Innovative samarbejder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovative samarbejder"

Transkript

1 Innovative samarbejder

2 1 Indledning 2

3 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogateprojektet, der er medfinasieret af RTI s Åbne midler. De præsenterede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse med fem teknologiske virksomheder, der arbejder med innovationsprocesser. Formålet med undersøgelsen har været at udfolde og beskrive, hvad man kunne kalde kritiske succesfaktorer for innovationsprocesser, som projektet Innogate har vist er betydningsfulde for innovation i den danske kontekst. Det vil sige en udfoldelse af de temaer i innovationsprocesserne, der er svære, men som samtidig helst skal lykkes. Undersøgelsens temaer Indledningsvis afklares, hvad innovation er i praksis for de deltagende virksomheder, og hvad virksomhederne forventer at få ud af en innovationsproces. Herefter er temaerne: det forretningsmæssige perspektiv på innovationsprocesserne håndtering af partnerskaber i åbne innovationsprocesser 1 mekanismer som partnerne i en innovationsproces kan trække på for at sikre succes, f.eks. den afgørende balancering af tillid og kontrakter i samarbejdet, og hvad det betyder for innovationsprocessen, at store og små virksomheder arbejder sammen. Det er vigtigt at pointere, at de valgte temaer i undersøgelsen er genereret af erfaringerne med de konkrete innovationsprocesser i Innogate-projektet, og dermed er temaerne praksisdrevne. 1 Det er ikke i denne forbindelse en diskussion, hvad der er åben innovation eller ikke. Termen åbne innovationsprocesser dækker her processer, hvor flere virksomheder arbejder sammen om en innovation, og hver især bidrager med unikke kompetencer og viden til processen. 3

4 Fremgangsmåde Analysen af interviewene skal læses som en systematisering af erfaringer med innovationsprocesser fra kompetente og erfarne praktikere, hvor der ikke er fokuseret på, hvem der har sagt hvad, men hvad der er det generelle mønster i udmeldingerne. Analysen er struktureret omkring centrale citater inden for de nævnte temaer (citater er skrevet med kursiv og renset for talesprog), der løbende uddybes og sammenflettes med den øvrige viden fra interviewene. Innovationsproces og innovationsprojekt bruges synonymt. Følgende virksomheder og personer har beredvilligt deltaget i undersøgelsen: 1. IBM Nordic, IBM-SAP Alliance Manager Nils Ole Klejnstrup 2. SIEMENS Healthcare, Divisionsdirektør Bjarne Roed og Projektchef Kresten Givskov 3. Edutasia, Direktør Jacob Fuglsang Larsen 4. Serious Games Interactive, Kommerciel Direktør Mikkel Lucas Overby, samt 5. Develco Products, Marketing Manager Dorthe Gårdbo-Pedersen Undersøgelsen er udført af F&I chef Camilla Kølsen, Alexandra Instituttet i samarbejde med projektleder Birthe Ritter, DI ITEK, projektleder af Innogate projektet. Februar 2011 Birthe Ritter Projektleder, DI ITEK Camilla Kølsen F&I chef, Alexandra Instituttet 4

5 5

6 2 Innovation i praksis

7 Kreativitet og prioritering Innovation er ikke en pølsemaskine men en proces, der er defineret af sine kreative ressourcer. Dette skaber fokus på og klare fordringer til projektledelsen af innovative projekter, fordi de kreative ressourcer er svære at styre. De kreative mennesker er ikke optaget af resultaterne af processen, men er fuldt og helt optagede af idéen. Det vil sige, at en innovationsproces ikke kan deles op i afgrænsede enheder af input, der så automatisk genererer et output. Derfor modvejes den kreative hvirvelvind af en væsentlig opgave med at prioritere idéerne gennem en forretningsanalyse, hvor det afklares, om der er finansiering, afsætning og marked. Prisen på og kvaliteten i det, der innoveres på, skal ligeledes afklares. Hvad driver innovation? Al innovation er drevet af profit, som det udtales i et interview, og der er væsentlige forskelle på, hvad der driver de forskellige markeder, der skal modtage innovationerne. Innovation omtales også som en form for forretningsudvikling, hvor man laver nye systemer til erkendte behov. En lille virksomhed i undersøgelsen fortæller, at innovationen ofte sker på kerneprodukterne, så de bevarer deres aktualitet i markedet i længere tid. Det kan godt være, at det er forretningen, der er den væsentligste faktor, men det er ildsjælene, der drives af interesse og lyst, der er den grundlæggende mekanisme i innovationen. Kundernes behov i fokus Fra en af de store virksomheder siges det, at innovation også handler om at samle eksisterende komponenter i nye løsninger rettet mod kundernes behov. På denne baggrund kan der så skabes en 7

8 fornuftig forretning for kunderne. Det vil sige, at innovationsprocessen angår både produktudviklingen og forretningsudviklingen. Innovation kræver teknologisk forståelse og forståelse for behovene: hvad er det for gab mellem nuværende løsning og behov, der opleves, og hvilken rolle spiller teknologien? Dette understreger den forretningsmæssige forankring i innovationsopfattelsen, og for de store virksomheder kigges der på verdensmarkedet. Der skal være et potentiale for verdensmarkedet eller et potentiale for mersalg i det kendte marked. Endelig fortælles det fra en mindre virksomhed, at brugerdreven innovation bliver central. Som underleverandør er det vigtigt at kende slutbrugernes behov for at kunne formidle potentielle nye løsninger til de virksomheder, der anvender vores teknologier i deres slutbrugerprodukter. Samarbejde mellem små og store virksomheder Det afgørende er, at man som lille virksomhed er klar over, hvad det er man bringer ind i innovationsprocessen. Så behøver det ikke være et tema, at man er en lille virksomhed, der arbejder sammen med en stor virksomhed. I det hele taget pointeres vigtigheden af, at man som partner i et innovationsprojekt tager stilling til værdien af innovationsprojektet for ens virksomhed og melder det klart ud, så de andre partnere kan forstå, hvorfor man er med, og hvad ens interesser er og på dét grundlag beslutte sig for deltagelse eller ej. En sådan interessentanalyse er en fundamental mekanisme for at opbygge tillid i partnerskaberne. Som en kommentar til dette siges det, at det er vigtigt, at de små virksomheder ikke er for ydmyge over for de store, fordi det gør de små virksomheder defensive, så de ikke kan melde klart ud, hvad de vil, og hvad deres mål er med innovationsprojektet. 8

9 Forsknings- og udviklingsprojekter Disse meget klare kommercielle innovationsprocesser adskiller sig fra de innovationsprocesser, der er finansieret af offentlige midler som f.eks. EU s forsknings- og innovationsmidler. Det der udvikles for sådanne forskningsmidler er ofte meget cutting-edge teknologier. Disse teknologier er dyre at få ud til markedet med det samme, fordi de virksomheder der skal stå for kommercialiseringen i forsknings- og udviklingsprojekterne ikke altid med det samme kan bære omkostningerne ved at integrere den innovative teknologi i deres eksisterende produkter. Forsknings- og udviklingsprojekterne giver en idé om, i hvilken retning tingene bevæger sig, så man bedre kan være på forkant. Det beskrives som uklart for virksomhederne, når forsknings- og udviklingsprojektet starter, hvad der om 3-5 år ved projektets slutning kan kommercialiseres fra projektet. Usikkerheden hænger også sammen med, at det kan være svært at lave en forretningsplan (til f.eks. en fond, red.), når man ikke kender de andre partnere, det er ikke til at sige, hvad man kan opnå sammen. Netværk mellem virksomheder og forskningsmiljøer Pointen med at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter er, at virksomhederne får netværk til hinanden og til forskningsmiljøerne og får prøvet nye teknologier af ikke så meget at budgettere med stigende salg. Alligevel kan projekterne nemt føre til salg, idet virksomhederne i projekterne bliver hinandens kunder, fordi de kommer til at kende hinanden gennem projektet. Situationen i et projekt er, at købsparaderne er meget nede ( ) Vi får mulighed for at fortælle om vores produkt og afprøve samarbejdet det giver en anden troværdighed 9

10 Hvad starter en innovationsproces? Hvad sætter innovationsprocesserne i gang? Det er en erkendelse af, at der er forandringer på vej eller i spil det er forstyrrelser i markedet, strukturerne, behovene, teknologierne eller partnerskaberne, som kalder på nytænkning af forretningen. 10

11 Der skal skabes forståelse af, at tingene kan gøres på en anden måde. Hvis man vil være med, så skal man ikke blot efterligne. Hvis ikke man driver innovationen, så bliver overhead ved innovationsprocessen for stort, afslutter en stor virksomhed på spørgsmålet om, hvad innovation er.

12 3Forretningsmæssigt perspektiv på innovationsprocessen 12

13 Forankring af innovationsprocesserne Virksomhedernes evne til at værdisætte innovationsprocessen og gøre den oplevede værdi klar for partnerne er med til at definere innovationen og den skabende innovationsproces. I undersøgelsens interviews er der ikke tvivl om den nødvendige forretningsmæssige forankring af innovationsprocesserne fra alle sider. Man kan ikke kun så og så på markerne, man bliver nødt til at høste. En måde at komme til at høste på er ved at orientere innovationsprocesserne efter fødekanalerne, dvs. den udvikling, man skaber ét sted, fremmer kerneprodukterne et andet sted. Et forlag kan gå ind i en innovationsproces med at udvikle læse-software, fordi brugere med bedre læsefærdigheder kan bruge computeren bedre, og gennem brug af computeren øver de endnu mere læsefærdigheden, indtil de til sidst køber en bog fra forlaget. En anden måde at kommercialisere på er konstant at forholde sig til de nye teknologier og samtidig arbejde med at kombinere eksisterende elementer af teknologi, som virksomheden allerede har udviklet og tilpasse den i nye løsninger til kunderne. Her bliver det afgørende, at man ved projektopstarten af kundeprojekter sammen med kunden kan vurdere og definere indholdet af det nuværende projekt med henblik på at inddrage indhold fra et tidligere projekt og gensælge det. Små og store virksomheder tjener penge sammen Det er forkert at tro, at de store virksomheder forretningsmæssigt vil snyde de små virksomheder i innovationsprocesserne eller stjæle deres kildekode. Når faktum er, at de store virksomheder har masser af kapacitet, så kunne de formentlig selv skrive den kode, som de små virksomheder er bange for, de store vil stjæle. Det handler 13

14 snarere om, at de (MMV'er red. 1 ) er følelsesmæssigt engageret fremfor at gøre sig klart, hvad forretningsmulighederne er. De store virksomheder vælger at lave innovationsprocesser med de små virksomheder, når vi tror på at de kan gennemføre de løsninger, de er i gang med, eller det er meget smart, hvad de har, så vil vi gerne videreudvikle på det. Det er et spørgsmål om at tjene penge sammen, og hvis det går godt, så kan en stor og en lille virksomhed blive ved med at arbejde sammen. Sagen er, at en innovationsproces ofte udføres for en bestemt partner, der har brug for leverancer fra en lille virksomhed eller arbejder videre med en opfindelse fra en lille virksomhed. Præmissen er, at denne partner vil eje/tjene xx kr. på innovationen, og det er denne udmelding, som den lille virksomhed må prioritere sin deltagelse efter på sin egen bundlinje og i forhold til synergi med andre mål for produkter og teknologier. Denne indsigt er reflekteret af både de store og de små virksomheder i undersøgelsen. Det siges et sted, at hvis der ikke kommer noget ud af innovationen, så er det fordi der pusles for meget med idéerne. Idéerne bliver pudset og pudset, uden at kommercialiseringen går i gang. Der efterlyses konkret forretningsmæssig sans, som virksomhedsledelsen skal sørge for. Ledelsen skal gøre det klart for de deltagende medarbejdere, hvorfor de er inddraget i en innovationsproces, også når det ikke lykkes, og produktet afvises. De små skal ud over disken, de skal gøre idéen færdig og få den solgt. Det har de svært ved. 1 MMV er - Mindre og Mellemstore Virksomheder 14

15 Opdyrkning af innovationsmiljøer Sameksisterende med dette klare forretningsmæssige perspektiv, så er der i virksomhederne et ønske om at udvikle og dyrke innovationsmiljøer, som ikke er profitable mens de opbygges, men som alligevel bliver accepteret og prioriteret meget af de forretningsorienterede virksomheder. Her er det sværeste forudsætningerne. Når der er klarhed over mennesker, netværk og behov, så begynder idéerne at flyde, og så skal man kunne gribe idéen. Når forudsætningerne er til stede, så begynder innovationsprocessen at vokse, men det kan tage lang tid, for det er en opbyggelsesproces. Det fordrer miljø, mennesker og en ledelse, der kan vente, mens marken sås. Det er jo at skabe et innovativt miljø i en meget forretningsorienteret virksomhed, og at skabe forståelse for, at det er noget værd. De sikre investeringer, fx deltagelse på messer, det kan man ikke klandre en salgsafdeling for, men man kan klandre den for, at den kører en innovationsproces, der ikke lykkes. Og i forhold til de små virksomheder, så har de ikke råd til at investere på ubestemt tid i væksten af et potentielt givtigt innovationsmiljø. Der skal være et formål for dem, som peger direkte på et behov: en teknologi, man vil lave, et marked der skal forstås, mere effektiv pakketering af ydelser. 15

16 4 Håndtering af partnerskaber i åbne innovationsprocesser 16

17 Netværk og partnerskaber Alliancer, personlige netværk og partnerskaber er afgørende, særligt for de små, men også for de store er det vigtigt. Der er en række forhold, som det er nødvendigt at håndtere i partnerskaber og åbne innovationsprocesser, hvor der samarbejdes om innovation på tværs af juridiske virksomhedsgrænser. Disse forhold kobler sig ofte til forretningen i innovationen, fordi forretningen driver innovationerne, men de handler også om at kunne vælge de rigtige partnere, herunder samarbejde med videnmiljøerne og universiteterne, lave klare aftaler, og eksekvering af innovationsprocessen i sig selv. Aftalegrundlaget skal være i orden I de store totalløsninger, som de store virksomheder laver, er det afgørende, at der laves juridiske konsortier; man går ikke bare i gang med løsningen uden videre. Underleverandørerne skal udvælges på deres domæneviden, deres teknologiske viden, deres kapacitet. Nogen kender virksomhederne på forhånd, andre gange spørger de rundt i deres netværk efter de ydelser, de ikke selv kan levere. Det understreges, at aftalegrundlaget er meget vigtigt, herunder aftaler om ejerskab og rettigheder, som beskytter alle og definerer forretningsmulighederne for parterne. Aftalegrundlaget bliver til skarpheden i egen formåen og værdien af egen formåen. Det siges fra en lille virksomhed, at det er vigtigt ikke at give afkald på sine værdier ud af respekt for, at de store virksomheder ved og kan meget mere end de små. Forventningsafstemning er grundlaget for alliancer Dette er kædet sammen med afsættet for innovationsprocessen, som beskrevet tidligere: at virksomhederne skal vide, hvad de brin- 17

18 ger ind i innovationsprocessen, og hvad de forventer at få med sig ud af den igen. Ærligheden og åbenheden i forventningsafstemningen og aftalerne, der formaliserer samarbejdet, giver samlet set beskyttelse mod grådighed og rovdrift. Endelig giver det også klare roller i samarbejdet. Hvis ikke man kender sit eget bidrag, og dermed sin egen rolle, så kan man ikke etablere det innovationssamarbejde, som man har brug for. Som direktøren for en lille virksomhed siger: Vi kan lave koncepterne og kan stå for organiseringen, men der skal en del muskelmasse til at realisere produkterne. Denne rolle har virksomheden erkendt, og erkendelsen bruges som afsæt for at indgå alliancer med de rigtige personer og virksomheder. Når denne erkendelse er opnået kommer selve kontaktskabelsen og matchmakingen mellem de store og små virksomheder. Det kan være utroligt svært for den lille virksomhed at ramme den rigtige mand for et innovationsprojekt i en stor virksomhed, ligesom det kan være svært for den store virksomhed at rekruttere den rigtige underleverandør, hvilket knytter an til vigtigheden af de personlige netværk og deltagelse på arrangementer og møder, f.eks. i regi af brancheforeninger. Balanceret dialog mellem små og store Muskelmassen er dog også en del af værdien i aftalegrundlaget for de store virksomheder. Det formuleres på denne måde i et af interviewene med en repræsentant fra en stor virksomhed: De store firmaer er garanter for, at tingene bliver gennemført ( ) kunderne har et andet forhold til at lave en aftale med en stor 18

19 leverandør. Endnu et relevant aspekt set fra de store virksomheders synspunkt er håndteringen af partnernes markeder. Hvis en stor og en lille virksomhed indgår som ligeværdige partnere i en innovationsproces, hvordan opgør man så den værdi, der tilfalder den lille virksomhed ved at den får adgang til hele den store virksomheds netværk og marked, men at den store virksomhed ikke opnår tilsvarende store nye markeder og netværk gennem den lille virksomhed? Igen er konklusionen, at de små virksomheders udbytte skal stå i forhold til, hvad de kommer ind med. Samlet set kan man sige, at virksomhederne i undersøgelsen kalder på balance i dialogen mellem parterne. Hvis man skal kunne komme til bordet med ideer, så er man nødt til at have balancerede aftaler, så konditionerne står klart og ingen føler sig snydt, hvilket ikke er befordrende. En indsigt, der tilbydes fra en af de store virksomheder er, at hvis de store virksomheder udelukkende så på det forretningsmæssige, så ville de vilkår, de små virksomheder kunne blive tilbudt, formentlig ikke være interessante nok for de små virksomheder. Derfor skal den store også være en ildsjæl, for at man kan få det til at lykkes. Hvis det kun er det forretningsmæssige, så kan det aldrig blive en balanceret dialog for den lille virksomhed, og så er det måske slet ikke interessant. Derfor skal der være ildsjæle. Samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner Samarbejdet mellem virksomhederne og videnmiljøerne og universiteterne opleves meget svingende, hvilket hænger sammen med, hvilken baggrund parterne kommer fra. Der er enighed om, at jo flere gange man har arbejdet sammen, jo nemmere bliver det, for man skal være enige om en fælles agenda. En af virksomhederne nævner, at det kan være svært at vide, hvad forskerne egentligt kan, 19

20 ligesom det synes svært for forskerne at forstå de hensyn, virksomhederne har over for deres image, kunder og marked. Forskerne har svært ved at forstå, at vi faktisk har nogle kunder og et ry og omdømme, vi er nødt til at tage vare på. Som nævnt tidligere er samarbejdet med universiteterne i forsknings- og udviklingsprojekter ofte finansieret af offentlige midler, hvor man er på forkant med teknologier og muligheder. Det er innovationsprojekter, hvor man ikke ved, om tingene kan lade sig gøre. Det er tidligere beskrevet, at der kan være langt til marked for disse teknologier, og det betones desuden, at for de store virksomheder handler samarbejdet med universiteterne også om uddannelsesressourcer og rekruttering. Som det formuleres: hvis forventningen (for samarbejde med universiteterne, red.) er at lave omsætning, så er det svært at samarbejde derfor betones kontakter, netværk, viden om hvad der rører sig samt kompetenceopbygning i højere grad end konkret return on investment. Fra videninstitutionerne kan virksomhederne få viden og bruge tid på processer, der ikke er del af det daglige arbejde, hvilket ikke er muligt uden støtte til omkostningerne. Viden om nye metoder og innovationsformer skal efterfølgende flyttes fra forskningsprojekterne til virksomhedernes praksis, hvilket kan være svært. Flytning af viden fra innovationsprocessen til virksomhederne En anden faktor i partnerskabets succes, der også handler om at flytte viden og forretning fra projekterne til virksomhederne, er beslutningskompetence. Samarbejdet kan besværliggøres af, at projektpartnerne ikke selv kan træffe beslutninger i projektet men skal have dem igennem deres organisation. 20

21 Jo flere led et koncept skal formidles igennem for at nå beslutningstagerne, jo mere mistes der også af et koncept. Chefen til ham der forhandles med i partnerskabet forstår ikke teknologien i innovationsprojektet eller potentialet, men han sætter det i gang, fordi det virker interessant. Men fordi han ikke forstår det, så skaber det spørgsmålstegn ved de initiale præmisser længere henne i processen. Dette ses nogle gange i projekter, der er strategisk interessante for virksomhederne på grund af de generelle teknologiske platforme, der inddrages, projekter som fremmer virksomhedens image, eller på anden måde er relevante ud over deres umiddelbare indhold. Ud over at besværliggøre dialogen mellem partnerne i projektet, så kan vanskelig flytning af viden fra innovationsprojektet til virksomhedens forretningsmodeller også hæmme de kommercialiseringsmuligheder, der kan opstå i projektet. Det kan blandt andet skyldes, at de mennesker, der skal bruge viden fra innovationsprocessen til at lave forretninger og nye produkter med, ikke direkte selv kan absorbere denne viden. Det er muligt, at hele spørgsmålet om hvilke evner og mekanismer partnerne i et innovationsprojekt har til absorbere og nyttigøre viden fra innovationsprocesser er underprioriteret i den gængse opfattelse af innovationsprocesser. Det handler det sidste afsnit om. 21

22 5Understøttende mekanismer for partnerne i en innovationsproces 22

23 Tillid i innovationsprocessen Tillid er navnet på den mekanisme, der dels holder sammen på innovationsprocessen, dels gør det muligt for parterne at absorbere hinandens viden og nyttiggøre den i en innovationsproces. Tillid er flankeret af behovet for kontrakter og aftaler, som beskrevet ovenfor. En erkendelse kan være, at de balancerede og klare kontrakter og aftaler kun kan skrives, fordi der er tillid, hvilket er i modsætning til den gængse erkendelse af, at kontrakterne og aftalerne skal generere denne tillid og tryghed. Dette lille studie viser værdien af at vide og fortælle til partnerne, hvad man kommer ind i en innovationsproces med, og hvad man derfor kan forvente at få med sig ud af den igen. Det står også klart, at denne værdi er tillidsopbyggende for partnerskabet, og at kontrakter og aftaler ikke kan skrives retfærdigt og balancerede uden denne klarhed for alle parter. Dermed er tillid og kontrakter ikke i modsætningsforhold a la uformelt over for formelt, men derimod gensidigt afhængige og i stand til at gøre hinanden bedre i en innovationsproces. Det åbner relationen at have lavet en kontrakt med dem i innovationsprocessen. Tilliden skabes gennem åbenheden om egen agenda og mål og villigheden til at spille sin egen viden åbent ind i innovationsprocessen. Hvis man snyder, så ødelægger man sine innovationsmuligheder. Man skal give det, der er brug for Dette formuleres meget præcist af en af interviewpersonerne: Hvordan får man tillid? Det får man ved at give og tage. Man mærker hurtigt, hvis man giver for meget. (..) Kommer de (parterne, red.) med de kompetencer de har, eller sidder de og gemmer på dem? Det er ikke alle, der skal give det samme, men man skal give det, der er brug for. Det fortælles videre, at når man selv giver mere end 23

24 den anden part, så mindskes tilliden til den anden part. Det handler præcist om at klargøre interesserne, så der ikke dukker konflikter op undervejs, man skal være ærlig om, hvad man gør, og hvornår man skal have penge. Så kan samarbejdet i innovationsprocessen bygges rigtigt op, hvor der kan skabes synlighed på fordelene for alle parter i forhold til de udmeldinger, der er kommet. Hvis interesserne er lagt på bordet og formålet med innovationsprojektet står klart, så skulle det gerne være sådan, at det er fordelagtigt for alle at komme med deres relevante viden i forhold til projektet. I de konkrete leverandørprojekter er der enighed om, at det er konkret og til at håndtere. Men i de lange forskningsbaserede innovationsprocesser, hvor det er svært for de små virksomheder at se, hvad de skal have ud af det, så kan de ikke finde ud af, hvor meget viden de skal give, eller hvilken viden der er brug for, og så blokeres der for opbygningen af tilliden mellem parterne. God etik I de rigtige alliancer er der tillid til, at varen kan leveres. Tillid beskrives her også som holdningen til ledelse og høj etik og moral i den måde, folk opfører sig på, hvilket betyder, at der leveres produkter med høj kvalitet, man er troværdig, man bagtaler ikke, man overholder aftaler og overholder aftalt fortrolighed. Kompetencer, 24

25 netværk og navn, det kan ikke sættes på spil sammen med alliancepartnere, der ikke har en høj etik. Når dette er sagt, så siger direktøren for en lille virksomhed i undersøgelsen, at man som lille virksomhed kan blive afhængig af den store virksomhed i samarbejdet, hvis man laver for meget for den samme store virksomhed. Det beskrives her som god etik, hvis den store virksomhed selv sørger for, at hvert enkelt innovationsprojekt ikke overstiger f.eks. 20% af den lille virksomheds omsætning. Klare spilleregler fremmer tillid Når der er tillid mellem partnerne i en innovationsproces, så bliver det legalt at sige til og fra og komme med forslag, hvilket i sidste ende også kan forbedre produktets kvalitet. Tilliden kan også fremme, at det er opgaven, der fokuseres på, og ikke et spørgsmål om dem eller os, men om at noget skal løses hurtigst muligt. Endelig beskriver en af interviewpersonerne, at det er afgørende, at der er fælles spilleregler og klare forventninger. Særligt i innovationsprocesser, hvor det kan være svært at afstemme forventninger, fordi det er usikkert, hvad man egentligt skal levere. Men når alle kender deres roller, så kan det afhjælpe usikkerheden. Det lykkes altså, når man forstår, hvad der er din opgave, hvad der er min opgave, og hvad det er for en afgrænsning, der ligger i det. 25

26 6 Hvorhen herfra? 26

27 Undersøgelsens pointer kan opsummeres i fem uprioriterede indsatser, der kan fremme innovationsprocesser, hvor flere virksomheder arbejder sammen: 1. Der er brug for bedre adgang til forprojekter for potentielle partnere i innovationsprocesser. Partnerne skal have tid og rum til at afprøve projektidéerne og mulighed for at sammensætte det optimale konsortium, før man laver den endelige projektbeskrivelse. Dette hænger sammen med opbygningen af tillid gennem at forstå sit eget bidrag til innovationsprocessen og forståelsen af eget bidrag i kombination med de andre partneres bidrag. Man kunne antage, at forprojekterne ville være en investering i at få forsknings- og udviklingsprojekterne til at føre til resultater og produkter. 2. Man kunne lave en indsats for at formulere redskaber til modellering af interesser og værdier for deltagerne i en innovationsproces med fokus på MMVerne. Analysen af, hvad en given innovationsproces er værd for det enkelte firma, og hvad der derfor skal investeres af viden og kompetencer i innovationsprocessen, er afgørende for tillidsopbygningen i partnerskabet og for resultatet af virksomhedens deltagelse i innovationsprocessen. Der er noget, der tyder på, at det er en vanskelig analyse. Måske hænger det også sammen med evnen til at løfte idéerne til kommercialisering. 27

28 3. Det er en erkendelse, at den teknologi der udvikles i forsknings- og udviklingsprojekter ikke umiddelbart kan integreres i MMVernes eksisterende produkter, fordi den ofte er cuttingedge. Dette peger på, at MMVerne bør have deres projektdeltagelse medfinansieret. Argumentet om, at de skal være med uden betaling, fordi de kan bruge resultaterne i deres virksomheder, holder ikke i denne sammenhæng. 4. Partnere der har arbejdet sammen før kan nemmere arbejde sammen igen, interessentanalysen er mere klar, og man ved, hvad der kan lade sig gøre. Det kunne være værdifuldt at støtte de samme konsortier omkring innovationsprocesserne mere end én gang. Der kan også tænkes i klyngedannelse, hvilket allerede er en accepteret støttemekanisme. Dette fordrer videreudvikling af kriterier ved bedømmelse af projektansøgninger, så kriterierne også bliver orienteret efter innovationsprocesser i praksis. 5. Der er brug for at udvikle modeller for, hvordan virksomheder kan absorbere viden, der udvikles i innovationsprojekter- og processer. Dette arbejde hænger sammen med en udviklet forståelse af, hvordan viden må flyttes rundt mellem projekter og virksomheder for at fremme kommercialisering, og med hvordan denne viden kan anvendes (se pkt. 2). 28

29 29

30

31

32 32

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning 9.11.2011 Invio Hvad for noget? Innovationsnetværk for videnbaseret Oplevelsesøkonomi 1. Juni 2010 31. maj 2014 InViO konsortium AAU ExCITe

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Begrundelser for samarbejde Forskellige samarbejdsmodeller

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference

Jagten. innovation. Innovation Hub 2012. DI s Innovationskonference. di.dk/innovationskonference DI s Innovationskonference Innovation Hub 2012 Tegnet af Jens Hage, som i løbet af konferencen vil trække essensen ud af indlæggene i inspirerende tegninger. Jagten på indbringende innovation Tirsdag den

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

DI S INNOVATIONSuddannelse

DI S INNOVATIONSuddannelse INNOVATION DI S INNOVATIONSuddannelse Bliv bedre til at skabe innovative produkter og lede innovative processer 2 DI S INNOVATIONSUDDANNELSE SKAB FORSPRING MED DINE innovative processer OG ledelseskompetencer

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør

Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør Strategi er ikke noget, vi har, det er noget vi gør 1 Strategi i vindervirksomheder: Rejsebeskrivelse med fire etaper Situation Ambition Must-Win- Battles Eksekvering Lægaard Management A/S tilbyder rådgivning

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Projekt Sundhedsbarometer

Projekt Sundhedsbarometer Projekt Sundhedsbarometer Præsentation af resultater Caretech Innovation, projekt C-02 0 Projekt partnere Caretech Innovation, Alexandra Instituttet A/S Wei-con ApS Mercon A/S Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION

HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed August 2009 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING - EN SPIDS SKARPERE END BRUGERDREVEN INNOVATION Nyhed 1 / 4 HOLISTISK PRODUKTUDVIKLING Brugerdrevet innovation har de sidste år været et buzzword, som har opnået

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP. Christian Huus Jensen, COWI Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram FORRETNINGSPLAN GUDP Christian Huus Jensen, COWI Forretningsplan indhold Projektets output A28 (maks1 side) Markedet og kunder A29 (maks½ side) Forretningsgrundlag

Læs mere

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service

Vækstplan juni 2014. Udfordring: Fald i kysrurisme - 27 % Tyske og svenske børnefamilier Omkostningsniveau Kvalitet og service Agenda 1. Vækstplan juni 2014 2. A7ale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner 3. Interessent analyse 4. Dansk Kyst- og Naturturisme organisering 5. Next steps og Hdsplan 6. Missionen 7.

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus

Walt Disneys kreativitetsstrategi - med bundlinjefokus Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er Walt Disneys kreativitetsstrategi? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af innovationsprojekter? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference Indledning Overlevelse

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med

75% 213% 278% SKRUER OP FOR SALGET. Nyhedsbrevstilmeldingerne. new-biz kundeopkald blev til møder. steg med NAVNET HOLDER, HVAD DET LOVER... 75% new-biz kundeopkald blev til møder Besøgstallet for relevante besøgende på hjemmeside steg med 278% Nyhedsbrevstilmeldingerne steg med 213% 4 potentielle kunder i pipelinen

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Mennesker Succes Udvikling

Mennesker Succes Udvikling Mennesker Succes Udvikling CoastZone er teambuilding og teamudvikling i hele Danmark. Vi styrker relationerne i jeres team og viser jer vejen til nyt potentiale! »Mennesker med succes skaber udvikling«c

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16.

Højteknologifonden. Højteknologifondens tilbud til virksomheder. v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen. Store Fondsdag, torsdag den 16. Højteknologifonden Højteknologifondens tilbud til virksomheder v. direktør Carsten Orth Gaarn-Larsen Store Fondsdag, torsdag den 16. juni 2011 Optimeret fertilitetsbehandling Vinder af Ingeniørens Produktpris

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet?

Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Er akademisk kvalitet vejen til kundskabsbaseret vækst i næringslivet? Erfaringer fra Danmark Oplæg, NIFUs Årskonferanse, 23. maj 2014 ved Maria Theresa Norn, Analysechef, ph.d. i Tænketanken DEA Danmark

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r P r o j e k t V æ k s t g e n n e m viden og innovation o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r B a g g r u n d e n : Baggrunden for projektet er en idékonkurrence, som Vejle Amts Regionale

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere