Årsplan for 0.årgang Udarbejdet af børnehaveklasselederne: Lotte Harrit, 0.A, Kirsten Hinrichsen, 0.B, Pia Mikkelsen, 0.

Transkript

1 Årsplan for 0.årgang Udarbejdet af børnehaveklasselederne: Lotte Harrit, 0.A, Kirsten Hinrichsen, 0.B, Pia Mikkelsen, 0.C, Rinnie Kragh Seerup, 0.D Og pædagogerne: John Boserup 0.A, Anastassia Løwe 0.B og Vivian Schjølin 0.C, Carina Jensen, 0.D.

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 INDLEDNING 3 UNDERVISNINGSDELEN 4 Sociale færdigheder samvær og samarbejde 4 Faglige mål 5 Dansk 6 Natur/teknik 7 Matematik 8 Billedkunst 9 Musik 9 Idræt 10 Kristendomskundskab 10 Sprogvurdering 11 FRITIDSDELEN SFO 12 Indledning 12 Pædagogisk praksis på 0. årgang 12 Social lektiecafe`- social læring 14 IT 15 Drama 15 Fairplay 16 Lektiecafe 17 Fysisk og psykisk sundhed: 18 Udeliv: 19 KALENDER FOR 0.ÅRGANG 2010/

3 Indledning Børnehaveklasselederne og SFO-pædagogerne ønsker i samarbejde med børn og forældre at videreudvikle de sociale færdigheder, som børnene har tilegnet sig i familien og i børnehaven, så de kan indgå i et frugtbart samvær og samarbejde med deres klassekammerater og de øvrige børn på årgangen. Vi arbejder med fælles fodslag omkring elevernes sociale færdigheder / samvær og samarbejde. Hermed arbejdes der dagligt og hele dagen. Der arbejdes i løbet af året på tværs af venskaber, klasser og køn. Fælles oplevelser giver sammenhold og et fælles udgangspunkt. Et godt socialt miljø er et godt fundament for et frugtbart læringsmiljø. Børnene er med til at opbygge årgangens normer og regler herunder tage del i ansvaret over for fællesskabet (f.eks. overholde aftaler om arbejdsro, oprydning og orden). Børnene er med til at skabe et rummeligt miljø. Under henholdsvis undervisningsdelen og SFO-delen er beskrevet, hvad der specifikt foregår i denne sammenhæng. Undervisningsdelen og SFO-delen har lavet en fælles årsplan, hvor hensigten med vores tiltag afspejler at: Vi arbejder mod det samme mål og ud fra et fælles værdigrundlag Vi skaber sammenhæng i den hverdag børnene møder i SFO-delen og i undervisningsdelen Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang. På en fælles kalender/oversigt/ køleskabsmodel har vi markeret fælles temaer/emner. Forældrene modtager ca. en gang om måneden et nyhedsbrev om, hvad der sker/er sket i klassen/undervisningsdelen. Ligeledes modtager de informationsbreve fra SFO. Disse informationer vil kunne læses på ForældreIntra. Vores to fælles udviklingsprojekter/fokuspunkter er: 1. Sundhed 2. IT Der arbejdes ud fra Fælles mål for børnehaveklassen, udgivet af Undervisningsministeriet. 3

4 Undervisningsdelen Sociale færdigheder samvær og samarbejde Mål Et miljø: Hvor eleverne oplever hvad demokrati er og hvordan det forvaltes Hvor børnene kan føle sig trygge ved hinanden og skolens personale Hvor vi lytter til hinanden, respekterer hinanden og viser omsorg for hinanden Hvor ingen føler sig holdt udenfor Hvor børnene respekterer et ja og et nej Hvor børnene kan løse små konflikter på egen hånd Hvor børnene kan samarbejde med klassekammeraterne om en given opgave Hvor børnene kan vente på tur og række hånden op Hvor børnene kan arbejde koncentreret Hvor børnene kan arbejde koncentreret og kender forskel på arbejdsro og arbejdsuro Hvor børnene oplever et fællesskab gennem lege og gennem brug af kroppen Eleverne kender hinandens navne i klassen efter de første fire uger Klasserne har den samme årsplan - eleverne får en fælles referenceramme I starten af skoleåret laves navnelege Samarbejde med venskabs-klasserne fra 2. og 3.årgang, især lige efter skolestart Elevrådsarbejde der vælges to repræsentanter fra hver klasse på årgangen Klasseregler laves fra starten af året Vi laver forskellige aktiviteter sammen på årgangen f.eks. ud i naturen (to gange om ugen: løb omkring Rønbæksøen), vi synger sammen, klasserne ser film sammen (f.eks. til emnet: Trafik ). Filmene diskuteres i plenum Fælles oplevelser, hvor de skal arbejde sammen i klassen og på tværs af klasserne på 0. årgang Der arbejdes med elementer fra Fortællerkredsen og Trin for Trin Generelt fokus på den gode omgangstone og ro på årgangen Trafikprøven aflægges samtidig i alle klasserne Udflugt til STENO-Museet og til kunstmuseet AROS for hele årgangen (uge 3, 2011) Fastelavnsfest arrangeres af undervisningsdelen og SFO i fællesskab Samordnet indskoling (0.,1. og 2. årgang) foregår sporvist ( uge 23). Åben uge på tværs af alle årgangene på skolen i (uge 15) Idræt på tværs af klasserne, foregår gennem hele skoleåret 4

5 foregår f.eks. med eleverne i plenum foregår ved at eleverne tegner/børnestaver om processen Eleverne har en elevmappe, hvori de gemmer udvalgte emner de er stolte over at have lavet Børnehaveklasselederne og SFO-pædagogerne evaluerer på TEAM-møderne Klasseregler tages løbende op til evaluering med eleverne og i TEAMet. Faglige mål I børnehaveklassen gennemgås en række obligatoriske temaer, som eleverne møder i de emner, der gennemgås i børnehaveklassen, temaerne er: Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktisk musiske Bevægelse og motorik Emnerne afspejler ligeledes den første fagopdelte undervisning: Dansk Kristendomskundskab Natur/teknik Matematik Billedkunst Musik Idræt Her henvises til Køleskabsmodellen hvor alle emner er nævnt ( Bjørne, Universet, Eventyr, Indien, Jul, m.fl.). I informationsbrevene, som forældrene modtager ca. en gang om måneden, vil forældrene blive yderligere orienteret om, hvad der kommer til at foregå under gennemgangen af hvert emne. Leg er et centralt element i undervisningen med vægt på legens egenværdi og læring gennem leg og legelignende aktiviteter. Herved tilstræbes, at eleverne udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med de ting, der foregår i skolen. Forskellige tilgange / læringsstile tænkes ind i alle emner, der tages op i børnehaveklassen. Undervisningen vil således også foregå i værksteder. 5

6 Eleverne vil lære at anvende IT-teknikker målrettet, som en integreret del af klassens undervisning. IT bruges som et integreret undervisnings- og læringsværktøj. Vi bruger IT i forhold til emner vi gennemgår i undervisningen. Eleverne skal i den sammenhæng lære at bruge: Digitale ikoner, deres betydning og begreber Bruge mus Tastatur Menulinier Værktøjskasser Tekstbehandling Store og små bogstaver Tal Ord og sætninger Skriftstørrelser Skrifttyper Farver Slettetast og mellemrumstast Eleverne skal tegne i tegneprogram Paint og skal skrive tekster direkte ind i dokumentet. Vi vil integrere IT med emner som f.eks. Elmer, Mig selv, Bamser og bjørne. I forbindelse med evaluering af emner, så som emnet Indien, vil vi ligeledes anvende IT. Eleverne gøres opmærksomme på, hvad der er målet for den konkrete undervisning og eleverne er med til at evaluere forløbene. Der tages i undervisningen højde for elever med to sprog (arbejdes med forforståelse). Dansk Mål Eleverne kan benævne alle bogstaverne, kender deres form og kan deres lyde Eleverne kan skelne mellem bogstaver og tal Kender forskel på vokaler og konsonanter Kan dele ord op i stavelser Kan dele sætning op i ord Styr på dagligdags- begreber Styr på nutids- og datidsformer Kender til strukturen i en historie Kender til forskellige typer litteratur: Faglitteratur, skønlitteratur, billedbøger Kender til hvad der karakteriserer eventyr, fabler, digte, tegneserier Kender forfattere som: Astrid Lindgren, H.C. Andersen, Ole Lund Kirkegaard, Benny Andersen og Halfdan Rasmussen 6

7 Styrke lysten til at lære at læse Eleverne kan fortælle, genfortælle, fabulere og lytte med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige Eleverne kan indgå i en samtale med bevidsthed om egen rolle Ugens bogstav, sange, lege, tegne, skrive, skrive på ryggen af hinanden. Eleverne smager på /dufter til ting, der starter med et bestemt bogstav. De finder ting der starter med et bestemt bogstav til en lille udstilling, osv. Der arbejdes dagligt med sproglig opmærksomhed Der arbejdes med børnestavning Eleverne laver tegneserier Der bliver læst/fortalt historier for eleverne dagligt Vi besøger biblioteket en gang om ugen Eleverne laver historier (fortæller/genfortæller/skriver) Eleverne arbejder med Gyserslottet Eleverne arbejder med forskellige opgaver i Stavetrappen Eleverne bruger deres elevmapper Der evalueres løbende med eleverne på klassen Elevplaner Natur/teknik Mål Eleverne kender til årstiderne og hvad der karakteriserer disse Eleverne har kendskab til kredsløb i naturen (livscyklus m.m.) Kan se forskel på løvtræer og nåletræer Eleverne finder ud af, hvad man kan lære udendørs Eleverne kan tage hensyn og vise respekt for naturen Eleverne ved hvad skal der til, for at en plante kan vokse Ved hvor mange planeter der er i himmelrummet og kan nævne navnene på to Kender til forskellen mellem sol og måne Eleverne kan beskrive naturfaglige iagttagelser ved brug af kategorierne størrelse, form, vægt og antal Eleverne kan lave naturfaglige iagttagelser og reflektere over deres iagttagelser Eleverne fanger interesse for naturfaglige fænomener 7

8 Vi kikker på vejret. Ser f.eks. på, at dagen aftager med lyse timer i efteråret Vi tager ud i naturen og kikker på træer og buske, efterår og forår Vi følger årstiderne Vi tager i skoven, til søen og på legepladsen og præsenterer eleverne for f.eks. bestemmelsesdugen, forstørrelsesglas m.m. Eleverne laver spiringsforsøg, forår Eleverne laver raketter/rummænd m.m. af genbrugsmaterialer Eleverne kommer på en udflugt til STENO-MUSEET (uge ) Eleverne deltager i en kampagne om affald (Naturfrednings Foreningen) indsamler affald i nærmiljøet, uge 17 Drøfter spisevaner sund kost tænder m.m. Eleverne arbejder med emner om forskellige dyr (edderkopper, bjørne, elefanter m.fl.) Vi evaluerer med eleverne på klassen Laver små test/quiz og derefter snakker vi med eleverne om hvordan resultatet skulle være Laver forskellige små projekter/produkter, der afspejler elevernes forståelse for faget. Elevplaner Matematik Mål Eleverne kan regne med tal op til 20 - plus og minus stykker Eleverne har styr på former: firkanter, trekanter, cirkler Hvad betyder større end og mindre end Kan diskutere løsningsforslag Eleverne arbejder i forskellige værksteder (spil med terninger, gulv-spil, klipper trekanter, firkanter, cirkler, tegner mønstre, maler, laver konstruktioner med klodser, sorterer ting efter størrelse m.m.), hele året Eleverne laver øvelser i deres matematikbog Format, hele året Eleverne testes for deres kendskab til tal, ved skoleårets start Opgaver/lege på klassen Eleverne viser deres Format -bog til læreren Test MG-prøven (april/maj 2011) Elevplaner 8

9 Billedkunst Mål Eleverne kan udtænke kreative løsningsforslag Skærper deres iagttagelsesevne m.h.t. visuelle indtryk Skal kunne benævne de mest almindelige farver (blå, rød, grøn, gul, orange, lilla, brun, ) Eleverne kende materialer: Pap, papmaché, ler, papir, lim, stof, karton, plast, træ, blik Kende til hvad der sker med farver, når man blander dem Klippe med en saks og følge en streg. Holde på blyant (blyantgreb) Billedkunst anvendes i samtlige emner Udflugt til AROS Kunstmuseum (uge ) Sker i forbindelse med, at materialerne anvendes Evaluerer sammen med eleverne Musik Mål Eleverne kan synge ti forskellige danske sange (min. to vers) Eleverne oplever glæde ved at synge Kan klappe to forskellige rytmer Kan spille på et instrument (ifølge anvisning) Kan benævne tre instrumenter Musikundervisning i musiklokalet en gang om ugen Synger dagligt i klassen Årgangen synger fælles hver onsdag Se og lytte til eleverne med eleverne efter lektionen 9

10 Idræt Mål Eleverne kan slå kolbøtte, gribe bold, stå på et ben Eleverne kan følge regler i de lege de præsenteres for Øger deres kondition Fremmer deres udholdenhed Giver elverne mere ro i kroppen Øger koncentrationsevnen Idræt i Hallen en gang om ugen Eleverne løber en tur omkring Rønbæksøen to gange om ugen Iagttagelser, der gøres uge for uge: Løber eleverne længere/hurtigere? med eleverne af løb omkring Rønbæksøen på TEAM-møder Elevplaner Kristendomskundskab Mål Eleverne kender højtiderne og ved hvorfor vi fejrer dem Læser historier fra børnebiblen Fortæller historier fra biblen Synge salmer med eleverne Jule-gudstjenesten i Grundfør Kirke Skuespil/dramatisering/krybbespil Med eleverne på klassen 10

11 Sprogvurdering Status Fra 1. august 2009 er det obligatorisk at sprogvurdere børn i starten af børnehaveklassen (lov nr. 369 af ). Favrskov kommune anbefaler sprogvurderingsmateriale til brug i starten og i slutningen af skoleåret. Dette materiale anvendes på Rønbækskolen. Mål Formålet er, at undervisningen så tidligt som muligt kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige forudsætninger. Sprogvurderingen skal afdække elevens sproglige kompetencer, så der kan ydes en differentieret indsats i børnehaveklassen. Vurderingen anvendes som et pædagogisk/didaktisk redskab. Sprogvurderingen i slutningen af skoleåret laves som en status på forløbet i børnehaveklassen. Denne status er et brugbart materiale for den kommende 1. klasselærer. /aktiviteter Materialet, der anvendes i efteråret er KTI (Kontrolleret Tegne-Iagttagelse). Dette materiale anvendes til afdækning af sprogforståelsen. Desuden afdækkes børnenes fonem- og bogstavkendskab. Her anvendes materialet: Læseevaluering på begyndertrinnet (Store bogstaver (form/navn)/ Små bogstaver (form/navn)/ Lyd / Vokaler / Begreber). Organisering Læsevejlederen, børnehaveklasselæreren og SFO-pædagogen foretager i løbet af oktober måned de anbefalede screeninger med alle eleverne i børnehaveklassen. Læsevejlederen, børnehaveklasselæreren og SFO-pædagogen foretager igen afprøvning af elevernes kendskab til bogstav/lyd i april/maj, med henblik på overlevering til den kommende 1.klasselærer. I november afholdes klassegennemgang med læsevejlederen, viceskoleleder, børnehaveklasselæreren og SFO-pædagogen. I maj/juni afholdes klassegennemgang med læsevejlederen, viceskoleleder, De kommende 1.klasselærere, børnehaveklasselæreren og SFO-pædagogen. 11

12 Fritidsdelen SFO Indledning I vores pædagogisk dagligdag tager vi udgangspunkt i den anerkendende tilgang, hvor vi har et udviklingsmiljø med Rummelighed, anerkendelse. Barnet skal ses høres forstås, via læringsstile. - Ses: Der er altid noget vi er gode til, vi skal finde ud af hvad det er. - Høres: Barnet har ret til at vise sine følelser, og skal styrkes i, at det er legalt at udtrykke og vise følelser, overfor andre børn og voksne. - Forstås: At barnet - forstået udefra den person barnet er, og med de forudsætninger barnet har. Vi forsætter med at bruge Smittemodellen/LP -modellen i udarbejdelse af årsplanen, handleplaner og evalueringsmetoder. Pædagogisk praksis på 0. årgang Med udgangspunkt i et anerkendende helhedssyn på barnet er målet, at forankre samarbejdet mellem undervisningsdelen og fritidsdelen med fokus på sammenhæng i børnenes liv, udvikle sociale kompetencer (f.eks. igennem fortællekredsen), leg og aktiviteter. Fortællekredsen er et arbejdsredskab, hvis mål er at udvikle barnets selvværd, gruppens fællesskab, konfliktløsning og de sociale relationer. Fortællekredsen er et effektivt redskab, fordi den indeholder den positive samtale, samt en personlig og social læring / udvikling. Den er et forum for samtale og leg med ligeværd for alle Fortællekredsens få regler gør det til nemt og effektivt for voksne og børn. Rent fysisk sidder gruppen i rundkreds ingen bord foran sig. Formidleren læreren eller pædagogen Man bruger positive ord, som kommentar til de enkeltes udsagn. Ingen andre i kredsen må udtale sig om kammeratens udsagn. Der må ikke nævnes konkrete navne. 12

13 Vi holder dagligt samling for hele årgangen, så alle ved hvad der sker i løbet af dagen. Dette gøres for at skabe en tryghed i hverdagen, en struktur og forudsigelighed for børnene. Derudover anvender vi piktogram tavler, således at det er visuelt synligt for børnene hvem de skal gå til. Overordnet temaer skulle gerne imødekomme SFO ens indsatsområde: Anerkendelse Rummelighed Dannelse Metode: Med fokus på børnenes oplevelser i dagligdagen og gennem pædagogiske projekter fx Børnemøder, Fortællerkredsen, Ture ud i naturen, Den gode sunde mad og Motion, giver vi det enkelte barn mulighed for at - Opleve Reflekterer Evaluere Forstå Handle i trygge rammer. Mål: Med fokus på, at møde det enkelte barn, der hvor barnet er udviklingsmæssigt, mener vi at aktiviteterne i årsplanen, tilgodeser det enkelte barns behov, samt begge køns forskellige behov. Vores pædagogiske holdning er, at børnene via brede udvalg af aktiviteter, får mulighed for at udvikle sig alsidig. I vores pædagogisk praksis vægter vi: Barnets selvværd og selvtillid Selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. (Rønbækskolens værdigrundlag) at være kreativ at være nysgerrig at være passiv/aktiv Øve sig i sociale kompetencer og i at kommunikere Udvikle og vise sine følelsesmæssige kompetencer Lære at begå og indgå i grupper Lære at være ansvarlig for sig selv, hinanden, stedet og naturen Lære at mestre forandring 13

14 Forskellighed/ de mange intelligenser i hvor alle får mulighed for at blive Set, Hørt, og Forstået At være tydelige voksne nonverbalt såvel som verbalt Lave små hyggelige miljøer der opfordrer til leg Herudover kommer der vores faste traditioner, som fastelavn, halloween osv. Vi holder også åbne dage på tværs af årgangene i løbet af skoleåret. Vi har f.eks. holdt Bamsedag. Dette sker som et tiltag for at børnene skaber relationer på tværs af årgangene. Vi har endvidere fokus på vores kommunikation hele vejen rundt. Vi anvender den anerkendende kommunikation blandt pæd-lærer, barn-pæd, pæd-pæd osv. Vi bruger intranettet i større og større grad til kommunikation med forældrene, hvor vi sender eks. Nyhedsbreve. I specielle situationer er det pædagogen der varetager kommunikation til forældre( eks konfliktsituationer) Social lektiecafe`- social læring Status: At børnene får et frirum, hvor de kan tale om alt. Igennem samtaler forskellige øvelser, få større indsigt og hjælp til dagligdagens udfordringer. Mål: Vi vil skabe større forståelse børnene imellem og styrke den sociale og personlige udvikling. Vi vil bruge arbejdsredskaber som :Trin for trin Fortællekredsen sociale lege - skuespil / rollelege - samtaler - konflikthåndtering. Tegn : Børnene bliver i højere grad bedre til at omgås hinanden - udvise mere forståelse og tolerance - og løse egne konflikter. At de glæder sig til at komme i den sociale lekiecafe. At de leger på tværs af klasserne. De deltager aktiv i aktiviteterne i den sociale lektiecafe. 14

15 : Årgangsmøder og børne-møde. IT Status: Vi har IT som indsatsområde som overordnet mål på skolen Mål/metode Vi vil anvende IT i vores dagligdag ved brug af vores pc er på årgangen. Tage billeder og overføre dem til PC, som forældre og børn kan se hvad der er sket i løbet af dagen. Vi vil lave små historier på computeren sammen med børnene. At anvende computere til andet end som spille konsoller. Tegn Børnene gerne vil lave noget sammen med os på computeren. At de selv kommer og spørger om vi kan lave noget på pc ern. At de lærer at arbejde ved en computer selvstændigt med andet end spil. Vi voksne sætter os ind i computeren og hvad der interessere børnene. At vi spørger børnene hvad de godt kunne tænke sig at lære på computeren På årgangsmøder og sammen med børnegruppen, der har arbejdet med computer projekter Drama Status Vi har børn der gerne vil være på og børn der har godt af at øve sig i at være på 15

16 Mål/metode Lave forskellige dramastykker sammen med børnene. At lærer børnene sammenhold og danne nye relationer på tværs af klasserne. At lære dem at være på foran andre mennesker. De skal lære at samarbejde for at løse opgaven. Skole og SFO samarbejder omkring opførelse af Drama stykke. Tegn Børnene spørger om hvornår der er drama og viser interesse for øve timerne. De opnår øvelse i at fremlægge for andre mennesker. Børnene opnår mere selvtillid og selvværd gennem drama. De lærer udtrykke sig sig. At de selv digter og opfører små dramastykker efterfølgende. Voksen styret aktivitet. Sætte tid af til fordybelse ved øvesessionerne. At vise vores stykke til f.eks. forældrekaffe. Med årgangsteamet og i børnegruppen der har lavet drama. Fairplay tatus: Børn derud viser interesse for bla. Kropslige aktiviteter. Samt lære spillets regler og sociale spilleregler. Mål Udvikling i det enkelte barns sociale og personlige kompetencer. Børnene oplever en Flow-tilstand. Børn bruger fairplays spilleregler i hverdagen. 16

17 Tegn Der er færre konflikter børn imellem. Der er mere flow i børnenes leg bagefter. Børn fastholder interessen i hele perioden. Børnene viser en social evne til at bruge det lærte i dagligdagen. Der opstår en fællesskabsfølelse blandt børnene. Der skal afholdes nogle lege og boldspil, hvor venskabet vil være i centrum. Det vil medvirke til, at børn får styrket deres sociale kompetencer, samt de motoriske kompetencer. Der udvikles nye relationer på tværs af årgangen. Udvikling af evne til selv at igangsætte nye aktiviteter. At de anvender fairplay i forbindelse med konflikter. Har børn fastholdt interessen i hele perioden? Udvikles der nye sociale relationer på tværs af årgangen? Evalueres med børnene samt på teammøder Lektiecafe Status: Det er en del af vores SFO s virksomhed at afholde lektiecafe. Mål Forbygge og være medvirkende til at barnet er velforberedt, og opnår bevidsthed om sit eget ansvar i at få lavet sine lektier. Give børnene en rytme med brug af lektiecafe til de kommende årgange.. I pædagogisk praktisk er det vores rolle på den anerkendende måde at støtte de børn, der har behov for hjælp til læsning og matematik eller andet. Voksenhjælp til lektierne. Te, hygge og gode snakke med børnene. Børnene vil få den oplevelse at skulle lave lektier, er en dejlig fælles oplevelse 17

18 sammen med kammeraterne, og at lektierne er lavet inden man kommer hjem. Vi vil som pædagoger få en større indsigt i hver enkelte barnets faglighed. Hver fredag fra til i O.B, i samarbejde med lærerne. Tegn At der kommer børn i lektiecafen. At der er en hyggelig stemning. At vi kan se de rykker fagligt eks. ved at forbedre deres skrift. Bruger børnene lektiecafen? Får børnene en rytme angående lektiecafe. På årgangsmøder. Fysisk og psykisk sundhed: Status: Det er vigtigt for os at skabe et godt fysisk og psykisk miljø, da det vil skabe gode og stærke relationer voksne og børn imellem. Vi har indrettet legepladser, så de opfordre til fysisk leg. Mål: At udvikle et trygt, anerkende og positivt fælles miljø, barn og voksen imellem. Få en fri og åben omgang med hinanden i hverdagen.udvikle barnets selvværd, fællesskabsfølelse, konfliktløsning og de sociale relationer. At give børnene et godt indblik i sunde kostvaner, samt en lyst til at bevæge sig igennem leg. 18

19 : Vi vil skabe sammenhæng i barnets dagligdag fra skole til Sfo, og udvikle barnets sociale kompetencer. Vi vil som voksne skabe et anerkendende miljø, og hvor muligt give plads til medbestemmelse. Vi har fokus på at servere et sundt snack måltid om eftermiddagen, hvor børnene er med til at tilberede det. Herved opnås gode snakke om sund kost. En stor del af vores aktiviteter er fysisk udfoldelse, eks. boldleg Tegn: Voksne og børn har en god, sund og åben kommunikation med hinanden. Der bliver åbent og anerkendende talt om udfordringer og problemer. Der er rummelighed til, at alle kan trives i institutionen. At børnene gerne vil være med til at forberede eftermiddags måltidet. At børnene leger på legepladsen og bruger deres fantasi. : Evalueres på TEAM-møderne, samt børnemøder. Udeliv: Status: Vi tilbringer mange timer udenfor sammen med børnene. Vi bruger vores gode udefaciliteter til mange aktiviteter. Mål: At lære børnene om naturen, respektere den og kunne begå sig i den. At børnene kommer til at trives og nyde at være udenfor. : Gennem brugen af de mange aktiviteter så som, bold lege, klatre, cykle, løbe og andre fysiske udfoldelser, giver dette en tilgang til øget bevidsthed om kroppen og dens muligheder og begrænsninger 19

20 Ved f.eks. bål aktiviter opnås en forståelse for hvad man kan med ild, samt en lærdom om hvordan man omgåes ild, samt hvilke redskaber der skal anvendes. At vi anvender naturen i vores pædagogsike praksis og aktiviteter. Tegn: Børnene er glade for at være udenfor og er gode til at finde på nye ting udenfor. Flere børn gerne vil afprøve nye ting, som f.eks. snitning. At børnene kommer hurtigt på legepladsen efter undervisningstimer. : På årgangsmøder, samt børnemøde 20

21 Kalender for 0.årgang 2010/ 2011 AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Uge 32 Grænser Uge 33 Uge 36 Trafik/ Opstart Gyserslottet Uge 37 Uge 40 Bevægelse Efterår Uge 41 Uge Skolens Fødselsdag. Dyr/ Insekter Uge 46 Uge 49 Jul / 1.dec.- Klippedag Julehygge Uge 50 Mig selv Grænser Uge 34 Trafik Uge 38 Bevægelse / Efterår Aktive børn Uge 42 Bjørne/ Bamser Åben uge Juleværksteder / Build a beardag Uge 47 Jul/ Krybbe-spil Julehygge Uge 51 Mig selv Kreative værksteder Uge 35 Trafik Uge 39 Efterårsferie Uge 43 Bjørne/ Bamser Julehemmelighed er Uge 48 Jul Krybbe- Spil Julehygge Uge 52 Mig selv Kreative værksteder Trafik Åben uge Bevægelser Dyr/ Insekter 25.okt. Kræmmermark ed 29.okt.- Halloween Bjørne/ Bamser Julehemmelighed er Juleferie Uge 44 Dyr/ insekter 21

22 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI Uge 1 Universet Uge 6 Klokken Uge 10 Indien Indien Uge 14 Forår/ Kunst Tur til AROS Den (0.A og 0.D) Den (0.B og 0.C) Uge18 Eventyr Eventyr/ drama Uge 23 Afdelings uge Uge 2 Universet Den Tur til Stenomuseet (0.A og 0.B) Uge 7 Vinterferie Uge 11 Indien Uge 15 Mini- Samfund (undervisnin gsdel/sfo) Uge 19 Eventyr Eventyr/ drama Uge 24 Værksteder Uge 3 Uge 8 Uge 12 Uge 16 Uge 20 Uge 25 Universet Den Tur til Stenomuseet (0.C og 0.D) Uge 4 Fastelavn/ Masker Fastelavns pynt Uge 9 Indien Uge 13 Påske ferie Uge 17 Eventyr Eventyr/ drama Uge 21 Værksteder Uge 26 Åben uge Universet Den Værdidag (undervisnings del/sfo) Uge 5 Klokken Fastelavn / masker Den Fastelavnsfest (undervisning sdel/sfo) Forår/ Kunst Åbendag- Udedag Eventyr Eventyr/ drama Elmer udeuge Uge 22 Elmer Sommer ferie Uge 27 Der kan forekomme ændringer af denne plan. 22