Psykiatrisk Sygepleje

Transkript

1 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

2 N O I AT K DI N I ABILIFY ARIPIPRAZOL er indiceret til behandling af skizofreni1 ABILIFY er indiceret til behandling af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type 1 og til forebyggelse af ny manisk episode hos patienter, der har oplevet hovedsageligt maniske episoder og som i maniske episoder har responderet på behandling med aripiprazol1 ABILIFY opløsning til injektion er indiceret til hurtig kontrol af agitation og adfærdsforstyrrelser hos patienter med skizofreni, når oral behandling ikke er hensigtsmæssig1 Før receptudstedelse se venligst forkortet produktresumé på side 3 DK-ABI

3 ABILIFY (ARIPIPRAZOL) 5, 10, 15 og 30 mg tabletter, 10 og 15 mg smeltetabletter, oral opløsning 1 mg/ml, opløsning til injektion 7,5 mg/ ml. Forkortet produktresumé. Terapeutiske indikationer: ABILIFY er indiceret til behandling af skizofreni. Abilify er indiceret til behandling af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type 1 og til forebyggelse af ny manisk episode hos patienter, der har oplevet hovedsageligt maniske episoder og som i maniske episoder har responderet på behandling med aripiprazol. ABILIFY opløsning til injektion er indiceret til hurtig kontrol af agitation og adfærdsforstyrrelser hos patienter med skizofreni, når oral behandling ikke er hensigtsmæssig. Behandling med aripiprazol opløsning til injektion skal seponeres så hurtigt som klinisk muligt, og brug af oral aripiprazol påbegyndes. Dosering og indgivelsesmåde: Skizofreni: Den anbefalede startdosis til oral anvendelse for ABILIFY er mg/dag med en vedligeholdelsesdosis på 15 mg/dag, administreret som en enkelt daglig dosis uden hensyntagen til måltider. ABILIFY er effektiv i dosisområdet mg/dag. Maniske episoder: Den anbefalede startdosis for ABILIFY er 15 mg administreret som en enkelt daglig dosis, uden hensyntagen til måltider, som enkeltstofbehandling eller kombinationsbehandling. Nogle patienter kan have behov for højere dosis. Den maksimale daglige dosis bør ikke overstige 30 mg. Forebyggelse af recidiv af maniske episoder ved bipolar lidelse type 1: Til forebyggelse af recidiv af maniske episoder hos patienter, der har været behandlet med aripiprazol, fortsættes behandlingen i samme dosis. Justering af daglig dosis, inklusive dosisreduktioner, bør overvejes på baggrund af klinisk status. Den anbefalede startdosis for aripiprazol opløsning til injektion er 9,75 mg (1,3 ml), administreret som enkelt intramuskulær injektion. Effektivt dosisområde for aripiprazol opløsning til injektion er 5 15 mg som enkeltinjektion. Yderligere injektion kan administreres 2 timer efter første injektion, på baggrund af individuel klinisk status; der bør ikke gives mere end 3 injektioner i løbet af en 24 timers periode. Den daglige dosis bør ikke overstige 30 mg for alle formuleringer. Børn og unge: Der er ingen erfaring med behandling af børn og unge under 18 år. Patienter med nedsat leverfunktion: Dosisjustering til patienter med mild til moderat leverinsufficiens er ikke påkrævet. Hos patienter med kraftig nedsat leverfunktion bør dosering administreres med forsigtighed. Ældre: Virkning af ABILIFY ved behandling af skizofreni hos patienter på 65 år eller derover er ikke undersøgt. På grund af den øgede følsomhed hos denne population, bør en lavere startdosis overvejes, såfremt kliniske faktorer taler for dette. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Ved antipsykotisk behandling kan der gå fra flere dage til nogle uger, før der ses bedring af patientens kliniske tilstand. Patienter skal monitoreres tæt gennem denne periode. Psykisk sygdom og humørforstyrrelser er forbundet med selvmordsadfærd, som i nogle tilfælde har været rapporteret kort efter opstart eller ændring af antipsykotisk behandling, inklusive behandling med aripiprazol. Høj risikopatienter bør overvåges tæt under antipsykotisk behandling. Aripiprazol bør anvendes med forsigtighed til patienter med kendt kardiovaskulær sygdom (anamnestisk myokardieinfarkt eller iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt eller ledningsforstyrrelser), cerebrovaskulær sygdom, tilstande som disponerer for hypotension (dehydrering, hypovolæmi og behandling med antihypertensiva) eller hypertension, accelereret såvel som malign. Hyppighed af QT forlængelse var i kliniske forsøg med aripiprazol sammenlignelig med placebo. Som med andre antipsykotika bør aripiprazol anvendes med forsigtighed til patienter med arvelig QT forlængelse. Tardiv dyskinesi: Hvis der fremkommer symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient, der behandles med ABILIFY, skal dosisreduktion eller afbrydelse overvejes. Neuroleptisk Malignt Syndrom (NMS): NMS er et potentielt fatalt symptomkompleks forbundet med antipsykotiske lægemidler. Hvis patienten udvikler symptomer på NMS, eller uforklarligt får høj feber uden andre kliniske manifestationer på NMS, skal alle antipsykotiske lægemidler, inklusive ABILIFY, seponeres. Krampeanfald: Aripiprazol skal anvendes med forsigtighed til patienter, der tidligere har haft kramper eller har sygdom forbundet med kramper. Ældre patienter med demensrelaterede psykoser: Stigning i dødsfald: I tre placebo kontrollerede forsøg med ældre patienter med psykose i forbindelse med Alzheimer sygdom sås øget risiko for dødsfald hos patienter behandlet med aripiprazol sammenlignet med placebo. Dødeligheden var 3,5% blandt aripiprazol behandlede patienter sammenlignet med 1,7% i placebogruppen. Cerebrovaskulære bivirkninger: Der er i de samme forsøg rapporteret cerebrovaskulære bivirkninger (fx apopleksi og transitorisk iskæmi (TIA)) samt dødsfald. Hyperglykæmi og diabetes mellitus: Patienter som behandles med antipsykotika, herunder ABILIFY, bør observeres for symptomer for hyperglykæmi, og patienter med diabetes mellitus, eller med risiko for at udvikle diabetes mellitus, bør monitoreres regelmæssigt med henblik på forværring i glukosekontrollen. Vægtstigning: Vægtstigning er almindeligt forekommede hos patienter med skizofreni og bipolar sygdom pga. samtidige sygdomme, anvendelse af antipsykotika der vides at forårsage vægtstigning og dårlig livsstil og kan medføre alvorlige komplikationer. Der er efter markedsføring indberettet vægtstigning hos patienter behandlet med ABILIFY. Dysfagi: øsofagusdysmotilitet og aspiration er forbundet med anvendelse af antipsykotika, inklusive ABILIFY. Aripiprazol og andre antipsykotika bør anvendes med forsigtighed hos patienter med risiko for aspirationspneumoni. Lactose: patienter med sjældne arvelige problemer i forbindelse med galaktoseintolerans, lappisk laktasemangel eller glukose galaktose malabsorption bør ikke anvende tabletterne. Phenylketonuri: Smeltetabletterne indeholder aspartam, som er kilde til phenylalanin og som kan være skadeligt for patienter med phenylketonuri. Intolerans: Patienter med sjældne, arvelige problemer med fructoseintolerans, glucosegalactose malabsorption eller sucrase isomaltaseinsufficiens bør ikke anvende denne orale opløsning. Den orale opløsning indeholder methylparahydroxybenzoat samt propylparahydroxy benzoat, som kan forårsage allergiske reaktioner (evt. forsinkede). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: På grund af den den 1 adrenerge receptroantagonisme, kan aripiprazol øge virkningen af visse antihypertensive midler. På baggrund af aripiprazols primære påvirkning af CNSpåvirkning, bør der udvises forsigtighed, når aripiprazol tages i kombination med alkohol eller andre CNS lægemidler med overlappende uønskede virkninger, som fx sedering. Der skal udvises forsigtighed, hvis aripiprazol administreres samtidig med lægemidler, der vides at forårsage QT forlængelse eller elektrolytforstyrrelser. Andre lægemidler, der kan påvirke optagelsen af ABILIFY: Ved afbrydelse af behandling med CYP2D6 eller 3A4 hæmmer, bør dosis af ABILIFY øges til niveauet inden start af den samtidige behandling. Dosis af ABILIFY bør fordobles ved samtidig administration af ABILIFY og carbamazepin. Andre potente CYP3A4 induktorer (fx rifampicin, rifabutin, fenytoin, fenobarbital, primidon, efavirenz, nevarapin og perikum) kan forventes at have lignende virkninger, og lignende dosisøgninger bør derfor anvendes. Ved seponering af potente CYP3A4 induktorer bør dosis af ABILIFY nedsættes til den anbefalede dosis. Graviditet og amning: Abilify bør ikke anvendes til gravide, medmindre de forventede fordele for kvinden klart opvejer den potentielle risiko for fostret. Patienter bør frarådes at amme under behandling med aripiprazol. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner: Som med andre antipsykotika, bør patienterne advares mod at betjene farlige maskiner og føre motorkøretøj indtil man er sikker på, hvordan aripiprazol påvirker patienten. Bivirkninger: Følgende bivirkninger optrådte hyppigere ( 1/100) end placebo eller blev identificeret som muligvis medicinsk relevante bivirkningsreaktioner: Almindelige (> 1/100, < 1/10): ekstrapyramidale forstyrrelser, akathisia, tremor, svimmelhed, søvnighed, sedering, hovedpine, sløret syn, tør mund (injektion), dyspepsi, opkastning, kvalme, obstipation, hypersekretion af spyt, træthed, rastløshed, søvnløshed, ængstelse. Ikke almindelige: (> 1/1.000, < 1/100): Takykardi, ortostatisk hypotension, depression. Andre fund: Bivirkninger, der vides at være forbundet med antipsykotisk behandling, og som også er rapporteret under behandling med ABILIFY, omfatter neuroleptisk malignt syndrom, tardiv dyskinesi, kramper, ekstrapyramidale symptomer, cerebrovaskulære bivirkninger og stigning i dødeligheden. Psykiske lidelser: Der har været rapporteret tilfælde af selvmordsforsøg, selvmordsforestillinger og gennemførte selvmord efter markedsføring. Bivirkninger efter markedsføring: Se det fuldstændige produktresumé. Overdosering: Håndtering af overdosering bør omfatte understøttende behandling, opretholdelse af frie luftveje, ilt og ventilering samt behandling af symptomerne. Muligheden for, at flere lægemidler kan være involveret bør overvejes. Kardiovaskulær overvågning bør derfor straks indledes og bør omfatte løbende elektrokardiografisk overvågning med henblik på eventuelle arytmier. Nøje medicinsk supervision og overvågning skal fortsætte indtil patienten er i bedring efter bekræftet eller mistænkt overdosis med aripiprazol. Medicinsk kul kan være effektivt i behandlingen af overdosering. Det er ikke sandsynligt at hæmodialyse kan anvendes til behandling af overdosering, da aripiprazol i udstrakt grad bindes til plasmaproteiner. Udlevering: B. Pakninger og ESP priser: 31. marts 2008: Tabletter: 5 mg. 14 stk: 628,50 kr., 28 stk: 1253,10 kr., 56 stk: 2487,80, 10 mg. 14 stk: 6 kr., 28 stk: 1253,10 kr., 56 stk: 2487,80 kr. 15 mg. 28 stk: 1253,10 kr., 56 stk: 2487,80 kr. 30 mg. 28 stk: 2127,65 kr., 56 stk: 4251,45 kr. Smeltetabletter: 10 mg. 28 stk: 1500,40 kr. 15 mg. 28 stk: 1500,40 kr. Oral opløsning 1 mg/ml: 150ml: 1341,50. Opløsning til injektion 7,5 mg/ml: 1 x 1,33 ml: 197,10. Se venligst dagsaktuelle priser på www. medicinpriser.dk. Tilskud: Generelt tilskud til alle formuleringer undtaget opløsning til injektion. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Otsuka Pharmaceutical Europe Ltd., Commonwealth House, 2 Chalkhill Road, Hammersmith, London W6 8DW, Storbritannien. Fuldstændigt produktresumé kan rekvireres hos den danske repræsentant: Bristol Myers Squibb, Lyngby Hovedgade 98, 2800 Kgs. Lyngby. 1) ABILIFY forkortet produktresumé.

4 Redaktionen Ansvarshavende redaktør Annoncer Lise Klingenberg Sygeplejerske / stud. Roskilde Universitet Psykiatrisk Center Rigshospitalet Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø. Tlf. arbejde / mobil klinge36@hotmail.com Webansvarlig Thorleif Rasmussen Konsulent Socialpsykiatrien i Frederikshavn Kom. Rådhus Allé Frederikshavn Tlf thra@frederikshavn.dk Samarbejde med specialuddannelsen Hanne Jakobsen Lektor, cand.cur. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Toldbodgade 12, 8800 Viborg tlf: haja@viauc.dk Boganmeldelser Anette Theis Afdelingssygeplejerske, Ældrepsykiatrisk team, Psykiatrisk center Gentofte Niels Andersens Vej 65, 4.sal 2900 Hellerup Tlf Anelar@geh.regionh.dk Nordisk samarbejde Charlotte Schmidt Sygeplejerske/Stud. Social kandidat Retspsykiatrisk afdeling E1 Mølleparkvej 10, Postbox Aalborg Tlf Nygaard_schmidt@hotmail.com Nyt redaktionsmedlem Marianne Sand MSA, Udviklingssygeplejerske på Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej Roskilde Tlf.: / mobil marianne.sand@shh.regionh.dk Bestyrelsen Formand Karin Johannesen Udviklingschef Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Glostrup Ndr. Ringvej Glostrup Tlf: , mobil: Kahojo01@glo.regionh.dk Næstformand Bente Pedersen Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Silkeborg Lokalpsykiatrisk Center Papirfabrikken Silkeborg Tlf: , mobil: bentepde@rm.dk Kasserer Kitte Hay Jørgensen Konsulent Afdeling S Århus Universitetshospital, Risskov Skovagervej Risskov Tlf: kirjoerg@rm.dk Repræsentant for Nordisk Samarbejde Claus Hansen Konstitueret centerchef Psykiatrisk Center Rigshospitalet Edel Sauntes Allé 10, 2100 København Ø. Tlf: , mobil: claus.hansen@rh.regionh.dk Sekretær Malene Mygind Specialuddan. Spl. og klinisk vejleder Psykiatrisk afdeling P1 Skallebækvej Haderslev Tlf: mygind@dsr-medlem.dk Bestyrelsesmedlem og ansvarlig for hjemmesiden Lene Berring Udviklingschef Psykiatrisk Center Sct. Hans Boserupvej Roskilde Tlf: lene.berring@shh.regionh.dk Bestyrelsesmedlem Lisbeth Vad Nielsen Sygeplejerske OPUS Århus Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf lisbvadn@rm.dk Suppleanter Suppleant Rie Andersen Forstander Søhuset Søndersøparken 9 E 8800 Viborg Tlf: ra1@viborg.dk Suppleant Michael Pedersen Udviklingschef, MPP Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Nordre Ringvej Glostrup Tlf: , mobil: micped01@glo.regionh.dk Teknik Layout Produktionsskolen Datariet Trykning Trekantens Lyntryk Annoncepriser Bagside 4 farver: kr ,- A 4 side: kr ,- ½ A 4 side: kr ,- Tillæg for farver: kr ,- Deadline for indlæg til næste blad er den 1. november 2009 Foreningens hjemmeside finder du på

5 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Leder: Specialuddannelsen i Af: Lene Berring, medlem af bestyrelsen Nu må de da snart fylde noget i landskabet, de specialuddannede psykiatriske sygeplejersker, der udklækkes år efter år, tre forskellige steder i landet. Jeg har netop været til afslutningsfest blandt 12 nyuddannede sygeplejersker med Specialuddannelsen i i region øst. Kendetegnende ved denne festlighed var, et møde med en gruppe af sygeplejersker, der på egen krop, ved hvad det vil sige, at kunne bære titlen: Specialuddannet rske. Et slidsomt år. En titel som egentlig burde beskyttes, således at man ved, at det kun er den gruppe af sygeplejersker, der har været igennem netop denne læreproces, der kan kalde sig sygeplejerske med Specialuddannelsen i. Indhold Tænk hvis patienter og borgere med psykiatriske problemstillinger, stillede krav om, at deres pleje var godkendt af en sygeplejerske med Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje. Ligesom man også forventer at psykologen og lægen har en specialistuddannelse. For en Psykiatrisk sygeplejerske er en sygeplejerske der har en omfattende viden om netop den psykiatriske sygepleje. En sygepleje som anvendes både i mødet med patienten, men også når sygeplejersken deltager i arbejdsgrupper og på den måde er med til at påvirke hele patientens pleje- og behandlingsforløb. En systematisk uddannelse der kvalificerer sygeplejersken til specielt at tage sig af mennesker med psykiatriske problemstillinger, en uddannelse der er beskrevet i både uddannelsesordninger og cirkulærer. Sådan er det ikke med alle uddannelse og titler inden for sygeplejen. I kraft af, at Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker er blevet medlem af DASYS, har vi fået en plads i DASYS s uddannelsesråd. I dette råd forsøger man, at skabe overblik over, udbrede kendskabet til og gøre opmærksom på nye uddannelsesmuligheder inden for sygepleje. Det er et broget stykke arbejde. Rundt om i landet er der etableret alverdens uddannelser og dermed følgende titler. Blot for at nævne nogle eksempler: vedligeholdelsesinstruktør, klinisk vejleder, miljøterapeut, medicinskabsansvarlig sygeplejerske, ernæringsansvarlig sygeplejerske, plejeplansansvarlig sygeplejerske osv. Nogle uddannelse er et diplommodul, andre uddannelser er sidemandsoplæring, nogle er mindre kurser og fælles for alle er at sammenligningsgrundlaget ikke er tilstede. Sammenligningsgrundlaget er til stede når man taler om en sygeplejerske med specialuddannelsen i, fordi uddannelsen er ens i hele landet. Alle sygeplejersker med denne titel har den samme teoretiske baggrund. En baggrund der i høj grad påvirker patienten fordi sygeplejersken er uddannet til at være i tæt kontakt med patienten. Alle opgaver har en klinisk problemstilling relateret til psykiatrisk sygepleje som omdrejningspunkt og på den måde bliver psykiatrisk sygepleje en naturligt og vigtigt bidrag i det samlede patientforløb. Jeg har mødt mange sygeplejersker med Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje i klinikken. De er super dygtige i relationen til patienten og de viser med alt tydelighed at de gør en forskel. fortsættes på næste side... Leder... 5 Valg til bestyrelsen... 6 Redaktionens hjørne... 7 Foreningerne har ordet: LAP fylder 10 år... 9 Oraklerne: Læring i Psykiatrien Psykiatri i Grønland ICN-Kongres Geronto-neuropsykiatrisk Klinik Esbjerg Livshistoriens betydning i arbejdet med gerontopsykiatriske patienter Målrettet sygepleje til patienter med depression Boganmeldselse: Angst Få udvidet dit fagbibliotek... 34

6 Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker bidrog da uddannelsen blev etableret. Nu her år efter fylder sygeplejerskerne med denne uddannelse i landskabet. Vi ser det i artikler her i bladet, vi møder dem på alle mulige forskellige afsnit. Fordelen ved netop denne uddannelse i forhold til mere teoretiske uddannelser som diplomstudier, masteruddannelser og kandidatuddannelser er at Specialuddannelsen samler al sygeplejefaglig viden relateret til, den er både en praktisk uddannelse og en teoretisk uddannelse og hensigten er at sygeplejersken skal forsætte sit virke i klinikken, tæt på patienten. Bestyrelsen i Fagligt Selskab håber at sygeplejersker forsætter med at søge specialuddannelsen, vi håber at arbejdsgivere forsat vil give deres økonomiske støtte til uddannelsen og vi håber at alle patienter med psykiatriske problemstillinger får vurderet og kvalificeret den planlagte sygepleje af en Sygeplejerske med Specialuddannelsen i Psykiatrisk Sygepleje. Nyt fra bestyrelsen Valg til bestyrelsen 2009 Der skal vælges 3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter Kandidater til bestyrelsesvalg: Jette Christiansen Lene Berring Malene Mygind Rie Andersen Michael Pedersen På hjemmesiden kan du læse kandidaternes præsentation. Navn på kandidat: Medlemsnr. i DSR: Hvert medlem har én stemme! Indsendes til: Bente Pedersen Julsøvej Silkeborg eller Navn på kandidat og Medlemsnummer oplyses i en mail med overskriften Valg til bestyrelse til: bente190@mail.tele. dk. Din stemme skal være os i hænde senest den

7 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Redaktionens hjørne Af: Hanne Jakobsen på vegne af redaktionen Overskriften på dette indlæg kan siges at være uddannelsesnyt, et emne der bliver ekstra fokus på i efteråret 2009, idet kliniske psykiatriske uddannelsessteder for første gang får sygeplejestuderende ud i modul 8 efter 2008-uddannelsen. Derudover vil dette indlæg indeholde en kort orientering om et pilotprojekt kaldet Væksthus for udvikling af psykiatriske sygepleje samt information om psykiatrisommerskolen i Risskov. I januar 2008 fik vi en ny sygeplejerskeuddannelse som er modul opdelt. Den psykiatriske klinik er placeret i modul 8. I det område jeg repræsenterer, har den nye uddannelse affødt en del planlægning og justeringer mest i forhold til organiseringen af den kliniske uddannelse i psykiatrien, men også i forhold til indholdet. Efter min opfattelse stiller den nye uddannelse meget større krav til de kliniske vejlederes faglige og pædagogiske kompetencer samt til de studerendes ansvar for egen læring. Fagspecifikke fag som pædagogik, psykologi og kommunikation har fået kliniske ECTS-point og det må indebære, at den undervisning som tidligere foregik på skolen som holdundervisning nu bliver lagt ud på det enkelte kliniske undervisningssted. Tidligere har det primært været sygeplejefaget der havde kliniske ECTS-point, men når man flytter teoretiske ECTSpoint til kliniske ECTS-point er forventningen, at den kliniske vejleders specifikke viden om disse fag øges, således at hun kan varetage planlægning og afvikling af undervisningen inden for disse fag. Det kunne være rigtig spændende at få indlæg fra bladets læsere om, hvordan disse nye krav er blevet håndteret. Det er vanskeligt at rekruttere sygeplejersker til psykiatrien, og det er vanskeligt at rekruttere sygeplejersker med tilstrækkelige akademiske kvalifikationer til forskning og udviklingsarbejde i psykiatrien. I Psykiatrisk Sygepleje (juni 2008) beskrives et projektarbejde mellem Niels Buus og Sygeplejeskolen i Randers. Blandt andet på baggrund af denne artikel igangsatte man i foråret 2009 et 2-årigt pilotprojekt Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje ved sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. Et væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje er tænkt som et værdifuldt forum, der kan bidrage til at styrke den faglige udvikling indenfor dette felt samt styrke sammenhængen mellem den kliniske og den teoretiske del af uddannelsen. Deltagelse i projektet giver sygeplejestuderende mulighed for at arbejde med aktuelle eller potentielle problemstillinger fra klinikken i deres bachelorprojekt. Desuden giver væksthuset sygeplejestuderende samt kliniske og teoretiske undervisere med interesse for psykiatrien mulighed for at indgå i et samarbejde, hvor udvikling opstår gennem gensidig inspiration og engagement. Hensigten med væksthuset er at skabe interesse for psykiatrien med henblik på at fremme rekruttering til den psykiatriske sygepleje, udvikle de studerendes kompetencer til at studere kliniske problemstillinger i empiriske studier samt skabe større bånd mellem psykiatrien og de studerende på de regionale uddannelsesinstitutioner. Den Psykiatriske Sommerskole for Sygeplejestuderende i Region Midtjyllands sygeplejerskeuddannelser har til hensigt at give deltagerne inspiration, viden og et værdifuldt samvær med andre unge med interesse for psykiatrien. Sommerskolen anses som en prækvalifikation til bacheloropgaven og målet er dels at præsentere den psykiatriske sygepleje som kerneområde og dels at præsentere karrieremuligheder specifikt for psykiatrien med henblik på at rekruttere kommende sygeplejerske til psykiatrien. Programmet indeholder bl.a. oplæg fra psykolog Henning Jordet, overlæge Morten Kjølbye og Karin Dyhr om personlighedsforstyrrelser samt chefpsykolog Nicole Rosenberg om OCD og spiseforstyrrelser. Redaktionens hjørne 7

8 Redaktionens hjørne Ud over foredragene er der også planlagt café/dialoggrupper et forum som udgør en væsentlig del af de studerendes socialisering med hinanden og de 6 mentorer som deltager de 3 dage sommerskolen varer. Café/ Præsentation af nyt redaktionsmedlem: Marianne Sand Nyt Redaktionsmedlem: Marianne sand dialoggrupper giver bl.a. mulighed for at udveksle idéer med hinanden vedrørende kommende bachelorprojekter. Sct. Hans, Afd. R6. Her er udfordringen den samme at udvikle et arbejdsmiljø i samarbejde med personalet og et terapeutisk miljø i samarbejde med patienterne hvor de faglige, sociale og personlige kompetencer udvikles. Jeg har 20 års erfaring i psykiatrisk sygepleje. En erfaring jeg har erhvervet i såvel hospitalspsykiatri som i socialpsykiatrien. Det meste af min erfaring har jeg fra psykiatrien i det gamle Ringkøbing amt, men for 4 år siden flyttede jeg til København. Terapeutiske læringsmiljøer i psykiatrien er det, jeg er optaget af. Især det mellemmenneskelige felt som opstår mellem patient og personale. Her er et udviklings potentiale af uanede dimensioner for patienten og for de metoder vi som personale skal optimere. Jeg har i mit arbejde med den psykiatriske sygepleje været optaget af læring på mange niveauer og ud fra mange forskellige positioner. Fra 1997 til 2007 var jeg ansat på cafe Utopia i Holstebro en arbejdsplads for sindslidende. Det blev for mig et laboratorium i gangbar praksis i udviklingen af et arbejdsmiljø hvor den sindslidende kunne udvikle sine faglige sociale og personlige kompetencer. Samtidig med Cafeen blev en økonomisk rentabel virksomhed. Siden feb har jeg været ansat i retspsykiatrien på Derudover underviser jeg, holder oplæg på konferencer og temadage når lejligheden byder sig. Oftest om udvikling af læringsmiljøer eller terapeutiske miljøer. Undervisning er for mig en måde at komme i dialog med engagerede og dygtige kollegaer. En platform for erfaringsudveksling. At blive medlem af redaktionsgruppen er endnu en måde at komme i dialog med andre engagerede omkring mit fag. Tekniske retningslinier for artikler til bladet Artikler sendes til ansvarshavende redaktør Lise Klingenberg på klinge36@hotmail.com. Alle artikler skal skrives i Word format, skrifttype Times New Roman, størrelse 12. Artiklen må fylde max fire A4 sider. Der skal vedhæftes billede af forfatter til artiklen. Navn, stilling og arbejdsplads skrives øverst i artiklen. Forfatteren er meget velkommen til at vedhæfte andre billeder og illustrationer til artiklen. Anonyme indlæg optages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler efter aftale med forfatteren. Det forventes at forfatter selv læser korrektur på sin artikel. Redaktionen er ikke ansvarlig for stavefejl m.v.

9 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Foreningerne har ordet: SIND Bedre Psykiatri LAP LAP er 10 år og ønsker stadig at udfordre psykiatrien Af: Steen Moestrup, medlem af LAPs landsledelse. I 1999 blev LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere) stiftet på et landsmøde i Svendborg. Dermed fik Danmark en landsorganisation udelukkende bestående af psykiatribrugere. En organisering som på mange måder har vist det danske samfund, at der kan gøres mange ting for psykisk syge, så de ender med at blive til raske mennesker, der deltager i samfundslivet på lige fod med andre. Det handler om, ikke at gøre personen til et offer en patient der skal behandles men til et helt menneske, som måske har særlige behov. Behov for hjælp eller støtte i nogle dele af samfundslivet, men som ikke skal pakkes ind i vat, ikke skal fyldes med bedøvende mediciner. Personer som med den rigtige recoveryproces, kan genfinde sig selv eller finde kernen i sine problemer og en balance i forhold til samfundet, der er holdbart i længden. LAP har vist sin berettelse og deltaget i mange spændende projekter til udvikling af det psykosociale handicap-begreb og en konstruktiv behandling eller rettere samspil med de syge. Det handler jo ofte om, at finde samspillet og i samarbejdets ånd, finde kernen i problemet og få den til at være en del af personens resurser i stedet for, at det er en kerne af problemer, der står i vejen for livet. Projektet om fælles værdier og sprog i psykiatrien er et mægtig godt eksempel på, hvad der skal til og hvor vigtigt, det er at involvere brugerne i processen. Desværre er netop dette projekt også et typisk eksempel på projekter, som egentlig viser sig at være ret gode, men desværre kræver noget økonomi på kort sigt. Hvorfor det ender på en hylde i et arkiv, som ingen p.t. kan genfinde, grundet sammenlægninger og ny opdelinger af ministerier. Derfor ender dette projekt også med at vise LAP s berettigelse som uvildig interesse organisation, som kan gribe fat i de rigtige myndigheder og minde dem om, at de skal huske at få sagerne frem fra arkivet og sat i værk. LAP er både en upolitisk interesseorganisering, der interessere sig for politikken på Christiansborg og andre steder i samfundet, og en organisation der laver sociale arrangementer for sine medlemmer. Netop nu er vi lige kommet hjem fra en forrygende sommerlejrer, både med besøg af politiker og presse. Her blev underholdning og samvær til socialmedicin. LAP giver psykiatribrugerne lejlighed til at træde i fokus og spille åbent frem med kortene om hvad der er brug for. Og vi prøver at gøre det klart, at vi mennesker er forskellige og har forskellige behov i vores recovery processer. Der findes ikke en løsning til os alle, men vi har 9

10 forskellige behov på forskellige stadier i vores udvikling. Det er alene et ret vidt redskab, at bruge sproget hensigtsmæssigt og på en måde, så der opnås fælles forståelse og gensidig respekt for hinanden. Både en fælles forståelse af værdier og ord, men så sandelig også en gensidig respekt for, at vores ønsker og planer for vores recovery er meget individuelt, og ikke kan findes som kasseløsninger i byggemarkedet. LAP ønsker og kræver, at den kommende lovrevision af hele psykiatriområdet og i særdeleshed tvang og behandlings området, ændres kraftigt og tager højde for, at Danmark har tiltrådt konventionen om handicappede og deres rettigheder. Efter vores og FN kommissærernes opfattelse bliver det forbudt at spærre folk inde på behandlingsindikation eller p.g.a. sygdom. Dermed falder hele grundlaget for særloven om tvang fra hinanden. Hvis Danmark altså vælger, at leve op til det man har skrevet under på. Vi håber i samme omgang, at kunne komme det stigende antal sager mod patienter i behandlingssituationer til livs. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at disse voldssager, som i stigende omfang danner grundlag for behandlingsdomme og administrativ udstedelse af farlighedsdekret, finder sted. Patienterne er i en behandlingssituation og ofte påvirket af medicin eller tvangsindgreb. Det forlyder, at et stigende antal sager sker, når patienter i bælte kaster bækkenet efter personalet. I sagen om Abdulle på Sikringen, er det kommet frem i offentligheden, at man på Sikringen åbent taler om, at bæltefiksering anvendes som en del af behandlingen, selvom dette ifølge dansk lov ikke er tilladt. Det handler for os også om, at i behandlingssituationen, er patienten ofte alene med en gruppe behandlere og behandlerne kan benytte deres styrke til at tryne patienten. Eller det kan være en del af forsøget med behandlingen, at tryne patienten. Visse patienter bliver aggressive på visse mediciner. Dermed kan et mislykket behandlingstilbud blive til en dom. Dette er ikke hensigtsmæssigt eller intentionen i dansk lov praksis. Tillige er der store problemer med at føre vidner, idet det ofte er kollegaer eller medpatienter, som selv er bange for at blive trynet af personalet. Dermed kan der faktisk ikke findes uvildige vidner. I øvrigt er det jo en kendt sag, at diverse mediciner virke sløvende eller direkte hjerne-forandrende og det er jo en kendt sag, at lægerne ofte forsøger sig frem, fordi de ikke ved, hvordan medicinerne virker på netop denne patient. Vil I som personale fortsat dagligt stå model til dette? I sidste ende er det jo Jeres etik og samvittighed det handler om. 10

11

12 Læring i Psykiatrien : Udvikling af læringsmiljø i Psykiatrien, læremuligheder, kompetenceudvikling og innovation Af: Bolette Holck, udviklingssygeplejerske, Psykiatrisk Center Rigshospitalet. Stort, næsten landsdækkende, aktionsforskningsprojekt: Psykiatrisk Center Rigshospitalet er et af flere psykiatriske centre/afdelinger der samarbejder med Nationalt Center for Kompetenceudvikling, under Danmarks Pædagogiske Universitet om et 3-årigt aktionsforskningsprojekt. Fokus for projektet er udvikling af de kliniske vejlederes kompetence med henblik på, at optimere sygeplejestuderendes læring i Klinisk Psykiatrisk Uddannelse. Baggrund: Sygeplejerske Linda Kragelund har i sin Ph.D. afhandling Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderende og deres læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri (1), påvist at der er en lang række læremuligheder i Klinisk Psykiatrisk Uddannelse, der ikke udnyttes optimalt. Projektet her bygger på denne Ph.D. afhandling. Linda Kragelund peger på, at der ligger mange uudnyttede læremuligheder, der ikke ses, fordi de ifølge hendes udviklede kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser, ligger i et felt, hvor hverken den studerende eller vejlederen er bevidst om, at den studerende bevæger sig ud i hverdagssituationer, der er ikke-rutine, og som derfor indeholder læringsmuligheder. Deltagere: Linda Kragelund er projektleder, desuden deltager 17 udviklingssygeplejersker/uddannelsesansvarlige sygeplejersker og knap 100 kliniske vejledere. Projektet omfatter desuden 2 hold sygeplejestuderende med minimum 250 studerende. Organisering: Projektet er organiseret med en projektleder, en projektstyregruppe, der består af projektleder og udviklingssygeplejersker/uddannelsesansvarlige sygeplejersker og lokale projektgrupper med deltagelse af kliniske vejledere og hvor projektstyregruppens medlem er lokal projektleder. Der er blevet afholdt et landsdækkende arbejdsseminar, et arbejdsseminar for henholdsvis øst og vest Danmark, en række styregruppemøder og møder i de lokale projektgrupper. Metoder: Der benyttes i projektet flere forskellige metoder til dataindsamling. Det drejer sig om to fokusgruppeinterviews med samtlige kliniske vejledere, de kliniske vejledere skal skrive logbog i de to perioder, hvor de har sygeplejestuderende og de kliniske vejledere skal gensidigt observere hinandens vejledningspraksis på begge hold studerende. Referenceramme: Peter Jarvis er den læringsteoretiker, der bruges som referenceramme. Peter Jarvis mener at særligt ikke-rutine situationer, dvs. situationer hvor der opstår disharmoni eller splittelse mellem den studerendes biografi og den sociale situation hun står i, udgør en særlig mulighed for at tilegne sig læring. Kvaliteten og udnyttelsen af læringssituationen er afhængig af, i hvilken grad den gøres til genstand for refleksion. En stor del af projektet går ud på at implementere den kategoriseringsmodel for læring, som Linda Kragelund har udviklet og hvor fokus er på at gøre læresituationer, der er ubevidste, enten for den studerende, vejleder eller begge, bevidste.de ubevidste læresituationer, der særligt er fokus på i projektet er såkaldte pseudohverdagslivs aktiviteter. Det er aktiviteter, der minder om det vi alle sammen gør i en almindelig hverdag fx personlig hygiejne, fødeindtagelse, hente cigaretter. Det er 12

13 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang aktiviteter, der fylder meget på et miljøterapeutisk afsnit indenfor psykiatrien og som bliver til noget særligt, fordi mennesker med psykiske lidelser indgår i dem. Det viser sig også, at det er aktiviteter, der er defineret af en lang række uskrevne regler, som vejlederne i en vis udstrækning ikke er opmærksomme på. Det fokus der er på uddannelsen til sygeplejerske, der er gældende for projektet omfatter både en udvikling af evnen til at udføre psykiatrisk sygepleje og evnen til at være psykiatrisk sygepleje. Det første skal ses som en udvikling af faglig professionalisme, mens det andet handler om professionel socialisering. Målene for projektet er: At et evidensbaseret lærings- og undervisningsredskab en kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser er blevet implementeret i klinisk psykiatrisk uddannelse af sygeplejestuderende At begreber i kategoriseringsmodellen er blevet præciseret og videreudviklet, og at der evt. er blevet udviklet nye begreber til beskrivelse af studerendes læreprocesser under klinisk uddannelse at der er blevet udviklet et fagsprog som kliniske vejledere og sygeplejestuderende kan bruge i det daglige arbejde/ kliniske uddannelse At der er udviklet viden om, hvilke kompetencer kliniske vejledere må have for at de kan identificere kollektivt ikke-bevidste læreprocesser og udnytte dem i uddannelse af sygeplejestuderende, samt at de kliniske vejledere har udviklet sådanne kompetencer At læringsmiljøet på arbejdspladser/uddannelsessteder, der deltager i forskningen, er blevet udviklet At sygeplejestuderendes læring under klinisk uddannelse i psykiatri er optimeret, da uudnyttede læremuligheder er taget i brug At kliniske vejledere fastholdes i arbejdet, fordi de via projektet opnår større arbejdsglæde og føler sig bedre rustet til opgaven som vejledere At sygeplejestuderende fastholdes i sygeplejerskeuddannelsen Du kan læse meget mere på projektets hjemmeside på Du er også velkommen til at henvende dig til Bolette Holck, der er medlem af projektstyregruppen og ansat som udviklingssygeplejerske på Psykiatrisk Center Rigshospitalet. bolette.holck@rh.regionh.dk Referencer: 1. Kragelund, Linda (2006) Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje En kvalitativ undersøgelse af sygeplejestuderende og deres læreprocesser under klinisk uddannelse i psykiatri. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. 2. Kragelund, Linda (2007) Kategoriseringsmodel for sygeplejestuderendes læreprocesser et arbejdsredskab for studerende og deres kliniske vejledere. København: Forskningsprogrammet Kompetenceudvikling i et livslangt perspektiv, under Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus universitet og Psykiatrien i region Sjælland. 3. Kragelund, Linda (2008) Projektbeskrivelse for aktionsforskningsprojektet Udvikling af læringsmiljø i psykiatrien Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 13

14 Psykiatri i Grønland Af: Ulrik Gad Andresen ledende oversygeplejerske Siden begyndelsen i 1971, hvor psykiatri blev etableret som selvstændigt speciale i Grønland, er der sket en markant udvikling, både i forhold til pleje og behandlingsmæssige tilbud til sindslidende, og i forhold til den måde psykiatrien i Grønland er organiseret på. Sundhedsvæsenet i Grønland er overordnet struktureret i områder; Psykiatrisk Område, Medicinsk Område og Kirurgisk Område. Ansvaret for al psykiatrisk behandling og pleje i Grønland er placeret i områdeledelsen i Psykiatrisk Område ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, som udgøres af den ledende overlæge og den ledende oversygeplejerske. Psykiatrisk Område omfatter en åben sengeafdeling med et skærmet afsnit, ergoterapi, fysioterapi samt distriktspsykiatrien i Nuuk. Hertil kommer en landsdækkende funktion i forhold til den behandling og pleje, der ydes af en lang række medarbejdere i kystområderne i resten af Grønland. Endvidere foregår der, i relation til børnepsykiatri, et samarbejde med Bispebjerg Hospital i København, ligesom der rådes over 18 sengepladser på Psykiatrisk Hospital i Risskov, Retspsykiatrisk Afdeling, til en del af de mest komplicerede grønlandske retspsykiatriske patienter. Psykiatrisk Områdes læger, psykologer og socialrådgivere yder endvidere konsulentbistand til Politiet, Retsvæsenet, Kriminalforsorgen, Socialvæsenet og visse uddannelsesinstitutioner. Der ydes tillige fast læge og plejefaglig konsulentbistand til flere landsdækkende sociale døgninstitutioner beliggende i Nuuk, med socialpædagogisk optræning og tilbud til psykiatriske patienter samt til adskillige bo-enheder for psykiatriske patienter. Behandlingsforståelsen i den grønlandske psykiatri tager udgangspunkt i den grønlandske kultur, og i den biopsyko-sociale forståelsesmodel, hvor samspillet mellem individets disposition, psykiske og sociale opvækstvilkår samt aktuelle livsvilkår indgår i en gensidig interaktion, som resulterer i den aktuelle psykiske lidelse. På baggrund af denne forståelsesmodel foregår det psykiatriske arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde imellem områdets 10 forskellige faggrupper, og i alt knap 50 medarbejdere i Nuuk. Psykiatrien i Grønland befinder sig i en stadig og hastig udvikling, og den nærmeste fremtid byder på mange spændende udfordringer, herunder fortsat rekruttering af dygtige og kompetente medarbejdere på alle niveauer, hjemtagning af børnepsykiatri og retspsykiatri, yderligere udvikling og implementering af telepsykiatri og specialistbesøg på kystrejser, udbygning af den opsøgende og forebyggende social-psykiatriske indsats i distriktspsykiatrien, fortsat bearbejdning af registrering, dokumentation og kvalitetssikring af alle ydelser i området, udvikling af nye ergoterapeutiske og fysioterapeutiske tilbud til vores patienter samt fortsat udvikling af nye uddannelsestilbud til medarbejderne i Psykiatrisk Område. Sidstnævnte har allerede udmøntet sig i en helt ny, og 5 måneder lang overbygningsuddannelse til social og sundhedsassistenter beskæftiget i psykiatrien, som vil blive iværksat i begyndelsen af Afslutningsvis vil jeg byde alle interesserede sygeplejersker hjertelig velkommen til dette aldeles storslåede land, med dets enestående inuitkultur, og dets fantastiske dyreliv og natur: Kalaallit Nunaanut Tikilluarit Velkommen til Grønland! 14

15 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Psykiatrisk afdeling A1: En afdeling på vej Af: Afdelingssygeplejerske Olav Øfverlind Pedersen (MCN) Adgangen til Psykiatrisk afdeling A1 foregår via lægegangen, der er lys, imødekommende og på hvis vægge der hænger flere eksempler på grønlandsk kunst og kultur. Intet fortæller dig, at du er på vej mod den eneste åbne psykiatriske afdeling på Grønland. Det psykiatriske speciale blev i 1971 skilt ud fra det herværende medicinske område og i 1980 fik psykiatrien på Grønland egne fysiske rammer. Derfor må psykiatrien på Grønland betegnes som et ungt speciale, et speciale der er i vedvarende, kvalitativ og konstruktiv udvikling. Afdeling A1 er normeret til 12 sengepladser, ud af hvilke 2 sengepladser og 1 akut seng er afsat til et integreret skærmet afsnit. Det skærmede afsnit betyder, at vi på afdelingen har mulighed for, at skærme urolige og selvmordstruede patienter. Der ud over har afdelingen plads til 7 dagpatienter og flere ambulante patientforløb. Afdelingens optageområde er hele Grønland, hvorfor der er et forholdsvist stort patientflow. Afdelingen er normeret til 22 personaler fordelt over sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og socialpædagoger. Der er ligeledes til psykiatrisk område tilknyttet 4 psykiatriske overlæger og 2 reservelæger, 4 psykologer, 2 socialrådgiver og en tolk. Denne tværfaglige sammensætning af personalegruppen betyder, at vi på afdelingen kan tilbyde en omfattende kvalitetssikret helhedspleje og behandling af patienterne. Samarbejdet betyder, at vi på afdelingen minimerer brugen af tvang og lange fikseringer. I det daglige samarbejder afdelingen med distriktspsykiatrien i hele kystområdet og samarbejder ligeledes med retspsykiatrisk afdeling R3 på Risskov ved Århus, der varetager indlæggelserne af domsanbragte grønlandske patienter og patienter til mentalobservation under indlæggelse. Afdeling A1 undergår for tiden en rivende sygeplejefaglig udvikling. En udvikling der understøttes af, at der efter år uden nu forefindes en fastansat sygeplejefaglig ledelse og en stabil og engageret personalegruppe. Målet er, at kunne behandle alle patienter der henvender sig med psykiatriske lidelser i deres nærområde, ud fra miljøterapeutiske principper og et velfungerende kontaktpersonsystem, der er baseret på den nyeste lægefaglige og sygeplejefaglige viden og erfaringer. I 2012 påbegyndes byggeriet af en ny psykiatrisk afdeling, rammer der følger de sidste nye anbefalinger, men som et ekstra plus, får afdelingen udsigt ud over Nuuk fjord og gode muligheder for at se hvaler og nyde årstidernes skiften på Grønland. Der er for tiden vakante sygeplejerske stillinger på afdelingen, stillinger der vil give den enkelte sygeplejerske muligheden for, at deltage aktivt i opretholdelsen og udviklingen af en kvalitetssikret psykiatrisk sygepleje og behandling i det grønlandske sundhedssystem. 15

16 Fra Psykiatrisk Hjemmesygepleje til Distriktspsykiatri Af: Anne Grethe Holmgaard Ledende sygeplejerske i Distriktspsykiatrien, Cand. Cur. Hjemmesygeplejen i det Grønlandske Sundhedsvæsen startede som en forsøgsordning, i Qaqortoq, i Sydgrønland i perioden På baggrund af erfaringerne derfra, hvor man for første gang inddrog omsorgen for den psykiatriske patient i Hjemmesygeplejen, blev, i 1980, den ordinære Hjemmesygepleje permanent integreret i det Grønlandske Sundhedsvæsen og den Psykiatriske Hjemmesygepleje etableret ved Psykiatrisk Sengeafdeling, Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.. Indtil 2003 har den Psykiatriske Hjemmesygepleje været placeret, først med udgangspunkt i Psykiatrisk Sengeafdeling senere i lokaler ved, men udenfor Psykiatrisk Sengeafdeling og fra 2003 i egne lokaler, i eget hus i Nuuk by. I var den Psykiatriske Hjemmesygepleje midlertidig placeret i Hotel Nuuk, i Nuuk midtby for derefter igen fra 2008 og indtil videre at befinde sig i egne lokaler, eget hus, i Nuuk. Den Psykiatriske Hjemmesygepleje startede med én psykiatrisk hjemmesygeplejerske og én sundhedsmedhjælper, som senere blev udvidet med sygeplejerske og sundhedsmedhjælper. I forbindelse med udflytningen af den psykiatriske hjemmesygepleje til lokaler udenfor psykiatrisk sengeafdeling, Dronning Ingrids Hospital, blev det tværfaglige distriktspsykiatriske team gradvis etableret og Psykiatrisk Hjemmesygepleje erstattet af Distriktspsykiatri med den udvidelse af opgaver og tilbud, som knytter sig til den almindelige forståelse af en Distriktspsykiatrisk ordning. patienter de pågældende steder i et samarbejde med distriktslæger, psykiater, psykolog og andet personale ved Psykiatrisk Afdeling i Nuuk. Ofte påtager de samme medarbejdere sig samtidig somatiske som sundhedsplejemæssige opgaver. De nævnte medarbejdere kan være sygeplejersker, sundhedsassistenter, sundhedsmedhjælpere og kan i nogle tilfælde være en ufaglært, men oplært medarbejder. I dag er der ved distriktspsykiatrien i Nuuk ansat 3 sundhedsassistenter, 1 sygeplejerske og en ledende sygeplejerske. Derudover er der tilknyttet psykiater, socialrådgiver, psykolog, fysioterapeut og ergoterapeut i et tæt samarbejde med den psykiatriske sengeafdelings personale og ergoterapiens personale, som alle er pædagoger med lang psykiatrisk erfaring. Alle medarbejdere i Distriktspsykiatrien, deres faglige kvalifikationer taget i betragtning, har, udover den behandlings- og omsorgsmæssige opgave en omfattende sundhedspædagogisk opgave i form af oplysning, undervisning, rådgivning, vejledning og supervision i forhold til patienter, pårørende, familier og alle samarbedspartnere. Derudover har Distriktspsykiatriens medarbejdere en klinisk uddannelsesforpligtelse overfor sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. I løbet af 2010 vil denne forpligtelse også omfatte et netop planlagt og nyt efteruddannelsesforløb for den uddannede sundhedsassistent i et Psykiatrispecialmodul over 5. måneder. Den ledende sygeplejerske i Distriktspsykiatrien i Nuuk vil fremover skulle tage aktivt del i et landsdækkende udviklingstiltag i psykiatrien og stillingen som leder i Distriktspsykiatrien vil ligeledes fremover komme til at omfatte kontakt til alle psykiatrimedarbejdere på kysten. Udover medarbejdere ved Distriktspsykiatrien i Nuuk er der ansat én distriktspsykiatrisk medarbejder ved hvert Distriktssygehus i byerne på kysten i Grønland. Disse medarbejdere varetager kontakten til de psykiatriske Distriktspsykiatriens målgruppe er den svært og langvarigt psykisk syge patient, som er hjemmeboende, boende i bofællesskaber, boenheder og i to landsdækkende socialpsykiatriske institutioner i Nuuk, Aaqa og Aja. 16

17 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Dr. Ingrids Hospital (sommer) Dr. Ingrids Hospital (vinter) Distriktspsykiatriens medarbejdere har løbende kontakt med imellem psykiatriske patienter, hvoraf imellem er retspsykiatriske patienter. Det er alle patienter, som kræver en meget tæt, kontinuerlig, opfølgende og ofte opsøgende kontakt fra distriktspsykiatriens medarbejdere i et omfattende samarbejde med personale fra de nævnte institutioner, bofællesskaber, boenheder, Kriminalforsorgen, Anstalt for Domsfældte, Kommuneqarfik Sermersooq s (tidligere Nuuk Kommune) sagsbehandlere, aktivitets- og væresteder, støttepersoner, psykiatrisk sengeafdelings personale ikke mindst den psykiatriske patients familie og nærmeste netværk. Den grønlandske Psykiatri s og hermed også Distriktspsykiatrien s intentioner og formulerede målsætninger, sådan som de er beskrevet i Redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland (Direktoratet for Sundhed og Forskning, 1998), tager udgangspunkt i den distriktspsykiatriske organisationstænkning med den hensigt, at der skal tilbydes en psykiatrisk behandlingsindsats, der udover at tage sigte på symptombehandling også sigter mod øget livskvalitet for den enkelte patient, og som indbefatter større personlig integritet med indsigt i og større ansvarlighed for eget liv. Det er intentioner og målsætninger, som er sammenlignelige med distriktspsykiatrier i Danmark, Europa og Amerika. Det er på samme tid intentioner og målsætninger, som, i Grønland, bærer i sig store dilemmaer, meget store faglige udfordringer men også et meget stort udviklingspotentiale- og perspektiv. Væsentligt for at det distriktspsykiatriske behandlingstilbud kan lykkes, at den psykiatriske patient udvikler sine ressourcer og kan leve et så selvstændigt liv som muligt, er at der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer, tilstrækkelige psykiatrifaglige kompetencer i medarbejdergruppen, lav personaleudskiftning, altså kontinuitet og sammenhæng i forhold til patient og behandlerkontakt, behandlingen sammenholdt med et tilstrækkeligt differentieret socialt og socialpsykiatrisk tilbud indenfor bolig, beskæftigelse, hverdagsaktiviteter, personlig støtte, pleje og omsorg ved et veluddannet personale. Uddannelse og videreuddannelse af personale på alle niveauer i hele distriktspsykiatriens samarbejdsfelt er et af hovedomdrejningspunkterne for at kunne indfri distriktspsykiatriens intentioner og målsætninger. Det er i realiseringen af Psykiatriens, Distriktspsykiatriens intentioner og målsætninger, at de store dilemmaer, meget store faglige udfordringer, men også udviklingspotentialet og udviklingsperspektivet ligger. Som medarbejder, som leder i Distriktspsykiatrien har det været en meget stor og krævende såvel personlig som faglig udfordring at have været deltagende i realisering af Distriktspsykiatriens intentioner og målsætninger. Det har samtidig været så meget mere givende og lærerigt, en erfaring, som jeg ikke ville have ønsket at være foruden, og som jeg altid vil være taknemmelig for at have haft. En erfaring som oven i købet er fået i et så stort, så storslået, så smukt og dragende et land, landskab og samfund som det grønlandske ikke mindst i et samarbejde med et stærkt og dejligt folk! 17

18 ICN-Kongres 2009 Leading Change Building Healthier Nations med de psykiatriske briller på! Af: Oversygeplejerske, Ph.d. studerende, Jesper Bak, Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Sct. Hans. jesper. Det internationale råd for sygeplejersker, International Council of Nurses, afholdt sin 24. kongres fra den 27. juni til den 4. juli 2009 i Durban, Sydafrika under titlen Leading Change Building Healtier Nations. Fra Psykiatrisk Center Sct. Hans tog vi tre af sted, Margit Asser, Kirsten Haahr og undertegnede. Efter en døgns forsinkelse nåede vi lige åbningsceremonien. En storslået begivenhed hvor glæden fra de over syngende og dansene afrikanske deltagere ikke kunne undgå at smitte af på tre trætte danske rejsende. Efter en tiltrængt nats søvn startede kongressen for alvor i Durbans kongres center. Der var over sygeplejersker samlet fra over 100 forskellige lande, det skabte et spændende miks af kultur, sprog og virkelighed. Fra Danmark deltog 250 sygeplejersker, der med deres røde T-shirts og 120 faglige præsentationer, alligevel satte sit præg på kongressen på trods af vores lands liden størrelse rigtigt flot. Jeg tror jeg talte ca. 16 sygeplejersker fra det psykiatriske område, ikke så mange i forhold til antallet af sygeplejersker der arbejder i det psykiatriske felt. Der har været og kommer en del artikler i Sygeplejersken omhandlende kongressen, så jeg vil koncentrere mig om det psykiatriske område. Der var to oplæg og to postere fra Danmark: Retention of psychiatric nurses, af Gitte Standly Henriksen og A. Dall. Oplægget handlede om udfordringen ved fastholdelse og rekruttering indenfor det psykiatriske område (C.680.D). Interdisciplinary effort towards suicide atemted children and teenagers hospitalized in a paediatricward, af Ann Heuschkel. Oplægget handlede om selvmordsforebyggelse blandt unge under 16 år (C.280 C). Giving voice to voice-hearers, af Kirsten Hannemose og Nina Stenshøj. Posteren beskrev arbejdet i netværket Stemmehører netværket i Danmark Mere kan ses på deres hjemmeside: (P.4 184) Mechanical restraint in Denmark Which interventions prevent episodes of mechanical restraint? af undertegnede. Posteren beskrev et systematisk review af kvalitativ som kvantitativ litteratur, omhandlende hvilke interventioner der bedst og mest validt modvirker tvangsfikseringer (P.1 159). Fra andre lande fandt jeg nedenstående spændende, der var et par stykker, omhandlende psykiatri jeg fravalgte da jeg ikke fandt dem kvalificerede: Nursing in Swedish psychiatric intensive care units Sverige. Omhandlede karakteristika ved akut psykiatrien (C.520.A). Advanced practice registered nurse role as a psychiatric hospitalist USA. Omhandlede specialist udannedes arbejde indenfor hospitals psykiatrien (C.795.A). A theory to guide the family care of relatives at risk of suicide Taiwan. Omhandlede pårørendes oplevelser af omsorg til selvmordstruede familiemedlemmer (C.845.A). Change of standard in psychiatric nursing care at a psychiatric admission ward by using early interventions achieving reduction of seclusion Holland. Omhandlende ændrede holdninger og tidligere intervention for at nedsætte antallet af isolationer (C.890.C). 18

19 September 2009 * 3. udgave * 17. årgang Self-esteem and affective temperament of nurses in psychiatric and mental health services Portugal. Omhandlede en undersøgelse af sammenhænget mellem selvværd og temperament, de fandt en sammenhæng mellem selvværd og professionel erfaring (P.1.016). The investigation of the relationships among obesity and self-efficacy, body image in Psychiatric Out-patient Department adult patients Taiwan. Omhandlende overvægt og selvværd, de fandt en sammenhæng herunder også en øget overvægt blandt målgruppen på 2,5 gange normalbefolkningen (P.1.157). Risk factors for falls in an inpatient psycho-geriatric setting. Omhandlede en analyse af faldrisiko blandt geriatriske patienter. De fandt at risikoen kunne mindskes ved behandling af adfærd, justering af medicinering og supervision af personalet (P.1.187). The effects of aerobic exercise on psychiatric status, behavioral changes, and physical fitness in psychiatric inpatients Taiwan. Omhandlende forskellige motionstypers indflydelse på psykisk status, adfærd og fysik. De fandt at aerobic forbedrede alle tre forhold (P.1.204). Assertive skill training to improve negative symptoms of chronic schizophrenia. Omhandlende en undersøgelse af assertions trænings effekt på negative symptomer hos skizofrene. De fandt at det havde det (P.1.207). Non-attendance at second psychiatric outpatient appointment after initial consultation: An exploration of reasons. Omhandlende udeblivelse fra ambulante samtaler. De fandt at årsagerne var: Optaget af andet, for lang ventetid, ingen virkning af medicin, bivirkninger og et par andre (P.2.170). Tallene i parenteserne er posternes/oplæggenes løbenummer, dette gør at hvis du vil læse hele abstraktet kan de findes på: Abstrakts af postere og orale præsentioner: Id= CXNL &Project_Id= &Form_Id=1. Hovedtalernes præsentationer: Hvis linkene ikke virker og der er et abstrakt du vil se, så send mig en mail. Jeg har med garanti overset nogle, det beklager jeg, der var i alt over 300 postere og poster præsentationer og over 100 oplæg. Ved kongressen afslutning blev den nye formand præsenteret, det blev Rosemary Bryant fra Australien. Det hele sluttede igen med sang og dans fra de afrikanske deltagere, så ringen blev sluttet. Og nåeee ja så var det jo Afrika... Internationale konferencer for psykiatriske sygeplejersker 2010 Den marts 2010 Building Global Connections in Psychiatric Nursing RPNC World Congress for Psychiatric Nurses Vancouver, British Columbia (Canada) Den april 2010 Building Bridges Horatio, 2. European Psychiatric Nursing Congress Prague, Czech republic Den september 2010 The role of Nursing in the process of Recovery: Global Perspectives. Nordic Conference of Mental Health Nursing Helsinki, Finland 19

20 Geronto-Neuropsykiatrisk Klinik Esbjerg Af: Kirsten Jakobsen, Geronto-NeuroPsykiatrisk klinik Esbjerg (EGN), Psykiatrien i Region Syddanmark Præsentation Jeg er uddannet sygeplejerske i Jeg arbejdede først på fødeafdeling, siden ca. 10 år på intensive afdelinger og ca. 10 år på henholdsvis medicinsk afdeling og plejehjem. Siden 1997 har jeg arbejdet på Gerontopsykiatrisk afdeling i Esbjerg først som afdelingssygeplejerske indtil 2003, hvor afdelingen blev nedlagt og siden i det ambulante regi, som samtidig blev udvidet. Her var jeg med til, at starte det vi kalder støtteteam, hvor vejledning til plejecentrenes personale stod i højsæde. I dag er mit arbejdsfelt udvidet til også at omhandle almen gerontopsykiatrisk sygepleje, pårørendeundervisning og Demens-Info. Opgaver Jeg har en bred vifte af opgaver i dagligdagen. Patienten ses altid ved første kontakt af både en overlæge og en sygeplejerske, plejer eller ergoterapeut. Her er det min opgave at indhente data om patientens funktionsniveau, netværk, medicin, adfærd, behov for hjælp m.m. Efter 1. besøg varetager jeg kontakten til patient, pårørende og hjemmepleje. Jeg vurderer, om evt. medicinsk behandling og miljøterapeutiske tiltag har virket, analyserer på aktuelle forhold og giver undervisning/vejledning herudfra. Ofte tester jeg patienten for demens under eller ved afslutning af forløbet. Samarbejdspartnere Mine primære samarbejdspartnere er afsnittets overlæger, som jeg konfererer med løbende under patientforløbet. Herudover har jeg dagligt kontakt med personale i de kommunale hjemmeplejeordninger og underretter praktiserende læger løbende om den iværksatte behandling. I nogle patientforløb har jeg endvidere kontakt med psykiatriske senge-afdelinger, neurologisk ambulatorium m.m. Patientgrundlag Patienter fra Billund, Esbjerg, Fanø, Vejen og Varde kommune henvises af egen læge, speciallæger og sygehuslæger. Der er ca. 800 nye henvisninger pr. år. Oplevelser fra en gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerskes hverdag Min arbejdsdag starter med telefontid. I dag var der 4 opkald. Dels omhandlende et afbud til pårørendeundervisning, dels fornyelse af recept på antidemensmedicin. Dels samtale med overlæge for nærmere aftaler af fælles besøg. Jeg forbereder mig til dagens besøg og når at skrive ét enkelt journalnotat fra foregående dags besøg. Første besøg Patienten, en 92 årig kvinde, som er kendt i teamet igennem 6 måneder, hvor hun har fået det rigtig godt. Hun bor på plejehjem og har familie i nærheden, som ofte besøger hende. Egen læge har henvist på grund af 20