Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual"

Transkript

1 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual 30. januar 2014 TVO/IH

2 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 ARBEJDSPROCES... 3 AKTØRER... 3 ORGANISATIONSDIAGRAM:... 4 VÆRKTØJER... 6 FYSISK REGISTRERING... 6 MOBILITETSANALYSE... 6 WORKSHOPS... 6 BILAG VIRKEMIDDELKATALOG FYSISK REGISTRERING SKEMA INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW... 7 INDLEDNING Mobilitetsplaner for større arbejdspladser såsom rådhuse er et væsentligt element i arbejdet med mobilitetsplanlægning. Gennem mobilitetsplaner kan der sættes fokus på trafikanternes adfærd, behov og ønsker og derigennem udpeges indsatsområder og virkemidler, der kan styrke mobiliteten under hensyn til et bæredygtigt transportsystem. Denne manual er primært rettet mod rådhuse, men store dele af manualen kan også bruges af andre offentlige virksomheder eller private arbejdspladser, der har samme karakter som rådhuse i form af antallet af ansatte og typen af arbejdsopgaver. MOBILITETSPLANLÆGNING Mobilitetsplanlægning er en metode, der sigter mod at gøre det lettere for den enkelte at træffe et grønt transportvalg. Dette sker bl.a. ved at samtænke og koordinere bløde tiltag f.eks. ændring af trafikanters holdninger og adfærd og mere kontante initiativer rettet mod at styrke de kollektive tilbud, delebilsordninger, cyklisme, privat samkørsel, mv. (Kilde: Region Hovedstaden) Side 2

3 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual ARBEJDSPROCES Idet mobilitetsplaner i høj grad fokuserer på adfærdsændring, er det en langsigtet proces, der løbende skal evalueres og tilpasses. Det behøver dog ikke være en meget ressourcekrævende proces, da mange tiltag kan gennemføres med få midler. AKTØRER Mobilitetsansvarlig Det er vigtigt at der løbende følges op på, at tiltag bliver gennemført og at medarbejderne holdes informerede om fremskridt og udvikling. Derfor er det afgørende, at der udpeges en mobilitetsansvarlig, der kan fungere som tovholder. Ledelse Samtidig er det vigtigt, at ledelsen inddrages tidligt i processen, for at sikre opbakning og allokering af nødvendige ressourcer. Medarbejdere Endeligt er det vigtigt, at emnet mobilitet forankres hos de ansatte på rådhuset. De ansatte skal forstå formålet med at arbejde med mobilitet, og skal opleve at de gennemførte tiltag imødekommer deres transportbehov. Arbejdsgruppe En måde at sikre, at mobilitetsplanen forankres bredt på rådhuset, er at nedsætte en arbejdsgruppe, der består af ansatte fra forskellige afdelinger. Der kan være stor forskel på, hvilke transportbehov og hvilke interne retningslinjer der findes i de forskellige afdelinger. Ved at nedsætte en arbejdsgruppe der repræsenterer hele rådhuset, kan disse forskelle belyses tidligt i processen, og der kan tages højde for dem som en integreret del af mobilitetsplanen. Side 3

4 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual ORGANISATIONSDIAGRAM: Side 4

5 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual PROCESSEN TRIN FOR TRIN Trin 1: Udpeg en mobilitetsansvarlig Trin 2: Tag kontakt til direktionen og evt. afdelingsledere Afklar hvilke ressourcer, der kan afsættes skal der fx nedsættes en arbejdsgruppe? Trin 3: Afklar hvilket omfang mobilitetsplanen skal have. Skal planen behandles politisk i så fald: hvornår og hvordan? Er der behov for at gennemføre fysisk registrering og mobilitetsanalyse inden implementering, eller kan der umiddelbart udpeges indsatsområder? Trin 4: Gennemfør nødvendige analyser Det anbefales, at der altid gennemføres en fysisk registrering. Dette kan gøres af én person og tager ca. ½-1 arbejdsdag (se side 6) Mobilitetsanalyser er mere omfattende idet samtlige ansatte skal afsætte tid til at besvare spørgeskemaet og data herefter skal behandles. Det anbefales dog at mobilitetsanalysen så vidt muligt gennemføres (se side 6). Trin 5: Udpeg indsatområder Uanset om der gennemføres indledende analyser eller ej, er det vigtigt at udvælge nogle konkrete indsatsområder inden man beslutter, hvilke tiltag der skal implementeres. Indsatsområder kunne fx være Overflytte bilister til cykel, Begrænse transport i arbejdstiden, Ved at udvælge specifikke indsatsområder kan mobilitetsplanen fokusere på de tiltag, der bedste fordrer de udpegede potentialer. Trin 6: Udvælg relevante tiltag Med udgangspunkt i virkemiddelkataloget (se bilag 1) vurderes det hvilke tiltag, der understøtter de udvalgte indsatsområder. Trin 7: Lav en faseplan Den rækkefølge tiltagene implementeres i er afgørende for at opnå optimalt udbytte af dem. Fx vil det være en god idé at sikre, at forbedring af cykelfaciliteter udføres inden en evt. cykelkampagne gennemføres, for på den måde at sikre at nye cyklister oplever cyklen som så attraktiv som muligt. Derfor anbefales det, at udarbejde en faseplan for implementering. Trin 8: Opfølgning Den mobilitetsansvarlige bør følge op på at de tiltag, der vedtages, også føres ud i livet, og løbende holde øje med at de vedligeholdes i tilstrækkeligt omfang. Hvis et af tiltagene fx er at forbedre rengøringen i omklædningsfaciliteterne, bør den mobilitetsansvarlige med jævne mellemrum følge op på om dette fortsat udføres. Side 5

6 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual VÆRKTØJER FYSISK REGISTRERING Ved systematisk at gennemgå og vurdere faciliteter og trafikale forhold omkring rådhuset kan åbenlyse mangler og forbedringspotentialer let identificeres. Den fysiske registrering bør som minimum dække adgangen til kollektiv trafik, cykelfaciliteter, omklædningsfaciliteter, parkeringsmuligheder, fortov og stisystemer samt mulighederne for at låne cykler og biler i arbejdstiden. Ved den fysiske registrering kan der tages udgangspunkt i den tjekliste der findes i bilag 2. Listen bør gennemgås inden registreringen finder sted for at sikre, at den er tilpasset de lokale forhold. MOBILITETSANALYSE Målet med en mobilitetsanalyse er at kortlægge de ansattes transportvaner samt afdække potentialer. Dette gøres bedst ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt rådhusets ansatte. Mobilitetsanalysen er vigtig for at kunne målrette mobilitetsplanen bedst muligt til de ansattes ønsker og behov, hvorved planen får størst muligt effekt. Det er endvidere vigtigt at afdække, hvor stort et potentialet er for fx at overflytte bilister til kollektiv trafik eller cykel, således at de mest relevante indsatsområder kan udpeges. I forarbejdet til denne manual, er der blevet udarbejdet et internetbaseret spørgeskema, som er tilgængeligt gennem Region Hovedstaden. Spørgeskemaet skal i mindre omfang tilpasses de lokale forhold. Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen kan der gennemføres fokusgruppeinterview for at gå mere i dybden med udvalgte emner. Fokusgruppeinterviewene kan ikke stå alene, da det er et meget begrænset udsnit af de ansatte, der deltager. Men de kan fx bruges til at spørge ind til, hvilke virkemidler, der kan påvirke en bestemt målgruppe til at ændre transportvaner, eller hvilke barriere der er for at de gør det. I bilag 3 findes en guide for fokusgruppeinterview. WORKSHOPS Workshops kan være en god måde at forme processen. Workshops vil fx være særligt nyttige, når der skal udvælges indsatsområder og konkrete tiltag, samt i forbindelse med udarbejdesen af faseplanen. Såfremt der er nedsat en arbejdsgruppe, bør denne gruppe som minimum deltage i sådanne workshops. Det er også muligt, at inddrage andre medarbejder, der ellers ikke har beskæftiget sig med udarbejdelsen af mobilitetsplanen. Eksempel på dagsorden: Kort beskrivelse af Rådhuset (faciliteter og trafikale forhold) Gennemgang af analyseresultater Side 6

7 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual Udpegning af indsatsområder (gruppearbejde/fælles diskussion) Udpegning af virkemidler (gruppearbejde/fælles diskussion) BILAG 1. VIRKEMIDDELKATALOG 2. FYSISK REGISTRERING SKEMA 3. INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW Side 7

8 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner 21. januar 2014 mkk/tvo

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning Inddeling i kategorier Kombination af virkemidler Information og kampagner Infotavler med oplysning om næste afgang Målrettet kørselsvejledning for gæster / kunder Transportplaner for hver medarbejder Kampagner og events for grøn mobilitet Skiltning til stoppested eller station Count down moduler ved stoppesteder Realtidsinformation på intranet Cykelruteplanlægger på intranet Interne cykelkonkurrencer mellem afdelinger Information om transportmuligheder i arbejdstiden Trivselssamtaler Fodgængertrafik Højklasset gangforbindelse Stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner Cykeltrafik Højklasset cykelforbindelse til rådhus Drift og vedligehold Cykelstier til samkørselspladser Cykelbus Cykelforbindelser mellem adskilte rådhusfunktioner Pendlercykler mellem station og rådhus Tjenestecykler El-cykler Cykelparkering Nye omklædningsfaciliteter Opgradering af omklædningsfaciliteter Cykelværksted Cykelserviceordning Belønning for at cykle Direktionen går foran og cykler Kollektiv trafik Erhvervskort Prøveabonnement til kollektiv transport Virksomhedsbetalt periodekort Introrabatter til kollektiv trafik Rejsetid som arbejdstid Placering af stoppesteder Ændring og optimering af busruter Optimering af ankomst- og afgangstider Højfrekvent og direkte pendlerbus Højfrekvent pendlerbus for virksomhedsnetværk Bedre ventefaciliteter ved station og stoppesteder Bedre adgang til nærmeste station/stoppested Rejsekort i reception til tjenestekørsel Bedre cykel-p ved nærmeste station/stoppested Side 2

10 5.15 Eget cykelparkeringsområde ved station/stoppested Af- og pålæsning ved nærmeste station (samkørsel) Øge busfremkommeligheden Biltrafik Nedlægge p-pladser Reservere p-pladser til samkørsel/delebiler Parkeringsafgifter Tidsbegrænset parkering Decentrale parkeringsanlæg Dosering af biltrafik i signalanlæg Tjenestebiler Flådestyring Samkørsel til/fra rådhuset Fælles samkørsel for virksomhedsnetværk Samkørsel til møder Hastighedsplanlægning Reduceret transportbehov Distancearbejde Transportpolitik for rådhuset Optimering af leveringer på rådhuset Optimering af udbringning Fleksible arbejdstider Telefonmøde og videokonference Oversigt over tiltag Forsidebillede: Ishøj Busterminal Side 3

11 1 Indledning Dette virkemiddelskatalog indeholder forslag til tiltag, der kan gennemføres på rådhuse og som kan påvirke mobiliteten til og fra rådhuset. Flere af tiltagene kræver at eksterne aktører inddrages fx Movia, DSB eller Bane Danmark. For at de valgte tiltag kan gennemføres, er det en forudsætning, at der internt på rådhuset er afsat ressourcer til én eller flere medarbejdere til at arbejde med tiltagene. Samtidigt skal direktionen involveres for at sikre, at tiltagene opnår forankring i kommunens organisation. 1.1 Læsevejledning Hvert tiltag bliver beskrevet i en kort tekst. Effekter og sværhedsgrad ved implementering bliver vurderet til enten lav, middel eller høj. Endelig bliver de aktører angivet, der er ansvarlige for, at tiltaget kan startes op. Effekterne er vurderet i forhold til, hvor mange trafikanter, der kan forventes at blive overflyttet fra bil til gang, cykel eller kollektiv transport. Sværhedsgraden er vurderet samlet i forhold til økonomiske og tekniske udfordring. Lav Middel Høj r og vurderinger tager udgangspunkt i, at der på direktionsniveau er truffet beslutning om at arbejde med tiltaget. Bagerst i kataloget er alle tiltag opstillet i en oversigtstabel, der viser den vurderede effekt og sværhedsgrad. 1.2 Inddeling i kategorier Alle tiltag er opdelt i følgende kategorier: Information og kampagner Fodgængertrafik Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Reduceret transportbehov 1.3 Kombination af virkemidler Der må forventes en elasticitet i de forventede effekter, når flere tiltag gennemføres samlet. Flere tiltag gennemført i en samlet pakke vil ofte have stor synlighed. Omvendt vil en pakke af tiltag også risikere at flytte den samme trafikant flere gange først fra bil, så til cykel og så til bus. Grundlæggende bør man derfor være forsigtig med at summere effekterne af de enkelte tiltag. Side 4

12 2 Information og kampagner 2.1 Infotavler med oplysning om næste afgang Afgange fra de nærmeste stoppesteder og den nærmeste station kan oplyses på skærme opsat omkring indgange på rådhuset. Derved kan både ansatte og besøgende på deres vej ud af rådhuset orientere sig om hvor lang tid der er til næste afgang. Skærmene er kun til hjælp, hvis man kender hvilken bus eller hvilket tog, man skal med. Informationen kan være til stor nytte for faste pendlere, der kan holde øje med forsinkelser på vej til bussen eller toget. Realtidsinformation kan også vises på computere og mobile enheder. Dette kan nedsætte behovet for infotavler. Effekten er vurderet til at være middel. Både teknisk og økonomisk vurderes tiltaget at være let at implementere. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til Center for ejendomme (eller tilsvarende) for aftaler omkring indkøb og opsætning af skærme. 2: Etabler kontakt til de relevante kollektive trafikselskaber for adgang til data om stationsafgange. Benyt gerne TUS designet (www.tusdesign.dk) for et fælles, tværgående koncept for visning af trafikinformation. 2.2 Målrettet kørselsvejledning for gæster / kunder For besøgende til rådhuset (og fx nye medarbejdere) kan det være en stor hjælp med målrettet information om forskellige transportmuligheder. Oplysningerne kan fx omfatte hvilke buslinjer, der stopper ved rådhuset eller hvilke ruter, der kan anbefales på cykel. Information og kørselsvejledning kan oplyses på rådhusets hjemmeside eller gennem foldere, plakater, tavler mv. på rådhuset. For at have en effekt skal informationen først opsøges aktivt af den besøgende fx via kommunens hjemmeside. Effekten er vurderet til at være lav. På kommunens hjemmeside vurderes det simpelt at indarbejde kørselsvejledninger om informationer om kollektiv transport og anbefalede cykelruter. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Side 5

13 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring mængden af information der skal formidles via hjemmeside. 2: Vurder herefter behovet for yderligere trykt materiale. 2.3 Transportplaner for hver medarbejder Med udgangspunkt i mobilitetsanalyser (herunder spørgeskemaundersøgelser blandt ansatte på rådhuset) kan der for hver ansat udarbejdes transportplaner indeholdende de kollektive tilbud mellem hjem og arbejdsplads. En personlig transportplan kan give hver ansat viden om de reelle alternativer til personbil. I mange tilfælde bliver personbilen benyttet til og fra arbejde, fordi det er det normale valg. Nogen dage kan kollektiv trafik og/eller cykel dog være et smartere valg. Her kræver det dog viden og kendskab til cykelruter og de kollektive alternativer. En personlig transportplan kan være en øjenåbner over for nye transportmuligheder. Effekten er vurderet til at være middel. Efter udførelse af mobilitetsanalyser for hele rådhuset vurderes det som en mindre opgave at udarbejde personlige transportplaner. Opgavens størrelse defineres af antallet af medarbejdere samt hvordan informationen overdrages (fx via eller personlige møder). Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til de centre i kommunen, der skal deltage, for at arrangere personlige møder med hver enkelt medarbejder. 2.4 Kampagner og events for grøn mobilitet Information om mulighederne med kollektiv trafik og cykel/gang kombineret med konkurrencer eller events giver den grønne mobilitet større blikfang end hvis hver medarbejder selv skal begynde at overveje alternativer til personbilen. Et eksempel på en eksisterende kampagne er den årlige Vi cykler til arbejde. Her kombineres omtale af cykeltrafik med en konkurrence. Kampagner kan have mange forskellige fokusområder. Ud over konkurrence, kan det fx være at få flere til at cykle eller at få dem der cykler til at gøre det hele året. Et sundhedstjek før og efter kampagner kan være med til at styrke engagementet. Side 6

14 Effekten af information og grøn mobilitet kombineret med konkurrencer eller events er vurderet til at være middel. Flere kampagner er allerede udviklet og kræver blot at én eller flere på rådhuset varetager styringen af kampagnen. Jo synlighed kampagnen får, jo større effekt kan forventes. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Undersøg hvilke afdelinger af rådhuset, der har interesse i at deltage. 2: Foretag en samlet tilmelding til den pågældende konkurrence. 2.5 Skiltning til stoppested eller station Besøgende, der ikke normalt færdes ved rådhuset, kan have gavn af skiltning mellem rådhus og station eller rådhus og stoppesteder. Simple skilte der viser vej kan gøre det mere trygt at benytte og finde vejen til den kollektive trafik. Effekten er vurderet til at være lav, da skiltning ikke vurderes afgørende for valget af transportmiddel. Opsætning af skilte er relativt simpelt at gennemføre uden store anlægsomkostninger. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge typen af skilte og antallet, der skal opstilles. 2.6 Count down moduler ved stoppesteder I de eksisterende stoppestedsstandere fra Movia er der mulighed for at installere et count down modul, der viser realtidsinformation med nedtælling til de følgende afgange. Realtidsinformation ved stoppestedsstanderen vil i mange tilfælde give den rejsende en bedre oplevelse og dermed fastholde eksisterende brugere af den kollektive trafik. Effekten er vurderet til at være lav. Modulet kan bestilles hos Movia og vurderes nemt at implementere. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Side 7

15 1: Etabler kontakt til Movia. 2.7 Realtidsinformation på intranet På rådhusets intranet vil det ofte være muligt at indarbejde oplysninger om den kollektive trafiks afgangstider fra nærmeste station eller stoppested. Det kan fx være en startside i web-browseren, hvor der altid er realtidsinformation tilgængelig. Derved skal den enkelte medarbejder aldrig lede længe efter information om næste bus eller tog. Realtidsinformation på intranettet vil i mange tilfælde give den rejsende en bedre oplevelse og dermed fastholde eksisterende brugere af den kollektive trafik. Effekten er vurderet til at være lav. Realtidsinformation om tog og busser kan gratis hentes fra Under erhvervssiderne kan en afgangstavle-kode med realtidsinformation for nærmeste station eller stoppested oprettes. Koden kan efterfølgende indsættes på intranettets startside. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring hvilken information, der skal formidles via hjemmeside. 2.8 Cykelruteplanlægger på intranet Der findes flere eksisterende cykelruteplanlæggere på internettet, der gratis kan benyttes, fx via Google Maps eller Cyclistic fra Cyklistforbundet. Fra rådhusets hjemmeside eller startsiden på intranettet kan der oprettes et link til en cykelruteplanlægger. Alternativt kan en løsning med et kort direkte på hjemmesiden eller intranettet indarbejdes. En cykelruteplanlægger kan vise den nemmeste rute på cykel mellem på adresser. En cykelruteplanlægger kan være en stor hjælp, for medarbejdere, der ikke tidligere har cyklet til fx rådhuset. Effekten er vurderet til at være lav. Cykelruteplanlæggere er gratis at anvende. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Side 8

16 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring hvilken information, der skal formidles via hjemmeside. 2.9 Interne cykelkonkurrencer mellem afdelinger Hvem cykler flest dage i løbet af de næste tre uger? Afdeling A eller afdeling B? Sådan kan beskrivelsen af en intern konkurrence lyde. Hvis det er muligt kan der sættes en præmie på spil. Interne konkurrencer mellem afdelinger kan have en maget høj forankring blandt deltagerne uden at det nødvendigvis er forbundet med store udgifter. Effekten er vurderet til at være middel. Konkurrencen kan principielt igangsættes fra den ene dag til den anden med et skema på en opslagstavle som oversigt over udviklingen. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Undersøg hvilke afdelinger af rådhuset, der har interesse i at deltage Information om transportmuligheder i arbejdstiden Alle medarbejdere skal have et godt overblik over mulighederne for transport i arbejdstiden. For at sikre det, kan der oprettes en side på kommunens intranet, hvor mulighederne er listet op sammen med en beskrivelse og ofte stillede spørgsmål til hver mulighed. Informationen skal fx sikre, at ingen afholder sig fra at benytte tjenestecykler fordi det er uklart hvordan låneordningen fungerer. Tiltagets primære formål er at begrænse brugen af privat bil i arbejdstiden. Tiltaget kan hjælpe førstegangsbrugere med at komme i gang med andre tiltag, der positivt påvirker mobiliteten. Effekten er vurderet til at være lav. Tiltaget kræver at der bliver oprettet en ny side på kommunens intranet. Siden skal primært indeholde beskrivelser. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring hvilken information, der skal formidles via hjemmeside. Side 9

17 2.11 Trivselssamtaler Som et supplement eller en udvidelse af den almindelige MUS-samtale kan der indføres trivselssamtaler. Samtalerne skal som et delmål belyse medarbejderens fysiske trivsel og om ændrede transportvaner kan øge trivslen. Øget trivsel kan være et incitament for nogle medarbejdere til at ændre transportvaner. Effekten er vurderet til at være lav. Emnet kan være følsomt at berøre og kræver derfor med stor sandsynlighed at eksterne aktører inddrages. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Udpeg de personer, der i dag er ansvarlige for MUS-samtaler. 2: Undersøg behovet for at inddrage eksterne aktører. Side 10

18 3 Fodgængertrafik 3.1 Højklasset gangforbindelse I forhold til korte afstande (under 5 km) mellem hjem og rådhus kan en gangsti ofte være et godt alternativ til at køre i bil eller cykle. En kort afstand kombineret med at bil eller cykel ikke skal parkeres kan gøre gangstien til den hurtigste rute. Den oplevede tryghed på stien kan også have betydning for benyttelsen af stien. En højklasset forbindelse bør være separeret fra biltrafik, have trafiksikre krydsningsmuligheder og have god fremkommelighed og tilgængelighed. Gangforbindelser vil primært være relevante i forhold til korte afstande under 5 km. I forhold til transport mellem hjem og arbejdsplads er effekten vurderet til at være lav. Som en forbindelse mellem arbejdsplads og station eller stoppested kan effekten dog være høj. En højklasset gangforbindelse der forbinder den kollektive trafik med arbejdspladsen kan være den afgørende brik, der betyder, at den kollektive trafik bliver et attraktivt alternativ til bilen. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. 3.2 Stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner Hvis rådhusets funktioner er opdelt mellem flere forskellige lokaliteter kan en stiforbindelse gøre det attraktivt at gå mellem lokaliteterne. Det forudsætter dog kort afstande under 5 km optimalt set maksimalt m. En stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner kan primært være med til at reducere behovet for tjenestekørsel i bil. Sekundært kan det være med til at reducere behovet for at benytte bil mellem hjem og rådhus. Effekten er vurderet til at være lav. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de Side 11

19 eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. Side 12

20 4 Cykeltrafik 4.1 Højklasset cykelforbindelse til rådhus Cyklister skal tilbydes gode stiforhold for derigennem at få en god rejseoplevelse. Det drejer sig om brede stier med fast belægning adskilt fra biltrafikken. Desuden bør der etableres trafiksikre krydsninger med trafikerede veje med stor biltrafik - fx signalregulering, midterheller og hastighedsdæmpende foranstaltninger for biltrafikken. Stierne skal sikre direkte forbindelse mellem rådhuset og stationen eller stoppesteder uden store omveje eller fysiske forhindringer (fx bakker, skarpe sving eller mørke passager). Stierne skal også kunne benyttes at cyklister, der benytter cyklen på hele rejsen mellem hjem og rådhus. For at opnå den ønskede effekt bør der desuden tænkes nyt og innovativt for at sikre en positiv udvikling. Måske skal den højklassede cykelforbindelse have en særlig belysning eller skiltning, der giver et tydeligt særpræg. Højklasset cykelforbindelse kan gøre cykling til et nemt og hurtigt alternativ til personbil. Ofte vil en cykelforbindelse kunne tilbyde en genvej, der afkorter rejseafstanden. Effekten er vurderet til at være høj. Tiltaget vil sandsynligvis kræve anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. 4.2 Drift og vedligehold Renholdte stier uden huller er effektivt i forhold til at fastholde cyklister. Ligeledes er det modsatte tilfældet: manglende rydning (fx af sne) og huller i stier, der ikke bliver lappet, kan være årsag til at cyklister fravælger cyklen helt eller delvist. Tiltaget kan have stor betydning i forhold til at fastholde cyklisterne. I vinterperioden kan manglende snerydning betyde at cyklister bliver forhindret i at cykle. Effekten er vurderet til at være høj. Tiltaget kan medføre behov for øgede midler til budgettet for drift og vedligehold. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. Side 13

21 1: Etabler kontakt til Vej- og parkafdelingen (eller tilsvarende) og indgå en dialog omkring mulighederne for at optimere drift og vedligehold af kommunens stier samt mulighederne for at øge det årlige budget. 4.3 Cykelstier til samkørselspladser Adgangen til eksisterende samkørselspladser kan forbedres ved at etablere cykelstier i nærområdet. Det gælder både i området omkring rådhuset og i områder med mange medarbejdere bosat. Cykelstier vil højne samkørselspladsernes attraktivitet. Tiltaget er afhængigt af at samkørselspladserne bliver benyttet. Effekten er vurderet til at være lav. Gennemførelse af tiltaget er både afhængig af anlægsbudgetter og fysisk areal til rådighed. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge omfang af tiltaget. 4.4 Cykelbus Ideen med cykelbus er, at det er sjovere at cykle sammen med andre og at det er lette at komme af sted på cykel, når der er andre, at følges med. Tiltaget er simpelt og kræver blot information om afgangstider (mødetidspunkter) på forskellige lokaliteter. Herfra kører man samlet mod det fælles mål (rådhuset) og samler flere og flere op under vejs. sfasen kan være svær. Hvis tiltaget først fungerer, er der gode muligheder for det til virke attraktivt for nye cyklister. Effekten er vurderet til at være middel. Tiltaget kræver ingen større investeringer. Information om tiltaget er vigtigt. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Vælg én eller flere ruter, hvor der skal køre cykelbus 2: Informer om cykelbussen internt på rådhuset og eventuelt i nærliggende erhvervsnetværk. Side 14

22 4.5 Cykelforbindelser mellem adskilte rådhusfunktioner Hvis rådhusets funktioner er opdelt mellem flere forskellige lokaliteter kan en stiforbindelse gøre det attraktivt at cykle mellem lokaliteterne. Det forudsætter dog kort afstande under 5 km. En stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner kan primært være med til at reducere behovet for tjenestekørsel i bil. Sekundært kan det være med til at reducere behovet for at benytte bil mellem hjem og rådhus. Effekten er vurderet til at være lav. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. 4.6 Pendlercykler mellem station og rådhus Særlige ordninger kan sikre muligheden for at kombinere tog/bus med cykel. En pendler, der ankommer med tog, skal fx være sikker på, at der står en cykel, han/hun kan benytte fra stationen til arbejdspladsen. Pendlercyklerne kan fx stå aflåst i et særligt afsnit af stationens cykelparkering. En pendlercykelordning kan være sponseret af rådhuset (cyklen stilles til rådighed for medarbejderen) eller den kan være privat (medarbejderen benytter egen cykel). En ordning under udvikling er den nye bycykel : Gobike eller Danmarkscyklen. Læs mere på eller Effekten afhænger af afstanden mellem station/stoppested og rådhuset. Derudover har cykelforbindelsens kvalitet indflydelse på effekten. Effekten er vurderet til at være høj. Der er mange forskellige muligheder for at gennemføre tiltaget. Mulighederne spænder lige fra at medarbejderne benytter deres egne cykler til at rådhuset indkøber nye by- og pendlercykler, der opstilles i særlige stativer. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Afklar om ordningen skal omfatte de ansattes egne cykler eller om kommunen skal indkøbe cykler. Side 15

23 2: Afklar om der er behov for at etablere særlig cykelparkering ved stationen / stoppestedet. 4.7 Tjenestecykler Kommunen kan indkøbe cykler, som medarbejderne kan låne i forbindelse med tjenestekørsel. En del af cyklerne kan være el- og lad-cykler. Tjenestecykler kan primært være med til at reducere behovet for tjenestekørsel i bil. Sekundært kan det være med til at reducere behovet for at benytte bil mellem hjem og rådhus. Effekten er vurderet til at være lav. Både hvad angår indkøbspris og pladsforhold til parkering er tjenestecykler langt mindre omfattende end en tjenestebil. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling, der er ansvarlig for indkøb. 4.8 El-cykler El-cykler bliver mere og mere udbredt i Danmark. Den almindelige cykel uden elektrisk hjælp er dog stadig langt mest udbredt. El-cyklen kan for mange være den lille hjælp der skal til, for at cyklen bliver (eller bliver ved med at være) en reel transportmulighed. Tiltaget kan gennemføres som en prøveordning, hvor interesserede medarbejder gratis kan låne en el-cykel i en aftalt periode. Ved periodens afslutning kan medarbejderen tilbydes at købe cyklen til nedsat pris. Interessen for el-cykler er voksende. Elektrisk hjælp kan betyde, at afstanden mellem hjem og rådhus virker mere overkommelig. Effekten er vurderet til at være høj. Der skal findes en leverandør af cykler og en finansieringsmodel. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til den afdeling, der er ansvarlig for indkøb. Side 16

24 4.9 Cykelparkering Det er ikke attraktivt at ankomme på sin cykel, hvis der ikke er mulighed for at parkere den i nærheden af slutmålet (fx hovedindgangen til en bygning). Realisering af mere (og eventuelt bedre placeret) cykelparkering skal sikre, at der altid er ledige cykelstativer samt at de er placeret synligt. Foruden et tilstrækkeligt antal af pladser skal der sikres gode faciliteter og let tilgængelighed. Parkeringspladserne må altså ikke være gemt væk bag fx en trappe eller medføre en omvej i forhold til den direkte adgangsvej til bygningen. Derudover bør stativer have et højt serviceniveau med fx overdækning og mulighed for at fastlåse cyklen til stativet. Cykelparkering, der ikke ligger synligt bør altid være suppleret med skilte. Tiltaget har stor signalværdi. Dog er cyklister tilbøjelige at parkere cyklen hvor det er nemmest, uanset om der er stativ eller ej. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af nye cykelstativer kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende) for at udpege egnede arealer til cykelparkering 2: Etabler kontakt til Vej- og parkafdelingen for aftale om opsætning af stativer Nye omklædningsfaciliteter Mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen kan være et lille men effektivt tiltag, der gør det mere attraktivt at cykel til og fra rådhuset. I tilknytning kan der etableres skabe til medarbejderne, hvor fugtigt tøj kan opbevares og hænge til tørre. Manglende bademulighed kan afholde medarbejdere fra at cykle til og fra rådhuset. Effekten er vurderet til at være middel. Tiltagets gennemførelse er afhængigt af at der kan findes lokaler, hvor der kan etableres bade- og omklædningsfaciliteter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende). Side 17

25 4.11 Opgradering af omklædningsfaciliteter Mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen kan være et lille men effektivt tiltag, der gør det mere attraktivt at cykel til og fra rådhuset. I tilknytning kan der etableres skabe til medarbejderne, hvor fugtigt tøj kan opbevares og hænge til tørre. Manglende bademulighed kan afholde medarbejdere fra at cykle til og fra rådhuset. Effekt er vurderet til at være middel. Såfremt der allerede findes et baderum på rådhuset kan tiltaget sandsynligvis gennemføres med kun mindre tilpasninger. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende) Cykelværksted Ved at etablere et cykelværksted på rådhuset, med det mest grundlæggende værktøj, kan medarbejderne selv servicere deres private cykler. Et cykelværksted kan virke som et opmuntrende og påskyndende tiltag på de medarbejdere, der cykler. Effekten er vurderet til at være lav. Optimalt set bør der reserveres et lokale til cykelværksted. Alternativt kan det blot være en endevæg, hvor værktøj er tilgængeligt og cyklen kan hænges op. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende) Cykelserviceordning Gennem en serviceordning kan rådhusets medarbejdere tilbydes eftersyn eller reparation af deres cykler på rådhuset i løbet af arbejdsdagen. Ordningen omfatter derfor en cykelsmed, der fast eller efter behov kommer forbi rådhuset. Kommunen kan selv bestemme graden af medfinansiering i forhold til fx indkøb af reservedele. En cykelserviceordning kan virke som et opmuntrende og påskyndende tiltag på de medarbejdere, der cykler. Effekten er vurderet til at være lav. Side 18

26 Optimalt set bør der reserveres et lokale til cykelværksted. Alternativt kan det blot være en endevæg, hvor værktøj er tilgængeligt og cyklen kan hænges op. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende). 2: Undersøg lokalområdet for cykelsmede, der har interesse i ordningen Belønning for at cykle Kontant belønning for at cykle til og fra rådhuset kan være incitament for nogle medarbejdere til at vælge cyklen som transportmiddel. Tiltaget kræver at kommunen tilpasser en ordning, så belønningen bliver suppleret af information omkring baggrunden for ordningen. Derved kan andre medarbejdere blive fristet til at vælge cyklen. Kommunen må vurdere i hvor stort et omfang det er muligt at belønne cyklende medarbejdere. Belønningen kan fx være en kontant bonus hver måned eller et arbejdsgiverbetalt fitness medlemskab. Kontant belønning kan ikke ændre forhindringer som fx lange afstande eller lang transporttid. Tiltaget kan motivere og fastholde medarbejdere i at cykle. Effekten er vurderet til at være mellem. Der skal findes en finansieringsmodel. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til center for økonomi (eller tilsvarende) og indgå en dialog om forskellige former for belønning og en finansieringsmodel Direktionen går foran og cykler Ved at fungere som det gode eksempel kan direktionen (eller en del af en direktion) gå foran og cykle til og fra arbejde og i forbindelse med tjenestekørsel. Hvis direktionen fungerer som det gode eksempel er det sandsynligt, at andre vil følge med. Tiltaget ændrer imidlertid ikke på de udfordringer og forhindringer, som den enkelte medarbejder kan have. Effekten er vurderet til at være lav. Side 19

27 Kræver en beslutning i direktionen. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Kan starte uden forberedelser men kan også kombineres med events og/eller andre tiltag (fx cykelbus). Side 20

28 5 Kollektiv trafik 5.1 Erhvervskort Den enkelte medarbejder kan gennem rådhuset tilbydes et erhvervskort til den kollektive trafik. Erhvervskortet betales via bruttolønnen inden skat og medarbejderen opnår derved en skattegevinst. Med et erhvervskort mister medarbejderen muligheden for befordringsfradrag. Medarbejderen skal derfor som tommelfingerregel have mellem 10 og 25 km mellem hjem og rådhus før ordningen kan svare sig sammenlignet med et almindeligt periodekort. Når den økonomiske gevinst sammenholdes med fordelene ved et erhvervskort (sammenlignet med klippekort, rejsekort og sms-billetter) er effekten vurderet til at være middel. Administrativt medfører ordningen minimalt arbejde. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.2 Prøveabonnement til kollektiv transport Tiltaget kan arrangeres som én måneds betalt rejse med kollektiv transport mellem hjem og rådhus (fx med et periodekort). Den enkelte medarbejder, som i dag ikke benytter den kollektive transport, får en udgiftsneutral mulighed for at afprøve den kollektive transport. Efter prøveperioden overgår abonnementet til den enkelte medarbejder på normale vilkår. Tiltaget er udgiftsneutralt for den enkelte medarbejder men ændrer ikke på de udfordringer og forhindringer, som den enkelte medarbejder kan have i den kollektive transport. Effekten er vurderet til at være middel. Administrativt medfører ordningen minimalt arbejde. Udgiften er begrænset til en engangsudgift pr. medarbejder, der ikke allerede benytter den kollektive transport. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. Side 21

29 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.3 Virksomhedsbetalt periodekort Den enkelte medarbejder kan gennem rådhuset tilbydes et periodekort til den kollektive trafik mellem hjem og rådhus. Periodekortet betales af kommunen. Ordningen giver en økonomisk fordel for den enkelte medarbejder. Effekten er vurderet til at være høj. Administrativt medfører ordningen minimalt arbejde. Omkostningerne er en ny fast udgift hver måned pr. medarbejder. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.4 Introrabatter til kollektiv trafik Nye medarbejdere kan tilbydes tilskud til eller arbejdsgiverbetalt rejseudgifter via lønnen, hvis medarbejderen lover at benytte den kollektive trafik. Det kan være over en kort indledende periode (fx en prøveperiode inden fastansættelse). Pendlere er ofte tilbøjelige til at fortsætte med at rejse, som de er kommet for vane at gøre. Derfor kan det være effektivt at tage fat i nye medarbejdere og give dem muligheden for at starte med at benytte den kollektive trafik. Tiltaget påvirker kun nye medarbejdere. Effekten er vurderet til at være lav. Der er udelukkende administrative opgaver forbundet med tiltaget. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. Side 22

30 5.5 Rejsetid som arbejdstid For nogle medarbejdere kan det give mening at begynde arbejdsdagen i toget eller bussen om morgenen og først afslutte i toget eller bussen på vej hjem. Det afhænger af arbejdets karakter. En accept af at benytte rejsetid som arbejdstid opvejer eventuelle gener med forlænget rejsetid i den kollektive transport (sammenlignet med fx bil). Den største udfordring for den kollektive transport er ofte rejsetiden. Med rejsetid som arbejdstid kan det betyde, at rejsetiden ikke længere er en forhindring for at benytte den kollektive transport. Effekten er vurderet til at være høj. For de medarbejdere, hvor arbejdets karakter tillader det, kan ordningen uden videre starte op. Det kræver dog sandsynligvis at medarbejdere råder over en bærbar computer til brug på rejsen. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.6 Placering af stoppesteder Synlighed og kort gåafstand mellem stoppesteder og rådhus kan være afgørende for hvor attraktivt den kollektive bustrafik opfattes blandt medarbejderne. Hvis der ikke allerede er etableret stoppested i synlig afstand af rådhuset kan nærmeste stoppested genplaceres på en mere attraktiv lokalitet for rådhusets medarbejdere. Synlighed og kort gåafstand vurderes som vigtige parametre for hvor attraktivt den kollektive trafik er. Effekten er vurderet til at være høj. Den kollektive trafiks køreplaner og stoppestedsplaceringer er ofte en kompliceret sammensætning. Omkostninger kan i nogle tilfælde være meget høj både økonomisk og for de øvrige passagerer. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om placering af stoppesteder. Side 23

31 5.7 Ændring og optimering af busruter Synlighed og kort gåafstand mellem stoppesteder og rådhus kan være afgørende for hvor attraktivt den kollektive bustrafik opfattes blandt medarbejderne. Hvis der ikke allerede går en busrute forbi rådhuset kan nærmeste rute genplaceres/omlægges, så den går direkte forbi rådhuset. Tiltaget kan betyde om medarbejdere anser den kollektive bustrafik som et reelt alternativ eller ej til personbilen. Effekten er vurderet til at være høj. Den kollektive trafiks køreplaner og stoppestedsplaceringer er ofte en kompliceret sammensætning. Der skal være et væsentligt argument (som fx formodet passagertilvækst generelt på linjen) ved en given omlægning. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om busruter. 5.8 Optimering af ankomst- og afgangstider Den kollektive transport virker mindre attraktiv, hvis den er definerende for hvornår medarbejderne kan ankomme til rådhuset og forlade det igen. En optimering kan bestå i at tilpasse ankomster og afgange til de tidspunkter, hvor flest medarbejdere møder/får fri. Mange medarbejdere vil sandsynligvis i forvejen have mulighed for at tilpasse arbejdsdagen efter den kollektive transport. En optimering vil dog betyde mindre behov for at tilpasse sig til en køreplan. Effekten er vurderet til at være lav. Den kollektive trafiks køreplaner og stoppestedsplaceringer er ofte en kompliceret sammensætning. Der skal være et væsentligt argument (som fx formodet passagertilvækst generelt på linjen) ved en given omlægning. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om ankomst- og afgangstider. Side 24

32 5.9 Højfrekvent og direkte pendlerbus Hvis der er langt fra den nærmeste station til rådhuset er højklasset cykel- og gangforbindelse ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. En særlig busforbindelse, der forbinder station og rådhus i perioderne omkring start og slut på arbejdsdagen kan reducere barrieren som følge af afstanden. Pendlerbussen skal være højfrekvent og direkte, men behøves ikke at køre midt på dagen, hvor antallet af medarbejdere, der skal transporteres mellem station og rådhus, må forventes at være lavt. Tiltaget kan betyde om medarbejdere anser den kollektive trafik som et reelt alternativ eller ej til personbilen. Effekten er vurderet til at være høj. En ny buslinje skal indpasses mellem de eksisterende køreplaner og der skal findes finansiering. Det er ikke muligt at lave eksklusive linjer for enkeltdestinationer, og en pendlerbus skal således servicere mere end blot rådhuset. Alternativt må ordningen etableres som et internt transporttiltag uden om det kollektive trafikselskab. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om pendlerbus Højfrekvent pendlerbus for virksomhedsnetværk Hvis der er langt fra den nærmeste station til rådhuset er højklasset cykel- og gangforbindelse ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. En særlig busforbindelse, der forbinder station med rådhus (og andre omkringliggende virksomheder) i perioderne omkring start og slut på arbejdsdagen kan reducere barrieren som følge af afstanden. Pendlerbussen skal være højfrekvent og så direkte som muligt, men behøves ikke at køre midt på dagen, hvor antallet af medarbejdere, der skal transporteres mellem station og rådhus, må forventes at være lavt. Tiltaget kan betyde om medarbejdere anser den kollektive trafik som et reelt alternativ eller ej til personbilen. Effekten er vurderet til at være høj. En ny buslinje skal indpasses mellem de eksisterende køreplaner og der skal findes finansiering. Det er ikke muligt at lave eksklusive linjer for enkeltdestinationer, og en pendlerbus skal således servicere mere end blot rådhuset. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om pendlerbus. Side 25

33 5.11 Bedre ventefaciliteter ved station og stoppesteder Oplevelsen af den kollektive trafik kan blive påvirket af ventefaciliteterne ved station og stoppesteder. Ved de nærmeste stoppesteder og den nærmeste station kan en opgradering af faciliteterne medføre, at oplevelsen af at benytte den kollektive trafik bliver bedre. Opgraderingen kan bestå af sidemuligheder, overdækning, realtidsinformation, belysning, mulighed for cykelparkering mv. Tiltaget kan være medvirkende til at fastholde medarbejdere, der benytter kollektiv trafik. Tiltaget vurderes i mindre grad at tiltrække nye medarbejdere. Effekten er vurderet til at være middel. Tiltaget kræver anlægsmidler og eventuelt areal til rådighed til udvidelser. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om ventefaciliteterne Bedre adgang til nærmeste station/stoppested Adgangen for cyklister og fodgængere mellem station/stoppested og rådhuset er medvirkende til oplevelsen af den kollektive transport. Bedre adgang skaber bedre forudsætninger for at den kollektive transport benyttes. Tiltaget ændrer ikke på den kollektive trafiks tilbud med udelukkende adgangsforholdene for cyklister og fodgængere. Effekten er vurderet til at være lav. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. Side 26

34 5.13 Rejsekort i reception til tjenestekørsel For at lette tjenestekørsel med kollektivt transport kan rådhuset indkøbe et antal rejsekort (af typen Flex eller Anonym), som kan benyttes at medarbejderne. Dermed skal medarbejderne i mindre grad tænke på udlæg til transport. Tiltaget kan gøre det nemt at betale for den kollektive transport i forbindelse med tjenestekørsel. Selve rejsen påvirkes ikke. Effekten er vurderet til at være lav. Der er udelukkende administrative opgaver forbundet med tiltaget. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Indkøb rejsekort 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset Bedre cykel-p ved nærmeste station/stoppested For nogen medarbejdere kan det være en fordel at have en cykel stående på stationen eller ved stoppestedet nærmest rådhuset. Denne kombination af kollektiv transport og cykel kan blive mere attraktiv, hvis cykelparkeringen bliver opgraderet til et højere serviceniveau og/eller udvidet. Tiltaget kan gøre det mere trygt at have sin cykel stående på stationen/stoppestedet. Selve rejsen påvirkes ikke. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af bedre cykelparkering kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om cykelparkering Eget cykelparkeringsområde ved station/stoppested For nogen medarbejdere kan det være en fordel at have en cykel stående på stationen eller ved stoppestedet nærmest rådhuset. Denne kombination af kollektiv transport og cykel kan blive mere attraktiv, hvis cykelparkeringen bliver opgraderet til et højere serviceniveau og et særligt område bliver reserveret rådhusets medarbejdere. Side 27

35 Tiltaget kan gøre det mere trygt at have sin cykel stående på stationen/ stoppestedet. Selve rejsen påvirkes ikke. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af bedre cykelparkering kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om cykelparkering Af- og pålæsning ved nærmeste station (samkørsel) Stationer og stoppesteder kan blive mere attraktive at benytte, hvis der er mulighed for at standse med bil og afsætte eller tage passagerer med. På den måde kan en station eller et stoppested fungere som en samkørselsplads for en gruppe af medarbejdere på rådhuset. Samkørsel (evt. kombineret med kollektivt transport) er meget personafhængigt. En gruppe af medarbejdere skal være enige om en fælles aftale. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af samkørselspladser kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om samkørselspladser Øge busfremkommeligheden Busbaner, prioritering af busser i signalregulerede kryds og afvikling af trængselsproblemer er eksempler på tiltag, der kan være med til at øge bustrafikkens fremkommelighed. Tiltagene kan tages i brug på de ruter, hvor busser med stop ved rådhuset kører. Rejsetiden i den kollektive transport er ofte et afgørende punkt i forbindelse med valg af transportmiddel. Øget fremkommelighed og kortere rejsetider for busser er et løft for den kollektive transport. Effekten er vurderet til at være middel. Der er behov for anlægsinvesteringer og omdisponering af vejarealer (evt. ekspropriering). Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. Side 28

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Randers Cykelby COWI A/S

Randers Cykelby COWI A/S Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune Referat Side 1 af 8 Til: Mødedeltagere Dato: 25. februar 2016 Sted: Aarhus Kunsthal Intern workshop om Trafik- og Mobilitetsplanen for Aarhus Midtby I nærværende notat beskrives de emner, som blev diskuterede

Læs mere

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser ansøgning til passagerpuljen resumé Realtidsinformation er et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre den kollektive trafik attraktiv

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

SMART MOBILITY IN LOOP CITY

SMART MOBILITY IN LOOP CITY SMART MOBILITY IN LOOP CITY Erhvervsnetværket Øge fremkommeligheden og styrke en effektiv og grøn mobilitet før, under og efter at letbanen etableres langs Ring 3 Fremme alternative og effektive transportformer

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende. Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til dvc@regionh.dk

Læs mere

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde Tilsagnsnotat Passagerpuljen 5. runde 13. maj 2011 3 Tilsagnsnotat Indhold Indhold P2011-5-05, Midttrafik Trafikplan Aarhus indførelse af ny trafikplan Aarhus 5 P2011-5-07, Nordjyllands Trafikselskab

Læs mere

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde Tilsagnsnotat Passagerpuljen 6. runde 28. november 2011 3 Tilsagnsnotat Der er i 6. runde udmøntet for 37,1 mio. kr. til 10 projekter. Desuden er der overflyttet 28,5 mio. kr. til Fremkommelighedspuljen.

Læs mere

Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport

Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport Region Hovedstaden Lettere frem med kollektiv transport En værktøjskasse af tiltag for at motivere flere til at bruge kollektiv trafik Region Hovedstaden arbejder i en række sammenhænge for at fremme den

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Fælleden - Belysning af transportvalg

Fælleden - Belysning af transportvalg Fælleden - Belysning af transportvalg Juni 2014 1 1. Formål og indhold Formål Projektet skal analysere de ændringer i transportvalg som realisering af Fælleden må formodes at give anledning til, og med

Læs mere

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner

Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-

Læs mere

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg

GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg GO BIKE i Hørsholm og Fredensborg 1. Projektets hovedformål At fremme cykeltrafikken og forbedre mobiliteten som endnu et led i udviklingen af Hørsholm Cykelby. At skabe en attraktiv mulighed for at cykle

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk Projektbeskrivelse 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk 2. Resumé Projektet består i en omlægning af Stationspladsen i Frederiksværk, i et samarbejdsprojekt mellem Halsnæs Kommune,

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder Prince2 Projektgrundlag Notat til: Trafikstyrelsen Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CKK Direkte 36 13 16 70 Fax 36 13 20 93 CKK@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2010

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 1. Projekttitel Projektets titel er: Busfremkommelighed på Centerringen i Randers. 2. Resumé Projektet omfatter ombygning af den trafikalt overbelastede rundkørsel

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Fremme kollektiv transport. 2 Tebbestrup Kær beboerforening v/ Kjeld Nørgaard, Kærgade 225. Fremme gang og cykeltrafik

Fremme kollektiv transport. 2 Tebbestrup Kær beboerforening v/ Kjeld Nørgaard, Kærgade 225. Fremme gang og cykeltrafik BILAG 2: Forslag til behandling af høringssvar vedørende Mobilitetsplan Nr. Fra Indsatsområde Indhold Forslag til behandling 1 Finn Rytter Larsen, Blenstrupvej 30, 8983 Gjerlev 2 Tebbestrup Kær beboerforening

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Resumé Nordjyllands Trafikselskab (NT) satser markant på X bus nettet, med nye ruter og flere afgange. X busserne

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.

Hverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger. Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere