Børn- og Ungesundhedsprofil

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn- og Ungesundhedsprofil"

Transkript

1 Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune

2 Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget Svendborg Redaktion Louise Knudsen Grete Skøtt Pedersen Julie Stenvang Pedersen Anne Højmark Jensen Layout & sats/grafi sk tilrettelæggelse Grafisk afdeling, Svendborg Kommune Tryk Trykteam Svendborg Børn- og ungesundhedsprofilen er gennemført på skolesundhed.dk.

3 INDHOLD Indledning Resume Metode Trivsel og mental sundhed Mad og måltider Fysisk aktivitet og fritidsinteresser Alkohol Dataindsamling 10 Undersøgelsesdesign 11 Deskriptive opgørelser 11 Deltagelse og svarprocent 12 Baggrundsdata 13 Trivsel 16 Sociale relationer 19 Ensomhed 22 Mobning 25 Skoletrivsel 27 Madglæde 31 Måltidsvaner 32 Madvaner 33 Selvvurderet fysisk form 39 Aktivitetsniveau i hverdagen 40 Aktiv transport 42 Fysisk aktivitet i fritiden 44

4 Rygning og andre euforiserende stoffer Krop og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd Afrunding Referencer Rygning 55 Vandpibe, e-cigaretter og snus 57 Andre euforiserende stoffer 59 Seksuel debut 62 Kropsopfattelse 65 Tandbørstning 68 Håndhygiejne 70 Symptomer i hverdagen 71 Vaccinationer 72 Søvn 74 4 INDHOLDSFORTEGNELSE

5 Indledning Svendborg Kommune har en vision om det gode liv for alle borgere, som understøttes af kommunens sundhedspolitik fra Af sundhedspolitikken fremgår det blandt andet, at Svendborg Kommune lægger særligt vægt på, at børn og unge får de bedste forudsætninger for at skabe sig en god og sund livsstil, da gode vaner grundlægges tidligt i livet1. Ifølge Sundhedsloven skal kommunerne bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges sådan, at der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der retter sig mod alle børn, og dels ydes en individuel tilgang, der tager hensyn til børn med særlige behov2. I Svendborg Kommune er der en række indsatser, der støtter op om børn og unges sundhed, herunder blandt andet idrætspolitikken, mad- og måltidspolitikken, tandplejens og sundhedsplejens tilbud, idrætsskoler, Sund Sex Skolen, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og LOMA (Lokal Mad), hvor elever laver sund mad til hinanden. Derudover blev Svendborgprojektet i 2016 udvidet med Aktive børn i dagtilbud, der har fokus på krop og bevægelse. I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes 5., 7. og 9. klasser. Formålet med dette supplement er at få et billede af børnenes og de unges trivsel og sundhedstilstand, for derved at kunne målrette kommunens indsatser yderligere. For fortsat at følge udviklingen på området er nuværende trivsels- og sundhedsundersøgelse for børn og unge blevet gennemført. Til forskel fra de to tidligere undersøgelser, er denne undersøgelse foretaget ved hjælp af skolesundhed.dk. Det er et fælles kommunalt system, udviklet af Institut for Folkesundhed, danske kommuner, forskere og fagfolk inden for børnesundhed. Der er på nuværende tidspunkt 56 kommuner, som benytter sig af skolesundhed.dk. Med skolesundhed.dk er der mulighed for at lave sammenligninger på tværs af kommunerne og et samlet gennemsnit for de deltagende kommuner, såkaldt landsgennemsnit. Metoden er yderligere beskrevet i kapitlet Metode. Undersøgelsen blev sendt elektronisk i maj 2017 til i alt 1641 elever fordelt på 5., 7. og 8. klassetrin. Heraf svarede 1291 elever på undersøgelsen. Dette er en svarprocent på 79. Undersøgelsen betegnes Børnog Ungesundhedsprofil 2017, hvor de tidligere undersøgelser fra 2010 og 2013 blev betegnet Elevernes Trivsel og Sundhed, ETOS. Resultaterne af trivsels- og sundhedsundersøgelsen kan bruges som oplæg til debat blandt politikere, fagfolk samt elever og forældre. Rapporten kan også bruges som et opslagsværk for alle fagprofessionelle med tilknytning til børne- og ungeområdet. Fremadrettet kan undersøgelsen blandt andet anvendes til at understøtte tværfaglige indsatser på både gruppe-, klasse- og skoleniveau samt til opsporing af elever med særlige behov. Børn og unge er blevet spurgt om syv forskellige temaer: Trivsel og mental sundhed Mad og måltider Fysisk aktivitet og fritid Alkohol Rygning og andre euforiserende stoffer Krop og seksualitet Øvrig sundhedsadfærd INDLEDNING 5

6 Resume Helt overordnet viser resultaterne fra undersøgelsen, at der er positiv sundhedsadfærd og god trivsel blandt børn og unge repræsenteret ved 5., 7. og 8. klasser på Svendborg Kommunes folkeskoler. 95% af alle de adspurgte elever trives både i skolen, derhjemme og med vennerne i fritiden. Hovedparten af alle de adspurgte elever er ligeledes næsten altid eller for det meste glade for at gå i skole (74%), og langt størstedelen af eleverne oplever, at de er en del af fællesskabet (88%). Det ser generelt ud til, at der er en lidt højere selvrapporteret trivsel blandt drenge end blandt piger. Denne tendens går igen i alle tre undersøgelser (2010, 2013, 2017). Herunder skal det nævnes, at der ses en stigning i andelen af børn og unge, der angiver, at de af og til føler sig ensomme, og herunder er det oftere pigerne end drengene på tværs af alle tre klassetrin. I forhold til sundhedsadfærd ses der for nogle parametre en positiv udvikling fra 2010 til Der ses eks. en lavere andel elever i 7. klasser, som har prøvet at ryge cigaretter fra 2013 til Blandt piger og drenge i 7. klasse, er der desuden sket et lille fald i andelen, der har haft deres seksuelle debut fra 2010 til I forhold til landsgennemsnittet ses der i Svendborg en større andel af børn og unge, der bevæger sig, så de bliver forpustede/svedige, hver dag eller flere gange om dagen, hvilket også er en positiv udvikling over årene. Andelen af børn og unge der spiser frugt og grønt er tilsvarende steget fra 2010 til Derimod ses det, at andelen af unge i 7. og 8. klasse der i 2017 angiver, at de drikker alkohol, er en smule højere end det der rapporteres på landsplan. Resultaterne indikerer dog generelt et mere eller mindre uændret alkoholforbrug blandt unge. 6 RESUME

7 I det følgende er resultaterne sammenfattet under syv udvalgte temaer: Trivsel og mental sundhed, Mad og måltider, Fysisk aktivitet og fritidsinteresser, Alkohol, Rygning og andre euforiserende stoffer, Krop og seksualitet samt Øvrig sundhedsadfærd. Spørgsmål vedrørende alkohol, rygning og brug af andre euforiserende stoffer samt krop og seksualitet er kun stillet til 7. og 8. klasserne. Resultaterne sammenholdes desuden med de to foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, der hvor data er sammenlignelige. TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 95% af alle elever trives både i skolen, derhjemme og med vennerne/i fritiden hvilket er tilsvarende landsgennemsnittet. En større andel drenge end piger rapporterer, at de har det meget godt, mens en større andel piger end drenge rapporterer, at de har det rimeligt godt. Samme tendens blev observeret i Omkring hver tiende elev angiver, at de ikke har det så godt eller slet ikke godt i skolen. Det samme gælder for ca. 4% derhjemme og ca. 5% med vennerne/i fritiden. 16% af alle elever oplever, at de tit har for meget at se til, og den andel er stigende med stigende klassetrin. Tre ud af fire af alle elever (76%) har flere venner eller veninder at tale med, når noget gør dem kede af det eller går dem på. De resterende elever har en enkelt eller ingen venner/veninder at tale med. Andelen af piger i 5. klasse, som angiver, at de har en enkelt eller ingen venner/veninder at tale med, er større end andelen af piger i 7. og 8. klasse. 68% af eleverne i undersøgelsen angiver, at de ikke føler sig ensomme, hvilket er mindre end landsgennemsnittet (75%). En tredjedel af eleverne angiver, at de af og til eller ofte/meget ofte føler sig ensomme. Andelen af piger (38%), der af og til føler sig ensomme, er større end andelen af drenge (). Mens 89% af alle elever angiver, at de ikke har mobbet andre indenfor de seneste to måneder, er 83% heller ikke selv blevet mobbet i skolen. Knap hver femte elev er blevet mobbet. 74% angiver, at de altid eller for det meste er glade for at gå i skole, mens hver femte elev nogle gange, sjældent eller aldrig er glade for at gå i skole. Hovedparten (88%) af alle eleverne oplever, at de er en del af klassens fællesskab. MAD OG MÅLTIDER Samlet set spiser 48% af pigerne og 42% af drengene i 5., 7. og 8. klasse frugt og grønt hver dag. Den samlede andel af elever der spiser frugt og grønt hver dag er steget fra 39% i 2010 til 49% i Besvarelserne viser desuden, at 8 af eleverne i 5., 7. og 8. klasse spiser frokost hver dag i skolen, svarende til landsgennemsnittet. Herunder er der en markant større andel elever i 5. klasse (89%) end elever i klasse (76%), som altid spiser frokost. Størstedelen af alle eleverne (72%) har selv madpakke med, 23% køber mad på skolen, mens de resterende køber mad uden for skolen, tager hjem og spiser eller undlader at spise. Andelen af elever der drikker mælk, er faldet sammenlignet med foregående undersøgelser fra 2010 og En lille andel af eleverne (2%) angiver, at de drikker energidrik. FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER Seks ud af ti af alle elever (59%) anvender aktiv transport 5 gange ugentligt, hvilket er 3% højere end landsgennemsnittet. Omkring hver femte elev anvender ikke aktiv transport i løbet af en uge. 26% af alle elever angiver, at de bevæger sig, så de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, hvilket er højere end landsgennemsnittet (21%). Andelen falder med stigende klassetrin. 63% af alle elever vurderer deres fysiske form til at være god, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Med stigende klassetrin vurderer en større andel af elever- RESUME 7

8 ne at være i dårlig fysisk form, uafhængigt af køn. 67% af alle elever går til sport en gang om ugen eller mere, heraf er størstedelen drenge. Både hos piger og drenge går størstedelen (ca. 4) til træning eller aktivitet i en forening 2-5 gange om ugen. Der ses en større andel drenge, som dagligt går til en aktivitet (28%) sammenlignet med pigerne (13%). Omkring hver tiende elev foretrækker stillesiddende aktiviteter. ALKOHOL Undersøgelsen viser, at andelen af elever der har prøvet at drikke alkohol, er lidt højere end landsgennemsnittet (47% vs. 42%). Andelen der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol stiger fra 7. til 8.klasse (fra 40 til 54%). En tredjedel af dem der drikker alkohol (31%), drikker én gang om måneden eller sjældnere, mens 13% drikker alkohol to-fire gange om måneden. Andelen af elever der har prøvet at være fulde, stiger med alderen. Således har 38% af eleverne i 7. klasse og 47% i 8. klasse prøvet at være fulde. Debutalderen for fuldskab er for størstedelen af eleverne (78%) mellem 14 og 15 år. Mere end hver tredje (36%) har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Det er på niveau med landsgennemsnittet (33%). Herunder er der en lidt højere andel drenge, som angiver at have drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed end piger. 3 af eleverne svarer, at de ikke drikker, fordi de ikke må for deres forældre. 22% af eleverne i 7. klasse svarer, at de gerne må drikke alkohol for deres forældre, mens det gælder for 49% af eleverne i 8. klasse. RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER 13% af alle elever i 7. og 8. klasse angiver, at de enten har prøvet at ryge cigaretter, tidligere har røget eller ryger jævnligt/dagligt. 5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse angiver, at de alene har prøvet at ryge. Cirka 2% af eleverne angiver, at de ryger dagligt. Sammenlignet med resultaterne fra 2013 er der sket et fald i andelen af elever i 7. klasse, som har prøvet at ryge fra ca. 13% til 5% i Alderen for rygestart er for de fleste elever i 7. og 8. klasse år (6). I forhold til brugen af e-cigaretter, vandpibe og snus, har 9% af eleverne prøvet at ryge e-cigaretter, 6% har prøvet at ryge vandpibe og 4% har prøvet at bruge snus. Herunder er der ingen nævneværdige kønsforskelle. En lille andel (4%) af eleverne i 7. og 8. klasse har desuden prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, heraf er størstedelen drenge (68%). Ud af denne lille andel (4%) angiver størstedelen af dem at have røget 0-2 gange indenfor de seneste 30 dage. Eleverne var år, da de prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk for første gang. 99% af alle eleverne i 7. og 8. klasse har ikke prøvet andre euforiserende stoffer end hash, marihuana, pot eller skunk. KROP OG SEKSUALITET Undersøgelsen viser, at 7% af alle eleverne i 7. og 8. klasse har haft deres seksuelle debut, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet (ca. 6%). Opdelt på klassetrin svarer det til 3% af eleverne i 7. klasse og 12% af eleverne i 8. klasse. Sammenlignet med landsgennemsnittet, ses der en større andel af eleverne i Svendborg, som er 15 år eller ældre (31 vs. 15%) ved deres seksuelle debut. Næsten alle elever angiver (95%), at de beskytter sig med enten én eller flere former for prævention (kondom, p-piller mv.). Andelen af elever der synes deres krop er passende (hverken for tyk eller tynd), er lig med landsgennemsnittet på 6. Der ses et fald i den andel der synes deres krop er passende med stigende klassetrin. 8 RESUME

9 Andelen af piger der synes deres krop er for tyk, stiger også med alderen, fra 29% i 5. klasse til 4 i 8. klasse. Derimod er andelen af drenge, der synes deres krop er for tynd stigende fra 1 i 5. klasse til i 8. klasse. Undersøgelsen viser desuden, at pigerne bruger en større del af deres tid på at tænke på krop, vægt, kost og motion, end drengene. 7 af eleverne i 5. klasse og 64% af eleverne i 7. og 8. klasse sover det antal timer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. I forhold til søvnkvalitet er andelen af drenge, der aldrig sover dårligt eller uroligt større end andelen af piger (27% vs. 16%). Omkring hver femte elev sover dårligt eller uroligt ca. en gang om ugen. ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD Hovedparten af alle elever i 5., 7. og 8. klasse (85%) børster tænder mindst to gange dagligt. Dette har ligget stabilt siden Generelt rapporterer en større andel af pigerne, at de børste tænder flere gange om dagen, på tværs af klassetrin. Der ses et fald i andelen der børster tænder flere gange dagligt med stigende klassetrin. I forhold til hygiejne viser undersøgelsen, at næsten alle (99%) elever vasker hænder efter toiletbesøg, mens 8 vasker hænder før de laver mad, og halvdelen vasker hænder inden de spiser. Elever i 7. og 8. klasse er blevet stillet spørgsmål om forekomsten af en række symptomer i hverdagen. 17% af pigerne oplever at have hovedpine flere gange ugentligt, mens det er 13% af drengene. For drengenes vedkommende ligger andelen på samme niveau som i 2013, mens der for pigerne er sket en stigning fra 12% til 17%. Andelen af piger og drenge der oplever at have mavepine mere end en gang om ugen, er henholdsvis 4% og 7%, svarende til niveauet i Siden 2013 er der desuden sket en stigning i andelen af drenge, der oplever at være irritabel/ dårligt humør mere end en gang om ugen fra 9 til 17% i For pigerne ligger andelen på, samme niveau som i Over halvdelen af pigerne i 7. og 8. klasse (68%), er blevet vaccineret mod livmoderkræft, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet (69%). RESUME 9

10 Metode Følgende afsnit beskriver metoden for undersøgelsen. Afsnittet er ikke afgørende for forståelsen af undersøgelsens resultater, og kan derfor springes over. Resultaterne præsenteres fra kapitlet Trivsel og mental sundhed. Formålet med undersøgelsen er at give information om børn og unges aktuelle helbred, sundhedsadfærd og trivsel. Denne viden kan ligge til grund for fremadrettet prioritering og målretning af indsatser for børn og unge i Svendborg Kommune. Undersøgelsen er gennemført som en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor data indsamles med 3-4 års intervaller. Dataindsamling Svendborg Kommunes Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 er gennemført som to internetbaserede spørgeskemaundersøgelser: En til 5. klasse og en til 7. og 8. klasse. De er gennemført i perioden 1. maj juni I undersøgelsen er der spurgt ind til en række temaer omhandlende elevernes baggrund og deres mentale, sociale og fysiske sundhed. Eleverne har selv udfyldt spørgeskemaerne frivilligt og anonymt. Eleverne blev informeret om, at det var tilladt at undlade at besvare spørgsmål, hvis de mente spørgsmålene var for personlige. Antallet af respondenter på de enkelte spørgsmål kan derfor variere, og det gældende antal besvarelser for det enkelte spørgsmål, er derfor angivet i billedteksten (n = x). Data fra undersøgelsen præsenteres i nærværende rapport, illustreret ved grafer, som sammenholdes med data på landsplan og med data fra foregående undersøgelser, hvor det har været muligt. Data er opgjort på køn og/eller klassetrin, der hvor det vurderes at give mening. For læsevenlighedens skyld er akseværdierne på graferne sat efter de værdier, der vurderes at give det mest retvisende billede af forskellene mellem grupperne. Landsgennemsnittet er baseret på besvarelser fra 56 andre danske kommuner, som ligeledes har 10 METODE

11 benyttet skolesundhed.dk til at foretage sundhedsprofilundersøgelser. Sammenligningsgrundlaget er således de øvrige 56 kommuner som en indikator for landsgennemsnittet. For læsevenlighedens skyld refereres der til landsgennemsnit ved de deltagende kommuner igennem rapporten. Alle kønsopdelte resultater er for pigernes vedkommende afbilledet med rød og med angivelse af symbolet, mens alle resultater for drengenes vedkommende er afbilledet med blå og med angivelse af symbolet. Undersøgelsesdesign Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 er en tværsnitsundersøgelse, der giver et nutidigt øjebliksbillede af elevernes sundhed og trivsel. En tværsnitsundersøgelse kan påvise sammenhænge, men ikke fastslå årsagssammenhænge. Sammenligninger mellem de tidligere undersøgelser i 2010 og 2013 kan sige noget om udviklingen over årene i forhold til eksempelvis antallet af rygere, men giver ikke mulighed for at analysere de bagvedliggende årsager. Der kan være strukturelle ændringer og særlige tiltag, både på landsplan og kommuneniveau, som kan være med til at forklare udviklingen. Alle skolerne i Svendborg Kommune er blevet opfordret til at deltage i undersøgelsen, og der blev lagt op til, at der blev afsat en undervisningstime til at besvare spørgeskemaet. Ved undersøgelsens start har skolerne modtaget et link og vejledning til, hvordan spørgeskemaerne skulle udfyldes. Eleverne fik adgang til spørgeskemaet ved brug af et UNI- Login, og spørgeskemaerne var åbne for besvarelse i 38 dage på skolesundhed.dk. Spørgeskemaet er udviklet i et samarbejde mellem en række kommuner, forskere og fagfolk indenfor børnesundhed, samt Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Undersøgelsen giver et overblik over sundhed og trivsel på individ-, klasse-, skole- og kommuneniveau. Formålet med spørgeskemaet er at få besvarelser, der kan anvendes i det praktiske forebyggende arbejde, samt at skabe dialog mellem faggrupper, forældre, børn og unge. Målgruppen er valgt på baggrund af den landsdækkende skolebørns-undersøgelse, som dækker 5., 7. og 9. klassetrin. Da denne dataindsamling desværre lå oveni 9. klassernes afgangsprøver, var det ikke muligt for skolerne at afsætte tid i 9. klasserne til at besvare spørgeskemaet. Derfor blev 8. klasserne inviteret til at deltage i stedet. Besvarelser fra 9. klasse er således kun gældende for undersøgelserne i 2010 og 2013, mens besvarelser fra 8. klasse kun er gældende for 2017 Spørgeskemaerne til elever i 5. klasse er begrænset i forhold til spørgeskemaerne til 7. og 8. klasse, og rummer derfor ikke spørgsmål til forekomsten af en række symptomer (mavepine, hovedpine, ryg og nakkesmerter), kroppens udvikling og seksualitet, alkohol, rygning og rusmidler. Deskriptive opgørelser Der er udelukkende benyttet deskriptive opgørelser til at sammenligne procentforskelle både mellem grupper indenfor og på tværs af klassetrinene. Der er ikke foretaget formelle statistiske tests til at underbygge forskellene. Fortolkningen af resultaterne skal tages med forbehold for den deskriptive metode, som er sensitiv overfor få antal besvarelser. I de tilfælde skal man være varsom med at drage konklusioner på baggrund af data. Der er ikke lavet krydstabulering af data, hvor man ser på om undergrupper af børn og unge er afhængig af flere variable (eks. antal rygere der også drikker over 5 genstande om ugen), hvilket kan være relevant i forhold til at udvælge målgrupper for fremtidige sundhedsindsatser eller tiltag. METODE 11

12 Deltagelse og svarprocent I alt blev 13 folkeskoler i Svendborg Kommune inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, heraf valgte alle 13 at deltage. Spørgeskemaet blev udsendt til i alt elever fordelt på 5., 7. og 8. klasse og besvarelser blev gennemført på skolesundhed.dk. Det samlede antal besvarelser sammenlignet med tidligere undersøgelser i 2010 og 2013 fremgår i tabel 1. Det skal dog bemærkes, at undersøgelserne fra 2010 og 2013 inkluderede både folkeskoler og friskoler, mens Børne- og Unge Sundhedsprofilen 2017 kun omfatter kommunens folkeskoler. Klassetrin Antal besvarelser 2010 Antal besvarelser 2013 Antal besvarelser 2017 n (%) n (%) n (%) 5. klasse 522 (41) 454 (30) 458 (35) 7. klasse 368 (29) 588 (39) 433 (34) 8./9. klasse* 382 (30) 467 (31) 400 (31) Total 1272 (100) 1509 (100) 1291 (100) Tabel 1: Oversigt over besvarelser fra foregående undersøgelser i 2010 og 2013, samt Børn- og unge sundhedsprofil 2017 *Besvarelser fra 9. klasse er gældende for 2010 og 2013, besvarelser fra 8. klasse er glædende for 2017 Antallet af gennemførte besvarelser er meget tilfredsstillende. På trods af at flere skoler var inviteret til at deltage i undersøgelsen 2010 (27 skoler) og 2013 (18 skoler), er der i undersøgelsen fra 2017 et højre antal gennemførte besvarelser, og dermed en samlet højere svarprocent. Ud af potentielle besvarelser (antal elever), har vi modtaget 1.291, hvilket giver en samlet svarprocent på 79. Det er en stigning sammenlignet med foregående undersøgelser i 2010 (65,5%) og 2013 (74,0 %). Svarprocenten for de enkelte klassetrin fremgår af tabel 2. Klassetrin Antal elever på de Antal besvarelser Svarprocent for inviterede klassetrin klassetrin 5. klasse % 7. klasse % 8. klasse % Total % Tabel 2: Svarprocenten på klassetrin, blandt de inviterede skoler 12 METODE

13 Svarprocenten fordelt på klassetrin er meget tilfredsstillende. Alle skoler har gjort et godt stykke arbejde for at sikre stor deltagelse, på trods af undersøgelsen lå i eksamensperioden (i maj måned). En høj svarprocent er vigtig for at opnå et repræsentativt billede af elevernes sundhed og trivsel. Baggrundsdata Helbreds- og sundhedsadfærd er køns- og aldersspecifik 3. Resultaterne er derfor opdelt efter klassetrin som indikator for alder, og køn i de tilfælde, hvor der er nævneværdige forskelle. KØN I Tabel 3 sammenholdes kønsfordelingen blandt besvarelser for 2010, 2013 og I forhold til 2010 og 2013 er der en procentvis højere andel besvarelser blandt drenge end piger. Fordelingen af piger og drenge ligger dog meget tæt op ad besvarelserne på landsplan (tabel 3). ALDER I danske folkeskoler er elever i 5., 7. og 8. klasse primært 12, 14 og 15 år 1. I undersøgelsen anvendes klassetrin som indikator for alder, da det repræsenterer en ensartet aldersgruppe, samt en række Køn 2010 n (%) 2013 n (%) 2017 n (%) Landsplan 2017 n (%) Drenge 590 (46) 578 (48) 671 (51,7) (50) Piger 682 (54) 631 (52) 624 (48,3) (50) Total 1272 (100) 1209 (100) 1291 (100) (100) Tabel 3: Kønsfordeling i henholdsvis foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, Børn- og unge sundhedsprofil 2017 og landsplan Baseret på besvarelser fra 56 deltagerkommuner på skolesundhed.dk METODE 13

14 fælles vilkår i elevernes dagligdag i både fritids- og skolesammenhæng. FAMILIEFORHOLD For at få et indblik i elevernes baggrund er de blevet spurgt om, hvem de bor sammen med. Figur 1 viser, at fordelingen af forskellige familiedannelser i Svendborg Kommune, er på nogenlunde samme niveau som på landsplan. På baggrund af besvarelserne kan eleverne inddeles ind i tre kategorier af familieformer: Den traditionelle (med mor og far), eneforsørger-familie (med én forældre eller skiftevis mellem forældrene) og andre familieformer (plejefamilie, anden familie, mv.). Mens 63% af alle elever kommer fra en traditionel familie med begge forældre, kommer 33% fra en eneforsørger-familie og 3% fra andre familietyper. HERKOMST Figur 2 viser fordelingen af eleven og forældrenes fødeland. Hos 77% af alle eleverne er forældre og barnet selv født i Danmark, mens 7% af alle eleverne er født i udlandet. Hvem bor du sammen med? 1% Andet 1% Mest hos en plejefamilie eller en anden familie 1% 2% Kun hos min far 1% 1% Kun hos min mor 7% 8% Skiftevis hos min far og min mor - mest hos min far 2% 2% Skiftevis hos min far og min mor - mest hos min mor 13% 14% Skiftevis hos min far og min mor - lige meget hos dem begge 8% 8% Jeg bor hos min mor og far - som bor sammen 67% 63% Landsplan 2017 Svendborg 2017 Figur 1: Oversigt over hvem eleverne bor sammen med (n=1286), sammenholdt med landsplan (n=24377) 14 METODE

15 Er du eller dine forældre født i et andet land end Danmark? % 77% 1 7% 6% 15% 17% 15% 15% Ja, mig selv Ja, min mor Ja, min far Nej Svendborg 2017 Landsplan 2017 Figur 2: Oversigt over fødested blandt eleverne (n=1287) samt deres forældre, sammenlignet med landsplan (n=21832) Hovedparten af eleverne har dansk som deres primære sprog (92 %), mens 8 % taler et andet sprog end dansk som deres primære. FORSKELLE I PERSONKARAKTERISTIKA I NUVÆRENDE OG TIDLIGERE UNDERSØGELSER Der er sket en udvikling i andelen af drenge, der har valgt at deltage i undersøgelsen (52%), sammenlignet med 2010 (46%) og 2013 (48%). Samtidig er der sket et fald i andelen af elever, der bor i en traditionel familieform (sammen med begge forældre), fra 67% i 2010 og 2013 til 64% i Der er endvidere sket en stigning fra 18% i 2010 til 23% i 2017 i andelen af elever der enten selv, eller har en eller begge forældre, der er født i et andet land end Danmark. Dette kan både være som følge af en generel tendens i antallet af delefamilier, og flere af anden etnisk herkomst, men kan også være et udtryk for, at elevsammensætningen på kommunale folkeskoler er en smule anderledes end elevsammensætningen på de frie skoler, som ikke er repræsenteret i denne undersøgelse. Generelt er de overordnede karakteristika af eleverne mere eller mindre i overensstemmelse med de to foregående undersøgelser, og ud fra sammenligninger med landsgennemsnittet for de andre 56 kommuner, så anses nuværende undersøgelse som repræsentativ for børn og unge i Svendborg Kommune. METODE 15

16 Trivsel og mental sundhed At fremme mental sundhed, kan være et mål i sig selv, men det kan også være et middel til at give eleverne bedre læringsforudsætninger og øget chance for at gennemføre uddannelse og reducere sygefravær. Undersøgelsen har spurgt ind til forskellige aspekter af mental sundhed. hjemme og sammen med vennerne/i fritiden generelt. Der spørges ikke ind til trivsel på nøjagtig samme måde, som de foregående undersøgelser fra 2010 og 2013, hvilket gør det vanskeligt at lave en fuldstændig sammenligning. Trivsel I undersøgelsen har eleverne svaret på, hvordan de har det i deres hverdag, herunder i forhold til skolen, 16 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

17 Som det fremgår af figur 3, svarer størstedelen af alle elever (90-97%) at de har det godt både i skolen, derhjemme og sammen med deres venner/i fritiden. Generelt er fordelingen tilsvarende i landsgennemsnittet, hvor hovedparten af eleverne angiver, at have det rigtig godt eller rimelig godt derhjemme, med vennerne og i skolen. Der er ingen nævneværdige forskelle på tværs af klassetrin. Andel af alle elever der har det rigtig godt eller rimelig godt % 89% 9 94% 95% 96% 95% 95% 97% 97% 98% 95% 97% 97% Klasse 7. Klasse 8. klasse Svendborg 2017 Landsplan Klasse 7. Klasse 8. klasse Svendborg 2017 Landsplan Klasse 7. Klasse 8. klasse Svendborg 2017 Landsplan 2017 I skolen Med vennerne/i fritiden Derhjemme Figur 3: Andel af alle elever der har det rigtig godt eller rimelig godt i skolen (Svendborg n=1274, landsplan n =24610), med vennerne/i fritiden (Svendborg n=1256, landsplan n=24359) og derhjemme (Svendborg n=1255, landsplan n=24374), opgjort på klassetrin og sammenholdt med landsplan. Når de samme spørgsmål opgøres efter køn, ses en tendens til, at flere drenge end piger har det rigtig godt, i alle sammenhænge jf. figur 4. Den største variation mellem kønnene ses i relation til vennerne/i fritiden, med ni procentpoint. Omvendt rapporterer en større andel piger, at de har det rimelig godt i alle kontekster, mens andelen af både drenge og piger, der rapporterer at de ikke har det så godt i skolen, er nogenlunde ens (1 vs. 12%). Samme tendens blev rapporteret i 2013, hvor en større andel af drenge (49%) end piger (32%) scorerede deres samlede livstilfredshed (trivsel) til at være høj. TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 17

18 Hverdagstrivsel blandt piger og drenge % 68% 7 61% 53% 48% 42% 35% 33% 28% 26% 26% 12% 1 4% 6% 3% 4% Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Skolen Derhjemme Med vennerne/ i fritiden Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimelig godt Jeg har det ikke så godt eller slet ikke godt Figur 4: Oversigt over hvordan eleverne (n=1275) har det for tiden, i skolen, derhjemme og med vennerne/i fritiden opgjort på køn. Som noget nyt siden 2013, er eleverne blevet spurgt om de synes, at de har for meget at se til. 16% af eleverne rapporterer, at de tit oplever de har for meget at se til. Andelen er stigende med alderen, således har 1, 17% og 22 % af alle elever fra henholdsvis 5., 7. og 8. klasse svaret, at de tit oplever at have for meget at se til. Figur 5 viser, at en større andel af piger end drenge rapporterer at have for meget at se til i 7. og 8. klasse. Andel af elever der oplever de tit har for meget at se til 25% 15% % 23% 1 16% 5% 5. klasse 7. klasse 8. klasse 5. klasse 7. klasse 8. klasse Piger Drenge Figur 5: Andel af piger (n=621) og drenge (n=660) i 5., 7. og 8. klasse der oplever de har for meget at se til, opgjort på klassetrin 18 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

19 Elevernes mentale sundhed og trivsel har betydning for, hvordan de klarer sig i skolen. Elever fra 7. og 8. klasse blev spurgt, hvordan de selv synes de klarer sig fagligt i skolen, jf. figur 6. Størstedelen af pigerne (38%) mener, at det er forskelligt fra fag til fag, mens størstedelen af drengene (35%) mener, at de klarer sig rigtigt godt i alle fag. Andelen af piger (25-3) der vurderer, at de klarer sig nogenlunde eller rigtig godt i de fleste fag, er lidt mindre end andelen af drenge (28-35%). Hvordan synes du selv du klarer dig fagligt i skolen? Hvordan synes du selv du klarer dig fagligt i skolen? Jeg klarer mig ikke så godt i de fleste fag 5% 5% Jeg klarer mig nogenlunde i de fleste fag 25% 28% Jeg klarer mig rigtig godt i de fleste fag 3 35% Det er forskelligt fra fag til fag 31% 38% 5% 1 15% 25% 3 35% 4 Drenge Piger Figur 6: Oversigt over hvordan pigerne (n=407) og drengene (n=400) fra 7. og 8. klasse selv oplever de klarer sig fagligt i skolen Sociale relationer Støtte fra familie, venner og veninder har stor betydning for børn og unges nuværende og fremtidige sundhed 4. I undersøgelsen blev eleverne spurgt om de har nogen venner/veninder at tale med, når noget går dem på eller gør dem kede af det. Spørgsmålet er nyt og kan derfor ikke sammenlignes med data fra 2010 og Figur 7 viser, at andelen af elever der oplever, at de har flere venner/veninder at tale med, er større i 7. og 8. klasse end i 5. klasse. Samlet set er andelen af elever, der har flere venner/veninder at tale med en smule lavere i sammenlignet med landsgennemsnittet. De resterende elever har en enkelt eller ingen venner/veninder at tale med. TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 19

20 Andel elever der har flere venner/veninder at tale med Landsplan Svendborg % 8. Klasse 78% 7. Klasse 79% 5. Klasse 73% 5 55% 6 65% 7 75% 8 85% Figur 7: Oversigt over andelen af elever (n=1281) der har flere venner/veninder at tale med hvis noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenholdt med landsplan (n=24662) Figur 8a-b viser, at andelen af piger i 5. klasse, der har flere venner/veninder at tale med, er procentpoint lavere end piger i 7. og 8. klasse, svarende til landsgennemsnittet. Denne tendens gør sig ikke gældende for drengene. Har du nogen venner/veninder at tale med når noget går dig på eller gør dig ked af det? ked af det? 9 81% % % 3 16% 18% 17% 6% 1 4% 2% 3% 5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Landsplan 2017 Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Figur 8a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på om de har venner/veninder at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12379) Har du nogen venner/veninder at tale med når noget går dig på eller gør dig ked af det? % 77% 75% 8 16% 16% 18% 13% 6% 7% 7% 6% 5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Landsplan 2017 Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen Figur 8b: Oversigt over drenge (n=660) fordelt på om de har nogen venner/veninder at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=24662) 20 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

21 Kvaliteten af relationen og kommunikation med forældre er vigtige for børn og unges trivsel både hjemme, i skolen og i andre sociale sammenhænge. Den har både betydning for udviklingen af gode relationer til venner, og for risikoen for udvikling af følelsesmæssige problemer senere i livet 5. Eleverne er blevet spurgt om de oplever at have nogen voksne at tale med, når noget går dem på eller gør dem kede af det. Figur 9 viser, at størstedelen af alle elever (77%) oplever at have flere voksne at tale med, når de er kede af det, hvilket svarer til landsgennemsnittet på 78%. Samtidig kan man se, at andelen af elever, der har flere voksne at tale med falder med stigende klassetrin. Figur 10a-b viser, at når data bliver opgjort på køn og klassetrin er der på tværs af klassetrin en større andel drenge end piger, som oplever at have flere voksne at tale med. Andel af elever der har flere voksne at tale med Landsplan % Svendborg % 8. klasse 73% 7. klasse 78% 5. Klasse % 6 65% 7 75% 8 85% Figur 9: Andel af elever (n=1283) der har flere voksne de kan tale med når de er kede af det, sammenlignet med landsplan (n=24686) Har du nogen venner/veninder at tale med når noget går dig på eller gør dig ked af det? Har du nogen venner/veninder at tale med når noget går dig på eller gør dig ked af det? % 75% 71% 74% % 16% 21% 7% 8% 7% 1 5% 5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Landsplan Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 2017 Figur 10a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på om de har nogen voksen at tale med når de er kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12391) % 81% 77% 78% 3 18% 11% 14% 17% 1 2% 5% 5% 4% 5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Landsplan Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen 2017 Figur 10b: Oversigt over drenge (n=660) fordelt på om de har nogen voksen at tale med når noget går dem på eller gør dem kede af det, sammenlignet med landsplan (n=12391) TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 21

22 Ensomhed Et vigtigt aspekt af mental sundhed og trivsel er oplevelsen af ensomhed. Ensomhed handler om, at man har meget få eller ingen sociale relationer. Følelsen og oplevelsen af ensomhed kan påvirke elevers trivsel 6. Vedvarende og intens følelse af ensomhed kan ikke bare påvirke barnets/den unges nu-og-her trivsel, men kan også være en risikofaktor for sundheds- og adfærdsrelaterede problemer senere i livet 7. I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt om de føler sig ensomme. Størstedelen (68%) svarer, at de ikke føler sig ensomme, imens ca. 1/3 angiver, at de af og til eller tit/meget tit føler sig ensomme. Sammenlignet med landsplan ligger andelen af elever, der føler sig ensomme højere i Svendborg. Fordelt på klassetrin er der færrest elever i 7. klasse, som ikke føler sig ensomme. Generelt føler pigerne sig mere ensomme end drengene 22 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

23 Andel elever der ikke føler sig ensomme Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 66% 7. Klasse 74% 5. Klasse 69% 5 55% 6 65% 7 75% 8 Figur 11: Andel af elever fra 5., 7. og 8. klasse (n= 1282) der ikke føler sig ensomme, sammenlignet med landsplan (n=19140) Figur 12a-b viser, at pigerne generelt føler sig mere ensomme end drengene. Dette billede gør sig også gældende i undersøgelsen fra Sammenlignet med 2013 er der en lidt større andel af både drenge og piger, som føler sig ensomme. Til gengæld er andelen af piger og drenge, der tit eller meget tit føler sig ensomme, faldet, med henholdsvis 3 og 2 procentpoint, med forbehold for at det er baseret på få besvarelser. Føler du dig ensom? Føler du dig ensom? Føler du dig ensom? % 31% 4% 6 38% % % 8 15% 2% Nej Ja, af og til Ja, tit eller meget tit Nej Ja, af og til Ja, tit eller meget tit Figur 12a: Oversigt over piger (n=623) fordelt på hvor ofte de føler sig ensomme Figur 12b: Oversigt over drenge (n=659) fordelt på hvor ofte de føler sig ensomme. TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 23

24 Hvor tit er du sammen med venner/veninder i din fritid? % 13% 17% % 28% 23% 24% 15% 18% 1 Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden eller sjælden/aldrig 5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Figur 13a: Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=609), fordelt på hvor ofte de er sammen med venner/veninder i fritiden 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 35% 19% Hvor Hvor tit er tit du er sammen du sammen med med venner/veninder venner/veninder i i din fritid? 22% 33% 33% 35% 24% 23% 24% 16% 16% Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden eller sjælden/aldrig Figur 13b: Oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=632), fordelt på hvor tit de er sammen med venner/veninder i deres fritid Figur 13a-b viser hvor ofte eleverne er sammen med deres venner. Resultaterne viser at en større andel af drenge sammenlignet med piger angiver, at de hver dag/eller næsten hver dag er sammen med venner/ veninder. Til gengæld er andelen af piger, der er sammen med venner/veninder 2-5 gange ugentligt større end andelen af drenge. På tværs af kønnene er der en stor andel (15-24%), som er sammen med venner/ veninder 1-3 gange om måneden eller sjældnere. 24 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

25 Mobning Alle eleverne er blevet spurgt om mobning. Først om de selv er blevet mobbet, derefter om de selv har været med til at mobbe andre. Mobning defineres i spørgeskemaet som når man gentagne gange bliver holdt udenfor, drillet, slået eller generet på anden ubehagelig måde. Konsekvenserne af mobning kan blandt andet være øget fravær fra skolen, øget risiko for angst og depression, nedsat præstation i skolen og nedsat tro på sig selv 8. Indledningsvist er eleverne blevet spurgt, hvor ofte de selv er blevet mobbet gennem de seneste to måneder. Størstedelen af elever fra 5., 7. og 8. klasse (83%) rapporterer, at de ikke er blevet mobbet af andre de seneste to måneder, hvilket er 5 procentpoint under landsplan, og på niveau med resultaterne fra Der ser ud til at være et fald i andelen, der bliver mobbet, med stigende klassetrin. Andel af elever der ikke er blevet mobbet Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 88% 7. Klasse 83% 5. Klasse % 6 65% 7 75% 8 85% 9 Figur 14: Andel af alle elever (n=1282) der ikke er blevet mobbet af andre de seneste to måneder, sammenlignet med landsplan (n=17143) Opdelt efter køn (figur 15a-b) ses en større andel i 5. klasserne, sammenlignet med klasse, som rapporterer mobning, og dette i lidt større udstrækning for piger end for drenge. Hvor tit er du blevet mobbet i skolen: Tænk på de seneste to måneder % 85% 89% % 12% 7% 7% 3% 3% Jeg er ikke blevet mobbet Det er sket 1-2 gange 2-3 gange om måneden eller flere 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 15a: Oversigt over hvor tit pigerne (n=622) fra 5., 7. og 8 klasse er blevet mobbet af andre de seneste to måneder. TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 25

26 10 8 Hvor tit tit er er du du blevet mobbet: tænk Tænk på på de de seneste to to måneder. månder 84% 86% 81% % 14% 11% 5% 4% 3% Jeg er ikke blevet mobbet Det er sket 1-2 gange 2-3 gange om måneden eller flere 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 15b: Oversigt over hvor tit drengene (n=660) fra 5., 7. og 8. klasse er blevet mobbet af andre de seneste to måneder. Størstedelen af alle elever (89%) har ikke været med til at mobbe andre, hvilket er en lidt større andel end landsgennemsnittet, jf. figur 16. Andelen af elever der ikke har mobbet andre er større i 7. og 8. klasse sammenlignet med 5. klasse. Der er ingen nævneværdig forskel mellem kønnene. 89% af alle eleverne har ikke mobbet andre i skolen indenfor de seneste 2 måneder Andel af elever der ikke har været med til at mobbe andre i skolen Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 9 7. Klasse 9 5. Klasse 87% 5 55% 6 65% 7 75% 8 85% 9 Figur 16: Andel af elever (=1273), der ikke har været med til at mobbe andre elever i skolen, sammenlignet med landsplan (n=20470) 26 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

27 Mobning kan foregå på mange måder fx gennem sms, og forskellige sociale medier. Det betyder, at grænserne for mobning bliver flyttet, og det kan potentielt blive mere vanskeligt at bekæmpe. Eleverne fra 7. og 8. klasse er blevet spurgt om de har oplevet at modtage grimme beskeder, hvoraf 84% af eleverne svarer, at det har de ikke, mens 17 % har modtaget grimme beskeder 1-2 gange. Disse resultater er i tråd med det, der er rapporteret på landsplan. synes godt om at være i skole. Trivsel i skoleregi har betydning for elevernes almene velbefindende og oplevelsen af fysiske og psykiske symptomer samt indlæring. I Børn- og Unge Sundhedsprofilen 2017 er eleverne blevet spurgt om de er glade for at gå i skole. Af resultaterne fremgår det, at størstedelen af eleverne (74 %) altid eller for det meste er glade for at gå i skole. Fordelt på klassetrin er andelen af elever, der altid eller for det meste er glade for skolen størst i 5. klasse og mindst i 7. klasse, jf. figur 17. Skoletrivsel Børn og unge tilbringer mange timer i skolen hver dag. Derfor er det væsentligt for elevernes trivsel, at de Andel Andel af af elever der altid eller eller for for det det meste meste er glade er glad for for skolen skolen Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 73% 7. Klasse 71% 5. Klasse 77% 5 55% 6 65% 7 75% 8 Figur 17: Andel af elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260), der altid eller for det meste, er glade for at gå i skole, sammenlignet med landsplan (n=16156) TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 27

28 % 58% 54% 46% 24% 16% Er du glad for at gå i skole? 24% 18% 21% 6,28% 7% 5,03% Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange nej kun sjældnet eller aldrig 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 18a: Oversigt over piger (n=614) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor glade de er for skolen Er du glad for at gå i skole? % 52% 55% 16% 18% 14% 17% 1 11,3 6,9 Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange nej kun sjældnet eller aldrig 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 18b: Oversigt over drenge (n=646) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor glade de er for skolen Den største forskel er mellem pigerne og drengene i 5. klasse, hvor 3 af drengene altid er glade for at gå i skole, mens det gælder 21% af pigerne, jf. figur 18a-b. Der er ikke markante kønsforskelle mellem 7. og 8. klasser. Andelen af elever der sjældent eller aldrig er glade for skolen, er størst hos drengene, hvor der ses en lille stigning i takt med stigende klassetrin. Sammen med mobning og ensomhed, kan dårlig trivsel i skolen være medvirkende årsag til at eleverne vælger at pjække. 83% af alle elever fra klasse svarer, at de ikke har pjækket indenfor den seneste måned, mens 10 % svarer, at de har pjækket nogle få timer, hvilket svarer til landsgennemsnittet. 74% af alle eleverne er for det meste eller altid glade for at gå i skole 28 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

29 FÆLLESSKAB I KLASSEN Flere aspekter af det sociale miljø kan have betydning for elevernes sundhed og trivsel. Deltagelse i fællesskaber kan bidrage til at øge elevernes selvværd, selvopfattelse og evne til at håndtere udfordringer, samt forbedre indlæring og reducere fravær, stress og mobning 9. Eleverne er blevet spurgt om de oplever at være en del af fællesskabet i klassen. Figur 19 viser, at størstedelen af eleverne altid eller for det meste er med i fællesskabet i klassen. Spørgsmålet er nyt siden undersøgelsen i 2013, og der er derfor ingen tidligere data at sammenligne med. Andel elever der altid eller for det meste er en del af klassens fællesskab Landsplan 2017 Svendborg Klasse 7. Klasse 5. Klasse 89% 88% 88% 9 88% 5 55% 6 65% 7 75% 8 85% 9 95% Figur 19: Oversigt over andel af elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260) der altid eller for det meste er en del af fællesskabet i klassen, sammenlignet med landsplan (n=21843) Er du med i fællesskabet i klassen? llessk 44% 52% 46% 53% 32% 34% 16% 1 13% Ja, altid Ja, for det meste En gang i mellem eller sjældent/aldrig Ja, altid 5. klasse Ja, for 7. det Klasse meste 8. Klasse en gang i mellem eller sjældent/aldrig Figur 20a: Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=614), fordelt på om de er en del af fællesskabet i klassen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 29

30 5 Er du med i fællesskabet i klassen? 45% 43% 45% 39% 51% 8% 1 1 Ja, altid Ja, for det meste En gang i mellem eller sjældent/aldrig 5. Klasse 7.Klasse 8. Klasse Figur 20b: Oversigt over drengene fra 5., 7. og 8. klasse (n=646), fordelt på om de er en del af fællesskabet i klassen Der er stor forskel mellem piger og drenge i 5. klasse, hvor langt flere drenge (5) end piger (32%) angiver altid at være en del af fællesskabet, jf. figur 20a-b. Samtidig angiver en større andel af pigerne i 5. klasse (16%) end drenge (8%), at de en gang imellem eller sjældent er en del af fællesskabet. Der er ingen nævneværdige forskelle mellem 7. og 8. klasse. Skolen er et læringsmiljø, hvor eleverne ikke kun skal erhverve sig faglig viden og færdigheder, men også lære at begå sig socialt. At være gode ved hinanden og følge de sociale normer og regler er en del af de tillærte sociale kompetencer. Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 viser, at 85% af alle elever synes de altid eller for det meste er gode ved hinanden i klassen, mens 1% mener, at de sjældent eller aldrig er gode ved hinanden. Samtidig oplever 19% af alle elever, at der tit eller meget tit er konflikter i klassen, mens 42% og 22% oplever, at der er en gang imellem eller sjældent er konflikter. Disse konflikter mener 75% af eleverne meget tit eller tit, ender på en god måde. Endvidere mener 77% af eleverne, at når en klassekammerat har det svært, er der altid eller for det meste en voksen, der kan gøre noget ved det. 22% af eleverne mener, at de sjældent oplever der ikke bliver taget hånd om konflikter eller problematikker. 85% af alle elever synes, at de altid eller for det meste er gode ved hinanden i klassen 30 TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

31 DEL 3 Mad og måltider Sunde madvaner har stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt eller underernæring. Sundhedsstyrelsen har stort fokus på madglæde, gode måltider, sund mad og maddannelse 10. Barnets måltidsvaner og sundhedsadfærd grundlægges i barndommen og har livslang indflydelse på kost- og sundhedsvaner i voksenlivet 11. Madglæde Sund ernæring kan ikke stå alene, når det handler om at skabe gode og sunde madvaner hos børn og unge. For at sund mad kan vinde indpas, må den tænkes ind i en kulturel og social sammenhæng. Når børn er med til at tilberede maden, skaber det større lyst og nysgerrighed til at spise sund mad 12. Som noget nyt i denne undersøgelse blev eleverne spurgt om, hvor ofte de laver mad med deres forældre. 44% af eleverne fra 5. klasse og 42% i 7. og 8. klasse angiver, at de 1-2 gange ugentligt laver mad eller hjælper i køkkenet. Meget peger på, at det sociale miljø har stor betydning for børns madvaner. Figur 21 viser, at andelen af elever der spiser aftensmad sammen med deres familie hver dag, ligger på niveau med landsplan, og er faldende med stigende klassetrin. Andel af elever der spiser aftensmad sammen med familien hver dag Landsplan 2017 Svendborg % 66% 8. Klasse 54% 7. Klasse 64% 5. klasse 73% 4 45% 5 55% 6 65% 7 75% 8 Figur 21: Andel elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1260) der spiser aftensmad med deres familie hver dag, sammenholdt med landsplan (n=22484) MAD OG MÅLTIDER 31

32 Madmod handler om at være nysgerrig overfor nye fødevarer, nye smage, anderledes konsistens og lysten til at eksperimentere med maden. Ved at fremme madmod og madglæde kan man skabe bedre forudsætninger for at børn og unge har lyst til og mod på at spise sundt og varieret. Andelen af elever der enten tit smager på noget nyt mad, ikke tænker over det eller prøver at undgå at smage nyt, ligger på nogenlunde samme niveau på tværs af klasserne, jf. figur 22. Hvordan har du det med at smage noget nyt? % 49% 51% 51% 38% 41% 39% 33% 13% 9,8 16% 9,8 5. Klasse 7. Klasse 8. klasse Landsplan 2017 Det gør jeg tit Det tænker jeg ikke over Det prøver jeg at undgå Figur 22: Oversigt over hvordan elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1276) har det med at smage på noget nyt, sammenlignet med landsplan (n=18126) Måltidsvaner Det anbefales at børn og unge spiser tre hovedmåltider samt to til tre mellemmåltider dagligt. Det anbefales at maden er varieret og indeholder begrænset mængde sukker, salt og mættet fedt 13. Af figur 23 fremgår det, at hovedparten af alle elever spiser alle tre hovedmåltider hver dag. 94% af eleverne spiser aftensmad hver dag, uafhængigt af klassetrin, og på niveau med landsgennemsnittet. 81% af eleverne spiser morgenmad hver dag, men herunder ses et fald i andelen med stigende klassetrin, samt et fald i den samlede andel fra 2013 til 2017 (81 til 74%). Figur 23 viser desuden, at 81% af eleverne i 5., 7. og 8. klasse spiser frokost hver dag i skolen, svarende til landsgennemsnittet (8). Der er en markant større andel af elever i 5. klasse (89%) end elever i 7. og 8. klasse (76%), som altid spiser frokost. Siden 2013 er der sket en mindre stigning i andelen af elever, der spiser frokost (77% til 81%). Størstedelen af alle eleverne (72%) har selv madpakke med eller køber mad på skolen (23%). Resten af eleverne køber mad udenfor skolen, kører hjem og spiser eller undlader helt at spise frokost. 32 MAD OG MÅLTIDER

33 Andel af alle elever der spiser følgende måltider hver dag % 71% 69% 75% 81% 74% 89% 76% 76% 81% 8 77% 96% 94% 93% 94% 98% 93% Klassse 7. Klasse 8. Klasse Svendborg 2017 Svendborg 2013 Landsplan Klasse 7. Klasse 8. Klasse Svendborg 2017 Landsplan 2017 Svendborg Klasse 7. Klasse 8. Klasse Svendborg 2017 Svendborg 2013 Landsplan 2017 Morgenmad Frokost Aftensmad Figur 23: Andelen af elever i og 8. klasse, der spiser morgenmad (Svendborg n=1270, landsplan n=24589), frokost (Svendborg n=1271, landsplan n= 21489) og aftensmad (Svendborg n= 1271, landsplan n= 10361) hver dag, sammenholdt med landsplan Mellemmåltidet er et lille måltid, der kan give eleverne fornyet energi. Studier tyder på, at der er bedre hukommelse og koncentration efter et mellemmåltid 14. Knap halvdelen af alle elever (45%) i 5., 7. og 8. klasse spiser mellemmåltider i skolen hver dag, mens 18% sjældent eller aldrig spiser mellemmåltider i skoletiden (data er ikke afbilledet). Madvaner Fuldkornsprodukter er vigtige i dagens måltider, da de indeholder mange næringsstoffer og kostfibre. Sundhedsstyrelsen anbefaler børn mellem 4 og 10 år at spise ca g fuldkorn dagligt, mens voksne og børn over 10 år anbefales at spise 75 g dagligt 15. Derudover anbefales alle børn og unge over 10 år at spise mindst 600 g frugt og grønt hver dag og drikke g mager mælk dagligt 16. MORGENMADSPRODUKTER Af figur 24 fremgår elevernes foretrukne morgenmadsprodukter. Det er meget tydeligt, at havregryn/müsli/fuldkornsmorgenmadsprodukter er det foretrukne morgenmåltid hos eleverne, dernæst frugt, A38/yoghurt/skyr og fuldkornsbrød/rugbrød. MAD OG MÅLTIDER 33

34 Hvad plejer du at spise til morgenmad? (angiv gerne flere svar) Andet 8,8 1 17% Frugt A38/yoghurt/skyr 32% 3 29% 33% 36% 29% Guldkorn/chokopops eller lignende 9,3 13% 12% Cornflakes 18% 19% 31% Havregryn/müsli/fuldkornsmorgenmadsprodukter 57% 56% 59% Fuldkornsbrød/rugbrød 26% 32% 29% Hvidt brød 22% 21% 27% Ingenting 8,6 5,4 2, klasse 7. Klasse 5. klasse Figur 24: Oversigt over hvilke morgenmadsprodukter eleverne i 5., 7. og 8. klasse (n=1274), plejer at spise til morgenmad, på skoledage. 34 FRUGT OG GRØNT Samlet set spiser 48% af pigerne og 42% af drengene i 5., 7. og 8. klasse frugt og grønt hver dag. Figur 25a-b viser, at der er sket en stigning i andelen af henholdsvis piger og drenge, der spiser frugt og grønt hver dag, siden undersøgelserne i 2010 og Der er flest elever i 5. klasse der spiser frugt og grønt. MAD OG MÅLTIDER Data på drengene viser dog et fald i andelen, der spiser frugt og grønt hver dag, i takt med stigende klassetrin. Andelen af elever der spiser frugt og grønt hver dag, er steget fra 39% i 2010 til 49% 2017

35 6 Andel der spiser frugt og og grønt hver hverdag 57% % 4 32% 42% 43% 36% 45% 46% 1 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 8.klasse Svendborg 2010 Svendborg 2013 Svendborg 2017 Figur 25a: Andelen af piger i 5., 7. og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1240) der spiser frugt og grønt hver dag. Resultatet baserer sig på besvarelser fra spørgsmålene hvor tit spiser du grøntsager og hvor tit spiser du frugt. 5 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 33% 21% Andel der spiser frugt og grønt hver dag 18% 35% 29% 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 8.klasse Svendborg 2010 Svendborg 2013 Svendborg % 47% 42% 37% Figur 25b: Andel drenge i og 8./9. klasse fra sundhedsprofilen i henholdsvis 2010, 2013 og 2017 (n=1305), der spiser frugt og grønt hver dag. Resultatet baserer sig på besvarelser fra spørgsmålene hvor tit spiser du grøntsager og hvor tit spiser du frugt. MAD OG MÅLTIDER 35

36 MÆLK Samlet set drikker 29% af pigerne og 45% af drengene mælk hver dag. Figur 26a-b viser et fald i andelen af piger, der drikker mælk hver dag med stigende klassetrin. Omvendt ses den største andel drenge, der drikke mælk hver dag i 8. klasse. Andel Andel der der drikker mælk hver dag % 56% 46% 48% 47% 51% 37% 31% 27% 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 8.klasse Svendborg 2010 Svendborg 2013 Svendborg 2017 Figur 26a: Andel af piger i 5., 7. og 8./9. fra sundhed- og trivselsundersøgelsen i henholdsvis 2010 (n=668), 2013 (n=746) og 2017 (n=621), der drikker mælk hver dag Andel der drikker mælk hver hver dag dag % 64% 68% 59% 62% 64% 45% 49% 41% 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 9.klasse 5. klasse 7. klasse 8.klasse Svendborg 2010 Svendborg 2013 Svendborg 2017 Figur 26b: Andel drenge i 5., 7. og 8./9. klasse fra sundhed- og trivselsundersøgelsen i henholdsvis 2010 (n=579), 2010 (n=682) og 2017 (n=650) der drikker mælk hver dag 36 MAD OG MÅLTIDER

37 ENERGIDRIK Højt indtag af energidrik kan medføre uro og irritabilitet på grund af et højt indhold af koffein. Figur 27 viser, at andelen af elever der drikker energidrik 5-6 gange om ugen er lille, svarende til 2% af pigerne og 3% af drengene. Indtag af energidrik 5-6 dage om ugen eller mere Indtag af energidrik 5-6 dage om ugen eller mere Landsplan % Svendborg % 8. klasse 1% 7. klasse 4% 5. klasse 1% 1% 2% 3% 4% Figur 27: Andel elever (n=1272) i 5., 7. og 8. klasse der drikker energidrik 5-6 gange om ugen eller mere, sammenlignet med landsplan (n=19651) MAD OG MÅLTIDER 37

38 Fysisk aktivitet og fritidsinteresser Fysisk aktivitet fremmer og opretholder et godt og sundt helbred, samt mindsker risikoen for kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge mellem 5-17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen, og mindst 3 gange ugentligt skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af 30 minutters varighed 17. Fysisk aktivitet dækker over et bredt spektrum af aktiviteter lige fra motion, sport og træning (struktureret aktivitet) til hverdagsaktiviteter som fx cykling som transport, tage trappen, spille fodbold eller lege fange i frikvarteret (ustruktureret aktivitet). 63% af eleverne vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god 38 FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER

39 Selvvurderet fysisk form I undersøgelsen er eleverne blevet spurgt, hvordan de vurderer deres fysiske form. Samlet set er besvarelserne på niveau med landsgennemsnittet i andelen af elever, der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god, jf. figur 28. På klasseniveau vurderer en markant større andel elever i 5. klasse deres fysiske form til at være rigtig god eller god, sammenlignet med 7. og 8. klasse. Andel elever der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 55% 7. Klasse 58% 5. Klasse 75% Figur 28: Andel elever i 5., 7. og 8. klasse (n=1282), der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god eller god, sammenholdt med Landsplan (n=24322) Opgjort på køn ses en større andel drenge end piger på tværs af klassetrinene, der vurderer deres fysiske form til at være rigtig god, jf. figur 29a-b. I 7. klasse vurderer en mindre andel piger end drenge, at de har en god fysisk form, mens det omvendte er tilfældet i 8. klasse. Med stigende klassetrin vurderer en større andel af eleverne uanset køn at være i dårlig fysisk form. Tilsvarende vurderer en mindre andel at være i rigtig god fysisk form % 15% 8% Selvvurderet fysisk form 42% Selvvurderet fysisk form 36% 44% Rigtig god God Nogenlunde Dårlig eller rigtig dårlig 25% 41% 39% 4% 8% 1 5. klasse 7. Klasse 8. Klasse Figur 29a: Oversigt over piger fra og 8. klasse (n=624), fordelt på hvordan de vurderer deres fysiske form. FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER 39

40 Sevvurderedt Selvvurderet fysisk form 43% 43% 36% 36% 35% 27% 21% 23% 18% 8% 6% 4% Rigtig god God Nogenlunde Dårlig eller rigitg dårlig Figur 29b: Oversigt over drenge fra og 8. klasse (n=658), fordelt på hvordan de vurderer deres fysisk form. Aktivitetsniveau i hverdagen Eleverne er også blevet spurgt om, hvor tit de bevæger sig, så de bliver forpustede/svedige. Spørgsmålet om fysisk aktivitet er formuleret anderledes i undersøgelsen fra 2013, og sammenligningen skal derfor tages med forbehold. Figur 30 viser, at 26% af alle elever bevæger sig så de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet (21%). Resultaterne viser, at andelen af elever der bevæger sig til de bliver forpustede/svedige hver dag eller flere gange om dagen, falder med stigende klassetrin. Andel af elever der bevæger sig så de bliver forpustet/svedige hver dag eller flere gange om dagen Landsplan % Svendborg % 8. klasse 21% 7. klasse 25% 5. klasse 31% 5% 1 15% 25% 3 35% Figur 30: Andel elever(n=1274) i 5., 7. og 8. klasse, der bevæger sig til de bliver svedige/forpustede hver dag eller flere gange om dagen, sammenlignet med landsplan (n= 24407) 40 FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER

41 Forskellen i aktivitetsniveau mellem piger og drenge er illustreret i figur 31a-b. På tværs af alle klassetrin er der en større andel drenge end piger, der er aktive hver dag, næsten hver dag eller flere gange om dagen (10-18 procentpoints forskel). Omvendt er en større andel piger aktive et par gange om ugen sammenlignet med drenge (13-24 procentpoints forskel). De største kønsforskelle ses i 8. klasser. Hvor tit bevæger du dig så du bliver svedig eller forpustet? % 19% 13% 34% 29% 3 36% 41% 46% 8% 12% 11% Hver dag/flere gange om dagen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen eller mindre 5. klasse 7. Klasse 8. klasse Figur 31a: Oversigt over piger (n=619) fra 5., 7. og 8. klasse fordelt på, hvor tit de bevæger sig så de bliver svedige/forpustede. 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% 39% 29% Hvor Hvor tit bevæger tit bevæger du du dig dig så så du du bliver svedig svedig eller eller forpustet? forpustet? 31% 32% 42% 42% Hver dag/flere gange om dagen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen eller mindre 23% 23% 22% 6% 6% 5% 5. Klasse 7. klasse 8. klasse Figur 31b: Oversigt over drenge (n=655) fra 5., 7. og 8. klasse, fordelt på hvor tit de bevæger sig så de bliver svedige/forpustede. FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER 41

42 Aktiv transport Børn der bruger aktiv transport ser ud til også at være mere aktive resten af dagen 18. Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 belyser aktiv transport ved at spørge ind til transport til og fra skole den seneste uge. Over halvdelen af alle elever (59%) bruger aktiv transport til og fra skole 5 gange ugenligt, jf. figur 32. Det er 3 procentpoint højere end landsgennemsnittet. 45% 4 35% 3 25% 15% 1 5% Andel af elever Hvor der tit anvender bevæger du aktiv dig så transport du bliver svedig til/fra eller skole forpustet? 5 gange ugentligt 39% 29% 31% 32% 42% 42% Hver dag/flere gange om dagen Næsten hver dag Et par gange om ugen En gang om ugen eller mindre 23% 23% 22% 6% 6% 5% 5. Klasse 7. klasse 8. klasse Figur 32: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1255), der bruger aktiv transport til/fra skole 5 gange ugentligt, sammenlignet med landsplan (n=13607) 42 FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER

43 Af figur 33a-b fremgår det, at de fleste elever enten angiver, at de kommer til og fra skole 5 gange ugenligt, eller at de slet ikke har brugt aktiv transport den seneste uge. Andelen af piger der bruger aktiv transport 5 dage om ugen, ligger stabilt omkring 6 på tværs af klasserne. Hos drengene ser man en lille stigning fra 5. klasse (55%) til 8. klasse (65%). Omkring hver femte elev har ikke anvendt aktiv transport den seneste uge % Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter? rulleskøjter? 57% 58% 11% 1 12% 9% 11% 5 dage 3-4 dage 1-2 dage Ingen dage 6% 19% 23% 24% 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 33a: Oversigt over pigerne fra 5., 7. og 8. klasse (n=612), fordelt på hvor mange dage de kom til eller fra skole med aktiv transport sidste uge % Hvor mange dage i sidste uge kom du til eller fra skole ved fx at cykle, gå eller køre på rulleskøjter? rulleskøjter? 61% 65% 14% 12% 11% 6% 6% 9% 5 dage 3-4 dage 1-2 dage Ingen dage 21% 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 33b: Oversigt over drengene fra 5., 7. og 8. klasse (n=643), fordelt på hvor mange dage de kom til eller fra skole med aktiv transport sidste uge FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER 43

44 Andel der dyrker en del eller meget sport Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 65% 7. Klasse 62% 5. Klasse 73% 5 55% 6 65% 7 75% Figur 34: Andel elever fra 5., 6. og 7. klasse (n=1264), der dyrker en del eller meget sport (en gang om ugen eller mere), sammenholdt med landsplan (n=11791) 44 Fysisk aktivitet i fritiden Figur 34 viser, at Svendborg Kommune ligger på niveau med landsgennemsnittet hvad angår andelen af elever, der går til en del eller meget sport i fritiden. Der er flest elever i 5. klasse (73%), mens andelen for elever i 7. og 8. klasse er nogenlunde lige store. For at få et indblik i elevernes fritidsaktiviteter, er de blevet bedt om at afkrydse de aktiviteter, der passer bedst på deres fritid. Figur 35a-b viser, at størstedelen af pigerne (56-72%) og drengene (65-74%) på tværs af klasserne, dyrker en form for sport mindst FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER en gang ugentligt. En større andel drenge dyrker sport flere gange om ugen sammenlignet med piger. Andelen af drenge, der foretrækker stillesiddende aktiviteter, er større end andelen af piger. Omkring hver tiende elev foretrækker stillesiddende aktiviteter. Generelt ser det ud til, at pigerne dyrker mere ustrukturerede fritidsaktiviteter i hverdagen, mens drengene dyrker mere målrettede, strukturerede fritidsaktiviteter. 67% af eleverne dyrker en del eller meget sport

45 Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid? din fritid? Jeg bevæger mig ikke så meget. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, læse, høre eller spille musik eller anden stillesiddende aktivitet 1 9% 9% Jeg bevæger mig en del. Jeg går ikke til sport, men får motion i hverdagen fx ved at cykle eller gå 22% 29% 32% Jeg dyrker en del sport. Dyrker fx sport en gang om ugen og får motion i hverdagen ved fx at gå og cykle 24% 3 3 Jeg dyrker meget sport. Træner fx fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen 32% 35% 42% 5% 1 15% 25% 3 35% 4 45% 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 35a: Oversigt over piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=612) fordelt på aktiviteter i deres fritid Hvilken af følgende beskrivelser passer fritid? bedst på dine aktiviteter i din fritid? Jeg bevæger mig ikke så meget. Jeg foretrækker at se TV, spille computer, læse, høre eller spille musik eller anden stillesiddende aktivitet Jeg bevæger mig en del. Jeg går ikke til sport, men får motion i hverdagen fx ved at cykle eller gå 9% 11% 18% 19% 18% 17% Jeg dyrker en del sport. Dyrker fx sport en gang om ugen og får motion i hverdagen ved fx at gå og cykle 15% 21% Jeg dyrker meget sport. Træner fx fodbold, håndbold, gymnastik eller anden sportsgren flere gange om ugen % klasse 7. klasse 8. klasse Figur 35b: Oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=652), fordelt på aktiviteter i deres fritid FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER 45

46 TRÆNING OG FORENINGSAKTIVITETER Figur 36a-b viser fordelingen af piger og drenge, der dyrker styrketræning/fitness eller går til en anden aktivitet i en forening. Både hos piger og drenge går størstedelen til træning eller aktivitet i en forening 2-5 gange i ugen. Der ses en større andel drenge som går til en aktivitet næsten hver dag (28%) sammenlignet med piger (13%). Hvor tit gør du følgende i din fritid? Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik % 14% 13% 42% 4 43% Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden eller sjælden/aldrig 25% 16% 24% 21% 28% 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 36a: Oversigt over piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=610), fordelt på hvor tit de går til træning eller en aktivitet i en forening i deres fritid Hvor tit gør du følgende i din fritid? Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik % 3 38% 41% 4 Næsten hver dag/hver dag 2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden eller sjælden/aldrig 12% 9% 11% 23% 25% 5. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Figur 36b: oversigt over drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=637), fordelt på hvor tit de går til træning eller en aktivitet i en forening i deres fritid Endvidere går 9% af eleverne i en fritidsklub 2-5 gange om ugen, hvoraf størstedelen er fra 5. klasse. 14% af elever fra 7. og 8. klasse arbejder i et fritidsjob 2-5 gange ugentligt, mens 64% aldrig arbejder. 67% af alle elever svarer desuden, at de går til de fritidsaktiviteter, de ønsker. 46 FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER

47 DEL 4 FYSISKE RAMMER For at fremme fysisk aktivitet bør de fysiske rammer børn og unge befinder sig i til dagligt, være motiverende og lægge op til leg og bevægelse. 3 af alle elever mener, at der er mange gode steder at dyrke motion, sport og bevægelse, der hvor de bor, mens 48% svarer, at der er en del gode steder. 36% gør ugentlig brug af lokale faciliteter, som fodboldbaner, haller og basketballbaner. I forhold til de fysiske rammer på skolen viser figur 37, at andelen af elever der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse udendørs i skolen, er 4 procentpoint større end landsgennemsnittet. Det fremgår, at der sker et stort fald i takt med stigende klassetrin, fra 67% i 5. klasse til 37% i 8. klasse. Andel af elever der mener at der i høj grad er mulighed for bevægelse i skolen - udendørs Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 37% 7. Klasse 47% 5. Klasse 67% 25% 3 35% 4 45% 5 55% 6 65% 7 Figur 37: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1255), der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse udendørs i skolen, sammenholdt med landsplan (n=16165) FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER 47

48 Sammenlignet med rammerne udendørs på skolen, er der væsentligt færre elever der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs. Det gælder både på landsplan og klasseniveau. Figur 38 viser, at der sammenlignet med landsgennemsnittet er en lidt højere andel af eleverne end landsgennemsnittet (4 procentpoints forskel), som angiver, at der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen. På klasseniveau sker der desuden et fald i vurderingen fra 25% i 5. klasse, til 17% i 8. klasse. Andel af elever der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse i skolen - indendørs i skolen - indendørs Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 17% 7. Klasse 5. Klasse 25% 5% 1 15% 25% 3 Figur 38: Andel elever (n=1224), fra 5., 7. og 8. klasse, der mener der i høj grad er mulighed for bevægelse indendørs på skolen, sammenlignet med landsplan (n=15935) 48 FYSISK AKTIVITET OG FRITIDSINTERESSER

49 Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år ikke drikker alkohol. Unge mellem år anbefales at drikke mindst muligt og ikke mere end 5 genstande ved samme lejlighed (binge-drinking) 19. Elever fra 7. og 8. klasse blev stillet en række spørgsmål vedrørende deres alkoholvaner. Elever i 5. klasse er ikke blevet stillet spørgsmål om alkohol. ALKOHOL 49

50 Undersøgelsen viser, at andelen af elever der har prøvet at drikke noget der indeholder alkohol, er lidt højere end landsgennemsnittet (47% vs. 42%). Andelen der angiver, at de har prøvet at drikke alkohol stiger fra 7. til 8. klasse fra 4 til 54%, jf. figur 39. Hovedparten af dem der drikker alkohol (31%) angiver, at de drikker 1 gang om måneden eller sjældnere, mens 13% drikker alkohol 2-4 gange i måneden. Der er ikke væsentlige kønsforskelle, jf. figur 40. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorfor de ikke drikker alkohol. Hertil svarer 7, at det er fordi de ikke har lyst, 38% svarer, at de ikke mener de er gamle nok og 3 at de ikke må for deres forældre. Andel af elever der angiver, at de har drukket noget der indeholder alkohol 6 54% % 42% Klasse 8. Klasse Svendborg 2017 Landsplan 2017 Figur 39: Andel elever fra 7. og 8. klasse i (n=407) der angiver at have drukket noget der indeholder alkohol (n=812) Hvor tit drikker du noget der indeholder alkohol? 35% 3 25% 15% 1 5% 31% 31% 15% 12% 2% 3% 1 gang om måneden eller sjældnere 2-4 gange om månenden 2-3 gange om ugen eller oftere Piger Drenge Figur 40: Oversigt over hvor ofte piger (n=405) og drenge (n=407) fra 7. og 8. klasse, drikker noget der indeholder alkohol. De resterende elever drikker aldrig alkohol. 50 ALKOHOL

51 Eleverne er blevet spurgt om, hvorvidt de har prøvet at være fulde. Andelen der har prøvet at være fulde fremgår af figur 41, som tydeligt viser en stigning i andelen fra 7. til 8. klasse, særligt blandt pigerne Andel Andel elever elever der der har prøvet at at være være fulde fulde 46% 5 57% 3 25% 1 piger drenge piger drenge 7. klasse 8. klasse Figur 41: Andel elever fra 7. klasse (n=125) og 8. klasse (n=197), der har prøvet at være fulde, opdelt på køn Debutalderen for fuldskab fremgår af figur 42 som viser, at 82% af drengene og 69% af pigerne var mellem år første gang de blev fulde. 22% og 12% af henholdsvis piger og drenge var 15 år første gang de var fulde Hvor gammel var du, første gang du blev fuld? 42% 56% % 12% 27% 26% 7% 6% 15 år 14 år 13 år 12 år eller yngre Svendborg 2017 Landsplan Figur 42: Debutalder for fuldskab blandt eleverne i 7. og 8. klasse (n=151), sammenlignet med landsplan (n=1652). Den sidste procentdel elever, er over 16 eller ved ikke hvor gamle de var ved debutalder. Eleverne som angiver, at de drikker alkohol, har også svaret på, hvor ofte de indenfor de seneste 30 dage har været fulde. Deres vurdering af fuldskab er subjektiv, og er således et udtryk for elevernes egen oplevelse af fuldskab. Hovedparten af alle elever har enten ikke været fulde eller har været fulde 1-2 gange den seneste måned, jf. figur 43, hvilket svarer til landsgennemsnittet. ALKOHOL 51

52 Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol? Fx haft svært ved at gå lige, ikke kunne tale tydeligt, kastet op eller haft svært ved at huske, hvad der var sket % 49% 44% 45% 3 1 5% 5% Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller mere 3% 2% Svendborg 2017 Landsplan 2017 Figur 43: Oversigt over hvor mange gange alle elever i 7. og 8. klasse (n=149) har været fulde de seneste 30 dage, sammenlignet med landsplan (n=2524) En lidt større andel piger end drenge angiver at have været fulde 1-2 gange om måneden, jf. figur 44. En lille andel af både drenge og piger rapporterer at have været fulde mere end 3-5 gange eller 6 eller flere gange om måneden. Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange er du blevet fuld af at drikke alkohol? Fx haft svært ved at gå lige, ikke kunne tale tydeligt, kastet op eller haft svært ved at huske, hvad der var sket % 51% 45% 4 5% 5% 5% Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller mere Piger Drenge Figur 44: Oversigt over hvor mange gange elever fra 7. klasse (n=116) og 8. klasse (n=102) har været fulde indenfor de seneste 30 dage. For at få et mere standardiseret mål for fuldskab er eleverne blevet spurgt om, hvor mange gange de har drukket 5 genstande eller mere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. Et episodisk højt alkoholindtag, dvs. indtag af 5 genstande eller flere ved samme lejlighed, går under begrebet bingedrinking 20. Figur 45 viser, at andelen af elever der har bingedrukket, er på niveau med landsgennemsnittet. For elever i 7. og 8. klasse gælder det, at 36% har binge-drukket 1-2 gange de seneste 30 dage, mens 2,5% har binge-drukket 6 gange eller mere. Til gengæld har 54% af eleverne ikke drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed indenfor de seneste 30 dage. 52 ALKOHOL

53 Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed? % 58% 36% 33% 1 8% 7% 3% 3% Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller flere Svendborg 2017 Landsplan 2017 Figur 45: Hyppighed af binge-drinking (5 genstande eller flere ved samme lejlighed) hos 7. og 8. klasseelever (n=319), sammenholdt med landsplan (n=5407). Figur 46 illustrerer fordelingen mellem piger og drenge. Her ses det, at andelen af drenge og piger som har binge-drukket, er nogenlunde ens, dog en smule højere for drengene ved 3-5 gange. Eleverne er også blevet spurgt om, hvorvidt de gerne vil sænke deres alkoholforbrug. Til det svarer 71%, at det vil de ikke, 26% ikke har taget stilling, og 3% har et ønske om, at drikke mindre end de gør. Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed? % 49% 34% 37% 1 1 6% 4% 1% Ingen 1-2 gange 3-5 gange 6 gange eller flere Piger Drenge Figur 46: Hyppighed af binge-drinking (5 genstande eller flere ved samme lejlighed) hos piger (n=157) og drenge (n=162) i 7. og 8. klasse. ALKOHOL 53

54 Synes du det er i orden, at unge på din alder drikker alkohol? Ved ikke 3% Ja, hvis deres forældre har givet dem lov 31% Ja, det må de selv bestemme 29% Nej, men det må de selv bestemme 27% Nej, det er aldrig i orden 8% Figur 47: Oversigt over holdning om alkohol hos eleverne fra 7. og 8. klasse (n=420) 5% 1 15% 25% 3 35% 38% i 7. klasse og 47% i 8. klasse har prøvet at være fulde Holdninger omkring alkohol Elever i 7. og 8. klasse har svaret på, om de synes det er okay, at jævnaldrende unge drikker alkohol. Figur 47 viser, at omkring en tredjedel af eleverne mener det er okay, hvis de har fået lov af deres forældre (31%). En anden tredjedel mener de selv må bestemme (29%), og den sidste tredjedel mener ikke det er okay, men at det er op til den enkelte selv (27%). En lille andel af eleverne angiver, at de ikke synes det er i orden (8%). Forhold der påvirker de unges alkoholvaner, er blandt andet alkoholkulturen i hjemmet, forældrenes egne alkoholvaner samt forældrenes accept af alkoholforbrug blandt unge 20. Eleverne er blevet spurgt om de må drikke alkohol for deres forældre, jf. figur 48. Mens 22% og 49% af elever i henholdsvis 7. og 8. klasse gerne må drikke alkohol for deres forældre, angiver 45% og 24% i henholdsvis 7. og 8 klasse, at de ikke må drikke alkohol for deres forældre. En fjerdedel (25%) af alle elever i 7. og 8. klasse er i tvivl om de må drikke alkohol for deres forældre. Må du drikke alkohol for dine forældre? % 45% 26% 22% 24% 23% 6% 5% Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke 7. klasse 8. klasse Figur 48: Oversigt over forældrenes tilladelse til at eleverne i 7. (n=418) og 8. klasse (n=393) drikker alkohol 54 ALKOHOL

55 Rygning og andre euforiserende stoffer Den alder, hvor man begynder at ryge, har betydning for, hvilke skadevirkninger der på et senere tidspunkt kan opstå, som følge af tobaksrygning. 3 ud af 4 personer, der ryger i dag, begyndte som teenager, og op mod 85% fortæller, at de fortryder at være startet 21. Børn og unges rygevaner er blandt andet påvirkelige af rygevaner hos forældre og venner, normer i omgivelserne, sociale tilhørsforhold og psykologiske faktorer. Der er en klar sammenhæng mellem unges rygevaner, alkoholvaner og brug af illegale stoffer. Hvis unge har en usund livsstil på ét område, så er der også større sandsynlighed for, at de har det på andre områder 22. I undersøgelsen er elever fra 7. og 8. klasse blevet spurgt ind til brug af cigaretter, E-cigaretter, vandpibe, snus samt andre euforiserende stoffer. Rygning Figur 49 illustrerer andelen af elever i 7. og 8. klasse, som angiver, at de har enten prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt eller dagligt. Heraf ses det, at der samlet set er 13% af alle elever i 7. og 8. klasse der angiver at have prøvet at ryge eller ryger cigaretter. Der ses en større andel blandt elever i 8. end 7. klasse. Herunder angiver 5% af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse, at de alene har prøvet at ryge (data ikke afbilledet). Af figur 50 ses, at det kun en lille andel af eleverne som angiver, at de ryger dagligt (ca. 2%). Andel elever der har prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt (dagligt) 18% 16% 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% 17% 13% 12% 9% 7. klasse 8. klasse Svendborg 2017 Landsplan Figur 49: Andel elever fra 7. og 8. klasse (n=809), der har prøvet at ryge, tidligere har røget eller ryger jævnligt (dagligt) sammenlignet med landsplan RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER 55

56 Andel elever der dagligt ryger 5% 4% 3% 2% 1% 7.klasse 2% 3% 8. klasse 1% Piger Drenge Figur 50: Andel elever i 7. og 8. klasse, der ryger dagligt (n=809) Figur 51 viser andelen af piger og drenge, der har prøvet at ryge, fordelt på de tre undersøgelser. Her ses et niveau tilsvarende landsgennemsnittet samt et fald i forhold til andelen af rygere i Andelen af elever i 9. klasse i 2013, der angav at have prøvet at ryge, er væsentligt højere end andelen af elever i 8. klasse i % af alle elever i 7. klasse og 11% af alle elever i 8. klasse angiver, at de har prøvet at ryge. Sammenlignet med resultaterne fra 2013 er andelen af elever, der har prøvet at ryge samlet set faldet fra 12,5% i 2013 til 5,2% for 7. klasse. Der er ingen nævneværdige kønsforskelle. Andel piger og drenge der har prøvet at ryge % 42% 1 15% 1 6% 4% 1 12% 6% 5% 9% 9% 7. Klasse 9. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 7. Klasse 8. Klasse Svendborg 2013 Svendborg 2017 Landsplan 2017 Drenge Piger Figur 51: Oversigt over andelen piger og drenge, der har prøvet at ryge cigaretter, opgjort på klassetrin fra sundhedsprofilen 2017 (n=809) og 2013 (n=1393) sammenlignet med landsplan (n=16738) 56 RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER

57 Over halvdelen af de elever der har prøvet at ryge i 7. og 8. klasse (6), er mellem år ved rygestart, mens dette gælder for 72% på landsplan. Der ses en større andel af eleverne i Svendborg (16%) end landsgennemsnittet, som angiver, at de er 15 år eller ældre ved rygestart jf. figur 52. En fjerdedel af eleverne i 7. og 8. klasse er 12 år eller yngre, ved rygestart. Hvor gammel var du, da du begyndte at ryge cigaretter? 5 45% 4 35% 3 25% 27% 1 16% 8% 15% år eller ældre 14 år 13 år 12 år år eller yngre Svendborg 2017 Landsplan Figur 52: Oversigt over debutalder for rygestart hos eleverne i 7. og 8. klasse i henholdsvis Svendborg (n=102) og på landsplan (n=1490) Vandpibe, e-cigaretter og snus Selvom vandpiberygning er et forholdsvis nyt ungdomsfænomen i Danmark, har omkring hver anden danske skoleelev fra 9. klasse prøvet at ryge vandpibe. Det er kritisk, da røgen fra vandpibe er ligeså skadelig, som røgen fra cigaretter. Dog har vandpiben ikke samme sundhedsskadelige ry som cigaretter har 23. Andelen af elever der ryger eller har røget vandpibe, fremgår af figur 53. 6% har prøvet at ryge vandpibe og mindre en 1% ryger lejlighedsvist. Et tilsvarende billede tegner sig på landsplan, dog med en lidt større andel af lejlighedsvise vandpiberygere (3%). Andelen af piger og drenge der har prøvet at ryge, er faldet siden 2013 RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER 57

58 Brugen af e-cigaretter er ligeledes forholdsvist nyt, og der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nok evidens, der gør det muligt at vurdere e-cigarettens helbredsmæssige konsekvenser 24. Figur 53 viser, andelen af elever, der ryger e-cigaretter. 90 % af eleverne angiver, at de ikke ryger e-cigaretter, mens 9% har prøvet at ryge e-cigaret og 1% ryger lejlighedsvist. Snus er en form for røgfri tobak i granuleret form, og findes i flere forskellige former, som man anbringer enten i munden eller gennem næsen, hvorved nikotinen optages i slimhinderne. Der er identificeret en række sundhedsmæssige konsekvenser ved brug af snus, herunder fx kræft i mund og svælg og uoprettelige skader i slimhinder 25. Figur 53 viser, at 95% af alle elever i 7. og 8. klasse ikke bruger snus, mens ca. 4% har prøvet det og 1% bruger snus lejlighedsvis. Data viser ingen nævneværdig forskel mellem piger og drenge. Tilsvarende tal er rapporteret for landsgennemsnittet. Ryger du % 1% 2% 3% 2% 9% 6% 4% 9% 7% 4% 9 92% 95% 89% 91% 94% E-cigaretter Vandpibe Snus E-cigaretter Vandpibe Snus Svendborg 2017 Landsplan 2017 Nej Har prøvet Ryger lejlighedsvist Figur 53: Oversigt over 7. og 8. klasseelever (n=809) fordelt på, om de ryger e-cigaretter, vandpibe eller snus, sammenlignet med landsplan 58 RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER

59 Andre euforiserende stoffer Både hash, marihuana, pot og skunk er afhængighedsskabende, og der skal hurtigt højere doser til for at opnå en rus. Efter ca. en måned med hyppig brug af hash giver det abstinenssymptomer at stoppe. Hash er mindre udbredt end alkohol, men mere udbredt end andre euforiserende stoffer. Unge der ryger hash kan få koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og manglende engagement i skolen 26. I undersøgelsen blev elever i 7. og 8. klasse spurgt om de har prøvet at ryge hash. 96% af eleverne svarer, at de ikke har prøvet at ryge hash, hvilket er på niveau med landsplan, jf. figur 54. Opgøres data på køn, ses det, at af de 4%, der har svaret at, de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er 2/3 drenge og 1/3 piger. Det er vigtigt, at der tages højde for at de 4% udgør 34 elever, og resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed. Fra 2013 til 2017 ses en lille stigning i andelen af både 7. klasses piger (0,4 % i 2013 til 2% i 2017) og drenge (2% i 2013 til 4% i 2017) som svarer, at de har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Sammenligninger mellem årene er ikke mulig for 8. klasse. Andel der ikke har prøvet ar ryge hash, marihuana, pot eller skunk Landsplan % Svendborg % 8. klasse 94% 7. klasse 98% 5 55% 6 65% 7 75% 8 85% 9 95% 10 Figur 54: Andel af elever (n=813) fra 7. og 8. klasse, der aldrig har røget hash, marihuana, pot eller skunk, sammenlignet med landsplan (n=15738) RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER 59

60 Eleverne, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, er også blevet spurgt om hyppigheden indenfor de seneste 12 måneder og indenfor de seneste 30 dage, jf. figur 55a-b. Ud af de 4% der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk, har hovedparten (65%) røget 0-2 gange indenfor de seneste 12 måneder. Derimod har 15% røget 40 gange eller flere indenfor det seneste år, hvilket er 6 procentpoint højere end på landsplan. Figur 55b viser andelen, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk indenfor de sidste 30 dage. 88% rapporterer, at de har røget 0-2 gange, mens 9% har røget 6-39 gange og ca. 4 % har røget 40 gange eller flere de seneste 30 dage. Tilsvarende fordeling viser sig på landsplan. Her skal det nævnes, at tallene er baseret på et lille antal personers adfærd (Svendborg n=33, Landsplan n =315), og skal derfor tages med forbehold. Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk. I løbet af de sidste 12 måneder? 40 gange eller flere 9% 15% 6-39 gange 12% 19% 3-5 gange 9% 14% 0-2 gange 59% 65% Landsplan 2017 Svendborg 2017 Figur 55a: Elever fra 7. og 8. klasse (n=34) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 12 måneder, sammenholdt med landsplan (n=355) 60 RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER

61 Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk.i løbet af de sidste 30 dage? 40 gange eller flere 4% 3% 6-39 gange 3-5 gange 5% 8% 9% 0-2 gange 83% 88% Landsplan 2017 Svendborg 2017 Figur 55b: Elever fra 7. og 8. klasse (n=33) fordelt på hvor mange gange de har røget hash, marihuana, pot eller skunk de seneste 30 dage, sammenholdt med landsplan (n=315) Eleverne er også blevet spurgt, hvor gamle de var første gang de røg hash, marihuana, pot eller skunk. Af figur 56 fremgår det, at en større andel (24%) af de adspurgte elever var 15 år eller ældre ved hash-debut, hvilket er en større andel end på landsplan (16%). 12% af eleverne i 7. og 8. klasse er 12 år eller yngre ved hash-debut Hvor gammel var du første gang, du prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? 42% 53% % 16% 21% 19% 12% 12% 15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år eller yngre Svendborg 2017 Landsplan Figur 56: Debutalder for første gang elever fra 7. og 8. klasse prøvede at ryge hash, marihuana, pot eller skunk i Svendborg (n=33) og på landsplan (n=331) Afslutningsvis er eleverne blevet spurgt om de har prøvet at tage andre stoffer end hash, fx kokain, amfetamin, MDMA/ecstasy, LSD, heroin eller lignende, hvortil 99% af alle eleverne svarede nej. RYGNING OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER 61

62 Krop og seksualitet Blandt både piger og drenge i 7. klasse, er der sket et lille fald i andelen, der har haft deres seksuelle debut, fra 2010 til 2017 En persons seksualitet og måde at håndtere den på grundlægges i barndommen og ungdommen. Den seksuelle udvikling er en naturlig del af den personlige udvikling i ungdomsårene. I denne fase begynder tanker og følelser om seksualitet at opstå, og det er også ofte her den første seksuelle aktivitet sker. Usikker sex, seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter kan have store konsekvenser for individet og gå ud over livskvalitet og generel sundhed 27. Seksuel trivsel har stor betydning for det generelle velbefindende, og det er derfor vigtigt at understøtte de unge til en sund seksuel udvikling. Seksuel sundhed handler i denne forbindelse ofte om trivsel, grænser, tolerance mv., men også om handlekompetencer i forhold til at beskytte sig selv mod uønsket graviditet eller sexsygdomme. Seksuel debut Tidlig debutalder betragtes som en rikoadfærd, ikke alene på grund af risikoen for uønsket graviditet og seksuelt overførte sygdomme, men også som risiko for mistrivsel og dårlig sundhedsadfærd 28. Resultater fra Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 viser, at 3% af eleverne i 7. klasse og 12% af eleverne i 8. klasse har haft deres seksuelle debut. Samlet set er andelen af elever fra 7. og 8. klasse, der har haft deres seksuelle debut på niveau med landsgennemsnittet, jf. figur KROP OG SEKSUALITET

63 Andel der har haft deres seksuelle debut Landsplan % Svendborg % 8. Klasse 12% 7. Klasse 3% 2% 4% 6% 8% 1 12% 14% Figur 57: Andel elever fra 7. og 8. klasse (n=813) der har haft deres seksuelle debut, sammenholdt med Landsplan (n=15657) Af figur 58 fremgår det, at der blandt piger og drenge i 7. klasse er sket et lille fald i andelen, der har haft deres seksuelle debut siden 2010 og I 8. klasse er andelen, der har haft deres seksuelle debut, væsentligt mindre end 9. klasserne i 2010 og Andel der har haft deres seksuelle debut 35% 3 25% 15% 1 5% 3 27% 27% 23% 12% 13% 6% 7% 5% 3% 5% 1% 7. klasse 9. klasse 7. klasse 9. klasse 7. klasse 8. klasse Svendborg 2010 Svendborg 2013 Svendborg 2017 Drenge piger Figur 58: Oversigt over andel af elever fra 7. og 8. klasse fra henholdsvis 2010 (n725), 2013 (n=967) og 2017 (n=15657), opgjort på køn og klassetrin KROP OG SEKSUALITET 63

64 For at beskytte unge er der i Danmark sat en grænse for den seksuelle lavalder, på 15 år. Figur 59 viser, at 71 % af drengene er 14 år eller yngre ved seksuel debut, mens 67 % af pigerne er 14 år eller yngre. Det er således 33% af pigerne i 7. og 8. klasse, som er 15år eller ældre, mens det gælder for 29% af drengene. Denne tendens er lavere end landsgennemsnittet, hvor henholdsvis 81% og 88% af drenge og piger er 14 år eller yngre ved deres seksuelle debut. Dermed er henholdsvis 18% og 12% af drenge og piger 15år eller ældre ved deres seksuelle debut. Seksuel debutalder 6 56% 5 42% % 33% 1 13% 7% 16% 4% 15 år eller ældre 14 år 13 år 12 år eller yngre Drenge Piger Figur 59: Oversigt over seksuel debutalder hos piger (n=31) og drenge (n=27) i 7. og 8. klasse. Figur 60 viser, at hovedparten af elever der har haft deres seksuelle debut, har anvendt prævention ved seneste samleje. Eleverne har haft mulighed for at angive flere samtidige besvarelser, hvilket gør at besvarelse summerer over 10. Hovedparten (95%) af alle elever har beskyttet sig med en form for prævention (kondom, p-piller eller andet). Der er en lille andel af alle elever i 7. og 8. klasse (5%) som svarer, at de ikke har brugt nogen form for prævention. Derudover ses, at en større andel af pigerne end drenge anvendte p-piller, som prævention ved seneste samleje. Hvilken prævention brugte du ved dit seneste samleje? (Angiv gerne flere svar) % 79% 41% 3 7% 7% Kondom P-piller Andre former Drenge Piger Figur 60: Oversigt over anvendt præventions type blandt piger (n=29) og drenge (n=60) fra 7. og 8. klasse. Andre former for prævention er fx sikre perioder, afbrudt samleje og andet. 64 KROP OG SEKSUALITET

65 Kropsopfattelse Børn og unge bliver i stigende grad eksponeret for unaturlige kropsidealer, specielt gennem medierne. I puberteten og teenageårene undergår kroppen en stor udvikling, og omgivelserne kan påvirke de unges opfattelse af egen krop 30. En undersøgelse fra Børnerådet viser, at en stor andel af 13-årige børn er utilfredse med deres krop og vægt. 3 tænker ofte eller hele tiden på om de vejer for meget, hvilket er markant større end den andel der faktisk har vægtproblemer 31. Børn der er utilfredse med deres krop, trives ofte dårligere end børn, der er tilfredse32. I undersøgelsen har eleverne svaret på, hvor stor en del af tiden på en almindelig dag deres tanker handler om krop, vægt, kost og motion. Figur 61a viser, at der blandt pigerne i både 7. og 8. klasse er 41%, som angiver, at omkring halvdelen af tankerne på en normal dag omhandler krop, vægt, kost og motion. Derimod udgør tanker omkring krop, vægt, kost og motion en lille del for hovedparten af drengene på begge klassetrin (58 og 46 %), jf. figur 61b. 4 af pigerne i 8. klasse synes deres krop er for tyk KROP OG SEKSUALITET 65

66 Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion? % 41% 36% 33% 17% 17% 9% 6% En lille del Omkring halvdelen Lidt over halvdelen Størstedelen 7. klasse 8. klasse Figur 61a: Oversigt over hvor stor en procentdel af tankerne hos pigerne fra 7. og 8. klasse (n=411), der omhandler krop, vægt, kost og motion % Hvor mange af dine tanker på en normal dag handler om krop, vægt, kost og motion? 46% % 31% 9% 5% 4% En lille del Omkring halvdelen Lidt over halvdelen Størstedelen Figur 61b: Oversigt over hvor stor en procentdel af tankerne hos drengene i 7. og 8. klasse (n=413) der omhandler krop, vægt, kost og motion. Eleverne blev derudover spurgt om, hvad de selv synes om deres krop. Resultaterne illustreret i figur 62 viser, at andelen af elever der synes deres krop er passende, er på niveau med landsgennemsnittet (6). Andelen falder fra 5. til 8. klasse. 66 KROP OG SEKSUALITET

67 Andel elever der synes deres krop er passende Landsplan Svendborg klasse 55% 7. Klasse 57% 5. Klasse 67% Figur 62: Andel elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1275), der synes deres krop er passende, sammenholdt med landsplan (n=24023) Figur 63a-b opgjort på køn viser, at en større andel af piger på tværs af klassetrin (38%) end drenge på tværs af klassetrin (21%) synes, at deres krop er for tyk. Samtidig synes en større andel af drenge på tværs af klassetrin (21%) end piger på tværs af klassetrin (8%), at deres krop er for tynd. Samme billede gør sig gældende i undersøgelsen fra Hvordan synes du din krop er? % 56% 52% 29% 37% 4 8% 7% 8% 5. klasse 7. klasse 8. klasse For tynd For tyk Passende Figur 63a: Oversigt over hvad pigerne i 5., 7. og 8. klasse (n=618) synes om deres egen krop Hvordan synes du din krop er? % 58% 58% 22% 22% 5. klasse 7. klasse 8. klasse For tynd For tyk Passende Figur 63b: Oversigt over hvad drengene i 5., 7. og 8. klasse (n=657) synes om deres egen krop KROP OG SEKSUALITET 67

68 Øvrig sundhedsadfærd Begrebet sundhedsadfærd dækker bredt over de valg den enkelte træffer, som har betydning for livsstil og helbred 3. Nedenstående afsnit dækker over sundhedsadfærd indenfor tandbørstning, håndhygiejne, vaccinationer samt søvn og forekomsten af symptomer i hverdagen. Tandbørstning Regelmæssig tandbørstning er en del af god sundhedsadfærd og er en forudsætning for god tandsundhed. Gode vaner for tandbørstning grundlægges i barndommen og vedligeholdes nogenlunde stabilt ind i voksenlivet 33. For at sikre en god mundhygiejne og sunde tænder samt forebygge bakteriebelægninger og huller, er den officielle anbefaling for tandbørstning, at den enkelte børster tænder to gange dagligt. Figur 64 viser andelen af elever, der børster tænder mindst to gange dagligt. Heraf fremgår det, at 85% af alle elever fra 5., 7. og 8 klasse børster tænder mindst to gange dagligt, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Andelen der børster tænder to gange dagligt falder med stigende klassetrin. Således børster 87% af elever fra 5. klasse tænder efter anbefalingerne, mens det glæder 82% af elever i 8. klasse. Andel af elever der børster tænder mindst to gange dagligt Landsplan % Svenborg % 8. klasse 82% 7. klasse 86% 5. klasse 87% 5 55% 6 65% 7 75% 8 85% 9 Figur 64: Andel af elever fra 5., 7. og 8. klasse (n=1277), der børster tænder mindst to gange dagligt, sammenholdt med landsplan (n=15984) Figur 65a-b viser tandbørstning fordelt på køn. Her ses det, at 88% af pigerne og 81% af drengene lever op til de officielle anbefalinger for tandbørstning. Andelen af drenge på tværs af klassetrin, der børster tænder én gang om dagen er større end andelen af piger på tværs af klassetrin (14% vs. 9%). Omkring 2% og 5% af henholdsvis piger og drenge børster tænder 4-6 gange om ugen eller færre. 3 d ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD

69 Hvor tit børster du tænder? 10 95% 9 85% 8 75% 7 65% 6 55% 5 0,5% 3% 4% 9% 6% 12% 9 91% 84% 5. klasse 7. klasse 8. klasse 2 gange om dagen (eller flere) 1 gang om dagen 4-6 gange i ugen eller færre Figur 65a: Oversigt over hvor hyppigt piger fra 5., 7. og 8. klasse (n=621) børster tænder Hvor tit børster du tænder? 10 95% 9 85% 8 75% 7 65% 6 55% 5 4% 5% 4% 13% 13% 17% 83% 82% 79% 5. klasse 7. klasse 8. klasse 2 gange om dagen (eller flere) 1 gang om dagen 4-6 gange i ugen eller færre Figur 65b: Oversigt over hvor hyppigt drenge fra 5., 7. og 8. klasse (n=656) børster tænder ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD 69

70 Samlet set lever 88% af pigerne og 81% af drenge op til de officielle anbefalinger for tandbørstning 2 gange dagligt. Samlet ligger andelen af piger, der børster tænder mindst to gange dagligt på 90 og 91% for 5. og 7 klasse, og på 84 % for 8. klasse. 83% af alle drengene i 5. klasse børster tænder to gange dagligt, mens det gælder for 82% og 79% af drengene i 7. og 8. klasse. Der er ikke sket væsentlige ændringer i den andel der børster tænder fra 2010 til Afslutningsvis er eleverne blevet spurgt hvordan de har det med at gå til tandlæge, hvortil 72% svarer, at det har de det meget godt eller godt med, mens 6% har det dårligt med det. Håndhygiejne Som noget nyt er eleverne blevet spurgt om, hvor ofte de vasker hænder. Håndhygiejne handler om at holde sine hænder rene og fri for snavs, bakterier og vira. God håndhygiejne bidrager til at forebygge spredning af smitsomme sygdomme som f.eks. diarre, influenza og forkølelse. Regelmæssig håndvask er en af de vigtigste måder at bryde smitteveje og reducere elevernes sygefravær 34. I undersøgelsen blev eleverne i 5., 7. og 8. klasse spurgt om, hvornår de plejer at vaske hænder. Figur 66a-b viser håndhygiejne fordelt på køn. Af figurerne fremgår det, at der ikke er væsentlig forskel mellem den samlede andel af piger og drenge, der vasker hænder efter de har været på toilet eller før de spiser. Næsten alle (99%) af alle elever vasker hænder efter de har været på toilet, uanset klassetrin. Samlet set vasker halvdelen af eleverne hænder før de spiser. Der ses et fald i denne andel fra 5. til 8. klasse hos begge køn. I forhold til håndvask før madlavning er der samlet set 84% af pigerne og 76% af drengene, der vasker hænder før de laver mad. Her sker ligeledes et fald fra 5. klasse til 8. klasse hos begge køn. Hvornår plejer du at vaske hænder? % 99% 59% 87% 86% 81% 46% 44% Efter jeg har været på toilettet Før jeg spiser Før jeg laver mad 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 66a: Oversigt over vaner vedrørende håndhygiejne hos pigerne fra og 8. klasse (n=624) % 98% 96% Hvornår plejer du at vaske hænder? 8 78% 63% 69% 49% 38% Efter jeg har været på toilettet Før jeg spiser Før jeg laver mad 5. klasse 7. klasse 8. klasse Figur 66b: Oversigt over vaner vedrørende håndhygiejne hos drenge i 5., 7. og 8. klasse (n=657) 70 ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD

71 DEL 8 Symptomer i hverdagen Oplevelse af symptomer i hverdagen kan have betydning for elevernes almene trivsel og læringsforudsætninger. Angivelse af børn og unges subjektive oplevelse af symptomer er et vigtigt pejlemærke for, hvordan eleverne har det. Børn der oplever smerter og dårligt humør hver dag eller ofte, kan være belastede, også selvom der ikke er en bagvedliggende årsag 35. Elever der trives dårligt i skolen, er langt oftere belastet af symptomer som eksempelvis hovedpine, mavepine og søvnløshed. Elever fra 7. og 8. klasse har besvaret spørgsmål om deres oplevelse af symptomer, og brug af smertestillende medicin indenfor de seneste 6 måneder. Figur 67 viser forekomsten af en række symptomer hos pigerne og drengene. 17% af pigerne oplever at have hovedpine flere gange ugentligt, hvilket er en stigning på 12% siden For drengenes vedkommende oplever 13% at have hovedpine mere end en gang ugentligt, tilsvarende niveauet i Andelen af piger og drenge der oplever at have mavepine mere end en gang om ugen, er henholdsvis 4% og 7%, svarende til niveauet i Siden 2013 er der sket en stigning i andelen af drenge, der oplever at være irritabel/dårligt humør mere end en gang om ugen fra 9% i 2013 til 17% i For pigerne ligger andelen på samme niveau som i 2013 (), jf. figur 67. Der er ikke væsentlig forskel på andelen af piger (15%) og andelen af drenge (13%) der oplever at have smerter i fx nakke eller ryg mere end en gang ugentligt. ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD 71

72 3 25% 15% 1 5% Andel af elever i 7. og 8. klasse der oplever symptomer mere end én gang om ugen 29% 27% 25% 23% 19% 16% 12% 11% 9% 7% 6% 4% 5% Drenge Piger Drenge Piger Svendborg 2013 Svendborg 2017 Hovedpine Mavepine Irritabel/dårligt humør Andre smerter fx ondt i nakke/ryg Figur 67: Andel elever i 7. og 8. klasse (n=812) der oplever pågældende symptomer mere end én gang om ugen, opgjort på køn og sammenholdt med data fra sundhedsprofil 2013 (OBS! 5. klasse inkluderet (n=1497)). Der forelægger ikke data svarende til kategorien Andre smerter fx ondt i nakke/ryg fra Eleverne blev ligeledes spurgt om de har oplevet mavesmerter tre gange eller mere indenfor de seneste tre måneder. Her svarer 33% af eleverne i 7. og 8. klasse ja. Derudover angiver 39% af alle eleverne i 7. og 8. klasse, at de har brugt smertestillende medicin indenfor de seneste to uger. SYMPTOMER I FORBINDELSE MED MENSTRUATIONSPERIODE I pigernes tilfælde kan symptomer være forbundet med deres menstruationsperiode, herunder ondt i lænden, oppustethed, træthed, irritation, ondt i underlivet og hovedpine. Ubehag og smerte kan potentielt have betydning for pigernes koncentration og velvære i menstruationsperioden. 89% af pigerne i 7. og 8. klasse har fået menstruation. Af disse oplever 47% smerte og ubehag mange gange i forbindelse med menstruationsperioden, 35% oplever det enkelte gange og 18% får ikke ubehag. Vaccinationer Vaccinationer er en af de mest effektive metoder til at forebygge smitsomme og alvorlige børnesygdomme. 12års-vaccinen (MFR-vaccinen) er en del af børnevaccinationsprogrammet, og beskytter mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Figur 68 viser andelen af elever, der har fået 12års-vaccinen. Heraf ses det, at 82% af eleverne i 7. og 8. klasse har fået 12års-vaccinen, svarende til landsgennemsnittet. 72 ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD

73 % Har du fået din 12-års-vaccine (MFR)? 82% 12% 12% 7% 6% Ja Nej Ved ikke Svendborg 2017 Landsplan 2017 Figur 68: Oversigt over hvor stor en andel af elever fra 7. og 8. klasse (n=813) der har fået 12års-vaccine, sammenholdt med landsplan (n=8034) HPV-vaccinen er en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales til piger i 12 års alderen. Vaccinen mindsker risikoen for livmoderkræft, som hvert år rammer ca. 370 kvinder i Danmark, hvoraf ca. 100 dør af sygdommen var det år, hvor der var mindst tilslutning til HPV -vaccinen, således niveauet var det laveste nogensinde 29. Størstedelen af pigerne i 7. og 8. klasse (68%) er vaccineret mod livmoderkræft. Tilsvarende andel er rapporteret på landsplan, jf. figur % Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV)? 69% 23% 1 11% Ja Nej Ved ikke Svendborg 2017 Landsplan 2017 Figur 69: Oversigt over hvor stor en andel af pigerne fra 7. og 8. klasse i Svendborg (n=401) der har fået vaccine mod livmoderkræft (HPV) sammenholdt med landsplan (n=4683) ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD 73

74 Søvn Søvn er et vigtigt emne, når det kommer til sundheds- og trivselsundersøgelser. Manglende søvn og nedsat søvnkvalitet kan påvirke sundhedsadfærden negativt, da eksempelvis urolig eller afbrudt søvn kan bidrage til øget stressniveau, forringet livskvalitet og flere bekymringer den efterfølgende dag 37. Manglende søvn og dårlig søvnkvalitet kan gå ud over de unges trivsel, helbred og læring fordi, børn og unge der sover for lidt, er tilbøjelige til at være mindre opmærksomme, være irritable og have ringere indlæring 36. Omvendt har det en positiv indflydelse på helbred og trivsel, når børn og unge får tilstrækkelig søvn af god kvalitet 37. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn på 7-12 år sover 9-11 timer pr. nat, mens unge på bør sove 8-10 timer pr. nat. Andelen af elever i 5. klasse der sover det anbefalede antal timer hver nat er steget fra 55% i 2013 til 79% i ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD

75 SØVNLÆNGDE Figur 70 viser andelen af elever i 5. og 7-8. klasse, der i gennemsnit sover det anbefalede antal timer pr. nat. I 5. klasse sover 7 de anbefalede 9-11 timer hver nat. For eleverne i 7. og 8. klasse sover 64% de anbefalede 8-10 timer gennemsnitligt hver nat. Begge dele er på niveau med landsgennemsnittet. Andel elever der lever op til sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn Landsplan 2017 (5.klasse) 67% 5. klasse 7 Landsplan 2017 (7.-8.klasse) 62% Svendborg klasse 63% 64% 7. klasse 67% 5 55% 6 65% 7 75% Figur 70: Andel elever (n=833) der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for søvn i henholdsvis 5. klasse (9-11 timer) og 7-8. klasse (8-10 timer), sammenholdt med landsplan Figur 71 viser gennemsnitligt antal timers søvn pr. nat. Af figuren fremgår det, at 79% af eleverne i 5. klasse gennemsnitligt sover 9-10 timer pr. nat, hvilket er en stigning fra 57% i 2010 og 55% i Samtidig er andelen, der gennemsnitligt sover 7-8 timer faldet fra 34% i 2010 til 9% i Gennemsnitlig søvn pr. nat % 71% 62% 21% 15% 7% 1 9% 5% 5-6 timer 7-8 timer 9-10 timer Mere end klasse 7. klasse 8. klasse Figur 71: Oversigt over antal timer eleverne fra 5., 7. og 8. klasse (n=1291) sover om natten på skoledage. Det har ikke været muligt at beregne søvn for 5% i 5. klasse, 9% i 7. klasse og 8% i 8. klasse. For 7. klasse ses det, at 62% sover 7-8 timer, hvilket er en stigning fra 54% i 2010 og 57% i Andelen i 7. klasse der sover 9-10 timer, er faldet fra 35% i både 2010 og I 8. klasse sover 71% af eleverne 7-8 timer, mens 15% sover 9-10 timer. ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD 75

76 SØVNKVALITET Figur 72 viser andelen, der sover dårligt eller uroligt om natten. Figuren viser, at omkring hver femte elev sover dårligt eller uroligt ca. en gang om ugen, mens 13% af alle elever sover uroligt flere gange om ugen og 2% sover dårligt eller uroligt hver nat. Andelen af drenge der aldrig sover dårligt eller uroligt er større end andelen af piger (27% vs. 16%). Hvor tit sover du dårligt eller uroligt om natten? % % Aldrig 27% Sjældnere end 1 gang i ugen 22% 15% 11% 2% 3% Ca. 1 gang i ugen Flere gange i ugen Hver dag Piger Drenge Figur 72: Oversigt over søvnkvalitet hos piger (n=623) og drenge (n=659) fra og 8. klasse 7 af eleverne i 5. klasse og 64% af elever i 7. og 8. klasse sover det antal timer Sundhedsstyrelsen anbefaler. 21% sover aldrig uroligt, mens 13% sover uroligt eller dårligt om natten flere gange om ugen. 76 ØVRIG SUNDHEDSADFÆRD

77 Afrunding Der er mange grunde til at prioritere sundhedsfremme blandt børn og unge, blandt andet fordi sunde vaner og livsstil grundlagt i barndommen og ungdommen, præger sundheden gennem hele livet. En investering i sundhed og trivsel blandt børn og unge er således en livslang investering. Med Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 er der for tredje gang indsamlet aktuelle oplysninger om skoleelevers helbred, sundhedsadfærd og trivsel i Svendborg Kommune. Profilen tegner således et billede af den aktuelle sundhedstilstand og trivsel blandt elever i 5., 7. og 8. klasse i kommunale folkeskoler i Svendborg Kommune. Billedet viser både positive og mere udfordrende tendenser. Begge dele kan bruges til at målrette og styrke kommunens indsatser til målgruppen yderligere. Profilen kan bruges til at give et øjebliksbillede af eleverne sundhed og trivsel og den bruges til at se på udviklingen over tid ved at sammenligne med de tilsvarende undersøgelser foretaget i 2010 og Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 kan bruges som oplæg til generelle, politiske og (tvær)faglige drøftelser. Drøftelser som kan være med til at belyse indsatsområder i forhold til børn og unges sundhed og trivsel. Det er i øvrigt muligt at generere data fra undersøgelsen, via skolesundhed.dk, til at belyse tendenser på skole- og klasseniveau. Sundhedsplejen har desuden mulighed for at generere data på individniveau. Det betyder at data fra undersøgelsen eksempelvis kan bruges på følgende måder: Klasselæreren kan bruge en klasseprofil til at sætte fokus på forskellige sundheds- og trivselsrelaterede emner i klassen og koble forskellige sundhedsindsatser med sin undervisning. Ydermere kan klasseprofilen anvendes til at belyse elevernes sundhed og trivsel til et forældremøde og fordre samarbejde med forskellige fagpersoner om aktuelle sundhedsudfordringer i klassen/på skolen. Sundhedsplejerskerne kan med udgangspunkt i data på individniveau, målrette de individuelle samtaler med eleverne ved ind- og udskolingsundersøgelser yderligere. Skoleprofiler kan vise om en skole har behov for at sætte fokus på bestemte emner eller sundhedsinitiativer. Det kan eksempelvis være legepladser, der fremmer fysisk aktivitet, opstilling af automater med frisk drikkevand, mobning og meget andet. Medarbejdere i Børn- og Ungeforvaltningen kan i højere grad målrette indsatser på sundheds- og trivselsområdet. Politikerne kan bruge resultaterne til at prioritere overordnede strategier og tiltag for børn og unges sundhed og trivsel. AFRUNDING 77

78 Referencer 1 Svendborg Kommune. (2016). Sundhedspolitik Svendborg: Svendborg Kommune. 2 Sundheds- og Ældreministeriet (2016), Sundhedsloven, Kapitel 36, LBK nr af 24/09/ aspx?id= Tilgået juni Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed. 4 Russell M Viner, E. M. (4. April 2012). Adolecent and the social determinants of health. Lancet, s Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed. 6 Nielsen, J. C. (2010). Unge og ensomhed. I J. C. Nielsen, Når det er svært at være ung i DK: Unges trivsel og mistrivsel i tal (s ). Aarhus: Center for Ungdomsforskning. 7 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed. 8 Breivik, K. B. (2017). Å bli utsatt for mobbing. En kunnskapsoppsummering om konsekvenser og tiltak. Stavanger: Læringsmiljøsenteret. 9 Eplov, L. F. (2008). Fremme af mental sundhed - baggrund, begreb og determinanter. København: Sundhedsstyrelsen 10 Sundhedsstyrelsen. (2012c). Forebyggelsespakke - Mad og Måltider. Købehavn: Sundhedsstyrelsen. 11 Fødevarestyrelsen. (2013). Maddannelse, madmod og madglæde. Københavns Universitet: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. 12 Københavns Universitet (2009). Kostens betydning for læring og adfærd. En gennemgang af den videnskabelige litteratur. Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet 13 Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen & Kost og ernæringsforbundet. (2017). Den Nationale Kosthåndbog. 3. version. (30 maj 2017) 15 Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen & Kost og ernæringsforbundet. (2017). Den Nationale Kosthåndbog. 3. version. (30 maj 2017). 16 Tetens I. Andersen L B., A. A. (2013). Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Danmarks Tekniske Universitet: DTU Fødevareinstituttet. 17 Tetens I. Andersen L B., A. A. (2013). Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet. Danmarks Tekniske Universitet: DTU Fødevareinstituttet. 18 Klarlund Pedersen B., A. L. (2011). Fysisk aktiviet - Håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. 19 Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhed og livsstil / Alkohol / Anbefalinger. sundhed-og-livsstil/alkohol/anbefalinger (31. maj 2017) 20 Kræftens Bekæmpelse. (2012). Unge og alkohol - en baggrundsrapport. ISBN: Røgfri Fremtid, Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhedsstyrelsen. nyheder/2017/sundhedsstyrelsen-stoetter-maal-om-roegfri-fremtid (27. juni 2017) 22 Sundhedsstyrelsen (2016). Sundhedsstyrelsen. Hentet fra sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvarer/ snus (22. juni 2016) 23 Kræftens Bekæmpelse. (2008). Vandpibekulturen blandt danske teenagere. København: Kræftens Bekæmpelse 78 REFERENCER

79 24 Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen/e-cigaretter: sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/tobak/andre-tobaksvarer/e-cigaretter(1. juni 2017) 25 Sundhedsstyrelsen (2016). Sundhedsstyrelsen. (22. juni 2016) 26 Sundhedsstyrelsen. (2012b). Forebyggelsespakke - Fysisk aktivitet. København: Sundhedsstyrelsen. 27 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed. 28 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed. 29 Sundhedsstyrelsen (2016). Børnevaccinationsprogrammet, Årsrapport København: Sundhedsstyrelsen. 30 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed. 31 Børnerådet. (2014). Mange unge er utilfredse med deres krop. Børneindblik, Børnerådet. (2014). Mange unge er utilfredse med deres krop. Børneindblik, Alt Om Tænder (2017). altomtaender.dk. Hentet fra altomtaender.dk/mundhygiejne: (11. juli 2017) 34 Sundhedsstyrelsen (2017). Sundhedsstyrelsen - hygiejne. juni 2017). 35 Rasmussen M, P. T. (2015). Skolebørnsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed 36 Widmaier, E. R. (2008). Vanders Human Physiology: The mechanisms og Body Function 11th edition. Boston: McGraw-Hill Education. 37 Jennum P, B. J. (2015). Søvn og sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse. 38 Sundhedsstyrelsen. (2011). Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelse REFERENCER 79

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder:

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder: Forord Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv

SAMMEN om det sunde liv SAMMEN om det sunde liv Strategi for Sund Ungdom Sund ungdom i fællesskab Ungdomsårene er en tid, som byder på forandring i roller og vaner. De unge skal træffe mange valg, hvor de også påvirkes af omverdenen

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

INDLEDNING. Svarprocenter Trivselsundersøgelsen kl.: 90% kl.: 87%

INDLEDNING. Svarprocenter Trivselsundersøgelsen kl.: 90% kl.: 87% 1 INDHOLD Indledning...3 Metode og bemærkninger til undersøgelserne...4 Væsentligste resultater...5 Overordnet...5 Den nationale trivselsundersøgelse...6 Social trivsel...6 Faglig trivsel...9 Støtte og

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Bemærkninger:

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen 2015

Ungeprofilundersøgelsen 2015 Ungeprofilundersøgelsen 2015 Spørgeskema til udskoling (7.- 9. klasse) Version: 10. november 2015 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forskema... 4 Dig og din familie... 5 Trivsel... 6 Sundhed... 8 Søvn...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare Spørgeramme Sundhed Sundhed (0.-3.klasse) Tema Spørgsmål Svarmuligheder Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg Generel sundhed Føler

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om sundhed og om hvordan du føler, at du har det. Sådan gør du: Brug musen til at krydse

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune

Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Rapport over Rusmiddelundersøgelsen 2017, udarbejdet af SSP samarbejdet i Hjørring Kommune Baggrund for rapporten og undersøgelsen Rapporten er udarbejdet i efteråret 2017. Undersøgelsen er foretaget på

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år NOTAT Hvad er sundhed? I Frederikssund Kommune arbejdes der ud fra det positive og brede sundhedsbegreb, hvor sundhed dels handler om forebyggelse af sygdom

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9.

e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9. e-levsundt.nu Kommunale børnesundhedsprofiler der giver handlekompetencer RAPPORT FOR ALLE KOMMUNENS SKOLER - alle elever fra 4. til 9. klasser Rygernes ønsker om at stoppe rygning Antal 2 4 6 8 4 5 6

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

My Story. Undersøgelsen

My Story. Undersøgelsen My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN

SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN SUNDHEDSPLEJEN, JULI 2015 1 INDHOLD BØRNS SUNDHED OG TRIVSEL I SKOLEALDEREN...5 Fokus på børn og unges sundhed og trivsel i skoleårene...5 GENERELLE TENDENSER... 7 Færre

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere