- Et kvantitativt tværsnitsstudie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Et kvantitativt tværsnitsstudie"

Transkript

1 - Et kvantitativt tværsnitsstudie Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

2 Internvejleder: Lene Lønnerup Eksternvejleder: Niels Christian Møller Antal anslag i opgave: Bilag: 6 sider Afsnittene er fordelt mellem de tre studerende, med følgende forkortelser: AH: Ann Birgit Hansen CB: Camilla Bach TS: Tina Stephansen ACT: Fælles Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side således udtryk for den/ de studerendes egne synspunkter. Jeg/ vi giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således stilles til rådighed for interesserede. Ann Birgit Hansen Camilla Bach Tina Stephansen Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

3 Resumé Titel: Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og livvidde i 1-5 klasse Forfattere: Ann Birgit Hansen, Camilla Bach og Tina Stephansen Skole: University College Lillebælt Intern vejleder: Lene Lønnerup Ekstern vejleder: Niels Christian Møller Kontakt: Camilla Bach, mille@frankshome.dk Baggrund: Fysisk inaktivitet er en stor økonomisk belastning for det danske samfund, og kostede i 2006 sundhedsvæsenet 2.9 mia. kr. Der ses en stigende tendens til fysisk inaktivitet blandt børn og voksne. Det er derfor vigtigt at tænke forebyggende og sundhedsfremmende for at nedbringe risiko for livsstilssygdomme. Livviddemåling kan være et redskab hertil, da abdominal fedme ses som en betydningsfuld indikator på dette. Formål: Studiet tager udgangspunkt i Svendborg projektet. Med baggrund i udvalgte målinger vil det overordnede formål med dette studie være at se, om der kan påvises sammenhænge mellem deres aktivitetsniveau og livvidde. Studiet vil desuden se på om socialgruppe kan have en betydning for denne sammenhæng. Materiale og metode: Stikprøven består af 907 børn fra 1-5 klasse. Aktivitetsniveau er målt med accelerometer, livvidden med målebånd og socialgrupper inddelt ud fra spørgeskemadata. Resultaterne er beregnet i statistikprogrammet STATA, og præsenteret i tabeller. Resultater/konklusion: Resultatet for lav intensitet var ikke signifikant, p-værdi 0,329 og viste en positiv sammenhæng mellem procent af tid opholdt ved lav intensitet og livvidde (betakoefficient 0,33). Resultatet for moderat intensitet var højsignifikant (p-værdi 0,007), og viste en positiv sammenhæng mellem procent af tid opholdt ved moderat intensitet og livvidde (betakoefficient 0,16). Resultatet for høj intensitet var igen højsignifikant (p-værdi 0,001), og viste en negativ sammenhæng mellem procent af tid opholdt ved høj intensitet og livvidde (betakoefficient -0,59). Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

4 Studiet konkluderer, at aktivitet ved lav og moderat intensitet har en positiv sammenhæng med livvidde. Studiet påviser at der er en negativ sammenhæng med livvidden ved høj intensitet. Konklusionen er, at ønskes en reducering af livvidden er aktivitet ved høj intensitet at anbefale. Perspektivering: Yderligere studier kunne med fordel beskæftige sige med problemstillinger som forskel i aktivitet mellem drenge og piger samt på klassetrin, sundhedsricisi ved abdominale fedme samt socialgruppes betydning på andre sammenhænge. Nøgleord: Fysisk aktivitet, livvidde, socialgruppe, Svendborgprojektet Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

5 Abstract Title: Coherence between physical activity and waist circumference in grade 1-5. Authors: Ann Birgit Hansen, Camilla Bach and Tina Stephansen School: University College Lillebælt Intern supervisor: Lene Lønnerup Extern supervisor: Niels Christian Møller Contact: Camilla Bach, Background: Physical inactivity is a great economical strain too the Danish community and in 2006 it cost the Ministry of Health 2,9 billions DDK. Among adults as well as children there is a growing tendency for physical inactivity. Therefore it is very important to think preventive and health promoting, to bring down the ricks of lifestyle diseases. Waist circumference measuring could be one of the tools to reach this goal since abdominal obesity is seen as an important indicator of this. Purpose: The study is based on the Svendborg project. With a background in selected measurements the overall purpose of this study will be to see if coherence between the participants activity level and their waist circumference can be proven. The study will also investigate if social grouping has any influence on this coherence. Material and method: The test consists of 907 children from grade 1-5. The activity level has been measured with an accelerometer, waist circumference with measuring tape and social grouping is made from the answers of a questionnaire. The results has been calculated in the statistic program STATA and presented in tables. Results and conclusion: The result of low intensity was not significant, p-value 0,329, and showed positive coherence between percentage of time spent at low intensity and waist circumference (betacoefficient 0,33). The result for moderate intensity was highly significant, p-value 0,007, and showed positive coherence between percentage of time spent at moderate intensity and waist circumference (betacoefficient 0,16). The result of high intensity was yet again highly significant, p-value 0,001, and showed a negative coherence between percentage spent at high intensity and waist circumference (betacoefficient -0,59). Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

6 The study concludes that activity at low and moderate intensity has a positive coherence to waist circumference, whereas there is a negative coherence to waist circumference at high intensity. The conclusion is that if a reduction of waist circumference is wanted, activity at a high intensity is recommendable. Perspective: Further studies could with great advantage, be dealing with issues as difference in activity between boys and girls as well as wich grade they are attending, the health risks regarding abdominal obesity and social groupings influence on other coherences. Keywords: Physical activity, waist circumference, social grouping, The Svendborg Project Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

7 Indhold 1. Indledning Problembaggrund Formål Problemformulering Definitioner og ordforklaringer Teori Fysisk aktivitet Stofskiftekondition Kredsløbskondition Fysisk inaktivitet Børn og fysisk aktivitet Livvidde Socialgrupper og social ulighed Inddeling og måling af social ulighed Metodeafsnit Svendborgprojektet Etik Vores bachelorprojekt Design Spørgeskemaer Inddelinger af socialgrupper Accelerometer målinger Inddeling i intensiteter Livviddemålinger Resultatafsnittet Litteratursøgning Obligatorisk litteratur, publikationer og håndbøger Kildevurdering Kildehenvisninger Statistiske begreber Resultater Diskussion Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

8 10.1 Metode Design Inddeling i intensiteter Accelerometer Livvidde Livvidde frem for BMI Sæsonvariationer i aktivitet Stikprøven Resultater Socialgrupper Svendborgprojektet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag: Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen

9 1. Indledning Dette studie tager udgangspunkt i Svendborgprojektet som er et 3-årigt prospektivt interventionsstudie, hvor 1220 børn, som fra starten af projektet gik fra 0-4 klasse, deltager. De er fordelt på 6 interventionsskoler med i alt 698 børn og på 4 kontrolskoler med i alt 522 børn. Interventionen består af 6 timers idræt om ugen mod de normale 2 obligatoriske idrætstimer om ugen. Projektet har til formål at undersøge effekten af de 4 ekstra idrætstimer om ugen. (Bilag 1) ATC Gennem tiden har vores livsstil ændret sig fra, at vi var aktive for at overleve til, at vi nu er aktive af sundhedsfremmende og forebyggende betydning.(beyer, Lund & Klinge 2008,s.18) ATC Der er sket en polarisering hvad angår børns kondition og fysiske aktivitet. De fleste børn har en god kondition, men andelen af børn med en dårlig kondition er større end nogensinde.(klarlund Pedersen 2005, s.61) Med baggrund i relevant teori og databearbejdning, vil vores studie give et indblik i, om man kan se en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og livvidde hos børn fra Svendborgprojektet, som går i klasse. ATC 2. Problembaggrund Har du ikke tid til motion nu, skal du afsætte tid til sygdom senere - premierminister Edward Stanley, På trods af at ovenstående er et citat af ældre dato, har det mere relevans end nogensinde, og Edward Stanley har i høj grad været forud for sin tid med denne udtalelse. De fleste ved, at fysisk aktivitet er sundt, men er alligevel ikke klar over de helbredsmæssige konsekvenser manglende fysisk aktivitet kan have. Dette billede tegner sig både for børn og voksne. ATC Fysisk inaktivitet er en stor økonomisk belastning for det danske samfund, og det kostede i 2006 sundhedsvæsenet 2,883 milliarder kroner. (Kiens 2007, s.27) Stort set al forskning tyder på, at fysisk inaktivitet har en negativ indvirkning både på det individuelle menneskes sundhedstilstand Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 1 af 54

10 og livskvalitet 1 samt på samfundsøkonomien, som skal betale for sygefravær, genoptræning og eventuelle hjælpemidler. I nogle tilfælde bliver personen helt eller delvist uarbejdsdygtig, hvilket fører til en yderligere bekostning for samfundet. ATC Konsekvenserne af fysisk inaktivitet er mange. Blandt andet type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme og forskellige former for cancer, som alle indgår under den samlede betegnelse livsstilssygdomme. ATC Der er desuden enighed om, at overvægt og fedme kan være en konsekvens af fysisk inaktivitet. Dog skal nævnes, at der ikke er enighed om, hvad kriterierne for overvægt er. Overvægt og fedme er stigende hos børn over hele verden, og årsagen hos danske børn menes at skulle findes i blandt andet mangel på fysisk aktivitet. Det ses at børn i dag er i dårligere form end i midten af 1980 erne. Den teknologiske udvikling og vores øgede økonomiske formåen har gjort, at vi har fået en mere inaktiv livsstil. Det er blevet påvist, at der er en sammenhæng mellem fedme og tid brugt på blandt andet computerspil, som ikke var så udbredt for 20 år siden men nu er stor del af børns hverdag. Dette er kritisabelt, da overvægtige og fede børn er i risiko for at ende som en overvægtig eller en fed voksen.(wedderkopp et al. 2001) En artikel af Karsten Froberg fra 2007, der opsummerer 20 års forskning, konkludere, at selvom der stadig mangler en del forskning i betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, er der alligevel enighed om, at mange livsstilssygdomme har deres begyndelse i barndommen men først giver udslag som voksen. (Peter Sabroe Seminariet 2007, s.24) ATC Da der ses en stigende tendens til fysisk inaktivitet både blandt børn og voksne, er det nødvendigt at tænke forebyggende og sundhedsfremmende med henblik på nedbringelse af de livsstilssygdomme, der opstår som en konsekvens af fysisk inaktivitet. ATC En undersøgelse fra 2007 udarbejdet af sundhedsministeriet anslår, at de samlede omkostninger til overvægt alene udgør 14,4 milliarder kroner.(indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007, s.10) ATC Sundhedsfremme har til formål at fremme sundhed hos raske mennesker. (Beyer, Lund & Klinge 2008, s.17) Sundhed handler ikke kun om udeblivelse af sygdom. Det handler i høj grad også om at kunne klare de krav hverdagen stiller. Sundhedsfremme for børn generelt er vigtigt, da det har vist 1 Livskvalitet: En subjektiv vurdering af et tilfredsstillende liv psykisk og fysisk. (Den store danske) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 2 af 54

11 sig at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på børns stresstærskel, indlæring, koncentration, hukommelse og motorik. (Klarlund Pedersen 2005, s. 116) Når børn er fysisk inaktive har det vist sig, at de har en opfattelse af sig selv som mere ensomme og havende mindre energi. (Klarlund Pedersen 2005, s. 116) Skolebørnsundersøgelsen 2006 fremlægger at på spørgsmålet om hvordan de årige opfatter deres eget helbred, svarer 36 % meget godt, 49 % godt, 13 % nogenlunde og 1 % dårligt. (Rasmussen, Due 2007, s. 9) Undersøgelsen viser dog en foruroligende tendens til, at andelen af de årige piger, som opfatter deres helbred som værende meget godt er stort set halveret siden (Rasmussen, Due 2007, s. 10) ATC Mange faggrupper arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse. Som fysioterapeuter arbejder vi med både primær forebyggelse, som har til formål at forebygge sygdom hos raske mennesker, sekundær forebyggelse, som har til formål at forhindre specifikke sygdomme hos raske, som ellers ville være disponeret for udvikling af disse samt tertiær forebyggelse, som søger at hindre tilbagefald og/eller mindske følgevirkninger af sygdom. (Beyer, Lund & Klinge 2008, s.17) ATC Specielt gennem sekundær og tertiær forebyggelse møder vi konsekvenserne af livsstilssygdomme for eksempel i form af nedsat funktionsniveau, smerter, samt andre problemstillinger i forbindelse med bevægeapparatet. Vi tilegner os igennem vores uddannelse en bred forståelse og praktiske redskaber, som kan bruges både forebyggende og behandlende. Netop derfor er det vigtigt for os som faggruppe at kende til hvilke mekanismer, der kan føre til udvikling af livsstilssygdomme. ATC Både Body Mass Index og livviddemålinger bliver inden for fysioterapi brugt til at identificere, om man ligger i risikogruppen for overvægt og dermed livsstilssygdomme. ATC Body Mass Index (BMI) 2 har i mange år været brugt som måleredskab til at udregne idealvægten og deraf vurdere graden af over - eller undervægt. Udregning af BMI er ikke i stand til at sige noget om fordelingen af fedt på kroppen eller fordelingen mellem fedt og muskler, men kan give en indikation af, om man er overvægtig. Man kan derfor godt have et normalt BMI, men stadig en høj fedtprocent og derfor være i risiko for at udvikle livsstilssygdomme. Fedt der sidder abdominalt, 2 Body Mass Index: En klassifikation til at inddele vægten hos børn og voksne i svær overvægt > 30, overvægt 25 29,9, normalvægt 18,5 24,9 og undervægtig < 18,5. BMI udregnes kg x m -2. Forkortes efterfølgende som BMI (Schibye, Klausen 2005, s.268) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 3 af 54

12 den såkaldte æbleform, er relateret til en større risiko for sygdomme end hvis fedtet sidder på hofte og lår, også kendt som pæreform.(illemann Christensen 2009, s ) ATC Et redskab, der i de senere år er blevet taget i brug, er livviddemålinger. Det er blevet brugt til at vurdere, om livvidden overstiger de anbefalede angivelser, (disse forklares i teoriafsnittet), og derved om man er i risikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme. (Haugan et al. 2010) ATC Livsstilssygdomme, overvægt og fedme er ikke forbeholdt bestemte grupper af mennesker. Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 viser dog en tendens til et højere BMI hos børn af forældre i en lav socialgruppe. Der er således 7 % fra socialgruppe 1 og 2 der ligger i de højeste 10 % af BMI fordelingen, mens der i socialgruppe 5 og 6 er 10 %, der ligger i de højeste 10 % af BMI fordelingen. Det vil sige, at der er flest overvægtige børn fra socialgruppe 5 og 6 (se tabel 4). (Rasmussen, Due 2007, s. 70) ATC Undersøgelser viser ligeledes, at børn af forældre med kortere uddannelse er mere inaktive end børn af forældre med længerevarende uddannelser. Det er først efter 10 års alderen man kan relatere det fysiske aktivitetsniveau til socialgruppe. (Sundhedsstyrelsen 2006, s. 13) Hvorvidt det er begge eller den enkelte forældres socialgruppe status, der har den største indvirkning på ovenstående, er der ikke enighed om. ATC 3. Formål Studiet tager sit udgangspunkt i Svendborgprojektet. I forbindelse med dette blev der foretaget diverse målinger til afdækning af den generelle sundhedstilstand hos de deltagende børn. Med baggrund i udvalgte målinger vil det overordnede formål med dette studie være at se på, om der kan påvises sammenhænge mellem deres aktivitetsniveau og livvidde. Studiet vil desuden se på, om socialgruppe kan have en betydning for denne sammenhæng. ATC Resultaterne fra dette studie vil være relevante for fysioterapeuter, der arbejder inden for sundhedsfremme og forebyggelse. De kan være med til at identificere børn, som er i risikogruppen for at blive fysisk inaktive eller overvægtige og dermed gennem en mere præciseret indsats forhåbentligt forebygge denne uheldige udvikling. ATC Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 4 af 54

13 4. Problemformulering - Kan der i Svendborgprojektet påvises sammenhænge mellem fysisk aktivitet og livvidde hos børn i klasse? Kan en eventuel sammenhæng påvirkes af, hvilken socialgruppe man tilhører? ATC 5. Definitioner og ordforklaringer Validitet Gyldighed. Kan defineres som den grad af overensstemmelse, man opnår ved at bruge samme målemetode flere gange. Den test man bruger i det pågældende forsøg eller undersøgelse, skal måle eller teste det, som man har til hensigt.(albert 2005, s ) CB Reliabilitet Målenøjagtighed. To uafhængige fagpersoner eller videnskabelige forsøg skal ved anvendelse af samme procedure kunne komme frem til det samme resultat. Dette gør det dermed reproducerbart. (Albert 2005, s ) TS 6. Teori I følgende afsnit præsenteres teori omhandlende fysisk aktivitet og inaktivitet, fysisk aktivitet og børn og livvidde for både børn og voksne. Afsnittet vil til slut fremlægge teori om inddelingen af socialgrupper. AH 6.1 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, som øger kroppens energiomsætning. Dette kan inddeles i en struktureret og en ustruktureret form. Den strukturerede fysiske aktivitet er aktivitet, som dyrkes regelmæssigt og med et bevidst formål om sundhedsfremme eller præstationsfremme. Den ustrukturerede fysiske aktivitet opnås gennem leg, aktiv transport, rengøring, bevægelse på uddannelsesinstitutioner, arbejdspladsen med videre. (Beyer, Lund & Klinge 2008, s.18-19) CB Menneskets gener er forblevet de samme de sidste år, og vi er skabt til at være fysisk aktive. Vores forfædre jagtede føde, hvilket ikke er nødvendigt for det moderne menneske i dag. Det stillede dengang krav til en stor mængde fysisk aktivitet, hvilket i dag i mange henseender er Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 5 af 54

14 erstattet med teknologi og industrialisering, som er vokset hastigt gennem de sidste år. Dette har øget vores bekvemmelighed, og gjort os mindre fysisk aktive. (Beyer, Lund & Klinge 2008, s ) TS Det interessante er, at trods en reducering i energiforbrug (kalorieindtag), er der sket en eksplosion i kroniske livsstilssygdomme som cancer, type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Den mest sandsynlige årsag til dette synes at være mangel på fysisk aktivitet.(beyer, Lund & Klinge 2008, s ) AH I det følgende vil de fysiologiske effekter, fysisk aktivitet har på kroppen, blive opridset. Dette er essentielt at forstå for alle, der har med sundhedsfremme og forebyggelse at gøre, og det hjælper fysioterapeuten til at klarlægge interventionen for det enkelte barn eller en bestemt målgruppe. CB De fysiologiske effekter ved aerob træning kan opdeles i to områder - centrale og perifere.(michalsik, Bangsbo 2002, s. 185) De centrale effekter påvirker åndedræt og kredsløb, som forbedrer hjertets pumpekapacitet (slagvolumen), hjertes kapillærtæthed, blodets ilttransport og sænker hvilepulsen og blodtrykket. (Michalsik, Bangsbo 2002, s. 186) TS De perifere effekter påvirker muskulaturen,(michalsik, Bangsbo 2002, s. 185) og øger mitokondriernes antal og størrelse, giver den største oxidative enzymaktivitet og øger glukosetransportører. (Beyer, Lund & Klinge 2008, s.139) Disse effekter vil under afsnittene stofskifte - og kredsløbskondition blive uddybet. AH For forståelsen af dette viser nedenstående tabel 1 Sundhedsstyrelsens (sst) inddeling af lav, moderat og høj intensitet samt den anvendte måleenhed V0 2 max 3. CB Måleenheder/intensitet Lav Moderat Høj % af V0 2 max Tabel 1: inddeling af intensiteter med angivelse af % af VO 2 max.(klarlund Pedersen, Saltin 2004, s ) 3 VO 2 max = Den maksimale iltoptagelse. Denne er afhængig af køn, alder og træningstilstand. For at kunne sammenligne personer dividere man VO 2 max med kropsvægten og får dermed personens kondital, som siger noget om evnen til at flytte sin egen kropsvægt. Konditionstallet defineres som: ml ilt optaget pr. min pr. kilo legemsvægt (ml ilt/min/kg) (Michalsik, Bangsbo 2002, s.62) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 6 af 54

15 6.1.1 Stofskiftekondition Stofskiftekonditionen kaldes også metabolisk fitness, og defineres som forholdet mellem mitokondriernes evne til at forbrænde næringsstoffer og musklens maksimale iltoptagelse. Metabolisk fitness forbedres allerede ved lav til moderat intensitet, og er derfor ikke afhængig af en god kondition.(klarlund Pedersen, Saltin 2004, s.51) Fysisk aktivitet ved lav til moderat intensitet forbedrer først og fremmest de perifere effekter.(michalsik, Bangsbo 2002, s. 194) TS Der kan ses forbedringer allerede efter 1 2 uger, hvis ens fysiske aktivitetsniveau øges. (Klarlund Pedersen, Saltin 2004, s. 53) I modsætning til konditionstræning, som kan trænes et par gange ugentlig og af kortere varighed, er det mest optimalt at træne kontinuerligt og af længere varighed, når det gælder forbedring af den metaboliske fitness.(klarlund Pedersen, Saltin 2004, s.54) AH Dette skyldes, at insulinfølsomheden 4 er aktiv i op til et døgn efter fysisk aktivitet,(klarlund Pedersen, Saltin 2004, s. 55) og at lipidstofskiftet (fedtstofskiftet) aktiveres under træning. (Klarlund Pedersen, Saltin 2004, s. 54) CB Hvis insulinfølsomheden ikke fungerer optimalt, er man i risiko for at blive insulinresistent. Det bevirker at man er i risiko for at udvikle type 2 diabetes. I USA har man dog set eksempler på udvikling af type 2 diabetes allerede hos børn, hvor man tidligere mente, at denne sygdom var forbeholdt voksne eller ældre individer. (Klarlund Pedersen 2005, s ) TS Hvis man samtidig med insulinresistens også har forhøjet blodtryk, BMI, blodlipider og blodglukose vil man være i risiko for at udvikle diverse andre livsstilssygdomme. (Klarlund Pedersen, Saltin 2004, s.98-99) AH Kredsløbskondition Man kan definere begrebet konditionstræning som en træning, hvor der gennem dynamisk arbejde med de store muskelgrupper i kroppen, giver en mærkbar belastning i respirations- og kredsløbsfunktionen. (Beyer, Lund & Klinge 2008, s. 139) Undersøgelser har vist, at for de fleste kræver det træning ved over 50 % af VO 2 max. for at opnå en forbedring af konditionen. Det anbefales at træne ved denne intensitet 2-3 gange ugentlig. (Klarlund Pedersen, Saltin 2004, s ) CB 4 Insulinfølsomhed: = Insulinets opgave er at transportere glukose fra blodbanen ind i cellerne.(schibye, Klausen 2005, s.155) Jo bedre insulinfølsomheden er, jo bedre er denne evne til at transportere blodglukose fra blodbanen ind i cellerne.(lægehåndbogen) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 7 af 54

16 Træning ved høj intensitet forbedrer VO 2 max mest effektivt, hvilket er nødvendigt, når målet er en øget kondition. (Michalsik, Bangsbo 2002, s ) Man kan også træne intervaltræning, som afkorter ens træningstid, da man arbejder i perioder af høj intensitet afbrudt af aktive pauser af moderat intensitet. Den aktive pause skal kunne medføre, at personen har opnået tilpas restitution til efterfølgende at arbejde ved høj intensitet igen. Det kunne planlægges ud fra 2 minutters høj intensitet, og 2 minutters moderat intensitet. Fysisk aktivitet ved høj intensitet forbedrer først og fremmest de centrale effekter.(michalsik, Bangsbo 2002, s. 194) TS Fysisk inaktivitet I Danmark har vi ikke en officiel definition på, hvornår man betegnes som fysisk inaktiv, som der forefindes i USA. Dog vil man i følge sst kunne argumentere for, at man som voksen er fysisk inaktiv, hvis man ikke dyrker 30 minutters fysisk aktivitet af moderat intensitet om dagen(kiens 2007, s.20) og for børns vedkommende fysisk aktivitet under 60 minutter dagligt ved moderat intensitet. (Sundhedsstyrelsen) AH Der bliver mere og mere evidens for, at mangel på fysisk aktivitet både i kortere og længere perioder, giver en negativ påvirkning af metabolismen, kredsløb, muskulatur og knogler.(beyer, Lund & Klinge 2008, s. 19) Hvis man laver regelmæssig fysisk aktivitet, kan man forebygge mange kroniske sygdomme samt reducere risikoen for præmatur død. Mange mennesker motionerer med det formål at skabe balance mellem energiindtag og energiforbruget og på den måde undgå overvægt. Dog er overvægt ikke nødvendigvis en sikker indikation på forekomsten af livsstilssygdomme. En række studier viser nemlig, at overvægt ikke øger dødeligheden, så længe man har et højt kondital.(beyer, Lund & Klinge 2008, s. 21) CB Figur 1. Konditionstal er aldersrelateret for både mænd og kvinder. I de tre felter er der afbilledet, hvorvidt konditallet indebærer ingen, en let eller en markant forhøjet risiko for præmatur sygdom.(klarlund Pedersen, Saltin 2004, s. 75) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 8 af 54

17 Fysisk inaktivitet er stigende i Danmark grundet en mere stillesiddende og teknologisk hverdag samt flere passive transportformer. På trods af at der ses en stigning i fritidsaktiviteter blandt befolkningen, kan det ikke opveje vores ellers inaktive livsstil. Det vurderes, at % af den voksne befolkning er for inaktive.(kiens 2007, s. 9-11) TS Børn er også blevet mere inaktive, hvilket ses tydeligst fra 10 års alderen.(klarlund Pedersen, Saltin 2005, s.32) Dog er der her flere faktorer, som er afgørende, hvilket vil blive uddybet i det følgende afsnit. AH Børn og fysisk aktivitet Børn er langt mere spontant fysisk aktive end voksne, men desværre vokser de nu op i en kultur, der tillader og indbyder til fysisk inaktivitet. CB Sst konkluderer, at børn er mindre fysisk aktive end for år siden. Dog er der flere faktorer, der her er afgørende. Vores transportform er blevet mere passiv, og det har haft den konsekvens, at der er 30 % færre børn, der cykler til og fra skole. Vi benytter bus og tog i stedet for cykel og gang, hvilket også bevirker, at der er 40 % færre børn, der går tur. (Klarlund Pedersen, Saltin 2005, s.15) TS Ændringerne kan skyldes demografiske forskelle, for eksempel at skoler bliver nedlagt, at flere folk har fået råd til bil eller en ændret sundhedsadfærd hos forældre og dermed deres børn. AH Udregninger viser, at nedsættelse alene i den aktive transportform gør, at børn har et kalorieoverskud på kalorier dagligt.(klarlund Pedersen, Saltin 2005, s. 15) CB Ligeledes er der kommet et mere udbredt computerforbrug ind i børns hverdag. Nyeste undersøgelser fra Danmark viser, at børn bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter, særligt ved brug af internettet, hvor der spilles, hentes underholdning og informationer. Antallet af børn, der har fået computer på værelset, er steget med 27 % fra Man kan dog ikke kortlægge den samlede mængde tid børn bruger på stillesiddende aktiviteter, da der er stor sandsynlighed for, at børnene både ser tv, læser eller bruger computeren på samme tid.(klarlund Pedersen, Saltin 2005, s. 14) TS Andersen et al har foretaget en undersøgelse med 4000 amerikanske børn, der påviste et højere BMI hos dem, der så mere end fire timers fjernsyn dagligt i forhold til dem, der kun så to timers fjernsyn om dagen. (Andersen et al. 1998) AH Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 9 af 54

18 En artikel med inddragelse af en europæisk undersøgelse (European Youth Heart Study, forkortes EYHS) viser samme tendens med sammenhængen mellem medieforbrug og overvægt. Børn, der bruger mere end 1 time om dagen på computerspil, har således tre gange større risiko for at være blandt de 10 % tykkeste. (Wedderkopp et al. 2001) CB Fysisk inaktivitet er naturligvis uheldigt både for børn og voksne, men da sundhedsadfærd bliver grundlagt i barndommen og ofte videreføres ind i voksenlivet, er det særlig uheldigt for børn. (Nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s. 99) TS Overvægtige børn har stor risiko for at blive overvægtige voksne, og det viser sig, at deres livskvalitet er lige så nedsat som et barn med cancer. Ligeledes er det uheldigt, da en ringe udvikling af motorikken vil kunne afholde børn fra at få et positivt forhold til fysisk aktivitet, som dermed kan føre til et fysisk inaktivt liv.(klarlund Pedersen, Saltin 2005, s ) AH Af andre uheldige påvirkninger grundet fysisk inaktivitet kan nævnes osteoporose, da vægtbærende motion styrker knoglerne, og denne styrke bliver dannet i barndommen uden større mulighed for at kompensere for det som voksen. (Klarlund Pedersen, Saltin 2005, s. 26) CB 6.2 Livvidde Livviddemål giver et bedre indblik i, om man er i risikogruppen for at udvikle livsstilssygdomme end BMI, da fedtet omkring maven gerne er indikation for dette. Livviddemålinger er et nemt og enkelt måleredskab. Det bruges til at måle den abdominale fedme 5 ved både børn og voksne. Der kan være forskel, alt efter hvilken kontekst og til hvilket formål man vil måle livvidden. Allerede i en tidlig alder kan risikoen for type 2 diabetes identificeres ved måling af livvidden. (Statens institut for folkesundhed 2007, s. 264) TS I forbindelse med træning og vægttab kan måling af livvidden have et helt andet formål. Det kan her bruges som en motivationsfaktor ved at give et billede af den visuelle effekt. Ligesom ved BMI er der forskel på, om man er mand, kvinde, barn eller voksen. I tabel 2 kan man se hvordan inddelingen er for kvinder og mænd. I tabellen ses det, at kvinder skal have en livvidde under 80 cm, og mænd skal have en livvidde under 94 cm. AH 5 Abdominal fedme er den samlede mængde abdominale fedt, både den der er deponeret i underhuden, samt det der sidder i bughulen omkring organerne. (Statens institut for folkesundhed 2007, s. 261) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 10 af 54

19 Let forøget risiko Forøget risiko Kvinder Mænd Tabel 2: Skæringsværdier for livvidde, for henholdsvis kvinder og mænd.(motion - online) I Holland har man lavet en undersøgelse om børns livviddemålinger. Man har målt livvidde på børn og yderligere kigget på undersøgelser fra andre lande. Ud fra disse data har man udarbejdet alderssvarende cut-off points for hollandske børn, fra de er 2 år til de er 21 år. (Se tabel 3). CB Der er angivet en gennemsnitsværdi for hvert halve år. Undersøgelsen viste, at drenge generelt havde en større livvidde, som blev mere og mere udtalt efter de fyldte 11 år, hvor pigerne til gengæld begyndte at stabilisere sig. (Fredriks et al. 2005) TS Tabel 3 Undersøgelsen kan være brugbar i forhold til danske børn, da Holland rent sundhedsmæssigt på mange punkter minder om det danske samfund. Her bliver der ligeledes flere og flere overvægtige voksne. Befolkningen i Holland har desuden samme adgang til sundhedssystemet som danskere har og kan som i Danmark komme gratis til læge og på sygehuset. Dog har personer over 18 år en egenbetaling på 150 euro om året.(europas - lande) AH Vi har dog ikke valgt at gøre yderligere brug af den udarbejdede tabel i vores studie, men den giver et meget godt indblik og kan være et redskab til at vurdere, hvad livvidden bør være på de forskellige alderstrin. Den kan derfor med forsigtighed bruges på samme måde som skæringsværdierne til voksne (tabel 3). CB Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 11 af 54

20 6.3 Socialgrupper og social ulighed I forbindelse med velfærdsstatens tilblivelse, opstod der et behov for at indsamle data om social ulighed og udarbejde analyser af disse. Der opstod så at sige et behov for at kategorisere og klassificere folk. (Andersen 2004, s. 93) Dette for blandt andet at sikre at alle uafhængigt af status og klasse fik de samme muligheder. (Andersen 2004, s. 161) TS Der tales meget om social status, og hvad det vil sige, at der kan være social ulighed, og hvilken betydning det kan have. Bogen Social ulighed i sundhed blandt børn og unge definerer social ulighed som: jo lavere indkomst, uddannelse, indflydelse og social position desto større risiko for problemer med sundheden, større sygelighed og dødelighed. (Nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s.17) AH Der er stor enighed om, at det har betydning for børns aktivitetsniveau, hvilken socialgruppe man tilhører. Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 påviser store forskelle i mængden af hård fysisk aktivitet fordelt på de forskellige socialgrupper. Der er således 53 % fra de højere socialgrupper mod 39 % fra de lavere socialgrupper der dyrker mindst 4 timers hård fysisk aktivitet om ugen. (Rasmussen, Due 2007, s. 71) CB Det burde derfor være åbenlyst, at en forebyggende indsats med det formål at forbedre folkesundheden, burde iværksættes allerede i barndommen. TS Inddeling og måling af social ulighed Der er flere måder at klassificere folk og måle social ulighed på. Traditionelt har oplysninger om indkomst, formue og uddannelse ligget til grund for dette. (Andersen 2004, s. 93) I nyere tid har også etnisk tilhørsforhold fået en betydning. AH Det kan være meget problematisk at måle social ulighed hos børn og unge. For det første kan man diskutere, om de nuværende inddelinger med forældrene som udgangspunkt er hensigtsmæssige for børn, eller om man skal have en anden indfaldsvinkel. Desuden vil sundhed og sygdom ikke altid komme til udtryk på samme måde hos voksne og børn. (Nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s. 11) CB Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 12 af 54

21 Bogen Social ulighed i sundhed beskriver tre perspektiver, som i det følgende vil blive beskrevet, ud fra hvilke man kan anskue social ulighed. TS Samfundets vertikale organisering: Her taler man om social stratifikation (social lagdeling), hvor man opdeler folk i strata eller lag, som omhandler uligheder mellem forskellige befolkningsgrupper. Samfundet omfattes her som et hierarki, hvor de mest privilegerede befinder sig i toppen og de mindst privilegerede i bunden. Stratifikationen bliver til på baggrund af både subjektive kriterier, som kan være befolkningens opfattelse af den sociale rangstige, og objektive kriterier, som blandt andet job, uddannelse eller boligkvarter.(nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s. 17) AH Samfundets horisontale organisering: Her beskæftiger man sig med relationer mellem grupper både inden for og uden for arbejdsmarkedet. I spørgsmålet om ulighed i sundhed kan man her tale om, at flere grupper uden for arbejdsmarkedet har en større risiko for alvorlige sygdomme end folk på arbejdsmarkedet. (Nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s. 20) CB Materiel deprivation: Mennesker har både materielle, sociale og spirituelle behov, der er forbundet med det samfund og den kultur, man lever i. Ved at udarbejde indeks for denne materielle deprivation, altså afsavn af forskellige materielle goder, kan man muligvis identificere indikatorer på socioøkonomisk position. (Nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s. 20) TS Da formålet med denne opgave er at se på eventuelle sammenhænge mellem fysisk aktivitet og livvidde og ligeledes se på om socialgruppe kan have en betydning for sammenhængen, vil den valgte inddeling, som beskrives nærmere i metodeafsnittet, derfor have sin baggrund i samfundets vertikale organisering. AH Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 13 af 54

22 7.0 Metodeafsnit I det følgende afsnit vil vi kort beskrive dele af Svendborgprojektets design, som har relevans for dette studie. Derudover vil designet for vores studie blive beskrevet, hvilke målemetoder der er blevet benyttet til indsamling af data samt tankerne bag udarbejdelsen af resultatafsnittet. Ligeledes vil litteratursøgnings -, kildevurderings - samt kildehenvisningsmetode blive gennemgået. CB 7.1 Svendborgprojektet Som tidligere nævnt er Svendborgprojektet et 3-årigt prospektivt interventionsstudie. Svendborgprojektet undersøger, hvilke gavnlige effekter ekstra idrætstimer i folkeskolerne kan have på livsstilssygdomme, rygproblemer og idrætsskader. Projektet samarbejder med RICH (Research in Childhood Health) på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Projektet startede i sommeren 2008, og løber til sommeren Lærere og pædagoger på interventionsskolerne har modtaget opkvalificerende idrætsundervisning i aldersrelateret træning for at kunne forbedre undervisningen. TS Børnene bliver testet hvert halve år på deres respektive skoler af forskellige testpersoner fra diverse sundhedsfaglige uddannelser blandt andet fysioterapeutuddannelsen, med det formål at se, om der er forskelle mellem interventionsskolerne og kontrolskolerne. Børnene bliver testet og målt i følgende: 1. Fysisk aktivitetsniveau (målt med accelerometre) 2. Fysisk form (så som kondition) 3. Kropssammensætning (DEXA scanninger) 4. Blodtryk 5. Risikomarkører i blodet (blandet andet insulin, glukose, kolesterol og triglycerid) 6. Skadesincidens og rygproblemer (registeret ved hjælp af SMS-track) 6 7. Motoriske færdigheder (blandt andet balance, præcision og hurtighed) AH Etik Inden opstarten af Svendborgprojektet, er dette blevet anmeldt til og godkendt af Datatilsynet og Den Centrale Videnskabsetiske Komité. Datatilsynets arbejdsopgaver er at rådgive og vejlede det 6 Sms track: En ugentlig skades registrering via sms Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 14 af 54

23 offentlige såvel som det private i omgang med personoplysninger, således at disse ikke misbruges (Data tilsynet) CB Den Centrale Videnskabsetiske Komité skal godkende alle biomedicinske projekter, som bruger mennesker eller menneskeligt biologisk materiale. Svendborgprojektet tager blodprøver på stort set samtlige børn (visse børn har bedt sig undtaget). (CVK) TS Godkendelse sikrer at forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt, og beskytter dermed forsøgspersonerne, så deres rettigheder og velbefindende ikke undermineres på grund af de videnskabelige eller samfundsmæssige interesser. (CVK) AH Forældre eller værger har skriftligt modtaget et brev vedrørende de forskellige test, der blev udført på og med deres børn samt formålet med Svendborgprojektet. De forskellige skoler har derudover afholdt informationsmøder til yderligere afklaring. Forældrene har givet skriftligt samtykke til deres børns deltagelse i Svendborgprojektet (se bilag 2). CB Desuden har forældre udfyldt et spørgeskema med sikkerhedsspørgsmål, hvori der blev spurgt ind til eventuelle skader og sygdom, så testpersonerne kunne tage højde for dette (se bilag 3). TS Dette studie er en del af Svendborgprojektet, hvorfor de ovenstående samtykkeerklæringer også gælder for dette studie. Inden opstart fik nye testpersoner grundig vejledning i de anvendte målinger, samt hvorledes kommunikationen skulle foregå, så der kunne skabes en tryg atmosfære. Dette med henblik på børnenes blufærdighed blandt andet ved måling af vægt og livvidde. Kontrolskolernes elever har fået samme vilkår som landets øvrige folkeskoler, da deres idrætsundervisning fortsætter som normalt med 2 timers obligatorisk idræt ugentligt. AH Da vi var ude og teste børnene, gjorde vi meget ud af, at børnene følte sig trygge i vores nærvær. Vi fortalte dem inden start, hvad der skulle ske ved de enkelte test - og målestationer. Ved måling af livvidde og vægt sikrede vi, at det kun var kun det enkelte barn som hørte, hvad resultatet var, for at det ikke skulle give grund til mobning efterfølgende. Alle børnene fik hver deres personlige stykke papir med oplysning om vægt, højde, livvidde og blodtryk, som de kunne tage med hjem efter endt måling. På denne måde kunne de selv styre, om de ville fremvise det eller ej. CB Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 15 af 54

24 7.2 Vores bachelorprojekt Design Vores studie tager som nævnt sit udgangspunkt i Svendborgprojektet og er et kvantitativt tværsnitsstudie. Et kvantitativt studie tager, modsat et kvalitativt studie, udgangspunkt i en udvalgt del af et individs adfærd og verden. Vi er ikke på noget tidspunkt blevet personligt involveret i individet og vil også være objektiv i metodevalg og udførelse. (Hicks 2009, s.7) TS Ligeledes kommer det kvantitative til udtryk i det statistiske arbejde i opgaven. Betegnelsen tværsnitsstudie hentyder til, at det er et her og nu billede, vi skildrer. Studiet tager udgangspunkt i børn fra klasse, som ikke er blevet udvalgt på baggrund af aktivt valgte in- eller eksklusionskriterier. Det vil sige, at alle drenge og piger i alle aldre inden for de respektive klassetrin er blevet medtaget og kan være en del af statistikken og analysen. Der skal dog gøres opmærksom på, at det ikke kan undgås, at der vil opstå nogle passive in - og eksklusionskriterier på grund af ufuldstændige data fra nogle af børnene. Det være sig for eksempel manglende udfyldelse af spørgeskema eller at accelerometeret har været taget af, så kravene (se accelerometermålinger) for en gyldig måling ikke er opfyldt. AH Som nævnt gør studiet brug af statistik til at belyse formålet. For at komme frem til resultaterne har vi gjort brug af en multipel lineær regressionsanalyse. Dette vil sige, at vi ser på, hvor stor effekten er, når det ene parameter ændrer sig i forhold til det andet. (efter samtale med ekstern vejleder Postdoc Niels Christian Møller) Til brug for at udtrykke dette overskueligt, bliver der brugt tabeller med angivelse af relevante statistiske betegnelser. Resultaterne vil blive beskrevet i korte formuleringer i resultatafsnittet og vil ligeledes blive diskuteret og analyseret i diskussionsafsnittet. CB Spørgeskemaer Selve udarbejdelsen af spørgeskemaerne har vi været medvirkende til. Vi har benyttet dem i vores arbejde med at finde frem til, hvilke parametre vi ville se på i vores opgave. Forældre og børn modtog ved projektets start et spørgeskema. Børnenes spørgeskema omhandlede blandt andet, om de kan lide at gå i skole, om de går til fritidsaktiviteter og hvor ofte de spiser slik. Forældrenes spørgeskema omhandlede blandt andet spørgsmål om deres barn, hvor mange søskende de har, arvelige sygdomme, og hvordan de opfatter barnets sundhed. Derudover skulle de svare på spørgsmål om deres egen fysiske form, sygdomme, økonomi og uddannelse. TS Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 16 af 54

25 7.2.3 Inddelinger af socialgrupper Både Socialforskningsinstituttets og Statens Institut for Folkesundheds inddelinger er blevet vurderet i forhold til, om de kunne være brugbare i denne opgave. Socialforskningsinstituttet anvender traditionelt socioøkonomiske grupper, som bliver dannet på baggrund af beskæftigelsesstatus og stillingsbetegnelse. Statens Institut for Folkesundhed benytter betegnelsen socialgrupper. Deres inddeling i fem grupper 1-5, tager udgangspunkt i oplysninger om stillingsbetegnelse, uddannelsesbaggrund og antal underordnede. (Nybo Andersen, Johansen & Holstein 2007, s ) AH På baggrund af de oplysninger vi har haft til rådighed fra deltagelsen i Svendborgprojektet blandt andet spørgeskemaer, har vi besluttet, at ovenstående inddelinger ikke er fuldt ud tilfredsstillende. En publikation fra 2003 udarbejdet af blandt andet Socialforskningsinstituttet og Statens Institut for Folkesundhed, der omhandler den sociale arv, viser, at moderens uddannelse har betydning i forhold til blandt andet for tidlig fødsel, spædbørnsdødelighed og overvægt. CB Ud fra den antagelse at moderens uddannelsesniveau også har betydning for fysisk aktivitet og at moderen desuden er den, der står for størstedelen af den fysiske stimuli til børnene, tager vi derfor udgangspunkt i en allerede udarbejdet inddeling (se tabel 5), som er lavet med udgangspunkt i spørgeskemaerne fra Svendborgprojektet og de oplysninger, der her var til rådighed om moderens uddannelse. (Petersen 2009, s. 8-9) TS Desuden gør inddelingen brug af Dansk Uddannelses- Nomenklautur (DUN), som er udarbejdet af Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet. Denne har til formål, på baggrund af en registrering af alle danske uddannelser med en varighed på minimum 80 timer, at inddele dem i homogene grupper, således at man kan sammenholde oplysninger om befolkningens uddannelsesmæssige baggrund.(danmarks Statistik Undervisningsministeriet 2006) AH Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 17 af 54

26 Det er blevet vurderet, at denne yderligere inddeling var relevant for at få en mere nuanceret inddeling, som kunne sikre en større validitet. CB Socialgruppe 1 Socialgruppe 2 Socialgruppe 3 Socialgruppe 4 Uddannelseslængde Lang videregående Akademisk niv. Mellemlang videregående Bachelor niv. Korte videregående + gymnasialt niveau I og II Folkeskole Ingen videregående uddannelse DUN uddannelsesniveau 7-8 Over 4 år år 3 5 Under 3 år 0 2 Tabel 4 Inddeling af socialgrupper ud fra moderens uddannelsesniveau Accelerometer målinger For at måle hvor fysisk aktive børnene er, er der benyttet et accelerometer af typen actigraph GT3X. Det måler i enheden counts pr. min., som er en enhed der siger noget om gennemsnitsaktiviteten. Apparatet er sat til at registrere aktiviteten hvert andet sekund. Børnene har fået målt deres aktivitetsniveau to gange af en uges varighed. Første gang i starten af forløbet og sidenhen i slutningen af forløbet, begge gange i september måned. TS Forældrene og skolen er blevet informeret om dette i form af et brev, hvor der blev forklaret, hvordan accelerometeret skulle sidde, og hvor længe de skulle have det på. Dette er gjort for at få de mest valide målinger. Accelerometeret skal placeres rundt om maven. Det er vigtigt, at det sidder tæt ind til kroppen og ikke hænger løst uden på tøjet. Barnet skal bære den i alle døgnets vågne timer. Måleren tåler ikke vand, så den skal fjernes ved bad, samt sportsaktiviteter hvor vand indgår. Ellers er apparatet meget holdbart og tåler, at barnet dyrker kontaktsport. (Bilag 5 og 6) AH Accelerometeret er et triaxialt accelerometer, det måler aktivitet i både horisontal, diagonal og vertikal planet. I Svendborgprojektet er det kun den vertikale retning, der bliver brugt, da det er blevet vurderet, at denne er fyldestgørende i forhold til de data, man havde brug for. Kravene til en gyldig måling er 4 dage af minimum 10 timer om dagen. De 4 dage skal fordele sig således, at der skal være en gyldig dag i både hverdag og weekend. De sidste to dage fordeler sig vilkårligt. CB Selve påsætningen af accelerometeret har vi ligeledes ikke været medvirkende til. Vi har set Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 18 af 54

27 hvorledes det sidder fast og fået fremvist apparatet. Viden om apparatet har vi opnået gennem samtale med ekstern vejleder og gennem læst litteratur. TS Inddeling i intensiteter Accelerometermålingerne kommer som tidligere nævnt ud i enheden counts pr. min. Det kan være en svær størrelse at forholde sig til, hvis man ønsker at se på, hvad tallene kan bruges til. Derfor har vi overført det til nogle enheder, som kan være mere forståelige, brugbare og kan relateres til meget af det materiale, der i dag foreligger om fysisk aktivitet. På baggrund af dette har vi i tabel 5 forsøgt at inddele counts pr. min, så de modsvarer enten lav, moderat eller høj intensitet for de respektive klassetrin. AH Vi skal gøre opmærksom på, at counts pr. min. i de beskrevne tabeller i resultatafsnittet her skal ses som et udtryk for den procentvise tid brugt i de respektive intensiteter. CB Lav intensitet Moderat intensitet Høj intensitet 1 og 2 klasse under 705 mellem over og 4 klasse under 905 mellem over klasse under 1135 mellem over 3908 Tabel 5. Inddeling af counts pr. min. i intensiteter på klassetrin Livviddemålinger Livviddemålingerne blev målt med et Seca 201 målebånd, som er konstrueret således, at man sætter den ene ende fast i målebåndet, så det kommer til at danne en cirkel. Ved hjælp af en knap kan man stramme båndet rundt om maven. På denne måde giver det en mere præcis måling. Målebåndet bliver placeret ud for navlen. Målinger bliver taget, når barnet laver en eksspiration. Der bliver målt til nærmeste halve cm af to gange, og hvis målingerne afveg med mere end en cm, bliver der foretaget en tredje måling. Gennemsnittet af de to målinger bliver resultatet på barnets livvidde. (Bilag 4) TS Som tidligere nævnt gjorde vi meget ud af, at det kun var det barn, vi testede, som fik resultaterne på målingerne, samt sørgede for at der var afskærmning når de blev målt og vejet. AH Resultatafsnittet Vi har valgt at se på sammenhængen mellem fysisk aktivitet og livvidde. For at teste dette er statistikprogrammet STATA version 11, blevet anvendt. CB Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 19 af 54

28 Det er vigtigt at have for øje, at nogle faktorer kan sløre den sammenhæng, vi ønsker at beskrive. For eksempel er mænd generelt højere end kvinder og har dermed en større livvidde. Rent praktisk vil der dog være undtagelser, da kvinder godt kan være både højere og have en større livvidde end mænd. Ud fra den antagelse, at højden kan have en stor betydning for livvidde, har vi valgt at justere for denne. TS Rent fysiologisk er der nogle udtalte forskelle mellem drenge og piger, som i teorien kan have betydning for det udbytte de får af fysisk aktivitet. Det ser dog ud til, at disse forskelle først rigtigt indtræder i puberteten, hvor piger får større fedtdeponering, og har et lavere hæmoglobinniveau end drengene. AH Flere studier påviser at teenagepigers kondital niveaumæssigt ligger % lavere end drengenes. (Klarlund Pedersen 2005, s ) Et dansk studie fra 2005 påviser at man allerede i 6-7 års alderen kan spore en forskel mellem pigers og drenges kondition på ca. 8 %. (Eiberg et al. 2005) CB Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 viser, at forskellen mellem 11 årige drenge og piger, der er fysisk aktive mindst 7 timer om ugen i fritiden er på 9 %. (Rasmussen, Due 2007, s. 43) TS Blandt de 7-9 årige er der 46 % der dyrker sport og motion 2-3 timer om ugen, mod 29 % blandt de årige. (Klarlund Pedersen, Saltin 2005, s. 13) AH Vi vælger derfor ligeledes at justere for køn og alder for på denne måde at tage højde for, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og livvidde eventuelt kunne være medieret gennem køns - og aldersforskelle grundet aktivitetsniveauet og/eller fysiologiske forskelle. CB Data i vores undersøgelse fordeler sig i clusters 7 på flere niveauer, nemlig skole og klasse. Det er sandsynligt at børnene indenfor en skole minder mere om hinanden end børn fra forskellige skoler. For eksempel kan man forestille sig, at hvis man går i en klasse, hvor børnene generelt har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, for eksempel at ingen går til sport i fritiden eller at en stor andel er rygere, kan det påvirke de andre i klassen i en negativ retning. Denne clustereffekt er der taget højde for i de sammenhængsanalyser der er foretaget i vores undersøgelse af sammenhængen mellem fysisk aktivitet og livvidde. TS 7 Cluster = Klynge: En cluster analyse er en statistisk metode til at placere klynger på baggrund af ligheder og forskelle. (Den store danske) Udarbejdet af Ann Birgit Hansen, Camilla Bach & Tina Stephansen Side 20 af 54

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne

Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Svendborgprojektet: Den videnskabelige evaluering af idrætsskolerne Professor Niels Wedderkopp Center for Research in Childhood Health IOB og Institut for Regional Subdhedsforskning Syddansk Universitet

Læs mere

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge

Svendborgprojektet. Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge Svendborgprojektet Betydning af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge Et interventionsstudie over 3 år på folkeskoler i Svendborg Kommune Syddansk Universitet 1 Projektleder:

Læs mere

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN

SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN SVENDBORGPROJEKTET FORSKNINGEN Klinisk professor, overlæge Niels Wedderkopp Rygforskningscentret, institut for regional sundhedsforskning og Center for Research in Childhood Health, IOB Syddansk Universitet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Motion - fysisk aktivitet

Motion - fysisk aktivitet Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed

Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse. Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 2012-2016 Evalueringsrapport Tilbud til overvægtige børn i 5. klasse Udarbejdet af Susanne Østerhaab Prof. Bach. i ernæring og sundhed 1 Indledning Denne rapport har til formål at evaluere resultaterne

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Guide: Er din krop sund?

Guide: Er din krop sund? Guide: Er din krop sund? Er det sundt at have lidt ekstra på sidebenene? Her fortæller Chris MacDonald om, hvor tyk du må være Af Mette Yun Johansen i samarbejde med Chris MacDonald, 02. marts 2013 03

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen

Dagens instruktør. Britta Boe Andersen Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut

Biomedicinsk Institut. Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen Job: E-mail/tale med kollega Bente Stallknecht. Biomedicinsk Institut En aktiv livsstil øger kalorieforbruget Aktivitet Inaktiv Aktiv Skyldes fedme for lidt motion? Ja Transport: Bil/gå til bussen Job: Elevator/trappen, 8 Job: E-mail/tale med kollega 6 Bente Stallknecht

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

En aktiv og sund skoledag

En aktiv og sund skoledag En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere

Har du stillesiddende arbejde?

Har du stillesiddende arbejde? Har du stillesiddende arbejde? Stillesiddende adfærd og hvordan det påvirker dit helbred Danica Forebyggelse & Sundhed, viden og værktøjer Menneskekroppen er skabt til bevægelse Du sidder sikkert ned og

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Nye anbefalinger fra SST

Nye anbefalinger fra SST Nye anbefalinger fra SST Hvor meget bør man motionere? Hvor meget bør man motionere? Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan

Læs mere

1 Visionen med FCM SAMFUND er, at vi vil: Bruge sportens magt til at engagere, inspirere og hjælpe folk i vort samfund til at nå deres livsmål. Være med til at skabe et godt, festligt og lykkeligt fritidsliv

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere