Evaluering af Teen Move. Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8 klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Teen Move. Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8 klasse"

Transkript

1 Evaluering af Teen Move Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8 klasse

2 Evaluering af Teen Move - Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8 klasse Projektet er skabt i samarbejde mellem Center for Kultur og Fritid, Center for Skole og Center for Folkesundhed, i Slagelse Kommune Forfattere: Trine Siggaard Rose og Mille Matjeka 1

3 Evaluering af Teen Move - et breddeidrætsprojekt i Slagelse Kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8 klasse Forfattere: Trine Siggaard Rose og Mille Matjeka I samarbejde med: Celie Manuel, Tanja Frølling Nielsen, Luise Bendixen, Monica Rasmussen, Pernille Vibe Hansen, Per Andersen, Henriette Jensen, Uffe Thybo Jensen, Thea Julie Rasmussen og Claus Bugge Hansen Copyright Slagelse Kommune 2013 Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Rose TS, Matjeka MP (2013) Evaluering af Teen Move - et breddeidrætsprojekt i Slagelse Kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8 klasse. Slagelse Kommune Tak til alle involverede elever, lærere og skoleledere på projektskolerne Antvorskov, Nymark og Tårnborg, samt på kontrolskolerne på Dalmose, Eggeslevmagle og Broskolen. Breddeidrætsprojektet Teen Move er finansieret af Slagelse Kommune og Kulturministeriet som led i det nationale breddeidrætsprojekt ISBN:

4 Forord Slagelse Kommune har gennemført fire breddeidrætsprojekter, som har været startskuddet til at udvikle Slagelse til en sundere kommune med idræt til alle. Projekterne har fokuseret på at skabe nye fysiske rammer til bevægelse og at få grupper, der ikke er så idrætsaktive, til at blive mere aktive. Endelig har projekterne givet ny inspiration og viden om bevægelse og idræt til forskellige målgrupper. Teen Move er et af breddeidrætsprojekterne, som har haft stor effekt både på det bevægelses-, sociale- og trivselsmæssige plan. Teen Move er et 2-årigt projekt rettet mod elever, som startede i 7. klasse i august 2010 på tre udvalgte skoler. De ca. 220 elever fordelt på ti klasser har været igennem projektet, hvor eleverne har haft seks timers idræt om ugen i stedet for de obligatoriske to timer om ugen. Netop denne aldersgruppe af elever er valgt, fordi den traditionelt er svær at motivere til at dyrke sport og motion. Rigtig mange børn dyrker idræt, men mange falder fra, når de bliver teenagere. Projektet har haft stort fokus på at engagere alle elever, og de er derfor blevet præsenteret for en lang række idrætsgrene lige fra parkour og zumba til de mere traditionelle idrætsgrene som gymnastik og volley i tæt samarbejde med kommunens mange foreninger. Projektet har været med til at skabe et velfungerende og meget udbytterigt, bredt samarbejde på tværs både internt og ekstern. I projektet har fokus særligt været rettet mod generelt at få mere fysisk aktivitet og øge bevægelsesglæden blandt børn og unge i Slagelse Kommune gennem forskellige muligheder inden for fritidsoplevelser og nye former for bevægelse. Samtidig har der været fokus på at styrke indlæringen gennem mere fysisk aktivitet og bedre trivsel. Projektet har vist mange gode resultater og ikke mindst givet viden og erfaring i forhold til målgruppen. Både fysisk, socialt og mentalt er der positive resultater, og lærerne konstaterer et langt bedre undervisningsmiljø med ro og koncentration. Skolerne, forældrene og eleverne har bakket op om projektet, og flere har haft et stort ønske om, at projektet kunne fortsætte fremover. Der har generelt været mange positive oplevelser med samarbejdet med foreningerne, skolerne, forældrene og eleverne, og skole-hjemsamtalerne på alle tre skoler viste positive oplevelser. Breddeidrætsprojekterne har budt på mange udfordringer og succeser. De største succeser er bl.a. enkelthistorierne, hvor børn/unge har forandret deres levemåde og selvopfattelser gennem succesoplevelser med ændret livsstil, motion og aktivitet. Samlet set har breddeidrætsindsatsen betydet, at nye målgrupper blandt børn og unge har fået en lang række nye muligheder og derigennem en bevægelsesglæde, som de ellers ikke havde. Leg, fællesskab, kreativitet og masser af bevægelse har været de centrale elementer i projekterne, og det har medvirket til, at projekterne er lykkedes. Lis Tribler Borgmester Slagelse Kommune 3

5 Indhold Indhold... 4 Fakta om undervisningen... 8 Øget deltagelse i idræt... 9 Markant bedre fysiske præstationer... 9 Idrætsuvante elever Øget trivsel og læringsparathed Idrætsvaner generelt Anbefalinger Perspektiver Evaluering af projekt Teen Move Baggrund for projektet Rapportens opbygning Datagrundlag Mængden og fordeling af eleverne Udfordringer ved datagrundlaget Fysiske test Spørgeskemaer Specificering af projektets målgruppe Skolerne Elevgruppens fysiske udgangspunkt Elevgruppens læsefaglige udgangspunkt Valg af undervisere Idrætsmentorernes baggrund og uddannelse Projektets opstart Struktur for undervisningen Forløb Aktiviteter i undervisningen

6 Turneringer, arrangementer og besøg Didaktiske overvejelser og motivationsfaktorer Variation Inddragelse af foreninger Deltagelse i turneringer / gymnastikopvisning Tøj Opbygning af undervisningen Kulturen i idrætsundervisningen og glæden ved at bevæge sig Brug af roller, holddeling og medbestemmelse Anerkendelse og konkurrence Opsummering på undervisningens struktur, didaktiske overvejelser og motivationsfaktorer Opbakning til projektet Forældreinvolvering og - opbakning Opbakning fra faglærerne Evaluering af undervisningens ydre rammer Antallet af idrætstimer Timernes placering på dagen Lokaler og udearealer Samarbejdet med foreningslivet Foreningers oplevelser af samarbejdet Testevents Økonomi og muligheder Kommunikation og koordination Opsummering Del 2: Elevernes deltagelse i idrætstimerne og øvrige idrætsliv Deltagelse i idrætstimerne Udvikling i elevernes engagement igennem projektperioden Lærere og idrætsmentorers oplevelser af udvikling i elevernes deltagelse Succesoplevelsen som den afgørende forskel

7 Elevernes holdning til kost og bevægelse generelt Idrætsvaner udenfor skolen Hvorfor gå til idræt? Opsummering Del 3: Elevernes fysiske præstationer Udviklingen i elevernes fysiske præstationer Ændring i hoppehøjde Ændring i baglænskast Ændring i smidighed Ændring i kondital Oplevelser af elevernes fysiske tilstand Opsummering Del 4: Den særlige målgruppe - de idrætsuvante og de uengagerede Definition Idrætsuvante elever Svært engagerbare elever Fysiske præstationer Uengagerede Idrætsuvante Gode aktiviteter for målgruppen og opsummering Sociale relationer Eksklusion Øget selvværd og trivsel Mere energi Elevernes læseresultater Opsummering Projektets omfang og tidshorisont, Opstart i 7. klasse Obligatoriske versus valgfrie idrætstimer årig projektperiode

8 Idrætsmentorerne som undervisere Kompetencer og engagement Manglende kendskab til eleverne Samarbejde mellem lærere og idrætsmentorer Tilknytning til flere skoler Inspiration og kompetenceudvikling Roller Faglærernes perspektiv Skoleledelserne Kontrolskoler Opsummering Tværfaglig sammensat projekt- og styregruppe Koordinator Kontakt mellem idrætsmentorer og projektgruppe Evalueringsprocessen Antal idrætstimer Idrætsundervisningen Undervisernes kompetencer Organisering Praktiske forhold Om vigtigheden af lærernes kompetencer Andre erfaringer med at øge elevers fysiske aktivitetsniveau SPACE Konsensusrapporten Bunkeflo- projektet Et indlæg i inklusionsdebatten Organisering af idrætsundervisningen og/eller kommende aktivitetstimer a) Andersentesten, hvorudfra man kan udregne elevens kondital Beskrivelse af Andersentesten

9 b) Test af hoppehøjde Beskrivelse af hoppetesten c) Test af smidighed Beskrivelse af smidighedstesten Sit & Reach- test d) Baglænskast Beskrivelse af baglæns kast med medicinbold Kondital og internationale undersøgelser Strukturering af timer og forløb Årsplan fra IM RESUME Teen Move er et 2-årigt projekt rettet mod elever, som startede i 7. klasse i august 2010 på tre udvalgte skoler; Dalmose, Antvorskov og Tårnborg. Ca. 220 elever fordelt på ti klasser har været igennem projektet, hvor eleverne har haft seks obligatoriske timers idræt om ugen i stedet for to. De fire ekstra timer har været lagt oven i elevernes normale timetal. Aldersgruppen er valgt, fordi der på landsplan sker et stor fald i idrætsudøvere i netop de år. Rigtig mange børn dyrker idræt, men mange falder fra, når de bliver teenagere. Projektet har haft til formål at engagere de ældste elever i idrætsundervisningen med særlig fokus på idrætsuvante elever. Fakta om undervisningen Idrætsundervisningen blev varetaget af tre idrætsmentorer i samarbejde med idrætslærere på de tre projektskoler. Idrætsmentorerne blev valgt ud fra deres stærke idrætsfaglige baggrund og samlede vifte af kompetencer. Ingen af dem var læreruddannede, men de havde alle undervisningserfaring. Idrætsundervisningen blev bygget op ud fra et princip om meget variation, for at alle elever skulle opleve noget, de var gode til og mindre gode til. Eleverne har i gennem projektet prøvet kræfter med for eksempel tennis, rulleskøjter, vægtløftning, aerobic, søsport, yoga, atletik, vægtløftning, styrketræning og capoeira. Timerne startede med en fælles opvarmning. Herigennem eller derefter blev eleverne introduceret til teori og fik trænet elementer af den forestående aktivitet. Formålet med denne opbygning af timerne har været at give alle mulighed for at være med uanset forudgående kendskab og niveau. Fordelen er samtidig, at alle på hvert deres niveau kan forbedre sig og træne grundteknikkerne, hvilket er vigtig for 8

10 at opnå færdigheder inden for aktiviteten. Underviserne har bevidst arbejdet med at anerkende elevernes arbejde gennem opmuntring og italesættelse af indsatsen. Konkurrence har også været et motiverende element i undervisningen. Derudover er der arbejdet hårdt på at indføre en mere seriøs kultur omkring idrætstimerne, herunder at alle elver skal deltage, faste regler for fritagelse og for om- og påklædning. Lokale foreninger og idrætsfaciliteter er i stor grad blevet inddraget i idrætsundervisningen. Foreningerne har stillet en underviser og i nogle tilfælde også materialer til rådighed for eleverne. Nogle gange har undervisningen foregået på skolerne, andre gange har eleverne benyttet foreningens faciliteter og udstyr. Besøgene i foreninger/klubber fremhæver eleverne som noget positivt, både fordi det er nye idrætsgrene, men også fordi de oplever det inspirerende at udøve idrætsgrenen med det rigtige udstyr og de rette faciliteter. Tre gange i projektperioden har projektskolernes elever deltaget i en fælles testevent og gennemført fire fysiske test. Desuden har eleverne deltaget i et par lokale turneringer og en gymnastikopvisning. Teen Move projektet har givet idrætslærerne ny inspiration og ideer til idrætsundervisningen. Nogle idrætslærere fremhæver strukturen med tre gange til hver aktivitet og samarbejdet med idrætsforeningerne, som noget de vil bruge fremadrettet. To idrætslærere fremhæver desuden, at idrætsmentorerne har givet dem et andet perspektiv på, hvordan man kan gribe idrætsundervisningen, som de vil tage med sig. Øget deltagelse i idræt Projektet har været en succes i forhold til formålet om at engagere de ældste elever i idrætsundervisningen og elevernes engagement har udviklet sig markant gennem projektperioden. På to af de tre projektskoler var der i starten mange elever, som ikke ville deltage. De havde ondt, skader, menstruation, glemt idrætstøjet osv. Nogle pjækkede også. Men ved midtvejs- og slutinterviews giver både elever, mentorer og lærere udtryk for, at hovedparten af eleverne har lyst til at være med. Også selvom de har skader. På den tredje skole var engagementet størst det første år, men faldt herefter en del. Det skyldtes dels, at mange elever i forvejen var aktive sportsudøvere og syntes de ekstra idrætstimer blev for meget. Og dels en række konflikter mellem undervisere og elever. Projektet har især fået engageret den i idræt ofte store og lidt usynlige mellemgruppe af elever. Elever som typisk ville stå bagerst og gemme sig lidt. Som måske ikke har det store anlæg for idræt, eller simpelthen ikke kan lide idræt og gør alt muligt for at undslippe. De elever har gennem projektet fået en helt anden tilgang til idræt, de har fået mod på at deltage og lyst til idræt. Evalueringen viser, at 88% af eleverne deltager i idrætstimerne ved slutningen af projektet mod 67% på kontrolskolerne, og det er vel og mærke tre gange om ugen frem for én. Samtidig er andelen af elever, der næsten aldrig deltager faldet for projektskoler, mens den er stabil for kontrolskoler. Markant bedre fysiske præstationer Gennem projektet er elevernes fysiske præstationer også forbedret markant. For at måle elevernes udvikling er deres hoppehøjde (udtryk for muskelkraft), baglænskast (udtryk for koordination), kondital (en måling af deres kondition) og smidighed blevet testet ved projektets start, midtvejs og ved 9

11 projektets afslutning. Efter de to år har en større del af eleverne på projektskolerne end kontrolskoler haft en positiv ændring i deres præstationer i tre ud af fire test, og for pigerne alene i alle test, se skema. I kondital har især pigerne har taget et stort ryk i den rigtige retning. Eleverne oplever også selv, at de er kommet i bedre form. De fortæller, at de kan løbe i længere tid uden at blive forpustede, og de er mere udholdende. Nogle elever har også tabt sig. Idrætsuvante elever Projektet har haft stor succes med at appellere til den mindre gruppe af elever, som enten er uvante med idræt eller som er svære at engagere i idrætsundervisningen. For hovedparten af de idrætsuvante elever ses en positiv udvikling i deres fysiske præstationer. Samtidig er der nogle, hvis fysiske præstationer har udviklet sig negativt. Samlet set præsterer de idrætsuvante elever dog bedre i alle tests efter projektperioden, og i kondital ses en større forbedring end for resten af eleverne. De idrætsuvante og de uengagerede elevers holdning til idræt har i flere tilfælde gennemgået en positiv udvikling. Fra forsøg på at undgå eller spolere undervisningen til at deltage stabilt i timerne med en mere konstruktiv tilgang til aktiviteterne. Idrætsmentorerne beskriver det som, at denne gruppe elever lært at være i et idrætsmiljø og har fundet ud af at deltage i idrætsundervisningen. Øget trivsel og læringsparathed Ved projektets ophør fortæller både elever, lærere og idrætsmentorer, at eleverne fungerer rigtigt godt sammen socialt. Der er et godt sammenhold i klasserne, eleverne er gode til at samarbejde, og de bakker hinanden op - også i de øvrige fag. Der er færre konflikter, og eleverne er generelt rolige. På to projektskolerne kobler lærerne denne udvikling til projektet. Der gives af elever, lærere og idrætsmentorer udtryk for, at mange elever har fået styrket deres selvtillid gennem projektet. Elevernes succesoplevelser med deres krop og deres positive udvikling i fysiske præstationer ser ud til at sætte sig mentalt, og flere elever bærer en øget selvtillid med sig ind i de øvrige fag. Det gode sammenhold og de færre konflikter skaber gode vilkår for undervisningen i de øvrige fag. Lærerne oplever, at der er mere ro i timerne og mere tid til undervisning. Det giver eleverne bedre mulighed for at koncentrere sig og mere overskud til at lære noget. For nogle få elever har projektet dog virket ekskluderende. Det er primært elever, der ikke bryder sig om idræt, eller af forskellige grunde slet ikke har deltaget i idrætsundervisningen. De har været en del uden for fællesskabet, fordi idræt har fyldt meget for deres klassekammerater. Idrætsvaner generelt På kontrolskolerne er der i projektperioden sket et fald i andelen af elever, der dyrker motion i fritiden. Denne udvikling ses også på landsplan, men på projektskolerne er andelen af elever, der dyrker motion udenfor skoletiden uændret, til trods for de ekstra timer. Projektet har altså fastholdt flere i fysisk 10

12 aktivitet. Samtidig bruger de elever, der dyrker en sportsgren uden for skoletid flere timer på det på projektskolerne. Anbefalinger Evalueringen peger i vid udstrækning på, at antallet af idrætstimer er en afgørende faktor for at motivere eleverne til motion. Ekstra idrætstimer bidrager til, at elevernes fysiske præstationer forbedres betydeligt, samt at faget opleves og tages mere seriøst. De ekstra idrætstimer skal være obligatoriske frem for valgfrie. Herved sikres, at alle elever uanset interesse og forudsætninger for idræt/bevægelse får mulighed for at opleve idrættens facetter, herunder glæde ved bevægelse. Indholdet og deltagelsen er ligeså centrale punkter. Herunder er implementering af en meget seriøs kultur omkring idrætsundervisningen en afgørende faktor for positive resultater. Nogle af de vigtigste elementer at arbejde med er; at alle elever skal deltage, faste regler for fritagelse samt om- og påklædning, opbakning fra forældrene og klar opbygning af undervisningen med fokus på progression, differentiering og mulighed for succesoplevelser for alle. En sådan kultur indføres lettest fra starten af skolegangen, men det er altså ikke umuligt at starte senere. En klar opbygning af undervisningen, der skaber progression bl.a. ved at trække på elementer fra klubidrætten, har vist sig gunstig for at skabe engagement og succesoplevelser. Det anbefales, at alle timer starter med opvarmning i relation til og leg med aktiviteten, herefter træning af og leg med delelementer/teknik og til sidst det færdige spil. Det er væsentligt at inddrage eleverne, og derfor er mundtlig evaluering med eleverne undervejs i spillet med fokus på strategier en vigtig del af idrætsundervisningen. En høj grad af variation er også central for at fastholde alles engagement. Det anbefales at sprede indholdet over mangeartede tilgange til bevægelse, idræt, konkurrence og leg for at kunne tilbyde noget spændende, nyt og svært for alle elever. Det vurderes som centralt for de sociale relationer, at hierarkiet om hvem, der er gode til idræt, udfordres af forskellige sportsgrene og forskellige måder at organisere sporten på. Til at inspirere undervisningen anbefales det at inddrage lokale idrætsforeninger og klubber, der dels kan supplere underviserens vifte af idrætsgrene/aktivitet i idrætsundervisningen og dels gøre det lettere for eleverne at fortsætte videre ud i foreningslivet. Der kræve et konstant fokus undervisning på at få de svageste med, hvis dette skal lykkes og det anbefales, at der gives megen opmærksomhed til holddeling, leg med teknikker etc. med det udtrykte mål at skabe succesoplevelser for alle. De ekstra idrætstimer vil stille krav til lokaler og derfor skal udeområderne tænkes aktivt ind i undervisningen. Det anbefales at bruge fagligt meget dygtige undervisere, der kan undervise i et bredt spektrum af aktiviteter herunder også teknik. Undervisere der opsætter og arbejder med læringsmål, og som har høje forventninger til eleverne samtidig med, at de kan variere sværhedsgraden. Undervisernes anerkendelse og opmuntring bidrager til den enkelte elevs motivation og engagement i undervisningen, og ligeledes 11

13 har det stor betydning, at læreren deltager aktivt selv i aktiviteterne. Anvendelse af lærere med idræt som linjefag i idrætsundervisningen eller lign. niveau må derfor være et minimumskrav. Perspektiver Erfaringerne fra projekt Teen Move kan bruges når fremtidens skole og især idrætsundervisning skal planlægges. Evalueringen indeholder mange konkrete bud på, hvad der kan gøres, når idrætsundervisningen skal kunne inkludere, motivere og skabe bevægelsesglæde hos alle elever i folkeskolen uanset idrætsvanthed. Samtidig står det tydeligt frem, at den øgede trivsel projektet har tilvejebragt på de involverede årgange griber ind i det generelle arbejdsmiljø for eleverne. Trivsel og social ro giver potentiale for bedre læringsmuligheder for eleverne. Projekt Teen Move er ikke ene om at finde denne sammenhæng. Især projekt Bunkeflo i Malmø, der ligeledes har indført 6 timers idræt for en årgang og fuldt dem fra 0 til 9 klasse, beretter om bedre trivsel, bedre motorik, og bedre faglige resultater i svensk og matematik. (Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference (2011) af Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Kunststyrelsen, København) 12

14 Evaluering af projekt Teen Move Baggrund for projektet Slagelse Kommune søgte midler fra Kulturministeriet til at gennemføre fire projekter, der på forskellig vis skulle understøtte breddeidrætten i kommunen i forbindelse med udnævnelsen som breddeidrætskommune. Projekterne tager afsæt i Breddeidrætsudvalget under Kulturministeriets anbefalinger i Idræt for alle fra 2009, og de blev afviklet over en toårig periode i 2010 og Projekt Teen Move er et af de fire. I Breddeidrætsudvalgets rapport er der listet en række tendenser op vedr. idrætsdeltagelse i Danmark. I forhold til teenagere peger udvalget på, at den helt store udfordring er at fastholde deres deltagelse i idrætsaktiviteter. Fra års alderen er der et markant fald i idrætsdeltagelse i tilknytning til en forening 1. Denne tendens er tydeligst hos teenagepigerne. Derudover er det ifølge udvalget også en udfordring at engagere de ældste klassetrin - primært pigerne - i skolens idrætsundervisning 2. Det er udvalgets opfattelse, at den obligatoriske idrætsundervisning er central for at fastholde og engagere denne målgruppe - særligt i forhold til udsatte og idrætssvage 3 børn og unge. Breddeidrætsudvalget har det overordnede mål i forhold til børn og unge, at de får mulighed for at dyrke mindst 7 timers idræt og fysisk aktivitet om ugen. For at imødekomme ovennævnte udfordring udformede en arbejdsgruppe i Slagelse Kommune projekt Teen Move, der har givet tre skoler 6 timers idræt om ugen for en årgang af elever i 7. og 8. klasse. Projekt Teen Move har haft til formål: At engagere de ældste elever i idrætsundervisningen At motivere eleverne til at motionere efter projektets ophør At opnå viden om projektets effekt på elevernes kondital, trivsel og faglige niveau At engagere de idrætssvage 4 /idrætsuvante med særligt fokus på pigerne Rapportens opbygning Rapporten tjener tre formål: At belyse om projektets formål er blevet opfyldt. 1 Ibsen 2 Kulturministeriet marts Idrætssvage børn og unge kendetegnes ved, at de kun i mindre omfang eller slet ikke benytter idrættens tilbud, samt at de har et behov for særlig tilskyndelse hvis de skal dyrke idræt og motion. 4 Evalueringsgruppen har valgt at ændre udtrykket til at fokusere på idrætsuvante og uengagerede i undervisningen, se nærmere i del 4 og denne særlige målgruppe 13

15 At opsamle erfaringer fra projektet, både i forhold til projektets effekt, organiseringen af idrætstimerne samt projektets organisering. At give anbefalinger til organisering af idrætsundervisningen og til (breddeidræts)projekter generelt. Rapporten består af otte dele: Nærværende indledning præsenterer projektets indhold og struktur, og de valg der er taget i forhold til den konkrete undervisning, samt hvilke data evalueringsgruppen har til rådighed. Del 1 omhandler opbakning til projektet fra forældre mv. samt evaluering af undervisningen. Del 2 fokuserer på elevernes deltagelse i idrætstimerne og i øvrigt i idræt i fritiden. Del 3 præsenterer den udvikling, der er sket i resultaterne i de fysiske test. Del 4 har fokus på en gruppe, der har haft særligt opmærksomhed i projektet; de idrætsuvante og uengagerede. Del 5 handler om udviklingen i sociale relationer, trivsel og læsning i løbet at projektperioden. Del 6 evaluerer organiseringen og samarbejdet i forbindelse med undervisningen. Del 7 stiller skarpt på det kommunale samarbejde og selve evalueringsprocessen. Del 8 sætter projektets resultater i sammenhæng med forskningsresultater på området. Del 9 opsummerer evalueringen af projektet gennem en række anbefalinger og konklusioner. Del 10 perspektiverer projektet til to aktuelle debatter på folkeskoleområdet: inklusion og Datagrundlag regeringens udspil om aktivitetstimer. Til evaluering af projektet er lavet en række dataindsamlinger af både kvalitative og kvantitative karakter. En spørgeskemaundersøgelse, som er udfyldt elektronisk af (ideelt set) alle deltagende elever og af elever på kontrolskolerne (se bilag 1) Fire fysiske test; hoppetest, smidighedstest, baglæns kast med medicinbold og Andersen-testen (måling af kondital) på både kontrol- og projektskole, før, under og som afslutning af projektet (for beskrivelse af test og begrundelse for valg af test se bilag 2). Interviewundersøgelser med henholdsvis en repræsentativ gruppe elever med idrætslærere og fag/klasselærere på de tre skoler og med idrætsmentorerne. 9 interviews efter første år og 11 interviews efter sidste år med i alt 76 personer, heraf en del gengangere primært blandt lærere og mentorer. TL2,3 og 4 læsetest på kontrol- og projektskoler som start, midt og afslutning. Logbøger udfyldt af de tre idrætsmentorerne under hele forløbet Skoleledernes afsluttende evaluering på projektet på baggrund af spørgsmål Spørgeskemaundersøgelsen har til formål at give eleverne stemmer og her bliver både spurgt ind til motionsvaner og til deres oplevelser med idræt. De fysiske test har samlet til formål at vise den fysiske udvikling hos såvel projekt- som kontrolgruppe, og de er valgt, fordi de til sammen afdækker forskellige dele af elevernes fysiske tilstand: kondition, smidighed, muskelkraft og koordinering. Interviewundersøgelsen er lavet for at få kendskab til oplevelser med forløbet og er derfor kun udført på projektskolerne. 14

16 Læsetesten har haft til formål at vise udviklingen i læsefærdigheder i de to grupper. I projektets formålsparagraf ønskes undersøgt, om projektet påvirker fagligheden generelt. Dog havde projektet den udfordring, at der ikke bliver givet karakterer i 7. klasse, og man har derfor ikke kunne se udviklingen generelt i fagene i form af karakterudvikling. For at forsøge alligevel at kaste lys over den faglige udvikling valgte man at gennemføre en læsetest i stedet. Der blev brugt testene TL2,3 og 4. Disse test var standard, da projektet startede og kunne sammenligne udviklingen over tid. Den blev dog i mellemtiden kritiseret for ikke at være tilstrækkelig til netop dette, og i dag bruger man de nationale test. Dette har skabt nogle gener, da alle involverede blev nødt til fortsat også at tage TL-testene. Samtidig er læsning et område, der bliver påvirket af mange aktiviteter, der ligger uden for denne evaluering at undersøge, fx den lokale læseindsat, dansklæreren etc. Dette skal tages med i evalueringen. Logbøgerne har til formål at kunne vise udviklingen og give konkrete eksempler på hverdagen med den øgede mængde idræt. I logbøgerne har idrætsmentorerne beskrevet perioden og dens succesoplevelser og udfordringer, hvad der lykkedes i forhold til at inddrage de idrætsuvante og uengagerede og noteret sig fravær. Logbøgerne blev startet op et halvt år inde i forløbet. De fungerede godt i nogle måneder, gik i sig selv og blev først genoptaget mod slutningen. Afslutningsvis er skolelederne blevet spurgt om deres oplevelser af projektet med henblik på at inddrage deres perspektiv primært i forhold til projektets organisering. Mængden og fordeling af eleverne Data fra i alt 442 elever fra 6 forskellige skoler (3 projektskoler og 3 kontrolskoler) indgår i analysen. 58,1% af eleverne går på projektskoler og 41.9% går på kontrolskoler. Der er en stort set ligelig fordeling af drenge (51.7%) og piger (48.3%) blandt de 442 elever tilsammen, men opdelt på projekt- og kontrolskole, er fordelingen lidt skæv, idet der en større andel flere piger (52%) på projektskolerne i forhold til på kontrolskolerne (pige 42.7%). Udfordringer ved datagrundlaget Fysiske test Eleverne blev testet fysisk ved starten af projektforløbet, midtvejs og lige før afslutningen, altså i 2010, 2011 og Der er indsamlet fysiske test fra alle tre år fra 63% af eleverne på projektskolerne i hoppe- og baglæns kasttestene, 56 % i smidighed og kondital. På kontrolskolerne er der samlet resultater fra 50 % i hoppetesten, 48 % i smidighed og 47% i konditest og baglæns kast. De fysiske test foregik på projektskolerne som store events. På kontrolskolerne foregik det i de normale idrætstimer, og der var i gennemsnit flere fraværende. Det skal bemærkes, at eventformen kan have indvirkning på resultaterne af de fysiske test i både positiv og negativ retning, nogle performer bedre eller dårligere i eventsammenhæng eller i vante omgivelser. Fraværsprocenterne dækker over forskellige faktorer: Elever, der ikke har deltaget ved alle tre prøver, bliver markeret som fraværende det kan bl.a. skyldes, at de har skiftet skole til eller fra en af de aktuelle skoler. Det kan også skyldes sygdom eller andet fravær på testdagene. Dog er der blevet gjort en indsats for, at alle elever kunne foretage testene på andre tidspunkter, hvis de var blevet forhindrede. Nogle enkelte elever i specialtilbud har fået mulighed for ikke at foretage testene og står derfor også som fraværende. Forskellen på procentsatsen mellem kontrol- og projektskole på ca. 10 % bliver også beskrevet af idrætsmentorerne, der foretog testene. De oplevede, at flere elever på 15

17 kontrolskolerne pjækkede i de idrætstimer, hvor de skulle foretage testene. Det kan skyldes, at eleverne ikke oplevede det som vigtig at blive testet til et projekt, de ikke var direkte med i og derfor blev væk på testdagene. En anden forklaring, der kan bakkes op af spørgeskemaerne, er, at der generelt er højere fraværsprocent i idrætstimerne på kontrolskolerne end på projektskolerne. Nogle elever valgte at gå i Andersen-testen. Idrætslærerne forklarer det med, at eleverne havde svært ved at se formålet med testen, når der ikke var nogen præmie. Desuden var nogle af de dygtige drenge bange for ikke at blive den bedste. Disse elever er taget ud af datamaterialet. Spørgeskemaer Kun 151 elever har udfyldt spørgeskemaet alle tre gange, og af disse kan 132 (87,4%) kobles til testresultaterne. Det betyder, at vi udelukkende kan koble svar fra spørgeskemaundersøgelsen på ca. 30% af det totale antal elever i datamaterialet, hvilket er lavt og begrænser brugbarheden af spørgeskemadataene til at beskrive tendenser i den samlede elevpopulation. En yderligere problemstilling er, at selvom en stort set lige andel piger og drenge har besvaret spørgeskemaet, så er der en signifikant forskel på fordelingen af piger og drenge på henholdsvis projektog kontrolskoler (se tabel nedenfor). På kontrolskolerne er 63% af de elever, der har besvaret spørgeskemaet, drenge, mens det på projektskolerne udelukkende drejer sig om 37%. Det betyder, at når vi undersøger forskellen mellem projekt- og kontrolskoler, så vil der være en sandsynlighed for, at vores analyser bliver farvet af variablen køn. Kontrolskole Projektskole alt I Dreng % 37.2% 49.7% Pige % 62.8% 50.3% I alt % 100% 100% Eleverne blev i spørgeskemaundersøgelsen stillet en række spørgsmål, fx om hvor deres forældre er født, om de er i arbejde, deres forældres idrætsvaner og om forældrenes engagement i barnets idrætsliv. De blev spurgt til deres idrætsvaner, brug af tid etc. Spørgeskemaet kan ses i bilag 1. Specificering af projektets målgruppe Skolerne Projektet er gennemført på tre folkeskoler og har været rettet mod årgangen, som startede i 7. klasse i sommeren Projektet har fulgt årgangen i 7. og 8. klasse og for at vurdere sundhedseffekten i en aldersgruppe, som traditionelt er svær at motivere til at dyrke sport og motion og samtidig falder fra i forhold til den organiserede idræt 5 5 Sport og motion i danskernes hverdag 2009, Idrættens analyse institut. 16

18 Antvorskov Skole var i projektperioden kommunens største skoler med cirka 1000 elever. Skolen ligger i Slagelse by og modtager i 7. klasse elever fra to mindre landskoler. Når eleverne starter i 7. Klasse bliver alle mikset i nye klasser. Der er 5 klasser på den årgang, som har deltaget i Teen Move. Nymarkskolen havde i projektperioden omkring 600 elever. Skolen er ligeledes beliggende i Slagelse by. Nymarkskolen modtog i projektperioden elever fra én lille landskole i 7. klasse og har i den forbindelse dannet helt nye klasser ligesom Antvorskov. Der er 3 klasser på den årgang, som har deltaget i Teen Move. Tårnborg Skole er en landskole, med optag fra det nordlige Korsør, med omkring 350 elever. 2 klasser har deltaget i projektet. De tre kontrolskoler er udvalgt så de bedst muligt matcher størrelse og elevsammensætning på projektskolerne. Som kontrolskole for Tårnborg er valgt Dalmose Centralskole, som er en landskole med ca. 240 elever og to spor i overbygningen. Skolen modtager elever fra en anden lille landskole i 7. klasse. Som kontrolskole for Nymark er valgt Broskolen, der har ca. 440 elever fordelt på to spor. Skolen ligger i Korsør by. Eggeslevmagle Skole er valgt som kontrolskole for Antvorskov. Skolen ligger i Skælskør by og har ca. 750 elever. Skolen modtager elever fra to små øskoler og en mindre landskole i 7. klasse og danner i den forbindelse nye klasser. Der er 4 klasser på den relevante årgang. Elevgruppens fysiske udgangspunkt I slutningen af 6. klasse blev elevernes fysiske form testet ved fire forskellige tests. Ser vi på resultaterne af de fysiske test på projekt- og kontrolskoler hver for sig ligeledes opdelt på køn, kan vi se, at der er visse forskelle i det fysiske udgangspunkt for de elever, der går på projektskoler, og de elever der går på kontrolskoler. Det lader til, at eleverne på kontrolskolerne er mere smidige i 2010 end eleverne på projektskolerne. Til gengæld har projektskolerne i gennemsnit et bedre kondital. Den gruppe af elever, der indgår i evalueringen er forholdsvis gennemsnitlige i deres kondital set i forhold til European Youth Heart Study 2010(EYHS) (SST Håndbogen2012 s.66/67). De er som gruppe hverken særlig dårlige, ej heller særlig gode. Ønskes en uddybning af elevernes kondital i forhold til denne internationale undersøgelse se bilag 3. Oversigt over de indledende resultater: Piger Projektskole Kontrolskole Kondital 2010 (median) Baglæns kast 2010 (median) Smidighed2010 (median) Hoppehøjde 2010 (median) Drenge Projektskole Kontrolskole Kondital 2010 (median)

19 Baglæns kast 2010 (median) Smidighed2010 (median) 8 11 Hoppehøjde 2010 (median) Elevgruppens læsefaglige udgangspunkt Elevernes læsefaglige udgangspunkt blev testet ved hjælp af tre forskellige læsetests, der tester eleverne på forskellige læsefaglige punkter de henviser til faglig læsning, punktlæsning og intensiv læsning. Testene bliver rettet og givet point i forhold til hvor lang tid, eleven har brugt, og hvor mange fejl der er. Der er ingen stor forskel på elevernes læsefaglige udgangspunkt i forhold til, hvilken type skole de går på. Ønskes en liste over resultater af læsetestene se bilag 4. Valg af undervisere Idrætsmentorernes baggrund og uddannelse Arbejdsgruppen valgte at ansætte tre undervisere i projektet kaldet idrætsmentorer (IM) til at varetage de ekstra idrætstimer på alle tre skole, dvs. eksterne og ikke nogle af de faste skolelærere. Ansættelsesudvalget ønskede at samle et hold med en alsidig vifte af kompetencer og styrker og idrætsfagligt meget dygtige kandidater. De skulle have undervisningserfaring, men ikke nødvendigvis en skolelærerbaggrund. Teamet endte med at bestå af en kvinde og to mænd i alderen år med følgende uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde: IM 1: Idrætspædagog fra Skovtofte Seminarium, stud. pæd psyk fra DPU, capoeiraudøver på højt plan og megen pædagogisk erfaring omkring at motivere ellers idrætsuvante eller skæve målgrupper. IM 2, cand. scient idræt fra SDU med speciale inden for løb, tennis, fodbold samt coaching og træningsplanlægning af eliteidræt. IM 3, stud idræt SDU, DGI gymnastikinstruktør, showdans som speciale. Idrætsmentorerne var alle ansat med 37 timer i to år til en fast løn plus kørselspenge, da der var megen transport i egen bil mellem skolerne. Projektets opstart Idrætsmentorernes ansættelse startede 1. maj dvs. 2 ½ måned, inden selve undervisningsforløbene skulle starte. De første måneder blev brugt på research og planlægning af forløbet samt kontakt til de involverede skoler. Planlægningen indeholdt fastlæggelse af årsplan og struktur for undervisningen samt detaljer omkring indhold. Ligeledes blev de tre projektskoler kontaktet, elever og forældre blev indkaldt til informationsmøde og indledende aftaler med de involverede lærere blev iværksat. Idrætsmentorerne vurderer selv, at en sådan indledende forberedelse var nødvendig for at kunne starte så stort et projekt 18

20 op og efterfølgende afvikle det inden for en 37 timers arbejdsuge. Samtidig kunne aftaler med foreninger mv. komme på plads i god tid i forvejen. Den indledende periode blev også brugt til at lave en komplet materiale- og lokaleoversigt for de forskellige skoler. En sådan oversigt var ressourcekrævende at lave, idet alle hylder skulle gennemgås for materialer, men den beskrives som en stor hjælp til idrætsmentorernes senere planlægning af kommende undervisning og anbefales til lignende projekter. Struktur for undervisningen Forløb Idrætsmentorerne udarbejdede en struktur for undervisningen, der vægtede mulighed for fordybelse, variation og praktisk udførsel. De delte undervisningen således, at hver idrætsmentor underviste i det samme emne tre uger i træk med en uge på hver skole. Eleverne fik altså nyt emne hver uge. Der kunne være planlagt tre undervisningsgange dvs. en uge med amerikansk fodbold, efterfølgende en uge med dans og en uge hvor man kunne vælge mellem to tilbudte aktiviteter fx orienteringsløb og capoeira. Mindst en af aktiviteterne skulle kunne laves udenfor. Strukturen gav idrætsmentorerne et fast fundament at variere ud fra. Dog er det vigtig at være opmærksom på, at der i skolehverdagen forekommer mange afbud i form af ferier, eksaminer, klasseture osv. For uddybende info se bilag 5. Aktiviteter i undervisningen I løbet af de to år har der været undervisning af følgende aktiviteter: Capoeira, street (dans), orienteringsløb, atletik, amerikansk fodbold, golf, boksning, vægtløftning, fodbold, håndbold, aerobic, rythm n funk, zumba, alternativt boldspil, gamle lege, baseball, styrketræning, løb, træn din krop, yoga, bevægelseskommunikation, ultimate, handicapidræt, basketball, rulleskøjter, badminton, volleyball, springgymnastik, tennis, alternative boldspil, afspænding, motocross, ridning, søsport (se bilag 5). Alle aktiviteter er udvalgt med et didaktisk fokus for øje, og med mål der ligger ud over at kende til aktiviteten. Det beskrives for eksempel i årsplanen, at et overordnet emne for en periode er konditionstræning. Det didaktiske fokus er leg og konkurrence. Det formidles gennem aktiviteten orienteringsløb og eventuelt cykling. Målet er: at kende til grundtræningselementerne inden for udholdenhed og kondition at give kendskab til digitale træningsværktøjer at planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn at kende forskellige motionsformer at udføre intervaltræning Ligeledes er emnet ekspressivitet valgt. Det didaktiske fokus er her iscenesættelse, fordybelse og leg. Indholdet til at nå det mål er capoeira, parkour og bevægelseskommunikation. Målet er: at anvende forskellige stilarter og genre inden for rytmisk bevægelse at anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner at få kendskab til anderledes aktiviteter at få kendskab til bevægelse i rum, relationer og improvisation 19

21 Turneringer, arrangementer og besøg Der har været flere events, arrangementer mm. undervejs i projektet. Selve evalueringsdesignet har lagt op til tre testdage, hvor alle projektskoler har mødtes et centralt sted og gennemført de fysiske test for alle elever. Desuden har idrætsmentorerne arrangeret og koblet sig på et par lokale turneringer/opvisninger. o Volleystævne for Nymark og Antvorskov skoler, o Fælles gymnastikopvisning for alle i samarbejde med Slagelse Gymnastikforening. o Atletikstævne for alle i samarbejde med Korsør Atletikklub o Orienteringsløb på alle tre skoler i samarbejde med Orienteringsklubben Slagelse o Volleystævne i Korsør for Tårnborg skole i samarbejde med Vestsjælland Volleyballklub Derudover har de tre projektskoler været ude af huset i forbindelse med følgende aktiviteter: amerikansk fodbold, golf, parkour, dans og fitness. Didaktiske overvejelser og motivationsfaktorer Igennem projektperioden har idrætsmentorerne afprøvet en række tilgange til undervisningen særligt med henblik på at motivere eleverne til at deltage, men også for at give succesoplevelser og udfordringer til alle. Variation Ét af de gennemgående pædagogiske greb er præsentation af en lang række forskellige aktiviteter. Idrætsmentorernes bevæggrund herfor har været, at alle elever skulle finde mindst én aktivitet, som de var gode til. Både efter første og andet projektår giver eleverne på de tre projektskoler udtryk for, at de er glade for aktiviteterne, og synes det er sjovt. Eleverne fremhæver variationen, som en afgørende faktor for at det er sjovt. Flere refererer til, at det før projektet bare var fodbold, rundbold og håndbold. Specielt synes eleverne, det er positivt at blive introduceret til nogle aktiviteter, de ikke har prøvet før og måske ellers ikke har adgang til. Nogle føler sig lidt udvalgte og heldige over at få disse muligheder især på skole 3. Nogle fortæller, at de har fundet en ny sportsgren, som de kan lide. Ligeledes har det været vigtigt for mentorerne, at de elever, som er dygtige til én idrætsgren, også har skullet prøve kræfter med noget nyt. Herved har alle ind imellem fremstået som uerfarne. Det kan have en motiverende effekt på de idrætsuvante og uengagerede elever at se, at de dygtige også har svært ved nogle aktiviteter. Det er med til at udligne forskellene lidt og give nogle mod på at prøve noget nyt. En idrætsmentor forklarer det sådan: Det har været vigtigt for mig at danse med bolddrengene, bolddrengene er altid dem, der ligger øverst i hierarkiet, når vi kommer over i idræt. De skal fandeme også trynes lidt. De skal også se dumme ud, så det ikke kun er dansepigerne, der ser dumme ud med en fodbold. Det, mener jeg, har gjort noget ved hierarkiet og socialt [ ]. De var alle sammen gode til noget og dårlige til noget andet. I interviewene med eleverne kommer det frem, at aktiviteterne er afgørende for elevernes motivation, men det er meget individuelt, hvad den enkelte kan lide. Ud over interesse har den enkelte elevs kendskab til/færdigheder i den konkrete aktivitet betydning for hans/hendes motivation for at deltage. Eleverne forklarer også, at med så stor en variation i aktiviteter vil alle opleve både at være gode og 20

22 dårlige til noget. De fortæller, at det skaber en stemning af tillid og sammenhæng i gruppen at have set de andre både være gode og dårlige til en aktivitet. Nogle elever fortæller, at de tidligere har været vant til, at flertallet af eleverne har bestemt, hvad de skulle lave. De har for eksempel fået lov at vælge mellem to idrætsgrene, og den idrætsgren, som flest har ønsket, har de så lavet. Dog oplever idrætsmentorerne også, at det har været en tilvænning for eleverne med alle de forskellige aktiviteter. Det var forvirrende i starten. Længden af et forløb er også en motivationsfaktor. Idrætsmentorerne fandt, at forløb af tre uger, hvor eleverne arbejder med en aktivitet pr uge, gav mulighed for et flow og fordybelse i aktiviteterne, samtidig med at det var en overskuelig tidshorisont, hvis man som elev ikke var glad for den aktuelle aktivitet. Men igen har eleverne forskelligt syn på, hvad der er optimalt: Nogle synes, at perioderne var for lange, nogle at det var rart med tid til fordybelse. En enkelt efterlyser: Bedre tid til de store opgaver. Fx til atletik fik vi kun en uge, der nåede vi ikke rigtig noget seriøst. Jeg vil gerne uddybe nogle af de ting, vi har haft. Inddragelse af foreninger Et delmål i projektet var at inddrage foreningsliv og idrætsfaciliteter i nærmiljøet. I den indledende periode kontaktede idrætsmentorerne en række lokale foreninger og fik blandt andet etableret et samarbejde med den lokale golfklub, volleyklub og amerikansk fodboldklub. Foreningerne har stillet en underviser og til dels materialer til rådighed for eleverne. I nogle tilfælde er en træner fra foreningen kommet til skolerne og undervist som i tilfældet med volley og badminton. Her har idrætsmentorerne også benyttet sig af, at lokalområdet har en kendt elitespiller inden for badminton, Peter Gade, som har deltaget både ved en testevent, hvor han holdt oplæg om motivation, og i 3-4 idrætstimer på hver skole. I andre tilfælde har eleverne også benyttet foreningens faciliteter og udstyr fx golfklubbens og den amerikanske fodboldklubs. Besøgene i foreninger/klubber fremhæver eleverne som noget positivt, både fordi det er nye idrætsgrene, men også fordi det er inspirerende at udøve idrætsgrenen med det rigtige udstyr og de rette faciliteter. For eksempel fortæller flere om besøget i Slagelse American Football Club, hvor de har spillet amerikansk fodbold med rigtige dragter på. Enkelte nævner også, at trænerne i klubberne er dygtige og kan hjælpe dem. Eleverne oplever, at foreningerne har gjort meget ud af det, og indholdet er planlagt ned i mindste detalje. Nogle elever er blevet meget inspireret af at prøve nye sportsgrene, og forløbet har affødt, at elever har meldt sig til henholdsvis amerikansk fodbold, dans, akrobatik, vægtløftning. Deltagelse i turneringer / gymnastikopvisning Deltagelse i turneringer og opvisninger har ligeledes været en måde at motivere eleverne til at yde deres bedste. Det at træne op til noget og skulle vise, hvad man kan for andre giver en særlig energi. Idrætslærerne husker, at eleverne var meget negative, og motivationen var i bund, da de fik at vide, de skulle deltage i gymnastikopvisningen. Men efter opvisningen var der mange elever, der spurgte, hvornår de skulle være med igen. Det var en stor oplevelse for dem, og mange havde ikke prøvet at stå foran så mange mennesker før. På én af skolerne ønsker et par elever at have flere arrangementer på tværs af skoler og gerne med blandede hold, så de ikke konkurrerer skole mod skole. Nogle elever giver udtryk for, at de synes, det 21

23 gode ved fælles arrangementer med de andre skoler er at mødes med venner, man har eller få nye venner på de andre skoler. Nogle elever har også nævnt volleyturneringen som sjov. Tøj Fra projektgruppens side var der et ønske om, at alle eleverne skulle have et sæt idrætstøj. Både til at forstærke fællesskabet omkring projektet, men også med bevidstheden om at ikke alle havde tre sæt idrætstøj. Der var ikke prioriteret midler til det i projektbeskrivelsen, så tøjet skulle finansieres med en alternativ løsning. Flere sponsorer og sportsbutikker blev kontaktet, men det lykkedes ikke at finde noget der matchede skolers ønsker på pris, kvalitet og design. På skole 1 valgte de derfor at købe sponsoreret tøj til alle elever på årgangen. Det betød ifølge lærerne, at nogle af de elever, som ikke havde det rigtige idrætstøj havde større lyst til at deltage. Nogle af eleverne var meget stolte af det og brugte det også udenfor idrætstimerne. Andre brugte det aldrig. En af faglærerne udtrykker, at det fælles idrætstøj gjorde, at eleverne blev mere lige. Men efterhånden som eleverne voksede ud af tøjet, faldt interessen også. Opbygning af undervisningen Et andet gennemgående greb, som har været vigtigt for idrætsmentorerne at indføre, er opbygning til spillet. Timerne er startet med en fælles opvarmning. Herigennem eller derefter er eleverne blevet introduceret til teori og har trænet delelementer af den forestående aktivitet. Fx forskellige slag, afleveringer, målskud eller andre tekniske ting. Først herefter er en egentlig kamp gået i gang. Men med stop undervejs til at gennemgå yderligere teori eller evaluere en sekvens. Idrætsmentorernes formål med denne opbygning af timerne har været at give alle mulighed for at være med uanset forudgående kendskab og niveau. Fordelen er samtidig, at alle på hvert deres niveau kan forbedre sig og træne grundteknikkerne, hvilket er vigtig for at opnå færdigheder inden for et felt. Èn af idrætslærerne beskriver det således: Man kan sige, nogen gang når man spiller det færdige spil, så fordrer det de elever, der dyrker det i klubben, der kan det i forvejen. Men når du går ind og sætter teori på, når du går ind og tager det stille og roligt, så får du den store gruppe med. Og det er også, selvom det er fodbold, som de jo stort set spiller alle sammen eller badminton. Hvis nu man går ind og sætter teori på, så sørger du for, at alle kan, og dem, der er gode, de står jo også og slår 100 slag til baglinjen til træningen, ikke også. Det kan de jo også godt gøre i skolen. Både elever, idrætsmentorer og idrætslærere fortæller, at det er en anden tilgang til idrætsundervisningen, end eleverne har været vant til. Det har krævet en del tilvænning for eleverne. Men flere af idrætslærerne understreger, at det er noget, de vil føre videre. En anden overvejelse har været, at strukturen eller setupet skal være enkelt. Som en af idrætsmentorerne siger: Når det er meget enkelt for eleverne, er det nemt at få dem med. Så længe de ved, hvor de skal hen, så får de lavet et eller andet. Men er det for forvirrende, og de ikke ved, hvad de skal, så er det nemmere bare at sætte sig ned og ikke være med. Ligeledes skal sværhedsgraden kunne justeres, så alle kan være med. Her har idrætsmentorerne blandt andet gjort brug af cirkeltræning med forskellige stationer, hvor eleverne skal lave forskellige øvelser. Spil med mange regler for eksempel ultimatebold kan være en stor udfordring for mange. Her gælder det igen om at tilpasse undervisningen fx ved at spille med en blød volleybold og dele drenge og piger. Kulturen i idrætsundervisningen og glæden ved at bevæge sig I projektperioden har idrætsmentorerne arbejdet meget med elevernes indstilling til idræt og forsøgt at ændre kulturen omkring idrætsfaget. De har insisteret på, at eleverne var omklædte, også selvom 22

Evaluering af Teen Move. Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8. klasse

Evaluering af Teen Move. Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8. klasse Evaluering af Teen Move Et breddeidrætsprojekt i Slagelse kommune med 6 ugentlige timers idræt i 7. og 8. klasse Projektet er skabt i samarbejde mellem Center for Kultur og Fritid, Center for Skole og

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING. Bevægelsesglæde. Udarbejdet af: Linda Hornstrup. Maj-juni 2014 Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2014 Bevægelsesglæde Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2014 1. Indledning En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens hverdag, er idræt og

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi: Fælles start - fem muligheder! Kan du lide at bruge din krop? Ved du, at det kan være udviklende,udfordrende men fremfor alt sjovt at bevæge sig? Ved du, at bevægelse giver energi og overskud og fremmer

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon

Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune. - Pernille Corell Salomon Konditionstestning af 8. klasserne i Rudersdal Kommune - Pernille Corell Salomon Formål Sætte fokus på unges motionsvaner omkring 15-års alderen. Øge elevernes bevidsthed om deres kondition og få kendskab

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

2015/ 2016. For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau 2015/ 2016 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau AMBITIONER? Idrætslinjen giver dig mulighed for: At udvikle dig i et idrætsmiljø sammen med andre talentfulde idrætsudøvere og med kvalificerede

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Frivillige tilbyder en aktiv dag

Frivillige tilbyder en aktiv dag Frivillige tilbyder en aktiv dag Et initiativ fra en forening og SFO giver børn mulighed for at opleve en god dag med masser af sport. Frivillige kræfter driver det, og det er nemt at finde frivillige,

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Evaluering af TeenFit, foråret 2015

Evaluering af TeenFit, foråret 2015 Evaluering af TeenFit, foråret 2015 TeenFit er et forløb udbudt af Rebild Ungdomsskole, hvor fokus er at øge motivationen til en sund livsstil, der giver mening for den enkelte, samt støtte vedkommende

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Forening skræddersyr forløb

Forening skræddersyr forløb Forening skræddersyr forløb En lokal klub laver fleksible tilbud målrettet kommunens skoler. Kommunen giver støtte til undervisning og administration, som klubben finder folk til blandt dens unge medlemmer

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole

oktober 2009 Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam klasse på Fjerritslev skole Man kan lære af hinanden og man kan få venner Af Kirsten Krogh-Jespersen og lærerteam 4.-7. klasse på Fjerritslev skole Af forskellige grunde dannede lærerne på 4. og på 7. klassetrin team i skoleåret

Læs mere

//NÅ DINE MÅL I UDDANNELSE & SPORT/

//NÅ DINE MÅL I UDDANNELSE & SPORT/ //NÅ DINE MÅL I UDDANNELSE & SPORT/ ELITEIDRÆTSKLASSER // VELKOMMEN TIL ELITEIDRÆTSKLASSERNE!/ Jeg er rigtig glad for, at vi kan give unge idrætstalenter i Slagelse Kommune mulighed for at søge om optagelse

Læs mere

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge

Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Skolebesøg giver nye medlemmer blandt minoritetsunge Danseforeningen Global Kidz udfordrer elever i en tryg ramme, og skolebesøgene giver nye medlemmer særligt blandt minoritetsunge. Københavns Kommune

Læs mere

Idræt på Langmarkskolen

Idræt på Langmarkskolen Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016

Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 Dato 300316 Dok.nr. 47245-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelse Elevrådsrepræsentanter Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gruppevis debatteret følgende emner:

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle

Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Brugerrettet evaluering af Fritid til Alle Kultur og Fritid Hedensted Kommune Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt, der arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune skal have en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012

BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 BILAG 4 Ligestillingsvurdering af projekter i Klubhuspuljen 2012 Nærværende notat indeholder baggrundsinformation om køn og foreningsliv. Dette følges op af korte ligestillingsvurderinger af de enkelte

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole

KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole KLAR TIL AT DYRKE DIT TALENT? Kombiner din sport og din skolegang i talentklassen på Himmelev Skole Talentklassen giver dig optimale muligheder for at kombinere din skolegang med din sportslige udvikling!

Læs mere

2016/ For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau

2016/ For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau 2016/ 2017 For dig, der vil dyrke din idræt på højt niveau Velkommen på Idrætslinjen Sidste skoleår oprettede Skovvangskolen en idrætslinje. Der blev taget godt imod det nye tiltag, og der er i skrivende

Læs mere

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner Slutevaluering - Resumé Udarbejdet for Af Juni 2012 1 Resumé I forsommeren 2009 udbød Kulturministeriet og Nordea-fonden en fælles pulje til breddeidrætskommuner.

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus!

Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Jeg smurte 100 sandwich og inviterede hele byen, men der kom ikke en eneste til åbent hus! Badmintonklubben i den lille sjællandske by Dalby mistede størstedelen af sine børne- og ungdomsspillere efter

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

e n a d December 2014

e n a d December 2014 Spor tsl ig gr un e l s e n n a d d du December 2014 1 Idræt, fag og trivsel på højt plan Nu kan nuværende og kommende folkeskoleelever i IkastBrande Kommune vælge mere aktivitet og idræt i skolen. Ikast

Læs mere

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning & præsentation Velkommen til BOOSTER Basic -forløbet Jeres elever skal snart i gang med BOOSTER Basic -forløbet, der kickstartes

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

FB s medlemsundersøgelse for 2015

FB s medlemsundersøgelse for 2015 FB s medlemsundersøgelse for 2015 I november og december 2015 gennemførte FB en medlemsundersøgelse blandt medlemmerne. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i februar 2014, og de steder det er muligt

Læs mere

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet Åben skole som en investering i, at skolen også fremadrettet er åben. Perspektiverne rækker videre til et lille lokalsamfund, som har brug for at kunne

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Partnerskaber i Slagelse Kommune

Partnerskaber i Slagelse Kommune Partnerskaber i Slagelse Kommune Samarbejde mellem skoler og foreninger nu også med DIF! Side 1 Dagsorden Baggrund Lidt om partnerskaber med idrætsforeninger i Slagelse Kommune Lidt om rollefordelingen

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over

Læs mere

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger!

RANTZAUSMINDE SKOLE. Orientering om idrætsundervisningens indhold på Rantzausminde Skole. Eks. Idræt.et fag med holdninger! RANTZAUSMINDE SKOLE Velkomst: Denne folder er blevet til i et samarbejde mellem, skolen, elever og forældre. Idræt i skoleregi er mere et procesorienteret end et produktorienteret forløb, hvor den enkelte

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL

FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL FYSISK SUNDHED BEVÆGELSE LÆRING SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Mestring Medskabelse Gøre noget man føler sig god 1l RelaFoner Gøre noget man

Læs mere

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013

Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG SPORTSFRITIDSKLUB NÆSTVED DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE. FORSLAG TIL FRITIDSTILBUD TIL ALLE BØRN I NÆSTVED Et nyt samarbejde efter Folkeskolereformen 2013 HG Fritidsklub 11. september2013, version 2.0 UDFORDRINGER

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

HVORFOR EN FORENINGS SFO? FORENINGS SFO PIXIE EN FORENINGS SFO ER ET BUD PÅ EN HELHEDSHVERDAG FOR BØRNENE SOM BÅDE VIL KUNNE SPILLE SAMMEN MED DEN NYE SKOLEREFORM, OG SOM KAN LAVES UAFHÆNGIGT. HVORFOR EN FORENINGS SFO? Fordi en

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune

Læseforståelse faglig læsning. Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen.

Læs mere

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET

LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET LØB ER VOKSNES DANSERKERES FORETRUKNE IDRÆTSAKTIVITET 40 % Ikke Voksne i forening (16+år): I forneing 30 % 20 % 10 % 0 % LØBEEVENTS ER EN INDUSTRI og et hårdt udskilningsløb. DAGENS LØBETUR HVEM LEVERER

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE.

Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. Idræt er skolens bevægelsesfag - og det er vigtigt for ALLE. indholdsfortegnelse - hvorfor er idræt godt for dit barn - Idrætsundervisningen på SVMF - idræt i indskolet (0.-3. Klasse) - Idræt i mellemtrinnet

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Idrætsklasser for talenter i 7. til 9. klasse - oversigt over optagelsesprocedure for skoleåret 2010/11 -

Idrætsklasser for talenter i 7. til 9. klasse - oversigt over optagelsesprocedure for skoleåret 2010/11 - Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 97 Offentligt Elitekommune Struktur/organisering Hvilke elever/behov er idrætsklasserne rettet mod? Aalborg Ballerup Esbjerg Pt. ingen folkeskoletilbud

Læs mere

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september Pris: 325,00 kr. for en voksen og et barn Instruktør: Helle Tag mor, far eller en anden voksen med til tumlingeleg.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere