Lymfødem årsag og behandling Patientinformation
|
|
- Arthur Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation
2 Indhold 1. Lymfødem - hvor kan det opstå?... side Lymfesystemets opbygning og funktion... side 5 Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig ansvarshavende Dr. Angela Sauerwald, Hamborg Videnskabelig rådgiver Dr. med. Etelka Földi, Hinterzarten Forfattere Dr. Christoph Ortland, Hamborg Daniel Neumüller, Emmerich I samråd med Peter D. Asmussen, Hamborg Hans A. von Zimmermann, Emmerich Fysioterapeuters Faggruppe for Lymfødem Kirsten Hedeager Dansk Lymfødem Forening 2. Følger af nedsat funktion i lymfesystemet... side Primært lymfødem.... side Sekundært lymfødem... side Stadieinddeling af lymfødem... side Behandling af lymfødem... side Komplet lymfødembehandling... side De fire elementer i komplet lymfødembehandling.... side Andre former for behandling... side Hvordan kan du selv påvirke effekten af behandlingen?.... side
3 1. Lymfødem hvor kan det opstå? Kære patient Din læge eller fysioterapeut har fortalt dig, at du har et lymfødem. Måske er det første gang i dit liv, du hører om begrebet måske har du hørt det nævnt før. Under alle omstændigheder har du sikkert behov for at vide mere om, hvad årsagen er, hvad du selv kan gøre og især om, hvordan det i længden kommer til at påvirke dit liv. Det vigtigste er at forstå, at lymfødem i de fleste tilfælde er en kronisk tilstand. Dette betyder, at du på forskellig måde må ændre visse forhold i din hverdag, så du kan leve et næsten normalt liv uden for mange begrænsninger. Informationen i dette hæfte er baseret på den sidste nye medicinske og videnskabelige viden. Formålet er at give dig information og dermed hjælpe dig til at leve med dit lymfødem. Hvis din læge eller lymfeterapeut giver dig andre råd og anvisninger, skal du naturligvis følge dem. Kun din terapeut har kendskab til netop din situation og er dermed den eneste, der kan give dig specifikke råd. Når man hører tale om lymfe..., så tænker de fleste på lymfekirtler. Vi ved, at de bl.a. findes på halsen og i lysken, at de kan hæve, og at der kan komme infektion i dem. Det er rigtigt, men det er ikke hele sandheden. Der findes flere hundrede lymfekirtler i hele kroppen, de er en del af lymfesystemet Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet er et transportsystem, der samarbejder med kredsløbet i kroppen. Lymfesystemet (grønt) forgrener sig ved siden af kredsløbet med dets arterier (røde) og vener (blå). Blodkredsløbet er et lukket system, der består af arterier og vener. Det kan sammenlignes med et forgrenet rørsystem, hvor hjertet er motoren. De store arterier fører blodet ud til kroppens organer og væv, hvor de forgrener sig i mindre kar (kapillærer). Disse samler sig atter i større kar (vener), som fører blodet tilbage til hjertet. Kapillærerne er gennemtrængelige, så der kan foregå en udveksling af næ rings- og affaldsstoffer. 4 5
4 Arterierne forsyner organerne og vævet med ilt og næringsstoffer, og venerne transporterer affaldsstoffer og kuldioxid væk. Lymfesystemet har en lignende opbygning, men adskiller sig fra kredsløbet ved at være et envejssystem. Lymfesystemet begynder som små lymfekar i de yderste lag af kroppens væv, hvor de opsamler overskud af væske i vævet og transporterer den bort. Denne proteinrige væske kaldes lymfe, den er farveløs til forskel fra blodet. På sin vej fra de mindste lymfekar til udtømning i venesystemet passerer lymfen gennem flere hold lymfekirtler, hvor lymfen filtreres og koncentreres. Lymfeflowet stimuleres blandt andet af rytmiske sammentrækninger i lymfekarvæggene og af muskelsammentrækninger. Vi ved, at skader på lymfesystemet kan føre til, at væske og proteiner bliver mellem cellerne ude i vævet. Hævelsen, der opstår kaldes lymfødem. Det er kronisk med tendens til forværring. Når lymfen ikke længere kan transporteres væk i tilstrækkelig mængde, udvikles et lymfødem. Et lymfødem kan opstå overalt på kroppen, men ses hyppigst i arme og ben. De små lymfekapillærer samler sig i større og større kar. Lymfesystemets funktion er bl.a. at tage del i udvekslingen af nærings- og affaldsstoffer samt at opsamle lymfe (rød = arterier, blå = vener, grøn = lymfekapillærer). Lymfesystemet stimuleres af stræk f.eks ved muskelsammentrækninger, pulsation i blodårerne og ved stræk af huden. Både vener og lymfekar har altså en funktion med at fjerne affaldsprodukter. Venerne klarer ikke opgaven alene, eftersom visse stoffer som f.eks. store proteinmolekyler kun kan optages og transporteres væk af lymfekarrene. 2. Følger af nedsat funktion i lymfesystemet Der findes flere årsager til nedsat funktion af lymfesystemet. To af de vigtigste årsager er: Et medfødt svagt lymfesystem. Når lymfesystemet på et eller andet tidspunkt ikke længere i tilstrækkelig grad kan opfylde sin funktion, udvikles et primært ødem (=hævelse). Betegnelsen primært anvendes, fordi årsagen findes i lymfesystemets struktur. Lymfesystemet er fuldt udviklet, men funktionen er nedsat på grund af ydre påvirkning (f.eks. skade eller operation), hvilket slutteligt kan resultere i sekundært Iymfødem. Betegnelsen sekundær anvendes, fordi årsagen kommer udefra. 6 7
5 Primært lymfødem skyldes oftest medfødte misdannelser i lymfesystemet. En hyppig årsag til sekundært lymfødem er fjernelse af lymfekirtlerne f.eks. i armhulen p.g.a. brystcancer Primært Iymfødem Primært lymfødem kan have flere årsager. Det kan skyldes utilstrækkelig udvikling af eller misdannelse i lymfesystemet, så der er for få eller for snævre lymfekar. Lymfesystemets kapacitet er i de tilfælde ikke tilstrækkelig til at optage og/ eller fjerne den opsamlede lymfe. Det mest tydelige tegn på nedsat funktion af lymfesystemet er hævelse = lymfødem. Hævelsen ses ikke nødvendig vis med det samme, men udvikles efterhånden som de velfungerende lymfekar til stadighed overbelastes. Primært lymfødem, som opstår i alderen 1-35 år, betegnes præcox. Hvis lymfødemet opstår efter 35-års alderen kaldes det tardum. Medfødt lymfødem kaldes kongenit. Primært Iymfødem er ofte familiært betinget, men kan også opstå som et enkeltstående, spontant tilfælde af ukendt årsag Sekundært lymfødem Hvis et raskt lymfesystem bliver skadet, kan det medføre kronisk sekundært lymfødem. I den vestlige verden er den hyppigste årsag behandling af kræft. Mange kræftformer spreder sig via lymfesystemet. I de tilfælde er det vigtigt at fjerne lymfekirtlerne i området, hvilket giver skade på lymfesystemet. De fjernede lymfekirtler undersøges med henblik på fastlæggelse af efterbehandling i form af stråleterapi og/ eller kemoterapi. Andre årsager til beskadigelse af lymfesystemet kan være et kraftigt slag, forvridninger, infektioner med svampe, bakterier eller vira og i visse tropiske lande orme (filariasis). Strålebehandling, som ofte er en nødvendig del af kræftbehandlingen, kan beskadige lymfekirtlerne. Når lymfekirtler fjernes, medfører det, at den normale gennemstrømning forringes, som f.eks. når lymfekirtlerne opereres bort i armhulerne ved brystkræft. Et andet eksempel er fjernelse af lymfekirtlerne i lysken, som giver dårligt afløb fra ben og kønsorganer. 8 9
6 Kroppen kan i en vis udstrækning selv kompensere for de skader, der opstår. For eksempel kan de tilbageværende lymfekar danne anastomoser (forbindelser) til andre lymfekar eller vener. Men en vis grad af skade vil altid være til stede, da lymfekirtler ikke kan gendannes. Om der opstår lymfødem afhænger af, hvordan de kompenserende mekanismer udvikles, og hvor hårdt angrebet lymfesystemet er. Et lymfødem kan opstå lige efter en operation, men det kan også udvikles flere år efter. Den proces, der foregår i over- og underhud ved ubehandlede lymfødemer, minder om en kronisk betændelsestilstand. Selv om der ikke er tale om betændelse, svækker tilstanden hudens immunforsvar. Efterhånden som lymfødemet forværres, bliver huden mindre og mindre modstandsdygtig over for bakterier. Det kan bevirke, at der opstår Rosen/ Erysipilas samt svampeinfektioner. Infektioner forringer lymfesystemets funktion, og en ond cirkel er begyndt. Kliniske stadier af lymfødem udvikles individuelt og defineres som følger: Stadie 0 (latent stadie) Dette er situationen beskrevet ovenfor, hvor lymfesystemet fungerer og tilpasser sig på grund af kroppens evne til at kompensere. Intet synligt ødem. Sekundært armlymfødem forårsaget af fjernede lymfekirtler/ strålebehandling ved brystkræft. Stadie 1 (reversibelt stadie) Lymfesystemet er overbelastet, og et proteinrigt, blødt ødem opstår. Ødemet er eftergiveligt ved tryk. Når armen eller benet lægges højt, formindskes ødemet Stadieinddeling af Iymfødem Som tidligere beskrevet udvikles et lymfødem sjældent over en kort periode på grund af kroppens evne til at kompensere. Er ødemet begyndt at udvikle sig, kan en række faktorer bevirke, at ødemet med tiden forværres. Ophobning af proteinrig væske medfører efterhånden dannelse af bindevæv = fibrotisk væv. Lymfødem stadium 1 (reversibelt stadie): Vævet er fortsat blødt; ødemet er eftergiveligt ved tryk
7 Stadie 2 (irreversibelt stadie) Hævelsen er vedblivende og er kendetegnet ved udtalt dannelse af bindevæv. Ødemet bliver hårdt og er ikke længere eftergiveligt ved tryk og mindskes ikke ved at ligge højt. 3. Behandling af lymfødem Diagnosen bør stilles så tidligt som muligt. Jo hurtigere en egnet behandling påbegyndes, jo større mulighed er der for fremgang. Hvis behandling startes i stadie 1, er der ofte mulighed for en reduktion til stadie 0. Lymfødem i stadie 2 (irreversibelt stadie): Mængden af bindevæv tiltager, og ødemet begynder at blive hårdt. For en specialuddannet læge er det oftest tilstækkeligt med en klinisk undersøgelse for at diagnosticere armog benlymfødem. Diagnosen bør stilles så tidligt som muligt for at forebygge, at ødemet tiltager. Stadie 3 (elephantiatis) Hævelsen er ekstrem og huden hård og fortykket. Der kan opstå kraftige folder. Der er høj risiko for hudinfektion (Erysipilas/Rosen) der udvikles let dybe sår, som har svært ved at hele Komplet lymfødembehandling Komplet lymfødembehandling består af 2 faser. Fase 1: Initialbehandlingen (ødemreduktion) Her er målet at opnå bedst mulig reduktion af ødemet. Lymfødem stadie 3 (elephantiasis): Billedet viser stærkt forøget, hård og fortykket hud. Fase 2: Vedligeholdesesbehandlingen Her er formålet at vedligeholde og forbedre resultatet fra første fase
8 Komplet lymfødembehandling er en kombinationsbehandling, hvor hver fase inddeles i fire elementer: Hudpleje Manuel lymfedrænage (MLD) Bandagering Øvelser 3.2. De fire elementer i komplet lymfødembehandling a) Hudpleje Det er vigtigt med regelmæssig, beskyttende hudpleje, da huden er modtagelig for infektioner. Som tidligere nævnt (se 2.3), kan infektioner yderligere forværre lymfødemet. For at forebygge dette, er det vigtigt at bevare hudens beskyttende barriere så intakt som muligt. Undgå tør hud. Komplet lymfødembehandling består af to faser. Fase 1 (blå) drejer sig hovedsageligt om at reducere ødemet. I fase 2 (grøn) bevares og forbedres resultatet. Begge faser indeholder: Hudpleje Manuel lymfedrænage (MLD)/selvdrænage Bandagering/kompressionsstrømpe Øvelser/bevægelse Regelmæssig hudpleje er vigtigt, da huden ved lymfødem er meget udsat for infektioner. Fase 1, som har til formål at fjerne/reducere ødemet tager fra 2-4 uger afhængigt af ødemest størrelse. Denne fase kan tage betydeligt længere tid, hvis behandlingen først begyndes i et sent stadie. Fase 2 - vedligholdelsesfasen. Ødemet skal holdes væk ved brug af kompressionsstrømper og evt. enkeltstående behandlinger. Huden bør smøres ind om aftenen. Vælg i samråd med din læge et produkt, der passer til netop dine behov. Vandbaserede cremer, der ikke indeholder olie anbefales, da disse cremer ikke påvirker kompressionsstrømperne (Jobst Elvarex)
9 Manuel lymfedrænage flytter lymfen fra den ødematøse kropsdel til de velfungerende dele af lymfesystemet. b) Manuel lymfedrænage (MLD) Manuel lymfedrænage, som er en blid massage, udføres af specialuddannede fysioterapeuter og må ikke sammenlignes med den klassiske massage. Formålet med MLD er blandt andet at stimulere sammentrækningerne i lymfekarrenes vægge og at lede lymfevæsken den bedste vej, så lymfeflowet øges. c) Bandagering Manuel lymfedrænage øger lymfeflowet i de tilbageværende, velfungerende lymfebaner, hvilket medfører, at den ophobede vævsvæske fjernes. Bandageringen kombineret med bevægelse af den bandagerede kropsdel forbedrer yderligere resultatet af MLD, da det har en gunstig virkning på trykforholdene i vævet. Eftersom vi ikke tidligere har omtalt kompressionens virkning, følger her en kort forklaring: Udvekslingen af væsker og deres indholdsstoffer mellem kredsløbets og lymfesystemets kapillærer og organerne afhænger bl.a. af trykforskellene. En væske flytter sig altid fra et område med højt tryk til et med lavere tryk. Når alt fungerer normalt, har naturen udstyret karrene med forskellig omkreds, væsken med forskellige koncentrationer af proteiner og sukker samt specielle pumpemekanismer, som sender væsken i rigtig retning. Med andre ord fra arterierne ud til vævene og tilbage til vener og lymfekar. Ved lymfødem fungerer lymfekarrene ikke længere optimalt, og trykforholdene er ændrede, hvilket medfører en ophobning af væske i vævet. Formålet med bandageringen er derfor at yde et tryk udefra og på den måde hjælpe væske og bestanddele tilbage i vener og lymfekar. Afhængig af lymfødemets sværhedsgrad anvendes forskellige grader af kompression. I fase 1 (reduktionsfasen) anvendes polstringsmateriale og kompressionsbandage. I fase 1 af behandlingen anvendes kortstræksbind. Fordelen ved at bandagere er, at bandagen kan tilpasses ødemets reduktion. Polstringsmaterialet sikrer et jævnt fordelt tryk mod kropsdelen, der bandageres. Kompressionsbandagen, en kortstræksbandage, sikrer et lavt hviletryk og højt arbejdstryk. Det vil sige, at tilbageløbet af lymfen stimuleres ved godt fordelt kompression og bevægelse
10 I fase 2 af behandlingen anvendes normalt en målsyet kompressionsstrømpe. Nøjagtige mål er vigtige for at få en korrekt strømpe. I fase 2 af komplet lymfødembehandling anvendes sædvanligvis specielt fremstillede kompressionsstrømper. Medicinske kompressionsstrømper fungerer som en trykhjælp og medvirker til at opretholde resultatet af behandlingen. Strømperne opleves ofte mere behagelige og lettere at tage på end bandagen. Under hensyntagen til de forskellige sværhedsgrader af lymfødem, skal kompressionsstrømper sædvanligvis være målsyede dvs. fremstillet til den enkelte patient. I mere end 20 år har kompressionsstrømper af typen JOBST Elvarex været et uundværligt produkt i behandlingen af lymfødemer. Den fladstrikkede strømpe er tilpasset netop dig og sikrer dermed optimal pasform. Dette er meget vigtigt for et produkt, der skal anvendes dagligt. Det fladstrikkede materiale gør, at strømpen ikke lægger sig i hudfolder. Nøjagtig pasform sikrer, at forværring af ødemet modvirkes. JOBST Elvarex strømper er tilpasset den enkelte patient og har vist sig effektive i behandlingen af lymfødem. JOBST Elvarex strømpen bidrager også til behandlingseffekten ved en form for mikromassage
11 Det er vigtigt at følge fysioterapeutens råd, hvad angår strømpens kvalitet, type og kompressionsgrad. Så snart du har lært at tage strømpen af og på og lært at gå med den dagligt, vil du for alvor sætte pris på den og opdage, hvordan den letter dig i hverdagen. Strømpen skal anvendes hver dag, mens du er oppe og aktiv. Tag strømpen af ved sengetid. Visse strømper er undtaget. Tal med din terapeut. d) Øvelser Øvelser er det fjerde element i komplet lymfødembehandling. Under øvelserne skal du altid bære kompressionsbandage eller strømpe. Bevægelse af kropsdelen med kompression stimulerer væskeflowet og reducerer dermed spændingen i kropsdelen. Øvelserne gøres i roligt tempo med lige dele arbejde og pause. Du skal derfor bevæge dig jævnt i løbet af dagen. Hvilke øvelser, som netop du vil have gavn af, afhænger af, hvor på kroppen du har ødemet. Din terapeut vil fortælle dig, hvilke øvelser du skal lave. Øvelserne må ikke fremkalde smerte. Du kan også træne/dyrke sport. Kompressionsstrømpe bør anvendes. Du skal lægge forsigtigt ud og øge belastningen efterhånden Andre former for behandling For tiden er komplet lymfødembehandling det bedste behandlingstilbud i Danmark. Kirurgi er kun muligt i helt specifikke tilfælde og kan ikke opfattes som et alternativ. 4. Hvordan kan du selv påvirke effekten af behandlingen? Følg din læges/fysioterapeuts instruktioner og råd med hensyn til din behandling. Hvis du opdager forandring i form af rødme og varme i huden, infektioner, småsår, smerte, tiltagende hævelse eller at din kompressionsstrømpe ikke passer, så tag med det samme kontakt til din behandler og/eller læge. For at få succes med behandlingen kræves din fulde deltagelse. Det er dit ansvar at udføre den daglige hudpleje, at anvende kompressionsstrømperne, at medvirke i behandlingen med selvdrænage og/eller bandagering og holde dig fysisk aktiv. Det, der i begyndelsen kan føles som en byrde, bliver på længere sigt en del af den daglige rutine. Regelmæssige øvelser stimulerer lymfeflowet. Komplet lymfødembehandling, som bl.a. indebærer brug af kompressionsstrømper, giver mulighed for at leve et næsten normalt liv uden mange begrænsninger
12 Flere gode råd Vær opmærksom på forandringer i kroppen men prøv at leve som før. Kosten... bør være varieret. Der anbefales normalt ingen speciel diæt. Er du overvægtig, kan du rådføre dig med din læge eller en diætist om et vægtreduceringsprogram, da overvægt er en yderligere belastning af lymfesystemet. Øget følsomhed: Man bør ikke få taget blodtryk, blodprøver eller få akupunktur i lymfødemområdet pga infektionsrisiko. Informer altid om, at du har lymfødem.. I din fritid: Undgå solskoldning (gælder også solarium). Varme forårsager en udvidelse af karrene og udsætter din allerede sarte hud for stress. Du skal også være opmærksom på insektbid, som kan forårsage betændelse og dermed forværre lymfødemet. I dit hjem og i haven: Forsøg at forebygge skader ved f.eks. at anvende arbejdshandsker. Undgå at bære tunge ting. Sport og motion... er fortsat vigtigt og nyttigt, så længe du holder dig på et rimeligt niveau. Er du i tvivl, så rådfør dig med din terapeut eller læge. ANSK YMFØDEM ORENING Dansk Lymfødem Forening (DALYFO) er en landsdækkende og upolitisk forening, der har eksisteret siden maj Foreningen arbejder for at skabe bedre behandlingsmuligheder for alle lymfødempatienter i Danmark. DALYFO s formål er: Dalyfo At varetage lymfødempatienternes interesser. At få anerkendt lymfødem som en kronisk lidelse. At få adgang til vederlagsfri behandling. At udbrede kendskabet til lymfødem. At fremme forskning og udvikling af behandlingsmetoder. Vi er frivillige, der selv har lymfødem. Vi ved ud fra egne erfaringer, at der er stor behov for at tale med andre i samme situation. Hos os kan du få oplysninger om sygdommen og råd om, hvordan du kommer videre i hverdagen. Du kan også købe DALYFO s DVD: LYMFØDEM - Hvad er det? Tøj... kan sagtens fortsat være smart, men undgå ting, der strammer som f.eks smalle bh-stropper, for stramme underbenklæder, ure og ringe. info@dalyfo.dk Tlf
13 Tlf.: Fax:
Lymfødem årsag og behandling Patientinformation
JOBST Lymfødem årsag og behandling Patientinformation Jobst GmbH BSN medical GmbH & Co.KG Videnskabelig ansvarshavende Dr. Angela Sauerwald, Hamborg Videnskabelig rådgiver Dr. med. Etelka Földi, Hinterzarten
Læs mereLYMFØDEM ÅRSAG OG BEHANDLING THERAPIES. HAND IN HAND.
LYMFØDEM ÅRSAG OG BEHANDLING THERAPIES. HAND IN HAND. 2 INDHOLD 1. LYMFØDEM - HVOR KAN DET OPSTÅ?...5 1.1 Lymfesystemets opbygning og funktion...5 2. FØLGER AF NEDSAT FUNKTION I LYMFESYSTEMET...7 2.1 Primært
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem. Vælg farve. Patientinformation. Fysio- og Ergoterapi
Til patienter og pårørende Lymfødem Information fra fysioterapeuten til patienten med lymfødem Vælg farve Patientinformation Fysio- og Ergoterapi Hvad er lymfødem? Lymfødem er en hævelse, der består af
Læs mereTil patienter og pårørende. Lymfødem. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Ergo- og Fysioterapien
Til patienter og pårørende Lymfødem Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Lymfesystemet 2 Information efter forundersøgelse Information efter forundersøgelse for lymfødem Du har været
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre arm
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af venstre ben
Sådan udfører du lymfedrænage af venstre ben Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med
Læs mereSådan udfører du lymfedrænage af højre arm
Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles
Læs mereVidencenter For Sårheling. Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009
Videncenter For Sårheling Dermatologisk-Venerologisk Afdeling Og Videncenter For Sårheling Bispebjerg Hospital 2009 Susan Nørregaard Videncenter For Lymfødem BBH 2009 Oprettede 2007 Intern Lymfødem/Kompressionsklinik
Læs mere19. Mandag Blod og lymfesystem del 2
19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner
Læs mereLymfødem efter brystkræft 9.4.2016
Lymfødem efter brystkræft 9.4.2016 Kirsten Hedeager Mor til tre, nu meget voksne børn Bor i bofællesskab ved Vejle, tidligere mange år bosat i Schweiz. Fysioterapeut siden 1981 Siden 1994 meget engageret
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereNÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereØvelsesprogram til brystopererede
Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en
Læs mereAv min arm. Bare jeg ikke får lymfødem. Sådan tænkte 45-årige. Lymfødem. Tema
Tema Lymfødem Lymfødem er en alvorlig lidelse, der blandt andet opstår som komplikation til kræftbehandlingen. Hvert år får flere end 50.000 diagnosen lymfødem og især kvinder med brystkræft. Lymfødempatienter
Læs mereKOMPRESSIONSSTRØMPER. Med fast hold tilbage i livet. En behandlingsvejledning til lympfepatienter. Motion is Life: www.bauerfeinddanmark.
KOMPRESSIONSSTRØMPER Med fast hold tilbage i livet. En behandlingsvejledning til lympfepatienter Motion is Life: www.bauerfeinddanmark.dk Behandlingsvejledningens indhold Kære patient Lymfesystemets funktion
Læs mereELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE
ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereCuri-Med. Kompressionsbandager. Kompressionsbehandling. Produktbeskrivelse. Anlæggelsesteknik
Curi-Med Kompressionsbandager Kompressionsbehandling. Produktbeskrivelse. Anlæggelsesteknik Når venesystemet ikke virker Når blodet i benene skal tilbage til hjertet, sker det ved brug af vene-muskel pumpen
Læs mereHVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereINFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER
INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER 02 Der kan være mange grunde til, at du skal bruge kompressionsstrømper, og der kan opstå mange spørgsmål til både behandlingsforløbet og strømperne. Hvordan virker
Læs mereKompressionsstrømper. Hjemmesygeplejen i Aabenraa Kommune. Område Nord: Område Syd:
Hjemmesygeplejen i Aabenraa Kommune Område Nord: 73767300 Område Syd: 73768011 Sygeplejeklinikken Rødekro: 73768846 73767377 Sygeplejeklinikken Langrode: 21199157 21198844 Sygeplejeklinikken Rønshave:
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs mereInstruktion i selv-drænage af ansigt og hals
Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals Generel information Når du er opereret i ansigtet og har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan du få behov for lymfødembehandling. Dette vurderes efter operationen.
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mererosacea Oplysninger om et voksenproblem
rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Hudproblemer BUMSER
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereInformation om svedreducerende operation
Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs merePatientinformation. Lymfødem-behandling. Selv-drænage af ansigt og hals
Patientinformation Lymfødem-behandling Selv-drænage af ansigt og hals Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Generel information Når du er opereret i ansigtet - og har fået fjernet lymfeknuder på halsen,
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs merePatientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje. Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg
Patientinformation AV fistel/graft Dialyseadgangsveje Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om AV fistler
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereSmerter påvirker altid hundens adfærd
Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som
Læs mereBehandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod)
Patientvejledning Behandling af Aktinisk Keratose med Aldara (Imiquimod) Aktinisk Keratose 1 Du er sat i behandling med Aldara creme, fordi du har Aktinisk Keratose, også kaldet solkeratose. For at opnå
Læs mereACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft
ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.
Læs mereFOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BENSÅR
Kvalitet i forebyggelse og behandling www.kvalicare.dk FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BENSÅR Ældreområde NORD Borgergade 39 9362 Gandrup Tlf: 99 31 59 69 Ældreområde VEST Bautastenen 3 Badehusvej 11 9230
Læs merePATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)
PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI) 1 Man kan fejle forskellige ting i anklen, der gør, at man får smerter i anklen. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved
Læs mereNeglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m
Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereInformation om inderlårsplastik
Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde
Læs mereBrystrekonstruktion med expanderprotese
Patientinformation Brystrekonstruktion med expanderprotese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystrekonstruktion
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereOperation for brystkræft - generel information
Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereKOMPRESSIONS- BEHANDLING
KOMPRESSIONS- BEHANDLING ALT DU BØR VIDE OM VENEPROBLEMER THERAPIES. HAND IN HAND. KÆRE KUNDE Blandt den voksne befolkning i den vestlige verden antages det, at 40 50 % af mændene og 50 55 % af kvinderne
Læs mereInformation om armplastik
Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereVejledning om indsættelse af kunstig knæled
Vejledning om indsættelse af kunstig knæled Indholdsfortegnelse Fordele ved operationen... 3 Risici... 3 Af specielle komplikationer kan nævnes:... 3 Inden operationen... 4 Efter operationen... 5 Optræning...
Læs mereOverrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit
Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles
Læs mereKorte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereguide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du hævede sider ben i sommervarmen Gode råd Øvelser
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan undgår du 22 sider hævede ben i sommervarmen Gode råd Øvelser Hævede ben i sommervarmen INDHOLD I DETTE HÆFTE: Hævede ben plager
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-bt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereInstruktion i selvdrænage af højre arm
Instruktion i selvdrænage af højre arm VÆR OPMÆRKSOM PÅ... Pjecen er beregnet til at understøtte en forudgående instruktion i selvdrænage og bør ikke stå alene. Den kan bruges både af kvinder, der er nervøse
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs merePolycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi
Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler
Læs mereDupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,
Læs mereStudiespørgsmål til blod og lymfe
Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereBehandling med Simponi (PEN)
Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder
Læs mereSåfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.
Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereKompressionsstrømper. Vælg farve. Vejledning i brug af kompressionsstrømper. Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet. Kvalitet Døgnet Rundt
Patientinformation "Sår i Syd" Kompressionsstrømper Vejledning i brug af kompressionsstrømper Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Nyremedicinsk Klinik/ Sårambulatoriet 2 Hvorfor kompressionsstrømper? Din
Læs mereSådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder
Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling
Læs mereKort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereØDEM (væskeophobning) ved PWS
ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereAarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse
Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mere