del 1: Lyset på livsvejen De profetiske forfatteres inspiration

Transkript

1 »Udvalgte budskaber«bd. 1 del 1: Lyset på livsvejen De profetiske forfatteres inspiration Ellen G White og hendes forfatterskab Indstillingen til vidnesbyrdene Hvordan vidnesbyrdene blev til Forklaring på tidligere udtalelser. 2. Del: Den Kristnes liv Jesu omsorg for os Kristus har kontrollen Offer og vilje for indsats Ransag jer selv! De gode engle er mægtigere end de onde. Hvad er vi værd? Englene undrer sig 3. Del: Vækkelse og reformation Behov for vækkelse Tag vare på den nye erfaring Personlig appel i offentlig forkyndelse 4. Del Forkynd ordet Hvad skal vi forkynde? Vår indstilling over for lærestrid Fantasifulde teorier Faren ved ekstreme synspunkter Fastsæt ikke tidspunktet Alfa og omega Grundlaget for vor tro 5. Del Kristus og troslæren Kristus og loven - Den fuldkomne lov Lovens egenskaber Satan hader loven Kristus - vort eneste håb Loven og evangeliet Loven i galaterbrevet Kristi retfærdighed i loven Ransag skrifterne Ordet blev menneske "Prøvet i alt ligesom vi" I Kristus er alle lige Jeg sender jer Jesu fristelse Jesu første fristelse Jesu anden fristelse Jesu tredje fristelse Kristus - skaber og lovgiver. Gud åbenbarer sig Kristus - livgiveren Den opstandne frelser Førstegrøden Kristus vor syndbærer - Han bar vor synd Sandheden i Jesus Kristus Den guddommelige norm Overgivelse og bekendelse Kom, søg og find Eet med vintræet Kristus - vor ypperstepræst Forvandlet ved tro og lydighed. Kristus - vor retfærdighed Fremholdt i 1883 Gammel sandhed i ny ramme Sandheden som Herren har signeret Kristus er vejen til livet Du har forladt din første kærlighed Fuldkommen lydighed ved Kristus Forholdet mellem tro og gerninger Kristus er budskabets midtpunkt Mere lys Mørket tog ikke imod det. Hvordan takle et omstridt lærepunkt del 1: Lyset på livsvejen De profetiske forfatteres inspiration Bibelen som Guds ord. I vor tid har man al grund til at stille spørgsmålet: "Når menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?" (Luk 18,8.) Et åndeligt mørke dækker jorden og dens beboere. I mange trossamfund har de ikke tillid til Guds ord, mange tvivler på Bibelen og undergraver troen på, at den er inspireret. Bibelens klare og

2 tydelige beretninger bliver omgivet med et slør af mystik. Ingen tror længere på Guds klare og tydelige ord, intet er længere sikkert. Dette er et af de tydelige tegn på at vi lever i den sidste tid. Bibelen har modstået Satans og onde menneskers angreb. De er blevet enige om at gøre Guds budskab uklart og utydeligt. Men Herren har bevaret sin hellige bog, sådan som vi har den i dag. Den er tydelig og en vejleder for mennesker som finder vejen til Guds rige. Herrens ord er i den grad blevet forsømt, ikke kun af nogle få mennesker, men også blandt dem som tolker Guds ord for andre, og som mener at de har den rette forståelse af det. Selv lærde og veluddannede teologer, giver ikke Guds børn åndelig føde. De forstår ikke, at skriftens dybe sandheder åbner sig for den som søger, lige som når man leder efter en skjult skat. Nogle sætter sig som mål at være klogere end skriften selv, deres visdom bliver til dårskab. De gør store opdagelser, men deres fortolkninger viser at de langt fra forstår Guds plan og hensigt. Når de forsøger at trænge ind i de hemmeligheder som fra evighed har været skjult, ligner de et menneske som selv forsøger at komme op af hullet, men samtidig er ivrigt optaget af at fortælle andre, hvordan de bedst kan komme ud af det. Dette er en rimelig beskrivelse af mennesker som er optaget af at korrigere de fejl de finder i Bibelen. Men ingen kan gøre Bibelen lettere, ved at fortælle os hvad Herren måtte have sagt eller burde have sagt. Nogle spørger bekymret: "Tror du, at den som kopierede manuskriptet, eller den som oversætter det, kan have gjort en fejl?" Det er meget muligt, men de som er så snævertsynede at dette er en anstødssten og et problem for dem, vil også få vanskeligheder med de dybere ting i Guds ord, fordi de ikke magter at trænge ind i dem. Ja, selv enkle sandheder, som for Guds børn er et stort lys, kan blive et problem for nogle mennesker. Fejl som kan tænkes at være der, vil altid være et problem og til anstød for dem som leder efter vanskeligheder. Gud lod svage, fejlende mennesker formulere sit ord. Dette Guds ord er en vejleder for faldne mennesker. De har fået det for at studere det og følge anvisningerne i det, så de kan finde vejen til Guds rige, og ingen behøver at fare vild. Nogle søger at løse vanskelighederne, ved at dele Guds ord op i inspirerede og ikke inspirerede dele. De burde i stedet dække ansigtet til, som Elias gjorde, da han hørte den stille susen, for i Guds ord møder de Gud og hans hellige engle. Fra tidernes morgen har de givet mennesker lys og kundskab. De har fortalt dem hvad de kan og ikke kan gøre, og i profetiske syner og ved symboler har de åbenbaret fremtiden. Gud har vist os de farer vi vil møde i verden i den sidste tid, men han har ikke givet nogle mennesker evne til at trænge ind i det han ikke har åbenbaret. Han har heller ikke givet nogle ret til, med autoritet, at udtale sig om hvad der er inspireret og hvad der ikke er det. Når mennesker med deres begrænsede fatte evne, forsøger at finde ud af Guds ord og søger at finde ud af hvad der er inspireret, går de længere end Jesus gjorde, og forsøger at vise ham en bedre vej end den han selv har vist os. Jeg godtager bibelen som den er, som Guds inspirerede ord. Jeg tror at hele Bibelen er inspireret. Der findes mennesker som mener de kan finde noget at kritisere i Bibelen, og de fremholder det som et bevis på deres store åndsevner. Mange af dem er dygtige, veltalende og lærde personer som har viet hele livet til den opgave, at bevise at der er dele af Bibelen som ikke er inspireret. De får

3 mange til at se det på samme måde som de selv. På den måde vil der altid være nogle som fortsætter dette arbejde, og Satan ønsker de skal gøre det, indtil det viser sig hvad Jesus mente da han sagde: "Når menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?" (Luk 18,8.) I må ikke tage del i en sådan kritik af Bibelen. Det vil glæde Satan meget hvis I gør det, og det vil ikke være efter Guds vilje. Bibelen har til alle tider været Guds egen bog, livets ord. Men i vor tid er der nogle som finder fejl og uoverensstemmelser i den. De begynder med første Mosebog og forkaster de afsnit de mener er tvilvsomme og så fortsætter de, for Satan vil friste dem til at gå så langt som muligt. Overalt i Bibelen finder de afsnit efter afsnit som de ikke kan godtage. Evnen til at kritisere vokser med øvelsen, og til slut er der ikke noget som de kan tro på. Det er ingen hjælp at prøve på at modsige sådanne mennesker. De er parate til, endog at latterliggøre Bibelen. De bliver spottere uden de selv forstår det. Hold fast ved bibelteksten som den står, og hold op med at drage pålideligheden i tvivl. Gør som skriften siger, og alle vil blive frelst. Nogle har i lang tid brugt deres evner til at måle pålideligheden af Guds ord, som om mennesket med sin begrænsede forstand skulle kunne magte sådan en opgave. Hvis Herren, som er ophavsmanden til det levende Guds ord, trak tæppet til side og åbenbarede sin visdom og herlighed for dem, ville de få at se hvor små de er, og de måtte sige som Esajas: "Jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber". (Es 6,5). Bibelen er så enkel og let fattelig at selv et barn og de uskolede kan forstå dens budskab. Men samtidig er den så dyb at selv den lærdeste aldrig vil kunne komme til bunds i den. I Guds ord vil den mest intelligente og kundskabskyndige finde store skatte at glæde sig over. Han vil møde problemer han kan fordybe sig i så længe han lever, uden at komme længere end til begyndelsen. Selv de som har små evner og begrænset kapacitet, vil i Guds ord, finde den hjælp og trøst de behøver. Frelsesplanen er som et strålende klart lys, og ingen behøver at gå fortabt af mangel på kundskab, hvis de ikke med vilje lukker øjnene for dens budskab. Vi takker Gud for at Bibelen er åben for både den lærde og for den som ingen skolegang får. Den har haft sin mission i alle samfundslag og til alle tider. Indvendinger mod bibelen Vi er forskellige. Vi opfatter ikke tingene på samme måde, og ordene i en tekst betyder ikke det samme for alle. Det som står klart for en selv, kan derfor være vanskelig at forklare for andre med en anden baggrund og en anden indstilling. For en person som er åben og ærlig, vil man alligevel kunne forklare det væsenligste. De som ikke er hæderlige og ikke ønsker at se eller forstå sandheden, vil forvrænge alt hvad der bliver sagt, så det passer med alt det de selv ønsker. De vil misfortolke ordene og give dem en helt anden mening, og på den måde kan de afvise sandheden og hævde at det som blev sagt, er helt galt. Det jeg skriver, bliver behandlet sådan af dem som ønsker at misforstå og forvrænge det. De bytter Guds sandhed ud med løgn. Men på samme måde som nogle behandler det jeg skriver, behandler kritiske og vantro mennesker Bibelen. De er kritisk indstillet og forvrænger teksten. De hævder at man ved hjælp af Bibelen kan bevise alt og ingenting, at alle sekter og kirker finder deres støtte i den, og at en hvilken som helst læresætning kan bevises ved hjælp af det som står i Bibelen.

4 Bibelens forfattere måtte give udtryk for deres tanker, i et sprog folk kunne forstå. De var kun almindelige mennesker, men de var inspireret af den Hellige Ånd. Nogle har vanskeligt ved at forstå det som står der, eller de ønsker ganske enkelt ikke at forstå det. De læser derfor Bibelen sådan at de finder det de selv ønsker. Bibelen er ikke vanskelig i sig selv. Politikere kan tolke en lov sådan at de får noget helt andet ud af den end modstanderen gør. Alle Bibelens bøger blev ikke skrevet på én gang. Indholdet kom stykke for stykke, gennem flere generationer, efterhånden som Gud så en mulighed for at meddele sig til menneskene gennem sine udvalgte redskaber. Forfatterne var inspirerede af den Hellige Ånd. Der kommer "først strå, så aks og til sidst modent korn i akset". Dette er det rigtige billede af hvordan vi oplever Bibelens indhold. Bibelen bærer ikke altid præg af fuldkommen orden eller enhed. Kristi mirakler kommer ikke i den rigtige rækkefølge, men blir gengivet nøjagtigt sådan som de skete, for at åbenbare Kristi guddomsmagt. Bibelens sandheder er som skjulte skatte. Man må lede efter dem, og det kræver en indsats at grave dem frem. De som ikke fordyber sig i Bibelens indhold, kan somme tider alligevel mene at de har en fuldstændig forståelse. De kan tale om at Bibelen modsiger sig selv og at den ikke er pålidelig. Men de som søger sandheden og er villige til at gøre Guds vilje, vil studere ordet med et åbent sind. Det sind som Gud får lov til at påvirke, ser en åndelig sammenhæng, en gylden tråd gennem det hele. Men det kræver tålmodighed, omtanke og bøn for at kunne følge denne dyrebare, gyldne tråd. Strid om Bibelens indhold har fået mange til at studere i den, og uvurderlige skatte er kommet frem i lyset. Mange tårer er grædt og mange bønner bedt, om at Herren måtte åbne sit ord, så det kunne blive forstået på den rette måde. Bibelen er ikke givet i et ophøjet, overjordisk sprog, Jesus blev menneske for at kunne få kontakt med menneskene på det plan de stod. Bibelen måtte også have et sprog og en form som folk kunne forstå. Men alt menneskeligt er ufuldkomment. De enkle ord kan have forskellig betydning, og hvert enkelt begreb bliver ikke altid dækket med kun ét ord. Bibelen har et praktisk sigte. Vi er forskellige. Derfor betyder ord og udtryk ikke det samme for os alle. Nogle opfatter Guds ord sådan som det passer bedst for dem og deres specielle situation. Forhold og følelser kan i mange tilfælde forhindre en rigtig forståelse af den hellige skrift. De to disciple som var på vej til Emmaus, behøvede hjælp for at kunne forstå skriften rigtigt. Jesus vandrede sammen med dem uden at de kendte ham igen, og han talte med dem, som når et menneske taler til et andet. Idet han begyndte med Moses og profeterne, udlagde han for dem, det som står om ham selv i alle skrifterne. Han viste dem, at hans liv og virksomhed, hans lidelse og død var forudsagt i Guds ord. Han åbnede deres sind så de kunne forstå skrifterne. På en enkel og let måde løste han alle vanskeligheder og viste dem at Bibelen er en sammenhængende enhed med et guddommeligt budskab. Vi behøver også at få vor forstand åbnet. Bibelen er skrevet af mennesker som blev inspireret, men Gud selv ville ikke have skrevet den på samme måde. Den er skrevet af mennesker og for mennesker. Gud har ikke skrevet den. Nogle vil måske mene at sådan kan Gud ikke sige det. Men Bibelen er ikke et udtryk for Guds måde at tænke eller tale på. Dens forfatter skriver på Guds vegne, men han dikterede ikke det de skrev. De skrev efter deres egne forudsætninger. Læg mærke til, hvor forskellige forfatterne er!

5 Bibelens ord er ikke inspireret, men personerne som skrev den. Inspirationen virker ikke på ordvalg og udtryksmåde, men på selve mennesket. Under indflydelse af den Hellige Ånd får de deres budskab, og så gengiver forfatteren det sådan som han har forudsagt. Guds budskab bliver fremholdt på forskellig måde. Hans vilje og sind virker på mennesket, sådan at det som bliver skrevet, er Guds ord. Enhed og mangefoldig Et træ består af mange forskellige dele, men der er næppe to blade som er helt ens. Det er denne store variation som gør træet fuldkomment og flot. Når det gælder Bibelen, kunne vi spørge: Hvad skal det tjene til at Matthæus, Markus, Lukas, Johannes og forfatterne af Apostlenes gerninger og brevene, alle handler om det samme emne? Herren gav sit ord den form som han ønskede det skulle have. Han valgte forskellige forfattere, hver med sit særpræg, men de fortalte alle om det samme. Det de sagde, er samlet i den ene bog. Det er som med vidnesbyrdene ved et møde. De har alle deres specielle stil. Hver enkelt har sin specielle erfaring, og dette er med til at uddybe emnet så det kan møde de forskellige behov. Alt er ikke støbt i den samme form, og det ville da også have gjort det mindre interessant. Herren gav det samme budskab til forskellige personer, og hver af dem fortalte det videre på sin egen måde, forskelligt fra de andre. Men de modsiger ikke hverandre, de forkynder det samme. Dette mangefold burde ikke blive noget problem for os. Det er sjældent at to personer ser og gengiver en begivenhed på samme måde. Hver af dem er optaget af de særlige sider ved hændelsen, som forudsætning og erfaring gør det naturligt at huske på. Solen skinner på mange forskellige ting men giver dem alle forskellige nuancer. Ved Den Hellige Ånds inspiration åbenbarede Herren sandheden for sine apostle, og Ånden hjalp dem til at give udtryk for det de havde oplevet, efter de forudsætninger hver enkelt af dem havde. Alt var ikke støbt i den samme form. Herren taler i menneskelig sprog Til menneskene med deres svækkede sanser og en sløvet opfattelsesevne, taler Herren i et primitivt, ufuldkom ment sprog, for at de skal kunne forstå hans budskab. Sådan viser Gud os sin nåde. Han møder faldne mennesker på det trin de står. Bibelen er fuldkommen i al sin enkelthed, men den er ikke et udtryk for Guds tanker, for Guds tanker kan ikke blive gengivet på en fuldkommen måde med ufuldkomne midler. Mange mener at Bibelen bruger stærke udtryk, men virkeligheden er langt mere storslået en vi skrøbelige mennesker kan give udtryk for. Syndige, faldne væsner kan kun tåle at se en svag afglans af himmelens herlighed. Ingen må sætte sig til doms over Guds ord. Både i menigheden og på missionsskolen (i Battle Creek) har man drøftet begrebet inspiration, og ufuldkomne mennesker har påtaget sig det ansvar at fortælle, at visse dele af skriften er inspireret, mens andre dele ikke er det. Det er blevet vist mig, at Herren ikke stod bag de artikler om inspiration som fornylig har stået i Review. (Der henvises til en artikelserie hvor forfatteren hævder at der var "forskellige grader" af inspiration. Se "The Review and Herald", 15> jan ) Det var heller ikke efter Guds vilje at det blev anbefalet eleverne ved vor skole, at læse disse artikler. Når mennesker vover at kritisere Guds ord, begiver de sig ind på hellig grund. Deres visdom er da dårskab. De burde hellere frygte og bæve. Gud har ikke kaldt nogen mennesker til at sætte sig selv op som dommer over Guds ord. Ingen har ret til at udvælge enkelte afsnit som inspirerede og så

6 forkaste andre som ikke inspirerede. Vidnesbyrdene bliver behandlet på samme måde, men det er imod Guds vilje. Ellen G White og hendes forfatterskab Brev til dr. Poulsen Californien, 14. juni 1906 Kære bror! Jeg fik dit brev da jeg var i Syd-Californien. De sidste uger har jeg været optaget med sager som gælder vort helsearbejde, og med at skrive det ned som Herren har vist mig om jordskælv og det som vi kan lære af det. Men nu må jeg svare på brevene fra dig og fra flere andre. I brevet fortæller du fra studietiden, at du da lærte at have absolut tillid til Vidnesbyrdene. Du siger: "Jeg tog den beslutning og troede fuldt og fast hvert ord du talte og skrev, offentligt eller privat, at hvert eneste brev du skrev, uanset hvad det gjaldt, var lige så inspireret som de ti bud." Min bror, du har studeret mine skrifter nøje, men du har aldrig fundet et sted hvor jeg har gjort krav på noget sådant. Du har sikkert læst inledningen til bogen "Den Store Strid", der har jeg skrevet om de ti bud og om Bibelen, og det burde have hjulpet dig til at forstå dette problem. Dette er hvad jeg skrev: "Bibelen viser at Gud er forfatteren. Alli gevel blev den skrevet af mennesker, og stilen i bogen viser hvor forskellige de var. Alt det som Bibelen fortæller, er inspireret af Gud" (2Tim 3,16), men det er skrevet af mennesker. Ved sin Hellige Ånd har den evige Gud oplyst sine tjenere. Han har givet dem drøm me, syner, symboler og lignelser, og de som sandheden blev åben baret for, skrev det ned efter bedste evne. Gud selv gav de ti bud og skrev dem med sin egen finger. De er Guds og ikke menneskers værk. Men Bibelen er med sit gudgivne indhold skrevet af mennesker, den er en forening af det menneskelige og det guddommelige. Kristi natur var sammensat på samme måde. Han var både Guds Søn og menneskesøn. Vi kan derfor sige om Bibelen som det blev sagt om Kristus, at "Ordet blev menne ske og tog bolig iblandt os" (Joh 1,14). Bibelens bøger er skrevet på forskellige tider, og af mennesker med forskellig social status, uddannelse og åndelig forståelse. De er derfor meget forskellige i stil og udtryksmåde og i valg af emner. Den samme sandhed bliver ofte fremholdt på en bedre måde af den ene end af den anden. Og fordi flere forfattere behandler det samme emne ud fra forskellige synspunkter, kan det for den overfladiske eller fordomsfulde læser se ud som om der er selvmodsigelser og uoverensstemmelser. Men den som læser mere omhyggeligt og er gudfrygtig, har bedre forudsætninger og opdager enheden og harmonien i det hele. Fordi sandheden bliver formidlet gennem for- skellige personer, bliver den fremstillet på forskellig måde. En forfatter kan have fået et stærkt indtryk af en bestemt side af emnet. Han vil forstå det ud fra den erfaring og de forudsætninger han har. En anden ser måske den samme sag ud fra helt andre syns punkter og behandler emnet derefter. Under den Hellige Ånds vejled ning fremholder hver af dem, det som har gjort stærkest indtryk. Begge fremholder sandheden, men på forskellig måde -

7 alligevel er det fuldstændigt i harmoni med hinanden. Det udgør et fuldkomment hele, som passer til de forskellige menneskers behov i alle livets forhold og erfaringer. Gud valgte at give verden sit budskab ved mennesker, og ved sin Hellige Ånd gjorde han dem skikket til opga ven. Han leder deres tanker i valget af det de skulle sige og skrive. Skatten blev overladt til lerkar, men den er fra himmelen. Budskabet bliver formidlet af ufuldkomne mennesker, men det stammer fra Gud, og i dét ser Guds loyale, troende folk hans herlighed, fuld af nåde og sandhed. Vidnesbyrdenes kvalitet Det som her er sagt, stemmer overens med det jeg har skrevet i artiklen "Vidnesbyrdene bliver forkastet". Den blev skrevet i 1882 og trykt i 5T Jeg skal her gengive en del af denne artikel: "Mange er meget tilfredse med deres lange tjenestetid som evangeliets forkyndere. De mener, de har krav på en belønning for deres mange prøvelser og deres lydighed. Men denne gode og ægte erfaring i arbejdet for Herren gør dem endnu mere skyldige for ham, fordi de ikke har bevaret deres renhed og gået fremad på vejen mod fuldkommenhed. Den troskab, du viste i året som gik, kan ikke bruges som undskyldning for det, du forsømmer i dette år. At en person talte sandt i går kan ikke sone for løgnen, han kommer med i dag. Mange af dem, som forkastede Vidnesbyrdene, undskyldte sig med at "Ellen White bliver påvirket af sin mand. Vidnesbyrdene bærer præg af hans indstilling". Andre ledte efter noget ved mig, som de kunne bruge som påskud for deres handlinger eller til at skaffe sig større indflydelse. Det var da, jeg bestemte mig for ikke at skrive mere, før menigheden oplevede en omvendelse. Men Gud lagde igen byrden på mig, og jeg forblev trofast for jer. Hvor meget dette har kostet min mand og mig selv, vil kun evigheden kunne vide. Jeg må jo erkende menighedens tilstand, når Herren har åbenbaret det for mig gennem mange år. Advarsel efter advarsel er blevet givet mig, men der er ikke sket nogen forandring... Men selv når jeg sender dem et vidnesbyrd med advarsler og formaninger, er der nogle af dem, som siger, at dette bare er Ellen Whites meninger. Dermed håner I Guds Ånd. I kender til, hvordan Herren har åbenbaret sig gennem profetiens ånd. Begivenheder i fortiden, nutiden og fremtiden er blevet åbenbaret for mig. Jeg er blevet vist ansigter, jeg aldrig havde set før, og jeg kendte dem igen, da jeg mange år senere fik dem at se. Jeg er blevet vækket af min søvn og har fået en klarere forståelse af forhold, som jeg i forvejen var blevet gjort bekendt med. Midt om natten har jeg skrevet breve, som er blevet sendt tværs over kontinentet og er nået frem på et tidspunkt, hvor det så mest kritisk ud for Guds værk, og de har afværget store ulykker. Dette har i mange år været min opgave. Jeg er blevet pålagt at irettesætte mennesker for synder jeg ikke før kendte noget til. Stammer det ovenfra eller nedenfra, det jeg har udrettet de sidste seksogtredive år?... Da jeg rejste til Colorado, havde jeg en så stor byrde for jer at selvom jeg var skrøbelig, skrev jeg et langt budskab til årsmødet. Klokken tre om natten stod jeg op svag og skælvende for at skrive til jer. Gud talte til jer gennem et lerkar. I kunnenaturligvis sige at dette var et brev. Ja, det var et brev, men det var inspireret af Guds Ånd for at fortælle jer om det som var blevet vist mig. I brevene som jeg skriver, og vidnesbyrdene jeg kommer med, fremholder jeg fo jer det Herren har vist mig. Jeg skriver aldrig en eneste artikkel for at blot give udtryk for mine egne tanker. De indeholder det Gud har vist mig i syner. Det er stråler af lys fra Guds trone....

8 Hvilken stemme vil du godkende som Guds stemme? Hvilke muligheder har Herren ellers til at vise jer fejlene, som I har begået og den farlige vej, som I er slået ind på? Hvilke muligheder er der for at gøre noget for menigheden? Hvis I nægter at tro, før hvert eneste fnug af usikkerhed eller mulighed for tvivl er fjernet, kommer I aldrig til at tro. Den form for tvivl, som kræver fuldstændigt kendskab, vil troen aldrig kunne fjerne. Troen kræver kun bevis og vidnesbyrd, men ingen demonstration. Herren kræver af os, at vi skal lyde pligtens kald, også når mange andre stemmer omkring os opmuntrer os til det modsatte. Det kræver fuld opmærksomhed at kunne høre kaldet fra Herren i et sådant tilfælde. Vi må modstå lysten til det onde og sejre over den. Vi må lyde samvittighedens stemme uden at nøle, for at den ikke skal holde op med at tale til os, så viljen og lysten får overhånd. Herrens ord kommer til alle, som ikke har modstået Den Helligånd og bestemt sig for hverken at høre eller lyde. Denne stemme kommer med råd, advarsler og irettesættelser. Det er Herrens budskab og lys for hans folk. Hvis vi bestemmer os for at vente på et tydeligere kald eller en bedre anledning, kan lyset blive fjernet, og vi bliver siddende tilbage i mørket.... Det gør mig ondt at måtte sige, at I har syndet ved at nægte at vandre i lyset, og at I derfor nu vandrer i mørke. Nu kan det være, at I er kommet dertil, at I ikke længere ser det som en pligt at tage imod lyset og følge det. I har ladet tvivlen få overtaget og har forsømt at efterleve Guds krav, og nu hører I ikke længere Guds stemme. Mørket er blevet lys for jer, og lyset er blevet mørke. Guds formaning har lydt til jer om at gå fremad på vejen mod fuldkommenhed. Den kristne må gøre fremgang og vokse i troen. Lyset fra Gud skinner klart, men vi må benytte os af det og vandre i det. Herren har velsignet os rigeligt; men der er ingen grænser for, hvad han har at give. Den, som tvivler, kan komme til at håne evangeliets kald til hellighed. Verdsligheden er smitsom og kan let få magten over mennesker. Guds sag kræver en ihærdig indsats og stor offervilje; men til slut skal den sejre. Befalingen lyder: Gå fremad, gør din pligt og overlad følgerne til Gud. Den, som drager ud, hvor Jesus leder, skal sejre med ham og få del i hans glæde. Kun den, som er med i kampen, kan vinde sejrskransen. Ligesom Jesus må vi nå fuldendelsen gennem lidelser. Havde Kristi liv været et mageligt liv, kunne vi også have taget den med ro. Men hans liv var fuldt af selvforsagelse, lidelse og offer, og vi må bære vor del tålmodigt, hvis vi ønsker at få del med ham. Vi kan trygt vandre på den mørkeste sti, hvis vi har livets lys til at vise os vej.... Herren har for nylig vist mig, hvordan det står til med jer. Han lod mig se, at I har forkastet budskabet, og jeg fik til opgave at tale lige ud til jer i hans navn, for Herrens vrede er over jer. Der blev sagt til mig: Du har fået din opgave af Gud. Mange kommer til at nægte at høre på dig, ligesom de nægter at høre på den store lærer. Fordi de mener, de ikke har gjort noget galt, er der nogle som ikke vil finde sig i at blive irettesat. Men du må bringe dine irettesættelser og advarsler, som jeg giver dig, enten de vil høre eller ikke.... I forbindelse med det jeg har citeret, vil jeg bede dig om igen at læse artiklen om Vidnesbyrdenes natur og indflydelse i 5T (2VFM ). Det du citerer fra 5T 67 er korrekt: "I de breve jeg skriver og i de vidnesbyrd jeg aflægger, fremholder jeg det Herren har vist mig. Jeg skriver aldrig én eneste artikel kun for at give udtryk for mine egne tanker. De indeholder det Gud har vist mig. Det er stråler af lys fra Guds trone."

9 Dette gælder de artikler jeg har skrevet i vore blade, og i mine mange bøger. I overensstemmelse med Guds ord er jeg blevet undervist om forskrifterne i hans lov. Jeg er blevet undervist i det jeg har skrevet om Jesu liv. Er det jeg skriver, ikke i harmoni med Jesu Kristi undervisning og lære? Fejlagtig brug af vidnesbyrdene Nogle af de spørgsmål I stiller, har jeg ikke lov til at svare ja eller nej på. Jeg må ikke komme med udta lelser som kan blive misforstået. Det er blevet vist mig at de som lytter til nedsættende udtalelser om de budskaber Gud har givet mig, udsætter sig for at blive ført i fortabelse, og jeg kan se og føle den fare de er i. Nogle fordrejer det jeg har skrevet, for at forsvare at de har forkastet det. Det gør mig ondt for dem som vandrer i en tåge af mistanke, tvivl og vildfarelse. Jeg ved at nogle af dem ville kunne have stor nytte af disse råd, hvis tågen som forhindrer deres åndelige udsyn, kunne blive fjernet så de kunne se klart. Men de ser ikke klart, og jeg tør derfor ikke have noget med dem at gøre. Hvis Guds Ånd får lov til at fjerne tå gesløret, vil vidnesbyrdene i dag være lige så fulde af trøst, tro og håb som de var i tidligere år. Sandheden vil uden tvivl sejre. Han som gav sit liv for at frelse mennesker fra Satans bedrag, sover ikke. Han våger over sine børn. Når hans får bliver trætte af at følge den fremmedes stemme, vil de igen glæde sig over at kunne følge Frelserens stemme. Kristi liv har meget at lære os. Farisæerne var misundelige og misfortolkede Jesu ord og handlinger. Havde de taget imod det han sagde og gjorde, ville deres åndelige øjne være blevet åbnet. De lod ikke hans godhed tale til deres hjerter, men anklagede ham for ugudelig adfærd, i disciplenes påhør: "Hvorfor spiser jeres Mester sammen med toldere og syndere?" (Matt 9,11.) De henvendte sig ikke direkte til Frelseren. For han ville straks kunne have påvist at anklagen var ren ondskab. De sagde det så højt så disciplene kunne høre det, for det var det der kunne gøre størst skade. Havde Jesus været et ugudeligt menneske, ville disciplene ikke have haft nogen agtelse for ham. Men de havde fuld tillid til Mesteren og hørte ikke på den ondskabsfulde anklage. Når hans modstandere havde noget at anklage disciplene for, gik de ikke til dem, men til Jesus. De spurgte ham flere gange: "Hvorfor gør dine disciple det som ikke er tilladt?" Når de mente de havde fundet noget de kunne kritisere Jesus for, gik de ikke til ham, men til disciplene, for om muligt at så tvivl hos dem. På den måde forsøgte de at sprede uvished og splid. De gjorde alt hvad de kunne for at så tvivl hos dem som fulgte Frelseren. De ville hindre eller allerhelst standse Jesus i at forkynde det gode budskab. Lignende metoder vil blive brugt for at påvirke Guds sande børn i vor tid. Jesus kan læse alles hjerter. Han ser og forstår de planer og anslag som er rettet mod ham selv og hans troende disciple.ved sit svar viser han at han forstår hvad de tænker: "De raske har ikke brug for læge, det har de syge" (Matt 9,12). Farisæerne var hovmodige. De havde store tanker om sig selv og deres fromhed, og de var hurtige til at kritisere deres medmennesker. Herrens budbærer I et syn som jeg fik sidste nat, stod jeg foran en gruppe menighedsmedlemmer. Jeg havde et klart og alvorligt budskab til dem om sandheden for vor tid og den opgave vi har. Efter talen var der mange som samlede sig rundt om mig for at stille spørgsmål. De ville vide mere om både det ene og det

10 andet, og jeg måtte sige til dem: "Vær venlige at komme med ét spørgsmål ad gangen, så vi undgår forvirring." Så appellerede jeg til dem og sagde: "I årevis har I fået mange beviser på, at Herren har givet mig en opgave at udføre. Beviserne kunne vel ikke have været flere eller større end de er. Vil i nu feje alle disse beviser til side, som om de skulle være spindelvæv, bare fordi et enkelt menneske forkaster dem? Det der gør mig så ondt er, at mange som nu er usikre og fristes til at tvivle, er mennesker som har haft rigeligt med beviser og god anledning til at bede og tænke over sagen og forstå den. Alligevel gennemskuer de ikke disse påstande som er fremsat, for at få dem til at forkaste de advarsler Gud har sendt for at redde dem fra dette bedrag." Nogle har studset over min udtalelse om at jeg ikke gjorde krav på at være profet, og de har ønsket at vide hvordan det kunne være. Jeg er ikke fremkommet med et sådant krav. Jeg har kun fået besked på at være en Herrens budbærer. Han kaldte mig i min ungdom til at være hans budbærer, til at tage imod hans ord og til at forkynde et klart og tydeligt budskab i vor Herre Jesu navn. Da jeg var ung, blev jeg ofte spurgt om jeg var en profet. Jeg har altid svaret at jeg er en Herrens budbærer. Jeg ved at mange har kaldt mig profet, men jeg har aldrig gjort krav på denne titel. Min frelser sagde at jeg skulle være hans budbærer. Han sagde til mig: "Din opgave vil være at forkynde mit ord. Der vil komme vanskeligheder. Som ung blev du sat til side for at bringe mine budskaber til dem som kommer på afveje, og forkynde Ordet for de vantro. Ud fra Guds ord må de som ikke handler ret, revses både skriftligt og mundtligt. Enhver formaning må bygge på Guds ord. Jeg skal åbne mit ord for dig. Det skal ikke være som et fremmed og ukendt sprog for dig. På en enkel og ligetil måde skal de budskaber jeg vil give, blive forkyndt af en som ikke har nogen formel uddannelse. Min Ånd og min kraft skal være med dig. "Vær ikke bange for mennesker, for mit skjold skal værne dig. Det er ikke dig som taler, det er Herren som giver budskabet med advarsler og irettesættelser. Sig det altid som det virkeligt er under alle omstændigheder. Bring det lys videre som jeg giver dig. Budskabet for den sidste tid skal udgives som bøger, og de skal stå urokket. De skal vidne mod dem som engang havde lyset, men er blevet lokket på afveje af de onde og forførerne kræfter." Hvorfor har jeg ikke gjort krav på at være profet? Fordi der i denne tid er mange som frejdigt gør krav på at være profeter, mens de faktisk fører skam over Kristus og hans sag. Men også fordi min opgave indbefatter meget mere en ordet "profet" dækker. Da kaldet kom første gang, bad jeg Herren lægge byrden på en anden. Opgaven var så uoverkommelig stor, og jeg var bange for ikke at kunne magte den. Men Herren har ved sin Hellige Ånd sat mig i stand til at gennemføre det han kaldte mig til. En mangfoldig opgave Herren har forklaret mig de forskellige opgaver han ville udføre gennem mig. Synerne kom, men også løftet: "Hvis du trofast forkynder budskaberne og holder ud indtil enden, skal du få lov til at spise af livets træ og drikke af livets vand." Når det gælder helsereformen, gav Herren mig et stort lys. Sammen med min mand skulle jeg være et eksempel, ved at tage mig af syge og lidende mennesker og pleje dem i mit eget hjem. Jeg har gjort det, jeg har givet kvinder og børn den nødvendige behandling. Som Herrens udvalgte

11 budbærer skulle jeg også forkynde kristen afholdenhed og mådehold. Helhjertet gik jeg ind for denne opgave og talte til store forsamlinger om sand afholdenhed og mådehold i dets videste betydning. Det blev vist mig at jeg altid må formane dem som bekender sig til at tro sandheden, at den må efterleves. Dette er helliggørelse. Helliggørelsen består i at opøve enhver evne til tjenesten for Herren. Der blev sagt til mig, at jeg ikke måtte glemme og tage mig af dem som lider uret. Jeg blev især pålagt at protestere mod at missionsarbejderne blev uretfærdigt behandlet af dem som sidder i ledende positioner. Det var en ubehagelig opgave at måtte irettesætte dem som misbruger deres magt, og at kæmpe for Deres ret som bliver uretfærdigt behandlet. Jeg må fremholde nødvendigheden af at alle i vor institutioner må blive lige og retfærdigt behandlet. Når ældre missionsarbejdere bliver forsømt, er det min pligt at tage dette op med dem som har ansvaret for dem. Trofaste missionsarbejdere må ikke blive forsømt og glemt når de bliver gamle og skrøbelige. Distrikterne må ikke overse dem som har båret dagens byrde og hede. Det var da Johannes var blevet en gammel mand i Herrens tjeneste, at han blev forvist til Patmos. På den øde ø fik han flere budskaber fra Herren end han tidligere havde fået i hele sit lange liv. Efter at jeg var blevet gift, blev det vist mig, at jeg særligt skulle tage mig af forældreløse børn. Jeg skulle tage dem hjem til mig selv for en tid, og derefter finde et permanent hjem til dem. På den måde ville andre få et eksempel på, hvad der kunne gøres. Skønt jeg ofte var ude at rejse og havde meget som skulle skrives, har jeg taget mig af børn fra tre til fem år gamle. Jeg har sørget for dem, opdraget dem og uddannet dem til at bære ansvar. Fra tid til anden har jeg taget drenge hjem til mig, i alderen fra ti til seksten år, og givet dem en mors omsorg og lært dem op til at gøre en indsats. Jeg har set det som en pligt at minde menighederne om at dette er en opgave som alle burde føle ansvar for. I Australien fortsatte jeg med dette arbejde. Jeg tog forældreløse børn hjem til mig, når de stod i fare for at komme i et dårligt miljø og gå fortabt. I Australien tog vi, mine medarbejdere og jeg, også del i helsearbejdet. Mit hjem i Cooranbong var somme tider et tilflugtssted for syge og lidende mennesker. Min sekretær, som var uddannet på Battle Creek Sanatorium, hjalp mig som sygeplejerske. Vi tog ikke betaling af dem vi hjalp, og vi vandt folks tillid ved vor indsats for dem som var vanskeligt stillet. Med tiden blev der i Cooranbong bygget et sanatorium, og vi blev løst fra denne opgave. Ingen store ord Jeg har aldrig udgivet mig for at være profet. Hvis andre kalder mig det, må det blive deres egen sag. Men min opgave har indbefattet så meget at jeg finder det rigtigt at kalde mig selv for budbærer, en som er sendt med budskaber fra Herren til hans folk og pålagt at udføre mange slags virksomhed. Da jeg sidst var i Battle Creek, forklarede jeg for en stor forsamling, at jeg ikke gjorde krav på at være en profet. Jeg nævnte dette to gange i min tale, og jeg sagde: "Jeg gør ikke krav på at være profet."..

12 Jeg forstod at nogle ønskede at få at vide om jeg havde de samme synspunkter nu som da de for mange år siden hørte mig tale forskellige steder i Battle Creek. Jeg forsikrede dem, at det budskab jeg bærer frem i dag, er det samme som jeg har bragt i de tres år jeg har virket offentligt. Jeg har den samme tjeneste at udføre for Mesteren nu, som jeg blev pålagt at udføre da jeg var ung. Jeg modtager undervisning af den samme store lærer. Jeg har fået følgende retningslinier: "Gør det kendt, som jeg har åbenbaret for dig. Bring det budskab videre som jeg giver dig, så det kan nå ud til folk." Det er dette jeg har forsøgt at gøre. Jeg har skrevet mange bøger som har fået stor udbredelse. Jeg kunne ikke havet skrevet dem, hvis ikke Herren, ved sin gode Hellige Ånd, havde hjulpet mig. Disse bøger som indeholder den undervisning Herren har givet mig de sidste tres år, bringer lys fra himmelen, noget alle vil kunne overbevise sig om. Jeg er nu 78 år og fremdeles i fuld sving med arbejdet. Vi er alle i Herrens hånd. Jeg stoler på ham, for jeg ved at han aldrig vil svigte eller forlade dem som tager deres tilflugt i ham. Jeg har overgivet mig selv i hans varetægt. "Jeg takker ham som gjorde mig stærk, Jesus Kristus, vor Herre, fordi han viste mig tillid og kunne bruge mig i sin tjeneste" (Tim 1,12). En speciel tjeneste I min tale sagde jeg, at jeg ikke gjorde krav på at blive kaldt profet. Nogle var overrasket over denne udtalel se, og eftersom dette har fået en så bred omtale, skal jeg forsøge at give en forklaring. Andre har kaldt mig profet, men selv har jeg aldrig gjort det. Jeg har ikke følt at det var nødvendigt. De som i vor tid udgiver sig for at være profeter, er ofte en skam for evangeliet. Min opgave indbefatter meget mere end det en sådan titel dækker. Jeg ser på mig selv som en budbærer, kaldet af Herren til at formidle hans budskaber. Det er blevet vist mig at jeg ikke må lade mig hindre i mit arbejde af folk som er optaget af hvad det består i. Der er nogle som stræber efter at finde ud af hvad en profets opgave egentlig er. Mit kald dækker en profets gerning, men ikke kun det. Det rummer meget mere, en de som forsøger at så mistillid, kan fatte. - Brev 244, Skrevet til embedsmænd i Battle Creek menigheden Jeg formidler lyset fra Herren Ofte bliver jeg spurgt om hvilken tilstand jeg er i når jeg får mine syner, og hvordan jeg har det derefter. Når Herren giver mig et syn, er jeg i Jesu og engles nærhed. Da har jeg ikke længere kontakt med noget her i verden. Jeg kan ikke se mere end det englen viser mig. Min opmærksomhed bliver ofte henledt på hendelser og forhold i verden. Sommetider bliver jeg ført langt ind i fremtiden og vist hvad som kommer til at ske. Men jeg får også at vide havd som skete i fortiden. Når jeg har haft et syn, husker jeg ikke med det samme hvad jeg har set. Det står ikke klart for mig før jeg begynder at skrive det ned, men da står det igen levende for mig, og det falder ikke vanskeligt for mig at fortælle det. Det sker at det jeg ser, bliver borte for mig når synet er forbi, og jeg ser det først klart igen når jeg står foran de mennesker synet gælder, men da husker jeg det hele. Jeg er lige afhængig af Herrens Ånd når jeg skal fortælle eller skreve om et syn, som når jeg får synet. Det er muligt for mig at huske det jeg har set,f ør Herren minder mig om det når tiden for at fortælle eller skrive om det. - "Spiritual Gifts" II, side 292,293

13 Selv om jeg er lige afhængig af Herrens Ånd når jeg skal skrive det ned jeg har set, som når jeg får synet, er det mine egne ord jeg bruger for at beskrive det. Den eneste undtagelse er når jeg gengiver det englen sagde til mig og da sætter jeg altid citatet i anførselstegn. - Review and Herald 8. okt 1867 Nogle spørger, hvordan Ellen White kan have kendskab til de sager hun taler så bestemt og afgjort om, så det lyder som om hun er blevet bemyndiget til at sige det. Jeg skriver og taler sådan, fordi løsningen kommer som et lynglimt når jeg kommer til et vanskeligt punkt. Indholdet af syner som jeg havde for mange år siden, er blevet borte for mig. Men når jeg har behov for den undervisning som blev givet, bliver alt levende igen. Somme tider når jeg står foran en forsamling, kommer minderne pludseligt tilbage som et lynglimt, og jeg husker tydeligt det jeg engang blev vist. Ved sådanne anledninger må jeg fortælle om det som blev åbenbaret for mig, ikke fordi jeg får et nyt syn, men fordi det som kom for mange år siden bliver vist mig, når det bliver presset frem i min bevidsthed. Ikke ufejlbar Vi har mange ting at lære og meget, meget at glemme. Gud og himlen alene er ufejlbarlig. De som troede at de aldrig skulle opgive et velbevaret synspunkt, aldrig få lejlighed til at skifte mening, vil blive skuffet. Så længe vi holder på vores egne ideer og opfattelser med fast hårdnakkethed, kan vi ikke eje enheden for hvilken Kristus beder om. Hvad ufejlbarlighed angår, har jeg aldrig gjort krav på det. Gud alene er ufejlbarlig. Hans ord er sandhed, og hos ham er der ingen forandring eller vekslen mellem lys og mørke. Det hellige og det almindelige. Jeg er bekymret for bror A som i nogle år har arbejdet i Syd Californien. Han er kommet med nogle underlige udtalelser, og det gør mig ondt at se at han ikke tror på Vidnesbyrdene i sin helhed, fordi han mener at der er nogle ting der ikke stemmer overens. Det gælder noget jeg har skrevet om i Paradiset Valley sanatorium. A siger at jeg i et brev til en missionsarbejder i Californien har skrevet, at der er fyrre rum på sanatoriet, mens der faktisk kun er otte og tredive. Dette giver A som årsag til at han har mistet al tillid til Vidnesbyrdene... Det jeg skrev om med hensyn til antal rum på sanatoriet, var ikke nogen åbenbaring fra Herren, men ganske enkelt min personlige opfattelse. Det nøjagtige antal rum i et hvilket som helst af vore sanatorier er aldrig blevet åbenbaret for mig. Den kundskab jeg har om sådanne ting, har jeg fået ved at spørge dem jeg antog kendte til det. Når jeg taler om sådanne almindelige ting, er der ingen grund til, for nogen, at mene at det jeg siger, skyldes en åbenbaring fra Herren. Når Den Hellige Ånd åbenbarer noget om vore institutioner eller om hvordan han virker på menneskers sind og hjerte, som han ofte har gjort gennem årene, må budskabet blive modtaget som lys fra Herren. Men at sammenblande det hellige med det almindelige er meningsløst. Når noget sådant sker, er det sjælefjenden som er på færre. Gud har skabt alle mennesker med evner til at tjene ham. Men Satan forsøger at ødelægge dette forhold ved stadig at lokke til afvigelse. Han prøver at sløve den åndelige opfattelsesevne, så vi ikke skal kunne skelne mellem det almindelige og det hellige. Gennem et langt liv i tjeneste for min Herre, har jeg måttet lære dette....

14 Budskabet kom til mig: Du må hellige dig til den største opgave et menneske kan få. Jeg skal sætte målet højt for dig, give dig de evner du behøver og den rette forståelse af Kristi gerning. Du tilhører ikke længere dig selv. Du er købt og prisen betalt med Guds Søns liv og død. Du er kun et barn, men Gud ønsker at du skal give ham dit hjerte og tjene ham. Den Hellige Ånd vil vejlede og helliggøre dig. Jeg overgav mig selv til Gud for at lyde hans kald i alt. Siden den gang har jeg viet mit liv til at forkynde budskabet i skrift og i tale. Jeg har vidnet for store forsamlinger. Ved sådanne anledninger er det ikke mig selv som bestemmer hvad jeg skal sige og gøre. Men somme tider må almindelige ting drøftes og dagligdags tanker optage sindet. Jeg sender venlige breve med forskellige oplysninger til enkelte arbejdere. De ord som bliver brugt og de oplysninger som bliver givet, er ikke specielt inspireret af Guds Ånd. Somme tider bliver jeg spurgt om ting som ikke har noget med religion at gøre, som jeg også må svare på. Det kan gælde hus og grunde, køb som skal gøres, og hvor en institution skal placeres. Jeg bliver spurgt til råds i mange vanskelige sager, og jeg giver svar efter det lys jeg har fået. Der er stadig nogle som modarbejder eller nægter at tage imod det råd jeg er blevet pålagt at give, fordi de ikke ønsker at modtage det lys som bliver givet. Sådanne erfaringer får mig til at søge Herren inderligt i bøn. Indstillingen til vidnesbyrdene En tidlige udtalelse Jeg fik at se hvordan det var med dem som holdt fast ved budskabet for vor tid, men nægtede at anerkende Vidnesbyrdene, som det middel Gud nogle gange har valgt til at undervise dem som kom på vildspor. Det blev vist mig at når de gik imod Vidnesbyrdene, gik de ikke imod det svage redskab Gud talte igennem, men imod Den Hellige Ånd. Jeg så at det ikke var så farligt at håne Guds redskab, men at det var farligt at nægte at tage imod Guds ord. Jeg så at når de var komme på afveje, og Gud gennem vidensbyrdene viste dem den fejl de havde gjort, og nægtede at tage imod hans undervisning, ville de blive overladt til sig selv. De ville fortsætte på vildfafrelsens vej, men de salv trodede de var på sandhedens vej, og når de endelig blev klar over dette, ville det være for sent. Jeg fik at høre hvordan de i trængslens tid råbte til Gud: "Hvorfor viste du os ikke at vi var kommet på afveje, så vi kunne have kommet ind på den rette vej igen og været rede for dette?" Da sagde englen til dem: "Min Fader vejledede jer, men I ville ikke tage imod undervisning. Han talte gennem Vidnesbyrdene, men I nægtede at høre på dem. Han overlod jer derfor til at gå deres egen vej, og nu høster I Resultatet." - "To those who are Receiving the Seal of the Living God", 31. Jan Tryg undervisning for endetiden I de sidste halvt hundrede år har vi fået del i et væld af åndelig undervisning. Ved Den Hellige Ånd har Gud stadig advaret og undervist os, for at styrke vor tro på profetiens ånd. Denne formaning kom ofte til mig: "Skriv det jeg har vist dig for at styrke mit folks tro på det standpunkt de har taget." Tiden som er gået og vanskelighederne vi har haft, har ikke gjort undervisningen mindre værdifuld. Mange års lidelser og forsagelser har stadfæstet sandheden af Vidnesbyrdene. Undervisningen som vi fik i budskabets første tid, kan vi roligt følge i disse sidste dage. De som forkaster dette lys og denne undervisning, har ingen ret til at vente at de skal kunne bestå når

15 vanskelighederne kommer. Hvis vi studerer Heb 2> nøje, ser vi hvor vigtigt det er at stå fast på alle sandhedens principper. Forskellige holdninger Der vil snart blive gjort ihærdige forsøg på at svække troen på de vidnesbyrd Guds Ånd har givet os, og forvræn ge indholdet af dem. De klare, tydelige budskaber som siden 1846 er kommet til Guds folk, må være tilgængelige for alle. Nogle af dem som engang stod sammen med os i den fælles tro, vil blive interesseret i de andre kirkesamfunds lære, for at kunne have noget nyt og spændende at tale om i menigheden. De kommer til at føre falsk lære ind i menigheden, og for lettere at få andre med sig, vil de påstå at de finder støtte for det hos Ellen White.... De som mener, at det lys Herren har givet os, ingen værdi har, vil ikke have nytte af den undervisning Vidnesbyrdene giver. Nogle er åndeligt blinde, og de vil derfor misfortolke de budskaber Herren har givet. Andre vil falde fra troen, de vil påstå at Vidnesbyrdene ingen værdi har, og at de kun er et bedrag. Nogle vil gøre nar af dem og modarbejde lyset som Herren har givet gennem mange år. De vil komme til at vildlede dem der er svage. Men budskaberne vil være til stor velsignelse for mange. Selv om de ikke er skrevet til dem personligt, vil de få den hjælp de behøver, og lære at undgå de uheldige forhold som bliver omtalt.... Herrens Ånd vil vejlede den som læser, og de mange som tvivler, vil blive overbevist. Vidnesbyrdene vil i sig selv være nøglen til forståelse af budskaberne, så Guds ord vil være sin egen tolk. Mange vil være ivrige efter at studere budska berne med irettesættelser for det som er galt, for at de selv skal kunne finde den rette vej.... Lyset vil stadig blive klarere, og Guds Ånd vil tale til hjerterne. Bibelske sandheder bliver enkelt og tydeligt fremholdt i de budskaber Gud har sendt sit folk siden Disse budskaber vil finde vejen til mange hjerter, og mennesker vil blive genfødt. Faren ved at kritisere indspirerede budskaber Nogle sætter sig op som dommer over Guds ord. De hævder at enkelte afsnit ikke er inspirerede, for det harmonerer ikke med deres egen indstilling. De får dem ikke til at stemme med deres filosofiske og videnskabelige ideer, "den tomme snak og indvendingerne fra den kundskab, der med urette kaldes sådan;" (1Tim 6,20). Nogle har andre grunde til at forkaste dele af Guds ord. Fjenden har gjort dem blinde. Men ingen har ret til at fælde dom over Guds ord. Vi har ingen ret til, hverken at godkende eller forkaste nogen del af Bibelen. Når mennesker føler sig så kloge at de påtager sig at analysere Guds ord, da regner Gud deres visdom for dårskab. De som ved bedre, vil føle at de ingenting ved, og at det vigtigste er at være villig til at lære. "Lær af mig," siger den store mester, "for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle" (Matt 11,29.) De som vender sig til at kritisere og anklage, og frister andre til at gøre det samme, bør være klar over at de går i Satans fodspor. Når det passer dem, bruger de Vidnesbyrdene som om de troede på dem, og de citerer fra dem for at underbygge argumenter de gerne vil have frem. Men hvordan stiller de sig til lyset som rettes mod deres egne fejl? Tager de da imod det? Når Vidnesbyrdene går imod deres teorier, så forkaster de dem.

16 Ingen har ret til at så tvivlens ord som for-gifter menneskers sind og rokker ved tilliden til de budskaber Gud har givet. Disse har været med til at lægge grundlaget for denne bevægelse og styrket den indtil denne dag, med advarsler, irettesættelser og opmuntringer. Til alle som sætter sig op imod Vidnesbyrdene, vil jeg sige: Gud har givet dette folk et budskab, og hans røst vil blive hørt, selv om de ikke vil tage imod. Den modstand de har skabt, har ikke skadet mig, men de må stå til ansvar overfor Gud, for det de har gjort. Han sendte disse advarsler og denne vejledning for at føre sit folk på den rette vej. De skal overfor ham svare for deres blindhed og for at have været en anstødssten for syndere. "så skal den, der ingen morgenrøde ser, svare: "Til belæringen og til budskabet." (Es 8,20). Selv Den Hellige Ånds virken på hjertet må prøves med Guds ord. Den Guds Ånd som inspirede Bibelen, leder altid til Bibelen. Urigtig brug af de indspirerede budskaber En person som vi kalder B, kom den lange vej fra Michigan, med et særskilt budskab til Ellen White. Han sagde, at Gud havde kaldt hende til den samme opgave som Moses havde, og at han selv skulle have Josvas stilling. Så ville der komme fremgang i arbejdet. Ellen White og han skulle samarbejde, og vi skulle forkynde budskabet med stor kraft. I lighed med det som mange andre har gjort, tog manden sig den frihed at blande en stor del af skriften med sit eget budskab, idet han citerede skriftsteder som han anvendte på syvende dags adventisterne. I min gerning har jeg mødt mange sådanne personer. De udvælger et par skriftsteder som de anvender på Guds folk. B læste med høj og kraftig stemme de afsnit han havde udvalgt, og han erklærede at de passer på os som et folk. Han sagde at jeg måtte da kunne se at han havde ret, for han læste jo for mig fra Bibelen. "Ja," sagde jeg, "du har udvalgt disse skriftsteder og sat dem sammen, men du er lige som så mange andre, der har gjort det samme. Du forvansker Guds ord og får disse skriftsteder til at betyde det som du selv ønsker, men jeg ved at de ikke kan bruges i en sådan sammenhæng. Du og dine ligesindede sætter visse skriftsteder, med stærke udtalelser, sammen og tilpasser dem jeres egne teorier. Det er ingen sag at misfortolke og misbruge Guds ord til at kritisere mennesker og forhold, og så indtage den holdning at de som forkaster det budskab de kommer med, forkaster et budskab fra Gud og derfor risikerer evig fortabelse.".. Af forskellige breve som jeg har fået, kan jeg se, at når mennesker som B, gør krav på at være sendt af Gud, og kommer til spredtboende søskende, så vil de ofte blive modtaget som om de virkelig var Herrens sendebud. Jeg ved at der er mange som bruger de vidnesbyrd Herren har givet, efter deres eget hoved. De udvælger en sætning her og en sætning der, tager dem ud af deres rette sammenhæng og bruger dem, så det kommer til at passe med deres egne teorier. Der er nogle som på den måde er blevet vildledt. Hvis de havde anledning til at læse citaterne i den rette sammenhæng, så ville de let kunne se hvad de virkelig betyder, og de ville ikke blive ført på afveje. Meget af det som siges at være budskaber fra Ellen White, misfortolker hende og stiller hende i et falsk lys. Det tillægger hende teorier som hun slet ikke har sagt god for. Sådanne erfaringer gør hendes arbejde vanskeligt og krævende. Rygterne går fra den ene til den anden, om hvad Ellen White har sagt, og hver gang et rygte bliver gentaget bliver det stadig mere sensationelt. Hvis Ellen White har noget hun må have fortalt, så overlad det til hende selv, at sige det. Der er ingen som har fået til opgave at være talerør for hende.... Vær venlig at lade hende selv komme frem med sit budskab. Det vil komme i en mere korrekt form fra hende, end fra dem som bare spreder rygter om hvad hun har sagt.

17 Om at tvivle på Vidnesbyrdene Når mennesker, som siger at de er i tvivl angående Vidnesbyrdene, finder fejl i dem og forsøger at så tvivl hos andre, kan du være sikker på at Gud ikke taler gennem dem. De er fyldt af en anden ånd. De som ikke vandrer varsomt, bliver let udsat for tvivl og vantro. De er helt klar over at deres liv ikke vil kunne bestå den prøve Guds Ånd underkaster dem, enten når han taler til dem gennem Bibelen eller gennem Vidnesbyrdene. I stedet for at have nok med sig selv og forsøge at bringe deres eget liv i overensstemmelse med evangeliets rene principper, finder de fejl og taler nedsættende om det middel Gud har valgt til at gøre sit folk rede, så de kan bestå på Herrens dag. Den som er kritisk indstillet, som ikke er villig til at indrette sit liv efter Bibelens krav, og som prøver at gøre sig populær hos alle, vil let tiltrække sig sådanne som ikke er i harmoni med Guds værk. De som er omvendte og stadfæstet i sandheden finder ikke noget tiltalende eller gavnligt ved et sådant menneskes indflydelse eller lære. Men de som er karaktersvage, som ikke har rene hænder og hellige hjerter, som har uheldige vaner, som er ukærlige hjemme og upålidelige i handel og vandel, vil samle sig om en sådan person og glæde sig over det som bliver fremholdt. Alle kan, hvis de ønsker det, ved at betragte dem som samler sig omkring vedkommende, se hvilken slags person det egentlig er. De som har mest at indvende mod Vidnesbyrdene, er gerne sådanne som ikke har læst dem, ligesom dem der roser sig af at de ikke kan tro Bibelen, som regel er mennesker der kender meget lidt til hvad den egentlig siger. De ved at den fordømmer dem og deres liv, og når de forkaster den, bliver det lettere for dem at fortsætte på syndens vej. Vildfarelsen kan være besnærende Vildfarelse og vantro, har noget ved sig som forvirrer og troldbinder sindet. Når man viger af fra den smalle sti, er det langt mere naturligt at nære tvivl og vantro og undskylde sig, end det er at rense sjælen ved lydighed mod sandheden. Men når kaldet til omvendelse så lyder, er man så viklet ind i Satans garn, som en flue i edderkoppens net, og da er det næsten håbløst at komme fri igen. Det er sjældent at et menneske i en sådan situation kan klare at komme løs af den snare som fjenden har lagt. Den som engang har givet udtryk for tvivl og vantro når det gælder Guds Ånds vidnesbyrd, vil være stærkt fristet til at holde fast ved de meninger han har luftet over for andre. Den slags teorier og meninger lægger sig som en mørk sky over sindet, og lukker sandhedens lys ude. Tvivl som kommer af uvidenhed, stolthed eller synd som man holder fast ved, binder sjælen med lænker som er meget vanskelige at løse. Kristus alene kan give kraft til at bryde den slags lænker. Guds Ånds vidnesbyrd blev givet for at lede menneskene til Guds ord, som de har forsømt at studere. Hvis de ikke tager imod Vidnesbyrdene, lukker de Guds Ånd ude. Hvad mere kan Gud da gøre for at nå dem som vandrer væk fra ham? Hvad kan han gøre for at vise dem deres sande tilstand? De menigheder som har tilladt kritikken af Vidnesbyrdene, er svage og kraftesløse. Der findes prædikanter som går ind for at vinde folk for sig selv. Hvis man forsøger at irettesætte sådanne arbejdere, får man gerne det svar, at menigheden sætter pris på dem. Jesus sagde: "For den som gør det onde, hader lyset og vil ikke komme til lyset, for at hans gerninger ikke skal blive afsløret." Der er mange i dag som har en sådan erfaring. Vidnesbyrdene

18 fortæller om netop de synder de ligger under for, derfor læser de dem ikke. Der findes nogle som helt fra deres ungdom af har fået advarsler og irettesættelser gennem Vidnesbyrdene, men de har ikke fulgt lyset og omvendt sig. De fortsætter i de samme synder, og de har de karaktertræk de altid har haft. Sådanne forhold skæmmer Guds værk og sætter sit præg på menighederne. Den opgave Herren har givet menigheden, bliver ikke udført, fordi enkelte medlemmer, særligt lederne, ikke vil tage imod vejledning og irettesættelse. Der er mange som bekender sig til at tro Vidnesbyrdene uden at rette sig efter dem. En persons dårlige sider udvikler sig til det værre hvis de ikke bliver rettet, og den som ofte er blevet irettesat uden at det har haft nogen virkning, bliver en forhærdet synder. Hvis du spørger vedkommende: "Har Gud ikke advaret dig gennem Vidnesbyrdene for længe siden?" så vil han svare: "Jo, jeg blev gjort opmærksom på det gennem et vidnesbyrd, men jeg troede at det som stod der, ikke passede. Det jeg selv så, godtog jeg, men det jeg ikke kunne se noget galt i, regnede jeg med var en fejltagelse. Jeg godtog ikke irettesættelsen." De karakterfejl Gud gjorde sine tjenere opmærksomme på, men som de afslog at rette på, har i nogle tilfælde kostet dem livet. De kunne have fortsat med at leve og have været lysbærere. Gud ønskede at de skulle leve, og han sendte dem retledning om, hvordan de kunne bevare deres helse og deres åndsevner. Hvis de havde taget imod Guds råd og havde de levet sådan som han sagde, så ville de kunne have været gode talsmænd for sandheden, og de ville have vundet tillid og respekt hos deres trosfæller. Men nu sover de i graven fordi de ikke forstod at Gud kendte dem bedre end de kendte sig selv. Hans tanker var ikke deres tanker, og hans veje var ikke deres veje. Disse ensidige mennesker har sat deres præg på arbejdet overalt hvor de har været, og de menigheder de har haft ansvaret for, er blevet svækket. Gud sender advarsler og irettesættelser til mennesker fordi han elsker dem. Han ønsker at de skal få del i den styrke han kan give, så de kan have et sundt sind og en god karakter. Da vil de kunne være et eksempel for Guds folk og lede dem nærmere himmelen. Da vil de kunne være med til at bygge et helligt tempel for Herren. De leder i Vidnesbyrdene efter undskyldninger Nogle af dem som ikke vil tage imod lyset, men foretrækker at gå deres egne veje, gransker Vidnesbyrdene for at finde nogle som kan styrke dem i deres vantro og ulydighed. De vil bidrage til at splitte menighederne, for den samme kritiske indstilling de har til Vidnesbyrdene, har de til deres trosfæller i menigheden. Også hos dem vil de lede efter fejl og noget at kritisere. Satans sidste bedrag Hele tiden forsøger Satan at fremme en falsk efterligning, for at lede mennesker bort fra sandheden. Satans sidste bedrag vil være et forsøg på at svække virkningen af Vidnesbyrdene, for "uden syner er et folk ladt i stikken" (Ordsp 29,18) Med stor dygtighed og opfindsomhed vil Satan virke på forskellige måder og med forskellige midler, for at svække Guds børns tro på Vidnesbyrdene. Der vil blive skabt en satanisk modvilje imod Vidnesbyrdene. Satan vil gå ind for at svække troen hos dem, for det er vanskeligt for ham at komme til med sit bedrag og føre mennesker på afveje dersom Guds gode råd og vejledning bliver godtaget og fulgt. Hvordan vidnesbyrdene blev til

19 En oversigt over arbejdet Californien, den 8. Juli 1906 Kære bror! Nogle mener de har forudsætninger for at bedømme arten og betydningen af den opgave Herren har givet mig at udføre. Deres egen forstand og dømmekraft er den standard de benytter i bedømmelsen af vidnesbyrdene til menigheden. Han som underviste mig, sagde: Fortæl disse mennesker, at Gud ikke har givet dem den opgave at bedømme og klassificere vidnesbyrdene. De som forsøger sig på noget sådant, må nødvendigvis tage fejl. Herren ønsker at mennesker skal gøre det de har forudsætninger for. Hvis de holder sig nær til Herren, vil de ikke have nogen vanskeligheder med at se, at den opgave han har kaldt mig til, ikke er noget mennesker har fundet på. De som giver sig tid til at læse Vidnesbyrdene, sådan som de er blevet givet helt fra begyndelsen af, behøver ikke at være i vildrede om hvor de stammer fra. De mange bøger som er blevet skrevet med Den Hellige Ånds hjælp, bærer tydeligt præg af, hvor budskaberne kommer fra. I bevægelsens første tid kom Guds Ånd ofte over os ved vore sammenkomster, og jeg fik et syn. Herren gav os lys, trøst, håb og glæde i en sådan grad at vi alle var fulde af lovprisning. Litterær assistande Så længe min mand levede, hjalp og rådede han mig til at skrive og sende de budskaber jeg fik. Vi rejste virkeligt meget. Sommetider fik jeg åbenbaringer om natten, andre gange skete det mens jeg stod foran en stor forsamling. Den undervisning jeg fik når jeg havde et syn, skrev jeg omhyggeligt ned, så lang tid kræfterne slog til. Siden læste vi det igennem jeg havde skrevet, og min mand rettede grammatiske fejl og stregede unødvendige gentagelser ud. Så blev stoffet omhyggeligt skrevet af og sendt, enten til enkelt personer eller til trykkeriet. Efter som arbejdet voksede, fik jeg også andre til at hjælpe mig med at renskrive stoffet, før det blev udgivet. Efter min mands død, fik jeg hjælp af trofaste medarbejdere. De arbejdede uafbrudt med at skrive budskaberne og renskrive artikler for offentliggørelse. Der er gået rygter om, at nogle af mine medarbejdere har fået lov til på egen hånd, at udvide stoffet, eller forandre budskaberne jeg har skrevet ned, men det er ikke sandt. Da vi var i Australien, viste Herren mig at W.C. White burde løses fra de mange opgaver Herren havde lagt på mig. Jeg fik da dette løfte: "Jeg vil fylde ham med min Ånd og give ham visdom." Efter at jeg kom tilbage til Amerika, har Herren flere gange vist mig, at W.C. White skulle være min medhjælper og at Herren ville give ham af sin Ånd. Til rette tid og på rette måde Den undervisning som bliver givet, må bringes videre på rette måde og på rette tidspunkt. Dette kræver stor visdom og sund dømmekraft, noget som kun Guds Ånd kan give. Når de mennesker som skal have advarslerne mener, at de ikke har gjort noget galt, er det naturligt at nægte og tage imod budskabet. Har de først indtaget en sådan holdning, bliver det vanskeligt for dem siden hen at erkende, at de har taget fejl.

20 I bevægelsens første tid hændte det, at nogle af vore ledere var til stede når budskaberne fra Herren kom. Vi plejede da at rådføre os med dem, om den bedste måde at bringe dem videre på. Somme tider mente man at enkelte afsnit ikke burde læses op for hele menigheden. Til andre tider ønskede de som blev irettesat, at vidnesbyrdet som gjorde opmærksom på deres fejlgreb og den fare de var i, også måtte blive læst op for andre, sådan at alle kunne have nytte af det. Når vidnesbyrdet med irettesættelserne blev læst, kom der ofte oprigtige tilståelser og bekendelser. Da plejede vi at have en bedestund sammen, og de som havde bekendt deres synd, følte at Herren i sin nåde havde tilgivet dem. Sådanne vidnesbyrd blev til rige velsignelser for menighederne. Samvittighedsfuldt forsøger jeg at skrive det ned som fra tid til anden kommer til mig fra den guddommelige rådgiver. Dele af det jeg skriver ned, det som fra tid til anden kommer til mig fra den guddommelige rådgiver. Dele af det jeg skriver, bliver straks sendt videre, fordi menigheden må have det så hurtigt som muligt. Andre dele bliver holdt tilbage, indtil forholdene gør det klart for mig, at tiden er kommet til at sende det videre. Prædikanter og ledere i ansvarsfulde stillinger indtager somme tider en negativ holdning til Vidnesbyrdene. Jeg er blevet undervist om, ikke at give vidnesbyrdene videre til dem, før de har givet efter for den ånd som fristede og overvandt Adam og Eva i Edens have, og deres sind og hjerte står under fjendens kontrol. De er kommet på afveje og er optaget af falske teorier. De vil komme til at læse noget i Vidnesbyrdene som ikke står der, men som stemmer overens med de vildledende fremstillinger de har godtaget. Fordi de læser Vidnesbyrdene på deres egen måde, de farer vild og leder andre vild. Vidnesbyrd med klare, tydelige advarsler bliver somme tider holdt tilbage en tid efter at de er skrevet ned. Først forsøger jeg da ved personlig korrespondance at få vedkommende til at forandre indstilling. Lykkes det ikke, bliver budskaberne sendt til dem uden nogen afdæmpning af de strenge irettesættelser. De vil da enten tage imod dem, eller nægte at tage imod det sande budskab. Fjendens magt kan blive brudt hvis de som bliver gjort opmærksomme på deres fejl, bekender deres synd. Omvender de sig fra deres synder, er Gud trofast og retfærdig, så han tilgiver dem og renser dem for al uretfærdighed. Frelseren som tilgiver synd, vil tage det snavsede tøj af dem og klæde dem i højtidsklæder og sætte et rent tørklæde på deres hoved. Men den som nægter at vende om, kan ikke udvikle en karakter som gør det muligt at bestå i dommen. Menneskers skjulte synder bliver ofte åbenbaret for mig, og jeg får til opgave at sende dem et budskab med irettesættelser og advarsler. Det er blevet vist mig, at mange som tror på sjælefjendens falske, vildledende teorier, vil anklage mig for at være en falsk profet. De vil tolke vidnesbyrdet sådan at Guds sandhed bliver til løgn. Satan er på vagt, og nogle af dem som før har tjent Herren, men som har været villige til at lade sig bedrage, vil blive lokket til at gøre urigtig brug af budskaberne som bliver givet. Fordi de ikke vil tage imod irettesættelsen, og fordi de ikke vil høre på det råd de får om at slå ind på en bedre vej, da vil de komme til at misforstå budskaberne til menigheden, og de vil lede mange vild. Jeg har fået til opgave at forkynde budskabet fra Herren, så længe han ønsker det skal fortsætte. Han har ikke pålagt mig at opklare alle de misforståelser et vantro hjerte kan rumme. Så længe der findes nogle som villigt lytter til fristerens forslag, vil vanskelighederne bare øges. Den som ikke vil tage imod lyset, åbner for vantroen. Skulle jeg bruge tid og kræfter på den slags, ville det tjene Satans hensigter. Herren har sagt til mig: "Sørg for at vidnesbyrdene bliver kendt. Det er ikke din opgave at løse vanskeligheder. Du har til opgave at irettesætte og forkynde Kristi retfærdighed.