Gendarmstien. Vandreguide og øjenåbner. 74 kilometer kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gendarmstien. Vandreguide og øjenåbner. 74 kilometer kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse"

Transkript

1 Gendarmstien Vandreguide og øjenåbner 74 kilometer kystnær vandrerute langs den dansk-tyske grænse Vandrerute og kort 1:30.000

2 NYBØL NOR 1. version Udgivet af: Sønderborg Erhvervs og Turistcenter Aabenraa Turistbureau Sønderborg Kommune Aabenraa Kommune Udgivet med støtte fra Syddansk Vækstforum Layout/grafik: L. Gram, besouled Tekst: Lindén Kommunikation Tak for lån af fotografier fra bl.a.: Karin Baum Mie Warringa Bente Løwe Christiansen Jörn Lützen Kenneth Gerlach Lokalhistorisk Arkiv, Hørup Lokalhistorisk Arkiv Sønderborg Museum Sønderjylland Julemærkefonden Museumsberg Flensburg Flensburger Schifffahrtsmuseum Padborg DANMARK Fra Padborg til Kruså TYSKLAND Kruså GENDARMSTIEN Fra Kruså til Kollund Kollund Fra Kollund til Sønderhav 3 Glücksburg Fra Sandager til Egernsund Rinkenæs Fra Sønderhav til Sandager FLENSBORG FJORD 4 TYSKLAND Gråsten HOLNIS Fra Egernsund til Rendbjerg Egernsund 5 6 Broager Fra Rendbjerg til Brunsnæs 7 Fra Brunsnæs til Kragesand 8 BRO FLENSBORG FJORD 2 2 1

3 AGERLAND Skelde Dybbøl Sønderborg Fra Stensigmose til Sønderborg Fra Kragesand til Stensigmose 9 Sønderborg By 10 SØNDERBORG BUGT 11 ALS Høruphav Fra Sønderborg til Høruphav KEGNÆS 12 (Gendarmstien under udbygning) Gendarmstiens 74 kilometer er i vandreguiden fordelt på 12 etaper med tilhørende kort Gendarmstien strækker sig i dag fra den dansk-tyske grænse ved Padborg over Kollund, Rinkenæs, Gråsten, Broagerland og Vemmingbund, forbi Dybbøl og videre til Sønderborg og Høruphav på Als. Det meste af vejen følger du kysten og går gennem et afvekslende landskab med skove, moser og enge. I denne vandreguide er stiens 74 km inddelt i 12 etaper, der følger afmærkede veje og stier. Undervejs kan du finde forskellige typer af overnatningsmuligheder ved hjælp af din mobiltelefon. Emblem kan købes på turistbureauerne i Kruså og Sønderborg. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...s. 4 Tips til brug af vandreguiden...s. 6 Kortsignaturer...s. 6 Færdsel i naturen...s. 68 Rutebeskrivelser og kort: Fra Padborg til Kruså...s. 10 Kort 1...s. 8 Fra Kruså til Kollund...s. 14 Kort 2...s. 9 Fra Kollund til Sønderhav...s. 20 Kort 3...s. 18 Fra Sønderhav til Sandager...s. 24 Kort 4...s. 19 Fra Sandager til Egernsund...s. 30 Kort 5...s. 28 Fra Egernsund til Rendbjerg...s. 34 Kort 6...s. 29 Fra Rendbjerg til Brunsnæs...s. 40 Kort 7...s. 38 Fra Brunsnæs til Kragesand...s. 44 Kort 8...s. 39 Fra Kragesand til Stensigmose...s. 50 Kort 9...s. 48 Fra Stensigmose til Sønderborg...s. 54 Kort 10...s. 49 Gennem Sønderborg by...s. 60 Kort 11...s. 58 Fra Sønderborg til Høruphav...s. 64 Kort 12...s. 59

4 4 De lagde navn til Gendarmstien - grænsegendarmerne anno 1920

5 At gå med åbne øjne Gendarmstiens tema - dengang og nu INDLEDNING Hvad betyder Gendarm? Ordet gendarm bliver brugt i mange lande, men kan ledes tilbage til det franske gens d armes, der betyder mænd under våben. De franske gendarmer var elitesoldater og fungerede i 1400-tallet som livvagter for kongen. Siden udviklede deres opgaver sig til også at omfatte bistand til politiet i kritiske situationer. Når du følger Gendarmstien, er det ikke svært at forestille sig, hvordan grænsegendarmerne holdt både øjne og ører åbne, når de til fods gik deres faste ruter langs de stejle skrænter, gennem de hemmelighedsfulde skove og ad de flade strande. Deres opgave var nemlig at holde udkig efter smuglere, som forsøgte at bringe varer ind i eller ud af landet uden at betale den told, der gennem århundreder var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder. Grænsegendarmeriet blev dannet i 1839 for at beskytte toldvæsnets embedsmænd ved hertugdømmernes grænse langs floden Elben. Efter nederlaget i 1864 flyttede den danske grænse sig mod nord til Kongeåen - og i 1866 flyttede gendarmeriet med. Ved Genforeningen i 1920 rykkede grænsegendarmerne igen sydpå og patruljerede langs den nuværende grænse fra Vadehavet mod vest til Als sydspids mod øst. I 1958 overgik grænsekontrollen til politiet, og gendarmkorpset var historie efter mere end 100 års virke. Men brudstykker af Gendarmstien lå der stadig, og i 1980 erne fik man igen øjnene op for den historiske sti. Derfor kan du i dag gå på opdagelse langs en af Danmarks smukkeste vandreruter. Undervejs har du mulighed for at se sjældne planter og dyr og du kan gå på opdagelse i de mange myter og sagn og den spændende historie, der knytter sig til denne del af Danmark. Ved Busholm 1950 Skomagerhusgrænsen ca

6 TIPS TIL BRUG AF VANDREGUIDEN Følg skiltene i naturen Brug kortene i vandreguiden TIP MEDBRING DIT PAS, HVIS DU VIL OVER GRÆNSEN Når du vandrer på Gendarmstien, befinder du dig kun på den danske side af grænsen. Men tag passet med, hvis du skulle få lyst til en tur til Tyskland. Kort ca. 1: Hver af de 12 ruter har sit eget kort med markeringer af alle de faciliteter, du kan få brug for på din vandretur. Kortene er i forholdet 1:30.000, og det betyder, at en centimeter på kortet svarer til ca. 300 meter i virkeligheden. 1 km Målestok ca. 1: Parkering Gendarmsti Gendarmsti langs stranden Alternativ vandrerute Hærvejen Afmærket cykelrute Toilet Campingplads Grill- eller bålplads Primitiv Busstoppested overnatningsplads Turistbureau Togstation Udsigtspunkt Naturlegeplads Grænseovergang Grænseovergang kun gående og cyklister 1a Udvalgte serværdigheder, steder mv. er markeret på kortet og henviser til en beskrivende tekst 6 På ruten kan du følge skiltningen med den blå gendarm.

7 Lad dig inspirere af vandreguidens fem fortællerstemmer Hent praktisk info på din mobiltelefon Natur og geologi Undervejs på din vandring vil du have mulighed for at opleve områdets enestående dyre- og planteliv. Du vil også vandre forbi steder med særlige geologiske forekomster. I folderen kan du læse en lang række tips til, hvad du vil møde undervejs. Oplevelser i kategorien natur og geologi er markeret med et grønt ikon, som du kan se ovenfor. Historie Sønderjylland rummer sin helt egen historie, der på mange måder adskiller sig fra det øvrige Danmark. Hertugdømmerne og perioden, hvor området var under tysk styre, har sat sit præg, og i folderen kan du læse udvalgte historiske beretninger. Seværdigheder i nærheden Gendarmstien fører dig gennem en lang række spændende områder, og har du mod på en afstikker fra ruten, er der også et væld af muligheder. I folderen får du oplysninger om andre seværdigheder som museer, slotte eller andet, der befinder sig tæt på Gendarmstien, men har du mod på længere udflugter, er der naturligvis altid inspiration at hente på de lokale turistbureauer....mere på mobilen Har du en smartphone, kan du hente Gendarmstiens mobile applikation. Hver rute har sin egen QR-kode, som du kan finde i denne folder eller på stien, hvor strækningen begynder. Overnatning (inden for 3 km radius) Sagn og myter Der knytter sig mange sagn og myter til områderne langs Gendarmstien. Ofte er her tale om fortællinger, der gennem generationer er blevet overleveret fra mund til mund så man kan naturligvis aldrig være helt sikker på, at historierne er sande. Men underholdende er de. Aktiviteter for alle aldre Børn og barnlige sjæle kan også finde underholdning undervejs på Gendarmstien. Det kunne være forslag til aktiviteter eller lege, der hænger sammen med de øvrige seværdigheder på den enkelte strækning. Indkøbsmuligheder (inden for 3 km radius) Bus-forbindelser (inden for 3 km radius) 7

8 PADBORG 1g 1d 1h 3 km Frøslevlejrens Museum 1a 1c 1b 1 km FRA PADBORG TIL KRUSÅ 1 KORT S V Ø N KRUSÅ 1e 8

9 KRUSÅ KOLLUND N 2c V Ø S 2b 2a 1 km 2 KORT 9

10 FRA PADBORG TIL KRUSÅ Padborg - Kruså ca. 5 km Kort 1 - side 8 Porten til det øvrige Europa Som en smal tragt ligger Sønderjylland og den nordligste del af Tyskland som centralt knudepunkt, hvis du vil bevæge dig fra Danmark og videre ned gennem Europa eller fra Europa op til Danmark og videre til de øvrige nordiske lande. Lige nord for Padborg krydser Gendarmstien Hærvejen, der på tysk også bliver kaldt Ochsenweg Oksevej. De to navne rummer på hver sin måde vejens historiske betydning. For det var her, bønderne og de handlende førte stude og okser til marked. Men det var også her, konger, hertuger og andre fyrster gennem tiderne med deres hære marcherede gennem Jylland. Fredelig samhandel og krigeriske sammenstød historien om Sønderjylland rummer begge dele. 10 Otte skilling kostede det i 1400-tallet for hver okse, der skulle ind eller ud af Flensborg via Den Krumme Vej.

11 Hærvejen krydser Gendarmstien ved Danmarks ældste brolagte vej Den Krumme Vej *1a Fra Hærvejen til Caminoen I middelalderen vandrede pilgrimmene på Hærvejen og videre mod Santiago de Compostela, Trondheim eller Rom. Reformationen i 1500-tallet satte en stopper for pilgrimsvandringerne i det nordlige Europa, men i dag er det igen blevet populært at begive sig på vandring og søge efter livets dybde. Hærvejen blev i 2010 udnævnt som europæisk kulturvej og forbinder pilgrimsruterne i Norge og Sverige med de sydeuropæiske pilgrimsruter. At fare ud - eller faren udefra Overalt langs Gendarmstien vil du bevæge dig gennem nogle af Danmarkshistoriens vigtigste områder, og området omkring Flensborg er ingen undtagelse. Byen fik i 1200-tallet status som købstad og blev senere en af hertugdømmernes vigtigste. Men det var ikke bare den livlige handel, der gjorde det vigtigt at beskytte byen - placeringen for enden af Flensborg Fjord betød også, at fjender ved at angribe Flensborg kunne trænge dybt ind i landet. Og de, der havde magten her, gjorde, hvad de kunne for at beskytte deres ret. Grænsestenene Langs hele den nuværende dansk-tyske grænse, kan du finde nummererede grænsesten. På hver af de 280 sten står et nummer og bogstaverne D for kongeriget Danmark samt DRP for Deutsches Reich Preussen. Nyhus borgen i orkanens øje *1b I dag er kun et tætbevokset voldsted tilbage, men ser du godt efter, vil du ved Nyhus på den tyske side af Gendarmstien kunne ane sporene efter den borg, der gav byen sit navn. På Margrethe den 1. s tid opførte de slesvig-holstenske fyrster nemlig et forsvarsværk, så de kunne bevogte Den Krumme Vej, der forbandt Flensborg by med Hærvejen. I begyndelsen af 1400-tallet døde den regerende hertug imidlertid og for at sikre sine umyndige arvinger økonomisk, måtte hans enke pantsætte store dele af hertugdømmet til den danske dronning. Pantsættelsen af Slesvig resulterede i krig, men Margrethe den 1. var en dygtig strateg, og i 1412 fik hun atter forhandlet sig til fred og samtidig sikret det danske herredømme over Flensborg. Alligevel endte balladen i rigets sydligste del i hvert fald indirekte - med at koste hende livet. På vej hjem fra fredsforhandlingerne døde den danske dronning på sit skib i Flensborg Fjord. Striden om hertugdømmerne Slesvig og Holsten fortsatte i århundreder efter hendes død. FRA PADBORG TIL KRUSÅ Snak i jordtelefonen henover grænsen *1a Ved grænseovergangen i Rønsdam kan du tale i jordtelefon - det ene telefonrør står i Danmark, det andet i Tyskland. 49, 48, 47 Grænsestenene har numre fra 1 til 280, og de første 49 befinder sig på Gendarmstien kan du finde dem? 11

12 FRA PADBORG TIL KRUSÅ Da isen indtog landet 12 Tunneldalen Ved afslutningen af den sidste istid for mere end år siden skabte enorme mængder smeltevand det særegne landskab fra Padborg til Kruså. Tunneldalen er dannet af smeltevand, der løb i tunneler under isen og skyllede store mængder ler, sand og sten ud foran isen, hvor det aflejrede sig. Resultatet kan du i dag se i form af den fede lerjord, de stejle skrænter og kløfter samt de mange kildevæld, søer og vandløb. Ser du nærmere efter, vil du også kunne finde både moræneaflejringer, smeltevandssand og andre spor efter istiden. Et andet levn fra den sidste istid er den særlige blanding af sand, kalk og ler, man kalder mergel. I dalen nedenfor Oldemorstoft gravede man i 1800-tallet efter mosemergel, der er en meget blød type mergel. I kombination med gødning fra husdyr gjorde merglen det muligt at opdyrke bl.a. hedeområder og anden næringsfattig jord. Isfuglen Selvom istiden på alle måder har sat et væsentligt præg på området, har navnet på de isfugle, man kan være heldig at opleve her, intet at gøre med hverken ismasser eller smeltevand. Navnet er nemlig en fordanskning af det tyske Eisvogel, der sandsynligvis stammer fra det gamle tyske ord eisan med betydningen skinnende eller glinsende. Hold øje med huller i de lodrette skrænter her graver isfuglen nemlig ca. en meter dybe redehuller. Eller måske fanger du et glimt af den turkisblå skrigefugl, når den i jagten på små fisk med stor fart flyver af sted, en halv meter over vandoverfladen. Haraldsdal *1d Krønikeskriveren Saxo beretter, at Harald Klak som den første danske konge i 826 drog til Mainz for at blive døbt. Efter sin dåb fik Harald følgeskab af en præst, der skulle styrke hans nye tro og udbrede kristendommen blandt de hedenske danskere. På vejen tilbage til Danmark måtte Harald kæmpe om retten til den danske trone. Harald tabte slaget, men dalen, hvor det fandt sted, fik navn efter ham. Senere blev Harald landsforvist, men hans kristne følgesvend blev. Præstens navn var Ansgar, og han er siden blevet kendt som Nordens apostel.

13 Seværdigheder i nærheden Bov Museum/Oldemorstoft *1c Kruså Vandmølle *1e Frøslevlejrens Museum *1h Frøslevskrinet I 1872 fandt en bonde et relikvieskrin i Frøslev Mose. Skrinet stammer fra 1100-tallet og er formentligt blevet bragt til Danmark fra Sydeuropa af pilgrimme. Da Sønderjylland på dette tidspunkt var under preussisk herredømme, blev det kostbare skrin smuglet til Nationalmuseet i København, hvor det befinder sig i dag. På Oldemorstoft og Sønderborg Slot kan du se en kopi af skrinet. Sagnet om kromanden på Oldemorstoft Man fortæller, at værten på kroen ved Oldemorstoft stjal havren fra hestenes krybber, så de på deres videre rejse faldt om af sult. Da værten døde, spøgte hans genfærd på kroen. Det lykkedes to præster at drive spøgelset tilbage i jorden men kun til hjertet, så der blev sat en kedel af kobber over resten af genfærdet. Herefter blev der atter fred på kroen. Oldemorstoft Kronprinseparret modtog ved deres bryllup i 2004 en kopi af Frøslevskrinet som gave fra det sønderjyske folk. 13

14 Kruså - Kollund ca. 5 km Kort 2 - side 9 FRA KRUSÅ TIL KOLLUND Den demokratiske grænse Inden Gendarmstien når ud til kysten, snor stien sig inde i landet langs den dansk-tyske grænse. Grunden til, at grænsen ligger netop her, er faktisk ganske enestående grænsen er nemlig resultatet af en demokratisk afstemning. Da 1. Verdenskrig var slut, besluttede de stridende parter ved Versailles-freden i 1919, at grænsedragningen i Sønderjylland skulle ske på baggrund af en folkeafstemning. Afstemningen blev planlagt og gennemført af en international kommission, og resultatet blev den nuværende grænse. 14 Grænseovergangen ved Skomagerhus kan du kun krydse til fods eller på cykel. Skomagerhus *2a Inden 1. Verdenskrig brød ud, havde man bygget en dæmning ved Kobbermølle Bugt. Byggeriet kom i stand, fordi Kollund Skov var et yndet udflugtsmål for borgerne i Flensborg, og fordi man havde planer om at opføre et villakvarter. Kun ét hus nåede imidlertid at blive bygget - nemlig Skomagerhus. I dag er navnet Skomagerhus forbundet med den helt specielle grænseovergang, der også er en af Europas mindste.

15 Dansk eller tysk? Selvom befolkningen blev hørt ved afstemningen i 1920, var der både dansk- og tysksindede, der endte på den forkerte side af den nye grænse. Ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 20. juni samme år udtalte daværende statsminister Niels Neergaard derfor de berømte ord: De skal ikke blive glemt! Lige siden har både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal i Danmark med skoler, aviser, børnehaver og foreninger formået at bevare deres sprog og kulturelle fællesskab. Seværdigheder i nærheden *2b Christian den 4. s Kobbermølle Får Kobbermølles lave gule rækkehuse dig til at tænke på Nyboder i København? Det er ikke mærkeligt bygherren er nemlig den samme: Christian den 4. Omkring år 1600 grundlagde den danske konge et hammerværk i Krusådalen, og de karakteristiske arbejderboliger blev opført omkring På Kobbermølleværket blev kobber og messing ved hjælp af vandkraft forarbejdet til plader, der blev anvendt til bl.a. skibsbeslag og tage. Trods talrige brande og ødelæggelser pga. krige forblev værket en af Danmarks førende virksomheder, indtil det i 1864 kom på tyske hænder. Værket blev nedlagt i 1962, men på Kobbermølle Museum kan man blive klogere på værkets historie. FRA KRUSÅ TIL KOLLUND Abrahams Kilde *2c I Åbjerg Skov, nord for Kobbermølle, udspringer den sagnomspundne Abrahams Kilde. Ifølge overleveringen skulle kildevandet have helbredende egenskaber, og Ansgars disciple opførte omkring år 1000 her et kapel. Under et besøg i Kobbermølle i midten af 1800-tallet skal Frederik den 7. have drukket af kilden, og for at opnå vandets helbredende virkning, måtte kongen drikke det under helt specielle ritualer. Kildevandet skulle drikkes tidligt om morgenen, og det var vigtigt, at man mens man drak betragtede solen. Når drikkebægeret var tømt, skulle man kaste det bagud, så det gik itu. 15

16 FRA KRUSÅ TIL KOLLUND Den kuperede kystskov Fordi træer bliver så gamle, har de siden tidernes morgen frembragt ærefrygt hos menneskene træerne stod her, da vores forfædre levede, og de vil være her, længe efter vi er borte. I Kollund Skov voksede oprindeligt forskellige løvtræer som bøg, hassel og tjørn, men siden har man også plantet nåletræer som sitkagran. Skoven har et mangfoldigt dyreliv, og du har mulighed for at komme helt tæt på skovens mange beboere. Med sine bakker, stejle skråninger og dybe slugter er også Kollund Skov et resultat af Istiden men skovens skiftende ejerforhold er til gengæld i høj grad et resultat af historien. 16 Landsbyen Kollund blev grundlagt i 1400-tallet og hed oprindeligt Kålund efter de kåer dvs. alliker der holdt til på stedet.

17 Sortspætten En af Kollund Skovs mere sjældne dyr er sortspætten, som man i dag kun kan opleve få steder i Danmark. Med størrelse som en krage er sortspætten en imponerende fugl, der med sit kraftige næb kan frembringe op mod 20 højlydte trommeslag mod træernes bark på bare to sekunder. Du kan se og høre sortspætten i både nåle- og bøgeskoven, og fordi den hvert år hugger nyt redekammer, har mange af skovens træer spor efter dens besøg. Hold øje med træer, der har huller fra sortspætten Hvem ejer skoven? I 1883 købte byen Flensborg dele af Kollund Skov for at sikre det som rekreativt område for byens borgere. Efter genforeningen blev området dansk, men den tyske by bevarede ejerskabet. Efter 2. verdenskrig blev alle tyske ejendomme i Danmark konfiskeret med undtagelse af netop Kollund Skov. Skoven var på tyske hænder frem til 2006, hvor den kom i dansk privat eje. Egetræets magi Egetræer kan blive mange hundrede år gamle og har gennem tiderne været forbundet med mange myter og overtro. De stolte trækroner beskyttede ikke bare planter og småkryb, men også troldtøj og nisser og vores forfædre mente, at egeskoven var bolig for Moder Jords kræfter. Ifølge en lokal overtro skulle man plukke egeblade, opbløde dem i vand og lægge dem på sin krop, hvis man var blevet forhekset. Så ville bladene fjerne trolddommen. En kæp af egetræ er også en solid vandrestav, og har du den med på din vandring, får du måske en del af skovens kraft til at beskytte dig mod onde kræfter? Find hul-træet kort før Kollund mole Hul-træer Folketroen siger, at man ved at kravle nøgen gennem et hul-træ kan beskytte sig mod eller blive helbredt for sygdomme. Handlingen symboliserer en genfødsel - med træet som den stærke moder. Så sent som i 1952 kravlede de tre danske prinsesser Margrethe, Benedikte og Anne Marie gennem et hultræ ved Århus for at undgå engelsk syge. 17

18 3 KORT SØNDERHAV 3a KOLLUND V N Ø S 18 1 km

19 4a SANDAGER 4c 4b N V Ø SØNDERHAV 1 km S 4 KORT 19

20 FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV Det tætte bånd Kollund - Sønderhav ca. 4 km Kort 3 - side 18 Mange børn fra Slesvig kom efter 1920 på ferie i Danmark. Når vejret var godt, blev der badet på stranden. 20 Ved Förde-Crossing begiver op mod 500 svømmere sig hvert år ud på den 3 km lange tur fra Sønderhav til Glücksborg. Rekorden på bare 32,47 minutter blev sat i år 2000.

21 Når du står på stranden ved Kollund og skuer ud over vandet, kan du næsten se det tætte forhold mellem det danske og det tyske med det blotte øje. Engang var alt dette dansk, engang var hele området tysk, men i dag lever danskere og tyskere i fredelig sameksistens. Samarbejdet blomstrer på tværs af grænsen, og den fælles historie har fået ny betydning. FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV Uanset om man var dansk eller tysk og på trods af krige, politiske beslutninger og fyrstelige skærmydsler, har befolkningen taget vare på hinanden. I begyndelsen af 1900-tallet samlede lokale kræfter overalt i det sønderjyske område ind for at oprette svagbørnskolonier, hvor syd- og nordslesvigske børn kunne komme på rekreation. Ønsket om at hjælpe børn i nød dannede også fundamentet for Julemærkehjemmene, og i Kollund ligger Fjordmark, der blev oprettet i Kongehusets glücksborgske linje På den anden side af fjorden ligger Glücksborg Slot. Slottet ligger i dag på tysk jord, men det har haft stor betydning for det danske kongehus. Det var nemlig herfra man i 1863 hentede dronning Margrethe den 2. s tipoldefar til Danmark som Christian den 9. Ferie, ferie, ferie Op igennem det 20. århundrede var det langt fra kun spritbådene, der fyldte det dansk-tyske farvand. Dampskibe med forventningsfulde feriegæster fra hele området, lagde til ved Sønderhav, hvor mange havde feriebolig. På bakkeskråningerne langs Fjordvejen vidner de imponerende tidligere sommerhoteller og sommervillaer fra 1930 erne den dag i dag om, hvordan borgerskabet tilbragte deres sommerferie i området. Spritbåde eller Smørbåde Grænsedragningen i 1920 åbnede nye muligheder: Fra 1946 indtil for få år siden sejlede spritbådene i fast rutefart over Flensborg Fjord. Danskerne hentede toldfri varer, mens tyskerne tog turen for bl.a. at hente smør. I 1963 sejlede otte spritbåde mellem Kollund og Flensborg. Ruten havde afgang hvert 10. minut og op mod passagerer om dagen. 21

22 FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV 22 Bjergsalamanderen Som det eneste sted i Danmark kan du i skove omkring og syd for Aabenraa, bl.a. de små skove ved Flensborg Fjord, være heldig at støde på bjergsalamanderen. I modsætning til de mere almindelige store vandsalamander og lille vandsalamander har bjergsalamanderen en ensfarvet gul til rødorange bug og strube. Bjergsalamanderen blev opdaget ved et tilfælde af en skoleelev fra Aabenraa i 1949, og siden har lokale foreninger kæmpet for at sikre dens overlevelse i Danmark. Da den sønderjyske motorvej blev anlagt i 1980 erne, blev afkørsel 71 mod Sønderborg anlagt 200 meter sydligere end oprindeligt planlagt - alene for at bevare bjergslamanderens biotoper. Læs mere på mobilen om salamandere og folketro. Som to små grønne perler hæver Okseøerne sig over fjordens blå vand Sagnet siger, at Store og Lille Okseø opstod af ler, der faldt ned fra en jættes sko. Hvilken jætte, og hvad hans ærinde var, siden han havde ler i skoen, fortæller sagnet ikke. En anden fortælling beretter, at Margrethe den 1. lagde til ved Okseøerne, da hun i 1412 var blevet syg på vej hjem efter fredsforhandlinger i Flensborg. En af sønnerne fra det nærliggende gods løb ned til stranden, da han så skibene på fjorden. En matros bad drengen holde sig væk, da der var pest om bord, men da han tilbød sin hjælp, blev han bedt om at skaffe mælk til dronningen, der lå syg på Lille Okseø. Da drengen i sin båd var på vej tilbage til fastlandet, flængede et lyn himlen over øen, og en voldsom storm brød løs. Næste dag gik skibenes flag på halv. Dronning Margrethe den 1. var død. Andre kilder vil vide, at Margrethe i virkeligheden aldrig lagde til ved Okseøerne, men i stedet døde på sit skib men de grønne øer ud for Sønderhav kalder stadig på vores fantasi. Hvad sker der derude bag de høje træer? Vi ved, at øerne i århundrede blev brugt som græsgange for kvæget fra de omkringliggende slotte og gårde, men fund tyder på, at der har levet mennesker på øerne helt tilbage i stenalderen. Så tænk en gang Færgefart til Store Okseø *3a I sommerperioden kan du sejle til Store Okseø fra Sønderhav. Der er anlagt vandresti hele vejen rundt om øen. Dronning Margrethe den 1. s sarkofag fra Roskilde Domkirke, hvor hun efter sin død på Okseøerne eller Flensborg Fjord blev stedt til hvile.

23 FRA KOLLUND TIL SØNDERHAV De sagnomspundne Okseøer Find et søpindsvin og undgå lynet Da lynet slog ned i 1412, har mange af de lokale bønder nok følt sig sikre, fordi de havde søpindsvin liggende i vinduet. I gamle dage kaldte man nemlig fossile søpindsvin Tordensten, da man mente, at de karakteristiske aftegninger stammede fra et lynnedslag. Folketroen ville vide, at lynet aldrig slog ned samme sted to gange, så med et søpindsvin i vindueskarmen var man sikker på, at lynet ikke ramte huset. Du kan finde forstenede søpindsvin overalt, hvor du kan finde flint - så hold øjnene åbne. Store Okseø rejser sig på det højeste punkt 18 meter over havets overflade. Læs mere på mobilen 23

24 Sønderhav - Sandager ca.6,5 km Kort 4 - side 19 FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER Istiden formede landskabet... Det kan være svært at forestille sig, men for år siden var Flensborg Fjord dækket af gletsjere. Hele Østersøområdet var dækket af indlandsis, og istiden havde varet i næsten år. Isen havde på sin fremrykning pløjet landskabet op foran sig og skubbet jordlagene i store bueformede bakkedrag. Nu var varmere tider på vej. Smeltning af den nogle steder flere hundrede meter tykke is tog fart, og voldsomme kræfter blev sat i spil. Store mængder smeltevand strømmede frem og førte store mængder sten, sand og grus med sig. Det landskab, vi kender, tog form. 24 Den sidste istid kaldes Weichsel-istiden - den begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden.

25 FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER Landskabet formede de mennesker, der levede her Da isen begyndte at smelte, efterlod den enorme isklumper, der lå som død-isområder, hvor den aktive isrand nu var borte. En sådan klump is og den issø, der omsluttede den, fik afgørende betydning for området. I det stillestående vand ved issøen aflejredes meget fint, stenfrit ler, og leret har gennem århundreder dannet baggrund for en blomstrende teglværksindustri. På den måde skabte istiden ikke bare landskabet, perioden skabte også livsgrundlaget for mange af de mennesker, der langt senere slog sig ned her. Ved Stranderød og Brændstoft kan du se ruiner af to tidligere teglværker Overalt langs Gendarmstien vil du kunne se sporene efter istiden i landskabet og i de mange levn fra teglindustriens storhedstid. På side samt kan du læse meget mere om teglværkernes historie og betydning for området, men allerede på denne strækning vil du se de første spor. Ved Stranderød *4a og Brændstoft *4b ligger rester af to af områdets mange teglværker. Munkemølle *4c Hvor Glücksborg Slot ligger i dag, lå i middelalderen et kloster. Klosteret blev opført af cisterciensermunke i begyndelsen af 1200-tallet, og man mener, at munkene senere anlagde en vandmølle ved Munkemølle. I dag er vandmøllen for længst forsvundet, men resterne af mølledæmningen og mølledammen kan man stadig se. I Munkemøllekløften kan du finde sjældne plante- og sneglearter, som man mener, munkene har bragt med sig fra Frankrig. Ved Munkemølle I 2012 opsatte lokale kræfter en mindesten for Margrethe den 1. ved Munkemølle. Som beskrevet på side er de historiske kilder nemlig ikke helt enige, og nogle kilder mener, at dronningen døde, mens hendes skib lå forankret ved Munkemølle for at hente forsyninger om bord. 25

26 FRA SØNDERHAV TIL SANDAGER Hulsten hønsenes guder På tysk kalder man hulsten for Hühnergott hønsegud og ordet refererer til gammel folketro, hvor man mente, at hulstenene havde magiske kræfter. Derfor blev de brugt til at forebygge sygdomme blandt husdyrene, herunder altså også hønsene i hønsegården. Livet som grænsegendarm På vandringen fra Sønderhav til Sandager kommer du forbi flere mindre huse, der i sin tid blev opført som boliger for grænsegendarmerne. Grænsegendarmerne har det meste af tiden levet et fredeligt liv. På deres daglige patruljer til fods eller på cykel har de set årstiderne skifte og måske fået en snak med de lokale. Men livet som grænsegendarm var også farefuldt, ikke mindst under 2. verdenskrig. Find hulsten og sæt dem på snor Langs Gendarmstien har du rig lejlighed for at finde hulsten. Hvis du finder flere, kan du sætte dem på en snor, du kan hænge ved dit hus så skulle både mennesker og dyr være beskyttet mod sygdom. 26 Da besættelsesmagten i 1944 arresterede politifolk over hele landet, blev 291 grænsegendarmer sendt til Frøslevlejren. 141 blev sendt videre til kz-lejren Neuengammen, og af dem omkom 36 under deres ophold.

27 9. april 1940 Allerede inden det nazistiske Tyskland den 9. april 1940 indledte angrebet på Danmark med landgang i en række centrale danske havnebyer kl , var de første skud blevet løsnet. To overgendarmer havde allerede fra tidlig morgen været på vagt ved viadukten under jernbanen i Padborg, og kort før kl. 4 stødte en tredje til. De tre havde fået ordre på at møde i Bov, hvorfra de sammen med deres kolleger skulle transporteres nordpå. Men så langt nåede de aldrig. Civilklædte personer skød og dræbte gendarmerne, der blev besættelsens første danske ofre. Besættelsestropperne nægtede ethvert kendskab til mordene, og først efter krigen kunne man fastslå, hvem der stod bag. Besættelsesmagten havde indsat to grupper civilklædte specialstyrker for at forhindre, at jernbanebroerne i Padborg og ved Vidåen syd for Tønder blev sprængt. Man ved ikke, om de tre gendarmer havde planer om at sprænge broerne i luften. Men begge broer var gjort klar til sprængning, og der var boret huller til sprængstof i betonen. S.B. Paludan-Müller Med rang af oberst var Svend Bartholin Paludan- Müller chef for grænsegendarmerne fra 1934 til Paludan-Müller var vokset op som præstesøn på Sydsjælland, men bosatte sig senere i Gråsten, og allerede fra besættelsens begyndelse markerede han sig som stærk kritiker af den danske regerings samarbejdspolitik. Den 26. maj 1944 anholdt den tyske besættelsesmagt en række højt placerede sønderjyske politifolk. Man havde - med rette - oberst Paludan-Müller mistænkt for at være aktiv i den danske modstandsbevægelse, men da man om formiddagen mødte op på hans bopæl, forskansede Paludan-Müller sig på loftet. Efter en skudveksling prøvede byens præst at tale gemytterne til ro, men obersten nægtede at overgive sig. Hans kone og datter blev ført bort fra huset, og de tyske soldater satte ild til huset. Efter yderligere tre timer kom der ikke flere skud fra loftetagen. Overalt i Gråsten gik flagene på halv, og på trods af besættelsesmagtens voldsomme protester lukkede byens butikker i sorg over Paludan-Müllers død. Fra tysk side blev der nedlagt forbud mod, at obersten blev begravet i Sønderjylland, men der er i dag opført en mindemur for ham, hvor hans bolig lå i Gråsten (se kort 5 - side 28). S. B. Paludan-Müller Mindemuren i Gråsten, hvor Paludan-Müller indebrændte i 1944 Seværdigheder med relation til 2. verdenskrig i nærheden af Gendarmstien Mindemuren i Gråsten *5c Mindesten ved jernbanebroen i Padborg *1g Frøslevlejrens museum (3 km vest for Padborg) *1h Mindesten ved Skydestranden i Sønderborg *11f 27

28 SANDAGER 5 KORT 1 km FRA SANDAGER TIL EGERNSUND S V Ø N 5b 5c 5a GRÅSTEN 28

29 6 KORT EGERNSUND 6a N RENDBJERG V Ø S 1 km 29

30 Sandager - Egernsund ca. 5 km Kort 5 - side Fyret i Dalsgård FRA SANDAGER TIL EGERNSUND Rekreativt og inspirerende for alle sanser Du går nu mod, hvor Flensborg Fjord knækker. I Egernsund mødes den indre og den ydre fjord ved indsejlingen til Nybøl og Gråsten by, og for 100 år siden summede området af liv fra teglværkerne og de mange anløbsbroer. Fra sidste halvdel af 1800-tallet og frem til Genforeningen i 1920 valfartede byboere fra hele Slesvig hertil i sommerperioden. Tyskland har lange og stolte traditioner for kurophold, og i 1883 opførte en dampskibsselskabsejer fra Flensborg et imponerende kurhotel i Gråsten. Men da området igen blev dansk, tog industrialiseringen fart, og fortiden som velbesøgt kursted gik i glemmebogen indtil for få år siden. Nu er kurtraditionerne igen vakt til live, og måske bliver området igen centrum for nydelse og inspiration for alle sanser *5a Kurhotellet i Gråsten er i dag gigthospital, men du kan stadig opleve den smukke bygning. Æblet fra Gråsten I nærheden af klosteret L Abaye de Hautcombe ved Lac du Bourget i Savoyen fandt lensgreve Frederik Ahlefeldt den Yngre i 1669 et ganske særligt æbletræ. Betaget af de saftige æblers sødme besluttede greven at købe et par træer til sit slot i Gråsten og dermed satte han spiren til det, der mange år senere skulle blive kåret som hele Danmarks nationalfrugt. Gråstenæblet eller gravenstein som det også bliver kaldt er gennem århundreder blevet dyrket i Gråsten Slotshave. Podekviste er blevet solgt til hele verden, og så langt væk som i Californien afholder man hvert år Gravenstein Apple Fair.

31 Ferie her - er en konge værdig Gråsten Slot var i skiftende hertugers eje helt frem til 1921, hvor den danske stat købte det for 5 millioner kroner. I 1935 fik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid brugsretten til Gråsten Slot i bryllupsgave, og siden har kongefamilien hver sommer været samlet her. Den smukke slotshave er åben for besøg og udover et væld af spændende roser kan du se et gråstenæbletræ. Træet er podet på et af de oprindelige træer, og roden menes at være omkring 300 år gammel. FRA SANDAGER TIL EGERNSUND Gråsten Slot *5b Gråsten Slot har gennem tiderne været ejet af nogle af Danmarks mest indflydelsesrige familier. Grev Gregers Ahlefeldt opførte det første Gråsten Slot i begyndelsen af tallet. I første halvdel af 1700-tallet blev Gråsten Slot købt af hertugslægten i Augustenborg, men kort tid efter udbrød en voldsom brand, og kun slotskirken stod tilbage. Slottet blev genopført af hertug Frederik Christian den 1., som med sine gode forbindelser til det danske kongehus blev gift med kong Christian den 7. s datter, Louise Augusta i Alliancen var dog ikke helt så fornem, som den så ud til. Det var nemlig almindeligt kendt, at prinsessen var resultatet af dronning Caroline Mathildes affære med kongens livlæge, den tyske Johann Friedrich Struensee. En affære, der kostede Struensee livet, og dronningen en landsforvisning. 31

32 FRA SANDAGER TIL EGERNSUND De fleste danskere kender Skagensmalerne, men kun de færreste ved, at Egernsund i samme periode var samlingspunkt for en blomstrende kunstnerkoloni. Præcis som i Skagen fandt Egernsundmalerne inspiration i naturen og omgivelserne. Teglværkernes kraftige røde farver, vandet og de skiftende lysforhold samt det rolige liv med fragtskibe, færger og fiskere gjorde Egernsund til et oplagt sted at eksperimentere med friluftsmaleriet. Luk øjnene og forestil dig en sommerdag for 100 år siden. Teglværkerne ligger som perler på en snor langs vandet, og den livlige summen fra arbejdet fylder luften 32 Den glemte kunstnerkoloni

33 Ved Rinkenæs passerer du et af de huse, der dannede rammerne, når kunstnerne besøgte området. Her boede Egernsundmalerne Anton Nissen og Maria Schlaikier, som giftede sig i Huset forblev i kunstnerfamiliens eje i 100 år. FRA SANDAGER TIL EGERNSUND Malerne i Egernsund kunstnerkoloni tillagde ikke de nationale grænser større betydning, og det var snarere personlige og praktiske forhold, der gjorde, at de fleste rejste til Tyskland, da Egernsund blev dansk i Grænsedragningen fik dog i høj grad betydning for, hvordan kunstnerkolonien blev husket henholdsvis nord og syd for grænsen. Kunsthistorisk er kolonien betragtet som tysk, og i Tyskland er Egernsundmalerne anerkendte og værdsatte. Men i tiden efter genforeningen var der fra dansk side en kraftig afstandstagen til alt, der var tysk. Derfor er både malerne og deres værker stort set ukendte for danskerne, selvom flere af kunstnerne faktisk blev født i områder, der var danske indtil I dag er ca. 50 af Egernsundmalernes værker en fast del af udstillingen på Muse-umsberg Flensburg. I Egernsund arbejder lokale kræfter på at etablere et museum, så også danskerne får øjnene op for den glemte kunstnerkoloni. Mød Egernsundmaleren Jacob Nöbbe En af de centrale kunstnere i kunstnerkolonien var maleren Jacob Nöbbe. Jacob Nöbbe blev født i Flensborg i 1850, mens byen var dansk og døde i samme by i 1919, mens området var tysk. I 1890 erne tilbragte han sammen med sin familie sommermånederne i Egernsund, og både hans datter Elsa og hans søn Erwin blev også anerkendte malere. I Egernsund eksperimenterede Jacob Nöbbe, ligesom flere af de øvrige kunstnere, med landskabs- og portrætmaleri. Jacob Nöbbe var i øvrigt også tegnelærer og gav i en periode privatundervisning til en dreng ved navn Emil Hansen. Han blev senere kendt som Emil Nolde. Så vidt vides, er ingen af Jacob Nöbbes billeder i dag udstillet i Danmark, men enkelte af hans værker indgår i Museumsberg Flensburgs samling. Maleriet på side 32 malede Jacob Nöbbe i 1890 i Egernsund Lav naturkunst Afprøv dine egne kunstneriske talenter - find materialer i naturen og lav naturkunst. Mere end 40 kunstnere regnes i dag for en del af kunstnerkolonien i Egernsund. 33

34 Egernsund - Rendbjerg ca. 2 km Kort 6 - side 29 FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG Tegl, tegl, tegl Når du krydser Egernsundbroen, kan du kigge ind i Nybøl Nor. Her havde teglværkerne gennem generationer afgørende betydning for naturen og for de mennesker, der levede og arbejdede her. Fra middelalderen og helt op til vor tid var Egernsund knudepunkt ikke bare for områdets, men for hele Nordeuropas teglværksindustri. Selvom man i dag stadig finder teglværker i området, er fordums storhedstid nu ovre. Historierne lever dog stadig, og resterne er lette at få øje på. 34 Fra gren til gren I gamle dage, inden broen blev bygget, var sundet ikke nær så bredt som i dag. På begge sider voksede skoven tæt, og historien fortæller, at træerne næsten nåede hinanden tværs over sundet. Derfor kunne egern springe fra krone til krone, og således fik Egernsund ifølge overleveringen sit navn. Var teglværkernes sten ikke helt perfekte, blev de smidt langs strandkanten. På den måde kom man af med affaldet og man skabte fundamentet for de mange anløbsbroer, så skibene kunne få lasten om bord.

35 Teglværkernes historie I mere end tusinde år har man hentet det dyrebare ler op fra undergrunden og brugt det til at opføre huse, slotte, kirker og forsvarsværker. Teknikken med at brænde ler til mursten og tegl er gennem tiderne blevet forædlet, men helt op til midten af 1900-tallet foregik både lergravning og forarbejdning af stenene i hånden. En arbejder kunne håndstryge op til sten i løbet af en arbejdsdag. Arbejdet i lergravene var sæsonarbejde og foregik kun, når jorden var fri for frost. Derfor var teglværkerne ofte kun i drift fra april til oktober. Arbejdet var både hårdt og farefuldt, og man risikerede at styrte ned i lergravene, brænde sig på de store ovne, drukne når stenene skulle lastes eller blive klemt fast, når de tunge læs skulle flyttes. Kvinder og børn hjalp til, når stenene skulle vendes under tørringen i det fri, og ofte arbejdede hele familien på teglværket. Egernsund kirke *6a Den smukke røde sømandskirke ligger direkte ud mod Flensborg Fjord og er naturligvis bygget af sten fra området. Et besøg på kirkegården afslører også, hvordan mange af områdets beboere kom langvejs fra for at arbejde på teglværkerne. Tyske, polske, svenske navne præger gravstenene, og årstallene fortæller deres helt egen historie om hårdt og nedslidende arbejde. Flensborgstenen skabte et mere sikkert liv I 1700-tallet var området særligt kendt for de helt specielle Flensborgsten. Flensborgstenen var faste, gule teglsten og en smule tyndere, end de sten vi kender i dag. Da København brændte i 1728, blev mange af husene genopført ved brug af netop Flensborgsten. Efterhånden som det blev mere udbredt at anvende mursten i stedet for bindingsværk, blev bygningerne mere brandsikre. FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG Find teglsten Langs stranden kan du finde teglsten i alle former og farver. Er du heldig, finder du måske en sten, der afslører fra hvilket af de 76 teglværker, den stammer. Teglværkerne satte nemlig ikke bare deres præg på området de prægede også deres navn i de sten, der gjorde Egernsund kendt i hele Europa. 35

36 FRA EGERNSUND TIL RENDBJERG På sommerfuglens vinge Undervejs på din vandring kan du se flere forskellige dagsommerfugle. Den lille ildfugl - er med sine gyldent skinnende orange vinger let at få øje på, når den flyver eller soler sig. Når den sidder med sammenfoldede vinger er den ensfarvet grå. 36 Okkergul randøje - har et lille vingefang på ca. 30 mm. Vingerne er gule på oversiden og grålige på undersiden. Du kan finde okkergul randøje på tørre overdrev og i græsmarker. Skovrandøje - er med sin mørkebrune grundfarve og hvide til flødefarvede pletter let at genkende. Den holder til i løvskove, hvor du kan se den fra maj til begyndelsen af august. Aurora - er en rigtig forårsbebuder og flyver fra april til sidst i juni. Hannen har meget karakteristiske orange vingespidser, mens hunnen er mindre farvestrålende og let kan forveksles med en kålsommerfugl.

37 Orkidéer langs Gendarmstien Hvis du er heldig, kan du støde på flere forskellige orkidéarter langs Gendarmstien. Men vær forsigtig alle orkidéer er fredet og må hverken plukkes, graves op eller ødelægges. Skovhullæbe Skovhullæbe vokser i skove og krat. Den er en af de mere almindelige orkidéer, men altså også fredet. Planten bliver op til en meter høj og kan have op til hundrede grønne blomster med brune eller violette indersider. Tyndakset gøgeurt I kalkholdig jord på enge og i skove kan du finde tyndakset gøgeurt. Den har brede purpurrøde blomster og bliver mellem 15 og 40 cm høj. Husk - alle orkidéer er FREDET! Ægbladet fliglæbe Ægbladet fliglæbe kan blive op til en meter høj, men bliver alligevel ofte overset, fordi blomsterne er små og lysegrønne. Den blomstrer i juni og juli, og nederst på den lange stilk sidder de to ægformede blade, der har givet planten navn. 37

38 7 KORT 1 km FRA RENDBJERG TI L BRUNSNÆS S V Ø N RENDBJERG BROAGER 7b 7a BRUNS- NÆS 7d 7c 38

39 8c 8d 8b N V Ø S 8 KORT 1 km 8a KRAGESAND 39

40 Rendbjerg - Brunsnæs ca. 6 km Kort 7 - side 38 FRA RENDBJERG TIL BRUNSNÆS Den letteste vej går over vandet Selvom de i dag glider langsomt forbi derude på fjorden, var skibene ofte den hurtigste vej fra sted til sted. I gamle dage var de fleste veje temmelig ufremkommelige. Man bumlede over stok og sten i hestevogne, og det var svært at transportere større mængder gods over lange afstande. 40 Dampskibene i fast rutefart I 1866 begyndte dampskibenes æra på Flensborg Fjord. I året 1877 havde områdets 23 dampskibe 50 daglige afgange, fordelt på 32 anløbsbroer og en million passagerer. Dampskibenes succes holdt helt frem til 1. verdenskrig, hvor en stor del af skibene blev inddraget til krigsbrug. Et enkelt historisk dampskib fra Alexandra - kan du dog stadig se sejlende på fjorden i sommerhalvåret. Rendbjerg Teglværk 1850 Litografi af D. Winter. Pramme brugt til troppetransport Efter nederlaget ved Dybbøl i april 1864 forskansede de danske styrker sig på Als. I slutningen af juni planlagde preusserne at invadere øen, og derfor indsamlede de alle robåde og pramme i området, så bådene kunne bruges til at transportere de preussiske tropper over Alssund. Teglværkernes pramme var særligt velegnede og derfor i høj kurs. Preusserne sejlede over Alssund i ly af mørket natten til den 29. juni 1864, og Slaget om Als endte med et sviende dansk nederlag. Læs mere om slaget ved Dybbøl side

41 Skibet er lastet med tegl Når skibene kom sejlende op gennem fjorden for at hente teglsten, medbragte de kul til teglværkernes mange ovne. Al lastning foregik manuelt, og oprindeligt havde man ingen anlægsbroer, men lastede først pramme, der sejlede ud til de ventende skibe. Mange arbejdere mistede livet ved drukneulykker. Selvom lastearbejdet var både farligt og hårdt, blev det ofte udført af kvinder, fordi det omfattende arbejde krævede mange hænder, og kvindernes arbejdskraft var den billigste, man kunne få. En kvinde kunne i løbet af en dag bære op mod sten. Cathrinesminde Teglværksmuseum *7a I gamle dage lå otte teglværker langs Iller Strand, men i dag er Cathrinesminde som det eneste bevaret. Teglværket var i drift fra 1732 til 1968 og rummer i dag et spændende indblik i teglværkernes historie og arbejdernes liv. Gå på jagt efter de skjulte kunstværker I området omkring Cathrinesminde Teglværk står tre større teglkunstværker gemt i landskabet. Se om du kan finde dem. I 1924 blev tons kul og tons tegl transporteret på skibe til og fra teglværkerne. Sejlende gæster ses stadig i tusindtal på fjorden. Her i Marina Minde ved Rendbjerg 41

42 FRA RENDBJERG TIL BRUNSNÆS Fugle langs stranden Teglværksstien *7b Langs Iller Strand får Gendarmstien på et stykke følgeskab af Teglværksstien. Her er opsat informationspunkter, hvor du kan se spor efter de forsvundne teglværker, og fra stien kan du se tilvoksede lergrave, nedbrudte landingspladser og spor efter ovne og æltemøller. 42 Broager Kirke *7c Broager Kirke blev opført allerede i 1100-tallet, men de karakteristiske gotiske spir kom først til omkring år Selvom kirken er viet til Jomfru Maria, er dekorationerne indenfor præget af Sankt Jørgens martyrium. Sankt Jørgen, der også er kendt som Sankt Georg, skulle ifølge legenden have reddet en by og en smuk jomfru fra en drage. I middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen mod spedalskhed, og det var almindeligt, at kirker langs vigtige veje havde indrettet et kapel, der var viet til ham. To søstre gav kirken sine spir Sagnet vil vide, at tårnet blev rejst med dobbelt spir til minde om to søstre, der boede på et nærliggende slot. Søstrene var sammenvoksede ved lænden, og da den ene døde, levede den anden kun i få dage. Hun bestemte, at alt deres gods skulle sælges, og der i stedet skulle opføres en kirke. Det blev fortalt, at kirkens højeste spir repræsenterer den længstlevende søster. Skarv Den store sorte skarv med de hvide aftegninger i hovedet kan du ofte se siddende på bundgarnspæle langs kysterne. Tidligere var skarven tæt på at blive udryddet, da man skød den, fordi den spiste fiskernes fisk fra garnene. Derfor blev skarven fredet og er i dag igen almindelig ved de danske kyster. Strandskaden Strandskaden er stor og kraftig bygget med sort ryg og hvid underside. Benene er lange og røde, og det samme er strandskadens næb. Når strandskaderne om foråret forsvarer deres yngleområder, kan de være endda meget støjende.

43 Langs hele Gendarmstien kan du se et væld af fugle. Livligt fugleliv Fugle i skoven Gulspurv Med tydelige gule aftegninger på bug, strube og hoved er gulspurvehannerne lette at genkende. Hunnerne er mere brunlige. Du vil kunne se gulspurven i åbne og halvåbne landskaber. Sangdrossel I sommerhalvåret kan du i skove og haver opleve sangdroslen, der er brunlig og lidt mindre end en solsort. På oversiden er sangdroslen lysebrun, og dens karakteristiske underside er lysere med mørke pletter. Havørn Den imponerende havørn er Nordeuropas største rovfugl. En voksen havørn har brun krop med lyst hoved og lysende gult næb. Yngre fugle har ikke det karakteristiske hvide hoved, men er ensfarvede brune med gråligt næb. Det er ganske få havørne, der yngler i Danmark, men de findes lige syd for grænsen og kan ses langs kysterne ved Flensborg Fjord. Stor skallesluger Stor skallesluger Den store skallesluger ser du hyppigst om vinteren, men det sker, at den også yngler i Danmark. Hannen har et metalgrønt hoved og et langt rødt næb, mens den øvrige fjerdragt er svagt laksefarvet. Hunnen er grå med et brunt hoved. Ved kommunesammenlægningen i 2007 forpligtede Sønderborg Kommune sig til at tage særligt vare på netop den store skallesluger, og der er bl.a. blevet bygget redekasser, så den store skallesluger fik bedre yngleforhold. Skovskade Skovskaden har et karakteristisk udseende, og du finder den overalt i skovene. Den har en meget speciel sang med et højt hvæsende krræh. Det meste af kroppen er rødbrun, men på vingerne har skovskaden en azurblå plet, og vingespidserne er sorte. 43

44 Brunsnæs - Kragesand ca. 10 km Kort 8 - side 39 FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND Sørøverne kommer... Som en fredfyldt, livgivende åre bugter Flensborg Fjord sig ind i landskabet. Men når skibene forlod de trygge havne med kurs mod Østersøen og videre ud i verden, ventede mange farer. Op gennem middelalderen fik Hansestæderne nærmest monopol på handlen gennem Østersøen. Forbundet var en sammenslutning af købstæder, og alliancen blev en væsentlig politisk magtfaktor. Hansestæderne var ofte i konflikt med den danske kongemagt, og i krigstid kunne kongen udstede kaperbreve, der gav sørøverne ret til at plyndre fjendens skibe. 44 Højvandsstenen ved Røjhus *8a Ved Røjhus kan du se en sten, der markerer vandstanden ved den voldsomme stormflod i Her stod vandet 3,6 meter over daglig vande. I 1200-tallet holdt sørøveren Den Røde Ons til ved Skrækkehøj. *8b Her, omgivet af volde, lå en sørøverborg, og mange uskyldige blev holdt fanget i de skumle kældre.

45 Hvert år i maj er Flensborg Fjord fyldt med historiske skibe, der deltager i Rum- Regatta Sørøveren Alf I slutningen af 1200-tallet hærgede en sørøver ved navn Alf området fra Flensborg Fjord og videre ud i Østersøen. Ifølge overleveringen skulle Alf efter sine togter have gemt sig i et nor ved Gråsten, hvor flere stednavne i dag kan ledes tilbage til ham. Alf blev taget til fange i 1298 og hængt. Hans sørøverskat er aldrig blevet fundet Hey-ho og en hel tønde rom Rigtige sørøvere har naturligvis brug for rom og var sørøverne blevet i Flensborg Fjord, ville der have været rigelige mængder at kapre. I fire hundrede år var rom og Flensborg nemlig nærmest synonymt med hinanden, og handlen med rom og sukker skabte en blomstrende økonomi, der satte sit præg på byen. Flensborgs omfattende romindustri blev grundlagt i 1755, hvor det dansk-vestindiske eventyr for alvor tog fart. Fra de fjerne kolonier hentede den danske konge sukker fra Vestindien. Sukkeret blev raffineret på sukkerfabrikkerne i København og siden sendt videre til Flensborg. Da romindustrien var på sit højeste, var der mere end 200 producenter inden for Flensborgs bygrænse. Der bliver stadig produceret rom i Flensborg, men i dag er der kun tale om en afgrænset nicheproduktion. Sørøverne er for længst borte. FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND En konge kom forbi *7d Allerede i 1209 sejlede en færge fra Brunsnæs til Holnis på den anden side, og i 1600-tallet brugte hertugen færgen, så han fra Glücksborg Slot nemt kunne administrere sine jordbesiddelser. Senere kom en kro og et hotel til, så turisterne kunne overnatte. Man fortæller, at Frederik den 7. besøgte færgekroen med en ung dame ved navn Louise Rasmussen, som senere blev hans 3. hustru og herefter tituleret Grevinde Danner. På gavlen af den tidligere kro ser man en krone og bogstaverne D og F, men er det som en salut til kongen eller var det kromanden, der hed Daniel Friis, som ville gøre sine initialer udødelige? Den smalle stribe fjord mellem Brunsnæs og Holnis Læs på mobilen om et lille overnaturligt væsen, der passede på skibene. 45

46 Langdyssen i Skelde *8c Ved Overballe i den sydlige ende af Skelde ligger et fredet middelalder voldsted og en langdysse. Rørskovene ved Skeldevig *8d Rørskovene ved Skeldevig er et godt sted at observere fugle måske kan du få øje på nogle af de arter, du kan læse om på side 42-43? 46 FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND Helbredende hyben De fleste kender hyben som de orange frugter, fyldt med kradsende kløpulver, man som barn i et uagtsomt øjeblik kunne snige ind under blusen på hinanden. Men faktisk er hyben fulde af vitaminer, fibre og næringsstoffer. Mange forskellige arter af vilde roser bærer hybenfrugter og frugternes farver veksler fra rød og orange over brune til sorte og mørkelilla. Alle frugterne har velsmagende frugtkød, og de kan spises rå og bruges i madlavningen på et væld af forskellige måder: Som marmelade, gele og sirup i bagning i muffins og budding eller du kan bruge dem i drikkevarer til vin, snaps og te. Rosa canina - populært kaldt hunderose blev i gamle dage brugt til at kurere hundegalskab. Navnet har dog også en lidt nedladende betydning, hvor ordet hund hentyder til, at hunderoserne ikke var så fine som de kultiverede haveroser. Læs på mobilen om hybenrosen og korsridderne. Langs Gendarmstien finder du både i skovene og på stranden mange spiselige planter. Om efteråret er hegnene fulde af brombær og nødder men naturen byder også på mere specielle delikatesser: Smag på naturen På strækningen passerer du landsbyen Gammelgab. I modsætning til mange andre landsbyer var Gammelgab ikke en del af den omfattende udskiftning i midten af 1700-tallet, og gårdene ligger stadig, hvor de oprindeligt blev bygget.

47 FRA BRUNSNÆS TIL KRAGESAND Syrlig skovsyre Fra det tidlige forår skyder skovsyren op i skovbunden. Planten kan minde om kløver med de tre hjerteformede småblade, men blomsterne er fine og hvide med tydelige violette årer. Det er kun bladene, du kan spise. De har en fin syrlig smag og kan spises rå. Du kan også bruge skovsyren i madlavningen, men plantens indhold af oxalsyre gør, at det ikke er en god idé at spise bladene i store mængder. Herlige havtorn Det nye Nordiske Køkken har fået mange til at genopdage havtornen. De orange bær med den syrlige, nærmest passionsfrugtagtige smag er at finde i et væld af nye retter, og det høje indhold af C-vitamin har også sat havtorn på listen over sundhedsfremmende planter. Det er dog ikke let at komme til at plukke de dejlige bær. Havtornebuskene kan blive op til 6 meter høje og har sylespidse torne. De bløde bær bliver let ødelagt, når man forsøger at plukke dem. Derfor er det ofte en god idé at ryste grenene i frostvejr, og herefter samle bærrene op fra jorden. Havtornbuskene har bær allerede fra september, men på dette tidpunkt smager de relativt surt. Først når havtornen har fået frost, får bærrene en mere sød smag og kan spises rå eller bruges i snaps, marmelade eller grød. Strandkål på stranden ved Kragesand Sprøde strandkål Mange steder på stranden kan du finde strandkål. Planten kan blive op til 60 cm høj, og de store, tykke og kraftige blade er grålige med et tyndt blådugget vokslag. Strandkålen blomstrer i juni med fine, hvide korsblomster, der senere bliver til runde frugter. Vil du smage på strandkålen, kan du i foråret plukke de unge hvidlige skud, der er sprøde og smager som en blanding af asparges og broccoli. De fuldvoksne blade er mere seje og smager bittert og kraftigt af kål. Strandkålen kan forveksles med den fredede mandstro. I modsætning til strandkål har den tidsellignende mandstro spidse, stikkende blade. 47

48 9 KORT S N 1 km 9e STENSIGMOSE 9d 9c 9b FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE 9a KRAGESAND V Ø 48

49 10c 10a 10b SØNDERBORG N 1 km V S Ø 10 KORT 49

50 Kragesand - Stensigmose ca. 7 km Kort 9 - side FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE Områdets første beboere Der har boet mennesker i området langs Gendarmstien i mange tusinde år, og i bondestenalderen for mere end år siden var her fuld af liv. Den frodige jord gav masser af mad, mens skovenes rige dyreliv gjorde det let at jage bytte. I dag kan du finde mange spor efter fortiden. Nogle er tydelige i landskabet, mens andre kræver, at du ved, hvad du skal lede efter. Klinten ved Stensigmose *9d Længe inden mennesket fandt vej til området, var her mange andre former for liv. I klinten ved Stensigmose har isen aflejret nu uddøde muslinger og snegle i sandfyldte lag. Sorte markeringer i klinten afslører rester af istidens moser, hvor blade og grene for år siden blev til tørv. Gravhøjene i Skelde Kobbelskov *9c På strækningen fra Kragesand til Stensigmose kommer du forbi Skelde Kobbelskov. I skoven står velbevarede rund- og langdysser som tavse monumenter over en svunden tid. Langdysserne blev opført som fællesgrave, mens runddysserne som regel kun rummede en enkelt grav. I gravhøjenes kamre kan man finde rester af skeletter, flinteøkser, smykker af rav og lerkar. Ikke alle højene er grave nogle er tomme og har måske haft religiøs betydning eller er blevet rejst som mindesmærker.

51 FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE Vætter og vættelys Ser du godt efter, kan du langs Gendarmstien finde vættelys. Vættelys er forsteninger af en for længst uddød blæksprutteart, der levede i kridttiden for mere end 65 millioner år siden. I gamle dage troede man, at vættelys faldt ned fra himlen ved lynnedslag, og de har været brugt som amuletter så langt tilbage som i stenalderen. Ordet vættelys refererer til de vætter overnaturlige væsner man mente lyste over moser og enge ved nattetide. Ligesom de forstenede søpindsvin blev vættelys også brugt som værn mod lynnedslag, men de blev også lagt i vugger eller syet ind i de nyfødtes svøb, så vætter og trolde ikke kunne skade dem. Finder du mon et vættelys? I 1906 fandt man dele af kindtænder og en stødtand fra en skovelefant i klinten. Den op til 4 meter høje elefant levede i Danmark for mere end år siden, da klimaet i mellemistiden var varmere. 51

52 52 FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE Liebestunnel *9a Lige øst for Kragesand bøjer træerne ud over skrænten og skaber en eventyrlig tunnel kaldet Liebestunnel, altså: Kærlighedstunnelen. Brudesten *9b Brudestenen ligger ud for kysten og skulle efter sigende være så stor, at man kan vende et helt spand heste på den. En lokal fortælling vil vide, at Brudestenen fik sit navn pga. et brudepar fra Flensborg. Parret havde besluttet sig for at blive gift i Sønderborg og sejlede derind. Efter brylluppet sejlede de nygifte tilbage, men allerede efter en times sejllads blev de uvenner, og brudgommen satte bruden af på en sten i vandet ud for Skelde. I skovens dybe, stille ro Flere steder langs Gendarmstien støder du på stednavne, der hedder noget med kobbel. Navnet er ikke som man måske kunne tro en henvisning til flokke af dyr, f.eks. ulvekobler. Det er ganske enkelt den sønderjyske betegnelse for skovområde. Man skal plante, før man kan gifte sig Op gennem middelalderen gik jagten på træ hårdt ud over de sønderjyske skove. Samtidig brugte man skovene som græsgange for husdyrene, og det betød, at nye skud ikke fik mulighed for at vokse sig store og stærke. Træ blev en mangelvare. I slutningen af 1600-tallet besluttede hertugen at gøre noget ved sagen, og det blev bestemt, at bønderne først måtte gifte sig, når de havde plantet træer i hertugens skove. Hver bondekarl måtte plante 10 egetræer eller 15 bøge og passe dem i tre år, inden han kunne føre sin brud til alteret. Ordningen fortsatte i mere end 100 år, og den dag i dag finder man enkelte steder stadig Brudgomskobler.

53 FRA KRAGESAND TIL STENSIGMOSE Læs sagnet om Røverbanden fra Broagerland på mobilen. Ved Spar Es lå tidligere en restauration, der var et populært udflugtsmål. De to søstre, der bestyrede stedet, blev i folkemunde kaldt Spar Damer. Stormen fældede skoven I Skelde Kobbelskov kan du se mange små jordvolde, der er ½ meter høje og 1 til 2 meter lange. Voldene er et levn efter en voldsom storm i 1967, hvor en meget stor del af skovens smukke gamle bøgetræer blev væltet. Træernes rødder dukkede frem af jorden, og selvom de siden er rådnet bort, vidner voldene stadig om de mange træer, der blev ofre for stormens hærgen. 53

54 FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG Kragesand - Stensigmose ca. 12 km Kort 10 - side 49 På skudhold af krigen i 1864 Fra hele denne del af Gendarmstien, kan du se op over Dybbøl Banke, der i april 1864 var skueplads for slaget om Dybbøl. Slaget blev katastrofalt for Danmark. Den preussiske hær var på alle måder overlegen, og den danske regerings stædighed gjorde blot ondt værre. 54 Tabstal den 18. april 1864: Preusserne døde og sårede. Danskerne døde og sårede samt fanger eller desertører.

55 Baggrunden for krigen var det meget indviklede forhold mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Den engelske udenrigsminister Palmerston skal have forsøgt at forklare dronning Victoria konflikten med ordene: Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig og jeg har glemt alt om det. I århundreder havde hertugdømmerne Slesvig og Holsten været en smeltedigel af internationale og indenrigske interesser. Krigen i 1864 blev således kulminationen på en lang række europæiske magtspil, der kolliderede med danske politiske forviklinger. Slaget ved Dybbøl 18.april 1864 Efter Det Tyske Forbund i slutningen af 1863 havde erklæret Danmark krig og sendte tropper ind i hertugdømmerne, havde den danske hær opgivet sine stillinger ved Dannevirke og trukket sig tilbage til skanserne ved Dybbøl. Skanserne var på ingen måde klar til kamp, da de preussiske tropper i marts 1864 opstillede langtrækkende riflede bagladekanoner ved Gammelmark på Broagerland. Fra 2. april og 16 dage frem regnede preussernes granater ned over skanserne i Dybbøl. Den danske generalstabs anmodning om lov til tilbagetrækning, blev dog afvist af regeringen. Herfra mente man, at Danmark ville stå bedre ved de kommende fredsforhandlinger, hvis soldaterne havde udvist mod på slagmarken. Det kom til at koste dyrt. Den 18.april kl. 4 om morgenen indledte preusserne et massivt bombardement. Kl. 10 var de sydligste skanser skudt til jordbunkere, og preusserne startede et stormløb. En efter en faldt de danske stillinger, og kl. 14 var slaget tabt. Resterne af de danske tropper trak sig tilbage til Als, hvor de måtte vente mere end 2 måneder på det endelige slag. Den 29. juni indtog preusserne øen, og den danske regering bad om våbenhvile. Ved fredsforhandlingerne i Wien i efteråret 1864 måtte Danmark betingelsesløst afstå hertugdømmerne. Landets størrelse blev reduceret med to femtedele, og indbyggertallet gik fra 2,6 til 1,6 millioner mennesker. FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG Gratelund *9e Broagers højeste punkt Fra Dynt Hoved kan du følge en sti til udsigtspunktet Gratelund. Der er 57 meter op, men udsigten er turen værd. Tæl kirkernes spir fra Gratelund I klart vejr kan du se hele 21 kirkespir hvor mange kan du få øje på? Rester af en granat fundet på stranden ved Vemmingbund 55

56 FRA STENSIGMOSE TIL SØNDERBORG Seværdigheder i nærheden 56 Historiecenteret 1864 *10a På toppen af Dybbøl Banke finder du Historiecenteret 1864, hvor du kan blive meget klogere på Slaget ved Dybbøl. Dybbøl Mølle *10b I dag står Dybbøl Mølle hvidkalket og nyrestaureret, men efter 1800-tallets krige stod den flere gange tilbage som ruin. Møllen er dog altid blevet genopført, og mange danskere har gennem tiden opfattet Dybbøl Mølle som et nationalt symbol på Danmarks stærke forsvarsvilje. Den sønderskudte Dybbøl Mølle i 1864 *11g Ved Turistkontoret i Sønderborg sidder resterne af en granat fra 1864 *10c Kongeskansen på Dybbøl banke Kongeskansen fik sit navn efter genforeningsfesten i 1920, hvor kong Christian den 10. deltog.

57 Hør frøerne Ved Dybbøl kan du opleve alle de tre frøer. Strandtudsen afholder også koncert ved Gammelmark, mens Løvfrøen også giver forestilling i Sønderskoven på Als. Kys frøen Frøernes forandring fra æg til haletudser, der begge lever i vand, og videre til landdyr, har mange steder givet padderne symbolsk betydning som tegn på begyndelse, frugtbarhed og seksualitet. I eventyrernes verden kan frøen efter et kys forvandle sig nok en gang fra slimet padde til smuk prins. Frøkoncerter I april, maj og juni måned kan du opleve frøkoncerter, når padderne fra de nærliggende marker og vandhuller søger efter en mage. Strandtudsen Strandtudsen er lille og tætbygget og bliver 4-8 cm lang. Den har en grå eller brunlig ryg med en tydelig gul stribe. Fordi den har ret korte bagben, løber strandtudsen mere, end den hopper. Dens kvæk lyder nærmest som en cikade eller en redekam en hurtigt gentaget, snurrende lyd. Løvfrøen Den lille grønne frø er Danmarks mindste og har fået sit navn, fordi den som den eneste danske frø ofte sidder i træerne. I skumringstiden kvækker løvfrøen med små, hurtige gentagne kvæk. I varmt vejr kan løvfrøen være næsten gullig, mens den ved lavere temperaturer skifter til en mørkere nuance. Grøn frø Grøn frøen kan blive helt op til 10 cm lang og har lange muskuløse bagben. Som navnet siger, er den grøn, men frøen vil ofte have sortbrune pletter, der gør den nærmest camouflage-farvet. Bugen er hvidlig til grå med mørk marmorering. Grøn frø kvækker med små korte kvæk, der kan slå over i salver, som nærmest lyder som et Har du prøvet at spille på redekam med pergamentpapir? Sådan lyder strandtudsen. maskingevær. 57

58 DYBBØL 11b 11a 10c 11d 10a 10b 11c SØNDERBORG 11 KORT N 58 V S Ø 1 km 11e 11f

59 HØRUP HAV 12b N 12a V Ø S 12 KORT 1 km 59

60 GENNEM SØNDERBORG BY Sønderborg By ca. 3 km Kort 11 - side 58 Den kristne side I gamle dage måtte man betale bropenge, hvis man ville krydse broen mellem fastlandet og øen Als. Om søndagen var det imidlertid gratis, så kirkegængere kunne komme til gudstjeneste i Marie Kirken på Als. Det betød en sand folkevandring fra fastlandet og ældre alsingere vil den dag i dag omtale Jyllandssiden som den kristne side. Det er dog spydigt ment. Langt de fleste benyttede nemlig lejligheden til at handle eller besøge familie og kirken var så godt som tom. 60 Når du krydser broen, har du et fantastisk vue over Sønderborg Havn og samtidig får du hurtigt overblik over byens historie. Fra det århundrede gamle slot længst til højre, videre mod venstre ad den idylliske havnepromenade til kasernebygningen, der blev bygget i begyndelsen af sidste århundrede, mens området var tysk. Men du kan også se, hvordan Sønderborg nu er på vej mod nye tider. På Jyllandssiden troner Alsion, der rummer virksomheder, en koncertsal samt en afdeling af Syddansk Universitet, der uddanner flere udenlandske studerende end noget andet sted i Danmark. Havnen fortæller byens historie

61 Marinestationen i Sønderborg *11b Kasernebygningen var tidligere hjemsted for Det Tyske Kejserriges krigsskibe og uddannelsessted for skibsartillerister i den kejserlige marine. Schiffsartillerieschule Sonderburg blev indviet den 6. april De mange soldater satte deres præg på byen, og den militære belægning på marinestationen udgjorde i 1910 ca personer svarende til en fjerdedel af byens civile befolkning. Der blev bygget boliger til officersfamilierne og skoler til officersbørnene. Mange af disse bygninger kan du stadig se i dag. *11a Alsion på Jyllandssiden Kasernebygningen I dag er det ikke marinefartøjer, men lystsejlere, der ligger til ved byens havnepromenade. GENNEM SØNDERBORG BY Var Als en republik? Ifølge en elsket myte havde Als fra den 6. november 1918 og 70 timer frem status som selvstændig republik. I dag ved man, at selvstændigheden nok snarere var resultatet af misforståelser. Da Det Tyske Kejserrige brød sammen i 1918, udbrød der revolution i Tyskland, og alle nordslesvigske byer fik deres eget soldaterråd. I Sønderborg blev det tyske soldaterråd ledet af den tidligere skræddersvend Bruno Topff, som siden er blevet kaldt præsidenten over Als men der findes ingen beviser for, at det var hans hensigt at udråbe Als til selvstændig republik. Det er langt mere sandsynligt, at Bruno Topff forsøgte at gøre Als til en del af republikken Tyskland. Men myten består. 61

62 GENNEM SØNDERBORG BY Middelalderens Sønderborg Sønderborg Slot blev antageligt grundlagt omkring år 1200 som en del af forsvaret mod vendere. Gennem middelalderen udviklede slottet sig til en af landets stærkeste borge, og i 1571 Hertug Hans den Yngre overgik det til hertug Hans den Yngre. Som søn af Christian den 3. og dronning Dorothea *11c Sønderborg Slot 62 var han også en rigtig renæssancefyrste. Under hans ledelse blev slottet centrum i et blomstrende minihertugdømme, der udover Sønderborg også omfattede en række andre besiddelser. I slotskirken, Dronning Dorotheas Kapel, kan du se hertugen afbilledet på et gravmonument sammen med sin første hustru og 14 af sine i alt 23 børn. Slotskirken er et af Nordens ældste renæssancerum og er indrettet efter Martin Luthers anvisning for lutheranske fyrstekirker. I 1800-tallet blev slottet anvendt som lazaret under de slesvigske krige og som preussisk kaserne Efter genforeningen i 1920 blev Sønderborg Slot købt af den danske stat. Slottet er indrettet som museum for Sønderjyllands historie fra 1500-tallet til nutiden. Flere danske konger har været ivrige ringridere mest kendt er nok Christian den 4.

63 Christian den 2. og det runde bord I 1532 blev Christian den 2., indsat i fyrsteligt fangenskab på Sønderborg Slot, hvor han havde rådighed over gode gemakker og fik fortrinlig forplejning. Under det 17-årige fangenskab opstod der rygter om, at han levede i et lille fængsel under hårde forhold. I eftertiden blev det til en myte om, at kongen i frustration og kedsomhed skulle være gået rundt og rundt om et stenbord og med sin tommelfinger slidt en dyb fure heri. Bevarede regnskaber fra det kongelige fangenskab viser et helt andet billede, men myter er sejlivede ikke mindst pga. Carl Blochs kendte maleri fra 1871, der er gengivet i mange skolebøger. I 2008 blev en skulptur opstillet ved Sønderborg havn. Kunstværket forestiller det runde bord og er med rette navngivet Myten. Ringridning Ringridning var oprindeligt en del af middelalderens ridderturneringer og populær underholdning for de europæiske konger og fyrster. Senere gik ringridning af mode, men da hertugparret af Augustenborg fejrede deres sølvbryllup i 1845, blev traditionen fundet frem igen. I dag kan man i sommermånederne opleve ringridning i stort set alle sønderjyske byer. Festlighederne starter i juni i de mindre byer og kulminerer i første halvdel af juli med fire dages folkefest i først Aabenraa og siden Sønderborg. Ringridermuseet *11d På Sønderborgs Ringridermuseum kan du i sommermånederne blive klogere på de stolte ringridertraditioner. Oplev ringridning i Sønderborg i dagene omkring den anden weekend i juli og historisk ringridning i august. GENNEM SØNDERBORG BY Tag en byvandring og find eksempler på Jugendstilen Omkring år 1900 var byggestilen i store dele af Europa præget af Jugendstilen. I Danmark derimod var der en vis afstandtagen til den centraleuropæiske-tyske Jugendstil, og denne type arkitektur findes således stort set kun i Sønderjylland, der i denne periode var under tysk herredømme. Overalt i Sønderborg kan du se eksempler på bygninger i Jugendstil med smukke facadedekorationer. 63

64 Sønderborg - Høruphav ca.5,5 km Kort 12 -side 59 FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV På vandringen ud af Sønderborg passerer du flere spor efter verdenskrigene. Du vil gå forbi bygninger, der havde betydning under krigen og du vil kunne stoppe op ved mindesten, der ærer de faldne. De mere indirekte spor fortæller historien om, hvordan man i tiden efter Genforeningen forsøgte at genetablere danskheden efter de mange år under tysk herredømme. Overalt i Sønderjylland opførte man på lokalt initiativ højskoler, der skulle lære de yngre generationer om dansk kultur og sprog. Arven fra verdenskrigene 64 Skydestranden ved Sønderborg *11f I dag ser her fredeligt ud, men under 2. Verdenskrig var området afspærret for offentligheden og fungerede som militær skydebane for besættelsesmagten. Mellem den 11. og den 14. maj 1945 fandt man her de nedgravede lig af fem danske modstandsfolk, og senere rejste man en sten til deres minde.

65 . Idrætshøjskolen *11e Ved indvielsen i 1952 var Idrætshøjskolen i Sønderborg Danmarks første idrætshøjskole. Bygningerne blev tegnet af arkitekt Thyge Hvass, og skolen rummer mange kunstneriske udsmykninger - Kongegården er smykket med skulpturer af atleter og Dronningehaven med mosaikker. Byggeriet af Idrætshøjskolen var ikke bare et udslag af den almindelige højskoletankegang om dannelse og uddannelse det var også et udtryk for datidens tanker om, hvordan idræt kunne skabe stærke fællesskaber og dermed samle og styrke ungdommen. Forsøgsstationen på Hørup Klint *12b Som led i våbenoptrapningen opførte Det Tyske Kejserrige i 1906 en torpedostation i Høruphav, der fungerede som tysk torpedo-indskydningsstation under 1. Verdenskrig. Under 2. Verdenskrig indrettede den tyske besættelsesmagt bygningerne til forsøgsstation for den tyske krigsmarine. Hele området var afspærret med landminer, pigtråd og elektrisk hegn, og på havnen i Sønderborg var der opsat et skilt, der forbød al fotografering og maleri. Både i sam- og eftertiden har forsøgsstationen derfor været omgivet af mystik og mytedannelse forsøgte man at udvikle de frygtede V-våben? I dag ved man, at der ikke blev udviklet V-våben på forsøgsstationen på Hørup Klint. I stedet eksperimenterede man med radar og infrarødt udstyr for at udvikle metoder til at forstyrre de allierede bombeflys radarnavigationssystemer og forhindre radiopejlingen af tyske ubåde. Jeg bringer mine ønsker for den ungdom, som her skal føre kraft og sundhed til den gerning, der danner fundament for folkets fremtid. Kong Frederik den 9. ved indvielsen af Idrætshøjskolen i

66 FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV 66 Hold øje med spor efter en 500 millioner gammel orm Overalt langs strandene på Gendarmstien kan du finde spor efter nogle af Danmarks første beboere. For mere end 500 millioner år siden gravede ormeagtige organismer i sandet, og deres gravespor kan du stadig se på de såkaldte skolithos-sandsten. Sandet i stenen er gammel havbund, som det du vil finde ved Vestkysten. Senere er havbundens lag blevet begravet under mange kilometer tykke sedimenter og udsat for høj varme og tryk fra de overliggende lag. På den måde er sandet blevet presset sammen til en fast sten. Sporene efter ormen kan du se som lodrette streger, der løber på tværs af lagdelingerne Hekse og harer I gammel tid gik der mange historier om overtro, spøgeri og hekse i Hørup Sogn. I sognet havde man hekse, der kunne forvandle sig til harer, og sådan en hare kunne man ikke skyde med almindelige hagl. I stedet måtte man bruge en af de sølvknapper, der dengang sad på mændenes søndagstøj. En dag blev en hare skudt i benet med sådan en sølvknap, og den næste morgen var en gammel kone lam i det ene ben. Landsbyboerne var derfor ikke i tvivl om, at den gamle kone var en heks, der i hare-forklædning var blevet skudt dagen før. De Syv Søstre *12a På Trillen står seks karakteristiske østrigske fyrretræer, der er mere end 100 år gamle. Oprindeligt var der syv træer, som blev kaldt De Syv Søstre, men i dag er altså kun seks søstre tilbage. Tidligere blev Trillen kaldt Lambjerg Made, da made betyder eng.

67 Enestående natur på Trillen Lige før Høruphav kommer du til naturområdet Trillen. Oprindeligt bestod området af øerne Store og Lille Trille, der senere pga. sandaflejringer er blevet gradvist landfaste. Det har skabt Vælddam - en forunderlig sø i midten der i dag er et vådområde med et særdeles rigt fugleliv. Ved højvande kan havet skylle ind og fylde søerne med saltvand. Når vandet fordamper, bliver saltet tilbage. Derfor er Vælddam meget salt, og bevoksningen består af planter, som kan tåle det saltholdige vand. På begge de tidligere øer har man fundet spor fra stenalderen, og antagelsen er, at menneskene på denne tid søgte ud på øerne om sommeren for at jage og fiske. Måske er du heldig og finder rester af flinteredskaber i vandkanten? FRA SØNDERBORG TIL HØRUPHAV Sæt dit eget punktum på Gendarmstien - byg en varde I tidligere tider brugte man varder som markering af ruter til lands og til vands så måske vil du markere Gendarmstien med din helt egen varde af natur- eller teglsten? Sønderborg Kommune har opsat redekasser bl.a. ved Trillen, så den store skallesluger har mulighed for at yngle. Læs mere om den store skallesluger på side

68 BÅL I DET FRI Hvis ikke det blæser kraftigt, må du gerne tænde bål på stranden. Men det er naturligvis vigtigt, at du gør det under kontrollerede forhold, så ilden ikke kommer ud af kontrol. Langs Gendarmstien kan du finde flere specialindrettede bålpladser, hvor du trygt kan tænde bål. NATUREN MÅ GERNE BETRÆDES Langt de fleste har en god fornemmelse for, hvordan man opfører sig i naturen og går du på afmærkede stier, holder hunden i snor og ikke smider affald, gør du ikke noget galt. Er du i tvivl, kan du læse mere om reglerne på den følgende side. 68 På kortene kan du finde de godkendte bålsteder.

69 At færdes i naturen FÆRDSELSREGLER I NATUREN Veje og stier Du må gå og køre på cykel på veje og stier i det åbne land. Hunde skal være i snor på private enkeltmandsejede veje og stier. I særlige tilfælde kan ejeren have lov til at forbyde færdsel. Strande På strande må du færdes til fods, bade og tage kortvarigt ophold, dvs. ca. en dag. Reglen gælder uanset om, stranden er privat eller offentligt ejet. Men der er også begrænsninger. På private strande må du normalt ikke opholde dig inden for 50 m fra beboelse. Hunde skal være i snor mellem 1. april og 30. september på stranden og altid, hvor der er græssende husdyr. Skove I private skove er det tilladt at gå og cykle på veje og stier mellem kl. 6 og solnedgang. I de offentlige skove må du færdes hele døgnet både på og uden for stier og veje, men ikke i indhegninger. Ejeren har lov til at begrænse adgangen på dage, hvor der er jagt eller intensivt skovningsarbejde. Du må ikke opholde dig inden for 150 m fra bygninger. I offentligt ejede skove er det 50 m. Hunde skal være i snor. I særlige tilfælde kan ejeren have lov til at forbyde cykling. Udyrkede arealer Du må gå og opholde dig på udyrkede arealer, hvis du kan komme dertil på lovlig måde, f.eks. ad veje og stier. Du har dog ikke adgang på private udyrkede arealer, hvis arealet er forsvarligt hegnet ind; men der kan være adgang gennem låger og led og over stenter e.l., hvor der ikke er græssende husdyr. Du må kun være på udyrkede arealer fra kl. 6 til solnedgang og ikke inden for 150 m fra bygninger. Du har ikke umiddelbar adgang til bræmmer langs vandløb, medmindre de grænser op til et område, der ellers er åbent for offentlig færdsel. Ejeren kan lukke arealet på dage med jagt eller intensivt landbrugsarbejde. Hunde skal altid være i snor. Færdsel i øvrigt Din færdsel i naturen sker på eget ansvar, og der kan være lokale begrænsninger i dine muligheder for at få adgang til bestemte områder. Vær opmærksom på skiltning. Hvis du vil lave organiserede aktiviteter i skove og på udyrkede arealer, hvor deltagerantallet er over 30, eller vil du lave sportseller erhvervsmæssige arrangementer, skal du have ejerens tilladelse. Du kan finde mere om adgang til naturen på: 69

70 Aabenraa Kommune Miljø og Natur Skelbækvej Aabenraa Tlf Sønderborg Kommune Natur og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Tlf Hvis du planlægger en tur langs Gendarmstien og har spørgsmål til muligheder for overnatning, ruten eller andet, er du meget velkommen til at kontakte et af områdets tre turistbureauer. På turistbureauernes hjemmesider kan du altid finde opdaterede informationer om aktuelle arrangementer og events, ligesom du kan finde et væld af andre oplysninger om mulighederne i området. Kruså Turistbureau Flensborgvej Kruså Tlf Sønderborg Erhvervsog Turistcenter Rådhustorvet Sønderborg Tlf Aabenraa Turistbureau Storegade Aabenraa Tlf

SKABT AF IS, VIND OG VAND

SKABT AF IS, VIND OG VAND ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå SKABT AF IS, VIND OG VAND Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Skabt af is, vind og vand. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

DET HISTORISKE OVERBLIK

DET HISTORISKE OVERBLIK ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DET HISTORISKE OVERBLIK Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Det historiske overblik Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007

Danmark før og nu. læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve. April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April 2007 Danmark før og nu læremateriale om historie, kultur og samfundsforhold til indfødsretsprøve April

Læs mere

Den farverige. Middelalder

Den farverige. Middelalder Den farverige Middelalder indhold Stumper af en virkelighed 2 Mennesker, mad og medicin 4 Det skrevne ord 6 Billedernes tale 8 Silke og ærlig pæl 10 Byen 14 Den vide verden 18 Magt og status 21 I mellemtiden

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen

Verden er skæv. Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå Verden er skæv Af Anne Mette Poulsen; Lene Poulsen Jensen Dette er en pdf-fil med Verden er skæv Filen er stillet til rådighed

Læs mere

DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS MALERE, DIGTERE OG MUSIKERE SÅ DET

DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS MALERE, DIGTERE OG MUSIKERE SÅ DET DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS MALERE, DIGTERE OG MUSIKERE SÅ DET P.C. SKOVGAARD, Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850 Skovgaard museet - Undervisning 1 DET ROMANTISKE LANDSKAB SOM GULDALDERENS

Læs mere

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet

Peter Jepsen. Det er også min. natur. Tema om biodiversitet Peter Jepsen Det er også min natur Tema om biodiversitet Det er også min natur Tema om biodiversitet Elevbog 2008, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Forfatter: Peter Jepsen Redaktør: Annegrete

Læs mere

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse.

Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen. www.gyldendal-uddannelse. Historie 6 Af Ulrik Grubb og Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2014 2014 Gyldendal A/S, Copenhagen www.gyldendal-uddannelse.dk Forlagsredaktion: Marianne Harboe og Kim Møller Hansen Ekstern faglig

Læs mere

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse

HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN Grundbog til 8. klasse Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med historien, grundbog 8. kl. Filen

Læs mere

GLIMT AF GHANA BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO

GLIMT AF GHANA BERETNINGER OM MENNESKER, SKOLER OG KAKAO Vidste du at Ghana er verdens næststørste producent af kakaobønner? Danmark købte og sendte slaver fra Guldkysten (i dag Ghana) over Atlanten til Dansk Vestindien? For at forbrænde en chokoladebar skal

Læs mere

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack

BIOS Grundbog B. Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå BIOS Grundbog B Af Thomas Bach Piekut; Rikke Risom; Anders V. Thomsen; Leif Schack Dette er en pdf-fil med Bios Grundbog A Filen

Læs mere

Læsøs nye vartegn i Vesterø Havn Læsø Kur & Helse Læsø Kattegats Perle - i cykelhøjde

Læsøs nye vartegn i Vesterø Havn Læsø Kur & Helse Læsø Kattegats Perle - i cykelhøjde Læsøs nye vartegn i Vesterø Havn Læsø Kur & Helse Læsø Kattegats Perle - i cykelhøjde Frede Lauritsen SIDE 2 Forord: Årets cykelferie, den fjortende i rækken, var noget kortere end i de tidligere år. Og

Læs mere

INDHOLD INDLEDNING 2 INVITATIONER 2-7

INDHOLD INDLEDNING 2 INVITATIONER 2-7 EN VIKINGEFEST INDHOLD INDLEDNING 2 INVITATIONER 2-7 FORBEREDELSER OPSKRIFTER Tørrede æbler 8 Honningslik 8 Figurboller 9 FESTLIG UDSMYKNING Pyntedug 10 En guirlande af vikinger 11 Vikingeskjolde til bordet

Læs mere

Banestien: Den skæve Bane Grindsted - Langå

Banestien: Den skæve Bane Grindsted - Langå Banestien: Den skæve Bane Grindsted - Langå Leif Bertelsen På tur - cykeltur Banestien: Den skæve Bane Grindsted - Langå 3 På tur - cykeltur Udvalgte jyske Banestier Den Skæve Bane : Grindsted - Langå

Læs mere

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen

DER SKAL ARBEJDES. Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå DER SKAL ARBEJDES Af Niels Kjeldsen; Ove pedersen Dette er en pdf-fil med Der skal arbejdes. Filen er stillet til rådighed for

Læs mere

Historien om Stige Ø. Rasmus S. Larsen. Fjordens Dag

Historien om Stige Ø. Rasmus S. Larsen. Fjordens Dag Historien om Stige Ø Rasmus S. Larsen Fjordens Dag Indhold Den korte historie om Stige Ø 4 Odense Havn og Kanal 7 Turen går til Stige Ø 8 - om søndagsture, Søpavillonen og Bach Dauckes tivoli Besættelsestiden

Læs mere

A. Bøg springer ud. 88

A. Bøg springer ud. 88 A. Bøg springer ud. 88 B. Bøg springer ud. Knopskællene falder af, mens bladene folder sig ud. 7.Træer og buske Træer er de største levende væsener på Jorden. Deres ældste dele findes i veddet. Hvert år

Læs mere

VINKLER PÅ VIKINGETIDEN

VINKLER PÅ VIKINGETIDEN VINKLER PÅ VIKINGETIDEN VINKLER PÅ IKINGETIDEN Redaktion: Mads Blom Mette Boritz Marie Broen Mads Danker Danielsen Karl-Johann Hemmersam Marlene Kramm Christian Vollmond Vinkler på vikingetiden Nationalmuseet

Læs mere

TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu

TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen OL FOR ORKANER: Se, hvem der har fyret den mest af de sidste ti år DE VÆRSTE

Læs mere

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL GEOS GRUNDBOG B NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL Indhold KAPITEL 1 Råstoffer 6 Guld i Sydafrika 8 Råstofdannelse 12 Vand som råstof 18 Råstoffer i fremtiden 23 Cafe Geos: Mineulykker 28 KAPITEL 2

Læs mere

FREMTIDEN I VESTERHEDE

FREMTIDEN I VESTERHEDE FREMTIDEN I VESTERHEDE Helhedsplan for udvikling i Vesterhede VI SER FREMAD OG VI HANDLER! VI BYGGER PÅ DET LANGE SEJE TRÆK OG PÅ MOD, SAMARBEJDSEVNE OG FREMSYNETHED Juni 2011 Vesterhede Koordinationsråd

Læs mere

LIV OG RELIGION 9 Grundbog

LIV OG RELIGION 9 Grundbog ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå LIV OG RELIGION 9 Grundbog Af Carsten Bo Mortensen; John Rydahl; Mette Tunebjerg Dette er en pdf-fil med Liv og religion 9, Grundbog

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

Nummer 49. for Øster Brønderslev og Hallund området. Bålhøj-festival. Payamino. Byfest i Ø.B. Borgerforeninger. Bjesk. Samlingshus.

Nummer 49. for Øster Brønderslev og Hallund området. Bålhøj-festival. Payamino. Byfest i Ø.B. Borgerforeninger. Bjesk. Samlingshus. L O K A L B L A D E T for Øster Brønderslev og Hallund området Bålhøj-festival Payamino Byfest i Ø.B. Borgerforeninger Bjesk Samlingshus Dagpleje Spejderhus Skolejubilæum ØB-kolonien Nummer 49 Juni-august

Læs mere