Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning"

Transkript

1 Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Ved at blive enige om begreber og definitioner har lærerne på Eggeslevmagle Skole skabt en vigtig forudsætning for den kollegiale samtale. Det gør det muligt sammen at gøre undervisningen bedre - og nemmere - for både elever og lærere. Af lia sandfeld Hvis man ikke kan læse, er det meget svært at klare sig - i skolens fag og i resten af livet. Forestil dig for eksempel, at du får et brev. Men du kan ikke læse teksten! Står der: Eller måske: og så videre. Jeg kan fortælle, at der det ene sted står»tillykke med fødselsdagen«, mens der det andet sted står»vil du gifte dig med mig? 1 «Så det er ret vigtigt, hvad du svarer - i hvert fald på det ene af dem. Der er ord og bogstaver overalt Børns nysgerrighed efter, hvad der står rundt omkring dem, begynder tidligt. Vuggestuebørn kan»læse«logoet Lego, de spørger, hvad der står på bussen og på mælkekartonen 2. I dag læseleges der både i dagtilbud og i børnehaveklassen, men i skolen var det i mange år en tradition, at læseundervisningen var noget, man klarede i dansktimerne i 1., 2. og 3. klasse. Sådan er det heldigvis ikke mere; i dag er arbejdet med læsning ikke kun en sag for dansklæreren, og på Eggeslevmagle Skole er det et fokuspunkt, at alle tager del i læseundervisningen. Målsætningen er, at eleverne allerede i løbet af 0. og 1. klasse tilegner sig hurtige og sikre afkodningsfærdigheder. Læsningen skal, ligesom vi mennesker, gå på to ben, og derfor skal der allerede fra begyndelsen af skoleforløbet være fokus på læsning i alle fag og på alle klassetrin. Samtidig forventer vi, at forældrene støtter deres børns læselyst og -udvikling. Hvis eleven ikke får knækket læsekoden og kommer godt og sikkert i gang med at læse for indholdets skyld, er det nærmest umuligt at komme videre. Så kan man ikke læse matematik- og biologiopgaven. Manualen til ipad en vil volde problemer. For slet ikke at tale om voksenlivets sikkerhedsregler til kædesaven eller mailen fra banken og brevet fra advokaten. Derfor er det også vigtigt, at vi som lærere har et fælles sprog til at diskutere, hvad vi gør, hvordan vi gør det, hvad der sker, og hvordan vi sammen kan tackle læseudfordringerne. Læsning i alle fag Disse udfordringer arbejder vi til daglig med på Eggeslevmagle Skole 3. Jeg er læsevejleder på skolen, hvor jeg dækker hele skoleforløbet. De seneste to skoleår har børnehaveklasseledere, lærere og ledelse haft fokus på at skabe en fælles referenceramme for, hvordan vi udvikler elevernes læseforståelse og læseglæde i alle fag og gennem hele skoleforløbet. Som læsevejleder skal jeg koordinere indsatsen og sørge for, at vi holder kursen mod de mål, vi har sat os, og jeg skal holde mig ajour med den nyeste faglige viden på området. 1 Faktisk kan jeg ikke garantere, at det er det, der står, for jeg kan ikke selv læse de kinesiske skrifttegn. Jeg har fundet dem på nettet, så jeg er fuldstændig afhængig af, at oplysningerne dér er rigtige. Så det er godt, at jeg lever i et samfund, hvor jeg har lært at være en både sikker og hurtig læser, som også kan læse en meddelelse kritisk vurderende. 2 Bylander, Helle (2012): Leg med skrift og sprog, lær med leg, folkeskolen.dk, Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn, Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven, Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere, folkeskolen.dk, Sehested, Caroline (2012): Sådan kan du læse sammen med barnet, folkeskolen.dk, Thejsen, Thorkild (2012): Børn elsker at se ord blive til, folkeskolen.dk. 3 Eggeslevmagle Skole ligger i Skælskør i Slagelse Kommune. Der er 743 elever fra 0. til 9. klasse og 61 pædagoger og lærere.

2 Vores teoretiske udgangspunkt for arbejdet med læseforståelse i fagene har vi primært fundet hos den norske læseforsker Ivar Bråten, som han beskriver det i Læseforståelse Læsning i videnssamfundet teori og praksis 4 (se tekstboksen om Bråtens fire strategier nedenfor). Vi har sat fokus på elevernes anvendelse af strategier for opnåelse af læseforståelse, som er én af flere delkomponenter til at blive en god læser. På eggeslevmagle-skole.dk kan du finde flere oplysninger om vores måde at arbejde med læsning på. Læsning en ret med mange kokke Men der er lang vej fra teori til praksis. Der er langt fra intention og beslutning til en vedvarende, konkret, fælles praksis. Hvis det eneste, jeg som læsevejleder gør, er at dele en folder ud til kollegerne og så ellers blot sidder og venter på, at de kommer og bestiller vejledning, virker det lige så effektivt, som en sodavandsis virker kølende i helvede. Et gammelt ord siger, at»for mange kokke fordærver maden«. Det kan der også være noget om, når det gælder læseundervisning. Hvis vi ikke arbejder sammen, og hvis alle tror, at det er de andre, der har ansvaret. Som vejleder må jeg derfor gøre mig klart, hvem læseinteressenterne er, og hvordan jeg kan arbejde sammen med dem alle gennem hele skoleforløbet. Det handler om at få de mange kokke til at arbejde sammen, så vi er enige om, hvad vi taler om, og hvem der gør hvad, hvordan, hvorfor og hvornår - ude i klasserne. I»Læsemagasinet 4: Læsning i fagene«besøger Folkeskolens journalist og et tv-hold 6.a på Eggeslevmangle Skole. Her demonstrerer lærer Mathilde Jessen en model for, hvordan man arbejder med læsestrategierne i fagene. Konkret handler det om læsning i faget historie, men det kunne også være foregået i for eksempel kristendom eller natur/teknik. Foto: Thorkild Thejsen I»Læsemagasinet 4: Læsning i fagene«besøger Folkeskolens journalist og et tv-hold 6.a på Eggeslevmangle Skole. Her demonstrerer lærer Mathilde Jessen en model for, hvordan man arbejder med læsestrategierne i fagene. Konkret handler det om læsning i faget historie, men det kunne også være foregået i for eksempel kristendom eller natur/teknik. Foto: Thorkild Thejsen Læsning skal ledes I folkeskoleloven står der, at det er skolelederen, der har ansvaret for undervisningens kvalitet 5. Det gælder selvfølgelig også for læsning. Og forskningen viser, at udviklingsarbejder kun lykkes, når skolens ledelse bakker aktivt op ja, sætter sig i spidsen for sagen 6. Ledelsen skal have tillid til, at læsevejlederen har den 5 Folkeskolelovens paragraf 2, stykke 2, retsinformation.dk. 6 Pøhler, Lis og Nana Klerdal: Læsevejlederens virkelighed, Rapport fra NVL, Viden der forandrer Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn, Danmarks Evalueringsinstitut, 2008 To film om læsevejlederfunktionen Sløk, Camilla og Marie Ryberg (2010): Strategisk ledelse i folkeskolen. Center for Skoleledelse, Copenhagen Business School og Professionshøjskolen UCC. Viviane Robinson fra The University of Auckland i New Zealand har forsket i skoleledelsens betydning for elevernes udbytte og lærernes faglige udvikling: Robinson, Viviane (2007): The impact of leadership on student outcomes: Making sense of the evidence, Robinson, Viviane, Margie Hohepa, Claire Lloyd (2009): School Leadership and Student Outcomes: Identifying What Works and Why Best Evidence Synthesis.

3 viden og ekspertise, det kræver at iværksætte indsatsen. I fagfordelingen skal ledelsen afsætte timer nok til, at læsevejlederen har en fornuftig tidsramme at udføre arbejdet inden for, så lærerne for alvor kan gennemføre ændringer af deres læseundervisning, som gør eleverne til mere kompetente læsere i alle fagene. Eller sagt med et citat fra Evalueringsinstituttets rapport om læsevejledere:»ledelsen har i denne forbindelse en vigtig rolle i forhold til at afklare og understøtte læsevejlederfunktionen i den organisation som skolen er. Heri ligger også forpligtelsen til at forholde sig aktivt til den tradition og de forventninger der allerede eksisterer på skolen og blandt lærerne, og som er med til at forme arbejdsvilkårene for nye læsevejledere.«7 Min vejleder-akkord svarer i indeværende skoleår til en halvtidsstilling, og den tid er prioriteret, fordi skolen virkelig tager indsatsområdet alvorligt. Skolens ledelse skal endvidere løbende støtte læsevejlederens arbejde ved at vise alle interessenter, at læseundervisningen har høj prioritet på skolen. Sådan oplever jeg heldigvis min hverdag på Eggeslevmagle Skole, og i tv-udsendelsen kan man høre skolens leder, John Larsen, give udtryk for det samme: Det er en altafgørende forudsætning for, at en skole kan få succes på et indsatsområde, at ledelsen støtter indsatsen. Dansklærerne er tovholdere for læsning i fagene Ude i klasserne er det dansklærerne, der er tovholdere for lærernes samlede læseindsats over for eleverne. Det er en stor opgave, der kræver, at læsevejlederen løbende støtter arbejdet. Læsevejlederen støtter også ved at deltage med oplæg om læseindsatsen på udvalgte forældremøder 8. Dansklæreren kan selvfølgelig få støtte fra vejlederen i form af kollegial sparring måske efter at have været inviteret til at observere bestemte problemstillinger, som dansklæreren gerne vil diskutere. Alle dansklærere i Slagelse Kommunes skolevæsen har gennem de seneste år været på et kommunalt danskkursus 9, hvor de er blevet opkvalificeret med ny viden om læsning. Det klæder dem læsefagligt bedre på, for det er ikke realistisk, at hver enkelt lærer løbende kan holde sig ajour med, hvad læseforskerne finder ud af. Kommunale kurser og netværksmøder for læsevejlederne er samtidig en stor hjælp for mig som læsevejleder, fordi der her er skabt en fælles platform, jeg kan arbejde videre fra ude på skolen. På møder i skolens fagudvalg for dansk taler vi om, hvad der går godt i forhold til arbejdet med læsning i fagene, og hvad der opleves som svært. Her kan jeg som læsevejleder så give sparring og senere følge op sammen med de enkelte lærere ude i klasserne, når de fortæller, at de har behov for det. Faglæreren er (også) læselærer Al begyndelse er svær. Og en fysik- eller biologilærer, som i forvejen måske synes, at hendes fag er klemt med for få timer og alt for mange aflysninger på grund af mange skæve helligdage eller ekskursioner i andre fag, klapper ikke nødvendigvis af begejstring, når skolens ledelse og læsevejlederen fortæller, at hun nu også skal undervise i læsning. Det, der skal ende med at give eleverne bedre resultater i fysik/kemi- og biologitimerne, bliver måske i første omgang oplevet som endnu en ekstraopgave. Så for en del faglærere har det været en stor omvæltning pludselig at skulle indgå i et forpligtende samarbejde i klasseteamet om læsning i fagene. Som læsevejleder har jeg holdt oplæg for faglærerne om strategier for læseforståelse i deres undervisning. Jeg har givet dem et lille teoretisk indblik og først og fremmest en masse praksiseksempler med modeller, de kan arbejde ud fra, når eleverne skal læse faglige tekster, og hvilke undervisningsstrukturer fra eksempelvis Cooperative Learning, der kan støtte elevernes læring 10. Nogle af dem bliver anvendt af Mathilde Jessen i hendes arbejde med læsning og skrivning i historie i tv-udsendelsen Læsemagasinet 4: Læsning i fagene.»de strukturer og teknikker, vi arbejder med, kan bruges i alle fag«, som hun siger det i udsendelsen, ligesom hun fremhæver, at faglærerne fortæller hinanden om de erfaringer, de gør sig med de undervisningsmodeller og -strukturer, de har aftalt at bruge. Sidste skoleår var faglærerne på mellemtrinnet på et kommunalt kursus om læsning i fagene. Det, at alle har deltaget i det samme, gør det meget nemmere at tale om læseindsatsen ude på skolen. Nu ved alle, hvad der menes, når man taler om modellen eller om før-under-efter-modellen. Det gør det muligt at diskutere undervisningsmetoder på tværs af fagene, ligesom de enkelte fags lærere kan»oversætte«og bearbejde modellerne, så de styrker netop læringen i deres fag. 7 Viden der forandrer Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn side 66. Danmarks Evalueringsinstitut, Se under Læsning på 9 Thejsen, Thorkild (2012): En fælles kommunal læseindsats i Slagelse, folkeskolen.dk Læs om kurserne på under Børn & Unge, Skoler og SFO, Læseindsats: 10 Spencer, Kagan og Jette Stenlev (2007): Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learning, Alinea, København.

4 Klasseteamet skal diskutere og blive enigt På Eggeslevmagle Skole skal de enkelte lærerteam fra 2. til 8. klasse ved skoleårets begyndelse nå til enighed om, hvordan man vil arbejde med læsning i fagene, og man skal aftale, hvem i teamet der skal introducere eleverne for læseforståelsesmodeller og undervisningsstrukturer. Fra læsevejlederen har de inden fået et skema, som teamet skal udfylde og returnere, så vi ved klassekonferencen kan holde fokus på den fælles proces og tale om, hvordan det går med arbejdet. Der holdes klassekonferencer for alle klasseteam i årgang, hvor alle faglærere med læsefag deltager. Som vejleder har jeg ansvaret for, at konferencen holdes, og der udarbejdes selvfølgelig dagsorden og referat, som bagefter arkiveres og sendes til skolens ledelse 11. På møderne diskuterer vi blandt andet, hvordan det går med de indgåede aftaler, og faglærerne viser eksempler på, hvordan modellerne fungerer i deres undervisning. Det, man aftalte i august, som dengang lød som en god idé, virker jo ikke nødvendigvis så godt i praksis i januar. Og noget, som fungerer godt i engelsktimerne, virker måske mindre overbevisende i matematik. Men det, at vi har samme sprog, gør det nemmere og mere udbytterigt at tale om udfordringerne. På klassekonferencen får alle endvidere et indblik i klassens læseresultater, som de ser ud i læsetest og evalueringer fra undervisningen. Derudfra grupperer vi så eleverne, så vi kan opstille mål og udarbejde handleplaner for undervisningen. Ved at klassens lærere indgår i et forpligtende samarbejde, hvor man gør rede for sine egne valg af metoder, bliver vi nu»tvunget«til at arbejde i samme retning med læseudfordringerne. Det har, er vi overbeviste om, positive effekter for elevernes faglige udbytte af undervisningen. Den løbende professionelle dialog har også dannet afsæt for egentlig aktionslæring, hvor jeg går med ud i klasserne og arbejder direkte sammen med lærerne. Når vi har fundet ud af, hvad der er formålet med et fælles forløb, hvad det er, vi skal sætte fokus på, planlægger vi undervisningen sammen. I én klasse underviser jeg sammen med læreren. I en anden klasse står jeg måske for undervisningen, fordi vi har talt om noget bestemt, som jeg skal forsøge at demonstrere i praksis. I et tredje tilfælde er jeg kun med som observatør. Men fælles for aktionslæringen er, at vi er sammen om at evaluere forløbet. Vi sætter ord på det, vi lige har oplevet sammen, for at pege på styrker og svagheder 12. I samarbejde med forældrene 13 De seneste tre skoleår har jeg deltaget i udvalgte årgangsforældremøder og holdt oplæg om, hvordan man lærer at læse, og hvorfor vi underviser, som vi gør. 14. Tanken er, at forældrene derigennem opnår større forståelse for skolens arbejde med læsning, hvilket sætter dem i stand til hjemme at støtte op om skolearbejdet. I tv-udsendelsen»læsning i fagene«fortæller Merete Brødsgaard, som har et barn i 6.a, at oplysningerne gør det muligt for hende og andre forældre at støtte deres børns læseudvikling. Både fordi de får noget at vide om lærernes undervisningsmetoder og konkret hjælp til at hjælpe børnene med læsning derhjemme:»undervisningen i dag er meget forskellig fra dengang jeg gik i skole, og her i 6. klasse har vi haft forældremøde, hvor læsevejlederen fortalte om arbejdet, så vi både hørte om, hvad læreren og vejlederen gør sammen i klassen og hvorfor de gør det. Og ikke mindst, hvordan vi derhjemme kan støtter op om arbejdet.«det er helt anderledes og bedre, end det var før i tiden,«lyder Merete Brødsgaards konklusion. Arbejdet med læsning i praksis I udsendelsen viser lærer Mathilde Jessen og hendes 6. klasse, hvordan de aftaler, klassens lærere har indgået, kan udmøntes i praksis. Hun arbejder her med en såkaldt model efter princippet om før, under og efter læsning, så Ivar Bråtens fire læseforståelsesstrategier kan bringes i spil (se modellen nedenfor). I planlægningen har Mathilde Jessen afsat 40 procent af tiden til samtale, før de går i gang med at læse. Der skal skabes en forforståelse om dagens emne, og det sker i dobbeltcirklen.»vi står i to rundkredse. Inder- 11 Se under Læsning på 12 Thejsen, Thorkild: Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne, folkeskolen.dk 13 Folkeskolelovens paragraf 1, stykke 1, retsinformation.dk 14 Se under Læsning på her ses eksempler på præsentationer.

5 cirklen vender ansigterne ud mod ydercirklen. Så stiller Mathilde et spørgsmål, som dem i indercirklen skal fortælle ydercirklen om. Når vi har svaret, rykker vi en plads og får et nyt spørgsmål, derefter er det så ydercirklen, der fortæller, og indercirklen, der lytter«, som eleven, Anne Kanstrup, forklarer det. Derefter bruges 50 procent af tiden på selve tekstlæsningen. Det foregår som rollelæsning i grupper, hvor alle har bestemte roller (se et senere afsnit). Endelig bruges ti procent af tiden til efterbehandling og evaluering. Den dag Folkeskolens journalist var på besøg med et tv-hold, skete det som»quiz og byt«. At få en klasse til at arbejde med læsning af tekster på en så velorganiseret måde kræver, at der er en rød tråd i hele klasseteamets arbejde. I tv-optagelsen kan man se, at 6.a har tjek på arbejdsformerne; derved viser Mathilde Jessen og hendes klasse indirekte også noget om Eggeslevmagle Skoles indsats med at skabe en fælles referenceramme. Eleverne er fortrolige med arbejdsstrukturerne. Og det er ikke kun i dansk og historie, de arbejder på den måde. Med forskellige tillempninger går de igen i andre læsefag. Foto: Thorkild Thejsen Fire strategier for læseforståelse Ivar Bråten definerer strategierne for læseforståelse som mentale aktiviteter, som læseren vælger at benytte for at tilegne sig information fra teksten, organisere eller uddybe sig i informationerne og for at overvåge og styre egen forståelse af teksten. Læsere med god læseforståelse anvender altså aktivt strategierne i deres møde med en tekst, og det er med til at give endnu hurtigere og bedre forståelse af det læste. Bråten opererer med fire strategiformer: 1: Hukommelsesstrategi Denne strategi er den mest enkle og den mest overfladiske, hvor det grundlæggende handler om at huske indholdet af det læste. Strategien anvendes fra begyndelsen af skoleforløbet, når eleverne eksempelvis arbejder med resumé, referater og nøgleord i teksterne. Strategien er meget brugt i undervisning, men bør ikke stå alene, da man ikke kommer ned i en teksts dybere forståelseslag. 2: Organiseringsstrategi Denne strategi anvender læseren, når indholdet i teksten skal organiseres, så man kan få et overblik. Man kan anvende forskellige notatteknikker for at organisere indholdet, for eksempel to- eller flere kolonnenotater, tidslinjer eller årsag-virkning-notater.

6 3: Elaboreringsstrategi Denne strategi anvendes, når læseren skal sammenholde en allerede kendt viden med den nye viden i den læste tekst. Her kan man igen arbejde med modeller undervejs i læsningen, som støtter op om ovenstående. Det kan for eksempel være VØL-modellen 15 eller venn-diagrammet 16. 4: Overvågningsstrategi Denne strategi anvendes, når læseren skal tjekke sin egen forståelse af det læste. Ved eksempelvis at stille sig selv spørgsmål til det, der er læst, kan læseren få bekræftet, om informationerne i teksten er forstået. Vil man som underviser have indblik i læserens anvendelse af strategien, kan det for eksempel foregå ved højtlæsning, da man her vil kunne høre, om læseren korrigerer egne fejllæsninger. Efter: Bråten, Ivar, Ivar Bråten dokumenterer, at læsere, der anvender dybere læseforståelsesstrategier effektivt og ofte, får en bedre forståelse af det læste. Derfor er det selvfølgelig oplagt, at der skal arbejdes med disse strategier i alle fag, hvor eleverne skal læse for at få noget ud af undervisningen. Sådan planlægger vi I 6.a ser vi, hvordan Mathilde Jessen i praksis kan arbejde med læsning af en fagtekst, hvor eleverne øves i at bruge alle fire forståelsesstrategier. I forberedelsen af undervisningen er der taget udgangspunkt i denne model: Modellen er bygget op, så vi i forberedelsen husker os selv på, at vi skal tage højde for alle tre faser af læsningen. Når der vælges undervisningsaktivitet(er), skal læreren altså både overveje, hvor aktiviteten eller aktiviteterne passer ind i forhold til før, under og efter læsning, og hvordan de fire læseforståelses-strategier kan bringes i spil. Når det lykkes at få alle disse aspektet med, går arbejdet med læsningen op i en højere enhed. Vores læsesamarbejde på Eggeslevmagle Skole og på samme måde i det kommunale samarbejde mellem læsevejlederne og skolevæsnets konsulenter - har fokus på, at aktiviteter i timerne ikke må blive aktiviteter for aktiviteternes skyld. De skal vælges, fordi de i samspil med hinanden kan sikre, at vi kommer omkring det, vi gerne vil opnå med læseundervisningen i forhold til fagenes mål. Når vi for eksempel, som hos Mathilde Jessen i tv-udsendelsen, vælger en aktivitet som rollelæsning fra Cooperative Learning, skyldes det selvfølgelig, at vi sammen har vurderet arbejdsformen i forhold til, hvad den kan bidrage med i arbejdet med læsningens forståelsesstrategier. Rollelæsningens fire roller lægger hver for sig vægt på forskellige aspekter: Oplæseren arbejder med overvågningsstrategier, hvor den eksemplariske læser korrigerer egne fejl. Referenten skal referere for de andre i gruppen, hvad det læste handler om. Her arbejdes der altså med hukommelsesstrategier. 15 Læs mere om VØL-modellen i Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse hvorfor og hvordan? (side ) Akademisk Forlag. 16 Læs med om Venn-diagrammet i Brudholm, Merete (2011): Læseforståelse hvorfor og hvordan? (side ) Akademisk Forlag, og i Fredheim, Gerd (2007): At læse for at lære. En praksisbog i læringsstrategier(side 37-39), Gyldendal.

7 Overskriftsmesteren arbejder også med en hukommelsesstrategi, i og med at overskriften er et nøgleord for det læste. Senere i arbejdet med teksten, hvor klassen skal lave to-kolonnenotat, anvendes nøgleordet som overskrift i to-kolonnenotatet, og her kommer vi så over i en organiseringsstrategi. Sammenhængsmesteren skal sammenholde det tidligere læste med det nye i den tekst, der læses, og så komme med et bud på, hvad der kan ske i næste afsnit. Her arbejdes der altså med en elaboreringsstrategi 17. Den sidste aktivitet, vi ser i tv-optagelserne fra 6.a, er også hentet fra Cooperative Learning. Det er Quiz og byt, hvor eleverne får nogle kort i hånden med spørgsmål, som de så går rundt og stiller til hinanden. Spørgsmålene tager afsæt i den læste tekst om Men de afprøver også, hvad eleverne i øvrigt måtte vide om undervisningsemnet blandt andet fra klassens ekskursion til Dybbøl Mølle og skanserne, som der selvfølgelig også blev taget afsæt i, da de var i førlæsningsfasen. Der er også spørgsmål, som forsøger at kæde 1864-historien sammen med andre begivenheder og med nutiden. Der er, fortæller Mathilde Jessen i udsendelsen, fire spørgsmålstyper: lukkede, åbne, holdnings- og perspektiverende spørgsmål. Et nogle spørgsmål fra hver kategori lød for eksempel: Holdningsspørgsmål Kunne du tænke dig at være soldat forklar? Perspektiverende spørgsmål Hvor er der krig i verden i dag? Lukket spørgsmål Hvem vandt slaget om Dybbøl? Åbent spørgsmål Forklar hvad en bajonet er? Ved at slutte med en aktivitet som»quiz og byt«kan vi evaluere, om eleverne har tilegnet sig det ønskede udbytte af teksten. Da de åbne og lukkede spørgsmål refererer direkte til det, eleverne har læst om i teksten, kan vi altså ved at høre deres svar vide, om de har forstået det væsentligste ved teksten. En åbenlys fordel ved»quiz og byt«er samtidig, at alle elever er aktiverede på én gang, hvilket vi tilstræber at gøre så meget som muligt. I tv-udsendelsen lyder en vurdering af»quiz og byt«fra eleven Rasmus Rasmussen sådan:»vi kender ikke spørgsmålene på forhånd, og det er sjovt at høre andre svar, end det man selv ville have givet. Jeg kan godt lide, at vi skal snakke til vennerne, ikke kun sidde helt stille og så snakke til læreren.«alle de andre aktiviteter i undervisningen i 6.a er på samme måde udvalgt for at træne læseforståelsesstrategier, og der er sat ind i de tre faser: før, under og efter læsningen. Det giver en systematik i forberedelsen og undervisningen, som, kan vi se, giver positive effekter for elevernes udbytte af læsningen. Rasmus Rasmussen er enig:»hvis vi sidder ved bordene, er det kun én ad gangen, der svarer, men i dobbeltcirklen kommet alle til både at lytte og tale. Det lærer man mere af.«klassekammeraten Anne Kanstrup supplerer:»det er en god måde at læse på, for den gør, at man forstår teksten bedre«. Hvis eleverne skulle læse teksten hver for sig, ville det ikke være lige så godt, mener hun.»så havde jeg bare læst den én gang og så skrevet, hvad jeg synes. Men med rollelæsning hører man de andres meninger og forslag.«når man rolle læser i grupper får man mere ud af det.»der er for eksempel nogen af mine klassekammerater, der finder på helt vildt gode overskifter, og så kan man bagefter også huske, hvor og hvordan man lærte noget: Det var dér, hvor du fandt på den sjove overskrift,«siger Anne Kanstrup. 17 I Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere ser vi, at lærerne på Marievangsskolen i Slagelse også bruger rollelæsning i deres 2.-klasser. Og i Læsemagasinet 5: Sammen om at læse litteratur ser vi lærere på Vemmelev Skole, der også bruger rollelæsning. Rollerne hedder blot noget lidt andet, fordi de er tilpasset netop deres elever og klassernes alderstrin.

8 Når eleverne først er fortrolige med rollelæsning, kræver det ingen større introduktion fra læreren. At der i klasseteamet så samtidig er enighed om, hvilke notatteknikker og aktiviteter fra eksempelvis Cooperative Learning der skal være kendte redskaber for klassens elever, gør det nemt at komme i gang. Var man derimod ikke blevet enige i teamet, ville det kræve stor energi fra hver enkelt lærer og koste tid i alle fag, hver gang der skulle introduceres noget nyt, og eleverne ville aldrig opnå den samme generelle tryghed i arbejdet. Mathilde Jessen siger det sådan i tv-udsendelsen:»det nytter ikke, at klassens lærere melder forskelligt ud, vi skal trække den samme vej. Og hvis jeg for eksempel i dansk har arbejdet mig frem til en struktur, som virker, så melder jeg ud om det i teamet, så de kan adoptere den i de andre fag«. Ved at følge op på klassekonferencen, hvor alle kommer med eksempler fra deres egen undervisning både på styrker og svagheder ved de aftalte metoder, modeller og aktiviteter får vi en løbende kollegial samtale om undervisningens kvalitet og om de fælles udfordringer. Det er kun muligt, fordi vi har et fælles sprog, hvor vi ved, hvad vi taler om. Lia Sandfeld har en PD i læsning og skrivning og er lærer og læsevejleder på Eggeslevmagle Skole i Skælskør i Slagelse Kommune. Se og læs også på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn. Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen, 2012, folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven. Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Begynd aldrig med at læse teksten - Læsning og skrivning i fagene. Af Dorte Kamstrup Læs: Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne. Af Thorkild Thejsen Tv-udsendelserne Læsemagasinet vises på dk4 og findes permanent på videnomlaesning.dk og folkeskolen.dk Læsemagasinet produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og folkeskolen.dk folkeskolen.dk april 2012

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

»Begynd aldrig med at læse teksten!« »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1

Gør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1 Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Kollegabaseret observation og feedback

Kollegabaseret observation og feedback Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen

Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen At besøge 9.-klasserne på Vemmelev Skole er et kig ind i et vækstrum, hvor lærerne tager hånd om elevernes læseudvikling. Undervisningen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsebånd Friskolen Østerlund Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Projektbeskrivelse. Læs & Lær Projektbeskrivelse Revideret april 2012 Læs & Lær Læs & Lær er Børn og Unges indsats for faglig læsning og skrivning på mellemtrin og i udskoling. Læs & Lær er en af 23 indsatser i Aarhus Kommunes handlingsplan

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Faglig læsning og skrivning

Faglig læsning og skrivning Forældreguide Faglig læsning og skrivning Mellemtrinnet på 36-42 dage. unger efter en drægtighedsperiode Sciurus vulgaris, der føder tre-syv bronzealderfund i bronze og guld. nationalklenodie et enestående

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Ressource. Augustenborg skole 2017/18 Ressource Augustenborg skole 2017/18 Denne folder er en oversigt over hvad ressourceteamet kan tilbyde og hvilke tiltag teamet varetager. Der er her beskrivelser af de projekter der er i gang og beskrivelser

Læs mere

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012 Sødalskolen August 2012-1 - Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål Procesplan for Læsning som indsatsområde i FaaborgMidtfyn Kommune Mål og Delmål Det overordnede mål for læsning som kommunal indsats på skoleområdet At alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere