VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d.
|
|
- Susanne Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELFÆRD PÅ AMERIKANSK? Henrik Jacobsen Kleven, lektor, ph.d. Claus Thustrup Kreiner, professor, ph.d. David Dreyer Lassen, lektor, ph.d. Økonomisk Institut, Københavns Universitet Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Er der to der står sammen i dansk politik er det vælgerne og velfærdsstaten. Så meget at den borgerlige regering nærmest fejrede sin tiltrædelse i 2001 med at sparke den politiske velfærdsdebat til hjørnespark ved at nedsætte Velfærdskommissionen. I den netop overståede valgkamp var debatten om fremtidens velfærdssamfund fraværende i begge politiske lejre samtidig med at kommissionens medlemmer havde givet sig selv mundkurv på. Nu skal diskussionen imidlertid snart skydes i gang: Kommissionen, der allerede har allerede barslet med to delrapporter, kommer med sin slutrapport til december. Kernen i Velfærdskommissionens arbejder er at ruste den danske velfærdsstat til at møde udfordringerne fra en stadig mere globaliseret verdensøkonomi og fra en ændret befolkningssammensætning, både i form af flere ældre i forhold til erhvervsaktive, og i form af en stor gruppe indvandrere og flygtninge, der er dårligt interegreret på det danske arbejdsmarked. Udgangspunktet er heller ikke for godt. Mere end 1,7 millioner danskere i den erhvervsaktive alder (15-66 år) er hvert år på indkomsterstattende ydelser i kortere eller længere perioder. I debatten om velfærdsstatens fremtid vil vi blive stillet over for en række fundamentale valg. Hvor stor skal velfærdsstaten være? Hvordan skal den indrettes? Bør ydelserne være universelle dvs. involvere lige adgang for alle eller bør ydelserne målrettes mod bestemte grupper. Hvis vi indfører mere målretning, hvilke grupper skal da have glæde af ydelserne? Forskellige lande har truffet vidt forskellige valg. De angelsaksiske lande, f.eks. USA og England, har små velfærdsstater og en relativt stor grad af målretning, mens skandinaviske lande har meget store velfærdsstater og bruger flere penge på universelle ydelser, f.eks. indenfor uddannelse,
2 sundhed og ældrepleje. Mellem disse yderpunkter har vi kontinental-europæiske modeller som Frankrig og Tyskland. Et yderligere særtræk ved de angelsaksiske modeller er det store omfang af ydelser målrettet the working poor, altså mennesker der er fattige og beskæftigede. Kan vi lære noget af andres erfaringer? Den universelle model er meget dyr at finansiere og modellen indebærer en lille grad af omfordeling mellem rig og fattig pr. opkrævet krone. Det er problematisk fordi kombinationen af generøse ydelser og høje skatter virker hæmmende på arbejdsudbud, beskæftigelse og opsparing. Problemet bliver endnu stærkere i fremtiden, hvor en række faktorer sætter velfærdsstaten under yderligere pres. Der er derfor et argument for at indføre mere målrettede ydelser. På denne måde kan vi få en billigere velfærdsstat uden at skabe større ulighed eller mere fattigdom. Hvis reformerne designes på den rigtige måde vil de skabe en række positive adfærdseffekter og i sidste ende bidrage til at gøre et flertal af befolkningen rigere. En række sociologer og politologer hævder at ovenstående argument ikke holder. Den økonomiske løsningsmodel siges at se bort fra politologiske og sociologiske institutioner og dynamikker. Konkret taler de svenske velfærdsforskere Walter Korpi og Joakim Palme om et såkaldt omfordelingsparadoks, ifølge hvilket det hævdes at flere ydelser til middelklassen og de rige i sidste ende er en hjælp til de fattige. Ræsonnementet er at kun når alle grupper får del i ydelserne vil der være tilstrækkelig politisk støtte til velfærdsstaten eller, omvendt, at en omlægning af det danske omfordelingssystem imod mere målretning på sigt vil underminere velfærdsstaten. Argumentet, der i dansk sammenhæng er blevet fremført af velfærdsstatsforskere som Jørgen Goul Andersen, Christoffer Green-Pedersen m.fl., har fået en fremtrædende plads i den danske velfærdsstatsdebat, bl.a. som en bærende forklaringsramme i Magtudredningen, i en baggrundsrapport til Velfærdskommissionen samt i flere artikler trykt på Politikens analyseside. Omfordelingsparadokset bygger på en idé om, at mennesker til en vis grad stemmer med pengepungen, hvorfor det er nødvendigt at bestikke middel- og overklassen med offentlige ydelser for at sikre deres støtte til velfærdsstaten. Som økonomer er vi ikke blinde for, at økonomi spiller en vis rolle, når man skal afgive sin stemme. Men vi tvivler på at dette skulle være et argument for universalisme. Generøse og universelle ydelser er jo ikke gratis; ydelserne skal finansieres krone for krone via skatter. Omkostningstunge ydelser til mennesker med middel- og høj-indkomster
3 finansieres i praksis ved at pålægge de selv samme grupper høje skatter. Når vi derudover tager højde for at de høje skatter har negative effekter på samfundsøkonomien, kan det meget vel være at middelklassen ender med at tabe ved et universalistisk system fremfor et mere målrettet system. Den empiriske støtte for at mere målretning i omfordelingen skulle lede til mindre overførsler til de egentligt trængende er endnu mere uholdbar. Det bygger på en simpel landesammenligning: Lande med stor grad af målretning (England og USA) har små velfærdsstater og lille omfordeling, de universalistiske skandinaviske lande er kendetegnet ved store velfærdsstater og megen omfordeling, mens en række andre europæiske lande ligger midt imellem både hvad angår graden af målretning og størrelsen af velfærdsstaten. De sociologiske velfærdsstatsforskere går fra denne observerede samvariation imellem målretning og en lille omfordeling til at antage en årsagssammenhæng fra graden af målretning til omfanget af omfordeling. Denne sammenblanding af samvariation og årsagssammenhæng er en af de mest almindelige fejl i empirisk samfundsforskning. Problemet er at der er en lang række faktorer der er forskellige mellem f.eks. USA og Skandinavien, hvorfor det er svært at isolere effekten af målretning. De vidt forskellige velfærdsmodeller på tværs af lande er opstået over meget lange tidsperioder som resultat af dybereliggende økonomiske, politiske, sociologiske, geografiske og holdningsmæssige faktorer. Når f.eks. USA har valgt en model med små ydelser rettet mod specifikke grupper (specielt lavtlønnede, ugifte og børnefamilier) skyldes det disse faktorer. Det skyldes ikke at målretning i sig selv medfører små ydelser. Hvad er så de dybereliggende faktorer? To professorer ved Harvard University, Alberto Alesina og Edward Glaeser, har gjort et ambitiøst forsøg på at identificere nogle af disse ved at besvare spørgsmålet hvorfor har USA ikke en velfærdsstat i stil med den skandinaviske eller kontinentaleuropæiske? Baseret på et omfattende empirisk arbejde peger de på tre primære årsagssammenhænge: For det første har de politiske og juridiske institutioner i USA været gearet imod omfordeling. Et præsidentielt system kombineret med simple flertalsvalg har ledt til et stærkt to-parti system med manglende proportional repræsentation af vælgerne. Sammen med domstolenes stærke forsvar for private ejendomsrettigheder i USA blokerede de politiske institutioner således for dannelsen af de stærke og holdbare socialistiske partier, der har været den drivende kraft bag velfærdsstatens opståen i bl.a. Skandinavien.
4 Dernæst, og måske delvist som konsekvens af det foregående, er der fundamentalt forskellige holdninger til fattigdom i USA og Europa. Undersøgelser af folks værdier peger på at amerikanere i overvejende grad betragter fattige som dovne, mens europæere i langt højere grad betragter dem som uheldige. Det synes ukontroversielt at folks værdier er medbestemmende for deres politiske holdninger. Amerikanere føler i overvejende grad at de bor i et fair samfund, hvor alle hårdtarbejdende mennesker har gode muligheder for at få et godt liv. Det er for så vidt underordnet om det objektivt set er rigtigt eller forkert; det afgørende er at det er sådan amerikanerne opfatter det, og at de tager den opfattelse med ind i stemmeboksen. Den sidste afgørende faktor er tilstedeværelsen af større etniske forskelle i USA kombineret med det forhold, at det i høj grad er etniske minoriteter, særligt sorte, der modtager offentlige ydelser i USA. Det lader til at den hvide middelklasse ganske enkelt har stemt imod mere generøse velfærdsydelser, fordi disse ydelser i høj grad ville komme de sorte til gode. Vi ønsker ikke en velfærdsstat på engelsk eller amerikansk niveau. Men vi vil ikke desto mindre hævde, at vi kan lære noget af disse lande i relation til målretning af offentlige ydelser. Specielt kan vi lære noget af den store grad af målretning til the working poor. Der er ingen fare for, at mere målretning fører til en velfærdsstat på angelsaksisk niveau, simpelthen fordi de politiske værdier og det politiske system i Danmark er fundamentalt anderledes. I samarbejde med forskere fra UC Berkeley og Cambridge University har vi målt effekten af alle skatter og indkomstoverførsler for forskellige befolkningsgrupper i en række europæiske lande. I figuren viser vi effektive skattebyrder på arbejdsindkomst i tre lande Danmark, Tyskland og England på tværs af 10 lige store løngrupper på arbejdsmarkedet (grupperne er ordnet efter lønniveau, hvor gruppe 1 er de lavest lønnede). Med effektive skattebyrder menes der, at vi tager højde for virkningerne af velfærdsydelserne. Dvs. vi tager højde for, at en velfærdsydelse der mistes, hvis man tager et job, virker som en skat på arbejde. Tallene viser, at Danmark skiller sig kraftigt ud i en international sammenhæng. Der er to afgørende forskelle mellem Danmark og de øvrige lande. For det første er de effektive skattebyrder på arbejdsindkomst generelt højere i Danmark. Den anden afgørende forskel er, at Danmark har
5 placeret de største effektive byrder i bunden af lønskalaen. De effektive skattebyrder for de 40% lavest lønnede på arbejdsmarkedet ligger mellem 77% og 85%. Disse ekstreme tal skyldes samspillet mellem skatter og indkomstafhængige overførsler. En person der træder ind i et fuldtidsjob med en månedsløn på kroner mister overførsler og skal samtidig betale skat. De mistede overførsler og skatten beløber sig til ca kroner, hvilket giver en effektiv skattebyrde på omkring 80 procent. I Danmark lever mere end 1 million mennesker i den erhversaktive alder på offentlige overførsler såsom SU, dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, barsels- og børnepasningsydelse, førtidspension og efterløn. Tallet er steget nogenlunde støt siden 1960, hvor kun ca mennesker levede af overførsler. Det er nærliggende at tro at der er en sammenhæng mellem denne udvikling og de store stigninger i overførsler og skatter, der fandt sted i samme periode. En del af løsningen på velfærdsstatens problemer består i at vi skaber beskæftigelse for nogle af de mennesker, der i det nuværende system ender uden job og på indkomsterstattende overførsler. I England og USA har man haft stor succes med skattelettelser og indkomstoverførsler målrettet folk i lavt-lønnede jobs. I USA udgør overførsler til the working poor det største velfærdsprogram på føderalt niveau. Erfaringerne viser at denne politik har medført store beskæftigelsesstigninger. Erfaringerne fra England viser det samme. I Danmark har vi eksperimenteret med noget lignende det såkaldte beskæftigelsesfradrag men i en meget lille skala og ikke så målrettet. Man kunne forøge dette fradrag og gøre det mere målrettet. Vores beregninger viser, at en sådan politik vil gavne et stort flertal af den danske befolkning. Reduktioner af effektive skattebyrder i bunden af lønskalaen skal finansieres. Det kan ske på forskellige måder. F.eks. kunne man finansiere ydelserne ved at hæve marginalskatterne i toppen af lønskalaen (den venstreorienterede model) eller man kunne reducere overførslerne til dem uden job (den højreorienterede model). Sidstnævnte model vil skabe størst effekter på beskæftigelsen, men til gengæld gøre fordelingen mere ulige. Valget af finansieringsmodel er en politisk afvejning. Begge modeller gavner et flertal af den danske befolkning.
6 Diskussionen om fremtidens velfærdssamfund bør være baseret på seriøse analyser af mulige modeller og deres effekter. Det er ikke en naturlov at målrettet velfærd fører til mindre velfærd. Tværtimod kan målrettet velfærd, designet på den rigtige måde, give mere velfærd.
7 Effektive skattebyrder på arbejdsindkomst Danmark Effektiv skattebyrde Tyskland England Løngruppe Anm.: Tallene er baseret på data fra 1998 og er udregnet ved brug af den såkaldte EUROMOD model.
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereÆldrepleje set fra USA
Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereSynopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010
Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereStadigt færre offentligt forsørgede
Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereDekomponering af den stigende Gini-koefficient
d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereØkonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbølls talepunkter og budskaber Det talte ord gælder Anledning FIU samrådsspørgsmål
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Holdninger til sundhed. Opgave 2: Offentlig forsørgelse
Studieprøven November-december 2018 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Holdninger til sundhed Opgave 2: Offentlig forsørgelse Opgave 3: Forbrug Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereUdvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSÅDAN GJORDE POLITIKERNE DANMARK SKÆVERE
22 ULIGHED af Troels Kølln magisterbladet@dm.dk illustration: Llustra SÅDAN GJORDE POLITIKERNE DANMARK SKÆVERE De seneste 20 år er den økonomiske ulighed i Danmark steget. Hovedårsagen er en række politiske
Læs mereFremtidens velfærd. Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem
Fremtidens velfærd Reformudspil: Et rimeligt kontanthjælpssystem Udgave: 9. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige overførsler.
Læs mereREFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015
REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereBeskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen
Thomas Michael Klintefelt thok@di.dk, 3377 3367 Kirstine Flarup Tofthøj kift@di.dk, 3377 4649 FEBRUAR 2019 Beskæftigelsesfremgang giver 35 mia. kr. i statskassen Fra oktober 2013 til oktober 2018 er fuldtidsbeskæftigelsen
Læs mereAf Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI
ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 219 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. februar 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 219 (Alm. del) af 25. januar
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mere23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde
23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål V, W og X den 18. december Ministeren bedes redegøre for fordelingsprofilen
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt 13. december 2017 J.nr. 2017-8243 Kontor: Økonomisk Politik og Analyse SAU samrådsspørgsmål V, W og X - Tale til besvarelse
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereTNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og oktober Public 56874
TNS Gallup - Public 4. Undersøgelse for FOA Fag og Arbejde Tema: Sygehuskommision, efterløn og velfærd generelt. 22. 31. oktober 2010 Public 56874 Metode Feltperiode: 22. 31. oktober 2010 Målgruppe: Repræsentativt
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereVelfærdssamfundet kan og skal sikres
Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det
Læs mereMange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.
Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereTale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereGlobalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige
Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereFremtidens velfærd vores valg
Resumé 7. december 2005 Fremtidens velfærd vores valg Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og fra globaliseringen giver nye muligheder for velfærdssamfundet,
Læs mereTo ud af tre danskere vil hellere have bedre offentlige velfærdsydelser end skattelettelser, viser ny undersøgelse. Foto: Kristian Djurhus, Scanpix
PRIORITERING Blå vælgere: Nej, pengene ligger ikke bedst i vores lommer Af Irene Manteufel Fredag den 9. juni 2017 To ud af tre danskere vil have velfærd fremfor skattelettelser. Selv blandt blå bloks
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs mereØKONOMISKE PRINCIPPER I
ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereforsørger i Danmark og Sverige
Effektive marginalskatter for en enlig forsørger i Danmark og Sverige De effektive marginalskatter, hvor boligstøtte og betaling for daginstitution også inddrages, kan for grupper af befolkningen med børn
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mere1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER
i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mereInklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI
Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel
Læs mereIndkomstforskelle og vækst
Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereKritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42
SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde
Læs mereFlere føler sig socialt udsatte - UgebrevetA4.dk
SELVOPFATTELSE Flere føler sig socialt udsatte Af Cecilie Agertoft Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 5. marts 2018 Især blandt unge og midaldrende stiger antallet af mennesker, der føler sig socialt
Læs mere20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed
års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har
Læs mereJeg har med stor interesse henover sommeren fulgt med i debatten om topskatten.
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 745 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 12. september 2014 Samråd i Skatteudvalget den 27. august efter spørgsmål
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. april 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Alm. del) af 7. oktober 2016
Læs mereRegeringens udspil om skatteændringer 2007
22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereFagligt grundlag for brug af dynamiske effekter
Fagligt grundlag for brug af dynamiske effekter Claus Thustrup Kreiner Symposium om Finansministeriet Videnskabernes Selskab Maj 2019 Hvad er dynamiske effekter? Eksisterer dynamiske effekter? Typer af
Læs mere