Pressemeddelelse. Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pressemeddelelse. Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september"

Transkript

1 Pressemeddelelse Bogen Skandinaviske efterkommere i USA udkommer den 16. september Bogen sætter fokus på de 10 mio. amerikanere, der i dag henviser til deres danske, norske eller svenske rødder. Baseret på persondata og sociologiske undersøgelser analyseres efterkommernes situation. Hvordan klarer de sig uddannelsesmæssigt, i arbejdslivet og økonomisk? Kan der stadig spores træk i bosætning, sociale relationer, religion og politiske holdninger, som kan henføres til den skandinaviske baggrund? Den lille by Solvang i Californien er velkendt i Danmark. Gang på gang bringer medierne billeder og historier om den danske oase i USA og dens berømte bagerforretning, den dansk kirke, vindmøllerne, bindingsværkshusene og Elverhoj-museet. Ind i mellem hører man om andre danske, norske og svenske kolonier, hvor hjemlandets kulturer dyrkes med flag, fester, folkedans, smørrebrød og medisterpølse. Disse kolonier rummer dog kun få af de mange efterkommere af udvandrerne. I Solvang og i den omkringliggende dal bor der kun danskere og danske efterkommere. Det er et forsvindende lille tal i forhold til de 1,5 mio. amerikanere, der henviser til deres danske herkomst. Langt de fleste af de danske og øvrige skandinaviske efterkommere i USA tilhører fjerde eller senere generationer af udvandrere, som kom til landet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det vil sige, at de ikke har kendt deres forfædre, der slog sig ned i det nye land som immigranter. Båndene til hjemlandets kultur og værdier vil alene eksistere, hvis olde-, bedste- og forældre har fastholdt og viderebragt disse til deres børn. Det er sket i Solvang, i Elkhorn i Iowa, i Tyler Minnesota og enkelte andre steder. Men en så aktiv fastholden ved egen etnisk baggrund finder kun sted hos de færreste danske efterkommere. Blandt de svenske er interessen for egne rødder heller ikke markant, medens de norske i langt højere grad hæger om den nationale oprindelse. 4,6 mio. amerikanere henviser til en norske herkomst, medens 4,2 mio. peger på svensk rødder. Er der således slet ingen spor tilbage til Skandinavien i levevis, religion, politiske holdninger og værdier? Er der i dag alene tale om en symbolsk identitet, man selv vælger og dyrker i kolonier og foreninger eller kan der faktisk måles egentlige etniske træk hos de 10 mio. efterkommere? I bogen Skandinaviske efterkommere i USA sættes fokus på disse spørgsmål. På baggrund af persondata og sociologiske undersøgelser kortlægges de danske, norske og svenske efterkommere. Resultaterne bruges til at måle, hvor langt integrationsprocessen er nået, hvordan efterkommerne klarer sig i uddannelse og karriere, hvilke grupper de knytter sig til blandt USA's blandede befolkning og hvilke politiske og værdimæssige holdninger, de indtager. De skandinaviske efterkommere tilhører naturligvis ikke en total homogen gruppe. I hver findes der forskelle i uddannelsesniveau, beskæftigelse, indkomst og i holdninger og værdier. Alligevel kan der ved at anskue de danske, norske og svenske efterkommere i forhold til den øvrige befolkning og i forhold til andre etniske grupper påpeges særlige karakteristika. I Skandinaviske efterkommere i USA foretages en undersøgelse af objektivt målbare indikatorer for graden af integration/assimilering: bosættelse, social og økonomisk status, blandede ægteskaber, religion, politiske og værdimæssige holdninger og interessen for egen etnisk oprindelse. Til trods for flere generationer i USA kan der for alle tre skandinaviske grupper konstateres forskelle, som må henføres enten til den skandinaviske baggrund eller immigranternes valg af bosted i det nye land.

2 En hovedkonklusion i bogen er stedets betydning. Undersøgelserne viser med al tydelighed, at det sted hvor man vokser op har en afgørende indflydelse på fremtidige livsvilkår og muligheder. Der er markant forskel på, om ens liv starter på en farm i North Dakota i Midtvesten, i mormon-staten Utah eller i store og progressive byer som San Francisco og Seattle. Det har således stor betydning, hvor de oprindelige immigranter slog sig ned i USA, hvorledes forholdene udviklede sig i det pågældende område, og om efterkommerne forblev på stedet eller søgte mod nye muligheder. USA er om noget sted et land, hvor udvikling og økonomisk vækst flytter fra område til område over tid. Da skandinaverne begyndte at udvandre til USA, lå mulighederne i Midtvesten. De enorme præriestrækninger var under opdyrkning. Her kunne danskerne, nordmændene og svenskerne finde den landbrugsjord, som var en mangelvare i hjemlandet. I Midtvesten kunne drømmen om egen farm gå i opfyldelse. Regionen var i eksplosiv vækst, og snart søgte de skandinaviske udvandrere også til de hastigt voksende byer som Chicago, Minneapolis og Omaha. Ikke mindre end 3 ud af hver 4 norske udvandrere kom til Midtvesten. Tallet for de danske og svenske var lidt over halvdelen. Midtvesten og ikke mindst den vestlige del med stater som Iowa, Nebraska, Minnesota og South og North Dakota blev det primære skandinaviske immigrantområde. Lige fra starten kunne der iagttages forskelle mellem de danske, norske og svenske immigranter. Nordmændene søgte langt mod nord og ofte til områder, som landskabs- og klimamæssigt lignede de norske forhold. Hvis grundfjeldet stak op af jorden, var det ekstra godt! Svenskerne valgte skov- og sørige områder, der mindede om hjemlandet. Også danskerne søgte kendt landskab. De bosatte sig i stort tal på de let kuperede præriestrækninger i den sydlige del af Midtvesten i øvrigt i områder, hvor også mange tyske slog sig. Medens nordmændene skabte egne kolonier, valgte de danske immigranter den gode jord eller det gode job på bekostning af nærheden til landsmænd. Dette valg betød, at da andengenerationen voksede op veluddannede og med stort mod på at blive så amerikanske som muligt, var bindingen til hjemstedet ikke stor. De nye muligheder i starten af 1900-tallet lå ikke længere i Midtvesten, men derimod i Californien. Go west, young man! blev en realitet for mange danske efterkommere. Norske efterkommere forblev i stort tal i Midtvesten, fandt ægtefæller inden for den norske gruppe og fastholdt de norske traditioner og værdier og den lutherske tro. Den danske andengeneration blandedes derimod hurtigt med andre nationaliteter, og gennem ægteskab uden for egen gruppe blev såvel værdier som religion brudt. Også de svenske efterkommere blandedes relativt hurtigt. I bogen Skandinaviske efterkommere i USA beskrives resultatet af integrationsprocessen. Selv i dag efter flere generationer kan man konstatere forskel mellem de tre skandinaviske grupper. De primære årsager hertil skal findes i følgende beslutninger: 1) immigranternes valg af sted at slå sig ned på prærien i Midtvesten eller i regioner/byer, der siden fik markant vækst; 2) immigranternes valg om at slå sig ned sammen med egne landsmænd i etniske kolonier og fastholde egen kultur og levevis eller søge muligheder i blanding med andre og 3) efterkommernes valg om at blive i det område, hvor forfædrene havde slået sig ned sammen med landsmænd eller villighed til at bryde egne rødder og søge mod steder, hvor de økonomiske muligheder var større. Udvandring og integration har en pris for mange en høj pris. Man forlader alt det kendte, familie, venner, skikke, sprog og den tillærte evne til at klare sig inden for kendte rammer. Et nyt land og et nyt samfund stiller store krav for at blive en del deraf. Man må lære at kommunikere, agere og indoptage også elementer der måske strider mod egne vaner, værdier og fordomme. Den samlede pris kan betales på én gang af én generation, udvandrerne eller den kan afdrages over tid. Hvis valget er sidstnævnte, søger immigranterne til kolonier og ghettoer, hvor man er sammen med egne og kan leve under delvis kendte vilkår. Den resterende integrationspris bliver i så fald betalt senere af følgende generationer i form af forsinket social opstigen i forhold til den øvrige befolkning. Der er ingen tvivl om, at uagtet at de norske efterkommere har klaret sig godt i USA, har den store koncentration i norske kolonier og fastholden i egen kultur, religion og værdier gennem valg af ægtefælle, bosted, uddannelse og erhverv ført til, at den norske efterkommergruppe i dag er placeret lavere på den socioøkonomiske rangstige end den danske og svenske. Den norske udvandring til USA foregik ofte familiebaseret, i store grupper og med det mål at skabe et fællesskab i det nye land. Blandt de danske efterkommere var målet at skaffe sig bedre økonomiske vilkår, selvom det var på bekostning af nærhed til landsmænd. Denne forskel præger også efterkommerne i dag.

3 Om de tre skandinaviske grupper kan man generelt påpege følgende: - de skandinaviske efterkommere klarer sig rigtig godt i det amerikanske samfund - de er velintegrerede og tilhører den øvre del af samfundet med god uddannelse, gode jobs og indtægter - de knytter sig primært til den bedrestillede, hvide befolkning med oprindelse i Nord- og Vesteuropa og tilhører de mere liberale protestantiske kirkeretninger Samtidig kan der peges på en række forskelle, de tre grupper imellem og i forhold til andre etniske grupper og den amerikanske befolkning generelt. Udpluk herom fremgår af vedlagte liste. Resten og meget, meget mere, herunder bud på de skandinaviske efterkommeres placering i forhold til de aktuelle politiske og værdimæssige spørgsmål kan læses i bogen Skandinaviske efterkommere i USA. Faktaoplysninger: Skandinaviske efterkommere i USA Etniske grupper eller kerneamerikanere? Udgivet af Odense Bys Museers Forlag 16. september sidetal: 200 pris: 168 kr Bogen vil udkomme i engelsk udgave i efteråret 2010 Målgruppen for bogen er interesserede i immigrations- og integrationsforskning, efterkommere af skandinaviske immigranter og deres familie både i USA og i hjemlandene og uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasieskolen Gennemførelse af undersøgelser og publicering heraf er muliggjort med økonomisk støtte fra Augustinus Fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck s Fond, Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse og Letterstedtska Föreningen. En engelsk udgave af bogen udkommer senere på året. Det er planen at præsentere undersøgelsens resultater ved relevante konferencer og foredrag i USA i foråret 2011, ved foredrag rundt i Danmark og ved Nordisk Historikermøde i Tromsø i august Torben Grøngaard Jeppesen har beskæftiget sig med danske/skandinaviske immigranters historie i USA gennem en længere årrække. Tidligere er publiceret Dannebrog på den amerikanske prærie om skabelsen af en stor dansk koloni i Nebraska i 1870 erne og Danske i USA et samlet værk om resultaterne fra et 4-årigt forskningsprojekt finansieret af Carlsbergfondet. Torben Grøngaard Jeppesen var i knyttet til University of Wisconsin-Madison som Fulbright Visiting Scholar. Det er muligt at kontakte forfatteren museumschef, ph.d. Torben Grøngaard Jeppesen på tlf eller mobil eller på

4 Udvalgte udsagn fra bogens analyser: > de skandinaviske efterkommere er blandt de socialt og økonomisk højest placerede etniske grupper i det amerikanske samfund dog lavere end efterkommere af iranere, kinesere og østeuropæiske jøder! > de danske efterkommere placerer sig i uddannelse, erhvervsprestige og personlig indkomst højere end de svenske og norske > også målt i husstandsindtægt og værdi af egen bolig indtager de tre efterkommergrupper rækkefølgen: danske svenske norske > de skandinaviske immigranter indtog en lav placering i det sociale hierarki, men generation efter generation er det gået fremad allerede i sidste halvdel af 1900-tallet passeredes gennemsnittet for den hvide befolkning > langt de fleste skandinaviske immigranter slog sig ned i Midtvesten, men for hver generation er der sket en stadig større udligning i bosættelsesmønstret i forhold til den øvrige befolkning > blandt de norske efterkommere står Midtvesten stadig stærkest omkring halvdelen findes her. Også blandt de svenske efterkommere er Midtvesten i top. > anderledes ser det ud for de danske efterkommere, hvor det er Vesten (Californien, Utah, Arizona m.fl.) der rummer flest nær halvdelen > de svenske efterkommere bor i lige så høj grad som den samlede amerikanske befolkning i metroområder de norske er i større antal bosat på landet > norske efterkommere er mindre indstillet på at flytte til nye regioner end de danske og svenske inden for de seneste tre år er tallet for de norske efterkommere 10 % lavere > de skandinaviske efterkommere bosætter sig oftere i bedrestillede og overvejende hvide kvarterer i de store byer end gennemsnittet af den hvide befolkning. Dette gælder ikke mindst de danske! > et flertal af danske og svenske efterkommere bor i metroområder og regioner, der har et højt uddannelses- og indkomstniveau, og de placerer sig godt i forhold hertil nordmændene i Midtvesten har i sammenligning med de tilbageblevne danske og svenske en højere social placering > blandede ægteskaber er en stærk indikator på graden af integration hver 6. norske efterkommer fastholder at gifte sig med en person af egen herkomst medens det for danske kun er tilfældet for 1 ud af hver 17 > en ægtefælle med oprindelse i Nordvesteuropa herunder Tyskland er mest almindeligt for de skandinaviske efterkommere (75 %) > kun % har fundet en ægtefælle med rødder i det katolske Syd- og Østeuropa og kun 3 % er gift med en person af anden race > jo højere uddannelse og jo højere mobilitetsrate desto oftere indgås der blandede ægteskaber dette er også tilfældet for de skandinaviske efterkommere > ovennævnte betyder eksempelvis, at yngre danske og på lidt lavere niveau svenske og norske efterkommere oftere finder en ægtefælle uden for egen race (faktisk er i dag hvert 7. ægteskab i USA indgået på tværs af race eller etnicitet/hispanics) > langt de fleste skandinaviske efterkommere har fastholdt deres protestantiske tilhørsforhold, men det betyder ikke, at det er den lutheranske tro som så mange andre amerikanere shoppers der blandt de kirkelige retninger

5 > i den norske gruppe tilhører 55 % stadig den lutheranske kirke, medens tallet for de danske og svenske kun er 31 % > norske og især svenske efterkommere opfatter sig oftere som mere konservative end de danske, der i vid udstrækning anser sig selv for moderate > i forhold til politisk partitilhør placerer de svenske efterkommere sig med markant overvægt hos republikanerne medens der er et lille flertal for demokraterne i den danske og norske gruppe > ovennævnte viser sig også i forhold til valg af præsident medens det blandt de danske og norske efterkommere var omkring eller over halvdelen, der stemte på Bill Clinton, Al Gore og John Kerry, stemte 60 % af de svenske på den republikanske kandidat. Denne overvægt var ikke mindst tilfældet i de to valg, hvor George W. Bush stillede op i 2000 og 2004 > ved valget i 2008 stemte 3 ud af 4 svenske efterkommere på John McCain. Også blandt de danske og norske efterkommere rykkede et flertal mod den hvide republikaner McCain på bekostning af Barack Obama > på en række af de store værdimæssige spørgsmål som abort, homoseksualitet, ægteskab mellem homoseksuelle, diskriminering af sorte og holdning til nye immigranter afspejler der sig en markant forskel mellem de tre skandinaviske grupper danske efterkommere indtager en meget liberal og åben holdning, medens de svenske efterkommere derimod er langt mere konservative også mere end den hvide befolkning generelt > de norske efterkommere opfatter sig generelt som liberale men her kommer sammenligningsgrundlaget ind. Mange norske efterkommere bor i Midtvesten, hvor mere konservative holdninger dominerer. Hos de danske efterkommere, hvoraf mange er bosat i liberalt dominerede områder som Californien, er egenopfattelsen, at de er moderate. Måler man på en række af de værdipolitiske holdninger for hele USA samlet, viser det sig, at de norske efterkommere er mere konservative end de danske > hvorfor de svenske efterkommere er mere konservative og politisk støtter republikanerne er vanskeligt at give en entydig forklaring på i hvert fald stemmer det ikke overens med den bosættelsesmæssige fordeling. Et kvalificeret bud er den talmæssige overvægt i den sociale mellemklasse (mellemlange uddannelser), hvor en mere konservativ indstilling dominerer > kun på spørgsmålet om fri abort placerer de svenske efterkommere sig markant som de mest liberale > interessant er det at notere, at især de danske efterkommere baseret på deres høje uddannelsesniveau og gode indkomster over årene har indtaget en langt mere liberal holdning til store værdimæssige spørgsmål end den hvide befolkning generelt. Men i spørgsmål om politik og økonomi indtager de knap så progressiv en holdning > norske efterkommere hæger mest om egen national herkomst op mod halvdelen angiver at have et meget tæt forhold til egen gruppe medens det for de to andre grupper blot er omkring ¼. Konklusionen på ovenstående er, at der stadig kan påvises sociale, økonomiske, religiøse, politiske og værdimæssige forskelle mellem de skandinaviske efterkommere og den øvrige amerikanske befolkning. Der kan også påvises forskelle grupperne imellem. Men generation for generation sker der en udligning. Næppe mange af forskellene er grundet på reelle etniske træk fra hjemlandet snarere skyldes den forskellige udvikling de beslutninger, som de første immigranter traf om bosættelse og integration og efterkommernes valg om at videreføre livet i forfædrenes spor eller søge nye muligheder. Oplevelsen af danskhed i Solvang og i nationale foreninger har meget lidt med overlevelse af oprindelig dansk etnicitet at gøre. Der er tale om en symbolsk identitet og dyrkelse af en herkomst, som i højere grad henter inspiration i nutiden end som har rod i reel etnisk forskellighed.

6 Citater fra bogens afsluttende kapitel: Generelt er de danske og norske efterkommere og på de rene værdimæssige spørgsmål også de svenske mere liberale end den samlede hvide befolkning. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Vil et flertal af de skandinaviske efterkommere blive en del af den hvide europæisk-amerikanske gruppe, som vil bekæmpe en øget udligning mellem racer og forsvare traditionelle hvide positioner og værdier, eller vil de fleste grundet en social høj placering og generelle liberale holdninger spille en aktiv del i udviklingen af et multifarvet USA? Mange elementer fra nærværende undersøgelse peger på, at der ikke er et entydigt svar. Snarere tyder det på, at de skandinaviske efterkommere splittes i en henholdsvis konservativ gruppe med fokus på den europæiske hvide race og med bosættelse i de gamle immigrantområder og i en langt mere liberal og højtudannet gruppe, som bor i nye vækstområder og bliver en del af et multikulturelt og raceblandet samfund. Med den aldrende hvide befolkning er der i forhold til tidligere langt mere plads til en social opstigen for nyankomne og deres efterkommere og i øvrigt også afro-amerikanere. Konkurrencen med den hvide overklasse reduceres, og der opstår dermed en større accept i det amerikanske samfund af andre racers indtræden på centrale poster. Det er dog langt fra alle hvide, der støtter eller accepterer denne udvikling. Selv blandt højtuddannede og socialt velplacerede skandinaviske efterkommere kan tvivlen om den rette fremtid spire. Mon ikke dette var årsagen til, at republikaneren John McCain kunne trække flest stemmer fra de danske, norske og svenske efterkommere?

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A S U S A N N E B E R N S T E I N I Søndermarken ved København står et temmelig ukendt mindesmærke, en Mindehøj, til ære for de danske udvandrere.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?

Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Danskhed i det fremmede?

Danskhed i det fremmede? Danskhed i det fremmede? Forelæsning holdt den 15. marts 2012 i anledning af udnævnelse som adjungeret professor ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Torben Grøngaard Jeppesen Indledning

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Fra skandinavisk immigrant til amerikaner

Fra skandinavisk immigrant til amerikaner Fra skandinavisk immigrant til amerikaner When demographers study immigrant assimilation, they often use statistical techniques to examine the magnitude of differences between immigrant groups and natives

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Den kreative klasse i Danmark og Norden

Den kreative klasse i Danmark og Norden Den kreative klasse i Danmark og Norden Kristina Vaarst Andersen & Mark Lorenzen Imagine.. Copenhagen Business School Projekt talent, teknologi og tolerance Europæisk/nordamerikansk projekt Komparativt

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde

Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014

Økonomisk Råd. Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Økonomisk Råd Udviklingskonference for de mindre bosteder Ilulissat 23.-25. maj 2014 Agenda 1. Økonomisk Råd - Formål 2. Organisering 3. Demografi 4. Uddannelse 5. Indkomstdannelse 6. Gæld- og gældspolitik

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Rum. Interview situation X

Rum. Interview situation X Familiesammenført til hvad? Anika Liversage Forsker, PhD. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To studier: Store forskelle imellem familiesammenførte kvinder PhD studie: Højtuddannede østeuropæere

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund

Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund Ligebehandlingens Emma Gad Mangfoldighed Denne pjece giver værdifulde informationer om en god integration af medarbejdere med mangfoldig baggrund regionsyddanmark.dk På engelsk hedder det Diversity På

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Bitstream Vera Sans (Oblique)

Bitstream Vera Sans (Oblique) Bodoni MT Tw Cen MT Bitstream Vera Sans (Oblique) Bradley Hand ITC Endnu en gang er en dansk ambassade i udlandet blevet mål for muslimers vrede over Muhammed-tegningerne. Omkring 200 demonstranter samlede

Læs mere