Politisk marketing. en kort introduktion 1. Af Orla Vigsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Politisk marketing. en kort introduktion 1. Af Orla Vigsø"

Transkript

1

2 Politisk marketing en kort introduktion 1 Af Orla Vigsø Den politiske kommunikation har forandret sig mod en større grad af markedsføring af politikken. I artiklen beskrives hvad der kendetegner en sådan politisk marketing og hvordan den har udviklet sig, og det diskuteres kort hvordan situationen ser ud i Danmark Den politiske kommunikation har ændret sig i løbet af de seneste årtier, så meget er alle enige om, fra politikerne selv over forskere til de medborgere som kommunikationen retter sig mod. Derimod har man diskuteret hvordan denne forandring skal beskrives og hvad der er årsagen og ikke mindst hvilke konsekvenser forandringen har for det politiske system og vælgernes tillid til aktørerne. Og selv om man diskuterer hvordan forandringen skal beskrives, så er det tydeligt at en væsentlig del af forandringen består i en øget anvendelse af teknikker som stammer fra den kommercielle marketings områder. Den politiske marketing har med andre ord gjort sin entré også i Danmark. Men hvad betyder politisk marketing rent faktisk? Hvad kendetegner en marketings-approach til politikken, hvilke teknikker er det man er begyndt at anvende? Jeg skal i dette paper forsøge kort at beskrive hvordan den politiske kommunikation har udviklet sig til en politisk marketing, skitsere hvilke tanker som ligger bag og give en oversigt over nogle af de teknikker man anvender sig af. Man har de seneste par år kunnet læse mere og mere 1 Denne tekst er en omarbejdet og opdateret udgave af dele af arbejdsrapporten Valgplakaten som kommunikation og marketing (Vigsø 1996). 1

3 Orla Vigsø om spindoktorens rolle i udformningen og gennemførelsen af partiernes politik, men den politiske marketing omfatter mange andre aspekter end blot spin aspekter som handler om det mere grundlæggende syn på forholdet mellem politiker, politik og vælgere. Dette paper skal derfor hverken ses som en håndbog i hvordan man bliver spindoktor eller hvordan man udformer et bestemt partis kommunikation. I stedet er det et forsøg på at vise nogle grundlæggende forhold som har betydning for analysen af moderne politisk kommunikation. Jeg har tidligere (Vigsø 2004) vist hvordan det politiske felt kan betragtes som et marked hvor partierne (og andre konkurrerende aktører 2 ) tilbyder varer (løfter om ønskeopfyldelse, gruppeidentitet og repræsentation) til vælgerne, som køber varerne viser sine præferencer ved at stemme på partiet eller på anden måde vise sin støtte. Man kan derfor egentlig sige at markedsføring af politik har eksisteret lige så længe som vi har haft et repræsentativt demokrati: hvis det politiske er et marked er markedsføring den måde som sælgerne forsøger at gøre sine produkter interessante for køberne på. Men når man taler om politisk marketing som noget nyt er det bl.a. fordi det politiske felts markedsstruktur ikke tidligere har været så tydelig, men også fordi relationerne mellem feltets aktører har ændret sig og metoderne for markedsføring af produkterne ligeså. Som Pippa Norris (2000) viser er der ingen tvivl om at udviklingen inden for den politiske kommunikation er et resultat af en moderniseringsproces, hvor det politiske felt ændres og vilkårene for de forskellige politiske markeder og de til rådighed stående teknikker også ændres. Denne moderniseringsproces omfatter hele samfundet (og andre samfund i den vestlige verden) og den medfører en række andre forandringer, som fx Manuel Castells har beskrevet i sit store trebindsværk The Information Age 2 Mængden af aktører inden for det politiske felt som konkurrerer om folks støtte, er også steget kraftigt: patientforeninger, miljøorganisationer, minoritetsrepræsentanter og alle mulige former for lobbyister. Mange af disse opererer inden for forskellige markeder (som de ofte skaber selv), men i praksis konkurrerer de med hinanden (eftersom købekraften hos befolkningen ikke er ubegrænset) og deres virksomhed har også indflydelse på forholdene på det centrale politiske marked hvor de traditionelle politiske partier opererer. 2

4 Politisk marketing (Castells 1996, 1997 & 1998). Som vi senere skal se hæfter Pippa Norris betegnelsen postmoderne på den politiske kommunikation som i høj grad bygger på kommerciel markedsføring. Fænomenet kædes dermed sammen med hele den række af forandringer i tænkning og praksis som siden slutningen af 1970 erne har fået plads under det postmoderne. Diskussionen af hvad som kendetegner det postmoderne rækker langt ud over dette papers rammer, men foruden Castells bøger giver Jean-François Lyotards Viden og det postmoderne samfund (Lyotard 1996, oprindeligt 1979) en udmærket indføring. Politisk marketing historie og definitioner Som altid når det drejer sig om at fastslå hvornår et fænomen dukkede op første gang, er der divergerende opfattelser af hvornår politiske kampagner overgik til at være politisk marketing. Alle er dog enige om at fænomenet opstod i USA som et resultat af en konstellation af politiske, økonomiske, tekniske, institutionelle og ideologiske forhold. Den absolut vigtigste forudsætning for at man skal kunne tale om politisk marketing er at der findes noget at vælge imellem, at vælgerne har en mulighed for at stemme på et parti eller en kandidat som konkurrerer med i det mindste én anden kandidat eller ét andet parti. Politisk marketing hænger således uløseligt sammen med en vestlig demokratisk parlamentarisme (se fx Lindon 1986:229). Nogle nævner 1952 som fødselsåret, året hvor Eisenhower anvendte reklamebureauet BBDO i sin valgkamp og hvor partierne for første gang opstillede et særligt budget for politisk kommunikation. Hvad gælder situationen i Europa er der også en vis uenighed. Mange nævner Storbritannien som det første land hvor man anvendte politisk marketing, nemlig hos de konservative i 1959, med Belgien og Frankrig som de næste i Jeg vil ikke gå nærmere ind i diskussionen men nævner den blot for at vise at alle som har skrevet om politisk marketing i et europæisk perspektiv, placerer begyndelsen år tilbage i tiden. Det er med andre 3 Michel Bongrand som selv var en af de første til at arbejde med politisk marketing i Frankrig sætter begyndelsen til 1965 (Bongrand 1986:5), mens andre påstår at det var

5 Orla Vigsø ord et fænomen som ifølge alle disse forfattere for længst er kommet over børnealderen. 4 Men vigtigere end diskussionen om præcist hvornår man kan begynde at tale om politisk marketing er spørgsmålet om hvordan den politiske kampagnekommunikation har udviklet sig fra indførelsen af den almindelige stemmeret til i dag. Her giver Norris et godt overblik med beskrivelsen af udviklingen som en moderniseringsproces fra et førmoderne stade over et moderne til et postmoderne stade (Norris 2000: ). I Norris model er der tre forhold som er karakteristiske for den førmoderne kampagne: 1) Kampagneorganisationen bygger på direkte interpersonel kommunikation mellem kandidater og borgere på lokalt niveau, mens partiledelsen planlægger på kort sigt og ad hoc. 2) Partipressen er det vigtigste mellemled mellem parti og offentlighed. 3) Vælgerkorpset præges af en høj grad af partiloyalitet. I den førmoderne tid blev kandidaterne valgt af lokale partier hvis aktive medlemmer gik fra dør til dør og talte med folk, sørgede for at sende pamfletter og i det hele taget udførte det praktiske arbejde under kampagnen. Den førmoderne kampagne kan derfor beskrives som lokal og aktiv. I den moderne kampagne findes der en stærkere koordinering af partiet fra central side, idet de politiske ledere styrer og skaffer sig rådgivning fra eksterne kilder som fx opinionsinstitutter. TV overtager rollen som det vigtigste medie, men de øvrige medier eksisterer stadig ved siden af. Båndet mellem vælgere og kandidat bliver svagere, bl.a. fordi antallet af vælgere som hver kandidat repræsenterer (antal stemmer som behøves for at blive valgt) stiger kraftigt. Professionelle kommunikatører spiller en stadig større rolle: Politicians and professional advisors conduct polls, design advertisements, schedule the theme du jour, leadership tours, news conferences, and photo opportunities, handle the press, and battle to dominate the nightly television news. (Norris 2000: ) 4 Se bl.a. Albouy 1994, Bongrand 1986, Lindon 1986, O Shaughnessy

6 Politisk marketing Vælgerne oplever valgsituationen som mere passiv eftersom fokus er blevet flyttet væk fra det lokale niveau til det landsdækkende tv-studie. Vælgerne er i højere grad blevet tilskuere. Den postmoderne kampagne ser Norris som en kampagneform hvor de professionelle konsulenter inden for reklame, public relations, marketing og strategisk nyhedsplacering (spin doctors) er blevet politikernes ligemænd. Konsulenternes betydning er vokset og kampagnen er blevet en mere permanent arbejdsform, hvor man hele tiden tænker strategisk. Samtidig fragmenteres mediebilledet, hvilket kan have positive effekter for vælgernes følelse af engagement: The news media system is fragmenting into a more complex and incoherent environment of multiple channels, outlets, and levels. And the electorate becomes more dealigned in their voting choices. For some citizens, the election may represent a return of some of the forms of engagement found in the premodern stage, as the new channels of communication potentially allow greater interactivity between voters and politicians. (Norris 2000:140) Den førmoderne kampagne var lokal og aktiv, den moderne kampagne var national og passiv, og den postmoderne kampagne kombinerer disse to ved at anvende et miks af medier med forskellige karakteristikker. Førmoderne fase Moderne fase Postmoderne fase Kampagne- Kortsigtede og ad hoc- Langsigtede, Konstant pågående forberedelser prægede. specialistkomitéer kampagner, etableres 1 2 år før et etablering af speciel valg. kampagnestab. Mediestrategier Både direkte og Både direkte og Både direkte og indirekte. Direkte = indirekte men fokus indirekte, men fokus partipresse, ligger på indirekte ligger på direkte avisannoncer, medieanvendelse. medieanvendelse. opslagstavler. Direkte = Direkte = Indirekte = annoncekampagner. målgruppetilpassede 5

7 Orla Vigsø opmærksomhed fra Indirekte = public annoncer, direkte nyhedsjournalistikken. relations, reklame, direkte medietræning, videoreklame, kabel- pressekonferencer, tv, Internet. Indirekte arrangementer for at = samme som under vinde den moderne fase, medieopmærksomhed. men mere udviklet. Kampagne- Decentraliseret, Nationaliseret og Fortsat centralisering organisation bygger på lokale centraliseret. men gennemførelsen partiorganisationer og Kampagnearbejderne i af kampagnerne med lav grad af høj grad aflønnede decentraliseret. central styring. specialister knyttet til Kampagnearbejderne Kampagnearbejderne partiet. er lønnede især frivillige og specialister, ofte ideelle, knyttet til konsulenter som er partiet eller fritstående i forhold kandidaterne. til partiet men knyttet til partiet eller kandidaten under selve kampagnen. Konsulenter og Anvendes sjældent; de Øget anvendelse af Endnu mere specialister som engageres er specialister og omfattende generalister snarere konsulenter. anvendelse af end specialister. Politikerne bestemmer specialister og Politikerne stadig. konsulenter som ofte bestemmer. er aktive på et internationalt plan. Konsulenterne bliver selv personligheder i medierne. Det er et mere åbent spørgsmål om hvem som styrer, politikerne eller 6

8 Politisk marketing Feedback Impressionistisk, bygger på fornemmelser og oplysninger fra frivillige og opinionsledere. Kampagneaktiviteter Lokale møder, partiledere som rejser rundt, træffer folk og holder tale. Målgruppestyring Sociale kategorier og klasser. Overgribende Propaganda for kampagnefilosofi politikken. Anvendelse af opinionsmålinger. Mere videnskabeligt indsamlet feedback end tidligere. Tv-debatter, pressekonferencer, arrangerede pseudobegivenheder. Forsøg på at fange alle vælgere og at mobilisere vælgere fra alle grupper og klasser. Salg af politikken. konsulenterne. Stadig mere anvendelse af opinionsmålinger, fokusgrupper og interaktiv feedback fra Internet og kabeltv. Som under den moderne fase, blot mere udviklet og tilpasset specifikke pladser og miljøer. Omfattende segmentering af vælgerne og kommunikation rettet mod specifikke grupper af vælgere. Markedsorientering af politikken. Fig. 1 Den historiske udvikling af kampagneformer (efter Strömbeck 2002:55). En vigtig skelnen som fremgår af ovenstående skema men som måske ikke opfattes af borgeren, er forskellen mellem det at sælge politik og at markedsorientere den. Når general Eisenhower i 1952 anvendte tv-reklame som den første, protesterede modstanderne kraftigt over at han forsøgte at sælge politikken som et vaskemiddel. Sæbe og vaskemiddel var blevet skrækeksempler på reklame på grund af fabrikanternes aggressive markedsføring over for de amerikanske husmødre et negativt image som dagens reklamer for samme produkter ikke gør meget for at forbedre. Men det at markedstilpasse politikken er ikke det samme som at satse alt på at sælge politikken; tværtimod er det på mange måder den diametrale modsætning. 7

9 Orla Vigsø Markedsføring af varer handler om relationerne mellem producent, produkt og køber og kan fx defineres således: Marketing er en serie teknikker, hvis mål er at tilpasse et produkt til dets marked, at gøre produktet kendt for køberen, at vise forskellen mellem dette produkt og konkurrerende produkter og med mindst mulige omkostninger optimere fortjenesten ved salg af produktet. (Bongrand 1986:13) Skal man forsøge at omplante denne definition til det politiske område, kan resultatet blive følgende: Politisk marketing er en serie teknikker hvis mål er at fremme overensstemmelsen mellem en kandidat og hans potentielle valgkreds, at gøre ham kendt hos det størst mulige antal vælgere og hos hver enkelt af vælgerne vise en forskel i forhold til konkurrenterne og modstanderne og med de færrest mulige midler optimere antallet af stemmer som kan opnås i løbet af kampagnen. (Bongrand 1986:13) Det vigtigste i ovenstående definition er at vægten forskydes til interaktionen mellem på den ene side partiet og/eller kandidaten og på den anden side gruppen af (potentielle) vælgere. Processen ses som en tovejskommunikation hvor politikere og vælgere interagerer. Politikeren må med andre ord lære vælgerne at kende forstå hvad de ønsker, hvordan de prioriterer, hvad de ser som de vigtigste problemer med det dobbelte mål at kunne tilpasse sig og at kunne påvirke (Lendrevie & Lindon 1990:12). Forholdet mellem kunde og producent hvad gælder vareproduktion kan beskrives som en relation hvor producenten undersøger kundens ønsker, fremstiller en vare som møder disse ønsker og som kunden så køber (hvis prisen er den rette). Producenten får en fortjeneste og kunden en tilfredsstillelse ved at anskaffe en vare som svarer til ønskerne. Definitionen af markedets forskellige aspekter vare, udbud, efterspørgsel, pris, fortjeneste er mere kompliceret når vi går til det politiske marked, men som jeg tidligere (Vigsø 2004) har vist har de to 8

10 Politisk marketing markedsmodeller samme grundstruktur, og det er muligt at oversætte de økonomiske begreber til en immateriel økonomi : ØNSKE PRODUCENT PROFIT Fig. 2 Markedet for varer PÅVIRKNING VARE PENGE KUNDE ØNSKEOPFYLDELSE TILFREDSSTILLELSE POLITIKER VALG INDFLYDELSE ØNSKE PÅVIRKNING LØFTER STEMME VÆLGER ØNSKEOPFYLDELSE REPRÆSENTATION Fig. 3 Markedet for politik Forskellen mellem salg og marketing eller markedsføring ligger i interaktionen med kunderne. En strategi som retter sig mod at sælge, satser på at omsætte så meget som muligt af en given vare til så mange som muligt med alle til rådighed stående midler, mens markedsføringen i højere grad forsøger at få produktet til at møde kundernes ønsker. Parallelt hermed er politisk marketing et forsøg på at få politikken til at modsvare vælgernes ønsker om ikke fuldt ud så i alle fald i højere grad end det var tilfældet når man udelukkende satsede på at flytte vælgerne mod partiets synspunkter. 9

11 Orla Vigsø Etaperne i den politiske marketing Første skridt i en politisk marketing er at planlægge kampagnen og undersøge grundlaget hvem er de potentielle modtagere, hvem er konkurrenterne og herigennem få kampagnens overgribende strategi frem. Derefter kan man fastlægge de mere konkrete mål: hvem er målgruppen, hvad er kampagnens tema, hvilket image ønsker man at skabe. Fastlæggelse af kampagnens linie Valgkampagne Imagekampagne Modtageranalyse Opinionsundersøgelse Konkurrentanalyse Middelanalyse Kampagnens målgrupper og mål fastlægges Udarbejdelse af kampagneplan Valg af medier, temaer, image m.m. Iværksættelse af kampagnen Fig. 4 Kampagnens etaper Først gælder det om at gøre sig klart, hvilken type af kampagne det drejer sig om: imagekampagne eller valgkampagne. I Danmark har vi traditionelt bare kendt til kampagner i forbindelse med valg, om det så er kommunal-, amtsråds- eller folketingsvalg eller valg til Europaparlamentet. (Folkeafstemninger er en anden type af valg, hvor det ikke drejer sig om at markedsføre et parti eller en person, men en sag. De falder derfor uden for 10

12 Politisk marketing denne gennemgang, hvilket dog ikke betyder at der ikke anvendes marketing i sådanne kampagner, men at de bør behandles selvstændigt som issue marketing.) Men politiske kampagner er faktisk ikke begrænset til kun at anvendes i forbindelse med valg; man kan udmærket køre en kampagne mellem to valg med det formål at opbygge partiets eller kandidatens image og skabe en følelse af kontinuerlig interesse fra partiets eller kandidatens side. Partiet Venstres lange planlægning for at overtage magten efter valget 2001 indeholdt flere elementer som klart må betegnes som imageskabende snarere end valgkampselementer. 5 Også selv når der er tale om en valgsituation, kan man føre en imagekampagne som ikke sigter mod at få en kandidat valgt. Eksempler på dette finder man blandt andet ved præsidentvalg, hvor det kan være vigtigt at få en kandidat positioneret i det politiske landskab uden at han har nogen realistisk chance for at vinde valget. Derimod kan han have en chance ved næste valg, og en kampagne ved dette valg kan gøre dels hans ansigt, dels hans politik kendt, og ved næste valg vil han dermed også kunne fremtræde som en erfaren og kendt politiker. Man kan også håbe på en eventuel afsmitningseffekt; en succesrig kampagne for en taber i et præsidentvalg kan meget vel give en positiv effekt for kandidatens parti ved næste parlamentsvalg. Et eksempel på en sådan kampagne hvor kandidaten reelt set ikke havde nogen chance for at blive valgt, er Jacques Chiracs kampagne i forbindelse med præsidentvalget i Frankrig Chirac (fra det borgerlige RPR, Rassemblement pour la République) havde som modstandere François Mitterand fra socialistpartiet og Valéry Giscard d'estaing fra det borgerlige UDF, Union pour la Démocratie Française. Chiracs muligheder for at besejre de to var minimale; i stedet gik kampagnen ud på at placere ham som den bedst mulige kandidat på et senere tidspunkt. Og i de syv år indtil næste valg fremstod han hele tiden som den selvklare borgerlige kandidat, efter at d'estaing havde tabt til Mitterand, og Chiracs kampagne 1988 kunne arbejde videre på kampagnen fra At Mitterand så vandt endnu en gang er en anden sag, men da han trådte tilbage i 1995 stod 5 Se Jønsson & Larsen 2002 for en grundig og velskrevet gennemgang af Venstres bevidste markedsføring af Anders Fogh Rasmussen som statsmand, faktisk helt fra det foregående valg i Se også sidste afsnit i dette paper. 11

13 Orla Vigsø Chirac endnu en gang klar, og denne gang lykkedes det at blive valgt, uden tvivl bl.a. på grund af hans langvarige imagekampagne (som blev ført mens han var Paris borgmester, hvilket gav ham en unik placering i det politiske felt). En speciel type af image-kampagne, som er kontinuerlig og som partierne selv tildeler en ret stor betydning, er udformningen af partiets logo. Logoet sikrer en kontinuitet og en branding, dvs. en umiddelbar genkendelighed fra vælgerne som varemærke for netop dette parti og dets politik. Logoet er et koncentreret udtryk for partiets selvbillede og det er derfor vigtigt at der ikke hersker nogen som helst tvivl om hvordan det skal tolkes. Derfor er man generelt meget forsigtige med at ændre eller udskifte logoet. 6 Når den politiske marketing centreres omkring vælgernes ønsker, bliver det utroligt vigtigt at skaffe sig kendskab til vælgernes situation i bred forstand: hvordan bedømmer de situationen, hvad er de vigtigste problemstillinger, hvad er deres indstilling til kandidaten, hans profil og hans politik m.m. Man kan kort sagt ikke forestille sig politisk marketing uden opinionsundersøgelser; politisk reklame, opinionsundersøgelser og politisk marketing er de tre teknikker, som tilsammen har skabt den nye politiske kommunikation (Cayrol 1986). En beherskelse af analysen er fundamentet for den politiske marketing, og visse taler i medicinske termer om denne fase som en diagnose. Her bliver det måske tydeligere end noget andet sted at den politiske marketing er en systematisering, teknificering og videnskabeliggørelse af forhold, som også har fundets i den traditionelle kampagne. Hvor mange politikere har man ikke hørt udtale sig i en valgkamp om hvad folk ønsker og hvad folk synes ; forskellen er at denne viden tidligere er blevet indhentet på en tilfældig måde fx ved 6 Jeg har i Vigsø 1996 givet nogle eksempler på svenske partiers problemer med at sikre den rette tolkning af nye logoer, især Socialdemokraternes problemer med at få vælgerne og medlemmerne til at acceptere Javier Mariscals nye smilende rose som erstatning for rosen i den knyttede næve. Udviklingen fra et symbol på kamp og kærlighed (knytnæve og rose) til en glad dekonstruktiv rose, som kun leder tankerne til design, sås af mange ældre som et svig over for partiets historiske rødder og klassetilhørsforhold. 12

14 Politisk marketing valgmøder, gennem breve til politikeren eller ved samtale med de menige partimedlemmer. Ingenting andet end politikerens egen intuitive fornemmelse har kunnet afgøre, om de fremlagte synspunkter nu også var repræsentative for hele vælgergruppens holdninger. Med målrettede spørgsmål til en statistisk set repræsentativ gruppe og en systematisk behandling af svarene, får politikeren et mere troværdigt billede af, hvad folk ønsker og håber på. Er der tale om en valgkampagne er det vigtigt at have et så fuldstændigt billede af modstanderne som muligt, deres profil og gennemslagskraft, for at kunne målrette sin egen kampagne. Det gælder som i kommerciel marketing om at skabe en forskel i forhold til konkurrenterne. I forbindelse med varer er det ofte pris, kvalitet eller nyhedsinteresse, som skaber forskellen i kombination med appellen til en bestemt livsstil. Når det gælder politiske partier og kandidater er det mere kompliceret. Man kan sige, at de traditionelle ideologiske synspunkter har været partiernes måde at skabe en forskel i forhold til andre partier sammen med understregningen af kernevælgernes erhvervs- og/eller socialgruppe: socialdemokraterne var arbejderklassens parti, i konkurrence med kommunisterne, og de konservative var partiet for bl.a. de selvstændige. Med opbrydningen af dette mønster må partierne tænke i andre baner for at skabe en forskel 7, hvilket er en proces som stadig foregår og som giver nogle partier store problemer og har ledt til trængsel i midten af det politiske spektrum. Partierne bliver catch-all partier som forsøger at tiltrække vælgere på tværs af den traditionelle opdeling. Et parti som har lykkedes med en sådan omdefinering af sit vælgergrundlag er Venstre, men med en latent konflikt mellem traditionelle vælgergrupper og de nye som igen og igen dukker op i diskussionen af hvorvidt partiets repræsentanter faktisk repræsenterer vælgerkorpset. 7 Hvilket politikerne er helt klar over, men meget sjældent tør at sige offentligt. En undtagelse var den daværende socialdemokratiske finansminister Mogens Lykketoft, som i et interview (Lasse Bjerre: Stop den jamren). Morgenavisen Jyllands-Posten, 4/8 1996) sagde: Vi har nok stadig et interessefællesskab med fagbevægelsen, men der er ikke en identitet. Vi må henvende os meget bredere til forskellige samfundslag. Og derfor kan man ikke sige, at Socialdemokratiet er et arbejderparti. 13

15 Orla Vigsø Forskelsskabelsen i forhold til andre partier er altså central, noget man har kunnet se i Danmark når små partier har samarbejdet med et af de store partier, evt. som regeringspartner. Hvis ikke det lille parti klarer at markere en egen politik og egne standpunkter som er forskellige fra det store partis, straffes det lille parti ved næste valg helt enkelt fordi vælgerne lader tilfredsheden med regeringen give effekt for det parti, der profilerer sig bedst, og det er ofte det største. I Danmark har dette fx været et problem for Centrumsdemokraterne, uanset om de har samarbejdet med det Konservative Folkeparti og Venstre eller med Socialdemokratiet. Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt at få et overblik over hvad man vil, man må også vide hvor meget man kan, det vil sige hvilke ressourcer som er tilgængelige. Det drejer sig i første omgang om de økonomiske midler: hvor stort et beløb er til rådighed for den kommende kampagne. I amerikansk politik går det lidt anderledes for sig, idet en vigtig del af forberedelserne for en kampagne består i såkaldt fundraising, det vil sige indsamling af penge fra sympatisører. Det kan være alle fra privatpersoner til store industrivirksomheder, og de samlede beløb er ufatteligt store. I Skandinavien foregår finansieringen ikke på denne måde; ganske vist får de forskellige partier tilskud fra sympatiserende organisationer (LO støtter Socialdemokraterne, landbruget støtter Venstre, osv.), men for det første er der ikke tale om beløb i samme størrelsesorden, for det andet indgår sådanne beløb som en generel støtte og ikke som en direkte finansiering. Det betyder i praksis at partierne forbereder deres kampagner og lægger budget, og at evt. tilskud derefter indgår i regnskabet, i stedet for at sætte mål for hvor stor en sum som skal samles ind for at dække omkostningerne. Der opstår en tydelig skævhed mellem de store partier med mange penge og store kampagnebudgetter, og de små partier uden de samme økonomiske muligheder. Skævheden ses af mange som en fare for demokratiet, og man anvender gerne USA som et eksempel på hvad faren består i, eftersom det de seneste 50 år har været den kandidat som havde størst budget som har vundet præsidentvalget. Man forsøger derfor i mange lande at undgå direkte sponsering ved hjælp af love som begrænser hvor stor en del af budgettet som må komme fra en og samme 14

16 Politisk marketing bidragsyder. 8 Statsbidrag til partierne er et andet forsøg på at formindske skævheden, ligesom kravene om at lade alle partier komme til orde i valgprogram. På denne måde ønsker man at sikre en mere lige adgang til de stadig vigtigere medier. Der er dog en anden vigtig ressource for et parti som ikke er rent økonomisk, nemlig antallet af aktive medlemmer. I en valgkamp mobiliseres disse partisoldater 9 til at sætte plakater op, dele brochurer ud, stemme dørklokker m.m. Hvor stor og hvor arbejdskraftsintensiv en kampagne et parti kan gennemføre afgøres i høj grad af hvor stor en gruppe af valgarbejdere man kan forvente stiller op. Om målgrupper Den potentielle målgruppe for et politisk parti ved et folketingsvalg er selvfølgelig hele vælgerkorpset; den ideale situation ville være at få alle vælgere til at stemme på netop ens eget parti. Det er imidlertid umuligt; der vil altid være en gruppe som ikke kan påvirkes, og undersøgelser viser at det maksimalt er % af vælgerne, som eventuelt kunne finde på at stemme på nogen anden end den, de har besluttet sig for at stemme på. Oftest er denne andel lavere, men det er den gruppe som alle partier bejler til. 10 Det er svært at kommunikere effektivt med alle. Holder man sig derimod til en begrænset gruppe, kan kommunikationen blive meget mere effektiv, helt enkelt fordi man kan indrette sig efter hvad man ved om modtagergruppen. Man må derfor dele den potentielle modtagergruppe op i segmenter og analysere, hvilke af disse segmenter skal være 8 I USA ses de af præsident George W. Bush gennemførte gigantiske skattelettelser for mangemillionærer som en tilbagebetaling for deres store bidrag til Bushs præsidentkampagne. 9 Krigsmetaforikken er ikke tilfældig men understreger politikkens grundlæggende agonistiske karakter. 10 Ifølge Goul Andersen & Borre (2003) var andelen af vælgere som skiftede parti fra folketingsvalget 1998 til 2001 ca. 30 %, hvilket var en noget højere andel end under 1980 erne. 15

17 Orla Vigsø målgrupper for kampagnen. I denne segmentering af modtagerne er der to muligheder: Man kan vælge en målgruppe som inkluderer de såkaldte opinionsdannere, og håbe at de påvirker resten af vælgerkorpset. Man kan tilpasse sin kommunikation til den veldefinerede målgruppe, man har bestemt sig for. Teorien om opinionsdannere stammer fra kommunikationssociologiens barndom, og det er tvivlsomt i hvor høj grad den er et realistisk billede af kommunikationskanaler i dagens samfund. Kort sagt drejer det sig om at nå modtagergruppen ved hjælp af en indirekte kommunikation, som går gennem personer der har indflydelse på de endelige eller egentlige modtagere (Maarek 1992:40); noget man kunne betegne som en relæmodel. OPINIONSSKABER AFSENDER MEDIE Påvirkning Fig. 5 Relæmodellen MODTAGER Direkte kommunikation Kommunikationens effekt Problemet er at afgøre, hvem opinionsdannerne egentlig er. Man har i studier fra 1950'erne og 60'erne undersøgt kommunikationskanalerne på fx fabrikker og fundet frem til, at visse personer fungerede som opinionsdannere i forhold til deres arbejdskammerater, og at ledelsen med fordel kunne forsøge at overbevise disse om fx fordelene ved forandringer af arbejdsprocesserne. Det kunne betale sig, fordi arbejderne lyttede mere til hvad opinionsdannerne sagde end til hvad ledelsen sagde. 16

18 Politisk marketing Denne taktik lå bag fx socialdemokratiets og kommunisternes hierarkiske opbygning med lokale repræsentanter, som kunne udlægge skriften, ofte for Socialdemokratiets vedkommende i et tæt samarbejde med fagbevægelsens tillidsmandssystem. Det er tvivlsomt om denne hierarkiske kommunikationsform fungerer i dag, og især om den fungerer uden for sådanne faglige sammenhæng. Det er svært at se hvordan man entydigt skulle kunne identificere opinionsdannere i gruppen af ubeslutsomme vælgere; meget tyder på at funktionen som opinionsdanner i høj grad er overtaget af tv. Årsagen er bl.a. at opinionsdannere i vore dage aldrig vil være uden konkurrence i deres kommunikation; de vil aldrig være den enkelte vælgers eneste kilde til information, og deres rolle vil derfor mindske betydeligt. Men man kan sige at den moderne marketing som satser på trendsættere og forsøger at påvirke disse, på mange måder følger samme logik som relæ-modellen. Forskellen er blot at hvor den klassiske relæ-model handler om argumentation og meningspåvirkning, så handler en marketingmodel med fokus på trendsættere om at satse på personer (early adopters) hvis livsstil og forbrugsmønster sætter normen for gruppen af langsommere forbrugere. I stedet for at satse på opinionsdannere er segmenteringen af befolkningen (vælgerkorpset) af større interesse. [Markedssegmentering er] en underopdeling af et marked (som oftest er for stort for at kunne betjenes) i afgrænsede undergrupper, der deler visse egenskaber som Kotler (1991:66) kort definerer det. Man inddeler således befolkningen i klart afgrænsede grupper af forbrugere efter relevante kriterier. Hver undergruppe kan vælges som målgruppe, og man målretter kommunikationen efter hver enkelt gruppes profil ved at lave en passende marketingmiks. Spørgsmålet er efter hvilke kriterier man skal inddele vælgerkorpset. Den tidligere model med et fåtal fastlåste grupperinger (arbejder, husmand, bonde osv.) må bedømmes som forældet i dagens samfund. I stedet er livsstilsbegrebet kommet i centrum. Livsstil kan kort beskrives som det mønster som aftegnes i individers praksis og vurderinger, hvor praksis omfatter forbrug af alt fra madvarer til kultur, og vurderinger omfatter hele spektret af værditilskrivninger som ligger til grund for hvordan man ser på sig selv, på andre individer og på samfundet generelt. 17

19 Orla Vigsø Pointen med et livsstilsperspektiv er at der eksisterer en samvariation mellem forskellige praksiser og vurderinger, eller med andre ord: at det ikke er tilfældigt hvordan vi lever vore liv. En af de mest veludviklede modeller til at beskrive livsstil er Minervamodellen, udviklet af analyseinstituttet ACNielsen AIM A/S med teoretisk baggrund i Pierre Bourdieu og Anthony Giddens, men også med baggrund i et stort empirisk materiale i form af dybdeinterviews med mere end 2500 personer. Henrik Dahl giver i bogen Hvis din nabo var en bil (Dahl 1997) en meget underholdende fremstilling af modellen og hvordan den kan anvendes til at udkrystallisere specifikke livsstile. Centralt i modellen står det såkaldte værdikort, hvor individers holdning til en række værdier gennem matematisk behandling er blevet placeret i forhold til to akser: en vertikal som udtrykker individualitet/konformisme og en horisontal som handler om materialisme/idealisme. Tegner man en cirkel med centrum i skæringspunktet mellem de to akser får man fire kagestykker, to traditionelle (på den sydlige halvklode) og to moderne (på den nordlige). På kortet placeres de forskellige værdier som folk forholder sig til, på de steder hvor de står stærkest. Hele pointen er at værdier som ligger tæt på hinanden på kortet oftest kan findes hos det samme individ, mens værdier som ligger diagonalt modsat hinanden kun i sjældne tilfælde findes hos det samme individ. De fire segmenter sammenfatter fire forskellige livsstile blandt danskerne, hvor hvert segment har fået en farvekode: 11 De blå er moderne og materialistiske, tror på sig selv og er sjældent solidariske med bestemte grupper, men slår gerne følge med dem som er på vej i samme retning. De synes generelt at samfundet er retfærdigt og belønner dem som gør en indsats. De grønne er også moderne, men idealistiske og med en stærk solidaritet med andre som har samme uddannelse. De mener at samfundet står over gruppen de tilhører, og alt som ligger uden for deres egen gruppe ser man på med skepsis. Afhængig af konjunkturerne føler man sig enten bedre end det omkringliggende samfunds eller belejret af det. 11 Karakteristikken af farverne er hentet fra Jønsson & Larsen 2002:55. 18

20 Politisk marketing De rosa er traditionelle og idealistiske og er på mange måder de mest oprindelige. Man er forankret i lokalsamfundet og føler en stærk solidaritet med alle i nabolaget. Hvem som er ens nærmeste tolkes rent fysisk, og verden virker mere og mere truende jo længere væk den er. De violette er traditionelle og materialistiske, de deler mange værdier med de rosa men savner de rosas rødder. Derfor virker det ofte som om de savner orienteringspunkter i tilværelsen, både i forhold til gruppen og til samfundet. I stedet søger man kompensation i forbrug og i moderne tilbud om gruppetilhørsforhold i foreninger, sport, hobbyer m.m. Uden her at gå nærmere ind på modellens opbygning kan man konstatere at den udgør et anvendeligt redskab for et politisk parti når det skal beskrive hvilke værdier netop dette partis vælgere sætter højst. Det er nemlig også muligt at indplacere hvert partis typiske vælgere, kernevælgerne, i modellen. Resultatet bliver følgende: Fig.6 Det danske partisystem i følge Minervamodellen (Jønsson & Larsen 2002:54) 19

Politisk marketing. en kort introduktion 1. Af Orla Vigsø

Politisk marketing. en kort introduktion 1. Af Orla Vigsø Politisk marketing en kort introduktion 1 Af Orla Vigsø Den politiske kommunikation har forandret sig mod en større grad af markedsføring af politikken. I artiklen beskrives hvad der kendetegner en sådan

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt.

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt. Velkommen til Sats & Tegn Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt. Med mere end 20 års erfaring, engagement og god service står vi klar til

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport

Kundetilfredshedsundersøgelse 2012. Hovedrapport Kundetilfredshedsundersøgelse 2 Hovedrapport Samlet resultat 2 3 Tilfredshed og Loyalitet Grafen til højre viser de samlede score for tilfredshed og loyalitet blandt de adspurgte kunder. På de næste sider

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Plan for NTR-kampagne i Danmark

Plan for NTR-kampagne i Danmark Dansk Træbeskyttelse Plan for NTR-kampagne i Danmark Formål Kampagnen har til formål at fremme anvendelse af NTR-mærket træ på det danske marked. Kampagnen er planlagt for en 3 årig periode - 2015 til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation

Dreamtours. Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Projekt 3 Visuel identitet og kommuikation Dreamtours En visuel identitet skabt af Anders Hanberg, Camilla Sabatinski, Mathis Gallego- Pedersen og Peter Schindler. Den danske multimediedesignklasse - 1.semester

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Hvis vi er synlige på en god måde, får vi en turboeffekt.

Hvis vi er synlige på en god måde, får vi en turboeffekt. Vores varemærke eksponeres til en lang række opinionsdannere, der på deres side påvirker en lang række almindelige brugere. Hvis vi er synlige på en god måde, får vi en turboeffekt. Nu-gruppen 2009, uddrag

Læs mere

Arbejdsplan for 2015. Indledning

Arbejdsplan for 2015. Indledning Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Kirkernes mediedag 2013

Kirkernes mediedag 2013 Kirkernes mediedag 2013 Synlig forandring Kulturel forandring Historier Helte Symboler Ritualer Rutiner og daglige processer Ros og belønning Status symboler Ledelsesstil Værdier Antagelser Tro Hvad er

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium

Hvad er spin? Tematekst. Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Tematekst Hvad er spin? Rune Gregersen, adjunkt i samfundsfag og dansk, Egå Gymnasium Der er gennem tiden givet mange forskellige definitioner på, hvad spin er. Normalt hentyder spin til det arbejde, spindoktorerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget!

VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat. Vi vil vinde valget! VI VIL VINDE VALGET! Kære Socialdemokrat Vi vil vinde valget! Derfor tilbyder vi kandidater, kampagneledere og valgkampsaktive at deltage i et ambitiøst uddannelsesprogram, der skal sikre Socialdemokraterne

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE

BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE BREVETS KVALITETER HVERT ENESTE BREV OPBYGGER RELATIONER MELLEM DIN VIRKSOMHED OG MODTAGERNE TIL DIG, DER VIL VIDE MERE OM PROJEKT BUSINESS BREV: 29.400 PRIVATE MODTAGERE SAGDE DERES MENING Analysen bag

Læs mere

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

Giv mig 5 minutter til at forklare...

Giv mig 5 minutter til at forklare... Daniel Brandt Introduktion Introduktion til online marketing er alt, hvad du foretager dig på internettet med din forretning. Din hjemmeside er typisk der, dine salg kommer fra, derfor skal den være overskuelig

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

VALGKAMP kampagneplanen

VALGKAMP kampagneplanen VALGKAMP kampagneplanen Sådan laver du en stærk kampagneplan 1 En stærk kampagneplan er vejen til sejr Danskerne står overfor en vigtig valgkamp. Skal Danmark kastes ud i økonomiske eksperimenter og velfærdsnedskæringer?

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Drømmer du om et job i reklamebranchen?

Drømmer du om et job i reklamebranchen? Drømmer du om et job i reklamebranchen? Reklamebranchen omfatter en lang række bureauer med forskellige funktioner hvoraf en del overlapper hinanden. Klassisk tænker man på et reklamebureau, når man taler

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen

Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009. Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Digitalisering set i et borgerperspektiv og i lyset af kommunalvalg 2009 Roger Buch Lektor Ph.D, cand.scient.pol. Journalisthøjskolen Hvem er han? Forsker siden 1993. Først ved Institut for Statskundskab,

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere