Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed
|
|
- Helle Poulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Metaad01@glo.regionh.dk
2 Inter99 Hvordan påvirker et ændret fysisk aktivitetsniveau biomarkører for hjertekarsygdom over en 5-års periode? Resultater fra Inter99
3 Baggrund Træningsstudier: Effekt af fysisk træning på biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk BMI & taljemål HDL & triglycerid (LDL & total kolesterol) Størst effekt af ved højt udgangsniveau: Hypertension Dyslipidæmi Overvægt (taljemål vs. vægt) Kodama et al, 2007 Kraus et al, 2002 Whelton et al, 2002 Ross et al, 2001
4 Baggrund Longitudinelle epidemiologiske studier og livsstils interventions studier: Ændring i fysisk aktivitetsniveau følges af ændring i biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdom Hvor stor en ændring ses i biologiske risikofaktorer? Kønsforskelle i sammenhænge? Type og mængde af fysisk aktivitet? Byberg et al, 2006 Thune et al, 1998 Byberg et al, 2001 Dunn et al, 1999 Orchard et al, 2005
5 Formål At undersøge hvorvidt ændringer i selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau var associeret med ændringer i biologiske risikofaktorer for hjertekarsygdom over en 5-års periode i et befolkningsbaseret interventions studie (Risiko faktorer: Systolisk og diastolisk blodtryk, total kolesterol, LDL, HDL, triglycerid, vægt og taljeomfang)
6 Metode Undersøgelses population Inter99 populationen Mænd og kvinder mellem 30 og 60 år ved baseline Genundersøgt efter 5 år N=4039 (Gruppe A) Individuel livsstilsintervention
7 Inter99 Inter99 flow-sheet og population Group A High intensity intervention 11,708 High risk 3,642 Low risk 2,449 High risk 2,223 High risk 2,247 High risk 2,035 Low risk 2,004 Total N= Group B Low intensity intervention 1,308 High risk 411 Low risk 282 High risk 263 High risk 257 High risk 244 Low risk 240 Group C 5264 (48.248) No intervention 3,324 3,081 Baseline Year 1 Year 3 Year 5
8 Metode Helbredsundersøgelse Højde, vægt og taljemål Blodtryk Blodprøve: serum lipider Spørgeskema (selvrapportering) Fysisk aktivitet Rygevaner Alkohol indtag Kostvaner
9 Multiple linear regression analyse Metode Analyse Uafhængige variable: Ændring i selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau (5 klasser) Afhængige variable: Blodtryk, serum lipider, vægt og taljemål ved 5-års follow-up undersøgelse Co-variater: Baseline værdier af afhængige variable (biologiske risiko faktorer) Selvrapporteret ændring i rygevaner Selvrapporteret ændring i kostvaner Selvrapporteret ændring i alkohol indtag Køn Alder Lipid-sænkende medidin/blodtrykssænkende medicin (3 klasser)
10 Metode Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet i forbindelse med transport Hvor meget af din tid på vej til og fra arbejde, går, cykler eller løber du? 0-15 min/15-30 min/ min/ 60 min Fysisk aktivitet i fritiden I din fritid: Hvor mange timer om ugen er du i fysisk aktivitet? (medregn også gåture, cykelture og havearbejde, men ikke transport til og fra arbejde) 0 min/ca.30 min/ca.60 min/ min/ min/ 420 min
11 Metode Fysisk aktivitet Kombineret: 4-klasset Samlet fysisk aktivitet min/uge (<2 timer) min/uge (2-3.9 timer) min/uge (4-6.9 hours) min/uge ( 7 timer) Von Huth Smith et al, Eur J Epidem, 2007
12 Metode Ændring i fysisk aktivitet fra baseline til 5-års opfølgning Niveau/5 klasser: 5-år: Samlet FA timer/uge < Baseline: Samlet FA timer/uge < Stabilt lavt 2.Stabilt mod/højt 3.Fald 4.Øget fra lavt 5.Øget fra mod
13 Resultater Blandt mænd og kvinder fra Inter99 undersøgelsen, var 5-års ændringer i selvrapporteret fysisk aktivitetsniveau selvstædigt associeret med forventede positive og negative ændringer i: Total kolesterol, triglycerid, LDL og HDL (hos mænd). Vægt og taljemål Diastolisk blodtryk -men ikke med ændringer i systolisk blodtryk
14 Diskussion Stemmer overens med fund i tilsvarende studier: Lipider, vægt og taljemål Thune et al, 1998 Balkau et al, 2006 Byberg et al, 2001 HDL-niveau ikke påvirkeligt af ændring i FA hos kvinder? Baseline niveau højere blandt kvinder? Menopause? Hormon behandling?
15 Diskussion Valid måling af selvrapporteret fysisk aktivitet og selvrapporterede ændringer i ryge-, kost- og alkoholvaner? Undersøgelsespopulation fra interventionsstudie, derfor forsigtighed ved generalisering til befolkningen som helhed.
16 Public health Implikationer Muligt at forbedre risikofaktorprofil hos voksne og midaldrende ved fysisk aktivitet Vigtigt at opnå eller bevare et højt fysisk aktivitetsniveau i voksenalder Fysisk inaktivitet bør undgåes, da den mest udtalte negative effekt på risikofaktorer sås hos de som havde et fald i aktivitetsniveau
17 Præsentation af Helbred en befolkningsundersøgelse med fokus på samspil mellem fysisk fitness og biomarkører for hjertekarsygdom
18 Helbred 2006 Formål At analysere samspil mellem forskellige former for helbredsrelateret fitness hos henholdsvis mænd og kvinder Morfologisk fitness (BMI, fedt-% og fordeling) Muskulær fitness (muskelstyrke og power ) Kardiorespiratorisk fitness (VO2max, BT og puls) (lungefunktion) Metabolisk fitness (lipid- og glukosemetabolisme)
19 Helbred 2008 Start juni 2006 Ca mænd og kvinder år Tilfældigt udvalgt via CPR-registret fra 11 kommuner fra sydvestlige del af det tidligere Kbh Amt. Tværsnitsundersøgelse Senere 5-års genundersøgelse og registeropfølgning.
20 Helbred 2006 Actiheart UL Abdomen Blodtryk Lungefunktion Lipidprofil Glukose Muskelstyrke Højde/vægt Taljemål Kondition + Spørgeskema
21 Helbred 2006 Status personer undersøgt Dataindsamling forventes afsluttet forår 2009 Inklusive validering af undersøgelsesmetoder (Helbred 2008)
22 Tak til. The Inter99 styregruppe:» Torben Jørgensen (PI)» Knut Borch-Johnsen (co-pi)» Charlotta Pisinger» Charlotte Glümer» Hans Ibsen» Troels Thomsen Fonde:» The Danish Heart Foundation, The Danish Medical Research Council, The Danish Centre for Health Technology Assessment, Novo Nordic, Research Foundation of Copenhagen County, Ministry of Internal Affaires and Health,, The Danish Pharmaceutical Association, The Augustinus Foundation, The Ib Henriksen Foundation, and The Becket Foundation.
23 Tak til. Helbred 2006 projektgruppe:» Allan Linneberg (PI)» Torben Jørgensen (PI)» Knut Borch-Johnsen (Steno Diabetes Center)» Mogens Fenger (Klin.biokemisk afd. Hvidovre Hospital) Fonde:» VELUX fonden, ALLK-Abello A/S, MERCK SHARP & DOHME, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Forskningsrådet for Sundhed og Forebyggelse, Københavns Amts Forskningsfond Hjerteforeningen, Tømmerhandler Vilhelm Bangs fond
24 Tak for opmærksomheden!
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99
Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,
Læs mereUdvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006
April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereArbejdskrav og fitness
Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereResultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil
Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mereFINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt
Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mereHELBRED2006. Det er selvfølgelig frivilligt, om du vil deltage. Vi opfordrer dig til at læse vedlagte vejledning
Dato: 17. juli 2007 Deltagernummer: HELBRED2006 Helbred2006 er en befolkningsundersøgelse med fokus på årsager til hjertekarsygdom, sukkersyge, allergi og astma Kære Vi vil gerne invitere dig til Forskningscenter
Læs mereHvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?
Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Danske fysioterapeuters Fagfestival Marts 2006 Mette Aadahl Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mereHELBRED 2008. Kære. Med venlig hilsen. Torben Jørgensen Allan Linneberg Mette Aadahl. Centerchef, Forskningsleder, Projektkoordinator
Dato: xx 2008 Deltagernummer Kære HELBRED 2008 Vi vil gerne invitere dig til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital, hvor vi gennemfører en befolkningsundersøgelse med fokus
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mere- giver mere idræt i skolen sundere børn?
Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereSocial ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne
Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne - fund fra CAMB Charlotte Juul Nilsson, lektor, PhD Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereSVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN
SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN Klinisk professor, overlæge Niels Wedderkopp Rygforskningscentret, institut for regional sundhedsforskning og Center for Research in Childhood Health, IOB Syddansk Universitet
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereSvendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge
Svendborgprojektet Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge Et interventionsstudie over 3 år på folkeskoler i Svendborg Kommune Syddansk Universitet 1 Projektleder:
Læs mereSund i et godt arbejdsliv
Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær
Læs mereLivsstilsændringer. Inaktivitet
Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereKORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter
KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk
Læs mereDet indre kaos og den ydre disciplin.
Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt
Læs mereRÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013
RÅDGIVNINGSCENTER ESBJERG AKTIVITETSPLAN FORÅR 2013 Systolisk blodtryk (mmhg) Diastolisk blodtryk (mmhg) Udfyld dette spindelvæv og få overblik over, hvilke områder du med fordel kan sætte ind på for at
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereFysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor
Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereMåling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser
Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereSundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Læs mereBørn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold
Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereProjekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost
1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund
Læs mereHvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden?
Hvilken rolle spiller fysisk aktivitet for betydningen af alkoholindtag, vægtændring og hofteomfang, når man ser på dødeligheden? 28. oktober 2008 Jane Nautrup Østergaard Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs mereKost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden
Kost, kræft og helbred - Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden Information om deltagelse i en videnskabelig undersøgelse f KKH-NG MAX Vi vil hermed invitere dig til at deltage i en
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereBetydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes
Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.
Læs mereNy Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet
Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereRegion Sjællands Befolkningsundersøgelse - i Næstved. Et samarbejde mellem Sygehus Syd og Næstved Kommune
Region Sjællands Befolkningsundersøgelse - i Næstved Et samarbejde mellem Sygehus Syd og Næstved Kommune Region Sjællands Befolkningsundersøgelse - i Næstved Klinisk Biokemisk Afdeling, Næstved Sygehus:
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs merePræsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet
Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Læs mereSIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder
SIT Effekten af motivationssamtaler på stillesiddende tid i hverdagen -et randomiseret interventionsstudie blandt voksne mænd og kvinder Dansk Selskab for Folkesundhed Den 5. februar 2014 Mette Aadahl
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereSundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013
Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereForskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereSundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereBetydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis
Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mere1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Læs mereSundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Læs mereWorkshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
Læs mereAfhandlinger baseret på Inter99-data
Afhandlinger baseret på Inter99-data Kontakt redaktionen hvis du ønsker afhandlingerne tilsendt på e-mail. Afhandlingen Patofysiologi og ætiologi af impaired fasting glycaemia og impaired glucose tolerance
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereSund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan
Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller
Læs mereNotat vedr. KRAM-profilen
Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune
Læs mereDato 13. maj 2012 Deltagernummer - Helbred2006: en befolkningsundersøgelse med fokus på hjertekarsygdom, sukkersyge, astma, allergi og knogleskørhed
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Dato 13. maj 2012 Deltagernummer - Helbred2006: en befolkningsundersøgelse med fokus på hjertekarsygdom, sukkersyge, astma, allergi og knogleskørhed Kære Vi
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereWorkshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design
Læs mereFORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE
FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer
Læs mereMotion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereKost, kræft og helbred Næste generationer
En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereGør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network
Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?
Læs mereDanFunD 5 års opfølgning Funktionelle somatiske syndromer Afgrænsning, forekomst, risikofaktorer og prognose
Dato: Deltagernummer: DanFunD 5 års opfølgning Funktionelle somatiske syndromer Afgrænsning, forekomst, risikofaktorer og prognose Kære Vi vil gerne invitere dig til en opfølgning af DanFunD-projektet;
Læs mereTværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Læs mereDansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mere