udholdenhed). Maksimal iltoptagelse er samtidig et godt mål for evnen til at ventilere luft (lungernes kapacitet) og for evnen til at transportere blod rundt i kroppen fra hjertet til de arbejdende muskler tilbage til hjertet og videre fra hjertet til lungerne og tilbage til hjertet (blodkredsløbets kapacitet, se tegning 2). Der findes meget stærk sammenhæng mellem vores fysiske sundhed og vores kondition (lunge- og kredsløbskapacitet eller maksimale iltoptagelse). Altså betyder bedre kondition, at man er mere sund, og dermed nedsætter risikoen for at få livsstilssygdomme. 5

6 Tegning 2 Lunge- og blodkredsløbet. Tegningen viser transporten af ilt (O2) fra lunger til blod til muskler, hvor ilten forbruges. 6

7 Forskning viser imidlertid, at fysisk aktivitet med moderat intensitet (altså hvor man kun er lidt forpustet) normalt ikke er tilstrækkeligt til at forbedre konditionen. Det skyldes netop, at effekten på lunge- og kredsløbskapaciteten er begrænset. Først ved intensiteter der opleves som anstrengende, dvs. fysiske aktiviteter med høj intensitet, responderer kroppen ved at forbedre konditionen. Disse fysisk anstrengende aktiviteter skal vare mindst 30 minutter og gerne mere for at have effekt på lunger og blodkredsløb. Det er effektivt at udføre denne anstrengende træning 3 gange ugentligt. Dog vil 2 gange ugentligt også have nogen effekt, særligt hvis man er utrænet. Den træningsfysiologiske baggrund for effekten af anbefaling nr. 2 Effekten af fysisk aktivitet med høj intensitet gør sig gældende på et individs lunge- og blodkredsløb på følgende vis: Lungerne: Åndedrætsmusklerne, der sidder omkring ribbenene og i mellemgulvet, bliver stærkere og kan arbejde i længere tid. Derved kan lungerne udføre lidt større åndedrag, og de kan udføre åndedragene hurtigere. Samlet set betyder det, at der udskiftes (ventileres) mere luft i lungerne. Det har stor betydning, når man arbejder hårdt, at der sker en stor luftudskiftning, for så udskiftes mere af den iltfattige lungeluft (ca. 15 % ilt) med frisk, iltholdig atmosfæreluft (ca. 21 % ilt). Luften er iltfattig i lungerne, fordi noget af ilten er blevet optaget i blodet, og transporteret med blodet til musklerne, hvor ilten er blevet brugt til at skaffe energi (se tegning 2). I bedre kondition har man altså meget ilt i lungerne, som sikrer at det blod der transporteres til musklerne indeholder meget ilt. Ved maksimalt arbejde er det særligt antal åndedrag pr. minut (åndedrætsfrekvensen) der øges, når man kommer i bedre kondition, mens luftmængden der udskiftes pr åndedrag (åndedrætsdybden) øges i mindre grad. Blodkredsløbet: Den tilpasning der sker ved fysisk aktivitet med høj intensitet er, at en større mængde blod pumpes rundt i kroppen og tilbydes de hårdtarbejdende muskler under maksimalt arbejde. Den mængde blod hjertet pumper rundt i kroppen per minut hedder Minutvolumen. En normal 9 årig pige kan under maksimal anstrengelse (dvs. ved meget høj intensitet, hvor iltoptagelsen er maksimal) pumpe en spandfuld blod (ca liter) rundt i minuttet, mens en normal 9-årig pige i god kondition kan pumpe en lidt større spand blod rundt (måske 9-11 liter). Det er i blodet, at ilt findes, og den større forsyning af blod og dermed ilt til musklerne vil øge den maksimale iltoptagelse, så pigen kan arbejdes hårdere og længere. Opsamling på centrale tilpasninger Hvor anbefaling nr. 1 primært medfører tilpasninger ude omkring muskelcellen kaldet perifere tilpasninger, er ændringerne i lunge- og kredsløbskapacitet centrale tilpasninger. De centrale tilpasninger tilfører altså musklerne mere af den altafgørende ilt. Ilten bruges i muskelcellernes mitokondrier (forbrændingsenheder) til at forbrænde fedt og kulhydrat til endnu mere energi. Øger barnet sin kondition (eller lunge- og kredsløbskapacitet) kan musklerne arbejde endnu hårdere og længere, end da barnet var utrænet. Unge (i slutningen af puberteten) vil kunne opnå større procentvise fremgang i den maksimale iltoptagelse (konditionen) end børn kan. 7

8 Perifere tilpasninger også via konditionstræning Men det øgede tilbud af ilt via de centrale tilpasninger skal jo fra blodbanen og ind i muskelcellerne for at kunne gøre gavn. Her er de ovennævnte perifere tilpasninger afgørende, og de opnås også ved fysisk aktivitet med høj intensitet (konditionstræning) (se skema 3)! De perifere tilpasninger herunder de flere små blodkar gør, at den trænede faktisk er i stand til at trække endnu mere ilt ud af blodet og ind i de arbejdende muskler, end den utrænede er i stand til under maksimalt arbejde. Med andre ord betyder bedre perifere tilpasninger (høj metabolisk fitness eller stofskiftekondition), at den trænede bedre udnytter den øgede blodforsyning (minutvolumen) og dermed iltforsyning, der er til stede ved musklerne. Uddybning af centrale tilpasninger Puls (pulsfrekvensen) udtrykker antal gange hjertet slår i minuttet. Slagvolumen er den mængde blod, der presses ud af hjertet, hver gang hjertet slår. Minutvolumen (dvs. den mængde blod hjertet pumper rundt i kroppen per minut) bestemmes af puls og slagvolumen : Minutvolumen = puls x slagvolumen. Da konditionen udtrykkes ved evnen til at optage ilt under meget hårdt (maksimalt) arbejde, er det også den maksimale forsyning af ilt til musklerne, der er interessant at finde. Med andre ord gælder det om at opnå så høj minutvolumen som muligt, da mere blod transporterer mere ilt. Jf. ligningen ovenfor skal hjertet altså slå så hurtigt som muligt. Men det maksimale antal hjerteslag pr minut maxpulsen ændres ikke, selv om man træner. Altså er det den mængde blod, der presses ud af hjertet, hver gang hjertet slår (slagvolumen), der ændres. Hvis slagvolumen, hos en pige der arbejder meget hårdt, er en halv deciliter blod, og hjertet slår 200 gange i minuttet (maxpulsen er 200) ja så får vi ved at indsætte i ligningen ovenfor cirka en spandfuld blod (10 liter) pr. minut: Puls x slagvolumen = Minutvolumen 200 hjerteslag/minut x 0,050 liter blod/hjerteslag = 10 liter blod/minut (obs: en halv deciliter er = 0,050 liter) Slagvolumen stiger af tre årsager, nemlig fordi: 8

9 blodmængden øges blodets tilbageløb fra musklerne til hjertet forbedres og hjertet bliver større og stærkere Blodmængden i kroppen stiger efter få dages/ugers træning, og det betyder, at hjertet bedre kan fyldes med blod. Blodets evne til at løbe fra musklerne tilbage til hjertet (det venøse tilbageløb) øges også og bidrager ligeledes til at fylde hjertet med blod. Hjertet bliver desuden stærkere, så det kan trække sig sammen kraftigere. Det kan også på længere sigt blive større (efter måneders/års træning), så det kan rumme mere blod. Men den tilpasning er begrænset hos børn. Samlet set presses altså mere blod ud pr hjerteslag (slagvolumen øges), og dermed øges den samlede blodtilførsel til musklerne (minutvolumen øges). Disse centrale tilpasninger, som tilsammen øger den mængde blod hjertet presser ud, hver gang det slår (slagvolumen), gør sig også gældende i hvile. Således falder hvilepulsen som følge af træning, fordi slagvolumen er steget (jf. minutvolumen = slagvolumen x puls). Det forklarer, hvorfor en lav hvilepuls indikerer en god kondition. Høj intensitet giver størst gevinst Opsummerende vil konditionstræningen i anbefaling nr. 2 medføre både centrale og perifere tilpasninger. Altså vil et individ med god kondition normalt også have god stofskiftekondition, (dvs. god metabolisk fitness eller tydelige perifere tilpasninger), mens det ikke altid forholder sig omvendt. Man kan fortolke det således, at intensitet i idrætsaktiviteter er væsentligere for børns sundhed end regelmæssighed (høj frekvens) og varighed. Det er dog ikke alle børn og unge (eller voksne), der af lyst anstrenger sig hårdt fysisk, hvorfor alternativet med daglige mere moderat-intensive aktiviteter (jf. anbefaling nr. 1) er et væsentligt alternativ. Særligt fordi disse aktiviteter fint kan indgå som hverdagsmotion, såsom cykeltransport til og fra skole og fritidsaktiviteter, kropslige lege i skolegårde og fritid med mere. Altså kan børn og unge opretholde en vis sundhed uden følelse af stor anstrengelse, men som anbefalingerne antyder, er det endnu bedre også at udføre mere anstrengende fysisk aktivitet. 9

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Godthåb Trim. Pulstræning

Godthåb Trim. Pulstræning Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse

Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Aerob træning 2 - om kondital og maksimal iltoptagelse Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 2 - af Lene Gilkrog Side 2 Aerob træning er - som navnet indikerer træning, hvor energien kommer

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning

Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Brug pulsen til at forbedre din konditionstræning Af Fitnews.dk - tirsdag 10. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/brug-pulsen-til-at-forbedre-din-konditionstraening/ Pulsen kan være et utroligt nyttigt

Læs mere

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne? Grundlæggende 2 slags træning Vedholdenhed eller lav / medium intensivt træning Forbrænder procentuelt

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform

- Sådan kan du let holde øje med din løbeform TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden

Læs mere

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!

Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Kom i form med. Guide PULSTRÆNING. sider. Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur. April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide April 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kom i form med PULSTRÆNING Find din puls-zone Vælg det rigtige puls-ur Kom i form med pulstræning INDHOLD: Få pulsen

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

LØBETRÆNING. - Teori og praksis

LØBETRÆNING. - Teori og praksis LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

03-06-2013. www.motion-online.dk

03-06-2013. www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE

Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Pulstræning BLIV BEDRE TIL AT LØBE Hvorfor løbe? Hvad driver en løber? Iltoptagelse (VO2 max) Evne til at optage ilt som sendes til musklerne Antal røde blodlegemer Hjertets pumpekapacitet Aerob kapacitet

Læs mere

Sådan får jeg en aktiv hverdag

Sådan får jeg en aktiv hverdag EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan får jeg en aktiv hverdag Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering Information om fysisk aktivitet under og efter behandling Velkommen til kræftrehabilitering i Guldborgsund Rehabilitering Guldborgsund Kommune tilbyder kræftrehabilitering

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form Af Fitnews.dk - torsdag 05. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/detraening-hvor-hurtig-bliver-du-i-darlig-form-2/ Dette kunne også ske for mindre seriøst

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for let øvede 9 uger, 3 træningspas om ugen Om programmet: Dette program er primært rettet imod at få forbrændt nogle kalorier, og er ikke direkte rettet imod forbedring af løbetiden på

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform

Formtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.

Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

LEMCO. B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2

LEMCO. B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2 LEMCO B fit sengecykel BRUGSANVISNING DK 1.2 Sikkerhed kommer altid først. Læs og følg brugsanvisningen før du begynder brugen af din LEMCO B fit. Advarsel Læs, forstå og øv sikkerheds - og betjenings

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Bevægelse hele livet vil du med?

Bevægelse hele livet vil du med? Bevægelse hele livet vil du med? Inspiration til øvelser Hvorfor motionere? Og hvor meget? Hvis du ikke har tid til at motionere nu, skal du huske at afsætte tid til sygdom senere, siger professor og overlæge

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed

FODBOLD FITNESS. Din sunde og fleksible mulighed FODBOLD FITNESS Din sunde og fleksible mulighed FORORD 2 Dette hæfte er til dig, der er på udkig efter en motionsform, som er både sund, sjov og social og som kan tilpasses din travle hverdag. Dansk Boldspil-Union

Læs mere

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND

Jens Bangsbo. Træningsfysiologi FRYDENLUND Jens Bangsbo Træningsfysiologi FRYDENLUND Træningsfysiologi Forfatteren og Frydenlund, 2008 1. udgave, 2. oplag, 2011 ISBN 978-87-7118-198-2 Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Bruun Rasmussen og Jan Birkefeldt

Læs mere

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen

Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Træningsprogram for begyndere - 9 uger, 3 træningspas om ugen Der er i programmet indlagt 3 dages træning om ugen. Vi anbefaler at du mindst har én fridag imellem hvert træningspas. De tre træningsdage

Læs mere

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

Motion - fysisk aktivitet

Motion - fysisk aktivitet Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,

Læs mere

Giv sundheden et løft Sundhedsdag Program, testskema, tipskupon og kort. farumbytorv.dk furesoe.dk/sundhedsdag

Giv sundheden et løft Sundhedsdag Program, testskema, tipskupon og kort. farumbytorv.dk furesoe.dk/sundhedsdag Giv sundheden et løft Sundhedsdag 2016 Program, testskema, tipskupon og kort farumbytorv.dk furesoe.dk/sundhedsdag FÅ INSPIRATION TIL EN SUND HVERDAG SOM SENIOR! Kom og vær med på Sundhedsdagen, fredag

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Nyhedsbrev fra Lipidklinikken marts 2014

Nyhedsbrev fra Lipidklinikken marts 2014 LipidNyt Nyhedsbrev fra Lipidklinikken marts 2014 LipidNyt på nettet LipidNyt udgives af Lipidklinikken og redigeres af de kliniske diætister Lonneke Hjermitslev, Lone Bjerregaard Rosenkilde og Ulla Bach.

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning

Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Aerob træning 1 - lav, moderat og højintens træning Udholdenhed & Kondition Af: Lene Gilkrog Aerob træning 1 - af Lene Gilkrog Side 2 Ens præstationsevne bestemmes af mange faktorer, fx ens tekniske, taktiske,

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva?????

TRÆN DIG SLANK. - Eller hva????? TRÆN DIG SLANK - Eller hva????? Dagens Program Vægttab Energiunderskud, træning, kost Træning Vægttab/ vægtøgning Hvorfor træne i forbindelse med vægttab? Kredsløb eller styrketræning Vægttab Overvægt

Læs mere

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen

Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Diasserien fokuserer på den sundhedsfremmende og forebyggende effekt af fysisk aktivitet i sig selv

Læs mere