Historie- /danskforløb om periodisering (Magt og individ) F11 og National identitet F11

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold E10, F11, E11, F12, E12, F13 Favrskov Gymnasium Stx Historie A Kristian Torp Olesen, fra E11 Hanne Kragelund Hjort 3e hia Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 (Titel 12 Folkedrabsforløb (grundforløb) E10 Historie- /danskforløb om periodisering (Magt og individ) F11 og National identitet F11 Imperialisme herunder den industrielle revolution E11 Renæssance (menneskesyn og de store opdagelser) E11 Enevælde og revolutionerne i 1700-tallet (fokus: Den franske Revolution) F12 Middelalderens kulturmøde (pesten er tidligere behandlet i AT i 2g) F12 Oldtiden med særligt fokus på Romerriget E12 Danmarks internationale placering i det 20. og 21. århundrede F13 Velfærdsstaten F 13 (herunder 1890 erne jøderne i København (AT rejseuge )) E12 Globalisering (herunder identitet behandlet i AT i 2g og Amerikansk Valg E12) F13 Kold krig F13 Brud og kontinuitet (opsamling) maj13 (intet nyt materiale)) Side 1 af 24

2 Titel 1 Indhold Folkedrab Forløb om folkedrab med udgangspunkt i det diakrone: 1) Introduktion til forløbet og arbejde med Holocaustkronologi. (Supplerende stof) Politiken. Mandag 27. januar 2003: Folkedrab og international ansvarlighed ( Folkedrabsavisen ): forsidebilledet. Faktalink/Holocaust: Holocaustkronologi 2) Bearbejde begreberne Endlösung og Holocaust (Supplerende stof) Folkedrabsavisen : Den lige vej til Auschwitz, s 4. Had gav ikke stemmer, s 4, Fra lærebogen, s 8, Hofer: Nationalsocialismen: Wannsee-protokollen. Øjenvidneberetninger om massegasninger Fra Gerstein-rapporten. 3) Definition på folkedrab med henblik på at sammenligne folkedrabene i Armenien, Rwanda og Cambodia (Kernestof) FN s konvention om folkedrab og Kritik af definitionen. Case: Armenioen Cambodja Rwanda 1994: Artiklerne: Før folkemordet. Folkemordet. Efter folkemordet. 4) Konsekvens af Holocaust 1: Verdenserklæringen af 1948 og analyse af folkedrab og international ansvarlighed efter (Kernestof) Gade: Menneskerettighederne. Munksgaard: FN s Verdenserklæring om menneskerettigheder. Faktalink/Etnisk udrensning: Etnisk udrensning, Dayton-aftalen og krigsforbryderdomstolen. Folkedrabet i Bosnien (fakta) Poul Nyrup Rasmussens tale i TV-avisen om nødvendigheden af, at Danmark må tage sin del af ansvaret Kluge: Et kort ophold. Danske FN-tropper i Bosnien Folkedrabsavisen. Massakren i Srebenica, s 14. 5) Danmarks historie: Hvorfor har vi ikke haft folkedrab i Danmark? (Supplerende stof) Uddrag af Orla Borg: Multi-Danmark (JP ) Lovgivningen af 1736 i Bejder m.fl., Fra huegenotter til afghanere, 2003 Uddrag af A Enevig, Sigøjnere i Danmark, 1968 og Tatere og Rejsende, 1964 F Pedersen, Skyd sigøjnerne 1990, s (Øjenvidneberetning, Bjerres rapport og Heimdal) 6) Mindekultur: Hvordan mindes man folkedrab og hvilken konsekvens har det på vores mindekultur. (Supplerende stof) Stine Thuge Efter folkedrab til gymnasiale uddannelser: Historie. Afdeling for Holocaust- og folkedrabsstudier, DIIS Undervisningsbog ( historieafsnittet s.4-10 Sune Bechmann Pedersen, Denkmal für die ermordeten Juden Europas, Kbh Universitet 2005, s Den lille hornblæser og Frihedsstøtten.: billeder_fra_2005_i_hampen.htm, 1jmafredericia.htm, his/eks/museer/museer.htm, Side 2 af 24

3 Mahnmal i Berlin: d=4&skin=510, 8) Evaluering af forløbet. Omfang Særlige fokuspunkt er Forventet anvendt uddannelsestid: 18 blokke á 95 minutter Kompetencer: at kunne redegøre for problemfelterne, at kunne stille nye spørgsmål til emnet, notatteknik, hensigtsmæssig forberedelse til timerne. Simpel infosøgning på internettet og navigering på Fronter Generel introduktion til faget Viden om centrale begivenheder i Europas historie og verdenshistorien i det 20.årh. Analysere mentalitet i tid og rum Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende Indsamle og systematisere informationer om elevernes egen familiære fortid Introduktion til metodisk-kritisk bearbejdelse af historisk materiale Fokus på tekstlæsning og behandling af forskellige kildetyper Væsentligst e arbejdsform er Introduktion til forskellige arbejdsformer: Klasseundervisning, par arbejde, gruppearbejde af kortere varighed, herunder matrixgrupper. Side 3 af 24

4 Titel 2 Indhold Historie- /danskforløb om periodisering (Magt og individ) og National identitet F11 Periodiseringsprincipper og tidslinjer. Demonstrere forskellige historiesyn på periodisering og diskutere anvendeligheden heraf. Arbejde med et oversigtsforløb opbygget efter periodiseringsprincippet: styreformsmodellen (enevælde & demokrati). Eksempel på tekstlæsning i dansk og historie. Evaluering af forløbet. Materiale: Periodisering: M. Carstensen, Historiehåndbogen, Gyldendal 1984, s 40-41, 44, 50-51, F. Clausen, Skabt til at Skabe, Aschehoug 1990, s 109, Bender/Gade, Europas Verdenshistorie, Munksgaard 1985; Oversigt over samfundstyper, Michelsen, Litteraturens personer, Gyldendal 2005, Tidstavle 1 og 2, Gymnasiebekendtgørelsernes periodiseringskrav: 1906, 1953, 1961, 1989, 2005 (egen kopi) Enevælde og oplysningstid: Helles, Store linjer i verdenshistorien, Gyldendal 1996, s , 112, , Bek, Magtens billeder, Gyldendal 2000, s 31-32, Demokratiets indførelse: Haue, Det moderne Danmark bliver til, Munksgaard 1993, s 36, Lerberg, Danmark i guldalderen, Pantheon 1998, s 129, , Bek, Magtens billeder, Gyldendal 2000, s 49-50, Mentz, Billeder og kilder til Danmarkshistorien, Gyldendal 1991, s 67, Demokratiets udvikling i det 20. århundrede: Bek, Magtens billeder, Gyldendal 2000, s 59-60, EU en tidslinje (egen kopi), Historiens europæiske vingesus. (Interview med Uffe Østergaard i Weekendavisen nov. 1998). Sammenlignende tekstlæsning i historie og dansk: Adam Oehlenschläger. Der er et yndigt land, Baggrundsmateriale om fædrelandssange (fra internettet) Kernestof: Demokratiets udvikling i Danmark Hvilke elementer er vigtige i den nationale identitet? Hvordan opstod den nationale identitet? Hvordan har den forandret sig over tid og hvorfor? Hvordan vil fremtidens nationale identitet se ud? Hvem skaber national identitet Kernestof: Baggrundsstof Fokus 3: s (om helstaten, danskhed, nationalisme og perspektivering) Kilder Loven om indfødsret 1776, Laurits Engelstoft: Tanker om nationalopdragelsen (1808), F. C. C. Birch: Fædrelandet (1837), C. F. Allen: Om sprog- og folkeejendommelighed (1848), Hee Andersen: Om at være dansk (1940), Opslag om Alsang, Udenrigsministeriets tekst om dansk velfærdsstat: En dronning og hendes land, Referat af debat mellem Knud Erik Therkelsen (forstander på højskolen Østersøen) og Henrik S. Nissen (lektor dr. phil. i historie), samt uddrag fra Søren Mørch: Den sidste Danmarks Historie Fra nomos-dk s kildearkiv skræp - Peder Als: om Fremmede (1771) - Tilskrivet en degn fra Bornholm: Patriotiske tanker om Fædrenelandet (1771) - Pastor Christoph Fischers klage over sin meninghed i Hyrup, Nørre Angel efter et voldeligt overfald (ca. 1730) - debat mellem dansk og tysk håndværker (1771) Lone Nørgård: Det særligt danske. Kronik i JP, 31/ Side 4 af 24

5 Thorson: Integration, intention og assimilation. Information 5/ Gunnar Bierings blog: Hvad er danskhed? 3/ ( Andreassen: Der er t yndigt land, 2007, s Oscar Hansen: Danmark for folket Omfang Særlige fokuspunkter blokke á 95 minutter Fokus på oversigts og sammenhængsforståelse og anskuelse af forskellige metoder i dansk og historie Faglige Mål: Opnå viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien Opnå viden om samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper Studieteknik: hvordan man arbejder med lektier i historie. K: At kunne forholde sig reflksivt kritisk til historien om den nationale identitet M: relatere historiske problemstillinger til vores tid reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, anvendelse af it Side 5 af 24

6 Titel 3 Indhold Imperialisme herunder den industrielle revolution E11 Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Den industrielle revolution (som årsagsforklaring til imperialismen) med særligt henblik på opfindelser: Kernestof: Grubb m.fl.: Overblik kap. 11 s ) Om Adam Smith (den usynlige hånd): Wealth of nations: Supplerende stof: En lille appetitvækker: Imperialisme: Kernestof: Overblik, kap 12: Europa og verden s Kilder: Josefine Baker i Århus (1933) (temahæfte fra Operation Dagsværk: De hvides vilde (1990) Anatole France advarer mod imperialisme (1904) Wilfred Blunt: Imperialismens Frugter (dagbogsnotater fra 1900 udgivet i 1919) Cecil Rhodes: om engelsk imperialisme (fra 1870) Statistik Omfang Særlige fokuspunkter 10 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: mdtl formidling via podcasts M: væsentligt og uvæsentligt, viden om verdenshistorien, P: fokus på kildelæsning i forhold til fremstillingsstof. hvilke kilder ville være gode at finde frem her Det funktionelle kildebegreb Overblikslæsning Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Interaktive tavler, podcasts (jing) og ppt Side 6 af 24

7 Titel 4 Indhold Enevælde, oplysningstid og revolutionerne i 1700-tallet (fokus: Den franske Revolution) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Optakt til enevælden: Materiale: DR s Danskernes akademi: Enevældens indførelse: oerelse.htm o Hvorfor indføres enevælden i Danmark ifølge udsendelsen? Enevældens selviscenesættelse: Kunst, arkitektur, ceremonier osv. Materiale: DR s Danskernes akademi: Ceremonier i enevælden: evaelden.htm Analyser disse billeder og find andre til yderligere refleksion o Frederik IV: o Ludvig XIV: Enevældens afskaffelse: Materiale: DR s Danskernes Akademi: Enevældens embedsmænd: ns_embedsm%c3%a6nd.htm Deltagelse i festivalen: 1700-tallet sort på hvidt (Århus Universitet, 12. marts 2012) Historiske Talkshows: Foredrag om Schimmelmann: (Århus Musikhus) Miniforedrag: Den franske revolution og Danmark ( Grundbogsmateriale: Grubb, m.fl.: Overblik verdenshistorien i korte træk, Gyldendal 2005, kap. 10 (s ) Kilder: Ludvig d. 16. indkalder stænderne 28. marts 1789 Side 7 af 24

8 Bjørn, Anders: Leve Revolutionen! det revolutionære Frankrig (s. 20: Det franske statsbudget 1788 ) Den amerikanske uafhængighedserklæring ( Menneskerettighedserklæringen 1789 Encyklopædien om skrivekunst Bjørn, Anders: Leve Revolutionen! det revolutionære Frankrig : Bøndernes ønsker og klager (s og 26, kilde 1,2 og 4) Supplerende stof: Marie Antoinette (Sofia Coppola, 2006) spillefilm Omfang Særlige fokuspunkt er 16 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: mundtlige, samarbejde, planlægning af tid. M: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid (særligt omkring spillefilmen som historisk materiale) analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden (oplysningstidens idealer) - indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden (gruppearbejdet omkring de teknologiske nyheder) - formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem P: Selvstændigt udvælgelse af materiale, sortering af forskelligartet materiale. Væsentligs te arbejdsfor mer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Lidt af hvert Side 8 af 24

9 Titel 5 Indhold Renæssance (generelt og de store opdagelsesrejser specifikt) E11 Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Grubb m.fl.: Overblik s De store opdagelser: Europas veje s Kilder: Det ptolomæiske verdenskort, kort over opdagelsesrejsernes ruter og kort over Columbus verdensopfattelse Skovgaard Nielsen & Kiilsgaard Madsen: Opdagelserne kulturmøde eller kultursammenstød? Gyldendal 1999, s , kilde 24 (Sepulveda), kilde 18 (Columbus Santangelbrev) Menneskesyn (kilder) Giovanni Rucellai: Den guddommelige nåde (1464) og Leon Battista Alberti: Ligtale over hund ca (udgivet posthumt Alberti døde i 1472) begge taget fra Beck Danielsen og Stemann Knudsen: Renæssancen da mennesket kom i centrum. Systime 2005 s Supplerende stof: 1492 vejen til paradis (uddrag) Omfang Særlige fokuspunkter 10 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: At kunne læse et kort, sætte det ind i en sammenhæng og formidle resultaterne heraf. At kunne læse en kilde fokuseret M: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder I Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til Side 9 af 24

10 eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem P: At kunne håndtere forskelligartet materiale Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Projektarbejde med podcast og ppt-produkt Side 10 af 24

11 Titel 6 Indhold Middelalderens kulturmøde (Pesten er tidligere behandlet i AT i 2g) F12 Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Visti Hansen: Kristendom og islam middelalderens kulturmøde; i: Danielsen m.fl.: Kernestof i Historie, fokus 1: Fra antikken til reformationen, s Kilder: Visti Hansen: Kristendom og islam middelalderens kulturmøde; i: Danielsen m.fl.: Kernestof i Historie, fokus 1: Fra antikken til reformationen, s : Kalif Omars pagt med de kristne og Urban 2. s tale i Clermont i 1095 Supplerende stof: Kingdom o Heaven (Ridley Scott 2005) uddrag Dødedansen som fænomen Omfang Særlige fokuspunkter 8 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: Nærlæsning af kilder M: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer (feudalisme) formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden (specifikt I forhold til middelaldermenneskets forestillingsverden) reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende (specifikt I forbindelse med brugen af spillefilm i historie) bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Side 11 af 24

12 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform Side 12 af 24

13 Titel 7 Indhold Oldtid - fokus Romerriget Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Baggrund: Torben Peter Andersen: Historiens kernestof Danmark Europa Verden. Columbus 2006, s Kilder til vurdering af Romerrigets betydning for Europa i dag: Peter Ørsted: Arven fra Rom s Ebbe Kühle: Hvorfra, hvorhen, hvorfor, s Johnny Thiedecke: Europa i støbeskeen, s Supplerende stof: Pompeii The Last Day (Peter Nocholson, BBC Gladiator (Ridley Scott 2000) uddrag Omfang Særlige fokuspunkter 10 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: At skabe overblik over et stort stofområde M: - analysere sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer (specifikt forskelle og ligheder ved republik og kejsertid) analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne (specifikt romerrigets forestillingsverden) analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 13 af 24

14 Titel 8 Indhold Danmark i det 20. og 21. århundrede: velfærd, international politisk orientering F13 Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Baggrund: Hans Branner: Danmarks internationale placering 1914 til i dag, i Kernestof i historie, fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s Kilder: Scavenius, Hækkerup og Møller om dansk udenrigspolitik (diakront perspektiv); Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse, USA s syn på Danmark under den kolde krig, Folketingets dagsorden 3. Maj 1984, Anders Fogh Rasmussen 2003 alle fra Kernestof i historie, fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s Omfang Særlige fokuspunkter 6 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: Komparativ analyse M: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden forklare samfundsmæssige forandringer reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde historisk materiale Side 14 af 24

15 formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem P: Diakront/synkront perspektiv Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 15 af 24

16 Titel 9 Indhold Velfærdsstaten Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Baggrund: Lars Andersen: Fra fattighjælp til velfærdsstat, i Kernestof i historie, fokus 3: Fra verdenskrig til velfærd, Gyldendal 2006, s Gruppearbejde om Danmark i 70 erne: Fælles baggrund: EF og krisetider ( Gruppearbejde om følgende emner: studenteroprøret i København 1968, kvindens dobbeltrolle, befolkningsdviklingen i Danmark i forhold til indvandring. Kilder: Nina Smith: Vi har jo betalt vores skat! ; om financeringen af fremtidens velfærdsstat kronik i Politiken 21. Juli 2010 ( Supplerende stof: Miniforedrag om velfærdsstaten ( Omfang Særlige fokuspunkter 10 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: At skelne mellem væsentligt og uvæsentligt M: Eleverne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til Side 16 af 24

17 eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. P: større grad af selvstændigt arbejde udfra fagets materiale og metoder Præsentere tidslinier med fokus på brud og kontinuitet i forhold til velrærdsstatens udvikling i Danmark. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning virtuelle arbejdsformer webbaseret materiale projektarbejdsform indsamling og bearbejdelse af stof skriftligt arbejde - formidling Side 17 af 24

18 Titel 10 Indhold Globalisering (herunder identitet behandlet i AT i 2g og Amerikansk Valg E12) F13 Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: AT: Kulturmøder og identitet(er) i grænselandet besøg af elevsambassadører fra Duborgskolen (med samf, psykologi, dansk og tysk): Baggrund: Det unge demokrati ( slesvigske-krig-og-freden-i-wien/) Slaget ved Dybbøl ( 1864/) Kilder: Christian d. 9.s taler til befolkningen 1864 ( H. P. Hansen om Dybbøl (1933) ( _1933.mp3) Mindekultur: Museet ved Dybbøl Banke ( html#AB) AT: Amerikansk valg (sammen med samf, matematik og engelsk): Kernestof: Carl Pedersen og Helle Porsdam: USA i det 21. århundrede. Columbus 2005 Det delte Amerika- USA i rødt og blåt s Peter Nedergaard: USA en grundbog i politik og økonomi. Systime 2012 USA s politiske system herunder særligt: Den amerikansk præsident (rettigheder og forskellige opfattelser af embedet) og De føderale domstole, s (i uddrag) Globalisering: Begrebsafklaring og overblik: Nielsen og Olsen: I globaliseringens lyd en anden verdenshistorie. Systime 2004, s Kilder: 8 tekster om verdens tilstand (Levitt, Ohmae, Hirst, Giddens, Baumann, Soros, Hylland Eriksen, Venkatram) i Nielsen og Olsen: I globaliseringens lyd en anden verdenshistorie. Systime 2004, s Supplerende stof: Billeder som på hver sin måde sætter fokus verdens tilstand, som de kommer til udtryk i Side 18 af 24

19 kilderne (eleverne fremlagde deres fund på klassen) Omfang Særlige fokuspunkte r 10 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdenshistorien, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling dokumentere viden om forskellige samfundsformer formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligst e arbejdsform er Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/skriftligt arbejde Side 19 af 24

20 Titel 11 Indhold Kold krig F13 Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Søren Hein Rasmussen: Den kolde krig et overblik ( Kilder: Marshall-planen 1947 Vishinsky: Om Marshall-planen 1947 Breznjev-doktrinen Ophævelse af Breznjev-doktrinen Berlinmuren (fra østtysk og vesttysk side samt Sovjetunionens memorandum om muren) Supplerende stof: BBC Berlin-murens fald Rundvisning i STASI-fængslet HohenSchönhausen samt guidet cykeltur Mauernweg (studietur til Berlin F12) filmklip om fejringen af 40-året for DDR Good Bye Lenin! Wolfgang Becker, introduktionen Omfang Særlige fokuspunkter 10 blokke Kompetencer, læreplanens mål, progression K: Sammenholde oplysninger fra forskelligartet materiale M: dokumentere viden om forskellige samfundsformer analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og menneskers forestillingsverden Side 20 af 24

21 reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende systematisere informationer om og fra fortiden bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodiskkritisk til eksempler på brug af historien formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 21 af 24

22 Side 22 af 24

23 Side 23 af 24

24 Side 24 af 24