Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual

Transkript

1 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Manual 30. januar 2014 TVO/IH

2 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 ARBEJDSPROCES... 3 AKTØRER... 3 ORGANISATIONSDIAGRAM:... 4 VÆRKTØJER... 6 FYSISK REGISTRERING... 6 MOBILITETSANALYSE... 6 WORKSHOPS... 6 BILAG VIRKEMIDDELKATALOG FYSISK REGISTRERING SKEMA INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW... 7 INDLEDNING Mobilitetsplaner for større arbejdspladser såsom rådhuse er et væsentligt element i arbejdet med mobilitetsplanlægning. Gennem mobilitetsplaner kan der sættes fokus på trafikanternes adfærd, behov og ønsker og derigennem udpeges indsatsområder og virkemidler, der kan styrke mobiliteten under hensyn til et bæredygtigt transportsystem. Denne manual er primært rettet mod rådhuse, men store dele af manualen kan også bruges af andre offentlige virksomheder eller private arbejdspladser, der har samme karakter som rådhuse i form af antallet af ansatte og typen af arbejdsopgaver. MOBILITETSPLANLÆGNING Mobilitetsplanlægning er en metode, der sigter mod at gøre det lettere for den enkelte at træffe et grønt transportvalg. Dette sker bl.a. ved at samtænke og koordinere bløde tiltag f.eks. ændring af trafikanters holdninger og adfærd og mere kontante initiativer rettet mod at styrke de kollektive tilbud, delebilsordninger, cyklisme, privat samkørsel, mv. (Kilde: Region Hovedstaden) Side 2

3 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual ARBEJDSPROCES Idet mobilitetsplaner i høj grad fokuserer på adfærdsændring, er det en langsigtet proces, der løbende skal evalueres og tilpasses. Det behøver dog ikke være en meget ressourcekrævende proces, da mange tiltag kan gennemføres med få midler. AKTØRER Mobilitetsansvarlig Det er vigtigt at der løbende følges op på, at tiltag bliver gennemført og at medarbejderne holdes informerede om fremskridt og udvikling. Derfor er det afgørende, at der udpeges en mobilitetsansvarlig, der kan fungere som tovholder. Ledelse Samtidig er det vigtigt, at ledelsen inddrages tidligt i processen, for at sikre opbakning og allokering af nødvendige ressourcer. Medarbejdere Endeligt er det vigtigt, at emnet mobilitet forankres hos de ansatte på rådhuset. De ansatte skal forstå formålet med at arbejde med mobilitet, og skal opleve at de gennemførte tiltag imødekommer deres transportbehov. Arbejdsgruppe En måde at sikre, at mobilitetsplanen forankres bredt på rådhuset, er at nedsætte en arbejdsgruppe, der består af ansatte fra forskellige afdelinger. Der kan være stor forskel på, hvilke transportbehov og hvilke interne retningslinjer der findes i de forskellige afdelinger. Ved at nedsætte en arbejdsgruppe der repræsenterer hele rådhuset, kan disse forskelle belyses tidligt i processen, og der kan tages højde for dem som en integreret del af mobilitetsplanen. Side 3

4 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual ORGANISATIONSDIAGRAM: Side 4

5 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual PROCESSEN TRIN FOR TRIN Trin 1: Udpeg en mobilitetsansvarlig Trin 2: Tag kontakt til direktionen og evt. afdelingsledere Afklar hvilke ressourcer, der kan afsættes skal der fx nedsættes en arbejdsgruppe? Trin 3: Afklar hvilket omfang mobilitetsplanen skal have. Skal planen behandles politisk i så fald: hvornår og hvordan? Er der behov for at gennemføre fysisk registrering og mobilitetsanalyse inden implementering, eller kan der umiddelbart udpeges indsatsområder? Trin 4: Gennemfør nødvendige analyser Det anbefales, at der altid gennemføres en fysisk registrering. Dette kan gøres af én person og tager ca. ½-1 arbejdsdag (se side 6) Mobilitetsanalyser er mere omfattende idet samtlige ansatte skal afsætte tid til at besvare spørgeskemaet og data herefter skal behandles. Det anbefales dog at mobilitetsanalysen så vidt muligt gennemføres (se side 6). Trin 5: Udpeg indsatområder Uanset om der gennemføres indledende analyser eller ej, er det vigtigt at udvælge nogle konkrete indsatsområder inden man beslutter, hvilke tiltag der skal implementeres. Indsatsområder kunne fx være Overflytte bilister til cykel, Begrænse transport i arbejdstiden, Ved at udvælge specifikke indsatsområder kan mobilitetsplanen fokusere på de tiltag, der bedste fordrer de udpegede potentialer. Trin 6: Udvælg relevante tiltag Med udgangspunkt i virkemiddelkataloget (se bilag 1) vurderes det hvilke tiltag, der understøtter de udvalgte indsatsområder. Trin 7: Lav en faseplan Den rækkefølge tiltagene implementeres i er afgørende for at opnå optimalt udbytte af dem. Fx vil det være en god idé at sikre, at forbedring af cykelfaciliteter udføres inden en evt. cykelkampagne gennemføres, for på den måde at sikre at nye cyklister oplever cyklen som så attraktiv som muligt. Derfor anbefales det, at udarbejde en faseplan for implementering. Trin 8: Opfølgning Den mobilitetsansvarlige bør følge op på at de tiltag, der vedtages, også føres ud i livet, og løbende holde øje med at de vedligeholdes i tilstrækkeligt omfang. Hvis et af tiltagene fx er at forbedre rengøringen i omklædningsfaciliteterne, bør den mobilitetsansvarlige med jævne mellemrum følge op på om dette fortsat udføres. Side 5

6 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual VÆRKTØJER FYSISK REGISTRERING Ved systematisk at gennemgå og vurdere faciliteter og trafikale forhold omkring rådhuset kan åbenlyse mangler og forbedringspotentialer let identificeres. Den fysiske registrering bør som minimum dække adgangen til kollektiv trafik, cykelfaciliteter, omklædningsfaciliteter, parkeringsmuligheder, fortov og stisystemer samt mulighederne for at låne cykler og biler i arbejdstiden. Ved den fysiske registrering kan der tages udgangspunkt i den tjekliste der findes i bilag 2. Listen bør gennemgås inden registreringen finder sted for at sikre, at den er tilpasset de lokale forhold. MOBILITETSANALYSE Målet med en mobilitetsanalyse er at kortlægge de ansattes transportvaner samt afdække potentialer. Dette gøres bedst ved at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt rådhusets ansatte. Mobilitetsanalysen er vigtig for at kunne målrette mobilitetsplanen bedst muligt til de ansattes ønsker og behov, hvorved planen får størst muligt effekt. Det er endvidere vigtigt at afdække, hvor stort et potentialet er for fx at overflytte bilister til kollektiv trafik eller cykel, således at de mest relevante indsatsområder kan udpeges. I forarbejdet til denne manual, er der blevet udarbejdet et internetbaseret spørgeskema, som er tilgængeligt gennem Region Hovedstaden. Spørgeskemaet skal i mindre omfang tilpasses de lokale forhold. Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen kan der gennemføres fokusgruppeinterview for at gå mere i dybden med udvalgte emner. Fokusgruppeinterviewene kan ikke stå alene, da det er et meget begrænset udsnit af de ansatte, der deltager. Men de kan fx bruges til at spørge ind til, hvilke virkemidler, der kan påvirke en bestemt målgruppe til at ændre transportvaner, eller hvilke barriere der er for at de gør det. I bilag 3 findes en guide for fokusgruppeinterview. WORKSHOPS Workshops kan være en god måde at forme processen. Workshops vil fx være særligt nyttige, når der skal udvælges indsatsområder og konkrete tiltag, samt i forbindelse med udarbejdesen af faseplanen. Såfremt der er nedsat en arbejdsgruppe, bør denne gruppe som minimum deltage i sådanne workshops. Det er også muligt, at inddrage andre medarbejder, der ellers ikke har beskæftiget sig med udarbejdelsen af mobilitetsplanen. Eksempel på dagsorden: Kort beskrivelse af Rådhuset (faciliteter og trafikale forhold) Gennemgang af analyseresultater Side 6

7 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner - Manual Udpegning af indsatsområder (gruppearbejde/fælles diskussion) Udpegning af virkemidler (gruppearbejde/fælles diskussion) BILAG 1. VIRKEMIDDELKATALOG 2. FYSISK REGISTRERING SKEMA 3. INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEW Side 7

8 Region Hovedstaden Mobilitetsplaner 21. januar 2014 mkk/tvo

9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning Inddeling i kategorier Kombination af virkemidler Information og kampagner Infotavler med oplysning om næste afgang Målrettet kørselsvejledning for gæster / kunder Transportplaner for hver medarbejder Kampagner og events for grøn mobilitet Skiltning til stoppested eller station Count down moduler ved stoppesteder Realtidsinformation på intranet Cykelruteplanlægger på intranet Interne cykelkonkurrencer mellem afdelinger Information om transportmuligheder i arbejdstiden Trivselssamtaler Fodgængertrafik Højklasset gangforbindelse Stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner Cykeltrafik Højklasset cykelforbindelse til rådhus Drift og vedligehold Cykelstier til samkørselspladser Cykelbus Cykelforbindelser mellem adskilte rådhusfunktioner Pendlercykler mellem station og rådhus Tjenestecykler El-cykler Cykelparkering Nye omklædningsfaciliteter Opgradering af omklædningsfaciliteter Cykelværksted Cykelserviceordning Belønning for at cykle Direktionen går foran og cykler Kollektiv trafik Erhvervskort Prøveabonnement til kollektiv transport Virksomhedsbetalt periodekort Introrabatter til kollektiv trafik Rejsetid som arbejdstid Placering af stoppesteder Ændring og optimering af busruter Optimering af ankomst- og afgangstider Højfrekvent og direkte pendlerbus Højfrekvent pendlerbus for virksomhedsnetværk Bedre ventefaciliteter ved station og stoppesteder Bedre adgang til nærmeste station/stoppested Rejsekort i reception til tjenestekørsel Bedre cykel-p ved nærmeste station/stoppested Side 2

10 5.15 Eget cykelparkeringsområde ved station/stoppested Af- og pålæsning ved nærmeste station (samkørsel) Øge busfremkommeligheden Biltrafik Nedlægge p-pladser Reservere p-pladser til samkørsel/delebiler Parkeringsafgifter Tidsbegrænset parkering Decentrale parkeringsanlæg Dosering af biltrafik i signalanlæg Tjenestebiler Flådestyring Samkørsel til/fra rådhuset Fælles samkørsel for virksomhedsnetværk Samkørsel til møder Hastighedsplanlægning Reduceret transportbehov Distancearbejde Transportpolitik for rådhuset Optimering af leveringer på rådhuset Optimering af udbringning Fleksible arbejdstider Telefonmøde og videokonference Oversigt over tiltag Forsidebillede: Ishøj Busterminal Side 3

11 1 Indledning Dette virkemiddelskatalog indeholder forslag til tiltag, der kan gennemføres på rådhuse og som kan påvirke mobiliteten til og fra rådhuset. Flere af tiltagene kræver at eksterne aktører inddrages fx Movia, DSB eller Bane Danmark. For at de valgte tiltag kan gennemføres, er det en forudsætning, at der internt på rådhuset er afsat ressourcer til én eller flere medarbejdere til at arbejde med tiltagene. Samtidigt skal direktionen involveres for at sikre, at tiltagene opnår forankring i kommunens organisation. 1.1 Læsevejledning Hvert tiltag bliver beskrevet i en kort tekst. Effekter og sværhedsgrad ved implementering bliver vurderet til enten lav, middel eller høj. Endelig bliver de aktører angivet, der er ansvarlige for, at tiltaget kan startes op. Effekterne er vurderet i forhold til, hvor mange trafikanter, der kan forventes at blive overflyttet fra bil til gang, cykel eller kollektiv transport. Sværhedsgraden er vurderet samlet i forhold til økonomiske og tekniske udfordring. Lav Middel Høj r og vurderinger tager udgangspunkt i, at der på direktionsniveau er truffet beslutning om at arbejde med tiltaget. Bagerst i kataloget er alle tiltag opstillet i en oversigtstabel, der viser den vurderede effekt og sværhedsgrad. 1.2 Inddeling i kategorier Alle tiltag er opdelt i følgende kategorier: Information og kampagner Fodgængertrafik Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Reduceret transportbehov 1.3 Kombination af virkemidler Der må forventes en elasticitet i de forventede effekter, når flere tiltag gennemføres samlet. Flere tiltag gennemført i en samlet pakke vil ofte have stor synlighed. Omvendt vil en pakke af tiltag også risikere at flytte den samme trafikant flere gange først fra bil, så til cykel og så til bus. Grundlæggende bør man derfor være forsigtig med at summere effekterne af de enkelte tiltag. Side 4

12 2 Information og kampagner 2.1 Infotavler med oplysning om næste afgang Afgange fra de nærmeste stoppesteder og den nærmeste station kan oplyses på skærme opsat omkring indgange på rådhuset. Derved kan både ansatte og besøgende på deres vej ud af rådhuset orientere sig om hvor lang tid der er til næste afgang. Skærmene er kun til hjælp, hvis man kender hvilken bus eller hvilket tog, man skal med. Informationen kan være til stor nytte for faste pendlere, der kan holde øje med forsinkelser på vej til bussen eller toget. Realtidsinformation kan også vises på computere og mobile enheder. Dette kan nedsætte behovet for infotavler. Effekten er vurderet til at være middel. Både teknisk og økonomisk vurderes tiltaget at være let at implementere. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til Center for ejendomme (eller tilsvarende) for aftaler omkring indkøb og opsætning af skærme. 2: Etabler kontakt til de relevante kollektive trafikselskaber for adgang til data om stationsafgange. Benyt gerne TUS designet ( for et fælles, tværgående koncept for visning af trafikinformation. 2.2 Målrettet kørselsvejledning for gæster / kunder For besøgende til rådhuset (og fx nye medarbejdere) kan det være en stor hjælp med målrettet information om forskellige transportmuligheder. Oplysningerne kan fx omfatte hvilke buslinjer, der stopper ved rådhuset eller hvilke ruter, der kan anbefales på cykel. Information og kørselsvejledning kan oplyses på rådhusets hjemmeside eller gennem foldere, plakater, tavler mv. på rådhuset. For at have en effekt skal informationen først opsøges aktivt af den besøgende fx via kommunens hjemmeside. Effekten er vurderet til at være lav. På kommunens hjemmeside vurderes det simpelt at indarbejde kørselsvejledninger om informationer om kollektiv transport og anbefalede cykelruter. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Side 5

13 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring mængden af information der skal formidles via hjemmeside. 2: Vurder herefter behovet for yderligere trykt materiale. 2.3 Transportplaner for hver medarbejder Med udgangspunkt i mobilitetsanalyser (herunder spørgeskemaundersøgelser blandt ansatte på rådhuset) kan der for hver ansat udarbejdes transportplaner indeholdende de kollektive tilbud mellem hjem og arbejdsplads. En personlig transportplan kan give hver ansat viden om de reelle alternativer til personbil. I mange tilfælde bliver personbilen benyttet til og fra arbejde, fordi det er det normale valg. Nogen dage kan kollektiv trafik og/eller cykel dog være et smartere valg. Her kræver det dog viden og kendskab til cykelruter og de kollektive alternativer. En personlig transportplan kan være en øjenåbner over for nye transportmuligheder. Effekten er vurderet til at være middel. Efter udførelse af mobilitetsanalyser for hele rådhuset vurderes det som en mindre opgave at udarbejde personlige transportplaner. Opgavens størrelse defineres af antallet af medarbejdere samt hvordan informationen overdrages (fx via eller personlige møder). Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til de centre i kommunen, der skal deltage, for at arrangere personlige møder med hver enkelt medarbejder. 2.4 Kampagner og events for grøn mobilitet Information om mulighederne med kollektiv trafik og cykel/gang kombineret med konkurrencer eller events giver den grønne mobilitet større blikfang end hvis hver medarbejder selv skal begynde at overveje alternativer til personbilen. Et eksempel på en eksisterende kampagne er den årlige Vi cykler til arbejde. Her kombineres omtale af cykeltrafik med en konkurrence. Kampagner kan have mange forskellige fokusområder. Ud over konkurrence, kan det fx være at få flere til at cykle eller at få dem der cykler til at gøre det hele året. Et sundhedstjek før og efter kampagner kan være med til at styrke engagementet. Side 6

14 Effekten af information og grøn mobilitet kombineret med konkurrencer eller events er vurderet til at være middel. Flere kampagner er allerede udviklet og kræver blot at én eller flere på rådhuset varetager styringen af kampagnen. Jo synlighed kampagnen får, jo større effekt kan forventes. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Undersøg hvilke afdelinger af rådhuset, der har interesse i at deltage. 2: Foretag en samlet tilmelding til den pågældende konkurrence. 2.5 Skiltning til stoppested eller station Besøgende, der ikke normalt færdes ved rådhuset, kan have gavn af skiltning mellem rådhus og station eller rådhus og stoppesteder. Simple skilte der viser vej kan gøre det mere trygt at benytte og finde vejen til den kollektive trafik. Effekten er vurderet til at være lav, da skiltning ikke vurderes afgørende for valget af transportmiddel. Opsætning af skilte er relativt simpelt at gennemføre uden store anlægsomkostninger. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge typen af skilte og antallet, der skal opstilles. 2.6 Count down moduler ved stoppesteder I de eksisterende stoppestedsstandere fra Movia er der mulighed for at installere et count down modul, der viser realtidsinformation med nedtælling til de følgende afgange. Realtidsinformation ved stoppestedsstanderen vil i mange tilfælde give den rejsende en bedre oplevelse og dermed fastholde eksisterende brugere af den kollektive trafik. Effekten er vurderet til at være lav. Modulet kan bestilles hos Movia og vurderes nemt at implementere. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Side 7

15 1: Etabler kontakt til Movia. 2.7 Realtidsinformation på intranet På rådhusets intranet vil det ofte være muligt at indarbejde oplysninger om den kollektive trafiks afgangstider fra nærmeste station eller stoppested. Det kan fx være en startside i web-browseren, hvor der altid er realtidsinformation tilgængelig. Derved skal den enkelte medarbejder aldrig lede længe efter information om næste bus eller tog. Realtidsinformation på intranettet vil i mange tilfælde give den rejsende en bedre oplevelse og dermed fastholde eksisterende brugere af den kollektive trafik. Effekten er vurderet til at være lav. Realtidsinformation om tog og busser kan gratis hentes fra Under erhvervssiderne kan en afgangstavle-kode med realtidsinformation for nærmeste station eller stoppested oprettes. Koden kan efterfølgende indsættes på intranettets startside. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring hvilken information, der skal formidles via hjemmeside. 2.8 Cykelruteplanlægger på intranet Der findes flere eksisterende cykelruteplanlæggere på internettet, der gratis kan benyttes, fx via Google Maps eller Cyclistic fra Cyklistforbundet. Fra rådhusets hjemmeside eller startsiden på intranettet kan der oprettes et link til en cykelruteplanlægger. Alternativt kan en løsning med et kort direkte på hjemmesiden eller intranettet indarbejdes. En cykelruteplanlægger kan vise den nemmeste rute på cykel mellem på adresser. En cykelruteplanlægger kan være en stor hjælp, for medarbejdere, der ikke tidligere har cyklet til fx rådhuset. Effekten er vurderet til at være lav. Cykelruteplanlæggere er gratis at anvende. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Side 8

16 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring hvilken information, der skal formidles via hjemmeside. 2.9 Interne cykelkonkurrencer mellem afdelinger Hvem cykler flest dage i løbet af de næste tre uger? Afdeling A eller afdeling B? Sådan kan beskrivelsen af en intern konkurrence lyde. Hvis det er muligt kan der sættes en præmie på spil. Interne konkurrencer mellem afdelinger kan have en maget høj forankring blandt deltagerne uden at det nødvendigvis er forbundet med store udgifter. Effekten er vurderet til at være middel. Konkurrencen kan principielt igangsættes fra den ene dag til den anden med et skema på en opslagstavle som oversigt over udviklingen. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Undersøg hvilke afdelinger af rådhuset, der har interesse i at deltage Information om transportmuligheder i arbejdstiden Alle medarbejdere skal have et godt overblik over mulighederne for transport i arbejdstiden. For at sikre det, kan der oprettes en side på kommunens intranet, hvor mulighederne er listet op sammen med en beskrivelse og ofte stillede spørgsmål til hver mulighed. Informationen skal fx sikre, at ingen afholder sig fra at benytte tjenestecykler fordi det er uklart hvordan låneordningen fungerer. Tiltagets primære formål er at begrænse brugen af privat bil i arbejdstiden. Tiltaget kan hjælpe førstegangsbrugere med at komme i gang med andre tiltag, der positivt påvirker mobiliteten. Effekten er vurderet til at være lav. Tiltaget kræver at der bliver oprettet en ny side på kommunens intranet. Siden skal primært indeholde beskrivelser. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til kommunens eget center med ansvar for IT og kommunens hjemmesider. en dialog omkring hvilken information, der skal formidles via hjemmeside. Side 9

17 2.11 Trivselssamtaler Som et supplement eller en udvidelse af den almindelige MUS-samtale kan der indføres trivselssamtaler. Samtalerne skal som et delmål belyse medarbejderens fysiske trivsel og om ændrede transportvaner kan øge trivslen. Øget trivsel kan være et incitament for nogle medarbejdere til at ændre transportvaner. Effekten er vurderet til at være lav. Emnet kan være følsomt at berøre og kræver derfor med stor sandsynlighed at eksterne aktører inddrages. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Udpeg de personer, der i dag er ansvarlige for MUS-samtaler. 2: Undersøg behovet for at inddrage eksterne aktører. Side 10

18 3 Fodgængertrafik 3.1 Højklasset gangforbindelse I forhold til korte afstande (under 5 km) mellem hjem og rådhus kan en gangsti ofte være et godt alternativ til at køre i bil eller cykle. En kort afstand kombineret med at bil eller cykel ikke skal parkeres kan gøre gangstien til den hurtigste rute. Den oplevede tryghed på stien kan også have betydning for benyttelsen af stien. En højklasset forbindelse bør være separeret fra biltrafik, have trafiksikre krydsningsmuligheder og have god fremkommelighed og tilgængelighed. Gangforbindelser vil primært være relevante i forhold til korte afstande under 5 km. I forhold til transport mellem hjem og arbejdsplads er effekten vurderet til at være lav. Som en forbindelse mellem arbejdsplads og station eller stoppested kan effekten dog være høj. En højklasset gangforbindelse der forbinder den kollektive trafik med arbejdspladsen kan være den afgørende brik, der betyder, at den kollektive trafik bliver et attraktivt alternativ til bilen. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. 3.2 Stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner Hvis rådhusets funktioner er opdelt mellem flere forskellige lokaliteter kan en stiforbindelse gøre det attraktivt at gå mellem lokaliteterne. Det forudsætter dog kort afstande under 5 km optimalt set maksimalt m. En stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner kan primært være med til at reducere behovet for tjenestekørsel i bil. Sekundært kan det være med til at reducere behovet for at benytte bil mellem hjem og rådhus. Effekten er vurderet til at være lav. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de Side 11

19 eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. Side 12

20 4 Cykeltrafik 4.1 Højklasset cykelforbindelse til rådhus Cyklister skal tilbydes gode stiforhold for derigennem at få en god rejseoplevelse. Det drejer sig om brede stier med fast belægning adskilt fra biltrafikken. Desuden bør der etableres trafiksikre krydsninger med trafikerede veje med stor biltrafik - fx signalregulering, midterheller og hastighedsdæmpende foranstaltninger for biltrafikken. Stierne skal sikre direkte forbindelse mellem rådhuset og stationen eller stoppesteder uden store omveje eller fysiske forhindringer (fx bakker, skarpe sving eller mørke passager). Stierne skal også kunne benyttes at cyklister, der benytter cyklen på hele rejsen mellem hjem og rådhus. For at opnå den ønskede effekt bør der desuden tænkes nyt og innovativt for at sikre en positiv udvikling. Måske skal den højklassede cykelforbindelse have en særlig belysning eller skiltning, der giver et tydeligt særpræg. Højklasset cykelforbindelse kan gøre cykling til et nemt og hurtigt alternativ til personbil. Ofte vil en cykelforbindelse kunne tilbyde en genvej, der afkorter rejseafstanden. Effekten er vurderet til at være høj. Tiltaget vil sandsynligvis kræve anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. 4.2 Drift og vedligehold Renholdte stier uden huller er effektivt i forhold til at fastholde cyklister. Ligeledes er det modsatte tilfældet: manglende rydning (fx af sne) og huller i stier, der ikke bliver lappet, kan være årsag til at cyklister fravælger cyklen helt eller delvist. Tiltaget kan have stor betydning i forhold til at fastholde cyklisterne. I vinterperioden kan manglende snerydning betyde at cyklister bliver forhindret i at cykle. Effekten er vurderet til at være høj. Tiltaget kan medføre behov for øgede midler til budgettet for drift og vedligehold. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. Side 13

21 1: Etabler kontakt til Vej- og parkafdelingen (eller tilsvarende) og indgå en dialog omkring mulighederne for at optimere drift og vedligehold af kommunens stier samt mulighederne for at øge det årlige budget. 4.3 Cykelstier til samkørselspladser Adgangen til eksisterende samkørselspladser kan forbedres ved at etablere cykelstier i nærområdet. Det gælder både i området omkring rådhuset og i områder med mange medarbejdere bosat. Cykelstier vil højne samkørselspladsernes attraktivitet. Tiltaget er afhængigt af at samkørselspladserne bliver benyttet. Effekten er vurderet til at være lav. Gennemførelse af tiltaget er både afhængig af anlægsbudgetter og fysisk areal til rådighed. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge omfang af tiltaget. 4.4 Cykelbus Ideen med cykelbus er, at det er sjovere at cykle sammen med andre og at det er lette at komme af sted på cykel, når der er andre, at følges med. Tiltaget er simpelt og kræver blot information om afgangstider (mødetidspunkter) på forskellige lokaliteter. Herfra kører man samlet mod det fælles mål (rådhuset) og samler flere og flere op under vejs. sfasen kan være svær. Hvis tiltaget først fungerer, er der gode muligheder for det til virke attraktivt for nye cyklister. Effekten er vurderet til at være middel. Tiltaget kræver ingen større investeringer. Information om tiltaget er vigtigt. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Vælg én eller flere ruter, hvor der skal køre cykelbus 2: Informer om cykelbussen internt på rådhuset og eventuelt i nærliggende erhvervsnetværk. Side 14

22 4.5 Cykelforbindelser mellem adskilte rådhusfunktioner Hvis rådhusets funktioner er opdelt mellem flere forskellige lokaliteter kan en stiforbindelse gøre det attraktivt at cykle mellem lokaliteterne. Det forudsætter dog kort afstande under 5 km. En stiforbindelse mellem adskilte rådhusfunktioner kan primært være med til at reducere behovet for tjenestekørsel i bil. Sekundært kan det være med til at reducere behovet for at benytte bil mellem hjem og rådhus. Effekten er vurderet til at være lav. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. 4.6 Pendlercykler mellem station og rådhus Særlige ordninger kan sikre muligheden for at kombinere tog/bus med cykel. En pendler, der ankommer med tog, skal fx være sikker på, at der står en cykel, han/hun kan benytte fra stationen til arbejdspladsen. Pendlercyklerne kan fx stå aflåst i et særligt afsnit af stationens cykelparkering. En pendlercykelordning kan være sponseret af rådhuset (cyklen stilles til rådighed for medarbejderen) eller den kan være privat (medarbejderen benytter egen cykel). En ordning under udvikling er den nye bycykel : Gobike eller Danmarkscyklen. Læs mere på eller Effekten afhænger af afstanden mellem station/stoppested og rådhuset. Derudover har cykelforbindelsens kvalitet indflydelse på effekten. Effekten er vurderet til at være høj. Der er mange forskellige muligheder for at gennemføre tiltaget. Mulighederne spænder lige fra at medarbejderne benytter deres egne cykler til at rådhuset indkøber nye by- og pendlercykler, der opstilles i særlige stativer. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Afklar om ordningen skal omfatte de ansattes egne cykler eller om kommunen skal indkøbe cykler. Side 15

23 2: Afklar om der er behov for at etablere særlig cykelparkering ved stationen / stoppestedet. 4.7 Tjenestecykler Kommunen kan indkøbe cykler, som medarbejderne kan låne i forbindelse med tjenestekørsel. En del af cyklerne kan være el- og lad-cykler. Tjenestecykler kan primært være med til at reducere behovet for tjenestekørsel i bil. Sekundært kan det være med til at reducere behovet for at benytte bil mellem hjem og rådhus. Effekten er vurderet til at være lav. Både hvad angår indkøbspris og pladsforhold til parkering er tjenestecykler langt mindre omfattende end en tjenestebil. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling, der er ansvarlig for indkøb. 4.8 El-cykler El-cykler bliver mere og mere udbredt i Danmark. Den almindelige cykel uden elektrisk hjælp er dog stadig langt mest udbredt. El-cyklen kan for mange være den lille hjælp der skal til, for at cyklen bliver (eller bliver ved med at være) en reel transportmulighed. Tiltaget kan gennemføres som en prøveordning, hvor interesserede medarbejder gratis kan låne en el-cykel i en aftalt periode. Ved periodens afslutning kan medarbejderen tilbydes at købe cyklen til nedsat pris. Interessen for el-cykler er voksende. Elektrisk hjælp kan betyde, at afstanden mellem hjem og rådhus virker mere overkommelig. Effekten er vurderet til at være høj. Der skal findes en leverandør af cykler og en finansieringsmodel. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til den afdeling, der er ansvarlig for indkøb. Side 16

24 4.9 Cykelparkering Det er ikke attraktivt at ankomme på sin cykel, hvis der ikke er mulighed for at parkere den i nærheden af slutmålet (fx hovedindgangen til en bygning). Realisering af mere (og eventuelt bedre placeret) cykelparkering skal sikre, at der altid er ledige cykelstativer samt at de er placeret synligt. Foruden et tilstrækkeligt antal af pladser skal der sikres gode faciliteter og let tilgængelighed. Parkeringspladserne må altså ikke være gemt væk bag fx en trappe eller medføre en omvej i forhold til den direkte adgangsvej til bygningen. Derudover bør stativer have et højt serviceniveau med fx overdækning og mulighed for at fastlåse cyklen til stativet. Cykelparkering, der ikke ligger synligt bør altid være suppleret med skilte. Tiltaget har stor signalværdi. Dog er cyklister tilbøjelige at parkere cyklen hvor det er nemmest, uanset om der er stativ eller ej. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af nye cykelstativer kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende) for at udpege egnede arealer til cykelparkering 2: Etabler kontakt til Vej- og parkafdelingen for aftale om opsætning af stativer Nye omklædningsfaciliteter Mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen kan være et lille men effektivt tiltag, der gør det mere attraktivt at cykel til og fra rådhuset. I tilknytning kan der etableres skabe til medarbejderne, hvor fugtigt tøj kan opbevares og hænge til tørre. Manglende bademulighed kan afholde medarbejdere fra at cykle til og fra rådhuset. Effekten er vurderet til at være middel. Tiltagets gennemførelse er afhængigt af at der kan findes lokaler, hvor der kan etableres bade- og omklædningsfaciliteter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende). Side 17

25 4.11 Opgradering af omklædningsfaciliteter Mulighed for bad og omklædning på arbejdspladsen kan være et lille men effektivt tiltag, der gør det mere attraktivt at cykel til og fra rådhuset. I tilknytning kan der etableres skabe til medarbejderne, hvor fugtigt tøj kan opbevares og hænge til tørre. Manglende bademulighed kan afholde medarbejdere fra at cykle til og fra rådhuset. Effekt er vurderet til at være middel. Såfremt der allerede findes et baderum på rådhuset kan tiltaget sandsynligvis gennemføres med kun mindre tilpasninger. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende) Cykelværksted Ved at etablere et cykelværksted på rådhuset, med det mest grundlæggende værktøj, kan medarbejderne selv servicere deres private cykler. Et cykelværksted kan virke som et opmuntrende og påskyndende tiltag på de medarbejdere, der cykler. Effekten er vurderet til at være lav. Optimalt set bør der reserveres et lokale til cykelværksted. Alternativt kan det blot være en endevæg, hvor værktøj er tilgængeligt og cyklen kan hænges op. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende) Cykelserviceordning Gennem en serviceordning kan rådhusets medarbejdere tilbydes eftersyn eller reparation af deres cykler på rådhuset i løbet af arbejdsdagen. Ordningen omfatter derfor en cykelsmed, der fast eller efter behov kommer forbi rådhuset. Kommunen kan selv bestemme graden af medfinansiering i forhold til fx indkøb af reservedele. En cykelserviceordning kan virke som et opmuntrende og påskyndende tiltag på de medarbejdere, der cykler. Effekten er vurderet til at være lav. Side 18

26 Optimalt set bør der reserveres et lokale til cykelværksted. Alternativt kan det blot være en endevæg, hvor værktøj er tilgængeligt og cyklen kan hænges op. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til center for ejendomme (eller tilsvarende). 2: Undersøg lokalområdet for cykelsmede, der har interesse i ordningen Belønning for at cykle Kontant belønning for at cykle til og fra rådhuset kan være incitament for nogle medarbejdere til at vælge cyklen som transportmiddel. Tiltaget kræver at kommunen tilpasser en ordning, så belønningen bliver suppleret af information omkring baggrunden for ordningen. Derved kan andre medarbejdere blive fristet til at vælge cyklen. Kommunen må vurdere i hvor stort et omfang det er muligt at belønne cyklende medarbejdere. Belønningen kan fx være en kontant bonus hver måned eller et arbejdsgiverbetalt fitness medlemskab. Kontant belønning kan ikke ændre forhindringer som fx lange afstande eller lang transporttid. Tiltaget kan motivere og fastholde medarbejdere i at cykle. Effekten er vurderet til at være mellem. Der skal findes en finansieringsmodel. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til center for økonomi (eller tilsvarende) og indgå en dialog om forskellige former for belønning og en finansieringsmodel Direktionen går foran og cykler Ved at fungere som det gode eksempel kan direktionen (eller en del af en direktion) gå foran og cykle til og fra arbejde og i forbindelse med tjenestekørsel. Hvis direktionen fungerer som det gode eksempel er det sandsynligt, at andre vil følge med. Tiltaget ændrer imidlertid ikke på de udfordringer og forhindringer, som den enkelte medarbejder kan have. Effekten er vurderet til at være lav. Side 19

27 Kræver en beslutning i direktionen. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. Kan starte uden forberedelser men kan også kombineres med events og/eller andre tiltag (fx cykelbus). Side 20

28 5 Kollektiv trafik 5.1 Erhvervskort Den enkelte medarbejder kan gennem rådhuset tilbydes et erhvervskort til den kollektive trafik. Erhvervskortet betales via bruttolønnen inden skat og medarbejderen opnår derved en skattegevinst. Med et erhvervskort mister medarbejderen muligheden for befordringsfradrag. Medarbejderen skal derfor som tommelfingerregel have mellem 10 og 25 km mellem hjem og rådhus før ordningen kan svare sig sammenlignet med et almindeligt periodekort. Når den økonomiske gevinst sammenholdes med fordelene ved et erhvervskort (sammenlignet med klippekort, rejsekort og sms-billetter) er effekten vurderet til at være middel. Administrativt medfører ordningen minimalt arbejde. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.2 Prøveabonnement til kollektiv transport Tiltaget kan arrangeres som én måneds betalt rejse med kollektiv transport mellem hjem og rådhus (fx med et periodekort). Den enkelte medarbejder, som i dag ikke benytter den kollektive transport, får en udgiftsneutral mulighed for at afprøve den kollektive transport. Efter prøveperioden overgår abonnementet til den enkelte medarbejder på normale vilkår. Tiltaget er udgiftsneutralt for den enkelte medarbejder men ændrer ikke på de udfordringer og forhindringer, som den enkelte medarbejder kan have i den kollektive transport. Effekten er vurderet til at være middel. Administrativt medfører ordningen minimalt arbejde. Udgiften er begrænset til en engangsudgift pr. medarbejder, der ikke allerede benytter den kollektive transport. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. Side 21

29 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.3 Virksomhedsbetalt periodekort Den enkelte medarbejder kan gennem rådhuset tilbydes et periodekort til den kollektive trafik mellem hjem og rådhus. Periodekortet betales af kommunen. Ordningen giver en økonomisk fordel for den enkelte medarbejder. Effekten er vurderet til at være høj. Administrativt medfører ordningen minimalt arbejde. Omkostningerne er en ny fast udgift hver måned pr. medarbejder. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.4 Introrabatter til kollektiv trafik Nye medarbejdere kan tilbydes tilskud til eller arbejdsgiverbetalt rejseudgifter via lønnen, hvis medarbejderen lover at benytte den kollektive trafik. Det kan være over en kort indledende periode (fx en prøveperiode inden fastansættelse). Pendlere er ofte tilbøjelige til at fortsætte med at rejse, som de er kommet for vane at gøre. Derfor kan det være effektivt at tage fat i nye medarbejdere og give dem muligheden for at starte med at benytte den kollektive trafik. Tiltaget påvirker kun nye medarbejdere. Effekten er vurderet til at være lav. Der er udelukkende administrative opgaver forbundet med tiltaget. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Etabler kontakt til den afdeling i kommunen, der administrativt skal varetage ordningen. 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. Side 22

30 5.5 Rejsetid som arbejdstid For nogle medarbejdere kan det give mening at begynde arbejdsdagen i toget eller bussen om morgenen og først afslutte i toget eller bussen på vej hjem. Det afhænger af arbejdets karakter. En accept af at benytte rejsetid som arbejdstid opvejer eventuelle gener med forlænget rejsetid i den kollektive transport (sammenlignet med fx bil). Den største udfordring for den kollektive transport er ofte rejsetiden. Med rejsetid som arbejdstid kan det betyde, at rejsetiden ikke længere er en forhindring for at benytte den kollektive transport. Effekten er vurderet til at være høj. For de medarbejdere, hvor arbejdets karakter tillader det, kan ordningen uden videre starte op. Det kræver dog sandsynligvis at medarbejdere råder over en bærbar computer til brug på rejsen. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Reklamer for ordningen internt på rådhuset. 5.6 Placering af stoppesteder Synlighed og kort gåafstand mellem stoppesteder og rådhus kan være afgørende for hvor attraktivt den kollektive bustrafik opfattes blandt medarbejderne. Hvis der ikke allerede er etableret stoppested i synlig afstand af rådhuset kan nærmeste stoppested genplaceres på en mere attraktiv lokalitet for rådhusets medarbejdere. Synlighed og kort gåafstand vurderes som vigtige parametre for hvor attraktivt den kollektive trafik er. Effekten er vurderet til at være høj. Den kollektive trafiks køreplaner og stoppestedsplaceringer er ofte en kompliceret sammensætning. Omkostninger kan i nogle tilfælde være meget høj både økonomisk og for de øvrige passagerer. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om placering af stoppesteder. Side 23

31 5.7 Ændring og optimering af busruter Synlighed og kort gåafstand mellem stoppesteder og rådhus kan være afgørende for hvor attraktivt den kollektive bustrafik opfattes blandt medarbejderne. Hvis der ikke allerede går en busrute forbi rådhuset kan nærmeste rute genplaceres/omlægges, så den går direkte forbi rådhuset. Tiltaget kan betyde om medarbejdere anser den kollektive bustrafik som et reelt alternativ eller ej til personbilen. Effekten er vurderet til at være høj. Den kollektive trafiks køreplaner og stoppestedsplaceringer er ofte en kompliceret sammensætning. Der skal være et væsentligt argument (som fx formodet passagertilvækst generelt på linjen) ved en given omlægning. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om busruter. 5.8 Optimering af ankomst- og afgangstider Den kollektive transport virker mindre attraktiv, hvis den er definerende for hvornår medarbejderne kan ankomme til rådhuset og forlade det igen. En optimering kan bestå i at tilpasse ankomster og afgange til de tidspunkter, hvor flest medarbejdere møder/får fri. Mange medarbejdere vil sandsynligvis i forvejen have mulighed for at tilpasse arbejdsdagen efter den kollektive transport. En optimering vil dog betyde mindre behov for at tilpasse sig til en køreplan. Effekten er vurderet til at være lav. Den kollektive trafiks køreplaner og stoppestedsplaceringer er ofte en kompliceret sammensætning. Der skal være et væsentligt argument (som fx formodet passagertilvækst generelt på linjen) ved en given omlægning. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om ankomst- og afgangstider. Side 24

32 5.9 Højfrekvent og direkte pendlerbus Hvis der er langt fra den nærmeste station til rådhuset er højklasset cykel- og gangforbindelse ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. En særlig busforbindelse, der forbinder station og rådhus i perioderne omkring start og slut på arbejdsdagen kan reducere barrieren som følge af afstanden. Pendlerbussen skal være højfrekvent og direkte, men behøves ikke at køre midt på dagen, hvor antallet af medarbejdere, der skal transporteres mellem station og rådhus, må forventes at være lavt. Tiltaget kan betyde om medarbejdere anser den kollektive trafik som et reelt alternativ eller ej til personbilen. Effekten er vurderet til at være høj. En ny buslinje skal indpasses mellem de eksisterende køreplaner og der skal findes finansiering. Det er ikke muligt at lave eksklusive linjer for enkeltdestinationer, og en pendlerbus skal således servicere mere end blot rådhuset. Alternativt må ordningen etableres som et internt transporttiltag uden om det kollektive trafikselskab. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om pendlerbus Højfrekvent pendlerbus for virksomhedsnetværk Hvis der er langt fra den nærmeste station til rådhuset er højklasset cykel- og gangforbindelse ikke nødvendigvis tilstrækkeligt. En særlig busforbindelse, der forbinder station med rådhus (og andre omkringliggende virksomheder) i perioderne omkring start og slut på arbejdsdagen kan reducere barrieren som følge af afstanden. Pendlerbussen skal være højfrekvent og så direkte som muligt, men behøves ikke at køre midt på dagen, hvor antallet af medarbejdere, der skal transporteres mellem station og rådhus, må forventes at være lavt. Tiltaget kan betyde om medarbejdere anser den kollektive trafik som et reelt alternativ eller ej til personbilen. Effekten er vurderet til at være høj. En ny buslinje skal indpasses mellem de eksisterende køreplaner og der skal findes finansiering. Det er ikke muligt at lave eksklusive linjer for enkeltdestinationer, og en pendlerbus skal således servicere mere end blot rådhuset. Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. 1: Etabler kontakt til Movia for at indgå en dialog om pendlerbus. Side 25

33 5.11 Bedre ventefaciliteter ved station og stoppesteder Oplevelsen af den kollektive trafik kan blive påvirket af ventefaciliteterne ved station og stoppesteder. Ved de nærmeste stoppesteder og den nærmeste station kan en opgradering af faciliteterne medføre, at oplevelsen af at benytte den kollektive trafik bliver bedre. Opgraderingen kan bestå af sidemuligheder, overdækning, realtidsinformation, belysning, mulighed for cykelparkering mv. Tiltaget kan være medvirkende til at fastholde medarbejdere, der benytter kollektiv trafik. Tiltaget vurderes i mindre grad at tiltrække nye medarbejdere. Effekten er vurderet til at være middel. Tiltaget kræver anlægsmidler og eventuelt areal til rådighed til udvidelser. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om ventefaciliteterne Bedre adgang til nærmeste station/stoppested Adgangen for cyklister og fodgængere mellem station/stoppested og rådhuset er medvirkende til oplevelsen af den kollektive transport. Bedre adgang skaber bedre forudsætninger for at den kollektive transport benyttes. Tiltaget ændrer ikke på den kollektive trafiks tilbud med udelukkende adgangsforholdene for cyklister og fodgængere. Effekten er vurderet til at være lav. En eksisterende linjeføring vurderes i de fleste tilfælde let at kunne opgraderes. En ny linjeføring kræver en større indsats. Afhængig af de eksisterende forhold må der forventes væsentlige anlægsudgifter. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Indgå en dialog med kommunens Vej- og parkafdeling (eller tilsvarende) for at vælge ruteforløb og omfang af tiltaget. Side 26

34 5.13 Rejsekort i reception til tjenestekørsel For at lette tjenestekørsel med kollektivt transport kan rådhuset indkøbe et antal rejsekort (af typen Flex eller Anonym), som kan benyttes at medarbejderne. Dermed skal medarbejderne i mindre grad tænke på udlæg til transport. Tiltaget kan gøre det nemt at betale for den kollektive transport i forbindelse med tjenestekørsel. Selve rejsen påvirkes ikke. Effekten er vurderet til at være lav. Der er udelukkende administrative opgaver forbundet med tiltaget. Sværhedsgraden er vurderet til at være lav. 1: Indkøb rejsekort 2: Reklamer for ordningen internt på rådhuset Bedre cykel-p ved nærmeste station/stoppested For nogen medarbejdere kan det være en fordel at have en cykel stående på stationen eller ved stoppestedet nærmest rådhuset. Denne kombination af kollektiv transport og cykel kan blive mere attraktiv, hvis cykelparkeringen bliver opgraderet til et højere serviceniveau og/eller udvidet. Tiltaget kan gøre det mere trygt at have sin cykel stående på stationen/stoppestedet. Selve rejsen påvirkes ikke. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af bedre cykelparkering kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om cykelparkering Eget cykelparkeringsområde ved station/stoppested For nogen medarbejdere kan det være en fordel at have en cykel stående på stationen eller ved stoppestedet nærmest rådhuset. Denne kombination af kollektiv transport og cykel kan blive mere attraktiv, hvis cykelparkeringen bliver opgraderet til et højere serviceniveau og et særligt område bliver reserveret rådhusets medarbejdere. Side 27

35 Tiltaget kan gøre det mere trygt at have sin cykel stående på stationen/ stoppestedet. Selve rejsen påvirkes ikke. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af bedre cykelparkering kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om cykelparkering Af- og pålæsning ved nærmeste station (samkørsel) Stationer og stoppesteder kan blive mere attraktive at benytte, hvis der er mulighed for at standse med bil og afsætte eller tage passagerer med. På den måde kan en station eller et stoppested fungere som en samkørselsplads for en gruppe af medarbejdere på rådhuset. Samkørsel (evt. kombineret med kollektivt transport) er meget personafhængigt. En gruppe af medarbejdere skal være enige om en fælles aftale. Effekten er vurderet til at være lav. Etablering af samkørselspladser kræver anlægsmidler. Sværhedsgraden er vurderet til at være middel. 1: Etabler kontakt til Movia eller DSB for at indgå dialog om samkørselspladser Øge busfremkommeligheden Busbaner, prioritering af busser i signalregulerede kryds og afvikling af trængselsproblemer er eksempler på tiltag, der kan være med til at øge bustrafikkens fremkommelighed. Tiltagene kan tages i brug på de ruter, hvor busser med stop ved rådhuset kører. Rejsetiden i den kollektive transport er ofte et afgørende punkt i forbindelse med valg af transportmiddel. Øget fremkommelighed og kortere rejsetider for busser er et løft for den kollektive transport. Effekten er vurderet til at være middel. Der er behov for anlægsinvesteringer og omdisponering af vejarealer (evt. ekspropriering). Sværhedsgraden er vurderet til at være høj. Side 28