Budget samt overslagsårene Generelle bemærkninger samt taloversigter. Bind 1

Transkript

1 Budget - samt overslagsårene Generelle bemærkninger samt taloversigter Bind 1

2

3 Vi må være på forkant med fremtidens udfordringer I byrådet glæder vi os over, at vi med -budgettet står med en relativ robust kassebeholdning og et fornuftigt anlægsbudget. Budgettet er et resultat af de reduktioner, byrådet gennemførte i 2010, hvor vi stod over for store økonomiske udfordringer. Der er ingen tvivl om, at kommunens forskellige arbejdspladser i høj grad har mærket de reducerede driftsbudgetter, men også at de har formået at tilpasse driften til økonomien. De fleste ændringer er gennemført med begrænsede konsekvenser for borgerne. Det er godt gået. Selvbetjening, smartere teknologi og nye måder at løse opgaverne på er nogle af de forandringer, der har set dagens lys i vores organisation. Det positive udgangspunkt for er desværre ikke udtryk for, at vi kan læne os tilbage. Årene, der kommer, vil fortsat byde på udfordringer, og det er nødvendigt, at vi beholder arbejdstøjet på. Der er behov for at tænke nyt om fremtidens velfærd, og vi er allerede godt på vej. Som Mental Frikommune har vi modet, viljen og evnen til at udfordre os selv, arbejde tværfagligt og lade os inspirere og udfordre af andre. I byrådet følger vi med stor interesse de mange initiativer, der er i gang i forbindelse med Mental Frikommune. Og der kommer stadig flere til. Udviklingen af nye og anderledes velfærdsløsninger er et fælles ansvar, som kræver, at alle gode kræfter spiller sammen - både kommunens borgere, brugere og vores egne fagfolk. Tak til mine kollegaer i byrådet for et godt samarbejde om budgettet og tak til kommunens borgere, brugere og medarbejdere for at tage del i den store forandringsproces, vi befinder os midt i. Carsten Kissmeyer Borgmester

4

5 Indholdsfortegnelse Generelle bemærkninger til budget Bilag 1 Budgetforlig 27 Bilag 2 Aftale om kommunernes økonomi for 41 Bilag 3 Befolkningsprognose 73 Bilag 4 Tværgående artsoversigt 77 Bilag 5 Investeringsoversigt 81 Bilag 6 Takstblad 85 Autoriserede oversigter: Bevillingsoversigt 107 Hovedoversigt 111 Sammendrag 115 Budgetspecifikation 123

6

7 Generelle bemærkninger til budget Indhold 1. Indledning 2. Budgetgrundlag 2.1 Budgettering af løn- og prisstigninger 2.2 Befolkningsforhold 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning 3.2 Udviklingen i overførselsområdet 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2012 til 3.4 Budgetforlig 3.5 Oversigten over resultatopgørelse Driftsbudget 4.1 Udvikling i nettodriftsudgifterne 4.2 Driftsbevillinger 4.3 Betingede bevillinger 4.4 Bevillingsniveau og bevillingsbinding 4.5 Centrale puljer i kommunen 4.6 Beføjelser og spilleregler for dialogbaseret aftalestyring 5. Anlæg 5.1 Anlægsudgifter 6. Forsyningsvirksomheder 7. Finansiering 7.1 Skatteindtægter Bestemmelsen af skattesatsen og skattepromiller for Kommunal indkomstskat Selskabsskat Kommunal grundskyld Dækningsafgift af forretningsejendomme 7.2 Tilskud og udligning 7.3 Udvikling i de faste bidrag til regionerne 8. Kassebeholdning og balanceforskydning 8.1 Forskydninger i kassebeholdningen Side 1 af 339

8 1. Indledning Ikast-Brande Kommunes budget for -16 blev vedtaget af byrådet den 8. oktober. Budgetforliget blev indgået den 13. September af det samlede byråd og således er aftalen om bugdet -16 indgået mellem følgende partier og lister: Fælleslisten Venstre Socialdemokraterne De Konservative Dansk Folkeparti Socialistisk Folkeparti Tabel 1: Skatteprocenter/promiller i Kommunal indkomstskat 25,1 % Kommunal grundskyld 20,35 Dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi 10,175 Dækningsafgift for offentlige ejendommes forskelsværdi 5,00 Kirkeskat 1,00 % Side 2 af 339

9 2. Budgetgrundlag Udgangspunktet for Ikast-Brande Kommunes budget er vedtaget budget 2012 tillagt nedenstående ændringer, som til sammen danner basisbudget for Budgettet udarbejdes på grundlag af en række forudsætninger: Stigninger i priser og lønninger. Procentvise ændringer i pris og lønniveau udsendt af KL i juni måned for Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for år. Øvrige aftaler mellem regeringen, KL og andre parter med hensyn til, for eksempel genopretningsplan, effektivisering, digitalisering og moderniseringsaftale. Nye beslutninger i byrådet efter vedtagelsen af budget Ny lovgivning, som kompenseres via DUT-midler. Mængde og kapacitetsregulering som følge af forventet befolkningstal og alderssammensætning i Ikast-Brande kommune afsat i demografipuljer. Regulering af efterspørgslen på vanskeligt styrbare områder. I nærværende afsnit om budgetgrundlaget forklares hvordan forudsætningerne tilsammen danner Ikast- Brande Kommunes basisbudget for Budgettering af løn- og prisstigninger For drifts- og anlægskonti (dranst 1,2 og 3) er budgettet i faste -priser, hvorefter der i overslagsårene tillægges en samlet pris- og lønstigning. Finansieringsposterne (dranst 4-9) budgetteres i løbende priser, dvs. i de enkelte års pris- og lønniveauer. Det anvendte skøn for pris- og lønudvikling for er specificeret på udgiftsarter i tabel 2. Ikast-Brande Kommune indførte lønsumsstyring i Baggrunden for valg af lønsumsstyring i Ikast- Brande Kommune er flersidet, men kan primært henføres til følgende: - Lønsumsbudgettering og -styring understøtter kommunens dialogbaserede aftalesystem. - Lønsumsstyring angiver et entydigt ansvar for styring og overholdelse af aftaleenhedernes budgetter. Indførelsen af lønsumsstyring er udgiftsneutral for kommunen. Således at der ikke er fremkommet hverken besparelser eller udgiftsopdrivende elementer i overgangen til lønsumsstyring. Der har som overgangsordning i tidligere år været nedsat en pulje til imødegåelse anciennitetsstigninger og uhensigtsmæssige store bidrag til udligningsordningen. Da overgangsordningen er udløbet er denne pulje nulstillet fra og med budget. Der blev fulgt tæt op på implementeringen og nedsat en følgegruppe. Side 3 af 339

10 Tabel 2. Anvendte skøn for løn- og prisudvikling specificeret på arter (drift) Art Lønninger 2,1 1,4 1,8 1,8 1,8 2 Varekøb 3,0 1,4 1,4 1,4 1,4 2.2 Fødevarer 4,7 2,9 1,4 1,4 1,4 2.3 Brændsel og drivmidler 4,5 1,1 1,4 1,4 1,4 2.6 Køb af jord og bygninger -5,5 1,5 1,4 1,4 1,4 2.7 Anskaffelser 1,6 1,6 1,4 1,4 1,4 2.9 Øvrige varekøb 2,0 1,2 1,4 1,4 1,4 4 Tjenesteydelser mv. 2,3 1,7 1,8 1,8 1,8 4.0 Tjenesteydelser uden moms 2,5 1,9 1,9 1,9 1,9 4.5 Entreprenør og håndv.ydelser 1,6 1,5 1,5 1,5 1,5 4.6 Betalinger til staten 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 4.7 Betalinger til kommuner 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 4.8 Betalinger til regioner 2,1 1,4 1,6 1,6 1,6 4.9 Øvrige tjenesteydelser 2,5 1,9 1,9 1,9 1,9 5 Tilskud og overførsler 2,8 1,6 1,6 1,6 1,6 5.1 Tjenestemandspensioner mv. 2,1 1,4 1,8 1,8 1,8 5.2 Overførsler til personer 2,9 1,6 1,6 1,6 1,6 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 2,5 1,6 1,6 1,6 1,6 6.4 Finansudgifter 2,9 1,6 1,6 1,6 1,6 7 Indtægter 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 7.1 Egne huslejeindtægter 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 7.2 Salg af produkter og ydelser 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 7.6 Betalinger fra staten 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 7.7 Betalinger fra kommuner 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 7.8 Betalinger fra regioner 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 7.9 Øvrige indtægter 2,2 1,5 1,8 1,8 1,8 8.4 Refusioner 2,9 1,6 1,6 1,6 1,6 Side 4 af 339

11 2. 2 Befolkningsforhold Befolkningssammensætning har en betydning for kommunens udgifter og indtægter på kort og langt sigt. Ikast-Brande Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose i Befolkningsprognosen er grundlag for de demografisk betingede ændringer i budgettet som indlægges i demografipuljer. Den i prognosen estimerede udvikling i befolkningen er vist i tabel 3 - opdelt på de mest planlægningsrelevante aldersgrupper. Tabel 3. Befolkning pr. 1.jan. fordelt på alder i Ikast-Brande Kommune fra 2012 til 2016 Aldersgruppe år år år år år år år år år år år år år I alt Kilde: Data i kolonnen vedr er Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar 2012 over faktisk fordeling af kommunens befolkning. Data i kolonnerne er baseret på Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose. Det samlede befolkningstal forventes at være stigende i prognoseperioden. Det demografiske udgiftspres kan aflæses i udviklingen af den demografiske forsørgerbrøk. Forsørgerbrøken er forholdet mellem antallet af unge og ældre (personer under 17 år og personer på 65 år eller derover) set i forhold til antal personer i de erhvervsaktive aldersgrupper (personer år). I budgetperioden forventes en stigende forsørgerbrøk - altså forventes forholdsvis færre i den arbejdsdygtige alder (17-64 år), og en stigende tendens for befolkningen udenfor den arbejdsdygtige alder. Dermed forventes et stigende demografisk betinget udgiftspres. Der bliver forholdsvis færre til at finansiere udgifterne på de store serviceområder indenfor børne- og ældreområdet. Tabel 4. Demografisk forsørgerbrøk Art Forsørgerbrøk 0,650 0,660 0,669 0,674 0,683 Særligt indenfor ældreområdet forventes stigende udgifter i årene fremover, men det er vanskeligt at budgettere eksakt på området, da det er uvist, hvor stort et omsorgs- og plejebehov de ældre vil have. Side 5 af 339

12 Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Også på handicap/psykiatriområdet er indlagt stigende udgifter i årene fremover. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af en forventet tilgang af 18-årige. Der er medtaget demografiske ændringer og efterspørgselsreguleringer for samlet 27 mio. kr. i med fordelingen vist i tabel 5. Tabel 5. Fordeling af demografiske puljer /efterspørgselsregulering på områder i kr Dagtilbud 0-2 år Dagtilbud 3-5 år SFO Visitaions- og myndighedsområdet Ældre Kommunal træning Efterspørgselsregulering for psykiatri/handicap I alt Korrektion for faktisk befolkningsudvikling i for antal 0 årige: På grundlag af den faktiske befolkningsudvikling i første halvår af 2012, ser det ud til at befolkningsprognosens udvikling ikke kan realiseres. Demografipuljen på dagplejen er derfor korrigeret og beregnet på grundlag af et nedjusteret skøn for antallet af 0-årige. 2.3 Aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for Regeringen og KL indgik den 4. juni 2012 en aftale om kommunernes økonomi for. Økonomiaftalen er indgået under hensyntagen til EU-henstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Regeringen og KL er enige om behovet for at gennemføre reformer frem mod det skal medvirke til at skabe rum til at prioritere den offentlige service i de kommende år. Kommunerne er underlagt sanktionslovgivning vedr. overholdelse af budget og regnskab for såvel serviceudgifter som anlægsudgifter, og således er 4 mia. kr. af statstilskuddet til kommunerne betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budget og regnskab i. Kommunerne har i de seneste år påtaget sig et stort ansvar i forhold til den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser, og kommunerne har igangsat en omstilling af opgaveløsningen på de store velfærdsområder. Der er i de kommende år fortsat behov for at nytænke og modernisere den offentlige sektor med fokus på at prioritere kerneopgaver på bekostning af unødigt bureaukrati og mindre vigtige opgaver. Samtidig skal opgaverne løses bedre og billigere gennem bl.a. digitalisering og velfærdsteknologi, offentlig-privat samarbejde, bedre styring og regulering samt et styrket fokus på resultater, effekt og omkostningsbevidsthed. Moderniseringen forudsætter et aktivt og tillidsfuldt samarbejde mellem stat og kommuner. Kommunernes økonomi for Rammen for de kommunale serviceudgifter i tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for Hertil kommer et løft til dagtilbud på 500 mio. kr. samt et løft på 300 mio. kr. til at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Balancetilskuddet løftes ekstraordinært med mio. kr. med henblik på at styrke kommunernes generelle likviditet, og der afsættes en lånepulje på 500 mio. kr. til kommuner med lav likviditet. Side 6 af 339

13 Regeringen og enhedslisten har indgået aftale om justeringer af udligningssystemet, og der indføres en overgangsordning, der indebærer, at de byrdemæssige virkninger indfases gradvist for de kommuner, som har de største tab. Den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 400 mio. kr. i og 2014 mens aftalen indfases. Der oprettes ligeledes en ny social særtilskudspulje på 400 mio. kr. fra og med til løsning af sociale problemer der typisk er i de større byer. Anlæg Aftalen indeholder finansiering til et anlæg for 15,5 mia. kr. I udmøntes 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden. Kommunernes investeringsniveau på kvalitetsfondsområderne udgør således mindst 7 mia. kr. i. Der afsættes en lånepulje på 750 mio. kr. til kvalitetsfondsprojekter. Lånepuljen målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. En andel af kommunernes bloktilskud på 1 mia. kr. er betinget af at kommunerne lever op til den aftalte ramme. Der er gennemført en lovændring således at kommunernes grundkapitalindskud til almene boliger nedsættes til 10%. Overførsler Det er forudsat i aftalen, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 62,0 mia. kr. i, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 14,6 mia. kr. i. Der foretages som en midtvejsvurdering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i. Styrket økonomistyring Regeringen og KL er enige om, at der behov for en styrket økonomistyring. På den baggrund er parterne enige om at gennemføre en kortlægning af økonomistyringen i kommunerne i efteråret Investeringer i klimatilpasning og bedre miljø og natur I aftalen indgår, at kommunerne løfter investeringsniveauet i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i. For at understøtte forsyningsselskabernes investeringer vil regeringen justere de kommunale lånegarantier ved at forlænge varigheden af garantierne og de tilhørende lånemuligheder fra år. Det fremgår af regeringsaftalen, at de nærmere betingelser først fastsættes i efteråret: Udmøntning af de nærmere vilkår og rammer for klimatilpasningsindsatsen, herunder mulighederne for at justere de kommunale lånegarantier, sker i efteråret Lovgivning fremsættes i efteråret 2012 med henblik på, at reguleringen er på plads inden udgangen af Sigtet er, at reglerne får virkning for prislofterne i. Reguleringen skal sikre et klarere grundlag for den fremtidige klimatilpasningsindsats i kommunerne. Det skal i den forbindelse sikres en klar afgrænsning af, hvilke aktiviteter og udgifter, der kan takstfinansieres som led i klimatilpasning. Dagtilbud Dagtilbudsområdet løftes med 500 mio. kr. der fordeles som en del af bloktilskuddet til landets kommuner i forhold til antallet af 0-5 årige. Det er ikke aftalt, hvordan midlerne skal anvendes, og der er således ikke indgået aftale om f.eks. minimumsnormeringer i vores daginstitutioner. Der er aftalt, at de ekstra penge skal styrke kvaliteten i vores dagtilbud. I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har aftaleparterne i medierne udtalt, at de afsatte midler svarer til ca medarbejdere. Og KL vil gennemføre en måling for at følge op på om vores normeringer er steget i i forhold til 2012 i vores daginstitutioner. Sundhed Det er aftalt at kommunernes sundhedsområde løftes med 300 mio. kr. der fordeles som en del af bloktilskuddet til landets kommuner. Side 7 af 339

14 Der er lagt op til et målrettet løft af kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats bl.a. til gavn for ældre og mennesker med kronisk sygdom. Det handler om den patientrettede forebyggelsesindsats, der bl.a. kan medvirke til at forebygge indlæggelser. Det kan bl.a. handle om sygepleje og rehabiliteringsindsatser for kronikere. Det er meningen at kommunernes indsats skal aflaste sygehusene og dæmpe udgiftspresset. Beskæftigelsesområdet Kommunerne har ansvaret for at ledige kommer i beskæftigelse. Regeringen og KL er enige om, at arbejdsudbuddet skal forøges, og at beskæftigelsesindsatsen er et vigtigt redskab til at opfylde denne målsætning. Staten har forberedt flere forslag til regelforenkling på området med henblik på at formindske kommunernes administrative byrder. Folkeskole Regeringen og KL er enige om at understøtte en mere inkluderende folkeskole, aå alle elever sikres et højt fagligt udbytte af undervisningen. Regelforenkling og bedre ressourceudnyttelse skal samtidig understøtte mere og bedre undervisning til eleverne. Socialområdet Efter en årrække med kraftig udgiftsvækst har kommunerne fået styr på udgiftsudviklingen på de specialiserede socialområde. Det er centralt, at kommunerne fastholder dette fremover. Med henblik på at forebygge alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring er det aftalt at kommunerne senest i 2014 skal have anskaffet systemet DUBU eller et tilsvarende system. Transport omlægning af befordringsordninger Det er aftalt at der igangsættes en analyse af konkrete muligheder for at indhøste de skønnede effektiviseringsgevinster på 430 mio. årligt for kommunerne under ét, som en analyse har vist at kommunernes befordringsordninger kan effektiviseres for. Moderniseringsaftalen Regeringen har ikke ønsket at videreføre Gensidighedsaftalen, som KL indgik med den tidligere regering i Som led i økonomiforhandlingerne for er der aftalt en Moderniseringsaftale vedr. årene og Det er aftalt at stat og kommuner i fællesskab frigør ressourcer i kommunerne til forbedring af den borgernære service svarende til samlet 1½ mia. kr. i og Konkret betyder det, at regeringen såvel som kommunerne hver vil gennemføre initiativer for i alt 750 mio. kr. frem til Statens bidrag for : Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalen for fremlagt konkrete initiativer med et samlet frigørelsespotentiale på 357,6 mio. kr. i. Det vil variere fra kommune til kommune, hvor stort potentialet ved det enkelte initiativ er. Kommunernes bidrag: Udover statens bidrag til modernisering, skal kommunerne som led i deres opfyldelse af aftalen bl.a. sætte fokus på følgende områder: - Mindre administration, herunder som følge af effektivisering af løn, bogføring og regnskab. - Øget tilslutning til SKI s forpligtende rammeaftaler. - Digitalisering og velfærdsteknologi, herunder implementering af digital post, selvbetjening og telemedicinsk sårvurdering. Øvrige temaer Der genneføres nye initiativer til at fastholde fokus på opkrævning og inddrivelse af de kommunale restancer. Lovgrundlaget for STU skal revurderes. I efteråret ses der nærmere på kommunernes betaling af vejbidrag til spildevandsselskaberne. Side 8 af 339

15 3. Sammenfatning af budgettet 3.1 Usikkerhedsmomenter ved budgetlægning I budget er der en del forhold, der har medført en usikkerhed i budgetlægningen: Der er usikkerhed om udviklingen i overførselsindkomster (sygedagpenge, kontanthjælp mm.) Der er usikkerhed om, hvilken betydning de forholdsvis flere ældre har for kommunens udgifter. Den nuværende udvikling viser flere ældre, men behovet for omsorg og pleje har ikke været stigende i samme omfang. Der er indlagt øgede udgifter på ældre- og træningsområderne som følge af den demografiske tildelingsmodel, som Byrådet vedtog i Der er usikkerhed om, hvilken betydning tilgangen af 18-årige på handicap/psykiatriområdet har. Der er indarbejdet en efterspørgselsregulering som følge af forventet tilgang af 18-årige. Der er usikkerhed om i hvor stort et omfang kommunens aftaleholdere vil anvende deres opsparede midler fra tidligere år i. 3.2 Udviklingen på overførselsområdet Tabel 6. Udviklingen på overførselsområdet (i 1000 kr.) Overførsler i 2012 priser R 2011 B 2012 B B 2014 B 2015 B 2016 Kontanthjælp - passiv + aktiv Ledighedsydelse Førtidspensioner Revalidering EGU Integrationsområdet Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger Områder, omfattet af budgetgaranti i alt Forsikrede ledige Områder, omfattet af beskæftigelsestilskud i alt Sygedagpenge Personlige tillæg Boligydelser Fleksjob Øvrige overførsler Områder, som ikke omfattet af budgetgaranti i alt Overførsler i alt Side 9 af 339

16 Der forventes lidt flere fuldtidspersoner på kontanthjælp (-3 passive, +15 aktiverede og -1 uden refusion), og der forventes en aktiveringsgrad på 36% i. Der forventes 12 flere fuldtidspersoner med forsørgelse omfattet af integrationsloven. Der forventes et fald på 50 fuldtidspersoner på revalidering (skyldes tidligere overbudgettering). Der forventes færre fleksjobsager svarende til -17 fuldtidspersoner. Der forventes færre skånejobsager svarende til -23 fuldtidspersoner. Der forventes 7 flere fuldtidspersoner med ledighedsydelse. Der forventes en nettovækst på 61 fuldtidspersoner på førtidspension. Der forventes et fald i antal sygedagpengesager på 28 fuldtidspersoner. En række af ovennævnte områder er omfattet af budgetgarantien på landsplan (Kontanthjælp, aktivering, ledighedsydelse, førtidspension, revalidering, Erhvervsgrunduddannelsen (EGU), danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter integrationsloven, driftsudgifter ifm. Beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesordninger, der sikrer at kommunens bloktilskud forøges/reduceres i takt med landsudviklingen på de budget-garanterede områder. Området er budgetlagt på forudsætning om, at den gennemsnitlige ledighed hen over året vil svare til, at 723 fuldtidspersoner modtager arbejdsløshedsdagpenge. 3.3 Indarbejdede tekniske korrektioner fra budget 2012 til Tabel 7. Indarbejdede tekniske korrektioner fra driftsbudget 2012 til basisbudget Udvalgte driftsudgiftsstigninger og -reduktioner kr. Yderligere reduktioner i ht. budgetforlig 2011 og Byrådsbeslutninger efter budgetvedtagelse Pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler Reduktion af rengøringspulje Foreløbig beregning af forventet nettoudgift til Udbetaling Danmark (administrationsbidrag og besparelse) Lønsum vedr. afgangsførte tjenestemænd i den lukkede gruppe Demografi, forældrebetaling og søskenderabat på området for børn 0-5 år -642 Reduktion af dagplejens budget pga. faktisk befolkningsudvikling i Demografi på området for børn og unge 6-18 år (skole og sfo) 398 Nedjustering af budget til specialundervisning Demografi på ældreområdet inkl. visitation Demografi på sundhedsområdet 769 Øget kommunal medfinansiering på sundhedsområdet Efterspørgselsregulering på handicap- og psykiatriområdet Mindreindtægt for takster på handicap/psykiatriområdet Reduceret refusion på særligt dyre enkeltsager på handicap/psykiatriområdet Mindreforbrug på sygedagpenge Side 10 af 339

17 Mindreforbrug på revalidering Merforbrug indenfor integrationsområdet Merforbrug på førtidspension Merforbrug til boligydelse Udgift til åremålsansættelse engangsudgift i Øgede opgaver på miljøområdet 788 Vejafvandingsbidrag (afventer endelig afklaring fra ministeriet) Øget udgift til kollektiv trafik til dækning af stigende brændstofpriser 665 Udvalgte tekniske korrektioner i alt Øvrige -62 Tekniske korrektioner i alt = merindtægter/mindreudgifter, += merudgifter/mindreindtægter 3.4 Oversigten over resultatopgørelse Budgettets hovedtal (netto) fremgår af nedenstående oversigt, som ligeledes viser resultatet af den skattefinansierede virksomhed samt finansieringsbehovet. Tabel 8. Resultatopgørelse (i kr.) Skatter Generelle tilskud mv Indtægter i alt Skattefinansierede driftsudgifter: Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Erhvervskontaktudvalget Økonomi- og Planudvalget Beredskabskommission Teknik- og Miljøudvalget Skattefinansierede driftsudgifter i alt Renter Resultat af ordinær drift Skattefinansierede anlægsudgifter Jordforsyning (inkl. drift) 1) Side 11 af 339

18 Resultat af skattefinansieret virksomhed Drift + anlæg forsyningsvirksomheder 2) Pris- og lønstigninger konto Resultat i alt Optagelse af nye lån Afdrag på lån Øvrige balanceforskydninger Samlet resultat (ændring af likvide aktiver) - = indtægt, + = udgift 1) Drift udgør -667 i og overslagsår. 2) Drift udgør i og overslagsår Oversigten viser, at resultatet af skattefinansieret virksomhed med en skatteprocent på 25,1 og en grundskyldspromille 20,35 giver et underskud på det skattefinansierede område på 34,3 mio. kr. i. Forsyningsvirksomhederne har i et forventet overskud på 0,2 mio.kr. Samlet resultat efter optagelse og afdrag på lån samt øvrige finansforskydninger er et underskud på 82,2 mio. kr. hvori er indregnet forventet likviditetseffekt af Udbetaling Danmark på 37 mio. kr. i. Der er indregnet låneoptagelse i på 11,2 mio. kr. og 9,3 mio. kr. i Side 12 af 339

19 4. Driftsbudget 4.1 Udviklingen i nettodriftsudgifterne Tabel 9. Udviklingen i nettodriftsudgifterne fordelt på politikområder ( priser) Udgiftsområde (1.000 kr.) R 2011 B 2012 B B 2014 B 2015 B Dagtilbud til børn 0-5 år Børn og unge 6-18 år Familier og børn med særlige behov Fritid, idræt og kultur Arbejdsmarked Ældre Sundhed Handicap og psykiatri (voksne) Erhvervsudvikling, turisme, klima og demokrati Borgerservice, administration og politisk administration Redningsberedskab Miljø og natur Byer og landsbyer * Infrastruktur og kollektiv trafik I alt ekskl. forsyning* Forsyning I alt *) Inkl. driftsindtægt og -udgift for jordforsyning. Det fremgår af tabellen at nettodriftsudgifterne forventes at stige med 2,6 % fra 2012 til. I denne stigning er også iberegnet et beløb afsat i risikopulje til imødegåelse af usikkerheder på 24,7 mio. kr., en pulje til finansiering af mindre driftsoverførsler på 30 mio. kr. i, 15 mio. kr. i 2014 og 6 mio. kr. i år 2015 og 2016 samt indlagt en besparelse på 10,7 mio. kr. i samt yderligere besparelser i overslagsårene på 20 mio. i 2014 og 50 mio. kr. i 2015 og 2016 i ht. budgetforliget for. Besparelserne i overslagsårene er midlertidigt placeret på konto 6 under politikområde 11. Side 13 af 339

20 De skattefinansierede nettodriftsudgifter består både af serviceudgifter, indkomstoverførsler og udgifter til forsikrede ledige. Nedenfor vises udviklingen i disse tre hovedkategorier (opgjort i henhold til aftale for, og dermed korrigeret for ændringer over årene). Tabel 10. Skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter (1.000 kr.) R 2011 B 2012 B B 2014 B 2015 B 2016 Serviceudgifter Overførsler Forsikrede ledige Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Driftsudgifter ældreboliger Skattefin. driftsudgifter i alt Tabel 11. Procentvis ændring i de skattefinansierede nettodriftsudgifter opdelt i kategorier Nettodriftsudgifter Serviceudgifter 3,1% -1,6% -2,2% 0,4% Overførsler 2,2% 0,0% 0,0% 0,0% Forsikrede ledige -3,5% 0,0% 0,0% 0,0% Den centrale refusionsordning -42,7% 0,0% 0,0% 0,0% Aktivitetsbestemt medfinansiering 0,8% 0,5% 0,5% 0,5% Driftsudgifter ældreboliger 0,6% 0,0% 0,0% 0,0% Skattefinansierede driftsudgifter i alt 2,6% -1,1% -1,6% 0,3% 4.2 Driftsbevillinger Driftsbevillinger er etårige og gives til driftsudgifter og driftsindtægter samt statsrefusioner på hovedkontiene 0 til 6, renteudgifter og renteindtægter, tilskud og udligning, skatter og udligning af moms på konto 7 og optagne lån på hovedkonto Betingede bevillinger En driftsbevilling kan være betinget, således at bevillingen kun kan anvendes til helt konkrete projekter/indkøb eller først kan disponeres efter ansøgningen fra byrådet. Tekniske korrektioner som følge af lov- og cirkulæreprogrammet der reguleres via DUT og ændringer som følge af demografi/efterspørgselsreguleringer er indregnet som betingede bevillinger. Ligeledes er puljen til nedbringelse af aftaleholdernes opsparing og pulje til imødegåelse af usikkerheder betingede pujler. Nedenfor er anført en samlet oversigt over betingede bevillinger i budget : Side 14 af 339