Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Transkript

1 1/13 Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Planforslaget til Klimatilpasningsplanen og den tilhørende Indsatsplan er omfattet af [ 3, stk. 1, nr. 1 (bilag 4, punkt 10f anlæg af vandveje og 10g dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplag af vand), nr. 3 og 3, stk. 2]. Befolkning (levevilkår) og menneskers sundhed Risiko for kriminalitet Trafikafvikling (f.eks. belastning, barrriereeffekt) Klimatilpasningsplanen indeholder målsætning om, at kommunale veje og stier skal anlægges og vedligeholdes med fokus på at mindske afledningen og forebygge eller reducere oversvømmelser. I flere udpegede indsatsområder forventes klimatiltag i veje og/eller stier. I den konkrete udformning af løsningerne vil betydningen på trafikafviklingen skulle vurderes. Risiko for ulykker i trafikken Klimatilpasningsplanen indeholder målsætning om, at kommunale veje og stier skal anlægges og vedligeholdes med fokus på at mindske afledningen og forbygge oversvømmelse. I flere udpegede indsatsområder forventes klimatiltag i veje eller stier. I den konkrete udformning af løsningerne vil risikoen for ulykker og uheld skulle vurderes. Sikkerhed generelt retningslinje som tilsigter, at hensynet til sikkerhed og tilgængelighed vægtes højt. I den konkrete udformning af klimaløsningerne i de udpegede indsatsområder vil hensynet til sikkerhed, herunder børns leg ved eller i vandet og tilgængelighed skulle vurderes. Sikkerhed i forhold til beredskab (f.eks. brand, eksplosion, giftpåvirkning) Vibrationer Visuelle gener Indsatsplanen indeholder en generelt klimaindsat i form af dialog med virksomheder om forebyggelse af oversvømmelse. Beredskabsplanen indeholder retningslinjer for det akutte beredskab.

2 2/13 Skyggevirkninger Støjpåvirkning, virksomheder Støjpåvirkning, trafikstøj Sundhedstilstand (f.eks. arealer til bevægelse) Svage grupper (f.eks. handicappede) retningslinje, der tilsigter, at klimaløsninger integreres i områderne og skaber merværdi f.eks. ved at anlæggene kan anvendes til rekreation og motion. Indsatsplanen udpeger flere indsatsområder, hvor klimaløsningerne kan indtænkes som rekreative elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt medføre bedre rammer for bevægelse. retningslinje som tilsigter, at hensynet til tilgængelighed vægtes højt. I den konkrete udformning af klimaløsningerne i de udpegede indsatsområder vil hensynet tilgængelighed skulle vurderes. Friluftsliv/rekreative interesser retningslinje, der tilsigter, at klimaløsninger integreres i områderne og skaber merværdi f.eks. ved at anlæggene kan anvendes til rekreation og motion. Indsatsplanen udpeger flere indsatsområder, hvor klimaløsningerne kan indtænkes som rekreative elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt medføre bedre rammer for fritidsliv og rekreative interesser. Begrænsninger og gener overfor befolkningen generelt Begrænsninger og gener mht. landbrug og virksomheder Klimatilpasningsplanen indeholder ikke målsætning eller retningslinje som begrænser eller skønnes at give befolkningen øget gener, jf. ovenfor. Indsatsplanen udpeger ikke indsatsområder som vurderes at give befolkningen øget gener, jf. ovenfor. Klimatilpasningsplanen indeholder ikke målsætning eller retningslinje som begrænser eller skønnes at give landbrug eller virksomheder væsentlig øget gener. Indsatsplanen udpeger ikke indsatser som vurderes at give landbrug eller virksomheder væsentlig øget gener.

3 3/13 Bæredygtig byudvikling retningslinje, der tilsigter, at klimaløsninger integreres i områderne og skaber merværdi, så byerne bliver mere blå, grønne og bæredygtige og så anlæggene kan anvendes til rekreation og motion. Indsatsplanen udpeger flere indsatsområder, hvor klimaløsningerne kan indtænkes som rekreative blå eller grønne elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre bedre rammer for et godt og bæredygtigt bymiljø og for øget bevægelse. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Beskyttede naturtyper i ht. Naturbeskyttelseslovens 3 (Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev mv.) Internationale naturbeskyttelsesområder (EFfuglebeskyttelsesområder, EF- Habitatområder, Ramsarområder) Strengt beskyttede/rødlistede plante- og dyrearter mulig omfang forøger miljø og naturværdierne i det åbne land. Indsatsplanen udpeger ikke indsatsområder indenfor 3 områder. mulig omfang forøger miljø- og naturværdierne i det åbne land, herunder biodiversiteten. Indsatsplanen udpeger ikke indsatsområder indenfor internationale naturbeskyttelsesområder. mulig omfang forøger miljø- og naturværdierne i det åbne land, herunder biodiversiteten. Indsatsplanen udpeger ikke indsatsområder indenfor områder med strengt beskyttede plante- eller dyrearter. Dyreliv mulig omfang forøger miljø- og naturværdierne i det åbne land og i byerne. Indsatsplanen udpeger indsatsområder som skaber flere blå og grønne elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre bedre rammer for dyrelivet.

4 4/13 Planteliv mulig omfang forøger miljø og naturværdierne i det åbne land og i byerne. Indsatsplanen udpeger indsatsområder som forventes at bidrage til flere blå og grønne elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre bedre rammer for plantelivet. Spredningskorridorer mulig omfang forøger miljø- og naturværdierne i det åbne land og i byerne. Indsatsplanen udpeger indsatsområder som forventes at bidrage til flere blå og grønne elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne skabe flere spredningskorridorer i byer og mellem byen og det åbne land. Grønne områder mulig omfang forøger de landskabelige, byæstetiske og rekreative oplevelser. Indsatsplanen udpeger indsatsområder som forventes at bidrage til flere grønne områder i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre flere og bedre grønne områder i byer og det åbne land. Landskab og jordbund Landskabelig værdi retningslinje, der sikre, at klimaløsninger så vidt mulig ikke placeres i områder med landskabelige interesser og at evt. placering af anlæg sker, så anlæggene placeres og udformes under særlig hensyn til de landskabelige interesser i det konkrete område. Indsatsplanen indeholder ikke indsatser indenfor områder af landskabelig interesse eller i de uforstyrrede landskaber. Geologiske særpræg (jordlag) Klimaplanen indeholder målsætning og retningslinje, der sikre, at klimaløsninger så vidt mulig ikke placeres i områder med geologisk interesse og at evt. nødvendig placering af anlæg sker, så anlæggene placeres og udformes under særlig hensyn til de geologiske interesser. Indsatsplanen indeholder ikke indsatser indenfor områder med geologisk interesse.

5 5/13 Jordforurening Såfremt klimasikringsanlæg berører arealer kortlagt efter Jordforureningsloven, skal anlægsarbejdet udføres i samarbejde med Region Midtjylland samt kommunens Natur & Miljøafdeling Okkerforurening Hvis arealer klassificeret som okkerpotentielle inddrages i klimatilpasningsformål, vil der blive udført nødvendige tiltag til forebyggelse af okkerforurening af overfladevand. Det vurderes dog ikke aktuelt. Risiko for forurening retningslinjer, der sikrer, at områder, der er oversvømmelsestruede, ikke udlægges til byformål, herunder f.eks. erhvervsformål. Desuden sikres det, at klimaløsninger indrettes sådan, at disse ikke giver anledning til forurening af recipienter, grundvand eller vandforsyningsanlæg. Klimatilpasningsplanen udstikker rammer for spildevandsplanlægningen som sikrer, at områder, der er fælleskloakeret, klimasikres før områder, der er separatkloakeret. I de udpegede indsatsområder lægges op til, at der sker en sideløbende kloakseparering, således at risikoen for forurening løbende mindskes. Jordhåndtering/flytning Såfremt klimasikringsanlæg berører arealer kortlagt efter Jordforureningsloven eller arealer klassificeret som muligt let forurenede, skal jordtransport ud af matriklen anmeldes efter gældende regler. Skovrejsning/skovnedlæggelse Klimatilpasningsplanen indeholder ikke målsætning eller retningslinje som har indvirkning på udpegningerne til skovrejsning. Indsatsplanen indeholder ikke indsatsområder indenfor områder udpeget til skovrejsning. Fredning Klimatilpasningsplanen indeholder ikke målsætning eller retningslinje som har indvirkning på fredningsområder. Vurdering af om klimatilpasning kan ske indenfor en fredning vil afhænge af den enkelte fredning.

6 6/13 Bygge- og beskyttelseslinjer (Strandbeskyttelseslinje, søog åbeskyttelseslinje, skovbyggelinje) Vand Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinje, der tilsigter, at nye klimaanlæg indpasses i landskab og byæstetisk. Indsatsplanen indeholder enkelte indsatser, som medfører bygningsanlæg placeret helt eller delvis vil blive placeret indenfor byggelinjer. I disse tilfælde vil der skulle ansøges om dispensation fra den pågældende byggelinje. Det vil i forbindelse med udformningen af de konkrete klimaløsninger skulle vurderes, hvorledes de hensyn som byggelinjen varetager, bliver iagttaget. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Kan overfladevandet håndteres lokalt? Kræver det spildevandstillæg? Udledning af spildevand Kræver det spildevandstillæg? Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinje, der tilsigter, at overfladevand forsinkes inden afløb til vandløb eller vådområder, og at løsningerne udformes så recipienterne sikres hydraulisk og forureningsmæssig. Indsatserne i Indsatsplanen har alle til formål at forsinke og tilbageholde overfladevand, så påvirkningen af vandløb og vådområder minimeres, og i videst muligt omfang at minimere den urbane påvirkning af vandløb og søer. Klimatilpasningsplanen vedrører ikke spildevandsanlæg, men sætter dog rammen for spildevandsplanen, herunder at områder, der fælles kloakeret klimasikres, før områder der er separat kloakeret. Planen understøtter spildevandsplanen om minimering af afledning af spildevand, da sammenlignelige løsninger i fælleskloakerede områder prioriteres højere end løsninger i seperatkloakerede områder. Grundvandsforhold Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinje, der sikre, at der i nye byområder eller byomdannelsesområder indarbejdes klimaløsninger, så risikoen for oversvømmelse mindskes. LARløsninger kan medvirke til øget grundvandsdannelse. I de udpegede indsatsområder lægges op til, at områderne indrettes med LAR-løsninger.

7 7/13 Risiko for forurening af grundvandsressourcen, nærhed til boringer Vandforsyning Jf. ovenfor Tidl. vandhul/vandløb på grunden genetablering /problemer med fundering retningslinje, der sikre, at klimaløsninger indrettes sådan, at disse ikke giver anledning til forurening af grundvand eller vandforsyningsanlæg. Klimatilpasningsplanen udstikker rammer for spildevandsplanlægningen som sikre, at områder, der fælles kloakeret klimasikres, før områder der er separat kloakeret. I de udpegede indsatsområder lægges op til, at der sker en sideløbende kloakseparering således at risikoen for forurening løbende mindskes. Lavbundsområder retningslinje, der tilsigter, at lavbundsområder indgår som mulig klimasikringsarealer og som udgangspunkt ikke bebygges, og at områder der har stor risiko for oversvømmelse ikke udlægges til byformål. Klimatilpasningsplanen ændrer rammebestemmelser for tre kommuneplanrammeområder, der delvis ligger i lavbundsområde. Rammeændringerne sikre, at der afsættes arealer til klimasikring inden for områderne og for de to erhvervsudlæg, at der ikke placeres virksomheder som udgør en forureningsrisiko ved oversvømmelser. Indsatsplanen udpeger flere indsatser, hvor lavbundsarealer indgår som mulig klimasikringsarealer. Som udgangspunkt har lavbundsarealer hidtil været friholdt for bebyggelse og byudvikling, hvorfor planen ikke har væsentlig indvirkning. Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Klimatiske forhold Energiforbrug

8 8/13 Eventuel påvirkning af klima mulig omfang forøger miljø- og naturværdierne i det åbne land og i byerne. Indsatsplanen udpeger indsatsområder som bidrager til flere blå og grønne elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre bedre klima i byområderne. Varmeforsyning (dialog indledes) Kollektiv trafik (f.eks. ruteændring undervejs ) Kulturarv, arkitektonisk arv og arkæologisk arv Kulturhistoriske værdier retningslinje, der sikre, at klimaløsninger så vidt mulig ikke placeres i områder med kulturhistoriske værdier og at evt. placering af anlæg sker, så anlæggene placeres og udformes under særlig hensyn til de kulturhistoriske værdier i det konkrete område. Indsatsplanen indeholder ikke indsatser indenfor områder med kulturhistoriske værdier. Arkitektoniske værdier Klimaplanen indeholder retningslinje, der tilsigter, at nye klimaanlæg indpasses i landskab og byæstetisk. Flere udpegede indsatser ligger i centrale byområder. I den konkrete udformning vil løsningernes indpasning og påvirkning af arkitektoniske værdier skulle vurderes. Arkæologiske værdier Klimatilpasningsplanen indeholder ikke målsætninger eller retningslinjer, som har indvirkning på arkæologiske værdier. I den konkrete placering af klimaløsningernes vil der blive taget kontakt til Skanderborg Museum for at til gode se hensynet til de arkæologiske værdier. Kirker og deres omgivelser Klimaplanen indeholder retningslinje, der tilsigter, at nye klimaanlæg indpasses i landskab og byæstetisk. Ingen af de udpegede indsatsområder vurderes at have væsentlig indvirkning på kirker eller kirkers omgivelser.

9 9/13 Fredede eller bevaringsværdige bygninger Klimatilpasningsplanen indeholder ikke målsætning eller retningslinje, som har indvirkning på fredede eller bevaringsværdige bygninger. Flere udpegede indsatser ligger i centrale byområder og har netop til formål at sikre bygningsmæssige værdi, herunder fredede- og bevaringsværdige bygninger. Materielle goder Arealer og bygninger med social værdi (f.eks. gadekær, forsamlingshus) Matrikulære sager i gang (f.eks. særlige forhold) Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer Forebyggelse af oversvømmelse set i forhold til øget natur- og rekreative værdier i by og åben land. retningslinje, der tilsigter, at klimaløsninger integreres i områderne og skaber merværdi f.eks. ved at anlæggene indtænkes i eksisterende eller nye rekreation fælles arealer. Indsatsplanen udpeger flere indsatsområder, hvor klimaløsningerne kan indtænkes som rekreative elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt medføre bedre rammer for fritidsliv og rekreative interesser til fordel for det sociale liv. Klimatilpasningsplanen indeholder en række målsætninger og retningslinjer som har til formål at forebygge oversvømme og mindske generne som følge af oversvømmelse. Samtidig ligger planen op til, at klimaløsningerne skal øge de landskabelige, byæstetiske og rekreative værdier i by og åben land. Indpasningen af anlæggene vil i nogle tilfælde skulle ske på bekostning af andre værdier. Samlet set vurderes de tiltag som klimatilpasningsplanen lægger op til dog at have en væsentlig positiv virkning på miljø- og naturværdier, klima, rekreative og sundhedsfremmende muligheder for befolkningen på både kort og lang sigt.

10 10/13 Konklusion Klimatilpasningsplanen ligger rammer for den fremtidige arealanvendelse ( 3, stk. 1). I den gennemførte miljøscreening er det fundet, at planforslaget skal miljøvurderes på flere emner, hvor planforslaget antages at kunne få væsentlig indvirkning på. Indsatsplanen, som følger Klimatilpasningsplanen, beskriver de indsatser, der planlægges gennemført i Indsatsplanen anviser ikke konkrete klimaløsninger, men indeholder en screening af og et bud på en mulig løsning af problemstillingerne i områderne. Indsatsplanen er som sådan et overordnet program for klimaindsatsen i perioden og det er fundet, at også dette forslag skal miljøvurderes på enkelte emner. De emner som det er besluttet at foretage miljøvurdering på er: Befolkningens sundhedstilstand Befolkningen fritidsliv/rekreative interesser Begrænsninger og gener overfor befolkningen generelt Bæredygtig byudvikling Dyreliv Planteliv Spredningskorridorer Grønne områder Risiko for forurening Overfladevand, påvirkning af vandløb og vådområder Grundvandsforhold Risiko for forurening af grundvandsressourcen, nærhed til boringer Arealer og bygninger med social værdi Det indbyders forhold mellem forebyggelse af oversvømmelse og øget natur- og rekreative værdier i by og åben land Miljøvurderingen af de to forslag er foretaget på samme overordnet niveau som planerne er udarbejdet på. Når de enkelte indsatser detailplanlægges vil der evt. skulle foretages en ny screening og vurderes om der skal foretages en mere konkret miljøvurdering. Da realiseringen af planforslagene ikke kræver tilladelse, dispensation eller godkendelse hos andre myndigheder, sendes beslutningen, om miljøvurdering af planforslagene på udvalgte emner ikke i høring hos andre myndigheder. Screeningen er foretaget i november 2013 af Skanderborg Kommune med Staben for Kultur, Borgere & Planlægning som tovholder.

11 11/13 Miljøvurdering PLANERNES HOVEDFORMÅL, INDHOLD OG FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER Klimatilpasningsplanen har til formål at beskrive, hvilke lokale udfordringer klimaforandringerne vil kunne få i Skanderborg kommune og hvordan Skanderborg kommune vil klimatilpasse byerne og det åbne land for at forebygge konsekvenserne af disse klimaforandringer på kort sigt og på lang sigt. Indsatsplanen indeholder et program, hvordan klimatilpasningen skal udføres der fastlægges med andre ord en prioritering af indsatsen, så der sættes ind med løsninger, hvor det er mest nødvendigt. Klimatilpasningsplanen skal koordineres og have sammenhæng med kommunens øvrige sektorplaner, særligt sammenhængen til spildevandplanen, natur.- og vandhandleplanerne og beredskabsplanen er vigtig. Klimatilpasningsplanens forhold til andre planer er nærmere beskrevet i planen. DEN NUVÆRENDE MILJØSTATUS Klimatilpasningsplanen indeholder en kortlægning af, hvor der vil forekomme oversvømmelser i fremtiden, en værdisætning af kommunens områder (bygningsmæssige, natur- og miljømæssige, infrastrukturelle og samfundsmæssige værdier) og på baggrund heraf en udpegning af en række risikoområder (områder og anlæg, hvor konsekvenserne af oversvømmelse vil være størst). Denne kortlægning af risikoområder er sammenholdt med oplysninger om, hvor der i dag allerede er kendte oversvømmelsesproblemer. Dermed er der dannet et overblik over af den nuværende miljøtilstand, hvis der ikke foretages klimasikring. På baggrund af dette overblik er der foretaget en prioritering af, i hvilken rækkefølge Skanderborg Kommune vil foretage klimaindsatser. DEN SANDSYNLIGE UDVIKLING, HVIS PLANERNE IKKE GENNEMFØRES Hvis klimaplanen og den tilhørende Indsatsplan ikke realiseres (0-alternativet), må der forventes, at der vil ske oversvømmelser som vist på oversvømmelseskortet og med de konsekvenser som risikokortlægningen sandsynliggør. MILJØBESKYTTELSESMÅL Der er ikke ved lov fastlagt miljøbeskyttelsesmål for Klimatilpasningen. Planen udarbejdes i overensstemmelse med den aftale, som regeringen og Kommunernes Landsforening i 2012 indgik om, at alle landets kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der kortlægger risikoen for oversvømmelse og skaber overblik over og prioritere indsatsen for klimasikring og dermed skabe sig et godt grundlag for beslutninger om nye investeringer i klimatilpasning. NATIONALE OG INTERNATIONALE MILJØBESKYTTELSESMÅL Klimatilpasningsplanen og Indsatsplanen udpeger ikke indsatser indenfor eller i umiddelbart nærhed af internationale miljøbeskyttelsesområder og planerne forventes ikke at få væsentlig betydning for habitat- og fuglebeskyttelsesområdets miljø. MILJØVURDERING AF PLANERNES SANDSYNLIGE VÆSENTLIGE INDVIRKNING I det følgende følger selve miljøvurderingen af de enkelte emner. Det er valgt at samle flere emner under samme punkt, da virkningerne i forhold til disse emner er relaterede. Befolkningens sundhedstilstand, fritidsliv og rekreative interesser, samt arealer og bygninger med social værdi. Klimatilpasningsplanen indeholder målsætninger og retningslinjer, der tilsigter, at der afsættes arealer til håndtering af de øgede nedbørsmængder og at klimaløsninger integreres i byens eksisterende eller nye områder eller i det åbne land og på

12 12/13 en sådan måde, at løsninger kan anvendes til f.eks. rekreation og motion. Samtidig indeholder planen retningslinje om, at løsningerne skal bidrage til et bedre miljø, øget byæstetik og skabe flere natur- og landskabelige oplevelser. Indsatsplanen udpeger flere indsatsområder, hvor de beskrevne mulige klimaløsningerne vil kunne bidrage til bedre rammer for sundhed, fritidsliv og rekreative oplevelser. Planerne vil derfor på sigt medføre bedre rammer for kommunens borgere, foreninger, turister m.fl. til bevægelse, fritidslivet og rekreative oplevelser, bl.a. til fordel for det sociale liv. Bæredygtig Byudvikling Klimatilpasningsplanen indeholder målsætninger og retningslinjer, der tilsigter, at klimaløsninger udformes sådan, at de bidrager til at kommunens eksisterende eller nye byområder bliver mere blå, grønne og bæredygtige og så anlæggene kan anvendes til rekreation og motion. Indsatsplanen udpeger flere indsatsområder, hvor de beskrevne mulige klimaløsninger kan indtænkes som rekreative blå eller grønne elementer i byområderne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre bedre rammer for et godt og bæredygtigt bymiljø, der både er bæredygtigt miljømæssigt og i forhold til befolkningens sundhed og trivsel. Dyre- og planteliv, spredningskorridorer og grønne områder Klimatilpasningsplanen indeholder målsætninger og retningslinjer, der tilsigter, at klimaløsninger i videst mulig omfang forøger miljø- og naturværdierne i det åbne land og i byerne og samtidig skaber flere og bedre landskabelige, byæstetiske og rekreative oplevelser. Indsatsplanen udpeger indsatser som skaber flere blå og grønne elementer i byområderne og nogle af indsatserne vil kunne medfører klimaløsninger i kanterne af byerne. Planen vil derfor på sigt kunne medføre, at der skabes flere grønne og blå områder i byerne, som kan være levesteder for dyre- og plantelivet og sikre sammenhængen mellem byens grønne og blå områder og naturarealer i det åbne land. Planen lægger desuden op til, at der ved næste revision af vand- og naturhandleplanerne skal være særlig fokus på klimatilpasning. Dermed vil der blive skabt bedre overensstemmelse mellem naturgrundlaget og mulighederne for at etablere klimaløsninger i byens kant eller i det åbne land. F.eks. kan eksisterende vådområder i nogle tilfælde fungere som oversvømmelsesareal og dermed være med til at minimere negative konsekvenser i form af oversvømmelser som følge af klimaforandringerne. Overfladevand, påvirkning af vandløb og vådområder Klimatilpasningsplanen indeholder målsætninger og retningslinjer, der tilsigter, at overfladevand tilbageholdes/forsinkes inden til ledning til vandløb eller vådområder og at løsningerne udformes så recipienterne sikres hydraulisk og/eller forureningsmæssig. Indsatserne i Indsatsplanen har alle til formål at tilbageholde og forsinke overfladevand, så påvirkningen af vandløb og vådområder minimeres. Planen vil derfor på sigt kunne medføre, at påvirkningen af vandløb og vådområder minimeres i forhold til den påvirkning vandløb og vådområder uden en klimatilpasning må forventes at blive udsat for. Grundvandsforhold og risiko for forurening af grundvandsressourcen, nærhed til boringer Klimatilpasningsplanen indeholder retningslinje og målsætninger, der tilsigter flere LAR-løsninger, som kan medvirke til øget grundvandsdannelse. Samtidig indeholder planen retningslinjer og målsætninger, der tilsigter, at der i planlægning, myndighedsbehandling og indretningen af klimaløsninger i de konkrete indsatsområder arbejdes for at sikre mod forurening af både grundvandet og drikkevandsboringer. Planen lægger op til, at der i det videre arbejde med spildevandsplanlægningen undersøges mulighederne for nedsivning og i denne forbindelse hensynet til at nedsivning ikke må forurene grundvandet. Klimatilpasningsplanen lægger op til, at indsatser i områder hvor der kan ske oversvømmelse fra fælleskloakerede oplande, prioriteres højere end oversvømmelsesmæssigt sammenlignelige projekter i separatkloakerede oplande. Dette sker af sundhedsmæssige årsager. I de udpegede indsatsområder lægges op til, at der sker en sideløbende kloakseparering således at risikoen for forurening løbende mindskes. Det indbyders forhold mellem forebyggelse af oversvømmelse, øget natur- og rekreative værdier i by og åben land Klimatilpasningsplanen indeholder en række målsætninger og retningslinjer, som har til formål at forebygge oversvømmelser og mindske generne som følge af oversvømmelse. Samtidig lægger planen op til at klimaløsningerne skal øge de landskabelige, byæstetiske og rekreative værdier i by og åben land. Det vil dog ikke altid være muligt, hvorfor indpasningen af anlæggene i nogle tilfælde kan ske på bekostning af andre værdier. Samlet set vurderes de tiltag som klimaplanen lægger op til dog at have en væsentlig positiv virkning på miljø- og naturværdier, klima, rekreative og sundhedsfremmende muligheder for befolkningen på både kort og lang sigt.

13 13/13 AFBØDENDE FORANSTALTNINGER Klimatilpasningsplanen og Indsatsplanen medfører ikke ændringer, der i sig selv kræver afbødende foranstaltninger, da planerne netop har til formål at afbødende virkningen overfor fremtidens mulige oversvømmelser. ALTERNATIVER OG FORUDSÆTNINGER FOR MILJØVURDERING Ved miljøvurderingen skal planforslagene sammenlignes med den udvikling, som forventes at finde sted, hvis planerne ikke gennemføres. Dette alternativ til de nye planer kaldes 0-alternativet (nul-alternativet). Jævnfør miljørapportens afsnit om den sandsynlige udvikling, hvis planerne ikke gennemføres, så vurderes 0- alternativet at være, at der vil kunne ske oversvømmelser som vist på oversvømmelseskortet og med de konsekvenser som risikokortlægningen sandsynliggør. OVERVÅGNING Der foreslås ingen særskilte overvågningstiltag. Klimatilpasningsplanen vil blive indarbejdet i kommuneplanen 15 og herefter revideres hvert 4. år. Tilsvarende vil den tilhørende Indsatsplan blive revideret løbende. IKKE-TEKNISK RESUME Miljøvurderingen belyser, hvilke væsentlige indvirkninger Klimatilpasningsplanen og Indsatsplanen har på følgende faktorer: befolkningens sundhedstilstand og fritidsliv/rekreative interesser, bæredygtig byudvikling, dyreog planteliv, spredningskorridorer og grønne områder, overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder samt det indbyders forhold mellem forebyggelse af oversvømmelse og øget natur- og rekreative værdier i by og åben land. Vurderingen viser, at realiseringen af planen forventes at forbedre befolkningens sundhed og muligheder for motion, rekreation og oplevelser i by og i det åbne land at skabe en mere bæredygtig byudvikling, såvel miljømæssigt som socialt. at skabe bedre betingelser for dyre- og plantelivet at minimere klimaforandringernes påvirkning af vandløb og vådområder at forebyggelsen af de negative konsekvenser af fremtidens øgede nedbør kan medføre en positive virkninger for befolkningen, dyrelivet, naturen og. Miljøvurderingen er foretaget i december 2013 af Skanderborg Kommune med Staben for Kultur, Borgere & Planlægning som tovholder.