FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade Fredericia

Transkript

1 FREDERICIA GYMNASIUM Nørrebrogade Fredericia FREDERICIA GYMNASIUM ÅRSSKRIFT 2013 Tryk og design: ProPrint.

2 REDAKTION Maria Petersen Kenneth Lynn-Pedersen Ulrik Hofman Bøegh Tryk og design: ProPrint Aldrig har uddannelse stået mere centralt i den samfundsmæssige debat. Det er stort set umuligt at åbne en avis, uden at der er artikler om uddannelse. Uddannelse er en vigtig del af børn og unges faglige fundament, og deres dannelse er det fundamentale afsæt for videre studier og dermed for en erhvervskarriere, men uddannelse indgår også som en vigtig forudsætning for vækst, er et værn mod langvarig ledighed, kan erstatte passiv forsørgelse Uddannelse som det centrale omdrejningspunkt i børn og unges opvækst og uddannelse for livet italesættes i dag som en hel naturlig del af det gode liv. Men nogle gange italesættes uddannelse næsten som det, der skal redde verden. For én, der i det daglige beskæftiger sig med uddannelse på mange niveauer, er det naturligvis meget positivt, at der i den grad er en samfundsmæssig bevågenhed på det arbejde, der udføres i sektoren. Uden den vil arbejdet have langt vanskeligere vilkår. Det må samtidigt være vigtigt at holde fast i, at uddannelse ikke er eller kan være svaret på alle udviklingsudfordringer. Det er ikke mængden af uddannelse, der er løsningen. Det er kvaliteten. Hvis vi i sektoren skal kunne leve op til blot hovedparten af de samfundsmæssige ønsker, skal det handle om kvaliteten i vores uddannelser samt vores evne til at motivere de unge til hele tiden at dygtiggøre sig. Det må ikke blive til et spørgsmål om kvantitet, men skal handle om kvalitet. Det gælder også i gymnasiesektoren. I mange år har det været et stort samfundsmæssigt ønske, at endnu flere tager en gymnasial uddannelse. Den opgave er på vej til at blive løftet. Det er den på landsplan, og det er også tilfældet i Fredericia. På det seneste har der blæst andre vinde i forhold til uddannelsesniveau. Nu tales der meget om, at der går for mange i gymnasiet, at de unge kan ende i en blindgyde, og at de derfor bør vælge andre uddannelsesveje. Det er karakteristisk for debatten, at det stort set kun handler om kvantitet, men meget lidt om kvalitet. Diskussionen bør vendes, så det reelt bliver en diskussion af, hvad der både gavner den unge og samfundet. De gymnasiale uddannelser er af afgørende vigtighed for både unge og samfundet, når to afgørende parametre er opfyldt: De unge skal tilbydes en uddannelse af høj kvalitet, og vi skal være i stand til at tilbyde de unge en uddannelse, der i samspillet med dem formår at motivere dem. Lykkes det, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at en gymnasial uddannelse er et fantastisk fundament at have med videre stort set uagtet, hvor man efterfølgende finder sin plads i samfundet. Skulle der være nogle hf ere, stx ere eller htx ere, der efterfølgende vælger at blive elektrikere og er færdige som 23 årige, eller hhx ere, der vælger bankvejen, kan det vel kun betragtes som positivt. Det afgørende må være, at de er aktive i gymnasietiden og at de tilegner sig faglig viden og de kompetencer, der hører uddannelserne til. Hertil kommer, at de indgår i et aktivt uddannelsesmiljø, der, når det fungerer bedst, er en vigtig del af de unges dannelse. Det er i lyset af overvejelser som de ovenstående, at Fredericia Gymnasiums arbejde med at skabe en vision for de kommende fire år skal ses. Helt centrale begreber er faglighed, fagligt nærvær, dannelse og skolekultur. Målet er, at vi med fokus på faglig viden og kompetencer vil udfordre og udvikle den enkelte elev gennem motiverende undervisning af højeste kvalitet. Kvalitet og motivation er afgørende! Hele skolen har bidraget til processen om visionen: elever, lærere, øvrige ansatte, ledelsen og bestyrelsen. Resultatet er blevet en række målsætninger og indsatsområder, der skal udfoldes de kommende år. Det er et fornemt arbejde og et godt resultat. Formår vi at indfri hovedparten af de opstillede mål, har vi fortsat lokalt to meget stærke uddannelser og et godt uddannelsesmiljø til de unge et stærkt aktiv på deres videre færd. Jeg ser meget frem til det videre arbejde med visionen, FG Poul Erik Madsen Rektor

3 4 INDHOLD Et pueris palmae 5 Leder... 2 Året, der gik... 6 FG 2016 en ny vision for Fredericia Gymnasium FG Musikfestival 2013 set med crewets øjne Indtryk af Danmark b på studietur Kulturmøder At skabe et filmmiljø Sæbeboblearkitektur E-fløjen FG Goes Global Musikken spiller på Fredericia Gymnasium og årets X-factor-vinder er Kollegial supervision af lærerne på FG FG-samling i i New York OK Lektiecafé og læsevejledning Language and Culture Week at FG... 36»We Pledge Allegiance« Hey! Se på mig! På sprogskole i Salamanca FGV... 43

4 6 ÅRET, DER GIK 7 Så nærmer skoleåret sig sin afslutning, og man spørger atter engang sig selv og andre, som gider høre på den slags klichéer, hvor tiden dog blev af. Men når man kigger tilbage, har de forgangne ni måneder foruden undervisningen budt på et væld af begivenheder af forskellig beskaffenhed, og så må man alligevel acceptere, at tiden er gået. Bare den nye bygning, som rejser sig for enden af C-fløjen, taler sit eget tydelige sprog. Fra B-fløjen har man kunnet følge udviklingen af byggeriet, fra fundamentet (som jeg i min naivitet først betragtede som en stor solterasse) til den nu færdige bygning, der står som et vidnesbyrd på en skole i rivende udvikling. Efter sommerferien blev den nye, lyse og indbydende naturvidenskabelige fløj taget i brug, og samtidig er fællesarealerne blevet udstyret med nye borde, stole og sofaer, som eleverne gør flittigt brug af, både når der laves gruppearbejde og når der slappes af i pauserne. Den nye bygning for enden af C-fløjen skal huse yderligere undervisningslokaler, som der er stort behov for med de nu omkring 1000 elever på FG. Undervisningen er naturligvis det, som fylder mest i hverdagen, men rutinen bliver af og til brudt af diverse arrangementer. Efter introarrangementerne for 1.g erne og 1.hf erne var et af de første tiltag den såkaldte BrugBoldenDag. For at gøre en lang historie meget kort drejer det sig om at bruge hovedet. Eleverne havde i små grupper meldt sig til forskellige workshops arrangeret af fagene, og idéen var, at man i løbet af dagen skulle samle point til sin klasse ved at løse de mange opgaver så godt som muligt. Der var også i år mange kreative tiltag, f.eks. i faget fysik. Her skulle man spytte med olivensten, og øvelsen bestod af tre discipliner: At spytte langt, at spytte præcist og at svare på teoretiske spørgsmål om kastebevægelsen. Fysiklærer Ole Sørensen beretter, at den største udfordring ved denne disciplin viste sig at være overhovedet at få en oliven ind i munden. Der var øjensynligt flere, som ikke brød sig synderligt om smagen. Som en lille kuriositet kan det nævnes, at rektor brillerede med det længste olivenstensspyt! I faget historie kunne man tage en lille quiz med blot 100 kreativt præsenterede historiespørgsmål, mens man i faget musik blev udsat for at skulle koordinere hænder og fødder med klap og tramp i bestemte rytmer med stigende sværhedsgrad. Der blev kæmpet bravt og også udspyet nogle eder, når arme og ben ikke ville makke ret. 3.b blev de samlede vindere af Brug- BoldenDagens konkurrencer og vandt en helikoptertur over Fredericia, og der var vist ikke nogen tvivl om, at det var en populær præmie. Et par uger senere stod den på Kreadag for 1.g c-niveaueleverne i drama, billedkunst og musik. I drama arbejdede man med improvisation og i billedkunst med streetart, som efterfølgende blev udstillet på skolen. I musik havde vi i år valgt at få en korinstruktør udefra. Det blev en rigtig god dag, hvor korleder og sanger Bebiane Bøje formåede at få de fleste af de godt 100 musikelever til både at synge, bevæge sig og more sig. Dagen sluttede med en lille koncert for de øvrige elever. En af de årligt tilbagevendende begivenheder på FG er skoleballet i efteråret. Det er efterhånden lidt af et regnestykke at få til at gå op, når skolen på denne aften skal huse ca mennesker. Det er en fest for hele skolen, hvor 1.g-eleverne og deres forældre samt 2.g- klasserne med deres lærere spiser på skolen, mens 3.g erne og 2.hf erne spiser ude i byen med deres lærere. Efter middagen ankommer de gallaklædte afgangselever for at danse lancier for resten af skolen og for deres familier, og det er et imponerende syn, når pigerne i fejende flotte festrober og drengene i nystrøgne skjorter, slips og jakkesæt marcherer ind i hallen. Efter lancieropvisningen er der musik rundt omkring på skolen, jazz i kælderen, band i kantinen og diskotek i multisalen. En festlig aften, både for eleverne og deres familier og for skolens ansatte. Efteråret bød også på et par pædagogiske dage for personalet på FG. Dagene var fyldt med gruppearbejde samt gode og tankevækkende oplæg

5 8 9 fra diverse foredragsholdere, hovedsageligt fokuseret på fremtidens gymnasium (FG16), IT, indsatsområder og faglighed. Det, som nok står stærkest i de flestes erindring, er foredraget ved Helle Hein, forskningsadjunkt ved CBS. Hun tematiserede begrebet primadonnaledelse på en særdeles underholdende og humoristisk måde, hvor man også blev provokeret til at se kritisk på ens egen rolle som medarbejder/underviser. Visionen skal implementeres allerede fra næste skoleår, og eleverne har også været involveret i arbejdet i de forskellige udvalg, som er nedsat på området. Foråret er jo som altid præget af studieture, for mit eget vedkommende en tur til London med 2.b og min kollega Henrik Toft. Vi havde håbet på forår i London midt i marts (lidt naivt, måske ), men fik i stedet sne, kuling og minusgrader. Det forhindrede os dog ikke i at vandre London og omegn tynde. Vi besøgte bl.a. Shakespeares teater, the Globe, og overværede en bid af en prøve på en meget moderne opsætning af Romeo & Juliet i snevejr! Turen bød på mange gode besøg på diverse museer, sightseeing og en lille smule shopping. I maj løb FGMF (Fredericia Gymnasiums Musikfestival) af stablen for blot anden gang. Festivalen bliver kørt af en lille gruppe dedikerede og entusiastiske elever, som står for langt det meste, lige fra at bestillie madvogne til at entrere med de rette bands. På festivaldagen startede vejret med at se rigtig lovende ud, men i løbet af eftermiddagen trak skyerne gevaldigt sammen, og det endte med et gedigent regnvejr. Det betød, at vi blev nødt til at flytte ikke bare lille scene, men også alle festivaldeltagerne ind i hallen en times tid. Herefter klarede det op igen, og festivalen kunne atter rykkes udenfor. Nok er FGMF ikke blandt de største i landet, men ikke desto mindre formåede festivalen i år at få Vinnie Who som hovednavn, og det er da meget godt gået! En af de knapt så festlige begivenheder i løbet af året var, at vicerektor Niels Hjølund valgte at forlade FG til fordel for et job som vicerektor på Nærum Gymnasium. Niels pendlede mellem København og Fredericia gennem længere tid, så det var forståeligt nok, at han gerne ville have et job tættere på bopælen og familien, men han er savnet på FG. Til gengæld er det i skrivende stund netop blevet meldt ud, at der er fundet en ny vicerektor til FG: Martin Ingemann, som kommer fra en stilling som uddannelsesleder på Munkensdam Gymnasium i Kolding. Vi glæder os til at møde Martin. Hvorom alting er: Skoleåret går i skrivende stund på hæld. Sidste undervisningsdag nærmer sig med raske fjed, hvilket også betyder, at eksamensperioden med alt, hvad dertil hører, snart sætter ind. For nogle en tid, hvor der bliver ro til fordybelse, og for andre en tid, hvor angstens sved af og til springer frem, men frem for alt en tid, som er helt særlig for afgangseleverne, og som de vil se tilbage på mange år herefter (forhåbentlig) med en masse gode minder og måske lidt vemod. For studentertiden er en helt speciel periode. Med disse ord vil jeg slutte med at ønske alle en velfortjent sommerferie. Stinne Creutz Høffer

6 10 FG 2016 EN NY VISION FOR FREDERICIA GYMNASIUM 11 Med udgangen af 2012 afsluttedes VISION 2012, der i en periode har sat mål og handleplaner for det pædagogiske arbejde på Fredericia Gymnasium. På denne baggrund blev det i pædagogisk udvalg (PU) besluttet, at der skulle igangsættes en proces med det formål at formulere en ny vision for Fredericia Gymnasium en vision, der skulle afstikke retning(er) for FG frem mod Processen startede i september med en stor Open Space-konference for personalet, hvor der var frit slag for alle til at komme med indspark og idéer til den kommende proces. Med samme formål afviklede elevrådet et parallelt arrangement for samtlige elever, ligesom der blev afholdt et seminar for gymnasiets bestyrelse. Der blev til alle arrangementer gået til sagen med en god blanding af fantasi og gå-på-mod, og efterfølgende stod vi tilbage med en lang række idéer til målsætninger og indsatsområder. Centralt stod ønsket om en mere kontinuert dagligdag med tid og rum til fordybelse men stadig med plads til spændende aktiviteter og arrangementer. Det var nu PU s opgave at finde yderligere retning(er) i materialet, så der kunne arbejdes videre med visionen i forbindelse med to pædagogiske dage i oktober. På de pædagogiske dage blev der i personalegruppen arbejdet videre med temaer afledt af arrangementerne i september. Der blev igen gået til sagen med stor diskussions- og arbejdsiver, og efterfølgende stod vi atter med et omfattende materiale, der nu skulle samles og gøres operativt. PU besluttede sig på dette tidspunkt for en struktur startende med selve visionen, der efterfølgende foldes ud i fire overordnede nøgleområder: Faglighed, Fagligt nærvær, Dannelse og Kultur. Inden for disse operationaliseres arbejdet med visionen yderligere med ni indsatsområder i tre kategorier. Dette er senere endt med tre Fyrtårne (Nytænkning af skoledagen, Skriftlighed og Pædagogisk IT), tre Strategiske områder (FG og det interkulturelle, FG og de videregående uddannelser samt FG og det lokale) og endelig tre Driftsområder (Skolekulturen på FG, Rammer for undervisningen og FG en god arbejdsplads). Inden for samtlige ni indsatsområder har forskellige arbejdsgrupper i vinterens løb arbejdet med at fastlægge såvel målsætninger som handleplaner for de kommende år. Slutteligt har PU samlet og gennemskrevet materialet inden høring i Pædagogisk Råd og vedtagelse i bestyrelsen. Det er fra PU s side håbet, at den brede proces bag FG 2016 vil styrke arbejdet med opfyldelsen af visionen i årene, der kommer. På vegne af PU Henrik Toft Visionen Med fokus på faglig viden og kompetencer vil vi udfordre og udvikle den enkelte elev gennem motiverende undervisning af højeste kvalitet. Vi lægger vægt på, at samværet på gymnasiet er præget af tolerance, respekt, ansvarlighed og lysten til at lære. Der skal være højt til loftet, plads til udvikling og individuel udfoldelse under hensyntagen til en mangfoldig helhed. (Resultatet af visionsprocessen kan ses i sin fulde længde på FGs hjemmeside)

7 FG MUSIKFESTIVAL 2013 SET MED CREWETS ØJNE Dejligt solskin. Glade mennesker på græsset. Og musikken, der lyder fra Mads la Cours stemme og guitar. Dette var et billede, jeg kunne se, mens jeg gik rundt på festivalpladsen til FGMF Som en del af crewet var der nok at se til, men det var det hele værd med god musik, kolde øl og søde FG-elever over det hele. I skoleåret 2011/2012 havde vi en demokratidag. Afslutningen på denne dag var en afstemning om, hvad kroner givet af skolen skulle bruges til. Her var det det bedste forslag, der vandt en musikfestival på skolens grund. Jeg syntes fra starten, at det var en god idé, og meldte mig til at hjælpe med at få denne festival op at stå. Halvanden måned senere stod vi så med en hel dag i hinandens selskab med masser af god musik, fantastisk vejr, søde mennesker og vist nok også et par bajere. FGMF 2012 blev en kæmpe succes, og selvfølgelig skulle det gentages i tyve-tretten. Selvom vi i år gik i gang i begyndelsen af skoleåret og havde næsten et helt år til at få endnu en succes op at stå, havde vi stadig masser af ting at se til. Selve festivaldagen var, forståeligt nok, den travleste af dem alle. Dagen begyndte for mit vedkommende med at sætte frem og gøre klar fra kl. 10 andre fra crewet havde endda været i gang fra 8-tiden. Pauser var ikke det, der var mest tid til. Backstage skulle gøres klar, hegn omkring pladsen skulle sættes op, og der skulle etableres en bar i hjørnet af pladsen bare for at nævne nogle af tingene. Da pladsen åbnede for FG-elever og andre musikglade gæster, var jeg endnu i gang med at sætte de sidste stykker hegn fast. Den sidste halve time inden starten på selve festivalen løb jeg og de andre i crewet frem og tilbage på pladsen heldigvis var vejret ved at vende sin pæne side frem og vi nåede det hele til åbningen. I den første tid under festivalen var jeg en af de første fra crewet, som gæsterne så en af de flotte fyre ved indgangen. Men jeg havde ofte pauser fra den tjans, da jeg løb rundt og lavede andre småting på pladsen. Midt under en af disse pauser skete et scenarie, der var en film værdig. Mørke, der lagde sig over pladsen, skyer, der trak ind over skolens grund, og blæst, som var ved at blæse folk væk. Det trak op til en kraftig byge, som kom rigtig hurtigt. Men i crewet var vi heldigvis også hurtige og fik ryddet den ene halvdel af hallen, skubbet folk indenfor og sat en ny bar og scene op alt på under et kvarter. Vejret viste sin gode side igen senere, og festivalgæsterne kunne hygge videre udendørs. Men hvad er en festival uden lidt regn? En af de andre opgaver senere på aftenen var at tage imod og slæbe for hovednavnet Vinnie Who. Og selvom jeg altid kunne høre god musik hele dagen fra en af vores to scener, var det faktisk først, da Vinnie Who kom på scenen, at jeg havde tid til at se og høre hele koncerten. Man kan sige, at det hele faldt på plads til sidst. Hele dagen havde der været noget at se til, men til allersidst gik det op i en højere enhed, og jeg kunne slappe af og nyde en knivskarp Vinnie Who på den store scene. Rane Schjøtt, 2.e

8 14 INDTRYK AF DANMARK 15 Dette år har vi, Aina Hattori fra Japan, Atewerines Mackenzie George fra USA og Catalina Paz Lobos Dorochessi fra Chile, været udvekslingsstuderende her i Fredericia. Vi kommer fra tre forskellige lande, tre forskellige kulturer og tre forskellige sprog til nye eventyr og oplevelser. I de første tre måneder var der en masse nye ting i Danmark, der overraskede os. Bagefter blev vi vant til opholdet, men der er stadig mange nye ting. Vi vil gerne fortælle om, hvad vi synes, tror og tænker om Fredericia og FG. Vi synes, Fredericia Gymnasium er en stor skole med smuk arkitektur. Vi synes, den største forskel mellem vores skoler er frihedsgraden. For det første har vi skoleuniform i Chile og Japan, og det har man ikke i Danmark. Danskere må nogle gange spise og drikke juice, mælk eller vand i klassen; det må vi ikke, hvor vi kommer fra. I Danmark kan vi blot forlade skolen for at købe noget mad, sidde i sofaerne for at lave opgaver, spille bordtennis eller bordfodbold i pauserne, og vi må have vores computer og telefoner med i skole. Vi synes, frihed i skolen er en god ting, men også en dårlig ting, fordi vi bliver behandlet som voksne med selvstændighed og får flere ansvarsområder, men nogle mennesker tager friheden for givet. I Chile og USA cykler vi ikke. Før vi rejste til Danmark, vidste vi, at danskerne cyklede meget, men vi forventede ikke, at danskerne cyklede så meget, som de gør. Vi synes, cykling er en god måde at rejse på, fordi det er nemt og giver os mere selvstændighed. Der er en tradition i skolen når nogen har fødselsdag, at de selv laver kage og tager den med i skole, og alle sammen spiser den i klassen. Vi var overraskede, for når vi har fødselsdag, laver vores venner en overraskelse til os. Men det er rigtig godt, synes vi, fordi sådan ved alle, hvornår man har fødselsdag, og man kan fejre den sammen. Vi har taget mange kilo på i Danmark, fordi vi elsker danske kager og dansk mad! Vi har ikke fester i vores skole, fordi vi ikke må drikke alkohol, før vi er 18, 20 og 21, så vi er ikke vant til at se alkohol ved skolefester. Vi synes, SERMOfesterne er virkelig gode, fordi vi kan socialisere meget bedre og møde flere mennesker normalt er danskere kolde, men når de drikker alkohol, bliver de sociale, og så synes vi, det er rigtig sjovt. Ved at drikke allerede som unge, kan de lære at forholde sig til alkohol, men vi tænker også, at det ikke er godt for deres helbred at begynde at drikke alkohol, når de er så unge. Dansk er meget svært for os, fordi teksterne lyder anderledes, end de skrives. Udtale og grammatik er også rigtig svære for os. Mange mennesker har spurgt: Kan du sige Rødgrød med fløde? Det var virkelig svært for os, fordi vi bruger munden meget anderledes, så vi kan ikke sige præcis det, men det er sjovt. Jo længere tid, vi tilbringer her, jo mere lærer vi. Nogle gange har vi haft det hårdt, men det er en god erfaring for os, og vi vil aldrig glemme vores ophold i Danmark. Vi er glade for at være kommet til denne by og denne skole, fordi alle har budt os velkommen - vi er meget glade og taknemmelige. Vi vil gerne sige tusind tak for alt. Aina Hattori, 2.e Atewerines Mackenzie George, 2.c Catalina Paz Lobos Dorochessi, 2.n

9 16 2.B PÅ STUDIETUR 17 Mange danske gymnasieelever var i uge 7 på druktogt til Prag, hvor flere hotelværelser blev beskadiget, og der var knivstikkeri og voldsepisoder. Men hvorfor skal gymnasieelever så på studietur, hvilket mange ved første tanke forbinder med endnu et dansk druktogt? Realiteten er en anden. Efter studieturen til London står det klart, at gymnasieelever tager ansvar for deres handlinger, og at studieturen ikke er et spørgsmål om mængden af tomme ølkrus, eller hvor sanseløs fuld man kan drikke sig. Nej, det handler om at styrke fællesskabet, opleve nye kulturer og få historiske eller i vores tilfælde naturvidenskabelige forløb sat i perspektiv ved at opleve relevante seværdigheder. I London så vi blandt andet Shakespeares The Globe, Bletchley Park, Greenwich og Science Museum, som var blevet bearbejdet i undervisningen inden afrejsen. Studieturen på de danske gymnasier er en rigtig god mulighed for at komme sine klassekammerater ved, for i dagligdagen er det en anden måde, man omgås, hvor det er det faglige, der har højeste prioritet, mens det på en studietur er det sociale, som fylder mest. Her oplever man sine medmenneskers personlighed i andre situationer, end man er vant til. Studieturen giver et godt afbræk fra dagligdagen i 2.g. I en uge handler det mere om oplevelser sammen end om afleveringernes tidsfrister. Inden vores tur til London havde vi et længerevarende forløb i både dansk, historie og matematik, der omhandlede Storbritanniens brydning af det tyske kodesystem Enigma under 2. verdenskrig. På studieturen fik vi muligheden for at opleve det sted, hvor brydningen af Enigma fandt sted, nemlig på Bletchley Park. Som matematikere var det en oplevelse for alle at se en Enigma-maskine i virkeligheden, hvilket satte punktum for et spændende forløb, hvor undervisningen blev rykket fra klasselokalets teoretiske del til den praktiske del i udforskningen af Bletchley Park. På studieture er der selvfølgelig også tid og plads til øl. Efter en lang dag med museumsbesøg, workshops og shopping i storbyen er en øl velfortjent på en af Londons utallige pubber. Her dyrkes fællesskabet, da det ikke handler om, hvor fuld man kan blive på kortest tid, men derimod om at nyde hinandens selskab, lære mere om hinanden og have det sjovt i omgivelser, der ikke findes i dagligdagen på gymnasiet. Studieture skaber et bedre sammenhold, der giver det ekstra kick til at gennemføre gymnasiet som en samlet klasse. Gymnasieelever kan nemlig, modsat pressens tidligere udlægninger, godt opføre sig ordentligt, når de er på udlandsrejser med alkohol indblandet. Studieturen er en dannelsesrejse og en fantastisk oplevelse for danske gymnasieelever. Den styrker både fællesskabet og sætter perspektiv på undervisningen. Jeppe Bang, 2.b

10 DET KATOLSKE ITALIEN MOD DET VANTRO DANMARK KULTURMØDER Uddrag af essay om udvekslingen med et romersk gymnasium Hvad er kultur? Måske kan det betragtes som en gryderet af mange forskelige ting. Først tager man modersmålet, som brunes godt i en gryde cirka 4-5 minutter, med en knivspids accent. Derefter tager man modersmålet op af gryden, og i stedet svitser man 100g tradition, som fx danskernes Dannebrog, som flagrer så smukt højt under skyen til hver en festlig eller sørgmodig lejlighed. Så tilsættes der 200g religion eller jantelov alt efter hvilken nationalitet, der er tale om, og 4 dl historie, som påvirker smagens helhed. Det brunede modersmål tilsættes nu de øvrige ingredienser, og så skal det simre i et godt stykke tid, indtil sovsen er helt jævn. Til sidst krydrer man gryderetten med lidt temperament. Igen skal det tilpasses den pågældende nationalitet, som fx sydens chili eller danskernes persille. Men en sådan gryderet er ikke let at lave, hvis man ikke kender ingredienserne. Kultur er altså ikke så enkel som ordet i sig selv, og kulturforståelse er endnu sværere at definere. Nu har jeg tilbragt den sidste uge i en italiensk familie og har prøvet at leve, så vidt muligt, som dem. Jeg forstår ikke deres kultur fuldstændigt endnu, men jeg synes, at jeg i denne korte periode har lært utrolig meget om den. Når jeg tænker tilbage på dagene op til denne rejse, var jeg fuld af nervøsitet, for hvordan skulle jeg kunne vise dem respekt uden at kende deres kultur? Umiddelbart virker de egentlig ikke så meget anderledes, og forskellene kunne nemt fremstå meget tydeligere end som så. Men ud fra, hvad jeg så, følte og fornemmede på denne rejse, stod det at være ung i Italien og at være ung i Danmark i stærk kontrast. Som sort mod hvidt. Når jeg tænker ung i Danmark i 2013, ser jeg med det samme alkohol i lange baner: cider, vodka, rom, øl, Gajolshots, tequila, og hvad der ellers måtte høre til en råstegt bytur. Jeg hører den høje musik, som blæser ud fra de gigantiske højtalere på diskotekerne og kan næsten mærke bassens rytme i blodet, som om den styrer hvert et hjerteslag. Jeg tænker på friheden og på det afslappede, venskabelige forhold, som man har til hver en autoritet i sit liv, forældre så vel som lærere eller chefer. Jeg tænker på ligestilling mellem mænd og kvinder og er mere end tilfreds med, at jeg er opvokset i et hjem, hvor rødstrømpeindstillingen har præget min opdragelse. Jeg kan ikke lade være med at smile lidt, når jeg tænker på at være ung i Danmark. Men denne frihed skyldes nok også, at Danmark ifølge mange andre, religiøse lande er et vantro land. Så ved nærmere eftertanke er det måske os, der er meget anderledes, og ikke Italienerne, som jeg ellers mente først. Det er et katolsk land, et land, der virkelig tror. Ligesom så mange andre lande. Et land, hvor selv de unge prøver at nå i kirke hver søndag. Et land, hvor manden stadig er overhovedet i familien. Et land, hvor det ikke drejer sig om, hvem der kan drikke flest shots eller øl hver weekend. Men et land, hvor familien selv i teenageårene ofte sættes som første prioritet. Dette finder jeg utroligt mærkværdigt, for hvis der er nogen, der kan drive en til vanvid, er det da ens familie, specielt i de år! Sådan må italienerne da også have det, eller hvad? Specielt når man tænker på, hvordan ens humør er i de år så let påvirkeligt, og når jeg tænker på de italienere, jeg har mødt i mit liv, har deres følelsesregister da også altid været meget svingende. Ja, et sydlandsk temperament, som kan gå fra jubel til gråd på et fingerknips. Og store ord, som bliver smidt omkring, som jeg elsker dig, til folk man ikke engang rigtig kender. Men den store kærlighed, som de også hurtigt giver udtryk for gør, at man altid føler sig velkommen. Dette kunne vi danskere godt lære lidt af! Men måske er det også disse humørsvingninger, som gør, at romerske gymnasieelever er så bange for at færdes alene på gaden i Rom både dag og nat. Specielt som pige! Under vores udveksling blev jeg altid hentet efter hvert et arrangement, og der var altid nogen over en. Friheden var altså langt fra den samme, som vi har herhjemme i kære lille Danmark. Jeg kunne tydeligt mærke min rødstrømpeopdragelse, da jeg mødte flere romerske piger, der ikke måtte gå nogen steder uden deres kæreste. Men kultur er svær at forstå! Der er mange opskrifter, og endnu flere ingredienser. Og om jeg nogen sinde lærer at forstå den italienske kultur, er svært at svare på. Julie Maagaard, 2.f (skrevet umiddelbart efter, at klassen kom hjem fra Rom)

11 20 AT SKABE ET FILMMILJØ 21 Samtlige kamerasæt har været i gang i døgndrift, dolly og lamper er røget ind og ud af mediefag og redigeringen har været rødglødende. Årets produktioner er overstået, årets FG Filmfestival afholdt, og eksamenerne er i hus. Det har været et godt år, som sædvanlig med fuld fart på. Middelniveauet for vores produktioner er blevet rykket opad, og det ser ikke ud til, at toppen er nået endnu, så næste skoleår bliver et, hvor vi endnu engang stræber mod stjernerne. Med de nye lokaler i den nye fløj ser det heller ikke ud til, at vi er færdige med at skabe FGs filmmiljø, langtfra faktisk, og der er fortsat højt til loftet. At skabe et filmmiljø på Fredericia Gymnasium i en tid, hvor dansk film og tv-produktion for alvor soler sig i verdens opmærksomhed, er vel i bund og grund ikke så svært. Film er noget, alle har en mening om, noget de fleste elsker. Selv i en gammel industriby som Fredericia findes der et småt, men blomstrende filmmiljø med mange små forgreninger og masser af entusiasme. Det var oprindeligt mit mål, at gymnasiet skulle blive en del af det miljø, og det er så småt ved at ske. Filmprojekter i, og samarbejder ud af skolen har ladet mig se glimt af det filmmiljø, Fredericia gemmer på. For en udefrakommende som mig er det en herlig opdagelse, for jeg troede ikke, det var der, men selvfølgelig er det det, og som byens gymnasium må det være vores opgave at bidrage til det. Ikke kun gennem vores elever, men også gennem flere samarbejder ud af skolen. Dansk film anno 2013 har det rigtig godt. Danske filmfolk gør sig bemærket, ikke blot med danske produktioner, men også som filmhåndværkere i Hollywood og resten af verdens filmmetropoler. Kan vi fra FG være med til at træne den næste generation, så har vi gjort vores del til, at det danske filmeventyr kan fortsætte. Det bliver spændende at se, om det kan gøre en forskel, at mange af fremtidens film og TV-folk har haft mediefag i gymnasiet (nogle måske endda på FG). Filmproduktion handler i høj grad om at improvisere, at tilpasse sig til uventede situationer. Innovation har været fast bagage i filmens verden, lige siden brødrene Lumiére, Edison og alle de andre pionerer tog filmens første spæde skridt. Problemerne, om de er tekniske, sociale eller logistiske, hober sig op helt uden undtagelser, hvad enten produktionen er professionel eller på gymnasieniveau. Den gode produktion kommer ikke blot fra de produktionsgrupper, der er dygtige til at formidle filmsproget. Det handler i lige så høj grad om at have gå-på-modet til at forcere problemerne, fantasien til at løse dem godt og disciplinen til lige at tage de ekstra optagelser, inden man stopper, selvom det blæser, regner og ens hovedrolle har influenza. Den succes, årets produktioner får afhænger derfor til dels af, hvor gode vi lærere har været til at formidle vores budskab, og til dels af, hvor entusiastiske eleverne har været i deres arbejde. Vi har fodret dem med filmsprog, regler og tricks. Vi har vist dem, hvornår de skal stramme grebet om deres produktion, og hvornår den skal have lov til at leve sit eget liv; hvornår reglerne skal følges, og hvornår de skal kastes overbord. Efter det kan vi kun vente på resultatet, på årets høst. Skoleårets afslutning er netop derfor altid en spændende periode for en medielærer, for det føles oprigtigt som en høst. Frugten af årets anstrengelser, ikke kun for eleverne, men i lige så høj grad for læreren. Har al vores ageren båret frugt, er vores budskab blevet hørt, har vi tændt de unge menneskers entusiasme? Har de følt sig inspireret, har de brugt den tid, der skulle til? Høsten har været god i år! Søren Rasmussen

12 22 KAMPEN OM DET GODE LIV SÆBEBOBLEARKITEKTUR E-FLØJEN 23 Man har i løbet af gymnasiet syv ATforløb (AT står for Almen Studieforberedelse), som til sidst munder ud i en eksamen. Denne er den eneste eksamen udover SRP (Studieretningsprojektet), som man er sikker på at skulle op i. I disse forløb bliver man gradvist forberedt på selv at kunne fremstille en problemformulering, der opfylder alle taksonomiske niveauer. Derudover skal man bevise, at man kan anvende de forskellige fakulteters metoder. I år blev det overordnede emne for AT-eksamen Kampen for det gode liv vi skulle behandle emnet i to af vores fag, hvor det ene skulle være på mindst B-niveau. I mit SRP skrev jeg om sæbebobler og deres dannelse, hvor jeg fandt ud af, at sæbeboblers dannelse nogle gange bruges til arkitektur og design. Jeg synes, dette var et interessant perspektiv, og besluttede, at jeg ville gå mere i dybden med lige nøjagtig dette aspekt til min AT-eksamen. Da sæbebobler går efter minimalfladefænomenet, vil konstruktioner lavet ud fra deres form minimere materialeforbruget. Ser man f.eks. på OLs svømmestadion The Water Cube i Beijing og den nye triumfbue La Grande Arche i Paris, har man to bygninger konstrueret ud fra sæbebobleteorien. The Water Cube er konstrueret ud fra sæbeboblens form, ved at dens mure er dannet af 4000 bobler. La Grande Arche derimod er dannet ud fra det minimalfladefænomen, sæbefilm går efter. Jeg har herfra lagt vægt på bæredygtighed i min synopsis, hvilket jeg mener, kan være en del af kampen for det gode liv. Med fagene fysik og design har jeg i min synopsis forklaret sæbebobleteorien, redegjort for, hvad der kendetegner bæredygtighed, samt redegjort for, hvilke metoder der ligger bag både det fysiske og designet. Når vi i læseferien skal til selve AT-eksamen, skal vi forsvare vores synopsis, hvilket indebærer at få uddybet både vores teorier, metoder og analyser. I tidligere AT-forløb virkede det noget uoverskueligt og svært at forholde sig til emnerne. Når man når AT-eksamen i 3.g, kan man selv vælge fag og hvilken vinkel, man vil have på det givne emne, hvilket giver lysten til at gå i dybden og få belyst sagen fra flere sider. Stine Kongstad Andersen, 3.b E-fløjen er noget særligt! Det er ikke kun, fordi jeg har tilbragt en menneskealder i E-fløjen, at jeg kan finde på at fremsætte en sådan påstand. Det ses straks, når man går ned ad gangen. Man møder eksotiske planter, fisk i akvarier, døde fugle, og kan se ind på mange underlige apparater og laboratorier, der får tankerne drejet i retning af lørdag aftens krimi i fjernsynet. Fællesarealerne er store og lyse, og der er store åbne vinduespartier ind til klasselokalerne, hvor man kan se de unge mennesker travlt optaget af at notere på deres medbragte ipad eller diskutere dagens tekst. I fællesarealerne laves eksperimenter, og midt i det hele er man ved at falde over det nyeste kunstværk. Sådan har det ikke altid været! Hvis en gæst for 35 år siden gik ned gennem fløjen, så den umiddelbart ud som alle de andre fløje, indtil man åbnede dørene. Vovede man sig ned i bunden og åbnede den nederste dør til E7, ville man se ind i et auditorium med plads til 24 elever. Foran hver elev var der lige plads til et hæfte eller en bog og en regnestok. Absolut ingen plads til hverken lommeregner eller computer. Den personlige computer var slet ikke opfundet, og en simpel lommeregner kostede mere end dagens ipad. Stak man hovedet ind i E4, ville man opdage, at det var tomt! Fysik er nemlig et eksperimentelt fag, og skemaet var lagt sådan, at man altid havde adgang til et laboratorium, og E4 var et laboratorium med alt det eksperimentelle udstyr, så hvis der var elever i E7, var der ingen i E4. Det var tider dengang tænk, højst 24 elever og altid adgang til et laboratorium! Men tiderne ændrede sig elev nr 25 fik en stol, året efter fik nr 25 og 26 et bord, så blev der pludselig 28 elever, de sidste fire fik et fælles bord, og det gik, selv om de to sidste sad med ryggen til tavlen! Noget måtte gøres, der var to muligheder: Tilbage til 24 elever eller ombygning. Det blev ombygning. Nye fleksible lokaler blev indrettet, så de kunne bruges til såvel traditionel undervisning, laboratorieforsøg og gruppearbejde. Fællesarealerne blev indrettet, så de kunne inddrages, og med tiden blev der også plads til computere stationære computere, som eleverne kunne bruge til at regne og skrive på. Informationssøgning foregik lokalt ingen adgang til internet eller Google det ord var slet ikke opfundet. Det tomme laboratorium forsvandt, nu skulle vi pludselig til at samarbejde om lokalerne og aftale, hvem der var hvor! Hvis vores tænkte gæst i fløjen var kommet til at åbne døren til E6 i stedet for E7, ville han se ind i fysiklærernes hule præparatoriet. Tanken var, at lærerne her skulle forberede forsøg. Det blev lokalet også brugt til, men fysiklærere har under deres uddannelse haft deres gang på universitetslaboratorier, og noget af kulturen herfra blev bragt med ind i E6. Der blev indkøbt en kaffemaskine, og i hvert frikvarter mødtes vi, drak kaffe og røg en Prince der kunne blive temmelig tykt, til gene for dem, der ikke røg.

13 24 3.I PÅ STUDIETUR TIL UGANDA FG GOES GLOBAL 25 Frikvartererne var mange og korte, idet timerne var på 45 minutter, så det var kun til frokost, man kunne nå op på lærerværelset. Enkelte kolleger nåede aldrig så langt sneg sig ind ad bagdøren, hængte jakken i skabet, underviste, tog jakken og gik igen. Skolen voksede, fløjen var igen for lille, og der blev bygget til fløjen er nu dobbelt så stor som oprindelig. Lokalerne er store og lyse, fællesarealerne brugbare til den moderne form for undervisning, man kan endog møde en samfundsfagslærer, der i samarbejde med en fysiklærer vejleder elever i et tværfagligt forløb det var utænkeligt for 35 år siden alene af den grund, at der dengang ikke blev undervist i samfundsfag! Forberedelseslokalet findes stadig, men nu behøver man ikke at åbne døren for at se, at der her forberedes eksperimenter og teoretisk undervisning. Kaffemaskinen er væk, og det er røgen heldigvis også. Tiderne skifter ofte til det bedre. E-fløjen er nu en moderne arbejdsplads med tidssvarende faciliteter, der dog kræver lidt fleksibilitet i forbindelse med planlægning af det eksperimentelle arbejde. E-fløjen er noget særligt - hvad bliver mon det næste? Jens Jørn Mahler Sonja og jeg står på fortovet ved et af de travleste vejkryds i Kampala. Vi er omgivet af 24 elever, der for første gang skal til at kaste sig ud i den kaotiske og uforståelige trafik, der flyder nonstop i byen. De står i deres buddiegrupper, fire og fire, og venter på et hul i trafikstrømmen, så de kan haste over vejen, inden en af de mange tusinder boda-bodaer kommer susende. Det er både skørt og fantastisk, og som lærere har vi hele dagen været optaget af at aflæse elevernes reaktioner på det massive kulturchok, de allerede har fået siden ankomsten kl. 7 i morges. At studieturen for 3.i skulle gå til Uganda, skulle i første omgang lige bearbejdes, men langsomt bredte der sig en følelse af eventyr over at skulle til et så eksotisk sted, som ingen på skolen havde prøvet før. Mens det for eleverne tilbage i 1.g stadigvæk var en fjern begivenhed hinsides både SRO, AT-6 og to meget lange sommerferier, var det særdeles present for lærerne, da vi skulle i gang med at lave et program og finde samarbejdspartnere. Igennem Globale Skolepartnerskaber havde skolen fået kontakt til Kabanyolo High School, som ligger 45 minutter udenfor Kampala, Ugandas hovedstad. Langsomt fik vi etableret en kontakt, og i april i 2.g begyndte vores elever at udveksle breve. Håndskrevne breve, som for mange af ugandernes vedkommende uden tvivl var dikteret af læreren, men ikke desto mindre gjorde det stort indtryk på vores elever, da de første gang åbnede kuverterne og læste de første breve. De handlede om øjenfarve, alder, familieforhold og fritidsinteresser. 2.i havde fået vaskeægte pennevenner. I løbet af foråret fik vi skabt kontakt til Røde Kors i Uganda samt NUCAFE, en organisation, der samler små kaffeproducenter og hjælper dem med at udvikle og sælge deres produkter. Vi kunne nu begynde at studierette undervisningen, således at eleverne var klædt på til en studietur, der satte fokus på Ugandas historie og uafhængighed, danske og lokale udviklingsstrategier samt religionsmøder. Sonja og jeg tog til Kampala i juni for at få lavet aftaler. Det blev til besøg i både Gaddafi-moskeen, Kabanyolo High School, NUCAFE og Røde Kors. Særligt det to dages besøg hos Røde Kors i Pallisa kom til at stå som en af turens absolutte højdepunkter. Endelig af sted Det er endeligt blevet den 29. September 2012 og 3.i har fået vaccinerne, pakket kufferterne, taget de første malariapiller og er klar til at tage på studietur. Dagen efter ankomsten har vi et møde på den Danske Ambassade, og deref-

14 26 27 ter er det tid til en byrundtur i Kampala. Mens vi sidder og lytter til, at ambassadøren fortæller om Danmarks engagement i Uganda, hører vi nogle høje brag. Det viser sig at være røgbomber, der er skudt mod en demonstration i anledning af Ugandas 50 års uafhængighedsjubilæum. Ambassaden får løbende opdateringer, og vi må vente med at forlade ambassaden, til vi ved, at det er sikkert. Demonstrationen bliver hurtigt opløst, da oppositionslederen bliver præventivt fængslet, men vi frarådes at gå ind til centrum, og byvandringen bliver aflyst. Således får vi den første oplevelse af, at man må tage tingene, som de kommer her i Uganda. Planerne bliver hele tiden lavet om, og man lærer i den grad at være omstillingsparat. Noget, eleverne i særlig grad erfarer, da vi tager på besøg hos Røde Kors. Nye vinkler på udviklingsarbejde Vi er kørt ud til Pallisa. Den sidste time er foregået på meget bumlede veje, og da vi stiger ud af bussen, er alle allerede trætte og øre i hovederne. Men der er ikke tid til at beklage sig, et hurtigt besøg på toilettet, som er et hul i jorden, man skal skræve over, og vi er klar til at høre om Røde Kors arbejde i Pallisa og omegn samt Ungdommens Røde Kors og deres bidrag til arbejdet. Vi hører om Life Planning Skills, AIDS-oplysning, latrin-oplysning og meget mere. Efter et solidt måltid af kylling, majsgrød, kartofler og bønner, bliver vi fordelt i to forskellige busser. Nu skal vi ud i marken. Hvad der skal foregå, står ikke helt klart for nogen af os, men der er en plan. Vi kører ud af en støvet jordvej, og pludselig stopper bussen, og det første par elever og en Røde Kors-medarbejder stiger af og skal nu ud at møde dem, arbejdet egentligt henvender sig til. Sådan fortsætter vi ad røde veje, indtil alle eleverne er blevet sat af rundt omkring i forskellige landsbyer. Det bliver til nogle meget intense og grænseoverskridende møder med den ugandiske befolkning, som tager imod med en helt overvældende gæstfrihed. Nogle elever oplever, at der gives danseopvisning, andre at blive inviteret på mad, og nogle bruger eftermiddagen på at gå rundt i de små landsbyer hånd i hånd med en ny ugandisk veninde. Hen på eftermiddagen bliver alle samlet op igen, og oplevelsen bliver bearbejdet på vej til hotellet i Mbale. Religionsmøder Uganda er overvejende kristent med en stor andel evangelister, men der er religionsfrihed, og derfor er der også mange moskeer, og en af verdens kun syv Bahai-templer ligger i Kampala. Religion fylder i ugandernes bevidsthed og i gadebilledet. God Bless, God is Great, Praise Jesus bumper stickers ser man på de fleste busser, og allerede ved ankomsten til hotellet fik vi mulighed for at følge en evangelisk gudstjeneste med gospelsang og bønner i bygningen lige ved siden af. I Uganda har vi også mulighed for at besøge en moske, og har derfor bestilt rundvisning i Gaddafimoskeen, doneret af Oberst Muammar Gaddafi. For at komme ind i moskeen skal alle være passende påklædt. Det vil for pigernes vedkommende sige, at vi skal have tørklæder på, til stor morskab for alle. Gaddafi moskeen er meget stor, og vores veloplagte guide giver sig god tid til at vise rundt, forklare og svare på spørgsmål, så vi alle går derfra med en lidt bedre forståelse for, hvad det vil sige at være muslim. Studieturen til Uganda var en helt særlig oplevelse for såvel 3.i som os. Den bød på kulturmøder på mange forskellige planer. Vores elever fik udviklet deres interkulturelle kompetencer, både på det helt jordnære plan, som hvordan man sidder på et toilet, der kun er et hul i jorden, og på det menneskelige plan, hvor indlevelse, empati og nysgerrighed blev omdrejningspunkter for denne studietur. Sonja Mahler og Catharine Linke For at læse mere om klassens oplevelser se bloggen: fieldtriptouganda.wordpress.com

15 28 MUSIKKEN SPILLER PÅ FREDERICIA GYMNASIUM OG ÅRETS X-FACTOR-VINDER ER 29 For et gymnasium gælder det selvfølgelig, at der skal være stor fokus på emner som boglighed og faglighed, men dette betyder heldigvis ikke, at der ikke er plads til andre vigtige aspekter som kreativitet, alsidighed og fællesskab. På Fredericia Gymnasium bliver der gjort meget for at sørge for, at det kreative har plads til at udfolde sig; dette kan jeg, som student på den musiske linje, klart og tydeligt bekræfte. Et stort vidnesbyrd på dette kan man blandt andet se i form af vores prægtige musikfestival, der igen i år var en stor succes, men dette er langt fra alt. Som musikelev skal man både lære om musikvidenskab og -teori samtidig med, at man også skal lære om, eller blive bedre til, at spille henholdsvis solistisk og i sammenspilsgrupper; dette er naturligvis vigtige ting, men på Fredericia Gymnasium bliver der samtidig lagt stor fokus i undervisningen på, at vi, som studenter af musikkens verden, også kommer i direkte kontakt med denne. Derfor involveres vi i mange forskellige initiativer og ekskursioner med dette formål. Eksempelvis har vi været til koncert med Århus Symfoniorkester på deres hjemmebane, været til henholdsvis afrikansk inspireret musikkoncert og jazz med Sinne Eeg på det Bruunske Pakhus, samt i samarbejde med Fredericia Musikforening haft besøg af selveste den Danske Strygekvartet. Udover dette er der også et livligt musikalsk miljø på gymnasiet i såvel vores fritid som i frikvartererne, hvor man med den fri adgang til øvelokalerne kan få jammet løs i et åbent miljø, hvor der er plads til både den mest erfarne og nybegynderen. Den selvsamme attitude med udbredte arme og et velkommende smil, er også til stede i bl.a. 1.g ernes x-factor-konkurrence, hvor alle musikholdene dyster venskabeligt om at være den bedste sammenspilsgruppe. På den åbne scene i Coffee-house, som er et arrangement, der bliver afholdt fire gange om året på gymnasiet, har alle også mulighed for at vise deres musiske talent, hvad enten man er en superstjerne eller en usleben diamant. Som supplement til alt dette nyder vi også det gode, at vi er i besiddelse af nogle yderst kompetente og engagerede lærere, der selv, udover deres uddannelse, har stor personlig erfaring med musik. Kort sagt; musikken spiller på Fredericia Gymnasium, og hele gymnasiets besætning rocker med. Nikolaj Friis Knudsen, 3.m Karoline (sang), Maria (sang), Nicklas (klaver), Lasse (guitar), Frederik (guitar), Tias (bas) og Kristoffer (trommer) fra 1.m. X-factor er, som det må være de fleste bekendt, navnet på et årligt tilbagevendende program på DR, hvor dommerne skændes højlydt om, hvad der skal til for at begå sig i en (musikalsk) virkelighed, der mest drejer sig om overflade og netop X- factor. Men X-factor er også navnet på den årlige afslutningskoncert for 1.g-musikelever. Her drejer det sig i højere grad om samværet omkring musikken. Alle elever spiller deres eksamensnumre for hinanden, og selvom der udnævnes en vinder for bedste optræden, er arrangementet båret af en holdånd og en anerkendelse af mod, når elever og kursister, der først har spillet på et instrument i år, spiller. Det er sjovt at se, hvad andre kan. Vi har enormt stor respekt for dem, der stiller op uden den store erfaring, udtaler det vindende band et par dage efter arrangementet. Flere har spillet længe, men alle har øvet sig frem mod arrangementet og en eventuel eksamen. Også det vindende band fra 1.m havde øvet sig: Vi ville gerne vinde, men der er ikke umiddelbart nogen interesse i at deltage i det rigtige X-factor, for som bandet siger: Nej, vi vil hellere spille musik. Årets X-factor-vindere spillede nummeret Life Is a Highway, og de havde valgt netop det nummer, fordi der er gang i den. Man bliver glad og så er der en solo med i. Tilbage er kun at ønske: Velkommen i den nyindrettede Hall of Fame foran musiklokalerne. Ulrik Hofman Bøegh

16 30 KOLLEGIAL SUPERVISION AF LÆRERNE PÅ FG FG-SAMLING 2012/13 31 For andet år i træk har en gruppe lærere overværet undervisning hos hinanden for at kunne tale sammen om, hvad der foregår i klasserummet, om samspillet mellem lærer og elever og om de mange øjeblikke, der bagefter udløser reaktioner som hvad var det lige, der skete der? og hvordan kan dette gøres bedre eller anderledes? Supervision i gymnasiet er ikke nogen ny idé. For 20 år siden var der et stort projekt Åben dør på gymnasierne i det gamle Vejle Amt, men det nye i projektet er, at det nu foregår i grupper af lærere, som har den samme klasse, og at supervisionen har et fælles overordnet fokus for alle deltagere. Sidste år var fokuspunktet Anerkendende klasserumsledelse, og i år har det været Motiverende og inkluderende undervisning. Tre lærere fra en 1.g- eller 1.hf-klasse danner en supervisionsgruppe og overværer på skift undervisning hos hinanden. På forhånd har den, der skal superviseres, bestemt sig for et bestemt punkt, som skal have opmærksomhed det kan fx være elevdeltagelse eller variation i undervisningen og efter lektionen mødes de tre og gennemgår, hvad der er sket. Det kan lyde banalt, men det er faktisk en god oplevelse for en lærer at få lov til at dvæle lidt ved sin udøvelse af praksis, få lov til at rette sin opmærksomhed på sig selv som underviser og på samspillet med eleverne og nogle af de små situationer, som opstår i klassen. At være en god supervisor kræver omtanke, og derfor er der nogle spilleregler, som alle tre i supervisionsgruppen tilslutter sig: Det er fokuspersonen, der bestemmer, hvad der skal tales om, der afsættes en bestemt tidsramme til samtalen, og samtalen holder sig til emnet uden at glide over i almindelig kollegial snak om klassen, enkeltelever eller praktiske spørgsmål. Cirka 25 lærere har været med i supervisionsprojektet i løbet af de sidste to år, og de har alle sammen udtrykt stor tilfredshed med at være med: Det at få overværet undervisning er pragtfuldt og det giver erkendelser om praksis er udtalelser, man kan møde hos deltagerne. Projektet fortsætter til næste skoleår og bliver støttet økonomisk som et udviklingsprojekt under undervisningsministeriet i dette og næste skoleår. I indgik projektet i Region Syddanmarks Dynamoprojekt. Det betyder, at der også er interesse for vores erfaringer uden for FGs mure, og flere gymnasier har ønsket at høre om, hvordan vi har grebet det an. Det, der foregår i klasserummet, med undervisningen, mellem lærer og elever, er vigtigt at interessere sig for for at kunne gøre det stadig bedre. Elisabeth Møller Løye Egentlig blev FG-samlingerne allerede skudt i gang i skoleåret 11/12, men da var det som morgensamlinger en gang om ugen. Visionen var at skabe mere sammenhold og sammenhængskraft på skolen og måske ligefrem opnå en vedvarende FG-ånd! Efter at have evalueret morgensamlingerne blandt både lærere og elever var der enighed om, at samlingerne bestemt var en god idé, og at de var kommet for at blive. Derfor genopstod morgensamlingerne i skoleåret 12/13 nu under navnet FG-samling og med et par småjusteringer. FG-samling er således blevet afholdt ca. hver 3. uge i tidsrummet Indholdet har været meget varieret, og vi har oplevet alt fra livemusik til syngende hånddukker, men de faste indslag har været beskeder fra rektor og FG-samlingskonkurrencen. Til konkurrencen kunne klasser og hold melde sig til at lave et sjovt og kreativt indslag, som skulle præsenteres på samlingen. De eneste regler, der skulle overholdes var, at mindst ti fra holdet skulle deltage, og at indslaget skulle indeholde ordene Byens Gymnasium. Præmien for det bedste indslag i konkurrencen var en tur til hovedstaden for hele klassen eller holdet! Otte grupper meldte sig, og i løbet af året har vi således oplevet lancier live, pizzabrøker, morgen-tv, en reklame for FG, en hyldest til alkohol og syngende munke. I finalen stod kampen om den flotte præmie mellem 2g3g-dramaholdets indslag Dagens mand og 3.f Overlevelsesguide til FG. 3.f løb af med sejren. Opbakningen til samlingerne har været solid og er blevet bedre og bedre i løbet af året. Elevrådet har efter sidste samling i år givet en rigtig konstruktiv respons på forbedringer til samlingerne, som sikkert kommer til at præge samlingerne fremover. Samlingerne bliver bedre og bedre, og lur os, om ikke der til næste år vil blive endnu flere og endnu mere indholdsrige og underholdende samlinger. Vi glæder os til at fortsætte med at gøre samlingerne mere interessante og indholdsrige sammen med Stinne Høffer i det nye år. Lise Fossø, Claus T Hjørringgaard og Tenna Fogt N. List