MILJØCENTER - KMC NORDHAVN ET BÆREDYGTIGT BYGGERI I SÆRKLASSE. Det første DGNBcertificerede. i Nordhavn

Transkript

1 MILJØCENTER - KMC NORDHAVN ET BÆREDYGTIGT BYGGERI I SÆRKLASSE Det første certificerede hus i Nordhavn

2 KAMELEN - Det nye miljøcenter KMC Nordhavn Nordsøvej 4, Nordhavn et demonstrationsprojekt for bæredygtighed DE INVOLVEREDE PARTER Visionen om Nordhavn som fremtidens bæredygtige by Bygherre Bruger Arkitekt Ingeniør Byggeledelse Entreprenør By & Havn KMC Nordhavn Center for Miljø Københavns Kommune Christensen & Co Grontmij A/S Cubic Group Jönsson a/s Nordhavn udvikles til fremtidens bæredygtige bydel, der kan medvirke til, at København når sit mål om at blive CO2-neutral. Nordhavn skal være international rollemodel for bæredygtig byudvikling og være med til at virkeliggøre visionen om København som grønt laboratorium. By & Havn og Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning er derfor gået sammen om at skabe fremtidens bæredygtige hus Kamelen og dokumentere de bæredygtige tiltag gennem en -certificering. Projektet skal medvirke til at inspirere andre til at skabe innovative projekter og bygge -certificeret byggeri i Nordhavn. 2 3

3 HUSETS ARKITEKTUR 1 Hovedindgang 2 Foyer 3 Showroom 4 Køkken 5 Bad / Omklædning 6 Møbeldepot 7 Teknikrum 8 Stillerum 9 Opbevaring / Lab 10 Opholdsområde 11 Åbentrumskontor 12 Enkeltkontor 13 Kantine m. tekøkken Tagterrasse Garage Affaldsrum Værkstedshal (uopvarmet) 23 Værkstedshal (opvarmet) 24 Lager sal stueplan Ude hvor himmel og hav mødes på kanten af Øresund, bag Frihavnen og Containerterminalen ligger Københavns Kommunes nye miljøcenter, hvor de mange millioner kubikmeter opgravet jord fra Metrobyggeriet skaber nye arealer til udvidelsen af Nordhavn. Landskabet er fladt og domineret af kæmpe jordbunker og udgravninger og ligner mest af alt et goldt månelandskab. Nordvest for miljøcenteret er landskabet derimod frodigt med små grønne bakker, lav bevoksning, små damme og søer med siv, lyden af svaner og ænder og den fredede grønbrogede tudse, som er flyttet ind her. Med udgangspunkt i denne meget særegne kontekst vokser miljøcenteret frem og tegner en karakteristisk figur med sine rustrøde facader og sin skulpturelle silhuet mod den udstrakte horisont. Miljøcenteret består af en række meget forskelligartede rum og funktioner: et kontorafsnit for medarbejderne, laboratorier, omklædningsrum, et stort opvarmet værksted og et stort koldt værksted samt garager, gaslagre og lignende. Alle centerets funktioner stiller meget forskellige krav til volumen og størrelsen samt bygningens arkitektur, som således tager udgangspunkt i disse forskellige funktionskrav og skaber det arkitektoniske koncept. Bygningen danner en klar afgrænsning mellem trafikarealerne og det fredede grønne areal, og med sit bevægende forløb dannes rumligheder skiftevis mod ankomstarealet og mod naturområdet. Facaderne er beklædt med strækmetal i corten-stål, og på taget er der højt græs. Bygningen går således i meget direkte dialog med det særlige landskab og er på en gang et tydeligt man made -værk og samtidig forunderligt integreret. Området i Nordhavn er præget af ufattelige mængder af støv og støj fra de tusindvis af lastbiler, derfor er det indre tænkt som en fredelig oase med kig til omgivelserne og ikke mindst til landskabet og Øresund. Når man træder ind af hovedindgangen, er der frit kig gennem bygningen til landskabet, og to store indre træer skaber sammen med den frodige plantevæg en grøn og liflig kontrast til det støvede og barske miljø i det ydre. Kontorafsnittet er indrettet i den centrale del af bygningen. I denne høje del samles alle funktionerne i et indre supermøbel. Ovenpå skabes plads til kontorområderne på en åben balkon, mens de sekundære rum samles nede i basen. De mange tagvinduer skaber et behageligt ovenlys over kontorområdet med særdeles gode daglysforhold. 4 5

4 Bygningens Energikoncept KMC er placeret på en matrikel på Nordhavnen, som på nuværende tidspunkt ikke har forsyning fra fjernvarme. Derfor blev der i det valgte energikoncept til bygningen fokuseret på at sikre lokal energieffektiv varmeproduktion til rumopvarmning og brugsvand. Bygningen forsynes ved hjælp af en kombination af solfanger til produktion af varmtvand og en effektiv vand til vand -varmepumpe, som er koblet til et jordvarmeanlæg, hvilket henter energi ud af jorden. Huset skal fungere som 0-energi-bygning, hvilket betyder, at det årlige el-behov til drift af bygningen skal dækkes af lokal el-produktion. Der er derfor installeret 0 m² solceller på taget af administrations- og værkstedsbygningen, som sikrer en tilstrækkelig elproduktion til at dække det årlige elbehov til bygningsdrift. Der har været fokus på energibesparende udstyr i bygningen, herunder krav til energi A+-mærkede hårde hvidevarer og valget af IT-udstyr med lave driftsomkostninger i levetiden, herunder energiforbruget. Gode dagslysforhold har været et centralt designparameter i projektet. Det betyder, at der har været fokus på at optimere dagslysforholdene ved at indrette bygningen således, at arbejdspladser og opholdsarealer har optimale dagslysforhold. Alle arbejdspladser er placeret på 1. sal, hvor en kombination af store og højtsiddende facadevinduer og ovenlysvinduer sikrer, at der ikke opstår behov for kunstig belysning i dagstimerne. Dette reducerer kraftigt energiforbruget til kunstig belysning i bygningen. Bygningen er klassificeret som bygningsklasse og energikonceptet opfylder på en række punkter kravene for bygningsklasse. VISION OM BÆREDYGTIGHED ved projektopstart LAVENERGI- INSTALLA- TIONER SUNDT INDEKLIMA GRØNT TAG UDEAREALER MED LÆ- KROGE OG UDSIGT LED BELYSNING GENANVEN- DELIGE MATERIALER SOL- CELLER ENERGI + REGNVANDS- OPSAMLING LYSE RUM VARME- GENANVIN- DING GRØNNE SOCIALE RUM JORD- VARME Bygningen producerer selv vedvarende energi ved anvendelse af 10 m² solfangeranlæg og 0 m² solcellepaneler. Bygningen har eget jordvarmeanlæg og termoaktive dæk. Med brug af den vedvarende energi indfrier bygningen ønsket om et bæredygtigt 0-energibyggeri. 6 7

5 nergidiagram KONCEPT ENERGISNIT GRØNT TAG forsinker regnvandet og aflaster dermed kommunens kloaksystem ved kraftig nedbør. SOLCELLER på sydvendte tagflader sikrer energiforsyning til bygningen. OVENLYSVINDUER Placering af ovenlys giver optimeret dagslys i kontorarealerne. Herved spares energi til elektrisk lys i dagtimerne. Sydvendte tagvinduer sikrer passiv solvarme i måneder med meget lav sol. KLIMASKÆRM høj isoleret klimaskærm med lave lambda værdier. Akustikregulerende lofter. BELYSNING KONTOR Lysarmatur med lysstyring og dagslysregulering SOLFANGERE placeret på sydvendte tagflader tæt ved teknikrum. Dobbelt rumhøjde forbedrer forhold for opblandingsventilation og giver rumlig forbindelse imellem etagerne. FACADEVINDUER placeres i forhold til udsyn samt optimering af dagslys. Vindues rammen vinkles og giver et bredere dagslysfelt i lokalet. Facaden i cotenstål arbejder med naturen i området, ved påvirkning af vejr og vind dannes et beskyttende rustlag. Det støv, som vil lægge sig på facaden, bliver dermed en del af facadens rå udtryk i rød-brune nuancer. Ved brug af strækmetal minimeres stålforbruget. Opblandingsventilation med varmegenanvending. TERMOAKTIV MASSE Gulv og vægge i beton stabiliserer indetemperatur via tunge bygningsdele. PERFOREREDE GIPSPLADER bidrager til at forbedre det akustiske indeklima for personalet. BELYSNING SHOWROOM Lysarmatur med lysstyring og dagslysregulering. AKUSTIKREGULERING Showroom akustikreguleres vha. gardin, akustikloft og gulvtæppe. DØGN OG SÆSON LAGRING Buffertank lagrer solvarmen i korte perioder, hvor jordvarme lagrer solvarmen over længere perioder. INDVENDIGE TRÆER optager CO2, binder kulstof og frigiver ilt. 8 PLANTEVÆGGEN akustikregulerende samt optager CO2, binder kulstof og frigiver ilt. SOLAR COMPLETE VARMESYSTEM Varme fra solfangere og varmepumpe benyttes til brugsvand og opvarmning af bygningen. 9

6 CERTIFICERING.5%.5 % 10 %.5 % et holistisk system.5 %.5 %.5%.5% s bygningsrelaterede kategorier og deres vægtning. -systemet Helhedstankegangen er central i. Certificeringsordningen har til formål at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger. -certificeringen har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen. De tre bæredygtighedsaspekter fra Rio-erklæringen, som omfatter, og bæredygtighed, suppleres i med e og processuelle aspekter som to tværgående elementer, der påvirker de tre bæredygtighedssøjler. I betragtes alle elementer som er. Hver er yderligere opdelt i kriteriumgrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af den enkelte. Der findes i alt bygningsrelaterede og seks områderelaterede kriterier. Den danske version af administreres af Green Building Council Denmark - ww.dk-gbc.dk..2 % 69.3 % 78.5 % 64.7% 60.1 % 61.8 % 80% - gold 65% - sølv % - bronze % - minimum Certificeringens resultat i de fem bygningsrelaterede kategorier og deres vægtning Certificeringsproces I januar 11 blev aftalen om driften af et nyt jorddepot i Nordhavnen indgået mellem By & Havn og Københavns Kommune. Aftalen skabte grundlaget for opførelsen af en ny værksteds- og administrationsbygning til KMC Nordhavn. Først i foråret 12 blev certificeringssystemet til kontorbygninger lanceret i Danmark. Dermed var det ikke muligt at implementere en -certificering fra projektets opstart. I november 12 udarbejdede Grontmij og Christensen & Co Arkitekter en -screening efter en henvendelse fra KMC. Screeningens resultat viste, at der kunne opnås en bronze-certificering på trods af, at på dette tidspunkt var næsten alle projekteringsarbejder afsluttet, og byggeriet allerede påbegyndt. I slutningen af december 12 besluttede By & Havn og Københavns Kommune at sætte certificeringsarbejderne i gang. Illustration: Denmark Konsulent juni 12 Igennem hele certificeringsforløbet blev der afholdt en række møder med bygherre-, bruger- og entreprenørdeltagelse for at sikre, at man kunne påvirke udestående beslutning i forhold til -krav og for at skabe en bred informations- og erfaringsudveksling i sammenhæng med det nye system. Certificeringsforløbet blev samtidig aktivt brugt til at informere om -systemet i et bredt forum. Der blev holdt flere statusmøder under forløbet, hvor certificeringsarbejdet blev præsenteret, og resultaterne diskuteret. Certificeringen blev udarbejdet i tæt samarbejde mellem arkitektfirmaet Christensen & Co og ingeniørfirmaet Grontmij. Jönsson har under forløbet bidraget med at stille projektdata til rådighed og ved indsamling af dokumentation. Med 64,7 % opnår projektet en bronzecertificering, som ligger meget tæt på grænsen til sølv-kravene; dette på trods af at ikke kunne implementeres fra starten i projektet. Certificeringens resultat i de enkelte kriterier.

7 Certificeringens resultat - bronze KMC Nordhavn-projektet opnåede det samlede resultat 64,7 % og ligger dermed meget tæt på minimumskravene for en sølv-certificering (65%). Scoren i den e ligger med 78,5 % næsten på guld-niveau (80%). Den største udfordring under certificeringen viste sig at være procesen, da ikke kunne implementeres fra starten i projektfasen, og dermed kunne en række kriterier ikke længere påvirkes og kriteriekravene opfyldes. Kategorien proces opnåede,2 %, hvilket ligger under minimumskravet for sølv med min. % indenfor hvert kategori. På baggrund af de samlede erfaringer kan dog konstateres, at projektet med sikkerhed kunne have opnået en sølv-certificering, hvis der havde været mulighed for at arbejde med fra starten af projektet. -resultatskala 100 % 95 % 90 % 85 % 80 % 1,5 75 % 70 % 65 % 2,0 60 % 55 % % 3,0 Illustration: GULD SØLV BRONZE Miljø De 11 kriterier omfatter Livscyklusvurdering LCA Materialer - toiciteter Materialer - certificeret træ Drikkevandsforbrug Arealbehov Resultat: 78,5 % Økonomisk De to kriterier omfatter Levetidsomkostninger LCC Fleksibilitet for anden anvendelse Resultat: 61,8 % Showroomet er offentlighedsrelateret og kan bruges til forskellige formål. Husets grønne tagflader tilbageholder regnvand og bidrager til mikroklimaet og biodiversiteten. Social og funktionel De kriterier omfatter De to rummelige tagterrasser inviterer til udendørs ophold i vindbeskyttet miljø. KMC Nordhavns robuste bygningsdesign sikrer en lang levetid og lavt vedligholdelse. Indeklima Tilgængelighed Kvalitet af nære udearealer Forhold for cyklister Tryghed og sikkerhed Arkitektur og design Bygningsintegreret kunst Resultat: 60,1 % 12 13

8 Hvor vidt arkitektoniske værdier er målbare, skal fremover diskuteres. har givet os en ny helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed. Det er vigtigt, at man ikke lader sig begrænse af et system, men finder nye kreative udfordringer inden for de nye rammer. - Christensen & Co. Solfanger, solceller og jordvarme indgår som vedvarende energikilder i bygningens energikoncept. Akustik- og plantevæggen sørger for god akustik i det dobbelthøje foyer. Planterne og træerne bidrager til et godt indeklima. Indeklima og målinger - de fortagede luftmålinger viste meget lave formaldehydkoncentrationer. KATEGORI Kriterium Kriterium beskrivelse Ingeniør Arkitekt Ing / Ark Entreprenør 1 5 LCA 6 Local environmental impact 8 Sustainable use of resources / wood MILJØM. ØKONOMI SOCIAL TEKNISK PROCES SITE Bygherre / bruger 10 Nonrenewable primary energy demand (P nren ) 11 Total primary energy demand and proportion of renewable primary energy Drinking water demand and wastewater volume Land use Building-related life-cycle costs Suitability for third-party use Thermal comfort in the winter Thermal comfort in the summer Indoor air quality Acoustic comfort Visual comfort 23 User influence on building operation 24 Quality of outdoor spaces 25 Safety and security Accessibility for all Efficient use of floor area Suitability for conversion 29 Public access 30 Cycling convenience 31 Design and urban planning quality through competition 32 Integration of public art Fire safety Sound insulation Building envelope quality Ease of building cleaning and maintenance Ease of dismantling and recycling Comprehensive project definition Integrated planning Comprehensive building design Sustainability aspects in tender phase Documentation for Facility Management Environmental impact of construction site / construction process Prequalification of contractors Construction quality assurance Systematic commissioning 56 Site location risks 57 Site location conditions 58 Public image and conditions 59 Access to transportation 60 Access to specific-use facilities 61 Connections to utilities Teknisk De fem kriterier omfatter Brandsikkerhed Klimaskærmens Rengøring og vedligehold Lydisolering Demonterbarhed og genanvendelse Ekstern Resultat: 69,3 % Proces De fem kriterier omfatter Kvalitet i projektforberedelse Strategi for planlægning Bæredygtighed i udbudsfasen Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder Byggepladsen Commissioning Resultat:,2 % Områdets De seks kriterier omfatter Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og e forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud Resultat: 55.5 %

9 FAKTA OM KMC NORDHAVN Det nye miljøcenter KMC Nordhavn erstatter Kalvebod Miljøcenter på Selinevej og driver depot for forurenet jord i forbindelse med Nordhavns udvidelse. KMC Nordhavn omfatter en materielplads og en bygning, der huser en administration, mandskabsfaciliteter, tilhørende værksteder samt garage. Bygningens arealer er 1.4 m², heraf 775 m² til administrations- og mandskabsfaciliteter. KMC Nordhavn er det første -certificerede hus i Nordhavn og den første certificerede bygning efter gennemførelsen af systemets pilotfase i Danmark. Bygningen opnåede en bronzecertificering og en score for en e, som ligger meget tæt på guld-niveau. Pga. den manglende fjernvarmeforsyning på matriklen fokuseres i projektet på lokal energieffektiv varmeproduktion. Bygningen producerer selv vedvarende energi ved anvendelse af ca. 0 m² solcellepaneler og ca. 10 m² solfangeranlæg. Bygningen har eget jordvarmeanlæg og termoaktive dæk. Med brug af den vedvarende energi indfrier bygningen ønsket om et bæredygtigt 0-energi-byggeri. Bygningens grønne tagflader bidrager til biodiversiteten, tilbageholder regnvand og beskytter bygningens tagmembraner. De store og højtsiddende facadevinduer, samt talrige ovenlysvinduer sikrer, at der ikke er behov for kunstig belysning ved arbejdspladserne i dagtimerne. Dette reducerer kraftigt energiforbruget til kunstbelysning i bygningen. Der blev valgt indeklimavenlige materialer og inventar. Det er Københavns Kommunes ønske at skabe et åbent hus, som kan anvendes bredt til forskellige formål. Med husets showroom er der skabt en aktiv platform for formidling af miljøspørgsmål. Bygningen kendetegnes ved et robust bygningsdesign, som harmonerer til beliggenheden samt miljøcentrets funktionelle krav og sikrer en lang levetid. Illustrationer, billeder og tekst Christensen & Co Layout TMF Grafisk Design